»Det gør en forskel at turde se dem forskellene«om mangfoldighedsledelse som virksomhedsstrategi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "»Det gør en forskel at turde se dem forskellene«om mangfoldighedsledelse som virksomhedsstrategi"

Transkript

1 KRONIK Anette Steen Pedersen og Elisabeth Plum»Det gør en forskel at turde se dem forskellene«om mangfoldighedsledelse som virksomhedsstrategi Forskelle i medarbejdergruppen er en uudnyttet ressource i mange organisationer. Hvis de bliver brugt, er de er en kilde til kreativitet, innovation og nyt samspil mellem talenter. Mangfoldighedsledelse er en ny forretningsstrategi for virksomheder, som sætter ledelse af forskelle i centrum, hvilket giver human resources en ny strategisk rolle. Evnen til at skabe en inkluderende organisation bliver på sigt en vigtig konkurrenceparameter. Indledning Direktøren for Randers Regnskov, Henrik Herold, præsenterede i et fjernsynsprogram sin gartnerchef på denne måde: Her har vi så Sergio. Han er biolog, kommer fra Argentina, er gift med en dansker og er selv jøde. Jeg har fået fire personer i én det er smart, ikke? (DR 1, 24. juni 2001) Det er dybt forankret i vores kultur, at vi fokuserer på lighederne, på det ens og det fælles. Og dog er nogle begyndt at tale om mangfoldighed, om diversitet og om mennskers forskellige dimensioner på en anden måde, end vi gjorde for f. eks fem år siden. Biologerne og miljøfolket satte artsdiversiteten på dagsorden for mange år siden, ikke fordi diversiteten blev større, men fordi den var truet. Men vi taler nu bredt om mangfoldighed i vores diskussioner om demokrati, i offentlige og private virksomheder, ikke fordi den er truet, men fordi det er blevet klart, at mangfoldigheden kan bruges til noget - og at hvis man ikke arbejder med den, kan den skabe unødige problemer. I denne artikel vil vi fokusere på den tilgang til ledelse af forskelle, som kaldes mangfoldighedsledelse. Det handler om Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 3. årg. nr

2 virksomhedsstrategi og om udvikling af organisationer, og artiklen er henvendt til mennesker, der arbejder professionelt med udvikling af medarbejdere, ledelse og organisationer Human Ressource Management og Human Ressource Development. Det kan være som ledere i al almindelighed, HR-medarbejdere, rådgivere, konsulenter, forskere og undervisere. Hvorfor er mangfoldighed nødvendig? Hvorfor er det overhovedet interessant for danske virksomheder at beskæftige sig med at lede forskelle professionelt og indtænke det i deres forretningsstrategi? Det er det, fordi der sker noget vigtigt rundt om virksomhederne i denne tid - og det forstærkes i de kommende år. For det første har virksomhederne brug for medarbejdere det tynder ud i ansøgerbunkerne, og konkurrencen om arbejdskraften er hård. I visse dele af landet er der slet ingen arbejdsløse at tage af, og i nogle brancher er udbuddet af arbejdskraft slet ikke relevant. Lige så vigtigt som at rekruttere nye medarbejdere er det at kunne fastholde kompetente og kvalificerede medarbejdere, for konkurrencen på dette felt er også hård. Den enkelte virksomhed bliver nødt til at tænke bredere om kvalifikationer, baggrund, erfaring, køn, alder og etnisk baggrund For det andet stiller globaliseringen og behov for øget vækst nye krav om internationalt samarbejde både i udvikling, salg, produktion og kommunikation. Der er behov for anderledes erfaringer, nye vinkler, sprog og kendskab til andre kulturer. Internationalisering gælder ikke kun indenfor det private erhvervsliv, men også i det offentlige i kraft af øget international samordning og systemeksport på tværs af landegrænser. For det tredje mærker virksomheder allerede nu, hvordan kravene til personalepolitik og til de etiske værdier vokser. Det forventes, at der er en bevidst holdning til og en konkret politik både for det sociale ansvar, integration af flygtninge og indvandrere, seniorpolitik, ligestilling mellem kønnene, fleksibilitet, familievenlighed samt fleksjob til dem, der ikke har fuld arbejdskapacitet på grund af fysiske eller psykiske svagheder. Gamle vaner med at rekruttere som vi plejer er ikke nyttige, så nye strategier for kompetence og kvalifikationer skal udvikles og virksomhederne bliver nødt til at invitere en større mangfoldighed indenfor. Nytænkning er i gang mange steder. Hertil kommer for det fjerde, at den enkeltes job bliver mere individualiseret, og man har behov for den enkeltes kreativitet og ansvarlighed til at finde på originale løsninger. Tolerante medarbejdere er mere kreative, forandringsvillige og bedre til at løse nye problemer, hvilket er vigtigt, når virksomheden må udvikle sig for at matche de uafbrudte forandringer. Kundernes behov er individualiserede der er behov for fleksibilitet og ansvarlighed, for den enkelte medarbejder skal selv at finde ud af, hvad der bør gøres i mange situationer og både kunne og turde træffe en beslutning. For det femte stiller unge medarbejdere og den unge generation andre krav end den forrige generation til, hvad et tilfredsstillende arbejde er. Individualiteten er i centrum, og unge medarbejdere kræver at blive behandlet som enkeltindivider. Det vil sige, at regelstyrede rettigheder og rammer langt fra er tilstrækkelige til at honorere deres behov. Det er blevet ledelsens udfordring at kunne mestre forskellig behandling, så den enkelte føler sig godt behandlet, så alle har oplevelsen af retfærdighed, og så teamworket fortsat kan bevares.»det gør en forskel at turde se dem forskellene«2

3 Det psykiske arbejdsmiljø forbedres, når den enkelte medarbejder har et spændende jobindhold og føler sig værdsat af ledelse og af kolleger og det skaber større ansvarlighed og loyalitet. Udfordringen for ledelsen ligger i at kunne skabe rum for denne type nye og unge medarbejdere og for en langt mere individualiseret arbejdsstil. Det bliver således stadig mere nødvendigt at se på medarbejderne som enere og at nyttiggøre deres individuelle ressourcer og potentiale. Medarbejderne kræver at blive betragtet som en mangfoldighed af enere. Disse udfordringer står de fleste virksomheder over for - og vi ser to forskellige måder at tage dem op på: 1. Den ene kunne man kalde skyklapstrategien, dvs. at man defensivt bare venter på, om udfordringen kommer, for dernæst så prøve at tackle og løse de problemer, der vil opstå med øget mangfoldighed og flere individualister i medarbejdergruppen 2. Den anden kunne man kalde vidvinkelstrategien, dvs. at man proaktivt og offensivt sætter mangfoldigheden i fokus for en proces, der udvikler både organisationen og forretningen. Både positivt potentiale og risiko for problemer Det afgørende punkt er holdningen og tilgangen til forskelle, for det er vigtigt at gøre sig klart, at forskelle både indeholder positive og negative aspekter. De negative aspekter drejer sig om, at samarbejde mellem forskellige mennesker med hver deres tilgang kan føre til uenigheder, konflikter og spændinger. Alt efter hvordan dette tackles, kan det føre til lærerige situationer eller til ødelæggende tilstande. De positive aspekter ved forskelle handler dels om de ressourcer og tilgange, som det enkelte menneske er bærer af f.eks. i form af en forfriskende ny vinkel på tingene eller nogle anderledes kompetencer. Dels handler det om, hvad forskelle kan bidrage med på et kollektivt niveau. Her mener vi, at forskelle mellem mennesker i en gruppe er katalysator for nye konstellationer og en anden respons end i en homogen gruppe. Dette blev f.eks. dokumenteret af den engelske erhvervspsykolog Meredith Belbin, da han i 1970 erne gennemførte omfattende studier af ledelsesgruppers effektivitet, som viste, at et mangfoldigt sammensat team giver bedre resultater på kort og langt sigt. Nobody is perfect but a team can be som Belbin udtrykte det som indgang til beskrivelsen af de otte helt forskellige og nødvendige teamroller (Belbin 1981). Hertil kommer et nyt begreb innoversity sammenstillingen af innovation og diversity der sætter fokus på, hvordan mangfoldighed kan udnyttes til at fremme innovation, kreativitet og nytænkning i den enkelte virksomhed. Her nævnes 5 drivkræfter, der gør, at mangfoldighed fører til øget innovation: Evnen til at sondre mellem god og dårlig ny viden; bredde og variation i virksomhedens viden og kompetencer; bredere netværk; nytænkning fordrer nedbrydning af noget gammelt samt nye perspektiver giver nye løsningsmuligheder (Justesen 2001). Én ting er disse positive og negative aspekter ved forskelle, men en anden ting er, hvilken holdning til forskelle, man lægger for dagen. Da mennesker både kan siges at være ens og at være forskellige, kan man kort sagt enten synes, at forskelle indeholder nogle vigtige ressourcer, eller at forskelle er problematiske, hvorfor det er vigtigt at fremhæve menneskers ligheder. Dette vil vi sætte i perspektiv og se historisk på forskellige motiver for arbejdet med forskelle. Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 3. årg. nr

4 Figur 1: Fire tilgange til arbejdet med forskelle Etisk og politisk udgangspunkt Betoning af lighed 1 Lige muligheder 3 Særlige bidrag Betoning af forskel 2 Anvend alle ressourcer 4 Mangfoldighed som styrke Kilde: Alvesson & Due Billing 1997 Interesse for effektivitet Forskellige motiver og strategier Det er ikke nyt, at man i Danmark arbejder eksplicit med forskelle mellem mennesker. Det har man gjort både i den private og offentlige sektor i de sidste år ud fra princippet om ligebehandling og ligestilling af kvinder og mænd, og det har man gjort de sidste 3 5 år ud fra princippet om ligebehandling af etniske minoriteter. Der somhedernes interesse for effektivitet og tutioner, som skal sikre ikke-diskrimination og ligebehandling af kvinder og mænd og etniske minoriteter. Mats Alvesson og Yvonne Due Billing (1997) har beskrevet en model for ligestillingsaktiviteterne på arbejdsmarkedet. Denne model er senere blevet redigeret (Jacobs m.fl. 2001), og i denne form bruger vi den til at give et overblik over forskellige tilgange til arbejdet med forskelle mellem mennesker og med mangfoldighed. er etableret en lovgivning og statslige insti- Modellen viser i den ene dimension, hvordan man på den ene side kan have nogle etiske og politiske begrundelser for, hvorfor man skal arbejde med forskelle - kort fortalt for at sikre ikke-diskrimination, ligebehandling og retfærdighed. På den anden side kan begrundelserne ligge i virkresultater - kort fortalt den forretningsorienterede strategi. Modellen viser samtidig de to forskellige synsvinkler på menneskers forskelligheder. Den ene synsvinkel betoner lighederne (Vi er alle ens og vi er alle mennesker), mens den anden synsvinkel betoner forskellene (Vi er dybest set forskellige og unikke).»det gør en forskel at turde se dem forskellene«4

5 Vi synes modellen er nyttig, fordi den giver et overblik og samtidig er det vigtigt at være klar over, at i virkelighe- dens verden flyder tingene mere sammen. 1. Lige muligheder»vi er alle mennesker, og alle skal behandles lige«. I denne tilgang er fokus på lighed og på det, vi har fælles på, at vi er ens og af politiske og etiske grunde alle har krav på at blive behandlet ens. Denne tilgang har været den basale i det danske ligestillingsarbejde på arbejdsmarkedet, sikret gennem ligestillingslovgivningen fra 1978, og det er tilgangen i EU, som udstedte et direktiv, der dannede baggrund for den danske lovgivning. I ligestillings- og ligebehandlingsarbejdet har denne tilgang på den ene side sikret, at kvinder og mænd skal behandles ens ved ansættelser, forfremmelser mv. samt sikret, at ingen kan holdes ude fra et bestemt job på grund af deres køn, deres etniske baggrund, deres hovedbeklædning osv. Den er således en forudsætning for nedbrydning af det kønsopdelte arbejdsmarkedet, og den forhindrer annoncer á la»dame uden hovedbeklædning søges til rengøring«eller»ung dansk mand søges til havearbejde«. Tilgangen har i ligestillingsarbejdet medført mange diskussioner, hvor vægten blev lagt på det ens og på en kønsblind argumentation. Samtidig har den været et boldværk mod stereotypisering og kategorisering à la»kvinder er sådan«og»mænd er sådan«. Men på den anden side har denne tilgang samtidig forhindret, at man kunne diskutere forskelle. I visse situationer i 70 erne og begyndelsen af 80 erne tabuiserede den nærmest al tale om forskelle mellem kvinder og mænd. Tilgangen»Lige muligheder«har derfor også været et stærk våben mod alle særinitiativer, og den er blevet brugt benhårdt af mange for at forhindre positiv særbehandling eller noget, der bare lignede. Det er meget interessant, at vi for tiden ser, at denne tilgang har den samme effekt i forhold til etnisk ligestilling. Kønsblindhed, farveblindhed og kulturblindhed udfolder sig lige så tabuiseret og med samme vanskeligheder for at udvikle et sprog for forskelle. Der er en stor og nok velbegrundet angst for, at det at sætte ord på forskelle bliver det samme som at give et rationale for ulige behandling. Derfor foregår der i mange danske virksomheder en assimilation af medarbejdere med anden etnisk baggrund, idet de forventes at tilpasse sig den eksisterende norm og arbejdspladskultur. Disse medarbejderes særpræg og nye bidrag anses som uvedkommende i de farveblinde virksomheder, og forventningerne til dem er, at de»bliver ligesom os«. Hvis vi ser på en anden og meget vigtig side af denne tilgang, nemlig dens effektivi- tet i forhold til at sikre målet, ligestilling og ligebehandling, bliver vi nødt til at spørge, om den har været effektiv i forhold til at nå sit mål. Vi ved nu alt for godt, at det at give folk lige muligheder ikke sikrer ligestilling, hverken mellem kvinder og mænd eller mellem etniske minoriteter. Vi ved nu også alt for godt, at det at behandle folk ens, når de er forskellige, ikke giver dem lige muligheder. De skal nok snarere behandles forskelligt for at have reelt lige muligheder. 2. Anvend alle ressourcer» Vi er alle mennesker, og vi har brug for alles bidrag«. I denne tilgang er der stadig fokus på ligheden og det fælles, og samtidig er syns- Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 3. årg. nr

6 vinklen skiftet fra at være individorienteret til at være orienteret mod det forretningsmæssige og effektiviteten. Kvinderne blev fra 70 erne en del af arbejdsstyrken og blev centrale og nødvendige for den økonomiske vækst. Der var også brug for, hvad vi dengang ret præcist kaldte gæstearbejderne, hvad der er meget forskelligt fra begrebet etniske minoriteter. De var her for at arbejde, og de blev betragtet som gæster og opførte sig vel også stort set som gæster. Kvinderne udgjorde en stor talentmasse og en uudnyttet ressource, som især den ekspanderende offentlige sektor skulle bruge i social- og sundhedssektoren, men som også blev efterspurgt i den private sektor. Denne talentmasse blev i høj grad rekrutteret til arbejdsmarkedet i massive bundter på særlige felter, og kønsarbejdsdelingen blev cementeret i mange områder. Men i og med at fokus er på effektivitet og ressourceudnyttelse, bliver det også klart, at den blinde lighedstankegang måske slet ikke er rigtig og holdbar. Nogle virksomheder begynder at opdage de klare fordele i at give kvinder og mænd nye roller, som det f. eks. skete i Danmarks Radio i begyndelsen af 90ere, hvor det at få kvinder på skærmen og ind i sportsprogrammet blev et konkurrenceparameter i forhold til TV2. Virksomhederne opdager, hvor svært det er at ændre på mønstrene i det kønsopdelte arbejdsmarked og begynder at spørge hvorfor. Der sker det, at organisationer iværksætter analyser af rekrutteringsprocedurer, forfremmelser, udvalgssammensætninger, medarbejdersamtaler mv., og man begynder at finde de usynlige barrierer og alle de systemiske mekanismer, som findes som hindringer i organisationerne for at udnytte talentmassen. Der sættes navne på usynlige og ubevidste mekanismer - f.eks. glasloft, glasvægge, mandskultur og old-boysnetwork og det dokumenteres, at alle måske i virkeligheden ikke behandles lige og har lige muligheder. Det er ud fra en effektivitetstankegang langt fra tilfredsstillende og kræver handling. Dette mønster viste sig tydeligt i virksomhedernes arbejde for ligestilling af kvinder i 80 erne og 90 erne, og det samme mønster er ved at gentage sig i det etniske ligestillingsarbejde med uendelige rækker af dokumention for mangel på ligebehandling. For at sikre effektiviteten går ledelsen aktivt ind, og nogle virksomheder ansætter eksperter og rådgivere til professionelt at hjælpe med at afdække barrierer og sikre, at alle menneskelige ressourcer udnyttes og får lige muligheder. Det sker bl.a. ved hjælp af ligestillingskonsulenter og etniske konsulenter samt uddannelse af personalemedarbejdere. Da fokus i denne tilgang til ligestilling er på, at vi er ens, fortsætter modstanden mod særinitiativer. Der er ikke mod til at tage fat om nældens rod og fjerne de usynlige mekanismer i organisationen, hvilket kunne sikre alle reelt lige muligheder for at konkurrere på lige fod. Når først disse mekanismer er afdækket, og ledelsen ønsker effektivitet i brug af alle ressourcer, er det dog sværere ikke at gøre noget ved det. 3. Særlige bidrag» Vi er alle forskellige«i denne tilgang er fokus skiftet fra at betone ligheden mellem mennesker og til at værdsætte, at vi er forskellige, samtidig med at alle individer af politiske og etiske grunde har krav på ikke at blive diskrimineret. Organisationer som har denne tilgang kan enten være nogle, som ikke har været plaget af de mest negative dele af ligestillingsarbejdet, hvor al snak om forskelle er»det gør en forskel at turde se dem forskellene«6

7 tabubelagt eller stereotypiseret. Det har man set ske i arbejdet med såvel ligestillingen af kvinder og mænd som med etniske minoriteter. Det kan også være organisationer, som er begyndt at bevæge sig væk fra vi-behandler-alle-ens-tankegangen, fordi analyser har dokumenteret, at det ikke helt er i overensstemmelse med virkeligheden. De skjulte barrierer, glaslofterne, old boys network og Rip, Rap og Rup-effekten er blevet afdækket. Dette så man blandt andet i Danmarks Radio og i DSB i starten af 90erne, hvor man efterhånden begyndte at tale om, hvordan de kvaliteter, hhv. kvinder og mænd bringer til arbejdspladsen, kan bruges kreativt og dynamisk - i mange typer af job og i ledelsen. Det er erfaringer, de fleste har fra deres arbejdsliv og private liv, men som det kan være svært at sætte ord på i kampen mod stereotypisering og imod argumentation for f. eks. mangel på ligeløn og forfremmelser. I ligestillingsarbejdet er forskelle oftere blevet brugt som argumentation for forskelsbehandling end som begrundelse for rummelighed og mangfoldighed. I takt med at det personalepolitiske arbejde har udviklet sig til både at handle om faglige og personlige kvalifikationer er der dog åbnet for en mere differentieret sprogbrug. Den helt nødvendige kamp mod stereotypisering som kvinder er sådan, unge mænd er sådan og muslimske kvinder er sådan - har lagt sproget om forskelle øde. Sprogligt er vi på et meget lavt niveau, når det handler om at turde sætte ord på forskelle i en arbejdspladssammenhæng, og det gælder både mht. køn, alder, etnicitet, seksuel orientering mv. Det er et problem, for sproget er utrolig vigtigt og et altafgørende orienteringspunkt i opbygningen af vores arbejdskultur. Vi ved det godt. I Danmark er vi meget bedre til at fjerne og udjævne forskelle sprogligt - end vi er til at sætte ord på forskellene. Vi kan ikke rigtigt lide dem. Dette blev endnu mere udbredt gennem 80 erne og 90 erne. Et eksempel fra da en ny direktør blev introduceret i en virksomhed: Vi har valgt Ellen Jensen til chef, ikke fordi hun er kvinde, men fordi hun er virksomheden største mandfolk Hvad skulle Ellen Jensen sige til den introduktion? Det er således nødvendigt at udvikle sproget og forståelsen af forskelle, og dette foregår umiddelbart nemmest, når man er blandt sine egne, for så er der nogle grundvilkår, der er accepteret, og som ikke behøver at blive forklaret og forsvaret. Dette var tydeligt f.eks. hos DSB og Danmarks Radio, hvor der blev dannet netværk af kvindelige ansatte fra slutningen af 1980 erne samt gennemført kursusaktiviteter, hvor kvinder og mænd var hver for sig. Det gjorde det lettere at sætte ord på styrker og svaghederne ved egen personlighed og situation, ud fra køn, etnicitet osv., for her kunne man komme om bag stereotyperne og få mange flere nuancer med. Forudsætningen for at kunne tale positivt om forskelle i virksomheden er, at der en klar og ikke diskriminerende politik mod forskelsbehandling og en lige så klar politik for ligebehandling og ligestilling. En anden forudsætning er, at lederne kender forskel på stereotypisering og dialog om forskelle, og at de er veltrænede i at kunne håndtere konflikter mellem mennesker. Faren for stigmatisering og stereotypisering er altid til stede, når man begynder at sætte ord på forskelle. En særlig version af tilgangen særlige bidrag er de virksomheder, der ansætter minoritetspersoner til at betjene deres ligesindede. Dette er især kendt fra USA, hvor banker f.eks. ansætter latino er til at betjene kunderne i de mexicanske bydele og asiater i de asiatiske bydele. Virksomheden bruger disse medarbejderes særlige kompetencer og sprog, men i øvrigt udgør de kun en en- Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 3. årg. nr

8 klave i den eksisterende kultur, og de fastholdes på disse særlige ansættelsesområder. Ely & Thomas (1997) kalder dette en nichestrategi, og gør opmærksom på, at den kan få de pågældende medarbejdere til at føle sig udnyttet, idet de bliver betragtet som specielle medarbejdere, der f.eks. ikke kan gøre karriere andre steder i virksomheden. 4. Mangfoldighed som styrke Vi er alle forskellige, og tilsammen kan vi nå meget. I denne tilgang er der fokus på, at vi er forskellige, og samtidig er synsvinklen lagt på det forretningsmæssige og på resultaterne for virksomheden. I slutningen af 90 erne begyndte man i Danmark at arbejde bredere med ligestilling, idet der blev behov for også at sikre, at etniske minoriteter blev integreret på arbejdsmarkedet og i samfundet. Gæstearbejderstrategien var for længst afdød, og begrebet nydanskere opstod. Mange greb denne integration an, som man havde gjort med ligestilling af kvinder og mænd, nemlig som en sikring mod diskrimination (tilgang 1, 2 eller 3). Nogle virksomheder har taget en bredere og forretningsmæssigt anlagt strategi, blandt andet ud fra erfaringerne med det kønslige ligestillingsarbejde. Det gælder blandt andet TDC, Hewlett-Packard, Ericsson, Post Danmark, 21 st.dk, Zentropa, Københavns Kommune (Se f.eks. Jacobs m.fl. 2001). Denne tilgang er ikke et dansk fænomen, men har især hentet inspiration i ledelsesstrategier fra USA og Canada, hvor man af andre årsager end de danske har arbejdet med diversity management igennem 90 erne. (Se f.eks. Ledelse i dag, nr. 37, 2000) Det er multi-etniske samfund, som både ud fra forretningsmæssige årsager og ressourcebehov, men også ud fra demokratiske og sociale argumenter, har skulle favne mange typer af forskelligheder så som køn, race, etnicitet, religion og tosprogethed. Dette er en helt anden situation end i Danmark, hvor vi stadig kan drøfte, om vi er et multietnisk samfund. Det altafgørende i denne tilgang er, at man knytter behovet for at have medarbejdere med mange typer af forskelle sammen med forretningsstrategien. Vi har brug for forskellene for at komme ud til kunderne med de rigtige produkter, og for at kunne sælge til kunder, vi ellers ikke ville kunne komme i kontakt med. Eller Vi har brug for forskellene til at blive kreative nok til at udvikle nye produkter og sælge dem på nye markeder. Mangfoldigheden i medarbejdergruppen er således et behov og ikke et nødvendig onde, som man skal leve med for at sikre mod diskriminerende og uretfærdig behandling. Fokus flytter fra ikkediskrimination og beskyttelsesmekanismer til en forretningsstrategi. Det at have og bruge mangfoldigheden bliver en værdi, der ofte er skrevet direkte ind i organisationens politik. Til forskel fra den føromtalte nichestrategi inviteres forskellene nu til at influere direkte på virksomhedskulturen og på udviklingen af hele virksomheden. Et andet meget vigtigt skift er, at det ikke længere er et personalepolitisk ansvar at sikre mod diskrimination, men det bliver et ansvar for alle virksomhedens ledere (linjeledelsen) at kunne lede forskelle. Personalefolk skal kunne støtte denne proces ved rekruttering, uddannelsesinitiativer etc., men alle ledere skal kunne praktisere mangfoldighedsledelse på deres egne ansvarsområder i virksomheden. Det befrier mange fra de barrierer, som andet ligestillingsarbejde har lagt, så som Vi skal gøre det af politiske korrekthed eller Det er synd for, så lad os dog. Aktiviteter udført af pligt udløser nemlig modstand og mekanismer, som stiller de anderledes i»det gør en forskel at turde se dem forskellene«8

9 fordringer, vi tidligere beskrev, og vi vil senere komme ind på, hvordan dette kan gøres ud fra visionen om at skabe en inkluderende organisation. Psykologiske mekanismer på spil en umulig situation i forhold til at kunne udføre deres arbejde. Tænk bare på udsagn som Hun fik kun den lederstilling, fordi hun er kvinde. Det betyder, at organisationen skal udvikle et sprog for at udvikle mangfoldigheden, og det betyder, at man skal kunne gøre det klart i sin forretningsstrategi, hvad man har brug for, og hvordan man kan udnytte de forskelle, man har. For selv i den mest homogene grupper er der mange forskelle, men man kan blot have valgt at fokusere på lighederne indtil videre. Som det turde være fremgået, mener vi, at virksomhederne må følge denne fjerde tilgang for at kunne møde de aktuelle ud- Når man begynder at arbejde professio- aktiveres rationel- nelt med mangfoldighed le forretningslogikker, men samtidig kan man ikke undgå, at det også vil udløse en række ikke-rationelle og følelsesmæssige mekanismer (Se også Jacobs m.fl. 2001). For vi har her at gøre med menneskers interaktion og med, hvordan man ser på sig selv og andre. Lige meget om det drejer sig om de negative aspekter ved forskelle, som misforståelser og konflikter, eller om det drejer sig om de positive aspekter, som kreativitet og bedre resultater så er der kraftfulde psykologiske mekanismer på spil. De fører enten til onde cirkler, som deltagerne har svært ved selv at komme ud af, eller de kan føre til positive spiraler, der giver energi og adgang til flere ressourcer. En grundlæggende mekanisme forbundet med forskelle er, at der aktiveres en frygtblandet afstand, når man bliver konfronteret med et menneske, der virker meget anderledes end én selv. Det er en arkaisk rygmarvsreaktion, der stammer fra menneskets fortid, hvor der var livsnødvendige grunde til at være forsigtig overfor det ukendte. Det fremmede er det forkerte. At møde fremmede uden mange forbehold kræver både bevidst tankevirksomhed og bearbejdning af ufordøjede fordomme, for disse mekanismer foregår bag om ryggen på os, før vi har nået at tænke os om. Det er anderledes, når vi rejser og møder de fremmede på deres hjemmebane og vores udebane, for her bliver vi fascinerede af det. Anderledeshed er relativ. På hjemmebane føler vi os mest trygge ved at rykke sammen med dem, der ligner os, for de bekræfter os i, hvad der er rigtigt og forkert. I sociale sammenhænge dannes der ubevidst og umærkeligt en majoritet af personer, der føler, de har noget til fælles, hvorved andre personer hermed er henvist til at være minoriteter. I majoriteten opleves en samhørighed, som giver den enkelte styrke og tryghed, og dette bliver blot stærkere af, at der er nogen udenfor om end de andre også kan virke lidt skræmmende, idet de potentielt truer majoritetens synsvinkel og enighed. Feltet med forskelle er fyldt med magtrelationer, der påvirker udfoldelsesmuligheder og adgangen til ressourcer. Overordnet handler det om magt til at definere, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert, hvad der er indenfor/udenfor, og hvad der er vigtigt/uvæsentligt. I store organisationer har vi set, at svage gruppers problemer kun vanskeligt kommer op til overfladen, og hvis de endelig bliver formuleret, reagerer de stærke grupper ofte med at gå i defensiven eller evt. lige omvendt ved at overdænge de svage med omsorg og hensyn og begge dele er en magtdemonstration, der fastholder dem i deres anderledeshed. Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 3. årg. nr

10 Indtil nu har vi taget begrebet forskelle for givet, selv om forskelle mellem mennesker ikke er noget absolut, men en ret kompliceret størrelse. Man kan opdele forskelle i forskellige niveauer: - de synlige som alder, hudfarve, køn og handicap - dem kan vi vanskeligt skjule eller lægge fra os - dem der er resultat af vores baggrund og livsførelse så som uddannelse, religion, social baggrund, sprog, ægteskabelig status, erfaring og værdier - men der er også mange andre forskelle så som kommunikationsstil, teknisk snilde, interesser, tempo, kreativitet, selvindsigt, ambitioner og samarbejdsevner personlige kvaliteter, der er vigtige for arbejdspladsen. De forskelle, man først tænker på, er formentligt den første kategori det er dem, der af forskellige grunde har været sat på dagsordenen, og man kan ikke undgå at bemærke disse dimensioner. Problemet er, at man kommer til at gøre forskellene absolutte, hvis man tror, der er en direkte sammenhæng mellem de synlige forskelle og de sidstnævnte forskelle. Så er vi tilbage til stereotyperne mænd er sådan og muslimer er sådan. Det er vigtigt at huske, at vi alle både er et køn, har en alder, en social baggrund, en etnisk baggrund osv., og at ingen ønsker at blive reduceret til blot at være repræsentant for en gruppe. De fleste vil gerne betragtes som nuancerede mennesker med mange forskellige dimensioner, men samtidig bevirker de psykologiske mekanismer, at man har det med at putte fremmede mennesker i bås. Forskelle er nemlig ikke noget, der bare er, men i høj grad noget vi selv skaber i situationen. Vi ser og gør forskelle. Bevidst eller ubevidst fokuserer man på ét karakteristika, mens andre dimensioner træder i baggrunden eller bliver helt usynlige. I et rum med mange mænd vil to kvinder skille sig ud, og køn vil ubevidst være på dagsordenen, indtil opmærksomheden henledes på andre forskelle som f.eks. nationalitet eller organisatorisk tilknytning. Hvis der er megen tale og aktivitet omkring én dimension alder og seniorerne f.eks. vil alder være et træk, der uvægerligt tiltrækker sig opmærksomhed i alle mulige sammenhænge, og vigtigheden af alder kommer ud af proportioner, fordi dimensionen står alene. Vi bestemmer ikke selv, hvordan vi bliver opfattet af andre mennesker. Ofte glemmer etniske danskere, at udtrykket med anden etnisk baggrund faktisk dækker over mennesker med meget forskellige etnisk baggrund og kultur, således at der ofte er større forskelle indenfor disse end mellem de etniske danskere og én af grupperne. Det er et eksempel på, at nogle har defineret sig selv som majoritet, og alle dem, der adskiller sig herfra, er så defineret som en minoritet. Udtrykket anden etnisk baggrund er på den ene side udtryk for en opmærksomhed på forskelle, og på den anden side en håbløs forenkling og stereotypi, idet fokus på én forskelsdimension skjuler forskelle internt i denne gruppe. Det er et udtryk for, at forskelle mellem mennesker ikke er noget absolut, men noget vi gør, og at dette er et felt med magtrelationer og psykologiske mekanismer, som man ikke bare sætter sig udenfor. Når man ønsker at udfolde potentialet i forskelle og få en nytte, der kan ses på bundlinien, er det vigtigt, at mangfoldighedsarbejdet foregår professionelt og knyttet til virksomhedens forretningsstrategi, da der er så mange følelser, mekanismer og politiske opfattelser involveret. Det er afgørende, at der arbejdes med flere forskelle på en gang, og at man sørger for, at det både er synlige og usynlige forskelle. Herved insi-»det gør en forskel at turde se dem forskellene«10

11 steres på, at alle medarbejdere skal betragtes som nuancerede individer, og at ingen kan reduceres til at være repræsentanter for en gruppe. Der skal balanceres mellem at se på gruppers fællestræk og fællesinteresser, og på de enkelte individer og deres unikke kombination af kvaliteter og behov. Desuden er skal det være klart, at man ikke arbejder for nogles blå eller brunes øjnes skyld, men for hele virksomheden. Den inkluderende organisa- tion Vi mener, at svaret på virksomhedernes aktuelle udfordringer hedder den inkluderende organisation, hvilket endvidere udfoldes i Jacobs m.fl. (2001) I denne organisation tager man ved lære af de danske og udenlandske erfaringer fra arbejdet med forskelle mellem mennesker, se Wilson (1996). Den inkluderende organisation har til formål at inddrage og understøtte forskelligheder i organisationen. Det kræver forandringer, og det giver forandringer. Målet er at skabe større rummelighed og optimal anvendelse af organisationens forskellige ressourcer, fordi det er en forretningsstrategi, der kan betale sig, og fordi her mødes medarbejdernes ønske om mening og egne udviklingsmuligheder med organisationens rationale og strategi. Den inkluderende organisation har således en positiv tilgang til mennesker og de forskelle, de rummer, idet de bliver set som en ressource for virksomheden og et udviklingspotentiale for både organisationen og medarbejderen. Det anerkendes, at hvis man vil finde og nyttiggøre medarbejdernes unikke potentiale, skal alle ikke behandles ens. Det anerkendes samtidig, at forskelle kan give anledning til gnidninger mellem folk og problemer i virksomheden, men at også de negative aspekter af forskelle rummer vigtig viden og kan anvendes til noget konstruktivt. Det er en utrolig vigtig del af den inkluderende organisation at være opmærksom på, om værdier, procedurer og kulturtræk i virksomheden utilsigtet virker som diskriminerende overfor forskellige grupper af medarbejdere, og at fjerne disse synlige og usynlige barrierer. Hvis organisationen ikke konstant formår at sikre sig mod de usynlige og utilsigtede forskelsbehandlinger, mister den sin troværdighed i forhold til sin forretningsstrategi, og den er endnu dårligere stillet, end hvis den blot havde en ikkediskriminationsstrategi som mål i personalepolitikken (jvf. tilgang 1 og 3 i modellen). Den inkluderende organisation er lige så opmærksom på at forholde sig konstruktivt til de interne forskelle som til forskelle i omverdenen, både når det handler om at matche differentierede krav fra borgere eller marked, og om at opsøge synergi ift. samarbejdspartnere. Det er altafgørende at have en vision om, hvad det er, man vil opnå. At lede mangfoldighed er således midlet, mens den inkluderende organisation er målet. Hver virksomhed må i løbet af sin proces selv konkretisere og få liv i sin vision om den inkluderende organisation, så den bliver relevant og tiltrækkende at stræbe efter både for medarbejderne og for ledelsen. Lad os give et par eksempler på koblingen mellem mangfoldighed og forskellige forretningsstrategier. 1. Fra en bank: Vi har kundegrupper, som vi slet ikke servicerer tilstrækkeligt, f. eks kvindelige iværksættere, visse etniske minoriteter og gifte kvinder med selvstændig økonomi. Der er et stort forretningspotentiale, og vi må finde ud af, hvordan vi når dem. Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 3. årg. nr

12 2. Fra en servicevirksomhed: Vores andel af medarbejdere med anden etnisk baggrund er ringe, og det kan vi ikke forsvare, hverken i forhold til vores sociale ansvar eller i forhold til vores kunder. 3. Fra en international udviklingsorganisation: Vores opgave er at bekæmpe fattigdom, og 70 % af jordens fattigdom er båret af kvinder i udviklingslandene. I vores medarbejdergruppe udgør de vestlige mænd en majoritet, og kvinderne fra udviklingslandene udgør 15 %. Vi har brug for større mangfoldighed i medarbejdergruppen, så vi kan løse opgaven mere kompetent. 4. Fra en virksomhed i den kreative branche: Vores uddannelsesbaggrund og alder er for ens. Hvis vi skal kunne tilbyde vores kunder noget enestående, må vores kreative proces provokeres gennem ansættelse af nogle kolleger med andre uddannelsesbaggrunde og fra forskellige generationer. Eksemplerne er fra virkelighedens verden og viser, at de forretningsmæssige begrundelser er forskellige, alt efter hvad virksomheden laver. Begrundelserne dækker markedssegmenter og konkurrenceforhold (1), image og etik (2), behov for kompetencer og kvalifikationer (3) samt krav om innovation (4). Afslutningsvis gennemgår vi vigtige trin i arbejdet i den inkluderende organisation. Mangfoldighed må således ledes hvordan gør man konkret? Der skal ske forskellige ting i en virksomhed for, at dens mangfoldighed kan udfoldes og bruges som ressource. Der er nok en rækkefølge, men det vigtigste er samtidigheden i de forskellige del-elementer, og at det opfattes som én sammenhængende proces. De virksomheder, som har haft succes med arbejdet, udvikler og justerer til stadighed deres ambitionsniveau og metoder, og ser flere og flere muligheder i arbejdet. De fleste virksomheder som igangsætter en mangfoldighedsstrategi er gamle virksomheder, som i mange tilfælde har traditioner med ligestillingsarbejde inden for køn og måske også etnisk ligestilling. Disse traditioner kan som nævnt være gode afsæt, men det kan også være en barriere. For hvis mangfoldighedsarbejdet identificeres med minoritetstankegangen, har den brede tilgang til mangfoldighed svært ved at blive udfoldet. I få tilfælde er det sket som en integreret proces i en nystartet virksomhed, at mangfoldighedsledelse er blevet integreret i virksomhedsstrategien og virksomhedens værdigrundlag fra starten. Det er blandt andet sket i Danmark, da IT-konsulentfirmaet 21 st.dk blev startet. Denne case er nærmere beskrevet hos Jacobs m.fl Uanset om det handler om en nystartet virksomhed eller en gammel, som skal forandres, er følgende alfa og omega for processens succes: 1. Topledelsen skal gå foran og udstikke de forretningsstrategiske perspektiver og de overordnende mål for arbejdet. I mange tilfælde vil en meget deltagerinvolverende proces give de bedst resultater, idet arbejdet så bliver relevant for så mange som muligt af virksomhedens ansatte. Dette er selvfølgelig nemmest, hvis det er den måde, virksomheden sædvanligvis arbejder på. I andre tilfælde dikterer topledelsen forretningskonceptet, og de enkelte enheder bliver derefter bedt om at udfylde rammerne inden for deres ansvarsområder. Det centrale er, at alle chefer og medarbejdere»det gør en forskel at turde se dem forskellene«12

13 klart og tydeligt ved, hvorfor virksomheden vil arbejde ud fra en mangfoldighedsstrategi. Det kræver, at det formidles til alle, hvad mangfoldighed er, og hvordan den kan bringes i spil i praksis. 2. Der skal opstilles klare mål og fastlægges ansvar. Målene kan opstilles inden for de ledelsesværktøjer, man normalt bruger, f.eks. strategiplaner og ledernes resultatkontrakter. I visse tilfælde udvikler man særlige kontrakter, især i begyndelsesfasen, for at sikre synlighed og bevågenhed. I det omfang de viser sig effektive og indarbejdede, kan de så indarbejdes i de almindelige værktøjer så som medarbejdersamtaler og chefsamtaler. 3. Målene skal kunne måles kvantitativt. Kvantitative mål kan være økonomiske mål, f.eks. for omsætning via kunder i nye målgrupper, og det kan være talmæssige mål f. eks. mål for medarbejderrekruttering inden for nye grupper jf. kvalifikationsprofiler, alder, etnisk baggrund, uddannelse eller handicap. Det kan også være servicemål over for borgere, som kan måles i omfang af betjening af nye målgrupper. 4. Målene skal kunne måles - kvalitativt. Kvalitative mål kan være mål for resultater i interne spørgeskemaundersøgelser, f. eks Lever denne organisation op til sine målsætninger om at være inkluderende ved at give alle de mest optimale muligheder for at udnytte deres ressourcer?. Hvis man allerede har den slags undersøgelser, kan man tilføje nye spørgsmål, eller man kan med fordel starte dem. Det er vigtigt at sikre sig, at man i analysen af resultaterne kan differentiere ift. de dimensioner, der er vigtige. I en organisation viste der sig f.eks. generel tilfredshed med kvindernes mulighed for at avancere, men denne tilfredshed viste sig at dække over store forskelle i vurdering blandt de kvindelige og mandlige ansatte. Det kan også være mål i kundeanalyser så som Er du tilfreds med den service, du har fået?, hvor det vigtige altså er, at resultaterne kan opgøres på de nye målgrupper, som forretningsstrategien har udpeget som centrale. Erfaringer fra sådanne analyser er, at de er nyttige til at checke om virksomhedskulturen ændrer sig, og til at af- eller bekræfte forestillinger, så der ikke opstår nye myter. Nogle synes ikke, der er sket noget - Vi fortsætter i de gamle spor - mens andre siger Vi har virkelig ændret os. Det kan man bruge megen energi på at drøfte, hvis man ikke dokumenterer via klimaundersøgelser, medarbejderinterview og lignende. 5. Resultaterne skal kommunikeres ærligt og synligt for hele organisationen. Det er vigtigt for troværdigheden i strategien, at målene kommunikeres ud til hele virksomheden både målene for de enkelte enheder og for den overordnede strategi. Lige så vigtigt er det, at resultaterne for de enkelte enheder og for virksomheden som helhed kommunikeres, så alle har en mulighed for at følge med, og se egne og andres resultater. I meget konkurrenceprægede virksomheder har det vist sig, at det at ligge bagud i forhold til de andre, er mindst lige så stort et incitament for at forbedre sig, som det at ligge i toppen. Man forbedrer sig så at sige nedefra. 6. Der skal følges op og belønnes. De værktøjer, man generelt bruger til belønning, er lige så nyttige til dette formål som til andre formål, hvor man vil forandre og flytte kulturen. Virksomheden bør vise sin troværdighed ved at belønne resultater på mangfoldighedsområdet, f. eks gennem bonussystemer, tillæg, forfremmelser og lignende. Den egentlige prøve på virksom- Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 3. årg. nr

14 hedens seriøsitet med hensyn til målene for mangfoldighedsledelse står sin prøve her. Medarbejdere og chefer er kloge folk. Hvis det ikke belønnes, at man når sine mål og bidrager til virkeliggørelse af organisationens strategi, satser medarbejdere og chefer i stedet deres energi der, hvor det belønnes enten i form af kroner og ører eller i form af forfremmelser og tildeling af de gode opgaver. 7. Skab dialog på tværs. Det er vigtigt, at der igangsættes initiativer, der skaber dialog på tværs af organisationen og bringer forskellige typer mennesker i kontakt med hinanden. Det kan gøres på medarbejderseminarer, men også via mentor-ordninger og jævnlige muligheder for udveksling af erfaringer. Hertil kommer ledertræning i interkulturelle færdigheder og i håndtering af kritiske situationer, hvilket både højner virksomhedens kompetencer og giver anledning til udvikling af sproget om forskelle, så det hæver sig ud over stereotypierne. Det kan være givtigt at bruge Myers-Briggs Type Indikator (MBTI) til at sætte ord på nogle af de personlighedsmæssige forskelle mellem medarbejderne, idet disse vil gå på tværs og opbløde andre forskelsdimensioner, se f.eks. Kroeger & Thuesen( 1993). Det er ligeledes en god idé at bruge anerkendende metoder, så der fokuseres på ressourcer og muligheder, samt at lære medarbejderne forskellige metoder til dialog og problemløsning. Gennem involvering og nye konstellationer bliver mangfoldighedsarbejdet relevant for flere medarbejdere og derfor mere givende for virksomhen Litteratur Alvesson, M. & Billing, Y.D. (1997): Kon och organization, London, SAGE Publications Ltd. Belbin, M. (1981): Management Teams. Why they Succeed or Fail. London, Oxford Press Ely, R.J., Thomas, D.A. & Ely. E.J. (1996): Making Differences Matter: A New Paradigm for Managing Diversity, Harvard Business Review (September- October, 1996) NB PLUM Kroeger, O. & Thuesen, J.M. (1993): Type Talk at Work. Dell Publishing, New York Jacobs, B., Lützen, D.C. & Plum, E. (2001): Mangfoldighed som virksomhedsstrategi- på vej mod den inkluderende organisation, København, Gyldendal Justesen, S. (2001): Innoversity. A study of the dynamics inherent in the relationship between innovation and diversity, Working Paper 6, 2001, Handelshøjskolens Institut for Ledelse, politik og filosofi Ledelse i dag (temanummer om mangfoldighed), nr. 37, marts 2000 Wilson, T. (1996): Diversity at Work. The Business Case for Equity, Toronto, John Wiley & Sons»Det gør en forskel at turde se dem forskellene«14

15 Anette Steen Pedersen er cand.mag. i dansk og fransk, ASP Consult, ledelseskonsulent i organisationsudvikling, mainstreaming, ligestilling og mangfoldighed. Elisabeth Plum er mag. art i kultursociologi, og ledelseskonsulent med firmaet Plum & Co., der arbejder med forandringsledelse, teambuilding, fusioner og mangfoldighed, Tidsskrift for ARBEJDSLIV, 3. årg. nr

»Det gør en forskel at turde se dem forskellene«

»Det gør en forskel at turde se dem forskellene« KRONIK Anette Steen Pedersen og Elisabeth Plum»Det gør en forskel at turde se dem forskellene«om mangfoldighedsledelse som virksomhedsstrategi Forskelle i medarbejdergruppen er en uudnyttet ressource i

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Fødevareministeriets personalepolitiske paraply

Fødevareministeriets personalepolitiske paraply Fødevareministeriets personalepolitiske paraply Fælles rammer - Overordnede målsætninger Fødevareministeriets mission er at skabe rammer for bæredygtig og sikker fødevareproduktion og et udviklingsorienteret

Læs mere

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Indholdsfortegnelse 1. Ringsted Kommunes overordnede mål med integrationspolitikken er:...3

Læs mere

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion DFDS politik for mangfoldighed & inklusion 1 Mangfoldighed som værdibidrag... Error! Bookmark not defined. Mangfoldighedsvision... Error! Bookmark not defined. Politikker... 4 Hvordan arbejder vi med mangfoldighed?...

Læs mere

Ligestillingspolitik

Ligestillingspolitik Ligestillingspolitik Indledning Ligestillingspolitikken indgår som et led i Silkeborg Kommunes overordnede personalepolitik og beskriver nogle grundlæggende holdninger til ligestilling og rummelighed vedrørende

Læs mere

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune 2013 HR og Personalejura 29-10-2013 Baggrund Lyngby-Taarbæk Kommune har en lang tradition for at sætte ligestilling på dagsordenen. Gennem næsten 20 år havde

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling/magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 13.

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling/magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 13. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling/magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 13. februar 2015 Charter for mangfoldighed 1. Resume Aarhus Kommune

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG RESPEKT Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Næstved Faxe OMSORG

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 1 Netværk om mangfoldighedsledelse

Nyhedsbrev nr. 1 Netværk om mangfoldighedsledelse Nyhedsbrev nr. 1 Netværk om mangfoldighedsledelse Dette nyhedsbrev er det første i en række nyhedsbreve om ledelse af mangfoldighed og de emner, der ligger inden for området. Nyhedsbrevet bliver udgivet

Læs mere

Velkommen. Mangfoldighed og CSR Midlet til at inkludere uudnyttede talenter? Page 1

Velkommen. Mangfoldighed og CSR Midlet til at inkludere uudnyttede talenter? Page 1 Velkommen Mangfoldighed og CSR Midlet til at inkludere uudnyttede talenter? Page 1 DIALOG Drøft med sidemanden hvordan DIN virksomhed arbejder med at inkludere uudnyttede talenter. 5 min. 2 Cranet konference

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

Virksomhedernes Sociale Barometer

Virksomhedernes Sociale Barometer Virksomhedernes Sociale Barometer 1. Vi er en socialt ansvarlig og rummelig virksomhed Socialt engagement og rummelighed er en integreret del af vores virksomhed. Vi er åbne over for at ansætte personer

Læs mere

Mangfoldighed en del af innovation

Mangfoldighed en del af innovation Mangfoldighed en del af innovation 1 DAMVAD kort fortalt København, Oslo Marked Akademiske partnere 40 medarbejdere 11% Økonom 32% Cand.merc 36% Naturvidenskab 3% 18% Statskundskab og samfundsvidenskab

Læs mere

Personalepolitik for Holstebro Kommune

Personalepolitik for Holstebro Kommune Tiltrækning, rekruttering og fastholdelse Personalepolitik for Holstebro Kommune Politikken omfatter Tiltrækning, rekruttering og fastholdelse Seniorer Socialt ansvar Ligestilling Integration Fratrædelse

Læs mere

Plads til alle. Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen. Plads til alle - mangfoldighedspolitik for

Plads til alle. Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen. Plads til alle - mangfoldighedspolitik for Plads til alle Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen Plads til alle - mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen I Frederikshavn Kommune ønsker vi at tilbyde vores ansatte de bedste

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

GEUS PERSONALEPOLITIK

GEUS PERSONALEPOLITIK OKTOBER 2012 GEUS PERSONALEPOLITIK G E U S FORORD Det er afgørende, at GEUS mission, vision og værdier understøttes af en personalepolitik. GEUS overordnede vision: Geologi for et samfund i forandring

Læs mere

People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler

People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler People Test 360 - PT360 Performance PT360 måler fokuspersonens performance på fem ledelsesmæssige ansvarsområder. Fokuspersonens

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Mangfoldighedsledelse

Mangfoldighedsledelse Mangfoldighedsledelse - med fokus på forskellighed fremfor enshed som ideal Marie Louise Berg Mortensen & Pernille Marie Lind Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

TEMADRØFTELSE 1 B. Nøgler til bedre rekruttering

TEMADRØFTELSE 1 B. Nøgler til bedre rekruttering TEMADRØFTELSE 1 B Nøgler til bedre rekruttering Inge-Lisbeth Nygaard, Århus Kommune Astrid Jensen, Sønderborg Kommune Henrik Sønderskov, Forsvaret Jawad Sundoo, Forsvaret Kirstine Østergaard, Undervisningsministeriet

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Køn Helsingør Kommune stræber efter at skabe en afbalanceret kønsfordeling blandt de ansatte i afdelinger og på de forskellige ledelsesniveauer.

Køn Helsingør Kommune stræber efter at skabe en afbalanceret kønsfordeling blandt de ansatte i afdelinger og på de forskellige ledelsesniveauer. Helsingør Kommunes Ligestillingspolitik Indledning Helsingør Kommune arbejder målrettet for ligestilling og betragter alle medarbejdere som ligestillede uanset køn, alder, handicap, seksuel orientering,

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

for helheden Vi udviser rettidig omhu Vi gør det! Synergi

for helheden Vi udviser rettidig omhu Vi gør det! Synergi Anerkendelse Vi har en positiv tilgang til hinanden Vi vil anerkendende ledelse Vi fremmer arbejdsglæden og det gode kollegiale fælleskab Vi skaber positiv sammenhæng mellem værdier og dagligdag! Sig det...

Læs mere

Ligestillingsredegørelse 2011 Nyborg Kommune Kvinder skal springe ind i kampen om topposterne og mændene skal springe ind i ligestillingsdebatten.

Ligestillingsredegørelse 2011 Nyborg Kommune Kvinder skal springe ind i kampen om topposterne og mændene skal springe ind i ligestillingsdebatten. hklljkkjnionny8 Ligestillingsredegørelse 2011 Nyborg Kommune Kvinder skal springe ind i kampen om topposterne og mændene skal springe ind i ligestillingsdebatten. 1 Indhold Krav til ligestillingsredegørelser

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Talent management perspektiver, dilemmaer og praksis Henrik Holt Larsen Samfundslitteratur 340 sider 379 kr.

Talent management perspektiver, dilemmaer og praksis Henrik Holt Larsen Samfundslitteratur 340 sider 379 kr. Talentudvikling er en ny disciplin i virksomhederne Professor Henrik Holt Larsen har skrevet en nødvendig og spændende bog om at identificere og udvikle talenter. Virksomhederne kan lære noget af Dansk

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Danmarks Bedste Arbejdspladser

Danmarks Bedste Arbejdspladser Danmarks Bedste Arbejdspladser Kim Møller Great Place to Work Institute 1. februar 2007 Baggrund og historie Argentina Belgien Brasilien Canada Chile Colombia Danmark Ecuador England Finland Frankrig Grækenland

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS

Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS 1 indhold 3 Forord 4 Hovedkonklusioner 5 Baggrund for undersøgelsen 6 7 Sygefravær og medarbejdertilfredshed 8 Tre væsentlige faktorer 9 Den gode mangfoldighedsleder

Læs mere

CSR-rapport 2014/15 Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a

CSR-rapport 2014/15 Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a CSR-rapport 2014/15 Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a PwC s forretning er betinget af vores evne til at tiltrække, udvikle og fastholde de dygtigste i branchen. 2 PwC

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

INSPIRATION TIL DIALOG - SAMMENLIGNENDE SKEMA VÆRKTØJSKASSE CENTRALRÅDETS PERSONALEPOLITISKE UDVALG

INSPIRATION TIL DIALOG - SAMMENLIGNENDE SKEMA VÆRKTØJSKASSE CENTRALRÅDETS PERSONALEPOLITISKE UDVALG INSPIRATION TIL DIALOG - SAMMENLIGNENDE SKEMA VÆRKTØJSKASSE CENTRALRÅDETS PERSONALEPOLITISKE UDVALG INSPIRATION TIL DIALOG Generelle henvendelse om Statens personale- og kan ske til: eller Personalestyrelsen

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER

MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL MANGFOLDIGHED OG LIGESTILLING Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring. P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling

Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Layout:

Læs mere

Etnisk Jobteam i Odense Kommune

Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam ligger midt i Vollsmose og er af den grund ikke kun kulturelt, men også fysisk midt i hjertet af Odense Kommunes integrationsarbejde. Etnisk Jobteam er et

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Holstebro Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Talepunkter Poul-Erik Pedersen Mangfoldighedsledelse 7.maj. Mangfoldighedsledelse på danske arbejdspladser hvor står vi?

Talepunkter Poul-Erik Pedersen Mangfoldighedsledelse 7.maj. Mangfoldighedsledelse på danske arbejdspladser hvor står vi? Talepunkter Poul-Erik Pedersen Mangfoldighedsledelse 7.maj Mangfoldighedsledelse på danske arbejdspladser hvor står vi? Først og fremmest tak for invitationen og muligheden for at tale ved denne konference.

Læs mere

Virksomhedernes holdninger til ansættelse og beskæftigelse af seniorer. - En spørgeskemaundersøgelse

Virksomhedernes holdninger til ansættelse og beskæftigelse af seniorer. - En spørgeskemaundersøgelse . - En spørgeskemaundersøgelse Marts 2003 Forord Vi hører ofte udtalelser om, at de ældre medarbejdere bør blive på arbejdsmarkedet så længe som muligt. Ikke mindst set i lyset af de faldende årgange.

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

FÆLLESMØDE NR. 5 MARTS,

FÆLLESMØDE NR. 5 MARTS, FÆLLESMØDE NR. 5 MARTS, 2007 Formål med fællesmøde nr. 5 At få indblik i: Hvad er forandringsledelse for en størrelse?. Hvordan en forandringsproces kan gribes an?. En forandringsproces fra det virkelige

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Middelfart Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015.

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.

Læs mere

Why Diversity Matters!

Why Diversity Matters! Etnisk X-Faktor Why Diversity Matters! 25. Maj 2010 Mette Skovbjerg msk@cifs cifs.dk Mangfoldighed Mangfoldighed handler om at se det enkelte menneske som unikt, og om at betragte forskelle mellem mennesker

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

innovation tilfredshed nye produkter nye markeder effektivitet branding sammenhæng

innovation tilfredshed nye produkter nye markeder effektivitet branding sammenhæng innovation tilfredshed nye produkter nye markeder effektivitet branding sammenhæng Torben Møller-Hansen, Direktør Foreningen Nydansker Stiftet i 1998 Formål: At nedbryde barrierer mellem nydanskere og

Læs mere

DI s Mangfoldighedsundersøgelse 2010

DI s Mangfoldighedsundersøgelse 2010 DI s Mangfoldighedsundersøgelse Undersøgelsesrapport Hvordan står det til med mangfoldighedsindsatsen? December 1 Forord Danmark står overfor en vækstudfordring nu og i fremtiden. Vækst skabes gennem produktivitetsudvikling,

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

ligestillingspolitik En rummelig arbejdsplads giver plads til kreativitet og nytænkning En ligeværdig arbejdskultur

ligestillingspolitik En rummelig arbejdsplads giver plads til kreativitet og nytænkning En ligeværdig arbejdskultur ligestillingspolitik En ligeværdig arbejdskultur Den familievenlige arbejdsplads sikrer en sammenhæng mellem familieliv og arbejdsliv Ly n g by-ta arbæk Kommune En rummelig arbejdsplads giver plads til

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters departement 1 Indhold Status om ligestilling fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters departement 3 Ligestillingsindekset

Læs mere

Vi arbejder med de menneskelige aspekter, der ligger under overfladen. og skaber udvikling. PMI Personal Management International

Vi arbejder med de menneskelige aspekter, der ligger under overfladen. og skaber udvikling. PMI Personal Management International Vi arbejder med de menneskelige aspekter, der ligger under overfladen og skaber udvikling Personligt Lederskab Organisationer Personer Kick-off Workshops Teambuilding Krisehjælp Coaching PMI Personal Management

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Har din virksomhed en

Har din virksomhed en SÅDAN Har din virksomhed en SÅDAN rekrutteringsstrategi? DI SeRViCe DI giver dig gode råd til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere Kampen om medarbejderne er i gang Medarbejderne er et af de vigtigste

Læs mere

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets

Læs mere

Vi søger derfor en stærk og kompetent profil, som sammen med os andre kan løfte et i forvejen velfungerende UU til et endnu bedre sted.

Vi søger derfor en stærk og kompetent profil, som sammen med os andre kan løfte et i forvejen velfungerende UU til et endnu bedre sted. Job- og personprofil for Leder af UU-Nordvestjylland Indledning Vores UU-leder har besluttet at gå på pension efter et markant virke som leder af UU-Nordvestjylland. Vi søger derfor hans afløser til tiltrædelse

Læs mere

Teams der vinder! - Samarbejde, der rykker

Teams der vinder! - Samarbejde, der rykker Teams der vinder! - Samarbejde, der rykker De gør de på håndboldlandsholdet. De gør det i guldkajakken. Og de gør det mange andre steder i sportens verden de vinder ved at samarbejde effektivt. De udnytter

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Familievenlig chef. Hvad betyder dette, og hvorfor taler vi om den familievenlige chef?

Familievenlig chef. Hvad betyder dette, og hvorfor taler vi om den familievenlige chef? Familievenlig chef Hvad betyder dette, og hvorfor taler vi om den familievenlige chef? Udarbejdet af: Kilde: Image courtesy of digital art at FreeDigitalPhotos.net Helle Rosdahl Lund Center for Balance

Læs mere

Anerkendende ledelse i staten. December 2008

Anerkendende ledelse i staten. December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten Udgivet december 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er udelukkende udsendt

Læs mere

DET FAGLIGE ARBEJDE OG FORBUNDET - STRATEGI

DET FAGLIGE ARBEJDE OG FORBUNDET - STRATEGI 23. MARTS 2015 JRC / LDG 201403377 DET FAGLIGE ARBEJDE OG FORBUNDET - STRATEGI Ansvarsområdet har ved udarbejdelse af strategi taget udgangspunkt i de af landsmødet vedtagne indsatsområder og ansvarsområdets

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

Generation mewe og rekruttering anno 2011.

Generation mewe og rekruttering anno 2011. Reflexen. Tidsskrift for uddannelser ved Institut for Uddannelse, læring og Filosofi, Aalborg Universitet Mette Bidstrup Holmgaard Stud.mag. i Læring og forandringsprocesser Institut for Uddannelse, læring

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori

Læs mere

Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund

Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Side 1 af 6 22.06.15 22:31 Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Kontakt Journalist RASMUS GIESE JAKOBSEN: RAGJ@kl.dk Andelen af kommunalt ansatte med ikkevestlig baggrund er steget

Læs mere

Lyngby-Taarbaek Kommune

Lyngby-Taarbaek Kommune Lyngby-Taarbaek Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015.

Læs mere

Artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering Er det ikke ligesom vi plejer eller.? 19. November 2012 Hverdagsrehabilitering Resultatorienteret SundhedsPartner Agenda Kort intro Overskriften Mellemlederen i forandring og ledelse Hvorfor er det SÅ

Læs mere

Sådan tiltrækker virksomheder de mest eftertragtede medarbejdere

Sådan tiltrækker virksomheder de mest eftertragtede medarbejdere Sådan tiltrækker virksomheder de mest eftertragtede medarbejdere en undersøgelse af en high performers præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moment Professionals undersøgelse viser, at udviklingsmuligheder

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Selvevalueringsmetode

Selvevalueringsmetode Selvevalueringsmetode XX 79 Selvevalueringsmetode Hvis vi ikke stræber efter at blive bedre, hører vi op med at være gode. Oliver Cromwell (1599-1658) Konkretiseringen af kodeks repræsenterer ikke mindst

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere