KIRKE GÅRDEN Oktober årgang 5

Transkript

1 KIRKEGÅRDEN Oktober årgang 5

2 NYHED Maskiner er vist med ekstraudstyr. KoNTaKT os FoR EN DEMoNsTRaTIoN og oplev en kompakt maskine, der er bygget til krævende opgaver under trange forhold. MIC 26 Redskabsbærer Med vores seneste skud på stammen af fuldhydrauliske professionelle redskabsbærerer får du i MIC 26 en kraftig opbygget maskine. Den klarer alle dine opgaver og kan udstyres med mange forskellige redskaber, både i front, bag samt ovenpå motordelen. Takket være den lave opbygning har maskinen et lavt tyngdepunkt, der giver bedre stabilitet. Se vores brede udvalg af red skabsbærere og følg med i vores Outdoor aktiviteter på: MIC 26 med kabine. MIC 26 har 4WD som vores større modeller og kan leveres med kabine eller styrtbøjle. Styrtbøjlen kan klappes ned for opbevaring eller transport. MIC 26 er her vist med vores fantastiske feje-suge anlæg, og kan ved hjælp af 3 PTOudtag (front, center og bag) også udstyres med andre redskaber. Således bliver græsklipning, fejning, hækkeklipning, kantskæring eller rivning en leg. Tekniske data Motorydelse HK/KW 26/19,2 Transporthastighed 20 km/t Venderadius, indvendigt, mm. 750 Dimentioner, mm LxBxH 2281x1069x1984 Vægt uden kabine, kg. 750 Vægt med feje-sugeanlæg, kg Max. vægtbelastning front, kg. 850 Max. vægtbelastning bag, kg Find din lokale forhandler på eller ring på tlf.: og få oplyst nærmeste forhandler

3 INDHOLD s. 04 Borgerinddragelse i kirkegårdens udvikling s. 10 FDKs og DKLs årsmøde 2013 s. 18 Kirkegårde i Oslo-området s. 22 Nordisk Kongres i Oslo s. 32 Studenterkonkurrencen s. 34 Høringssvar-Registrering af gravminder s. 38 Profil Helle Rasmussen s. 40 En god staude til kirkegården Chelone s. 42 Paragraffen s. 44 Kort nyt s. 46 Kalender FORSIDE Den smukke mindelund Alfasetparken på Alfaset Gravlund i Oslo, er indrettet med cirkelrunde bassiner og et system af vandrender. Skulpturen Silhuetter af Nicolaus Widerberg er opsat i I kraft af en anonym pengegave, er der opsat lignende skulpturer af samme kunstner i 53 kommuner rundt om i Norge. Skulpturerne er et mindesmærke over ofrene fra d. 22. juli 2011 og er blevet tilbudt de kommuner, der mistede en eller flere af sine borgere i terrorangrebet. REDAKTION Redaktør: Lene Halkjær Jensen, Humlebæk Kirkegård Tlf Fax lene.bladet@mail.dk Redaktion: Jens Zorn Thorsen, Vejle Kirker og Kirkegårde jeztho@gmail.com Tommy Christensen, Svendborg Kirkegårde og Krematorium tc@svendborg-kirkegaarde.dk Jens Dejgaard Jensen, Silkeborg Kirkegårde og Krematorium Tlf jdj@hvejsel.eu Jørn Skov Tønder Kirkegård tonder-kirkegaard@mail.tele.dk Asger Christensen, Hørsholm Kirkegård asger@hoersholmkirkegaard.dk Sekretariat: Foreningen af Danske Kirkegårdsledere Hørsholm Kirkegård Tlf Fax kontor@danskekirkegaarde.dk Layout og tryk: Jello ApS Tlf da@jello.dk Redaktionelt stof og annoncer til KIRKEGÅRDEN nr. 6, 2013 sendes til lene.bladet@mail.dk senest d. 15. november 2013 Artiklernes indhold er ikke nødvendigvis et udtryk for Redaktionens, FDK s eller DKL s holdning.

4 S. 4 BORGERINDDRAGELSE I KIRKEGÅRDENS UDVIKLING Tekst og foto af Landskabsarkitekt MDL Casper Nicolai Khalik Pagh Vett, cnpv@odense.dk Odense Kommunale Kirkegårde Gengivelse af P. Wads originale plan over Fredens Kirkegård. Aksen fra Victoriagade er markeret med rødt. Fra Stadsarkivet i Odense. Det som vi selv ønskede for kirkegården, viste sig at være et fælles ønske, vi delte med borgerne. Og sammen har vi haft den fornødne gennemslagskraft til at få realiseret vores ønske og sikre fremtiden for et smukt, grønt kirkegårdsanlæg med lokalhistoriske rødder og betydning. Fredens Kirkegård Fredens Kirkegård i Odense er en af byens fem kommunale kirkegårde. Tegnet af havearkitekt P. Wad og taget i brug i Kirkegården er som mange andre kirkegårde præget af samfundsudviklingen og udviklingen i begravelseskulturen, men dens hovedstruktur og inddeling fra

5 S. 5 By- og Kulturrådmand Steen Møller planter den sidste rhododendron ved indvielsen d. 11. december Wads tegning er stort set intakt. Beplantningen har naturligt også været genstand for fornyelse og forandring. I nogle afdelinger er der foretaget mere radikale ændringer og de mange gravstedshække er forsvundet med gravstederne. Markant beplantning Et af de markante beplantningselementer på kirkegården var i mange år at finde i tværaksen fra Victoriagade, der som den ene del af kirkegårdens korsformede anlæg, var med til at danne kirkegårdens overordnede rum. Store, voluminøse stedsegrønne vækster havde med tiden vokset sig så store, at de skabte en mørk og tunnelagtig passage tværs gennem kirkegården. Et utrygt sted i manges øjne og en beplantning, det stadigt blev vanskeligere at pleje og holde vedlige. Wads oprindelige poppelallé var med tiden også forsvundet fra korsformen. Beslutning om fornyelse Det resulterede i at vi i slutningen af 2011 tog beslutning om at tiden var inde til at der skulle ske noget radikalt og nyt med den aldrende beplantning. Hensynet til de besøgendes og gartnernes sikkerhed vægtede tungt i denne beslutning, der dog ikke var nem at træffe. Hen over vinteren 2011 / 2012 effektuerede gartnerne vores beslutning og alt blev ryddet. Et trist syn at se, selv om vi vidste det ville føre til nye muligheder og skabe en bedre sammenhæng i hele kirkegårdsanlægget. Via Stadsarkivet i Odense fandt vi en kopi af Wads originale plan og hans omtale af planen. Heri fremgår bl.a. anvendelsen af blomstrende buske mellem gravgårdene (afdelingerne). Samtidig er der gennem tiden opstået eller bevidst valgt et plantevalg, der især omfatter brugen af rhododendron. Noget som vi er kommet til at forbinde med Fredens Kirkegård og et synspunkt, der deles af mange borgere i Odense. Vi havde derfor et stort ønske om at anlægge aksens seks meter brede rabatter med rhododendron. Desværre måtte vi sande at det projekt lå uden for vores økonomiske rækkevidde. Kompromisset blev at rabatterne blev tilsået med græs, opsat nye bænke og affaldshåndtering og etableret en ny allé af manchurisk kirsebær (Prunus maackii Amber Beauty ). Borgerinddragelse i Odense I foråret 2012 vedtages det politisk at inddrage borgerne i udviklingen af byens grønne rum herunder også kirkegårdene. Kort fortalt skulle vi drage ud i parker, skove og kirkegårde og møde borgerne for at få deres input til udvikling af byens grønne rum. Udbyttet af mødet med

6 S. 6 Rhododendronrabatterne på Fredens Kirkegård, forår borgerne skulle så bruges som en del af grundlaget for drifts- og udviklingsplaner for de grønne rum. Den 13. og 14. maj 2012 satte vi borgerne stævne på Fredens Kirkegård. Udbyttet var meget positivt, selv om flere var meget kede af at vi havde ryddet beplantningen i aksen. Det positive var imidlertid, at de samme borgere gav udtryk for ønsket om at få retableret de rhododendron de havde mistet og det kunne vi bruge til at gå tilbage til vores bagland og søge om at få del i de økonomiske midler, der var sat af til at følge op på borgerinddragelsen. Realisering af et fælles ønske Og støtten udeblev ikke! Med den pose penge vi fik i hånden blev det os muligt at realisere borgernes og vores eget ønske om rhododendronprojektet på Fredens Kirkegård. I efteråret 2012 knoklede gartnerne fra Nygaard Anlæg, der står for den daglige drift af bl.a. Fredens Kirkegård, med at få etableret plantningerne. Der blev plantet ca. 600 rhododendron af otte forskellige sorter i størrelsen 40/50 cm og ca Hedera hibernica Hestor som bunddække. En travl periode med at holde styr på de mange paller med planter og sphagnum, kyndigt og professionelt løst af Nygaards personale. Den 11. december 2012 kunne vi, med By- og Kulturrådmand Steen Møller i spidsen til at plante den sidste rhododendron, indvi de nye rhododendronrabatter på Fredens Kirkegård og glæden udeblev ikke vejret til trods. En lille forsamling af borgere og personale fra såvel Nygaard og Odense Kommune var forsamlet i vinterkulden og frydede sig over det afsluttede arbejde. Der blev snakket kirkegård, fælles ønsker og lyttet til hinanden over lidt varmt at spise og drikke. Forårsglæde med et lille minus Nu i foråret 2013 kan vi alle borgere som kirkegårdsfolk glæde os over projektets voksende og blomstrende udtryk. De mange rhododendron står alle i fuldt flor og favner de nye bænkepladser, hvor kirkegårdens besøgende kan sidde og glæde sig over hvordan vi i fælleskab har genskabt en del af identiteten på Fredens Kirkegård. Brugerne og personalet kan også glæde sig over de nye kummer og skjulere til affald i cortenstål, som Kirkegårdskontoret i Odense Kommune har udviklet i samarbejde med firmaet JESSING, der er leverandør af byrumsinventar. Et bestandigt og unikt produkt, der med sin særlige patina falder naturligt ind i kirkegårdens landskab. Det eneste lille minus jeg i dag måtte konstatere på min vej gennem Fredens Kirkegård var at de mange vedbend har taget skade af frosten og fremstår nøgne og med døde grene. Jeg tror dog de retter sig og sammen med de mange rhododendron vil skabe en fuldendt ramme om Wads korsformere anlæg.

7 S. 7 Læren I hele processen og arbejdet med genskabelsen af de markante rabatter på Fredens Kirkegård, har vi som forvaltere af kirkegården gjort os den erfaring at det nytter at spørge brugerne af kirkegården til råds og høre deres meninger. Og vi har lært at vi kan drage nytte af hinanden og sammen få et positivt udbytte til gavn og glæde for både dem, som bruger kirkegården og os, som forvalter den i dagligdagen. Det som vi selv ønskede for kirkegården, viste sig at være et fælles ønske, vi delte med borgerne. Og sammen har vi haft den fornødne gennemslagskraft til at få realiseret vores ønske og sikre fremtiden for et smukt, grønt kirkegårdsanlæg med lokalhistoriske rødder og betydning. Det er en glæde at opleve resultatet af vore anstrengelser og modtage de positive tilkendegivelser fra alle parter. Og det har givet stof til eftertanke at erfare, at man som forvalter af kirkegården godt kan bruge dialogen med borgerne og kirkegårdens brugere i andre sammenhænge end når det drejer sig om den enkeltes gravsted. Det har der ikke været tradition for i Odense, men jeg tror det er kommet for at blive. Der er i hvert fald planlagt tilsvarende borgerinddragelsesforløb på de øvrige fire kommunale kirkegårde over de kommende år, med henblik på at få udarbejdet drifts- og udviklingsplaner. Og jeg tror det vil give os endnu flere input og nye anskuelser af, hvordan vi betragter vores kirkegårde og ikke mindste på, hvad vi går og tror de skal udvikle sig hen imod. Det er jo ikke nødvendigvis altid det borgerne vil have, som man selv går og tror. Og så længe vi som forvaltere og fagfolk bidrager med viden og værner om kirkegårdenes kulturhistoriske, æstetiske og praktiske aspekter, tror jeg vi kan hente stor nytte af at udbygge kontaktfladen med borgerne, og på den måde skabe og bevare nogle smukke og funktionelle kirkegårdsanlæg. n Vi har også et bredt sortiment af blomstrende buske.

8 S. 8 KIRKEGÅRDEN I SCHLIERBACH Af Lene Halkjær Jensen, lene.bladet@mail.dk På kirkegården i Schlierbach er der tradition for at bruge en stickel som gravminde. Foto: Hans Walther, GNU Free Documentation License. Schlierbach er en bydel i Lindelfels, der ligger i den lave bjergkæde Odenwald. Foto: Mrwolf, GNU Free Documentation License. På kirkegården i bydelen Schlierbach i Lindenfels, ca. 50 km. syd for Frankfurt am Main, er der tradition for at bruge en Stickel som gravminde. Skikken med at anbringe en stickel på gravstedet, menes at stamme fra tiden før kristendommen holdt sit indtog. De afdøde blev lagt på en træplanke for at beskytte dem mod onde ånder på deres sidste rejse. Når den afdøde skulle flyttes til gravpladsen, blev de båret på planken, der herefter blev udsmykket og anbragt på graven. Udsmykningen består bl.a. af en tre-stilket tulipan med luftrødder, som symboliserer den hellige treenighed og det evige liv. Skikken ses sjældent i området, men når den alligevel praktiseres her, menes det at have sin baggrund i, at beboerne i dalene omkring Lindenfels - Schlierbach ikke var særlig velhavende; det at gravene kun blev markeret med en stickel, ansås som et tegn på fattigdom. Her har tidligere tiders fattigdom så formentlig udviklet sig til en lokal tradition.

9 STAMA Multi El Truck 48v Dansk produceret lydsvag kvalitetstruck med lille venderadius. Trucken er kun 1 meter bred, så den kommer frem på selv de smalleste stier. Kan leveres med drejelad og ekstra høje sider som vist samt vedligeholdelsesfri lithium batterier STAMA Mini El Truck 24v Lille smal kvalitetstruck med stort udstyrsprogram og servostyring. Laster 750 kg. Kan leveres med drejelad, indregistreret på danske nummerplader eller med vedligeholdelsesfri lithium batterier STAMA Maxi El Truck 48v 4WD Markedets eneste 4 WD el truck! Stort udstyrsprogram - bl.a. ekstra høje sider, drejelad, lygtesæt m.m. Fantastisk ydeevne med stor trækkraft og stor lasteevne - ideel til jordkørsel m.m. Kan leveres indregistreret og med lithium batterier, der tåler op til op/ afladninger Saturnvej Horsens Tlf.:

10 S. 10 FDK S OG DKL S ÅRSMØDE 2013 Tekst og foto af KIRKEGÅRDEN s redaktion Årsmødet 2013 blev afholdt på Sørup Herregård ved Ringsted. Ud over foreningernes generalforsamlinger og et foredrag om arbejdsmiljø, indeholdt programmet både det allernyeste og noget af det ældste indenfor branchen; repræsenteret ved et besøg på det nye Fælleskrematorium i Ringsted og et besøg på den gamle kirkegård i Sorø, der regnes for at være en af de ældste, stadig aktive kirkegårde i Danmark. FDK s formand Klaus Frederiksen kunne byde de 95 årsmødedeltagere velkommen til et døgn med et tætpakket program og håbede på, at alle ville få et par gode dage, på trods af den forkortede udgave af årsmødet. Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken Miljøkonsulent Hans Hjerrild gennemgik kort trivsels undersøgelsen, som blev udført i efteråret Samtlige ansatte i folkekirken fik tilsendt et link til undersøgelsen gennem e-posten. Der blev tilligemed oprettet 4 fokusgruppeinterviews og udført interviews med 5 biskopper og 5 provster og 4 case studier blev gennemgået til støtte for undersøgelsen. Oxford research vurderede at undersøgelsens svarprocent var tilstrækkelig høj til at give signifikante tal. Især var der mange præster der svarede. De fleste ansatte er tilfredse med deres arbejde: 52 % er meget tilfredse og 41 % tilfredse. Og det er sådan det er på de fleste danske arbejdspladser. 38 % svarer at deres helbred er vældig godt og 30 % svarer at deres helbred er godt. Kun 13 % svarer at det er fremragende. Det selvvurderede helbred har dårlig score på grund af et højt aldersgennemsnit. 22 % har altid tid nok til deres arbejdsopgaver, 45 % har ofte tid nok og 23 % har sommetider tid nok. Kun 9 % har

11 S. 11 Klosterkirken i Sorø er gravkirke for Hvide-slægten; bl.a. Biskop Absalon, der er gravsat bag alteret. Den rummer også et par kongegrave og et væld af historiske og arkitektoniske detaljer. sjældent tid nok. Den sidstnævnte besvarelsesfordeling på spørgsmålet, skulle efter sigende have givet anledning til hævede øjenbryn på chefgangen i ministeriet for kirke og ligestilling. Undersøgelsen viser at der er markant bedre tid til at udføre arbejdsopgaverne i folkekirken, sammenlignet med andre arbejdspladser. Folkekirken har ry for dårligt samarbejde og mange konflikter. Nogle af grundene hertil kan være at de ansatte passer på hinanden og at der formidles for få gode eksempler. Men konflikter forsvinder ikke af sig selv og folkekirkens struktur, hvor ledelsen ikke altid er synlig eller er til stede, kan være en årsag til uhåndterede konflikter. Arbejdsmiljøundersøgelsen følges op af en dialogkonference den 7. oktober 2013 kl. 9:30-16:00 i Eigtveds pakhus i København. Workshoppens arbejdsoverskrifter bliver: Ledelse, social kapital, konflikter, arbejdsliv. Formålet med konferencen er at udvikle konkrete forslag til forbedringer af på disse fire centrale udfordringer. På konferencen bliver arbejdsmiljøloven gennemgået med fokus på arbejdslederens ansvar for at arbejdsmiljøloven overholdes på arbejdspladsen. For FDK er Trine Raunkjær valgt ind i arbejdsmiljørådet. Den gamle kirkegård i Sorø ligger ved klosterkirken. Den blev taget i brug i slutningen af 1100-tallet og regnes for at være en af de ældste kirkegårde, der stadig benyttes. Kirkegårdens museumshjørne rummer mange interessante gravsten.

12 S. 12 Stiftelsen Sorø Akademi Anders Grube gennemgik den historiske baggrund for den underlige fisk, der er i dag er Stiftelsen Sorø Akademi; en privat erhvervsdrivende fond. Sorø kloster blev anlagt i 1142, da Benediktiner ordenen modtog landområder på Sor Ø. Dårlig ledelse fik dog hurtigt klosteret til at gå fallit og Absalon overgav i 1161 klosteret til munke fra cistercienserordenen på Esrum kloster. Klosteret modtog i de kommende år mange gaver og blev efterhånden til et af Danmarks rigeste og mest betydningsfulde klostre, med store jordbesiddelser over hele landet. Efter reformationen i 1536 overgik Sorø kloster til kronen, men fik lov til at bestå indtil de sidste munke var døde; hvilket skete i I 1586 oprettede Kong Frederik d. 2. en fond (Stiftelsen Sorø Akademi) og grundlagde en kostskole for 30 adelige og 30 borgerlige drenge i klosterets bygninger. I løbet af de kommende århundreder førte Stiftelsen og skolen en lidt omtumlet tilværelse og 1958 kunne Stiftelsens midler ikke længere dække udgifterne til kostskoledriften og driften af skolen overgik til staten. I dag har skolen ca. 460 gymnasieelever; heraf 140 kostskoleelever. Klosterkirken, som er den eneste intakte bygning fra klosterets tid, fungerer i dag som sognekirke for Sorø, men kirken og de 2 kirkegårde ejes og vedligeholdes af Stiftelsen. Kirkegårdene benyttes af sognets beboere og er underlagt provstiets takster. Driften af kirkegårdene varetages af Stiftelsen og giver et mindre underskud, der dækkes af den lokale kirkelige ligning. Til forskel fra en folkekirkelig kirkegård, kan Stiftelsen selv beholde og forvalte legatmidlerne, ligesom kirkegårdenes medarbejdere er ansat på en andre overenskomster. Drift og vedligehold af kirke og kirkegård tegner sig for ca. 5 % af Stiftelsens udgifter. Stiftelsens indtægter kommer den dag i dag fra Sorø klosterets besiddelser; dvs. skovbrug, landbrug, grusgravning, boligudlejning, formueforvaltning m.v. Stiftelsen ejer og vedligeholder skolens bygninger og omkringliggende arealer, hvilket fortsat er det primære formål og udgør godt 50 % af udgifterne. En anden væsentlig udgift er vedligeholdelsen af Akademihaven, samt de mange øvrige historiske bygninger og samlinger. FDK s generalforsamling FDK s formand Klaus Frederiksen orienterede i sin beretning om bestyrelsens opgaver og arbejde i det forgangne år. Og beretningen startede med en opsang til FDK s medlemmer: Foreningens opfordring til medlemmerne om at opslå ledige stillinger på kirkegårdene som akutjob, var ikke blevet fulgt op. Resultatet blev, at der kun blev opslået 50 ud af de 80 akutjob, der skulle findes inden for folkekirkens område. Når FDK for fremtiden beder medlemmerne om hjælp i en sag, så tag det alvorligt! lød derfor Klaus Frederiksens opfordring til generalforsamlingens deltagere. Overenskomstforhandlingerne i 2013 har kun bevaret reallønnen og der bliver ikke mulighed for lokallønsforhandlinger i denne overenskomstperiode. Det er derfor ekstra vigtigt, at man kontakter FDK inden man påtager sig stillingsudvidelser, så eventuelle løntillæg kan forhandles på plads inden man påtager sig opgaven. I løbet af efteråret 2012 afviklede FDK og Ministeriet for Ligestilling og Kirke en række temadage om brugen af GIAS. Temadagene var velbesøgte med omkring 900 deltagere i alt. FDK er af den opfattelse, at temadagene og ordningen med de 12 superbrugere, har været medvirkende til at få implementeringen af GIAS til at forløbe nogenlunde glat. Udgivelsen af Tidsskriftet Kirkegården foregår i et samarbejde mellem FDK og DKL og er indtil videre forlænget frem til Den nordiske kongres for kirkegårde, kirkegårdskultur og krematorier afvikles fra d. 4. til d. 6. september i Oslo i år. Fra Danmark er der ca. 50 deltagere. FDK håber på en bedre tilslutning, når kongressen afvikles næste gang, hvilket bliver i Danmark i dagene september Planlægningen af den kommende kongres sker i et nært samarbejde mellem Foreningen for Kirkegårdskultur, DKL og FDK. Kirkegårdskonferencen 2013 var velbesøgt og afholdes fortsat i et samarbejde mellem Forskningscentret for Skov og Landskab, Landsforeningen af Menighedsråd og FDK. Den er med til at sætte kirkegårdene på dagsordenen, så sæt kryds i kalenderen d. 19. marts 2014 og mød op. FDK har i det forgangne år bistået medlemmer i sager omkring afsked, fratrædelse og uoverensstemmelser. Det er tidskrævende opgaver og fra FDK s side skal lyde en opfordring til medlemmerne om, at deltage i lederkurserne og møderne i de lokale ERFA-grupper, så man bliver bedre klædt på til opgaven som kirkegårdsleder eller kirkegårdsassistent. Øvrige beretninger: Tidsskriftet Kirkegården: Lene Halkjær Jensen takkede for de tilsendte artikler og den positive respons på bladet og

13 S. 13 Foto: Steen Andersen Fælleskrematoriet i Ringsted blev taget i brug i foråret Den nyeste teknik med scanning af stregkoder, skal sikre at der ikke sker fejl og at kister og urner kan følges hele vejen gennem systemet. Når en kiste modtages, tildeles den en stregkode og en nummereret plads i kølerummet. Det sparer tid, at kistens eller urnens præcise placering hele tiden er kendt, via de interne scanninger. opfordrede til at man støtter bladets annoncører og bidrager til at øge bladets oplag, ved f.eks. at købe et eller flere abonnementer til kirkegårdsudvalget eller bestyrelsen. Efteruddannelse og kursusvirksomhed: Dick Kreinøe opfordrede til at man kontakter sekretariatet, hvis man er interesseret i at komme på et af lederkursets moduler. De gennemføres ikke så ofte mere og det er derfor vigtigt med en indikation af behovet, for at der kan oprettes nye kurser. PartnerLandskab: Birgit Møller Bach orienterede kort om de projekter FDK har ydet støtte til og efterlyste kirkegårde, der ville indgå i et nyt projekt om grønne udviklingsplaner. På hjemmesiden myndigheder/erhvervssamarbejde/partnerlandskab.aspx kan man læse mere om nogle af de projekter, som FDK er - eller har været - involveret i. Regnskab og budget Henning Lektonen gennemgik FDK s regnskab for 2012 og fremlagde budgettet for Begge dele blev godkendt. Valg Klaus Frederiksen blev genvalgt som formand for FDK. Vagn Andersen, Birgit Møller Bach og Erik Søvndal blev genvalgt som medlemmer af bestyrelsen. Rikke Nørulf blev genvalgt som bestyrelsessuppleant. Tommy Christensen blev valgt som revisor, i stedet for Henning Hansen, der ikke modtog genvalg. Christian Spure Hansen blev valgt som revisorsuppleant. Kommende årsmøder Årsmødet 2014 vil være af den sædvanlige varighed og afholdes på Fyn; formentlig i Svendborg eller Odense. Fra forsamlingen var der forslag om, at årsmødet 2015 afholdes i Nordjylland. Generalforsamlingen blev afviklet med Jens Zorn Thorsen som dirigent. DKL s generalforsamling Danske Krematoriers Landsforening er blevet mindre siden 2012: Der er nu 20 krematorier/forvaltninger. Det skyldes primært lukningen af krematorier i forbindelse med opstarten af fælleskrematoriet i Ringsted tidligere på året. Generalforsamlingen forløb uden større overraskelser alle bestyrelsesmedlemmer på valg blev således genvalgt, og den består af Allan Vest (Hjørring), Tom Olsen (Ringsted), Tommy Christensen (Svendborg) og Erik Bach (Århus).

14 S. 14 En af de meget omdiskuterede rustvogne med plads til 4 kister og opbevaringsrum til transport af urner. Rustvognene afhenter kister fra kølerummene ved de nu nedlagte krematorier i Slagelse, Køge, Næstved, Nakskov, Nykøbing Falster, Helsingør og Roskilde. Bestyrelsen arbejder fortsat med at uddanne nye medarbejdere, samt drøfter spørgsmål af etisk og praktisk karakter. Således blev det atter pointeret, at alt skal lægges i urnen, også skruer, brillestel, ure og andre mindre metalgenstande. Disse genstande, som også ofte indeholder smeltede smykker, hører sammen med afdødes aske efter foreningens opfattelse. Dog skal større implantater selvfølgelig fortsat fjernes fra asken. Bestyrelsen har i øvrigt bedt ministeriet om stillingtagen til aske, som skal spredes over åbent hav: Skal brændingsnummer og de før omtalte små genstande fjernes, således at det kun er den rene aske der spredes? DKL s bestyrelse orienterer krematorierne, når der er et svar. Afslutningsmiddagen Afslutningsmiddagen var i år blevet omdøbt til en hyggeaften. Chefkonsulent i Ministeriet for Ligestilling og Kirke, Rasmus Påske Larsen benyttede den hyggelige anledning til at takke FDK s og DKL s medlemmer for deres medvirken til, at man trods alt fik opslået 50 akutjob inden for folkekirkens område. Årsmødets ekskursion Ekskursionen startede i middelalderen ; med et guidet besøg i Sørø Klosterkirke og en rundvisning på Sorø gamle kirkegård, hvor kirkegårdsleder Anders Grube viste rundt og benyttede lejligheden til at spørge deltagerne om deres holdning til nogle af de mulige løsninger for kirkegårdens udvikling og udseende. Herefter gik turen til fremtiden; nemlig det nye Fælleskrematorium i Ringsted, hvor driftsleder Tom Olsen fortalte historien bag krematoriets tilblivelse og fremtidige drift. På den efterfølgende rundvisning, var der mulighed for at se alle de tekniske finesser og løsninger, der gør krematoriet til Danmarks mest moderne og fremtidssikrede. Afslutning Besøget i Fælleskrematoriet afsluttede årsmødets program. Selvom det var kort, bød det på et spændende program og hyggeligt samvær med gode kolleger. Hermed en stor tak til arrangørerne for et godt årsmøde. n

15

16 B R A N D S O F T tlf Den perfekte hjælper på kirkegården: Norcar 755 Komplette IT-løsninger til kirker og kirkegårde Knækstyret Har ekstremt snæver venderadius Konstrueret med henblik på ergonomi og sikkerhed Alle funktioner styres fra et joystik Minimal belastning af underlaget Smidig i trange omgivelser 4-hjulstrukket 20 hk Kubota dieselmotor Lav egenvægt Stort redskabs program, bla. Løvsuger - Gangriver - Gravsstenstang m.m. Læs mere på Ring for nærmere info eller demo af maskinen. Industrivej Syd 13 C 7400 Herning Tlf Et miljøvenligt valg - det gør en forskel Testet af Dansk Teknologisk Institut.

17 Dich Træpleje FX 20 Zero Turning Nyeste frontmonterede Zero Turning klipper. Hurtigt skift fra bioklip til bagudkast. Grillo FD 450 FD450 med 113 cm. frontmonteret klippe-bord, 450 liters opsamler. Leveres med højtip. Professionelle løvsugere og vertikalskærere Se hele vort store program på Vi servicerer fast en del kirkekårde i det Østjyske, men dækker det meste af Jylland. Vi arbejder sikkert og effektivt og samtlige klatrere har solid erfaring. Hos Dich Træpleje vægtes udvikling og kvalitetssikring, herunder bl.a. ved årlig deltagelse i DM i træklatring (Peder Dich blev nr. to i 2012). Desuden haves en ETW certificering. Professionel beskæring og pleje af såvel store som små træer. Fældning af vanskelige træer. Bortfræsning af stubbe og rødder. Gratis tilbudsgivning. Læs mere på Skolevej Randers SØ Tlf info@kiba.dk Dich Træpleje ApS v/ Peder Dich Tlf / Mob PÅ KIRKEGÅRDEN: LET AT PASSE GRAVPLADSEN SMUK JORDEN NATURGØDET UKRUDT KVÆLES JORDEN PORØS Champost Jordforbedring Læg et 3-5 cm. tykt lag Champost Jordforbedring ved hække og omkring buske og træer. forhindrer ukrudt i at spire gødning nok til hele året mindre fordampning mange orm masser af microliv meget humus i jorden Champost BigBag Gratis levering direkte til kirkegården. (gælder kun ved brofaste øer) Stort udvalg Champost.dk Telefon sg@champost.dk

18 S. 18 KIRKEGÅRDE I OSLO-OMRÅDET Tekst og foto af KIRKEGÅRDEN s redaktion Alfaset Gravlund er anlagt på 22 kuperede hektar. Her er en særskilt afdeling for sigøjnere og en muslimsk afdeling. Ellers er gravstederne meget ens i deres udformning: Græs - og foran den opretstående gravsten er et lille plantebed uden afgrænsende kanter. Gamle Aker Kirke, der er Oslos ældste bygning, stammer fra starten af 1100-tallet. Kirkegårdens historie går tilbage til middelalderen og anvendes i dag kun til urnegrave. Havde man valgt at deltage i den arrangerede tur til Nordisk Kongres, var der mulighed for at se seks kirkegårde og et krematorium i Oslo-området. De norske kirkegårde adskiller sig fra de danske på flere områder. Turen til Nordisk Kongres i Oslo var arrangeret af FDK og lå i umiddelbar forlængelse af FDK s og DKL s årsmøde. Årsmødets program sluttede med besøget på Fælleskrematoriet i Ringsted. Ca. 40 af årsmødedeltagerne fortsatte videre herfra til Oslo-færgen i København. Mandagens regn og rusk i Danmark, var tirsdag morgen skiftet ud med stille vejr og en smuk solopgang i Oslofjorden. Tirsdagens program bestod af besøg på 3 kirkegårde eller gravlunde, som de kaldes i Norge. Kongressens program indeholdt også 3 kirkegårdsbesøg; det ene var på Alfaset Gravlund, hvor også Oslos eneste krematorium ligger. Kirkegårdsdrift i Norge Ansvaret for administrationen af de norske kirkegårde ligger hos et Kirkeligt Fællesråd, der sammensættes indenfor rammerne af en kommune. Et Kirkeligt Fællesråd består af repræsentanter fra kommunen og de sogne, der ligger i kommunen. Kirkegårdenes drift finansieres via en kommunal bevilling og brugerbetaling. Den daglige drift af kirkegårdene kan enten varetages af kommunen eller af de enkelte sogne. Erhvervelse af et gravsted er gratis for kommunens borgere. Hvis man ønsker et gravsted på en kirkegård udenfor den kommune, man er bosat i, skal man betale en erhvervelsesafgift. Begravelse, urnenedsættelse og pasning af gravstedet er brugerbetalt som i Danmark. Det samme er tilfældet, hvis man ønsker gravstedsretten fornyet efter fredningstidens udløb. Den samlede udgift til kirkegårdsdriften i Norge er, omregnet og sammenlignet, den laveste i Norden.

19 S. 19 Vestre Gravlund på 24,3 ha. er Norges største kirkegård. Det er en smuk og varieret kirkegård, med særskilte afdelinger og mindesmærker for faldne soldater fra flere forskellige lande. Hele kirkegården kan vandes med et sprinkleranlæg. Det sås tydeligt på udplantningsplanterne og de frodige grønne plæner. På Steinsskogen Gravlund er der to afdelinger, hvor begravelsesretningen er orienteret mod Mekka. Ud over det, er indretningen af de enkelte gravsteder underordnet de samme principper, som er gældende for resten af gravstederne i gravlunden. Der nedsættes ca. 100 kister og 300 urner pr. år. Fredningstiden er 20 år, for både kister og urner.

20 S. 20 Lommedalen Gravlund er endnu ikke færdiganlagt og rundvisningen blev derfor krydret med indtil flere store entreprenørmaskiner. Gravlunden er planlagt ud fra flere hensyn. Ingen nye anlæg må være diskriminerende; de skal kunne benyttes af alle. Selvom gravlunden er anlagt på en skråning, er den også handicapvenlig. Gravstedsarealets indretning tager højde for, at de pårørende enten ikke bor i nærområdet, eller ikke bliver boende i nærområdet i 20 år og at pasningsbehovet derfor skal være minimalt. Livssynsneutrale kirkegårde I Norge er man langt foran Danmark i debatten om religionsneutrale kirkegårde. Brugerbetalingens størrelse afhænger ikke af om man tilhører den norske kirke; nærmest tværtimod: Hvis der ikke findes f.eks. en muslimsk afdeling på en af kirkegårdene i en borgers bopælskommune, kan bopælskommunen risikere at skulle betale for, at borgeren nedsættes på en kirkegård i en anden kommune, hvor ønskerne kan imødekommes. Det diskuteres derfor, om driftsmidlerne til kirkegårdene skal administreres nationalt i stedet for kommunalt. En anden pågående debat er, om begravelses- og kirkegårdsforvaltningen for at sikre at den er fuldstændig livssynsneutral - skal fjernes helt fra det kirkelige regi og i stedet overdrages til kommunerne. Den norske stat har lavet et alternativt, livssynsneutralt begravelsesritual og en kirkegård betegnes som en gravlund i de nyere lovtekster. Tæt på og alligevel anderledes Forskellen kan også ses i den måde, hvorpå kirkegårdene indrettes og forvaltes. De norske kirkegårde drives efter mere nøgterne og rationelle principper end de danske: Der er færre forskelligartede tilbud og de mere plejekrævende elementer (som f.eks. hække omkring de enkelte gravsteder) sås næsten ikke. Både indretningen og de forvaltningsmæssige principper, giver stof til eftertanke. Man kunne godt fremhæve et par af de besøgte kirkegårde som et eksempel på, om det er den retning man ønsker at udviklingen af kirkegårdene skal gå i, når man indenfor den danske folkekirke drøfter niveauet af udgifterne til kirkegårdsdriften i Danmark. n Besøgsprogram Tirsdag d. 3. september Vestre Gravlund, Oslo Steinsskogen Gravlund, Bærum Lommedalen Gravlund, Bærum Torsdag d. 5. september Alfaset Krematorium og Gravlund, Oslo Vår Frelser Gravlund, Oslo Gamle Aker Kirke og Gravlund, Oslo Gravferdsetaten i Oslo Nøgletal Kirkegårdene i Oslo kommune drives af Oslo kommune - Gravferdsetaten - og forvaltes af Kirkeligt Fællesråd. I Oslo Kommune er der er 1 krematorium og 20 gravlunde med ca grave. Ca af disse passes af gravferdsetaten. I 2012 blev der foretaget kremationer og 901 begravelser. Gravferdsetaten har ca. 130 fastansatte, samt sæsonansatte svarende til ca. 40 årsværk. Gravferdsetatens samlede udgifter er på ca. 130 millioner norske kroner og de samlede indtægter er på ca. 70 millioner norske kroner. Pr. 1. januar 2013 var der indbyggere i Oslo Kommune.

21 S. 21 Krematoriet på Alfaset Gravlund blev taget i brug i 2009 og er Oslos eneste krematorium. Der er 4 ovne og der foretages omkring kremationer pr. år. Krematoriebygningen er smukt indpasset i det skrånende terræn og Åbenhed har været et væsentligt element i tankerne bag krematoriets udformning: Fra gravlunden er der frit indkig til arbejdet ved krematoriets ovne. Vår Frelser Gravlund er et stykke norgeshistorie midt i Oslo. Her ligger Henrik Ibsen, Bjørnstierne Bjørnson, Edvard Munch og mange andre af nationens store personligheder begravet. Gravlunden blev taget i brug i 1808 og siden 1981 har der været lukket for tilgang af nye gravsteder i æreslunden. Gravlunden har over bevaringsværdige gravminder, der ikke vil blive fjernet når fæstetiden udløber. Der er nu åbnet op for, at der igen kan erhverves gravsteder her, hvis de gamle gravsten/ gravminder genbruges. Opsætning af gravminder i nutidens design tillades ikke.

22 S. 22 NORDISK KONGRES I OSLO Tekst og foto af KIRKEGÅRDEN s redaktion Kongressen blev afsluttet med en koncert i Oslo Domkirke hvor Iver Kleive (komponist og organist) og Knut Reiersrud (komponist og blues-guitarist) sørgede for en helt fantastisk musikalsk oplevelse. Foto: Vagn Andersen. Den nordiske kongres for kirkegårde og krematorier blev afholdt i Oslo i dagene september. Det overordnede tema var værdier, kvalitet og omstilling. Emnerne blev belyst af en bred vifte af foredragsholdere fra deltagerlandene; Norge, Sverige, Finland, Island og Danmark. Kongressen blev afholdt på Clarion Royal Christiania Hotel i centrum af Oslo. Der var i alt 402 deltagere fra de nordiske lande, heraf 55 fra Danmark. I hotellets fælles opholdsområder, var der under hele kongresperioden arrangeret udstilling af produkter og services fra forskellige nordiske kirkegårdsleverandører. I forbindelse med den nordiske kongres, var der arrangeret en studenterkonkurrence for Nordens arkitektskoler og højere uddannelsesinstitutioner, hvor formålet var at se, hvordan den næste generation af kirkegårdenes formgivere ser fremtidens gravpladser. De indsendte forslag dekorerede væggene i kongressalen og vinderen af konkurrencen blev kåret på kongressen. Man kan læse mere om konkurrencen og vinderprojektet andetsteds i bladet. Åbning af kongressen Oslos ordførende; Fabian Strang bød velkommen til Oslo og Nordisk Kongres Han gjorde opmærksom på, at han hver morgen fik politiets døgnrapport til gennemsyn, og at han selv om han ønskede alle nogle gode dage i Oslo by - ikke håbede at finde nogen omtale af kongressens deltagere dér.

23 S. 23 Ordet blev givet videre til et velsyngende herrekor og efter et par indledende ord af den norske Kirkegårdsforenings formand Hans Jakob Nes (N) og formanden for NFKK (Nordiska Förbundet för Kyrkogårdar och Krematorier) Klaus Frederiksen (DK), kunne det egentlige kongres program starte op. Værdier, kvalitet og omstilling Departementchef i Ministeriet for Ligestilling og Kirke Henrik Nepper Christensens(DK) åbningsforedrag fokuserede på udviklingen i Danmark før, nu og i fremtiden, fra monokulturelt til multikulturelt samfund. De danske kirkegårde udfordres af de ændrede tendenser i den danske kultur og demografi. Bl.a. ønsker muslimerne i stigende grad at blive begravet i Danmark og ikke som tidligere, i hjemlandet. Andre ønsker går i retning af religions neutrale (uindviede) kirkegårde eller muligheden for enten at få asken spredt over åbent hav eller i en skov. F.eks. har et firma søgt om tilladelse til at sælge smykker, hvori asken fra en afdød kan indgå. Den øgede mobilitet og flytningen fra land til by, er også en udfordring for kirkegården. Den afdødes tilhørsforhold er ikke længere givet på forhånd og den ønskede kirkegård er ikke nødvendigvis den, der ligger i bopælssognet eller kommunen. Mange kirkegårde i landdistrikterne oplever et fald i aktiviteterne, mens tilgangen øges på mange kirkegårde i bynære områder. Lovgivningen skal jævnligt justeres og tilpasses ændringerne i samfundet; som eksempler nævnes lempelserne i forbindelse askespredning over åbent hav og de lovændringer, der har åbnet mulighed for at indrette begravelsespladser i eksisterende skove. I den kommende tid skal ministeriet se på lovgivningen i forbindelse med lukning af kirker og kirkegårde endnu et af de spørgsmål, der rejses som en følge af samfundets ændringer. Administrerende direktør i KA (Kirkelig arbeidsgiver- og interesseorganisasjon) Frank Grimstad(N), fokuserede også på omstilling, med udgangspunkt i nogle af de politiske overvejelser og beslutninger, der danner ramme for forvaltningen af de norske kirkegårde. Når der anlægges nye kirkegårde, skal de være neutrale mht. tro og livssyn, ligesom prispolitikken er det. Prispolitikken kan dog være problematisk for de små kommuner, hvor det kan knibe med at imødekomme alle trosretningers behov. Her risikerer man at skulle betale for eks. en muslimsk borgers begravelse på en kirkegård i en anden kommune, hvilket kan være en stor belastning for driftsbudgettet. Stålsett-udvalget har for nylig gennemgået den norske stats tros- og livssynspolitik. Et af udvalgets forslag er, at ansvaret for begravelsesvæsenet skal overføres fra den norske kirke til kommunerne. Der er endnu ikke truffet nogen afgørelse i den sag, selv om udvalget anerkender, at der generelt er tilfredshed med den nuværende forvaltning. De begravelseshandlinger, der fulgte i kølvandet af tragedien på Utøya, har været med til at understrege, at de enkelte kirkegårdsforvaltninger er i stand til at udvise stor fleksibilitet, selv om de er forankret i det kirkelige regi. Særligt billedet af en præst og en imman, side om side, foran begravelsesfølget for et af tragediens ofre, har været med til at symbolisere dette. Traditionsudvikling: Religions- og kulturmøder Formand for Foreningen for Kirkegårdskultur, provst Elof Westergaard(DK), ser kirkegården som både et religiøst og et demokratisk anliggende. Den skal afspejle mangfoldighed og generøsitet, samtidig med at den er en kulturarv. Kirkegårdskulturen har altid taget farve af det omgivende samfund, som en følge af, at den gennem tiderne tilpasses ændrede ønsker og behov. I 1960 erne blev kirkegårdene tilpasset et øget behov for urnegrave, samtidig med at et øget fokus på demokrati, lighed og fællesskab, gjorde op med gravmindets afspejling af den afdødes status i livet. I løbet 1990 erne blev opmærksomheden rettet mod, at kirkegården skulle være begravelsesplads for alle og at der var pligt til at give rum til andre trosretninger end den kristne. I dag er der god plads på kirkegårdene og der er generelt imødekommenhed overfor andre trosretninger og livssyn. Selvom forbrugeren altid har ret og man skal udvise imødekommenhed overfor ønsker om religionsneutrale kirkegårde, eller kirkegårde på uindviet jord, skal man dog være varsom med at forveksle begrebet religionsneutral med religionsfjendtlig. For kirkegården er et fælles rum, hvor religion, kultur og demokrati skal kunne trives sammen. En generøs kirkegårdskultur er et kulturmøde i videste omfang. Dr. teol. og kyrkoherde, Jan-Olof Aggedal(S) beskrev hvordan traditioner udvikles og ændres. Førhen kunne det tage flere generationer at ændre en tradition, og det var tydeligt at se, hvor påvirkningen var kommet fra. Sådan er det ikke længere. Ændringen sker hurtigere og kan være påvirket af mange forskellige oplevelser. Mennesker er vanedyr og hvis noget er for fremmedartet, reagerer vi med rædsel og en negativ attitude, fordi vi mangler erfaringen til at forstå det vi ser. Men hvis noget nyt ikke føles forkert eller for fremmedartet, er det ok at prøve det selv. Også på kirkegårdene ændres traditionerne og vanerne: Som et eksempel fortaltes om en kvinde, der var begyndt at tage kaffe med, når hun besøgte sin mands grav. Det var egentlig ikke en naturlig handling for hende, men på en af nabogravene, havde hun set en ortodoks kvinde, der med

24 S. 24 den største selvfølgelighed sad og spiste på graven. I Sverige er det blevet mere almindeligt med åbne kister ved begravelsesceremonierne. Spørgsmålet er, om man skal/ kan acceptere alt nyt, blot fordi nogen ønsker det. Svaret må være, at det skal tilpasses situationen, at det skal ske med respekt og at lovgivningen overholdes. Forsker og filosof Henrik Syse(N) filosoferede også over traditionerne og samfundets møde med døden. Den offentlige sorg i forbindelse med de kendtes dødsfald har f.eks. fået nye traditioner. Da Kong Olav døde i 1991, blev pladsen foran slottet fyldt med levende lys i løbet af kort tid. Ingen havde forudset det, og det var ikke en tradition i Norge. Selv om individualismen og bevidstheden om individets rettigheder øges, er der brug for fællesskabet, når kriser som et dødsfald jo kan være opstår. Arbejdet på kirkegårdene er præget af traditioner og regler, der let kan komme i konflikt med tendensen til øget individualisering. Det er derfor vigtigt at der er en vision og en retning for det vi laver, men samtidig skal man være opmærksom på det, der betyder noget for den enkelte. Professor og doc. dr. phil. Tuomas Martikainen(F) satte ord og tal på indvandringen til de nordiske lande og det kulturskifte, det har medført, samtidig med at mange nye religioner eller trosretninger dukker op. I Finland var der i 1923 registreret 3 religiøse organisationer. I 2009 var det tal oppe på 73. En religion er for mange blevet noget man aktivt vælger til og ikke længere noget man fødes ind i. Der sættes spørgsmålstegn ved traditionerne, for folk er mere individuelle og skaber i højere grad deres eget liv. Det større antal religioner og de tendenser der affødes heraf, har også indflydelse på kirkegården og dens forvaltning; det er kort sagt blevet mere besværligt! Rammevilkår for den nordiske kirkegårdsvirksomhed Direktør i KA (Kirkelig arbeidsgiver- og interesseorganisasjon) Øystein Dahle(N) Sammenlignet med resten af verden, kan man tale om en fælles nordisk model, hvor kirkegårdsdrift er et offentligt lovreguleret tilbud, dog med delvis brugerbetaling. Her er tale om lokale forvaltninger, men med nationale standarder. Kirkegården som begravelsesplads er det næsten altdominerende tilbud. Samspillet imellem de pårørende, bedemandsforretninger, trossamfund og kirkegårdene er vigtig og der er gennemgående stor tillid til systemet fra de pårørendes side. Nedenstående tabel viser nogle af de forskelle, der er indenfor det økonomiske grundlag og forvaltningsansvaret: Rammevilkår for den nordiske kirkegårdsvirksomhed Ansvar/ Begravelsesmyndighed Økonomi Styring/ Tilsyn Danmark Menighedsråd (præst). Over 2000 i alt (- 11 kommuner) Kirkeskat og brugerbetaling (Forskel på medlem/ikke medlem af folkekirken) Aktiv stat i standardisering/ kvalitet Sverige Menighedsråd eller pastorat/ provsti. Ca 750 i alt Særskilt begravelsesskat fastsat af staten. Ens skat over hele landet fra Offentlig lensstyrelse er tilsynsmyndighed Finland Menighedsråd. (Store sogne) Ca. 430 i alt Del af samfundsskat + brugerbetaling Statslig myndighed på regionalt niveau tager overordnede beslutninger. Island Udpeges af menighedsråd Begravelsesskat Stor vægt på slægt- og familietilhørsforhold. Mere selvstændig forvaltning? Norge Kirkelig fællesråd indenfor kommunen. Ca. 428 i alt Kommunal bevilling/tilskud til hele kirkens virksomhed + brugerbetaling. Nærhed mellem kommune og kirke.

25 S. 25 Hans Jakob Nes, leder af den norske Kirkegårdsforening, stod for styringen af kongressens mange indlæg og foredragsholdere. Billedet af den kristne præst og den muslimske imman har fået en stor symbolsk værdi; også for opfattelsen af den norske gravferdsforvaltnings evne til at rumme alle trosretninger. Det er også et symbol på den samfundsændring, som alle begravelsesforvaltninger er nødt til at forholde sig til. Nogle af de spørgsmål der blev stillet var, om det fremadrettet er kirken der skal drive kirkegårdene og om brugerbetalingen vil øges i fremtiden. De nordiske lande har mange fælles træk, fælles løsninger og fælles udfordringer og der er meget man kan lære af hinanden, så herfra skal der lyde et JA TAK til nordisk samarbejde. Ændring af gravpladsen Værn eller genbrug af kulturminder De græsklædte grave v. redaktør Niels Jørgen Poulsen(DK), Nationalmuseet Før 1800-tallet var landsbykirkegården et indhegnet og indviet område med græsklædte tuegrave. Der var ingen graver ansat, nej familie og venner hjalp hinanden med begravelsen, når der var dødsfald i familien. Gravene var øst - vest orienterede og der var ingen gravminder. Når kisten var sat ned og tilkastet, dannede den overskydende jord en tue som i starten var nøgen, men efterhånden som sorgen fortog sig, blev den grøn og livsbekræftende, for til slut at synke sammen og være klar til genbrug. Først i starten af 1800-tallet blev gravminder almindelige, ofte af granit eller støbejern. At skulle tage stilling til bevaring af gamle gravminder, er derfor også et forholdsvis nyt fænomen. Ligesom samfundet ændrer sig, ligesådan forandrer kirkegårdene sig. I dag har landskabsarkitekter stor indflydelse på kirkegårdenes udseende og udformning. Anvendelse af gamle gravminder v. landskabsarkitekt Helge Klingberg(N) Genbrug er det bedste værn var en af Helge Klingbergs interessante betragtninger med hensyn til genbrug af gamle gravsteder og gravminder. Ikke alene er det resursebesparende, men man bevarer også de gamle kulturværdier på denne måde. I Oslo er denne praksis taget i brug på enkelte kirkegårde; hvis et interessant gravsted hjemfalder og familien ikke gør krav på effekterne på gravstedet, så klargøres gravstedet og gravmindet til at sælges på ny. Man har også gode erfaringer med at anvende bagsiden af smukke gravstene og monumenter, så flere generationer kan være fælles om gravmindet, samtidig med at en tidstypisk sten bevares. Kirkegårdene skal være økonomisk ansvarlige og nytænkende, så der er gode perspektiver i denne form for genbrug. Men man bør også huske, at de gravsten der ikke skal bevares eller genbruges, hører hjemme i stenknuseren og ikke på kirkegården. Mon det kan tænkes at man vil møde en vis modstand i offentligheden omkring denne genbrugstanke? Samspil imellem nyt og gammelt på kirkegården v. organisationschef i SKKF (Sveriges Kykogårds- och krematorie Förbund), Ronny Holm (S) Al den megen overskudsplads, der er blevet på kirkegårdene efter kremationens indtog i nordisk gravskik, kan give indtryk af ødemark. Derfor bør man integrere nye og gerne kreative alternative gravstedstyper og gravstedsanlæg. Og her er det næsten kun fantasien det sætter grænser; man kan lave lejeaftaler på et eksisterende gravminde, eller der kan opsættes et fælles gravminde, f.eks. en stele med små navneplader osv. osv. Store gamle og pompøse familiegravsteder med gravgitter kan omdannes til flere små urnegravsteder, eller hvad med et livstræ i metal, hvor der på de enkelte blade er indgraveret navn på de afdøde. Kirkegården må bestandigt tilpasses behovet - og det omkringliggende og pulserende samfund.

26 S. 26 Jf. Niels Jørgen Poulsen er det er noget forholdsvis nyt, at man skal tage stilling til om gravminder skal bevares. Skikken med at opsætte gravminder for alle, er nemlig ikke så gammel endda. Helge Klingberg er nu pensioneret, men har gennem 30 år været kirkegårdskonsulent for Kirkedepartementet i Norge. Han mener at genbrug er den bedste beskyttelse, når man taler om bevaringsværdige gravminder fra nedlagte grave. Genbrug af et gammelt gravminde kan samtidig betyde, at gravmindet passer godt ind i stilen på en kirkegård, hvor der i forvejen er mange andre gamle gravminder. Bevaring, registrering, restaurering og genbrug af kulturminder på gravpladser i Island v. historiker, Gunnar Bollason(I) Nutidens Island mangler i høj grad mindesmærker med inskriptioner, idet gamle gravminder ofte var udført i søjlebasalt, som ikke er særlig holdbar. I Island er de ældst bevarede gravminder fra 1400-tallet. Gunnar Bollason fremhævede et enkelt, dansk stenhuggeri som har haft stor indflydelse på de Islandske traditioner, idet mange gravsten er importeret fra Danmark, især fra stenhuggerier i København. I Island bestræber man sig på at bevare: Alle gravminder fotograferes og teksten afskrives ordret, og alle gravminder der er ældre end 100 år fredes. Foredragsholderen fremhævede den gamle kirkegård i Reykjavik, som værende Islands mest bemærkelsesværdige. En gåtur her er en vandring igennem historien; den arkitektoniske og den kulturhistoriske. Besøg denne hvis I kommer til Island. Præsentation af nye krematorier i Norden Mats Larsson(S), forvaltningschef i kirkegårdsforvaltningen i Stockholm fortalte om det nye krematorium på Skogskyrkogården i Stockholm. Krematoriet forventes færdigt til november 2013 og er meget inspireret af Bispebjerg Krematorium i København. Skogskyrkogården er optaget på UNESCO s Verdensarvsliste, hvilket både har fordyret og besværliggjort byggeriet. Bl.a. måtte der ikke bygges nye skorstene; det har derfor været nødvendigt at bygge en 250 m. lang kulvert fra det nye krematorium til det gamle krematoriums skorstene. Bygningen er tegnet af Johan Celsing og kommer til at koste ca. 175 millioner SEK. Ovnene drives af gas og det er håbet, at man på sigt vil kunne anvende biogas. Overskudsvarmen anvendes kun i selve bygningen. Det nye krematorium er indrettet, så der tages hensyn til andre religioners traditioner; med bl.a. vaskerum og mulighed for at overvære kremationen. Et krematorium skal være rationelt, men ikke industrielt. Arkitekt Esben Eskelund (N) fortsatte præsentationsrunden med at fortælle om nogle af de tanker, der ligger bag udformningen af Alfaset Krematoriet i Oslo. Kremation blev førhen foretaget i det skjulte; i kældre eller i rum uden vinduer og dagslys. Kremationsprocessen skal ud i dagslyset og være synlig; dels for at skabe gode arbejdspladser, men også for at vænne nordmændene til tanken om kremation (Norge har en af nordens laveste kremationsprocenter med kun 37 % kremeringer). Esben Eskelund viste forskellige eksempler på, hvordan kremationsprocessen kan synliggøres uden at de forbipasserende uforvarende tvinges til at se på det. Alfaset Krematorium har kostet 130 millioner NOK. Man kan læse mere om Alfaset Krematorium i KIRKEGÅRDEN nr. 6, Tom Olsen(DK), leder af Fælleskrematoriet i Ringsted, beskrev opførelsen af Fælleskrematoriet som en milepæl i dansk kirkehistorie, idet det var nødvendigt at ændre lovgivningen for at realisere det fælles ejerskab på tværs af flere stifter og provstier. Fælleskrematoriet erstatter 8 krematorier på Sjælland, Lolland og Falster. Den samlede byggesum på 152 millioner kr., skal holdes op mod de ud-