Pro gram. Alpesymfonien DR SymfoniOrkestret Dirigent: Rafael Frühbeck de Burgos Solist: Ulla Miilmann, fløjte. Torsdag 23. januar kl. 19.

Transkript

1 13 14 Koncerthuset Klassisk Sæson Torsdag 23. januar kl Alpesymfonien DR SymfoniOrkestret Dirigent: Rafael Frühbeck de Burgos Solist: Ulla Miilmann, fløjte Pro gram

2 Program Koncerthuset 2008/ /14 2 Torsdag 23. januar kl DR SymfoniOrkestret Dirigent: Rafael Frühbeck de Burgos Solist: Ulla Miilmann, fløjte Koncertmester: Johannes Søe Hansen Koncerten sendes direkte i P2 Koncerten og genudsendes søndag 26/1 kl (DAB) Mød musikken: Der er koncertintroduktion kl i koncertsalen med P2-værten Esben Tange, der fortæller om koncertens program og interviewer medvirkende fra koncerten I koncertpausen vil der være cd-salg i foyeren, hvor publikum har mulighed for at købe orkestrets seneste cdudgivelser Carl Nielsen ( ) Ouverturen til Maskarade, CNW 2 ( ) Varighed ca. 5 Carl Nielsen Koncert for fløjte og orkester, CNW 42 (1926) I. Allegro moderato II. Allegretto Varighed ca. 19 Pause ca Richard Strauss ( ) Alpesymfonien, op. 64 ( ) 1. Nat 2. Solopgang 3. Opstigning 4. Ind i skoven 5. Vandring langs bækken 6. Ved vandfaldet 7. Et syn 8. På blomsterrige enge 9. På sæteren 10. Ad vildsomme veje gennem buskads og krat 11. På gletsjeren 12. Farlige øjeblikke 13. På bjergtoppen 14. Vision 15. Tåge stiger op 16. Solen formørkes 17. Elegi 18. Stilhed før stormen 19. Tordenvejr og storm, nedstigning 20. Solnedgang 21. Udklang 22. Nat Varighed ca. 50 Ensemble- og orkesterchef: Kim Bohr Producent: Dominik Falenski Lydproducer: Bernhard Güttler Musikteknik: Jan Oldrup Regissør: Susanne Gundal Kristensen Redaktion: Nicolai Michelsen Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Trykportalen A/S

3 Værker Koncerthuset 2013/14 3 Der skal et godt humør til at skrive morsom musik. Og det havde Carl Nielsen, da han lavede en af Holbergs komedier om til opera. Carl Nielsen: Ouverturen til Maskarade Af Jens Cornelius "Maskarade" kaldes tit Danmarks nationalopera. Den er i hvert fald en af de mest populære og mest spillede blandt alle danske operaer. Komedien er en af Holbergs mindst kendte, Mascarade fra Den fortæller om generationskløften mellem Københavns gamle bedsteborgere og de unge, der holder løsslupne maskeballer i fastelavnstiden. Det er samtidig en spids komedie om klasseskel, hvor tjenestefolkene Henrik og Pernille fremtræder som mere helstøbte mennesker end deres herrer. Men til maskeraden er alle lige, for udklædningen fjerner de synlige forskelle på høj og lav. Operaen skabte voldsom debat, da den blev opført på Det Kgl. Teater i Først og fremmest fordi det blev regnet for kunstnerisk blasfemi at omskrive et skuespil af selveste Holberg. Teatrets egen tekstbedømmer kaldte det ligefrem et attentat. Men publikum tog operaen til sig. En sigende kommentar kom fra den norske komponist Grieg, der skrev til Carl Nielsen: Det er et morsomt og vittigt værk, De dér har skabt! Som helhed er jeg ikke i tvivl om, at det er et værk af en ny mester, der siger: Her er jeg! Carl Nielsens humør kan høres fra allerførste takt af ouverturen, der skal spilles meget hurtigt! Lykkes det, er det virkelig et bravournummer, og derfor har DR SymfoniOrkestret næsten altid Ouverturen til Maskarade med på turné til udlandet som visitkort for dansk musik. Carl Nielsen: Fløjtekoncert Fløjtekoncerten er et af de spontane og drilske værker fra Carl Nielsens sidste år. Tonen er lys, men midt i munterheden har musikken præg af ironi og sort humor, som er typisk for Carl Nielsens sene værker. Spøgen er ikke kun en spøg, og det enkle ikke så enkelt, som det først ser ud til. I koncerten portrætteres fløjten som en fri fugl, der nægter at gøre, som andre siger. Til gengæld er den også ret nem at jage rundt med, og i løbet af musikken bliver den provokeret af

4 Værker Koncerthuset 2013/14 4 bl.a. en basun og en klarinet. Alle fløjtens humørsvingninger er med, lige fra de kælne og forelskede melodier til barnlig enfoldighed og panikagtige skrig. I dag er Carl Nielsen ikke mindst verdensberømt for sine sene værker, der er moderne på en helt personlig måde. Det er en kamp mellem idyl og uro, og komponisten er selv medskyldig i den musikalske mobning af hovedpersonen. Det indrømmede Carl Nielsen, da han i 1930 skrev en vittig introduktion til fløjtekoncerten. Der står blandt andet: Fløjten kan ikke fornægte sin natur, den foretrækker de pastorale stemninger; komponisten er derfor nødt til at rette sig efter det blide væsen, ifald han ikke vil risikere at stemples som en barbar. Carl Nielsen kendte sin indre barbar, og i sine unge år havde han skrevet orkestermusik i en meget mere massiv stil. Det lagde han bag sig i 1920 erne, og fløjtekoncerten er lige så gennemsigtig som kammermusik. Legen med instrumenterne udstrækker sig til at gælde for hele orkestret, og musikken virker undertiden nærmest improviseret. Som et causeri præget af sarkastisk lune, mente en utilfreds dansk anmelder, der havde ventet sig noget mere formelt. Fløjtekoncerten blev uropført i Paris i 1926, hvor en række velyndere havde stablet en Carl Nielsen-aften på benene. Reaktionerne på den nye fløjtekoncert var overvejende positive, og Carl Nielsen blev endda udnævnt til Officer af Æreslegionen. Året efter blev fløjtekoncerten for første gang spillet i Danmark. Solisten var Holger Gilbert-Jespersen, en musiker med en flyvsk og livlig personlighed, som Carl Nielsen syntes var helt i overensstemmelse med hans valg af instrument. Richard Strauss: Alpesymfonien Alpesymfonien er et timelangt værk om Alpernes storhed og deres virkning på mennesket. På trods af titlen er det ikke en egentlig symfoni. Det er snarere en kolonorm musikalsk digtning om noget, der er så stort, at det ikke kan rummes inden for de sædvanlige rammer. Musikken er i 22 scener, der spilles uden pauser. Den beskriver en dagslang alpevandring og begynder i uhyggeligt nattemørke. Desto voldsommere er virkningen, da den blændende solopgang ses over bjergkammen! Og så kan opstigningen begynde med stærke, ivrige skridt.

5 Værker Koncerthuset 2013/14 5 Klimaks kommer forståeligt nok i afsnittet På bjergtoppen, som efterfølges af den stærkt symbolske Vision. Bjergbestigeren har fået en stærk åbenbaring ved at hæve sig op og overskue landskabet. Som sådan er bjergbestigning et ærkeromantisk symbol for menneskets stræben og ambitioner. Og også i Alpesymfonien fortælles om en personlighed, der hæver sig over både hverdagen og almindelige mennesker. Alpesymfonien kræver over 100 musikere, og alene af den grund spilles den meget sjældent i Danmark. Besætningen stiller voldsomme krav til både arrangørens pengepung og koncertsalens størrelse. Strauss kræver bl.a. orgel, to harper, to paukespillere, vindmaskine og en tordenmaskine i orkestret. Selv i Danmark er der produceret bjergbestigningskunst, fx J.F. Willumsens maleri "En Bjergbestigerske" (1912), Rued Langgaards 1. Symfoni, "Klippepastoraler" (1911) og Victor Bendix 1. Symfoni, "Fjeldstigning" (1882). Blandt de udvidede styrker er også otte horn og fire Wagnertubaer, og bag scenen skal der stå et fjernorkester med trompeter, basuner og tolv (12!) ekstra horn. De spiller potente jagtsignaler, da turen når til skoven. Da vandringsmanden senere når op på sæteren, høres med vidunderlig effekt koklokker i det fjerne! Strauss kom selv fra alpelandet. Han var bayrer, boede i Garmisch-Partenkirchen og havde Alperne liggende for sine fødder. Som dreng havde han haft en skelsættende oplevelse, da han på en dagsvandring blev fanget i et stormvejr og kom medtaget hjem, men helt opfyldt af syn. Det er den erfaring, han genskaber i Alpesymfonien. Skitserne til musikken havde Strauss haft liggende i flere år, da han i 1911 tog beslutningen om at gøre værket færdigt. Anledningen var hans jævnaldrende kollega Mahlers tidlige død. Dødsfaldet mindede Strauss om filosoffen Nietzsches bog Antikrist og det antireligiøse budskab Gud er død. Strauss skrev: Det står mig klart, at den tyske nation kun kan opnå fornyet skaberkraft ved at befri sig fra kristendommen. Jeg vil give min alpesymfoni titlen Antikrist, fordi den symboliserer moralsk renselse gennem egen styrke, befrielse gennem arbejde og tilbedelse af den evige, fantastiske natur. Strauss droppede senere idéen om at kalde Alpesymfonien for Antikrist, men selv uden den skærpelse af idéen er der desværre mange ubehagelige tanker i hans programerklæring om Tysklands genrejsning. Den evige, fantastiske natur har gennem menneskehedens historie måttet lægge ryg til meget.

6 Dirigent Koncerthuset 2013/14 6 Dirigent Rafael Frühbeck de Burgos DR SymfoniOrkestrets chefdirigent er den store spanske dirigent Rafael Frühbeck de Burgos. Han er i gang med sin anden sæson på posten, og de kunstneriske resultater med orkestret bare vokser fra koncert til koncert. Det er et meget lykkeligt samarbejde. Burgos har en forkærlighed for den store orkestermusik, og han er en mester til at afbalancere de mange kræfter, der skal spille sammen. I denne sæson er hans koncerter præget af tre store orkesterkomponister fra senromantikken, ikke mindst 200-års fødselarerne Wagner og Verdi. Født 1933 i den nordspanske by Burgos Har siden 2012 år været chefdirigent for DR SymfoniOrkestret Fhv. chefdirigent for Det spanske Nationalorkester og Dresden Filharmonikerne Sidste år fyldte Burgos 80 år og fejrede dagen i sit hjemland på turné med DR SymfoniOrkestret. Han er en ren institution i Spanien og har virket som ambassadør for spansk musik over hele verden. Hans betydning for spansk musikliv kan simpelthen ikke overvurderes. I løbet af sin lange karriere har Rafael Frühbeck de Burgos været chefdirigent for bl.a. Montreal Symfonikerne, Wiener Symfonikerne og Berlins Radiosymfoniorkester. Indtil 2011 var han chefdirigent for Dresden Filharmonikerne. Desuden bærer titlen af æresdirigent for Det spanske Nationalorkester. Som gæstedirigent har den utrættelige Rafael Frühbeck de Burgos optrådt med flere end 100 forskellige orkestre over hele kloden, de seneste år især i USA. Sin modne alder til trods er Burgos en meget vital person, der 200 dage om året er fuldt optaget af koncertengagementer. Få dirigenter har så flittig en karriere og på så højt niveau som DR SymfoniOrkestrets chefdirigent.

7 Solist Koncerthuset 2013/14 7 Solist Ulla Miilmann Ulla Miilmann er DR SymfoniOrkestrets solofløjtenist. En post hun vandt som bare 22-årig. Hun er også kendt for sine optrædener som solist og ikke mindst fra tv, hvor hun bl.a. har været dommer i dirigentkonkurrencen Maestro og lavet børne-tv med Sigurd og Symfoniorkestret. Dansk fløjtenist, født 1972 Solofløjtenist i DR SymfoniOrkestret siden 1994 Er som den første danske solist blevet nomineret til en amerikansk Grammy Ulla Miilmann har optrådt som solist ved adskillige lejligheder i Danmark og udlandet, bl.a. med Taipei Symfoniorkester i det fjerne Østen. Hun har også spillet kammermusik på højt plan med blandt andre pianisterne Katrine Gislinge og Jens Elvekjær og den verdensberømte violinist Gidon Kremer. I 1999 var hun med til at stifte Radiosymfoniorkestrets Blæserkvintet og var medlem af det højt roste ensemble gennem en årrække. Hun har indspillet flere cd er, senest Bachs Fløjtesonater. For sit spil har hun modtaget Rødovre Musikpris, Jacob Gades Legat og Musikanmelderringens Kunstnerpris. Som den første danske solist nogensinde blev Ulla Miilmann i 2007 nomineret til en amerikansk Grammy i kategorien Bedste solist med orkester for hendes indspilning af Ole Schmidts Fløjtekoncert. Kigger man efter til DR SymfoniOrkestrets koncerter, kan man se Ulla Miilmann skifte mellem to fløjter, alt efter hvad repertoiret er: Normalt bruger hun en håndbygget platinfløjte med guldmekanik, men skifter til en træfløjte, når det gælder musik fra wienerklassikken og barokken.

8 Adresse: Adresse: Adresse: Ørestads Ørestads Ørestads Boulevard Boulevard Boulevard København København Kbh C S C Tlf.: 35 Tlf.: Tlf.: koncerthuset@dr.dk koncerthuset@dr.dk HVAD, HVOR OG HVORDAN I KONCERTHUSET Restauranten: Supplér din koncertoplevelse med en hyggelig og lækker middag i Koncerthusets Restaurant. På dr.dk/koncerthuset kan du læse mere om restauranten og månedens menu. Det er nødvendigt at reservere bord i forvejen, og det kan gøres på adressen book1bord@dr.dk eller telefonisk på (hverdage 12-16). Garderoben er bemandet, gratis og befinder sig ved indgangen samt i foyeren. Af sikkerhedshensyn er det ikke tilladt at medbringe overtøj og store tasker i Koncertsalen. Pausedrinken kan bestilles og forudbetales i baren inden koncerten så står den klar til dig i pausen. ZERVED: På koncertdagen kan du også købe din pausedrink ved hjælp af en smartphone: 1. Download gratis Zerved (via app-store eller Google Play) 2. Bestil og betal 3. Hent din drink i vores Zerved-bar Parkeringen: For at minimere ventetiden i forbindelse med udkørsel efter koncerten kan du betale din parkeringsbillet ved siden af Koncerthusets Kundecenter (ved indgangen) inden koncerten eller i pausen. Rundvisninger: DR har en række rundvisningstilbud og tilpasser gerne rundvisninger efter dine behov. Besøg dr.dk/koncerthuset. Udlejning/konferencer: Koncerthuset danner en unik og professionel ramme om ethvert arrangement. Læs mere på Koncerthusets hjemmeside eller kontakt os direkte på lejkoncerthuset@dr.dk. Gruppearrangementer: Koncerthuset kan altid skræddersy et gruppearrangement til dig, fx en middag med rundvisning og efterfølgende koncert. Du kan kontakte os på eller på adressen gruppesalg@ dr.dk og få et uforpligtende tilbud. FÅ NYHEDER OM KONCERTHUSET Nyhedsbrevet: Få alle nyheder om kommende koncerter, konkurrencer og specialtilbud direkte i din indbakke. Tilmeld dig på dr.dk/koncerthuset. Facebook: Koncerthuset Klassisk er også på Facebook. Her kan du få krydderier til din koncertoplevelse, kommentere, stille spørgsmål og få svar med det samme. Følg os på DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Det DRs koncertvirksomhed obelske Familiefond støttes af blandt andre: FrederiksbergFonden Nordea-fonden A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Augustinus Fonden Beckett-Fonden er sponsor for Koncerthuset Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Det obelske Familiefond FrederiksbergFonden Nordea-fonden er sponsor for Koncerthuset