Design af pensionssystemer en finansiel synsvinkel

Transkript

1 Design af pensionssystemer en finansiel synsvinkel Temadag Torsdag den 9. marts 2006 Anders Grosen Erhvervsøkonomisk Institut

2 Emner Den finansielle sektor: Overordnede langsigtede udviklingstendenser Det danske pensionssystem langsigtede udviklingstendenser Pensionssystemets udfordringer Reformforslag Nye produkter Karakteristika for pensions- og forsikringsmarkeder Hvor ligger velfærdsordningerne bedst en finansieringsteoretisk synsvinkel Hovedopgave- og forskningsprojekter

3 De finansielle institutioners fortid 19. århundrede: drastisk udvikling i den finansielle sektor 20. århundrede: business as usual Stort set samme institutioner primo og ultimo århundredet: Banker, Realkreditinstitutter, Liv- og skadesforsikringsselskaber, Pensionskasser, Investeringsforeninger, Aktie- og obligationsmarkedet Men stor vækst i den finansielle sektors balance målt i % af BNP Mest dramatiske ændringer Skabelse af afledte markeder Privatiseringen af alderdomsforsørgelsen: Pensionsformue i % af BNP: Fra 17% i 1965, 100% i 2000 og 200% i 2040?

4 De finansielle institutioner i (begyndelsen af) det 21. århundrede De strukturelle og institutionelle ændringer antagelig langt større i det 21. århundrede end i det 20. århundrede pga. Privatiseringen af pensionsopsparingen slår helt igennem Større markedsandele til livs- og pensionssektoren, investeringsforeninger og porteføljemanagement Udviklingen udløser Corporate Governance problemer (Større risiko for sammenblanding af interesser i finansielle konglomerater) Produktudviklingen vil i højere grad tage udgangspunkt i forbrugernes ønsker og behov Internettet vil Nedbryde grænsen mellem markeder Forøge konkurrencen mellem markeder og institutioner Være basis for nye markeder (afskaffet mellemhandlere)

5 Den institutionelle opsparing truer bankernes position Pensionsopsparing primært orienteret mod værdipapirfinansiering, dvs. mod større virksomheder Pensionsinstitutterne er ikke egnet til at håndtere ikke-børsnoterede virksomheder Ingen egenkapital til investering i egen virksomhed Al opsparing i pensionsordninger pga. begunstigelse Ingen frie midler til at spare op i egen virksomhed Skiftende regeringers forslag til løsning af det selvskabte problem Diverse (mærkværdige) handlingsplaner for risikovillig kapital Senest: Rate- og kapitalpensionsmidler i unoterede aktier

6 Pensionssystemets oprindelse Før 1700: Den gamle model fra landet pension inden for familiens rammer : Første opsparingsbaserede elementer i pensionssystemet (søjle 3) 1700-tallet: Første enkekasser mv. stiftes 1795: Første egentlige livsforsikringsselskab 1810: Offentligt tilsyn med forsikringsselskaber 1842: To offentlige statslige forsikringsanstalter 1871: Statsanstalten for Livsforsikring 1900: Pensionskassen for værkstedsfunktionærer (overenskomstbaseret) : Opbygning af skattefinansierede søjle i pensionssystemet (søjle 1) 1891: Den første alderspension 1922: Aldersrenten 1933: Steinckes folkeforsikringspakke 1956: Folkepensionen 1965: Pensionstillægget 1979: Efterlønnen

7 Pensionssystemets oprindelse - fortsat 1950-dato: Udbygningen af de kollektive opsparingsbaserede ordninger (søjle 2) : Nye pensionskasser for bl.a. akademikere 1964: ATP 1980: LD : Nye arbejdsmarkedspensioner 1998 og 1999: DMP og SP : Øget valgfrihed på den politiske dagsorden (Bremerudvalgets rapport) Kilde: Thorsen (1922) og ATP (2005a) Kort om om alderdomsforsørgelsens udvikling Før år 1900 et privat anliggende Gennem det 20. århundrede i stigende grad et offentligt anliggende Reprivatisering i løbet af det 2100 århundrede

8 Det danske pensionssystem søjleopdeing Søjle I Offentlige ordninger Formål Sikring af basal indkomst Ordnin ger Finansi ering Folkepension mv. Skattefinansier et Søjle II Private kollektive opsparingsordninger Lov base rede Overenskomst- Baserede Supplerende indkomst til sikring af rimelig dækningsgrad ATP og SP AMP* Opsparingsbaseret Søjle III Individuelle pensionsordninger Individuel tilpasning af dækningsgrad og ydelsesmønster Individuelle forsikringer Opsparingsbaseret Type Defined benefit Defined contribution Defined contribution * AMP: Overenskomstbaserede kollektive arbejdsmarkedspensionsordninger

9 Pensionsystemets udfordringer Aldringen af befolkningen Markedsrelaterede udfordringer Aktiekursfald Fald i renten seneste 2 årtier traditionelle selskaber i renteklemme Resultat: dramatisk fald i bufferkapitalen eller ligefrem underfunding Reguleringsmæssige udfordringer IAS standarder kræver markedsværdiregnskaber fra 2007(?) Solvens 1 Solvens 2 i 2010?

10 Aldringen af befolkningen i Danmark

11 Aktuelle og prognosticerede ældrekvote i OECD-området % Males Females Total

12 Behov for yderligere reformer Søjle 1-pension i % af løn Finland Sverige Belgien Frankrig Østrig Tyskland Italien Spanien Danmark UK Nederlandene Irland Befolkningen over 65 i forhold til befolkningen i aldersgruppen i 2050 i %

13 Reformer Privatisering af alderdomsforsørgelsen: Søjle 1 søjle 2 og 3 Opsparingsbaserede ordninger i vækst i forhold til skattefinansierede ordninger væsentligste ændring er AMP-ordningerne Velfærdskommissionens pensionsforslag En liberaliseringstendens Liberalisering en naturlig følge af privatiseringen Større valgfrihed: Herhjemme politisk udmøntet i Bremerudvalgets rapport Produktudviklingstendenser Internationalt: Defined Benefit Defined contribution Danmark: Traditionelle ordninger Unit link Livscyklusprodukter Notional Defined Contribution (NDC): Nyt søjle 1 pensionssystem implementeret i Sverige, Polen og flere andre lande

14 Velfærdskommissionens pensionsforslag Obligatorisk pensionsopsparing på 6% for restgruppen Minimum 70% af de første kr, der spares op til pension om året, skal placeres i livsvarige pensioner Efterlønnen skal udfases over en årrække Folkepensionen skal hæves fra 65 år til 67 år over en årrække Folkepensionens grundbeløb, det indkomstafhængige pensionisttillæg og den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) skal øges frem til 2010 Udfasning af en række særydelser for ældre ( mimrekort mv.) Bortset fra pensionsopsparing skal alt kapitalafkast beskattes med 33%

15 Mod et balanceret pensionssystem Ydelse Søjle 2 Søjle 3 Søjl Årstal

16 Alternativ reform NDC - implementeret i Sverige, Polen og flere andre lande Store ligheder med Defined Contribution systemet Indbetaling af procentdel af lønnen til staten Indbetalingen registreres på en individuel konto, som årligt tilskrives en forrentning, der afhænger af den økonomiske vækst i samfundet Udbetalingerne reguleres efter den forventede levetid på udbetalingstidspunktet Ligheder med PAYGO systemet Andel af lønnen indbetales til staten Fremtidige udbetalinger udredes af de løbende indbetalinger Resultat Automatisk finansiering af levetidsforlængelsen Hvordan påvirkes kapitaldannelsen?

17 Defined Benefit versus Defined Contribution Eksponering overfor investeringsrisiko og levetidsforlængelse Pensionsopsparer Selskab og stat fuldt fuldt eksponeret eksponeret Eksponeringen fordelt på parterne Defined Traditionel ordning Defined Contribution Benefit

18 Segmentering af det samlede opsparingsbaserede pensionsmarked i tre delmarkeder Samlet set forventet betydelig vækst i private pensionsmarked Men afgørende forskelle i forventningerne til delmarkedernes vækst Ikke-konkurrence prægede marked: ATP og SP (Søjle 1,5) Semi-konkurrenceprægede marked (AMP-ordningerne i Søjle 2) Konkurrence prægede marked - Individuelle ordninger (Søjle 3) - Firmapensionsordninger: små og store (Søjle 2) Spørgsmål Fordeling af væksten mellem de tre delmarkeder? Fald i det konkurrenceprægede markeds andel? Fald i bankerne andel af det konkurrenceprægede marked?

19 Markedsimperfektioner på pensionsmarkedet Market Imperfections Market Power Externalities Information Free Rider Problems Problems Barriers to Entry/Exit Positive Asymmetric Information Non-existent Information Economies of Scale/Scope Negative Lemons Price Discrimination Adverse Selection Product Differentiation Moral Hazard Principal/ Agent

20 Pensionsprodukter en oversigt Traditionelle Unit link/bank Livscyklus Investeringsansvar: Investeringsansvar: Kunden har det fulde ansvar for fordeling af midlerne mellem de units, som selskabet udbyder. Investeringsansvar: Selskabet har det fulde ansvar for investeringspolitikken. Kollektiv forvaltning af fælles pulje. Afkast: Rentetilskrivning baseret på udjævning af markedsafkast over tid og på tværs af kunder. Garanti: Typisk garanteret forrentning på mellem 0 og 4,5%. (Ofte flere garantier i samme pulje!) Valgmuligheder: Kunden har ingen valgmuligheder. Der investeres i bedste fald efter gennemsnitskunden. Forsikring: Opsparings- og forsikringsdel er integrerede dele af produktet Afkast: Markedsbaseret rentetilskrivning Garanti: Ingen eller eksplicit aftalte garantier, som der betales særskilt for Valgmuligheder: Kunden har frihed til at vælge mellem de udbudte units. Individuelle valgfrihed begrænses, hvis garantier tilknyttes. Forsikring: Forsikring kan knyttes til ordningen. Særskilt prissætning af opsparings- og forsikringdel. Afkast: Garanti: Valgmuligheder: Forsikring:

21 Traditionelle ordninger Fordele Selskabet påtager sig investeringsansvaret (Afkastet udjævnes) Ulemper Investerer efter gennemsnitskunden Aktuelt forventet lavt afkast Garantierne begrænser investeringsvalget Buffere skal (gen)opbygges Meget svært at gennemskue Bonuspolitik: et morads af forskellige ordninger Risiko for utilsigtede omfordelinger Konklusion: Pga. selskabernes pressede situation er det i højere grad ejernes end kundernes nyttefunktion, der er i fokus

22 jan-03 jan-04 jan-05 Nyplaceringsrente før og efter skat % jan-76 jan-77 jan-78 jan-79 jan-80 jan-81 jan-82 jan-83 jan-84 jan-85 jan-86 jan-87 jan-88 jan-89 jan-90 jan-91 jan-92 jan-93 jan-94 jan-95 jan-96 jan-97 jan-98 jan-99 jan-00 jan-01 jan års obligationsrente Efter skat Garanteret rente Garanteret rente II

23 Levetidsforlængelsen den nye trussel Levetidsforlængelsen siden 1984 svarer til en stigning i den garanterede rente på 0,7% point garanterede rente II i figuren Bliver det danske efterslæb i levetiden indhentet i de kommende år?

24 Unit link-ordningerne Fordele Mere gennemskuelige Mulighed for højt forventet afkast Mulighed for individuelle valg Ulemper Mange valg Pas på omkostningerne Eventuelle eksplicitte garantiers pris Transaktionsomkostninger - Spillefugle skal beskyttes mod sig selv - Selskabsinitierede omlægninger Beskyttelse af investorerne via bl.a. Spredningskrav Information om omsætningshastigheder, omkostninger mv.

25 Aktieandel Overvægtning Undervægtning af risiko af risiko Den naturlige pensions-investeringsstrategi (trappeporteføljen) Markedsporteføljens risiko Ung Ældre Alder/resthorisont

26

27 Livscyklusproduktet og dets inspirationkilder Inspirationskilder Bank og unit link Det traditionelle produkt Livscyklusproduktets egenskaber Fokus på den enkelte Markedsbaseret rentetilskrivning Selskabet påtager sig investeringsansvaret på kundens vegne Kollektiv forvaltning af porteføljer Økonomisk teori Automatisk individuel tilpasning af investeringerne efter tid til pension

28 Pensionsprodukter en oversigt Traditionelle Unit link/bank Livscyklus Investeringsansvar: Kunden har det fulde ansvar for fordeling af midlerne mellem de units, som selskabet udbyder. Investeringsansvar: Selskabet har det fulde ansvar for investeringspolitikken. Kollektiv forvaltning af fælles pulje. Afkast: Rentetilskrivning baseret på udjævning af markedsafkast over tid og på tværs af kunder. Garanti: Typisk garanteret forrentning på mellem 0 og 4,5%. (Ofte flere garantier i samme pulje!) Valgmuligheder: Kunden har ingen valgmuligheder. Der investeres i bedste fald efter gennemsnitskunden. Forsikring: Opsparings- og forsikringsdel er integrerede dele af produktet Afkast: Markedsbaseret rentetilskrivning Garanti: Ingen eller eksplicit aftalte garantier, som der betales særskilt for Valgmuligheder: Kunden har frihed til at vælge mellem de udbudte units. Individuelle valgfrihed begrænses, hvis garantier tilknyttes. Forsikring: Forsikring kan knyttes til ordningen. Særskilt prissætning af opsparings- og forsikringdel. Investeringsansvar: Selskabet påtager sig investeringsansvaret. Kollektiv forvaltning af puljer. Afkast: Markedsbaseret rentetilskrivning Garanti: Ingen eller eksplicit aftalte garantier, som der betales særskilt for Valgmuligheder: Ingen, men automatisk individuel tilpasning af investeringerne efter tid til pension Forsikring: Forsikring kan knyttes til ordningen. Særskilt prissætning af opsparings- og forsikringdel.

29 Produktmatrix for pensionsopsparingskontrakter Opsparers porteføljevalgsuligheder Nej Rentegaranti Ja Ingen Begrænsede Frie Livscyklusprodukter (atpvalg hos ATP) Livscyklusvarianter (medvalg hos ATP) Bank og unit link (selvvalg hos ATP) Traditionelle pensionsprodukter med garanti og ret til bonus Unit link og livscyklusprodukter med garanti Tjekspørgsmål:Hvorfor ingen produkter i dette felt?

30 Design af pensionssystemer projektemner? Hvor ligger velfærdsordningerne bedst? Styrker og svagheder ved skattefinansierede ordninger Styrker og svagheder ved opsparingsbaserede ordninger Fordeling mellem søjle 1, 2 og 3, herunder NDC Fordeling mellem opsparingsbaserede ordninger o Defined Benefit versus Defined Conribution o De tre delmarkeder ingen -, semi og fuld konkurrence segmentet Tvungne kontra valgfrihed - makrosynsvinkel Fordeling mellem (tvungne) kollektive one size fits all ordninger kontra individuelle valgfrie ordninger Valgfrihed i kollektive ordninger noget rod! Nødvendig information bl.a. Pensionsinfo

31 Design af pensionssystemer projektemner? /2 Problemer med valgfrihed mikrosynsvinkel Porteføljeplanlægning suboptimering Kunden er ikke klædt på til at tage disse beslutninger o Har ikke tilstrækkelig information dog Pensionsinfo o Kunden har ikke evnen til at træffe disse beslutninger resultater fra behavioral finance? Konkrete projekter The Crisis in the Danish Life and Pension Companies after 2000 (AG) Design af pensionssystemt en optionsteoretisk belysning (AG) Immunisering af investeringsrisici under en livscyklusbetragtning (AG og PHN) Flyttemodel (fra høje garantier til 0% garanti) Svend arbejder med model Pensionsordningernes andel i de enkelte indkomstdeciler betydning for den enkeltes afkast, risiko og ansvar