Videndeling mellem ergoterapeut og social- og sundhedsuddannede - en kvalitativ undersøgelse
|
|
- Mogens Christoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Videndeling mellem ergoterapeut og social- og sundhedsuddannede - en kvalitativ undersøgelse D Bachelorprojekt i ergoterapi Udarbejdet af: Kathrine Skovdal Hansen, Nathasia Gjelstrup Jensen og Heidi Schmidt University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Esbjerg Hold E30, modul 14 Metode vejleder: Lene Dahl Lund Da en sag kan ses fra flere sider, vil jeg gerne bede tilhørerne om at sætte sig i en rundkreds - Storm P. Faglig vejleder: Maria Kjær Antal anslag:
2 Titelblad Titel: Videndeling mellem ergoterapeuter og social- og sundhedsuddannede Forfattere: Kathrine Skovdal Hansen Nathasia Gjelstrup Jensen Heidi Schmidt Metode vejleder: Lene Dahl Lund Faglig vejleder: Maria Kjær Anslag: Afleveringsdato: Nøgleord: Viden, Tværfagligt samarbejde, Hverdagsrehabilitering, Paradigmeskift, Ergoterapi Kathrine Skovdal Hansen Nathasia Gjelstrup Jensen Heidi Schmidt Ergoterapeuter uddannet ved University College Syddanmark, Esbjerg 2
3 Videndeling mellem ergoterapeuter og social- og sundhedsuddannet - en kvalitativ undersøgelse Af: Kathrine S. Hansen, Nathasia G. Jensen og Heidi Schmidt Baggrund: Ergoterapeuter passer perfekt ind i kommunernes løsning på den dobbelt demografiske udfordring, da de har speciale i hverdagsrehabilitering og udvælgelse af velfærdsteknologiske løsninger. Der er et udviklingspotentiale i den tværfaglige videndeling mellem ergoterapeuter og social- og sundhedsuddannede i hverdagsrehabilitering. Problemformulering: Med udgangspunkt i hverdagsrehabilitering vil vi undersøge, hvilke faktorer der påvirker videndeling mellem ergoterapeuter og social- og sundhedsuddannede medarbejdere. Endvidere vil vi belyse, hvilke af disse faktorer der kan implementeres i en velfærdsteknologisk løsning. Metode og materiale: Bachelorprojektet er en kvalitativ undersøgelse, der er foretaget gennem 52 deltagerobservationer i ældreplejen og 1 fokusgruppeinterview af 3 ergoterapeuter. Empirien er indsamlet ud fra en etnografisk antropologisk tilgang, imens empirien er analyseret ud fra en hermeneutisk fortolkning. Resultater: Efter indsamling og analyse af empirien fra deltagerobservationerne opstod 4 naturlige enheder med centrale temaer. De 4 naturlige enheder blev anvendt som hovedtemaer i fokusgruppeinterviewet. Ved krydsperspektivering af empirien opstod 9 centrale temaer til de 4 naturlige enheder. Gennem teoretisk analyse af de 9 centrale temaer blev der fundet 9 faktorer, som påvirker videndelingen: relationer, omgivelser, magt, roller, udgangspunkt, fagsprog, koordinering, teknologi og tid. Efterfølgende blev det belyst, hvordan disse faktorer vil kunne implementeres i en velfærdsteknologisk løsning. Konklusion: Der er behov for et redskab, som ergoterapeuter kan anvende i videndelingen med social- og sundhedsuddannede medarbejdere. Dette redskab skal gøre, at man husker 70 % af den vejledning, man bliver informeret om, gøre skellet mellem viden og kunnen mindre, de ergoterapeutiske strategier, fælles udgangspunkt, fælles forståelse af sprog, være visuelt understøttet af den ergoterapeutiske aktivitetsanalyse og være tilgængeligt der hvor vejledningerne skal bruges. 3
4 Perspektivering: For at kunne implementere en velfærdsteknologisk løsning i videnspredningen i hverdagsrehabilitering, vil det være relevant at foretage flere undersøgelser af flere kommuner. Ergoterapeuter bør tage del i brugerdrevne innovationsprojekter, da de har de faglige kompetencer til, at kunne bidrage til udvikling af velfærdsteknologi i hverdagsrehabiliteringen. Nøgleord: Viden, Tværfagligt samarbejde, Hverdagsrehabilitering, Paradigmeskift, Ergoterapi 4
5 Knowledge sharing between occupational therapists and caregivers - a qualitative study By: Kathrine S. Hansen, Nathasia G. Jensen and Heidi Schmidt Abstrakt Background: Occupational therapists fit perfectly into the local solution to the double demographic challenge, as they have specialized in everyday rehabilitation and selection of welfare technology solutions. There is a potential for development in the interdisciplinary knowledge sharing between occupational therapists and caregivers in everyday rehabilitation. Problem statement: Based on the daily rehabilitation, we will examine the factors influencing knowledge sharing between occupational therapists and caregivers. Furthermore, we will explain which of these factors can be implemented in a welfare technology solution. Method and material: The bachelor project is a qualitative study carried out by 52 participant observations in home care and 1 focus group interview of 3 occupational therapists. Data are collected from an ethnographic - anthropological approach, while empirical data is analyzed from a hermeneutic interpretation. Results: After collecting and analyzing empirical data from participant observations occurred 4 natural units with central themes. The 4 natural units were used as the main themes of the focus group interview. By ticking perspective of empirical occurred 9 central themes for the 4 natural units. Through theoretical analysis of the 9 central themes are found 9 factors that affect knowledge sharing: relations, environment, power, roles, starting point, terminology, coordination, technology and time. Subsequently, highlighted how these factors could be implemented in a welfare technology solution. Conclusion: There is a need for a tool that occupational therapists can use in knowledge sharing with caregivers. This tool must make it possible to remember 70% of the guide you are informed about, making the distinction between knowledge and ability smaller, the occupational therapy strategies, common ground, common understanding of the language, be visually supported by the Occupational Therapy activity analysis and be available where the instructions should be used. 5
6 In perspektive: In order to implement a welfare technological solution in the diffusion of knowledge in everyday rehabilitation, it would be appropriate to carry out more studies of several communities. Occupational therapists should be involved in user-driven innovation, as they have the professional skills that can contribute to the development of welfare technology in everyday rehabilitation. Keywords: Knowledge, Interdisciplinary collaboration, Everyday Rehabilitation, Paradigm Shift, Occupational Therapy 6
7 Forord Vi ønsker at sige tak til alle de medvirkende i bachelorprojektet, herunder informanter og deres arbejdspladser, for at have stillet medarbejdere, og lokaler til rådighed samt borgere i distriktet i Esbjerg kommune. Vi vil gerne sige tak til Mark Asboe og projekt KOM igen for supplerende materiale herunder litteratur, mundtlig og skriftlig sparring, men ikke mindst muligheden for at være en del af projektet. Til sidst en stor tak til Lene Dahl Lund, vores metodevejleder og Maria Kjær, vores faglige vejleder. Næste side illustrerer hvem der er hovedforfatter på følgende afsnit. Projektet er hovedsageligt skrevet i fællesskab og vi er derfor alle ansvarlige for det skrevne samt udformningen af bachelorprojektet. Vi har skiftevis haft det overordnede ansvar på de forskellige afsnit. 7
8 Ansvarsfordeling Introduktion Indledning Fælles Problembaggrund Demografi Hverdagsrehabilitering Tværfagligt samarbejde og kommunikation Gør borgeren til mester Velfærdssamfundet i forandring Ergoterapeutisk perspektiv Projekt KOM igen Afgrænsning Formål Problemformulering Fælles Kathrine Kathrine Kathrine Fælles Nathasia Nathasia Heidi Fælles Fælles Fælles Metode Fælles Forforståelse Kvalitativ undersøgelse Antropologisk etnografisk tilgang Hermeneutik Etik Fælles Nathasia Nathasia/Kathrine Heidi/Nathasia Heidi 8
9 Litteratursøgning Nathasia/Kathrine Teori Fælles Model of human occupation (MOHO) Tværfagligt samarbejde Læring Tværfaglig læring Magt Videndeling og videnspredning Velfærdsteknologi Præsentation af resultater Diskussion af resultater Metodediskussion Deltagerobservation Fokusgruppeinterview Litteratursøgning Analyse Konklusion Perspektivering Kathrine/Nathasia Kathrine/Nathasia Nathasia Fælles Heidi Heidi/Nathasia Kathrine Fælles Fælles Fælles Heidi Nathasia Kathrine Kathrine Fælles Fælles 9
10 Indhold 1 Introduktion Indledning Problembaggrund Demografi Hverdagsrehabilitering Tværfagligt samarbejde og videndelingen Gør borgeren til mester Velfærdssamfundet i forandring Ergoterapeutisk perspektiv Projekt KOM igen Afgrænsning Formål Problemformulering Begrebsdefinition Metode Forforståelse Kvalitativ undersøgelse Etnografisk - Antropologisk tilgang Hermeneutik Etik Etik, deltagerobservation Etik, fokusgruppeinterview Litteratursøgning Teori Model of Human Occupation (MOHO) Omgivelser Roller og rolleskift Ergoterapeutiske strategier Tværfagligt samarbejde Kommunikation Læring Tværfaglighed og læring
11 3.5 Magt Videndeling og videnspredning Tavs viden Velfærds teknologi Præsentation af resultater Naturlig enhed 1: Tværfagligt samarbejde Relationer i kommunikation Fysiske og sociale omgivelser Naturlig enhed 2: Information Videndeling Videnspredning Udfordringer i fagsprog Naturlig enhed 3: Paradigmeskift Roller i forandring Gensidige magtrelationer Naturlig enhed 4: Koordinering Koordinering af velfærdsteknologi Diskussion af resultater Naturlig enhed 1: Tværfagligt samarbejde Relationer i kommunikation Fysiske og sociale omgivelser Naturlig enhed 2: Information Videndeling Videnspredning Udfordringer i fagsprog Naturlig enhed 3: Paradigmeskift Roller i forandring Gensidige magtrelationer Naturlig enhed 4: Koordinering Koordinering af velfærdsteknologi Metodediskussion Deltagerobservation Fokusgruppeinterview
12 6.3 Litteratursøgning Analyse Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilagsliste Figurliste Tabelliste
13 1 Introduktion 1.1 Indledning Gruppens baggrund for at skrive dette bachelorprojekt er, at vi alle tre har deltaget i projektet Viden- & InnovationsPartnerskaber (VIP) i efteråret Projekt VIP s formål var, at udfordre private- og offentlige virksomheder og studerende i et nyt tværfagligt forum til at skabe nye velfærdsteknologiske løsninger. Gennem deltagelse i projekt VIP og vores praktik i modul 12, var vi forpligtet til at bidrage med velfærdsteknologiske løsningsforslag til udvikling af ergoterapeutisk praksis. I praktikken skulle vi se på udviklingsmulighederne i Esbjerg Kommunes model for hverdagsrehabilitering, som kaldes Gør borgeren til mester (efterfølgende GBTM). Vi lavede feltstudier i form af deltagerobservation af social- og sundhedsuddannede medarbejdere (efterfølgende SoSu) og interviews med terapeuter, teamleder, visitatorer og projektleder i GBTM. Feltstudierne viste, at der var udviklingspotentiale ift. at optimere videndelingen mellem faggrupperne i den kommunale hverdagsrehabilitering. Vi havde ikke mulighed for at få tilstrækkelig datamængde pga. af manglende tid. Derfor valgte vi, at arbejde videre med emnet i vores bachelorprojekt. På baggrund af vores feltstudier fik vi mulighed for at komme med i et nystartet innovationsprojekt, KOM igen, som står for kommunikation i genoptræningen. KOM igen søger efter at udvikle en velfærdsteknologisk løsning, som bl.a. understøtter den tværfaglige kommunikation i hverdagsrehabilitering. Vi stod for, at indsamle data gennem yderligere feltstudier i et distrikt i Esbjerg Kommune (efterfølgende distriktet). Foruden indsamling af empiri skulle vi også bidrage med løsningsforslag til KOM igen s velfærdsteknologiske produkt. Vi har fået lov til at bruge data fra KOM igen til vores bachelorprojekt, se bilag Problembaggrund Demografi I takt med at middellevetiden 1 øges og der fødes færre børn, vil de ældre komme til at udgøre en større del af den danske befolkning. Ifølge de seneste forudsigelser fra Danmarks Statistik (2012, s. 2) vil antallet af personer, som er fyldt 65 år stige frem til Antallet af personer i den erhvervsaktive alder forventes ikke at stige tilsvarende. Udviklingen vil sætte de offentlige 1 Middelevetiden: det gennemsnitlige antal år, som personer har udsigt til at leve i (DanmarksStatistik.dk) 13
14 budgetter under pres, da der vil være stigende udgifter til pleje -, service - og sundhedsydelser (Christensen, Ekholm, Davidsen & Juel, 2012, s. 50). Samtidig vil der mangle op mod medarbejdere i ældreplejen i 2020, hvis der skal tilbydes samme ydelser som i dag (Kjellberg, Ibsen & Kjellberg, 2011, s. 3). Kommunerne står dermed overfor en dobbelt demografisk udfordring, som kalder på nye løsninger ift. de økonomiske og beskæftigelsesmæssige udfordringer (Danielsen, 2009, s ; Kjellberg, Ibsen & Kjellberg, 2011, s. 3). Opsummering Den dobbelt demografiske udfordring betyder, at der bliver færre erhvervsaktive til at forsørge det stigende antal plejekrævende ældre Hverdagsrehabilitering I næsten alle danske kommuner er en af løsningerne på den dobbelt demografiske udfordring blevet hverdagsrehabilitering (eft.dk/hverdag), som er udviklet i Östersund Kommune i Sverige (Kjellberg, Ibsen & Kjellberg, 2011, s. 6). Gennem hverdagsrehabilitering modtager ældre, plejekrævende borgere rehabilitering 2 frem for kompenserende pleje- og serviceydelser. Dette øger borgernes psykiske og fysiske funktionsevne og livskvalitet, samtidig med at det imødekommer kommunens økonomiske og beskæftigelsesmæssige udfordringer i ældreplejen (Kjellberg, Ibsen & Kjellberg, 2011, s ; Månsson, Nordholm, Andersson, Mikaelsson & Ekman, 2006, s. 2). Hverdagsrehabilitering blev i Östersund defineret som: indsatser eller en virksomhed som bedrives i borgerens hjem og i dennes nærmiljø. Formålet er at borgeren skal kunne udvikle, gendanne, bibeholde, alternativt kunne forebygge nedsættelse af sine funktioner og evner. (Månsson, 2007, s. 12). Hverdagsrehabilitering tager afsæt i et tværfagligt samarbejde mellem SoSu er, fysioterapeuter, ergoterapeuter og sygeplejersker. Rehabiliteringsindsatsen leveres af ældreplejen, da størstedelen af borgerne, der er relevante for indsatsen, modtager plejeydelser i forvejen (ibid., s ). Med hverdagsrehabilitering sker der ændringer i arbejdsopgaverne for 2 Rehabilitering: en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. (MarcelisborgCenteret; Rehabilitering i Danmark, 2004, s. 16) 14
15 faggrupperne, og der skabes nye måder at samarbejde tværfagligt på (Kjellberg, Ibsen & Kjellberg, 2011, s. 6-7; Månsson, Nordholm, Andersson, Mikaelsson & Ekman, 2006, s. 2). Opsummering Hverdagsrehabilitering er kommunernes nye løsning på plejeydelser i ældreplejen, som imødekommer den dobbelt demografiske udfordring Tværfagligt samarbejde og videndelingen Tværfagligt samarbejde er et centralt element inden for rehabilitering og hverdagsrehabilitering, da det har en stor betydning for resultatet af indsatsen hos borgeren (Greve, 2007, s. 159; Månsson, 2007, s. 13). I en hverdagsrehabiliteringsindsats er der flere faggrupper involveret, og kommunikation og videndeling mellem faggrupperne er bindeleddet i det tværfaglige samarbejde (Christoffersen, 2011, s. 104, McCallin, 2001, s. 421). Behovet for videndelingen kommer ifølge Christensen (2004, s. 28) f.eks. til udtryk i situationer hvor der opstår fejl, fordi videndelingen på tværs af faggrupper ikke er sat i tydelige rammer. McCallin (2001, s. 421) viser i et litteraturreview samtidig at en manglende forståelse af hinandens roller, kompetencer og forventninger skaber konflikter i samarbejdet, da de kan vanskeliggøre kommunikationen faggrupperne imellem. Opsummering Tværfagligt samarbejde er en forudsætning for et velfungerende hverdagsrehabiliteringsforløb. I et hvilket som helst tværfagligt samarbejde er det væsentligt at både kommunikation, videndeling og roller er tydelige Gør borgeren til mester Esbjerg Kommune implementerede i 2010 forandringsprojektet GBTM i ældreplejen. Forandringsprojektet tager udgangspunkt i Esbjerg Kommunes seniorpolitik Længst muligt aktiv i eget liv, hvor der er lagt vægt på, at alle borgere kan leve et aktivt liv med livskvalitet (Esbjerg Kommune, 2010, s. 4). Ældreplejen i Esbjerg Kommune er delt op i 9 distrikter. Hvert distrikt er delt op i flere tværfaglige teams, afhængig af distriktets størrelse. GBTM er forankret i disse teams, hvor en teamleder har det overordnede ansvar. Teamet består i øvrigt af SoSu er, ergo- og fysioterapeuter og sygeplejersker. En tovholder fra GBTM er tilknyttet teamet og har ansvaret for at skabe rammerne, som teamet kan arbejde med i de konkrete GBTM forløb. For hvert forløb er der også tilknyttet en SoSu, som er kontaktperson mellem borger og teamet. 15
16 Det er SoSu er, der har den daglige gang hos borgeren, mens at det er tovholder der står for startsamtale, midtvejs- og slutevaluering hos borgeren. For uddybning af rollefordeling i GBTM se uddrag af projektbeskrivelsen i bilag 2. Da tovholdere i distriktet er uddannet ergoterapeuter, har vi valgt at kalde tovholder for ergoterapeut i bachelorprojektet. Kontaktpersonen er uddannet SoSu, derfor har vi ligeledes valgt at kalde kontaktperson for SoSu. I vores tidligere feltstudier har vi set, at der er udviklingspotentiale ift. videndelingen mellem ergoterapeut og SoSu. I nedenstående figur har vi illustreret kommunikationsvejene i GBTM, i et team, samt illustreret hvilke af disse veje (markeret med rødt), bachelorprojektet vil fokusere på. I praksis sker kommunikation og videndeling gennem skriftsprog og dialog. Figur 1: Kommunikationsvejene i GBTM med bachelorprojektets fokus. Opsummering Der er et udviklingspotentiale i videndeling mellem ergoterapeuter og SoSu er i GBTM. 16
17 1.2.5 Velfærdssamfundet i forandring Hverdagsrehabilitering medfører et skift i arbejdsopgaver for terapeuter og SoSu er. Terapeuterne går fra at træne med borgeren til at lede og koordinere rehabiliteringsforløb, samt vejlede, instruere og supervisere SoSu er (Kjellberg, Ibsen & Kjellberg, 2011, s. 11). SoSu er går fra at give pleje og omsorg til også at træne hos borgerne efter vejledning fra terapeuter. Hverdagsrehabilitering kræver dermed kompetenceudvikling af terapeuter og SoSu er, samt at der afsættes tid til at implementere indsatserne (Esbjerg Kommune, 2010, s. 17; Kjellberg, Ibsen & Kjellberg, 2011, s. 39). I Esbjerg kommune har man derfor valgt, at give alt sundhedspersonale i hjemmeplejen kursus i hverdagsrehabilitering (Esbjerg Kommune, 2010, s. 17). Sundhedspersonalet har fået ny faglig viden, men opnåelse af ny viden forudsætter ikke nødvendigvis opgradering af de nødvendige faglige kompetencer (Just & Nordentoft, 2012, s ). Opsummering I Esbjerg Kommune har ledelsen af ældreplejen gennemført et paradigmeskift ved at uddanne sine medarbejdere og opgradere deres viden. Paradigmeskiftet har givet mere viden til de forskellige faggrupper samtidig med, at det har frataget hver enkelt faggruppe elementer i fagligheden og tilført den nye arbejdsopgaver Ergoterapeutisk perspektiv Rehabilitering og hverdagsrehabilitering er kerneområder inden for ergoterapi (etf.dk/hverdag; etf.dk/rehabilitering). Ergoterapeutforeningen (Etf) fremhæver:... at enhver borger med et rehabiliteringsbehov har ret til rehabilitering (Etf, 2011). Ergoterapiens centrale omdrejningspunkt er menneskets hverdagsliv, og har fokus på aktivitet og deltagelse i dette. Ergoterapeutens opgave er at muliggøre, at individet kan være aktiv og deltage i hverdagslivet ud fra egen vilje og ønsker. Menneskets hverdagsliv er dermed professionens kerneområde (Borg, Brandt, Madsen, Runge & Tjørnov, 2007, s ). Ergoterapeuter er specielt uddannede til, at kunne omsætte konkrete mål til praktiske hverdagshandlinger. Hornstrup beskriver, at ergoterapeutens kompetencer ift. aktivitetsanalyse netop er motoren i udviklingen af hverdagsrehabilitering (Kjærgaard, 2011, s. 15). Endvidere påpeger hun, at ergoterapeuter i hverdagsrehabilitering arbejder ud fra det ergoterapeutiske værdigrundlag, da fokus heri er klientcentrering og tværfagligt samarbejde (ibid., s. 15) Ergoterapeuters opgave i 17
18 hverdagsrehabiliteringen er bl.a. at vurdere behov for velfærdsteknologi og hjælpemidler, der også kan være en del af indsatsen hos borgeren (Kjellberg, Ibsen & Kjellberg, 2011, s. 11). Velfærdsteknologi og hjælpemidler er centrale områder for ergoterapeuters arbejde. Ergoterapeuter har en bred viden inden for sundhedssektoren, og har en forståelse af menneskets behov, ønsker og krav til f.eks. hjælpemidler(etf, 2013). Opsummering Den faglige uddannelse af ergoterapeuter er skræddersyet til at varetage hverdagsrehabilitering, fordi det sætter borgerens aktivitet og deltagelse i hverdagslivet i centrum. Ergoterapeuter har altså en faglig fordel i hverdagsrehabilitering og kan i samarbejde med borgeren udvikle og udvælge velfærdsteknologiske løsninger Projekt KOM igen KOM igen har til formål at understøtte hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen og er en velfærdsteknologisk løsning som bygger videre på produktet Virtuel Genoptræning 3 (WelfareDenmark.dk, 2012). KOM igen tager udgangspunkt i brugerdreven innovation 4, hvilket betyder at brugerne er med til at udvikle produktet. Et af projektets hovedformål er, at finde en løsning der kan:... sikre vidensoverdragelse på tværs af private leverandører og kommunale organisatoriske skel og fagligheder. Essentiel viden om borgerens træning og funktionsniveau mellem bl.a. sosu - personale og terapeuter kan derved sikre overholdelse af patient regimer og kvalitetskrav (Asboe, 2012) 5. For yderligere bekskrivelse af KOM igen, se bilag 3. 3 Virtuel genoptræning er en løsning, som muliggør individuel hjemmetræning via en skærmbaseret løsning med et integreret Kinect-kamera for borgere visiteret til genoptræning (Welfaredenmark.dk). 4 Brugerdreven innovation handler om i omfattende grad at inddrage brugerne til identifikation af såvel kendte og ikke erkendte behov og til udvikling og test af nye idéer til innovative produkter, der kan opfylde behovene (startvaekst.dk). 5 Formålet er beskrevet i en ikke publiceret projektbeskrivelse af KOM igen og er trykt i bachelorprojektet med Mark Asboes tilladelse, se bilag 1. 18
19 Opsummering KOM igen er et brugerdrevent innovationsprojekt, der stræber efter at udvikle et produkt, som bl.a. kan give ergoterapeuter og andet sundhedspersonale en løsning på udfordringerne i den tværfaglige videndeling i hverdagsrehabilitering. 1.3 Afgrænsning Der er med implementering af hverdagsrehabilitering opstået et øget behov for tværfagligt samarbejde, og dermed et øget behov for videndeling mellem faggrupperne. På baggrund af projekt KOM igen og vores tidligere feltstudier har vi en opfattelse af, at der er udfordringer i videndeling mellem terapeuter og SoSu er i den kommunale hverdagsrehabilitering, som kan løses med en velfærdsteknologisk løsning. Vi har derfor valgt at afgrænse vores felt til, at undersøge hvilke faktorer der påvirker videndeling mellem egoterapeuter og SoSu er i den kommunale hverdagsrehabilitering, samt bidrage med idéer til en velfærdsteknologisk løsning. 1.4 Formål Bachelorprojektets formål er, at bidrage med viden til udvikling af det ergoterapeutiske praksisfelt, hverdagsrehabilitering, gennem synlig- og bevidstgørelse af, hvilke faktorer der påvirker videndeling mellem ergoterapeuter og SoSu. Formålet er ydermere, at komme med forslag til, hvilke af disse faktorer der kan implementeres i en velfærdsteknologisk løsning, som skal kunne sikre videndelingen mellem ergoterapeuter og SoSu i hverdagsrehabilitering. Bachelorprojektet har desuden til formål at bidrage med viden og løsningsforslag til projekt KOM igen. 1.5 Problemformulering Med udgangspunkt i hverdagsrehabilitering vil vi undersøge, hvilke faktorer der påvirker videndeling mellem ergoterapeuter og social- og sundhedsuddannede medarbejdere. Endvidere vil vi belyse, hvilke af disse faktorer der kan implementeres i en velfærdsteknologisk løsning. 19
20 1.5.1 Begrebsdefinition Begreb Hverdagsrehabilitering Faktorer/faktorer Videndeling Ergoterapeuter Social- og sundhedsuddannede medarbejdere Implementeres Velfærdsteknologisk løsning Definition Rehabiliteringsindsatser der foregår i borgerens hjem og nærmiljø. Formålet er at borgeren skal være længst muligt aktiv i eget liv. Omstændighed, kraft eller påvirkning der bidrager til at fremkalde et bestemt resultat. Det at viden og information deles med andre, typisk inden for en organisation og ofte ved hjælp af it-systemer. Ergoterapeuter der arbejder med kommunal hverdagsrehabilitering. Social- og sundhedshjælpere og Social- og sundhedsassistenter samt vikarer og afløsere: personale med pleje- og omsorgsfunktioner i ældreplejen. Udførsel af en ide, plan eller en strategi i praksis. Viden og tekniske hjælpemidler der bruges inden for fx ældre-, pleje- og sundhedsområdet som løser f.eks. et problem, en konflikt eller en opgave. 2 Metode 2.1 Forforståelse Malterud (2011) beskriver, at: Forforståelsen er den rygsæk vi bringer med os ind i forskningsprojektet, før projektet starter. Indholdet i denne rygsæk påvirker hele vejen måden vi samler og læser vore data på. (Malterud, 2011, s. 40). Forforståelsen består af erfaringer, fagligt perspektiv og teoretiske referencerammer (ibid., s. 40). Ifølge Gadamer er forforståelse et centralt begreb i den hermeneutiske forskningsmetode, da den eksisterende forståelse altid går forud for den nuværende forståelse. Man kan derfor kun forstå noget i lyset af sin forforståelse, hvilket 20
21 betyder, at man ikke kan lægge den fuldstændigt til side (Gadamer, 2007, s. 264). Malterud (2011, s ) påpeger dog, at man kan forebygge, at ens forforståelse påvirker indsamlingen af empiri ved at have et aktivt og bevidst forhold til den. Vi har derfor valgt, at identificere vores forforståelse inden deltagerobservationerne, så vi havde mulighed for at lægge den til side, mens de fandt sted. Vores forforståelse bygger på et ergoterapifagligt perspektiv. Vi har erfaringer og faglige viden fra undervisning og praktikophold på ergoterapeutuddannelsen med bl.a. feltstudier i kommunen, hvor der har været fokus på udvikling af ergoterapeutisk praksis. Nedenstående tabel beskriver vores forforståelse: Forforståelse Hverdagsrehabilitering har skabt et rolleskift blandt ergoterapeuter og SoSu, som kræver et øget tværfagligt samarbejde Ergoterapeuter og SoSu har svært ved at fralægge sig tidligere roller Ergoterapeuter og SoSu anvender ikke samme fagsprog og begreber Praksisrammerne som f.eks. teknik, tid og fysiske omgivelser understøtter ikke hverdagsrehabilitering Der er udviklingspotentiale i videndelingen mellem ergoterapeuter og SoSu Mange ergoterapeuter og SoSu er åbne overfor nye velfærdsteknologiske løsninger Tabel 1: Forforståelse 2.2 Kvalitativ undersøgelse Fænomenet videndeling i hverdagsrehabilitering mellem ergoterapeuter og SoSu i distriktet er et felt, der kræver indlevelse og forståelse. Vi har derfor valgt at tage udgangspunkt i den kvalitative undersøgelsesmetode. Bachelorprojektet tager udgangspunkt i en handlingsorienteret forskningstype. Vi starter med en etnografisk-antropologisk tilgang, hvor vi forsøger at forstå den menneskelige livsverden og handlingsverden, der gør sig gældende i distriktet gennem deltagerobservation og fokusgruppeinterview. Via fortolkning vil vi forsøge at få en dybere forståelse af fænomenet. Vi vil stille erfaringerne fra deltagerobservation og fokusgruppeinterviewet op mod relevant teori for på den måde at opnå ny videnskabelig viden 21
22 (Hastrup, 2010, s. 79). På den måde anvender vi en hermeneutisk fortolkning (Kvale & Brinkman, 2009, s. 233). Gennem fortolkning ønsker vi, at opstille og vurdere de handlemuligheder der er til stede, og dermed bliver vi handlingsorienterede (Thisted, 2012, s , 95). Vi har valgt at anvende denne metode for at belyse fænomenet fra forskellige perspektiver. Krydsperspektivering skal give os en holdbar viden om feltet som helhed (Hastrup, 2010 s. 80). Ifølge Thisted (2010, s. 175) er der tale om en datastyret analyse, hvor vi gennem analyse af empirien identificerer overordnede begreber og tilhørende temaer. Disse danner grundlag for vores valg af teori til fortolkning (Thisted, 2010, s. 175). Empiriindsamlingen bliver betragtet som en innovationsproces, da vi har valgt en handlingsorienteret tilgang og er del af innovationsprojektet KOM igen. Indsamling af empiri vil på sin vis foregå ud fra brugerdreven innovation. Vi vil drage fordel af og udnytte den viden som terapeuter og SoSu fra deltagerobservationerne og ergoterapeuter fra fokusgruppeinterviewet besidder til, at frembringe løsningsforslag på fænomenet videndeling mellem ergoterapeuter og SoSu (Philipsen, 2012, s. 175). Vi har valgt at inddele indsamlingen af empiri i 2 innovationsfaser, en prejektfase og en projektfase. Prejektfasen er ifølge Darsø (2010, s. 67) kendetegnet ved, at være en fase inden et projekt, hvor en gruppe forsøger at afdække et område gennem en målsøgende proces. Det foregår ved, at gruppen genererer viden om et område, indtil der er indhentet passende information til at identificere et strategisk spørgsmål eller et hensigtsmæssigt mål. Der er her tale om en åben og usikker tilgang, som giver mulighed for at lade gruppens tanker, kreativitet og samspil med felten påvirke, hvilken vej gruppen skal gå i projektfasen (ibid., s. 57). I projektfasen vil gruppen modsat arbejde gennem en målrettet og handlingsorienteret proces. Vi betragter vores deltagerobservationer som en prejektfase, mens vores fokusgruppeinterview og fortolkning betragtes som en projektfase. Udforskning af brugerne, herunder deltagerobservation, samt fokusgruppeinterview er gængse metoder i brugerdreven innovation (Philipsen, 2012, s ) Etnografisk - Antropologisk tilgang Etnografi handler om at beskrive kulturforskelle blandt samfund og folkeslag (Wind, 2011, s. 121). Etnografi udspringer af antropologi, som er en velegnet metode, når man ønsker at undersøge menneskers liv, der hvor det foregår. Antropologi forudsætter en undren og forbløffelse over et 22
Projektbeskrivelse light
1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler
Læs mereI dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.
Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereEntreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.
Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og
Læs mereHverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune
Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune Kørte som projekt fra august 2011- marts 2013 Rehabiliteringsdefinitionen vi valgte: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem
Læs mereEvaluering af interprofessionelt teamsamarbejde - Dansk version. C Orchard, 2011
Evaluering af interprofessionelt teamsamarbejde - Dansk version C Orchard, 2011 Assessment of Interprofessional Team Collaboration Scale, AITCS, er et evalueringsredskab, der undersøger og måler interprofessionelt
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereLivsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen
Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder
Læs mereBrugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv
Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed
Læs mereRehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004
3. Rehabilitering Den 1. januar 2015 ændrede lovgivningen på hjemmehjælpsområdet sig, så det blev lovpligtigt for alle kommuner at tilbyde et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til de personer, der søger
Læs mereTemadag Onsdag d Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi
Temadag Onsdag d. 10.11.2010 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College
Læs mereLæs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.
I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen
Læs mereHverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet
Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i
Læs mereStrandgårdens værdier
Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne
Læs merePRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon
PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon Afrapporteringen er et led i Ergoterapeutforeningens dokumentation af, hvad Praksispuljens midler anvendes til. Informationerne går i første omgang til Bevillingsudvalget.
Læs mereIndledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.
1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret
Læs mereVærdighedspolitik Fanø Kommune.
Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt
Læs mereNYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen
NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats
Læs mereNOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund
Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre
Læs mereSom led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for
Læs mereKlinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune
Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Træning, aktivitet og rehabilitering (TAR) i Faaborg-Midtfyn kommune består af 4 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Gislev og et i
Læs mereFredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden
Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi
Læs mereVærdighedspolitik for Fanø Kommune
Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker
Læs merePraksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence
Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereVelkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri
Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette informationsmateriale beskriver baggrunden for tværsektorielt kompetenceudvikling i geriatri, kursets
Læs mereModellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012
Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med
Læs mereImplementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet
Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -
Læs mereRingsted Kommunes Ældrepolitik
Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed
Læs mereODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG
ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi
Læs mereAnsøgte midler til løft af ældreområdet
Social-,Børne-og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal vedhæftes elektronisk til ansøgningen via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen
Læs mereHverdagsrehabilitering skaber værdi
Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Ergoterapeutforeningen etf.dk Målet med er aktivt at støtte borgere til at være længst og bedst muligt i eget liv Hverdagsrehabilitering
Læs mereRegionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv
Oktober 2018 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund Indflydelse på eget liv Side 2 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er
Læs mereUdkast maj 2013. Ældrepolitik
Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit
Læs mereDelprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens
Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i
Læs mereKoncept for brugerundersøgelse 2018
Koncept for brugerundersøgelse 2018 Indledning Nærværende notat præsenterer koncept for brugerundersøgelse i relation til det kvalitetsarbejde, som bliver udført på det sociale område. Konceptet er formuleret
Læs mereJob- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune
Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.
Læs mereVELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A
VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ
Læs mereBilag 1 Informationsfolder
Bilag 1 Informationsfolder 1 2 Bilag 2 Interviewguide 3 Interviewguide Før interview Interview nr.: Inden interviewet startes får informanten følgende informationer: Vi er ergoterapeutstuderende og er
Læs mereLæringsudbytter 5. semester AUH Psykiatrien
Læringsudbytter 5. semester AUH Psykiatrien Temaer i praktikken: Den arbejdsproces, herunder evidensbaseret praksis Sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering, rehabilitering og palliation Tværprofessionelt
Læs mereGør borgeren til mester
Gør borgeren til mester Tanker fra en tænketank Volume 1 Sundhed&Omsorg Denne pjece er resultatet af den første Tænketank og innovationscamp, der blev afholdt den 7. oktober 2010 for 36 innovative ledere
Læs mereForløbskoordinator under konstruktion
Sofie Gorm Hansen & Thea Suldrup Jørgensen Forløbskoordinator under konstruktion et studie af, hvordan koordination udfoldes i praksis Sammenfatning af speciale En sammenfatning af specialet Forløbskoordinator
Læs mereHverdagsliv med demens beskrevet af ægtepar, ægtefæller og voksne børn
Hverdagsliv med demens beskrevet af ægtepar, ægtefæller og voksne børn Mette Andresen & Nelli Øvre Sørensen begge forskere v/ University College Sjælland Kontakt: mea@ucsj.dk Afsæt Samarbejde med en stor
Læs mereRehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013
Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? Demensfagkoordinator Karin Svendsen og udviklingskonsulent Birgitte Højlund FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 REHABILITERING: HVIDBOGENS definition passer
Læs mereKlinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune Træningsafdelingen (TAR) i Faaborg-Midtfyn Kommune består af 5 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Ringe, Gislev og Espe (ved Ringe)
Læs mereDialogbaseret aftale mellem. (Sundhed og Omsorg) og (Hjemmeplejen)
Dialogbaseret aftale mellem (Sundhed og Omsorg) og (Hjemmeplejen) 2015 1 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås mellem forvaltningen og den enkelte budgetansvarlige
Læs mereStatusnotat Aktivt Seniorliv K O L D I N G K O M M U N E 2014
93 Statusnotat Aktivt Seniorliv K O L D I N G K O M M U N E 2014 Aktivt Seniorliv Sund aldring er tæt forbundet med en aktiv tilværelse. Alle mennesker har ønsker for deres liv og har ressourcer, der skal
Læs mereLedelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse
Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at
Læs mereUddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen
Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne
Læs mereRehabilitering dansk definition:
17-04-2018 Infodag den 9.4 og 11.4 2018 Rehabilitering dansk definition: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren,
Læs mereDen motiverende samtale og hverdagsrehabilitering
REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering Skanderborg kommune, 27. januar 2016 Ved Gregers Rosdahl, cand. mag. i filosofi og medlem af MINT 1
Læs mereÆldrepolitik for Norddjurs Kommune
ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode
Læs mere1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Læs mereInspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske
Læs mereTværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri
En beskrivelse af Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette materiale indeholder en beskrivelse af: 1. Baggrunden for at afholde kurset 2. Målgruppen for kurset 3. Kursets indhold og opbygning
Læs mereKnowledge translation within occupational therapy
Knowledge translation within occupational therapy -aspects influencing implementation of evidence-based occupational therapy in stroke rehabilitation Hanne Kaae Kristensen April 2011 1 Et evidensbaseret
Læs mereStudieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017
Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann
Læs mereAktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)
Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår
Læs mereIndledning. Ældrepolitikken retter sig både
Ældrepolitik 2 blank Indhold: Indledning...4 Vision Omsorgskommunen Ringsted...6 Dialogmodellen...7 Tryghed og kvalitet...8 Pejlemærkerne Deltagelse, fællesskab og ansvar...9 Forskellige behov...10 Faglighed
Læs mereFremtidens bolig til borgere med demens Brugerdreven innovation i Furesø kommune
Fremtidens bolig til borgere med demens Brugerdreven innovation i Furesø kommune Baggrund I takt med at flere ældre lever længere, står samfundet overfor en stigning i antallet af borgere med demens og
Læs mereAt skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg
At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg Program TRIV og bedre målsætninger i rehabilitering. Vi kan allerede måle TRIV. Diskussion. Situationel og relationelt
Læs mereAktivitetsvidenskab -
Aktivitetsvidenskab - Ergoterapeutisk Selskab for Psykiatri og Psykosocial Rehabilitering ved Jesper Larsen Mærsk Disposition I. Introduktion til aktivitetsvidenskab historie og formål II. Aktivitetsvidenskab
Læs mereHandleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed
Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets
Læs mereErgoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse
Modulbeskrivelse Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse Hold E11v 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1.0 Tema... 3 2.0 Fordeling af fagområder og ECTS point i modul
Læs mereIntroduktion til 4. praktik
Introduktion til 4. praktik CPE14o Maj 2017 1 Hvad er 4. praktik? Ifølge uddannelsesbekendtgørelsens 8, stk. 4 Tilrettelægges 4. praktik som en ulønnet praktik på 7. semester I sammenhæng med bachelorprojektet
Læs mereÅrskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt
Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering
Læs mereUndervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern
Læs mereSygeplejersker i rehabilitering
Sygeplejersker i rehabilitering Oplæg på KORA temadag d. 4.3.2013 Pia Kürstein Kjellberg Analyse- og forskningschef Afdeling for Evaluering og Innovation 1 Slagplan Baggrund + udviklingen i Danmark 4 nyere
Læs mereCasefortællinger fra SkanKomp
Casefortællinger fra SkanKomp Case: Skanderborg Kommune - Hverdagsrehabilitering: Hjælp er godt - at kunne selv er bedre. SAMARBEJDET KORT FORTALT Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg og Skanderborg Kommune
Læs mereLedelse. dokumentation. kvalitetsudvikling af ergoterapi
Møde med kliniske undervisere d. 7.04.2011 ERG508 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen.
Læs mereBaggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup
Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,
Læs mereEt dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC
Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af
Læs mereJens Olesen, MEd Fysioterapeut, Klinisk vejleder Specialist i rehabilitering
med specielt fokus på apopleksi. Jens Olesen, MEd Fysioterapeut, Klinisk vejleder Specialist i rehabilitering Foredrag på SDU 2013 baseret på Artikel publiceret i Fysioterapeuten nr. 10, 2010. Apropos
Læs mereOdsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016
Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1
Læs mereVærdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje
april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår
Læs mereLæservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)
Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk
Læs mereErgoterapi og velfærdsteknologi
Ergoterapi og velfærdsteknologi Hvad er velfærdsteknologi? Overordnet er velfærdsteknologi den teknologi, som vi anvender for at forbedre og effektivisere velfærdssamfundets ydelser til borgerne. I arbejdet
Læs mereSundhed og Omsorg. Plejecenter Glesborg. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn
Sundhed og Omsorg Plejecenter Glesborg Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Kvalitetsvurdering... 2 3. Datakilder... 2 4. Samlet vurdering... 3 5. Anbefalinger...
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation
Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereKan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens?
Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens? Oplæg på årskursus for demenskoordinatorer i Danmark d. 10.09.2014 Pia Kürstein Kjellberg Analyse- og forskningschef Afdeling for Evaluering
Læs mereAkademisk Idégenrering. Astrid Høeg Tuborgh Læge og PhD-studerende, Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, AUH
Akademisk Idégenrering Akademisk projekt Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback Præsentation Læge i børne- og ungepsykiatrien Laver aktuelt PhD om tilknytnings
Læs mereSkærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog
Studieunit Juni 2019 Skærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog Indhold Introduktion 3 Hvad er skærmbesøg? 3 Hvorfor skærmbesøg i SUF? 3 Hvorfor er skærmbesøg
Læs mereREHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET
REHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET EN MÅLRETTET OG TIDSBESTEMT SAMARBEJDSPROCES I Stevns Kommune ønsker vi, at borgerne lever et sundt og aktivt liv. Alt peger på, at mental og fysisk
Læs mereOpgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside
Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet
Læs mereRehabilitering i et forskningsperspektiv
Masteruddannelsen i Rehabilitering's Temaeftermiddag Rehabilitering et begreb forskellige perspektiver Rehabilitering i et forskningsperspektiv Bjarne Rose Hjortbak Claus Vinther Nielsen MarselisborgCentret
Læs mereStudieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017
Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann
Læs merePædagogisk referenceramme
Pædagogisk referenceramme ITC, Lyngtoften og Fændediget Juni 2018 Pædagogisk referenceramme Indledning For at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde, arbejdes der ud fra en fælles pædagogisk referenceramme,
Læs mereAktiv Pleje. Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen
Aktiv Pleje Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen FAABORG-MIDTFYN Folketal: ca. 52.000 Antal borgere som modtager hjælp: Sygepleje - 1235 Hjemmeple jen - 1309 Privat leverandør
Læs mereProfessionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).
lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik April 2019 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng
Læs mereKonklusionen for tilsynet på det samlede tilbud
Tilsynet vedrører Driftsorienteret tilsyn med et tilbud Publiceret den 20-12-2018 Konklusionen for tilsynet på det samlede tilbud Socialtilsynet har foretaget et administrativt økonomisk tilsyn vedrørende
Læs mereInspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde
Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde For at få et redskab til at styrke kvaliteten i det tværfaglige samarbejde, er der i dette inspirationsmateriale samlet diverse
Læs mereGenoptræning. efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.
Genoptræning efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereRehabilitering ved demens hvornår, hvordan og hvorfor?
Rehabilitering ved demens hvornår, hvordan og hvorfor? Årskursus for Demenskoordinatorer i Danmark 2018 Jette Thuesen REHPA og Masteruddannelsen i Rehabilitering, Syddansk Universitet Indhold Forståelser
Læs mereUNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET
UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder
Læs mereAfsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt:
Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt: Entreprenørskab i den ergoterapeutiske profession og uddannelse - styrkelse af entreprenante og innovative processer i grunduddannelsen.
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng
Læs mereForsidebillede: Andreas Bro
Forsidebillede: Andreas Bro Forord Værdighed er vigtig for alle mennesker i alle aldre. Denne politiks formål er at sætte rammer for, hvordan Egedal Kommune kan støtte sine borgere i at opnå eller fastholde
Læs mere