I tvivl? - abortrådgivning i Mødrehjælpen
|
|
- Georg Eskildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bl.a. i dette nummer: Ønskebørn! Abortrådgivning i Mødrehjælpen Fakta om abort og loven Folketingets tværpolitiske netværk Interview med folketingsmedlem Kirsten Brosbøl NR. 17 MARTS 2009 I tvivl? - abortrådgivning i Mødrehjælpen
2 NR. 17 MARTS Ønskebørn! EN GRAVIDITET er heldigvis en glædelig nyhed for de fleste kvinder - og hvad enten der er tale om planlagte graviditeter eller overraskelser, så kommer de fleste børn til verden som ønskebørn. Men sådan er det ikke altid. Som Frederikke fortæller her i bladet, kan en graviditet komme på et svært tidspunkt, hvor man ikke føler, at man har nok at tilbyde et lille barn. At stå med valget mellem at gennemføre en graviditet eller få foretaget en abort, kan kaste en kvinde ud i en svær krise. At få et barn alene, hvis økonomien halter, boligen er lille, og man måske i forvejen har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen, er en stor beslutning. Men alternativet, at få foretaget en abort, er en beslutning, som ofte er forbundet med sorg, skam og ensomhed. Det dilemma oplever mange gravide kvinder at stå med - og det har de både brug for og ret til hjælp til at løse. I Mødrehjælpen har vi mange års erfaring med at rådgive gravide kvinder, som er i tvivl. Susanne Mikkelsen, der er socialrådgiver i Mødrehjælpen, fortæller her i bladet om, hvordan man med professionel rådgivning kan hjælpe kvinder eller par med at træffe det valg, der er rigtigt for dem. Hun fortæller, hvor vigtigt det er, at man som rådgiver ikke påvirker eller dømmer, men derimod støtter i den beslutning, der skal tages. Og hvor vigtigt det er, at man hjælper kvinden med at træffe den beslutning, der er rigtig for hende. Derfor er det så vigtigt, at kvinder kender deres ret til at få rådgivning, når valget skal træffes. Særligt den praktiserende læge - som typisk er den første, kvinden retter henvendelse til i forbindelse med en graviditet - har et kæmpe ansvar for at oplyse om retten til rådgivning. Også den rådgivning, som foretages af andre end lægen selv - f.eks. Mødrehjælpen og Sex og Samfund - fordi det er her, der er professionelle rådgivere, som hjælper kvinden med at træffe valget ud fra både følelsesmæssige, sociale, juridiske og økonomiske betragtninger. Den rådgivning, som tilbydes her, er et meget nødvendigt supplement til de praktiserende lægers mere medicinske/lægefaglige rådgivning. Rådgivningen er vigtig for alle kvinder, der er i tvivl, men i særdeleshed for de sårbare og udsatte kvinder, som har personlige, økonomiske og sociale problemer, der kan gøre valget endnu mere vanskeligt. NR MARTS 2009 Redaktion: Konsulent Kira West (ansv.) Layout: Open design/advertising Oplag: Tryk: KLS-Grafisk Hus ISSN nr UDGIVET AF: Mødrehjælpen, Nørre Voldgade 80, 1358 København K. Telefon info@moedrehjaelpen.dk. PROTEKTOR: Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary. Næste nummer udkommer maj I Mødrehjælpen arbejder vi derfor hele tiden på at udvikle tilbuddene til gravide kvinder i tvivl - og på samme tid skabe opmærksomhed om retten til og oplysningen omkring abortrådgivning. Derfor glæder det mig naturligvis også, at MF Kirsten Brosbøl her i bladet giver udtryk for, at hun er opmærksom på vigtigheden af, at kvinder bliver oplyst om og får den rådgivning, de har ret til. For ligesom Kirsten Brosbøl vil vi gerne i Mødrehjælpen være med til at skabe en verden af ønskebørn, hvor mennesker selv beslutter om og hvornår, de vil have børn. Tak, fordi du med din støtte er med til at hjælpe Frederikke og mange andre kvinder, der har brug for den rådgivning og støtte, Mødrehjælpen kan give. Mads Roke Clausen Direktør
3 NR. 17 MARTS 2009 Abortrådgivning i Mødrehjælpen Vi hjælper kvinden med at træffe det valg, der er rigtigt for hende 3 SUSANNE MIKKELSEN arbejder som socialrådgiver i Mødrehjælpen i København. Hun møder mange af de gravide kvinder, som kommer hos Mødrehjælpen for at få abortrådgivning. - Det er kvinder fra alle samfundslag, der kommer her for at få abortrådgivning. Det, de har til fælles, er, at de er i tvivl, om de skal gennemføre graviditeten eller få en abort. Det er min opgave at hjælpe dem med at træffe det valg, som er bedst for dem. Afklaring af situationen først - Det er typisk nogle forhold i kvindens aktuelle livssituation, der gør, at hun er i tvivl. Hun er måske under uddannelse, uden partner eller har dårlig økonomi. Jeg forsøger at hjælpe med at finde frem til, hvad det er i hendes situation, der gør hende i tvivl. I Mødrehjælpen er vejledning om sociale og juridiske aspekter en vigtig del af abortrådgivningen. Det kan være afklaring af, hvordan økonomien skal hænge sammen som enlig forsørger, spørgsmål om samvær med barnets far eller muligheder for hjælp til uddannelse. - Vi begynder altid med at afklare kvindens livssituation. Jo bedre vi kan hjælpe med at afklare de praktiske og konkrete aspekter af situationen, des bedre plads får kvinden til at mærke efter den følelsesmæssige del af beslutningen. Hvis vi f.eks. hjælper med at afklare, hvordan hendes økonomi vil kunne hænge sammen som enlig forsørger og hvilke muligheder hun har for at blive aflastet af hendes netværk, er det i hvert fald ikke de ting, der skygger for at kunne træffe en beslutning, som hun kan leve med bagefter. En konflikt mellem fornuft og følelse Det følelsesmæssige dilemma fylder meget hos kvinder, der er i tvivl om en graviditet - og det er derfor, rådgivning er vigtigt % af samtalen handler om de følelsesmæssige aspekter af beslutningen. Kvinderne er jo ikke særlig langt henne i graviditeten, når de kommer herind - men de er langt nok til, at de har mærket symptomerne. De har mærket tegnene på, at der er liv inden i dem - og det sætter dem i en svær følelsesmæssig situation, at de skal tage stilling til at stoppe det liv. De har ofte følelsesmæssigt lyst til at få barnet, men mener på den anden side ikke, at de kan tilbyde barnet et ordentligt liv. Det er en konflikt mellem fornuft og følelse - og den hjælper jeg dem med at løse, så de kan træffe et afklaret valg. Alene med beslutningen Der er mange store beslutninger i livet, som vi træffer sammen med andre. Den endelige beslutning om at gennemføre en graviditet eller ej står kvinden til gengæld alene med - og det kan mærkes, fortæller Susanne Mikkelsen: - Man kan lytte til og tale med andre, og man kan få rådgivning - men i sidste ende er der kun én, der kan tage den endelige beslutning, og det er kvinden selv. Det kan godt få kvinden til at føle sig frygtelig alene med en meget stor beslutning - og det pres er virkelig noget, jeg kan fornemme i samtalerne. - Derfor er det utroligt vigtigt, at vi hjælper kvinden med at afklare, hvorfor hun traf det valg, hun gjorde, så hun efter en eventuel abort kan sætte ord og tanker på sin beslutning. Abortrådgivning forebygger psykiske problemer Undersøgelser viser, at 10 % oplever problemer efter en provokeret abort i form af sorg, depression, selvbebrejdelse og krise. De følelser kan Susanne Mikkelsen godt genkende fra samtaler med kvinder, der henvender sig for at få rådgivning efter en abort. - Nogle kvinder får det virkelig psykisk dårligt efter en abort, fordi de ikke har fået talt deres tvivl ordentligt igennem. Det er følelser som skyld og skam, der går igen. Det er kvinder, der ser glade børn og barnevogne over det hele og hele tiden tænker over, om de mon traf den forkerte beslutning. Det er de problemer, abortrådgivningen kan forebygge - fordi kvinden får talt tvivlen igennem og er afklaret omkring, hvorfor hun traf det valg, hun gjorde.
4 NR. 17 MARTS Den lille seddel var guld værd for mig... Frederikke var 22 år gammel, da hun for tre år siden opsøgte Mødrehjælpen for at få abortrådgivning. HUN VAR LIGE begyndt på sin uddannelse, hun kendte knap nok barnets far og hun boede på kollegium. Og så var hun i 7. graviditetsuge. - Alt var bare helt forkert. Jeg boede på det her lille kollegieværelse og baksede også med nogle gamle problemer i min familie på det tidspunkt. Jeg tænkte - nej, du kan ikke sætte et barn i verden på de betingelser, det kommer aldrig til at gå. Jeg turde ikke engang fortælle det til nogen, for det var jo helt håbløst. Men én ting var, hvordan virkeligheden så ud - en anden ting var Frederikkes følelser omkring graviditeten. - Det hang slet ikke sammen. På den ene side var jeg helt sikker på, at jeg ikke ville have et barn under de omstændigheder - men på den anden side, så gik jeg jo og kiggede på babytøj og passede godt på mig selv. Jeg vidste godt, at jeg havde travlt - jeg blev nødt til at træffe en beslutning, men jeg var virkelig i tvivl. Frederikke fik bekræftet graviditeten hos sin egen læge, som spurgte til, hvorfor hun ønskede en abort og som tog en snak med hende om, hvordan en abort forløber og hvilke risici der er. Hun gik fra lægen med en henvisning til en abort i hånden. - Den henvisning brændte i hånden på mig. Der var alt for meget på spil, alt for mange følelser - og det føltes helt forkert. Jeg tog direkte hjem til min bedste veninde og kastede mig i armene på hende og græd og græd. Hendes mor er sygeplejerske, og hun var heldigvis hjemme - for det var hende, der fortalte mig om abortrådgivningen i Mødrehjælpen. Frederikke ringede til Mødrehjælpen næste dag og fik en tid hos en socialrådgiver nogle dage efter. - Jeg kan huske, at jeg var bange for, at jeg skulle ind og overtales til at få en abort. Jeg var bange for, at de bare ville lytte til alle mine gode grunde til, at jeg ikke skulle have det barn - og give mig ret. Jeg ønskede faktisk, at der var en, der ville spørge mig, om jeg ikke gerne ville have det barn. Da Frederikke kom ind i Mødrehjælpen, indledte socialrådgiveren med at spørge, hvorfor Frederikke var i tvivl, om hun skulle have barnet. - Det var egentlig nok. Jeg brød helt sammen, jeg græd og busede ud med alle mine følelser omkring graviditeten. At jeg jo gerne ville være mor - men at jeg ikke ville sætte et lille barn i verden, når jeg ikke havde mere at tilbyde. - Rådgiveren lyttede til mig og fortalte, at det er helt naturligt at få de følelser, når man er gravid. At det er naturligt at ønske sig et barn, selv om man ikke synes, det er det rigtige tidspunkt. - Vi tog tingene en ad gangen. Skolen, økonomien, boligen, familien, vennerne - vi kom omkring det hele, så jeg var helt klar over bagefter, at det faktisk ikke var umu-
5 NR. 17 MARTS ligt, at blive enlig mor i min situation. Men også at det ikke var et liv, jeg var klar til og havde lyst til at tilbyde et barn. Frederikke beholdt sin henvisning og mødte op på abortklinikken ugen efter. Hun havde bedsteveninden med - og en lille seddel, hvor hun havde skrevet de tanker ned, som hun havde haft lige efter samtalen i Mødrehjælpen. - Den lille seddel var guld værd for mig. Det var jo den sværeste beslutning i mit liv at få den abort - så det var utroligt vigtigt for mig, at jeg hele tiden vidste, hvorfor jeg havde besluttet det. Jeg tog ikke sedlen frem på noget tidspunkt, men jeg vidste, den lå der, hvis jeg pludselig skulle blive i tvivl. Og jeg kunne jo sagtens huske, hvad der stod på den. Aborten forløb, som den skulle - uden komplikationer. Frederikke var lettet - og senere på dagen følte hun sig klar til at ringe til sin mor og fortælle, hvad der var sket. - Min mor var egentlig forstående. Hun havde jo selv været der engang, som hun sagde - hun valgte bare at få barnet, selv om hun kun var 19 år og min far var over alle bjerge. Det har jeg jo tit hørt om. Men det gjorde på en måde ondt, at hun slet ikke stillede spørgsmålstegn ved, om min beslutning var rigtig - det var som om hun sagde, at det skulle hun nok også have gjort den gang. Efter samtalen med sin mor kom Frederikke i kulkælderen. Der var en masse tanker om barndommen og forholdet til moren, som dukkede op. Så Frederikke fandt det lille visitkort, som hun havde fået i Mødrehjælpen frem igen. Rådgiveren havde forberedt hende på, at hun kunne blive ked af det efter aborten, og at det var vigtigt, at hun i så fald kom ind og fik det talt igennem. - Jeg fik hurtigt en tid hos den samme rådgiver. Vi talte forløbet omkring aborten igennem, og jeg fortalte om snakken med min mor. Jeg hikstede mig igennem det, men jeg tror, jeg fik fortalt, at jeg altid havde været i tvivl, om min mor hellere ville have været uden mig. Hun har så tit snakket om alle de ting, hun aldrig fik gjort, fordi hun fik mig så tidligt - og jeg havde måske ubevidst været bange for at gøre den samme fejltagelse. Så nu var jeg pludselig i tvivl om, hvorfor jeg egentlig havde fået den abort. - Min rådgiver spurgte mig, om jeg havde gemt den lille seddel, jeg havde fortalt om. Den lå i min pung endnu - og jeg fandt den frem. Hun hjalp mig til at finde tilbage til, hvorfor jeg valgte at få en abort. At jeg gerne ville tilbyde et barn et godt liv, og det var jeg ikke klar til endnu. Da Frederikke for anden gang forlod Mødrehjælpen, var hun afklaret. - Jeg var sikker på, at jeg havde taget den rigtige beslutning - og det var det vigtigste. Jeg tænker stadig af og til på aborten, især når jeg er sammen med gravide og små børn - men det gør mig ikke ked af det. Jeg glæder mig bare, til det bliver min tur.
6 NR. 17 MARTS Abortlovgivningen Loven om den fri abort blev indført i Danmark i Loven giver kvinder ret til fri abort indtil 12. graviditetsuge. Udbredelsen af scanninger, der gør det muligt at opdage misdannelser og kromosomfejl efter 12. graviditetsuge, har givet anledning til politisk debat om en eventuel hævning af abortgrænsen. Antallet af aborter Abortkvotienten er en betegnelse for antallet af aborter pr kvinder i alderen år. Den var på sit højeste i 1975 med 23,7 og er siden faldet støt til 12,2 i Mens abortkvotienten generelt er faldet, så er den stigende for helt unge kvinder - alene for de årige er abortraten steget med 16 % fra 2001 til Hvis man ønsker en abort efter 12. graviditetsuge, kan man søge Abortsamrådet om tilladelse til sen abort. Abortsamrådet giver tilladelse til sen abort, hvis de lægefagligt vurderer, at der er fare for enten barnet eller moren. Sene aborter Antallet af sene aborter er steget 36 % i de seneste 10 år, og i 2007 modtog Ankenævnet 869 ansøgninger om sene aborter, hvoraf 818 blev imødekommet. Stigningen i sene aborter er bl.a. et resultat af udbredelsen scanninger. Ca. halvdelen af ansøgningerne om sen abort var begrundet i fare for, at barnet ville blive født med alvorlige fysiske og/eller mentale handicaps, mens halvdelen var begrundet i sociale forhold som stram økonomi, for lille bolig mm. Abortrådgivning Undersøgelser viser, at 10 % oplever problemer efter en provokeret abort i form af sorg, depression, selvbebrejdelse og krise. I 2000 blev det lovbestemt, at kvinder skal tilbydes en støttesamtale før og efter et abortindgreb. Kvindens praktiserende læge har pligt til at vejlede kvinden om retten til støttesamtaler. Der findes ikke et landsdækkende ensartet tilbud om abortrådgivning. Langt de fleste steder i landet er der udelukkende mulighed for rådgivning hos praktiserende læger, og i de største byer hos organisationer som Mødrehjælpen og Sex og Samfund. Abortrådgivning kræver et opdateret kendskab til lovgivningen på både det familieretlige og sociale område. En rapport fra Socialforskningsinstituttet peger på, at praktiserende læger sjældent har denne fornødne viden. Mødrehjælpen har siden 1983 ydet særlig rådgivning til kvinder/par, som har været i tvivl om de ønskede at gennemføre graviditeten eller få en provokeret abort - både via den landsdækkende telefonrådgivning og ansigt til ansigt i rådgivningerne i København, Odense og Århus. Mødrehjælpens rådgivninger i København, Odense og Århus har siden 1983 ydet særlig rådgivning til kvinder/par, som har været i tvivl om de ønskede at gennemføre graviditeten eller få en provokeret abort - og de seneste 3 år har det også været muligt at få rådgivning via Mødrehjælpens landsdækkende telefonrådgivning. Mødrehjælpen har netop sendt en ansøgning til Sundhedsstyrelsen om midler til at fortsætte og udvikle abortrådgivningen i Mødrehjælpen. Kilder: Danmarks Statistik, Sex og Samfund og SFI
7 NR. 17 MARTS Kirsten Brosbøl er socialdemokratisk folketingsmedlem og formand for Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed og Rettigheder. Kirsten Brosbøl om seksuel sundhed... Folketingets tværpolitiske netværk Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed og Rettigheder er et netværk åbent for alle folketingsmedlemmer. Netværket blev lanceret i oktober 2006 og har 38 medlemmer fra Folketingets otte partier. Arbejdet med seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder dækker grundlæggende over: Hvorfor er seksuel sundhed en mærkesag for dig? Jeg voksede op til store kampagner om prævention mod HIV/AIDS, kønssygdomme og ufrivillig graviditet. Der var kendte musikere og synlighed, der appellerede til os unge, så vi forstod, hvor vigtigt det var at beskytte sig. I dag synes jeg, det halter bagefter med seksualundervisning og oplysning om prævention. Vi tror, de unge er oplyste, fordi seksualitet fylder meget i mediebilledet og vi generelt har nem adgang til information. Men den stigende abortrate for helt unge piger tyder på, at oplysningen ikke er god nok. Har du nogen mærkesager på abortområdet? Jeg er meget optaget af, at aborttallet for helt unge piger stiger - det er alarmerende, og det siger noget om, at vi ikke oplyser og underviser nok om bl.a. prævention. Jeg arbejder for at forbedre seksualundervisningen i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne, så vi sætter tidligt ind. Jeg arbejder også for, at lovgivningen på abortområdet følger udviklingen. Derfor arbejder jeg for, at vi får undersøgt, hvad ny viden og nye muligheder for fosterdiagnostik betyder for abortgrænsen. Om det skal give anledning til en revision af loven, at vi tilbyder screeninger for misdannelser på den anden side af abortgrænsen. Hvilken betydning har abortrådgivning for den seksuelle sundhed? I mit politiske arbejde og i det tværpolitiske netværk arbejder jeg for at være med til at skabe en verden af ønskebørn, hvor mennesker selv beslutter om og hvornår, de vil have børn. Det er helt afgørende, at man har adgang til rådgivning, hvis man er i tvivl. Lovgivningen giver os ret til selv at bestemme over vores krop - men det kan være et svært valg, og det er vigtigt, at beslutningen bliver truffet på et afklaret grundlag. Derfor er abortrådgivning vigtig - og derfor er det vigtigt, at kvinder kender og bliver oplyst om retten til abortrådgivning. At være med til at sikre mænds og kvinders ret til at bestemme over egen krop. Med andre ord at være med til at sikre individets ret til at bestemme om han/hun ønsker at dyrke sex, med hvem, hvor, hvor tit og hvordan. At være med til at skabe en verden med ønskebørn - en verden, hvor mennesker selv beslutter om og hvornår, de vil have børn og dermed også har adgang til præventionsmidler. At være med til at bekæmpe seksuelt overførte sygdomme - herunder hiv/aids.
8 Tak for julehjælpen! Mødrehjælpen kunne igen i år dele julehjælp ud til alle de familier, der havde søgt om hjælp til julen. I alt sendte Mødrehjælpen julechecks af sted til 622 familier i løbet af december. Julehjælpen gør en kæmpe forskel for de familier, der til daglig kæmper for at få enderne til at mødes: Kære Alle sammen Jeg blev så glædeligt overrasket over den check, der pludselig lå i postkassen lige op til jul. Den lunede i sig selv, men bare det at modtage den vil lune langt ind i Mange mange tak. Venligst Stine HUSK! - du kan altid ringe til Mødrehjælpens medlemsservice på eller sende en mail til info@moedrehjaelpen.dk - hvis du har spørgsmål om dit bidrag eller medlemskab - hvis du ønsker at bidrage med et beløb ud over dit kontingent eller støtte med et andet beløb - hvis du vil oplyse dit cpr-nummer, så Mødrehjælpen kan indberette dit bidrag til SKAT - hvis du har skiftet adresse eller telefonnummer.
Bl.a. i dette nummer: Det er jo håbløst med den her jobplan Når hun kan, så kan jeg også Fællesskab styrker unge mødre I (valg)kamp for mærkesager
Bl.a. i dette nummer: Det er jo håbløst med den her jobplan Når hun kan, så kan jeg også Fællesskab styrker unge mødre I (valg)kamp for mærkesager NR. 12 DECEMBER 2007 Tema: Fællesskab styrker unge mødre...
Læs mereMåske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker
BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har
Læs mereAt være to om det - også når det gælder abort
At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne
Læs mereSebastian og Skytsånden
1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereMobning på facebook. Anna Kloster, november 2013
Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereRapport fra udvekslingsophold
Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1
Læs mereSide 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.
Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der
Læs mereFrivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?
Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge
Læs mereEvaluering af Ung Mor
Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereMIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG
MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,
Læs mereMarys historie. Klage fra en bitter patient
Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en
Læs mereSeksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11
Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mereBruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.
Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereDenne dagbog tilhører Max
Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter
Læs mereAnonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus
Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En
Læs mereDu er selv ansvarlig for at komme videre
Du er selv ansvarlig for at komme videre Stine Arenshøj er 40 år. Hun er tidligere brandinspektør og indsatsleder, nu selvstændig coach, psykotraumatolog og foredragsholder. Stine bor med sine tre børn
Læs mereSide 3.. skindet. historien om Esau og Jakob.
Side 3 skindet historien om Esau og Jakob 1 Spark i maven 4 2 Esau og Jakob 6 3 Den ældste søn 8 4 Arven 10 5 Maden 12 6 Esau gav arven væk 14 7 Esaus hånd 16 8 Jakobs mor 20 9 Skindet 22 10 Jakob løj
Læs mereIdÉer til sundheds- og seksualundervisning
IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereHan ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.
Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned
Læs mereInterview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)
1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du
Læs mereIndeni mig... og i de andre
KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereDet svære liv i en sportstaske
Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder
Læs mereGemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt
Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn
Læs mereDen gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com
Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere
Læs mere0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.
0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.
Læs mereTAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget
TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op
Læs mereKlaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.
Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter
Læs mereSe filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.
Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker
Læs mere15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl
Trine Natasja Sindahl Cand.psych. Børnefaglig konsulent I Børns Vilkår Har arbejder med metodeudvikling på BørneTelefonen siden 2007 Ekstern lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet trine@bornsvilkar.dk
Læs mereVi er en familie -4. Stå sammen i sorg
Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til
Læs mereHar du brug for en ven, der bare er der? I samarbejde med:
I samarbejde med: Har du brug for en ven, der bare er der? Denne folder er til dig som er barn eller ung Mangler du af og til en forstående voksen at snakke med? Synes du, at de voksne tit har for travlt
Læs meretal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget
tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereMænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom
Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom Mere end hver tredje mand, der har eller har haft en psykisk sygdom, fortalte først omgivelserne om det, da de ikke længere var i stand til at få en
Læs mereBilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34
Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereGuide: Utroskab - sådan kommer du videre
Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt
Læs mereDet som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen
Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereMin Guide til Trisomi X
Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks
Læs meremening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.
Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes
Læs mereTværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen
Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen
Læs mereOm et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra
Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe
Læs mereog jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.
Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,
Læs mereKære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder
Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning
Læs mereGuide: Sådan undgår du vold i dit parforhold
Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober
Læs mereStresshåndteringsværktøjer fokus på psyken
Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter
Læs mereRollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder
Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik
Læs mereDEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE
DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler
Læs mereNår mor eller far har en rygmarvsskade
Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,
Læs mereFrivillighåndbog Om Mødrehjælpen
Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereEt liv med Turners Syndrom
Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre
Læs mereEvaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet
Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)
Læs mereBØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN
BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.
Læs mereDe var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.
De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,
Læs mereBalletastronauten og huskelisten
Af Gracie Beaver Oversat til dansk af Susan Søgaard Balletastronauten og huskelisten - En fortælling for børn om hjerneskade Killingen Keiko vidste allerede som 6-årig hvad hun skulle være når hun blev
Læs merePrædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække
1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig
Læs mereTransskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereGid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!
Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereKonfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...
1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og
Læs mereHelle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet
Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager
Læs mereAt leve videre med sorg 2
At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved
Læs mereAnalyseresultater Graviditetsbesøg
Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende
Læs mereFAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL
FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner
Læs merewww.simil.dk Simonsen & Illeris Rådgivende Pædagoger 18.11.10 Unge i risikogruppen Fuets - konference
www.simil.dk Simonsen & Illeris Rådgivende Pædagoger 18.11.10 Unge i risikogruppen Fuets - konference Generation Y Alice Hypervælgeren Bastian Lystfiskeren Shamir/Aisha - Generation Y blikket udefra Curlingbørnene
Læs mereKvinden Med Barnet 1
Kvinden Med Barnet 1 Du blev født. Du voksede op. Du blev voksen, flyttede hjemmefra og så dig aldrig tilbage. Du fik dig en god uddannelse. Du blev forelsket, og I blev kærester. I var sammen i flere
Læs mereBørnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel
Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler
Læs mereSÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV
SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem
Læs mereReplique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereEr dit barn anbragt uden for hjemmet?
Når jeg går ud herfra efter et møde med min støtteperson, så svæver jeg. Det her sted er guld værd. ForældreStøtten Klerkegade 19, st. tv. 1308 København K Telefon: 70 26 24 70 E-mail: foraeldrestoetten@sof.kk.dk
Læs mereNår 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn
Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker
Læs mereDukketeater til juleprogram.
Dukketeater til juleprogram. Dukketeater 1: (Der er brug for to dukker, en frisk og glad drengedukke (dukke 1), der er spændt på at det er jul og en lidt fornuftig pigedukke (dukke 2), der ikke kommet
Læs mereSådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.
Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs mereKAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?
KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du
Læs merewww, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn
Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men
Læs mereKærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort
Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og
Læs mereNår mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld
Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan
Læs mereKlodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik
Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det
Læs mereHungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.
Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at
Læs mereProjekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1
Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN
Læs mere#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.
VENTETIDEN af Sigrid Johannesen Rummet oplyses af lommelygter de to KVINDER og bevæger sig ind på scenen med tændte lommelygter, hviskende og søgende efter et endnu ukendt sted. De når til en mur. Her?
Læs mereEvaluering af børnesamtalen
Evaluering af børnesamtalen 15. august - 14. oktober 2011 Statsforvaltningernes evaluering af børnesamtalen 1. Indledning I resultatkontrakt 2011 er der fastsat et krav om, at statsforvaltningerne i 2011
Læs mereMellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne
1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at
Læs mereEn god handicapmor er jeg vist ikke
Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med
Læs mereFra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet
Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe
Læs mereSFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv
SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele
Læs mere