GRATIS MAGASIN OM BØGER OG BOGKULTUR OVERGRUNDEN.DK NR. 15 // EFTERÅR 2011

Transkript

1 GRATIS MAGASIN OM BØGER OG BOGKULTUR OVERGRUNDEN.DK NR. 15 // EFTERÅR 2011

2 LEONARD COHEN TEATERKONCERT En dragende drøm Leonard Cohen Teaterkoncert handler om to former for kærlighed, den kødelige og den åndelige - og kampen mellem dem. Et univers, som er dragende og mørkt, men som også indeholder øjeblikke af skønhed og klarhed. Det er sådan jeg oplever Cohens musik og tekster, og det virker som om det er sådan, han oplever livet. Instruktør Rolf Heim Premiere 11. november Læs mere om forestillingen på aarhusteater.dk

3 NR. 15 // EFTERÅR 2011 overgrunden.dk UDGIVER AF OVERGRUNDEN martin MADSEN CVR BRIAN STEVN HANSEN REDAKTØR Jessie Nørgaard SKRIBENTER Jane Jin Kaisen Jens O. Sørensen LOUISE FRANKLIN WIBERG MARIA BEISHEIM Sanne Mendel Susi Ravn Vibeke Nielsen Design all is visual // allisvisual.dk Skrift Baskerville, GARAGE GOTHIC & Newberlin VELKOMMEN TIL DET NYE OVERGRUNDEN // 5 Tænk før du taler om mælk og musik! // 6 Livet indtaget råt // 10 Er foryngelse mulig? // 14 klassisk litteratur på gaflen // 16 Tema: Byen i bogen // Erik Larsons Djævelen i den hvide by // 18 det gensidige bibliotek // 22 LIGHT AND SHADOW // 27 Skæbnesvangre møder med Zafon // 30 Illustrationer Louise Thrane Jensen // detkoloristiskekomplot.dk oplag TRYK GP-TRYK issn overgrunden tager forbehold for trykfejl og annoncernes indhold. Indhold må citeres, hvis kilde tydeligt angives.

4 4

5 AF JESSIE NØRGAARD Velkommen til det nye overgrunden Overgrunden har været væk i et stykke tid, men nu er vi tilbage med fornyet styrke. Siden sidste udgivelse har vi med en ny redaktør i spidsen brugt tiden på at give magasinet et nyt visuelt udtryk. Overgrunden er dog stadig stedet for fordybelse og begejstring for litteratur og vores fokus er derfor stadig at give læserne spændende, lærerige og underholdende artikler fra bøgernes verden. I dette nummer af Overgrunden kan du stifte bekendtskab med den spanske forfatter Zafóns magisk realistiske univers, du kan finde ud af, om pølse kan virke foryngende, forsøge at finde ud af, hvem djævelen i den hvide by egentlig er og hvorfor Fru Blum gerne vil lære mælkemanden at kende. Vi håber, at du vil tage godt imod det nye Overgrunden. God læselyst! 5

6 Kender du det? Af og til falder man over en bogtitel så særpræget, at man bare må læse den, trods uvished om indhold og manglende kendskab til forfatteren. 6

7 TÆNK FØR DU TALER OM MÆLK OG MUSIK! AF LOUISE FRANKLIN WIBERG Det er en dag som alle andre. På vej hjem tager jeg en tur forbi den lokale genbrug i Nordvest. Jeg kender butikken godt, og jeg ved, hvor jeg skal hen. Jeg skal ned, bagerst i lokalet. I slalom mellem gamle stole med afblegede betræk, vaklende stabler af tekopper, farverige plasticskåle og porcelænsvaser. Dernede, ved endevæggen står den mørke bogreol som en bærende væg i verden. Den minder mig om et menneske med dens blandede landhandel af sjove historier, personlige beretninger og faglig kundskab. I konstant forandring ved berøring med andre mennesker. Udveksling af fortællinger. Her kan man finde alt fra Lademanns Leksikon over fugle i haven til knaldrød marxistisk litteraturteori. Det er jagten, der er interessant. Det søgende blik, der løber henover bogryggene, og der, presset ind mellem en indføring i fluefiskeri og en guidebog for gravide, klemmes den lange titel Egentlig ville fru Blum gerne lære mælkemanden at kende. Det vil jeg også, åbenbart, for min hånd rækker automatisk ud efter den tynde bog. Den spøjse titel tiltrækker, og selvom jeg et øjeblik overvejer, hvor interessant et bekendtskab dog kan være til en mælkemand, følger både han og fru Blum med mig hjem. De er fra Ingen kender mælkemanden Jeg er aldrig stødt på forfatterens navn. Peter Bichsel hedder han. Han er fra Schweiz, og det viser sig, at denne lille diamant er hans debut. Bogen er en samling af 21 noveller, hver på en til tre sider, og tæller titler som Spilledåser, San Salvador og Dyrevenner. Titelhistorien bor midt i bogen og er blevet reduceret til et enkelt ord, Mælkemanden, og den sparsomme overskrift viser sig ikke kun som et fællestræk for alle novellesamlingens titler, den mimer også den minimalistiske stil, som er sigende for kortprosaen, og som Bichsel mestrer til perfektion. Mælkemanden fortæller den lille historie om forholdet, eller manglen på samme, mellem kvinden fru Blum og den lokale mælkemand, der hver morgen forsyner byen med mejerivarer. Sproget er deskriptivt og personerne forekommer flade grundet den manglende karakterskildring. Der er ingen udseendemæssige særtræk, ingen familiære omstændigheder - de er slet og ret bare fru Blum og mælkemanden med alt, hvad det nu måtte indebære, hvilket for læseren er uvist, dog ledet en smule på vej af den alvidende fortællers kendskab til de tanker, der flyder ind mellem de ellers så kortfattede linier: "Mælkemanden kommer klokken fire om morgenen, fru Blum kender ham ikke, man burde nu kende ham, tænker hun tit." De to har aldrig mødt hinanden, men der eksisterer alligevel en form for bekendtskab mellem dem. Det er papir. Små sedler med varebestilling og information om manglende varer, og begrænser sig derfor til emnet "To liter og 100 gram smør". Tilsyneladende ikke videre interessant, og dog, for disse to liter og 100 gram smør er centrum for personernes forestillinger om det indbyrdes forhold. Fru Blum føler ikke, at hun 7

8 kender mælkemanden, for hun har aldrig mødt ham. Den forbindelse de deler - varerne, og derudover en bulet spand, som forsager store bekymringer for fru Blum, da hun er bange for, at den kunne gøre mælkemanden vred - udtrykker for hende en anonymitet, mens de selv samme genstande for mælkemanden giver indtryk af genkendelighed: "Mælkemanden kender fru Blum, hun får 2 liter og 100 gram og har en bulet spand". Tanke Tale Tone Døv Det er enkelt men ikke så lige til, som det ser ud, og det er den røde tråd, som snørkler sig gennem novellerne og binder dem sammen i den knude, der er umulig at trevle op. Det er forholdet mellem mennesker, mellem kommunikation og spekulation. Dette mellemrum, der er så svært at placere og præcisere, men Peter Bichsel forsøger, som når han i novellen Spilledåser stiller det tænkte og det talte op mod hinanden. Som i Mælkemanden er historiens aktører ikke beskrevet. Her har de end ikke et navn, men benævnes kun med "han" og "hun", hvilket bidrager yderligere til at forstærke den følelse af fremmedgørelse, som et menneske kan opleve selv overfor sine nærmeste. Problemet er musikken. Det er den, der synes at forene parret i novellen, men samtidig den, der bærer disharmonien i deres relation. Hun vil have et klaver. Han vil ikke have et klaver. Han har sine spilledåser i et hemmeligt rum i sin sekretær og en stor lirekasse i kælderen. Han overvejer kort at købe en lirekasse til hende i stedet, men er bange for, at hun vil græde og hævne sig om natten ved at ødelægge hans vækkeur, så han køber et klaver, men kan ikke holde ud at høre hende spille på det. " Jeg vil ikke have, at du spiller klaver, burde han have sagt". Ja, det burde han nok. Han burde tale, men gør det ikke. Faktisk taler han ikke, overhovedet. Det eneste, han gør, er at købe klaveret og derefter spekulere i lange baner over 8 hans "hemmelige rum" med spilledåserne og angsten for, at hun skal finde det og bryde det op. Han kan ikke lukke hende ind i sit eget rum, for hun tror, at hun allerede er der: "Nu spillede hun klaver, og hun sagde: Jeg ved, at du holder af musik. " Hun gentager denne sætning gang på gang, og for hver gang bliver den desto mere dominerende og uudholdelig, fordi den udtrykker det mellemrum, der gør, at de to aldrig kan mødes, som når han hen mod slutningen af novellen tungt og træt tænker: "Måske burde han have fortalt hende om det, men hun ville have forstået ham for hurtigt og sagt, at hun vidste, han holdt af musik." Det omklamrende mellemrum Som i Mælkemanden indrammer Bichsel dette sære udflydende rum af fortolkning mellem mennesker ved at lade ét og samme emne stå som genstand for karakterernes forskellige forståelse af forholdet. Hvor det hos Fru Blum og mælkemanden bunder i en bulet spand og et par mejeriprodukter, er det i Spilledåser musikken, der bringer personerne ude af takt med hinanden. Hvad der i en given situation kunne gøres og siges, og hvad man ønsker sig blev gjort eller sagt, kvæles af spekulationen og dør i en stillestående venten på noget, ingen helt bliver klar over, hvad er. Det er det, der holder historierne fast i simple iagttagelser, fordi det uudsigelige ikke kan uddybes. Peter Bichsel har et stramt greb om både bogens karakterer og det sprog, de lever i. Det er dagligdagen, gentagelsen - der også viser sig på det sproglige plan, hvor personerne gang på gang gentager sig selv og desto mere tydeliggør deres manglende handlekraft. Men hvor sætninger vender tilbage og omklamrer hinanden, bliver der på handlingsplanet aldrig nogen kontakt og det er denne fremmedgjorthed mellem mennesker, som Bichsel brillerer i at vise. Det vanskelige ved virkeligheden, når vi alle i bund og grund lever i vores eget lille tonedøve rum af tanke og tale.

9

10 Livet indtaget råt AF JESSIE NØRGAARD Asbjørn Auring Grimms litterære debut Linda Love præsenteres af udgiverforlaget som en novellesamling, der tager en med ind i en verden, hvor intimitet har veget pladsen for kokainrus og analsex. Men med novellesamlingen ønsker forfatteren ikke kun at præsentere læseren for en kold og pervers virkelighed. Den er i lige så høj grad en afsøgning af, hvad det vil sige at være menneske og en udforskning af, hvad han kalder morbid realisme. I 1972 kom filmen Deep Throat. Den var en af de første pornografiske film med et plot og havde Linda Lovelace i hovedrollen som den fortvivlede kvinde, der opsøger hjælp hos en doktor, fordi hun ikke kan få orgasme. Doktoren opdager, at grunden er, at hendes klitoris sidder i halsen og så behøver filmens titel vel egentlig ikke yderligere uddybning? 10 Asbjørn Auring Grimm lægger ikke skjul på, at han mener, at Linda Lovelace er et interessant kønspolitisk og realpolitisk fænomen, som i høj grad har været udtryk for en køns- og seksualitetsforvirring, som har eksisteret siden den seksuelle revolution. Og han mener, at hendes historie er en fin rammefortælling for novellerne. Men de handler ikke om hende.

11 11

12 Linda Love Af Asbjørn Auring Grimm Udgivet 2011 på Forlaget Nulpunkt. Faktisk er Linda ikke en entydig person i novellesamlingen og titlen på samlingen er heller ikke entydig. "Den spiller på Linda Lovelace, men spiller i lige så høj grad på Linda, som er min person og Love, som er tingsliggørelsen af kærlighed. Hun hedder ikke Linda Kærlighed, hun hedder ikke, hvad vi siger. Hun hedder et ord. Hun kunne også hedde Linda Luv", forklarer Asbjørn Auring Grimm. Morbid realisme I Linda Love bliver man præsenteret for forskellige unge skæbner, der tåger rundt i København i en rus af sex, alkohol og stoffer. Det er et hårdt, overfladisk og forbrugerisk univers, hvis kulde siver helt ind i marven på en. Og netop denne dysterhed har været Asbjørn Auring Grimms udgangspunkt for fortællingerne. "Novellerne udspringer af et tankeeksperiment, jeg havde sammen med min gode ven og sparringspartner Torben Munksgaard, hvor vi sammen kreerede en form for ideel fortællestil, der hed morbid realisme. Konceptet var at tage et faktisk, realistisk scenarie og så tage et morbidt eller hårdt udgangspunkt for det. Et udgangspunkt som falder lige så naturligt som alt andet inden for fortællingerne. Så mit forsøg har været at holde det i en fuldkommen realistisk og meget ligetil sprogtone og så bare præsentere nogle ekstremiteter og voldsomheder i den her umærkelighed, som realismen er", forklarer han. 12 Og voldsomhederne flyder mellem siderne. Man bliver præsenteret for scenarier, der kan virke groteske og uvirkelige sammenlignet med ens egen hverdag og personer, der synes blottede for følelsesmæssig varme. Og midt i det rå og dystre univers, hvor personernes handlinger ikke synes at have nogen konsekvenser for dem, lurer ligegyldigheden og håbløsheden. Asbjørn Auring Grimm ser dog ikke personerne som håbløse og mener, at der bag det, der kan synes ligegyldigt, findes en virkelighed, hvor alle vores handlinger har konsekvenser. "Der er som sådan ikke nogen konsekvenser for personerne, men jeg vil ikke sige, det er ligegyldigt. Det er lige så naturligt som det, vi vil kalde naturligt. Jeg prøver i hvert fald at præsentere det som lige så naturligt, fordi der er en konsekvens af vores handlinger. Og som Helle Helles en-til-en-realisme, så er det her den samme grad af ufarvet realisme, men hvor jeg bare vælger nogle andre fortællinger, som, hvis vi accepterer præmissen for bogen, så bliver vi også nødt til at acceptere, at vi lader os underholde af de her bestialiteter og at vi lader os tiltrække og frastøde af det. Men set oppefra skal vi helst gå ud på den anden side og tænke på det som et udtryk for det menneskelige potentiale, bare i en kant som vi måske ikke ser til daglig. For ellers kalder vi bare os selv gode, fordi det er vi jo. Men vi er ikke bare gode, der er ikke bare godt. Der findes ikke godt og dårligt. Der er handlinger og der

13 Under kunstnernavnet Brother Grimm udgav Asbjørn Auring Grimm i september pladen Just Saying. LIVET INDTAGET RÅT er mønstre og der er muligheder for at fravælge handlinger som dem, der forekommer i bogen. Og derved kan man udlede moral og opbygge en etik", forklarer Asbjørn Auring Grimm. Identifikation I Asbjørn Auring Grimms optik er personerne i Linda Love ikke mere håbløse end vi er. I bund og grund er deres mørke sider nemlig blot et udtryk for dem, der ligger i os mennesker og som vi er nødt til at turde se i øjnene. "Jeg har det princip, at alt, hvad man kan forestille sig, er man skyldig i. Og det er ud fra ideen om, at det jo er meget let at stigmatisere personer og handlinger og sige, både inden for det gode og det onde, at vi er bedre Mother Teresa er god og Hitler er ond men begge sider repræsenterer mennesket og er et perspektiv, som hvis vi ikke begriber det og erkender det, jamen så har vi ikke mulighed for at være humanister. Så jeg ser egentlig de enkelte personers potentiale som mit og dit potentiale, men så har jeg bare valgt de grimme og de hårde vinkler på det. Jeg ser dem ikke som mørke eller lyse. Jeg ser dem som mennesker", fortæller han. Og de mennesker, vi møder i Linda Love, er alle styret af driften mod at opfylde de umiddelbare behov. De er forbrugere af stoffer, alkohol og hinanden hele tiden på jagt efter den næste orgasmiske følelse. Men sådan behøver det ikke at være, mener Asbjørn Auring Grimm. Det er netop det, han gerne vil vise med sine noveller. "Mord, vold og bestialitet er jo perspektiver, der er utrolig svære at begribe og forstå for alle såkaldte almindelige mennesker, med god grund, for vi vil jo ikke acceptere det. Det er derfor, vi definerer os selv og hinanden ud fra, hvad vi ikke er. At vi ikke er de her dumme svin som er heri. Men der er bare en skillelinje mellem som menneske at afskrive sig det ansvar, som det har ved de handlinger, det gør. Jeg synes, der er en tendens til at stigmatisere på alle mulige ledder og kanter, som den her novellesamling gør op med. Min ambition er at åbne op for selvransagelse for, hvad der er godt og ondt, sjovt og ikke sjovt og rigtigt og forkert, så vi kan udligne og udviske de her linjer og sige, jamen der er ikke rigtigt eller forkert, der er ikke godt eller ondt, der er mennesker. Og hvis der er noget, der definerer os som mennesker, så er det, at vi kan handle anderledes. Vi kan handle imod vores umiddelbare drift og umiddelbare natur, og det er den eneste grund overhovedet, jeg ser til at være humanist. Ellers kunne vi bare gå rundt og slå hinanden ihjel. Men vi kan nemlig lade være med at gøre nogle af de der bestialiteter, som sker i novellesamlingen, eller vi kan gøre dem og bare lade stå til, som jeg jo også mener, at vi gør i rigtig mange henseender, bevidst og ubevidst, med voldsomme konsekvenser for os som mennesker og for vores jord og fremtid". 13

14 Er foryngelse mulig? En etisk læsning af den sovjetiske forfatter Mikhail Bulgakovs 'En hunds hjerte' fra Af Jens O. Sørensen Cand. Mag. i Moderne kultur og kulturformidling Selvfølgelig er den det! Lugten af pølse har foryngret mig, bragt mig på benene, så at sige. Mikhail Bulgakovs ( ) lille roman En hunds hjerte (Sobach e serdtse) fra 1925 er en skildring om en hund, der, med en blanding af inspiration fra Goethes kunstigt fremstillede homunculusfigur fra Faust og Mary Shelleys monster i Frankenstein, bliver omdannet til et menneske ved at få indopereret testiklerne og hypofysen fra en ung mand af den lærde og berømmede professor i medicin Filipp Filippovich Preobrazhenskij. En hunds hjerte er med sin stærke sproglige virilitet et underholdende og tankevækkende eksempel på litteraturens evne til at sætte spørgsmålstegn ved menneskets og samfundets etiske udfordringer i mødet med det uvisse, der ligger i enhver eksperimenteren med den menneskelige krops biologi. Denne artikels overskrift er lånt fra et omtalt skilt i bogen, der synes som taget ud af en nutidig sammenhæng. En hunds hjertes groteske og fabulerende stil og etiske budskaber er på flere niveauer endnu aktuelle i dag. I 1925 blev En hunds hjerte, på grund af sin indbyggede samfundskritik, ramt af den daværende hårde sovjetiske censur, og udkom ikke på russisk før 1987, efter at Mikhail Gorbatjovs reformpolitiske projekt om glasnost ( åbenhed ) fra 1985 var blevet indført. Første gang den udkom på dansk var i Selvoptagede burgøjserhunde Den fortabte gadekøter Sharik eller Sharik bryder Bulgakovs hovedkarakter sig i princippet ikke om at blive kaldt, for det hedder selvoptagede burgøjserhunde er en hund, der lever en omflakkende og trøstesløs tilværelse på de frostkolde gader i Moskva, hvor den blotte snært af pølse kan føles som en foryngelse i en hård og ensom hverdag. Den selvmedlidende Sharik piber "U-hu-hu! U-hu-hu!", som sneen fyger, efter at en kok fra kantinen i Folkets Centralsovjet for Økonomiske Anliggender har smidt spilkogende vand på den og skoldet dens venstre side så grusomt, at den tror, den skal dø. Det gør den ikke. I stedet bliver den omdannet til et menneske på godt og ondt. Det splittede sovjetmenneske Det er næsten ren science fiction, men også et meget kontemporært indspark i 1920 ernes Europa i en generel samfundsmæssig debat om arvehygiejne, når Bulgakov i En hunds hjerte sætter fokus på, hvilke konsekvenser eugeniske forsøg på at optimere en befolknings individer i teorien kan afstedkomme. I En hunds hjerte fremstiller Bulgakov satiriske allegorier, der viser, hvordan der i sovjetmennesket fandtes en grundlæggende splittelse

15 En hunds hjerte er blevet filmatiseret to gange. I en russisk sort/hvid udgave, Sobache Serdtse, fra 1988 og i en italiensk (farve)udgave Cuore di cane fra 1976 med bl.a. Max von Sydow, Gina Rovere (som spillede rollen som Guvernante Dora i Livet er smukt fra 1997) og Mario Adorf (der spillede faren Alfred Matzerath i Bliktrommen fra 1979). mellem en elitær borgerlig mentalitet og en revolutionær ånd. Pengegriskhed, floskelmæssige idealer og samfundsmæssig konformisme tørner sammen med en alt for menneskelig hang til at lade sig kontrollere af sine lyster og underlødige laster i et samfund, der endnu led af efterdønningerne fra 1. Verdenskrig og den tilhørende interne sovjetiske borgerkrig. Etisk stillingtagen En hunds hjerte har, ud over et stort sprogligt og psykologisk overskud i fremstillingen af sine karakterer, en fantastisk evne til gennem karakterernes konfrontationer at vise, hvordan forskellige etiske og politiske idealer og verdensforestillinger ikke kan fortolkes entydigt, men hurtigt kan vendes på hovedet og blive misforstået. Samtidig er En hunds hjerte også en debatterende bog om selvtægt og om, hvorvidt nogle befolkningsgrupper eller enkeltindivider har mere ret til at bestemme over andres liv, end de andre selv har. Bulgakov diskuterer noget så aktuelt som retten til at bestemme over sit eget liv selv når man er skabt som produktet af et laboratorieforsøg. Det spændende i denne sammenhæng er, at Bulgakov ikke synes at tage nogen endegyldig stilling til spørgsmålet om retten til at give og tage liv og om, hvem der har ret til at bestemme hvem, der skal tildeles denne ret. I højere grad viser han, hvordan forskellige moralsk-etiske og politiske standpunkter er nødvendige at diskutere sobert på Bulgakov diskuterer noget så aktuelt som retten til at bestemme over sit eget liv - selv når man er skabt som produktet af et laboratorieforsøg et samfundsmæssigt plan, for at man kan forholde sig etisk til og samfundsmæssigt håndtere de tekniske muligheder, som den moderne videnskabs udvikling giver os for at eksperimentere med noget så vigtigt som det menneskelige liv. Hvad er frihed? I lige så høj grad, som En hunds hjerte debatterer eventuelle bagsider ved den teknologiske udviklings muligheder og det vigtige i etisk at diskutere disse, så diskuterer den også den frie presses, ytringsfrihedens og i sidste ende også kunstens og litteraturens nødvendige roller som talerør i et moderne samfund. Når hunden Sharik i sin menneskelige skikkelse får en både kærligt godtroende, ondsindet og tarvelig fremtræden, er det fordi Bulgakov i udgangspunktet fremstiller den som en holdningsløs opportunist, der blot vil overleve bedst muligt. Til dens omgivelsers store fortrydelse bliver den dog i sin menneskelige form så menneskelig, at den bliver utilregnelig og farlig for andre mennesker, der forsøger at kontrollere dens liv, hvis ikke den får ret til at leve sit liv og ytre sig, som den har lyst til. På fængende og burlesk vis får Bulgakov i En hunds hjerte diskuteret mange samfundsmæssige og etiske aspekter, som, hvis man drager en parallel til vores samfundsmæssige udvikling i dag næsten 100 år senere, er lige så rødglødende aktuelle som i

16 Klassisk litteratur på gaflen Af Susi RAVN Den københavnske litteraturfestival KBH læser løber af stablen i perioden november og byder på en lang række arrangementer. Brown Bag Lectures kommer til København igen i år som en del af litteraturfestivalen KBH Læser - og der er noget at glæde sig til. Den 7., 8. og 11. november kl. 12:30 til 13:30 kan du tage din madpakke med på Den Sorte Diamant, hvor dette gratis arrangement giver dig rig mulighed for at sætte dig ind i noget af den litteratur, vi næsten alle ville ønske, vi havde læst, men kun de færreste af os taget os sammen til at lægge på natbordet. Det er ikke engang nødvendigt at bestille pladser til denne lækre kulturelle oplevelse, men det er en rigtig god ide at komme lidt før, da der kun er et begrænset antal pladser. Så hvis du savner en god klassiker, men ikke helt ved, hvor du skal starte, har du her muligheden for at få smagt på nogle af de store - uden at få dårlig samvittighed, hvis det ikke helt var din smag. Så grib madkassen og tag et smut forbi Blixen-salen på Den Sorte Diamant, hvor du kan blive inspireret af værkerne Og solen går sin gang af Ernest Hemingway, Den guddommelige komedie af Dante Alighieri og Krig og fred af Lev Tolstoj. 7. Nov. 12:30 Den danske kritiker, litteratur- og kulturanmelder Bo Tao Michaëlis introducerer publikum for Og solen går sin gang, som Ernest Hemingway skrev på en lille cafe i Paris i Bogen handler om en gruppe unge fra 1920 erne, som efter krigen er blevet frarøvet troen på en højere mening og som 16 kun kan overdøve eksistensens meningsløshed ved at leve fuldt ud i nuet. En historie fyldt med tragisk kærlighed, drama og et levende sprog, der fører os fra Paris gader til tyreløbene i Pamplona. 8. Nov. 12:30 Hanne Roer, lektor på Københavns Universitet, vil introducere publikum for Den guddommelige komedie, der er skrevet af Dante Alighieri i I dette interessante værk følger vi Dantes rejse gennem Helvede, Skærsilden og selveste Paradiset. Dette indflydelsesrige mesterværk giver læseren et indsigtsfuldt billede af politikken og religionen i det 14. århundrede. Den guddommelige komedie har haft stor indflydelse på kunsten, litteraturen og musikken og er stadig den dag i dag en inspirationskilde for mange. 11. Nov. 12:30 Ph.d. og oversætter Mette Dalsgaard vil præsentere publikum for Krig og fred skrevet af Lev Tolstoj i Her følger vi fem russiske aristokratiske familier samt flere forskellige bipersoner omkring år 1812 under Napoleons krig mod Rusland. Bogen giver indblik i de højere selskabslag, deres hverdag og hvilken indflydelse krigen har på dem. Med et nærmest malende sprog skildrer den effekten af Napoleons invasion, men også hvilken effekt den efterfølgende får på de forskellige familier.

17 17

18 Byen i bogen: CHICAGO 1892 Erik Larsons Djævelen i den hvide by Af Maria Beisheim Chicago. Den knejsende hvide by på kanten af den klare lyseblå sø. På mange måder er byen indbegrebet af USA, med sine ambitioner, energi og hastigt voksende befolkning. Her blev verdens første skyskraber bygget, her blev elektriske pærer for første gang demonstreret. Derfor har vi valgt denne gang at tage Byen i bogen en tur over Atlanterhavet til ikke alene en by, men en tid, der virkelig er indbegrebet af den amerikanske ånd. Det er i denne periode, 1890 erne, at selve begrebet den amerikanske storby opstår. Folk strømmer til Amerika fra Europa og ind i byerne og med denne menneskestrøm kommer frygten. Frygten for det nye og det fremmede, for sygdom og kriminalitet udefra og for folk, man ikke kender. I modsætning til de landsbyer, man kommer fra, hvor alle kender alle, bor man nu alene midt 18 i et hav af mennesker, man ikke ved noget om og frygten for naboen bliver den største af dem alle. Vi møder Chicago i starten af bogen som den sorte by. En by, der er brændt ned ikke lang tid forinden og som inden for kort tid er vokset op fra en ren flække til den næststørste by i Amerika efter New York. I 1890 topper byens befolkning for første gang en million, idet den annekterer flere forstæder og omkringliggende byer.

19 Så kommer den store nyhed. Efter mange og lange diskussioner er det blevet aftalt, at Chicago skal afholde verdensudstillingen i 1893 til minde om 400-året for Columbus ankomst til Amerika. Hele vejen igennem bogen mærker man den samme energi, der er i Chicago i dag. Byen er under opførelse, der er pres på for at få den færdig til tiden. Ganske som i dag planlægger man, i typisk amerikansk stil, parker, indkøbscentre, højhuse og forlystelser. Lys og lyd og forurening er overalt. Trangen til at overgå alt, hvad der nogensinde er set før, er nok det mest gennemgående tema. Selv i dag lever verdensudstillingen stort i Chicagos erindring. Mange af de bygninger, der udgør centrum, blev bygget i forbindelse med udstillingen, eller i hvert fald inspire- 19

20 Byen i bogen: CHICAGO 1892 ret af dem. I den moderne O Hare lufthavn mødes man med flag, der tilhører de mange venskabsbyer, Chicago har, og en malet frise, der viser uddrag fra de mange pavilloner på udstillingen. Udstillingen var arnestedet for mange ting, f.eks. Pariserhjulet "The Ferris Wheel", der blev bygget som modsvar på Eiffeltårnet i Paris. I dag står et nyt pariserhjul og pryder Chicagos mole. Dels for at minde os om storhedstiden i 1893 og dels for at mindes, at her, og ingen andre steder, blev det første af slagsen opført. 20 Arkitekten og seriemorderen Djævelen i den hvide by (The Devil in the White City) er en faktionsbog, altså en bog, der er absolut baseret på virkelige hændelser, men skrevet i prosaform, og det er netop det, der gør, at den får læseren til at tænke en ekstra gang, sådan som kun de bedste bøger gør det. Bogen fortæller en parallel historie om to amerikanske unge mænd. Den første, Burnham, er den unge arkitekt, der byggede verdensudstillingen. En mand, der prøvede enhver tænkelig karriere og floppede fælt, inden han

21 opdagede et hidtil ukendt talent for arkitektur. En mand, der er indbegrebet af den amerikanske drøm. Den anden del af historien følger H.H. Holmes, den første af de seriemordere vi alle nu forbinder med USA. Holmes er beskrevet som indbegrebet af ondskab. Ikke alene i vores øjne, men fordi han var tidens værste mareridt. Unge kvinder kom til byen, forvirrede og alene, og den ene efter den anden faldt for Holmes blå øjne og charmerende væsen de forsvandt gang på gang sporløst. Men dette er en parallelhistorie, og når bogen er slut, står læseren tilbage med et spørgsmål, der ikke er blevet besvaret. Hvem var egentlig djævelen i den hvide by? I deres hast for at få byen til at stå færdig i tide falder arbejdsmænd rask ned fra stilladser. Usikre bygninger, der er bygget for hurtigt til at kunne tage hensyn til sikkerhedsforanstaltninger, bryder i brand til højre og venstre og det står klart, at Holmes aldrig var sluppet af sted med sine forbrydelser, hvis ikke byens lys og lyde havde tiltrukket tusindvis af unge kvinder alene og den travle byggeplads holdt politiet optaget. Mindet om Den Hvide By Som en edderkop med et vidtrækkende spind eller en kødædende plante, der med sin duft af forrådnelse tiltrækker fluer, flokkes folk mod Chicago, mod løftet om arbejde og høje lønninger, mod løftet om at være med til at skabe noget fantastisk, kun for omgående at blive ramt Når bogen er slut, står læseren tilbage med et spørgsmål, der ikke er blevet besvaret. Hvem var egentlig djævelen i den hvide by? af sygdom, arbejdsulykker eller bryde sammen under presset og blive sindssyge. Eller blive ofre for Holmes umættelige appetit. Verdensudstillingen ender med et brag. Bogstavelig talt. Chicagos karismatiske borgmester bliver skudt ned af en sindsforvirret mand på udstillingens sidste dag. Holmes forlader byen for at undslippe sine kreditorer, og så er kun arbejdsmændene tilbage. Dem, der blev tiltrukket af de høje lønninger og større muligheder i byen. Nu er de arbejdsløse, hjemløse og modløse. De bor i de faldefærdige pavilloner, der står forla d- te tilbage og de dør en efter en af sult. Fanget i en by, der nu ikke har overskud til dem, uden så meget som penge til en billet hjem. Frygten for den ukendte nabo viser sig altså at være begrundet, men burde man måske have været mere bange for den unge arkitekt med de store ambitioner? Verdensudstillingen brænder ned og Chicago bliver genopbygget endnu engang, men mindet om Den hvide by, som verdensudstillingens glimtende pavilloner blev kaldt, lever videre. Mindet om Holmes har inspireret andre seriemordere til nye højder, men mindet om den magiske by med de flotte hvide bygninger inspirerede L. Frank Baum til at skrive Troldmanden fra Oz. Og en af de mange arbejdsmænd, der blev lokket af de høje lønninger, fortalte sin søn historier om den magiske by, han engang havde været med til at bygge. Hans navn var Elias Disney og hans søn hed Walt. 21

22 Det Gensidige Bibliotek AF VIBEKE NIELSEN Overgrunden har været på besøg i Bolsjefabrikken på Lærkevej i Københavns Nordvestkvarter. Her ligger Det Gensidige Bibliotek, hvis samling udgøres af brugte bøger, som er blevet doneret eller kasseret. 22

23 23

24 Bygningerne i det private kulturhus Bolsjefabrikken består af et tidligere vvs-værksted med en tilhørende kontorbygning samt udhuse. Mure og tage er forfaldne. Indendørs og udenfor er overalt malerier, tags og andre former for udsmykning. Det Gensidige Bibliotek har kun halvandet rum at gøre godt med. Til gengæld ligger det sammen med en række praktiske og kreative værksteder, et udstillingssted og en biograf. Bogsamlingen er varieret, men lille. Biblioteket er åbent for offentligheden. Alle kan komme forbi og læse, låne, aflevere eller bytte deres brugte bøger her. Stephan Schneeberger har været med til at udvikle biblioteket. Ideen har han taget med fra sit hjemland. "Jeg er født og opvokset i Østrig og dernede har de gratisbutikker. På tysk kalder man dem Kost Nix Laden eller Umsonstladen. Der findes rigtig mange i Holland, Schweiz, Tyskland og Østrig. De har været et svar på nedskæringerne. En lille succes, men dog en succes." Bøger på gennemrejse Ideen bag Det Gensidige Bibliotek er dog ikke ny, forklarer Stephan Schneeberger. "Idéen går helt tilbage til tresserne fra modkulturbevægelserne i USA. Det var en gruppe af hippier i San Francisco, der kaldte sig The Diggers, som lavede den allerførste gratisbutik. Der 24 Det handler ikke kun om at være forbruger, men også om at være deltager. var bøger, men også tøj. Det var meget almindeligt, at hvis der var nogle soldater, der skulle flygte fra militæret under Vietnamkrigen, gik de ind i den butik, fik nyt tøj, tog en bog og tog så af sted til Canada." Den tanke lever videre i Det Gensidige Bibliotek. "Det at spare og det at hjælpe hinanden, hvis man ikke har så mange penge, er en af grundidéerne bag det. Især for dem, som kommer på gennemrejse. Der kommer rigtig mange af den type, man kalder travellers - unge mennesker, som bare rejser fra sted til sted." Et idealistisk projekt Hvor materialevalget i folkebibliotekerne i stort omfang besluttes centralt, bærer Det Gensidige Bibliotek præg af, at her bestemmer de lokale brugere og deres gæster selv. Derfor er her også mange materialer på andre sprog end dansk. Gensidigheden betyder, at brugerne både giver og tager. Derfor er frivilligheden helt central i det lille bibliotek. "Idéen er, at det skal være lavet frivilligt og af egen lomme. Filosofien er at gøre det selv. Det vil sige, at vi deler de ressourcer, vi har, og giver dem til andre og så får vi igen. Jo mere vi giver, jo mere vil vi få igen. Jeg ved godt, at det er meget idealistisk - men det er også et meget idealistisk projekt," forklarer Stephan Schneeberger. Men der er også stort fokus på forbrug og bæredygtighed. Bøger skal bruges og genbruges også selvom det betyder, at det ikke er til deres oprindelige formål. Derfor ser Stephan Schneeberger hellere bøgerne brugt til kreative formål som papmaché frem for, at de bliver smidt ud. "Idéen er jo taget fra gamle samfund, hvor man ikke havde så meget. Hvor man brugte ressourcer vældig godt ved at bruge dem mange gange. Og det er forskellen mellem en social succes og en kommerciel succes," forklarer han. Og netop ideen bag Det Gensidige Bibliotek ser han gerne kopieret andre steder. "Folk ville kunne spare rigtig mange penge, hvis de tænkte sig lidt om. Det ville måske kræve 20 mennesker at få sådan en gratisbutik med bøger til at køre rundt og forsyne et kvarter med gode skønlitterære ting, som de har lyst til at læse. Jeg tænker, at en gammel tankstation for eksempel kunne være ideel

25 som sådan en drive in, hvor man kunne servere kaffe og hvor børnene kunne låne børnebøger i samarbejde med et bibliotek eller en fritidsinstitution. Mit håb er, at det vil inspirere folk til at gennemtænke genbrug." Socialt samvær om bøger Stephan Schneeberger fortæller, at det er gået lidt op og ned med hvor mange, der bruger Det Gensidige Bibliotek. Bogsamlingens beliggenhed i forhold til andre aktiviteter i kulturhuset har en stor betydning. Nu ligger det ved siden af værksteder, hvor der ikke læses så meget andet end håndbøger, manualer og syopskrifter. Når brugerne tager en håndbog, plejer de at beholde den og så fungerer gensidigheden i biblioteket ikke længere. Før lå samlingen ved siden af et køkken. Det skabte mere socialt samvær omkring bøgerne, ikke mindst i forhold til digtene, som har været et omdrejningspunkt i Det Gensidige Bibliotek. "Det har noget med det sociale liv at gøre", forklarer han. "Til fester for eksempel, hvor folk er lidt småfulde, er det rigtig sjovt, hvis nogen kommer og læser et digt op. De kan være meget lidenskabelige, nogle gange meget tragiske. Det er det, som er det specielle. Og jeg håber, jeg kan være med til at inspirere folk til at læse digte og skrive dem selv. Det handler ikke kun om at være forbruger, men også om at være deltager." Bogkulturen omkring Det Gensidige Bibliotek er meget afslappet. Men den frie stil har sine konsekvenser. "Man skal regne med, at nogle af bøgerne bliver ødelagt. Der bliver hældt øl ud over dem. Det har jeg prøvet flere gange og det er ok", siger Stephan Schneeberger og fortsætter: "Jeg kan godt blive lidt sur, for det er lidt respektløst, men hvis det bidrager med sjov og ballade med bøgerne og hvis folk læser dem og det gør stedet mere kendt, så er det fint for mig. Det kan jeg godt leve med for de er jo gratis." Visitkort -25% Rabatkode: overgrunden421 Brevpapir stk. 4+0 CMYK 100g offset 756,- Rabatkode: overgrunden422 Print og digitaltryk -25% af normalprisen Rabatkode: overgrunden423 Se Charlotte hænge i flagstangen Danmarks billigste! Visitkort, plakater, blokke, brevpapir, brochurer, foreningsblade, konvolutter mm. Skriv/ring på: info@billigtryksag.dk Tlf

26 LIGHT AND SHADOW AF JANE JIN KAISEN I 1997 udgav Bu Yeong Seon sine erindringer i bogen, der på engelsk betyder " Light and Shadow". Uddrag fra hans bog danner rammen om et nyt kunstværk af billed kunstneren Jane Jin Kaisen. Hendes værk Light and Shadow består af 21 indrammede elementer, der hver indeholder tre tekstdele: En affotografering af Bu Yeong Seons originaltekst på koreansk, oversættelsen af teksten til engelsk og kommentarer til oversættelsen skrevet af billedkunstneren, der er Bu Yeong Seons ukendte barnebarn, men som blev adopteret til Danmark i I det følgende fortæller Jane Jin Kaisen om arbejdet med teksterne. 26

27 27

28 Light and Shadow udstilles for første gang i Århus Kunstbygning fra den 7. oktober januar 2012 som et led i Jane Jin Kaisens soloudstilling med den overordnede titel Dissident Translations. Foruden det tekstbaserede værk viser hun også tre nye videoinstallationer, der ligesom Light and Shadow omhandler den undertrykte erindring om Jeju 4.3 Massakren, der fandt sted på øen Jeju i 1948, og hvordan denne begivenhed vækker genklang i den nutidige konstruktion af en sydkoreansk/amerikansk militærbase på Jeju. I 2011 fik jeg oversat min bedstefars erindringer fra koreansk til engelsk. Hans tekst indeholder en masse spændende førstehåndserindringer om tiden op til delingen af Korea og Jeju 4.3 Massakren. Jeg er med Light and Shadow interesseret i at illustrere de forskydninger, der opstår, når en litterær tekst oversættes fra én kultur til en anden og forsøger at vise dette ved at udstille originalteksten, dens oversættelse og min metakommentar der også kan ses som en slags oversættelse side om side. Jeg er samtidig interesseret i måden, hvorpå erindring forhandles fra forskellige tidsperspektiver og ud fra forskellige forudsætninger. Hvor min bedstefar i sit forord understreger sin teksts autenticitet på baggrund af hans direkte involvering i Jeju 4.3 Massakren, engagerer jeg mig i hændelsen fra et forsinket perspektiv som en, der først for nyligt er blevet bekendt med denne historie. Min tekstdel skifter mellem at lægge sig tæt op ad hans tekst, både formelt og tematisk, til at trodse og direkte modsige hans originaltekst. Min tekst stiller derigennem spørgsmål ved koncepter som originalitet, tilhørsforhold, historie, patriarkat, erindring, og sprog. Mens han skriver om sin hjemkomst til øen Jeju og de ideologiske opstande i kølvandet på Koreas frigørelse fra Japans 35 år lange kolonisering og begyndelsen til Jeju 4.3 Massakren, skriver jeg om min ankomst til Jeju i 2011, hvor jeg bliver vidne til eftereffekterne af Jeju 4.3 i form af de voldsomme opstande omkring den påbegyndte konstruktion af en militærbase på Jeju. Jeg ser min tilføjelse til hans tekst som en 28 slags dissident oversættelse, idet den anerkender "originalen", men samtidig også afviger fra den i skabelsen af en ny tekst. Jeg blev optaget af Jeju 4.3 Massakren, fordi den på én gang er en af de mest fortrængte og undertrykte hændelser i moderne koreansk historie, samtidig med at den er en af de vigtigste begivenheder, hvis man skal forstå begyndelsen til den Kolde Krig i Asien. Hændelsen kan ses som et slags mikrokosmos på de ideologiske kampe, der ledte op til delingen af Korea i I fem årtier var det forbudt overhovedet at nævne datoen 3. april og navngivningen af hændelsen er stadig omdiskuteret. Mens Jejus befolkning oversætter begivenheden som en folkeopstand, har Sydkoreas regering overvejende fortolket den som et kommunistisk oprør. Grunden til, at Jejus beboeres fortolkning har været fortrængt, er, at den, udover at konfrontere motivet bag det sydkoreanske og amerikanske militærs massakre på civile, stiller spørgsmål ved selve Sydkoreas nationalstatsfundament baseret på antikommunistisk ideologi, den konstante amerikanske militære tilstedeværelse i Sydkorea de sidste tres år og den fortsatte deling af Korea i nord og syd. Den vedvarende forhandling af arven fra Jeju 4.3 viser, hvorledes oversættelse i sin essens er af ideologisk natur. I Light and Shadow drager jeg paralleller mellem min personlige historie ved at konfrontere min bedstefars tekst og hans patriarkalske livssyn, der resulterede i min adoption og den storpolitiske historie om Koreas deling og ideologiske skisma.

29 // LIGHT AND SHADOW // 29

30 SkæbnesvangrE møder med Zafón Af Sanne Mendel 30

31 Magisk realisme kan til tider kaldes for en kompliceret form for litteratur. I hvert fald for de af os, der foretrækker historier og fortællinger, der er forholdsvis lige ud af lande vejen. Da jeg i sin tid fik en forfatter på pensum listen ved navn Carlos Ruiz Zafón, tænkte jeg, at det var endnu en roman med spanske rødder godt forankret i fortællinger om det varme, temperamentsfulde land krydret med dejlig velsmagende vin og frugtbare marker dyrket af solbrændte spanske arbejdere. Men jeg tog fejl. Bogen hed Vindens Skygge og blev begyndelsen til en spirende interesse for både genren og ikke mindst forfatteren, der med sit fortryllende sprog og fantastiske fortællinger nådesløst forheksede og tryllebandt læseren med sine drømmelignende handlinger. Bogens omhandlingspunkt er den moderløse dreng Daniel, der sammen med sin far i efterkrigstiden besøger De Glemte Bøgers Kirkegård, hvor Daniel i en skummel og uhyggelig labyrint af bøger skal udvælge ét værk, som han skal varetage og passe på som led i en rituel handling. Den udvalgte bog viser sig skæbnesvangert at forandre Daniels liv for evigt, da forfatterens liv sammenflettes med hans. Daniel sætter sig for at finde ud af, under hvilke mystiske omstændigheder denne ukendte forfatter tilsyneladende forsvandt og som en snigende tåge begynder sandheden nu at indhylle Daniel på uhyggelig vis. Dette magiske univers er en rejse værd og den logiske sans skal lægges på hylden. Fantasien, det umulige og underholdningstrangen skal dominere, når den bog åbnes og nydes og ligeledes med Zafóns anden roman, Englens spil, som, hvis muligt, er endnu mere fantastisk i dens fortælling, handling og sprog. Bogen handler om den forældreløse journalist David Martin i 1920'erne, der dårligt kan tjene til føden. Han får dog sit gennembrud med en føljeton i avisen og med denne også en beundrer. En beundrer, der vil hyre David til at skrive en særlig roman og som indlogerer ham i et hus gennemsyret af mystik og bærende på uhyggelige og mørke hemmeligheder. Efterhånden går det op for David, at der er noget gruelig galt med hans beundrer, hvis facade krakelerer og lader ondskaben sive langsomt ud. Denne roman er et sandt mekka af gotisk mystik krydret med overnaturlige momenter, der munder ud i en god, underholdende og stemningsfuld spansk roman i første klasse. Dens labyrintiske udformning og uhyggelige detaljer gør den til et must for enhver læser, der savner et pift i den sædvanlige udvalgte litteratur og som savner at lade sig opsluge fuldstændigt af en roman, der forener både sprog, handling og det-der-er-svært-at-sættefingeren-på ved en god roman. Vi kan kalde det magi, karisma, personlighed. Carlos Ruiz Zafóns romaner har det hele og her går man ikke galt i byen, hvis man savner en bog, der tør at bevæge sig ud over de logisk tilladte grænser, som er kendetegnende for mange læsere. Det er i sandhed romaner, der formår at fortrylle og bedrage til den store guldmedalje og man ved aldrig, hvad der venter lige om hjørnet. Han har skrevet yderligere to romaner efter disse, men de er desværre endnu ikke oversat til dansk. De kan selvfølgelig nydes på engelsk, men de af os, der foretrækker magien udtrykt på dansk, må (u)tålmodigt vente lidt endnu. Men det er også ventetiden værd, for de spændende intriger og magiske fortællinger har en unægtelig dragende effekt på selv den mest hærdede læser af genren. 31

32