Mangfoldighed på kommunale arbejdspladser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mangfoldighed på kommunale arbejdspladser"

Transkript

1 Mangfoldighed på kommunale arbejdspladser

2 Når forskelle gør en forskel Mangfoldighed på kommunale arbejdspladser KL og KTO, september 2009 Projektgruppe Astrid Jensen-Kanstrup, KL Rikke Bumbech Frederiksen, KL Dorete Dandanell, KTO Redaktion Ola Jørgensen, Klartekst Grafisk design Karen Krarup Tryk Scanprint ISBN: ISBN: pdf

3 i n d h o l d Introduktion 2 Mangfoldighed på dagsordenen 3 Erfaringer fra praksis 4 Fra mangfoldighed til inklusion 6 Et bredt syn på mangfoldighed 7 Arbejdspladskulturen 9 En inkluderende kultur 11 Case: Respekten gennemsyrer alt Økonomi- og Analysecentret i Høje-Taastrup Kommune 12 Case: Her er alle en del af Løsning Løsning Skole i Hedensted Kommune 14 Byggesten til en inkluderende arbejdsplads 16 Rummelige værdier 21 Behov for fælles og fleksible spilleregler 21 Mangfoldighed som værdi 22 Respekt som værdi 22 Praktiske skridt på vejen 23 Stærke sociale kompetencer 24 En personlig udfordring 24 Inkluderende kompetencer 24 Praktiske skridt på vejen 25 Inkluderende metoder 26 Prioriteret dialog 26 Inddragelse af alle 26 Anerkendelse i hverdagen 27 Case: Fra fem kulturer til én Miljøsekretariatet i Vordingborg Kommune 28 Case: Vi har valgt ånden i fællesskab Etnisk jobteam i Odense Kommune 30 Inklusion er et fælles ansvar 17 Handlingsfællesskaber 19 Det er kerneopgaven, der samler 19 Faglig dygtighed er ikke nok 19 En vifte af åbne fællesskaber 19 Praktiske skridt på vejen 20 Videre med mangfoldigheden 32

4 i N t r o d u kti o n

5 Mangfoldighed på dagsordenen Hvordan får vi det bedste ud af, at vores medarbejdere er forskellige med hensyn til køn, etnisk baggrund, alder, uddannelse, kompetence, arbejdsevne, livssituation og meget andet? Det spørgsmål er aktuelt på mange kommunale arbejdspladser. Alle kommuner skal over de næste ti år ansætte rigtig mange nye medarbejdere, i takt med at de nuværende seniorer trækker sig tilbage. Med hård kamp om arbejdskraften er kommunerne nødt til at være åbne for andre typer medarbejdere, end de har været vant til at ansætte på et givet område. De er ikke blot tvunget til at kunne rekruttere bredere end hidtil, men også til at kunne rumme og fastholde en mindre homogen medarbejdergruppe. Det er nemmere at acceptere andre mennesker og kulturer, hvis man prøver at forstå dem og deres baggrund. Det kan være de helt små ting, der afgør, om man kommer i dialog eller i konfrontation med det, der er forskelligt fra én selv. Tine, pædagog Børnehuset Kongeleddet Lolland Kommune Men den øgede mangfoldighed er langtfra kun et nødvendigt onde. Mere sammensatte personalegrupper kan også være vejen til højere kvalitet. For det første kan fremmede blikke få arbejdspladsens øjne op for andre måder at løse opgaverne på. For det andet kan det give en bedre service, at personalets sammensætning i højere grad afspejler befolkningens eksempelvis, når det gælder etnisk oprindelse. Tanken er, at borgerne generelt vil være glade for også at møde medarbejdere med samme baggrund som deres egen i skolen, på ældrecenteret, i borgerbutikken osv. Mangfoldighed er i stigende grad blevet et vilkår, som de fleste kommunale arbejdspladser forholder sig til af lyst eller nød. Dette hæfte er tænkt som en praktisk hjælp til at gøre mangfoldigheden til en styrke.

6 Hæftet fokuserer især på, hvad arbejdspladskulturen betyder for mulighederne for at rumme og bruge mangfoldigheden. Det er skrevet til ledere, tillidsrepræsentanter og andre, der engagerer sig i projekter om mangfoldighed. Formålet er dels at få opstillet klare og enkle begreber på området, dels at styrke lederes og andres viden om, hvordan man kan arbejde målrettet med mangfoldighed. Ledere og tillidsrepræsentanter kan bruge hæftet til overveje deres egne muligheder og roller, men det er også tænkt som oplæg til dialog i fx SU/MED-udvalg, i ledernetværk eller i projektgrupper på arbejdspladsen. Erfaringer fra praksis Hæftet udspringer af projektet Kultur og mangfoldighed på arbejdspladserne, som KTO og KL har samarbejdet om i overenskomstperioden Projektets formål er at undersøge, hvad der fremmer en inkluderende kultur på kommunale arbejdspladser; det vil sige en kultur, som understøtter, at arbejdspladsen rummer og aktivt udnytter mangfoldigheden. Det betyder meget, hvordan man som leder gebærder sig på arbejdspladsen. Hvis man selv agerer positivt, ansvarligt, nysgerrigt og møder andre med godt humør så får man også det tilbage fra medarbejderne. Alt starter med en selv. Frank Høy, personalechef HR og Udvikling Silkeborg Kommune

7 Det er erfaringer og gode eksempler fra kommunale arbejdspladser, der er fundamentet for dette hæfte. I første omgang har antropologer indsamlet erfaringer med inklusion og fællesskaber på kommunale arbejdspladser. Med det afsæt har projektgruppen udvalgt otte kommunale arbejdspladser, der har gode erfaringer med mangfoldighed i praksis. Det vil sige arbejdspladser med en høj grad af mangfoldighed, lavt sygefravær, høj trivsel samt ry for at løse kerneopgaven godt. Se faktaboksen Otte mangfoldige arbejdspladser. Arbejdspladserne er udvalgt, så de samlet set repræsenterer: et bredt spektrum af mangfoldighedsfaktorer de fem største kommunale sektorområder store og små kommuner (fra alle fem regioner). Arbejdspladserne er valgt på baggrund af rundspørger i projektledernes netværk og indledende samtaler med de enkelte arbejdspladser. I alt godt 40 medarbejdere og 17 ledere på de otte arbejdspladser er blevet interviewet. Otte mangfoldige arbejdspladser Løsning Skole i Hedensted Kommune, hvor hver tredje ansatte er pædagog og indgår i et tæt samarbejde med lærerne om undervisningen. Økonomi- og Analysecentret i Høje-Taastrup Kommune, hvor de ansatte repræsenterer mange forskellige uddannelser, religioner og etniske baggrunde. Miljøafdelingen i Vordingborg Kommune, hvor medarbejderne er bragt sammen fra amtet og forskellige kommuner samt fra mange forskellige fagskoler. Etnisk Jobteam i Odense Kommune, der arbejder med etnicitet som kompetence, og hvor der er mange forskellige kulturer og uddannelsesbaggrunde repræsenteret blandt medarbejderne. Børnehaven Kongeleddet i Lolland Kommune, som ud over mange forskellige personlighedstyper beskæftiger medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk. Udviklingsafdelingen i Silkeborg Kommune, hvor mange forskellige fagligheder og aldersgrupper arbejder sammen. Plejecenteret Kastaniegården i Thisted Kommune, som har seks mænd ansat og arbejder med kompetenceglidning mellem sygeplejersker og sosu-hjælpere og -assistenter. Handicapcenteret Krumtappen i Ballerup Kommune, hvor en del af medarbejderne har fysiske handicap. Erfaringer fra de fire førstnævnte arbejdspladser præsenteres som eksempler i hæftet. Udtalelser fra ledere og medarbejdere på alle otte arbejdspladser bruges som illustrationer undervejs.

8 f r a m a n g f o l d i g h e d t i l i N k l u s i on

9 Et bredt syn på mangfoldighed Mænd i kvindefag og vice versa. Unge og ældre på samme arbejdsplads. Etnisk blandede medarbejdergrupper. Kolleger med forskellige former for handicap. Ofte handler det om den slags meget synlige forskelle, når man taler om mangfoldighed. Men ser man bredere på det, er medarbejdere ofte forskellige på mange flere måder. De har forskellige livsanskuelser og -situationer. De kommer med forskellige uddannelser og erfaringer fra tidligere job. De har forskellige religiøse eller seksuelle præferencer. Deres sociale eller kulturelle bagage er forskellig. Men først og fremmest er de individer med hver deres personlighed, værdier, egenskaber og kompetencer. Alle disse forskelligheder giver dem potentielt hver sit særlige perspektiv på den samme arbejdsopgave. Denne udvidede forståelse af mangfoldighed er udgangspunktet for dette hæfte. Derfor angår spørgsmålet om, hvordan man rummer og udnytter mangfoldighed, ikke blot nogle få, men i varierende grad alle kommunale arbejdspladser. Figuren på næste side viser denne skelnen mellem de primære mangfoldighedsfaktorer (den inderste cirkel) og de sekundære (den yderste cirkel). Man kan godt have respekt for en andens faglighed og alligevel have en anden mening og argumentere for den. Det er ikke respektløst at være uenige! Men den grundlæggende respekt skal være der. Ana-Maria Gallardo Ruiz, centerchef Økonomi- og Analysecentret Høje-Taastrup Kommune

10 Det brede mangfoldighedsbegreb Geografisk tilhørsforhold Erhvervserfaring Personlighed og værdier Modersmål Alder Køn Religion Uddannelse Seksualitet Etnisk baggrund Kommunikationsstil Stillingsniveau Handicap og helbred Race Indtægt Accent Militær erfaring Familiesituation Kilde: Plum et al, 2001.

11 Pointen i dette perspektiv er ikke kun, at ethvert menneske er unikt og derfor har krav på forskelsbehandling. Det er også, at man som leder eller tillidsvalgt er nødt til at tænke mangfoldighed som andet og mere end blot særlige hensyn til nogle få synlige mindretal. Med det brede begreb bliver det tydeligere, at mangfoldighed altid skal forstås relationelt og dynamisk. Det handler om mellemmenneskelige forhold, der hele tiden er i bevægelse. Eksempelvis kan den tilsyneladende homogene arbejdsplads forandre sig, når man ansætter den første kvinde, indvandrer, jyde, ekstroverte, bøsse, ufaglærte eller seniormedarbejder. Det kan pludselig give de andre medarbejdere identiteter og roller, der ikke var så tydelige før: som mænd, etniske danskere, københavnere, introverte, heteroseksuelle, faglærte, unge osv. Det kan også være ændringer i ydre forhold, der får skjulte forskelle til at bryde frem. Fx en krise eller en konflikt, som forskellige medarbejdergrupper reagerer helt forskelligt på. Nogle gange spiller den slags forskelle ingen rolle. I andre tilfælde kan de blive kilde til misforståelser og negative konflikter. Men ofte kan de rigtigt håndteret gøres til en styrke for arbejdspladsen. Arbejdspladskulturen Hvilke positive og negative effekter mangfoldigheden fører med sig, afhænger først og fremmest af arbejdspladskulturen. Det vil kort sagt sige det sæt af hverdagens praksis, normer og fællesskaber, der kendetegner arbejdspladsen. Praksis er alt det man gør i opgaveløsningen såvel som i arbejdsdagens øvrige rutiner. Måden man går til opgaverne på, de faste procedurer og indarbejdede metoder, men også fx måden at holde møder på og tale sammen på i hverdagen. I nogle sammenhænge vil praksis være velbeskrevet som fx faglige normer og spilleregler. Men meget ofte bygger praksis på tavs viden og rutiner, man ikke længere behøver at tænke over. Hverdagens vaner og rutiner er blevet selvfølgelige for dem, der er vokset op med den pågældende arbejdspladskultur. Normer handler om, hvad det opfattes som værd at stræbe efter og dermed også, hvilken adfærd der er ønskværdig henholdsvis uacceptabel. Faglig kvalitet, personlig udvikling, kollegial solidaritet og menneskelig omsorg er eksempler på normer, der kan definere en arbejdspladskultur. Normer handler også om, hvilke forestillinger man har om, hvad det fx vil sige at være medarbejder, eller hvordan man er høflig. Mange arbejdspladser har arbejdet med at formulere normerne som et sæt af fælles værdier, men det er selvsagt ingen garanti for, at værdierne praktiseres i hverdagen. Fællesskaberne er de sociale grupperinger på arbejdspladsen, der har noget at samles eller være fælles om det være sig opgaver, aktiviteter, holdninger, erfaringer, mål, vilkår eller interesser. På de fleste arbejdspladser er der sociale bånd, der rækker videre end medarbejdernes

12 rent organisatoriske tilhørsforhold. Og fællesskaberne har den dobbelte funktion, at de både er en ramme om eksisterende sociale relationer og en måde at knytte nye bånd på. Se også tekstboksen Kollegiale fællesskaber. Når det gælder arbejdspladskulturen, er det afgørende ofte, dels hvor bred viften af kollegiale fællesskaber er, dels hvor åbne eller lukkede fællesskaberne i realiteten er. Kollegiale fællesskaber De kollegiale fællesskaber kan have mange former, og de har næsten altid en blanding af faglige og sociale elementer. Blandt de meget udbredte kollegiale fællesskaber finder man: Arbejdspladskulturen er hverken uforanderlig eller objektiv. Som al anden kultur er det noget, de involverede skaber, vedligeholder og fornyer igennem det, de siger og gør. Og den måde, kulturens elementer fortolkes og fortælles på, er i sig selv en vigtig del af arbejdspladsens sociale virkelighed. På den ene side er arbejdspladskulturen træg og stabil, fordi den består af indarbejdet praksis, indforståede værdier og faste fællesskaber. Arbejdspladsen er så at sige den samme hver morgen, fordi ledere og medarbejdere tænker og handler nogenlunde forudsigeligt inden for alment accepterede rammer. På den anden side kan alle kulturens elementer trækkes frem i lyset, så de involverede bliver opmærksomme på dem og bevidste om, hvordan de virker. Og viser arbejdspladskulturen sig eksempelvis at være uhensigtsmæssig i forhold til at rumme og udnytte mangfoldighed, kan ledelse og medarbejdere sammen forsøge fx at ændre en ekskluderende praksis, tydeliggøre værdier eller åbne lukkede døre til kollegiale fællesskaber. Opgavefællesskaber i team eller grupper, der arbejder fast eller ad hoc sammen om at løse bestemte opgaver. Faglige fællesskaber, der bygger på samhørigheden mellem folk med fx samme uddannelsesbaggrund eller faglige specialisering. Fysisk betingede fællesskaber mellem dem, der fx deler kontor, arbejdsbil eller skrivebord. Interessefællesskaber omkring fx interessen for mad, vin, bøger, musik eller sport. Sociale fællesskaber, hvor den gensidige sympati mellem deltagerne er gruppens kit.

13 En inkluderende kultur Projektets centrale præmis er, at en inkluderende arbejdspladskultur er en afgørende forudsætning for, at arbejdspladser kan rumme og udnytte de mange ressourcer i en medarbejderstab, der er varieret, hvad angår fx alder, etnicitet, sociale og kulturelle baggrunde, uddannelse og erfaring. Grundantagelsen er, at det menneske, der føler sig inkluderet i fællesskabet, både vil og kan yde sit maksimale bidrag i jobbet. Helt grundlæggende handler inklusion om social synlighed om at blive anerkendt som et socialt individ. Det vil sige opleve, at andre reagerer positivt på ens tilstedeværelse - via det de siger, det de gør, og de ofte ikke-sproglige signaler, de sender. Det vil også sige, at andre giver plads til og anerkender ens særegenheder. I en arbejds- Når vi er så forskellige, er det vigtigt, at vi tør handle, selv om vi er usikre. At vi har modet til at sige til og fra, spørge, tage uenigheder op og flytte os selv. Det er altid bedre end at lade være. Faruk, konsulent Etnisk Jobteam Odense Kommune sammenhæng har inklusion den særlige ekstra betydning, at man føler sig anerkendt som kollega. Det vil sige som en person, der har noget at byde på såvel arbejdsmæssigt/fagligt som personligt/socialt. Her handler inklusion i høj grad også om at se, kende og bruge hinandens viden og kompetencer. En inkluderende arbejdspladskultur er en kultur, der fremmer en sådan kollegial inklusion. I kraft af den måde, man sammen løser opgaverne på i hverdagens praksis. Via de normer, der formelt eller uformelt præger hverdagen. Eller gennem de fællesskaber, hvor medarbejderne har mulighed for at føle sig anerkendte og respekterede som kolleger. Vellykket inklusion er altid en gensidig proces, hvor alle involverede er åbne for de forstyrrelser og forandringer, der er nødvendige for, at arbejdspladskulturens brikker kan falde på plads i et nyt stabilt mønster. Omvendt kan man tale om en ekskluderende kultur, hvis personer, der ikke umiddelbart passer ind, udstødes eller holdes uden for de kollegiale værdi- og handlingsfællesskaber. Der kan sagtens findes både inklusive og eksklusive mekanismer på en arbejdsplads. Og som en del af arbejdspladskulturen er mekanismerne dynamiske: De kan løbende fortolkes, fortælles og formes på nye måder. I afsnittet Byggesten til en inkluderende arbejdsplads på side 16 præsenteres en række af de kvaliteter, projektet har identificeret på kommunale arbejdspladser, der har succes med via en inkluderende arbejdspladskultur at få det bedste ud af medarbejdernes forskelligheder.

14 Respekten g ennemsyrer a lt Mangfoldighed på Økonomi- og Analysecentret i Høje-Taastrup Kommune Arbejdspladsen kort fortalt Økonomi- og Analysecentret (ØAC) i Høje-Taastrup Kommune er et af kommunens i alt 16 centre. Det er et stabscenter, hvor de ca. 40 medarbejdere fysisk er placeret i en række kontorer på rådhusets snørklede gange nogle stykker på hvert kontor. Centeret udfører opgaver inden for økonomi, regnskab, indkøb og analyse for kommunens andre fagcentre samt for direktion og byråd. Mangfoldighed i praksis Centerets ansatte repræsenterer mange forskellige uddannelser, religioner og etniske baggrunde. Hertil kommer en stor aldersspredning samt medarbejdere med forskellige fysiske eller psykiske handicap. Med regnskabschef Flemming Sommers ord: en stor og dejligt broget buket blomster. Både medarbejdere og ledelse fremhæver mangfoldigheden og måden, den håndteres på, som en stor styrke. Generelt oplever medarbejderne en fundamental respekt for den enkelte i dagligdagen. Respekt er en værdi, der gennemsyrer arbejdspladskulturen i ØAC. Vi tager hensyn til den enkelte, og det får medarbejderne til at yde bedre. Det skaber kort sagt en god arbejdsmoral, fortæller centerchef Ana-Maria Gallardo Ruiz. Derfor stilles der krav til alle om at holde fokus på respekten for både den enkelte og fællesskabet. Det indebærer også, at medarbejderne bruger hinanden flittigt. Der bliver vandret en del frem og tilbage mellem kontorerne, for vi sparrer meget med hinanden på tværs af fagområder, fortæller kvalitetskonsulent Sonja Krüger Walter. Sådan har det ikke altid været. For blot få år siden holdt de enkelte medarbejdergrupper sig mere til deres egen faglighed. Det stærke fælles engagement i at skabe en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads har givet pote. Ifølge både ledere og medarbejdere er en hensynsfuld omgangstone vigtig for det gode klima i centeret. Tonen må gerne være rå, men der må ikke herske tvivl om, at den altid er hjerteligt ment. Der er også masser af ironi og latter i luften, og det er en uskreven regel, at folk i givet fald selv fortæller vittighederne om deres egen minoritet. Selvfølgelig er arbejdspladsen ikke fri for konflikter, men de bunder sjældent i religiøse eller kulturelle forskelle. Oftest drejer det sig om forskellige perspektiver og faglige tilgange til de opgaver, ØAC løser for sine kunder. De bliver som regel løst ved at tale sammen og lytte ordentligt til hinandens synspunkter. Det er dog ikke alt, der kan rummes inden for arbejdspladsens værdier. Eksempelvis mener ledelsen ikke, at centeret vil kunne rumme medarbejdere, der af forskellige årsager ikke vil give hånd til kvinder. Dels ville dét udfordre den grundlæggende værdi om respekt, dels ville det gøre samspillet med andre vanskeligt.

15 S ådan g ør d e Medarbejdere og ledere går op i, at værdier er et spørgsmål om handling, ikke kun noget, man nævner ved festlige lejligheder. Værdier og adfærd skal hænge sammen, så man taler løbende sammen om, hvordan værdierne skal oversættes til praksis i hverdagen. Ledelsen viser vejen ved at sætte fokus på det menneskelige stof, den enkelte er gjort af frem for at tænke i kategorier. Også ved jobsamtaler spørger ledelsen altid ind til både faglige, personlige og sociale kompetencer. Det kunne fx være et spørgsmål om, hvordan ansøgeren plejer at håndtere misforståelser e.l. Medarbejderne er taget i ed på, at en god arbejdspladskultur og trivsel også er deres ansvar, ikke kun ledelsens. Ledelsen går forrest med en åben og respektfuld ledelsesstil, der smitter af på hele arbejdspladskulturen. Man skal passe på, at værdier ikke kun bliver retorik. Man er også nødt til at gøre tingene. Kerneopgaverne, de fælles målsætninger og værdierne menneskelighed og respekt gennemsyrer vores arbejde. Centerchef Ana-Maria Gallardo Ruiz Ledelsen er meget opmærksom på behovet for at tale sammen. Det er fx o.k. at spørge ind til andres religiøse praksis for at opnå mere viden, forståelse og respekt. Hvis man siger noget, der ikke bliver modtaget efter hensigten, tager man det op med det samme og får misforståelsen ud af verden. Ledelsen arbejder målrettet på at skabe rum til at kunne være på arbejdspladsen uanset kulturel eller religiøs baggrund. Andre kulturers højtider fejres også, og andre religiøse traditioner er sidestillet med de danske. Selvledelse er en vigtig del af ledelsesformen. Ledelsen ser det som en af sine vigtige ledelsesopgaver at se og udfordre den enkeltes kompetencer, evner og ansvar og at være til rådighed med støtte og sparring, når behovet melder sig. Der er på arbejdspladsen etableret mange sociale fællesskaber, som alle er åbne og frit tilgængelige på tværs af team. Det gælder lige fra den faste torsdagskage til mere spontane cafébesøg mv. Der er skabt plads til medarbejdere med fysiske handicap ved at justere deres arbejdstid og opgaver.

16 H er er a lle e n d el af løsn i n g Mangfoldighed på Løsning Skole i Hedensted Kommune Arbejdspladsen kort fortalt Løsning Skole har 510 elever. Ud over at være skole for skoledistriktets børn har skolen en specialafdeling med syv kommunale specialklasser (i alt 68 elever) samt SFO en Regnbuen med 180 børn. Skolen har i alt ca. 100 ansatte heraf 63 lærere og 28 pædagoger. Såvel skolen som Regnbuen er opdelt i fire afdelinger med en fælles organisationsplan, der er tilpasset områdeopdelingen. Der er dannet team omkring de enkelte årgange, og medarbejderne er som hovedregel knyttet til ét område. Skolen, Regnbuen og specialafdelingen arbejder meget tæt sammen og fremstår som et samlet skole-/pasningstilbud. Mangfoldighed i praksis I forhold til mange andre skoler har Løsning Skole en høj andel af pædagoger (ca. 30 pct.). De arbejder usædvanlig tæt og jævnbyrdigt sammen med lærerne om undervisningen især på de mindre klassetrin. Ingen af de to medarbejdergrupper oplever den opdeling mellem pædagog og lærer, man møder på mange andre skoler. De ser hinanden som ligeværdige kolleger, men er opmærksomme på de forskellige kompetencer og perspektiver, de hver især kan byde ind med. Kulturen på skolen er, at det handler om at løfte eleverne, ikke om at hænge sig i titler eller faggrupper. Arbejdet er i høj grad organiseret i team, hvor alle forventes at bidrage aktivt. Dem, der kører sololøb, får det svært på en arbejdsplads som Løsning Skole. Det er ganske enkelt nødvendigt at bidrage til opgaveløsningen og tage fra, hvor der er behov for det, fortæller Jette Christensen, der er pædagog og TR. Medarbejderne har valgt respekt, engagement og trivsel som det værdimæssige grundlag for skolens daglige arbejde. De tre værdier præger samarbejdet på skolen og de forventninger, der er til den enkelte medarbejder. Alle klasser, team, elevråd med flere har arbejdet med værdierne og defineret, hvad de konkret betyder for, hvordan man opfører sig i hverdagen. Det er den måde, vi er skole på nu. Værdierne bliver bragt i spil i alle former for samarbejde. Vi har et værdigrundlag, og vi viser det gennem den måde, vi møder både elever og forældre på, siger lærer og TR Ole Martinussen. Selv om der er væsentligt flere kvinder end mænd, er mandeandelen langt højere end på mange andre skoler. Begge køn fremhæver blandingen som en force. Kvinder er hårdere ved hinanden, når der kun er kvinder. Vi behandler hinanden pænere, når begge køn er til stede, fortæller tillidsrepræsentant for pædagogerne Jette Christensen.

17 Sådan gør d e Ledelsen har fra begyndelsen sat alt ind på at skabe en skole, hvor der ikke skelnes skarpt mellem lærere og pædagoger. Det betyder også, at de skal have samme løn for at løse de samme opgaver fx varetage en klasselærerfunktion. Grundlønnen er dog stadig forskellig. I forbindelse med renovering af skolen er lærerværelser rundt omkring på skolen nedlagt til fordel for ét stort rum, som kaldes personalerummet. Målet er at understøtte det tværgående, kollegiale fællesskab. Af samme grund er der ikke længere kaffemaskiner andre steder på skolen. I rekrutteringen er ledelsen meget opmærksom på de anderledes faglige og personlige kompetencer, en ny medarbejder kan tilføre skolen. Forud for ansættelsessamtaler inviteres alle ansøgere på et obligatorisk besøg på skolen, så man gensidigt kan afstemme forventningerne til jobbet. Ledelsen har arbejdet bevidst med at gøre skolen attraktiv for mandlige medarbejdere ud fra en forventning om at arbejdspladskulturen har godt af en vis balance mellem kønnene. En tipsklub kun for mænd er blot ét eksempel på, at der værnes om mandeminoriteten. Ledelsen gør meget ud af en åben og grundig kommunikation, så alle medarbejdere føler sig godt informeret også fx om de pædagogiske tanker bag ledelsens økonomiske dispositioner. Kommunikationen foregår som regel i flere fora, så man sikrer, at alle får fat i de rigtige informationer. Der er lavet tydelig organisationsplan, så alle ved, hvor de kan gå hen med spørgsmål, synspunkter og forslag. Ledelsen arbejder systematisk med at indsamle viden og gøre den tilgængelig for hele organisationen for på den måde bedre at udnytte medarbejdernes forskellige viden og ekspertise på tværs af afdelinger. Der er mange forskellige indgangsvinkler i vores arbejde, men vi ved, at når vi gør det sammen, er vi bedre til at rykke børnene. Vi har respekt for, at vi kan bidrage forskelligt, og en kultur, hvor vi er gode til at rose hinanden. Ole Martinussen, lærer og TR

18 bygg e s t e n t i l e n in k l u d e r e n d e a rbejds p lads

19 i n k l us i o n e r e t fæ l l e s a n s v a r At skabe en inkluderende kultur på en arbejdsplads er en fælles sag for ledelse og medarbejdere; ingen af dem kan løfte ansvaret og opgaven uden den anden parts aktive medspil. Det viser erfaringerne fra alle arbejdspladser i dette projekt. De inkluderende kulturer har konsekvent været båret oppe af en fælles bedrift fra ledelse og medarbejdere. Vi opfordrer nye ansigter til at sætte spørgsmålstegn ved det, vi gør. Det skaber en positiv refleksion, og det er kun sundt, at der bliver rusket lidt op i vores daglige praksis. Det skal vi kunne rumme. Kirsten, pædagog Børnehaven Kongeleddet Lolland Kommune At både ledere og medarbejdere kan og vil se en styrke i mangfoldigheden, er tilsyneladende en afgørende forudsætning for at skabe en kultur, der kan rumme og aktivt udnytte medarbejdernes forskelligheder. For det kræver en ekstra indsats af alle at fungere på en mangfoldig arbejdsplads. Ens mentale beredskab er nødt til at være lidt højere, når man hele tiden skal forsøge at holde sig åben for mange andre måder at tænke og handle på. Erfaringer fra arbejdspladserne viser, at anerkendelse og tryghed er alfa og omega for at kunne yde denne ekstra indsats. Og disse to kvaliteter handler ikke kun om ledelsens forhold til medarbejderne, men også om medarbejdernes indbyrdes relationer:

20 Anerkendelse: På alle arbejdspladser i undersøgelsen gør både ledere og medarbejdere meget ud af at møde hinanden på en anerkendende måde. De ved, hvor vigtigt det er at blive set, hørt og forstået som den, man er. Og de øver sig på at lytte, forstå og sætte sig selv i andres sted. Anerkendelse er nemlig ikke kun at rose hinanden, selv om det også er vigtigt. Det handler lige så meget om at kunne konfrontere hinanden på en værdsættende og åben måde, når udfordringer og konflikter melder sig. Tryghed: Medarbejderne på samtlige arbejdspladser fremhæver social tryghed som noget meget centralt for at kunne rumme og bruge mangfoldigheden. Rummelighed kræver nemlig hos den enkelte et vist overskud og mod til at investere det i relationer til andre; det gælder uanset, om man er en del af det homogene flertal eller fx en af de få mænd på en kvindearbejdsplads. Skal man vove sig frem på banen, må man føle sig nogenlunde tryg og sikker på, at man bliver mødt med åbenhed og respekt af kolleger og ledere. Selv om opbygningen af en inkluderende arbejdspladskultur er helt afhængig af både lederes og medarbejderes aktive bidrag, har man som ansvarlig leder en række særlige muligheder for at stille sig i spidsen for bestræbelserne. På de følgende sider præsenteres nogle af de vigtige byggesten til en inkluderende kultur med særlig fokus på, hvad lederen kan gøre i tæt samspil med medarbejderne og deres repræsentanter. Det homogene i vores center er, at vi ikke tænker over, hvad man er, men over hvem der er bedst til at løse den opgave, der skal løses. I den forstand er rummeligheden en selvfølge her. Jan Hansen, indkøbskonsulent Økonomi- og Analysecentret Høje-Taastrup Kommune

21 h a n d l i n g s - f æ l l e s s k a b e r Det er kerneopgaven, der samler Ledere og medarbejdere på de udvalgte arbejdspladser er generelt meget fokuserede på den fælles kerneopgave. Det står klart for alle, hvilken opgave arbejdspladsen er sat i verden for at løse, og der udvises et stort engagement i at gøre det godt. Det er således opgaveløsningen, der er centrum for fællesskaberne, ikke fx personlige eller sociale faktorer. Dét er tydeligvis med til at skabe en inkluderende kultur på arbejdspladsen. For når det er opgaven, der styrer den daglige praksis, trækkes fokus væk fra magtrelationer og personlige sympatier. Det kommer til at handle mindre om, hvem der bestemmer, og mere om, hvordan man sammen kan løse opgaven bedst muligt. Det skaber plads til den enkelte og til, at medarbejderne godt kan være forskellige, når bare de trækker på samme hammel. Faglig dygtighed er ikke nok At kerneopgaven står i centrum betyder ikke nødvendigvis, at det er fagligheden i snæver forstand, der kommer til at definere arbejdspladskulturens praksis, værdier og fællesskaber. Tværtimod fremhæver ledere og medarbejdere på flere af arbejdspladserne, at god faglighed er mere end blot dygtighed og viden inden for et fagligt felt jura, sygepleje, omsorg, miljø, pædagogik, didaktik osv. Den omfatter i lige så høj grad evnen til at bruge sin faglighed sammen med andre og derigennem skabe både resultater og gode kollegiale relationer. I en inkluderende kultur med fokus på kerneopgaven er det optimale således en slags dobbeltfaglighed, der kombinerer fagfaglighed og samarbejdsfaglighed. Se også afsnittet Inkluderende kompetencer på side 24. En vifte af åbne fællesskaber Fællesskabet om opgaveløsningen er som regel centralnerven i et velfungerende kollegialt fællesskab, hvor ledere og medarbejdere føler, at de sammen kan skabe noget bedre, end de ville være i stand til hver for sig. Den følelse er ofte grundtonen i en arbejdspladskultur, hvor der er plads til forskelligheder, og hvor man kerer sig om både den enkelte og fællesskabet. Mere sociale eller interessebårne fællesskaber vil ofte udgøre værdifulde supplementer til opgavefællesskabet, men de kan ikke erstatte det. Og hvis målet er en inkluderende kultur, er det især vigtigt, at arbejdspladsens mange formelle og uformelle fællesskaber ikke lukker sig om sig selv, men er parate til at integrere nye deltagere.

Vordingborg Kommune Miljøsekretariatet

Vordingborg Kommune Miljøsekretariatet Vordingborg Kommune Miljøsekretariatet Miljø- og Teknik afdelingen i Vordingborg Kommune er delt op i fire fag sekretariater. Vi har besøgt Miljøsekretariatet, som varetager forskellige opgaver inden for

Læs mere

Etnisk Jobteam i Odense Kommune

Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam ligger midt i Vollsmose og er af den grund ikke kun kulturelt, men også fysisk midt i hjertet af Odense Kommunes integrationsarbejde. Etnisk Jobteam er et

Læs mere

Plads til alle. Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen. Plads til alle - mangfoldighedspolitik for

Plads til alle. Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen. Plads til alle - mangfoldighedspolitik for Plads til alle Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen Plads til alle - mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen I Frederikshavn Kommune ønsker vi at tilbyde vores ansatte de bedste

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

HR og Udvikling i Silkeborg Kommune

HR og Udvikling i Silkeborg Kommune HR og Udvikling i Silkeborg Kommune HR og Udvikling er en del af afdelingen Organisation og Personale, hvor man varetager opgaver, som retter sig mod organisationens ledelse og personale, herunder ledelses-

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Personalepolitik i nærværsorganisationen

Personalepolitik i nærværsorganisationen Personalepolitik i nærværsorganisationen 1 Indhold Vi vil...3 Med nærvær mener vi...4 Med dialog mener vi...4 Med tillid mener vi...5 Fase 1: Når du bliver ansat...6 Fase 2: Når du er ansat...6 Fase 3:

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Kunsten at reflektere

Kunsten at reflektere INTRODUKTION Kunsten at reflektere I en travl hverdag gør og siger vi en masse uden at tænke videre over hvorfor. Refleksion handler om at se bag om det selvfølgelige. At betragte tingene fra andre vinkler,

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

God ledelse. i Sorø Kommune

God ledelse. i Sorø Kommune God ledelse i Sorø Kommune God ledelse i Sorø Kommune Sorø Kommune er en værdibaseret organisation. De fælles værdier skal gennemsyre det daglige samspil mellem ledere, medarbejdere, brugere og borgere.

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

gladsaxe.dk Personalepolitik

gladsaxe.dk Personalepolitik gladsaxe.dk Personalepolitik 2016 1 personalepolitik I Gladsaxe Kommune har vi høje ambitioner. Vi er en stærk velfærdskommune, der løser de kommunale opgaver på et højt niveau. Vi er en kommune, som prioriterer

Læs mere

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommune dit liv, din fremtid, dit job Kurs Koordinering Engagement Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommunes Ledelsesgrundlag Faxe Kommunes ledelsesgrundlag er en fælles beskrivelse

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS

SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK SIDE 2 / 11 Gentofte Kommunes personalepolitik består af fire elementer: INDLEDNING 1 DEN OVERORDNEDE

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring. P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Indholdsfortegnelse 1. Ringsted Kommunes overordnede mål med integrationspolitikken er:...3

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

Økonomi- og analysecenter i Høje-Taastrup Kommune

Økonomi- og analysecenter i Høje-Taastrup Kommune Økonomi- og analysecenter i Høje-Taastrup Kommune Økonomi- og analysecentret (ØAC) er et af kommunens i alt 16 centre. Fysisk er de placeret i en række kontorer på de snørklede gange på Høje-Taastrup Rådhus,

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Gentofte Kommune Robusthed 2 Program: Præsentation og introduktion arbejdsplads\tr Hvad er organisatorisk robusthed for jer? Oplæg: Organisatorisk robusthed

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK

GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK GENTOFTE KOMMUNES ARBEJDSMILJØPOLITIK SIDE 1 / 6 Tre fokusområder i arbejdsmiljøet: INDLEDNING For at kunne løfte de opgaver, der er omtalt her

Læs mere

Ligestillingspolitik

Ligestillingspolitik Ligestillingspolitik Indledning Ligestillingspolitikken indgår som et led i Silkeborg Kommunes overordnede personalepolitik og beskriver nogle grundlæggende holdninger til ligestilling og rummelighed vedrørende

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Værdier Bjergsted Bakker

Værdier Bjergsted Bakker VÆRDIFOLDER MARTS 2014 Værdier Bjergsted Bakker BJERGSTED BAKKER Forord Forord Vi ønsker med denne pjece at synliggøre Bjergsted Bakkers mission, vision og værdier samt Kalundborg Kommunes 5 værdier. Mission

Læs mere

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, # Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8

Læs mere

Indhold: Politisk Vision. Virksomhedens Mission. Virksomhedens Vision. Virksomhedens Værdier. Brand & Rednings Mission. Brand & Rednings Vision

Indhold: Politisk Vision. Virksomhedens Mission. Virksomhedens Vision. Virksomhedens Værdier. Brand & Rednings Mission. Brand & Rednings Vision MISSION VISION - VÆRDIER BRAND & REDNING Indhold: Politisk Vision Virksomhedens Mission Virksomhedens Vision Virksomhedens Værdier Brand & Rednings Mission Brand & Rednings Vision Brand & Rednings overordnede

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013 Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion DFDS politik for mangfoldighed & inklusion 1 Mangfoldighed som værdibidrag... Error! Bookmark not defined. Mangfoldighedsvision... Error! Bookmark not defined. Politikker... 4 Hvordan arbejder vi med mangfoldighed?...

Læs mere

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Når regelstyring afløses af værdibaseret ledelse, stiller det ofte ændrede krav til lederen. Hvor reglerne i mange tilfælde kan afgøre, hvad der er rigtigt eller

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG RESPEKT Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Næstved Faxe OMSORG

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Mangfoldighedsorganisering. - Idekatalog til tillidsvalgte, ansatte og valgte i afdelingerne

Mangfoldighedsorganisering. - Idekatalog til tillidsvalgte, ansatte og valgte i afdelingerne Mangfoldighedsorganisering - Idekatalog til tillidsvalgte, ansatte og valgte i afdelingerne Organisering handler om at involvere og engagere medlemmerne og gøre fagforeningen til en konkret, nærværende

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Virksomhedernes Sociale Barometer

Virksomhedernes Sociale Barometer Virksomhedernes Sociale Barometer 1. Vi er en socialt ansvarlig og rummelig virksomhed Socialt engagement og rummelighed er en integreret del af vores virksomhed. Vi er åbne over for at ansætte personer

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Ældrecenteret Kastaniegården i Thisted Kommune

Ældrecenteret Kastaniegården i Thisted Kommune Ældrecenteret Kastaniegården i Thisted Kommune Uden for Kastaniegården i Thisted står et mægtigt kastanietræ, der ikke kun er husets vartegn, men også er ophav til ældrecentrets navn. Kastaniegården huser

Læs mere

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Ledelsesgrundlag KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Udgivet af: Faxe Kommune 2013 Redaktion: Center for Udvikling Layout: Rune Brandt Hermannsson Foto: Colourbox.com, Faxe Kommune Tryk: HellasGrafisk www.faxekommune.dk

Læs mere

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start

Læs mere

Daginstitutionen Søhøjlandet

Daginstitutionen Søhøjlandet Daginstitutionen Søhøjlandet Indhold Ledelsesværdigrundlag.... 3 Missionen... 4 Vision... 4 Værdiernes betydning i en organisation... 7 Kvalitet Dialog Dynamik Sammenhæng.... 9 Kvalitet Dialog Dynamik

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

TRIVSEL I BEDER DAGTILBUD

TRIVSEL I BEDER DAGTILBUD TRIVSEL I BEDER DAGTILBUD Vi er hinandens psykiske arbejdsmiljø (Arbejdsmiljøloven 28) Trivsel er en følelse der opstår mellem personen og omgivelserne. Arbejdspladser med god trivsel er kendetegnende

Læs mere

Formand, Majbrit Berlau

Formand, Majbrit Berlau Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken

Læs mere

for helheden Vi udviser rettidig omhu Vi gør det! Synergi

for helheden Vi udviser rettidig omhu Vi gør det! Synergi Anerkendelse Vi har en positiv tilgang til hinanden Vi vil anerkendende ledelse Vi fremmer arbejdsglæden og det gode kollegiale fælleskab Vi skaber positiv sammenhæng mellem værdier og dagligdag! Sig det...

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde TANDPLEJEN Konfliktplan Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde Tandplejen i Herning er en dynamisk arbejdsplads med selvledende og engagerede medarbejdere. Samarbejde er vitalt for at

Læs mere

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune 2013 HR og Personalejura 29-10-2013 Baggrund Lyngby-Taarbæk Kommune har en lang tradition for at sætte ligestilling på dagsordenen. Gennem næsten 20 år havde

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden

Læs mere

Ansættelse & velkomst

Ansættelse & velkomst Ansættelse & velkomst Ansættelse I Møllehuset prioriterer vi stor tværfaglighed, som tidligere beskrevet. Vi ser det som en ressource og en nødvendighed, at der i organisationen er mange faglige indgangsvinkler

Læs mere