Danske Handicaporganisationer Årsberetning 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danske Handicaporganisationer Årsberetning 2014"

Transkript

1 Danske Handicaporganisationer Årsberetning 2014

2

3 Indhold Formandens Beretning 2 Velkommen til DH s beretning Danmarks første handicapeksamen 5 Stig Langvad genvalgt i New York 7 DH Lokalt 8 Nyt fra DH bringer historier fra afdelingerne 9 Beskæftigelse Vejen til varig beskæftigelse er spærret 10 Projekt Mening og Mestring psykoedukation i praksis 12 Projekt Kickstart Alle mennesker har ressourcer, der kan anvendes på arbejdsmarkedet 13 Inklusion Børnenes stemme blev hørt 14 Øget fokus på tilgængelighed til tv 16 Lige adgang til sundhedsvæsenet 17 Handicaporganisationerne vandt 1. runde 18 Projekt Dobbeltminoriteter Inklusion starter hos os selv 19 DH i europa Samarbejde med de danske MEP er sikrer europæisk handicapgruppe 20 DH globalt FN s fremtidige målsætninger skal inkludere personer med handicap 21 Handicappuljen 22 Partnere mødes i Danmark 22 Aktiviteter DH i tal 24 Årsberetning 2014 Redaktør: Opsætning: Tryk: Oplag: Elizabeth Bergmann Burns Jon Kabell ApS Heidemann Grafisk stk. Danske Handicaporganisationer Adresse: Blekinge Boulevard Taastrup Telefon:

4 Thorkild Olesen, formand for DH Formandens Beretning Den 1. september 2014 blev jeg konstitueret som formand, efter at Stig Langvad valgte at trække sig tilbage for at varetage et andet arbejde. Jeg har overtaget formandsposten i en tid, hvor handicappolitik og mennesker med handicaps levevilkår er under pres. Det er de mest, fordi der på alle beslutningsniveauer i det danske samfund tænkes mere på økonomi end på mennesker. På overfladen er holdningen positiv, men når det kommer til stykket, mangler der grundlæggende ønsker om forandringer, der kan styrke vores levevilkår og vores inklusion og deltagelse i samfundet. Det eksemplificeres måske bedst med en af mine første større opgaver som formand for DH, nemlig eksaminationen af Danmark, Grønland og Færøerne ved FN s handicapkomité i september DH havde, som det fremgår andetsteds i denne beretning, arbejdet for, at den danske stat skulle få en række an- 2

5 befalinger fra komitéen, bl.a. om manglende forbud mod diskrimination af mennesker med handicap samt manglen på en konkret, målbar handicappolitisk handlingsplan. Den danske stat fik anbefalinger af komitéen, som helt klart opfordrer regeringen til at gøre noget ved disse to temaer. Men regeringen har efterfølgende besluttet, at man ikke vil fremlægge et forslag til forbud mod diskrimination af mennesker med handicap, og man har ikke arbejdet videre med at sikre en mere målbar og konkret, finansieret handicappolitisk handlingsplan. De to væsentligste instrumenter i at sikre inklusion i samfundet er der altså ikke politisk vilje til at gennemføre. Når det gælder DH s engagement på det internationale område, gør vi en forskel. Det kan man se på vores arbejde med de såkaldte Post-2015 mål og vores resultater af arbejdet i EDF Der lyttes til os. Handicapbevægelsen har fået større autonomi, når det gælder arbejdet indenfor udviklingsbistanden. Vi har fået en handicappulje på 50 mio. kroner (uden egenfinansiering) og en DH-pulje på 10 mio. kroner (med et absolut krav om en egenfinansiering på kroner gældende fra 2016). Denne beretning er ikke udtryk for alt, hvad der er sket i Der er foretaget nogle valg, som har til formål at beskrive nogle af de vigtigste indsatser. Der er ingen tvivl om, at den lokale indsats er allestedsnærværende i denne beretning. Vi har fortsat arbejdet lokalt med temaerne fra handlingsplanen, og der er enighed mellem lokalafdelinger og det landsdækkende niveau i DH om, at selv om det er tungt, er det nødvendigt med et langt sejt træk. Vi ser også en utrolig effektiv og positiv indsats i forhold til vores projekter, hvor lokalafdelinger også har været dybt involveret. Beretningen er også altid en anledning til at se fremad. I sidste års beretning skrev min forgænger, at vi står midt i en brydningstid, hvor det eneste, som står klart, er at mennesker med handicap mister mere, end de får. Det skyldes som sagt, at de holdninger, der ligger til grund for de politiske prioriteringer på handicapområdet, er baseret på en gammeldags økonomitænkning. Det er en stor opgave at ændre disse holdninger, men DH og jeg tager gerne udfordringen op. Sammen med medlemsorganisationerne, afdelingerne og alle tillidsfolk kan det lade sig gøre at vende skuden. Vi må bare holde ud, bruge argumenter og fortsat være et fællesskab, som man ikke kan komme uden om at involvere. Det værste, der kan ske, er at vi ikke længere kæmper sammen for at forbedre forholdene, det vil jeg kæmpe rigtig meget for ikke sker. Jeg vil gerne sige tak til alle, der har ydet en indsats stor eller lille til fordel for fællesskabet. Der er fortsat behov for jeres indsats til kamp for at bevare og udvikle handicappolitikken i kommunerne, regionerne, landet, EU og globalt. Jeg glæder mig til samarbejdet med jer om den udfordring. Jeg vil også gerne sige Stig Langvad tak. Stig Langvads store indsats for fællesskabet er markeret med to meget markante visioner. Handicaporganisationernes Hus og det konkrete fællesskab, der findes her til gavn for bevægelsen, er en utrolig styrke og et konkret resultat af Stig Langvads vision. Det samme må siges om DH s øgede fokus på rettigheder gennem handicapkonventionen, der nu og i fremtiden er et afgørende element i vores kamp for ændring af holdninger til mennesker med handicap. Der er håb for vores kamp for forbedringer, men kun gennem fællesskabet. Thorkild Olesen 3

6 Velkommen til DH s beretning 2014 DH s trykte beretning er et lille sammenklip af DH s mange aktiviteter fortalt i ord og billeder. Det er umuligt at tage alt med. Derfor fokuserer beretningen på de vigtigste politiske emner set i forhold til DH s handlingsplan for det forgangne år. Således tager beretningen udgangspunkt i årets helt store begivenhed, nemlig Danmarks eksamen ved FN s Handicapkomité, en begivenhed, som på mange måder satte det helt overordnede principielle politiske arbejde i perspektiv. Beretningen berører DH s arbejde lokalt, nationalt og globalt med alle fem hovedtemaer i handlingsplanen: tilgængelighed, retssikkerhed, beskæftigelse, uddannelse og sundhed. Indgangsvinklen er årets konkrete sager, og et helt centralt budskab for beretningen er den store tak, der skal lyde til alle de tusindvis af aktive landet over, som gør arbejdet muligt. Tag beretningen med jer og brug den som et visitkort, der fortæller om DH s mærkesager og udviklingen af handicappolitikken i Denne skriftlige beretning udleveres også på selve repræsentantskabsmødet i en trykt udgave, som trykkes i 1000 eksemplarer. 4

7 Danmarks første handicapeksamen I september 2014 var Danmarks regering til den første eksamen i FN s Handicapkomité. Over to dage blev regeringen vurderet på, i hvor høj grad Danmark efterlever Handicapkonventionen, sådan som vi har forpligtet os til det med ratifikationen i Sådan en eksamination tager udgangspunkt i en række rapporter: først og fremmest regeringens egen rapport til FN Komitéen om, hvordan det går med at efterleve konventionens bestemmelser. Dertil indgår rapporter fra andre væsentlige interessenter, som giver deres bud på, hvordan efterlevelsen rent faktisk opleves. Institut for Menneskerettigheder indgav en rapport, og så indgav handicaporganisationerne Civilsamfundsrapporten. Den er udarbejdet af DH på baggrund af bidrag fra både medlemsorganisationerne og relevante organisationer uden for DH, som f.eks. Sjældne Diagnoser og Den Paralympiske Komité Danmark. Også den færøske handicapparaply bidrog med en selvstændig sektion i rapporten. Forud for selve eksaminationen lå altså et stort forarbejde, hvor vi sammen skulle vurdere og fremlægge, hvilke indsatsområder skulle vi vægte i vores møde med FN s Handicapkomité. Stort fælles forarbejde gav skarp rapport I Civilsamfundsrapporten påpeger vi, hvor og hvordan vi mener, at Danmark kun delvist eller slet ikke lever op til konventionens principper. Desuden belyser vi en række meget konkrete problemstillinger. Med en række spørgsmål og anbefalinger bidrager vi til, at komitéen kan være skarp og præcis i sin dialog med regeringen. I rollen som koordinator har DH lagt særlig vægt på, at alle har haft mulighed for at byde ind med problemstillinger for at sikre en så god afspejling af hele området som muligt. En del af forberedelserne var at sammensætte en bred delegation, som skulle mødes med FN s komité forud for eksamen, og som også skulle bistå under selve eksamen. I april havde delegationen et indledende møde med komitéens særligt ansvarlige for behandlingen af Danmark, Martin Babu, og efterfølgende med hele komitéen. Møderne var et led i komitéens forberedelse til Danmarks eksamination. Vi fik etableret en god kontakt, som vi fik glæde af under selve eksaminationen, hvor vi løbende var i dialog med medlemmerne af komitéen om præcisering af formuleringer og opfølgende spørgsmål. Eksamen stillede de rigtige spørgsmål Under eksaminationen havde komitéen særligt fokus på, at vi i Danmark kun har forbud mod handicapbetinget diskrimination på arbejdsmarkedet. Konventionen er ellers krystalklar på det punkt: diskrimination grundet handicap skal forbydes i enhver samfundssektor. Komitéen stillede byger af spørgsmål om emnet, og den danske regering var i svære vanskeligheder med at svare fyldestgørende omkring Danmarks manglende forbud mod diskrimination på grund af handicap.»det er der, Danmark virkelig skiller sig ud, og det bliver forventet af en stat som Danmark, at vi har det diskriminationsforbud, som er en helt central del af konventionen«, Maria Ventegodt Liisberg, Institut for Menneskerettigheder, Politiken 6. okt Eksaminationen havde tydelige spor til civilsamfundsrapportens og delegationens input: I Danmark er der ikke tradition for, at menneskerettighedskonventioner skrives ind i lovgivningen. Det giver ofte uklarheder i fortolkningen af den gældende lovgivning i forhold til Handicapkonventionen. Det var et af de fokusområder, som vi fra handicaporganisationerne ønskede at få højt op på dagsordenen, og komitéen var da også optaget af dette overordnede spørgsmål, der giver konflikt i så mange konkrete sager. Spørgsmålet om at indskrive konventioner i dansk lovgivning er tæt knyttet til en anden væsentlig problematik om, hvorvidt kommunerne kender konventionen tilstrækkeligt, og om kommunerne forstår og anerkender, at økonomiske forhold ikke kan anvendes til at tilsidesætte rettigheder. 5

8 Handicaporganisationernes mærkesager ses tydeligt i anbefalingerne fra FN Eksaminationen mundende ud i 72 punkter, hvor komitéen kom med kritik og anbefalinger til, hvordan man kan gøre det bedre. Resultatet har i høj grad reflekteret Civilsamfundsrapportens fokuspunkter: Ud over manglende antidiskriminationslov og indkorporering af Handicapkonventionen i dansk lovgivning blev der bl.a. peget på: At personer med handicap selv må bestemme, hvor de vil bo. Derfor skal der ikke bygges kæmpe institutioner med plads til over 100 personer med fælles regler, køkkener osv. Selvom de kaldes botilbud, så er der tale om institutioner ikke hjem. Og der blev sat fokus på væsentlige problemstillinger som inkluderende uddannelse, tvang i psykiatrien, stemmeret til personer under værgemål og arbejdsmarkedsdeltagelse. Endelig blev det til stor glæde for handicaporganisationerne påpeget i forbindelse med regeringens handlingsplan på handicapområdet, at en handlingsplan skal være prioriteret, med tidsrammer, indikatorer og budget. Med komitéens anbefalinger og opfordringer til regeringen er vi nået et godt stykke på vej. Vi har fået nogle stærke anbefalinger og dermed et stærkt redskab til det videre arbejde. Resultatet viser, at det virkelig lønner sig at etablere et systematisk, prioriteret og vedholdende samarbejde i handicapbevægelsen. På den måde præsenterer vi danske problemstillinger og synspunkter mest sammenhængende, kvalificeret og på en måde, som giver mening for FN s Handicapkomité. Anbefalingerne skal anvendes til et fremadrettet og systematisk arbejde for en bedre opfyldelse af FN s Handicapkonvention i Danmark. Vi vil skabe offentlighed og opmærksomhed om anbefalingerne og de forpligtelser, de påpeger over for den danske stat. Vi vil løbende tage anbefalingerne op med relevante ministre og ministeriernes handicapudvalg. Hvor regering og embedsværk ikke er indstillet på at indfri anbefalingerne, vil vi bruge dem til at sikre politisk opmærksomhed fra de ikke-regeringsbærende partier. Desuden vil vi referere til anbefalingerne, hvor og når det er relevant i forskellige politiske indsatser. Anbefalingerne vedrører en bred vifte af problemstillinger og mærkesager for forskellige medlemsorganisationer. Derfor vil vi være i tæt samarbejde med DH s medlemsorganisationer om, hvordan de bedst anvender de anbefalinger, der berører deres mærkesager. Anbefalingerne vil også blive anvendt, når DH fremadrettet deltager i rapporteringsprocedurer til andre FN-komitéer. Blandt andet den umiddelbart forestående såkaldte Universal Periodic Review, hvor der rapporteres på tværs af alle menneskerettighedskonventioner på en gang.»det er klokkeklare anbefalinger, der bliver svære at sidde overhørig politisk set i Danmark«Thorkild Olesen, Politiken 6. okt

9 DHs internationale netværk af partnere i udviklingslande var med til at arbejde for Stig Langvads genvalg Stig Langvad genvalgt i New York Stig Langvad var indstillet af den danske regering til kandidaturet som uafhængig ekspert i FN s Handicapkomité. I juni 2014 under FN s Handicapkomités 7. session i New York blev Stig genvalgt, og hermed kan han fortsætte sit arbejde med at beskytte og fremme menneskerettigheder for personer med handicap. Handicapkonventionen er aktuel og nødvendig i alle lande. Desværre bliver rettigheder for mennesker med handicap udfordret på mange niveauer i verden. I syd er det retten til uddannelse og arbejde, mens vi her i nord er meget udfordret på retssikkerheden. Fælles er manglen på lige muligheder for at leve sit liv på samme vilkår som alle andre. Det er det, som vi kæmper for, og det er dét, Handicapkonventionen kan give os, siger Stig Langvad, som glæder sig over at have fået 4 år mere på den vigtige post. Vi er i regeringen stolte af resultaterne på handicapområdet de seneste år. Men jeg ser også frem til, at Stig Langvad tager erfaringerne fra komitéen med hjem til Danmark, så kan vi kan lære af, hvad andre lande gør for at indarbejde FN s Handicapkonvention, sagde socialminister Manu Sareen på ministeriets hjemmeside, da Stig var blevet valgt. DH lagde et stort arbejde i at få Stig genvalgt. Blandt andet hjalp det internationale netværk af partnere i udviklingslande, som DH har projektsamarbejde med, at lobbye for Stigs kandidatur. Endvidere produceredes en valgvideo, hvor kendte danske politikere støtter Stigs kandidatur, heriblandt er Margrethe Vestager, tidligere økonomi- og indenrigsminister, Claus Hjort Frederiksen, tidligere økonomi- og indenrigsminister, samt Christine Antorini, børne- og undervisningsminister. 7

10 Der har været stor aktivitet med fokus på at styrke det lokale arbejde bl.a. i handicaprådene DH Lokalt DHs mentorordning et tilbud til nye DH-formænd I efteråret 2014 blev der uddannet 11 frivillige mentorer til DHs nye mentorordning. Alle mentorer er nuværende eller tidligere DH formænd med stor erfaring fra det lokale DHarbejde. Januar 2015 trådte mentorordningen i kraft og er en form for følordning, hvor den ny DH-formand kan få tildelt en mentor, der kan hjælpe formanden gennem den første tid som ny formand. En mentor er en uafhængig samtalepartner, som ikke er en del af den ny DH-formands dagligdag. Det er tænkt sådan, at formanden kan tale med sin mentor om sine udfordringer, refleksioner, tanker og dilemmaer i arbejdet som formand, og at formanden kan få sparring på helt konkrete problemstillinger i hverdagen, udforske og teste idéer, visioner, muligheder og løsninger. Mentoren kan også være med til at afdække den ny DH-formands styrker og udviklingsområder, lige såvel som formanden kan få hjælp til at definere sine mål sammen med mentor og blive holdt fast på at nå dem. En mentorrelation vil typisk vare omkring 1 år. Mentorprogrammet kan, hvis der er enighed om det, forlænges. Det forventes, at der aftales jævnlige samtaler den ny DH-formand og mentor imellem. Den første eller en af de første samtaler kan foregå ved et fysisk møde. De øvrige samtaler vil foregå enten over Skype eller telefonen. Lokale Aktiviteter Gode veje til indflydelse i Handicaprådet DH afholdt i slutningen af året - i samarbejde med Socialstyrelsen - en række seminardage for medlemmer af de kommunale handicapråd. Seminardagene er et led i regeringens handlingsplan henimod at styrke samarbejdet ude i handicaprådene. Temaet for selve seminardagene var gode veje til indflydelse. Sussie Errebo Hansen, der deltog som DH repræsentant fra Handicaprådet i Lolland Kommune, var meget glad for at deltage og fortalte bl.a., at seminardagene var med til at opbygge en ny kultur med fokus på det gode samarbejde. DH kurser i 2014 om den gode DH afdeling Efterårets kurser for de lokale DH-aktive fandt sted i henholdsvis Viborg, Middelfart og Høje Taastrup. Overskriften var Den gode DH-afdeling Fokus på foreningsarbejdet, og på selve kursusdagen var der 4 forskellige kurser at vælge imellem: Fortæl den gode historie om DH, Det gode møde, Styrk dit professionelle netværk og Sæt mål og nå dem. Der var stor tilslutning og et stort engagement, som resulterede i mange nye relationer på tværs af afdelinger. 8

11 Tak til DH s frivillige i lokale og regionale beskæftigelsesråd Den 1. januar 2015 blev de tidligere lokale og regionale beskæftigelsesråd nedlagt, og 8 nye regionale arbejdsmarkedsråd oprettet. DH havde 2 repræsentanter i hvert LBR og 1 i hvert RBR. DH vil gerne takke disse mange gode og engagerede frivillige for den store indsats, de har ydet for at sætte fokus på lige muligheder på arbejdsmarkedet for personer med handicap. DH s repræsentanter i LBR har fx bidraget til at sikre en bedre implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen, som har fyldt rigtig meget politisk siden 2013, hvor den trådte i kraft. De har arbejdet for at få udviklet rammerne for og indholdet i de nye ressourceforløb, som var tiltænkt at forebygge førtidspension. DH har mange steder været optaget af at skabe job til personer med handicap, herunder fleksjob. Også jobcentrenes service over for virksomhederne, som ansætter og fastholder personer med handicap, har været i fokus lokalt og regionalt. En del kommuner fortsætter heldigvis det lokale samarbejde med DH og de øvrige arbejdsmarkedets parter om beskæftigelsesindsatsen, selvom kommunerne ikke er forpligtet til det længere. Nogle af DH s mange frivillige får derfor mulighed for at fortsætte med lokalt at præge udviklingen og fremme inklusionen på arbejdsmarkedet. Også i de nye regionale arbejdsmarkedsråd er DH repræsenteret ved både rutinerede og nye kræfter, hvilket lover godt. DH byder alle 16 repræsentanter og suppleanter velkommen. DH vil hermed sende en stor tak til de mange frivillige, som på vegne af de danske handicaporganisationer i DH har kæmpet for et mere inkluderende arbejdsmarked og lige muligheder for personer med handicap. Nyt fra DH - bringer historier fra afdelingerne Det nye nyhedsbrev, Nyt fra DH, er stedet, hvor DH samler nyheder om afdelingerne og medlemsorganisationer samt andre relevante nyheder, så alle får mulighed for at følge med i de lokale aktiviteter. DH siger tak for de mange gode lokale historier, som er kommet med i 2014, og vi ser frem til at udvikle nyhedsbrevet videre sammen med bl.a. lokalafdelingerne. Her er et lille uddrag af de mange relevante lokale historier: DH Hvidovre fik med deres gennemarbejdede høringssvar til beskæftigelsesplanen 2015 sat et solidt handicappolitisk fingeraftryk i det forgangne år, idet høringssvaret ledte til en invitation til at mødes med Hvidovre Kommunes topembedsmænd. Det er en nyskabelse at få konkrete handicapmål ind i beskæftigelsesplanen, siger Peter Rytter fra DH Hvidovre, der glæder sig over en god dialog med kommunens embedsmænd: Der bliver lyttet til os, og vi er kommet et langt skridt videre. Nyt fra DH 37/2014 DH Albertslund var en af de afdelinger, som gjorde brug af DHs inspirationsmateriale til at skrive afdelingens eget høringssvar: De politiske beslutninger om folkeskolen er omfattende, og det er vigtigt, at DH bliver hørt. Materialet var en god hjælp til udarbejdelse af vores lokale høringssvar, siger Bjarke Juul, formand for DH Albertslund. Nyt fra DH 14/ 2014 DH Halsnæs har i en årrække arbejdet på at optimere kommunernes sagsbehandling af borgerne, med henblik på at sikre borgernes retssikkerhed. Dette arbejde har båret frugt og er endnu et eksempel på, at det nytter med det gode lokale arbejde i DH afdelingerne. Vi har i flere år arbejdet for at få fejlprocenten i den kommunale sagsbehandling ned, og derfor er det glædeligt, at vores vedholdende pres nu er begyndt at virke, siger formand for DH Halsnæs Hans-Henrik Blom. Nyt fra DH 5/2015 9

12 Beskæftigelse Vejen til varig beskæftigelse er spærret Trods en meget intens indsats fra start til slut, hvor der bl.a. blev givet input til regeringens ekspertudvalg, holdt møde med ministeren og en række ordførere, afgivet høringssvar, samt foretræde for folketingets beskæftigelsesudvalg, lykkedes det ikke at få sat de nødvendige aftryk på reformen af beskæftigelsesindsatsen. Daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen fremlagde regeringens udspil til en reform af beskæftigelsesindsatsen for de forsikrede ledige: Vejen til varig beskæftigelse i foråret Desværre havde beskæftigelsesministeren ikke sikret lige vilkår for ledige med handicap i udspillet. Beskæftigelsesreformens mål er at få flere i varig beskæftigelse, og uddannelse er et centralt redskab. Det fokus er DH helt enig i, og det er endda særlig vigtigt at sikre lige adgang til efter- og videreuddannelse, når det gælder personer med handicap, så efterslæbet i uddannelses- og beskæftigelsesgrad kan mindskes. DH argumenterede derfor gennem hele processen for, at reformens uddannelsestiltag skulle gøres tilgængelige og fleksible, så også ledige med handicap reelt kan benytte sig af dem. Konkret pegede DH f.eks. på behovet for at sikre adgang til kompensations- og støtteordninger i flere efter- og videreuddannelsestilbud, herunder mulighed for specialpædagogisk støtte, og på bedre muligheder for opkvalificering til ledige fleksjobbere. Det blev ikke håndteret i den reform, som endte med at blive vedtaget af forligsparterne i sommeren Beskæftigelsesreformen bød derimod på strammere sanktionsmuligheder over for ledige fleksjobbere. Noget som DH kæmpede en hård kamp for at få ud af lovforslaget, men uden held. Kun Dansk Folkeparti var parat til at stoppe stramningerne, og disse måtte derfor gennemføres som selvstændigt lovforslag i en forligskreds uden DF men blev altså en realitet. Drastisk begrænset adgang til førtidspension 2014 blev samtidig året, hvor effekterne af førtidspensions- og fleksjobreformen begyndte at vise sig. Et alvorligt problem for handicaporganisationerne har været - og er stadig - den politiske intention om at begrænse adgangen til førtidspension før alternativerne og den tværfaglige indsats overhovedet har nået det forventede niveau ift. såvel kvalitet som kvantitet. Nogle personer med alvorlige handicap - og derfor meget begrænset arbejdsevne - gives ikke førtidspension, som de ellers er berettiget til ifølge loven. I stedet anvendes de såkaldte mikro-fleksjob (fleksjob på meget få timer) langt oftere, hvilket var et centralt formål med reformen. Oveni denne tendens startede der i 2014 forhandlinger om en ny måde at refundere kommunernes brug af forsørgelsesydelser og redskaber i beskæftigelsesindsatsen på. Modellen, som blev forhandlet om (og som nu er vedtaget), vil formentlig indebære, at kommunerne om muligt vil tildele førtidspension endnu sjældnere. DH henvendte sig til folketingets beskæftigelsesudvalg og relevante ordførere med det budskab, at det ikke er nødvendigt at give kommunerne ekstra tilskyndelse til at reducere antallet af førtidspensioner; tværtimod bør det indskærpes over for kommunerne, at de skal tildele førtidspension, hvis arbejdsevnen altid vil være begrænset, sådan som loven egentlig også foreskriver, og sådan som ministeren har slået fast i et skriftligt svar til folketinget. 10

13 DH har bl.a. kæmpet for adgang til kompensations- og støtteordninger og i mod strammere sanktioner 11

14 Projekt Mening og Mestring psykoedukation i praksis Projekt Mening og Mestring har til formål at støtte personer med kognitive funktionsnedsættelser i at komme nærmere et job eller at fastholde deres job. Projektet udvikler i samarbejde med 4 jobcentre og 9 handicaporganisationer psykoedukation som metode. Psykoedukationen vil styrke den enkelte til at kunne arbejde med samt erkende sine kognitive funktionsnedsættelser og afdække barrierer og ressourcer med henblik på at skabe nye mestringsstrategier. Handicaporganisationerne har i 2014 arbejdet sammen om at udvikle materiale, som fastlægger, hvad psykoedukation er, og hvad forløbene skal indeholde. De enkelte handicaporganisationer i projektet inddrager fokusområder, som er relevante for netop deres målgruppe. Mestringsforløbene er derfor individuelle og kan bl.a. indeholde forståelse af egen situation, stresshåndtering, håndtering af udtrætning, kendskab til egne behov for hjælpemidler og konkrete tiltag som specialundervisning og særlige mentorordninger med henblik på tilrettelæggelse af arbejdet. Et fælles mål for alle involverede er at sikre forankring af mestringsstrategierne; det vil sige at sikre, at personer med kognitive funktionsnedsættelser får tid og rum til at indarbejde den nye læring i hverdagen. Jobcentrene i Aalborg, Esbjerg, Frederiksberg og Odsherred deltager i projektet, der løber frem til og med Projektet kan følges på 12

15 Projekt Kickstart alle mennesker har ressourcer, der kan anvendes på arbejdsmarkedet Kan man påvirke virksomheder og civilsamfund til at ansætte personer med handicap? Det er projekt Kickstarts mål at finde nye metoder, som kan få virksomheder og civilsamfundsorganisationer til at rykke sig positivt i forhold til holdninger til at ansætte personer med handicap. Projektet er et metodeudviklingsprojekt, og det betyder, at man arbejder på at finde nye veje gennem at arbejde med nye samarbejdsformer. Fokus er på samskabelse og partnerskaber mellem lokale aktører, både fra foreningslivet som f.eks. handicaporganisationer erhvervslivet og kommunens jobcenter. af DH, Høje Taastrup Kommune og en række lokale virksomheder. Ud over det er der indgået et samarbejde med Frivillig Center Høje Taastrup, som er gået aktivt ind i projektet for at kvalificere civilsamfundsdelen. Brobyggere bliver nøglepersoner Projektet har udviklet en særlig brobyggeruddannelse i samarbejde med bl.a. et konsulentfirma. Brobyggerne skal understøtte og styrke den holdningsændring, som skal til, for at se personer med handicap som en ressource, der kan anvendes på arbejdsmarkedet. Det første partnerskab, Partnerskab for Job og Vækst, er blevet etableret i Det består 13

16 Inklusion børnenes stemme blev hørt Selvom medierne og den offentlige debat har været præget af negative historier om inklusion, så har netop den store offentlige bevågenhed været med til at styrke interessen for dialogen om inklusion, og det har på den lange bane styrket DHs projekt Skolernes fællesskab er for alle inklusion i grundskolen. Projektet blev afsluttet efter planen i juni Bagud lå mange spændende initiativer i et stort og uhyre relevant projekt, hvor DHs vinkel og indsatsområde koncentrerede sig om samarbejdet med forældre og dét at få bragt børnenes stemme frem på inklusionsdagsordenen. Projektet blev undervejs ramt af en del udfordringer, som f.eks. lock-outen af lærerne og ny folkeskolereform. Det betød, at skolerne ikke fik holdt helt så mange aktiviteter som planlagt. Alligevel har projektet skabt fornyet viden og stort engagement på tværs af DH og de øvrige partnere i projektet. Fra begyndelsen var der stor interesse for dialogen om inklusion, og i mange kommuner har DH-afdelingerne været med til at holde åbne dialogmøder om inklusion. Øget dialog blandt de voksne giver større indsigt og forståelse Inklusionsprocessen i folkeskolen har ført til store bekymringer hos forældre til børn både med og uden handicap. En vigtig del af projektet har været at afholde åbne dialogmøder med deltagelse af politikere, kommunale medarbejdere og repræsentanter for f.eks. lærere og pædagoger og dermed skabe et dialogforum for forældre og andre relevante aktører. Der har generelt været et flot fremmøde på de åbne dialogmøder. På mange af møderne har der været paneldebatter, hvor parterne har været stærkt uenige, og bølgerne er gået højt. Der har været flere møder, hvor tilhørerne tydeligt har været meget berørte og udtrykt bekymring over konsekvenserne for deres barn med handicap. Erfaringen fra projektet er, at dialogen på møderne har været med til at give en øget forståelse for hinandens synspunkter. Det har vist sig ved en gennemgående enighed om, at alle børn har ret til at gå i en skole, hvor de trives og udvikler sig fagligt og socialt. Konklusionen er, at projekt Skolernes fællesskab er for alle har været med til at skabe rammerne for en konstruktiv dialog og har bidraget positivt til at nuancere debatten. På den måde har projektet været en succes og har levet op til det overordnede formål, nemlig at styrke inklusionsprocessen gennem dialog. Børnenes stemme måske vigtigst af alt? Børnene er ofte ikke en del af inklusionsdebatten. Derfor satte DH i projektet fokus på børnenes stemme. Der blev lavet en interviewundersøgelse med elever med og uden handicap fra almindelige klasser og fra specialskoler. Interviewene viste blandt andet, at eleverne er optaget af fællesskabet og trivslen i klasserne. Eleverne bekymrer sig om, at nogle elever bliver holdt uden for klassefællesskabet og peger på, at det er nødvendigt, at lærerne også støtter op om den sociale inklusion i klassen. Elevorganisationen Danske Skoleelever har siddet med i projektets følgegruppe og nikker genkendende til resultaterne. De oplever også, at skoleeleverne mangler konkrete redskaber til, hvordan de som klassekammerater kan være aktive medspillere i forhold til at inkludere elever med særlige behov i klassefællesskabet. Projektet er afsluttet, men det har fortsat en meget stor relevans, nye undersøgelser viser eksempelvis, at 1/3 børn med autisme, som er inkluderet rent faktisk ikke går i skole. Så der er behov for fremover at fastholde fokus på, hvordan inklusion kan lykkes, Thorkild Olesen 14

17 Eleverne bekymrer sig om, at nogle elever bliver holdt uden for klassefællesskabet 15

18 Øget fokus på tilgængelighed til tv DH har i 2014 haft fokus på tilgængelighed til tv herunder at sikre, at tv-programmer sendes med bl.a. tekstning, tegnsprogstolkning, synstolkning og oplæsning af undertekster og på den måde bliver tilgængelige for mennesker med handicap. Derfor har det været vigtigt for DH at få medieordførerne for de politiske partier og kulturministeren til at skrive tilgængelighed til tv ind i både medieaftalen og public service-aftalerne, der skulle vedtages i Medieaftalen er det politiske dokument, der sætter de overordnede rammer for mediepolitikken. Når medieaftalen er indgået, bliver der lavet public service-aftaler, der præciserer, hvilke opgaver DR og TV2 forventes at opfylde, og udstikker rammerne i forhold til bl.a. tilgængelighed. Tidligere er tilgængeligheden kun blevet nævnt i public serviceaftalerne. Derfor er det en stor sejr for handicaporganisationerne, at man i medieaftalen for , der blev indgået i juni 2014, kan læse, at både DR og TV2 skal styrke handicapbetjeningen. TV2 Det er meget positivt, at TV2 har fået flere forpligtelser i forhold til tilgængelighed end tidligere. Det nye er bl.a., at TV2 skal lave en undersøgelse af økonomiske og praktiske muligheder for oplæsning af undertekster og forsøg med synstolkning i løbet af de første to år. DH havde gerne set mere håndfaste krav allerede fra 2015, men det er positivt, at der nu kommer fokus på disse områder hos TV2. Vi ser frem til at blive involveret i begge dele. Godt nyt er, at TV2 skal oprette et brugerråd, der skal sikre den løbende dialog med handicaporganisationerne om tilgængelighedsarbejdet. DH har høje forventninger til brugerrådet, da vi har gode erfaringer fra et lignende brugerråd i DR. DR DR s kontrakt indledes som noget nyt med et afsnit om de overordnede tanker bag tilgængelighed til tv og om universelt design og tilgængelighed som princip. Det afspejler den positive udvikling, der er sket på tilgængelighedsområdet hos DR. Derudover lægger kontrakten op til at tage fat på den store udfordring, der er i forhold til den begrænsede sendetid allokeret til tegnsprogstolkede udsendelser. Desuden er der forbedringer i forhold til udbuddet af synstolkede programmer. DR skal i den fireårige kontraktperiode styrke indsatsen på tekstningsområdet, og oplæsning af undertekster skal tilbydes på kanalerne DR1, DR2 og DR3. Det ser vi meget frem til. Gennemgående er der i kontrakten fokus på, at tilgængelighedstjenesterne skal kunne ses on demand på dr.dk, hvilket er et stort ønske fra seerne. Vi er i DH meget tilfredse med denne mediepolitiske aftale, der har fokus på tilgængelighed til tv for personer med handicap. Og som noget nyt er der også mere fokus på handicapbetjening i forhold til TV2, siger Thorkild Olesen, næstformand i DH. 27. juni handicap.dk 16

19 DH arbejder for sundhedstjek for alle, Pilotprojektet har medført at fire kommuner nu kan bygge videre på erfaringerne Lige adgang til sundhedsvæsenet DHs pilotprojekt, Lige adgang til sundhedsvæsenet, er gennemført i et samarbejde mellem DH, Landsforeningerne LEV og Landsforeningen SIND, Københavns Kommune og Region Hovedstaden. Pilotprojektet har dels afdækket årsager til ulighed i adgangen til det behandlende sundhedsvæsen for personer med sindslidelse eller udviklingshæmning, dels udviklet og afprøvet en konkret samarbejdsmodel for et systematisk sundhedstjek til målgruppen. Formålet har været at afprøve en metode til at mindske den ulighed i sundhed, som målgruppen oplever. Rapporten, Lige adgang til sundhedsvæsenet: Sundhedstjek hos egen læge til personer med udviklingshæmning eller sindslidelse i botilbud, dokumenterer pilotprojektet og viser, at sundhedstjek medfører et ekstra fokus på borgerens sundhed hos personale og læger, og at tilgangen til arbejdet med sundhed bliver opsøgende og systematisk. Sundhedstjekkene har afdækket sundhedsmæssige problemstillinger hos alle, der gennemførte sundhedstjekket. Et sundhedstjek betyder samlet set, at flere sundhedsmæssige problemstillinger bliver afdækket, både i borgerens hverdag og ved besøg hos lægen. Rapporten har derfor en konkret anbefaling til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om at tage initiativ til, at der udarbejdes nationale anbefalinger til et landsdækkende tilbud om sundhedstjek til personer med intellektuel eller psykisk funktionsnedsættelse. Der er en høj overdødelighed for personer med udviklingshæmning. Den betyder, at både mænd og kvinder lever ca. 14 år kortere end befolkningen i almindelighed gør. Kilde: Sundhedstilstanden for mennesker med udviklingshæmning (Statens Institut for Folkesundhed, 2014). DH s model for sundhedstjek afprøves nu i fire kommuner Sundhedstjek til personer med udviklingshæmning eller psykisk lidelse har længe været DHs mærkesag. England og Norge har gode erfaringer. Helt oplagt er det også at udbrede sundhedstjekket herhjemme. Vi er nu et skridt nærmere vores mål. Sundhedsministeriet har opslået en pulje på 12 millioner til formålet med en direkte henvisning til DH s pilotprojekt om sundhedstjek. Fire kommuner er valgt. Bl.a. skal Københavns Kommune afprøve sundhedstjekket på 28 botilbud og dermed bygge videre på de erfaringer, der er gjort i DH s pilotprojekt. Det er dejligt, at DH s model nu skal afprøves i den større sammenhæng og rart, at nogle kommuner har budt ind og vil være med til at prøve noget nyt og sikre en sårbar gruppe lige adgang til sundhed. Men vi er ikke i mål, for vi havde selvfølgelig gerne set, at sundhedstjek til personer med udviklingshæmning eller sindslidelse blev bredt ud til alle kommuner med det samme, da vi ved, at det virker og øger ligheden i sundhed for borgerne, Thorkild Olesen, Handicap.dk 17

20 At lovforslag om Servicelovens voksenbestemmelser blev trukket tilbage, er et signal om, at der trods alt er grænser for, hvor langt man kan presse retssikkerheden Handicaporganisationerne vandt 1. runde Diskussionen om kommunernes økonomi og kassetænkning versus borgernes interesser og behov har været uhyggeligt aktuel i mange politiske sager gennem hele det foregående år. Det gjorde sig i høj grad også gældende i slaget om forenkling af servicelovens voksenbestemmelser. Bølgerne gik højt, og det gav resultater at holde fast, for her var tale om et lovforslag, der kunne få meget alvorlige konsekvenser: Konkret betød lovforslaget, at kommunerne ville få langt flere beføjelser i forhold til det kommunale skøn, og det ville på flere områder gå ud over de rettigheder, som borgerne har i dag. Det var især substitutionsprincippet i tilbudsviften hvor tilbud kunne erstatte hinanden, målgruppetilgangen og standardisering af hjælpemidler, der vakte stor bekymring. Generelt svækkede lovforslaget borgernes retssikkerhed. Hvis en borger f.eks. havde behov for boligændringer, så kunne kommunen i princippet sige nej og erstatte tilbuddet om boligændringer med et midlertidigt botilbud, uden at Ankestyrelsen kunne tage stilling til kommunens skøn. Desværre viser erfaringen, at der tænkes og handles kreativt i kommunerne, hvis det sparer penge. DH stod fast på, at en forenkling bør tage udgangspunkt i borgerens perspektiv, frem for kommunernes økonomi. DH kunne ikke se, at det aktuelle lovforslag ville medføre forenklinger for borgeren eller give borgeren en bedre og mere sammenhængene indsats. DH meldte markant ud sammen med en lang række medlemsorganisationer i både høringssvar og presse, at her var der tale om et uacceptabelt forslag, som straks burde tages af bordet. En stor indsats, både fælles og individuelt, blev sat i gang, og den resulterede bl.a. i, at 13 medlemsorganisationer afgav selvstændige høringssvar. Dét blev hørt: Socialminister Manu Sareen valgte den 20. januar 2015 at trække det omstridte lovforslag tilbage. Det er usædvanligt, at en minister stopper et lovforslag efter en høring, og derfor valgte DH at se det som et vigtigt signal om, at der trods alt er grænser for, hvor langt man kan presse retssikkerheden. Målet er nu at få en seriøs dialog med alle relevante parter om, hvordan man positivt og uden at ødelægge årtiers social- og handicappolitik kan sætte større fokus på forebyggelse og forenkling. For forenklingen og dermed en anden runde omkring servicelovens voksenbestemmelser vil være på tapetet i det kommende år. Jeg synes, det er en højst underlig konstruktion. Man burde tildele ydelser ud fra borgerens behov og princippet om kompensation - ikke ud fra hvilken målgruppe som borgeren placeres i Thorkild Olesen i interview på Spastikerforeningen.dk 18

21 Projektet bygger bro mellem handicapforeningerne og etniske minoritetsmiljøer gennem bl.a. dialogarrangementer Projekt Dobbeltminoriteter - Inklusion starter hos os selv DHs 3-årige satspuljefinansierede udviklingsprojekt Dobbeltminoriteter nærmer sig sin slutdato den 30. juni i år. Projektets mål har været at modvirke social isolation og marginalisering blandt personer med handicap og etnisk minoritetsbaggrund såkaldte dobbeltminoriteter. Vores fokus har været at skabe mere synlighed om og mellem foreninger, der også repræsenterer disse befolkningsgrupper. I projektkommunerne Roskilde og Aalborg har projektet været med til at udvikle lokale fællesskaber, som fremmer viden og deltagelsesmuligheder for personer med handicap og etnisk minoritetsbaggrund. Gennem projektet er der skabt en kontakt og en bro mellem handicapforeningerne og etniske minoritetsmiljøer, som ikke tidligere har været der. Fx har projektet afholdt forskellige dialogarrangementer, som mere end hundrede personer med handicap og etnisk minoritetsbaggrund har gæstet, heriblandt personer med somaliske, tyrkiske, arabiske, iranske og indonesiske rødder. Det har bl.a. handlet om, hvordan man som forældre kan støtte op om sit barn med særlige behov, om sindslidelser herunder angst og depression, om sundhed og lige deltagelsesmuligheder for alle. Det har kun kunnet lade sig gøre, fordi vi samarbejdede med foreninger og ressourcepersoner, som havde gode kontakter i det etniske minoritetsmiljø. Inklusionen af dobbeltminoriteter i foreningslivet er en af vejene til større synlighed og færre fordomme. Med inklusion mener vi, at vi som foreninger aktivt skaber rammer for, at alle medlemmer, brugere og frivillige kan deltage i foreningen, uanset handicap og etnisk minoritetsbaggrund. Men det betyder også, at vi i den politiske interessevaretagelse har øje for dobbeltminoriteters udfordringer. Projektets erfaringer med arbejdet med mangfoldig inklusion er samlet i et inspirationsmateriale, som er at finde på frivillighed.dk under publikationer og temaet inklusion i foreningslivet. Derudover har projektet skabt overblik over DH medlemsorganisationers erfaringer med etniske minoriteter. Dette findes på handicap.dk under vidensbank. Her findes også en pjece om mainstreaming af mangfoldighed i handicaporganisationerne. Så inklusionsarbejdet slutter ikke her. Handicaporganisationerne arbejder videre med, hvordan man bedst kan inkludere mangfoldigheden af personer med handicap i foreningerne. Når vi snakker om, hvordan vi skal inkludere personer med minoritetsbaggrund, så skal vi blot huske, at det højst sandsynligt er det samme spørgsmål andre sidder med i forhold til, hvordan man inkluderer os, personer med handicap. Vi har jo selv erfaringerne med, hvordan vi gerne vil inkluderes, og de erfaringer skal vi bruge, når vi i egne organisationer arbejder for at inkludere nye målgrupper, Thorkild Olesen 19

22 Europaparlamentet besluttede at bevare EP Dissability Intergroup Samarbejde med de danske MEP er sikrer europæisk handicapgruppe 2014 var et år, hvor det af flere årsager blev ekstra relevant at styrke det handicappolitiske arbejde i forhold til de danske medlemmer af Europa-Parlamentet: Der var valg til Europa-Parlamentet, og den europæiske handicapgruppe i Parlamentet skulle genetableres. DH s samarbejde med de danske Europa- Parlamentarikere (MEP er) har været med til at sikre bevarelsen af den europæiske handicapgruppe i Parlamentet. Det er et godt eksempel på behovet for både at arbejde indirekte gennem den europæiske paraply, EDF (European Disability Forum), og direkte gennem de danske medlemmer i Europa- Parlamentet. Europa-Parlamentsvalget gav anledning til at komme i dialog med de danske kandidater til Europa-Parlamentet om de vigtigste handicappolitiske budskaber i forhold til EUpolitik, som bl.a. at styrke tilgængeligheden i medlemslandene. Efter valget fortsatte DH dialogen med de danske medlemmer af det nye Europa-Parlament, både i form af skriftlige henvendelser og af fysiske møder i Bruxelles. Dette var især vigtigt, fordi en af de første opgaver for et nyt Europa-Parlament var godkendelsen af de tværfaglige grupper i Europa-Parlamentet. De tværfaglige grupper er uformelle organer i Parlamentet, der fungerer som et diskussionsforum for EU-Parlamentarikerne. Hver gruppe har et specifikt område, såsom medier, vand, socialøkonomi og ungdom. Der findes også en, der har handicappolitik som sit område; den europæiske handicapgruppe, EP Disability Intergroup. Da denne gruppe er Europa-Parlamentets eneste politiske organ, der arbejder med handicapområdet, var det ekstra vigtigt for DH at hjælpe EDF med at sikre, at gruppen igen blev vedtaget af Parlamentet. Heldigvis besluttede Europa- Parlamentet i december 2014 at bevare EP Disability Intergroup, og dermed fik gruppen fem nye arbejdsår frem til næste parlamentsvalg i Bevarelsen af den tværfaglige gruppe i EU-Parlamentet er også vigtig for Danmark, fordi EU har stor betydning for dansk lovgivning og dermed for danskere med handicap. DH vil derfor fortsætte det gode samarbejde med de danske MEP er i 2015, bl.a. med fokus på den nye politiske situation i EU med ny kommission og nyt parlament. Det er vigtigt, at Europa-Parlamentet har godkendt EP Disability Intergroup, fordi det er den eneste stemme i Europa-Parlamentet for mennesker med handicap. Denne gruppe er med til at sætte diskrimination på baggrund af handicap på dagsordenen og lægger dermed pres på, når der gennemføres ny lovgivning i EU - Thorkild Olesen, Handicap.dk 20

23 DHs partnere fra Uganda, Rwaanda, Ghanaa og Nepal på besøg i Danmark, hvor man bl.a. diskuterede DHs strategiske plan for udviklingsarbejde DH Globalt FN s fremtidige målsætninger skal inkludere personer med handicap I håbet om at sikre en værdig og bæredygtig fremtid for hele verdens befolkning mødtes 189 af verdens statsledere i 2000 og formulerede en hensigtserklæring som et vigtigt skridt hen imod at udrydde den globale fattigdom og nød. Erklæringen blev udmøntet i 8 ambitiøse mål, også kaldet 2015-målene, som har fokus på at reducere fattigdom, børne- og mødredødelighed, sikre uddannelse, sundhed og adgang til vand og sanitet samt fremme et globalt partnerskab målene er brugt som pejlemærker for det internationale udviklingsarbejde i perioden Når de udløber i 2015, vil FN vedtage nye globale mål for fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling. Meget er nået i forhold til de mål, man satte sig i 2000; eksempelvis regner man med, at ni ud af ti børn i udviklingslande går i skole. Desværre er det oftest de marginaliserede grupper, der stadig forbigås - herunder personer med handicap. Derfor kæmper handicapbevægelsen og andre civilsamfundsorganisationer for princippet om, at ingen mål er nået, før de er nået for alle. I februar 2014 deltog DH i en konference i Kenya sammen en lang række afrikanske handicaporganisationer og internationale netværk for at diskutere, hvordan handicapbevægelsen kan påvirke Post-2015 processen. Deklarationen, der kom ud af konferencen, er siden blevet brugt i lobbyarbejde især på det afrikanske kontinent. DH bidrog med et oplæg om, hvordan man kan få tænkt personer med handicap ind i den måde, man måler fremdriften i de nye udviklingsmål på. I november 2014 blev der i København afholdt en konference for civilsamfundsorganisationer finansieret af Udenrigsministeriet og arrangeret af Beyond 2015 (en global civilsamfundskampagne) i samarbejde med danske NGOer med det formål at fremme dialogen mellem FN-systemet, regeringer og civilsamfundsorganisationer. DH s formand Thorkild Olesen og en af DH s partnere i Uganda, Martin Babu fra organisationen NUDIPU, deltog. 21

24 Handicappuljen For to år siden fik DH til opgave at forvalte Handicappuljen på vegne af Danida. Handicappuljen støtter medlemsorganisationernes udviklingsarbejde med ligesindede organisationer i en lang række udviklingslande og var i 2014 på 42 millioner kroner. Derudover har DH sin egen ramme på 10 millioner kroner, som også går til udviklingsarbejdet. Disse midler giver os i den danske handicapbevægelse mulighed for at give vores erfaringer videre og arbejde for bedre vilkår for personer med handicap i udviklingslande. Handicappuljen understøtter mange forskellige former for aktiviteter og favner over indsatser, der udelukkende bygger på frivillighed til store programmer med en omsætning på op til 25 millioner kroner. I alt er der i Handicappuljen blev bevilliget 17 projekter i Projekterne gennemføres i landene: Uganda, Ghana, Nepal, Vietnam, Mongoliet, Myanmar og Laos. En særskilt beretning om Handicappuljen 2014 vil kunne læses på DH s nye hjemmeside under DH internationalt. Det er vigtigt at skabe opmærksomhed og opbakning i Danmark til den internationale indsats. Derfor er en række af de ulandsaktive medlemsorganisationer gået sammen om en fælles oplysningsinitiativ. Det er mundet ud i 7 film om uddannelse og vigtigheden af uddannelse for alle. I filmene følges 11 unge fra forskellige udviklingslande på deres uddannelse på Egmont Højskolen. Filmene er finansieret over Handicappuljen. Handicappuljen har fået en ny hjemmeside. Hjemmesiden har et nyt design, som skal gøre det nemmere for medlemsorganisationerne at finde rundt på siderne. Der vil løbende blive arbejdet på at forbedre hjemmesiden og tilpasse den medlemsorganisationernes ønsker og behov. Hjemmesiden er blevet til i tæt samarbejde med de ulandsaktive medlemsorganisationer, som har lagt et stort arbejde i denne opgave. Endvidere har DH fået sin egen Youtube kanal, hvilket betyder, at alle DH s videoer om det internationale arbejde samles ét sted. Et link til denne findes på hjemmesiden. Partnere mødes i Danmark I juni måned 2014 mødtes DH og DH s partnere fra Uganda, Rwanda, Ghana og Nepal i Danmark for at udveksle erfaringer og inspirere hinanden i arbejdet som paraplyorganisationer. Partnerne var på besøg i Udenrigsministeriet, hvor de fortalte om deres arbejde som civilsamfundsorganisation, og hvordan de samarbejder med og påvirker ansvarlige myndigheder i deres hjemlande. Noget ministeriet siden hen har kommenteret som meget lærerigt. Endvidere mødtes partnerne med Det Centrale Handicapråd. Oplægget her inspirerede dem til at reflektere over, hvordan et sådant råd organiseres, og de udvekslede erfaringer om, hvordan det fungerer i de forskellige lande, og hvordan paraplyorganisationerne bedst muligt kan bidrage til rådenes arbejde. Besøget blev også brugt til at diskutere DHs strategiske plan for udviklingsarbejde. Med baggrund i partnernes mangeårige samarbejde med DH bidrog de med gode diskussioner og pointer, som blev taget med i det senere arbejde med den strategiske plan. Besøget var det første, DH har stået for, og det var lærerigt for DH og partnerorganisationerne at opleve, at udfordringerne i høj grad er de samme på tværs af kontinenterne, både hvad angår det organisatoriske og det politiske fortalervirksomhedsarbejde. Det var et meget vellykket partnermøde, og der var et ønske fra både DH og partnere om, at der skal afholdes lignende møder i fremtiden. 22

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite

Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite Hvidovre, den 20. december 2011 SIH/kft Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite DH skal koordinere udarbejdelsen af en supplerende rapport

Læs mere

LIGE ADGANG TIL SUNDHEDSVÆSNET

LIGE ADGANG TIL SUNDHEDSVÆSNET Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 610 Offentligt LIGE ADGANG TIL SUNDHEDSVÆSNET Sundhedstjek hos egen læge til personer med udviklingshæmning eller sindslidelse i botilbud Produceret

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Marts 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om handicapindsatsen

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Handicappolitik. Et liv som alle andre Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Dagsorden åben / lukket Mødedato 28. januar 2015 Mødetidspunkt 17.00 Mødelokale Udvalgsværelse D Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Maj 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening 1 HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE KOLOFON --- --- --- --- 3 Mangfoldig

Læs mere

Det batter at arbejde med mangfoldig inklusion! Ved projektkonsulent Dorthe Stief Christensen

Det batter at arbejde med mangfoldig inklusion! Ved projektkonsulent Dorthe Stief Christensen Det batter at arbejde med mangfoldig inklusion! Ved projektkonsulent Dorthe Stief Christensen Vi all Projekt Dobbeltminoriteter Juli 2012 juni 2015 Satspuljemidler Danske Handicaporganisationer, Frivillignet

Læs mere

Idrætten og de psykisk sårbare v/ Ejgil Jespersen, lektor Center for Handicap og Bevægelsesfremme Syddansk Universitet

Idrætten og de psykisk sårbare v/ Ejgil Jespersen, lektor Center for Handicap og Bevægelsesfremme Syddansk Universitet Idrætten og de psykisk sårbare v/ Ejgil Jespersen, lektor Center for Handicap og Bevægelsesfremme Syddansk Universitet IDAN konference om Idrættens største udfordringer IV Vejen Idrætscenter 25. november

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019 Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8

Læs mere

Oplæg ved Landsforeningen SIND s Konference om FN s Handicapkonvention. 4. februar 2012 Signe Stensgaard

Oplæg ved Landsforeningen SIND s Konference om FN s Handicapkonvention. 4. februar 2012 Signe Stensgaard Oplæg ved Landsforeningen SIND s Konference om FN s Handicapkonvention 4. februar 2012 Signe Stensgaard Dagsorden Hvad er Institut for Menneskerettigheder? Hvad laver Institut for Menneskerettigheder?

Læs mere

NORDFYNSLISTENS SVAR:

NORDFYNSLISTENS SVAR: DH-Nordfyn valgmødet d. 15. oktober 2013 kl 19.00 21.00, Tingstedet på Søndersø Rådhus. www.nordfynslisten.dk NORDFYNSLISTENS SVAR: Generelt i forhold til handicappolitik Føler I som politikere arbejdet

Læs mere

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag I sidste uge sendte regeringen et forslag om ændring af servicelovens voksenbestemmelser i høring. Og siden har debatten buldret på især

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

European Disability Forum 1997-2007: Ti års kamp for rettigheder for mennesker med handicap

European Disability Forum 1997-2007: Ti års kamp for rettigheder for mennesker med handicap European Disability Forum 1997-2007: Ti års kamp for rettigheder for mennesker med handicap Et historisk tilbageblik på diskrimination af mennesker med handicap I 1997 stiftede europæiske og nationale

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

HANDICAPPOLITIK 2015-2019

HANDICAPPOLITIK 2015-2019 HANDICAPPOLITIK 2015-2019 Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i Haslev, august 2013 - det handler om respekt, ligeværd og personlig frihed Indhold Forord... 3 Indledning...

Læs mere

Referat af møde i Frivilligudvalget

Referat af møde i Frivilligudvalget Referat af møde i Frivilligudvalget Dato: 13. november 2013 Tid: 16.00 18.30 Sted: Borgergade 10, 1300 København K, mødelokale 5. sal Mødeleder: IF Referent: HMJ Deltagere: Frivilligudvalget Afbud: Dagsorden

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked torsdag den 29. november 2012

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked torsdag den 29. november 2012 Referat torsdag den 29. november 2012 Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø Jens K. Jensen (V) Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1 2. JA - Orienteringssager - december...2 3. JA - Samarbejdsaftale

Læs mere

Pårørendepolitik på det voksenspecialiserede område

Pårørendepolitik på det voksenspecialiserede område Pårørendepolitik på det voksenspecialiserede område Ishøj Kommune 1 Indhold Indledende ord...3 Hvorfor har Ishøj og Vallensbæk Kommuner en pårørendepolitik?...5 Hvem er denne politik rettet mod?...5 Hvor

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Strategi- og virksomhedsplan

Strategi- og virksomhedsplan Strategi- og virksomhedsplan 2014 2016 Indledning I Socialt Lederforum ønsker vi, at Socialt Lederforum er en attraktiv interesseorganisation for tilbud til mennesker med funktionsnedsættelse og særlige

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

STRATEGIPLAN Specialfunktionen Job og Handicap

STRATEGIPLAN Specialfunktionen Job og Handicap STRATEGIPLAN 2016 Specialfunktionen Job og Handicap Indhold Indledning... 2 Fokusområde 1: Samarbejde... 3 Fokusområde 2: Viden... 4 Fokusområde 3: Kurser... 5 Fokusområde 4: Virksomhedsindsats... 6 1

Læs mere

Strømninger på handicapområdet

Strømninger på handicapområdet Strømninger på handicapområdet Kick-off møde den18. maj 2015 v./ kontorchef Randi Lykou, Kontor for kommunikationshandicap, sjældne handicap og specialundervisning, Disposition Den overordnede ramme den

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 Skabelon for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2010 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3 Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 2.1. Beskæftigelsesministerens

Læs mere

Referat fra DH Kolding Årsmøde den 27. marts 2014 Formand Ida Jørgensen, Autismeforeningen bød velkommen.

Referat fra DH Kolding Årsmøde den 27. marts 2014 Formand Ida Jørgensen, Autismeforeningen bød velkommen. Danske Handicaporganisationer Kolding v/ formand Ida Merethe Jørgensen Mobil: 61867915 E-mail: idjo50@hotmail.com Hjemmeside: www.handicap.dk/lokalt/kolding Referat fra DH Kolding Årsmøde den 27. marts

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre

Læs mere

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Projekt "Flere i arbejde med kognitive funktionsnedsættelser - et metodeudviklingsprojekt"

Projekt Flere i arbejde med kognitive funktionsnedsættelser - et metodeudviklingsprojekt Sag 2-2014-00049 Dok. 154902/kwk Projekt "Flere i arbejde med kognitive funktionsnedsættelser - et metodeudviklingsprojekt" Indhold Baggrund og formål med projektet... 1 Baggrund... 1 Formål... 2 Mål i

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE. Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt

MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE. Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt 1 MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt 2 INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE 3 --- Blik for mangfoldighed i jeres interessepolitiske arbejde

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde 4. maj

Referat af bestyrelsesmøde 4. maj Referat af bestyrelsesmøde 4. maj Tilstede: Rasmus Storgaard, Isabella Leandri-Hansen, Osman Sari, Rie Lynge Rasmussen, Mads Brix Baulund, Camilla Heide Sørensen, Tim Hansen og Miriam Madsen (referent)

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Regionale Medlemsmøder forår 2013

Regionale Medlemsmøder forår 2013 Regionale Medlemsmøder forår 2013 Introduktion til reformen Susanne Wiederquist Baggrund! Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

DSI s høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om Klagenævnet for Ligebehandling

DSI s høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om Klagenævnet for Ligebehandling Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) L 41 - Bilag 7 Offentligt Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K Den 29. januar 2007 J.nr. 3947.274 [24.TEL.OTN] MR/ck DSI s høringssvar til høring

Læs mere

Handicap politik [Indsæt billede]

Handicap politik [Indsæt billede] l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

DUF DANSK UNGDOMS FÆLLESRÅD

DUF DANSK UNGDOMS FÆLLESRÅD DUF DANSK UNGDOMS FÆLLESRÅD 70 organisationer og 600.000 unge i fællesskab DUF kæmper for børn og unge i forening DUF Dansk Ungdoms Fællesråd er en interesseorganisation for 70 børne- og ungdomsorganisationer

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover:

Derfor tænkes vores organisationsår således fremover: VI VIL EUROPA! Følgende dokument skal ses som forretningsudvalgets tanker om fremtidens Europabevægelse og dermed også som motivation for de vedtægtsændringer, som er stillet af forretningsudvalget på

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Kommissorium for Egedal Kommunes handicappolitik 2012-2015

Kommissorium for Egedal Kommunes handicappolitik 2012-2015 Kommissorium for Egedal Kommunes handicappolitik 2012-2015 Dette kommissorium erstatter kommissorium udarbejdet i efteråret 2011. Formål Vi ønsker med udarbejdelse af denne handicappolitik at skabe øget

Læs mere

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Hillerød maj 2011 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Tankerne bag Frivillighedspolitikken 4 Organisering og forankring 5 Foreningens visioner

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Årsberetning 2012. Netværk og arrangementer:

Årsberetning 2012. Netværk og arrangementer: Årsberetning 2012 Netværk og arrangementer: Vi har nu 12 netværk fordelt over vores kreds, så det netop afsluttede Netværksprojekt som vi fik midler fra Socialministeriet til at lave, har båret frugt.

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Åben. HANDICAPRÅDET Dagsorden. Mødested Administrationscentret Mødelokale 1 Stationsvej 38, 3460 Birkerød. Mødedato Torsdag den 6.

Åben. HANDICAPRÅDET Dagsorden. Mødested Administrationscentret Mødelokale 1 Stationsvej 38, 3460 Birkerød. Mødedato Torsdag den 6. Dagsorden Åben Mødested Administrationscentret Mødelokale 1 Stationsvej 38, 3460 Birkerød. Mødedato Torsdag den 6. oktober 2011 Mødetidspunkt Kl. 15.30 Bemærkninger Medlemmer Fra forvaltningen Deltagere

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Odense Kommunes. Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser

Odense Kommunes. Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser Odense Kommunes Handicappolitik Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser Odense Kommunes Handicappolitik Odense Kommunes Handicappolitik Mennesket før handicappet et liv på egne præmisser Udgivet

Læs mere

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb Principper for den gode indsats i ressourceforløb Vejle jobcenter Juni 2013 - 2 - Forord Vejle jobcenter ønsker en fælles retning i arbejdet med ressourceforløb og rehabiliteringsplaner. Denne pjece skal

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

Brønderslev Kommune. Beskæftigelsesudvalget. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Beskæftigelsesudvalget. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Beskæftigelsesudvalget Beslutningsprotokol Dato: 23. juni 2008 Lokale: Jobcentret Tidspunkt: kl. 15.30-17.55 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/131 Jobsøgningskursus for

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

MAINSTREAMING AF MANGFOLDIGHED I HANDICAPORGANISATIONERNE

MAINSTREAMING AF MANGFOLDIGHED I HANDICAPORGANISATIONERNE 1 MAINSTREAMING AF MANGFOLDIGHED I HANDICAPORGANISATIONERNE Inspiration til arbejdet med mainstreaming af et etnisk minoritetsperspektiv i handicaporganisationerne 2 INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELS E KOLOFON

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

STRATEGI OM HOLDNINGER OG HANDICAP

STRATEGI OM HOLDNINGER OG HANDICAP STRATEGI OM HOLDNINGER OG HANDICAP INTRODUKTION Har du taget dig selv i at tale højere og tydeligere til en person, der sidder i kørestol? Vil du være forbeholden over for en ny kollega med ADHD? Sætter

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse Mål for Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse 2013 Indledning Formålet med at udarbejde mål for Handicap og Psykiatri er, at målene angiver retning for vores arbejde og giver mening til

Læs mere