Videndeling mellem ergoterapeut og social- og sundhedsuddannede - en kvalitativ undersøgelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Videndeling mellem ergoterapeut og social- og sundhedsuddannede - en kvalitativ undersøgelse"

Transkript

1 Videndeling mellem ergoterapeut og social- og sundhedsuddannede - en kvalitativ undersøgelse D Bachelorprojekt i ergoterapi Udarbejdet af: Kathrine Skovdal Hansen, Nathasia Gjelstrup Jensen og Heidi Schmidt University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Esbjerg Hold E30, modul 14 Metode vejleder: Lene Dahl Lund Da en sag kan ses fra flere sider, vil jeg gerne bede tilhørerne om at sætte sig i en rundkreds - Storm P. Faglig vejleder: Maria Kjær Antal anslag:

2 Titelblad Titel: Videndeling mellem ergoterapeuter og social- og sundhedsuddannede Forfattere: Kathrine Skovdal Hansen Nathasia Gjelstrup Jensen Heidi Schmidt Metode vejleder: Lene Dahl Lund Faglig vejleder: Maria Kjær Anslag: Afleveringsdato: Nøgleord: Viden, Tværfagligt samarbejde, Hverdagsrehabilitering, Paradigmeskift, Ergoterapi Kathrine Skovdal Hansen Nathasia Gjelstrup Jensen Heidi Schmidt Ergoterapeuter uddannet ved University College Syddanmark, Esbjerg 2

3 Videndeling mellem ergoterapeuter og social- og sundhedsuddannet - en kvalitativ undersøgelse Af: Kathrine S. Hansen, Nathasia G. Jensen og Heidi Schmidt Baggrund: Ergoterapeuter passer perfekt ind i kommunernes løsning på den dobbelt demografiske udfordring, da de har speciale i hverdagsrehabilitering og udvælgelse af velfærdsteknologiske løsninger. Der er et udviklingspotentiale i den tværfaglige videndeling mellem ergoterapeuter og social- og sundhedsuddannede i hverdagsrehabilitering. Problemformulering: Med udgangspunkt i hverdagsrehabilitering vil vi undersøge, hvilke faktorer der påvirker videndeling mellem ergoterapeuter og social- og sundhedsuddannede medarbejdere. Endvidere vil vi belyse, hvilke af disse faktorer der kan implementeres i en velfærdsteknologisk løsning. Metode og materiale: Bachelorprojektet er en kvalitativ undersøgelse, der er foretaget gennem 52 deltagerobservationer i ældreplejen og 1 fokusgruppeinterview af 3 ergoterapeuter. Empirien er indsamlet ud fra en etnografisk antropologisk tilgang, imens empirien er analyseret ud fra en hermeneutisk fortolkning. Resultater: Efter indsamling og analyse af empirien fra deltagerobservationerne opstod 4 naturlige enheder med centrale temaer. De 4 naturlige enheder blev anvendt som hovedtemaer i fokusgruppeinterviewet. Ved krydsperspektivering af empirien opstod 9 centrale temaer til de 4 naturlige enheder. Gennem teoretisk analyse af de 9 centrale temaer blev der fundet 9 faktorer, som påvirker videndelingen: relationer, omgivelser, magt, roller, udgangspunkt, fagsprog, koordinering, teknologi og tid. Efterfølgende blev det belyst, hvordan disse faktorer vil kunne implementeres i en velfærdsteknologisk løsning. Konklusion: Der er behov for et redskab, som ergoterapeuter kan anvende i videndelingen med social- og sundhedsuddannede medarbejdere. Dette redskab skal gøre, at man husker 70 % af den vejledning, man bliver informeret om, gøre skellet mellem viden og kunnen mindre, de ergoterapeutiske strategier, fælles udgangspunkt, fælles forståelse af sprog, være visuelt understøttet af den ergoterapeutiske aktivitetsanalyse og være tilgængeligt der hvor vejledningerne skal bruges. 3

4 Perspektivering: For at kunne implementere en velfærdsteknologisk løsning i videnspredningen i hverdagsrehabilitering, vil det være relevant at foretage flere undersøgelser af flere kommuner. Ergoterapeuter bør tage del i brugerdrevne innovationsprojekter, da de har de faglige kompetencer til, at kunne bidrage til udvikling af velfærdsteknologi i hverdagsrehabiliteringen. Nøgleord: Viden, Tværfagligt samarbejde, Hverdagsrehabilitering, Paradigmeskift, Ergoterapi 4

5 Knowledge sharing between occupational therapists and caregivers - a qualitative study By: Kathrine S. Hansen, Nathasia G. Jensen and Heidi Schmidt Abstrakt Background: Occupational therapists fit perfectly into the local solution to the double demographic challenge, as they have specialized in everyday rehabilitation and selection of welfare technology solutions. There is a potential for development in the interdisciplinary knowledge sharing between occupational therapists and caregivers in everyday rehabilitation. Problem statement: Based on the daily rehabilitation, we will examine the factors influencing knowledge sharing between occupational therapists and caregivers. Furthermore, we will explain which of these factors can be implemented in a welfare technology solution. Method and material: The bachelor project is a qualitative study carried out by 52 participant observations in home care and 1 focus group interview of 3 occupational therapists. Data are collected from an ethnographic - anthropological approach, while empirical data is analyzed from a hermeneutic interpretation. Results: After collecting and analyzing empirical data from participant observations occurred 4 natural units with central themes. The 4 natural units were used as the main themes of the focus group interview. By ticking perspective of empirical occurred 9 central themes for the 4 natural units. Through theoretical analysis of the 9 central themes are found 9 factors that affect knowledge sharing: relations, environment, power, roles, starting point, terminology, coordination, technology and time. Subsequently, highlighted how these factors could be implemented in a welfare technology solution. Conclusion: There is a need for a tool that occupational therapists can use in knowledge sharing with caregivers. This tool must make it possible to remember 70% of the guide you are informed about, making the distinction between knowledge and ability smaller, the occupational therapy strategies, common ground, common understanding of the language, be visually supported by the Occupational Therapy activity analysis and be available where the instructions should be used. 5

6 In perspektive: In order to implement a welfare technological solution in the diffusion of knowledge in everyday rehabilitation, it would be appropriate to carry out more studies of several communities. Occupational therapists should be involved in user-driven innovation, as they have the professional skills that can contribute to the development of welfare technology in everyday rehabilitation. Keywords: Knowledge, Interdisciplinary collaboration, Everyday Rehabilitation, Paradigm Shift, Occupational Therapy 6

7 Forord Vi ønsker at sige tak til alle de medvirkende i bachelorprojektet, herunder informanter og deres arbejdspladser, for at have stillet medarbejdere, og lokaler til rådighed samt borgere i distriktet i Esbjerg kommune. Vi vil gerne sige tak til Mark Asboe og projekt KOM igen for supplerende materiale herunder litteratur, mundtlig og skriftlig sparring, men ikke mindst muligheden for at være en del af projektet. Til sidst en stor tak til Lene Dahl Lund, vores metodevejleder og Maria Kjær, vores faglige vejleder. Næste side illustrerer hvem der er hovedforfatter på følgende afsnit. Projektet er hovedsageligt skrevet i fællesskab og vi er derfor alle ansvarlige for det skrevne samt udformningen af bachelorprojektet. Vi har skiftevis haft det overordnede ansvar på de forskellige afsnit. 7

8 Ansvarsfordeling Introduktion Indledning Fælles Problembaggrund Demografi Hverdagsrehabilitering Tværfagligt samarbejde og kommunikation Gør borgeren til mester Velfærdssamfundet i forandring Ergoterapeutisk perspektiv Projekt KOM igen Afgrænsning Formål Problemformulering Fælles Kathrine Kathrine Kathrine Fælles Nathasia Nathasia Heidi Fælles Fælles Fælles Metode Fælles Forforståelse Kvalitativ undersøgelse Antropologisk etnografisk tilgang Hermeneutik Etik Fælles Nathasia Nathasia/Kathrine Heidi/Nathasia Heidi 8

9 Litteratursøgning Nathasia/Kathrine Teori Fælles Model of human occupation (MOHO) Tværfagligt samarbejde Læring Tværfaglig læring Magt Videndeling og videnspredning Velfærdsteknologi Præsentation af resultater Diskussion af resultater Metodediskussion Deltagerobservation Fokusgruppeinterview Litteratursøgning Analyse Konklusion Perspektivering Kathrine/Nathasia Kathrine/Nathasia Nathasia Fælles Heidi Heidi/Nathasia Kathrine Fælles Fælles Fælles Heidi Nathasia Kathrine Kathrine Fælles Fælles 9

10 Indhold 1 Introduktion Indledning Problembaggrund Demografi Hverdagsrehabilitering Tværfagligt samarbejde og videndelingen Gør borgeren til mester Velfærdssamfundet i forandring Ergoterapeutisk perspektiv Projekt KOM igen Afgrænsning Formål Problemformulering Begrebsdefinition Metode Forforståelse Kvalitativ undersøgelse Etnografisk - Antropologisk tilgang Hermeneutik Etik Etik, deltagerobservation Etik, fokusgruppeinterview Litteratursøgning Teori Model of Human Occupation (MOHO) Omgivelser Roller og rolleskift Ergoterapeutiske strategier Tværfagligt samarbejde Kommunikation Læring Tværfaglighed og læring

11 3.5 Magt Videndeling og videnspredning Tavs viden Velfærds teknologi Præsentation af resultater Naturlig enhed 1: Tværfagligt samarbejde Relationer i kommunikation Fysiske og sociale omgivelser Naturlig enhed 2: Information Videndeling Videnspredning Udfordringer i fagsprog Naturlig enhed 3: Paradigmeskift Roller i forandring Gensidige magtrelationer Naturlig enhed 4: Koordinering Koordinering af velfærdsteknologi Diskussion af resultater Naturlig enhed 1: Tværfagligt samarbejde Relationer i kommunikation Fysiske og sociale omgivelser Naturlig enhed 2: Information Videndeling Videnspredning Udfordringer i fagsprog Naturlig enhed 3: Paradigmeskift Roller i forandring Gensidige magtrelationer Naturlig enhed 4: Koordinering Koordinering af velfærdsteknologi Metodediskussion Deltagerobservation Fokusgruppeinterview

12 6.3 Litteratursøgning Analyse Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilagsliste Figurliste Tabelliste

13 1 Introduktion 1.1 Indledning Gruppens baggrund for at skrive dette bachelorprojekt er, at vi alle tre har deltaget i projektet Viden- & InnovationsPartnerskaber (VIP) i efteråret Projekt VIP s formål var, at udfordre private- og offentlige virksomheder og studerende i et nyt tværfagligt forum til at skabe nye velfærdsteknologiske løsninger. Gennem deltagelse i projekt VIP og vores praktik i modul 12, var vi forpligtet til at bidrage med velfærdsteknologiske løsningsforslag til udvikling af ergoterapeutisk praksis. I praktikken skulle vi se på udviklingsmulighederne i Esbjerg Kommunes model for hverdagsrehabilitering, som kaldes Gør borgeren til mester (efterfølgende GBTM). Vi lavede feltstudier i form af deltagerobservation af social- og sundhedsuddannede medarbejdere (efterfølgende SoSu) og interviews med terapeuter, teamleder, visitatorer og projektleder i GBTM. Feltstudierne viste, at der var udviklingspotentiale ift. at optimere videndelingen mellem faggrupperne i den kommunale hverdagsrehabilitering. Vi havde ikke mulighed for at få tilstrækkelig datamængde pga. af manglende tid. Derfor valgte vi, at arbejde videre med emnet i vores bachelorprojekt. På baggrund af vores feltstudier fik vi mulighed for at komme med i et nystartet innovationsprojekt, KOM igen, som står for kommunikation i genoptræningen. KOM igen søger efter at udvikle en velfærdsteknologisk løsning, som bl.a. understøtter den tværfaglige kommunikation i hverdagsrehabilitering. Vi stod for, at indsamle data gennem yderligere feltstudier i et distrikt i Esbjerg Kommune (efterfølgende distriktet). Foruden indsamling af empiri skulle vi også bidrage med løsningsforslag til KOM igen s velfærdsteknologiske produkt. Vi har fået lov til at bruge data fra KOM igen til vores bachelorprojekt, se bilag Problembaggrund Demografi I takt med at middellevetiden 1 øges og der fødes færre børn, vil de ældre komme til at udgøre en større del af den danske befolkning. Ifølge de seneste forudsigelser fra Danmarks Statistik (2012, s. 2) vil antallet af personer, som er fyldt 65 år stige frem til Antallet af personer i den erhvervsaktive alder forventes ikke at stige tilsvarende. Udviklingen vil sætte de offentlige 1 Middelevetiden: det gennemsnitlige antal år, som personer har udsigt til at leve i (DanmarksStatistik.dk) 13

14 budgetter under pres, da der vil være stigende udgifter til pleje -, service - og sundhedsydelser (Christensen, Ekholm, Davidsen & Juel, 2012, s. 50). Samtidig vil der mangle op mod medarbejdere i ældreplejen i 2020, hvis der skal tilbydes samme ydelser som i dag (Kjellberg, Ibsen & Kjellberg, 2011, s. 3). Kommunerne står dermed overfor en dobbelt demografisk udfordring, som kalder på nye løsninger ift. de økonomiske og beskæftigelsesmæssige udfordringer (Danielsen, 2009, s ; Kjellberg, Ibsen & Kjellberg, 2011, s. 3). Opsummering Den dobbelt demografiske udfordring betyder, at der bliver færre erhvervsaktive til at forsørge det stigende antal plejekrævende ældre Hverdagsrehabilitering I næsten alle danske kommuner er en af løsningerne på den dobbelt demografiske udfordring blevet hverdagsrehabilitering (eft.dk/hverdag), som er udviklet i Östersund Kommune i Sverige (Kjellberg, Ibsen & Kjellberg, 2011, s. 6). Gennem hverdagsrehabilitering modtager ældre, plejekrævende borgere rehabilitering 2 frem for kompenserende pleje- og serviceydelser. Dette øger borgernes psykiske og fysiske funktionsevne og livskvalitet, samtidig med at det imødekommer kommunens økonomiske og beskæftigelsesmæssige udfordringer i ældreplejen (Kjellberg, Ibsen & Kjellberg, 2011, s ; Månsson, Nordholm, Andersson, Mikaelsson & Ekman, 2006, s. 2). Hverdagsrehabilitering blev i Östersund defineret som: indsatser eller en virksomhed som bedrives i borgerens hjem og i dennes nærmiljø. Formålet er at borgeren skal kunne udvikle, gendanne, bibeholde, alternativt kunne forebygge nedsættelse af sine funktioner og evner. (Månsson, 2007, s. 12). Hverdagsrehabilitering tager afsæt i et tværfagligt samarbejde mellem SoSu er, fysioterapeuter, ergoterapeuter og sygeplejersker. Rehabiliteringsindsatsen leveres af ældreplejen, da størstedelen af borgerne, der er relevante for indsatsen, modtager plejeydelser i forvejen (ibid., s ). Med hverdagsrehabilitering sker der ændringer i arbejdsopgaverne for 2 Rehabilitering: en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. (MarcelisborgCenteret; Rehabilitering i Danmark, 2004, s. 16) 14

15 faggrupperne, og der skabes nye måder at samarbejde tværfagligt på (Kjellberg, Ibsen & Kjellberg, 2011, s. 6-7; Månsson, Nordholm, Andersson, Mikaelsson & Ekman, 2006, s. 2). Opsummering Hverdagsrehabilitering er kommunernes nye løsning på plejeydelser i ældreplejen, som imødekommer den dobbelt demografiske udfordring Tværfagligt samarbejde og videndelingen Tværfagligt samarbejde er et centralt element inden for rehabilitering og hverdagsrehabilitering, da det har en stor betydning for resultatet af indsatsen hos borgeren (Greve, 2007, s. 159; Månsson, 2007, s. 13). I en hverdagsrehabiliteringsindsats er der flere faggrupper involveret, og kommunikation og videndeling mellem faggrupperne er bindeleddet i det tværfaglige samarbejde (Christoffersen, 2011, s. 104, McCallin, 2001, s. 421). Behovet for videndelingen kommer ifølge Christensen (2004, s. 28) f.eks. til udtryk i situationer hvor der opstår fejl, fordi videndelingen på tværs af faggrupper ikke er sat i tydelige rammer. McCallin (2001, s. 421) viser i et litteraturreview samtidig at en manglende forståelse af hinandens roller, kompetencer og forventninger skaber konflikter i samarbejdet, da de kan vanskeliggøre kommunikationen faggrupperne imellem. Opsummering Tværfagligt samarbejde er en forudsætning for et velfungerende hverdagsrehabiliteringsforløb. I et hvilket som helst tværfagligt samarbejde er det væsentligt at både kommunikation, videndeling og roller er tydelige Gør borgeren til mester Esbjerg Kommune implementerede i 2010 forandringsprojektet GBTM i ældreplejen. Forandringsprojektet tager udgangspunkt i Esbjerg Kommunes seniorpolitik Længst muligt aktiv i eget liv, hvor der er lagt vægt på, at alle borgere kan leve et aktivt liv med livskvalitet (Esbjerg Kommune, 2010, s. 4). Ældreplejen i Esbjerg Kommune er delt op i 9 distrikter. Hvert distrikt er delt op i flere tværfaglige teams, afhængig af distriktets størrelse. GBTM er forankret i disse teams, hvor en teamleder har det overordnede ansvar. Teamet består i øvrigt af SoSu er, ergo- og fysioterapeuter og sygeplejersker. En tovholder fra GBTM er tilknyttet teamet og har ansvaret for at skabe rammerne, som teamet kan arbejde med i de konkrete GBTM forløb. For hvert forløb er der også tilknyttet en SoSu, som er kontaktperson mellem borger og teamet. 15

16 Det er SoSu er, der har den daglige gang hos borgeren, mens at det er tovholder der står for startsamtale, midtvejs- og slutevaluering hos borgeren. For uddybning af rollefordeling i GBTM se uddrag af projektbeskrivelsen i bilag 2. Da tovholdere i distriktet er uddannet ergoterapeuter, har vi valgt at kalde tovholder for ergoterapeut i bachelorprojektet. Kontaktpersonen er uddannet SoSu, derfor har vi ligeledes valgt at kalde kontaktperson for SoSu. I vores tidligere feltstudier har vi set, at der er udviklingspotentiale ift. videndelingen mellem ergoterapeut og SoSu. I nedenstående figur har vi illustreret kommunikationsvejene i GBTM, i et team, samt illustreret hvilke af disse veje (markeret med rødt), bachelorprojektet vil fokusere på. I praksis sker kommunikation og videndeling gennem skriftsprog og dialog. Figur 1: Kommunikationsvejene i GBTM med bachelorprojektets fokus. Opsummering Der er et udviklingspotentiale i videndeling mellem ergoterapeuter og SoSu er i GBTM. 16

17 1.2.5 Velfærdssamfundet i forandring Hverdagsrehabilitering medfører et skift i arbejdsopgaver for terapeuter og SoSu er. Terapeuterne går fra at træne med borgeren til at lede og koordinere rehabiliteringsforløb, samt vejlede, instruere og supervisere SoSu er (Kjellberg, Ibsen & Kjellberg, 2011, s. 11). SoSu er går fra at give pleje og omsorg til også at træne hos borgerne efter vejledning fra terapeuter. Hverdagsrehabilitering kræver dermed kompetenceudvikling af terapeuter og SoSu er, samt at der afsættes tid til at implementere indsatserne (Esbjerg Kommune, 2010, s. 17; Kjellberg, Ibsen & Kjellberg, 2011, s. 39). I Esbjerg kommune har man derfor valgt, at give alt sundhedspersonale i hjemmeplejen kursus i hverdagsrehabilitering (Esbjerg Kommune, 2010, s. 17). Sundhedspersonalet har fået ny faglig viden, men opnåelse af ny viden forudsætter ikke nødvendigvis opgradering af de nødvendige faglige kompetencer (Just & Nordentoft, 2012, s ). Opsummering I Esbjerg Kommune har ledelsen af ældreplejen gennemført et paradigmeskift ved at uddanne sine medarbejdere og opgradere deres viden. Paradigmeskiftet har givet mere viden til de forskellige faggrupper samtidig med, at det har frataget hver enkelt faggruppe elementer i fagligheden og tilført den nye arbejdsopgaver Ergoterapeutisk perspektiv Rehabilitering og hverdagsrehabilitering er kerneområder inden for ergoterapi (etf.dk/hverdag; etf.dk/rehabilitering). Ergoterapeutforeningen (Etf) fremhæver:... at enhver borger med et rehabiliteringsbehov har ret til rehabilitering (Etf, 2011). Ergoterapiens centrale omdrejningspunkt er menneskets hverdagsliv, og har fokus på aktivitet og deltagelse i dette. Ergoterapeutens opgave er at muliggøre, at individet kan være aktiv og deltage i hverdagslivet ud fra egen vilje og ønsker. Menneskets hverdagsliv er dermed professionens kerneområde (Borg, Brandt, Madsen, Runge & Tjørnov, 2007, s ). Ergoterapeuter er specielt uddannede til, at kunne omsætte konkrete mål til praktiske hverdagshandlinger. Hornstrup beskriver, at ergoterapeutens kompetencer ift. aktivitetsanalyse netop er motoren i udviklingen af hverdagsrehabilitering (Kjærgaard, 2011, s. 15). Endvidere påpeger hun, at ergoterapeuter i hverdagsrehabilitering arbejder ud fra det ergoterapeutiske værdigrundlag, da fokus heri er klientcentrering og tværfagligt samarbejde (ibid., s. 15) Ergoterapeuters opgave i 17

18 hverdagsrehabiliteringen er bl.a. at vurdere behov for velfærdsteknologi og hjælpemidler, der også kan være en del af indsatsen hos borgeren (Kjellberg, Ibsen & Kjellberg, 2011, s. 11). Velfærdsteknologi og hjælpemidler er centrale områder for ergoterapeuters arbejde. Ergoterapeuter har en bred viden inden for sundhedssektoren, og har en forståelse af menneskets behov, ønsker og krav til f.eks. hjælpemidler(etf, 2013). Opsummering Den faglige uddannelse af ergoterapeuter er skræddersyet til at varetage hverdagsrehabilitering, fordi det sætter borgerens aktivitet og deltagelse i hverdagslivet i centrum. Ergoterapeuter har altså en faglig fordel i hverdagsrehabilitering og kan i samarbejde med borgeren udvikle og udvælge velfærdsteknologiske løsninger Projekt KOM igen KOM igen har til formål at understøtte hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen og er en velfærdsteknologisk løsning som bygger videre på produktet Virtuel Genoptræning 3 (WelfareDenmark.dk, 2012). KOM igen tager udgangspunkt i brugerdreven innovation 4, hvilket betyder at brugerne er med til at udvikle produktet. Et af projektets hovedformål er, at finde en løsning der kan:... sikre vidensoverdragelse på tværs af private leverandører og kommunale organisatoriske skel og fagligheder. Essentiel viden om borgerens træning og funktionsniveau mellem bl.a. sosu - personale og terapeuter kan derved sikre overholdelse af patient regimer og kvalitetskrav (Asboe, 2012) 5. For yderligere bekskrivelse af KOM igen, se bilag 3. 3 Virtuel genoptræning er en løsning, som muliggør individuel hjemmetræning via en skærmbaseret løsning med et integreret Kinect-kamera for borgere visiteret til genoptræning (Welfaredenmark.dk). 4 Brugerdreven innovation handler om i omfattende grad at inddrage brugerne til identifikation af såvel kendte og ikke erkendte behov og til udvikling og test af nye idéer til innovative produkter, der kan opfylde behovene (startvaekst.dk). 5 Formålet er beskrevet i en ikke publiceret projektbeskrivelse af KOM igen og er trykt i bachelorprojektet med Mark Asboes tilladelse, se bilag 1. 18

19 Opsummering KOM igen er et brugerdrevent innovationsprojekt, der stræber efter at udvikle et produkt, som bl.a. kan give ergoterapeuter og andet sundhedspersonale en løsning på udfordringerne i den tværfaglige videndeling i hverdagsrehabilitering. 1.3 Afgrænsning Der er med implementering af hverdagsrehabilitering opstået et øget behov for tværfagligt samarbejde, og dermed et øget behov for videndeling mellem faggrupperne. På baggrund af projekt KOM igen og vores tidligere feltstudier har vi en opfattelse af, at der er udfordringer i videndeling mellem terapeuter og SoSu er i den kommunale hverdagsrehabilitering, som kan løses med en velfærdsteknologisk løsning. Vi har derfor valgt at afgrænse vores felt til, at undersøge hvilke faktorer der påvirker videndeling mellem egoterapeuter og SoSu er i den kommunale hverdagsrehabilitering, samt bidrage med idéer til en velfærdsteknologisk løsning. 1.4 Formål Bachelorprojektets formål er, at bidrage med viden til udvikling af det ergoterapeutiske praksisfelt, hverdagsrehabilitering, gennem synlig- og bevidstgørelse af, hvilke faktorer der påvirker videndeling mellem ergoterapeuter og SoSu. Formålet er ydermere, at komme med forslag til, hvilke af disse faktorer der kan implementeres i en velfærdsteknologisk løsning, som skal kunne sikre videndelingen mellem ergoterapeuter og SoSu i hverdagsrehabilitering. Bachelorprojektet har desuden til formål at bidrage med viden og løsningsforslag til projekt KOM igen. 1.5 Problemformulering Med udgangspunkt i hverdagsrehabilitering vil vi undersøge, hvilke faktorer der påvirker videndeling mellem ergoterapeuter og social- og sundhedsuddannede medarbejdere. Endvidere vil vi belyse, hvilke af disse faktorer der kan implementeres i en velfærdsteknologisk løsning. 19

20 1.5.1 Begrebsdefinition Begreb Hverdagsrehabilitering Faktorer/faktorer Videndeling Ergoterapeuter Social- og sundhedsuddannede medarbejdere Implementeres Velfærdsteknologisk løsning Definition Rehabiliteringsindsatser der foregår i borgerens hjem og nærmiljø. Formålet er at borgeren skal være længst muligt aktiv i eget liv. Omstændighed, kraft eller påvirkning der bidrager til at fremkalde et bestemt resultat. Det at viden og information deles med andre, typisk inden for en organisation og ofte ved hjælp af it-systemer. Ergoterapeuter der arbejder med kommunal hverdagsrehabilitering. Social- og sundhedshjælpere og Social- og sundhedsassistenter samt vikarer og afløsere: personale med pleje- og omsorgsfunktioner i ældreplejen. Udførsel af en ide, plan eller en strategi i praksis. Viden og tekniske hjælpemidler der bruges inden for fx ældre-, pleje- og sundhedsområdet som løser f.eks. et problem, en konflikt eller en opgave. 2 Metode 2.1 Forforståelse Malterud (2011) beskriver, at: Forforståelsen er den rygsæk vi bringer med os ind i forskningsprojektet, før projektet starter. Indholdet i denne rygsæk påvirker hele vejen måden vi samler og læser vore data på. (Malterud, 2011, s. 40). Forforståelsen består af erfaringer, fagligt perspektiv og teoretiske referencerammer (ibid., s. 40). Ifølge Gadamer er forforståelse et centralt begreb i den hermeneutiske forskningsmetode, da den eksisterende forståelse altid går forud for den nuværende forståelse. Man kan derfor kun forstå noget i lyset af sin forforståelse, hvilket 20

21 betyder, at man ikke kan lægge den fuldstændigt til side (Gadamer, 2007, s. 264). Malterud (2011, s ) påpeger dog, at man kan forebygge, at ens forforståelse påvirker indsamlingen af empiri ved at have et aktivt og bevidst forhold til den. Vi har derfor valgt, at identificere vores forforståelse inden deltagerobservationerne, så vi havde mulighed for at lægge den til side, mens de fandt sted. Vores forforståelse bygger på et ergoterapifagligt perspektiv. Vi har erfaringer og faglige viden fra undervisning og praktikophold på ergoterapeutuddannelsen med bl.a. feltstudier i kommunen, hvor der har været fokus på udvikling af ergoterapeutisk praksis. Nedenstående tabel beskriver vores forforståelse: Forforståelse Hverdagsrehabilitering har skabt et rolleskift blandt ergoterapeuter og SoSu, som kræver et øget tværfagligt samarbejde Ergoterapeuter og SoSu har svært ved at fralægge sig tidligere roller Ergoterapeuter og SoSu anvender ikke samme fagsprog og begreber Praksisrammerne som f.eks. teknik, tid og fysiske omgivelser understøtter ikke hverdagsrehabilitering Der er udviklingspotentiale i videndelingen mellem ergoterapeuter og SoSu Mange ergoterapeuter og SoSu er åbne overfor nye velfærdsteknologiske løsninger Tabel 1: Forforståelse 2.2 Kvalitativ undersøgelse Fænomenet videndeling i hverdagsrehabilitering mellem ergoterapeuter og SoSu i distriktet er et felt, der kræver indlevelse og forståelse. Vi har derfor valgt at tage udgangspunkt i den kvalitative undersøgelsesmetode. Bachelorprojektet tager udgangspunkt i en handlingsorienteret forskningstype. Vi starter med en etnografisk-antropologisk tilgang, hvor vi forsøger at forstå den menneskelige livsverden og handlingsverden, der gør sig gældende i distriktet gennem deltagerobservation og fokusgruppeinterview. Via fortolkning vil vi forsøge at få en dybere forståelse af fænomenet. Vi vil stille erfaringerne fra deltagerobservation og fokusgruppeinterviewet op mod relevant teori for på den måde at opnå ny videnskabelig viden 21

22 (Hastrup, 2010, s. 79). På den måde anvender vi en hermeneutisk fortolkning (Kvale & Brinkman, 2009, s. 233). Gennem fortolkning ønsker vi, at opstille og vurdere de handlemuligheder der er til stede, og dermed bliver vi handlingsorienterede (Thisted, 2012, s , 95). Vi har valgt at anvende denne metode for at belyse fænomenet fra forskellige perspektiver. Krydsperspektivering skal give os en holdbar viden om feltet som helhed (Hastrup, 2010 s. 80). Ifølge Thisted (2010, s. 175) er der tale om en datastyret analyse, hvor vi gennem analyse af empirien identificerer overordnede begreber og tilhørende temaer. Disse danner grundlag for vores valg af teori til fortolkning (Thisted, 2010, s. 175). Empiriindsamlingen bliver betragtet som en innovationsproces, da vi har valgt en handlingsorienteret tilgang og er del af innovationsprojektet KOM igen. Indsamling af empiri vil på sin vis foregå ud fra brugerdreven innovation. Vi vil drage fordel af og udnytte den viden som terapeuter og SoSu fra deltagerobservationerne og ergoterapeuter fra fokusgruppeinterviewet besidder til, at frembringe løsningsforslag på fænomenet videndeling mellem ergoterapeuter og SoSu (Philipsen, 2012, s. 175). Vi har valgt at inddele indsamlingen af empiri i 2 innovationsfaser, en prejektfase og en projektfase. Prejektfasen er ifølge Darsø (2010, s. 67) kendetegnet ved, at være en fase inden et projekt, hvor en gruppe forsøger at afdække et område gennem en målsøgende proces. Det foregår ved, at gruppen genererer viden om et område, indtil der er indhentet passende information til at identificere et strategisk spørgsmål eller et hensigtsmæssigt mål. Der er her tale om en åben og usikker tilgang, som giver mulighed for at lade gruppens tanker, kreativitet og samspil med felten påvirke, hvilken vej gruppen skal gå i projektfasen (ibid., s. 57). I projektfasen vil gruppen modsat arbejde gennem en målrettet og handlingsorienteret proces. Vi betragter vores deltagerobservationer som en prejektfase, mens vores fokusgruppeinterview og fortolkning betragtes som en projektfase. Udforskning af brugerne, herunder deltagerobservation, samt fokusgruppeinterview er gængse metoder i brugerdreven innovation (Philipsen, 2012, s ) Etnografisk - Antropologisk tilgang Etnografi handler om at beskrive kulturforskelle blandt samfund og folkeslag (Wind, 2011, s. 121). Etnografi udspringer af antropologi, som er en velegnet metode, når man ønsker at undersøge menneskers liv, der hvor det foregår. Antropologi forudsætter en undren og forbløffelse over et 22

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Sundhed&Omsorg Indhold Forord... side 3 Hvorfor... side 4 Derfor... side 5 Sådan... side 5 Tænketank... side 6 Præsentation af projektet... side 7 Procesplan...

Læs mere

Ergoterapi og velfærdsteknologi

Ergoterapi og velfærdsteknologi Ergoterapi og velfærdsteknologi Hvad er velfærdsteknologi? Overordnet er velfærdsteknologi den teknologi, som vi anvender for at forbedre og effektivisere velfærdssamfundets ydelser til borgerne. I arbejdet

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi

Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi En kvalitativ undersøgelse af det ergoterapeutiske bidrag i rehabiliteringen af unge med en spiseforstyrrelse Via University College Ergoterapeutuddannelsen

Læs mere

Studerende inviteres til deltagelse i Master Class

Studerende inviteres til deltagelse i Master Class Studerende inviteres til deltagelse i Master Class Dette blinkende apparat er en prototype på en hel ny type lege- og træningsredskab, som er udviklet i udviklingsprojektet ispace, hvor erfaringer fra

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden TEAMLEDERE Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden 2 Indledning Mange medarbejdere oplever at komme

Læs mere

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse Studieaktiviteter for modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse August 2013 Indholdsfortegnelse Studieaktiviteter for modul 2... 1 Studieaktiviteter for modul

Læs mere

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Fra pleje og omsorg til rehabilitering Fra pleje og omsorg til rehabilitering Erfaringer fra Fredericia Kommune Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut Fredericia Kommune 2007 Antal borgere:

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Værdiskabende teknologi - Til ældre

Værdiskabende teknologi - Til ældre Værdiskabende teknologi - Til ældre Niels Henrik Helms Forskningschef UCSJ Aldring Copyright 2010 Pearson Education, Inc. Hvilken værdi? - Aldring samfundsmæssigt Det grå guld eller ældrebyrden Markedspotentiale

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Længst Muligt i Eget Liv

Længst Muligt i Eget Liv Længst Muligt i Eget Liv Erfaringer med Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune, 2007-2010 Ålesund, d. 28-9-2011 Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12 Faaborg-Midtfyn Kommune Projekt Aktiv pleje Projektbeskrivelse Styregruppen December 2008 Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1.0 Indledning...3 1.1 Fælles Sprog II...3 1.2 Styregruppens

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel.

Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel. Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel. Præsentation Birgitte Brandt Ergoterapeut og kommunikationsvejleder Børneterapien Odense

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato :

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato : Navn: Praktiksted: Periode: Vejleder: Praktik 1 Praktik 2 Praktik 3 6. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse social- og sundhedsassistentens kompetenceområde.

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation 1 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation Dokumenttype Lokal instruks Titel Lokal instruks for afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer. Hvordan viden om den enkeltes

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer Vi kan kun når vi Etkvalitativtstudieafdetsundhedsfaglige personaleserfaringermedhverdagsreha5 samler vores kompetencer bilitering UCSJ ErgoterapeutuddannelseniNæstved 0550152015 Vikankunnårvisamlervoreskompetencer"

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

EFTERUDDANNELSE I VELFÆRDSTEKNOLOGI:

EFTERUDDANNELSE I VELFÆRDSTEKNOLOGI: Public Intelligence og University College Lillebælt har sammen udviklet to uddannelser inden for velfærdsteknologi. Uddannelserne er målrettet henholdsvis det sundhedsfaglige frontpersonale og deres teamledere.

Læs mere

Afrapportering til ETF af AMPS-projekt.

Afrapportering til ETF af AMPS-projekt. Afrapportering til ETF af AMPS-projekt. Projektets titel: AMPS i kommunal genoptræning. Bevillingsnr: PP 1/06-9 og PP 1/07-3 Resume af formål og baggrund: Formål. at højne kvaliteten af den ergoterapeutiske

Læs mere

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi CRS Mobilitet Heden 7 5000 Odense C Telefon: 6611 0233 Fax. 6311 4718 E-Mail: mobilitet.fyn@soc.regionssyddanmark.dk Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets

Læs mere

Øget ledelsesmæssig sammenhængskra1 gennem rela2onel koordinering

Øget ledelsesmæssig sammenhængskra1 gennem rela2onel koordinering Øget ledelsesmæssig sammenhængskra1 gennem rela2onel koordinering Kirsten Enevoldsen Myrup, Sundhedschef Karin Juul Viuff, Demenskonsulent Varde Kommune Rela2onel ledelse i det nære sundhedsvæsen Odense

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv

Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv - En kvalitativ undersøgelse af borgernes oplevelser og erfaringer med hverdagsrehabilitering i Hørsholm kommune Udarbejdet af bachelorgruppe 12: Ajla Bajramovic

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Tillid til medarbejdernes faglige vurdering Risikovillighed - vilje og mod til at afprøve nye ting Forebyggelse Borgernes perspektiv, deres ønsker og ressourcer i centrum Samarbejde på tværs Det gode liv

Læs mere

COACH BOT Modular e-course with virtual coach tool support

COACH BOT Modular e-course with virtual coach tool support Modular e-course with virtual coach tool support LIFELONG LEARNING PROGRAMMET LEONARDO da VINCI Koordineret af FOR.COM Version 1.1 Dette projekt er finansieret med støtte fra EU-kommissionen. Denne publikation

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1 Modul 12 Ledelsesopgaven Ergoterapeutiske ydelser den samfundsmæssige ramme Placering og organisering af ergoterapeutiske ydelser og arbejdsopgaver Muliggørelse udviklingstankegang i CMCE (evt.) Gennemgående

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: VEGA Adresse: Godhavnsvej 2 B 3220 Tisvilde Tlf.: 72 49 92 10 E-mailadresse: acril@gribskov.dk Hjemmesideadresse: www.vega-vega.dk Åbningstider:

Læs mere

Ældre -og Handicapforvaltningen. OK-Centret Dyruphus

Ældre -og Handicapforvaltningen. OK-Centret Dyruphus INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger og anbefalinger.

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd. Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd. Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef Uddannelser i Danmark Sygeplejerskeuddannelsen : 3½ år Fysio- og Ergoterapeutuddannelsen:

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Ergoterapeut i fremtidens velfærdssamfund

Ergoterapeut i fremtidens velfærdssamfund Ergoterapeut i fremtidens velfærdssamfund 11. August 2015 Uddannelsens udviklingskonference, Brejning Gunner Gamborg gg@etf.dk Udviklingskonference 2015 Gunner Gamborg 2 Min dagsorden i dag 1. Ergoterapeutforeningens

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats.

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats. Social og integrationsministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K København, den 14. august 2013 Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en

Læs mere

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care 1 Professionshøjskolen Metropol Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care Omfang 10 ECTS point, 5 uger. Periode for afvikling af valgfaget Uge 31-35, 2012, begge uger inkl. Det vil sige,

Læs mere

Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5. Udarbejdet af Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen

Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5. Udarbejdet af Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5 Udarbejdet af Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen 31-01-2014 side 2 Hvorfor samarbejde på tværs? 31-01-2014 side 3 Hvorfor samarbejde på tværs?

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

Ergoterapeutforeningen

Ergoterapeutforeningen Ergoterapeutforeningen meget mere end en fagforening meget mere end et fagligt fællesskab etf.dk Kontant rabat på studiebøger Praktik- og studieforsikring Rådgivning om arbejde og studier i udlandet Hjælp

Læs mere

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP Prisvindende praktisk teori til samarbejde om hurtig udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk Best paper Boston 2012 Uddrag bragt i... 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj.

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj.

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt September 2011 Indholdsfortegnelse Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt.... 2 Rammer for bachelorprojektet... 3 Indholdsmæssige

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Virksomhedsgrundlag - 2005

Virksomhedsgrundlag - 2005 VISITATIONS T E A M E T V i s i t a t i o n s t e a m e t s m i s s i o n V i s i t a t i o n s t e a m e t s v æ r d i e r K v a l i t e t s o p f ø l g n i n g M å l s æ t n i n g e r Virksomhedsgrundlag

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Facilitering af innovative læreprocesser. FSUS den 4. november 2014

Facilitering af innovative læreprocesser. FSUS den 4. november 2014 Vi er Her indsættes videoklip, hvor er Anne Marie Hvor er Hanne Vores erfaringer Tværprofessionelle innovative forløb 2008 - : Robot, leg og læring Leg, læring og velfærdsteknologi (LLV) Innovation,

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Gruppedynamik Interaktion mellem mennesker

Gruppedynamik Interaktion mellem mennesker BACHELORPROJEKT I ERGOTERAPI Gruppedynamik Interaktion mellem mennesker En kvalitativ undersøgelse om gruppedynamik i en gruppetræning for voksne borgere med erhvervet hjerneskade 2015 VIA University College

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, filosofi, religion og etik, sygdomslære og farmakologi Opgavetype:

Læs mere