avisen LANDSFORENINGEN & af Patientrådgivere e Bistandsværger i Danmark Juli 2009 Nr. 75

Transkript

1 Juli 2009 Nr. 75 avisen KORT NYT: Kursus specielt for nye patientrådgivere og bistandsværger MIN MENING DEBAT... Kom med forslag og kommentarer! ISSN VÆRD AT VIDE: Mindste middels princip LANDSFORENINGEN & af Patientrådgivere e Bistandsværger i Danmark 1 LPD avisen

2 LPD-avisen er udgivet af Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark Redaktion: Formand Ole Kølle Redaktionsmedarbejder: Ad. hoc-medlemmer efter behov Ansvarlig i forhold til medieansvarsloven: Ole Kølle Bladets ledende artikler produceres af LPD. Indholdet af andre artikler dækker ikke nødvendigvis LPD s holdninger Layout og tryk: Isager Bogtryk Bladet udkommer: Ca. 4-5 gange årligt og trykkes i et oplag på ca stk. Næste materiale-deadline 15. august 2009 Redaktion og ekspedition: Ole Kølle, Vesterballevej 7, 5700 Svendborg, Tlf Fax ok280944@yahoo.dk Artikler til bladet es på wordfil til: ok280944@yahoo.dk avisen Lederen... Sommeren står for døren og årets længste dag er passeret, når I læser dette nummer af LPDavisen (faktisk et lille jubilæum, idet det er nr. 75, som sendes på gaden ). Vi har sendt alle heksene til Bloksbjerg den 23. juni på Skt. Hans aften. Kunne de lyse sommertider samtidig betyde, at fremtiden vil se lys ud for vores medborgere med en psykisk sygdom, så var vi nået langt. Vi kan desværre dagligt læse om psykisk syge, der på tragisk vis er indblandet i den ene ulykke efter den anden og desværre ofte med dødelig udgang. Dette kan vi i vores veludviklede, demokratiske og rige samfund ganske enkelt ikke være bekendt. Psykisk syge bliver lukket ud inden de er færdigbehandlet, hvilket ofte ender i ovennævnte tragiske hændelser. Hvorfor siger statistikken, at det i dag er hver dansker, der på et eller andet tidspunkt kommer i berøring med psykiatrien, når den samme statistik for 20 år siden sagde, at det var hver 10. dansker? Hvad sker der i dette dejlige land, som flyder med mælk og honning og hvor de demokratiske værdier ikke tåler nogen form for knægtelse. ( heldigvis ) Jeg skal ikke her forsøge at give et svar, men overlade dette til Jer læsere. Desværre siger statistikkerne også, at antallet af psykisk syge, som begår kriminalitet, hvert år stiger med %. Overlæge Lykke Petersen fra Bispebjerg Hospital har for nylig haft 3 måneders orlov til at undersøge dette og jeg forventer, at denne undersøgelse vil være at finde i næste nummer af LPD avisen. I dette nummer af LPD avisen er høringsudkastet til den nye bistandsværgebekendtgørelse med. Jeg har nået at udsende det til bestyrelsen og til deltagerne fra Glyngøre og håber, at der når at komme nogle kommentarer med fra disse. Nu er det ikke de voldsomt store ændringer, der er sket og jeg vil kommentere disse sammen med de øvriges kommentarer andet sted i avisen. Nogle havde måske sat næsen op efter noget mere efter 2 års arbejde med dette nye høringsudkast. Du kan også i dette nummer læse om kurset den november i Svendborg, hvor der fokuseres på nye patientrådgivere og bistandsværger, men hvor der også vil være plads til gamle, som skal have fyldt nyt brændstof på motoren. Kurset vil indeholde et modul 1 og et modul 2 (selve kursusbeskrivelsen finder du andet sted i avisen), som tager udgangspunkt i de tilbagemeldingerne, som vi har fået fra rigtig af dem, der har været i gang i rigtig mange år. På temadagene i Glyngøre fik vi sat fokus på indholdet og var meget enige om behovet for de nævnte elementer i modulerne. Et område, hvor enigheden var knap så stor, var vores professionalisme i forhold til klienten. Hvor går vores grænse for at gøre andet end det, der præcis står i bekendtgørelsen?? Her var meningerne meget delte og jeg vil gerne opfordre alle til at skrive til LPD-avisen om dette meget følsomme emne er året, hvor LPD kan fejre 20 års jubilæum. Dette kommer til at foregå i København med Landsmøde og temadage på Christiansborg ligesom 10 års jubilæet (se billedet på forsiden af LPD -avisen fra 2000). Tidspunktet bliver sidst i april eller sidst i maj. Den endelige weekend meddeles i næste nummer af LPD-avisen, så reserver indtil da disse weekends, så vi kan blive rigtig, rigtig mange. Vi håber at kunne fejre aftenen på Hotel Palads som sidste gang, uden at det bliver dyrere af denne grund. 2 LPD avisen

3 Det faglige niveau vil som altid være meget højt og vi forsøger at sætte fokus på ALLE vigtige områder fra vores hverdag og samtidig se på, hvor psykiatrien i Danmark bevæger sig hen. Det skal også nævnes, at vort bestyrelsesmedlem Mogens Michaelsen stadig arbejder med sagen omkring den manglende regulering for bistandsværgerne fra 1. april Der er sendt flere fra Ombudsmanden til Justitsministeriet desangående og jeg forventer, at der i næste nummer vil være en sagsbeskrivelse af hele forløbet. Der skal også her gøres opmærksom på Statsforvaltningernes Årsrapporter, som alle kan ses på nettet. Statsforvaltningen Hovedstadens rapport blev sat til debat på Forvaltningens årlige møde i april, hvor den af det administrative personale fra Region Hovedstaden med direktøren på området i spidsen fik hårde knubs, hvilket blev flot tilbagevist af bl.a. Henning Lund Sørensen. Fra Statsforvaltningen Midtjylland (Århus) er specielt afsnittet omkring patientrådgivernes fremmøde ved patientklagenævnsmøder meget kritisabelt. Patientrådgiverne kritiseres voldsomt uden at der på nogen som helst måde redegøres for omlægningen af nævnets møder efter dannelsen af Statsforvaltningen. Angrebet må betragtes som uhyre usagligt og kommenteres særskilt af en patientrådgiver fra området et andet sted i avisen. Næstformand Henry Sørensen har andet sted i avisen bedt om læsernes mening af netop avisen og jeg vil kraftigt opfordre til, at man reagerer på dette. Avisen bliver ikke bedre, end I læsere er med til at gøre den. GOD SOMMER TIL JER ALLE. PAS PÅ JER SELV OG HINANDEN. På redaktionens vegne Ole Kølle Ansvarshavende redaktør og formand I N D H O L D Kort nyt... Kursus specielt for nye patientrådgivere og bistandsværger (modul 1 og 2)... 4 Tilmelding til: Kursus specielt for nye patientrådgivere og bistandsværger (modul 1 og 2)... 5 Digte fra en psykisk syg Værd at vide... Det nytter noget... 9 Mindste middels princip Fagligt talt... Kære patientrådgiver og bistandsværge kære læser af LPD-avisen... 8 Høring over Justitsministeriets udkast til revideret bekendtgørelse om bistandsværger Kommentar til det i LPD-avisen trykte høringsmateriale samt bemærkninger til en travl dag for en bistandsværge Min mening Debat... Kom med forslag og kommentarer!... 6 Kære læsere af LPD-avisen... 7 En bistandsværges besværligheder Bestyrelsen i LPD: Ole Kølle formand og ans. red. Vesterballevej Svendborg ok280944@yahoo.dk tlf / fax Henry Sørensen, næstformand Østervang 5, 4520 Svinninge henrys@post11.tele.dk tlf Per Møller Christensen kasserer Grebjerg Aabybro lpd@m-christensen.dk tlf Mogens Michaelsen medlem Guldborgvej Guldborg momi@mail.dk tlf / / fax Jan Labusz medlem Chr. Hansensvej Holbæk jan_labusz@hotmail.com jan.labusz@get2net.dk tlf / Niels Jørgen Schou medlem Thunøgade 1D 8000 Århus C nj.schou@stofanet.dk tlf / Dorte Sørensen medlem Fabriciusvej Ålborg SØ. dortemarie31@hotmail.com tlf Suppleanter og Regnskabskontrollant Eva Krogh 1. suppleant Nyvej Allerød evakro01@hav1.regionh.dk tlf Frank Hansen 2. suppleant Bagsværd Hovedgade 182, 2. th 2880 Bagsværd frank-e-hansen@mail.dk tlf Gitte Lillelund Regnskabskontrollant Vedelsgade 22, 1 th 4180 Sorø Ida Kramp Regnskabskontrollant suppleant Ketilsvej Bagsværd tlf LPD avisen

4 Kort nyt... Kursus specielt for nye patientrådgivere og bistandsværger (modul 1 og 2) Hotel Ærø Svendborg fredag-søndag november 2009 FORELØBIGT PROGRAM: Fredag: Ankomst og indkvartering, aftensmad, erfaringsudveksling på en ny og spændende måde. Og herefter socialt samvær. Lørdag: Modul 1, der handler om, hvordan man bliver beskikket, hvordan man herefter møder sin patient, personalet, evt. pårørende, hvilke papirer, man skal forholde sig til... osv. Alt, hvad der foregår på afdelingen, hvilke rettigheder og pligter man har som patientrådgiver/bistandsværge, hvilke rettigheder patienten/klienten har under sit ophold på psykiatrisk afdeling. Som oplægsholdere her f. eks. en læge, plejer, gamle patientrådgivere /bistandsværger (bestyrelsen). Søndag: Modul 2, der handler om det videre arbejde som patientrådgiver/bistandsværge. Hvordan skriver man en klage, klagemuligheder osv. Om patientklagenævnet, patientrådgiverens/bistandsværgens pligter og opgaver ved fremmøde i nævnet osv. Som oplægsholder gerne en patientklagenævnsformand eller -medlem (lokalt nævn). Meget gerne et eksempel på et nævnsmøde (her kan bestyrelsen også indgå, hvis et patientklagenævn ikke kan deltage med rigtige medlemmer). Om retten, hvordan arbejder den, hvilke sager med psykisk syge behandles her osv. Som oplægsholder naturligvis gerne en dommer (lokal). Også her gerne et eksempel på et retsmøde (bestyrelsen kan evt. igen supplere, hvis ikke retten kan sætte fuldt hold op). Om Sundhedsvæsenets Patentklagenævn, hvordan arbejder det, hvordan behandler det en anke osv. Som oplægsholder forventes en repræsentant fra Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. 4 LPD avisen

5 Tilmelding: Kursus i Svendborg den nov på Hotel Ærø Navn ALLE ER VELKOMNE Jeg ønsker overnatning Jeg ønsker ikke overnatning Jeg ønsker kun overnatning fredag til lørdag Jeg ønsker kun overnatning lørdag til søndag Jeg har følgende kostønsker: Adresse Øvrige bemærkninger (evt. om samboende med en anden deltager mv.): E- mail Telefon Ankomst: den 6. november kl. ca. Afrejse: den 8. november kl. ca. Jeg er: patientrådgiver bistandsværge andet Jeg forventer at køre selv og har plads til i bilen. Der ydes kørselsgodtgørelse efter statens regler ( lave takst på 1,90 kr. ). Udgift til broen dækkes kun ved originalbillet ( ej brobizz ) Da det er først til mølle princippet og vi kun har et begrænset antal pladser skal tilmelding foregå temmelig hurtigt. Tilmeldingen skal være formanden i hænde senest den 1. oktober Se adresserne foran i LPD avisen. Har man ikke modtaget bekræftelse på sin deltagelse senest en uge før kurset, ret da henvendelse til formanden. 5 LPD avisen

6 Min mening Debat... Kom med forslag og kommentarer! Patientrådgivere og bistandsværger mødes i ny og næ heldigvis og så taler man om mange ting, f. eks. også om LPD-avisen. Mange kendte personer indenfor psykiatrien har rost redaktøren for et godt blad. Men her følger en gengivelse af en snak over en kop kaffe helt uformelt. Citater (efter hukommelsen): Prominente personer, er de bedre til at vurdere end jeg? Kan jeg så tillade mig at kritisere? Nej det duer ikke, efter min mening. Det skal foregå mere frit fra leveren og uden forbehold. Hvis indholdet er godt i et magasin, ja så er papirformat o.s.v. ligegyldigt. Hvad vil I bruge avisen til - hvad kan I bruge avisen til? Er den røde tråd tydelig nok? Skal der mere debat? Skal avisen være en brevkasse? Vil I gerne have, at det er uddannede personer, der besvarer evt. spørgsmål, f.eks. psykologer osv. Avisen skal helst være en avis, der er kompetent, relevant osv., rettere sagt brugbar. Hvis ovenstående bringer tanker frem i dig - så kom frem med forslag og kommentarer, kom ud af busken. Send det til redaktøren. LPD-avisen er en dyr sag, som faktisk bliver betalt med dine egne penge - nemlig skattepenge. Så tag ansvar. 6 LPD avisen

7 Min mening Debat... Kære læsere af LPD-avisen Landsforeningen har fået ny redaktør, derom er ingen vel i tvivl, LPD-avisen har fået nyt format, nyt indhold, bedre papir osv. mange prominente personer har rost redaktøren for hans arbejde men er du helt enig i denne ros? Hvad ville du gøre helt anderledes, hvis du i morgen blev valgt til LPD-avisens nye (ansvarshavende) redaktør? Beskriv det kan muligvis ikke gøres kort. Ud fra devisen: Hvis bedre er muligt, er god ikke godt nok...vil vi stille dig et par (lette) spørgsmål: Er der noget i LPD-avisen (ledere, artikler, referater, rapporter, brevveksling m. ministerier og andre institutioner, klip fra dagspressen eller andre blade), som du efterhånden er blevet lidt træt af at læse? Beskriv dette i al korthed. Er der noget, du helt mangler eller synes, der er for lidt af i LPD-avisen? Beskriv også dette i al korthed. Var det svært?.. Vi imødeser meget gerne din henvendelse (til redaktøren) og forventer herefter, at få en endnu bedre LPD-avis. 7 LPD avisen

8 Fagligt talt... Kære patientrådgiver og bistandsværge kære læser af LPD-avisen Landsforeningen har længe arbejdet på at afholde kurser specielt for nye patientrådgivere/bistandsværger, såkaldte modulkurser. I den forbindelse var den røde tråd på temadagene i forbindelse med landsmøde 2009, Hotel Pinenhus i Glyngøre, et forsøg på at få så mange som muligt med på beslutningen om, hvad disse modulkurser skulle indeholde. Deltagerne tog meget positivt imod dette initiativ, og der kom både mundtligt og skriftligt mange tilkendegivelser vedr. kursernes indhold. En del af forslagene var der fuld enighed om, mens andre gav anledning til en meget livlig debat. Der var enighed om, at følgende skulle indgå i et sådant grundkursus: Den helt almindelige viden om, hvordan patientrådgiveren/bistandsværgen møder patienten/klienten, personale, pårørende mv. Her læres også, hvordan vi omgås patienter/klienter af anden etnisk herkomst, betydningen af vores kropssprog, påklædning mv. Den nødvendige viden mht. lovstof, møder i patientklagenævn, i retten. Patientrådgiverens og bistandsværgens pligter og rettigheder. Patientens/klientens rettigheder. Tavshedspligten, fuldmagt, adgang til journaler mv. Hvor går grænsen for vores hjælpsomhed? På baggrund af ovenstående er nu udarbejdet et foreløbigt program for det første kursus i Svendborg. Dette kan du se andet sted i LPD-avisen. MEN DU KAN NÅ AT VÆRE MED til at gøre det bedre! Send dine kommentarer, ændringsforslag mv. snarest muligt med brev eller mail (Word-dokument) til formand Ole Kølle eller næstformand Henry Sørensen og så vil vi lade dine bemærkninger indgå i den videre planlægning. Det skal tilføjes, at LPD for længe siden har forespurgt ministerierne, om der ved ansættelse af nye patientrådgivere og bistandsværger kunne indgå en bestemmelse om, at de skal have gennemgået et sådant modulkursus før ansættelse eller være villig til at deltage i et sådant inden for det første år af deres ansættelse. Uenigheden debatten gik mest på etikken Skal vi være 100 % professionelle, kun udføre det arbejde, som lovene og bekendtgørelserne beskriver, eller må vi være mere menneskelige, drikke en kop kaffe sammen med patienten/klienten, måske have brød med. 8 LPD avisen

9 Værd at vide... Det nytter noget! LPD fik sidste år en henvendelse angående krav om tilbagebetaling af udbetalt vederlag til bistandsværge og patientrådgiver for en beboer på et psykiatrisk bosted, hvor Jette helt klart var af den opfattelse, at beboeren var der i henhold til dom. Dette mente Sydsjællands og Lollands Falsters politi derimod ikke og forlangte godt kr. tilbagebetalt. Her kom LPD på banen og påpegede, at Jette havde handlet i god tro som første punkt, men som et vigtigere argument var, at hvis politiet havde overholdt lovgivningen og af egen drift udbetalt vederlag, var situationen aldrig opstået. Lovgivningen er jo netop lavet således, at det IKKE er de enkelte bistandsværger, som skal vurdere en sådan situation, men politimyndigheden, som ligger inde med de nødvendige oplysninger. Dette er selvfølgelig besluttet ud fra, at politiet ikke skal have mulighed for at hænge en samvittighedsfuld bistandsværge op på en sådan sag, som ovenfor beskrevet. Sydsjællands og Lolland Falsters politi har nu meddelt, at de fremover følger reglerne på området. Skulle der være andre bistandsværger eller patientrådgivere, som kommer ud for lignende (eller andre) problemer, står LPD gerne til rådighed. Ole Kølle Formand 9 LPD avisen

10 Fagligt talt... Høring over Justitsministeriets udkast til revideret bekendtgørelse om bistandsværger Vedlagt fremsendes Justitsministeriets udkast til revideret bekendtgørelse om bistandsværger. Justitsministeriet skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til udkastet, således at disse er ministeriet i hænde senest 4 uger fra dette brevs dato. Bemærkningerne kan eventuelt sendes til Justitsministeriet på jm@jm.dk. Eventuelle spørgsmål mv. til bekendtgørelsesudkastet kan rettes til fuldmægtig Jacob Christian Gaardhøje på telefon eller jcg@jm.dk Med venlig hilsen Birgit Thostrup Christensen BILAG 1 Fortegnelse over myndigheder og organisationer, der høres over udkast til bekendtgørelse om bistandsværger: Præsidenten for Østre Landsret Præsidenten for Vestre Landsret Præsidenterne for byretterne Domstolsstyrelsen Den Danske Dommerforening Dommerfuldmægtigforeningen Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Indenrigs- og Socialministeriet Rigsadvokaten Foreningen af Statsadvokater i Danmark Foreningen af Offentlige Anklagere Rigspolitichefen Politidirektørforeningen Datatilsynet Direktoratet for Kriminalforsorgen Danske Regioner Statsforvaltningerne i Danmark Foreningen af Statsforvaltningsjurister i Danmark Kommunernes Landsforening Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark Landsforeningen Sind Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere Advokatrådet Danske Advokater Landsforeningen af Forsvarsadvokater Foreningen af Socialchefer i Danmark 10 LPD avisen

11 11 LPD avisen

12 12 LPD avisen

13 13 LPD avisen

14 14 LPD avisen

15 15 LPD avisen

16 16 LPD avisen

17 17 LPD avisen

18 18 LPD avisen

19 Fagligt talt... Kommentar til det i LPD-avisen trykte høringsmateriale samt bemærkninger til en travl dag for en bistandsværge Af bistandsværge og socialrådgiver Frits Rose Igen en travl dag som bistandsværge Igen sådan en samfundshjælperdag. Hele to politiadvokaturer havde bedt mig om at møde op i retten som gratist. Styrtede fra den ene retsbygning til den næste. Hvad jeg mener med det? Vel. Selvfølgelig er det dybt utilfredsstillende, ikke mindst for den psykisk syge medborger, der har begået noget kriminelt, hvis bistandsværgen først dukker op i ens liv efter at man har været indlagt og psykiatrisk undersøgt. Efter man måske har været udsat for bæltefiksering eller tvangsmedicinering. Efter man har været igennem afhøringer og et par retsmøder og måske nogle måneder efter man er blevet dømt og måske igen er kommet ud af den psykiatriske afdeling med henblik på ambulant behandling. Så, hvis jeg i sidste øjeblik bliver tilkaldt uden at være beskikket i sagen og bliver bedt om at møde op den dag sigtede forventes idømt en behandlingsdom i retten, så dukker jeg gerne op uden beskikkelse, uden vederlag og uden at få udgifter til kørsel og parkering dækket. Og ja, man føler sig på den ene side dum. Og på den anden side en flink samfundsborger. Men engang imellem virker sigtede ikke engang glad. Hvor var jeg henne for at forklare og bistå, da man uden at fatte hvorfor blev afhentet af et par politifolk og hevet ind i en politibil til en ambulant retspsykiatrisk undersøgelse? Hvor var jeg henne, da man blev indlagt på røde papirer? Hvorfor kom jeg ikke i god tid, et stykke tid inden retsmødet, for at forklare, hvad en behandlingsdom i praksis kan betyde? Hvorfor var jeg ikke med til møde hos advokaten? Vel, på det tidspunkt anede jeg ikke noget om hele sagen. Og selvfølgelig er ingen så dum at blive bistandsværge for at få et vellønnet job. Det er det IKKE. Man er bistandsværge, fordi man af en eller anden årsag synes, at det er godt og spændende at have denne funktion. Især for at støtte nogle borgere i bekneb, men vel sagtens også fordi vi alle godt ved, at psykisk syge mennesker med en lidelse, der får dem til at begå kriminalitet, også udgør et samfundsproblem. Især ud fra den sidste betragtning er det urimeligt, at de mest elementære ting, der gælder for offentlig ansatte, ikke gælder for os. Andre, der aflønnes af offentlige myndigheder, møder aldrig på arbejde før de har fået ansættelse. De får arbejdsgiverbetalt pension i forhold til deres løn. De forventes ikke at skulle køre i egen bil til statens lave kilometertakst for at udføre deres arbejde. Som sagt, man arbejder ikke en dag uden løn. En normal arbejdsgiver, der forsøger at få en til at arbejde uden ansættelsesbrev, risikerer lige frem at skulle betale en kroners godtgørelse i henhold til ansættelsesbevisloven. Det er en udbredt misforståelse, specielt i anklagemyndigheden og i dommerstanden, at advokater og andre jurister 19 LPD avisen

20 skulle være særligt vidende om psykiatrisk behandling og behandlingsdomme. Mange af dem ved godt, hvordan man kan få en behandlingsdom. De ved lidt om hvordan de kan ændres eller ophæves. Men som regel ved de stort set ingenting om, hvad der foregår i mellemtiden på de psykiatriske afdelinger og i distriktspsykiatrien samt på de socialpsykiatriske bosteder. Gode bistandsværger bruger flere weekends om året af deres fritid til at møde op til kurser og temadage organiseret af Landsforeningen for Patientrådgivere og Bistandsværger ( LPD ) for ikke kun at blive klogere af egne erfaringer, men for også at lære noget af hinanden og af de indledere og undervisere, der er inviteret for at gøre os klogere. Fra anklagemyndigheden ved jeg godt, at mange advokater også lader sig beskikke som bistandsværger for deres klienter, men jeg har fortsat til gode at møde en advokat, som deltager i en af vore LPD weekender. Jeg har sammen med bestyrelsen og nogle særligt interesserede studeret høringsudkastet til den nye bekendtgørelse om bistandsværger. Den mest graverende udeladelse i den lange række af småændringer er, at man heller ikke i dette udkast bestemmer, at det må være hovedreglen fremover, at der beskikkes bistandsværge i en sag, så snart det står klart, at der er en ikke ubetydelig chance for, at der i sagen vil blive afsagt en behandlingsdom i stedet for at der bliver straffet. Ofte vil dette stå klart allerede den dag det besluttes at underkaste den sigtede en dyr retspsykiatrisk undersøgelse. Det er i denne forberedende fase, at sigtede har brug for støtte. Brug for at kunne få forklaret, det der måske venter. Vel sagtens også behov for at afmystificere, hvad en foranstaltning uden tidsbegrænsning i praksis kan medføre. Måske allervigtigst ved at lade os møde op og stifte bekendtskab i god tid, så vi kan begynde at opbygge det tillidsforhold, der senere kan bidrage til, at den sigtede senere som dømt kommer til at få det bedste resultat ud af den idømte foranstaltning. Især når dømte kommer til at flytte et par gange, så er bistandsværgen faktisk den eneste fagperson, der bevarer forbindelsen under hele forløbet. Vi ved, hvad der gik godt og hvad der gik skidt tidligere i forløbet og kan ikke sjældent hjælpe den dømte patient til at lære noget af det forudgående. I øvrigt burde vederlaget for beskikkelse i henhold til straffelovens 71 stk 1 give et årligt beløb med mulighed for 3-måneders vederlag ved tvangsindlæggelse under sagens behandling. Visse sager trækker i langdrag. For eksempel, når der er problemer med bevisførelsen og med en forlængelse på grund af anke af den oprindelige dom. Selvfølgelig kan arbejdsindsatsen blive stor. Man nægter da vel ikke at møde op, hvis sigtede bliver indlagt på røde papirer og tvangstilbageholdes før der afsiges endelig dom i sagen. Manglende opstramning af bestemmelsen i udkastet 3 og 4, jf. straffelovens 71 stk. 1, er enten baseret på en grov undervurdering af både de psykisk syge kriminelles behov og af bistandsværgernes specielle evner og kundskaber eller udtryk for en uklog spareiver fra ministeriets side. Mine bedste forløb som bistandsværge er dem jeg kom ind i, i god tid. Især i de ambulante psykiatriske forløb kan det være et stort problem i det hele taget at etablere kontakt til den dømte, hvis man forsøger at opbygge kontakten et stykke tid efter domsafsigelsen Frits Roses indlæg vidner desværre om, at der er lang vej endnu, før der skabes tålelige forhold for bistandsværgerne og for rimelige vejledningsmuligheder for den tiltalte. Samfundet kan prise sig lykkelig over, at der stadig findes mennesker, som gør en forskel i relation til de psykisk syge. Som Frits beskriver ovenstående situation kan man frygte, at selv denne gruppe af borgere, der yder samfundet en utrolig stor støtte, også kan blive træt af den manglende forståelse for deres arbejde. Ole Kølle Red. Niels Simonsen kommenterer til høringsudkastet, at kap. 2 i 3 bør ændres til, at det er en bistandsværge fra listen, der så vidt muligt skal beskikkes, så den dømte kan få en neutral og kvalificeret rådgivning og vejledning uden familiebindinger, som er i vejen. Kap stk. 2. Her skal præciseres, at det også gælder udtalelser og andre relevante papirer, der drejer sig om en sag, så bistandsværgen kan drøfte det med sin klient og rådgive ham. Næstformand Henry Sørensen har foreløbig disse kommentarer til udkastet: Ad 1 stk. 3:... antages blandt de ansøgere, der på tidspunktet for ansættelsen må regnes for særligt egnede. ( for at undgå, at man vælger den første i rækken af personer på venteliste ) Ad 1 stk. 5 og 6 samt 2: Der er ikke taget højde for de nuværende bistandsværger, der har klienter i flere Regioner/ Statsforvaltninger. Ad 3 stk. 3 samt 4 stk. 3: Det er kedeligt, at pårørendebistandsværgerne stadig går forud for listebistandsværgerne. Dog er det godt, at også disse skal igennem Det Centrale Kriminalregister inden ansættelse. 20 LPD avisen

21 Ad 18 stk 3 og 4: Det er glædeligt, at det nu er blevet tilkendegivet, at overnatning og fortæring nu er muligt. Der kan måske opstå problemer om begrebet nødvendigt. Ad 18 stk. 5: Det aktuelle problem med reguleringsprocenten, når denne ikke foreligger 1. april er IKKE løst i udkastet. Både Henry og Mogens foreslår, at der kunne stå: reguleres årligt, når reguleringsprocenten pr. 1. april er kendt. Formanden kunne foreslå, at man benyttede samme system, som inden for andre offentlige instanser, nemlig, at der blev reguleret hvert år til 1. april og hvis procenten ikke var kendt 1. april reguleres lønnen tilbage hertil, så snart procenten var kendt. Sådan har det altid været ved de offentliges overenskomster, hvor der tit er sket tidsoverskridelser. Der bør i udkastet være en bestemmelse om, hvem der i første omgang skal fortælle os, hvor klienten befinder sig efter dommen ( hjemmet, institution mv. ) Formanden har følgende kommentarer til udkastet. Jeg vil godt give udtryk for, at det er dejligt, at nogle har givet sig tid til at kommentere udkastet. Jeg er enig i de fremsatte kommentarer fra de forskellige indledere. Ud over dette kan jeg se, at bestyrelsen i LPD har en vigtig opgave over for politikerne på Christiansborg, nemlig at få ændret bestemmelsen omkring pårørendebistandsværgerne og kanbestemmelsen før et retsmøde..disse to ting skal behandles politisk før der kan ske en ændring, så det må vi arbejde hårdt på. Vi skal også have politikerne til at se på det urimelige i, at der er forskel på vederlag om man har en behandlingsdømt eller en med en anbringelsesdom. Der er ofte blevet sagt, at der er mere arbejde ved en klient med en behandlingsdom end en med en anbringelsesdom. Vi skal have gjort vederlagene ens. Jeg kunne fristes til at kalde udkastet for tamt, idet jeg synes, at de store knaster stadigvæk er der. Kommentarer fra læserne, som modtages senest søndag den 12. juli hos formanden vil komme med i LPD s høringssvar. Ole Kølle, Red. 21 LPD avisen

22 Værd at vide... Mindste middels princip En sandfærdig beretning fra et psykiatrisk plejehjem i Nordjylland, hvor man lang tid før den nye psykiatrilov blev vedtaget, levede op til princippet omkring det mindste middels princip. Per Møller Christensen, der dengang var afdelingssygeplejerske på plejehjemmet, fortæller: Der var fred og idyl på det dengang nye psykiatriske plejehjem. Beboerne hyggede sig sammen med personalet. Især én beboer, Louise, var alles øjesten. Louise var velmedicineret, idet hun fik depotinjektioner hver 3. uge. Men en dag ville Louise ikke længere have sine injektioner. Hun blev herefter dårligere og dårligere, idet hun blev hallucineret og aggressiv. Efterhånden kunne medbeboere og personale ikke længere acceptere Louises tilstedeværelse. Jeg kontaktede derfor hendes læge, som skrev røde indlæggelsespapirer. Da politiet lidt senere ankom, havde Louise ikke en trævl på kroppen. Hun ville ikke tage sit tøj på, og hun ville Fanden gale mig ikke med politiet ud at køre. En ekstra politibil blev tilkaldt, og Louise blev brutalt lagt i håndjern. Betjentene ville imidlertid ikke have den nøgne kvinde med i patruljevognen, så en ambulance blev rekvireret. På Det psykiatriske Sygehus, fik Louise under dramatiske omstændigheder sin depotinjektion, og efter få dages forløb, blev hun atter udskrevet til os. Hun var nu i sin habituelle tilstand. I løbet af en måneds tid, var den gal igen. Ikke tale om, at Louise ville modtage medicin, og efterhånden blev hun igen forrygende psykotisk. Igen måtte hun opleve en traumatiserende tvangsindlæggelse. Da dette forløb, havde gentaget sig nogle gange, fik jeg en idé. Jeg kaldte på vores portør, som Louise havde et godt øje til, og satte en plade på grammofonen. I løbet af kort tid, ville Louise have en sving om med portøren. Og under en rigtig sjæler, sneg jeg mig ind på parret med en injektionssprøjte gemt på ryggen. Forsigtigt fik jeg Louises nederdel løftet lidt op, hendes trusser lidt ned, så jeg lige netop fik plads nok til, at kunne give hende depotinjektionen. Det forelskede par dansede videre, indtil nummeret var til ende. Louise mærkede slet ikke, at hun fik sin medicin. Hun havde det godt resten af sin tid hos os, og hun skulle ikke opleve flere slåskampe med politiet. 22 LPD avisen

23 Min mening Debat... En bistandsværges besværligheder Til Københavns Politi, Vedr.: XXXX, ombeskikkelse Ifølge mine notater blev jeg i denne sag beskikket af Københavns Byret den 7. januar Vedkommende var den 3. november 2008 dømt til behandling på psykiatrisk hospital med tilsyn af kriminalforsorgen, således at kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om indlæggelse. I dag modtog jeg så besked om at der er sket en ombeskikkelse, idet retten har beskikket min kollega Poul Nielsen, da dømte ikke havde kunnet få kontakt med mig. Jeg skal beklage det uheldige forløb. Det fremgår af mine notater at jeg kort tid efter at have modtaget beskikkelsen både har forsøgt at finde dømte på Amager Hospitals afdeling på Digevej samt på Sct. Hans Hospital og at jeg endda fik checket et par opholdssteder, men at det ikke lykkedes for mig at finde ham. Hvorefter jeg måtte afvente og se om jeg enten blev kontaktet af dømte selv eller af kriminalforsorgen eller af en behandler. Dette er ikke sket. Det skulle være en lettere opgave at være bistandsværge for en ikke indlagt dømt person, end for én der er indlagt. Det er det i virkeligheden i alle fald ikke hvis man ikke enten er blevet beskikket iht. straffelovens 71, stk. 1 inden der er faldet dom, eller hvis man har fået mulighed for at møde vedkommende som gratist, inden man modtager beskikkelsen, i forbindelse med det afsluttende retsmøde. Hverken retten eller politiet har for vane at oplyse mit telefonnummer i retsbogsudskriften om min beskikkelse, noget der ville lette opgaven at finde hinanden. Som bistandsværge opbygger man de bedste relationer ved at påbegynde opgaven inden det afsluttende retsmøde. Det værst tænkelige udgangspunkt er at se at opspore vedkommende efter vedkommende både er udskrevet fra hospitalet og efter behandlingsdommen er afsagt. Så serveres man ofte efter klientens fornemmelse som sennep efter måltidet. Det er en meget udbredt misforståelse hos anklagemyndigheden, at strafferetsadvokater skulle være særlig gode til at berolige tiltalte og til at give en realistisk opfattelse af hvad en eventuel behandlingsdom i praksis vil kunne medføre. Det ved de fleste advokater meget lidt om. De ved hvordan man kan få en foranstaltnings dom, og hvordan man kan få den ændret eller ophævet. I det hele taget er det utilfredsstillende for os bistandsværger ikke at blive beskikket efter 71, stk. 1. Især når man så heller ikke har chance for at komme halsende i sidste øjeblik den dag dommen skal afsiges. For slet ikke at tale om hvad den uheldige fremgangsmåde nu har medført for XXXX, der tilsyneladende forgæves har forsøgt at finde mig. Med venlig hilsen Socialrådgiver og Bistandsværge Frits Rose Ovenstående eksempel er desværre ikke enestående, hvilket selvfølgelig ikke hjælper Frits Rose i denne kedelige sag. Dette viser blot endnu engang, hvor vigtig det er, at vi får alle relevante beskeder af de relevante personer, som sidder inde med de oplysninger, som vi har brug for. Hvem går det altid ud over? Ja, selvfølgelig klienten, som er ganske forsvarsløs. LPD vil nok engang tage problematikken med til vores møder i Justitsministeriet, hos Rigspolitiet og i Folketingets Retsudvalg. Der er givet mange, som oplever samme situation som Frits. Send dem endelig til LPD avisen, så alle kan få del i disse urimeligheder. Ole Kølle Red. 23 LPD avisen

24 Kort nyt... Digte fra en psykisk syg Mange af vore patienter giver sig af med at tegne, male eller skriver digte, men få bliver kendt for det. En af disse, Jeanette har fået sine digte udgivet i bogform, og med hendes tilladelse bringer vi her et par af hendes digte. Bogens titel er: Lidenskabelige minder. Lidenskabelige Minder... Dine lidenskabelige kys - var ikke som alt andet - men som et smæld af noget vidunderligt - jeg ville ønske aldrig holdt op. Og romantiske og varme møder med din mund Jeg elskede når vi kyssede i hinandens favn - hos dig fandt jeg varme - hos dig fandt jeg trøst. Væk Hvor er de øjne der - der beundrede mig Hvor er den mund der - der kyssede mig Hvor er de hænder der - der rørte ved mig Hvor er du egentlig henne Natten Når natten nu bliver stille - så er det at vi begynder at spille livets sang - mod vore hjerters klang. Dette er ikke et skøn af livets nød men mit ønske om at være død. Toner Jeg lytter til de sagte toner mit hjerte spiller jeg hører blot en vemodig melodi som ingen kan forstå... Hvis du ønsker at læse mere, så køb bogen. Den koster 60 kr. og er udgivet af: Forlaget AM Dr. Abildgaards Alle Frederiksberg C Tlf , Fax amalie@thorvaldsen.dk Jeg savner dig - savner dine beroligende ord Du løb med al din tryghed Nu står jeg kun tilbage i en verden så kold Og den dag jeg ikke elsker dig mere Er meget længere væk end du tror Du skal vide At uanset hvilken kamp Du kæmper vil kærlighed altid sejre 24 LPD avisen

25 Fagligt talt LPD avisen

26 26 LPD avisen

27 27 LPD avisen

28 28 LPD avisen

29 29 LPD avisen

30 30 LPD avisen

31 31 LPD avisen

32 32 LPD avisen

33 33 LPD avisen

34 34 LPD avisen

35 35 LPD avisen

36 36 LPD avisen

37 37 LPD avisen

38 Fagligt talt LPD avisen

39 39 LPD avisen

40 avisen Returneres ved varig adresseændring B LPD Per Møller Christensen, Grebjerg 22, 9440 Aabybro & LANDSFORENINGEN avisen SÅ NU ER VI KLAR......til at modtage bidrag fra offentlige instanser og andre firmaer. Der kan doneres pengegaver direkte til vores netbank: SPAR NORD BANK Regnr.: 9190 Kontonummer: & GE af Patientrådgivere e Bistandsværger i Danmark VI TRYKKER LPD-AVISEN, MEN VI FREMSTILLER OGSÅ... Annoncer Aviser Blanketter Brochurer Brevpapir Bøger Etiketter Fagblade Fakturaer Farveprint Farvekopi Firmapapirer Foldere Foreningsblade Formularer Følgeskrivelser Grafisk identitet Grafisk design Kalendere Kataloger Konvolutter Kreativ grafisk formgivning Kuverter Labels Magasiner Plakater Postkort Produktbrochurer Profilbrochurer Reklametryksager Stempler Tidsskrifter Visitkort...m.m....ring til os på tlf Isager Bogtryk Møllergade Svendborg tlf fax LPD avisen