Indhold. Tekstafsnit. Tabeloversigt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Tekstafsnit. Tabeloversigt"

Transkript

1 Indhold Tekstafsnit Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Bilag 4. Bilag 5. Bilag 6. Bilag Særlige forhold ved offentliggørelsen marts Månedlig indberetning af A indkomst, MIA MIA som kvartalsvis indikator for job og beskæftigelse i ATR MIA erstattes af eindkomst i Beregning af gnsntl. beskæftigelse og gnsntl. antal job i ATR Beregning af præsterede timer i ATR Beregning af lønsum for lønmodtagere i ATR Overgang mellem job og lønsum i ATR og Erhvervsbeskæftigelsen Overgang mellem beskæftigelse i ATR og den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik Beskæftigelsen for selvstændige og medarbejdende ægtefæller Branchefordeling af arbejdsstedernes og ikke firmaernes aktiviteter Tabeloversigt Overgangstabel Oversigtstabel Figur Overgangstabel for lønmodtagerjob i EBS og ATR Overgangstabel for lønsummen i EBS og ATR Overgangstabel for lønmodtagerbeskæftigelsen i RAS og ATR Overgangstabel for selvstændige i RAS og ATR Overgangstabel for medarbejdende ægtefæller i RAS og ATR ATP-fuldtidsbeskæftigede før og efter arbejdsstedskonvertering ATP-fuldtidsbeskæftigede underopdelt på 9 branchegrupper branchegrupperingen undervisning (8000) i ATR branchegrupperingen forlystelser, kultur og sport (920000) i ATR ATP-fuldtidsbeskæftigede før og efter arbejdsstedskonvertering

2 Bilag Særlige forhold ved offentliggørelsen marts 2011 Gamle kilder falder bort og nye kommer til Mange af de kilder, som ATR tidligere blev baseret på, er ophørt i løbet af de seneste år. Til gengæld er der kommet nye datakilder til, først og fremmest eindkomst. Selv om Danmarks Statistik endnu ikke har færdigudviklet en konjunkturbeskæftigelsesstatistik baseret på eindkomst, har det været muligt at bruge eindkomst materialet i forbindelse med udarbejdelsen af ATR. Det betyder, at datausikkerheden på kilderne til ATR er mindre end tidligere. Opgørelsen af ATP-beskæftigelsesstatistikken blev indstillet efter offentliggørelsen af tredje kvartal I arbejdstidsregnskabet blev ATP-statistikken primært brugt til kontrol af beskæftigelsesudviklingen. Lønsumsindikatoren har ikke været offentliggjort som selvstændig statistik siden opgørelsen for fjerde kvartal 2008, men udarbejdes alene for at indgå i arbejdstidsregnskabet, hvor den bruges til at fremskrive den kvartalsvise lønsum. Frem til udgangen af 2007 var job- og beskæftigelsesindikatoren baseret på indberetninger fra de særlige månedlige indberetninger af A-indkomst (såkaldte MIA-data). MIA-indberetningssystemet blev indstillet ved udgangen af Fra og med 2008 har Danmarks Statistik dannet nogle MIA-lignende data på baggrund af indberetningerne til eindkomst. Ændringerne i datakilderne har i løbet af 2009 og 2010 betydet revisioner af tidligere opgørelser af det kvartalsvise arbejdstidsregnskab. Disse revisioner er beskrevet i et notat på internettet på: Notatet er også vedhæftet ATR s tabeller i Statistikbanken. Bilag Månedlig indberetning af A indkomst, MIA Formål og historie SKAT har siden juli 1995 modtaget månedlige indberetninger fra virksomhederne om, hvilke personer der har fået udbetalt A-indkomst fra den pågældende virksomhed i den pågældende måned. Indberetningssystemet kaldes månedlig indberetning af A indkomst forkortet MIA. I starten var der kun indberetningspligt for virksomheder med mindst 10 ansatte. Fra og med juni 2000 har MIA i princippet været en totaltælling, da indberetningspligten kom til at gælde for alle virksomheder, der udbetaler A-indkomst. Danmarks Statistik har siden maj 1997 modtaget MIA data ugentligt fra SKAT. Dataleverancen indeholder fortrinsvis oplysninger vedrørende den seneste måned, men kan også indeholde oplysninger vedrørende tidligere måneder og i enkelte tilfælde senere måneder. Indberetningen skal ske senest den 10. i den efterfølgende måned, som A-indkomsten vedrører. Indberetning for december skal dog ofte først foretages omkring d. 16. januar. Oplysninger i MIA Indberetningspligten til MIA omfatter kun ganske få oplysninger. Den månedlige indberetning omfatter: 1. Den indberetningspligtiges SE-nummer 2. Indkomstmodtagerens CPR-nummer 2

3 3. Hvilken A- skatteperiode (måned) indkomsten vedrører Datamaterialet indeholder ingen oplysninger om beløbsstørrelser. Der er heller ikke oplysninger om, hvilken periode indenfor måneden der er tale om, eller oplysninger om arbejdsintensitet, der ellers indirekte havde kunnet give oplysning om beskæftigelsesomfang. MIA er derfor en bruttoopgørelse af job for lønmodtagere, som indeholder oplysninger om alle lønmodtagere der har været berørt af lønnet beskæftigelse. Fejlretning Anvendelse i ATR Forskelle mellem MIA og ATP-statistikken Datamaterialet bliver behandlet, således at indberetninger, som ikke vedrører beskæftigelse (bl.a. pension, kontanthjælp, SU), bliver frasorteret, før disse bliver anvendt i ATR. Endvidere indgår kun job for lønmodtagere bosat i Danmark, svarende til afgrænsningen i den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. I ATR er kvartalsudviklinger fra MIA indarbejdet som konjunkturkilde til beskrivelse af sæsonudviklingen hen over året i såvel job som beskæftigelsesserierne for lønmodtagere. Dog er 4. kvartal i ATR fikseret til opgørelserne af job og beskæftigelse i strukturstatistikkerne EBS (erhvervsbeskæftigelsen) og RAS (den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik). MIA og ATP-statistikken som beskæftigelsesindikatorer bygger på hvert sit sæt af forudsætninger, og tolkningen af resultaterne er derfor også forskellige. En markant forskel er, at MIA medtager alle som har lønnet beskæftigelse, mens ATP-statistikken kun dækker beskæftigelsesforhold med minimum 9 arbejdstimer ugentligt. Derudover gælder det, at der i MIA ikke skelnes mellem heltidsbeskæftigelse og deltidsbeskæftigelse, mens deltidsansatte indgår i den beregnede ATP fuldtidsbeskæftigelse, med vægte som indirekte afspejler ugentligt timetal med beskæftigelse. Derudover er betalingsmønstret i ATP-statistikken en årsag til forskelle mellem MIA og ATP fuldtidsbeskæftigelsen, ikke kun på niveauerne, men antageligvis også på de relative udviklinger i beskæftigelsen. Sammenligner man MIA populationen med samme aldersinddeling som i ATPstatistikken, får man, at det samlede antal job for perioden fra juni 2000 og frem i MIA ligger i intervallet mellem og , mens fuldtidsbeskæftigelsen i ATP-statistikken til sammenligning ligger i intervallet mellem og Bruttoopgørelsen af ansættelsesforhold i MIA giver dermed udslag i, at det samlede antal job i MIA ligger markant højere end ATP-statistikkens beregnede antal fuldtidsbeskæftigede. ATP-statistikken i ATR I ATR benyttes ATP-statistikken til at tilbageskrive MIA i perioden før denne blev en totaltælling (dvs. før juni 2000). Indtil ATP-statistikkens nedlæggelse efter offentliggørelsen af 3. kvartal 2009 har statistikken endvidere været brugt til kontrol i ATR MIA som kvartalsvis indikator for job og beskæftigelse i ATR MIA beskriver udvikling i job- og beskæftigelse for lønmodtagere RAS lægger niveau for den gnsntl. beskæftigelse i 4. kvt. Det har vist sig, at månedlige indberetninger af A-indkomst (MIA) er en relativ god kilde til opgørelser af job og beskæftigelse for lønmodtager hen over året selv på detaljerede branchegrupper. I ATR er niveauet for den gennemsnitlige beskæftigelse i 4. kvartal bestemt af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). Den gennemsnitlige årlige beskæftigelse er beregnet som et gennemsnit af de 4 kvartalers gennemsnitlige beskæftigelse. Nogle brancher har sæsonudsving, der også påvirker niveauet for den gennemsnitlige årlige beskæftigelse. For at illustrere hvilken betydning anvendelsen af MIA får for niveauet af den årlige beskæftigelse, er beskæftigelsesudviklingen for lønmodtagere vist ved at bruge MIA i forhold til at bruge et simpelt gennemsnit af to RAS ultimo novemberopgørelser. 3

4 Sæson påvirker den årlig gnsntl. beskæftigelse Figur 2.1. I nogle brancher vil RAS gennemsnittet ikke repræsentere den årlige beskæftigelse retvisende. Således har fx den overordnede branchegruppe undervisning et tydeligt sæsonmønster, hvor beskæftigelsen er lavest i 3. kvartal (sammenfaldende med sommerferien) og højest i 4. kvartal. Netop fordi beskæftigelsen er højest i 4. kvartal, vil den gennemsnitlige årlige beskæftigelse være overvurderet, hvis RAS alene blev brugt til at beskrive den årlige beskæftigelse. Tilsvarende bliver beskæftigelse i forlystelse, kultur og sport overvurderet, når gennemsnittet af to RAS opgørelser anvendes. 27 branchegrupperingen undervisning (8000) i ATR Gnsntl. antal beskæftigede Beskæftigede i RAS Beskæftigede i ATR Anm.: Kommunalreformen har medført sammenlægning af kommuner, dannelse af regioner, samt store omflytninger af opgaver inden for den offentlige sektor fra 1. januar Det har bl.a. betydning for opgørelser afgrænset til 27 branchegrupperingen undervisning (8000). Figur branchegrupperingen forlystelser, kultur og sport (920000) i ATR Gnsntl. antal beskæftigede Beskæftigede i RAS Beskæftigede i ATR MIA erstattes af eindkomst i 2008 Frem til udgangen af 2007 var job- og beskæftigelsesindikatoren baseret på indberetninger fra de særlige månedlige indberetninger af A-indkomst (såkaldte MIA-data). MIA-indberetningssystemet blev indstillet ved udgangen af Fra og med 2008 har Danmarks Statistik dannet nogle MIA-lignende data på baggrund af indberetningerne til eindkomst. 4

5 Bilag Beregning af gnsntl. beskæftigelse og gnsntl. antal job i ATR Beregning af den gnsntl. beskæftigelse og gnsntl. antal job Den gnsntl. beskæftigelse (og gnsntl. antal job) i året er i ATR beregnet som et gennemsnit af årets 4 kvartalers gennemsnitlige beskæftigelse (henholdsvis 4 kvartalers gennemsnitlige antal job). Det er således kvartalssystemet, der danner grundlag for beregning af beskæftigelse og job i det årlige ATR 1. Udgangspunktet for beregningen i ATR er oplysninger om antal beskæftigede i den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) og antal primære og sekundære job i Erhvervsbeskæftigelsen ultimo november. Beskæftigelsesstatistikregister bruges som kilde Årsagen til at beskæftigelsesstatistikregisteret vælges som kilde til at beregne beskæftigelse og job i ATR er, at der her er adgang til en totalpopulation af beskæftigede og job med meget detaljerede oplysninger. Det er ikke muligt på baggrund af beskæftigelsesstatistikregisteret alene at beregne beskæftigelse/job i løbet af året, da datomarkeringerne i beskæftigelsesstatistikregisteret kun er gode, når de vedrører ultimo november, men ikke i resten af året. Oplysninger om beskæftigelse og job fra beskæftigelsesstatistikregisteret er i ATR aggregeret til: 6-cifret branchekode (DB) markedsmæssig/ikke-markedsmæssig produktion (på baggrund af funktionskoden i Erhvervsregisteret) opdeling på statusgrupper (lønmodtagere, medarbejdende ægtefæller og selvstændige) opdeling på primære og sekundære job køn 4 grupper af arbejdsomfang (opdelt på baggrund af ATP-bidrag, svarende til 0-8 timer om ugen, 9-17 timer om ugen, timer om ugen, eller over 27 timer om ugen) Fremskrivning hen over året for lønmodtagere Konjunkturkilder benyttes i ATR til fremskrivning af beskæftigelse og job hen over året. For lønmodtagere beregnes udviklingen hen over året i ATR ved at kombinere strukturopgørelserne ultimo november og den kvartalsvise konjunkturkilde MIA. Data fra MIA er opdelt på den 6-cifrede Dansk Branchekode, en funktionel opdeling på produktion af markedsmæssig/ikke-markedsmæssig varer og tjenester samt køn. Således fremskrives beskæftigelse med ligning (1) og antal job med ligning (2): gns beskæftigelse MIA i. t RAS beskæftigelse t 1 = 4 4 MIAt 1 i i 4 MIAt. antal job t = EBS( antal job) t 1, i = 1,.., 4 4 MIAt 1 i 4 t (1) = ( ), i 1,.., kvt gns (2) kvt 1 For øvrige begreber i ATR (præsterede timer og lønsum) er kvartalssystemet udgangspunkt for beregningen af foreløbige årlige værdier. Men ved beregningen af gnsntl. antal job og gnsntl. beskæftigelse danner kvartalssystemet grundlag for årsværdierne i hele perioden som tidsserien dækker, og altså ikke kun for den periode hvor strukturkilder ikke er til rådighed. 5

6 Fremskrivning hen over året for selvstændige og medarbejdende ægtefæller Niveauet fastlægges af RAS/EBS opgørelserne For selvstændige og medarbejdende ægtefæller er jobudviklingen alene beregnet som en jævn udvikling fra én strukturopgørelse til den næste (af henholdsvis beskæftigede i RAS og antal job i Erhvervsbeskæftigelsen). Dog er årsopgørelser fra AKU benyttet til fremskrivning af data for den periode, der ligger efter seneste strukturopgørelse (dvs. fra og med 4. kvartal 2007) 3. For at mindske stikprøveusikkerheden er det den helt overordnede beskæftigelsesudvikling for hhv. selvstændige og medarbejdende ægtefæller fra AKUs årsopgørelser, der er benyttet som indikator i fremskrivningsperioden. De kvartalsvise opgørelser ligger til grund for arbejdstidsregnskabets årlige opgørelser af beskæftigelse. Såfremt de fremskrevne værdier for gennemsnitlig beskæftigelse og gnsntl. antal job ikke rammer de registerbaserede opgørelser, der repræsenterer gennemsnittet for 4. kvartal i året, vil differencen blive fordelt som en jævn udvikling hen over året. Således vil 25 pct. af differencen lægges til i 1. kvartal, 50 pct. af differencen lægges til i 2. kvartals, 75 pct. af differencen lægges til i 3. kvartal og den samlede differencen (100 pct.) lægges til opgørelserne i 4. kvartal. På den måde sikrer man, at fremskrivningerne fikseres til strukturopgørelsernes niveau i 4.kvartal. Når nye årlige oplysninger indarbejdes i ATR, vil nye differencer for disse år blive beregnet og fordelt, og nye niveauer for job og beskæftigelse vil blive beregnet for perioden efter seneste strukturopgørelse. Bilag Beregning af præsterede timer i ATR Beregning af præsterede timer Præsterede timer beregnes ved at multiplicere gnsntl. ugentlige præsterede timer (eksklusiv ubetalte timer) pr. kvartal fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) med antal uger i kvartalet og det gnsntl. antal primære og sekundære job i kvartalet fra ATR (se bilag 3). Når kvartalsudviklingen i timetal for lønmodtagere beregnes i ATR, er data fra AKU kun opdelt på køn og arbejdsomfang, således at sæson i timetallet i høj grad er bestemt af udviklingen i job for lønmodtagere på baggrund af MIA. Det er ikke muligt at opdele oplysninger om beskæftigelse for selvstændige og medarbejdende ægtefæller efter arbejdsomfang, idet denne gruppe ikke er omfattet af ATP-ordningen. Da selvstændige og medarbejdende ægtefæller generelt arbejder mange timer, antages det, at de arbejder på fuld tid. Dog er timetallet for sekundære job for selvstændige og medarbejdende ægtefæller sat til det halve af timetallet for de tilsvarende grupper på fuld tid. Da jobbene for selvstændige er beregnet på baggrund af rullende årsopgørelser, er der i ATR forsøgt at introducere sæson i timetallet ved at opdele timetal for selvstændige på 9 branchegrupper. Det antages at selvstændige er relativt gode til at vurdere, hvilken branche de er ansat i. Af hensyn til stikprøveusikkerheden er timetallet for medarbejdende ægtefæller beregnet uden opdeling. Opregning til års niveau Lønmodtagertimerne er herefter opregnet til det niveau, der er fastlagt ud fra strukturopgørelser i ATR. Timeoplysningerne baserer sig her på detaljerede indberetninger fra virksomhederne. Præsterede timer i det årlige ATR inkluderer også timeoplysninger i de job, der ligger ud over personens hovedbeskæftigelse og største bijob. 3 De årlige opgørelser fra AKU, der benyttes i ATR er såkaldte rullende årsopgørelser, dvs. opgørelser af de seneste 4 kvartaler. 6

7 Timebegrebet afgrænses således i det årlige ATR ud fra internationale retningslinier. Herefter står kvartalssystemet for at tilføre data sæson og fremskrive niveauerne for den periode, der ligger efter de seneste årsopgørelser. Når de foreløbige kvartalsopgørelser af lønmodtagertimer skal beregnes for perioden efter den seneste strukturopgørelse, er der ikke noget strukturniveau at opregne til. I stedet tages udgangspunkt i de differencer mellem kvartals tal før og efter årsopregning i det seneste år med struktur tal. Således lægges differencen for 1. kvartal til alle fremtidige 1. kvartaler, differencen for 2. kvartal lægges til fremtidige 2. kvartaler osv. Disse foreløbige opgørelser revideres, når nye strukturopgørelser indarbejdes. For selvstændige og medarbejdende ægtefæller er AKU den eneste kilde til rådighed med timeoplysninger. Timeoplysningerne i AKU er ugentlige timeoplysninger i primære og sekundære job baseret på indberetninger fra de beskæftigede selv. Når årlige timer for selvstændige og medarbejdende ægtefæller er beregnet, er der taget udgangspunkt i årlige timeoplysninger for lønmodtagere. Disse oplysninger er dog korrigeret med, hvor meget mere selvstændige (henholdsvis medarbejdende ægtefæller) siger de arbejder i forhold til lønmodtagere i AKU. På den måde forsøges der at korrigere for niveauforskelle som følge af forskellige typer indberetninger (virksomhedsindberetninger eller indberetninger baseret på de beskæftigedes egne oplysninger). Samtidig overføres implicit oplysninger om årlige job længder (dvs. oplysninger om jobbenes varighed) fra lønmodtagere. Oplysninger om job varighed foreligger ellers ikke for selvstændige og medarbejdende ægtefæller. Det er de herved beregnede årlige timeoplysninger for selvstændige og medarbejdende ægtefæller, som kvartals tallene opregnes til. Bilag Beregning af lønsum for lønmodtagere i ATR Overblik Lønsummen i ATR er grundlæggende beregnet i års systemet. Her er udgangspunktet den offentliggjorte lønsum i Erhvervsbeskæftigelsen (EBS), der justeres med en række mikro- og makrobaserede løn komponenter, således at løn begrebet bliver defineret i overensstemmelse med det løn begreb, der anvendes i Nationalregnskabet. Løn komponenter, der alene findes på aggregeret niveau, fordeles til beregningsniveauet (mikro niveau fra og med 2000). Sideløbende med det løn begreb der anvendes i ATRs nationale offentliggørelser, defineres et andet løn begreb, der anvendes til EU s korttidsforordning (STS). Årlig lønsum for lønmodtagere Beskæftigelsesstatistikregistret indeholder oplysninger om A-indkomst for samtlige lønmodtagere og udgør derfor hovedkilden til lønsumsopgørelsen i ATR. Beskæftigelsesstatistikregistret er også leverandør af følgende oplysninger, der anvendes til justering af lønsummen i ATR; refusioner af syge- og barselsdagpenge, ATP samt pensioner med løbende udbetalinger. De fleste af løn komponenter, der skal bruges i arbejdstidsregnskabets, findes i Erhvervsbeskæftigelsens lønsum 5 ; løn, feriegodtgørelse og søgnehelligdagsbetaling, tilskud/løntillæg af enhver art samt indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede kapitalpensionsordninger. Lønsummen i EBS mangler dog følgende komponenter i forhold til lønsummen i ATR; præmier til arbejdsskadeforsikring, visse frynsegoder, 5 Offentliggørelsen af Erhvervsbeskæftigelsen sker på baggrund af oplysninger i Beskæftigelsesstatistikregisteret, hvor oplysninger om antal primære og sekundære job samt antal arbejdssteder ultimo november i året offentliggøres sammen med oplysninger om antal ATP- fuldtidsbeskæftigede og A-indkomst (inklusiv kapitalpension) i året. 7

8 jubilæumsgratiale, fratrædelsesgodtgørelse og gaver, ATP-bidrag, indbetalinger til pensioner med løbende udbetaling samt bidrag til tjenestemandspensioner. Til gengæld indeholder lønsummen i EBS også den del, der eventuelt måtte blive refunderet fra det offentlige i form af syge- og barselsdagpenge, som ikke skal medregnes i ATR. Neden for er de forskellige justeringer af lønsum fra EBS beskrevet. Lønsum i ATR= lønsum i EBS over 15 år +arbejdsskadeforsikring skattemæssig værdi bil og telefon +frynsegoder i markedspriser +jubilæumsgratialer, fratrædelsesgodtgørelse og gaver +rederibidrag +ATP +pensioner med løbende udbetaling +tjenestemandspension refusion af barselsdagpenge refusion af sygedagpenge Kvartalsvis fremskrivning hen over året Lønsummen i ATR fremskrives kvartalsvist på baggrund af sæsonudviklingen i Lønsumsstatistikken. Lønsumsstatistikken er baseret på den arbejdsmarkedsbidragspligtige del af lønsummen og er indberettet på virksomhedsniveau (SE- nummer). Inden der gøres brug af lønsumsstatistikken, er den konverteret til arbejdsstedets og ikke virksomhedens brancheplacering samt en opdeling på markedsmæssig/ikkemarkedsmæssig produktion. Den kvartalsvise lønsum opregnes til det niveau, der er gældende i det årlige ATR. Den kvartalsvist fremskrevne lønsum ligger til grund for beregning af foreløbige årlige opgørelser af lønsum i ATR, for perioden efter den seneste opgørelse af Erhvervsbeskæftigelsen (EBS). lønsumt, i WSUM t, i = WSUM t 1, i + diff ( i), i = 1,.., 4kvt lønsum t 1, i Opregning til årsniveau Hvis lønsummen i årets fire kvartaler ikke summer til det årsniveau, der fremgår af Beskæftigelsesstatistikregisteret, fordeles differencen ud på lønsummen i de enkelte kvartaler ud fra kvartalets andel af den årlige lønsum. Når de foreløbige kvartalsopgørelser af lønsum skal beregnes for perioden efter den seneste strukturopgørelse, er der ikke noget strukturniveau at justere disse til. Justeringen sker derfor i praksis ved at se på forskellen før og efter justeringen i det sidste år med strukturoplysninger. Denne årlige difference fordeles ud på de fire kvartaler ud fra kvartalets andel af den samlede lønsum i de fire kvartaler. I fremskrivningsperioden lægges differencen for 1. kvartal også til fremtidige 1. kvartaler, differencen for 2. kvartal lægges til fremtidige 2. kvartaler osv. Disse foreløbige opgørelser revideres når nye endelige (struktur-) data forefindes. 8

9 Bilag 6 Beskrivelse af overgange mellem ATR og inputkilder til ATR Overgangen fra ATR til NR vil blive beskrevet i Nationalregnskabets publikationer, da ATR er inputkilde til Nationalregnskabet. De seneste overgangstabeller findes i Nationalregnskab 2009 fra januar 2011, heri tabel 6.2 (s.144) vedrørende aflønning af ansatte, table 6.3 (s. 146) vedr. beskæftigelse og table 6.4. (s.147) vedr. præsterede timer. 6.1 Overgang mellem job og lønsum i ATR og Erhvervsbeskæftigelsen Erhvervsbeskæftigelsen indeholder en opgørelse af antallet af job for lønmodtagere. Der er dog visse områder, hvor Erhvervsbeskæftigelsen medtager job, der ligger uden for afgrænsningen af Arbejdstidsregnskabet. Derfor justeres oplysningerne fra Erhvervsbeskæftigelsen i ATR. Se oversigtstabel Oversigtstabel Overgangstabel for lønmodtagerjob * 2009 * Lønmodtagerjob i den tilbageskrevne Erhvervsbeskæftigelse ultimo november Primære job besat med personer under 15 år Primære job besat med personer på barsel Lønmodtagerjob 4. kvartal Lønmodtagerjob 3. kvartal Lønmodtagerjob 2. kvartal Lønmodtagerjob 1.kvartal Lønmodtagerjob for året De årlige lønmodtagerjob udregnes som gennemsnit af de 4 kvartaler. * Foreløbige tal. antal Job besat af personer under 15 år Justering for længerevarende fravær Gnsntl. antal job i året Fra antallet af job i Erhvervsbeskæftigelsen fratrækkes antal primære og sekundære lønmodtagerjob, der er besat med personer under 15 år. Denne nedre grænse svarer til den fælleseuropæiske (EUROSTAT s) afgrænsning af arbejdsstyrken. Arbejdstidsregnskabet omfatter kun de aktive job, dvs. de job, der er besat med personer, som er på arbejde eller som kun er kortvarigt fraværende fra arbejdsmarkedet. Derfor fratrækkes omfanget af barselsorlov i det primære og sekundære ansættelsesforhold, fordi det er et længerevarende fravær. Det jobbegreb, der herved opnås, er sat til at repræsentere det gennemsnitlige antal job i 4. kvartal. Når gennemsnitlige job beregnes for de øvrige kvartaler i året, sker dette ved at overføre sæsonmønsteret for det tilsvarende jobbegreb fra MIA, samtidig med at 4. kvartal altid rammer niveauet fra det justerede jobbegreb fra Erhvervsbe- 9

10 skæftigelsen. Det gennemsnitlige antal job i året beregnes som et gennemsnit af de 4 kvartalers job opgørelser. 10

11 Oversigtstabel Overgangstabel for lønsummen * mio. kr. Erhvervsbeskæftigelsens lønsum Lønsum for personer under 15 år Arbejdsskadeforsikring Frynsegoder Skattemæssig værdi af fri bil og fri telefon Jubilæumsgrat., fratrædelsesgodtg. og gaver Rederibidrag ATP (både arb.giver- og lønmodt.bidrag) Pensioner med løbende udbetalinger Tjenestemandspension Refusion for barselsdagpenge Refusion for sygedagpenge Rettelser i forbindelse med konsistenskontrol Arbejdstidsregnskabets lønsum De offentliggjorte tal fra Erhvervsbeskæftigelsen er mindre end tallet i oversigtstabellen fordi løn optjent på arbejdssteder under aktivitets-grænsen ikke indgår i Erhvervsbeskæftigelsen. * Foreløbige tal. Løn begrebet i Erhvervsbeskæftigelsen indeholder de fleste af arbejdstidsregnskabets løn komponenter; løn, feriegodtgørelse og søgnehelligdagsbetaling, tilskud/løntillæg af enhver art samt indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede kapitalpensionsordninger. Lønsummen i Erhvervsbeskæftigelsen (EBS) mangler dog følgende komponenter i forhold til arbejdstidsregnskabets lønsum; præmier til arbejdsskadeforsikring, visse frynsegoder, jubilæumsgratiale, fratrædelsesgodtgørelse og gaver, ATPbidrag, indbetalinger til pensioner med løbende udbetaling samt bidrag til tjenestemandspensioner. Til gengæld indeholder lønsummen i Erhvervsbeskæftigelsen sygeog barselsdagpenge, som arbejdsgiveren har fået refunderet af det offentlige, og som derfor ikke skal medregnes. I oversigtstabel er de forskellige justeringer af Erhvervsbeskæftigelsens lønsum beskrevet. Personer under 15 år Arbejdsskadeforsikring Frynsegoder Skattemæssig værdi af fri bil og fri telefon Arbejdstidsregnskabet omfatter beskæftigede personer på 15 år og derover. Derfor fratrækkes lønsummen i job, der er besat med personer under 15 år. Arbejdsgiverne er ved lov forpligtiget til at betale præmie til arbejdsskadeforsikring for deres ansatte. Dette beløb lægges til lønsummen, da det er en del af arbejdsgiverens udgifter til sociale ordninger. De samlede indbetalte præmier til arbejdsskadeforsikring fordeles på de enkelte brancher ud fra deres andel af ATPfuldtidsbeskæftigede, idet virksomhedens indbetalinger er afhængige af antallet af fuldtidsbeskæftigede i virksomheden. Yderligere opdeling på undergrupper sker herefter ud fra oplysninger om antal job i undergrupperne. Frynsegoder er løn udbetalt som naturalier. Justeringen for frynsegoder omfatter den markedsmæssige værdi af kantinetilskud, fri avis, fri pc, fri rejse, fri bolig, fri bil og telefon som lægges til lønsummen i Erhvervsbeskæftigelsen. Oplysningerne stammer oprindeligt fra det Centrale Oplysningsseddelregister som opgørelser af skattemæssige værdi af de enkelte frynsegoder, hvor de findes for hvert lønmodtagerjob i årets løb. Disse oplysninger, der er opgjort i skattemæssig værdi, er i Nationalregnskabet konverteret til opgørelser i markedsmæssig værdi. Opgørelserne fra Nationalregnskabet er summeret til nationalregnskabets 130-branchegruppering. Oplysningerne disaggregeres igen på baggrund af den relative andel af frynsegoderne i undergrupperne opgjort i skattemæssig værdi. Imidlertid inkluderer lønsummen i Erhvervsbeskæftigelsen allerede den skattemæssige værdi af fri bil og fri telefon, hvorfor den skattemæssige værdi af fri bil og fri telefon skal fratrækkes og erstattes af opgørelserne i markedsmæssig værdi jf. ovenfor. 11

12 Jubilæumsgratialer, fratrædelsesgodtgørelse og gaver Rederibidrag ATP Pension med løbende udbetaling Tjenestemandspensioner Refusion af barselsog sygedagpenge Værdien af jubilæumsgratialer, fratrædelsesgodtgørelse og gaver hentes fra det Centrale Oplysningsseddelregister. Oplysningen findes for hvert lønmodtager job i årets løb og værdien lægges til erhvervsbeskæftigelsens lønsum. Oplysninger om rederibidrag hentes fra den seneste statistik over Skatter og afgifter og fordeles på undergrupper til den private del af branchegruppen skibsfart ud fra undergruppernes relative andel af lønsummen i undergrupperne. I lønsummen i Erhvervsbeskæftigelsen er indbetalingerne til Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) ikke medtaget. De samlede indbetalinger - fra både lønmodtagere og arbejdsgivere - hentes fra beskæftigelsesstatistikregistret. Lønsummen i Erhvervsbeskæftigelsen omfatter kun indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede kapitalpensioner. Indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensioner med løbende udbetalinger skal derfor lægges til. Dette beløb hentes fra det Centrale Pensionssystem for den enkelte lønmodtager og henføres til det ansættelsesforhold hvor lønmodtageren har haft sin største løn i årets løb. Ved tjenestemandspensioner optjener lønmodtageren rettigheder til pensioner, men beløbet bliver ikke indbetalt til hverken forsikringsselskab, pengeinstitut eller pensionskasse. I statistikken over Offentlige finanser beregnes et beløb, der svarer til de optjente rettigheder. Arbejdstidsregnskabet modtager disse oplysninger fordelt på nationalregnskabets branchegrupper og opdeling på offentlig/privat, men omfordeler og disaggregerer disse ud fra fordelingen af tjenestemandspension indberettet til lønstatistikken. Oplysninger om refusion af barsels- og sygedagpenge hentes fra sygedagpengestatistikregistret for hver enkelt dagpengemodtager. Såfremt en lønmodtager har haft flere job i årets løb henføres refusionerne af barsels- og sygedagpenge til det ansættelsesforhold hvor lønmodtageren har haft sin største løn i årets løb. 12

13 6.2 Overgang mellem beskæftigelse i ATR og den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik I oversigtstabel for lønmodtagerbeskæftigelsen vises forskellene mellem beskæftigelsen i den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik og ATR. For mere præcist at udtrykke beskæftigelsesbegrebet i ATR, er antallet af primære lønmodtagerjob, der er besat med personer under 15 år, fratrukket fra beskæftigelsen i den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. Denne beskæftigelsesopgørelse ultimo november antages at repræsentere den gennemsnitlige beskæftigelse i 4. kvartal i året. Oversigtstabel Overgangstabel for lønmodtagere * 2009 * i den tilbageskrevne Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik ultimo november Primære job besat med personer under 15 år kvartal kvartal kvartal kvartal for året De årlige lønmodtagerbeskæftigelse udregnes som gennemsnit af de 4 kvartaler. * Foreløbige tal. antal Beskæftigelsen for selvstændige og medarbejdende ægtefæller Arbejdstidsregnskabet er den eneste arbejdsmarkedsstatistik, der medregner de sekundære job for selvstændige og medarbejdende ægtefæller. I Arbejdstidsregnskabet afgrænses beskæftigelsen for selvstændige og medarbejdende ægtefæller på samme vis som i den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. Selvstændige består således af følgende 4 grupper: arbejdsgivere, momsbetalere, arbejdsløshedsforsikrede selvstændige og øvrige selvstændige. Der foretages i øvrigt de samme justeringer i afgrænsningen af beskæftigelse for selvstændige og medarbejdende ægtefæller som for lønmodtagere. 13

14 Oversigtstabel Overgangstabel for selvstændige * 2009 * Beskæftigede selvstændige i den tilbageskrevne Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik ultimo november Primære job besat med personer under 15 år Beskæftigede selvstændige 4. kvartal kvartal kvartal kvartal Beskæftigede selvstændige for året Den årlige beskæftigelse for selvstændige udregnes som gennemsnit af de 4 kvartaler. * Foreløbige tal. antal Oversigtstabel Overgangstabel for medarbejdende ægtefæller * 2009 * Beskæftigede medarbejdende ægtefæller i den tilbageskrevne Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik ultimo november Primære job besat med personer under 15 år Beskæftigede medarbejdende ægtefæller i Arbejdstidsregnskabet 4. kvartal kvartal kvartal kvartal Beskæftigede medarbejdende ægtefæller for året Den årlige beskæftigelse for medarbejdende ægtefæller udregnes som gennemsnit af de 4 kvartaler. * Foreløbige tal. antal 14

15 Bilag Branchefordeling af arbejdsstedernes og ikke firmaernes aktiviteter I arbejdstidsregnskabet er oplysninger fra MIA, ATP-statistikken og lønsumsstatistikken konverteret til arbejdsstedernes branche og sektor. Indberetningerne til disse kilder sker på SE-nummer, der normalt kun vil muliggøre en opdeling på det overordnede firmas branche og sektor tilhørsforhold. Dette er sket ved at benytte beskæftigelsesstatistikregisterets fordelinger af lønsum, ATP-fuldtidsbeskæftigelse og antal job på underliggende arbejdssteder. For at kunne belyse effekten af arbejdsstedskonverteringen, er oplysninger om ATPfuldtidsbeskæftigede fra ATP-statistikken før og efter arbejdsstedskonvertering sammenlignet. Figur 7.1. ATP-fuldtidsbeskæftigede før og efter arbejdsstedskonvertering Før arbejdsstedskonvertering Efter arbejdsstedskonvertering Landbrug, gartneri og skovbrug Fiskeri Råstofudvinding Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Tekstil- og læderindustri Træ-, papir- og grafisk industri Kemisk industri og plastindustri Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Møbelindustri og anden industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Autohandel, service og tankstationer Engroshandel undtagen med biler Detailh. og reparationsvirks. undt. biler Hoteller og restauranter Transport Post og tele Finansiering og forsikring Udlejning og ejendomsformidling Forretningsservice Offentlig administration Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner Foreninger, kultur og renovation Uoplyst aktivitet ATP-fuldtidsbeskæftigede 15

16 Når man ser på 27-branchegrupperingen er der stor afvigelse mellem antal ATPfuldtidsbeskæftigede før og efter arbejdsstedskonvertering i offentlige og personlige tjenester. Oversigtstabel 7.1. ATP fuldtidsbeskæftigede før og efter arbejdsstedskonvertering Underopdeling af offentlige og ATP-fuldtidsbeskæftigede i 3. kvt personlige tjenester på 27- branchegruppering: Før arbejdsstedskonvertering Efter arbejdsstedskonvertering Offentlig administration Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner Foreninger, kultur og renovation Bemærk at før arbejdsstedskonverteringen lå offentlig administration på et meget højere niveau ( ) end den er, når vi opgør samme statistik på arbejdsstedsniveau ( ). Der er en forskel på ATP fuldtidsbeskæftigede i 3. kvartal Til gengæld stiger antal ATP-fuldtidsbeskæftigelsen markant efter arbejdsstedskonvertering inden for undervisning, sundhedsvæsen, sociale institutioner samt foreninger, kultur og renovation. Da beregningen af ATP-fuldtidsbeskæftigede før arbejdsstedskonvertering sker via en virksomheds SE nummer, er branchefordelingen af ATP-fuldtidsbeskæftigede ikke så præcis som den er efter arbejdsstedskonverteringen. Det skyldes, at et SE- nummer kan være hovednummer for flere arbejdssteder med forskellige aktiviteter. Virksomhedens aktiviteter er uden arbejdsstedskonvertering branchefordelt efter hovedaktiviteten på summen af de underliggende arbejdssteder. Et eksempel på at firma-branchefordelingen ikke alene betyder forskydninger i beskæftigelsesniveauerne mellem brancher, men også kan påvirke beskæftigelsesudviklingen i de forskellige brancher, er vist i oversigtstabel 7.2. Her ses, at ATPfuldtidsbeskæftigelsen fra 2. kvartal 2004 til 2. kvartal 2005 steg med næsten 12 pct. inden for energi- og vandforsyning. Årsagen hertil er, at Københavns Energi ifølge erhvervsregistrets firma-brancheoplysninger var placeret i offentlig administration i 2. kvartal 2004, selv om kun få pct. af de ATP- fuldtidsbeskæftigede arbejder i offentlig administration mens 93 pct. arbejder inden for energi og vandforsyning. Det skyldes, at Københavns Energi før 2. kvartal 2005 var en offentlig virksomhed som altid placeres i branchegruppen offentlig administration. I 2. kvartal 2005 blev den privat og derfor flyttet til firmabranchen energi og vandforsyning, hvilket selvfølgelig medførte en stigning i ATP-fuldtidsbeskæftigelsen indenfor energi og vandforsyning. Havde Københavns Energi været placeret i branchen energi og vandforsyning i ATP- statistikken i 2. kvartal 2004, ligesom størstedelen af den er i ATR (93 pct.), ville der have været et fald i ATP-fuldtidsbeskæftigelsen på omkring 7 pct., som i ATR. 16

17 Oversigtstabel 7.2. ATP-fuldtidsbeskæftigede underopdelt på 9 branchegrupper ATP-fuldtidsbeskæftigede (ikke sæsonkorrigerede tal) Før arbejdsstedskonvertering Årlig stigning Efter arbejdsstedskonvertering 2. kvt kvt kvt kvt Årlig stigning fuldtidsbeskæftigede pct. fuldtidsbeskæftigede pct. I alt , ,7 Landbrug, fiskeri og råstofudvinding , ,4 Industri , ,9 Energi- og vandforsyning , ,3 Bygge- og anlæg , ,0 Handel, hotel og restauration , ,6 Transport, post og tele , ,6 Finansiering og forretningsservice , ,6 Offentlige og personlige tjenester , ,1 17

Indhold. Tekstafsnit. Tabeloversigt

Indhold. Tekstafsnit. Tabeloversigt Indhold Tekstafsnit Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Bilag 4. Bilag 5. Bilag 6. Bilag 7. 1.1. Særlige forhold ved offentliggørelsen ult. september 2009................. 2 2.1. Månedlig indberetning af A indkomst,

Læs mere

Indhold. Tekstafsnit. Tabeloversigt

Indhold. Tekstafsnit. Tabeloversigt Indhold Tekstafsnit Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Bilag 4. Bilag 5. Bilag 6. Bilag 7. 1.1. Særlige forhold ved offentliggørelsen september 2011..................... 2 2.1. Månedlig indberetning af A indkomst,

Læs mere

Indhold. Tekstafsnit. Tabeloversigt

Indhold. Tekstafsnit. Tabeloversigt Indhold Tekstafsnit Bilag 1. Bilag 2. Bilag 3. Bilag 4. Bilag 5. Bilag 6. Bilag 7. 1.1. Særlige forhold ved offentliggørelsen marts 2012.......................... 2 2.1. Månedlig indberetning af A indkomst,

Læs mere

Lønudviklingen 4. kvartal 2007

Lønudviklingen 4. kvartal 2007 07-0347 - poul - 28.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen 4. kvartal 2007 Lønudviklingen i den private sektor er stigende. For 4. kvartal 2007 viser Danmarks Statistik

Læs mere

Databrud i ATR ved overgang til eindkomst

Databrud i ATR ved overgang til eindkomst Databrud i ATR ved overgang til eindkomst Arbejdstidsregnskabet (ATR) off1entliggjorde et revideret kvartalsregnskab d. 13. december 2012 og et revideret årsregnskab d. 18.december 2012. Tidsserien for

Læs mere

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland.

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Den nye kommunestruktur gælder først fra den 1. januar 2007. Det er dog muligt at beregne kommunernes beskæftigelsestal ud fra de opgørelser,

Læs mere

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND Marts 2008 BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7000 FLERE JOB PÅ ET ÅR Godt 7.000 flere job er der skabt i Nordjylland

Læs mere

Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor

Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor 29.11.2006 Notat 14571 Poul Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor Danmarks Statistik har netop udsendt tallene for lønudviklingen for den private sektor for 3. kvartal 2006. Den 12. december

Læs mere

Beskæftigelsesbegreber i Arbejdskraftundersøgelsen, Nationalregnskabet og Arbejdstidsregnskabet

Beskæftigelsesbegreber i Arbejdskraftundersøgelsen, Nationalregnskabet og Arbejdstidsregnskabet Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 22. marts 2012 Arbejdskraftundersøgelse (AKU) AKU/ Beskæftigelsesbegreber i Arbejdskraftundersøgelsen, Nationalregnskabet og Arbejdstidsregnskabet Dette notat sammenligner

Læs mere

Lokale beskæftigelsespolitiske indsatser

Lokale beskæftigelsespolitiske indsatser Lokale beskæftigelsespolitiske indsatser Hvordan ser det ud? Beskæftigelsespolitiske udfordringer - landsplan! "! # Arbejdsstyrken fra 199 til 2 Arbejdsstyrken i Region Nordjylland Arbejdsstyrken i Ny

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 10. september 2015 September 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen i Hovedstaden målt

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008 AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt

Læs mere

Analyse af graviditetsbetinget fravær

Analyse af graviditetsbetinget fravær Analyse af graviditetsbetinget fravær Maj 2 Indholdsfortegnelse: 1. Sammenfatning...2 2. Indledning...3 2.1 Analysens opbygning...4 3. Fraværet blandt gravide er steget...5 3.1 Andelen af gravide, som

Læs mere

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 1995-1999.

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 1995-1999. NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Nr. 8 maj 2000 Resumé Udiklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 5-9. Antallet af arbejdspladser steg

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Orientering om Seniornedslag

Orientering om Seniornedslag Orientering om Seniornedslag Ulla Josta Rishøj 210147-1104 Opgjort pr. 26/06-12 Seniornedslaget gælder for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1946 til den 31. december 1952, som er i arbejde,

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

Meddelelser. 1. Nationalregnskabets november version. 2. Skybrud i juli 2011. Danmarks Statistik, Økonomisk Statistik 28. november 2011 PUD/- Akt.nr.

Meddelelser. 1. Nationalregnskabets november version. 2. Skybrud i juli 2011. Danmarks Statistik, Økonomisk Statistik 28. november 2011 PUD/- Akt.nr. Danmarks Statistik, Økonomisk Statistik 28. november 2011 PUD/- Akt.nr. Til mødet i Brugerudvalget for Økonomisk Statistik, pkt. 2 Meddelelser 1. Nationalregnskabets november version Den 15. september

Læs mere

Bilagsrapport klynge 1

Bilagsrapport klynge 1 Bilagsrapport Klynge 1 Side 1 af 5 Indhold 1. Ministermål og resultatkrav fra kontrakt 2007...3 2. Oversigt over kvartalsrapportens målinger...5 3. Ministermål 1...7 3.1 Arbejdskraftreserven for dagpenge-

Læs mere

Midtjyske virksomheder venligt stemt over for ansatte, der starter for sig selv.

Midtjyske virksomheder venligt stemt over for ansatte, der starter for sig selv. 2. oktober 2008 Midtjyske virksomheder venligt stemt over for ansatte, der starter for sig selv. Midtjyske iværksættere. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland har oplevet at ansatte starter virksomhed

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus

Læs mere

Arbejdstidsnotatet. Indhold. Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 10. september 2012

Arbejdstidsnotatet. Indhold. Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 10. september 2012 Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 10. september 2012 Arbejdskraftundersøgelse (AKU) AKU/ SWE & JKG Arbejdstidsnotatet Sammenfatning Dette notat sammenligner Danmarks Statistiks opgørelser af arbejdstiden,

Læs mere

Statistikdokumentation for Erhvervsbeskæftigelsen 2012

Statistikdokumentation for Erhvervsbeskæftigelsen 2012 Statistikdokumentation for Erhvervsbeskæftigelsen 2012 1 / 12 1 Indledning Formålet med erhvervsbeskæftigelsen er at belyse antallet af arbejdssteder og antallet af job ultimo november fordelt på brancher

Læs mere

Personalegoder og bruttotrækordninger

Personalegoder og bruttotrækordninger Danmarks Statistik 26. maj 2010 Personalegoder og bruttotrækordninger 1 Personalegoder Udgangspunktet for denne beskrivelse af personalegoder er Skatteministeriets årlige rapport om personalegoder 1. Den

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Syddanmark

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Syddanmark BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Overblik over arbejdsmarkedet i Syddanmark 1. januar 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE LIDT OM ARBEJDSMARKEDSBALANCEN 1 MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT INDEN FOR FLERE

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark

Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark Mens udenlandsk arbejdskraft fra de nordiske lande og Vesteuropa er faldet de seneste fire år så stiger antallet af lønmodtagere i Danmark fra Østeuropa.

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

Erhvervsudviklingen i Østdanmark Udviklingen i erhverv frem til 2020. Bilag til analysen. Marts 2012

Erhvervsudviklingen i Østdanmark Udviklingen i erhverv frem til 2020. Bilag til analysen. Marts 2012 Erhvervsudviklingen i Østdanmark Udviklingen i erhverv frem til Bilag til analysen Marts Alleen 5 48 Sorø Tlf.: 75 5 E-mail: regionsjaelland@ regionsjaelland.dk Kongens Vænge 34 Hillerød Tlf.: 3866 5 E-mail:

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Lønudviklingen 3. kvartal 2008

Lønudviklingen 3. kvartal 2008 08-0998 - Poul 28.11.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen 3. kvartal 2008 Der er nu oplysninger om lønudviklingen for 3. kvartal 2008. I den private sektor steg lønnen

Læs mere

Danmarks Statistiks eindkomst Register (eir) Det Rådgivende Forskningsudvalg 21. juni 2010

Danmarks Statistiks eindkomst Register (eir) Det Rådgivende Forskningsudvalg 21. juni 2010 Danmarks Statistiks eindkomst Register (eir) Det Rådgivende Forskningsudvalg 21. juni 2010 Lov om et indkomstregister Lov nr. 1534 af 19.12.2007 Gældende fra 01.01.2008 Omfatter alle private og offentlige

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

Beskæftigelsen 2009. Beskæftigelsen i 2009 for lønmodtagere, fordelt på hovedbrancher. Fiskeri 3,8% Transportsektoren 9,5%

Beskæftigelsen 2009. Beskæftigelsen i 2009 for lønmodtagere, fordelt på hovedbrancher. Fiskeri 3,8% Transportsektoren 9,5% Arbejdsmarked 2010:5 Beskæftigelsen 2009 Beskeden stigning i beskæftigelsen for lønmodtagerne til trods for forhøjelse af pensionsalder Beskæftigelsesomfanget steg med 0,7 pct. Stigning i lønsummen på

Læs mere

Forskelle mellem Dansk Arbejdsgiverforenings KonjunkturStatistik og Danmarks Statistiks Lønindeks for den private sektor

Forskelle mellem Dansk Arbejdsgiverforenings KonjunkturStatistik og Danmarks Statistiks Lønindeks for den private sektor 6. december 2013 UWP/MIE (DA) Løn og fravær Forskelle mellem Dansk Arbejdsgiverforenings KonjunkturStatistik og Danmarks Statistiks Lønindeks for den private sektor Til Kontaktudvalg for løn- og fraværsstatistik

Læs mere

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1999

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1999 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2000 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1999 Stor stigning i antallet af arbejdspladser i Århus Kommune. Den 1. januar 1999 var der 167.103

Læs mere

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2000

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2000 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2001 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2000 Antal arbejdspladser for hele landet ændret den 20. april 2001 p.g.a. rettelser fra Danmarks

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Skattenedslag til 64-årige i arbejde

Skattenedslag til 64-årige i arbejde Skattenedslag til 64-årige i arbejde Med den gode beskæftigelsessituation er der brug for alle på arbejdsmarkedet. Ikke mindst de erfarne kræfter blandt seniorerne. Imidlertid vælger mange seniorer at

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1998

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1998 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 1999 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1998 1. januar 1998 var der 161.884 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Stigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud

Stigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 12, 24. juni 2011 Stigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud, side 1 20.000 udenlandske statsborgere arbejder i Danmark,

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn Bilag til pkt. 9.1 Juni 2015 1 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) på Fyn Fig. 2. Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler Energi Registrerede motorkøretøjer Fortsat stigning i antallet af personbiler Antallet af personbiler stiger fortsat, og rundede sidste år 4.000 registrerede. Ved årsskiftet pr. 1. januar 2015 var der

Læs mere

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127 Arbejdsmarked 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige 1981-2001 Procent 100 90 80 70 60 80 85 90 95 00 Mænd I alt Kvinder Flere kvinder på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedsstatistikken

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Midtjylland

BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Midtjylland BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Overblik over arbejdsmarkedet i Midtjylland 1. halvår 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE UDBUD OG EFTERSPØRGSEL EFTER ARBEJDSKRAFT 2 Den aktuelle arbejdsmarkedsbalance

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion

Læs mere

kraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat set nærmere på udviklingen i beskæftigelsen i den private- og offentlige sektor, og fandt i den forbindelse

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Ansøgning om forhåndsgodkendelse af færøsk arbejdsgiver

Ansøgning om forhåndsgodkendelse af færøsk arbejdsgiver Ansøgningsskema Ansøgning om forhåndsgodkendelse af færøsk arbejdsgiver Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges af færøske arbejdsgivere, som ønsker at blive forhåndsgodkendt til at kunne

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2015

Status på udvalgte nøgletal november 2015 Status på udvalgte nøgletal november 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling 215 bliver samfundsøkonomisk set ikke noget jubelår, men ser dog indtil videre

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 47 Indhold: Ugens tema Internationalt Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Normalisering af lønmodtagerbeskæftigelsen efter lockout EU-kommissionen:

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

Sygeplejerskers bijob

Sygeplejerskers bijob Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra 2007. Denne andel har været svagt faldende de seneste år.

Læs mere

Er der tegn på skjult ledighed?

Er der tegn på skjult ledighed? Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle

Læs mere

2. Den danske jobkrise

2. Den danske jobkrise 2. Den danske jobkrise 2.1 Sammenfatning 65 2.2 Den private sektor i jobkrise 66 2.3 Krisen har ramt brancherne forskelligt 72 2.4 Krisen har ramt Danmark skævt 75 Bilag 2.1 Regional beskæftigelse 80 2.2

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2. færre beskæftigede indenfor bygge og anlæg Lidt færre beskæftigede

Læs mere

AR4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern

AR4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern Ansøgningsskema Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til ansøgning om forhåndsgodkendelse af en dansk virksomhed som enten er del af en international

Læs mere

Berørte nationalregnskabsserier i juniversionen, d. 28.06.2013

Berørte nationalregnskabsserier i juniversionen, d. 28.06.2013 Ekstraordinære revisioner af løn, beskæftigelse og timer i nationalregnskabets juniversion Brugerudvalg for økonomisk statistik, 6. juni 2013 Kathrine Lindeskov Johansen, Ulla Ryder Jørgensen, Timmi Graversen

Læs mere

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede 7. juni 2013 ANALYSE Af Jonas Zielke Schaarup Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede Ledige benytter i vid udstrækning de samme kanaler til at få arbejde som beskæftigede, der skifter

Læs mere

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Arbejdsmarkedskontor Øst Marts 2015 Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Der er delvist positive udviklingstendenser på arbejdsmarkedet i Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Sjællands

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

De fleste topskatteydere arbejder på fuld tid. Kun 13 pct. af FTF-topskatteyderne arbejder under 37 timer om ugen.

De fleste topskatteydere arbejder på fuld tid. Kun 13 pct. af FTF-topskatteyderne arbejder under 37 timer om ugen. Arbejdstid blandt topskatteydere 09-0016 - MELA - 23.01.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De fleste topskatteydere arbejder på fuld tid. Kun 13 pct. af FTF-topskatteyderne arbejder

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2008. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2008

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2008. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2008 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2008 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 2. halvår af 2008. Undersøgelsens

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Energi Registrerede motorkøretøjer Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Ved årsskiftet 2013-2014 kørte der mere end ti gange så mange personbiler rundt på de grønlandske veje som for knap 50

Læs mere

Virksomheders brug af oplevelser og sponsorater i Region Midtjylland

Virksomheders brug af oplevelser og sponsorater i Region Midtjylland 22. september 2008 Virksomheders brug af oplevelser og sponsorater i Region Midtjylland Oplevelsesøkonomi. Virksomheder i Region Midtjylland køber oplevelser til deres medarbejdere, kunder, leverandører

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Danmarks Statistik, Arbejdsmarked September 2014 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede

Læs mere

Regnskab A-skat Lønmodtagerbidrag Særlig pensionsopsparing (SP-bidrag) CVR-/SE-nr. Arbejdsgiverens navn og adresse: 2003.11 (gl. nr. A 75) 04.002 A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2004 1. januar 2004 pendlede 45.587 personer til Århus Kommune, mens 23.706 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

Derfor har vi udviklet et arbejdsmarkedsregnskab

Derfor har vi udviklet et arbejdsmarkedsregnskab Arbejdsmarkedsregnskab Brugerseminar d. 23. juni 2015 1 Derfor har vi udviklet et arbejdsmarkedsregnskab Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet i fuldtidspersoner mangler Flows og dynamik på arbejdsmarkedet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

Dokumentation af serviceopgave

Dokumentation af serviceopgave Dokumentation af serviceopgave Datagrundlag Anvendte registre Befolkning pr. 2 kvartal. 2015 http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befo lkningen.aspx Vejregistret for valgdistrikterne

Læs mere