JAZZHOUSE MERE HOUSE END JAZZ?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "JAZZHOUSE MERE HOUSE END JAZZ?"

Transkript

1 JAZZHOUSE MERE HOUSE END JAZZ? Jazz Special tager temperaturen på Danmarks eneste regionale spillested med genrespecifikationen jazz. Tekst Cim Meyer Jazz-aficionados kender arvefølgen blandt hovedstadens førende jazzhuse: Der var Herluf Kamp Larsens legendariske Montmartre i Store Regnegade og da det måtte lukke, kom der efter et stille år Jazz-Kays Montmartre i Nørregade med Niels Christensen som booker. Efter Kay Sørensens død måtte dette ellers idéelle sted opgives og næste station blev i 1991 Copenhagen Jazzhouse i Niels Hemmingsens Gade. Med Jazzhouse skete også en organisatorisk ændring. Hvor de førnævnte steder havde været individuelt ejet, blev det nye jazzhus en selvejende kulturinstitution og senere en erhvervsdrivende fond med substantiel støtte fra stat og kommune. Med Musikloven, der blev vedtaget i 1976 og revideret i 94, kan Kunststyrelsen og kommunerne støtte spillestederne med honorarstøtte eller med direkte tilskud til de såkaldt regionale spillesteder. Jazzhouse blev godkendt som genrespecifikt regionalt spillested og modtager tilskud i millionklassen. Formålet med et højt profileret nationalt jazz-spillested er at formidle, præsentere, profilere og udvikle jazzen nationalt og internationalt. Det er visionen, at de regionale spillesteder fremstår og virker som dynamiske og kompetente kraftcentre, der med udgangspunkt i mangfoldighed og fornyelse formidler, præsenterer, profilerer og udvikler rytmisk musik af høj kunstnerisk kvalitet, som det hedder på Kunststyrelsens hjemmeside om regionale spillesteder. Det fremgår også at: Det enkelte regionale spillested har selv defineret sin profil, og hvordan det vil realisere de aftalte formål, visioner og mål i perioden På sin hjemmeside omtaler Jazzhouse opgaven således: Formålet med Jazzhouse var at skabe en national platform for den internationale jazz og de danske jazzmusikere, der tidligere havde til huse i Jazzhus Montmartre i hhv. Store Regnegade og Nørregade. Siden spillestedet åbnede i 1991 har Jazzhouse været den primære helårsaktive scene for jazz i Danmark med ca. 200 koncerter årligt, og København har i flere årtier haft en særlig status som en af de helt centrale jazzmetropoler i Europa. Og videre: Musikprofilen peger fremad, men udviser også stor respekt for jazzhistorien. Derfor er der både jazzkoryfæer, klassikere, avantgarde og upcoming navne på programmet. I Jazzhouse sættes jazzen i forbindelse med nutidens strømninger i kunsten i øvrigt og er inkluderende i forhold til andre genrer og kunstarter. Det er jazzen som nutidig og levende samtidskunst, der er grundlaget for musikprofilen i Jazzhouse. Jazzen er i bestandig udvikling hen imod nye former og udtryk, og i Jazzhouse lægges der vægt på, at jazzen som genre skal udfordres og også gerne udfordre publikum.

2 Niels Overgård (anmelder, jazzblogger og medarrangør af jazzkoncerter på det regionale spillested Fermaten i Herning) Du følger med i Jazzhouse programlægning. Hvordan har du oplevet den? Jeg har fulgt det fra begyndelsen med forundring. Hvad er det for noget musik? Og det var da li godt utroligt at de kan lave koncerter med noget musik, jeg ikke aner, hvad er. Kan det løbe rundt? Er det OK at et regionalt genrespecifikt spillested som Jazzhouse præsenterer så meget ukendt eksperimenterende musik? Umiddelbart har jeg ikke noget problem med det. Det er fint at nogen presser tingene til kanten og præsenterer noget, som folk ikke umiddelbart kender. Det er derfor, de får en masse penge i støtte. Vi skal ikke bare bekræftes i det, vi godt kan li. Så du mener, det er Jazzhouse opgave at være eksperimentalscene? Også at være eksperimenterende. Det er jo ikke kun eksperimenterende. Det havde været fedt, hvis det var Jazzhouse, der var værter for [Stefano] Bollani-trioen, her hvor de havde tiårs-jubilæum. I gamle dage blev det orkester sparket i gang, da Lars Thorborg kørte Jazzhouse. Men stedet har været igennem mange forskellige faser med Lennart Ginmann og nu med Bjarke Svendsen, som prøver noget andet og sætter tingene på spidsen. Kan man forfægte synspunktet at programlægningen i hovedstadens førende jazzhus aldrig har været så snæver, som den er nu? Det kan godt være. De prøver noget af og kører noget til kanten. Jeg er ikke så meget til at passe på jazzen. Den skal udfordres. Men det er jo rigtigt at programmet bliver noget tyndt, hvis der ikke præsenteres andre ting. Som almindelig jazzlytter kan man undre sig over, at der ikke er et jazzspillested i København, hvor man præsenterer noget af den nyere udenlandske jazz, der faktisk trækker folk. For eksempel sådan noget som amerikanske Snarky Puppy, der er meget imødekommende. Hvis Jazzhouse har Nilssen-Love som kurator i 14 dage, så skal de også have 14 dage med en kurator, som spiser funk til morgenmad. Det behøver ikke være avantgarde og free det hele. På Fermaten i Herning har vi en forpligtelse til at præsentere lidt af hvert. Ivan Rod (anmelder blandt andet hos Gaffa) Har du kommentarer til programlægningen i Jazzhouse? Jeg forestiller mig, at Jazzhouse skal have en varieret tilgang til musikken, og det synes jeg også spillestedet har. Men måske af samme grund har jeg svært ved at finde ud af, hvilken profil Jazzhouse egentlig har. The Standard, Montmartre, Jazzhouse og flere andre spillesteder konkurrerer om min opmærksomhed som lytter, derfor er en profil vigtig for mig. Jeg har noteret mig, at Jazzhouse i oktober gav plads til Pal Nilssen-Loves projekter. Dem ville jeg gerne have hørt, hvis jeg havde haft tiden. Jeg har også noteret mig, at Jazzhouse præsenterer store navne som Curtis Stigers og John Scofield. Og at Jazzhouse i det hele taget præsenterer en bred vifte af danske musikere. Men jeg har svært ved at finde en egentlig stringens eller klarhed i programlægningen. Under Lennart Ginman gik der lidt koncept i den, men koncepterne var til gengæld lette at orientere sig i. Jeg mener, det ville være en fordel, hvis Jazzhouse fik en klarere profil. For ikke bare skal Jazzhouse konkurrere med de andre prominente spillesteder i City, Jazzhouse skal også konkurrere med scener i periferien af City og i periferien af Storkøbenhavn: Spillesteder som Huset i Magstræde, Krudttønden, Viften, Portalen og Klaverfabrikken. Nogle af de scener oplever jeg som tydeligere i deres profil. Selv om også de præsenterer anden musik end jazz. Ikke at jeg dermed vil sige, hvilken profil Jazzhouse skal have. Men publikum findes. Både til den ene og den anden profil. Selv hæfter jeg mig for eksempel ved, at to vanskeligt tilgængelige festivaler som Wundergrund og Strøm har medvind. Tænk at de, med deres komplekse musik, kan tiltrække så stort et publikum. Det vidner om, at der er et ungt publikum, der er åben over for nye impulser. Den åbenhed lover godt i en tid, hvor der ellers er mainstream alle vegne.

3 Tomas Fonnesbæk (bassist og musikpædagog) Hvad mener du om programlægningen i Jazzhouse? Den frustration som jeg hører blandt mine kolleger og også kender selv, er at det er svært for lokale musikere at få lov at spille på Jazzhouse med deres projekter. Da jeg kom til København for 20 år siden, fik jeg og to andre talentfulde grønskollinger sgu lov at spille på Copenhagen Jazzhouse! Dengang kunne man høre de store stjerner dernede, men man kunne også høre lokale musikere. I dag har man risikoen eller muligheden for at blive præsenteret for noget musik, man ellers ikke ville høre og som man ikke forventede at høre dernede. Så en af diskussionerne er: Hvad er Jazzhouse rolle hvad er deres ansvar hvad skal de gøre synligt og tilgængeligt for publikum? Hvordan vil du karakterisere den nuværende profil i Jazzhouse? Det er svært at få øje på en profil. Hvad er det de vil med det sted og hvad er det for et publikum, de vil ha ind? Det har været svært at få kontakt med bookerne derinde. Da Lennart var booker, spillede jeg der to gange med henholdsvis Thomas Clausen Trio og Lars Jansson Trio. Den del er blevet endnu sværere. Jeg tror også det handler om at den nuværende booker ikke kender den ældre generation af musikere. Man føler sig afvist. Selv om man leverer musik af høj kvalitet, skal man se på at andre bands får jobbet, fordi de er med på en bølge fra live-scenen. Hvis man står lidt uden for live-scenen, er det svært at komme ind. Det er også en tendens på [svenske] Fashing og Nefertiti. Men nogle af klubberne har en mere klar profil. Hvis man går ned på Montmartre, så er man ikke i tvivl om, hvad der skal ske. Der sker også gode ting i Jazzhouse. Jeg var nede at høre noget fusion med nogle unge engelske fyre, som var virkelig gode. Det afspejler jo også tiden. De var ikke kendte nogle steder og de havde nok aldrig fået lov at spille nede i Montmartre. Men det er blevet sværere som lokal musiker at få lov at spille i Jazzhouse. Og det er synd. Det er en vigtig del af ens uddannelse som musiker, at man får lov at spille på de etablerede steder, hvor folk kommer, og der sidder en anmelder, og man står og ryster lidt i bukserne, og alt det der. Det mangler. Det er kun i La Fontaine og i Montmartre de unge får lov at komme op og prøve deres ting. Jeg synes Jazzhouse har et ansvar over for det danske musikliv. Hvis ikke Jazzhouse kan give spilletid til alle aspekter inden for jazzen, hvem skal så? Det er dem, som får støtten! Det ansvar har de. Og man kan ikke lade være med at tænke på, om det skyldes dårlig styring af økonomien. Hvad bliver pengene brugt til? Jacob Anderskov (pianist) Jazzhouse synes i deres programlægning at have et projekt jazzen skal kontekstualiseres. På det seneste er der så opstået en kritik, hvor nogle mener at for meget af det, der præsenteres på stedet, ikke rigtig har noget med jazz at gøre men er blevet pop, rock, støj, kraut og hvad Jazzhouse ellers selv kalder det i sine pressemeddelelser? Jeg forstår kritikken men er grundlæggende ikke enig. For første gang i år er der ugentlig en koncert i Jazzhouse, jeg vildt gerne vil opleve, hvis jeg ikke var optaget. Eksempler på koncerter jeg enten har set eller desværre oftere ville ønske jeg havde set den seneste måned er Schlippenbach / Lovens duo F.E. Denning Descension Orchestra Digital Primitives Chris Corsano / Joe McPhee Joe Lovano & Dave Douglas Uri Caine & Han Bennink Wildbirds & Peacedrums og det utrolige scoop, Anthony Braxton i januar. Jeg kan ikke se hvilke andre spillesteder, det skulle ske på. Jazzhouse bekræfter ikke en konvention om, hvad jazz engang var. Hvis man kunne blive enig om, hvad jazz er, så er jazzen endelig død. Kritikken går mere på, at der programmæssigt er en skævvridning og at meget aldrig bliver præsenteret i Jazzhouse? Det er rigtig nok at meget aldrig bliver præsenteret i Jazzhouse, men sådan vil det altid være, og det er ikke i sig selv noget problem. Men der var lang tid under en tidligere booker, hvor det var svært at se forskel på Jazzhouse og Montmartres programlægning. Og længere tilbage var profilen mere den

4 pænere del af den skandinaviske musik. Bookeren vil altid have en vinkel og det er synd for den musik, der bliver overset, men man kan jo ikke ha det hele. Der vil altid være dele af musikken, der ikke bliver repræsenteret. Jeg skal ellers helt tilbage til , for at komme i tanke om et Jazzhouse, hvor jeg ofte havde lyst til at komme som lytter, men i dag bliver jeg inspireret, når jeg ser Jazzhouse nyhedsbrev. Er de ting der bliver annonceret, så noget du har en idé om hvad er? De ting jeg er mest interesseret i, ved jeg godt hvad er, men derfor glæder jeg mig alligevel over at de kommer her forbi kunstnere som måske aldrig har været her før. Endelig har vi nogen, som formår at bringe det til Danmark. Er der noget som dansk jazz har manglet, i de 30 år jeg har kendt til den, så er det kontekst. Det er fantastisk at nogen forsøger at hjælpe os med at forstå, hvad der foregår udenfor dette lille land. Bjarke Svendsen (daglig leder og booker i Jazzhouse) Nogle synes at alt for meget af det, der bliver præsenteret i Jazzhouse, er i periferien af, hvad man overhovedet med nogen rimelighed kan kalde jazz. Hvad er meningen med et genrespecifikt regionalt spillested? Helt overordnet er meningen med et genrespecifikt regionalt spillested for jazz, at præsentere jazzen som en levende samtidskunst i aktivt samspil med sin omverden. Vi præsenterer en musik, der indiskutabelt er jazz. Men vi har også en forpligtelse til at åbne jazzen for andet og få et nyt publikum til at interessere sig for jazzen. Vi arbejder med at tematisere jazzen som en værdi, snarere end som en kategori. Der er nogle værdier og arbejdsformer som åbenhed og nysgerrighed og villighed til at indgå i overraskende samarbejder der udgør jazzens DNA og som gør at jazzen i sin natur er svær at gribe om. Isoleret set er der koncerter, man for eksempel kan sige er mere folk end jazz. Men der kan være mange jazzede kvaliteter i et folk-projekt, i moderne kompositions-musik, i hiphop og så videre. Ligesom der jo også findes jazz, der har mindre af den kvalitet over sig. For at virke publikumsudviklende har vi kontekstualiseret jazz med andet end jazz. For eksempel er der uden tvivl et yngre publikum, der slår sig på jazzens form. Det er pænt og voksent. Der er nogle sammenhænge, slægtsskaber og arbejdsmetoder, der transcenderer genreformerne, som vi aktiverer, for at gøre jazzen tilgængelig for andre end det klassiske jazz-publikum de allerede omvendte. At vise dem, at jazz ikke er farlig. For eksempel har vi et indierock-orkester på programmet, hvor Mette Rasmussen er support. Selvfølgelig er det ikke alle, som elsker det, men vi er med til at eksponere jazzen i nye sammenhænge og med til at eksponere jazz for et nyt publikum. Det mener vi er overordentligt vigtigt. De ikke-jazzede artister kommer på den måde til at vouche for jazzen, når den er support. Det er vel ikke meningen at det regionale genrespecifikke spillested Jazzhouse udelukkende skal være en eksperimentalscene? Nej, bestemt ikke men det er jo et meget normativt spørgsmål, for det synes jeg heller ikke vi er. Vi arbejder med jazzen som levende samtidskunst og føler os ikke bedst hjemme i den definition af genren, som man kan karakterisere som kulturbevarende men jeg er helt med på, at man kan operere med meget forskellige udlægninger af genrebegrebet og også, at der sjældent er enighed om, hvad der er den rigtige. Jazz er til forhandling. Som genrespecifikt regionalt spillested er vi forpligtiget til at tage hånd om en musik, der har vanskeligere eksistensvilkår and andre typer jazz. Meget af det vi præsenterer, er relativt ukendt og i den mere eksperimenterende ende, og vil have vanskeligt ved at finde en scene i København, hvis det ikke var for Jazzhouse. Det handler også om udbuddet af spillesteder i København, hvor jeg ikke er interesseret i at konkurrere med andre. Det er et væsentligt bidrag vi yder, i den forstand at vi er med til at udvide paletten af jazztilbud i København, i stedet for at vi alle klumper os sammen på midten. Er der en sammenhæng mellem økonomi og den profil, man forsøger at skabe på Jazzhouse? Nej, den kunstneriske linje, der er lagt i Jazzhouse ligger i forlængelse af den forpligtelse vi har som regionalt spillested. Vi skal præsentere jazzen

5 som levende samtidskunstart og bringe den i samspil med den aktuelle musikscene. Det er udgangspunktet i Jazzhouse, og dér hvor vi som regionalt spillested kan tage nogle kunstneriske chancer, der adskiller os fra de øvrige jazztilbud i København. Siger du ikke nu, at opgaven og profilen er, at Jazzhouse skal være en eksperimental-scene? Nej, det gør jeg faktisk ikke. Vi har ikke et én-til-én-forhold mellem de forskellige sub-genrer i udbuddet af præsentationer. For os er det et spørgsmål om kontekst. Vi er både på jagt efter musik, der har et slægtsskab uden at være genredybt, samtidig med at vi præsenterer genredyb jazz. Nu har den norske jazz-trommeslager Paal Nilssen-Love været kurator for Jazzhouse i oktober måned. Er der planer for fremtidige kuratorer? Ja, The Lake bliver kurator til marts 2015, og de programlægger alt fra elektronisk musik, en Hiatus-label-aften, foredrag og oplæsning, unge tonekunstnere og hollandske Ernst Reijseger. Det er et koncept, vi vil blive ved med at arbejde med det har været meget succesfuldt og givet os mulighed for at præsentere helt unikke koncerter på Jazzhouse scene. Desuden lukker det jo også op for et bredere udsyn, når man inviterer kuratorer ind og giver dem mulighed for at vise publikum, hvad de synes er det mest spændende på scenen lige nu. Nogle danske musikere føler at de har svært ved at komme på scenen i Jazzhouse, uanset hvilke projekter de foreslår. Jazzhouse har vel også en forpligtelse til at holde liv i den danske jazzscene? Jo, bestemt. Vi har en forpligtigelse over for jazzmusikken og livet i musikken, men ikke over for specifikke projekter eller artister som sådan. Vi er ikke et jobcenter, men en institution, der er forpligtet på kunsten og udviklingen af den, publikum, musikerne og så videre. Og det gør vi gennem særlig fokus på at stille vores scene til rådighed for ny dansk jazz, der har svært ved at finde andre scener at spille på i København Danmark har mange gode musikere og projektmagere inden for jazzen. Synes du Jazzhouse er opmærksomme på bredden og præsenterer det bedste af det bedste fra den danske scene? Der er ingen tvivl om, at vores fokus mest er på den nye og yngre scene, det mere debatterende, men vi er meget opmærksomme på at holde en god alsidighed i programmet. Vi har RMC-aftener med studerende, vi har Tove Enevoldsen / Unicorn, som præsenterer mere klassisk jazz og vi har gjort meget for at demokratisere bookingen ved at lade Jazz Club Loco, Distortion, Cph Pix, cph:dox, Wundergrund, Proton, Paal Nilssen-Love og Buster Festivalen levere indhold til os. Det er vigtigt at bidragydere udefra er med til at tegne profilen, så den reflekterer flere visioner frem for bare bookerens. Og så programmet ikke bliver et postulat om at dette er jazz, men i stedet en forhandling af, hvad jazz er. Jesper Løvdal (udtalelse for genreorganisationen JazzDanmark) JazzDanmark følger naturligvis løbende hele det danske jazzmiljø. Derfor har vi også oplevet at Jazzhouse har ændret profil hvilket Jazzhouse også selv har været åbne og informative omkring. Helt grundlæggende er det jo positivt, at klubbernes bookingpolitik er i udvikling fremfor stilstand og JazzDanmarks ønske er, at der i det danske jazzlandskab er plads til alle store og små, på tværs af hele det musikalske spektrum vi kalder jazz. Vi kan med glæde konstatere at der til stadighed kommer flere jazzspillesteder og klubber til, samt at de eksisterende indgår nye samarbejder og alliancer, og alt andet lige, er det svært at se det som andet end et sundhedstegn. Økonomien er stadig og vil sikkert altid være en udfordring, men hvis der er én ting jazzen i hvert fald er rig på, så er det hårdtarbejdende ildsjæle. Hvad angår Jazzhouse specifikke kunstneriske profil, så er det helt og aldeles op til husets ledelse og bestyrelse og fastlægge denne. Jazzhouse er ikke forpligtet af nogen historik eller tidligere handlemønstre men alene overfor de bevilgende myndigheder. Bjørn Karsholt (direktør og formand for Jazzhouse bestyrelse) Nogle mener at programmet i Jazzhouse indeholder for meget, der er i periferien af, hvad der

6 almindeligvis kaldes jazz. Er det en kritik, du kan genkende? Nej. Vi ville ikke præsentere musik, vi ikke så som den moderne, bredde opfattelse af, hvad jazz er. Så du mener at det, som huset karakteriserer som rock, indie og eksperimenterende noise med videre, er inkluderet i jazz-begrebet? Det synes jeg og det er også de rammer, vi har fået udstukket af de offentlige bevillingshavere. Vi skal se jazz utroligt bredt. Det er vi blevet bedt om: At præsentere jazz, men også at vi præsenterer jazz i forbindelse med andre genrer. En del af det tidligere publikum siger at de føler sig hjemløse. Vi har aldrig haft så mange koncerter i Jazzhouse, som vi har haft det forløbne år. Vi er forpligtede til at gennemføre 160 koncerter og vi forventer at nå 297 acts. Så der er ikke kommet færre af de mere traditionelle jazzkoncerter. Til gengæld er der kommet meget andet oven i. Danske musikere giver udtryk for at det er svært at komme på scenen i Jazzhouse. Er det rigtigt? Det kan godt være, men vi har gennemført 169 koncerter med danske kunstnere. Min opgave som formand er at sikre, at Jazzhouse økonomisk hænger sammen. Det har det ikke gjort, siden natdiskoteket for mange år siden blev nedlagt. Der var ikke nok betalende gæster til det repertoire, der blev kørt de tidligere år. Til gengæld har vi fået et yngre og et mere moderne publikum. De kommer og betaler med glæde for entreen. Vi forventer et lille overskud i år på regnskabet. Vi kikker meget på, om de koncerter, vi gennemfører, kan hænge sammen økonomisk. Men vi laver også mange koncerter, vi på forhånd ved giver underskud. Specielt de store internationale jazznavne giver underskud, når salen ikke er større og vi ikke kan sætte billetprisen op på et urealistisk niveau. Når for eksempel John Scofield spiller to dage for fulde huse, så sætter I til? Ja, du ved selv, hvad han koster. Vi ku sagtens ha flere danske jazzorkestre, hvis vi kunne fylde salen op. Vi har nogle produktionsomkostninger, afviklere, barfolk og andre ansatte, som skal være der. Jeg ville da gerne invitere mange danske jazzmusikere til at spille i vores foyer, hvis det går i break even. Men der ligger en masse omkostninger, inden vi overhovedet går i gang med musikken. Jo, men I er jo et regionalt spillested, der får støtte til disse udgifter. Ja, men vores husleje er så høj at en stor del af den regionale spillestøtte går til den. Er huslejen noget du vil røbe? Nej, men den er med el, varme og vand på den forkerte side af millionen. Når jeg har besøgt Jazzhouse til nogle for mig ukendte optrædende, er jeg nogle gange blevet skuffet og synes ikke det holder det niveau, jeg forventer at jazzens nationalscene jeg sidder også i bestyrelsen for et operaselskab og jeg går også fra nogle operaer, der ikke er i min smag. Nogle af de eksperimenterende arrangementer er yderst sparsomt besøgt, for det er svært at præsentere noget helt ukendt. Det er svært, uanset hvilken genre vi taler om. Jazzhouse har en særstatus som det eneste genrespecifikke jazzspillested i landet det er så at sige Jazzens Kongelige Teater. Enig. Derfor skal der også være plads både til det ene og det andet, og vi er specielt tilfredse med at det er lykkes os, at få det yngre publikum til at lytte til mangfoldigheden i jazzen Der må også være plads til at man kan diskutere, og stille spørgsmål om, hvad der foregår? Helt enig. Det er dejligt at være med i noget, som folk har holdninger til. Jeg ville være ked af det, hvis folk ikke interesserede sig for det. Jan Ole Traasdahl (specialkonsulent i Kulturstyrelsen) Hvordan er proceduren vedrørende bedømmelsen af de regionale spillesteder?

7 Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik har en rammeaftale med Jazzhouse. Der er aftalt en række målsætninger og resultater, som stedet skal nå, og den rammeaftale vil blive evalueret i løbet af Musikudvalget er så småt ved at tage fat på den evaluering. Vi ser den aktuelle debat om Jazzhouse, som en faglig debat og har den substans og handler om hvad der skal prioriteres, hvilken programprofil man skal have og hvilke opgaver man skal løse, talentudvikling og hvad der ellers er så ser vi det som en sund ting. Den debat, der er nu, kan være vældig gavnlig for den videre udvikling af alle spillesteder, der arbejder med jazzen. Vi kommer nok til at opleve både en faglig debat og noget mudderkastning. Sådan er det altid. Det er jo engagerede mennesker, vi har med at gøre. Hvordan måler man et regionalt spillested? Økonomien skal hænge sammen og vi ser på spillestedernes årsrapporter. Med hensyn til det faglige er rammeaftalerne resultat-orienterede. Langt hen ad vejen er spillestederne selv herre over deres metoder. I rammeaftalerne indgår de fælles forventninger til antal koncerter, koncerternes kvalitet og antal publikum, og vi følger op på baggrund af koncertlister, som spillestederne skal indsende altså en musikfaglig bedømmelse? Ja, en musikfaglig bedømmelse som musikudvalget foretager. Og den er ganske detaljeret, og tager udgangspunkt i spillestedets koncertlister. Vi bedømmer altså både antallet og kvaliteten af koncerterne og om det er lykkedes at skabe et publikum til dem. Koncerterne er kerne-virksomheden for spillestederne, men de regionale spillesteder har fire yderligere opgaver: Udvikling af musiklivet herunder vækstlag og smalle genrer, formidling og publikumsudvikling, samarbejde og professionalisering af spillestedets virksomhed. Et genre-specifikt spillested som Jazzhouse har i særdeleshed et ansvar for at udvikle jazzmiljøet i hele Danmark og bidrage til at dansk jazz får en plads i udlandet. Det er store krav! Til gengæld er aftalerne formuleret så generelt, at der er vide rammer for, hvordan det regionale spillested kan opfylde dem. Ja, det er sådan vi styrer alle områder under Kulturministeriet. Jeg har talt med Jazzhouse daglige leder, Bjarke Svendsen, i forbindelse med den verserende debat og for mig at se, er der ikke noget alarmerende i det, de gør. De vil noget andet, end man har villet tidligere. Det falder helt inden for rammerne af den aftale vi har, at de kan opsøge grænserne, sådan som de gør. Men om de er gået for langt, det er en faglig vurdering og den tager vi først i Men der er ingen tvivl om at Jazzhouse fremmer musiklivet. Genre-afgrænsningerne bliver stadig mere uklare og de forskellige musikalske stilarter befrugter hinanden. Men vi er alligevel nødt til sprogligt at kunne navigere og kalde tingene et eller andet. Som bevilgende organ er I også nødt til at skille tingene ad, fordi I har penge øremærket til forskellige dele af kulturlivet. Ét område er jazzen. Jazzhouse får, som regionalt genrespecifikt spillested, en betragtelig del af den samlede støtte til den levende jazzmusik. Hvis den musik der præsenteres er i periferien af jazzen som genre måske endda i højere grad tilhører andre genrer som rock og elektronika så er det vel ensbetydende med at jazz-miljøet udsultes? Det er derfor diskussionen er spændende og vigtig. Jazz er ikke et veldefineret begreb. Det er interessant at få nogle argumenter for, hvordan jazz overhovedet skal defineres. Enhver kan have sin egen definition, men det er klart, at når man er inde i en genre-afgrænsning af, hvad en bevilling kan bruges til, så bliver det vigtigt, at der en vis fælles forståelse af, hvad man kan gøre med de her penge. Vi følger debatten og synes det er en fornuftig diskussion. Vi har prøvet at få et overblik over, om det er helt uden for rammeaftalens muligheder, det der foregår, sådan at vi straks skulle blande os i, hvordan Jazzhouse løser sine opgaver. Det vil vi ikke gøre på nuværende tidspunkt. Vi vil vurdere alle de regionale spillesteder i 2015 og det bliver en proces, hvor både spillesteder, tilskudsgivende kommuner og andre instanser bliver inddraget.

8 Christian Munch-Hansen (skribent, forfatter og jazzanmelder på Politiken) Christian, du åbnede debatten med din kommentar i Politiken 19. november. Kan du opsummere dine kritikpunkter? Jazzhouse er helt sikkert fremme i skoene med nogle kantede og fornyende programmer, og de skal have ros for at tænke i nye baner. Men for mig at se går man over stregen i forhold til forpligtelsen om at være en jazzklub, der tilgodeser det mere etablerede jazzmiljø og de mange glimrende danske musikere inden for den brede vifte af moderne jazz. Kan man så sige at Jazzhouse bredt repræsenterer det bedste på jazzscenen? Jazzhouse presser i mange tilfælde citronen ud i det absurde i deres fortolkning af et bredt jazzbegreb. Lad mig fortælle en historie fra forleden, som et eksempel på det dilemma og den marginalisering, jeg som jazzlytter og i dette tilfælde anmelder står i. Jeg gik på job for at anmelde en koncert med Zu featuring Gabe Serbian + Fossils. Zu spiller en slags instrumental noise-rock, og har haft samarbejder med blandt andre Mats Gustafsson og Peter Brötzmann. Det er radikalt og helt ude på kanten. Fint nok, man er jo ikke kræsen. Men i stedet for at lave en side-booking, der kunne trække indad mod jazzsfæren, havde man engageret duoen Fossils, som spiller trash-metal og er med i rock- og metaltidsskrifter, på SPOT-festival og den slags. Efterfølgende måtte jeg i samråd med min kritikredaktør droppe at bringe anmeldelsen af koncerten, fordi jeg simpelthen ikke var den rette til det. Jeg prøvede at være fordomsfri, men vidste ikke bedre. Det behøver heller ikke at være mig hver gang i Jazzhouse. Men det er et symptom på bookinger, hvor man ser stort på jazzen eller simpelthen er ligeglad. Stedets egen programerklæring omkring profilen kan man læse på nettet. De synes at fortolke deres rolle, som at de skal udvide grænserne for, hvad jazz er hellere gå lidt udenfor end holde sig indenfor. Er det en rimelig strategi for et regionalt genrespecifikt jazz-spillested? Når vi taler om forpligtelse som jazzspillested, så synes jeg der har været uforholdsmæssigt mange rendyrkede rockkoncerter i forskellige indie-afskygninger. Problemet er ikke musikken i sig selv, men at den genremæssigt optager scenen i Jazzhouse på bekostning af fede muligheder for danske og internationale jazzkoncerter. Jeg kan ikke gennemskue den strategi. Hvad synes du, debatten har ført med sig? Vi lander vel i sidste ende med spørgsmålet om, hvad Jazzhouse skal være. Hele denne udmattende debat har blotlagt en dyb polarisering i forhold til det hus, som man har opfattet som den centrale scene for jazz i Danmark. Men der er ikke længere nogen konsensus om, hvad det betyder. Nogle ryster på hovedet og brækker sig over, at der overhovedet er en debat. Men der er brug for, at man taler sammen. Det her handler ikke om progressivt kontra konservativt, men om at finde en platform, som det brede jazzmiljø i København kan leve med. Bestyrelse og økonomi Jazzhouse ejes formelt af en erhvervsdrivende fond med seks personer i bestyrelsen: Formand: Bjørn Karsholt, direktør, VL-grupperne. Næstformand: Signe Lopdrup, vicedirektør, Roskilde Festival-gruppen. Mark Lorenzen, professor, Copenhagen Business School. Henrik Sveidahl, musiker og rektor, Rytmisk Musikkonservatorium. Tina Moltke-Leth, CFO i PwC Denmark. Peter Soltoft, Senior Consultant hos SalesForce 1. I 2014 modtog Jazzhouse dkk ,- fra Københavns Kommune, dkk ,- fra staten og dkk ,- fra Nordea-foden (sidstnævnte finansierer diverse ekstratiltag som Unseen Recordings). Medarbejdere i Jazzhouse Fuldtidsansatte: Bjarke Svendsen, booker og daglig leder Thomas Ring Knudsen, hustekniker Klaus Hedegaard Nielsen, produktionsansvarlig Rasmus Steffensen, kommunikations-ansvarlig. Deltidsansatte / andre ansættelsesvilkår: Alexander Lund Hansen, event-ansvarlig (ti timer ugentligt) Lau Kjerstein, projektmedarbejder (ansat til videoprojektet, UNSEEN RECORDINGS og finansieret af fondsmidler) Trine, bogholder, købes eksternt en dag om ugen.

Rammeaftale for det regionale spillested Det Musiske Hus for perioden

Rammeaftale for det regionale spillested Det Musiske Hus for perioden RAMMEAFTALE Rammeaftale for det regionale spillested Det Musiske Hus for perioden 2017-2020 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Fermaten

Rammeaftale om det regionale spillested Fermaten Rammeaftale om det regionale spillested Fermaten 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Herning Kommune og Foreningen Fermaten. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december 2016. 3. Formål

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark.

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark. Marts 2013 Rammeaftale 2013-2016 for JazzDanmark 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark. JazzDanmark er en selvejende institution,

Læs mere

Rammeaftale for det regionale spillested Spillestedet Thy for perioden

Rammeaftale for det regionale spillested Spillestedet Thy for perioden RAMMEAFTALE Rammeaftale for det regionale spillested Spillestedet Thy for perioden 2017-2020 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg

Læs mere

Rammeaftale for det regionale spillested Global/Jazzhouse for perioden

Rammeaftale for det regionale spillested Global/Jazzhouse for perioden RAMMEAFTALE UDKAST Rammeaftale for det regionale spillested Global/Jazzhouse for perioden 2017-2020 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg

Læs mere

Ad. 2. og 3. Præsentation og dialog om Statens Kunstråds Musikudvalgs udspil for udpegningsperioden

Ad. 2. og 3. Præsentation og dialog om Statens Kunstråds Musikudvalgs udspil for udpegningsperioden 26. september 2011 REFERAT Statens Kunstråds Musikudvalg Dialogmøde om visioner og strategier for de regionale spillesteder i perioden 2013-2016. Borups Højskole den 8. september 2011 Dagsorden 1. Velkomst

Læs mere

Rammeaftale for det regionale spillested Studenterhuset for perioden

Rammeaftale for det regionale spillested Studenterhuset for perioden RAMMEAFTALE UDKAST Rammeaftale for det regionale spillested Studenterhuset for perioden 2017-2020 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Gimle

Rammeaftale om det regionale spillested Gimle Rammeaftale om det regionale spillested Gimle 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Roskilde Kommune og Fonden Gimle. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december 2016. 3. Formål og vision

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Det Musiske Hus

Rammeaftale om det regionale spillested Det Musiske Hus Rammeaftale om det regionale spillested Det Musiske Hus 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Frederikshavns Kommune og Det Musiske Hus under Fonden Arena Nord. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013

Læs mere

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af Copenhagen JazzHouse' virksomhed som regionalt spillested i 2013-2014

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af Copenhagen JazzHouse' virksomhed som regionalt spillested i 2013-2014 Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af Copenhagen JazzHouse' virksomhed som regionalt spillested i 2013-2014 Denne evalueringsrapport indeholder Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg

Læs mere

JazzGro næstved ungdoms skole for fremtidens voksne. oves. JazzGro. JazzGro. JazzGrooves no. 1 1. december. JazzGrooves no. 2 26.

JazzGro næstved ungdoms skole for fremtidens voksne. oves. JazzGro. JazzGro. JazzGrooves no. 1 1. december. JazzGrooves no. 2 26. no. 1 1. december no. 2 26. januar no. 3 23. februar no. 4 29. marts Nye efterår 2012 er under udvikling. Se www.naestvedung.nu info. Næstved skole voksne Præsenterer jazz-klubben jazzgro - byens um jazz-edutainment

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

RAMMEAFTALE. Rammeaftale for Storstrøms Kammerensemble. 1. Aftalens formål og grundlag

RAMMEAFTALE. Rammeaftale for Storstrøms Kammerensemble. 1. Aftalens formål og grundlag RAMMEAFTALE Rammeaftale 2014-2017 for Storstrøms Kammerensemble 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale for Storstrøms Kammerensemble er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg, Guldborgsund

Læs mere

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Østjyllands virksomhed i 2013-2014

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Østjyllands virksomhed i 2013-2014 Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Østjyllands virksomhed i 2013-2014 Denne evalueringsrapport indeholder Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musiks vurdering af

Læs mere

Høringssvar Teaterudvalget offentliggjorde sin rapport 22. april 2010 og senest 1. juli 2010 skal Statens Kunstråd afgive et høringssvar.

Høringssvar Teaterudvalget offentliggjorde sin rapport 22. april 2010 og senest 1. juli 2010 skal Statens Kunstråd afgive et høringssvar. Statens Kunstråds høringssvar vedr. Teaterudvalgets rapport 28. juni 2010 Høringssvar Teaterudvalget offentliggjorde sin rapport 22. april 2010 og senest 1. juli 2010 skal Statens Kunstråd afgive et høringssvar.

Læs mere

Resultatkontrakt for foreningen bag Forbrændingen 2015 2018

Resultatkontrakt for foreningen bag Forbrændingen 2015 2018 J.nr. 15/1666 Resultatkontrakt for foreningen bag Forbrændingen 2015 2018 Aftale om tilskud til drift af Forbrændingen mellem Forbrændingen og Albertslund Kommune for perioden 1. januar 2015 31. december

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Train

Rammeaftale om det regionale spillested Train Rammeaftale om det regionale spillested Train 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Aarhus Kommune og Train. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december 2016. 3. Formål og vision for de regionale

Læs mere

Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019

Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019 Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019 Aftalen er indgået den 3. november 2015. Det Kongelige Teater og Kapel er Danmarks nationalscene. Teatret producerer et alsidigt repertoire af høj kunstnerisk kvalitet

Læs mere

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre.

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre. NOTAT 03-09-2015 Principper for valg af små storbyteatre 2017-2020 København har som hovedstad en forpligtelse til at sikre et mangfoldigt kultur- og teaterliv, som tilgodeser byens forskellige befolkningsgrupper

Læs mere

DK som Nordens førende live-scene

DK som Nordens førende live-scene DK som Nordens førende live-scene Referat. HANDLINGSPLAN DISPOSITION I. SUCCESFORTÆLLING II. III. IV. HVAD HAR VI FÅET UD AF DET? VISION: DANMARK SOM NORDENS FØRENDE LIVESCENE DEN BRÆNDENDE PLATFORM V.

Læs mere

Jazzhus Montmartre har imidlertid to udfordringer, som vi søger at løse i en tre-årig plan, som denne ansøgning skal ses som en afgørende del af.

Jazzhus Montmartre har imidlertid to udfordringer, som vi søger at løse i en tre-årig plan, som denne ansøgning skal ses som en afgørende del af. Kultur- og Fritidsforvaltningen, KFU Att. borgmester Pia Allerslev Københavns Rådhus 1599 København V København, 6. april 2011 Ansøgning Jazzhus Montmartre fejrer ét års fødselsdag den 1. maj 2011 som

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Godset

Rammeaftale om det regionale spillested Godset Rammeaftale om det regionale spillested Godset 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Kolding Kommune og Kulturinstitutionen Godset ved Kolding Kommune. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31.

Læs mere

Scenekunst i København De små storbyteatre er en delmængde af offentligt støttede teatre i København. Samlet spænder de over:

Scenekunst i København De små storbyteatre er en delmængde af offentligt støttede teatre i København. Samlet spænder de over: KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat og Byudvikling NOTAT Principper for valg af små storbyteatre 2021-2024 København har som hovedstad en forpligtelse til at sikre et mangfoldigt

Læs mere

FORMANDENS BERETNING 2015

FORMANDENS BERETNING 2015 FORMANDENS BERETNING 2015 Tiden ikke bare går stærkt - den løber afsted. Og det skyldes jo heldigvis oftest, at der sker så meget interessant dag efter dag, at man helt glemmer tiden. Ihvertfald føler

Læs mere

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Sjællands virksomhed i 2013-2014

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Sjællands virksomhed i 2013-2014 Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Sjællands virksomhed i 2013-2014 Denne evalueringsrapport indeholder Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musiks vurdering af MGK

Læs mere

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af Dacapo Edition-S' virksomhed i 2013-2014

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af Dacapo Edition-S' virksomhed i 2013-2014 Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af Dacapo Edition-S' virksomhed i 2013-2014 Denne evalueringsrapport indeholder Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musiks vurdering

Læs mere

Aftale om Det Kongelige Teater for perioden 2012-2015

Aftale om Det Kongelige Teater for perioden 2012-2015 Aftale af 16. november 2011 Aftale om Det Kongelige Teater for perioden 2012-2015 1. Indledning Der er enighed mellem regeringen og Enhedslisten, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Copenhagen JazzHouse

Rammeaftale om det regionale spillested Copenhagen JazzHouse Rammeaftale om det regionale spillested Copenhagen JazzHouse 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Københavns Kommune og Fonden Copenhagen JazzHouse. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies... SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen

Læs mere

Kulturforvaltningen Side 1 af 6. Behandling af 1. puljerunde for Kulturarrangementspuljen 2008 med ansøgningsfrist 1. oktober 2007

Kulturforvaltningen Side 1 af 6. Behandling af 1. puljerunde for Kulturarrangementspuljen 2008 med ansøgningsfrist 1. oktober 2007 Kulturforvaltningen Side 1 af 6 Punkt / Sagsnr. / Sagsbeh. 1 07-01382 Ansøger og Projekttitel Ansøgt beløb Beslutning og begrundelse Foreningen May Music & Drama Produktion Frans af Assisi, Musicaloratorium

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Loppen

Rammeaftale om det regionale spillested Loppen Rammeaftale om det regionale spillested Loppen 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Københavns Kommune og Musikforeningen Loppen. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december 2016. 3. Formål

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Klaverfabrikken Live

Rammeaftale om det regionale spillested Klaverfabrikken Live Rammeaftale om det regionale spillested Klaverfabrikken Live 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Hillerød Kommune og Klaverfabrikken Live. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december 2016.

Læs mere

Væsentlige ændringer i aftalens forudsætninger, herunder dens økonomiske grundlag, kan give anledning til en genforhandling af aftalen.

Væsentlige ændringer i aftalens forudsætninger, herunder dens økonomiske grundlag, kan give anledning til en genforhandling af aftalen. RAMMEAFTALE Rammeaftale 2014-2017 for Randers Kammerorkester 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale for Randers Kammerorkester er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg, Randers

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Musikhuzet Bornholm

Rammeaftale om det regionale spillested Musikhuzet Bornholm Rammeaftale om det regionale spillested Musikhuzet Bornholm 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Bornholms Regionskommune og Fonden Musikhuzet Bornholm. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31.

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

JazzGro. oves. JazzGro. JazzGro

JazzGro. oves. JazzGro. JazzGro ANDEN del ANDEN del no. 5 27. september Carsten Dahl Talk `N tangent Focus: Solopiano no. 6 25. oktober Krølle Sulsbrück Perc `n Talk Focus: latin percussion no. 7 29. november Bjarke Falgren String `n

Læs mere

Gladsaxe Jazzfest

Gladsaxe Jazzfest Unge og mere erfarne musikere optræder hvert år side om side under Gladsaxe Jazzfest. Birgitte Soojin Band underholdt i 2014 på Pladsen i Søborg. 01-10- 2014 Evaluering af rammeaftalen mellem: Gladsaxe

Læs mere

Vox pop undersøgelse i Portalen

Vox pop undersøgelse i Portalen Vox pop undersøgelse i Portalen En undersøgelse af et udvalg af koncertgængere til L.O.C. s Rødt Lys åbningskoncert d.16. Oktober 2014 Interviewer : Kasper Raaby Abrahamsen () Før koncerten Anna (15) og

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Studenterhuset

Rammeaftale om det regionale spillested Studenterhuset Rammeaftale om det regionale spillested Studenterhuset 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Aalborg Kommune og Aalborg Universitets Studenterhus. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

UDVIKLINGSAFTALE. Udviklingsaftale for Copenhagen Phil - hele Sjællands Symfoniorkester i Aftalens formål og grundlag

UDVIKLINGSAFTALE. Udviklingsaftale for Copenhagen Phil - hele Sjællands Symfoniorkester i Aftalens formål og grundlag UDVIKLINGSAFTALE Slots- og Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 95 42 00 post@slks.dk www.slks.dk Udviklingsaftale for Copenhagen Phil - hele Sjællands Symfoniorkester

Læs mere

Samarbejdsaftale Foreningen MusikKolding og Kolding Kommune

Samarbejdsaftale Foreningen MusikKolding og Kolding Kommune Samarbejdsaftale Foreningen MusikKolding og Kolding Kommune Gældende for perioden 1/1 2019 31/12 2022 Indhold Samarbejdsaftale mellem Foreningen MusikKolding og Kolding Kommune... 1 Kolding Kommunes forventninger...

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Radar

Rammeaftale om det regionale spillested Radar Rammeaftale om det regionale spillested Radar 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Aarhus Kommune og Radar. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december 2016. 3. Formål og vision for de regionale

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

NYE TONER KULTURMINISTERIETS MUSIKHANDLINGSPLAN Vision

NYE TONER KULTURMINISTERIETS MUSIKHANDLINGSPLAN Vision MUSIKHANDLINGSPLAN 2008-2011 MAJ 2008 NYE TONER KULTURMINISTERIETS MUSIKHANDLINGSPLAN 2008-2011 Vision Dansk musik skal udfolde sit fulde potentiale. Både nationalt og internationalt. Kulturministeriets

Læs mere

NYE VEJE FOR FESTIVALEN

NYE VEJE FOR FESTIVALEN NYE VEJE FOR FESTIVALEN Aarhus Jazz Festival 2015 vil vanen tro præsentere et varieret program af høj kvalitet, med både store internationale, europæiske, danske og nordiske orkestre. Ambitionen er at

Læs mere

Til KFU. Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Malte Bern Jensen. Notat om spillesteder

Til KFU. Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Malte Bern Jensen. Notat om spillesteder KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat & Kommunikation NOTAT Til KFU Notat om spillesteder Kultur- og Fritidsudvalget bad som en udløber af sagen om Amager Kulturpunkts Økonomi

Læs mere

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Status og udviklingsmuligheder for JazzDanmark, ROSA og World Music Denmark

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Status og udviklingsmuligheder for JazzDanmark, ROSA og World Music Denmark Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Status og udviklingsmuligheder for JazzDanmark, ROSA og World Music Denmark Denne rapport indeholder Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musiks

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Sønderborghus

Rammeaftale om det regionale spillested Sønderborghus Rammeaftale om det regionale spillested Sønderborghus 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Sønderborg Kommune og Sønderborghus. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december 2016. 3. Formål

Læs mere

Velkommen til den 6. ordinære generalforsamling i Den Selvejende Institution Tobaksgaarden.

Velkommen til den 6. ordinære generalforsamling i Den Selvejende Institution Tobaksgaarden. BESTYRELSENS BERETNING 2009 Velkommen til den 6. ordinære generalforsamling i Den Selvejende Institution Tobaksgaarden. Lad mig sige det med det samme: I år vil vi ikke trætte forsamlingen med redegørelser

Læs mere

Regnskaber og beretninger 2013 for selvejende musikinstitutioner.

Regnskaber og beretninger 2013 for selvejende musikinstitutioner. Punkt 3. Regnskaber og beretninger 2013 for selvejende musikinstitutioner. 2014-23316. Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til Sundheds- og Kulturudvalgets orientering, regnskaber og beretninger

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Culture Box

Rammeaftale om det regionale spillested Culture Box Rammeaftale om det regionale spillested Culture Box 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Københavns Kommune og Kulturforening CB. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december 2016. 3. Formål

Læs mere

Mundtlig beretning for landsforeningen Folkevirke

Mundtlig beretning for landsforeningen Folkevirke Mundtlig beretning for landsforeningen Folkevirke I forlængelse af min skriftlige beretning vil jeg knytte nogle få yderligere bemærkninger. Når man læser den samlede, skriftlige beretning, er det tydeligt,

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Statens Kunstråds Musikudvalg: Samlet evaluering af de fem basisensembler 2010-2011

Statens Kunstråds Musikudvalg: Samlet evaluering af de fem basisensembler 2010-2011 - den Statens Kunstråds Musikudvalg: Samlet evaluering af de fem basisensembler 2010-2011 Denne evalueringsrapport indeholder Statens Kunstråds Musikudvalgs analyser, vurde ringer og anbefalinger vedrørende

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Vega

Rammeaftale om det regionale spillested Vega Rammeaftale om det regionale spillested Vega 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Københavns Kommune og Koncertvirksomhedens Fond (Vega). 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december 2016.

Læs mere

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af de regionale spillesteder i 2013-2014

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af de regionale spillesteder i 2013-2014 Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af de regionale spillesteder i 2013-2014 Denne evalueringsrapport indeholder Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musiks analyser, vurderinger

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Statens tilskud ydes med hjemmel i 3 i musikloven (lovbekendtgørelse nr. 32 af 14. januar 2014).

Statens tilskud ydes med hjemmel i 3 i musikloven (lovbekendtgørelse nr. 32 af 14. januar 2014). AFTALE OM MÅL UDKAST Version 20170208 Til parternes endelige godkendelse Slots- og Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 95 42 00 post@slks.dk www.slks.dk Aftale om mål

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Fonden VoxHall

Rammeaftale om det regionale spillested Fonden VoxHall Rammeaftale om det regionale spillested Fonden VoxHall 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Aarhus Kommune og Fonden VoxHall. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december 2016. 3. Formål

Læs mere

REFERAT. Til stede fra udvalget: Bente Dahl, Henrik Jansberg, Henrik Marstal, Maria Frej indtil kl. 15.20 og Niels Rønsholdt.

REFERAT. Til stede fra udvalget: Bente Dahl, Henrik Jansberg, Henrik Marstal, Maria Frej indtil kl. 15.20 og Niels Rønsholdt. 16. marts 2015 Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik Møde nr. 13 Mødedato: 26. marts 2015 Tidspunkt: fra kl. 10.00 til kl.16.20 Sted: Mødelokale 8 i stuen Fra kl. 13.00 til 14.00 mødtes udvalget

Læs mere

Statens tilskud ydes med hjemmel i 3 i musikloven (lovbekendtgørelse nr. 32 af 14. januar 2014).

Statens tilskud ydes med hjemmel i 3 i musikloven (lovbekendtgørelse nr. 32 af 14. januar 2014). AFTALE OM MÅL Slots- og Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 95 42 00 post@slks.dk www.slks.dk Aftale om mål for Copenhagen Jazz Festival 2017-2019 1. Aftalens formål

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013

Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013 Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning Att.: Mads Kamp Hansen 26. september 2011 Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013 Hermed fremsendes høringssvar på Københavns

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten.

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten. 26 HUMANIST Studerende netværker NASIM et friskt pust fra Mellemøsten NASIM er et netværk af studerende, hvis formål er at udbrede en neutral og nuanceret viden om Mellemøsten. Netværket holder til på

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Posten/Dexter

Rammeaftale om det regionale spillested Posten/Dexter Rammeaftale om det regionale spillested Posten/Dexter 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Odense Kommune og Musikhuset Posten og Dexter. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december 2016.

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Global Copenhagen

Rammeaftale om det regionale spillested Global Copenhagen Rammeaftale om det regionale spillested Global Copenhagen 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Københavns Kommune og Global Copenhagen. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december 2016.

Læs mere

REFERAT. Til stede fra udvalget: Erik Bach, Edna Rasmussen, Thomas Sandberg, Katrine Nyland Sørensen, Marianne van Toornburg og Jesper Bay.

REFERAT. Til stede fra udvalget: Erik Bach, Edna Rasmussen, Thomas Sandberg, Katrine Nyland Sørensen, Marianne van Toornburg og Jesper Bay. 1. marts 2013 Statens Kunstråds Musikudvalg Møde nr. 23 Mødedato: 11. marts 2013 Tidspunkt: kl. 10.00 14.00 Sted: Lokale 8, stueetagen REFERAT Til stede fra udvalget: Erik Bach, Edna Rasmussen, Thomas

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Først Gavin Brian skriver til

Først Gavin Brian skriver til Emne Fokuspunkter Skribent 1) Ideen bag Images 2016 CKUs vision med IMAGES er, at den på sigt udvikles til Europas mest attraktive kunstneriske platform for nye talenter fra Afrika, Mellemøsten og Asien

Læs mere

Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole

Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole Ind i Musikken en kort undersøgelse omkring skolens musikalske miljø og lyd generelt på Ollerup Efterskole. I forbindelse med årets selvevaluering har vi

Læs mere

Ud af Idefabrikken - Ideer fra jazzen til jazzen

Ud af Idefabrikken - Ideer fra jazzen til jazzen Ud af Idefabrikken - Ideer fra jazzen til jazzen I september 2015 mødtes knap 150 mennesker i København og Aarhus under overskriften Idea Factory Jazz : To kæmpe kollektive brainstorms, hvor musikere,

Læs mere

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre.

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat og Presse NOTAT Til Kultur- og Fritidsudvalget Udkast til principper for valg af små storbyteatre 2017-2020 Bilag 1 København har som hovedstad

Læs mere

Syddansk Musikkonservatorium søger vicerektor

Syddansk Musikkonservatorium søger vicerektor Syddansk Musikkonservatorium søger vicerektor Syddansk Musikkonservatorium (SDMK) søger en vicerektor med stort kendskab til videregående uddannelser samt ledelse og organisation inden for det kunstneriske

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2015 GODSET PRÆSENTATION RESULTATER MÅL OG HANDLING VISIONER RESULTATER 2014, MÅL OG HANDLINGER 2015. Jens Holms Vej 5.

VIRKSOMHEDSPLAN 2015 GODSET PRÆSENTATION RESULTATER MÅL OG HANDLING VISIONER RESULTATER 2014, MÅL OG HANDLINGER 2015. Jens Holms Vej 5. GODSET Jens Holms Vej 5 6000 Kolding T: 7979 1060 M: godset@kolding.dk W: www.godset.net PRÆSENTATION RESULTATER MÅL OG HANDLING VISIONER VIRKSOMHEDSPLAN 2015 RESULTATER 2014, MÅL OG HANDLINGER 2015 Godsets

Læs mere

Øresundsfestival 2014

Øresundsfestival 2014 Øresundsfestival 2014 Øresundsfestival er blevet en succespå bare to år. I 2013 spillede 65 artister på 7 scener i løbet af to dage. Vi har skabt et netværk som allerede består af 10 spillesteder og 4

Læs mere

Evaluering Thomas C. Thulstrup

Evaluering Thomas C. Thulstrup Fredag den 1. august 2014 dannede de smukke omgivelser ved Koldinghus for første gang rammen om den elektroniske endags chill-out festival Stella Polaris. Evaluering Foreningen MusikKolding planlagde og

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at styrke den rytmiske musik

Forslag til folketingsbeslutning om at styrke den rytmiske musik Beslutningsforslag nr. B 99 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. december 2009 af Mogens Jensen (S), Pernille Frahm (SF), Johs. Poulsen (RV) og Per Clausen (EL) Folketinget opfordrer regeringen til i indeværende

Læs mere

Projektbeskrivelse Jazz på Balders Plads

Projektbeskrivelse Jazz på Balders Plads er en uafhængig jazz/roots scene, der hvert år afvikles sideløbende med Copenhagen Jazz Festival. Baggrund Scenen på Balders Plads har eksisteret i 7 år og har siden begyndelsen i 2011 været et initiativ,

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Statusrapport for TOBAKKEN

Statusrapport for TOBAKKEN Statusrapport for TOBAKKEN I denne rapport gør TOBAKKEN status over sin virksomhed de første to år af rammeaftalen med Statens Kunstråds Musikudvalg og Esbjerg Kommune for perioden 1. januar 2013 til 31.

Læs mere

Definer jeres formål og ønsker (succeskriterier). Det er grundlaget for alt, hvad I herefter skal gøre:

Definer jeres formål og ønsker (succeskriterier). Det er grundlaget for alt, hvad I herefter skal gøre: Definer jeres formål og ønsker (succeskriterier). Det er grundlaget for alt, hvad I herefter skal gøre: Jeres grundfortælling overfor omverden (Ledelse, kollegaer, samarbejdspartnere, publikum, sponsorer

Læs mere

Statens Kunstråds Musikudvalg: Midtvejsevaluering af de regionale spillesteder 2009-2010

Statens Kunstråds Musikudvalg: Midtvejsevaluering af de regionale spillesteder 2009-2010 Statens Kunstråds Musikudvalg: Midtvejsevaluering af de regionale spillesteder 2009-2010 Denne evalueringsrapport indeholder Statens Kunstråds Musikudvalgs analyser, vurderinger og anbefalinger vedrørende

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Anne Nygaard (R): Theresa Blegvad, Venstre. Og hvis jeg kunne få markeringerne under Theresa, så vil det være rigtig super.

Anne Nygaard (R): Theresa Blegvad, Venstre. Og hvis jeg kunne få markeringerne under Theresa, så vil det være rigtig super. Sag 9: Aarhus Internationale Sejlsportscenter Og vi går videre til Kultur og Borgerservices sag nummer 9, Aarhus Internationale Sejlsportscenter. Er der nogen, der har nogle kommentarer kan de klares med

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Metode... 3 Mangler... 3 3.1 Regionale spillesteder... 3

Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Metode... 3 Mangler... 3 3.1 Regionale spillesteder... 3 Spillestedsanalyse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Metode... 3 Mangler... 3 3. Regionale spillesteder... 3 3.1 Regionale spillesteder... 3 3.1.1 Udvælgelsesproces... 4 3.1.2 Reglerne for regionale

Læs mere

Frivillighed skal kun tjene den gode sag

Frivillighed skal kun tjene den gode sag Frivillighed skal kun tjene den gode sag Hovedtale af Preben Brandt, tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte, ved Frivillig Fredag i Thisted 26. september 2014 Tak for indbydelsen til at komme

Læs mere

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN Kurser Foredrag Debat WWW.KURSERKBH.DK Pjecen er udgivet af Aftenskolernes Samråd i København. Se mere på www.kurserkbh.dk Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS Tak til Københavns

Læs mere

En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner

En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner GLADSAXE KOMMUNE Kultur og Fritid Bilag 2: og hovedpointer fra arbejdsgrupper NOTAT Dato: 4. juni 2012 Af: Helena Jørgensen En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde Borgerne stiller større krav

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

REFERAT FRA WALK, SEE, DO UDSTILLINGEN VEJLE, 25. OKTOBER

REFERAT FRA WALK, SEE, DO UDSTILLINGEN VEJLE, 25. OKTOBER LIVEARRANGØRERNES EFTERÅRSSEMINAR 2013 REFERAT FRA WALK, SEE, DO UDSTILLINGEN VEJLE, 25. OKTOBER Spørgsmål 1: *Bruger vi hinandens know-how nok? (Skal vi gøre mere fælles?) Ja Måske Nej Hvis ja, hvad f.eks.?

Læs mere

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B

Public service. Medieudvikling Obligatorisk individuel opgave Victoria Als Klein Alternativ B Public service Public service er, i al sin enkelthed, en service tildelt den brede befolkning. Det vil sige tv og radioprogrammer, udbudt af virksomheder som DR og TV 2, med varierende og kvalitetsrigt

Læs mere