Projekt Brugertilfredshed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt Brugertilfredshed"

Transkript

1 0 Projekt Brugertilfredshed Et udviklingsprojekt med fokus på kommunikation i forhold til 3 indsatsområder Systemet med personlig læge og personlig sygeplejerske Inddragelse af patienten i beslutninger om udskrivelsen Patientens oplevelse af ventetid Anne Schantz Juutilainen, Klinisk oversygeplejerske Ortopædkirurgisk Afdeling M Bispebjerg Hospital 2006

2 1 Kommentar til billedet på forsiden: I forhold til at komme udefra og kigge ind i afdeling M som organisation, er projektlederrollen som en pind i en myretue. En der i kraft af sin opgave kommer til at skabe uorden! Selvom afdelingen for en periode har fået en gæst der roder lidt, får det den betydning at personalet ser på sin egen sti i tuen, hvilket er det første skridt på vejen i en forandringsproces med kommunikative kompetencer. Rapporten er udarbejdet af Anne Schantz Juutilainen, Klinisk oversygeplejerske Ortopædkirurgisk Afdeling M Bispebjerg Hospital August 2006

3 2 INDHOLDSFORTEGNELSE RAPPORTENS OPBYGNING OG LÆSEVEJLEDNING 4 PRÆSENTATION AF PROJEKT BRUGERTILFREDSHED 4 Indledning...4 Baggrund for Projekt Brugertilfredshed...5 Hypoteser om ortopædkirurgiske patienters tilfredshed...5 Monitorering af ortopædkirurgiske patienters tilfredshed...7 Afdeling M som forandringsvillig organisation...9 Projektets formål...9 Projektets mål...9 Metodevalg i projektet...10 Strategi for læring og forandringer i organisationen indsatsområde: Personlig læge og personlig sygeplejerske...12 Baggrund for indsatsområdet...12 Introduktion til kapitlet...12 Hypoteser...12 Metode til indsamling af erfaringer fra personale og patienter...13 Analyse og konklusion på fokusgruppe- og patientinterviews...15 Konklusion og anbefalinger for indsatsområdet indsatsområde: Inddragelse af patienten i beslutninger om udskrivelsen...21 Baggrund for indsatsområdet...21 Formål...21 Beskrivelse af problemet...22 Metode til udvikling og afprøvning af redskaber...23 Konklusion og anbefalinger for indsatsområdet indsatsområde: Patientens oplevelse af ventetid...29 Baggrund for indsatsområdet...29 Introduktion til kapitlet...29 Metodebeskrivelse...29 Formål og mål...30 Hypoteser...30 Interessenter...31

4 3 Vurdering af instrukser og dokumentationsredskaber...33 Erfaringer fra SAS International Airlines...34 Temadage om ventetider :1 Kommunikationstræning kursus med skuespillere...36 Kommunikationsredskab til samtale om ventetid...38 Fokusperiode på MMO...39 Konklusion og anbefalinger for indsatsområdet...41 SAMLET KONKLUSION FOR DE TRE INDSATSOMRÅDER 44 Høj grad af involvering...44 Tværfaglighed...44 Har projektet medført forandringer?...45 Hvad viser svarene fra telefoninterviewene...46 PERSPEKTIVERING 48 Bilag 1 Monitorering af patientoplevet kvalitet på ortopædkirurgiske afdelinger/afsnit...50 Bilag 2 Gennemgang af opgørelserne i telefoninterviewene fra 1. kvartal Bilag 3 Interviewguide til Fokusgruppeinterview med Ildsjæle...59 Bilag 4 Eksempler på kommunikation med patienter der venter i ambulatoriet...60 Bilag 5 Nøglepersoners opgave i fokusperioden for patienters oplevelse af ventetid...61 Bilag 6 Guide for fokusgruppeinterview Ventetider MMO...62

5 4 Rapportens opbygning og læsevejledning Denne rapport indleder med et kapitel med præsentation af projektet, baggrund, evalueringsmetode samt de pædagogiske overvejelser projektet er baseret på. Hernæst følger tre kapitler med hvert af de tre indsatsområder. Hvert kapitel afsluttes med konklusioner og anbefalinger for indsatsområdet. De tre kapitler kan læses uafhængigt af hinanden. To af indsatsområderne, Personlig læge og personlig sygeplejerske og Patientens oplevelse af ventetid er bygget op med observationsperiode, interviews og analyse. Indsatsområdet Inddragelse af patienten i beslutninger om udskrivelsen er grebet anderledes an med afprøvning af forskellige redskaber på temadage og kapitlet indeholder ikke en samlet analyse. Rapportens sidste kapitler er overordnede konklusioner og kommentarer til metoden samt til de temaer, som har været gennemgående i projektet og det afsluttes med en perspektivering. Præsentation af Projekt Brugertilfredshed Indledning Ideen til Projekt Brugertilfredshed opstod da Ortopædkirurgisk Afdeling M, Bispebjerg Hospital, som led i en patienttilfredshedsundersøgelse, fik resultaterne der viste store udviklingsmuligheder. Afdelingen ønskede derfor at gøre en indsats for at forbedre patientens oplevelse af indlæggelsen. Projektet har haft til hensigt at pege på forandringsmuligheder inden for tre udvalgte indsatsområder: 1. indsatsområde: Systemet med personlig læge og personlig sygeplejerske 2. indsatsområde: Inddragelse af patienten i beslutninger om udskrivelsen 3. indsatsområde: Patientens oplevede ventetid Fælles for de tre indsatsområder har været at de fokuserede på kommunikationen mellem patienten og personale. Det ligger uden for projektets rammer at forandre organisatoriske og strukturelle faktorer, men muligvis kan erfaringerne fra projektet også pege på forandringsmuligheder inden for disse områder. Projekt Brugertilfredshed forløb i perioden 1/ til 31/

6 5 Baggrund for Projekt Brugertilfredshed Afdeling M har siden begyndelsen af 2005 deltaget i pilotprojektet Patientoplevet kvalitet på ortopædkirurgiske afdelinger 1 som ledes af Enheden for Brugerundersøgelser. I pilotprojektet telefoninterviewes udskrevne patienter fra 10 ortopædkirurgiske afdelinger i hhv. H:S, Københavns Amt og Frederiksborg Amt. Undersøgelsen omfatter omkring 70 patienter i hvert kvartal fra hver af de involverede afdelinger. Patienterne ringes op og interviewes af Vilstrup Analyseinstitut, hvorefter Enhed for Brugerundersøgelser bearbejder og videresender resultaterne til de respektive afdelinger. De anvendte spørgsmål fremgår af bilag 1. Tre indsatsområder i afdeling M s Projekt Brugertilfredshed er valgt med udgangspunkt i en analyse af svarene fra telefoninterviewene fra 1. kvartal (bilag 2) Pilotprojektet Patientoplevet kvalitet på ortopædkirurgiske afdelinger var berammet til 5 kvartaler i perioden 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006, hvilket betød at det kun var muligt at følge selve undersøgelsesfasen i Projekt Brugertilfredshed. I Projekt Brugertilfredshed vil en forandring først kunne forventes efter den egentlige implementeringsfase, der ligger efter projektperiodens afslutning og derfor blev pilotprojektperioden Patientoplevet kvalitet på ortopædkirurgiske afdelinger, på opfordring fra Afdeling M, forlænget med yderlig tre kvartaler. Hypoteser om ortopædkirurgiske patienters tilfredshed Resultaterne i en landsdækkende undersøgelse: Patientens oplevelser på landets sygehuse viser en klar tendens til at store og østdanske sygehuse opnår dårligere resultater end de små og vestdanske sygehuse. Det er ifølge undersøgelsen ikke muligt at se om forskellen skyldes at sygehusene vest for Storebælt er bedre til at skabe gode oplevelser for patienterne eller om kulturelle og sociale faktorer giver mindre positive svar øst for Storebælt. Denne tendens virker dog til at være faldende i de landsdækkende undersøgelser der er foretaget i og Når man sammenligner tilfredsheden hos patienter fra de forskellige sygehusspecialer er der tilsyneladende større utilfredshed hos ortopædkirurgiske patienter. Dette viser sig i både H:S 1 2 Landsdækkende Patienttilfredshedsundersøgelse Patienters vurdering af landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt patienter. 3 Landsdækkende Patienttilfredshedsundersøgelse Patienters vurdering af landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt patienter. 4 Den landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt indlagte patienter. Undersøgelserne er foretaget af Enheden for Brugerundersøgelser, på vegne af Amterne, H:S og indenrigs- og sundhedsministeriet. Undersøgelserne kan rekvireres på:

7 6 spørgeskemaundersøgelse fra 2004 og 2005/6 5. Der kan være mange forklaringer på dette. En af forklaringerne kan være at der på en ortopædkirurgisk afdeling er mange sygeplejersker der er i deres første ansættelse efter uddannelsen og at de derfor har mindre praksiserfaring. En anden forklaring kan være at lægernes kontakt med den enkelte patient er begrænset, da en del af processen med diagnosticering og valg af behandlingsform ofte foregår på røntgenkonferencer og at kerneydelsen, at operere, foregår på operationsgangen hvor der er begrænset kommunikation med patienten. I travle situationer sker det ofte at kommunikationen med patienten nedprioriteres. Vi har erfaring med at patienternes forventninger til funktionsniveauet ofte overstiger realiteterne. Denne faktor mener vi er speciel for det ortopædkirurgiske speciale. Ofte er der, efter at bruddet er helet, let nedsat funktion eller varige men, så som smerter eller moderat hævelse. Dette er ikke i overensstemmelse med patienternes forventninger om at funktionen bliver fuldstændig som før bruddet opstod. Dette mener vi kan være med til at præge patientens oplevelse af indlæggelsen og kan være en medvirkende faktor til at ortopædkirurgiske patienter tilsyneladende svarer mere negativt på spørgsmålene om tilfredshed. En stor del af de ortopædkirurgiske patienter er akut indlagt og de er fra det ene øjeblik til det andet revet ud af deres dagligdag. De ser ikke sig selv som syge, de skal jo bare sættes sammen og har på den måde svært ved at acceptere situationen. En overvejende del af kommunikationen med ortopædkirurgiske patienter handler om at finde fejlen i bevægeapparatet. Dette kan stort set gøres uden patientens tilstedeværelse og kommunikationen bliver måske meget kort og informativ. Dette stemmer formentlig ikke overens med patientens behov for at vi forholder os til hans samlede livssituation. Uanset forskellige hypoteser om årsager til at ortopædkirurgiske patienter generelt svarer mere negativt, kan det ikke bortforklare de svar der er i telefoninterviewene og andre undersøgelser. Intentionen med projektet er at udvikle personalets kommunikative kompetencer for at bedre patienttilfredsheden. 5 Patienters vurdering af hospitalsafdelinger i H:S 2004 Spørgeskemaundersøgelse blandt patienter. Patienters vurdering af hospitalsafdelinger i H:S 2005/6 Spørgeskemaundersøgelse blandt patienter. Rapporten er udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af H:S. Kan findes på H:S hjemmeside: samt på:

8 7 Monitorering af ortopædkirurgiske patienters tilfredshed Der foretages mange forskellige patienttilfredshedsundersøgelser både lokalt og på landsplan. I tabel 1 ses data fra telefoninterviewene, fra Den Landsdækkende Patienttilfredshedsundersøgelse og H:S Patienttilfredshedsundersøgelse. Skemaet viser udvalgte spørgsmål som retter sig direkte mod de tre indsatsområder i Projekt Brugertilfredshed. Tabel 1 Skemaet læses således: Ovenstående skema er sammensat af udvalgte spørgsmål der omhandler de tre indsatsområder i Projekt Brugertilfredshed. Numrene på spørgsmålene samt formuleringen stammer fra interviewguiden fra telefoninterviewene (se bilag 1). I kolonnerne med H:S og de nationale resultater, er der refereret til spørgsmålsnumre i de respektive kilder. Ordlyden er ikke den samme men indholdet stemmer overens. Svarene der er angivet i % point er i alle undersøgelserne et udtryk for forbedringspotentialet, dvs. et tal for patientens negative opfattelse og derfor et udtryk for en udviklingsmulighed. Afhængigt af spørgsmålets karakter svares der med ja/nej eller med flere svarmuligheder som fx dårlig/meget dårlig. Der hvor der er flere negative svarmuligheder udgør de tilsammen forbedringspotentialet.

9 8 Et eksempel fra telefoninterview 1. kvartal 2005: Spørgsmål 4: Oplevede du at der var 1-2 læger på afdelingen, der havde særligt ansvar for behandlingen? De 13 % Ved ikke fortæller reelt ikke noget om hvad udsagnet er udtryk for, hvilket gør tolkningen af forbedringspotentialet usikker. For nærmere indblik i de forskellige metoder henvises der venligst til de respektive kilders metodeafsnit. H:S undersøgelsen fra 2005/6 har sammenfaldende udtræksperiode 6 med telefoninterviewene i 4. kvartal Når man sammenligner de landsdækkende undersøgelser og H:S undersøgelserne, som begge er spørgeskemaundersøgelser, med Monitorering af ortopædkirurgiske patienter som er en telefoninterviewundersøgelse, viser det sig at der er forskel på resultaterne. Dette er problematisk når kvalitetsarbejdet skal evalueres. Det kan være vanskeligt at vurdere, hvilke svar man skal anvende. For eksempel er der i spørgsmål 4 (tabel 1) 12,6 % forskel på resultaterne fra samme udtræksperiode i henholdsvis telefoninterviewet og H:S spørgeskemaundersøgelse. Ligeledes giver formuleringen af spørgsmålet i de forskellige typer af undersøgelser vanskeligheder. Spørgsmålet om ventetid er i både H:S undersøgelsen og den landsdækkende undersøgelse formuleret således: I hvilken grad oplevede du under indlæggelsen, at der opstod ventetider på undersøgelser og behandling, der forlængede dit ophold? At indlæggelsen bliver forlænget af ventetiden er et kriterium der ikke indgår i spørgsmålet i telefoninterviewet, hvor der spørges til patientens opfattelse af om ventetiden var unødvendig. Svarene i telefoninterviewene siger således ikke noget om hvorvidt ventetiden forårsagede forlængelse af indlæggelsen. I forhold til spørgsmålene om patientens oplevelser med inddragelse i beslutninger (se spørgsmål 12, 13 og 14 i tabel 1) er en sammenligning mellem telefoninterviewundersøgelsen og spørgeskemaundersøgelserne ikke mulig da formuleringerne i de to forskellige undersøgelsesmetoder vurderes til at ligge så langt fra hinanden at det ikke findes rimeligt at sammenligne. 6 Udtræksperiode: De patienter der ringes op er tilfældigt udvalgt, fra en liste over alle udskrevne patienter, der har været indlagt i en given periode.

10 9 Afdeling M som forandringsvillig organisation Ortopædkirurgisk afdeling M arbejder målrettet med kvalitetsudvikling. Gennem de seneste år har der været arbejdet med værdierne åbenhed og respekt og de tre udvalgte indsatsområder i Projekt Brugertilfredshed er i tråd med dette udviklingsarbejde. Udviklingen af kvalitet af kommunikationen har været højt prioritet og til projektet har der været ansat en projektleder der alene har haft til opgave at beskæftige sig med Projekt Brugertilfredshed. Projektlederens rolle har været at være som en pind i en myretue, hvor man som udefra kommende er inviteret indenfor som forstyrrende element. Projektlederens faglige baggrund er en sygeplejerskeuddannelse, efteruddannelse som faglig vejleder/supervisor og Master i Voksenuddannelse og har derfor kendskab både til praksis og til de mere teoretiske/metodiske områder. Projektlederen er nyansat i organisationen og har derfor i højere grad mulighed for at stille spørgsmål til den eksisterende kultur, hvilket kan være en forstyrrelse som er et godt udgangspunkt for at skabe forandringer. I projektperioden har der været tæt kontakt mellem projektleder og afdelingsledelsen for at indsatsområderne har matchet de allerede eksisterende tiltag i afdelingen og ligeledes for at sikre at tiltagene ikke vil blive en gentagelse af hvad der tidligere har været forsøgt. Det har ligget i projektet at projektlederen skulle kigge afdelingen efter i sømmene og ud fra observationer og tolkninger, synliggøre udviklingsmuligheder og være inspirator til forandringer. Projektets formål At sætte processer i gang som på sigt skal skabe forandringer i personalets kommunikation. At udvikle og afprøve kommunikationsredskaber. At udvikle metoder til videre implementering af projektets ideer efter projektperiodens afslutning. Projektets mål At øge tilfredsheden med patienternes oplevelser med kommunikationen under deres indlæggelse. At patienten tilbydes pleje og behandling af høj kvalitet. At afdeling M er en attraktiv arbejdsplads for de ansatte.

11 10 Metodevalg i projektet Det har været kendetegnende for alle tre indsatsområder at metoden retter sig mod: Tværfaglighed i projektet, hvor det tilstræbes at nye tiltag kan anvendes af flere faggrupper. Høj grad af personaleinvolvering, hvor dele af projektet er tematiseret på afsnittenes respektive temadage. Viden om projektet der bredes som ringe i vandet, således at opmærksomheden om indsatsområderne, i sig selv, er med til at skabe forandringer i organisationen. Udvikling af personalets kommunikative kompetencer. Udvikling af redskaber til mere blivende kompetencer i organisationen. En kreativ proces, hvor personalets erfaringer og ideer bliver integreret i processen. Metoden er ikke kendt på forhånd, men udvikles undervejs i forløbet. For at kunne se resultater af projektet har det været hensigten at plukke af de lavest hængende frugter altså at vælge de udviklingsmuligheder der ligger tæt op af de forandringer der allerede er i gang i afdelingen. Strategi for læring og forandringer i organisationen Kommunikation er et overordnet tema for de tre indsatsområder og det har været et ønske at finde tiltag som kan udvikle personalets kommunikative kompetencer. Strategien bag projektet har været at aktivere medarbejdere til at forholde sig til og udvikle deres praksis. Som eksempel kan gives at når et kommunikationsredskab udvikles skal det afprøves i praksis. Læring som retter sig mod ændring af den enkeltes kommunikation kræver pædagogiske metoder hvor man aktiveres. I modsat fald risikerer man at læringen kun bliver til ny viden. Læring indenfor det kommunikative felt betegnes ofte som vanskelige læreprocesser der kan være en stor udfordring for den enkelte. For at skabe læreprocesser med kommunikative kompetencer er afprøvning af nye metoder af afgørende betydning. I forhold til organisationsforandringer kan man skelne mellem to typer af forandringer. Den ene kaldes superficial change hvor det alene er strukturen og systemer i organisationen der ændres. Den anden type er profound change hvor forandringen er af mere dybdegående stabil karakter. Profound change kendetegnes ved en kombination mellem indre skift i personalets adfærd og

12 11 holdninger med skift i de ydre forhold i organisationens systemer og strukturer 7. For at ændre kommunikative kompetencer er det nødvendigt med profound forandringer, hvor der både sker forandringer på det individuelle og på det organisatoriske niveau. En traditionel opfattelse af den måde man møder forandringer på kan beskrives med følgende metafor: Om morgenen downloader man sine erfaringer, værdier holdninger m.m. fra dagen før og går på arbejde og gør som man plejer! Man møder fremtiden, bevæbnet med argumenter, erfaringer, m.m. Her sker der ingen forandringer. I stedet er ideen at man naturligvis bevarer det gode fra gårsdagen erfaringer, men ellers møder med åbenhed for, at tingene kan gribes anderledes an og føre til forandringer. Projekt Brugertilfredshed har haft til hensigt at skabe forandringer ved at være involverende, gøre tingene på en anderledes måde og være en tilpas forstyrrelse i hverdagen. 7 Steen Hildebrandt: Forandring som tilstand forandring gennem downloading og presencing. Artikel bragt i Controlleren, Børsens Ledelseshåndbog, Kan hentes på

13 12 1. indsatsområde: Personlig læge og personlig sygeplejerske Baggrund for indsatsområdet Før Projekt Brugertilfredshed startede, havde Ortopædkirurgisk Afdeling gennem flere år, arbejdet seriøst på at få ordningen med kontaktpersoner til at fungere tilfredsstillende. Der har bland andet været nedsat en arbejdsgruppe der udarbejdede en rapport som mundende ud i anbefalinger til at få ordningen til at fungere 8. På trods af en stor indsats volder kontaktpersonordningen stadig vanskeligheder. Udgangspunktet i Projekt Brugertilfredshed er resultaterne fra telefoninterviewene i 1. kvartal Svarene viser at 47 procent af patienterne ikke oplevede at der var 1-2 læger der var særligt ansvarlige for behandlingen og tilsvarende at 55 procent af patienterne ikke oplevede at der var 1-2 fra plejepersonalet der havde været særligt ansvarlige for plejen. Resultaterne fra telefoninterviewene, tidligere erfaringer med indsatsområdet samt fortsatte ønsker om forbedringer i kontaktpersonordningen var udgangspunktet for dette indsatsområde. Introduktion til kapitlet Kapitlet indledes med en beskrivelse af de hypoteser der har dannet baggrund for indsatsområdet og dernæst en beskrivelse af den metode der er valgt til at indsamle patienters og personales erfaringer. Herefter følger en samlet analyse af et fokusgruppeinterview med personalet og interviews med 4 patienter. Kapitlet afsluttes med konklusion og anbefalinger for indsatsområdet. Hypoteser Der har i starten af projektperioden været forskellige hypoteser om, hvorfor funktionen som personlig læge og sygeplejerske ikke har fungeret mere tilfredsstillende. Hypoteserne var følgende: At personalet ikke har informeret patienten og dermed tydeliggjort deres rolle over for patienten, hvilket har medført at patienten ikke har oplevet funktionen. 8 Rapport for Projekt personlig læge og personlig sygeplejerske afsnit M1 og M2. Udarbejdet af: Else Larsen, Anette Holm Kourakis, Britta Nørbæk, Anne Frandsen, Michael Nielsen, Søren Rasmussen og Marianne Backer. Ortopædkirurgisk Afdeling M, Bispebjerg Hospital indsatsområde: Personlig læge og personlig sygeplejerske

14 13 At funktionen som personlig læge/sygeplejerske i højere grad har fungeret indadtil i organisationen, i forhold til at personalet har kendt til tildeling af patienter, og i mindre grad udadtil i forhold til patientens kendskab til tildelingen. At begrebet personlig ikke har været anvendt da det kommer for tæt på den professionelles privatsfære og dermed været en hindring for ordningen i det hele taget. At begrebet ansvar ikke anvendes da det bliver for forpligtende og krævende for den enkelte. At funktionen fungerer forskelligt afhængigt af det enkelte afsnit infrastruktur. At funktionen ikke kan fungere kontinuerligt og optimalt på grund af skiftende vagter m.m. altså den måde hvorpå arbejdet organiseres. At funktionen er vanskelig for lægerne da deres patienter kan være opereret af en læge fra et andet afsnit. Ovenstående hypoteser kan deles i to grupper, hvor den ene vedrører de personlige og relationelle forhold og den anden de organisatoriske og strukturelle forhold. I dette indsatsområde i projekt Brugertilfredshed er fokus på den personlige dimension i forhold til relationen til patienten. Metode til indsamling af erfaringer fra personale og patienter For at få synliggjort personalets og patienternes erfaringer og oplevelser med rollerne blev der planlagt en observationsperiode der havde til formål at: Indsamle erfaringer fra personale og patienter i forhold til funktionen som personlig læge og personlig sygeplejerske. Synliggøre hvilke forudsætninger der skal være tilstede for at det fungerer efter hensigten. Afprøve hvilken betydning anvendelse af visitkort har for personale og patienter og deres indbyrdes relation. For at indsamle erfaringer blev der udpeget Ildsjæle som i en periode skulle arbejde ud fra den funktionsbeskrivelse for personlig læge og personlig sygeplejerske, der er beskrevet i M s introduktionsprogram. I introduktionsmaterialet er der også beskrevet kontaktpersonen for en social og sundhedsassistent men denne funktion er ikke medinddraget i Ildsjælenes opgaver da indholdet i denne rolle ikke indeholder det ansvar som patienterne spørges om i telefoninterviewet. De indsamlede erfaringer har resulteret i en revidering af funktionsbeskrivelsen. Efter projektperiodens afslutning er et nyt 1. indsatsområde: Personlig læge og personlig sygeplejerske

15 14 tværgående dokument fra H:S, om behandlingsansvarlig læge og plejeansvarlig sygeplejerske, blevet justeret så erfaringerne fra projektet indgår i dokumentet. Dette skal senere forelægges afdelingens Kvalitetsråd og for ledergruppen. I den forbindelse vil social- og sundhedsassistentens/kontaktpersonens rolle også blive drøftet. Fokus på ildsjælenes observationer har i højere grad været den personlige kommunikation og relationen til patienten end det har været at fokusere på de organisatoriske rammer. Der blev udnævnt 11 Ildsjæle der alle havde funktion som personlig læge eller personlig sygeplejerske. Det drejede sig om 6 sygeplejersker og 5 læger, fordelt på afsnit M1, M2, M3 og M4. Ildsjælene blev introduceret til at de i en periode på 5 uger skulle tydeliggøre deres roller overfor patienten blandt andet ved at præsentere sig og udlevere et visitkort som var udfærdiget til dette formål. Som udgangspunkt var anvendelse af billede på visitkortet frivilligt Desuden blev de opfordret til dagligt at hilse på patienten, også selv om de ikke havde opgaver hos patienten den pågældende dag. Ildsjælene skulle i observationsperioden være observatører på deres egen rolle. (Bilag 3). Efter observationsperioden deltog 3 sygeplejersker (M3 og M4) og 4 læger (M2, M3, M4) i et fokusgruppeinterview. Interviewet blev foretaget af projektleder Anne Juutilainen og Klinisk oversygeplejerske Ole Henriksen. Interviewet blev optaget på bånd og er herefter nedskrevet til videre tolkning og analyse. Alle ildsjælene der deltog i fokusgruppeinterviewet havde i observationsperioden fungeret som personlig læge eller personlig sygeplejerske og alle havde anvendt visitkort. I interviewet var der fokus på følgende områder: Hvor mange patienter havde man været personlig for og hvordan blev ordningen varetaget? Var der anvendt visitkort i observationsperioden og hvordan havde det fungeret? Hvordan blev begreberne personlig og ansvar anvendt og hvordan vurderedes dette? Hvilke barrierer var der i at varetage rollen som personlig? Hvilke anbefalinger havde Ildsjælene til videre udbredelse af ordningen? I umiddelbar forlængelse af observationsperioden blev der desuden interviewet 4 patienter; en yngre mand fra M1, en ældre mand fra M2, en ældre dame fra M3 og en yngre mand fra M4. Patienterne havde alle haft enten en personlig sygeplejerske eller en personlig læge og en enkelt af dem havde begge dele. 1. indsatsområde: Personlig læge og personlig sygeplejerske

16 15 I patientinterviewene har det hovedsageligt drejet sig om patientens oplevelse af at have en personlig læge eller personlig sygeplejerske: Har patienten oplevet at de havde en personlig læge eller sygeplejerske? Hvilken betydning har ordningen haft for patienten? Hvilken betydning har visitkortet haft? Hvilken betydning har et eventuelt billede haft? Hvilken betydning har ordet personlig haft for patienten? Interviewene med patienterne varede mellem 10 og 30 minutter. Interviewene blev optaget på bånd og herefter nedskrevet. Analyse og konklusion på fokusgruppe- og patientinterviews Ildsjælene har overvejende haft positive erfaringer med at fungere som personlig læge og personlig sygeplejerske i observationsperioden og ligeledes har det haft en positiv betydning for patienten. Der blev i fokusgruppeinterviewet blandt andet givet udtryk for at personalet havde et bedre overblik over patientforløbet og at funktionen gav et tættere samarbejde med patienterne. Desuden oplevede personalet at patienterne kunne genkendte den personlige læge eller sygeplejerske på en anderledes måde end før, hvilket blev oplevet som positivt. Interviewpersonerne gav helt klart udtryk for at ordningen skulle fortsætte. Organisatoriske og strukturelle faktorer Det blev påpeget at ordningen er sårbar. F.eks. er der ofte mangel på sammenfaldende tid mellem patientforløbet og vagtplanen for den enkelte personlige læge eller sygeplejerske. Et andet eksempel er ændring af tjenestetiden grundet sygdom i afsnittet, hvor man f.eks. må arbejde i nattevagt i stedet for en planlagt dagvagt. Når planen ændres mister man kontinuiteten og bryder aftaler medpatienten, hvilket opleves som et brud på den kontakt der er etableret. En af de interviewede patienter havde også nogen skepsis i forhold til en ordning med personlig læge eller sygeplejerske. Patienten fortalte om en erfaring fra eget arbejdsliv hvor en tilsvarende ordning med kontaktpersoner til kunder, gav et falsk indtryk når man som personlig rådgiver havde afleveret sit visitkort hvorefter en anden fra firmaet havde kontakten med kunden. 1. indsatsområde: Personlig læge og personlig sygeplejerske

17 16 At ordningen giver en tættere kontakt med patienten opleves som positivt, men har også fået kritik. Nogle af ildsjælene havde kommenteret at ordningen medførte en øget fysisk berøring fra patienten, hvilket blev vurderet som en familiær dimension i relationen mellem patienten og den professionelle. Ildsjælene kommenterede at det kunne kom til at gå lidt for tæt på, men at det også var til at leve med. Ved demente patienter blev ordningen vurderet til at have ringe betydning overfor patienten, men til gengæld var der erfaringer med at der var en bedre kontakt til den dementes pårørende og at de pårørende i højere grad vidste hvem de skulle henvende sig til. For patienternes vedkommende gav de interviewede alle udtryk for, at det var vigtigt at et lille antal personer havde særligt ansvar for pleje og behandling. Ordningen hjalp patienten til at skelne mellem de forskellige personalers betydning overfor patienten, hvilket ellers kan være vanskeligt, når man møder mange forskellige ansatte. Udsagn som patienterne brugte: der kommer jo så mange forbi, det giver tryghed og at ordningen er simpelthen alfa og omega, udsagn der i høj grad er fortaler for ordningen. Udover at det gav tryghed var der en patient der sagde at ordningen mindskede frygten for at personalet lavede fejl. Altså når patienten er vidende om at den personlige læge og sygeplejerske kender til hans sygehistorie gør det ham mere tryg. Visitkortets udformning og anvendelse Ildsjælenes visitkort indeholdt oplysninger om navn, personlig læge eller personlig sygeplejerske og afdelings M s logo. Med hensyn til billede har det været valgfrit og enkelte ildsjæle har ikke ønsket af få billede på deres visitkort. Alle Ildsjæle har benyttet sig af deres visitkort, og det er i hvert enkelt tilfælde vurderet om patienten skulle have et udleveret. Demente patienter har ikke fået et visitkort, da interviewpersonerne mente det ville skabe uro. Ligeledes har patienter der var kroniske misbrugere heller ikke fået et visitkort udleveret da personalet havde frygt for at blive kontaktet privat. Der er overvejende en positiv indstilling til visitkort både fra patienter og fra personalet. Nogle udsagn fra ildsjælene i interviewet: Det burde være rutine, ligesom at have et stetoskop i lommen og de (patienterne) kan genkende en på en anden måde end tidligere, tidligere var man bare én i mængden. Disse udsagn giver indtryk af at anvendelse af visitkort påvirker relationen mellem 1. indsatsområde: Personlig læge og personlig sygeplejerske

18 17 patient og personale 9 og at kortet har symbolsk betydning som styrker kontakten i det første møde med patienten. I interviewet fremgår det, at det er vigtigt at kortet indeholder de rette oplysninger. De kort der er udformet til observationsperioden har haft for få oplysninger, der blev efterlyst oplysninger om titel, at man fx var speciallæge i ortopædkirurgi, og oplysninger om telefonnummer til afdelingen. Det blev fra ildsjælene kommenteret at det kunne være pinligt at udlevere visitkortet på grund af dets mangelfulde udformning, og at det dermed mistede sin betydning. Efterfølgende er der udviklet et nyt design af visitkort og der arbejdes på at få taget billeder så alle får visitkort. Der må ud fra interviewet tolkes at visitkort er et godt redskab i ordningen med personlig læge og personlig sygeplejerske. Med hensyn til om der skal være billede eller ej på visitkortet er der blandt ildsjælene delte meninger om dette. En havde først fravalgt et billede, men efter at have tænkt lidt over det ændrede hun mening, hvilket hun senere ikke havde fortrudt. Betydning for patienten om der er et billede på visitkortet er også delt i to lejre. En patient sagde at det var godt til at kunne genkende personen når han kom ind på stuen og en anden sagde at det var ligegyldigt da hun godt kunne genkende vedkommende efter det første møde. Der var ikke kommentarer fra patienterne om oplysningerne på visitkortet, udover til navnet og billedet. 9 I den forbindelse kan det nævnes at der i Vejle Amt i 2004 er foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt 4000 patienter. Undersøgelsen viser en sammenhæng mellem udlevering af visitkort og oplevelse af, at 1-2 læger og/eller sygeplejersker havde særligt ansvar for behandling/pleje. Det viste sig at 83% af de patienter som fik udleveret visitkort oplevede dette, mod 61% af dem som ikke fik. Undersøgelsen er foretaget af Enheden for Brugerundersøgelser i Københavns Amt. Kilde: Patienters oplevelse af visitkortordningen i Vejle Amt. Spørgeskemaundersøgelse blandt indlagte patienter i Rapporten findes på: 1. indsatsområde: Personlig læge og personlig sygeplejerske

19 18 Visitkorts betydning Ildsjælene anvendte visitkort i observationsperioden og alle gav udtryk for at et visitkort var en overvejende god ide, blot skal den afprøvede udformning ændres. Af de 4 interviewede patienter var tre af dem meget glade for at have fået et visitkort. De gav udtryk for at visitkortet har hjulpet dem til at huske navnet på den personlige sygeplejerske eller læge. En af patienterne sagde; Det er rigtigt godt (med visitkort) Vi skal have skrevet tingene ned, for der er jo grænser for hvor meget vi kan huske husk på hvor mange navne vi får. Et udsagn der siger noget om hvor mange personer patienten møder i starten af et indlæggelsesforløb og at det er svært at holde rede på, hvilken funktion de forskellige personaler har. En af patienterne synes ikke det var nødvendigt, med visitkort og gav udtryk for at han godt kunne huske dem der var hans kontaktpersoner. Patienten var en yngre patient med et planlagt indlæggelsesforløb hvilket muligvis har haft betydning. Planlagte patienter oplever formentligt indlæggelsesforløbet mindre forvirrende. De tre andre patienter var alle akut indlagte og måske møder den akutte patient flere personer og har derfor større behov for visitkort? Begreberne personlig og ansvar I fokusgruppeinterviewet var der enighed om at ordet personlig volder vanskeligheder: I interviewet kom der udsagn som det er et rigtig dårligt ord et ord som ikke kan stå alene. Ordet bliver vurderet til at være for tæt på privatsfæren og som besværligt at anvende. Ordet virker ikke præcist og beskrivende i forhold til betydningen og når det har været anvendt overfor patienten har der altid været behov for en efterfølgende forklaring. Desuden var der nogen bekymring for om visitkortet kunne få patienten til at henvende sig efter udskrivelsen. I forhold til dette havde en patient spurgt om visitkortet kunne bruges når hun kom hjem. I patientinterviewene er der ikke spurgt til patientens forståelse af begrebets omfang. I interviewene med de to ældre patienter kommer udsagn som: Det kommer for tæt på mig som privatperson og så alvorligt er det heller ikke, det jeg fejler (patienten havde brækket lårbenet). Det viser at patienterne også har en grænse for hvor tæt på personalet må komme. Begge de ældre patienter foretrak ordet kontaktperson mens de to yngre patienter ikke havde forbehold ved ordet personlig. 1. indsatsområde: Personlig læge og personlig sygeplejerske

20 19 Om ordet ansvar sagde ildsjælene i fokusgruppeinterviewet, at de ikke brugte ordet direkte overfor patienten, en udtrykte at: ordet ligger forkert i munden. I stedet var ansvar implicit i den måde man varetog sin rolle på. Når man sagde til patienten at man kom igen i morgen, eller at man planlagde patientens forløb og var den person patienten kunne henvende sig til, var det alle nogle udsagn og handlinger der indikerede ansvarlighed. I forhold til de beskrivelser af kontakten med patienten og pårørende i observationsperioden lader det til at der er høj grad af ansvarlighed og at ansvaret ligger implicit i personalets adfærd. Men at der ikke direkte tales om ansvar med patienten. Konklusion og anbefalinger for indsatsområdet Ildsjælene mener at ordningen med kontaktpersoner er god for patienten og ligeledes for personalet og de vurderer det som realistisk at ordningen bliver integreret som et fast element i afdelingen. Ildsjælenes opmærksomhed på indholdet i egen rolle som personlig læge eller sygeplejerske og at de præsenterer sig som dette overfor patienten har betydning for synliggørelse af funktionen. Visitkort har betydning for tydeliggørelsen af rollen som personlig læge eller personlig sygeplejerske overfor patienten og at visitkortet er medvirkende til at patienterne i højere grad oplever at der er nogle personer der har særligt ansvar for deres pleje og behandling. I præsentationen har ordet personlig virket forkert da det relaterer sig til privatsfæren. Både personalet og nogle patienter er af denne opfattelse og de anbefaler at afdelingen finder et andet ord der er mere præcis i dets betydning. Det påpeges af ildsjælene at tilrettelæggelsen af vagtplaner kan påvirke ordningen, hvor skiftende arbejdstider m.m. gør at der ikke kan tilrettelægges kontinuerligt i forhold til patientens indlæggelsesforløb. Til videre implementering af ordningen med kontaktpersoner anbefales der: Alle med funktion som personlig læge eller personlig sygeplejerske får visitkort med billede på. Billedet skal være af professionel kvalitet og godkendt at personen. 1. indsatsområde: Personlig læge og personlig sygeplejerske

21 20 Visitkort skal indeholde oplysninger om fornavn, efternavn, funktion som personlig læge/personlig sygeplejerske, titel (fx speciallæge i ortopædkirurgi sygeplejerske), telefonnummer til sengeafsnittet, afsnitsbetegnelse, mailadresse hvis det ønskes. Visitkort udfærdiges til nyansatte i forbindelse med introduktionen. Navnet personlig læge, personlig sygeplejerske og kontaktperson ændres til ord der er mere beskrivende for funktionen. (dette er allerede effektueret, se kommentaren sidst i kapitlet) Beskrivelserne af rollerne revideres i introduktionsmaterialet. Projektlederen præsenterer erfaringerne fra indsatsområdet på personalemøder på samtlige afsnit. Ildsjælene fra de respektive afsnit supplerer med deres erfaringer og anbefalinger. For videre monitorering følges indsatsen via spørgeskemaundersøgelser blandt patienter og personale. Erfaringerne fra ordningen integreres i introduktionen af nyansatte. Drøftelse i ledelsesgruppen om fastholdelse af strategien, hvem gør hvad? Afsluttende kommentar til begreberne personlig læge og personlig sygeplejerske Undervejs i projektets forløb er der i H:S Sundhedsfaglig Afdeling besluttet at ændre på navnene for personlig læge og personlig sygeplejerske. Valget er faldet på behandlingsansvarlig læge og plejeansvarlig sygeplejerske. Begrundelserne for disse ændringer svarer til de kritikpunkter som både patienter og Ildsjæle har rejst i interviewene. Udover navneforandringen anbefales der også at der fremover anvendes visitkort. Man skulle tro at de har kigget os i kortene! 1. indsatsområde: Personlig læge og personlig sygeplejerske

22 21 2. indsatsområde: Inddragelse af patienten i beslutninger om udskrivelsen Baggrund for indsatsområdet I svarene fra 1. kvartal af patienttilfredshedsundersøgelsen 10 svarede 51 % af patienterne nej eller ved ikke til spørgsmålet om de har haft en afsluttende samtale med en læge. Både de direkte svar på spørgsmål om udskrivelsessamtalen, men også mange andre svar i telefoninterviewene, viser at kommunikation mellem de professionelle og patienten er et stort udviklingsområde. Ligeledes har det været et ønske fra mange læger og sygeplejersker at fokusere på dette område. I dette indsatsområde er der derfor valgt at fokusere på udskrivelsessamtaler med patienten. Indsatsområdet supplerer det 1. indsatsområde personlig læge og personlig sygeplejerske da udskrivelsessamtaler er en central opgave for de særligt ansvarlige. Introduktion til kapitlet Kapitlet indledes med en redegørelse af formål og af de hypoteser der har dannet baggrund for indsatsområdet. Herefter følger beskrivelser af hvordan de tre afsnit M4, M3 og M1 har arbejdet med forskellige vinkler på dette indsatsområde på deres respektive temadage. Kapitlet afsluttes med anbefalinger til implementering af et kommunikationsredskab. Formål I projektet er der fravalgt at fokusere på organisatoriske og planlægningsmæssige forhold omkring stuegang. I stedet er der i indsatsområdet fokuseret på indholdet i begrebet stuegang og har valgt følgende tiltag: At identificere hvilke samtaler personalet som minimum mener der skal afholdes med en patient under indlæggelsen. Emne på M4 s temadag. Undersøge hvad en udskrivelsessamtale skal indeholde for at personalet mener det er god kvalitet. (eksemplificeret ved en alloplastikpatient). Emne på M1 s temadag. 10 De tre indsatsområder i projektet tager udgangspunkt i svarene fra telefoninterviewene med 69 patienter der har været indlagt på afdeling M. I hele undersøgelsen deltager 10 ortopædkirurgiske afdelinger deltager i H:S, Københavns Amt og Frederiksborg Amt. Undersøgelsen er ledet af Enheden for Brugerundersøgelser. 2. indsatsområde: Inddragelse af patienten i beslutninger om udskrivelsen

23 22 Udvikle og afprøve redskab til at strukturere en udskrivelsessamtale. Emne på M3 s temadag. Beskrivelse af problemet At afholde samtaler med patienten er en central, men også meget vanskelig opgave for de personer der er særligt ansvarlige for pleje og behandling. 11 Der er mange forklaringer på hvorfor samtaler mellem lægen og patienten og mellem lægen og sygeplejersken er så vanskelige. Der er i indsatsområdet arbejdet ud fra følgende hypoteser: Udskrivelsessamtalen der afholdes af plejepersonalet er delt op i flere små samtaler, hvor de praktiske gøremål som fx at bestille hjemmehjælp, arrangere kørsel og eventuel ambulant efterbehandling foretages. Samtalerne resulterer i at udskrivelsen kan lade sig gøre, men fremstår ikke for patienten som en samlet udskrivelsessamtale da den er klippet over til ukendelighed. I samtalen/samtalerne med patienten fylder afklaring af praktiske forhold mere end information og vejledning om hvordan patienten skal forholde sig til sin videre restituering i hjemmet. Læger og sygeplejersker har forskellige opfattelser af hvad en samtale skal indeholde. Samtaler er overvejende information som envejskommunikation og i mindre grad en dialog med patienten. Personalet har teoretisk viden om kommunikation, men har i mindre grad trænet kommunikation. Når patienterne ikke har oplevet tilstedeværelsen af en udskrivelsessamtale kan årsagen være at personalet ikke fortæller om formålet med den samtale der afholdes gør det ikke eksplicit. Udskrivelsessamtaler er oftest ikke planlagte og når de afholdes er det dagen før eller selve den dag patienten udskrives. Patienten ønsker at tale med lægen om deres tilstand og fremtid i forbindelse med udskrivelsen, men det er der ikke altid tid til. Når der er travlt går lægen og sygeplejersken kontorstuegang, hvor lægen ikke taler med patienten, men det er sygeplejersken der formidler ændringer til patienten. 11 Tidligere i rapporten er det kaldt personlig læge og personlig sygeplejerske. I projektperioden er navnet ændret til behandlingsansvarlig læge og plejeansvarlig sygeplejerske eller plejeansvarlig social- og sundhedsassistent. 2. indsatsområde: Inddragelse af patienten i beslutninger om udskrivelsen

24 23 Metode til udvikling og afprøvning af redskaber De tre formål i indsatsområder er behandlet særskilt på tre afsnits temadage i efteråret. Emnerne på temadagene var således: M 4 s temadag: Obligatoriske samtaler Hvilke samtaler skal der som minimum afholdes med patienten, for at personalet mener det er god kvalitet? - identificering af de forskellige samtaler M 3 s temadag: M 1 s temadag: Kommunikationsredskab til Den gode samtale Hvordan skal en udskrivelsessamtale afholdes? - afprøvning og udvikling af et redskab. Hvad skal en udskrivelsessamtale med en alloplastikpatient indeholde? - producere inspirationsliste samt afprøvning af redskabet Den gode samtale. Hvordan der er arbejdet på temadagene er beskrevet i de tre afsnit nedenfor. Hvilke samtaler skal der være i et indlæggelsesforløb? M4 havde emnet Obligatoriske samtaler på deres temadag i efteråret Personalet fandt frem til, hvilke samtaler de mente, der som minimum skulle afholdes, for at de vurderede et patientforløb som god kvalitet. Resultaterne af det tværfaglige gruppearbejde er skrevet sammen i nedenstående skema: M4 s forslag til hvilke samtaler der er obligatoriske i et patientforløb Patientens første møde med afdelingen Velkomst m.m. Journaloptagelse og behandlingsplan/ præoperativ information ved læge Indlæggelsessamtale ved plejepersonale Postoperativ information tværfaglig Udskrivelsessamtale Evt. et stykke tid inden udskrivning så patienten kan nå at forberede sig. Samtalen skal indeholde et resume af indlæggelsesforløb figur 2 Ideen med denne identifikation er at kunne synliggøre hvor meget tid der skal afsættes til den enkelte patient. I et videre arbejde med dette kan der beskrives et patientforløb, hvor de forskellige faggrupper definerer hvad de taler med patienten om, så der i mindre omfang informeres om det samme fra flere faggrupper. Desuden kan denne synliggørelse af udskrivelsessamtalerne gøre at de i højere grad planlægges i derved give de særligt ansvarlige et større overblik over den enkelte patients indlæggelsesforløb. 2. indsatsområde: Inddragelse af patienten i beslutninger om udskrivelsen

25 24 Hvordan skal en udskrivelsessamtale afholdes? På M3 s temadag fik deltagerne til opgave at afprøve et kommunikationsredskab til at afholde en udskrivelsessamtale. Kommunikationsredskabet blev udarbejdet af projektlederen og som et udkast der skulle afprøves og vurderes. Deltagernes kommentarer er både på temadagen og efterfølgende blevet anvendt til at justere redskabet. I sin nuværende form indeholder redskabet 6 trin, der er en logisk rækkefølge for en struktur i en samtale. Redskabet er udformet således at det indeholder konkrete eksempler på sætninger som kan anvendes i samtalen. Det er hensigten at den der anvender redskabet omformulerer sætningerne så det matcher vedkommendes sprog. Denne strategi har baggrund i en hypotese om at sundhedspersonale kender til teorier om kommunikation, men at de mangler eksempler på hvad de kan sige i den konkrete situation. Der har i projektet, været positiv respons på denne ide og samme ide er anvendt i indsatsområdet med ventetid, hvor der er udviklet et kommunikationsredskab til samtaler med patienter og pårørende om ventetid på operation. 2. indsatsområde: Inddragelse af patienten i beslutninger om udskrivelsen

26 25 Hensigten er at redskabet skal være i en plasticlomme i uniformslommen hos personalet så den kan anvendes som inspiration lige inden man skal afholde en samtale. Når denne metode med at strukturere en samtale er integreret i den enkelte personales kommunikative kompetencer bliver redskabet overflødiggjort. Udover at anvende redskabet til udskrivelsessamtaler kan det også anvendes til andre typer af samtaler. Hvad skal en udskrivelsessamtale indeholde? M 1 er et elektivt 12 afsnit og på deres temadag i efteråret 2005 fik deltagerne til opgave at definere indholdet i en udskrivelsessamtale, ud fra følgende spørgsmål: Hvad mener I en udskrivelsessamtale skal indeholde, for at en alloplastikpatient 13 er godt klædt på til at kunne varetage sin egen situation efter udskrivelsen? På temadagen arbejdede personalet i tværfaglige grupper om dette spørgsmål og resultaterne er sammenskrevet i nedenstående skema. Listen er udarbejdet så både fysioterapeuternes, lægernes og sygeplejepersonalets udsagn er med. Intentionen er at den skal anvendes som inspiration til at planlægge indholdet i en udskrivelsessamtale. Der er flere muligheder i denne liste: 12 En elektiv patient har et indlæggelsesforløb hvor operationen er planlagt i modsætning til akut indlagte patienter. 13 En alloplastikpatient er i denne sammenhæng en patient der får indsat en kunstig hofte eller et kunstigt knæ. 2. indsatsområde: Inddragelse af patienten i beslutninger om udskrivelsen

27 26 Som inspirations- og huskeliste i den enkelte samtale. Støtte for nyansatte. Sikrer kvaliteten i forhold til indhold i samtalen. Kan være udgangspunkt for et videre arbejde med at definere indholdet i de forskellige samtaler i et indlæggelsesforløb, som et tværfagligt redskab. (jf. skemaet med obligatoriske samtaler fra M4 s temadag). Tilsvarende lister kan udfærdiges for andre patientgrupper efter samme tværfaglige metode. En vigtig pointe med på temadagen var at der ikke skulle tales med patienten om alle punkterne på listen, men at der skulle vælges de punkter ud som skønnedes relevante for den enkelte patients behov og ligeledes skulle der medtænkes en vurdering af patientens evne til at modtage information. Efter temadagen på M1 er der i afdeling M s retningslinie: Information og vejledning af patienter og pårørende tilføjet eksempler på hvordan man i udskrivelsessamtalen i højere grad kan anvende tovejskommunikation hvor patienten også stilles spørgsmål, og ikke blot bliver informeret. Hensigten med denne pædagogiske metode er at gøre patienten aktiv i samtalen. Ligeledes er tanken at indholdet i den information der gives, i højere grad bliver tilrettet den enkelte patients ressourcer og at der tages udgangspunkt i patientens opfattelse af egen situation. Den sundhedsfaglige person må nødvendigvis dosere patienten med sin viden, men en vekslen mellem information og spørgsmål giver bedre dynamik. Denne pædagogiske metode giver større mulighed for at møde patienten der hvor hun er og hjælpe patienten til at anvende ny viden til at mestre egen livsførelse. Ofte vurderes resultatet på om informationen er givet, men dette siger ikke 2. indsatsområde: Inddragelse af patienten i beslutninger om udskrivelsen

Resultater af undersøgelsen Patientoplevet kvalitet på ortopædkirurgiske afdelinger/afsnit - et pilotprojekt om løbende monitorering af den

Resultater af undersøgelsen Patientoplevet kvalitet på ortopædkirurgiske afdelinger/afsnit - et pilotprojekt om løbende monitorering af den Resultater af undersøgelsen Patientoplevet kvalitet på ortopædkirurgiske afdelinger/afsnit - et pilotprojekt om løbende monitorering af den patientoplevede kvalitet på sygehusene i Region Hovedstaden Enheden

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland

Læs mere

Cases fra LUP. Journalistisk indsamlingsmetode

Cases fra LUP. Journalistisk indsamlingsmetode Cases fra LUP Cases fra LUP Stor andel svar på eller over gennemsnittet - og/eller: Markant positiv udvikling i svarfordeling siden sidste LUP Forskellige temaer, hospitaler og specialer Journalistisk

Læs mere

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Spørgeskemaet er udsendt til 116 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 66 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Hofteopereret på Ringkjøbing Amts Sygehuse

Hofteopereret på Ringkjøbing Amts Sygehuse Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Hofteopereret på Ringkjøbing Amts Sygehuse En undersøgelse af patienters tilfredshed med operation på Herning Sygehus og efterfølgende pleje og behandling

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital LUP 2012 Indlagte Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital Spørgeskemaet er udsendt til 26 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 77 % af disse

Læs mere

SAMMEN OPNÅR VI MERE En del af indsatsen Patienten som Partner

SAMMEN OPNÅR VI MERE En del af indsatsen Patienten som Partner SAMLET PRÆSENTATION SAMMEN OPNÅR VI MERE En del af indsatsen Patienten som Partner En del af Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse, maj 2015 PROJEKTETS RAMME KORT FORTALT SAMMEN OPNÅR

Læs mere

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv LEDERRUNDER Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv Baggrund Patientoplevet kvalitet et specifikt indsatsområde på Amager og Hvidovre Hospital siden 2012. Slide 2, 23-04-2015 Baggrund

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Knæ- og hofte ambulatorium Ortopædkirurgisk Afdeling Hospitalsenheden Midt 12-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Urologisk Ambulatorium Organkirurgisk Afdeling Regionshospitalet Viborg, Skive 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Y-DAGKIR GYNÆKOLOGISK/OBSTETRISK AFD. Y Aarhus Universitetshospital 12-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Plastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Plastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Plastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Spørgeskemaet er udsendt til 296 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 71

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Kirurgisk Dagkirurgi Herning Kirurgisk Afdeling Hospitalsenheden Vest 09-05-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet

Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet Afrapportering af fokusgruppeinterview med patienter, pårørende og sundhedspersonale Ved Kamille Samson Rapin BAGGRUND UNDERSØGELSENS FORMÅL Hvad

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus

Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Spørgeskemaet er udsendt til 36 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 9. august til 31. oktober 2013. 86 % af disse svarede på

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Ortopædkirurgisk Ambulatorium Ortopædkirurgisk Afdeling Regionshospitalet Silkeborg 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på S2 - DAG DERMATO-VENEROLOG. S Aarhus Universitetshospital 13-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012 Afsnitsrapport for indlagte patienter på NK - ITA Neurokir. Afd. NK Aarhus Universitetshospital 18-04-2013 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Skelerose Ambulatorium, Viborg Neurologisk Afdeling N Regionshospitalet Viborg, Skive 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Dagkirurgi drift, ortopædi Ortopædkirurgisk Afdeling Hospitalsenheden Horsens 12-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Medicinsk afsnit M1 Medicinsk Afdeling, Silkeborg Hospitalsenheden Midt 13-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på MEDICINSK HEPATO-GASTROENT. AFD. V Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Øre-, næse- og halsafdeling A130

Øre-, næse- og halsafdeling A130 Patientinformation Velkommen til Øre-, næse- og halsafdeling A130 Velkommen til Vejle Sygehus Øre-, næse- og halsafdeling A130 Rev. maj 2008 Velkommen til Øre-, næse- og halsafdeling A130 Afdelingens adresse

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for ambulante patienter på LUCA Lungemedicinsk Afdeling LUB Aarhus Universitetshospital 12-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Patienthotel Ortopædkirurgisk Afdeling Regionshospitalet Silkeborg 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Børn Amb Ortopædkirurgisk E Aarhus Universitetshospital 18-04-2013 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Hofte Amb ORTOPÆDKIRURGISK E Aarhus Universitetshospital 12-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling O Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling O Århus Sygehus 01-04-2011 Den Landsdækkende

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for indlagte patienter på D4A Børnemodtagelsen - RRA Børneafdelingen Regionshospitalet Randers og Grenaa 13-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Klinisk Diætist - RGR Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 12-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Ambulatorium pædiatri Pædiatrisk afdeling Hospitalsenheden Horsens 12-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Patienthotel D Onkologisk Afdeling D Århus Sygehus 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2010 for

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland, 2007-08 Center for Kvalitetsudvikling på vegne af: Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland

Læs mere

VELKOMMEN til Ortopædkirurgisk afsnit A150

VELKOMMEN til Ortopædkirurgisk afsnit A150 Patientinformation VELKOMMEN til Ortopædkirurgisk afsnit A150 Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 Velkommen til Ortopædkirurgisk afsnit A150 Med denne pjece vil vi byde dig velkommen

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland Idé-katalog til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland 1 Baggrund På baggrund af tidligere LUP resultater er der, på tværs af sygehusene, blevet udpeget regionale indsatsområder, som har relateret

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Afdeling F - Udviklingsplan fra 2012-2014

Afdeling F - Udviklingsplan fra 2012-2014 Afdeling F - Udviklingsplan fra 2012-2014 Arbejdsgruppe: Godkendt Afdeling F : Pernille Henriksen LMU d. 19.4.12 Niels-Erik Schollert Ledergruppen d. 14.6.12 Inge Hein Lis Søgaard Susanne Djernes Bird

Læs mere

Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken

Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken LUP 2012 Ambulante Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken Undersøgelsen er blandt 30 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 67 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER Forældrene har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Skulder Amb ORTOPÆDKIRURGISK E Aarhus Universitetshospital 12-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Hjertemedicinsk amb. Skive Medicinsk afdeling Hospitalsenhed Midt 18-04-2013 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Patientinformation. Velkommen til M42. Medicinsk Center

Patientinformation. Velkommen til M42. Medicinsk Center Patientinformation Velkommen til M42 Medicinsk Center Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Velkomst og målsætning I denne folder kan du få relevante oplysninger om Medicinsk Center og læse om, hvad du

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Reumatologisk amb. Medicinsk Afdeling Hospitalsenheden Midt 12-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for indlagte patienter på APO Medicinsk Geriatri- og Apopleksiafsnit Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 13-04-2012 Den Landsdækkende

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Indlagte

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Indlagte LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Indlagte Denne rapport er udarbejdet for indlagte patienter på Afsnit M3 Medicinsk Afdeling Regionshospitalet Silkeborg Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Diætist Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Undersøgelsen er blandt 397 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 65 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Knæ-Ambulatoriet Ortopædkirurgisk afdeling Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Opfølgning på LUP hvordan? Roskilde og Køge sygehuse. Udviklingskonsulent Mette M. Ravnholt

Opfølgning på LUP hvordan? Roskilde og Køge sygehuse. Udviklingskonsulent Mette M. Ravnholt Opfølgning på LUP hvordan? Roskilde og Køge sygehuse Udviklingskonsulent Mette M. Ravnholt Hvordan arbejder vi med LUP-resultaterne på Roskilde og Køge sygehuse Sygehus- og afdelingsniveau Gennemgår resultaterne

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

Patientinformation. Velkommen til M14. Medicinsk Afdeling

Patientinformation. Velkommen til M14. Medicinsk Afdeling Patientinformation Velkommen til M14 Medicinsk Afdeling Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Velkomst og målsætning I denne folder kan du få relevante oplysninger om medicinsk afdeling og læse om,

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på ENDOSKOPISK AMBULATORIUM GASTROENTEROL. AFD. L Aarhus Universitetshospital 13-04-2014 Den Landsdækkende

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Kirurgisk Ambulatorium og Stomiambulatorium Kirurgisk Afdeling Hospitalsenheden Vest 09-05-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for planlagt indlagte patienter på. Akutafdeling Hospitalsenheden Vest

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for planlagt indlagte patienter på. Akutafdeling Hospitalsenheden Vest REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for planlagt indlagte patienter på Akutafdeling Hospitalsenheden Vest Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2015

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Endokrinologisk Klinik - Randers Regionshospitalet Randers Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

HISTORIER BAG TALLENE PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSEN 2002 UDGIVET AF AMTERNE H:S INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET

HISTORIER BAG TALLENE PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSEN 2002 UDGIVET AF AMTERNE H:S INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET HISTORIER BAG TALLENE PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSEN 2002 UDGIVET AF AMTERNE H:S INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET Historier bag tallene Udgivet af: Amterne, H:S, Indenrigs- og Sundhedministeriet Udsendt

Læs mere

Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet

Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet Undersøgelsen er blandt 698 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012.

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Indlagte

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Indlagte LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Indlagte Denne rapport er udarbejdet for indlagte patienter på Afsnit D9 Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa Den Landsdækkende

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 GODT SPROG - EVALUERING EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG Denne rapport indeholder en evalueing af projektet Godt Sprog, der blev iværksat for at forbedre den skriftlige

Læs mere

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Karkirurgisk sengeafsnit V08 Karkirurgisk Afdeling, Viborg Hospitalsenheden Midt 13-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Evaluering af Projekt Et godt Hverdagsliv En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest August 2010 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Distrikts og lokalpsykiatrien

Distrikts og lokalpsykiatrien Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt

Idéoplæg til Bachelorprojekt Idéoplæg til Bachelorprojekt Udfyldes af praksis/forsknings- og udviklingsmiljø Oplægget er tænkt med afsæt i følgende professioner: Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort præsentation

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Patienten i fokus set ud fra en kvalitetsvinkel. Regionshospitalet Randers

Patienten i fokus set ud fra en kvalitetsvinkel. Regionshospitalet Randers Patienten i fokus set ud fra en kvalitetsvinkel Regionshospitalet Kvalitetsstrategi i Region Midt Defineret af regionens lederforum for kvalitet med afsæt i regionens sundhedsplan 4 strategispor Akkreditering

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for ambulante patienter på FERTILITETSKLINIK Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y Aarhus Universitetshospital 12-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Bedre patientoplevelser hvordan?

Bedre patientoplevelser hvordan? Bedre patientoplevelser hvordan? Effekten af forbedringsinitiativer på baggrund af LUP 2009 Januar 2012 www.centerforkvalitet.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 1 Metode 2 Afdelingernes indsatsområder 2

Læs mere

Kvalitativ patienttilfredshedsundersøgelse på medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup. September 2009

Kvalitativ patienttilfredshedsundersøgelse på medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup. September 2009 Kvalitativ patienttilfredshedsundersøgelse på medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup September 2009 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Baggrund...3 2.0. Patienttilfredshedsundersøgelse 2009...3

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER Forældrene har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Materialesamling Indhold 1. Forslag til standardbrev til afdelingsledelser for den afdeling/afsnit, hvor der skal gås patientsikkerhedsrunde 2.

Læs mere

Plastikkirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Plastikkirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Plastikkirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Undersøgelsen er blandt 402 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012.

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for ambulante patienter på AMBM Medicinsk ambulatorium - RGR Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 12-04-2012 Den Landsdækkende

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Ortopædkirurgisk sengeafsnit T10-1 Ortopædkirurgisk afdeling Hospitalsenhed Midt 18-04-2013 Den Landsdækkende

Læs mere

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen August 2014 Indledning og baggrund Sundhed og Omsorg har på baggrund af en målsætning fra dialogbaserede

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Almene spørgsmål. 1.1 Hvad er dit køn? 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvilken region arbejder du i? 1.4 Hvor er du ansat? Kun ét svar ( ) Kvinde ( ) Mand

Almene spørgsmål. 1.1 Hvad er dit køn? 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvilken region arbejder du i? 1.4 Hvor er du ansat? Kun ét svar ( ) Kvinde ( ) Mand Almene spørgsmål 1.1 Hvad er dit køn? ( ) Kvinde ( ) Mand 1.2 Hvad er din alder? ( ) Under 20 år ( ) 20-29 år ( ) 30-39 år ( ) 40-49 år ( ) 50-59 år ( ) 60-69 år ( ) Ældre end 69 år 1.3 Hvilken region

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER Forældrene har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne- og

Læs mere

Afsnit G2 Vordingborg

Afsnit G2 Vordingborg Afsnit G2 Vordingborg Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afdelingsrapport for indlagte patienter på Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling O Aarhus Universitetshospital 13-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Planlagt indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Planlagt indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Planlagt indlagte patienter på TAND-, MUND-, KÆBEKIR. O Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere