KIRKE GÅRDEN Oktober årgang 5

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KIRKE GÅRDEN Oktober 2013 33. årgang 5"

Transkript

1 KIRKEGÅRDEN Oktober årgang 5

2 NYHED Maskiner er vist med ekstraudstyr. KoNTaKT os FoR EN DEMoNsTRaTIoN og oplev en kompakt maskine, der er bygget til krævende opgaver under trange forhold. MIC 26 Redskabsbærer Med vores seneste skud på stammen af fuldhydrauliske professionelle redskabsbærerer får du i MIC 26 en kraftig opbygget maskine. Den klarer alle dine opgaver og kan udstyres med mange forskellige redskaber, både i front, bag samt ovenpå motordelen. Takket være den lave opbygning har maskinen et lavt tyngdepunkt, der giver bedre stabilitet. Se vores brede udvalg af red skabsbærere og følg med i vores Outdoor aktiviteter på: MIC 26 med kabine. MIC 26 har 4WD som vores større modeller og kan leveres med kabine eller styrtbøjle. Styrtbøjlen kan klappes ned for opbevaring eller transport. MIC 26 er her vist med vores fantastiske feje-suge anlæg, og kan ved hjælp af 3 PTOudtag (front, center og bag) også udstyres med andre redskaber. Således bliver græsklipning, fejning, hækkeklipning, kantskæring eller rivning en leg. Tekniske data Motorydelse HK/KW 26/19,2 Transporthastighed 20 km/t Venderadius, indvendigt, mm. 750 Dimentioner, mm LxBxH 2281x1069x1984 Vægt uden kabine, kg. 750 Vægt med feje-sugeanlæg, kg Max. vægtbelastning front, kg. 850 Max. vægtbelastning bag, kg Find din lokale forhandler på eller ring på tlf.: og få oplyst nærmeste forhandler

3 INDHOLD s. 04 Borgerinddragelse i kirkegårdens udvikling s. 10 FDKs og DKLs årsmøde 2013 s. 18 Kirkegårde i Oslo-området s. 22 Nordisk Kongres i Oslo s. 32 Studenterkonkurrencen s. 34 Høringssvar-Registrering af gravminder s. 38 Profil Helle Rasmussen s. 40 En god staude til kirkegården Chelone s. 42 Paragraffen s. 44 Kort nyt s. 46 Kalender FORSIDE Den smukke mindelund Alfasetparken på Alfaset Gravlund i Oslo, er indrettet med cirkelrunde bassiner og et system af vandrender. Skulpturen Silhuetter af Nicolaus Widerberg er opsat i I kraft af en anonym pengegave, er der opsat lignende skulpturer af samme kunstner i 53 kommuner rundt om i Norge. Skulpturerne er et mindesmærke over ofrene fra d. 22. juli 2011 og er blevet tilbudt de kommuner, der mistede en eller flere af sine borgere i terrorangrebet. REDAKTION Redaktør: Lene Halkjær Jensen, Humlebæk Kirkegård Tlf Fax Redaktion: Jens Zorn Thorsen, Vejle Kirker og Kirkegårde Tommy Christensen, Svendborg Kirkegårde og Krematorium Jens Dejgaard Jensen, Silkeborg Kirkegårde og Krematorium Tlf Jørn Skov Tønder Kirkegård Asger Christensen, Hørsholm Kirkegård Sekretariat: Foreningen af Danske Kirkegårdsledere Hørsholm Kirkegård Tlf Fax Layout og tryk: Jello ApS Tlf Redaktionelt stof og annoncer til KIRKEGÅRDEN nr. 6, 2013 sendes til senest d. 15. november 2013 Artiklernes indhold er ikke nødvendigvis et udtryk for Redaktionens, FDK s eller DKL s holdning.

4 S. 4 BORGERINDDRAGELSE I KIRKEGÅRDENS UDVIKLING Tekst og foto af Landskabsarkitekt MDL Casper Nicolai Khalik Pagh Vett, Odense Kommunale Kirkegårde Gengivelse af P. Wads originale plan over Fredens Kirkegård. Aksen fra Victoriagade er markeret med rødt. Fra Stadsarkivet i Odense. Det som vi selv ønskede for kirkegården, viste sig at være et fælles ønske, vi delte med borgerne. Og sammen har vi haft den fornødne gennemslagskraft til at få realiseret vores ønske og sikre fremtiden for et smukt, grønt kirkegårdsanlæg med lokalhistoriske rødder og betydning. Fredens Kirkegård Fredens Kirkegård i Odense er en af byens fem kommunale kirkegårde. Tegnet af havearkitekt P. Wad og taget i brug i Kirkegården er som mange andre kirkegårde præget af samfundsudviklingen og udviklingen i begravelseskulturen, men dens hovedstruktur og inddeling fra

5 S. 5 By- og Kulturrådmand Steen Møller planter den sidste rhododendron ved indvielsen d. 11. december Wads tegning er stort set intakt. Beplantningen har naturligt også været genstand for fornyelse og forandring. I nogle afdelinger er der foretaget mere radikale ændringer og de mange gravstedshække er forsvundet med gravstederne. Markant beplantning Et af de markante beplantningselementer på kirkegården var i mange år at finde i tværaksen fra Victoriagade, der som den ene del af kirkegårdens korsformede anlæg, var med til at danne kirkegårdens overordnede rum. Store, voluminøse stedsegrønne vækster havde med tiden vokset sig så store, at de skabte en mørk og tunnelagtig passage tværs gennem kirkegården. Et utrygt sted i manges øjne og en beplantning, det stadigt blev vanskeligere at pleje og holde vedlige. Wads oprindelige poppelallé var med tiden også forsvundet fra korsformen. Beslutning om fornyelse Det resulterede i at vi i slutningen af 2011 tog beslutning om at tiden var inde til at der skulle ske noget radikalt og nyt med den aldrende beplantning. Hensynet til de besøgendes og gartnernes sikkerhed vægtede tungt i denne beslutning, der dog ikke var nem at træffe. Hen over vinteren 2011 / 2012 effektuerede gartnerne vores beslutning og alt blev ryddet. Et trist syn at se, selv om vi vidste det ville føre til nye muligheder og skabe en bedre sammenhæng i hele kirkegårdsanlægget. Via Stadsarkivet i Odense fandt vi en kopi af Wads originale plan og hans omtale af planen. Heri fremgår bl.a. anvendelsen af blomstrende buske mellem gravgårdene (afdelingerne). Samtidig er der gennem tiden opstået eller bevidst valgt et plantevalg, der især omfatter brugen af rhododendron. Noget som vi er kommet til at forbinde med Fredens Kirkegård og et synspunkt, der deles af mange borgere i Odense. Vi havde derfor et stort ønske om at anlægge aksens seks meter brede rabatter med rhododendron. Desværre måtte vi sande at det projekt lå uden for vores økonomiske rækkevidde. Kompromisset blev at rabatterne blev tilsået med græs, opsat nye bænke og affaldshåndtering og etableret en ny allé af manchurisk kirsebær (Prunus maackii Amber Beauty ). Borgerinddragelse i Odense I foråret 2012 vedtages det politisk at inddrage borgerne i udviklingen af byens grønne rum herunder også kirkegårdene. Kort fortalt skulle vi drage ud i parker, skove og kirkegårde og møde borgerne for at få deres input til udvikling af byens grønne rum. Udbyttet af mødet med

6 S. 6 Rhododendronrabatterne på Fredens Kirkegård, forår borgerne skulle så bruges som en del af grundlaget for drifts- og udviklingsplaner for de grønne rum. Den 13. og 14. maj 2012 satte vi borgerne stævne på Fredens Kirkegård. Udbyttet var meget positivt, selv om flere var meget kede af at vi havde ryddet beplantningen i aksen. Det positive var imidlertid, at de samme borgere gav udtryk for ønsket om at få retableret de rhododendron de havde mistet og det kunne vi bruge til at gå tilbage til vores bagland og søge om at få del i de økonomiske midler, der var sat af til at følge op på borgerinddragelsen. Realisering af et fælles ønske Og støtten udeblev ikke! Med den pose penge vi fik i hånden blev det os muligt at realisere borgernes og vores eget ønske om rhododendronprojektet på Fredens Kirkegård. I efteråret 2012 knoklede gartnerne fra Nygaard Anlæg, der står for den daglige drift af bl.a. Fredens Kirkegård, med at få etableret plantningerne. Der blev plantet ca. 600 rhododendron af otte forskellige sorter i størrelsen 40/50 cm og ca Hedera hibernica Hestor som bunddække. En travl periode med at holde styr på de mange paller med planter og sphagnum, kyndigt og professionelt løst af Nygaards personale. Den 11. december 2012 kunne vi, med By- og Kulturrådmand Steen Møller i spidsen til at plante den sidste rhododendron, indvi de nye rhododendronrabatter på Fredens Kirkegård og glæden udeblev ikke vejret til trods. En lille forsamling af borgere og personale fra såvel Nygaard og Odense Kommune var forsamlet i vinterkulden og frydede sig over det afsluttede arbejde. Der blev snakket kirkegård, fælles ønsker og lyttet til hinanden over lidt varmt at spise og drikke. Forårsglæde med et lille minus Nu i foråret 2013 kan vi alle borgere som kirkegårdsfolk glæde os over projektets voksende og blomstrende udtryk. De mange rhododendron står alle i fuldt flor og favner de nye bænkepladser, hvor kirkegårdens besøgende kan sidde og glæde sig over hvordan vi i fælleskab har genskabt en del af identiteten på Fredens Kirkegård. Brugerne og personalet kan også glæde sig over de nye kummer og skjulere til affald i cortenstål, som Kirkegårdskontoret i Odense Kommune har udviklet i samarbejde med firmaet JESSING, der er leverandør af byrumsinventar. Et bestandigt og unikt produkt, der med sin særlige patina falder naturligt ind i kirkegårdens landskab. Det eneste lille minus jeg i dag måtte konstatere på min vej gennem Fredens Kirkegård var at de mange vedbend har taget skade af frosten og fremstår nøgne og med døde grene. Jeg tror dog de retter sig og sammen med de mange rhododendron vil skabe en fuldendt ramme om Wads korsformere anlæg.

7 S. 7 Læren I hele processen og arbejdet med genskabelsen af de markante rabatter på Fredens Kirkegård, har vi som forvaltere af kirkegården gjort os den erfaring at det nytter at spørge brugerne af kirkegården til råds og høre deres meninger. Og vi har lært at vi kan drage nytte af hinanden og sammen få et positivt udbytte til gavn og glæde for både dem, som bruger kirkegården og os, som forvalter den i dagligdagen. Det som vi selv ønskede for kirkegården, viste sig at være et fælles ønske, vi delte med borgerne. Og sammen har vi haft den fornødne gennemslagskraft til at få realiseret vores ønske og sikre fremtiden for et smukt, grønt kirkegårdsanlæg med lokalhistoriske rødder og betydning. Det er en glæde at opleve resultatet af vore anstrengelser og modtage de positive tilkendegivelser fra alle parter. Og det har givet stof til eftertanke at erfare, at man som forvalter af kirkegården godt kan bruge dialogen med borgerne og kirkegårdens brugere i andre sammenhænge end når det drejer sig om den enkeltes gravsted. Det har der ikke været tradition for i Odense, men jeg tror det er kommet for at blive. Der er i hvert fald planlagt tilsvarende borgerinddragelsesforløb på de øvrige fire kommunale kirkegårde over de kommende år, med henblik på at få udarbejdet drifts- og udviklingsplaner. Og jeg tror det vil give os endnu flere input og nye anskuelser af, hvordan vi betragter vores kirkegårde og ikke mindste på, hvad vi går og tror de skal udvikle sig hen imod. Det er jo ikke nødvendigvis altid det borgerne vil have, som man selv går og tror. Og så længe vi som forvaltere og fagfolk bidrager med viden og værner om kirkegårdenes kulturhistoriske, æstetiske og praktiske aspekter, tror jeg vi kan hente stor nytte af at udbygge kontaktfladen med borgerne, og på den måde skabe og bevare nogle smukke og funktionelle kirkegårdsanlæg. n Vi har også et bredt sortiment af blomstrende buske.

8 S. 8 KIRKEGÅRDEN I SCHLIERBACH Af Lene Halkjær Jensen, På kirkegården i Schlierbach er der tradition for at bruge en stickel som gravminde. Foto: Hans Walther, GNU Free Documentation License. Schlierbach er en bydel i Lindelfels, der ligger i den lave bjergkæde Odenwald. Foto: Mrwolf, GNU Free Documentation License. På kirkegården i bydelen Schlierbach i Lindenfels, ca. 50 km. syd for Frankfurt am Main, er der tradition for at bruge en Stickel som gravminde. Skikken med at anbringe en stickel på gravstedet, menes at stamme fra tiden før kristendommen holdt sit indtog. De afdøde blev lagt på en træplanke for at beskytte dem mod onde ånder på deres sidste rejse. Når den afdøde skulle flyttes til gravpladsen, blev de båret på planken, der herefter blev udsmykket og anbragt på graven. Udsmykningen består bl.a. af en tre-stilket tulipan med luftrødder, som symboliserer den hellige treenighed og det evige liv. Skikken ses sjældent i området, men når den alligevel praktiseres her, menes det at have sin baggrund i, at beboerne i dalene omkring Lindenfels - Schlierbach ikke var særlig velhavende; det at gravene kun blev markeret med en stickel, ansås som et tegn på fattigdom. Her har tidligere tiders fattigdom så formentlig udviklet sig til en lokal tradition.

9 STAMA Multi El Truck 48v Dansk produceret lydsvag kvalitetstruck med lille venderadius. Trucken er kun 1 meter bred, så den kommer frem på selv de smalleste stier. Kan leveres med drejelad og ekstra høje sider som vist samt vedligeholdelsesfri lithium batterier STAMA Mini El Truck 24v Lille smal kvalitetstruck med stort udstyrsprogram og servostyring. Laster 750 kg. Kan leveres med drejelad, indregistreret på danske nummerplader eller med vedligeholdelsesfri lithium batterier STAMA Maxi El Truck 48v 4WD Markedets eneste 4 WD el truck! Stort udstyrsprogram - bl.a. ekstra høje sider, drejelad, lygtesæt m.m. Fantastisk ydeevne med stor trækkraft og stor lasteevne - ideel til jordkørsel m.m. Kan leveres indregistreret og med lithium batterier, der tåler op til op/ afladninger Saturnvej Horsens Tlf.:

10 S. 10 FDK S OG DKL S ÅRSMØDE 2013 Tekst og foto af KIRKEGÅRDEN s redaktion Årsmødet 2013 blev afholdt på Sørup Herregård ved Ringsted. Ud over foreningernes generalforsamlinger og et foredrag om arbejdsmiljø, indeholdt programmet både det allernyeste og noget af det ældste indenfor branchen; repræsenteret ved et besøg på det nye Fælleskrematorium i Ringsted og et besøg på den gamle kirkegård i Sorø, der regnes for at være en af de ældste, stadig aktive kirkegårde i Danmark. FDK s formand Klaus Frederiksen kunne byde de 95 årsmødedeltagere velkommen til et døgn med et tætpakket program og håbede på, at alle ville få et par gode dage, på trods af den forkortede udgave af årsmødet. Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken Miljøkonsulent Hans Hjerrild gennemgik kort trivsels undersøgelsen, som blev udført i efteråret Samtlige ansatte i folkekirken fik tilsendt et link til undersøgelsen gennem e-posten. Der blev tilligemed oprettet 4 fokusgruppeinterviews og udført interviews med 5 biskopper og 5 provster og 4 case studier blev gennemgået til støtte for undersøgelsen. Oxford research vurderede at undersøgelsens svarprocent var tilstrækkelig høj til at give signifikante tal. Især var der mange præster der svarede. De fleste ansatte er tilfredse med deres arbejde: 52 % er meget tilfredse og 41 % tilfredse. Og det er sådan det er på de fleste danske arbejdspladser. 38 % svarer at deres helbred er vældig godt og 30 % svarer at deres helbred er godt. Kun 13 % svarer at det er fremragende. Det selvvurderede helbred har dårlig score på grund af et højt aldersgennemsnit. 22 % har altid tid nok til deres arbejdsopgaver, 45 % har ofte tid nok og 23 % har sommetider tid nok. Kun 9 % har

11 S. 11 Klosterkirken i Sorø er gravkirke for Hvide-slægten; bl.a. Biskop Absalon, der er gravsat bag alteret. Den rummer også et par kongegrave og et væld af historiske og arkitektoniske detaljer. sjældent tid nok. Den sidstnævnte besvarelsesfordeling på spørgsmålet, skulle efter sigende have givet anledning til hævede øjenbryn på chefgangen i ministeriet for kirke og ligestilling. Undersøgelsen viser at der er markant bedre tid til at udføre arbejdsopgaverne i folkekirken, sammenlignet med andre arbejdspladser. Folkekirken har ry for dårligt samarbejde og mange konflikter. Nogle af grundene hertil kan være at de ansatte passer på hinanden og at der formidles for få gode eksempler. Men konflikter forsvinder ikke af sig selv og folkekirkens struktur, hvor ledelsen ikke altid er synlig eller er til stede, kan være en årsag til uhåndterede konflikter. Arbejdsmiljøundersøgelsen følges op af en dialogkonference den 7. oktober 2013 kl. 9:30-16:00 i Eigtveds pakhus i København. Workshoppens arbejdsoverskrifter bliver: Ledelse, social kapital, konflikter, arbejdsliv. Formålet med konferencen er at udvikle konkrete forslag til forbedringer af på disse fire centrale udfordringer. På konferencen bliver arbejdsmiljøloven gennemgået med fokus på arbejdslederens ansvar for at arbejdsmiljøloven overholdes på arbejdspladsen. For FDK er Trine Raunkjær valgt ind i arbejdsmiljørådet. Den gamle kirkegård i Sorø ligger ved klosterkirken. Den blev taget i brug i slutningen af 1100-tallet og regnes for at være en af de ældste kirkegårde, der stadig benyttes. Kirkegårdens museumshjørne rummer mange interessante gravsten.

12 S. 12 Stiftelsen Sorø Akademi Anders Grube gennemgik den historiske baggrund for den underlige fisk, der er i dag er Stiftelsen Sorø Akademi; en privat erhvervsdrivende fond. Sorø kloster blev anlagt i 1142, da Benediktiner ordenen modtog landområder på Sor Ø. Dårlig ledelse fik dog hurtigt klosteret til at gå fallit og Absalon overgav i 1161 klosteret til munke fra cistercienserordenen på Esrum kloster. Klosteret modtog i de kommende år mange gaver og blev efterhånden til et af Danmarks rigeste og mest betydningsfulde klostre, med store jordbesiddelser over hele landet. Efter reformationen i 1536 overgik Sorø kloster til kronen, men fik lov til at bestå indtil de sidste munke var døde; hvilket skete i I 1586 oprettede Kong Frederik d. 2. en fond (Stiftelsen Sorø Akademi) og grundlagde en kostskole for 30 adelige og 30 borgerlige drenge i klosterets bygninger. I løbet af de kommende århundreder førte Stiftelsen og skolen en lidt omtumlet tilværelse og 1958 kunne Stiftelsens midler ikke længere dække udgifterne til kostskoledriften og driften af skolen overgik til staten. I dag har skolen ca. 460 gymnasieelever; heraf 140 kostskoleelever. Klosterkirken, som er den eneste intakte bygning fra klosterets tid, fungerer i dag som sognekirke for Sorø, men kirken og de 2 kirkegårde ejes og vedligeholdes af Stiftelsen. Kirkegårdene benyttes af sognets beboere og er underlagt provstiets takster. Driften af kirkegårdene varetages af Stiftelsen og giver et mindre underskud, der dækkes af den lokale kirkelige ligning. Til forskel fra en folkekirkelig kirkegård, kan Stiftelsen selv beholde og forvalte legatmidlerne, ligesom kirkegårdenes medarbejdere er ansat på en andre overenskomster. Drift og vedligehold af kirke og kirkegård tegner sig for ca. 5 % af Stiftelsens udgifter. Stiftelsens indtægter kommer den dag i dag fra Sorø klosterets besiddelser; dvs. skovbrug, landbrug, grusgravning, boligudlejning, formueforvaltning m.v. Stiftelsen ejer og vedligeholder skolens bygninger og omkringliggende arealer, hvilket fortsat er det primære formål og udgør godt 50 % af udgifterne. En anden væsentlig udgift er vedligeholdelsen af Akademihaven, samt de mange øvrige historiske bygninger og samlinger. FDK s generalforsamling FDK s formand Klaus Frederiksen orienterede i sin beretning om bestyrelsens opgaver og arbejde i det forgangne år. Og beretningen startede med en opsang til FDK s medlemmer: Foreningens opfordring til medlemmerne om at opslå ledige stillinger på kirkegårdene som akutjob, var ikke blevet fulgt op. Resultatet blev, at der kun blev opslået 50 ud af de 80 akutjob, der skulle findes inden for folkekirkens område. Når FDK for fremtiden beder medlemmerne om hjælp i en sag, så tag det alvorligt! lød derfor Klaus Frederiksens opfordring til generalforsamlingens deltagere. Overenskomstforhandlingerne i 2013 har kun bevaret reallønnen og der bliver ikke mulighed for lokallønsforhandlinger i denne overenskomstperiode. Det er derfor ekstra vigtigt, at man kontakter FDK inden man påtager sig stillingsudvidelser, så eventuelle løntillæg kan forhandles på plads inden man påtager sig opgaven. I løbet af efteråret 2012 afviklede FDK og Ministeriet for Ligestilling og Kirke en række temadage om brugen af GIAS. Temadagene var velbesøgte med omkring 900 deltagere i alt. FDK er af den opfattelse, at temadagene og ordningen med de 12 superbrugere, har været medvirkende til at få implementeringen af GIAS til at forløbe nogenlunde glat. Udgivelsen af Tidsskriftet Kirkegården foregår i et samarbejde mellem FDK og DKL og er indtil videre forlænget frem til Den nordiske kongres for kirkegårde, kirkegårdskultur og krematorier afvikles fra d. 4. til d. 6. september i Oslo i år. Fra Danmark er der ca. 50 deltagere. FDK håber på en bedre tilslutning, når kongressen afvikles næste gang, hvilket bliver i Danmark i dagene september Planlægningen af den kommende kongres sker i et nært samarbejde mellem Foreningen for Kirkegårdskultur, DKL og FDK. Kirkegårdskonferencen 2013 var velbesøgt og afholdes fortsat i et samarbejde mellem Forskningscentret for Skov og Landskab, Landsforeningen af Menighedsråd og FDK. Den er med til at sætte kirkegårdene på dagsordenen, så sæt kryds i kalenderen d. 19. marts 2014 og mød op. FDK har i det forgangne år bistået medlemmer i sager omkring afsked, fratrædelse og uoverensstemmelser. Det er tidskrævende opgaver og fra FDK s side skal lyde en opfordring til medlemmerne om, at deltage i lederkurserne og møderne i de lokale ERFA-grupper, så man bliver bedre klædt på til opgaven som kirkegårdsleder eller kirkegårdsassistent. Øvrige beretninger: Tidsskriftet Kirkegården: Lene Halkjær Jensen takkede for de tilsendte artikler og den positive respons på bladet og

13 S. 13 Foto: Steen Andersen Fælleskrematoriet i Ringsted blev taget i brug i foråret Den nyeste teknik med scanning af stregkoder, skal sikre at der ikke sker fejl og at kister og urner kan følges hele vejen gennem systemet. Når en kiste modtages, tildeles den en stregkode og en nummereret plads i kølerummet. Det sparer tid, at kistens eller urnens præcise placering hele tiden er kendt, via de interne scanninger. opfordrede til at man støtter bladets annoncører og bidrager til at øge bladets oplag, ved f.eks. at købe et eller flere abonnementer til kirkegårdsudvalget eller bestyrelsen. Efteruddannelse og kursusvirksomhed: Dick Kreinøe opfordrede til at man kontakter sekretariatet, hvis man er interesseret i at komme på et af lederkursets moduler. De gennemføres ikke så ofte mere og det er derfor vigtigt med en indikation af behovet, for at der kan oprettes nye kurser. PartnerLandskab: Birgit Møller Bach orienterede kort om de projekter FDK har ydet støtte til og efterlyste kirkegårde, der ville indgå i et nyt projekt om grønne udviklingsplaner. På hjemmesiden myndigheder/erhvervssamarbejde/partnerlandskab.aspx kan man læse mere om nogle af de projekter, som FDK er - eller har været - involveret i. Regnskab og budget Henning Lektonen gennemgik FDK s regnskab for 2012 og fremlagde budgettet for Begge dele blev godkendt. Valg Klaus Frederiksen blev genvalgt som formand for FDK. Vagn Andersen, Birgit Møller Bach og Erik Søvndal blev genvalgt som medlemmer af bestyrelsen. Rikke Nørulf blev genvalgt som bestyrelsessuppleant. Tommy Christensen blev valgt som revisor, i stedet for Henning Hansen, der ikke modtog genvalg. Christian Spure Hansen blev valgt som revisorsuppleant. Kommende årsmøder Årsmødet 2014 vil være af den sædvanlige varighed og afholdes på Fyn; formentlig i Svendborg eller Odense. Fra forsamlingen var der forslag om, at årsmødet 2015 afholdes i Nordjylland. Generalforsamlingen blev afviklet med Jens Zorn Thorsen som dirigent. DKL s generalforsamling Danske Krematoriers Landsforening er blevet mindre siden 2012: Der er nu 20 krematorier/forvaltninger. Det skyldes primært lukningen af krematorier i forbindelse med opstarten af fælleskrematoriet i Ringsted tidligere på året. Generalforsamlingen forløb uden større overraskelser alle bestyrelsesmedlemmer på valg blev således genvalgt, og den består af Allan Vest (Hjørring), Tom Olsen (Ringsted), Tommy Christensen (Svendborg) og Erik Bach (Århus).

14 S. 14 En af de meget omdiskuterede rustvogne med plads til 4 kister og opbevaringsrum til transport af urner. Rustvognene afhenter kister fra kølerummene ved de nu nedlagte krematorier i Slagelse, Køge, Næstved, Nakskov, Nykøbing Falster, Helsingør og Roskilde. Bestyrelsen arbejder fortsat med at uddanne nye medarbejdere, samt drøfter spørgsmål af etisk og praktisk karakter. Således blev det atter pointeret, at alt skal lægges i urnen, også skruer, brillestel, ure og andre mindre metalgenstande. Disse genstande, som også ofte indeholder smeltede smykker, hører sammen med afdødes aske efter foreningens opfattelse. Dog skal større implantater selvfølgelig fortsat fjernes fra asken. Bestyrelsen har i øvrigt bedt ministeriet om stillingtagen til aske, som skal spredes over åbent hav: Skal brændingsnummer og de før omtalte små genstande fjernes, således at det kun er den rene aske der spredes? DKL s bestyrelse orienterer krematorierne, når der er et svar. Afslutningsmiddagen Afslutningsmiddagen var i år blevet omdøbt til en hyggeaften. Chefkonsulent i Ministeriet for Ligestilling og Kirke, Rasmus Påske Larsen benyttede den hyggelige anledning til at takke FDK s og DKL s medlemmer for deres medvirken til, at man trods alt fik opslået 50 akutjob inden for folkekirkens område. Årsmødets ekskursion Ekskursionen startede i middelalderen ; med et guidet besøg i Sørø Klosterkirke og en rundvisning på Sorø gamle kirkegård, hvor kirkegårdsleder Anders Grube viste rundt og benyttede lejligheden til at spørge deltagerne om deres holdning til nogle af de mulige løsninger for kirkegårdens udvikling og udseende. Herefter gik turen til fremtiden; nemlig det nye Fælleskrematorium i Ringsted, hvor driftsleder Tom Olsen fortalte historien bag krematoriets tilblivelse og fremtidige drift. På den efterfølgende rundvisning, var der mulighed for at se alle de tekniske finesser og løsninger, der gør krematoriet til Danmarks mest moderne og fremtidssikrede. Afslutning Besøget i Fælleskrematoriet afsluttede årsmødets program. Selvom det var kort, bød det på et spændende program og hyggeligt samvær med gode kolleger. Hermed en stor tak til arrangørerne for et godt årsmøde. n

15

16 B R A N D S O F T tlf Den perfekte hjælper på kirkegården: Norcar 755 Komplette IT-løsninger til kirker og kirkegårde Knækstyret Har ekstremt snæver venderadius Konstrueret med henblik på ergonomi og sikkerhed Alle funktioner styres fra et joystik Minimal belastning af underlaget Smidig i trange omgivelser 4-hjulstrukket 20 hk Kubota dieselmotor Lav egenvægt Stort redskabs program, bla. Løvsuger - Gangriver - Gravsstenstang m.m. Læs mere på Ring for nærmere info eller demo af maskinen. Industrivej Syd 13 C 7400 Herning Tlf Et miljøvenligt valg - det gør en forskel Testet af Dansk Teknologisk Institut.

17 Dich Træpleje FX 20 Zero Turning Nyeste frontmonterede Zero Turning klipper. Hurtigt skift fra bioklip til bagudkast. Grillo FD 450 FD450 med 113 cm. frontmonteret klippe-bord, 450 liters opsamler. Leveres med højtip. Professionelle løvsugere og vertikalskærere Se hele vort store program på Vi servicerer fast en del kirkekårde i det Østjyske, men dækker det meste af Jylland. Vi arbejder sikkert og effektivt og samtlige klatrere har solid erfaring. Hos Dich Træpleje vægtes udvikling og kvalitetssikring, herunder bl.a. ved årlig deltagelse i DM i træklatring (Peder Dich blev nr. to i 2012). Desuden haves en ETW certificering. Professionel beskæring og pleje af såvel store som små træer. Fældning af vanskelige træer. Bortfræsning af stubbe og rødder. Gratis tilbudsgivning. Læs mere på Skolevej Randers SØ Tlf Dich Træpleje ApS v/ Peder Dich Tlf / Mob PÅ KIRKEGÅRDEN: LET AT PASSE GRAVPLADSEN SMUK JORDEN NATURGØDET UKRUDT KVÆLES JORDEN PORØS Champost Jordforbedring Læg et 3-5 cm. tykt lag Champost Jordforbedring ved hække og omkring buske og træer. forhindrer ukrudt i at spire gødning nok til hele året mindre fordampning mange orm masser af microliv meget humus i jorden Champost BigBag Gratis levering direkte til kirkegården. (gælder kun ved brofaste øer) Stort udvalg Champost.dk Telefon

18 S. 18 KIRKEGÅRDE I OSLO-OMRÅDET Tekst og foto af KIRKEGÅRDEN s redaktion Alfaset Gravlund er anlagt på 22 kuperede hektar. Her er en særskilt afdeling for sigøjnere og en muslimsk afdeling. Ellers er gravstederne meget ens i deres udformning: Græs - og foran den opretstående gravsten er et lille plantebed uden afgrænsende kanter. Gamle Aker Kirke, der er Oslos ældste bygning, stammer fra starten af 1100-tallet. Kirkegårdens historie går tilbage til middelalderen og anvendes i dag kun til urnegrave. Havde man valgt at deltage i den arrangerede tur til Nordisk Kongres, var der mulighed for at se seks kirkegårde og et krematorium i Oslo-området. De norske kirkegårde adskiller sig fra de danske på flere områder. Turen til Nordisk Kongres i Oslo var arrangeret af FDK og lå i umiddelbar forlængelse af FDK s og DKL s årsmøde. Årsmødets program sluttede med besøget på Fælleskrematoriet i Ringsted. Ca. 40 af årsmødedeltagerne fortsatte videre herfra til Oslo-færgen i København. Mandagens regn og rusk i Danmark, var tirsdag morgen skiftet ud med stille vejr og en smuk solopgang i Oslofjorden. Tirsdagens program bestod af besøg på 3 kirkegårde eller gravlunde, som de kaldes i Norge. Kongressens program indeholdt også 3 kirkegårdsbesøg; det ene var på Alfaset Gravlund, hvor også Oslos eneste krematorium ligger. Kirkegårdsdrift i Norge Ansvaret for administrationen af de norske kirkegårde ligger hos et Kirkeligt Fællesråd, der sammensættes indenfor rammerne af en kommune. Et Kirkeligt Fællesråd består af repræsentanter fra kommunen og de sogne, der ligger i kommunen. Kirkegårdenes drift finansieres via en kommunal bevilling og brugerbetaling. Den daglige drift af kirkegårdene kan enten varetages af kommunen eller af de enkelte sogne. Erhvervelse af et gravsted er gratis for kommunens borgere. Hvis man ønsker et gravsted på en kirkegård udenfor den kommune, man er bosat i, skal man betale en erhvervelsesafgift. Begravelse, urnenedsættelse og pasning af gravstedet er brugerbetalt som i Danmark. Det samme er tilfældet, hvis man ønsker gravstedsretten fornyet efter fredningstidens udløb. Den samlede udgift til kirkegårdsdriften i Norge er, omregnet og sammenlignet, den laveste i Norden.

19 S. 19 Vestre Gravlund på 24,3 ha. er Norges største kirkegård. Det er en smuk og varieret kirkegård, med særskilte afdelinger og mindesmærker for faldne soldater fra flere forskellige lande. Hele kirkegården kan vandes med et sprinkleranlæg. Det sås tydeligt på udplantningsplanterne og de frodige grønne plæner. På Steinsskogen Gravlund er der to afdelinger, hvor begravelsesretningen er orienteret mod Mekka. Ud over det, er indretningen af de enkelte gravsteder underordnet de samme principper, som er gældende for resten af gravstederne i gravlunden. Der nedsættes ca. 100 kister og 300 urner pr. år. Fredningstiden er 20 år, for både kister og urner.

20 S. 20 Lommedalen Gravlund er endnu ikke færdiganlagt og rundvisningen blev derfor krydret med indtil flere store entreprenørmaskiner. Gravlunden er planlagt ud fra flere hensyn. Ingen nye anlæg må være diskriminerende; de skal kunne benyttes af alle. Selvom gravlunden er anlagt på en skråning, er den også handicapvenlig. Gravstedsarealets indretning tager højde for, at de pårørende enten ikke bor i nærområdet, eller ikke bliver boende i nærområdet i 20 år og at pasningsbehovet derfor skal være minimalt. Livssynsneutrale kirkegårde I Norge er man langt foran Danmark i debatten om religionsneutrale kirkegårde. Brugerbetalingens størrelse afhænger ikke af om man tilhører den norske kirke; nærmest tværtimod: Hvis der ikke findes f.eks. en muslimsk afdeling på en af kirkegårdene i en borgers bopælskommune, kan bopælskommunen risikere at skulle betale for, at borgeren nedsættes på en kirkegård i en anden kommune, hvor ønskerne kan imødekommes. Det diskuteres derfor, om driftsmidlerne til kirkegårdene skal administreres nationalt i stedet for kommunalt. En anden pågående debat er, om begravelses- og kirkegårdsforvaltningen for at sikre at den er fuldstændig livssynsneutral - skal fjernes helt fra det kirkelige regi og i stedet overdrages til kommunerne. Den norske stat har lavet et alternativt, livssynsneutralt begravelsesritual og en kirkegård betegnes som en gravlund i de nyere lovtekster. Tæt på og alligevel anderledes Forskellen kan også ses i den måde, hvorpå kirkegårdene indrettes og forvaltes. De norske kirkegårde drives efter mere nøgterne og rationelle principper end de danske: Der er færre forskelligartede tilbud og de mere plejekrævende elementer (som f.eks. hække omkring de enkelte gravsteder) sås næsten ikke. Både indretningen og de forvaltningsmæssige principper, giver stof til eftertanke. Man kunne godt fremhæve et par af de besøgte kirkegårde som et eksempel på, om det er den retning man ønsker at udviklingen af kirkegårdene skal gå i, når man indenfor den danske folkekirke drøfter niveauet af udgifterne til kirkegårdsdriften i Danmark. n Besøgsprogram Tirsdag d. 3. september Vestre Gravlund, Oslo Steinsskogen Gravlund, Bærum Lommedalen Gravlund, Bærum Torsdag d. 5. september Alfaset Krematorium og Gravlund, Oslo Vår Frelser Gravlund, Oslo Gamle Aker Kirke og Gravlund, Oslo Gravferdsetaten i Oslo Nøgletal Kirkegårdene i Oslo kommune drives af Oslo kommune - Gravferdsetaten - og forvaltes af Kirkeligt Fællesråd. I Oslo Kommune er der er 1 krematorium og 20 gravlunde med ca grave. Ca af disse passes af gravferdsetaten. I 2012 blev der foretaget kremationer og 901 begravelser. Gravferdsetaten har ca. 130 fastansatte, samt sæsonansatte svarende til ca. 40 årsværk. Gravferdsetatens samlede udgifter er på ca. 130 millioner norske kroner og de samlede indtægter er på ca. 70 millioner norske kroner. Pr. 1. januar 2013 var der indbyggere i Oslo Kommune.

21 S. 21 Krematoriet på Alfaset Gravlund blev taget i brug i 2009 og er Oslos eneste krematorium. Der er 4 ovne og der foretages omkring kremationer pr. år. Krematoriebygningen er smukt indpasset i det skrånende terræn og Åbenhed har været et væsentligt element i tankerne bag krematoriets udformning: Fra gravlunden er der frit indkig til arbejdet ved krematoriets ovne. Vår Frelser Gravlund er et stykke norgeshistorie midt i Oslo. Her ligger Henrik Ibsen, Bjørnstierne Bjørnson, Edvard Munch og mange andre af nationens store personligheder begravet. Gravlunden blev taget i brug i 1808 og siden 1981 har der været lukket for tilgang af nye gravsteder i æreslunden. Gravlunden har over bevaringsværdige gravminder, der ikke vil blive fjernet når fæstetiden udløber. Der er nu åbnet op for, at der igen kan erhverves gravsteder her, hvis de gamle gravsten/ gravminder genbruges. Opsætning af gravminder i nutidens design tillades ikke.

22 S. 22 NORDISK KONGRES I OSLO Tekst og foto af KIRKEGÅRDEN s redaktion Kongressen blev afsluttet med en koncert i Oslo Domkirke hvor Iver Kleive (komponist og organist) og Knut Reiersrud (komponist og blues-guitarist) sørgede for en helt fantastisk musikalsk oplevelse. Foto: Vagn Andersen. Den nordiske kongres for kirkegårde og krematorier blev afholdt i Oslo i dagene september. Det overordnede tema var værdier, kvalitet og omstilling. Emnerne blev belyst af en bred vifte af foredragsholdere fra deltagerlandene; Norge, Sverige, Finland, Island og Danmark. Kongressen blev afholdt på Clarion Royal Christiania Hotel i centrum af Oslo. Der var i alt 402 deltagere fra de nordiske lande, heraf 55 fra Danmark. I hotellets fælles opholdsområder, var der under hele kongresperioden arrangeret udstilling af produkter og services fra forskellige nordiske kirkegårdsleverandører. I forbindelse med den nordiske kongres, var der arrangeret en studenterkonkurrence for Nordens arkitektskoler og højere uddannelsesinstitutioner, hvor formålet var at se, hvordan den næste generation af kirkegårdenes formgivere ser fremtidens gravpladser. De indsendte forslag dekorerede væggene i kongressalen og vinderen af konkurrencen blev kåret på kongressen. Man kan læse mere om konkurrencen og vinderprojektet andetsteds i bladet. Åbning af kongressen Oslos ordførende; Fabian Strang bød velkommen til Oslo og Nordisk Kongres Han gjorde opmærksom på, at han hver morgen fik politiets døgnrapport til gennemsyn, og at han selv om han ønskede alle nogle gode dage i Oslo by - ikke håbede at finde nogen omtale af kongressens deltagere dér.

23 S. 23 Ordet blev givet videre til et velsyngende herrekor og efter et par indledende ord af den norske Kirkegårdsforenings formand Hans Jakob Nes (N) og formanden for NFKK (Nordiska Förbundet för Kyrkogårdar och Krematorier) Klaus Frederiksen (DK), kunne det egentlige kongres program starte op. Værdier, kvalitet og omstilling Departementchef i Ministeriet for Ligestilling og Kirke Henrik Nepper Christensens(DK) åbningsforedrag fokuserede på udviklingen i Danmark før, nu og i fremtiden, fra monokulturelt til multikulturelt samfund. De danske kirkegårde udfordres af de ændrede tendenser i den danske kultur og demografi. Bl.a. ønsker muslimerne i stigende grad at blive begravet i Danmark og ikke som tidligere, i hjemlandet. Andre ønsker går i retning af religions neutrale (uindviede) kirkegårde eller muligheden for enten at få asken spredt over åbent hav eller i en skov. F.eks. har et firma søgt om tilladelse til at sælge smykker, hvori asken fra en afdød kan indgå. Den øgede mobilitet og flytningen fra land til by, er også en udfordring for kirkegården. Den afdødes tilhørsforhold er ikke længere givet på forhånd og den ønskede kirkegård er ikke nødvendigvis den, der ligger i bopælssognet eller kommunen. Mange kirkegårde i landdistrikterne oplever et fald i aktiviteterne, mens tilgangen øges på mange kirkegårde i bynære områder. Lovgivningen skal jævnligt justeres og tilpasses ændringerne i samfundet; som eksempler nævnes lempelserne i forbindelse askespredning over åbent hav og de lovændringer, der har åbnet mulighed for at indrette begravelsespladser i eksisterende skove. I den kommende tid skal ministeriet se på lovgivningen i forbindelse med lukning af kirker og kirkegårde endnu et af de spørgsmål, der rejses som en følge af samfundets ændringer. Administrerende direktør i KA (Kirkelig arbeidsgiver- og interesseorganisasjon) Frank Grimstad(N), fokuserede også på omstilling, med udgangspunkt i nogle af de politiske overvejelser og beslutninger, der danner ramme for forvaltningen af de norske kirkegårde. Når der anlægges nye kirkegårde, skal de være neutrale mht. tro og livssyn, ligesom prispolitikken er det. Prispolitikken kan dog være problematisk for de små kommuner, hvor det kan knibe med at imødekomme alle trosretningers behov. Her risikerer man at skulle betale for eks. en muslimsk borgers begravelse på en kirkegård i en anden kommune, hvilket kan være en stor belastning for driftsbudgettet. Stålsett-udvalget har for nylig gennemgået den norske stats tros- og livssynspolitik. Et af udvalgets forslag er, at ansvaret for begravelsesvæsenet skal overføres fra den norske kirke til kommunerne. Der er endnu ikke truffet nogen afgørelse i den sag, selv om udvalget anerkender, at der generelt er tilfredshed med den nuværende forvaltning. De begravelseshandlinger, der fulgte i kølvandet af tragedien på Utøya, har været med til at understrege, at de enkelte kirkegårdsforvaltninger er i stand til at udvise stor fleksibilitet, selv om de er forankret i det kirkelige regi. Særligt billedet af en præst og en imman, side om side, foran begravelsesfølget for et af tragediens ofre, har været med til at symbolisere dette. Traditionsudvikling: Religions- og kulturmøder Formand for Foreningen for Kirkegårdskultur, provst Elof Westergaard(DK), ser kirkegården som både et religiøst og et demokratisk anliggende. Den skal afspejle mangfoldighed og generøsitet, samtidig med at den er en kulturarv. Kirkegårdskulturen har altid taget farve af det omgivende samfund, som en følge af, at den gennem tiderne tilpasses ændrede ønsker og behov. I 1960 erne blev kirkegårdene tilpasset et øget behov for urnegrave, samtidig med at et øget fokus på demokrati, lighed og fællesskab, gjorde op med gravmindets afspejling af den afdødes status i livet. I løbet 1990 erne blev opmærksomheden rettet mod, at kirkegården skulle være begravelsesplads for alle og at der var pligt til at give rum til andre trosretninger end den kristne. I dag er der god plads på kirkegårdene og der er generelt imødekommenhed overfor andre trosretninger og livssyn. Selvom forbrugeren altid har ret og man skal udvise imødekommenhed overfor ønsker om religionsneutrale kirkegårde, eller kirkegårde på uindviet jord, skal man dog være varsom med at forveksle begrebet religionsneutral med religionsfjendtlig. For kirkegården er et fælles rum, hvor religion, kultur og demokrati skal kunne trives sammen. En generøs kirkegårdskultur er et kulturmøde i videste omfang. Dr. teol. og kyrkoherde, Jan-Olof Aggedal(S) beskrev hvordan traditioner udvikles og ændres. Førhen kunne det tage flere generationer at ændre en tradition, og det var tydeligt at se, hvor påvirkningen var kommet fra. Sådan er det ikke længere. Ændringen sker hurtigere og kan være påvirket af mange forskellige oplevelser. Mennesker er vanedyr og hvis noget er for fremmedartet, reagerer vi med rædsel og en negativ attitude, fordi vi mangler erfaringen til at forstå det vi ser. Men hvis noget nyt ikke føles forkert eller for fremmedartet, er det ok at prøve det selv. Også på kirkegårdene ændres traditionerne og vanerne: Som et eksempel fortaltes om en kvinde, der var begyndt at tage kaffe med, når hun besøgte sin mands grav. Det var egentlig ikke en naturlig handling for hende, men på en af nabogravene, havde hun set en ortodoks kvinde, der med

24 S. 24 den største selvfølgelighed sad og spiste på graven. I Sverige er det blevet mere almindeligt med åbne kister ved begravelsesceremonierne. Spørgsmålet er, om man skal/ kan acceptere alt nyt, blot fordi nogen ønsker det. Svaret må være, at det skal tilpasses situationen, at det skal ske med respekt og at lovgivningen overholdes. Forsker og filosof Henrik Syse(N) filosoferede også over traditionerne og samfundets møde med døden. Den offentlige sorg i forbindelse med de kendtes dødsfald har f.eks. fået nye traditioner. Da Kong Olav døde i 1991, blev pladsen foran slottet fyldt med levende lys i løbet af kort tid. Ingen havde forudset det, og det var ikke en tradition i Norge. Selv om individualismen og bevidstheden om individets rettigheder øges, er der brug for fællesskabet, når kriser som et dødsfald jo kan være opstår. Arbejdet på kirkegårdene er præget af traditioner og regler, der let kan komme i konflikt med tendensen til øget individualisering. Det er derfor vigtigt at der er en vision og en retning for det vi laver, men samtidig skal man være opmærksom på det, der betyder noget for den enkelte. Professor og doc. dr. phil. Tuomas Martikainen(F) satte ord og tal på indvandringen til de nordiske lande og det kulturskifte, det har medført, samtidig med at mange nye religioner eller trosretninger dukker op. I Finland var der i 1923 registreret 3 religiøse organisationer. I 2009 var det tal oppe på 73. En religion er for mange blevet noget man aktivt vælger til og ikke længere noget man fødes ind i. Der sættes spørgsmålstegn ved traditionerne, for folk er mere individuelle og skaber i højere grad deres eget liv. Det større antal religioner og de tendenser der affødes heraf, har også indflydelse på kirkegården og dens forvaltning; det er kort sagt blevet mere besværligt! Rammevilkår for den nordiske kirkegårdsvirksomhed Direktør i KA (Kirkelig arbeidsgiver- og interesseorganisasjon) Øystein Dahle(N) Sammenlignet med resten af verden, kan man tale om en fælles nordisk model, hvor kirkegårdsdrift er et offentligt lovreguleret tilbud, dog med delvis brugerbetaling. Her er tale om lokale forvaltninger, men med nationale standarder. Kirkegården som begravelsesplads er det næsten altdominerende tilbud. Samspillet imellem de pårørende, bedemandsforretninger, trossamfund og kirkegårdene er vigtig og der er gennemgående stor tillid til systemet fra de pårørendes side. Nedenstående tabel viser nogle af de forskelle, der er indenfor det økonomiske grundlag og forvaltningsansvaret: Rammevilkår for den nordiske kirkegårdsvirksomhed Ansvar/ Begravelsesmyndighed Økonomi Styring/ Tilsyn Danmark Menighedsråd (præst). Over 2000 i alt (- 11 kommuner) Kirkeskat og brugerbetaling (Forskel på medlem/ikke medlem af folkekirken) Aktiv stat i standardisering/ kvalitet Sverige Menighedsråd eller pastorat/ provsti. Ca 750 i alt Særskilt begravelsesskat fastsat af staten. Ens skat over hele landet fra Offentlig lensstyrelse er tilsynsmyndighed Finland Menighedsråd. (Store sogne) Ca. 430 i alt Del af samfundsskat + brugerbetaling Statslig myndighed på regionalt niveau tager overordnede beslutninger. Island Udpeges af menighedsråd Begravelsesskat Stor vægt på slægt- og familietilhørsforhold. Mere selvstændig forvaltning? Norge Kirkelig fællesråd indenfor kommunen. Ca. 428 i alt Kommunal bevilling/tilskud til hele kirkens virksomhed + brugerbetaling. Nærhed mellem kommune og kirke.

25 S. 25 Hans Jakob Nes, leder af den norske Kirkegårdsforening, stod for styringen af kongressens mange indlæg og foredragsholdere. Billedet af den kristne præst og den muslimske imman har fået en stor symbolsk værdi; også for opfattelsen af den norske gravferdsforvaltnings evne til at rumme alle trosretninger. Det er også et symbol på den samfundsændring, som alle begravelsesforvaltninger er nødt til at forholde sig til. Nogle af de spørgsmål der blev stillet var, om det fremadrettet er kirken der skal drive kirkegårdene og om brugerbetalingen vil øges i fremtiden. De nordiske lande har mange fælles træk, fælles løsninger og fælles udfordringer og der er meget man kan lære af hinanden, så herfra skal der lyde et JA TAK til nordisk samarbejde. Ændring af gravpladsen Værn eller genbrug af kulturminder De græsklædte grave v. redaktør Niels Jørgen Poulsen(DK), Nationalmuseet Før 1800-tallet var landsbykirkegården et indhegnet og indviet område med græsklædte tuegrave. Der var ingen graver ansat, nej familie og venner hjalp hinanden med begravelsen, når der var dødsfald i familien. Gravene var øst - vest orienterede og der var ingen gravminder. Når kisten var sat ned og tilkastet, dannede den overskydende jord en tue som i starten var nøgen, men efterhånden som sorgen fortog sig, blev den grøn og livsbekræftende, for til slut at synke sammen og være klar til genbrug. Først i starten af 1800-tallet blev gravminder almindelige, ofte af granit eller støbejern. At skulle tage stilling til bevaring af gamle gravminder, er derfor også et forholdsvis nyt fænomen. Ligesom samfundet ændrer sig, ligesådan forandrer kirkegårdene sig. I dag har landskabsarkitekter stor indflydelse på kirkegårdenes udseende og udformning. Anvendelse af gamle gravminder v. landskabsarkitekt Helge Klingberg(N) Genbrug er det bedste værn var en af Helge Klingbergs interessante betragtninger med hensyn til genbrug af gamle gravsteder og gravminder. Ikke alene er det resursebesparende, men man bevarer også de gamle kulturværdier på denne måde. I Oslo er denne praksis taget i brug på enkelte kirkegårde; hvis et interessant gravsted hjemfalder og familien ikke gør krav på effekterne på gravstedet, så klargøres gravstedet og gravmindet til at sælges på ny. Man har også gode erfaringer med at anvende bagsiden af smukke gravstene og monumenter, så flere generationer kan være fælles om gravmindet, samtidig med at en tidstypisk sten bevares. Kirkegårdene skal være økonomisk ansvarlige og nytænkende, så der er gode perspektiver i denne form for genbrug. Men man bør også huske, at de gravsten der ikke skal bevares eller genbruges, hører hjemme i stenknuseren og ikke på kirkegården. Mon det kan tænkes at man vil møde en vis modstand i offentligheden omkring denne genbrugstanke? Samspil imellem nyt og gammelt på kirkegården v. organisationschef i SKKF (Sveriges Kykogårds- och krematorie Förbund), Ronny Holm (S) Al den megen overskudsplads, der er blevet på kirkegårdene efter kremationens indtog i nordisk gravskik, kan give indtryk af ødemark. Derfor bør man integrere nye og gerne kreative alternative gravstedstyper og gravstedsanlæg. Og her er det næsten kun fantasien det sætter grænser; man kan lave lejeaftaler på et eksisterende gravminde, eller der kan opsættes et fælles gravminde, f.eks. en stele med små navneplader osv. osv. Store gamle og pompøse familiegravsteder med gravgitter kan omdannes til flere små urnegravsteder, eller hvad med et livstræ i metal, hvor der på de enkelte blade er indgraveret navn på de afdøde. Kirkegården må bestandigt tilpasses behovet - og det omkringliggende og pulserende samfund.

26 S. 26 Jf. Niels Jørgen Poulsen er det er noget forholdsvis nyt, at man skal tage stilling til om gravminder skal bevares. Skikken med at opsætte gravminder for alle, er nemlig ikke så gammel endda. Helge Klingberg er nu pensioneret, men har gennem 30 år været kirkegårdskonsulent for Kirkedepartementet i Norge. Han mener at genbrug er den bedste beskyttelse, når man taler om bevaringsværdige gravminder fra nedlagte grave. Genbrug af et gammelt gravminde kan samtidig betyde, at gravmindet passer godt ind i stilen på en kirkegård, hvor der i forvejen er mange andre gamle gravminder. Bevaring, registrering, restaurering og genbrug af kulturminder på gravpladser i Island v. historiker, Gunnar Bollason(I) Nutidens Island mangler i høj grad mindesmærker med inskriptioner, idet gamle gravminder ofte var udført i søjlebasalt, som ikke er særlig holdbar. I Island er de ældst bevarede gravminder fra 1400-tallet. Gunnar Bollason fremhævede et enkelt, dansk stenhuggeri som har haft stor indflydelse på de Islandske traditioner, idet mange gravsten er importeret fra Danmark, især fra stenhuggerier i København. I Island bestræber man sig på at bevare: Alle gravminder fotograferes og teksten afskrives ordret, og alle gravminder der er ældre end 100 år fredes. Foredragsholderen fremhævede den gamle kirkegård i Reykjavik, som værende Islands mest bemærkelsesværdige. En gåtur her er en vandring igennem historien; den arkitektoniske og den kulturhistoriske. Besøg denne hvis I kommer til Island. Præsentation af nye krematorier i Norden Mats Larsson(S), forvaltningschef i kirkegårdsforvaltningen i Stockholm fortalte om det nye krematorium på Skogskyrkogården i Stockholm. Krematoriet forventes færdigt til november 2013 og er meget inspireret af Bispebjerg Krematorium i København. Skogskyrkogården er optaget på UNESCO s Verdensarvsliste, hvilket både har fordyret og besværliggjort byggeriet. Bl.a. måtte der ikke bygges nye skorstene; det har derfor været nødvendigt at bygge en 250 m. lang kulvert fra det nye krematorium til det gamle krematoriums skorstene. Bygningen er tegnet af Johan Celsing og kommer til at koste ca. 175 millioner SEK. Ovnene drives af gas og det er håbet, at man på sigt vil kunne anvende biogas. Overskudsvarmen anvendes kun i selve bygningen. Det nye krematorium er indrettet, så der tages hensyn til andre religioners traditioner; med bl.a. vaskerum og mulighed for at overvære kremationen. Et krematorium skal være rationelt, men ikke industrielt. Arkitekt Esben Eskelund (N) fortsatte præsentationsrunden med at fortælle om nogle af de tanker, der ligger bag udformningen af Alfaset Krematoriet i Oslo. Kremation blev førhen foretaget i det skjulte; i kældre eller i rum uden vinduer og dagslys. Kremationsprocessen skal ud i dagslyset og være synlig; dels for at skabe gode arbejdspladser, men også for at vænne nordmændene til tanken om kremation (Norge har en af nordens laveste kremationsprocenter med kun 37 % kremeringer). Esben Eskelund viste forskellige eksempler på, hvordan kremationsprocessen kan synliggøres uden at de forbipasserende uforvarende tvinges til at se på det. Alfaset Krematorium har kostet 130 millioner NOK. Man kan læse mere om Alfaset Krematorium i KIRKEGÅRDEN nr. 6, Tom Olsen(DK), leder af Fælleskrematoriet i Ringsted, beskrev opførelsen af Fælleskrematoriet som en milepæl i dansk kirkehistorie, idet det var nødvendigt at ændre lovgivningen for at realisere det fælles ejerskab på tværs af flere stifter og provstier. Fælleskrematoriet erstatter 8 krematorier på Sjælland, Lolland og Falster. Den samlede byggesum på 152 millioner kr., skal holdes op mod de ud-

Værdier, kvalitet og omstilling

Værdier, kvalitet og omstilling DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning

Læs mere

Sæby Kirkegård. Nyttige oplysninger ved valg af gravsted

Sæby Kirkegård. Nyttige oplysninger ved valg af gravsted Sæby Kirkegård Nyttige oplysninger ved valg af gravsted Sæby Kirkegård Har et areal på 30.000 m2, og rummer 2850 kistegravsteder og 800 urnegravsteder. Den ældste del af den nuværende kirkegård blev indviet

Læs mere

Løgumkloster kirkegård

Løgumkloster kirkegård Løgumkloster kirkegård Klostergade 7 6240 Løgumkloster Tlf.:7474 5243 Kontortid mandag til fredag fra kl. 9,30 til 10.00 Udover denne tid kan vi træffes på tlf..: 4084 2494 Indhold: Indhold 2 Div. Orientering

Læs mere

Nødebo og Gadevang kirkegårde. Vejledning ved dødsfald

Nødebo og Gadevang kirkegårde. Vejledning ved dødsfald Nødebo og Gadevang kirkegårde Vejledning ved dødsfald Nødebo-Gadevang Menighedsråd. Februar 2011 Dødsanmeldelsen Dødsfaldet anmeldes til begravelsesmyndigheden snarest og senest 2 dage efter dødsfaldet.

Læs mere

HVOR GÅR DU HEN, NÅR DINE KÆRE GÅR BORT? Vejledning fra Silkeborg Kirkegårde og Krematorium

HVOR GÅR DU HEN, NÅR DINE KÆRE GÅR BORT? Vejledning fra Silkeborg Kirkegårde og Krematorium HVOR GÅR DU HEN, NÅR DINE KÆRE GÅR BORT? Vejledning fra Silkeborg Kirkegårde og Krematorium Side 2 Side 3 INDHOLD SILKEBORG KIRKEGÅRDE OG KREMATORIUM Valg af begravelsesform (kiste eller urne)... 6 Rettigheder

Læs mere

Vedtægt for Odense Kommunale Kirkegårde

Vedtægt for Odense Kommunale Kirkegårde Vedtægt for Odense Kommunale Kirkegårde Gældende fra 01.02.2011 Oversigtskort over Odense Kommunale Kirkegårde. Indholdsfortegnelse Administration 3 Dødsfald 3 Kirkegårdene 4 Gravsteder 4 Gravstedsservitutter

Læs mere

RYE OG KIRKE SONNERUP KIRKEGÅRDE. Information om gravsteder

RYE OG KIRKE SONNERUP KIRKEGÅRDE. Information om gravsteder RYE OG KIRKE SONNERUP KIRKEGÅRDE Information om gravsteder BEGRAVELSE OG BISÆTTELSE Handlingen i kirken samt erhvervelse af gravsted i fredningstiden, er gratis for medlemmer af folkekirken, der bor eller

Læs mere

Vedtægt. for. Them og Brande kirkegårde. Silkeborg kommune. under. Silkeborg provsti. Århus Stift

Vedtægt. for. Them og Brande kirkegårde. Silkeborg kommune. under. Silkeborg provsti. Århus Stift Vedtægt for Them og Brande kirkegårde i Silkeborg kommune under Silkeborg provsti i Århus Stift A Kirkegårdens bestyrelsesforhold. 1 Kirkegårdene ejes af henholdsvis Them og Brande kirker og bestyres af

Læs mere

V E D T Æ G T. for A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD. Kirkegården ejes af Bredballe kirke og bestyres af Bredballe kirkes menighedsråd

V E D T Æ G T. for A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD. Kirkegården ejes af Bredballe kirke og bestyres af Bredballe kirkes menighedsråd V E D T Æ G T for Bredballe kirkegård Vejle provsti, Vejle kommune i Haderslev stift. A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD Kirkegården ejes af Bredballe kirke og bestyres af Bredballe kirkes menighedsråd

Læs mere

Almen Kirkegårds kapel

Almen Kirkegårds kapel s kapel Kapellet, der er tegnet af arkitekt H.A. Boss, blev opført i 1891 i nyromansk stil af røde mursten med skifertag og ligger med indkørsel fra Hasserisgade. I kapellet findes der 130 siddepladser,

Læs mere

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. 1 Kirkegården ejes af Kærum kirke og bestyres af Kærum menighedsråd.

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. 1 Kirkegården ejes af Kærum kirke og bestyres af Kærum menighedsråd. VEDTÆGT for Kirkegård: Kærum Provsti: Assens Kommune: Assens Stift: Fyens A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold 1 Kirkegården ejes af Kærum kirke og bestyres af Kærum menighedsråd. 2 Kirkegårdens drift forestås

Læs mere

VEDTÆGT. for Ø. Brønderslev kirkegård, Brønderslev provsti, Brønderslev kommune, Aalborg stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD

VEDTÆGT. for Ø. Brønderslev kirkegård, Brønderslev provsti, Brønderslev kommune, Aalborg stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD Brønderslev Provsti AALBORG STIFT VEDTÆGT for Ø. Brønderslev kirkegård, Brønderslev provsti, Brønderslev kommune, Aalborg stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD Kirkegården ejes af Ø. Brønderslev kirke

Læs mere

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes af Vinding Sogn kirke og bestyres af Vinding Sogns menighedsråd.

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes af Vinding Sogn kirke og bestyres af Vinding Sogns menighedsråd. VEDTÆGT for Kirkegård: Vinding Sogn Provsti: Vejle Kommune: Vejle Stift: Haderslev A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold 1 Kirkegården ejes af Vinding Sogn kirke og bestyres af Vinding Sogns menighedsråd.

Læs mere

VEDTÆGT. for. X-Købing Kirkegård Ringsted-Sorø Provsti Ringsted Kommune Roskilde Stift

VEDTÆGT. for. X-Købing Kirkegård Ringsted-Sorø Provsti Ringsted Kommune Roskilde Stift Forslag til vedtægt for kirkegård med graver Ringsted kommune.doc VEDTÆGT for X-Købing Kirkegård Ringsted-Sorø Provsti Ringsted Kommune Roskilde Stift A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes

Læs mere

Vedtægt for de kommunale kirkegårde i Aalborg

Vedtægt for de kommunale kirkegårde i Aalborg Vedtægt for de kommunale kirkegårde i Aalborg Vedtægt for de kommunale kirkegårde i Aalborg. Indhold: Side: Ledelse og administration... Dødsfald... Kirkegårdene... Gravsteder... Gravsteders indhegning

Læs mere

Tillæg til. VEDTÆGT for Horsens Kirkegårde. Beskrivelse og særlige bestemmelser for gravsteder. Østre Kirkegård

Tillæg til. VEDTÆGT for Horsens Kirkegårde. Beskrivelse og særlige bestemmelser for gravsteder. Østre Kirkegård Tillæg til VEDTÆGT for Horsens Kirkegårde Beskrivelse og særlige bestemmelser for gravsteder Østre Kirkegård Horsens Kirkegårde den 14. oktober 2014 Side 1 af 16 Side 2 af 16 Generelt Disse beskrivelser

Læs mere

Søndersø Kirkegård - en vejledning

Søndersø Kirkegård - en vejledning 12 Søndersø Kirkegård - en vejledning Vejledning vedrørende gravsteder Denne vejledning vil kort oplyse om de forskellige former for kiste- og urnegravsteder, der i dag findes på SØNDERSØ KIRKEGÅRD, som

Læs mere

Gravsteder. Skivholme, Sjelle og Skjørring kirker. Orientering om kirkegårdene. ved

Gravsteder. Skivholme, Sjelle og Skjørring kirker. Orientering om kirkegårdene. ved Gravsteder ved Skivholme, Sjelle og Skjørring kirker Orientering om kirkegårdene De fleste af os vil før eller siden skulle tage stilling til forhold vedrørende begravelse eller bisættelse, gravsted m.

Læs mere

Vedtægter. for Vejstrup Hejls - Taps Kirkegårde 3

Vedtægter. for Vejstrup Hejls - Taps Kirkegårde 3 Vedtægter for Vejstrup Hejls - Taps Kirkegårde 3 Indhold Gravsteder...side 4 Erhvervelse og fornyelse af gravstedsret...side 5 Gravstedets anlæg...side 6 Gravminder...side 8 Gravstedernes vedligeholdelse...side

Læs mere

Vester Hassing Kirkegård, Aalborg Nordre Provsti. Aalborg Kommune, Aalborg stift

Vester Hassing Kirkegård, Aalborg Nordre Provsti. Aalborg Kommune, Aalborg stift Aalborg Nordre Provsti AALBORG STIFT VEDTÆGT for Vester Hassing Kirkegård, Aalborg Nordre Provsti Aalborg Kommune, Aalborg stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD Kirkegården ejes af Vester Hassing Kirke

Læs mere

GRAVSTED KERTEMINDE KIRKEGÅRD. Hvilken gravstedsform kan vi vælge, og hvad vil det betyde?

GRAVSTED KERTEMINDE KIRKEGÅRD. Hvilken gravstedsform kan vi vælge, og hvad vil det betyde? GRAVSTED PÅ KERTEMINDE KIRKEGÅRD Hvilken gravstedsform kan vi vælge, og hvad vil det betyde? Der er mange ting at tage stilling til i forbindelse med et dødsfald. Oven i sorgen skal der her og nu træffes

Læs mere

Vedtægter. for. Ballerup Sogns Kirkegårde

Vedtægter. for. Ballerup Sogns Kirkegårde Vedtægter for Ballerup Sogns Kirkegårde Indholdsfortegnelse A. Kirkegårdenes ledelse og administration.. 2 B. Erhvervelse og fornyelse af gravsteder.. 2 C. Om gravpladser 4 Fredningstiden. 4 Kistegrave

Læs mere

En vejledning ved valg af gravsted på NORDBORG KIRKEGÅRD

En vejledning ved valg af gravsted på NORDBORG KIRKEGÅRD En vejledning ved valg af gravsted på NORDBORG KIRKEGÅRD Det rigtige gravsted Denne folder henvender sig til familien, der skal vælge gravsted. Valg af gravsted er en beslutning, som rækker mange år frem,

Læs mere

Vedtægter for Randers Kommunale Kirkegårde

Vedtægter for Randers Kommunale Kirkegårde Vedtægter for Randers Kommunale Kirkegårde Gældende for Nordre og Østre Kirkegårde fra d. 29. april 2013 Side 1 af 16 Indholdsfortegnelse Generelt... 3 Dødsfald... 4 Begravelser og urnenedsættelser...

Læs mere

VEDTÆGT. for A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD. Kirkegården ejes af Munkebo kirke og bestyres af Munkebo menighedsråd.

VEDTÆGT. for A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD. Kirkegården ejes af Munkebo kirke og bestyres af Munkebo menighedsråd. VEDTÆGT for Kirkegård: Munkebo Kommune: Kerteminde Provsti: Kerteminde Fyens Stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD Kirkegården ejes af Munkebo kirke og bestyres af Munkebo menighedsråd. 1 2 1. Kirkegårdens

Læs mere

Vonge og Øster Nykirke kirkegårde.

Vonge og Øster Nykirke kirkegårde. Vonge og Øster Nykirke kirkegårde. 1 Vejledning. Denne pjece er lavet for at give brugerne af kirkegården indsigt i, hvilke begravelsesformer der kan vælges inden for kistebegravelse og urnenedsættelse

Læs mere

Valg af gravsted. Brande - Uhre - Skærlund kirkegårde

Valg af gravsted. Brande - Uhre - Skærlund kirkegårde Valg af gravsted Brande - Uhre - Skærlund kirkegårde Døden er naturlig, men kan være svær for de efterladte. Der er forskellige praktiske ting, der skal tages stilling til i forbindelse med begravelsen.

Læs mere

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegårdene ejes af Ølby, Asp ogfousing kirker og bestyres af Ølby-Asp-Fousing menighedsråd.

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegårdene ejes af Ølby, Asp ogfousing kirker og bestyres af Ølby-Asp-Fousing menighedsråd. VEDTÆGT for Kirkegård: Ølby-Asp-Fousing Provsti: Struer Kommune: Struer Stift: Viborg A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold Kirkegårdene ejes af Ølby, Asp ogfousing kirker og bestyres af Ølby-Asp-Fousing

Læs mere

Ny skovafdeling på en mindre kirkegård. Torpen Kirkegård har omdannet randplantning til urneafdeling med skovstemning

Ny skovafdeling på en mindre kirkegård. Torpen Kirkegård har omdannet randplantning til urneafdeling med skovstemning Ny skovafdeling på en mindre kirkegård Torpen Kirkegård har omdannet randplantning til urneafdeling med skovstemning Humlebæk Sogn 9.434 indbyggere heraf er ca. 74 % medlem af folkekirken Humlebæk Kirkegård

Læs mere

VEDTÆGT. for. Kirkegårdene ejes af Haraldsted og Allindemagle kirker og bestyres af Haraldsted- Allindemagle menighedsråd.

VEDTÆGT. for. Kirkegårdene ejes af Haraldsted og Allindemagle kirker og bestyres af Haraldsted- Allindemagle menighedsråd. VEDTÆGT for Kirkegård: Haraldsted og Allindemagle Kirkegårde Kommune: Ringsted Provsti: Ringsted-Sorø Stift: Roskilde A. Kirkegårdenes bestyrelsesforhold Kirkegårdene ejes af Haraldsted og Allindemagle

Læs mere

Kirkegården Frederikskirken i Skåde

Kirkegården Frederikskirken i Skåde Kirkegården Frederikskirken i Skåde 1 Frederikskirkens kirkegård Kirkegårdskontoret: 86 27 78 68 mandag-fredag kl. 9-12 Kirkegårdsleder: Thomas Brevik tcb@km.dk 40 12 30 10 træffetid tirsdage 9-12.30,

Læs mere

BRUGERARK FOR ROSKILDE KIRKEGÅRDE I ROSKILDE DOMPROVSTI

BRUGERARK FOR ROSKILDE KIRKEGÅRDE I ROSKILDE DOMPROVSTI BRUGERARK FOR ROSKILDE KIRKEGÅRDE I ROSKILDE DOMPROVSTI Takster gældende fra: 1. januar 213 31. december 213 Kirkegårdenes kontor Kong Magnus Vej 13 4 Roskilde Tlf. 4635 89 www.roskilde-kirkegaarde.dk

Læs mere

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn Referat fra SVOO generalforsamling onsdag den 21. marts 2012 kl. 19:00 Formand Per Sørensen bød velkommen og udtrykke sin glæde over det store fremmøde til årets generalforsamling. Ad 1: Ad 2: Valg af

Læs mere

KIRKEGÅRDSTAKSTER FOR VORDINGBORG KIRKEGÅRDE

KIRKEGÅRDSTAKSTER FOR VORDINGBORG KIRKEGÅRDE KIRKEGÅRDSTAKSTER FOR VORDINGBORG KIRKEGÅRDE Takster gældende fra 1. januar 2015 31. december 2015 GÆLDENDE FOR KIRKEGÅRDENE VED VORDINGBORG KIRKE Taksterne for Erhvervelse og fornyelse, Begravelse og

Læs mere

Nødebo og Gadevang kirkegårde. Vejledning ved dødsfald

Nødebo og Gadevang kirkegårde. Vejledning ved dødsfald Nødebo og Gadevang kirkegårde Vejledning ved dødsfald Nødebo-Gadevang Menighedsråd April 2016 Ved et dødsfald er der midt i sorgen mange praktiske ting, der skal tages vare på i forbindelse med bisættelse

Læs mere

Anmodning om begravelse eller bisættelse foretages til Kirkekontoret.

Anmodning om begravelse eller bisættelse foretages til Kirkekontoret. Vejledning Denne vejledning vil kort orientere om de forskellige former for kisteog urnegravsteder, der forefindes på kirkegården ved Grindsted Kirke. Efter forudgående aftale vil besigtigelse og vejledning

Læs mere

Kirkegården Frederikskirken i Skåde

Kirkegården Frederikskirken i Skåde Kirkegården Frederikskirken i Skåde 1 Frederikskirkens kirkegård Hermed en kort orientering om de forskellige former for gravsteder på kirkegården, samt vedtægter m.m. Efter forudgående aftale vil besigtigelse

Læs mere

Driftsmæssige udfordringer på kirkegårdene

Driftsmæssige udfordringer på kirkegårdene Driftsmæssige udfordringer på kirkegårdene Hvor er vi på vej hen??? Jens Dejgaard Jensen jdj@skk.dk Udfordringer: Mange kirkegårde bliver for store Tilbyder kirkegården det, som folk ønsker? Økonomien

Læs mere

VORES FORHOLD TIL DØDEN

VORES FORHOLD TIL DØDEN R.I.P. - om døden i Danmark Når mennesker i Danmark dør sker det for 49% på hospital 25% på plejehjem eller i en beskyttet bolig 22% i eget hjem 4% et andet sted De fleste dør altså ikke i eget hjem. I

Læs mere

BRUGERARK FOR SVOGERSLEV KIRKEGÅRD

BRUGERARK FOR SVOGERSLEV KIRKEGÅRD BRUGERARK FOR SVOGERSLEV KIRKEGÅRD Takster gældende fra: 1. januar 215 31. december 215 TAKSTER PR. 1. JANUAR 215 GÆLDENDE FOR SVOGERSLEV KIRKEGÅRD INDLEDNING. Taksterne for Erhvervelse, Begravelse og

Læs mere

Begravelser og gravsteder

Begravelser og gravsteder Begravelser og gravsteder Vejledning Denne folder er ment som en hjælp til orientering om forhold og muligheder på Ølstykke Kirkegårde i forbindelse med begravelser og bisættelser. Indhold Begravelser

Læs mere

Vejledning med priser 2015

Vejledning med priser 2015 Vejledning med priser 2015 På Gjellerup Kirkegård findes forskellige gravstedsformer: 1. Traditionelle gravsteder i forskellige størrelser. 2. Plænegrave med og uden mindesten. 3. Urnegrave i særlig indrettet

Læs mere

VEDTÆGT. for. Bramdrup kirkegård, Kolding provsti, (Kolding kommune), Haderslev stift. A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSE

VEDTÆGT. for. Bramdrup kirkegård, Kolding provsti, (Kolding kommune), Haderslev stift. A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSE VEDTÆGT for Bramdrup kirkegård, Kolding provsti, (Kolding kommune), Haderslev stift. A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSE Kirkegården ejes af Bramdrup kirke og bestyres af Bramdrup menighedsråd. 1. Kirkegårdens

Læs mere

Hedensted St. Dalby Kirkegårde Informationskatalog

Hedensted St. Dalby Kirkegårde Informationskatalog Hedensted St. Dalby Kirkegårde Informationskatalog Dødsfald Valg af gravsted Valg muligheder af ydelser Prisliste for diverse ydelser 1 Indledning Tanken bag dette informationskatalog er, at kunne give

Læs mere

Praktisk information ved dødsfald

Praktisk information ved dødsfald CENTER FOR BYENS ANVENDELSE Teknik og Miljø Aarhus Kommune Praktisk information ved dødsfald Aarhus Kommunes Kirkegårde Januar 2015 www.aarhus.dk/kirkegaarde Indholdsfortegnelse Hvad skal der ske ved et

Læs mere

Vejledning med priser 2015

Vejledning med priser 2015 Vejledning med priser 2015 På Gjellerup Kirkegård findes forskellige gravstedsformer: 1. Traditionelle gravsteder i forskellige størrelser. 2. Plænegrave med og uden mindesten. 3. Urnegrave i særlig indrettet

Læs mere

Anlæg og pasning af gravsteder

Anlæg og pasning af gravsteder Anlæg og pasning af gravsteder Gravstedstyper På de tre kommunale kirkegårde Almen-, Søndre- og Østre Kirkegård findes følgende gravstedstyper: Traditionelle kistegrave Denne type gravsteder giver mulighed

Læs mere

Vedtægt for Hvidovre kirkegård

Vedtægt for Hvidovre kirkegård Vedtægt for Hvidovre kirkegård Kirkegårdens bestyrelsesforhold 1 1. Hvidovre kirkegård ejes af Hvidovre Kirke og bestyres af Hvidovre Sogns Menighedsråd. 2. Kirkegårdsudvalget fører på menighedsrådets

Læs mere

på kirkegårdene ved Vig kirke

på kirkegårdene ved Vig kirke på kirkegårdene ved Vig kirke www.vigkirke.dk Gravsteder på kirkegårdene ved Vig kirke Her en orientering og et tilbud til dem, der skal have passet et gravsted. Vig Kirkes menighedsråd vil med denne folder

Læs mere

VEDTÆGT FOR LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNES KIRKEGÅRDE LEDELSE OG ADMINISTRATION

VEDTÆGT FOR LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNES KIRKEGÅRDE LEDELSE OG ADMINISTRATION VEDTÆGT FOR LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNES KIRKEGÅRDE LEDELSE OG ADMINISTRATION Kommunalbestyrelsens afgørelse kan indankes for Kirkeministeriet. 1 Den daglige drift samt ekspeditioner vedrørende kirkegårdene

Læs mere

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen ANALYSIS May 2013 Den sidste rejse Helle Lykke Nielsen Stadig flere muslimer vælger at lade sig begrave i Danmark. Der findes i dag to muslimske gravpladser i Danmark, en i Odense og en i Brøndby syd for

Læs mere

Procedurer og praktiske forhold ved dødsfald

Procedurer og praktiske forhold ved dødsfald Procedurer og praktiske forhold ved dødsfald NR 40779 I RELATION TIL FKB: 2676 praktisk kirketjeneste Annette Kappelgaard 2009 Undervisningsministeriet. 13. november 2009. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget

Læs mere

Min Sidste Vilje En vejledning til dine nærmeste

Min Sidste Vilje En vejledning til dine nærmeste Navn: Min Sidste Vilje En vejledning til dine nærmeste En begravelse har forskellig mening og betydning for forskellige mennesker. Den er det sidste, man kan gøre for en kær slægtning, og dens betydning

Læs mere

ROSKILDE DOMPROVSTI. Kirkegårdenes Brugerark. med takster og oplysninger til brugerne gældende for 2015

ROSKILDE DOMPROVSTI. Kirkegårdenes Brugerark. med takster og oplysninger til brugerne gældende for 2015 ROSKILDE DOMPROVSTI Kirkegårdenes Brugerark med takster og oplysninger til brugerne gældende for 2015 Brugerarket er fælles for alle kirkegårde i provstiet med justering for Himmelev Sogns Kirkegård Kirkegårdstakster

Læs mere

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegårdene ejes af Tolstrup-Stenum- Thise Ø. Hjermitslev menighedsråd

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegårdene ejes af Tolstrup-Stenum- Thise Ø. Hjermitslev menighedsråd VEDTÆGT for Kirkegårdene i: Tolstrup Stenum Thise og Ø. Hjermitslev Provsti: Brønderslev Dronninglund Kommune: Brønderslev - Dronninglund Stift: Aalborg A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold Kirkegårdene

Læs mere

Takstregulativ for Hjallese provsti. gældende fra 1. januar 2012

Takstregulativ for Hjallese provsti. gældende fra 1. januar 2012 Takstregulativ for Hjallese provsti gældende fra 1. januar 2012 Indholdsoversigt: Side Erhvervelse af gravsteder... 2 Reservering af gravsteder... 3 Fornyelse af gravsteder... 3 Forlængelse af brugsret...

Læs mere

Kirkegårdstakster for Skanderborg provsti

Kirkegårdstakster for Skanderborg provsti Kirkegårdstakster for Skanderborg provsti Omkostningsbaserede kirkegårdstakster (Følgende gælder for alle aftaler indgået fra den 1. januar 2011) Kirkegårdstakster skal fremover følge de statslige regler

Læs mere

HØRSHOLM KIRKEGÅRD. Beskrivelse af forskellige afdelinger for urnegravsteder. Hørsholm, Kokkedal og Rungsted sogne

HØRSHOLM KIRKEGÅRD. Beskrivelse af forskellige afdelinger for urnegravsteder. Hørsholm, Kokkedal og Rungsted sogne HØRSHOLM KIRKEGÅRD Beskrivelse af forskellige afdelinger for urnegravsteder Hørsholm, Kokkedal og Rungsted sogne URNEGRAVSTEDER Servitutter på urnegravsteder Gravstedet købes for 10 år, som er fredningstiden

Læs mere

KIRKEGÅRDSVEDTÆGT. for A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD. Kirkegården ejes af Ørbæk kirke og bestyres af Ørbæk menighedsråd.

KIRKEGÅRDSVEDTÆGT. for A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD. Kirkegården ejes af Ørbæk kirke og bestyres af Ørbæk menighedsråd. KIRKEGÅRDSVEDTÆGT for Kirkegård: Ørbæk Kommune: Nyborg Provsti: Nyborg Fyens Stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD 1 Kirkegården ejes af Ørbæk kirke og bestyres af Ørbæk menighedsråd. 2 Kirkegårdens

Læs mere

Østre Kirkgårds Kapel

Østre Kirkgårds Kapel Østre Kirkgårds Kapel Kapellet, der er tegnet af arkitekt Logan Nørgaard, blev indviet i 1969. Bygningen er opført i rød tegl. I kapellet findes der 100 siddepladser, og der er installeret teleslynge.

Læs mere

Loge 26 - Kong Hroar Terminen 2015-2016

Loge 26 - Kong Hroar Terminen 2015-2016 Loge 26 - Kong Hroar Terminen 2015-2016 Velkommen til en ny termin og velkommen til Kulturudvalget arrangementer. Kulturudvalget har ny sammensætning i denne termin efter installationen i foråret. Det

Læs mere

TAASTRUP NYKIRKE Kirkegårdskontoret Birkedalsvej 2 2630 Taastrup Email: kg@taastrupnykirke.dk Tlf: 70 10 02 16 Fax: 43 99 65 69 Regulativ for kirkegårdens afdeling 11 nr. 001-260. Anvendelse: Afdelingen

Læs mere

D. TAKSTER PR. 1. OKTOBER 2010 GÆLDENDE FOR KIRKEGÅRDENE I GL. ROSKILDE KOMMUNE ERHVERVELSE OG FORNYELSE AF GRAVSTEDER

D. TAKSTER PR. 1. OKTOBER 2010 GÆLDENDE FOR KIRKEGÅRDENE I GL. ROSKILDE KOMMUNE ERHVERVELSE OG FORNYELSE AF GRAVSTEDER D. TAKSTER PR. 1. OKTOBER 21 GÆLDENDE FOR KIRKEGÅRDENE I GL. ROSKILDE KOMMUNE INDLEDNING. Taksterne for Erhvervelse og fornyelse, Begravelse og urnenedsættelse, Benyttelse af kirke og kapel samt Kremation

Læs mere

VEDTÆGT. for. Provsti: Kalundborg. Stift: A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold

VEDTÆGT. for. Provsti: Kalundborg. Stift: A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold VEDTÆGT for Kirkegård: Bregninge -Bjergsted- Alleshave Provsti: Kalundborg Kommune: Kalundborg Stift: Roskilde A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold Kirkegården ejes af den på stedet værende kirke og bestyres

Læs mere

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. 1 Kirkegården ejes af Sdr. Starup kirke og bestyres af Sdr. Starup menighedsråd.

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. 1 Kirkegården ejes af Sdr. Starup kirke og bestyres af Sdr. Starup menighedsråd. VEDTÆGT for Kirkegård: Sdr. Starup Kirkegård Provsti: Haderslev Provsti Kommune: Haderslev Stift: Haderslev A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold 1 Kirkegården ejes af Sdr. Starup kirke og bestyres af Sdr.

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Notat. Ubemidlede betaling for gravsted

Notat. Ubemidlede betaling for gravsted Ubemidlede betaling for gravsted Dato: 20. oktober 2014 Sagsbehandler Marjun Egholm I anledning af nogle konkrete henvendelser om begravelse af ubemidlede har Kirkeministeriet udarbejdet dette notat. 1.

Læs mere

KALENDER. Boudigaard Begravelse. Nærværende Personlig Nutidig

KALENDER. Boudigaard Begravelse. Nærværende Personlig Nutidig KALENDER 2016 Nærværende Personlig Nutidig Boudigaard Begravelse Vi har i vores kalender 2016 valgt at fortælle lidt om, hvad de personer laver, der ligesom os er involverede, når der sker et dødsfald.

Læs mere

Nødebo og Gadevang kirkegårde Takster 2015

Nødebo og Gadevang kirkegårde Takster 2015 Nødebo og Gadevang kirkegårde Takster 2015 Taksterne er fastsat for hele Hillerød provsti af provstiudvalget i Hillerød De pristalsreguleres hvert år pr 1. januar Erhvervelse og fornyelse af gravsteder

Læs mere

Kursus Kirkegård Kirkebakken 9 7400 Herning

Kursus Kirkegård Kirkebakken 9 7400 Herning Vangen 297 Gravsted: K 1 3 003 Gravstedsbrev Gravstedsrettens indehaver(e): Vangen 297 Indehavers cprnr.: 150842-1542 Gravstedsretten er erhvervet den, med fornyelse den 13. juli 1996, og udløber den 31.

Læs mere

VEDTÆGT. for. Sjørring, Thorsted, Skjoldborg og Kallerup kirkegårde, Thisted provsti. Thisted kommune, Aalborg stift

VEDTÆGT. for. Sjørring, Thorsted, Skjoldborg og Kallerup kirkegårde, Thisted provsti. Thisted kommune, Aalborg stift Thisted Provsti AALBORG STIFT VEDTÆGT for Sjørring, Thorsted, Skjoldborg og Kallerup kirkegårde, Thisted provsti Thisted kommune, Aalborg stift Vedtægten er gældende på alle 4 kirkegårde, medmindre andet

Læs mere

Ved begravelse på Engholm kirkegård

Ved begravelse på Engholm kirkegård Ved begravelse på Engholm kirkegård Oplysninger om kirkegården Formålet med denne folder Ved dødsfald er der mange ting, de efterladte skal tage stilling til. For at lette dette arbejde har Engholmkirken

Læs mere

BETALINGSREGLEMENT. for ÅRHUS KOMMUNES KIRKEGÅRDE. Gældende fra 1. marts 2010 for Nordre og Vestre kirkegårde

BETALINGSREGLEMENT. for ÅRHUS KOMMUNES KIRKEGÅRDE. Gældende fra 1. marts 2010 for Nordre og Vestre kirkegårde BETALINGSREGLEMENT for ÅRHUS KOMMUNES KIRKEGÅRDE Gældende fra 1. marts 2010 for Nordre og Vestre kirkegårde 2 1.0. Almindelige regler - gældende for såvel de obligatoriske som de "frivillige" takster,

Læs mere

Takster 2015 1/12 2014-1/12 2015. Brande - Uhre - Skærlund kirkegårde

Takster 2015 1/12 2014-1/12 2015. Brande - Uhre - Skærlund kirkegårde Takster 2015 1/12 2014-1/12 2015 Brande - Uhre - Skærlund kirkegårde Erhvervelse af gravsted Gravsteder kan erhverves på Gamle, Vestre, Østre, Uhre og Skærlund kirkegårde. Erhvervelsen er gratis for folkekirkemedlemmer.

Læs mere

REFERAT fra generalforsamling i Region IDA Østjylland Aarhus, d. 16. marts 2015

REFERAT fra generalforsamling i Region IDA Østjylland Aarhus, d. 16. marts 2015 Ingeniørforeningen, IDA Kalvebod Brygge 31-33 DK-1780 København V +45 33 18 48 48 ida@ida.dk ida.dk REFERAT fra generalforsamling i Region IDA Østjylland Aarhus, d. 16. marts 2015 Fremmødte: Stemmeberettigede:

Læs mere

Referat fra Menighedsrådsmøde. Dato Tirsdag den 19 November 2013 kl. 17:00 til 21:00. Konfirmandstuen, Rødding Præstegård

Referat fra Menighedsrådsmøde. Dato Tirsdag den 19 November 2013 kl. 17:00 til 21:00. Konfirmandstuen, Rødding Præstegård Rødding Menighedsråd Referat fra Menighedsrådsmøde Dato Tirsdag den 19 November 2013 kl. 17:00 til 21:00 Mødested: Deltager: Afbud fra: Konfirmandstuen, Rødding Præstegård Anger Nissen, Svend Enevoldsen,

Læs mere

HØRSHOLM KIRKEGÅRD. Beskrivelse af forskellige afdelinger for kistegravsteder. Hørsholm, Kokkedal og Rungsted sogne

HØRSHOLM KIRKEGÅRD. Beskrivelse af forskellige afdelinger for kistegravsteder. Hørsholm, Kokkedal og Rungsted sogne HØRSHOLM KIRKEGÅRD Beskrivelse af forskellige afdelinger for kistegravsteder Hørsholm, Kokkedal og Rungsted sogne KISTEGRAVSTEDER Servitutter på kistegravsteder Til én jordbegravelse købes et gravsted

Læs mere

TAKSTOVERSIGT IKAST KIRKEGÅRDE 2015

TAKSTOVERSIGT IKAST KIRKEGÅRDE 2015 TAKSTOVERSIGT IKAST KIRKEGÅRDE 2015 Indledning Takstoversigt gældende for 2015 for Ikast Kirkegårde. Taksterne er gældende for 1 år og er fastsat på baggrund af satser og retningslinier udgivet af Ikast-Brande

Læs mere

Hvem besøger udstillingen Have & Landskab er stedet, hvor man mødes for at få information, inspiration og mulighed for at sammenligne maskiner, ud-

Hvem besøger udstillingen Have & Landskab er stedet, hvor man mødes for at få information, inspiration og mulighed for at sammenligne maskiner, ud- Velkommen til Hav Branchens egen udstilling Den grønne fagudstilling Have & Landskab '09 holdes næste gang 26. - 28. august 2009. Det foregår ligesom i 2007 på fagskolen Selandia-CEU i. Besøgende 10.000

Læs mere

Vedtægter FOR DE KOMMUNALE KIRKEGÅRDE

Vedtægter FOR DE KOMMUNALE KIRKEGÅRDE Vedtægter FOR DE KOMMUNALE KIRKEGÅRDE Indhold Ledelse og administration... 1 Dødsfald... 1 Begravelser og urnenedsættelser... 3 Kister og urner... 3 Gravsteder... 4 Erhvervelse og fornyelse af gravsteder...

Læs mere

Nogle afdelinger vedligeholdes af kirkegårdens ansatte, i andre afdelinger må du gerne selv anlægge og vedligeholde gravstedet.

Nogle afdelinger vedligeholdes af kirkegårdens ansatte, i andre afdelinger må du gerne selv anlægge og vedligeholde gravstedet. Hørup kirkegård Denne folder giver et overblik over Hørup kirkegård og gennemgår de forskellige gravstedsformer på kirkegården, med henblik på at du kan træffe det bedst mulige valg for dig og din familie.

Læs mere

Dyrskueplads med mangfoldige muligheder

Dyrskueplads med mangfoldige muligheder Dyrskueplads med mangfoldige muligheder Roskilde Kommune, Park- og Vejafdelingen der har været store arrangementer på Dyrskuepladsen siden sidst i 1960erne, og det største antal besøgende var på Roskilde

Læs mere

Assens Provsti Gias ydelser

Assens Provsti Gias ydelser Assens Provsti Gias ydelser Pleje og Vedligehold (1 års aftaler) Gennemgang ca. hver 3. uge i sæsonen Lugning Almindelig beskæring Indsamling af buketter Rivning og fejning Opsamling af løv Rensning af

Læs mere

TAKSTBESTEMMELSER GÆLDENDE FOR MENIGHEDSRÅD I HOLBÆK KOMMUNE

TAKSTBESTEMMELSER GÆLDENDE FOR MENIGHEDSRÅD I HOLBÆK KOMMUNE TAKSTBESTEMMELSER GÆLDENDE FOR MENIGHEDSRÅD I HOLBÆK KOMMUNE Nye Grundtakster pr.1/4-2011. Taksterne er opdelt i 3 grupper som følger Tillagt 4,138 % pr. 1.jan. 2013 GÆLDENDEN PR. 1. febr. 2013 TAKSTGRUPPE

Læs mere

L E M V I G K I R K E G Å R D V E J L E D N I N G

L E M V I G K I R K E G Å R D V E J L E D N I N G L E M V I G K I R K E G Å R D V E J L E D N I N G Indholdsfor tegnelse Introduktion INTRODUKTION Side 2 GRAVSTEDSTYPER Side 3-5 OVRSIGTSKORT Side 6-7 Denne vejledning vil kort oplyse om de forskellige

Læs mere

Søndre Kirkegårds kapel

Søndre Kirkegårds kapel s kapel Kapellet, der er tegnet af arkitekt K.W. Orland, blev opført i 1933. Kapellet er udvendig beklædt med granitkvadre og på østgavlen over hovedindgangen er indhugget en engel af billedhugger Frantz

Læs mere

Kirkegårdsregulativ for Korup Kirkegård 2015

Kirkegårdsregulativ for Korup Kirkegård 2015 Kirkegårdsregulativ for Korup Kirkegård 2015 Korup Kirke Kirkegårdsregulativ Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Udvalget for Korup Kirkegård... 3 2. Ordensregler / Bestemmelser... 4 3. Diverse øvrige bestemmelser

Læs mere

Grundejerforeningen Trankær Af 7. maj 1997

Grundejerforeningen Trankær Af 7. maj 1997 30. april 2014 Referat af ordinær generalforsamling 2. april 2014 Der var til generalforsamlingen fremmødt 17 medlemmer samt 6 fra bestyrelsen. Følgende dagsorden var udsendt: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens

Læs mere

MERN MENIGHEDSRÅD. Kirkegå rdståkster. for Mern kirkegård

MERN MENIGHEDSRÅD. Kirkegå rdståkster. for Mern kirkegård MERN MENIGHEDSRÅD Kirkegå rdståkster for Mern kirkegård Takster gældende for 1. april 2011 31. marts 2012 Taksterne for Erhvervelse og fornyelse samt Begravelse og urnenedsættelse er opdelt i 3 takstgrupper:

Læs mere

VEDTÆGTER MÅLØV KIRKEGÅRD

VEDTÆGTER MÅLØV KIRKEGÅRD VEDTÆGTER for MÅLØV KIRKEGÅRD Ballerup-Furesø Provsti Helsingør Stift KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD Kirkegården ejes af Måløv kirke og bestyres af Måløv Sogns Menighedsråd 1. Kirkegårdens drift forestås

Læs mere

Generalforsamling. Grundejerforeningen Stangkjær. 25. marts 2010

Generalforsamling. Grundejerforeningen Stangkjær. 25. marts 2010 Generalforsamling Grundejerforeningen Stangkjær 25. marts 2010 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Fremlæggelse af regnskab til godkendelse 4. Forslag fra medlemmer og bestyrelse

Læs mere

Generalforsamling30/4 2012

Generalforsamling30/4 2012 Generalforsamling30/4 2012 Dagsorden 1. valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Godkendelse af beretning 4. Aflæggelse af årsregnskab for 2011 5. Godkendelse af årsregnskab for 2011 6. Budget og

Læs mere

Ejby Kirke og Kirkegård

Ejby Kirke og Kirkegård Ejby Kirke og Kirkegård Indhold Om Ejby Kirke... 3 Det traditionelle gravsted... 4 Det traditionelle urnegravsted... 4 Urne- og kistegravplads i fællesgrav... 4 Urne- og kistegravplads under plade i græs...

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Takster for. Aabenraa Kirkegård. pr. 1. januar 2014. Aabenraa Sogn. Afregning

Takster for. Aabenraa Kirkegård. pr. 1. januar 2014. Aabenraa Sogn. Afregning Afregning Afregning for kirkegårdens ydelser sker forud for 1/2 år ad gangen, således at fakturaer vedr. vedligeholdelse og blomster udsendes primo året, mens fakturaer vedr. grandækning mv. udsendes medio

Læs mere

Kirkernes Hus Bestyrelsesprotokol

Kirkernes Hus Bestyrelsesprotokol REFERAT fra bestyrelsesmøde i Mandag den klokken 16.30 Blad nr. 111 Mødet blev indledt med en kirkegårdsvandring først på Trinitatis kirkes kirkegård og derefter på Sct. Michaelis kirkes kirkegård. Driftsleder

Læs mere

Referat fra. Ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Stangkjær. Onsdag den 14. marts 2012 kl. 19.00 i Kulturhuset

Referat fra. Ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Stangkjær. Onsdag den 14. marts 2012 kl. 19.00 i Kulturhuset GRUNDEJER FORENINGEN STANGKJÆR Referat fra Ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Stangkjær Onsdag den 14. marts 2012 kl. 19.00 i Kulturhuset Dagsorden ifølge vedtægterne: 1. Valg af dirigent.

Læs mere

Hellerup Kirkegård. Referat af borgermøde den 30. oktober 2014

Hellerup Kirkegård. Referat af borgermøde den 30. oktober 2014 Referat af borgermøde den 30. oktober 2014 Gentofte Kommune har udarbejdet et forslag til en ny plan for Hellerup Kirkegård. Den nye plan skal imødekomme tidens ønsker til gravsteder og skal sikre, at

Læs mere

Ydelser og takster Vedsted Kirkegård 2012

Ydelser og takster Vedsted Kirkegård 2012 Ydelser og takster Vedsted Kirkegård 2012 Taksterne er fastsat af Jammerbugt Provsti som grundbeløb der reguleres en gang årligt. Faktor 2012 = 36,05 Henvendelse om gravsteder kan ske til kirkegårdskontoret

Læs mere

Vedtægt. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold

Vedtægt. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold Vedtægt for Kirkegård: Draaby Kommune: Frederikssund Provsti: Frederikssund Stift: Helsingør A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold Kirkegården ejes af Draaby Kirke og bestyres af Gerlev-Draaby menighedsråd.

Læs mere