JAZZHOUSE MERE HOUSE END JAZZ?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "JAZZHOUSE MERE HOUSE END JAZZ?"

Transkript

1 JAZZHOUSE MERE HOUSE END JAZZ? Jazz Special tager temperaturen på Danmarks eneste regionale spillested med genrespecifikationen jazz. Tekst Cim Meyer Jazz-aficionados kender arvefølgen blandt hovedstadens førende jazzhuse: Der var Herluf Kamp Larsens legendariske Montmartre i Store Regnegade og da det måtte lukke, kom der efter et stille år Jazz-Kays Montmartre i Nørregade med Niels Christensen som booker. Efter Kay Sørensens død måtte dette ellers idéelle sted opgives og næste station blev i 1991 Copenhagen Jazzhouse i Niels Hemmingsens Gade. Med Jazzhouse skete også en organisatorisk ændring. Hvor de førnævnte steder havde været individuelt ejet, blev det nye jazzhus en selvejende kulturinstitution og senere en erhvervsdrivende fond med substantiel støtte fra stat og kommune. Med Musikloven, der blev vedtaget i 1976 og revideret i 94, kan Kunststyrelsen og kommunerne støtte spillestederne med honorarstøtte eller med direkte tilskud til de såkaldt regionale spillesteder. Jazzhouse blev godkendt som genrespecifikt regionalt spillested og modtager tilskud i millionklassen. Formålet med et højt profileret nationalt jazz-spillested er at formidle, præsentere, profilere og udvikle jazzen nationalt og internationalt. Det er visionen, at de regionale spillesteder fremstår og virker som dynamiske og kompetente kraftcentre, der med udgangspunkt i mangfoldighed og fornyelse formidler, præsenterer, profilerer og udvikler rytmisk musik af høj kunstnerisk kvalitet, som det hedder på Kunststyrelsens hjemmeside om regionale spillesteder. Det fremgår også at: Det enkelte regionale spillested har selv defineret sin profil, og hvordan det vil realisere de aftalte formål, visioner og mål i perioden På sin hjemmeside omtaler Jazzhouse opgaven således: Formålet med Jazzhouse var at skabe en national platform for den internationale jazz og de danske jazzmusikere, der tidligere havde til huse i Jazzhus Montmartre i hhv. Store Regnegade og Nørregade. Siden spillestedet åbnede i 1991 har Jazzhouse været den primære helårsaktive scene for jazz i Danmark med ca. 200 koncerter årligt, og København har i flere årtier haft en særlig status som en af de helt centrale jazzmetropoler i Europa. Og videre: Musikprofilen peger fremad, men udviser også stor respekt for jazzhistorien. Derfor er der både jazzkoryfæer, klassikere, avantgarde og upcoming navne på programmet. I Jazzhouse sættes jazzen i forbindelse med nutidens strømninger i kunsten i øvrigt og er inkluderende i forhold til andre genrer og kunstarter. Det er jazzen som nutidig og levende samtidskunst, der er grundlaget for musikprofilen i Jazzhouse. Jazzen er i bestandig udvikling hen imod nye former og udtryk, og i Jazzhouse lægges der vægt på, at jazzen som genre skal udfordres og også gerne udfordre publikum.

2 Niels Overgård (anmelder, jazzblogger og medarrangør af jazzkoncerter på det regionale spillested Fermaten i Herning) Du følger med i Jazzhouse programlægning. Hvordan har du oplevet den? Jeg har fulgt det fra begyndelsen med forundring. Hvad er det for noget musik? Og det var da li godt utroligt at de kan lave koncerter med noget musik, jeg ikke aner, hvad er. Kan det løbe rundt? Er det OK at et regionalt genrespecifikt spillested som Jazzhouse præsenterer så meget ukendt eksperimenterende musik? Umiddelbart har jeg ikke noget problem med det. Det er fint at nogen presser tingene til kanten og præsenterer noget, som folk ikke umiddelbart kender. Det er derfor, de får en masse penge i støtte. Vi skal ikke bare bekræftes i det, vi godt kan li. Så du mener, det er Jazzhouse opgave at være eksperimentalscene? Også at være eksperimenterende. Det er jo ikke kun eksperimenterende. Det havde været fedt, hvis det var Jazzhouse, der var værter for [Stefano] Bollani-trioen, her hvor de havde tiårs-jubilæum. I gamle dage blev det orkester sparket i gang, da Lars Thorborg kørte Jazzhouse. Men stedet har været igennem mange forskellige faser med Lennart Ginmann og nu med Bjarke Svendsen, som prøver noget andet og sætter tingene på spidsen. Kan man forfægte synspunktet at programlægningen i hovedstadens førende jazzhus aldrig har været så snæver, som den er nu? Det kan godt være. De prøver noget af og kører noget til kanten. Jeg er ikke så meget til at passe på jazzen. Den skal udfordres. Men det er jo rigtigt at programmet bliver noget tyndt, hvis der ikke præsenteres andre ting. Som almindelig jazzlytter kan man undre sig over, at der ikke er et jazzspillested i København, hvor man præsenterer noget af den nyere udenlandske jazz, der faktisk trækker folk. For eksempel sådan noget som amerikanske Snarky Puppy, der er meget imødekommende. Hvis Jazzhouse har Nilssen-Love som kurator i 14 dage, så skal de også have 14 dage med en kurator, som spiser funk til morgenmad. Det behøver ikke være avantgarde og free det hele. På Fermaten i Herning har vi en forpligtelse til at præsentere lidt af hvert. Ivan Rod (anmelder blandt andet hos Gaffa) Har du kommentarer til programlægningen i Jazzhouse? Jeg forestiller mig, at Jazzhouse skal have en varieret tilgang til musikken, og det synes jeg også spillestedet har. Men måske af samme grund har jeg svært ved at finde ud af, hvilken profil Jazzhouse egentlig har. The Standard, Montmartre, Jazzhouse og flere andre spillesteder konkurrerer om min opmærksomhed som lytter, derfor er en profil vigtig for mig. Jeg har noteret mig, at Jazzhouse i oktober gav plads til Pal Nilssen-Loves projekter. Dem ville jeg gerne have hørt, hvis jeg havde haft tiden. Jeg har også noteret mig, at Jazzhouse præsenterer store navne som Curtis Stigers og John Scofield. Og at Jazzhouse i det hele taget præsenterer en bred vifte af danske musikere. Men jeg har svært ved at finde en egentlig stringens eller klarhed i programlægningen. Under Lennart Ginman gik der lidt koncept i den, men koncepterne var til gengæld lette at orientere sig i. Jeg mener, det ville være en fordel, hvis Jazzhouse fik en klarere profil. For ikke bare skal Jazzhouse konkurrere med de andre prominente spillesteder i City, Jazzhouse skal også konkurrere med scener i periferien af City og i periferien af Storkøbenhavn: Spillesteder som Huset i Magstræde, Krudttønden, Viften, Portalen og Klaverfabrikken. Nogle af de scener oplever jeg som tydeligere i deres profil. Selv om også de præsenterer anden musik end jazz. Ikke at jeg dermed vil sige, hvilken profil Jazzhouse skal have. Men publikum findes. Både til den ene og den anden profil. Selv hæfter jeg mig for eksempel ved, at to vanskeligt tilgængelige festivaler som Wundergrund og Strøm har medvind. Tænk at de, med deres komplekse musik, kan tiltrække så stort et publikum. Det vidner om, at der er et ungt publikum, der er åben over for nye impulser. Den åbenhed lover godt i en tid, hvor der ellers er mainstream alle vegne.

3 Tomas Fonnesbæk (bassist og musikpædagog) Hvad mener du om programlægningen i Jazzhouse? Den frustration som jeg hører blandt mine kolleger og også kender selv, er at det er svært for lokale musikere at få lov at spille på Jazzhouse med deres projekter. Da jeg kom til København for 20 år siden, fik jeg og to andre talentfulde grønskollinger sgu lov at spille på Copenhagen Jazzhouse! Dengang kunne man høre de store stjerner dernede, men man kunne også høre lokale musikere. I dag har man risikoen eller muligheden for at blive præsenteret for noget musik, man ellers ikke ville høre og som man ikke forventede at høre dernede. Så en af diskussionerne er: Hvad er Jazzhouse rolle hvad er deres ansvar hvad skal de gøre synligt og tilgængeligt for publikum? Hvordan vil du karakterisere den nuværende profil i Jazzhouse? Det er svært at få øje på en profil. Hvad er det de vil med det sted og hvad er det for et publikum, de vil ha ind? Det har været svært at få kontakt med bookerne derinde. Da Lennart var booker, spillede jeg der to gange med henholdsvis Thomas Clausen Trio og Lars Jansson Trio. Den del er blevet endnu sværere. Jeg tror også det handler om at den nuværende booker ikke kender den ældre generation af musikere. Man føler sig afvist. Selv om man leverer musik af høj kvalitet, skal man se på at andre bands får jobbet, fordi de er med på en bølge fra live-scenen. Hvis man står lidt uden for live-scenen, er det svært at komme ind. Det er også en tendens på [svenske] Fashing og Nefertiti. Men nogle af klubberne har en mere klar profil. Hvis man går ned på Montmartre, så er man ikke i tvivl om, hvad der skal ske. Der sker også gode ting i Jazzhouse. Jeg var nede at høre noget fusion med nogle unge engelske fyre, som var virkelig gode. Det afspejler jo også tiden. De var ikke kendte nogle steder og de havde nok aldrig fået lov at spille nede i Montmartre. Men det er blevet sværere som lokal musiker at få lov at spille i Jazzhouse. Og det er synd. Det er en vigtig del af ens uddannelse som musiker, at man får lov at spille på de etablerede steder, hvor folk kommer, og der sidder en anmelder, og man står og ryster lidt i bukserne, og alt det der. Det mangler. Det er kun i La Fontaine og i Montmartre de unge får lov at komme op og prøve deres ting. Jeg synes Jazzhouse har et ansvar over for det danske musikliv. Hvis ikke Jazzhouse kan give spilletid til alle aspekter inden for jazzen, hvem skal så? Det er dem, som får støtten! Det ansvar har de. Og man kan ikke lade være med at tænke på, om det skyldes dårlig styring af økonomien. Hvad bliver pengene brugt til? Jacob Anderskov (pianist) Jazzhouse synes i deres programlægning at have et projekt jazzen skal kontekstualiseres. På det seneste er der så opstået en kritik, hvor nogle mener at for meget af det, der præsenteres på stedet, ikke rigtig har noget med jazz at gøre men er blevet pop, rock, støj, kraut og hvad Jazzhouse ellers selv kalder det i sine pressemeddelelser? Jeg forstår kritikken men er grundlæggende ikke enig. For første gang i år er der ugentlig en koncert i Jazzhouse, jeg vildt gerne vil opleve, hvis jeg ikke var optaget. Eksempler på koncerter jeg enten har set eller desværre oftere ville ønske jeg havde set den seneste måned er Schlippenbach / Lovens duo F.E. Denning Descension Orchestra Digital Primitives Chris Corsano / Joe McPhee Joe Lovano & Dave Douglas Uri Caine & Han Bennink Wildbirds & Peacedrums og det utrolige scoop, Anthony Braxton i januar. Jeg kan ikke se hvilke andre spillesteder, det skulle ske på. Jazzhouse bekræfter ikke en konvention om, hvad jazz engang var. Hvis man kunne blive enig om, hvad jazz er, så er jazzen endelig død. Kritikken går mere på, at der programmæssigt er en skævvridning og at meget aldrig bliver præsenteret i Jazzhouse? Det er rigtig nok at meget aldrig bliver præsenteret i Jazzhouse, men sådan vil det altid være, og det er ikke i sig selv noget problem. Men der var lang tid under en tidligere booker, hvor det var svært at se forskel på Jazzhouse og Montmartres programlægning. Og længere tilbage var profilen mere den

4 pænere del af den skandinaviske musik. Bookeren vil altid have en vinkel og det er synd for den musik, der bliver overset, men man kan jo ikke ha det hele. Der vil altid være dele af musikken, der ikke bliver repræsenteret. Jeg skal ellers helt tilbage til , for at komme i tanke om et Jazzhouse, hvor jeg ofte havde lyst til at komme som lytter, men i dag bliver jeg inspireret, når jeg ser Jazzhouse nyhedsbrev. Er de ting der bliver annonceret, så noget du har en idé om hvad er? De ting jeg er mest interesseret i, ved jeg godt hvad er, men derfor glæder jeg mig alligevel over at de kommer her forbi kunstnere som måske aldrig har været her før. Endelig har vi nogen, som formår at bringe det til Danmark. Er der noget som dansk jazz har manglet, i de 30 år jeg har kendt til den, så er det kontekst. Det er fantastisk at nogen forsøger at hjælpe os med at forstå, hvad der foregår udenfor dette lille land. Bjarke Svendsen (daglig leder og booker i Jazzhouse) Nogle synes at alt for meget af det, der bliver præsenteret i Jazzhouse, er i periferien af, hvad man overhovedet med nogen rimelighed kan kalde jazz. Hvad er meningen med et genrespecifikt regionalt spillested? Helt overordnet er meningen med et genrespecifikt regionalt spillested for jazz, at præsentere jazzen som en levende samtidskunst i aktivt samspil med sin omverden. Vi præsenterer en musik, der indiskutabelt er jazz. Men vi har også en forpligtelse til at åbne jazzen for andet og få et nyt publikum til at interessere sig for jazzen. Vi arbejder med at tematisere jazzen som en værdi, snarere end som en kategori. Der er nogle værdier og arbejdsformer som åbenhed og nysgerrighed og villighed til at indgå i overraskende samarbejder der udgør jazzens DNA og som gør at jazzen i sin natur er svær at gribe om. Isoleret set er der koncerter, man for eksempel kan sige er mere folk end jazz. Men der kan være mange jazzede kvaliteter i et folk-projekt, i moderne kompositions-musik, i hiphop og så videre. Ligesom der jo også findes jazz, der har mindre af den kvalitet over sig. For at virke publikumsudviklende har vi kontekstualiseret jazz med andet end jazz. For eksempel er der uden tvivl et yngre publikum, der slår sig på jazzens form. Det er pænt og voksent. Der er nogle sammenhænge, slægtsskaber og arbejdsmetoder, der transcenderer genreformerne, som vi aktiverer, for at gøre jazzen tilgængelig for andre end det klassiske jazz-publikum de allerede omvendte. At vise dem, at jazz ikke er farlig. For eksempel har vi et indierock-orkester på programmet, hvor Mette Rasmussen er support. Selvfølgelig er det ikke alle, som elsker det, men vi er med til at eksponere jazzen i nye sammenhænge og med til at eksponere jazz for et nyt publikum. Det mener vi er overordentligt vigtigt. De ikke-jazzede artister kommer på den måde til at vouche for jazzen, når den er support. Det er vel ikke meningen at det regionale genrespecifikke spillested Jazzhouse udelukkende skal være en eksperimentalscene? Nej, bestemt ikke men det er jo et meget normativt spørgsmål, for det synes jeg heller ikke vi er. Vi arbejder med jazzen som levende samtidskunst og føler os ikke bedst hjemme i den definition af genren, som man kan karakterisere som kulturbevarende men jeg er helt med på, at man kan operere med meget forskellige udlægninger af genrebegrebet og også, at der sjældent er enighed om, hvad der er den rigtige. Jazz er til forhandling. Som genrespecifikt regionalt spillested er vi forpligtiget til at tage hånd om en musik, der har vanskeligere eksistensvilkår and andre typer jazz. Meget af det vi præsenterer, er relativt ukendt og i den mere eksperimenterende ende, og vil have vanskeligt ved at finde en scene i København, hvis det ikke var for Jazzhouse. Det handler også om udbuddet af spillesteder i København, hvor jeg ikke er interesseret i at konkurrere med andre. Det er et væsentligt bidrag vi yder, i den forstand at vi er med til at udvide paletten af jazztilbud i København, i stedet for at vi alle klumper os sammen på midten. Er der en sammenhæng mellem økonomi og den profil, man forsøger at skabe på Jazzhouse? Nej, den kunstneriske linje, der er lagt i Jazzhouse ligger i forlængelse af den forpligtelse vi har som regionalt spillested. Vi skal præsentere jazzen

5 som levende samtidskunstart og bringe den i samspil med den aktuelle musikscene. Det er udgangspunktet i Jazzhouse, og dér hvor vi som regionalt spillested kan tage nogle kunstneriske chancer, der adskiller os fra de øvrige jazztilbud i København. Siger du ikke nu, at opgaven og profilen er, at Jazzhouse skal være en eksperimental-scene? Nej, det gør jeg faktisk ikke. Vi har ikke et én-til-én-forhold mellem de forskellige sub-genrer i udbuddet af præsentationer. For os er det et spørgsmål om kontekst. Vi er både på jagt efter musik, der har et slægtsskab uden at være genredybt, samtidig med at vi præsenterer genredyb jazz. Nu har den norske jazz-trommeslager Paal Nilssen-Love været kurator for Jazzhouse i oktober måned. Er der planer for fremtidige kuratorer? Ja, The Lake bliver kurator til marts 2015, og de programlægger alt fra elektronisk musik, en Hiatus-label-aften, foredrag og oplæsning, unge tonekunstnere og hollandske Ernst Reijseger. Det er et koncept, vi vil blive ved med at arbejde med det har været meget succesfuldt og givet os mulighed for at præsentere helt unikke koncerter på Jazzhouse scene. Desuden lukker det jo også op for et bredere udsyn, når man inviterer kuratorer ind og giver dem mulighed for at vise publikum, hvad de synes er det mest spændende på scenen lige nu. Nogle danske musikere føler at de har svært ved at komme på scenen i Jazzhouse, uanset hvilke projekter de foreslår. Jazzhouse har vel også en forpligtelse til at holde liv i den danske jazzscene? Jo, bestemt. Vi har en forpligtigelse over for jazzmusikken og livet i musikken, men ikke over for specifikke projekter eller artister som sådan. Vi er ikke et jobcenter, men en institution, der er forpligtet på kunsten og udviklingen af den, publikum, musikerne og så videre. Og det gør vi gennem særlig fokus på at stille vores scene til rådighed for ny dansk jazz, der har svært ved at finde andre scener at spille på i København Danmark har mange gode musikere og projektmagere inden for jazzen. Synes du Jazzhouse er opmærksomme på bredden og præsenterer det bedste af det bedste fra den danske scene? Der er ingen tvivl om, at vores fokus mest er på den nye og yngre scene, det mere debatterende, men vi er meget opmærksomme på at holde en god alsidighed i programmet. Vi har RMC-aftener med studerende, vi har Tove Enevoldsen / Unicorn, som præsenterer mere klassisk jazz og vi har gjort meget for at demokratisere bookingen ved at lade Jazz Club Loco, Distortion, Cph Pix, cph:dox, Wundergrund, Proton, Paal Nilssen-Love og Buster Festivalen levere indhold til os. Det er vigtigt at bidragydere udefra er med til at tegne profilen, så den reflekterer flere visioner frem for bare bookerens. Og så programmet ikke bliver et postulat om at dette er jazz, men i stedet en forhandling af, hvad jazz er. Jesper Løvdal (udtalelse for genreorganisationen JazzDanmark) JazzDanmark følger naturligvis løbende hele det danske jazzmiljø. Derfor har vi også oplevet at Jazzhouse har ændret profil hvilket Jazzhouse også selv har været åbne og informative omkring. Helt grundlæggende er det jo positivt, at klubbernes bookingpolitik er i udvikling fremfor stilstand og JazzDanmarks ønske er, at der i det danske jazzlandskab er plads til alle store og små, på tværs af hele det musikalske spektrum vi kalder jazz. Vi kan med glæde konstatere at der til stadighed kommer flere jazzspillesteder og klubber til, samt at de eksisterende indgår nye samarbejder og alliancer, og alt andet lige, er det svært at se det som andet end et sundhedstegn. Økonomien er stadig og vil sikkert altid være en udfordring, men hvis der er én ting jazzen i hvert fald er rig på, så er det hårdtarbejdende ildsjæle. Hvad angår Jazzhouse specifikke kunstneriske profil, så er det helt og aldeles op til husets ledelse og bestyrelse og fastlægge denne. Jazzhouse er ikke forpligtet af nogen historik eller tidligere handlemønstre men alene overfor de bevilgende myndigheder. Bjørn Karsholt (direktør og formand for Jazzhouse bestyrelse) Nogle mener at programmet i Jazzhouse indeholder for meget, der er i periferien af, hvad der

6 almindeligvis kaldes jazz. Er det en kritik, du kan genkende? Nej. Vi ville ikke præsentere musik, vi ikke så som den moderne, bredde opfattelse af, hvad jazz er. Så du mener at det, som huset karakteriserer som rock, indie og eksperimenterende noise med videre, er inkluderet i jazz-begrebet? Det synes jeg og det er også de rammer, vi har fået udstukket af de offentlige bevillingshavere. Vi skal se jazz utroligt bredt. Det er vi blevet bedt om: At præsentere jazz, men også at vi præsenterer jazz i forbindelse med andre genrer. En del af det tidligere publikum siger at de føler sig hjemløse. Vi har aldrig haft så mange koncerter i Jazzhouse, som vi har haft det forløbne år. Vi er forpligtede til at gennemføre 160 koncerter og vi forventer at nå 297 acts. Så der er ikke kommet færre af de mere traditionelle jazzkoncerter. Til gengæld er der kommet meget andet oven i. Danske musikere giver udtryk for at det er svært at komme på scenen i Jazzhouse. Er det rigtigt? Det kan godt være, men vi har gennemført 169 koncerter med danske kunstnere. Min opgave som formand er at sikre, at Jazzhouse økonomisk hænger sammen. Det har det ikke gjort, siden natdiskoteket for mange år siden blev nedlagt. Der var ikke nok betalende gæster til det repertoire, der blev kørt de tidligere år. Til gengæld har vi fået et yngre og et mere moderne publikum. De kommer og betaler med glæde for entreen. Vi forventer et lille overskud i år på regnskabet. Vi kikker meget på, om de koncerter, vi gennemfører, kan hænge sammen økonomisk. Men vi laver også mange koncerter, vi på forhånd ved giver underskud. Specielt de store internationale jazznavne giver underskud, når salen ikke er større og vi ikke kan sætte billetprisen op på et urealistisk niveau. Når for eksempel John Scofield spiller to dage for fulde huse, så sætter I til? Ja, du ved selv, hvad han koster. Vi ku sagtens ha flere danske jazzorkestre, hvis vi kunne fylde salen op. Vi har nogle produktionsomkostninger, afviklere, barfolk og andre ansatte, som skal være der. Jeg ville da gerne invitere mange danske jazzmusikere til at spille i vores foyer, hvis det går i break even. Men der ligger en masse omkostninger, inden vi overhovedet går i gang med musikken. Jo, men I er jo et regionalt spillested, der får støtte til disse udgifter. Ja, men vores husleje er så høj at en stor del af den regionale spillestøtte går til den. Er huslejen noget du vil røbe? Nej, men den er med el, varme og vand på den forkerte side af millionen. Når jeg har besøgt Jazzhouse til nogle for mig ukendte optrædende, er jeg nogle gange blevet skuffet og synes ikke det holder det niveau, jeg forventer at jazzens nationalscene jeg sidder også i bestyrelsen for et operaselskab og jeg går også fra nogle operaer, der ikke er i min smag. Nogle af de eksperimenterende arrangementer er yderst sparsomt besøgt, for det er svært at præsentere noget helt ukendt. Det er svært, uanset hvilken genre vi taler om. Jazzhouse har en særstatus som det eneste genrespecifikke jazzspillested i landet det er så at sige Jazzens Kongelige Teater. Enig. Derfor skal der også være plads både til det ene og det andet, og vi er specielt tilfredse med at det er lykkes os, at få det yngre publikum til at lytte til mangfoldigheden i jazzen Der må også være plads til at man kan diskutere, og stille spørgsmål om, hvad der foregår? Helt enig. Det er dejligt at være med i noget, som folk har holdninger til. Jeg ville være ked af det, hvis folk ikke interesserede sig for det. Jan Ole Traasdahl (specialkonsulent i Kulturstyrelsen) Hvordan er proceduren vedrørende bedømmelsen af de regionale spillesteder?

7 Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik har en rammeaftale med Jazzhouse. Der er aftalt en række målsætninger og resultater, som stedet skal nå, og den rammeaftale vil blive evalueret i løbet af Musikudvalget er så småt ved at tage fat på den evaluering. Vi ser den aktuelle debat om Jazzhouse, som en faglig debat og har den substans og handler om hvad der skal prioriteres, hvilken programprofil man skal have og hvilke opgaver man skal løse, talentudvikling og hvad der ellers er så ser vi det som en sund ting. Den debat, der er nu, kan være vældig gavnlig for den videre udvikling af alle spillesteder, der arbejder med jazzen. Vi kommer nok til at opleve både en faglig debat og noget mudderkastning. Sådan er det altid. Det er jo engagerede mennesker, vi har med at gøre. Hvordan måler man et regionalt spillested? Økonomien skal hænge sammen og vi ser på spillestedernes årsrapporter. Med hensyn til det faglige er rammeaftalerne resultat-orienterede. Langt hen ad vejen er spillestederne selv herre over deres metoder. I rammeaftalerne indgår de fælles forventninger til antal koncerter, koncerternes kvalitet og antal publikum, og vi følger op på baggrund af koncertlister, som spillestederne skal indsende altså en musikfaglig bedømmelse? Ja, en musikfaglig bedømmelse som musikudvalget foretager. Og den er ganske detaljeret, og tager udgangspunkt i spillestedets koncertlister. Vi bedømmer altså både antallet og kvaliteten af koncerterne og om det er lykkedes at skabe et publikum til dem. Koncerterne er kerne-virksomheden for spillestederne, men de regionale spillesteder har fire yderligere opgaver: Udvikling af musiklivet herunder vækstlag og smalle genrer, formidling og publikumsudvikling, samarbejde og professionalisering af spillestedets virksomhed. Et genre-specifikt spillested som Jazzhouse har i særdeleshed et ansvar for at udvikle jazzmiljøet i hele Danmark og bidrage til at dansk jazz får en plads i udlandet. Det er store krav! Til gengæld er aftalerne formuleret så generelt, at der er vide rammer for, hvordan det regionale spillested kan opfylde dem. Ja, det er sådan vi styrer alle områder under Kulturministeriet. Jeg har talt med Jazzhouse daglige leder, Bjarke Svendsen, i forbindelse med den verserende debat og for mig at se, er der ikke noget alarmerende i det, de gør. De vil noget andet, end man har villet tidligere. Det falder helt inden for rammerne af den aftale vi har, at de kan opsøge grænserne, sådan som de gør. Men om de er gået for langt, det er en faglig vurdering og den tager vi først i Men der er ingen tvivl om at Jazzhouse fremmer musiklivet. Genre-afgrænsningerne bliver stadig mere uklare og de forskellige musikalske stilarter befrugter hinanden. Men vi er alligevel nødt til sprogligt at kunne navigere og kalde tingene et eller andet. Som bevilgende organ er I også nødt til at skille tingene ad, fordi I har penge øremærket til forskellige dele af kulturlivet. Ét område er jazzen. Jazzhouse får, som regionalt genrespecifikt spillested, en betragtelig del af den samlede støtte til den levende jazzmusik. Hvis den musik der præsenteres er i periferien af jazzen som genre måske endda i højere grad tilhører andre genrer som rock og elektronika så er det vel ensbetydende med at jazz-miljøet udsultes? Det er derfor diskussionen er spændende og vigtig. Jazz er ikke et veldefineret begreb. Det er interessant at få nogle argumenter for, hvordan jazz overhovedet skal defineres. Enhver kan have sin egen definition, men det er klart, at når man er inde i en genre-afgrænsning af, hvad en bevilling kan bruges til, så bliver det vigtigt, at der en vis fælles forståelse af, hvad man kan gøre med de her penge. Vi følger debatten og synes det er en fornuftig diskussion. Vi har prøvet at få et overblik over, om det er helt uden for rammeaftalens muligheder, det der foregår, sådan at vi straks skulle blande os i, hvordan Jazzhouse løser sine opgaver. Det vil vi ikke gøre på nuværende tidspunkt. Vi vil vurdere alle de regionale spillesteder i 2015 og det bliver en proces, hvor både spillesteder, tilskudsgivende kommuner og andre instanser bliver inddraget.

8 Christian Munch-Hansen (skribent, forfatter og jazzanmelder på Politiken) Christian, du åbnede debatten med din kommentar i Politiken 19. november. Kan du opsummere dine kritikpunkter? Jazzhouse er helt sikkert fremme i skoene med nogle kantede og fornyende programmer, og de skal have ros for at tænke i nye baner. Men for mig at se går man over stregen i forhold til forpligtelsen om at være en jazzklub, der tilgodeser det mere etablerede jazzmiljø og de mange glimrende danske musikere inden for den brede vifte af moderne jazz. Kan man så sige at Jazzhouse bredt repræsenterer det bedste på jazzscenen? Jazzhouse presser i mange tilfælde citronen ud i det absurde i deres fortolkning af et bredt jazzbegreb. Lad mig fortælle en historie fra forleden, som et eksempel på det dilemma og den marginalisering, jeg som jazzlytter og i dette tilfælde anmelder står i. Jeg gik på job for at anmelde en koncert med Zu featuring Gabe Serbian + Fossils. Zu spiller en slags instrumental noise-rock, og har haft samarbejder med blandt andre Mats Gustafsson og Peter Brötzmann. Det er radikalt og helt ude på kanten. Fint nok, man er jo ikke kræsen. Men i stedet for at lave en side-booking, der kunne trække indad mod jazzsfæren, havde man engageret duoen Fossils, som spiller trash-metal og er med i rock- og metaltidsskrifter, på SPOT-festival og den slags. Efterfølgende måtte jeg i samråd med min kritikredaktør droppe at bringe anmeldelsen af koncerten, fordi jeg simpelthen ikke var den rette til det. Jeg prøvede at være fordomsfri, men vidste ikke bedre. Det behøver heller ikke at være mig hver gang i Jazzhouse. Men det er et symptom på bookinger, hvor man ser stort på jazzen eller simpelthen er ligeglad. Stedets egen programerklæring omkring profilen kan man læse på nettet. De synes at fortolke deres rolle, som at de skal udvide grænserne for, hvad jazz er hellere gå lidt udenfor end holde sig indenfor. Er det en rimelig strategi for et regionalt genrespecifikt jazz-spillested? Når vi taler om forpligtelse som jazzspillested, så synes jeg der har været uforholdsmæssigt mange rendyrkede rockkoncerter i forskellige indie-afskygninger. Problemet er ikke musikken i sig selv, men at den genremæssigt optager scenen i Jazzhouse på bekostning af fede muligheder for danske og internationale jazzkoncerter. Jeg kan ikke gennemskue den strategi. Hvad synes du, debatten har ført med sig? Vi lander vel i sidste ende med spørgsmålet om, hvad Jazzhouse skal være. Hele denne udmattende debat har blotlagt en dyb polarisering i forhold til det hus, som man har opfattet som den centrale scene for jazz i Danmark. Men der er ikke længere nogen konsensus om, hvad det betyder. Nogle ryster på hovedet og brækker sig over, at der overhovedet er en debat. Men der er brug for, at man taler sammen. Det her handler ikke om progressivt kontra konservativt, men om at finde en platform, som det brede jazzmiljø i København kan leve med. Bestyrelse og økonomi Jazzhouse ejes formelt af en erhvervsdrivende fond med seks personer i bestyrelsen: Formand: Bjørn Karsholt, direktør, VL-grupperne. Næstformand: Signe Lopdrup, vicedirektør, Roskilde Festival-gruppen. Mark Lorenzen, professor, Copenhagen Business School. Henrik Sveidahl, musiker og rektor, Rytmisk Musikkonservatorium. Tina Moltke-Leth, CFO i PwC Denmark. Peter Soltoft, Senior Consultant hos SalesForce 1. I 2014 modtog Jazzhouse dkk ,- fra Københavns Kommune, dkk ,- fra staten og dkk ,- fra Nordea-foden (sidstnævnte finansierer diverse ekstratiltag som Unseen Recordings). Medarbejdere i Jazzhouse Fuldtidsansatte: Bjarke Svendsen, booker og daglig leder Thomas Ring Knudsen, hustekniker Klaus Hedegaard Nielsen, produktionsansvarlig Rasmus Steffensen, kommunikations-ansvarlig. Deltidsansatte / andre ansættelsesvilkår: Alexander Lund Hansen, event-ansvarlig (ti timer ugentligt) Lau Kjerstein, projektmedarbejder (ansat til videoprojektet, UNSEEN RECORDINGS og finansieret af fondsmidler) Trine, bogholder, købes eksternt en dag om ugen.

Rammeaftale om det regionale spillested Godset

Rammeaftale om det regionale spillested Godset Rammeaftale om det regionale spillested Godset 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Kolding Kommune og Kulturinstitutionen Godset ved Kolding Kommune. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31.

Læs mere

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af Copenhagen JazzHouse' virksomhed som regionalt spillested i 2013-2014

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af Copenhagen JazzHouse' virksomhed som regionalt spillested i 2013-2014 Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af Copenhagen JazzHouse' virksomhed som regionalt spillested i 2013-2014 Denne evalueringsrapport indeholder Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Copenhagen JazzHouse

Rammeaftale om det regionale spillested Copenhagen JazzHouse Rammeaftale om det regionale spillested Copenhagen JazzHouse 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Københavns Kommune og Fonden Copenhagen JazzHouse. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december

Læs mere

DK som Nordens førende live-scene

DK som Nordens førende live-scene DK som Nordens førende live-scene Referat. HANDLINGSPLAN DISPOSITION I. SUCCESFORTÆLLING II. III. IV. HVAD HAR VI FÅET UD AF DET? VISION: DANMARK SOM NORDENS FØRENDE LIVESCENE DEN BRÆNDENDE PLATFORM V.

Læs mere

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre.

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat og Presse NOTAT Til Kultur- og Fritidsudvalget Udkast til principper for valg af små storbyteatre 2017-2020 Bilag 1 København har som hovedstad

Læs mere

Statusrapport for TOBAKKEN

Statusrapport for TOBAKKEN Statusrapport for TOBAKKEN I denne rapport gør TOBAKKEN status over sin virksomhed de første to år af rammeaftalen med Statens Kunstråds Musikudvalg og Esbjerg Kommune for perioden 1. januar 2013 til 31.

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør. Kunsthal Charlottenborg

Stillings- og personprofil. Direktør. Kunsthal Charlottenborg Stillings- og personprofil Direktør Kunsthal Charlottenborg Oktober 2012 Opdragsgiver Adresse Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler. Kunsthal Charlottenborg Nyhavn 2 1051 København K www.kunsthalcharlottenborg.dk

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S..

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. RAMMEAFTALE Rammeaftale 2013-2016 for Edition S 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. Edition S er en selvejende institution,

Læs mere

REFERAT. Til stede fra udvalget: Erik Bach, Edna Rasmussen, Thomas Sandberg, Katrine Nyland Sørensen, Marianne van Toornburg og Jesper Bay.

REFERAT. Til stede fra udvalget: Erik Bach, Edna Rasmussen, Thomas Sandberg, Katrine Nyland Sørensen, Marianne van Toornburg og Jesper Bay. 1. marts 2013 Statens Kunstråds Musikudvalg Møde nr. 23 Mødedato: 11. marts 2013 Tidspunkt: kl. 10.00 14.00 Sted: Lokale 8, stueetagen REFERAT Til stede fra udvalget: Erik Bach, Edna Rasmussen, Thomas

Læs mere

JazzGro. oves. JazzGro. JazzGro

JazzGro. oves. JazzGro. JazzGro ANDEN del ANDEN del no. 5 27. september Carsten Dahl Talk `N tangent Focus: Solopiano no. 6 25. oktober Krølle Sulsbrück Perc `n Talk Focus: latin percussion no. 7 29. november Bjarke Falgren String `n

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Øresundsfestival 2014

Øresundsfestival 2014 Øresundsfestival 2014 Øresundsfestival er blevet en succespå bare to år. I 2013 spillede 65 artister på 7 scener i løbet af to dage. Vi har skabt et netværk som allerede består af 10 spillesteder og 4

Læs mere

NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE

NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE PROJEKTBESKRIVELSE FOR NORDKRAFT BIG BAND 2012 2015 1 NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE PROJEKTBESKRIVELSE

Læs mere

Den Jyske Opera Rekruttering af ny administrationschef Job- og personprofil Baggrund

Den Jyske Opera Rekruttering af ny administrationschef Job- og personprofil Baggrund 18.02.2015. Den Jyske Opera Rekruttering af ny administrationschef Job- og personprofil Baggrund Den Jyske Opera søger ny administrationschef. Den Jyske Opera Den Jyske Opera / Danish National Opera er

Læs mere

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MISSION Syddansk Musikkonservatorium har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende

Læs mere

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Indhold i værktøjskassen Pressekontakt sådan o Før I kontakter medierne o Når I kontakter medierne o Når medierne kontakter jer Pressekontakt sådan I Presseværktøjskassen

Læs mere

file:///c:/adlib%20express/work/20150602t162442.299/20150602t162442.752/91bb1f8c-cc23-4...

file:///c:/adlib%20express/work/20150602t162442.299/20150602t162442.752/91bb1f8c-cc23-4... file:///c:/adlib%20express/work/20150602t162442.299/20150602t162442.752/91bb1f8c-cc23-4... Page 1 of 1 02-06-2015 From: KFFKP Sekretariat og Presse Sent: 27-05-2015 09:43:21 To: Stine H i S rensen CC:

Læs mere

ARoS Aarhus Kunstmuseum

ARoS Aarhus Kunstmuseum 08.04.2013. ARoS Aarhus Kunstmuseum Rekruttering af ny direktør Job- og personprofil Baggrund Direktør Jens Erik Sørensen slutter efter 30 år i spidsen for ARoS Aarhus Kunstmuseum. Derfor søger vi hans

Læs mere

REFERAT. Til stede fra udvalget: Rune Gade (formand), Jette Gejl Kristensen (næstformand), Kristina Ask, Lars Mathisen, Inge Merete Kjeldgaard.

REFERAT. Til stede fra udvalget: Rune Gade (formand), Jette Gejl Kristensen (næstformand), Kristina Ask, Lars Mathisen, Inge Merete Kjeldgaard. 9. november 2011 Jour.nr.: Statens Kunstråds Billedkunstudvalg Møde nr. 6 Mødedato: 05 07.10.2011 Tidspunkt: 05.10 Kl. 10.00-16.00 06.10 Kl. 09.00 16.00 07.10 Kl. 09.00 16.00 Sted: Lokale 8 REFERAT Til

Læs mere

EGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN

EGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN EGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN 1. Aftaleparter Den selvejende institution HamletScenen (herefter kaldt teatret) Kronborg 13 3000 Helsingør CVR: 31 36 05 87 Og Helsingør Kommune (herefter kaldt kommunen)

Læs mere

Samarbejdsaftale. For perioden 2015-2017 Mellem Svendborg Kommune og Foreningen Rytmisk Råstof

Samarbejdsaftale. For perioden 2015-2017 Mellem Svendborg Kommune og Foreningen Rytmisk Råstof Samarbejdsaftale For perioden 2015-2017 Mellem Svendborg Kommune og Foreningen Rytmisk Råstof 1 Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Aftalens parter 3. Kontaktdata 4. Vedtægter 5. Ledelse og organisation 6.

Læs mere

Riverside City Jazz Band Lørdag den 4. juli germanns Jazzkonfekt Lørdag den 11. juli

Riverside City Jazz Band Lørdag den 4. juli germanns Jazzkonfekt Lørdag den 11. juli Riverside City Jazz Band Lørdag den 4. juli Riverside City Jazz Band, er et af vores husorkestre som var med fra starten sammen med The Farmers, hvor de spillede for et goodwill beløb fordi de troede på

Læs mere

REFERAT FRA WALK, SEE, DO UDSTILLINGEN VEJLE, 25. OKTOBER

REFERAT FRA WALK, SEE, DO UDSTILLINGEN VEJLE, 25. OKTOBER LIVEARRANGØRERNES EFTERÅRSSEMINAR 2013 REFERAT FRA WALK, SEE, DO UDSTILLINGEN VEJLE, 25. OKTOBER Spørgsmål 1: *Bruger vi hinandens know-how nok? (Skal vi gøre mere fælles?) Ja Måske Nej Hvis ja, hvad f.eks.?

Læs mere

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12)

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12) JAZZ PÅ DANSK Kære lytter! "Jazz på dansk" er opsummeringen af ti års arbejde med danske sange, som jeg ka li at spille dem. Denne cd er et produkt af min freelance-virksomhed herhjemme og i udlandet.

Læs mere

Egnsteateraftale 1. januar 2012 31. december 2015

Egnsteateraftale 1. januar 2012 31. december 2015 Egnsteateraftale 1. januar 2012 31. december 2015 mellem Helsingør Kommune og den selvejende institution HamletScenen Aftalen er indgået i henhold til lovbekendtgørelse nr. 1003 af 29. november 2003, som

Læs mere

Aftale om drift af det regionale spillested Culture Box

Aftale om drift af det regionale spillested Culture Box Aftale om drift af det regionale spillested Culture Box Aftaleparter: Kunstrådets Musikudvalg, Københavns Kommune og Kulturforeningen CB Aftaleperiode: 1. januar 2009 til 31. december 2012 Kapitel 1. Overordnet

Læs mere

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE Litteratur, teater, dans, billedkunst og musik FFB - FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR 2008 FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR Fagligt Forum for Børnekultur er et fagligt netværk

Læs mere

Personaleguiden 2014

Personaleguiden 2014 Personaleguiden Update september 2014 Personaleguiden 2014 Lidt om frivillighed www.fermaten.dk Smallegade 4 7400 Herning tlf. 9722 5510 mail@fermaten.dk Velkommen på Fermaten Du læser denne personalehåndbog

Læs mere

Ud over scenekanten - Kristian Koch www.kristiankoch.dk

Ud over scenekanten - Kristian Koch www.kristiankoch.dk Ud over scenekanten - Kristian Koch Mine 5 bedste grejtips, der vil gøre Din performance på scenen meget bedre I over 10 år har jeg coachet musikere, så jeg har set mange gode koncerter - og en del dårlige.

Læs mere

Generalforsamling. Torsdag 13/3 2014 kl. 19.00

Generalforsamling. Torsdag 13/3 2014 kl. 19.00 Generalforsamling Bjerringbro IF inviterede til generalforsamling Torsdag 13/3 2014 kl. 19.00 Generalforsamlingen blev liver afholdt i Bjerringbro IFs klubhus Dagsorden: 1) Valg af dirigent og referent

Læs mere

ÉN MUSIKSCENE MANGE GENRER

ÉN MUSIKSCENE MANGE GENRER ÉN MUSIKSCENE MANGE GENRER Udspil til musikhandlingsplan 2012-2015 ÉN MUSIKSCENE MANGE GENRER. UDSPIL TIL MUSIKHANDLINGSPLAN 2012 2015 Udgivet i februar 2012 af Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Egnsteateraftale mellem

Egnsteateraftale mellem Egnsteateraftale mellem Carte Blanche, Egnsteater i Viborg (herefter teatret) Og Viborg Kommune (herefter kommunen) For perioden 01.01.2014 31.12.2017 Aftalen er indgået i henhold til Bekendtgørelse om

Læs mere

EVENT MARKETING PRODUCTION

EVENT MARKETING PRODUCTION dk EVENT MARKETING PRODUCTION EMP Det er vores dybeste forpligtelse, og vores løfte, at vi i samarbejde med vores partnere, vil opnå de resultater, vi har i sinde at realisere. Denne målsætning udgør fundamentet

Læs mere

Notat om høring over udkast til forslag til lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning og udkast til bekendtgørelse om kunst i det offentlige rum

Notat om høring over udkast til forslag til lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning og udkast til bekendtgørelse om kunst i det offentlige rum 9. januar 2013 Notat om høring over udkast til forslag til lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning og udkast til bekendtgørelse om kunst i det offentlige rum Som et led i udmøntningen af den aftale,

Læs mere

GRÆSRØDDER OG EMBEDSFOLK - DET BEDSTE AF TO VERDENER - Velkommen til Landsforeningen af Ungdomsskoleledere tak fordi I valgte Kolding

GRÆSRØDDER OG EMBEDSFOLK - DET BEDSTE AF TO VERDENER - Velkommen til Landsforeningen af Ungdomsskoleledere tak fordi I valgte Kolding GRÆSRØDDER OG EMBEDSFOLK - DET BEDSTE AF TO VERDENER - Velkommen til Landsforeningen af Ungdomsskoleledere tak fordi I valgte Kolding KORT OM OS Jacob Holst Arrangementskoordinator 43 år Christian Haugk

Læs mere

STRATEGI FOR JAZZDANMARK

STRATEGI FOR JAZZDANMARK STRATEGI FOR JAZZDANMARK 2013-2016 INDHOLD Formål... 2 Aktuelle politiske målsætninger... 2 Udfordringer for jazzgenren... 2 Muligheder for jazzgenren... 3 Vision... 4 Resultatmål og metoder... 5 Metodebeskrivelser...

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Anne Nygaard (R): Theresa Blegvad, Venstre. Og hvis jeg kunne få markeringerne under Theresa, så vil det være rigtig super.

Anne Nygaard (R): Theresa Blegvad, Venstre. Og hvis jeg kunne få markeringerne under Theresa, så vil det være rigtig super. Sag 9: Aarhus Internationale Sejlsportscenter Og vi går videre til Kultur og Borgerservices sag nummer 9, Aarhus Internationale Sejlsportscenter. Er der nogen, der har nogle kommentarer kan de klares med

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music STUDIEPLAN Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music Aarhus/Aalborg Gældende fra 2012 Senest revideret september 2012 1 Indhold Indhold... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014

Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014 Vær med til at markere Jammerbugt Kommune som Spil Dansk kommune 2014 Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014 Giv jeres omgivelser og personale en uventet og enestående musikoplevelse.

Læs mere

Vordingborg Kommune Aktivitets & udviklingspulje

Vordingborg Kommune Aktivitets & udviklingspulje Vordingborg Kommune Aktivitets & udviklingspulje August Hage Oremandsgaard Allé 2 4720 Præstø Tlf. 22878487 Hage@oremandsgaard.dk CVR: 182033 Bruger-ID:35711 26. januar 2014, Præstø Hermed tillader jeg

Læs mere

Rammeaftale. mellem. Silkeborg Kommune og Fonden Musik- og Teaterhuset, Silkeborg

Rammeaftale. mellem. Silkeborg Kommune og Fonden Musik- og Teaterhuset, Silkeborg Kultur- og Fritidsafdelingen 13. maj 2013 Forslag Rammeaftale mellem Silkeborg Kommune og Fonden Musik- og Teaterhuset, Silkeborg som grundlag for kommunalt tilskud til drift af Jysk Musik & Teaterhus,

Læs mere

Webstrategi 2013-2015

Webstrategi 2013-2015 Webstrategi 2013-2015 Strategi for udvikling af DKFs website udarbejdet med bidrag fra DKFs webudvalg og webredaktion December 2012 1 www.kommunikationsforening.dk Udgangspunkt Webstrategien sætter retning

Læs mere

Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus

Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus Tekst: Stefan Rasmussen Udgiver: Arrangørgruppen Aarhus / Promus Foto: Bertand Ønsker du yderligere oplysninger om undersøgelsen kontakt: info@promus.dk 1 0.

Læs mere

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk Medlemmerne i panelet i Annes Atelier www.annes-atelier.dk Peter Rasmus Lind Peter Rasmus Lind åbnede i 1990 Gallerie Rasmus i Odense. I 1997 udvidede han galleriet, med en afdeling i København. Desuden

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Arrangørmanual. Udarbejdet for og i samarbejde med. kulturilanddistrikterne.dk. 1. udgave. 2010, kulturilanddistrikerne.dk

Arrangørmanual. Udarbejdet for og i samarbejde med. kulturilanddistrikterne.dk. 1. udgave. 2010, kulturilanddistrikerne.dk Arrangørmanual Udarbejdet for og i samarbejde med kulturilanddistrikterne.dk 1. udgave Alle er velkommen til at udskrive og kopier denne publikation til eget brug. Ved citering eller videredistribution

Læs mere

PRAKTIKRAPPORT Forårssemesteret 2014, Performance- design Udarbejdet af: Berit Ringby Vejleder: Anja Mølle Lindelof

PRAKTIKRAPPORT Forårssemesteret 2014, Performance- design Udarbejdet af: Berit Ringby Vejleder: Anja Mølle Lindelof PRAKTIKRAPPORT Forårssemesteret 2014, Performance- design Udarbejdet af: Berit Ringby Vejleder: Anja Mølle Lindelof INDLEDNING Præsentation Jeg vil gerne starte denne rapport med at præsentere mig selv.

Læs mere

En bestyrelse skal gøre en forskel

En bestyrelse skal gøre en forskel En bestyrelse skal gøre en forskel LOS Landsmøde 13. april 2015 Teddy Wivel Min baggrund Uddannet Statsaut. revisor De seneste 10 år arbejdet med god selskabsledelse Forfatter til en række bøger om emnet

Læs mere

Ansøgningsskema til Region Midtjylland s kulturmidler

Ansøgningsskema til Region Midtjylland s kulturmidler *Projektets titel Danish Folk, Blues & Ragtime Guitar Festival 2009 *Ansøger: Organisation, kontaktperson, adresse, e-mailadresse og telefonnummer. woodlyd Kirkegade 3 8881 Thorsø email:info@s-e-s.dk Tlf:

Læs mere

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål:

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål: International strategi for Syddjurs Kommune Med denne internationale strategi ønsker Syddjurs Kommune at spille en aktiv rolle i internationaliseringen af området og dermed understøtte kommunens image

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

20 års jubilæum 1989-2009

20 års jubilæum 1989-2009 VENØ MUSIKFORENING 20 års jubilæum 1989-2009 Venø Musikforening - 20 år En flok venøboere Initiativgruppen - søsatte Venø Musikforening. Initiativgruppen talte Søren Baggesen, Jørgen Anker Jørgensen, Ellen

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Indhold. Evalueringsrapport. Dansk deltagelse på Classical:NEXT 21. 23. maj 2015. Sammenfatning

Indhold. Evalueringsrapport. Dansk deltagelse på Classical:NEXT 21. 23. maj 2015. Sammenfatning 17. juni 2015 Evalueringsrapport Dansk deltagelse på Classical:NEXT 21. 23. maj 2015 Indhold Sammenfatning 1. Indledning og baggrund 1.1 Om dansk deltagelse på Classical:NEXT 1.2 Organisering af den danske

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug

Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug ER MUSIK VIGTIGT? Vi har taget temperaturen på om forbrugeren er parat til at mærkevarer bruger musik som indholdsplatform: Hvad er

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Elevatortalen kort og godt

Elevatortalen kort og godt Kapitel 13 Elevatortalen kort og godt Tænk, hvis du møder direktøren for den virksomhed, som du drømmer om at være ansat i. Hvis I for eksempel mødes i en elevator, og du har fra stuen til 3. sal til at

Læs mere

Et kulturudvekslingsprojekt mellem Danmark og Nordkorea

Et kulturudvekslingsprojekt mellem Danmark og Nordkorea Et kulturudvekslingsprojekt mellem Danmark og Nordkorea I teatergruppen Batida har vi igennem lang tid haft et stort ønske om at bygge en kunstnerisk bro til Nordkorea. I foråret 2012 lykkedes det, efter

Læs mere

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE 010-2015 FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE LEJRE MUSIKSKOLES MISSION: At give den enkelte elev instrumentale og/eller vokale færdigheder, udvikle et universelt sprog, til personlig musikalsk udfoldelse, individuelt

Læs mere

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Ph.D. F&U konsulent - projektleder Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet 3. april 2014 Program - Introduktion af workshoppens

Læs mere

september oktober november december

september oktober november december september oktober november december 2014 www.fotoklubnegativ.dk Foto: Gunnar Pedersen Nyt program - ny plan - ny fotoklub Så er vi startet op med et nyt program i vores fotoklub. Meget er ændret, og vi

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

31. musikdramatik - eller

31. musikdramatik - eller eller primært for p 2007. Aftalen gælder for perioden 1. januar 2012 december 2015. 31. Aftaleperiode, aftaleformål og lovgrundlag Den Ny Opera og Esbjerg Kommune. Egnsteateraftale mellem det musikdramatiske

Læs mere

REFERAT. 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendt referat fra forrige møde til orientering 528 3. Meddelelser 4. Økonomi 529 5. Statens Kunstråd 530

REFERAT. 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendt referat fra forrige møde til orientering 528 3. Meddelelser 4. Økonomi 529 5. Statens Kunstråd 530 Statens Kunstråds Musikudvalg Møde nr. 28 Mødedato: 23. september 2013 Tidspunkt: kl. 10.00 14.15 Sted: Lokale 8, stueetagen REFERAT Til stede fra udvalget: Erik Bach, Edna Rasmussen, Katrine Nyland Sørensen,

Læs mere

BRØNSHØJ JAZZ NYT. 21. Årgang Nr. 2 Februar 2009. Björn Ingelstam Band. Lørdag den 7. februar

BRØNSHØJ JAZZ NYT. 21. Årgang Nr. 2 Februar 2009. Björn Ingelstam Band. Lørdag den 7. februar BRØNSHØJ JAZZ NYT 21. Årgang Nr. 2 Februar 2009 Björn Ingelstam Band Lørdag den 7. februar Spisning ekskl. entré kr. 80,00 kl. 19.00 Dørene åbnes kl. 18.30 Musikken begynder kl. 20.30 Entré kr. 40,00/60,00

Læs mere

MUSEET FOR SAMTIDSKUNST

MUSEET FOR SAMTIDSKUNST HANDLING// OPLEVELSE//DELTAGELSE// FORDYBELSE// REFLEKSION// FORMIDLING// MUSEET FOR SAMTIDSKUNST DEN LEVENDE KUNSTS MUSEUM VISIONSSTRATEGI 2013-2015 0. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Mission og vision 2. Formålsparagraf

Læs mere

I 1999 foretog Jazz Special en omfattende læserundersøgelse.

I 1999 foretog Jazz Special en omfattende læserundersøgelse. I 1999 foretog Jazz Special en omfattende læserundersøgelse. Kære læser For at fremme Jazz Specials profil beder vi om din hjælp. De første 100, som sender nedenstående udfyldte skema (evt. i fotokopi,

Læs mere

biblioteker, som ventes etableret i 2013 samt med effektivisering og forbedringer i forhold til informationsformidling både centralt og decentralt.

biblioteker, som ventes etableret i 2013 samt med effektivisering og forbedringer i forhold til informationsformidling både centralt og decentralt. Fokusområder Kulturudvalget gennemfører i 2012 en temadrøftelse på kulturområdet, hvor der er fokus på en række temaområder: - udvikling af biblioteksområdet - evt. etablering af en kulturskole for børn

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

ÉN MUSIKSCENE MANGE GENRER

ÉN MUSIKSCENE MANGE GENRER ÉN MUSIKSCENE MANGE GENRER Udspil til musikhandlingsplan 2012-2015 É N M U S I K S C E N E M A N G E G E N R E R. UDSPIL TIL MUSIKHANDLINGSPLAN 2012 2015 Udgivet i februar 2012 af Kulturministeriet Nybrogade

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Odense Teater Den Syddanske Landsdelsscene. Rammeaftale 2012-2015

Odense Teater Den Syddanske Landsdelsscene. Rammeaftale 2012-2015 Odense Teater Den Syddanske Landsdelsscene Rammeaftale 2012-2015 RAMMEAFTALE FOR ODENSE TEATER DEN SYDDANSKE LANDSDELSSCENE FOR PERIODEN 2012-15 Indholdsfortegnelse 1. Generelle forhold vedrørende aftalen

Læs mere

Notat vedr. ansøgninger til De frie kulturmidler til behandling

Notat vedr. ansøgninger til De frie kulturmidler til behandling Notat vedr. ansøgninger til De frie kulturmidler til behandling på møde i Udvalget for kultur og planlægning d. 4. juni 2013. A. sart Danseteater - 13/12988 sart Danseteater søger produktionstilskud på

Læs mere

BILAG 15. Tematikker fra Fremtidsværkstedets vægaviser: (K: Formuleret i Kritikfasen F: Formuleret i Fantasifasen)

BILAG 15. Tematikker fra Fremtidsværkstedets vægaviser: (K: Formuleret i Kritikfasen F: Formuleret i Fantasifasen) BILAG 15 Tematikker fra Fremtidsværkstedets vægaviser: (K: Formuleret i Kritikfasen F: Formuleret i Fantasifasen) Tema: Offentlig transport K: dårlig off. transport (få afgange specielt i weekenden) -

Læs mere

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.2 KULTUR Randers Kommune - Visionsproces 2020 Kulturpolitikken i Randers Kommune Der er tre temaer i kulturpolitikken: 1. Børn og kultur Sikring af børns møde med den professionelle kunst og kultur 2.

Læs mere

Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund

Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund Dansk Turismefremmes turistkonference 19. april 2012 Christian Have Oplevelsesøkonomiens tre ringe Ring 3: Oplevelser i det øvrige erhvervsliv Ring 2:

Læs mere

ANBEFALINGER TIL MINISTEREN FRA SYNLIGHEDSARBEJDSGRUPPEN

ANBEFALINGER TIL MINISTEREN FRA SYNLIGHEDSARBEJDSGRUPPEN ER TIL MINISTEREN FRA SYNLIGHEDSARBEJDSGRUPPEN HVORFOR BESKÆFTIGE SIG MED SYNLIGGØRELSE AF KULTUR? Kulturen har brug for større synlighed og udbredelse. Turismeerhvervet har brug for indhold og oplevelser

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS

Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS 1 indhold 3 Forord 4 Hovedkonklusioner 5 Baggrund for undersøgelsen 6 7 Sygefravær og medarbejdertilfredshed 8 Tre væsentlige faktorer 9 Den gode mangfoldighedsleder

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Til GB hjemmeside: Meld dig til Hip Hop workshop!

Til GB hjemmeside: Meld dig til Hip Hop workshop! Til GB hjemmeside: Meld dig til Hip Hop workshop! Praktiske oplysninger: Tid: Lørdag 24. august kl. 13.00 15.00 Sted: Galgebakkens Beboerhus Deltagere: 30 børn og unge fra ca. 10 ca. 20 år. Pris: Gratis

Læs mere

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN Kurser Foredrag Debat WWW.KURSERKBH.DK Pjecen er udgivet af Aftenskolernes Samråd i København. Se mere på www.kurserkbh.dk Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS Tak til Københavns

Læs mere

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele Din partner i fremtidens ledelse På vej mod En udviklingsproces i 3 dele Hvorfor Nogle strømninger i tiden Kompleksiteten i verden vokser dramatisk. Ny teknologi, højere vidensniveau, større mobilitet

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Sådan blev jeg: Ida Auken

Sådan blev jeg: Ida Auken Sådan blev jeg: Ida Auken Sorgløs - privilegeret - og med Auken i bagagen. Her fortæller Ida Auken om livet privat og den politiske tilværelse. Af Peter Brüchmann, 14. oktober 2012 03 Stort personligt

Læs mere

SPONSORSAMARBEJDE KUNSTCENTRET SILKEBORG BAD PRÆSENTATION. KONTAKT Direktør Iben From, direkte: 38410945, mail: from@silkeborgbad.

SPONSORSAMARBEJDE KUNSTCENTRET SILKEBORG BAD PRÆSENTATION. KONTAKT Direktør Iben From, direkte: 38410945, mail: from@silkeborgbad. SPONSORSAMARBEJDE PRÆSENTATION KUNSTCENTRET SILKEBORG BAD KONTAKT Direktør Iben From, direkte: 38410945, mail: from@silkeborgbad.dk Driftschef Ole Dahl, direkte: 38410940, mail: oledahl@silkeborgbad.dk

Læs mere