Valget mellem vold og udvisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Valget mellem vold og udvisning"

Transkript

1 Valget mellem vold og udvisning Når en familiesammenført kvinde bliver udsat for vold af sin ægtefælle sætter det hende i et meget vanskeligt dilemma. Hvis hun forlader sin voldelige mand, mister hun sin opholdstilladelse og risikerer at blive udvist Valget mellem vold og udvisning af Danmark. Mange voldsramte familiesammenførte kvinder vælger i stedet at blive i det voldelige forhold og udholde volden af frygt for udvisning. Andre vender fraskilt tilbage til en for manges vedkommende yderst usikker fremtid i oprindelseslandet. Kvinderne kommer reelt til at stå i valget mellem vold og udvisning, fordi selvstændigt ophold i praksis er så svært at opnå. Amnesty International dokumenterer i denne rapport, at administrationen af den danske udlændingelov har store konsekvenser for voldsramte familiesammenførte kvinder. Den danske stat er forpligtet af de internationale menneskerettighedskonventioner til at beskytte kvinder mod vold. Dette sker desværre ikke i tilstrækkelig grad med den nuværende praksis. Derfor anbefaler Amnesty International at praksis bliver ændret, så voldsramte familiesammenførte kvinder får en reel mulighed for at forlade et voldeligt ægteskab. DILEMMAE T FOR VOLDSR A MTE FA M I L I E S A M M E N F Ø R T E K V I N D E R I DA N M A R K

2 Valget mellem vold og udvisning DILEMMAE T FOR VOLDSR A MTE FA MILIESA MMENFØRTE K V INDER I DA NM A R K 3

3 Valget mellem vold og udvisning DILEMMAET FOR VOLDSRAMTE FAMILIESAMMENFØRTE KVINDER I DANMARK Amnesty International, dansk afdeling Gengivelse af teksten er tilladt mod kreditering af Amnesty International GRAFISK DESIGN OG FOTO: Michala Clante Bendixen TRYK: Scanprint, juni 2006 ISBN: Amnesty International Gammeltorv 8, 5. sal 1457 København K 2

4 Resumé Amnesty Internationals rapport: Valget mellem vold og udvisning viser, at voldsramte familiesammenførte kvinder i Danmark ofte står i et dilemma mellem at udholde volden i ægteskabet eller at blive udvist af Danmark. Den danske stat er forpligtet af de internationale menneskerettighedskonventioner til at beskytte kvinder mod vold, men desværre beskytter den danske stat ikke de voldsramte familiesammenførte kvinder i tilstrækkelig grad. Familiesammenførte kvinder har opholdstilladelse i Danmark på grund af deres ægteskab, og de kan som udgangspunkt først få egen opholdstilladelse efter 7 år i Danmark. Den danske udlændingelov indeholder dog en undtagelsesbestemmelse, der giver familiesammenførte kvinder mulighed for at blive i Danmark, hvis de har forladt et voldeligt ægteskab, inden de 7 år er gået. Desværre viser Amnestys rapport, at undtagelsesbestemmelsen ikke virker efter hensigten. Størstedelen af de kvinder, der ansøger om opholdstilladelse med begrundelse i et voldeligt ægteskab, får nemlig afslag. Det hænger sammen med, at de voldsramte kvinder skal opfylde en række betingelser for at få opholdstilladelse efter undtagelsesbestemmelsen. De skal dokumentere, at de har været udsat for vold, og at volden er årsagen til, at de har forladt deres mand. Derudover skal kvinderne have tilknytning til det danske samfund, og de skal dokumentere, at de vil lide overlast ved en udvisning til deres oprindelsesland. Rapporten viser, at kvinderne har meget svært ved at opfylde disse krav. Desuden er administrationen af undtagelsesbestemmelsen uigennemskuelig. Det er svært på forhånd at vurdere chancen for, at en voldsramt familiesammenført kvinde kan blive i Danmark, hvis hun forlader sin mand inden 7 år. Derfor opgiver mange kvinder at søge opholdstilladelse og forbliver i stedet i det voldelige ægteskab af frygt for at blive udvist. De voldsramte familiesammenførte kvinders frygt for at blive udvist kan være velbegrundet. I mange lande kan kvinderne blive udstødt socialt og i værste fald risikere at blive dræbt af deres familiemedlemmer, hvis de vender tilbage som fraskilte. Amnesty International er bekymret over, at de udenlandske kvinder af frygt for udvisning ofte forbliver i voldelige forhold og ikke anmelder ægtefællens vold. Dermed bliver mændene ikke draget strafferetligt til ansvar for den udøvede vold, og kvindernes rettigheder bliver fortsat krænket. I så fald beskytter den danske stat ikke de voldsramte familiesammenførte kvinders rettigheder, som den danske regering er internationalt forpligtet til at respektere, beskytte og fremme. Amnesty International har følgende anbefalinger: Bestemmelserne vedrørende dokumentationskravet til volden skal ændres. Langt flere former for dokumentation bør vægtes. Der bør desuden være helt klare kriterier for dokumentation af volden, så de voldsramte kvinder kan blive rådgivet om deres muligheder for egen opholdstilladelse ved skilsmisse. Der bør ikke stilles et særskilt krav om, at kvinden også skal dokumentere, at volden er den direkte årsag til samlivsophævelsen. Hvis det bliver dokumenteret, at kvindens ægtefælle har udøvet vold mod hende, må formodningen være, at volden er årsag til, at samlivet er ophørt. Tilknytningskravet skal ændres. Når volden er dokumenteret, må formodningen være, at kvinden har været forhindret i at blive integreret i det danske samfund, fordi mange voldelige forhold inkluderer tvangsisolation af kvinden. Derudover bærer administrationen af det nuværende tilknytningskrav præg af vilkårlighed. Som mindstemål bør myndighederne præcisere, hvad der kræves for, at en voldsramt kvindes tilknytning er stor nok til, at hun kan få opholdstilladelse.

5 Den voldsramte familiesammenførte kvinde bør kunne opnå opholdstilladelse efter udlændingelovens 19, stk. 8, uanset om faderen har samvær med barnet. De danske myndigheder bør undersøge forholdene i oprindelseslandet for at sikre, at muligheden for at vende tilbage udgør et sikkert og reelt alternativ til at blive og udholde volden. Det bør være myndighedernes ansvar at bevise, at en kvinde ikke vil lide overlast ved en udvisning. Myndighederne skal forbedre sagsbehandlingen. Sagerne skal behandles ensartet og der skal sikres større gennemsigtighed i sagsbehandlingen. Myndighederne bør i alle tilfælde sørge for, at sagen er ordentligt belyst, inden en afgørelse bliver truffet. Kvinderne bør have gratis retshjælp i alle sager, hvor der skal tages stilling til inddragelse af deres opholdstilladelse efter undtagelsesbestemmelsen om vold. Det vil sikre, at kvinder ikke bliver stillet ringere på grund af manglende kendskab til reglerne. Skadestuerne skal være forpligtet til at indkalde en uvildig tolk til kvinden, hvis hun ikke taler dansk, i alle tilfælde, hvor der er mistanke om vold. I øjeblikket fungerer ægtefællen ofte som tolk, hvilket kan være yderst problematisk, når den voldsramte kvinde senere skal dokumentere volden i en sag mod manden eller i forbindelse med en ansøgning om opholdstilladelse.

6 Indhold RESUMÉ 5 INDHOLD 7 DANMARKS INTERNATIONALE MENNESKERETLIGE FORPLIGTELSER 31 International kritik af Danmark 31 INDLEDNING 8 Skildring af 3 voldsramte kvinders skæbne 9 Fatmas, Karens og Mariams historier er ikke usædvanlige 11 AMNESTY INTERNATIONALS ANBEFALINGER 33 Volden skal dokumenteres 33 Krav om dokumentation af volden som årsag skal fjernes 34 Krav om tilknytning skal ændres 34 AMNESTY INTERNATIONALS BEKYMRINGER 12 Hensyn til barnets tarv 34 Forholdene i hjemlandet skal undersøges 34 Sagsbehandlingen skal forbedres 35 STATI STI K 14 Gratis retshjælp 35 Indkaldelse af tolke 35 LOVGRUNDLAGET FOR UNDTAGELSESBESTEMMELSEN 16 LITTERATUR 36 Hovedregel og undtagelse for inddragelse af opholdstilladelse 16 Krav til kvinderne for at undgå udvisning 16 APPENDIX 38 Undtagelsesbestemmelsens tilblivelse 17 PROBLEMER VED UNDTAGELSES- BESTEMMELSEN 20 Kravet om dokumentation af volden 20 Volden skal være årsag til samlivsophævelsen 22 Tilknytningskrav og tvangsisolation 23 7 år er for længe 25 Tilbage til oprindelseslandet til en uvis skæbne 26 Administration af undtagelsesbestemmelsen 28

7 INDLEDNING Vold mod kvinder er et brud på menneskerettighederne og skal betragtes med den største alvor. FN s Konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW) 1 sikrer, at kvinders rettigheder bliver tilgodeset både i den offentlige og den private sfære. Konventionen forpligter staterne til at respektere, beskytte og fremme kvinders rettigheder. Fra flere sider har der været rejst international kritik af Danmarks manglende beskyttelse af voldsramte familiesammenførte kvinder. Kritikken kommer blandt andet fra FN s CEDAW-komite, der overvåger implementeringen af FN s Konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder, og fra Europarådets menneskerettighedskommissær Alvaro Gil Robles. Amnesty International sætter med rapporten Valget mellem vold og udvisning fokus på den situation og de vanskeligheder, som familiesammenførte kvinder havner i, når de forlader deres voldelige ægtefælle i Danmark. Desværre dokumenterer rapporten, at den danske stat ikke i tilstrækkelig grad beskytter voldsramte familiesammenførte kvinder i Danmark. Rapporten er skrevet af Amnesty Internationals danske afdeling. Den er baseret på interviews med hhv. Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), advokater med erfaring på området samt voldsramte familiesammenførte kvinder. 2 Vi har derudover anvendt en række nyere notater, forskningsprojekter og rapporter om emnet som baggrund for rapporten. Se i øvrigt appendiks for uddybelse. Desuden har vi modtaget oplysninger fra Udlændingestyrelsen, kvindekrisecentre, Institut for Menneskerettigheder og forskere på området. Ifølge den danske udlændingelov skal familiesammenførte kvinder efter en skilsmisse kunne dokumentere, at de har boet i Danmark i mindst 7 år med en ægtefælle for, at de fortsat kan blive boende lovligt i Danmark. For at tage særligt hensyn til voldsramte familiesammenførte kvinder er der indsat en undtagelsesbestemmelse i udlændingeloven, 19, stk.8. 3 Denne bestemmelse giver de voldsramte familiesammenførte kvinder mulighed for at søge om opholdstilladelse i Danmark, selvom de ikke har boet i Danmark i 7 år, når skilsmissen skyldes overgreb eller misbrug af kvinden. Kvinden skal imidlertid opfylde en række krav. Denne rapport fokuserer på de krav, der følger af udlændingeloven. Rapporten belyser, hvordan administrationen af undtagelsesbestemmelsen medfører, at det er svært for voldsramte familiesammenførte kvinder at imødekomme disse betingelser og dermed få lov til at blive i Danmark. Der findes ingen opgørelser over, hvor mange familiesammenførte kvinder, der årligt bliver udsat for vold af deres ægtefælle i Danmark. Omfanget af vold mod kvinder er generelt svært at fastlægge. Området er præget af mørketal, fordi mange kvinder aldrig anmelder volden eller tager kontakt til et krisecenter, og dette gør sig efter al sandsynlighed også gældende for de familiesammenførte kvinder. 4 I 2004 befandt 340 familiesammenførte kvinder sig på et dansk kvindekrisecenter. 5 Samme år søgte 40 familiesammenførte kvinder om opholdstilladelse i Danmark efter undtagelsesbestemmelsen, og under halvdelen af kvinderne fik forlænget deres opholdstilladelse. 6 Amnesty International er bekymret over, at størstedelen af de voldsramte familiesammenførte kvinder får afslag på opholdstilladelse i Danmark. Mange kvinder frygter at blive udvist af Danmark, og den ringe chance for at få lov til at blive i Danmark kan betyde, at kvinderne ikke tør forlade deres voldelige ægtefælle. Mange kvinder frygter med rette, at de ved en udvisning til deres oprindelsesland i værste fald risikerer forfølgelse af deres familiemedlemmer, og de har ofte ikke mulighed for at opnå myndighedernes beskyttelse. 7 De voldsramte familiesammenførte kvinder bør have mulighed for at blive i Danmark, så de reelt bliver beskyttet og støttet i at komme ud af det voldelige forhold og skabe sig en tilværelse uden vold. 1 Convention on the Elimination of all forms of Discrimination Against Women (CEDAW), også kaldet FN s Kvindekonvention (1979). Konventionen blev underskrevet af Danmark i juli 1980 og ratificeret i april Begrebet familiesammenførte skal i denne rapports sammenhæng forstås som indvandrerkvinder gift med mænd med indvandrerbaggrund eller indvandrerkvinder gift med etnisk danske mænd samt asylsøgere/flygtningekvinder, der er gift med andre asylsøgere eller flygtninge. Fælles for disse kvinder er, at de er blevet familiesammenført med en mand, der er bosiddende i Danmark. Begrebet voldsramte henviser til, at kvinderne har været udsat for vold af deres ægtefælle i Danmark. 3 I rapporten vil vi løbende henvise til undtagelsesbestemmelsen. 4 Nielsen og Gitz-Johansen 2006, s LOKK 2005, s. 18 og s Opgørelse fra Udlændingestyrelsen fra november 2005 (Udlændingestyrelsen den 1. november 2005) 7 Ikke alle voldsramte familiesammenførte kvinder risikerer forfølgelse ved en eventuel tilbagevenden. I nærværende rapport giver Amnesty International et meget generelt billede af nogle af de forhold, der gør sig gældende for kvinder i visse oprindelseslande, som kan have betydning for kvinders retstilling. Dvs. hvorvidt kvinder i de lande har mulighed for at opnå myndighedernes beskyttelse, og hvilket generelt syn der er på kvinder, der bliver skilt. Men en afgørelse af, hvorvidt en familiesammenført kvinde risikerer forfølgelse ved en eventuel udvisning beror på et individuelt skøn. Vi viser dog i denne rapport, at de danske udlændingemyndigheder ikke altid tager de trusler, der kommer fra kvindens familiemedlemmer, alvorligt, og at kvinderne har svært ved selv at indhente oplysninger om deres oprindelseslande. 8

8 Skildring af 3 voldsramte kvinders skæbne FATMAS HISTORIE Fatmas 8 historie i Danmark begyndte i 2000, da hun flyttede fra Marokko for at blive familiesammenført med en 25 år ældre marokkansk mand. Ægteskabet var blevet arrangeret af hendes familie. Det viste sig hurtigt, at hendes mand var voldelig. Han bankede hende og behandlede hende dårligt, og volden blev værre og værre for hver dag. Manden var meget opmærksom på, at volden ikke skulle blive opdaget og lagde f.eks. en pude over hendes mund, så naboerne ikke kunne høre hende skrige. På trods af volden pressede familien i Marokko Fatma til at blive i ægteskabet, og eftersom hun ikke havde andre at støtte sig til, forsøgte hun at udholde volden. Ægteskabet endte to år senere, da politiet blev tilkaldt til parrets bolig. Fatma kom på hospitalet, og hendes mand fik en betinget voldsdom. Siden har Fatma kæmpet for at få lov til at blive i Danmark. Hun taler flydende dansk og har været i arbejde, selvom mandens vold har betydet, at hun tit har været nødt til at sygemelde sig. Hendes far har både telefonisk og i breve truet hende på livet med, at hun ikke kan vende tilbage til Marokko. Alligevel har de danske myndigheder givet hende en række afslag på opholdstilladelse i Danmark. Efter 3 års kamp er Fatmas skæbne endelig afgjort. I sidste ende opnåede Fatma at få bevilget ophold i Danmark. Hun fik dog ikke opholdstilladelse efter undtagelsesbestemmelsen i udlændingeloven, der giver ophold til familiesammenførte kvinder, hvis samliv er ophørt på grund af vold, men fordi faderen til hendes barn ønskede samvær med barnet. Danmark har tiltrådt FNs Børnekonvention 9, hvoraf følger, at et barn ikke må blive adskilt fra sine forældre, medmindre det er af hensyn til barnets tarv. 10 En udvisning af Fatma og barnet ville betyde, at barnet var afskåret fra at være sammen med sin far og ville være et brud på Børnekonventionen. Dermed blev faderens samvær afgørende for, at Fatma fik lov til at blive i Danmark. Fatmas tidligere mand er nu gift for fjerde gang med en marokkansk kvinde. Fatma er bange for, at han også udsætter sin nye kone for vold. KARENS HISTORIE Karen 11 mødte sin danske mand i sit oprindelsesland Gambia. Karens far var imod ægteskabet, men Karen besluttede sig for at trodse sin far. Hun blev familiesammenført til Danmark i I Danmark ventede der Karen en ubehagelig overraskelse. Manden viste sig at være alkoholiseret, og fra første dag behandlede han Karen dårligt. Han tvang Karen til at arbejde i hjemmet og på sit værtshus med rengøring, madlavning og pasning af hans børn fra et tidligere ægteskab. Han forsøgte også at tvinge hende til at drikke og gå i seng med kunderne fra værtshuset. Flere gange måtte Karen flygte fra huset for ikke at blive tvunget til at gå i seng med hans kunder. Når hun kom tilbage, nægtede han ofte at lukke hende ind. Han bankede hende en gang og truede efterfølgende med mere vold, hvis hun ikke gjorde, som han forlangte. Manden kontrollerede økonomien, og Karen fik hverken penge til sig selv, til mad eller til andre ting. Hun forlod kun huset for at gå i sprogskole. Manden ønskede ikke, at hun havde kontakt med andre. I 2004 fik Karen et barn. Herefter fik hun besked på at flytte ud af mandens soveværelse og finde en madras at sove på et andet sted sammen med babyen. Karen fik hverken penge eller mad af sin mand, og babyen sygnede mere og mere hen. Karens sundhedsplejerske blev opmærksom på situationen i hjemmet og sørgede for, at Karen og datteren flyttede til et krisecenter. Dette skete tre måneder før, at Karen havde været gift og boet sammen med sin mand så længe, at hun ville have fået sin egen opholdstilladelse. Karen har ofte overvejet at melde sin mand til politiet, men han har altid truet med, at hun ville blive sendt tilbage til Gambia, hvis hun fortalte noget til nogen. Derfor har hun ikke turdet fortælle om sin situation. Karens far har slået hånden af hende på grund af ægteskabet, og Karen er bange for, at faderen vil gøre hende ondt eller måske slå hende ihjel, hvis hun vender tilbage. Desuden har hun ingen muligheder for at forsørge sig selv og sit barn som fraskilt kvinde i Gambia. 8 Interview foretaget den 8. juni Kvindens navn er ændret for at fastholde hendes anonymitet. 9 Børnekonventionen Convention on the Rights of the Child. Danmark tiltrådte Konventionen i Børnekonventionen, artikel 9 11 Interview foretaget den 15. februar Kvindens navn er ændret for at fastholde hendes anonymitet. 9

9 I april 2006 var det over et år siden, at Karen indgav sin anmodning om opholdstilladelse til de danske myndigheder. Hun har endnu ikke modtaget endeligt svar. Udlændingestyrelsen har anmodet om dokumentation af risikoen for overgreb ved en udvisning. Karen har svært ved at klare den lange ventetid og usikkerheden om sin fremtid. Hun har svært ved at sove om natten og koncentrere sig om sprogskolen om dagen. MARIAMS HISTORIE Mariam 12 er en iransk kvinde, som for 7 år siden kom til Danmark, efter at hun var blevet gift med en herboende iransk mand. Efter ankomsten til Danmark isolerede manden Mariam i hjemmet og han tvang hende til at opvarte sig selv og sin familie. Manden nægtede Mariam egne penge. Han bankede hende og mishandlede hende både psykisk og seksuelt. Mariam snakkede flere gange med sin praktiserende læge, men manden var med som tolk, og hun fik derfor ikke mulighed for selv at forklare lægen om sin situation. Manden blev hurtigt træt af Mariam og forsøgte at komme af med hende. Han tog blandt andet kontakt til udlændingemyndighederne og meddelte, at han ønskede skilsmisse, og at parret reelt ikke længere var sammen, selvom de fortsat boede på samme adresse. Mariam kom alligevel først væk fra sin voldelige mand efter, at hun i yderligere flere måneder var blevet udsat for både fysisk og psykisk vold. Kun fordi lægen og Mariams sagsbehandler blev opmærksomme på volden i forholdet og hjalp hende med at flytte fra hjemmet, lykkedes det Mariam at undslippe det voldelige ægteskab. Efter skilsmissen mistede Mariam sin opholdstilladelse men søgte om ny opholdstilladelse på baggrund af undtagelsesparagraffen. Mariam kunne fremvise dokumentation fra læge og fra hospitalsrapporter på volden begået af hendes mand. Men hendes ansøgning blev afvist med den begrundelse, at det ikke kunne bevises, at volden var årsagen til skilsmissen, samt at Mariam manglede tilknytning til Danmark. Mariams eksmand har spredt rygter i Iran om, at hun er prostitueret, og Mariams familie har truet hende på livet, hvis hun vender tilbage. Mariams ansøgning om asyl er også blevet afvist af de danske myndigheder. På grund af de oplevelser, Mariam har haft, siden hun blev gift og kom til Danmark, lider hun af psykiske problemer og har forsøgt at begå selvmord. Mariams advokat har derfor søgt om humanitær opholdstilladelse til Mariam, men denne ansøgning blev også afvist af myndighederne, fordi Mariam ikke er tilstrækkeligt syg. Mariams advokat forsøger i øjeblikket at søge økonomisk støtte til en mentalundersøgelse af Mariam til brug for en appelsag i Østre Landsret. Mariams skæbne er stadig uvis Indsigt i iransk kvindes sag efter aftale med kvindens advokat og hendes samtykke, november Kvindens navn er ændret for at fastholde hendes anonymitet. 13 Status per december

10 Fatmas, Karens og Mariams historier er ikke usædvanlige Fatmas, Karens og Mariams historier er langt fra enestående. I 2004 befandt 340 familiesammenførte kvinder sig på de danske kvindekrisecentre. 14 Dette tal viser dog ikke problemets sande omfang, for vold i hjemmet er ofte et skjult problem. Der er generelt et stort mørketal i forbindelse med vold mod kvinder. Det er nemlig langt fra alle kvinder, der anmelder volden eller henvender sig til myndigheder eller krisecentre. Efter al sandsynlighed gør det sig også gældende for de familiesammenførte kvinder. 15 Hvis man tager de familiesammenførte kvinders beskrevne isolation, afhængighed af manden og angst for udvisning i betragtning, kan man frygte, at det reelle antal af voldsramte familiesammenførte kvinder i Danmark er meget højt. Som i Fatmas, Karens og Mariams tilfælde befinder disse kvinder sig i Danmark på baggrund af ægteskab eller samliv med en herboende mand. 16 Størstedelen af kvinderne har intet netværk i Danmark bortset fra manden og hans familie. De fleste behersker ikke sproget og kender ikke deres rettigheder. Ofte isolerer mændene kvinderne fra omverdenen, som også Karen beretter om. 17 Hertil kommer, som i Fatmas tilfælde, at manden i visse tilfælde har flere voldelige ægteskaber med udenlandske kvinder bag sig. Det bliver bekræftet af krisecentrene, som ofte støder på flere forskellige kvinder, der har været gift med samme mand. 18 Eftersom kvinderne er i Danmark på grund af ægteskabet, er deres muligheder for at blive i landet, når de forlader deres voldelige mand, meget begrænsede. Udgangspunktet er, at deres opholdstilladelse tilbagekaldes, hvis samlivet bliver ophævet indenfor de første 7 år. 19 Udlændingeloven indeholder som nævnt en undtagelsesbestemmelse, der giver kvinderne mulighed for at forblive i Danmark, når de har forladt deres mand på grund af vold i ægteskabet. Som rapporten her sætter fokus på, er det dog meget svært for kvinderne at opnå opholdstilladelse efter bestemmelsen. 14 LOKK 2005, s. 18 og s. 70. Antallet af kvinder på krisecentre, der ikke er født i Danmark, har været stigende i de senere år. I 2002 udgjorde denne gruppe 40% og i 2004 steg tallet til 46%, dvs. 802 udenlandske kvinder. I 2004 var 30% eller 552 kvinder ikke-danske statsborgere. Til sammenligning er ca. 5% af alle kvinder i Danmark ifølge Danmarks statistik ikke danske statsborgere. 15 Nielsen og Gitz-Johansen 2005, s % (eller 340 kvinder) af kvinderne uden dansk statsborgerskab på landets krisecentre er familiesammenførte, jf. LOKK 2005, s Egne interview med voldsramte familiesammenførte kvinder, samt LOKK LOKK 2003, s Udlændingeloven 19, stk. 1, jf. 11, stk.3 11

11 AMNEST Y INTERNATIONALS BEK YMR INGER Vold mod kvinder er en krænkelse af menneskerettighederne. Volden har alvorlige fysiske og psykiske konsekvenser for de kvinder, der bliver udsat for ægtefællens voldelige overgreb. Amnesty International er bekymret over, at voldsramte familiesammenførte kvinder har ringe mulighed for at få opholdstilladelse i Danmark efter undtagelsesbestemmelsen i udlændingeloven. Kvinderne kommer reelt til at stå i et valg mellem vold og udvisning, fordi selvstændigt ophold i praksis er så svært at opnå. I den forbindelse er følgende punkter særligt problematiske: ADMINISTRATIONEN AF BESTEMMELSEN T VI NGER KVI N DER N E TI L AT U DHOLDE VOLDEN Ifølge de internationale menneskerettigheder skal stater beskytte kvinder mod vold. Det betyder, at Danmark er forpligtet til at hjælpe kvinder ud af voldelige forhold. Administrationen af undtagelsesbestemmelsen medfører, at en overvejende del af de voldsramte familiesammenførte kvinder bliver udvist af Danmark. Kvinderne forbliver derfor ofte i det voldelige forhold af frygt for hjemsendelse. Dette strider mod Danmarks internationale forpligtelser. KRAV OM 7 ÅRS OPHOLD I DANMARK For at de familiesammenførte kvinder, der lever i et voldeligt ægteskab, kan være sikre på at få en selvstændig opholdstilladelse i Danmark, skal de have været i landet i mindst 7 år. Dette kan bevirke, at kvinderne føler sig tvunget til at blive i et voldeligt forhold i flere år. HØJE KRAV TIL DOKUMENTATION AF VOLDEN Undtagelsesbestemmelsen stiller krav om, at volden skal dokumenteres. Kravene til dokumentationen af, at en kvinde har været udsat for vold, er urimeligt høje. Flere fagfolk vurderer, at kravene er meget vanskelige at opfylde. 20 Kvinderne forventes at tage kontakt til politi eller skadestue umiddelbart efter, at volden har fundet sted. Sker det ikke, vil de senere have problemer med at dokumentere volden. Erklæringer fra krisecentre kan i dag også bruges, men ifølge Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK) har kun de færreste krisecentre de fornødne ressourcer til at udfærdige en kvindekrisecentererklæring. INGEN TOLKEBISTAND PÅ SKADESTUER Skadestuerne indkalder ikke uvildige tolke til de familiesammenførte kvinder. I stedet er det ofte kvindens ægtefælle, som selvsagt kan være udøveren af volden, der oversætter kvindens forklaring om, hvordan de fysiske skader er opstået. Dette kan gøre det umuligt for kvinden at dokumentere volden. KRAV OM AT VOLDEN SKAL VÆRE ÅRSAG TIL SAMLIVSOPHÆVELSEN I undtagelsesbestemmelsen er der krav om, at kvinden skal dokumentere, at volden er direkte årsag til, at hun ikke længere lever sammen med sin mand. Det betyder, at hvis kvinden bliver hos manden efter, at han har slået hende og først på et senere tidspunkt forlader ham, så vil myndighederne vurdere, at hun ikke har forladt ham direkte på grund af volden. Der er eksempler på, at kvinden får afslag på opholdstilladelse, fordi dokumentationen af volden er dateret et par måneder før, hun forlader manden. Der er desuden eksempler på, at kvinden vælger at blive i forholdet på trods af volden, fordi ægtefællen har truet hende med, at hun vil blive udvist af Danmark, hvis hun forlader ham. Manden tvinger hende således til at blive i forholdet, hvilket bliver brugt mod hende, når Udlændingestyrelsen på et senere tidspunkt ikke anerkender, at volden er årsag til samlivets ophør. 20 Ifølge interview med advokat d. 4. juli 2005, samt interview med repræsentant fra kvindekrisecenter den 29. april

12 KRAV OM TILKNYTNING TIL DET DANSKE SAMFUND Efter undtagelsesbestemmelsen er det en betingelse for, at den voldsramte kvinde kan blive i Danmark, at hun har tilknytning til det danske samfund ellers bliver hun udvist. Men i mange voldelige forhold isolerer ægtefællen kvinden fra omverdenen. Kvinden bliver dermed forhindret i at blive integreret i det danske samfund. Et resultat af den vold, som manden udøver, kan derfor blive, at kvinden ikke kan opfylde tilknytningskravet. EN UTILFREDSSTILLENDE SAGSBEHANDLING Administrationen af undtagelsesbestemmelsen betyder, at det er vanskeligt at gennemskue, hvad der bliver krævet i den enkelte sag. Ifølge advokater er det derfor vanskeligt at give kvinderne en ordentlig vejledning om deres muligheder for at opfylde kravene for opholdstilladelse. Af den grund opgiver mange kvinder på forhånd. Endvidere skal kvinderne på ganske kort tid selv fremskaffe oplysninger om deres oprindelsesland og bevise, at de vil lide overlast ved en eventuel udvisning. BØRNENES INDFLYDELSE De voldsramte kvinders advokater er begyndt at lægge vægt på faderens samværsret med barnet, når de skal argumentere for, at kvinden opfylder tilknytningskravet og dermed kan blive i Danmark. Faderens ret til samvær med barnet kan være bestemmende for, om kvinden får opholdstilladelse i Danmark. Dermed bibeholder manden sin magt over kvinden, og børnene risikerer i nogle tilfælde at blive tvunget til at have samvær med en voldelig far. INGEN RETSHJÆLP TIL KVINDERNE De voldsramte familiesammenførte kvinder på krisecentrene har mulighed for at modtage juridisk bistand fra LOKK, men kvinder, som ikke har haft kontakt til et krisecenter, har ikke adgang til gratis retshjælp. Det betyder, at mange voldsramte familiesammenførte kvinder på grund af manglende penge og kendskab til deres muligheder, fører deres egen sag. Det kan få stor betydning for sagens udfald, eftersom reglerne på området er særdeles komplicerede. EN USIKKER TILBAGEVENDEN TIL HJEMLANDET De danske myndigheder undersøger tilsyneladende ikke i tilstrækkeligt omfang voldsramte kvinders muligheder for at genetablere sig i oprindelseslandet, eller hvordan de vil blive modtaget af lokalsamfundet som fraskilte. Kvinderne kan i værste fald risikere forfølgelse og miste livet, hvis de sendes tilbage til deres oprindelsesland. MANDEN GÅR FRI FOR STRAF Mange voldsramte familiesammenførte kvinder frygter at blive udvist af Danmark og blive sendt tilbage til deres oprindelsesland. De tør derfor ikke anmelde volden. Det betyder, at de voldelige mænd kun sjældent bliver retsforfulgt. Udlændingemyndighedernes nuværende praksis kan således have den konsekvens, at gerningsmænd ikke bliver stillet til ansvar for strafbare forhold. I stedet kan mændene gifte sig på ny og blot gentage udøvelsen af vold mod en ny kvinde. 13

13 STATISTIK Langt størstedelen af de voldsramte familiesammenførte kvinder, der forlader deres mand inden de har været 7 år i Danmark, bliver udvist. Det sker trods undtagelsesbestemmelsen i udlændingeloven, der skulle give voldsramte familiesammenførte kvinder mulighed for at blive i Danmark, også selvom de forlader deres voldelige mand inden 7 år. I årene fra 1998 frem til 2004 søgte 253 familiesammenførte kvinder om forlængelse af deres opholdstilladelse hos Udlændingestyrelsen efter undtagelsesbestemmelsen. Heraf fik 103 forlænget deres opholdstilladelse. Fra 1998 til 2004 klagede 76 kvinder ud af de 150 kvinder, der havde fået afslag på forlængelse af deres opholdstilladelse, til Integrationsministeriet. Heraf fik kun 3 kvinder medhold i deres klage og dermed opholdstilladelse i Danmark. 22 Der er altså langt flere kvinder, som får afslag på deres ansøgning om opholdstilladelse, end der er kvinder, der får forlænget deres opholdstilladelse på baggrund af undtagelsesbestemmelsen. Antallet af afslag varierer fra år til år, men tendensen er den samme. I et notat fra Integrationsministeriet fra 2005 vurderer ministeriet, at der i perioden fra 1998 til 2004 sammenlagt er givet opholdstilladelse til omkring en tredjedel af de kvinder, der har forsøgt at få opholdstilladelse efter at have været udsat for vold af deres mand. 23 Forlængelser og afslag fra Udlændingestyrelsen: 24 År I alt søgt om opholdstilladelse Forlængelse af opholdstilladelse Forlængelse af opholdstilladelse i % Opholdstilladelse ikke forlænget/ opholdstilladelse inddraget i antal Opholdstilladelse ikke forlænget/ opholdstilladelse inddraget i % % 18 62% % 10 43% % 33 66% % 20 50% % 31 72% % 17 61% % 21 52% I alt % % 22 Brev af 1. november 2005 fra Udlændingestyrelsen til Amnesty International. Tal fra både Udlændingestyrelsen og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration er gengivet for herved at give et billede af praksis hos begge instanser. Der er klageadgange over Udlændingestyrelsens afgørelser til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (Udlændingestyrelsen den 1. november 2005). 23 Integrationsministeriet Udlændingestyrelsen den 1. november

14 Nedenstående tal viser, hvor mange kvinder, der klagede over Udlændingestyrelsens afgørelser, og hvor mange der efterfølgende af Integrationsministeriet fik medhold. Tallene afspejler dog langt fra problemets virkelige omfang. Statistikken giver ikke et billede af alle de udenlandske kvinder, der bliver udsat for vold, men som ikke anmelder volden og forlader deres ægtefælle, fordi de frygter at miste deres opholdsgrundlag. Den afspejler heller ikke de kvinder, der søger opholdstilladelse på et andet grundlag såsom asyl, humanitært ophold eller ny familiesammenføring. Hos LOKK henviser man til, at de udenlandske kvinder ofte ikke kan opfylde de krav, som der bliver stillet i undtagelsesbestemmelsen. Det er også vanskeligt at gennemskue, hvordan den bliver administreret. En stor del af de kvinder, som LOKK er i kontakt med, opgiver derfor at søge på forhånd. Mange voldsramte familiesammenførte kvinder vælger i stedet at blive i det voldelige forhold og forsøger at udholde volden. Andre vender hjem til en, for manges vedkommende, yderst usikker fremtid i oprindelseslandet. 25 Forlængelser og afslag fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration: 26 År Klager over afgørelse i alt Forlænget opholdstilladelse/undladt inddragelse i antal Forlænget opholdstilladelse/undladt inddragelse i % Ikke forlænget opholdstilladelse/ inddraget i antal Ikke forlænget opholdstilladelse/ inddraget i % % 2 100% % 5 100% % % % % % 21 87% % 9 100% I alt % 73 96% 25 Interview med LOKK den 1. marts En del af de kvinder, LOKK er i kontakt med, opgiver at søge, andre beder LOKK s konsulent eller en advokat om at køre deres sag om ansøgning om opholdstilladelse efter såvel undtagelsesbestemmelsen, asyl som humanitært ophold. 26 Udlændingestyrelsen den 1. november

15 LOVGRUNDL AGET FOR UNDTAGEL SESBESTEMMEL SEN HOVEDREGEL OG UNDTAGELSE FOR IND - DRAGELSE AF OPHOLDSTILLADELSE Grundlaget for en opholdstilladelse som familiesammenført kvinde er, at hun er gift og lever sammen med den mand, hun er familiesammenført med. Hvis kvinden forlader sin ægtefælle, er grundlaget for hendes opholdstilladelse forsvundet, og hun vil som udgangspunkt få inddraget sin opholdstilladelse. Ifølge den danske udlændingelov mister en udlænding nemlig som udgangspunkt sin opholdstilladelse, hvis der sker ændringer, der betyder, at de forhold, der har givet mulighed for opholdstilladelsen, ikke længere er til stede. Udlændingelovens undtagelse rettet mod voldsramte familiesammenførte kvinder: Udlændingeloven 19, stk. 8 Ved afgørelsen om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt i medfør af 9, stk. 1, nr. 1, skal der tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes, at udlændingen med opholdstilladelse efter 9, stk. 1, nr. 1, har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast m.v. her i landet Udlændingelovens hovedregel om inddragelse af en opholdstilladelse: Udlændingeloven 19, stk. 1 En tidsbegrænset opholdstiladelse kan inddrages: 1) Når grundlaget for ansøgningen eller opholdstilladelsen var urigtigt eller ikke længere er til stede, herunder når udlændingen har opholdstilladelse efter 7 eller 8, og forholdene, der har begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse, jf. 7 og 8. KRAV TIL KVINDERNE FOR AT UNDGÅ UDVISNING Hvis en voldsramt familiesammenført kvinde ønsker at blive i Danmark, når hun har forladt sin mand inden 7 år, skal hun leve op til en række krav. Efter undtagelsesbestemmelsen i udlændingelovens 19, stk. 8 skal kvinden først og fremmest have været udsat for overgreb. Men samlivsophævelse på grund af vold er ikke nok til, at kvinderne kan blive i Danmark. I forarbejderne til loven står, at følgende krav skal opfyldes: 27 For at tage særligt hensyn til voldsramte familiesammenførte kvinder er der indsat en undtagelsesparagraf i udlændingeloven. Denne bestemmelse skulle gøre det lettere for de voldsramte kvinder at undgå udvisning og blive i Danmark efter en skilsmisse indenfor de første 7 år. Dermed skulle kvinderne være sikret en mulighed for at forlade deres voldelige mænd uden samtidig at blive udvist. Dokumentation for at kvinden har været udsat for overlast. Volden skal have været årsag til samlivsophævelsen. Inddragelsen må antages at virke særligt belastende for den enkelte. Denne vurdering skal foretages konkret i hvert enkelt tilfælde, og der vil blandt andet blive lagt vægt på udlændingens tilknytning til det danske samfund, udlændingens alder, helbred og tilknytning til herboende personer. I den forbindelse inddrages også situationen i hjemlandet. 28 Hvad angår vurderingen af, om en udvisning af kvinden vil virke særligt belastende bliver den foretaget på baggrund af udlændingelovens 26: 27 Disse krav følger ikke af lovbestemmelsens ordlyd, men af bemærkningerne til lov nr. 380 af 22. maj 1996 jf. Hvidbog vedrørende lov nr. 380 af 22. maj 1996 om ændring af udlændingeloven, s. 5f. 28 Dette blev bekræftet af daværende integrationsminister Bertel Haarder som svar på spørgsmål nr. 324 af 1. november 2002 stillet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 16

16 Udlændingeloven 26, stk. 1: Ved afgørelsen om udvisning skal der tages hensyn til, om udvisningen må antages at virke særlig belastende, navnlig på grund af 1) udlændingens tilknytning til det danske samfund, 2) udlændingens alder, helbredstilstand og andre personlige forhold, 3) udlændingens tilknytning til herboende personer, 4) udvisningens konsekvenser for udlændingens herboende nære familiemedlemmer, herunder i relation til hensynet til familiens enhed, 5) udlændingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes at tage ophold, og 6) risikoen for, at udlændingen uden for de i 7, stk. 1 og 2, eller 8, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde vil lide overlast i hjemlandet eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes at tage ophold. UNDTAGELSESBESTEMMELSENS TILBLIVELSE Baggrunden for vedtagelsen af undtagelsesbestemmelsen viser, at der i mange år har været en politisk vilje til at beskytte voldsramte familiesammenførte kvinder. Retsudvalget opmærksom på beskyttelse Allerede ved en ændring af udlændingeloven i 1992 var Folketingets Retsudvalg særligt opmærksom på at beskytte voldsramte familiesammenførte kvinder, der forlader deres mand på grund af mandens vold mod dem. Folketingets Retsudvalg afgav en betænkning over et lovforslag, der blandt andet indebar et forslag om at forlænge tidskravet for en permanent opholdstilladelse fra 2 til 4 år. Flertallet af Retsudvalget mente, at tidskravet kun burde forlænges til 3 år. De mente desuden, at forlængelsen af tidskravet burde resultere i, at der også skulle indføres et særligt hensyn til familiesammenførte kvinder, der forlod deres mand i det 3. opholdsår på grund af vold i ægteskabet. De voldsramte kvinder burde ikke automatisk miste deres opholdstilladelse. I stedet skulle udlændingemyndighederne tillægge volden betydning, når de skulle afgøre om kvinderne kunne få forlænget deres opholdstilladelse. Der skulle tages særligt hensyn til vold i ægteskabet i de tilfælde, hvor det ville være vanskeligt for kvinden at vende tilbage til en tålelig tilværelse i hjemlandet. I betænkningen lægger flertallet vægt på, at det skal kunne dokumenteres, at kvinden har været udsat for vold, at volden har været årsagen til, at hun forlod sin mand, samt at hun ikke vil kunne få en tålelig tilværelse i hjemlandet. 29 Justitsministeren tiltrådte de ændringsforslag, som flertallet af Retsudvalget havde fremført i betænkningen, og ændringerne blev gennemført. 30 Udvalg under indenrigsministeren fastslår, at kvinder mangler beskyttelse I 1993 nedsatte indenrigsministeren Udvalget for udenlandske kvinders integration og retsstilling i Danmark. 31 Udvalget anbefalede en særskilt beskyttelse af de voldsramte familiesammenførte kvinder og vurderede, at den hidtidige beskyttelse ikke i tilstrækkeligt omfang tilgodeså Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN s kvindekonvention (CEDAW). Efter et omfattende arbejde under dette udvalg blev der ved en lovændring i 1996 indsat en bestemmelse i udlændingelovens 26 ( 26, nr. 6) om, at der skal tages hensyn til, om inddragelse af opholdstilladelser eller udvisning vil være særligt belastende på grund af udsættelse for overgreb, misbrug eller anden overlast m.v. her i landet, der har medført, at en udlænding med opholdstilladelse efter 9, stk. 2, nr. 1 [familiesammenføring red.], ikke længere samlever på fælles bopæl med den i Danmark fastboende person. Hermed blev det præciseret i selve lovteksten, at der skal tages særlige hensyn til voldsramte familiesammenførte kvinder Betænkning afgivet af Retsudvalget den 11. juni 1992 til L 257. Folketingstidende 1991/1992, Tillæg B, sp Lov nr. 482 af 24. juni Nedsat den 13. februar 1993 af indenrigsministeren. Udvalget afgav delbetænkning I. Betænkning nr af 28. september 1995 vedrørende udenlandske kvinders integration og retsstilling 34 Lov nr. 380 af 22. maj

17 Udvalget argumenterede også for, at det eksisterende skel mellem 2 års ophold og 3 års ophold skulle fjernes, fordi det ikke skulle være afgørende, hvor længe en kvinde havde opholdt sig i Danmark. 35 Det fremgår på den baggrund af bemærkningerne til lovændringen i 1996, at der fortsat skal tages hensyn til, hvor længe den voldsramte kvinde har været i Danmark, men at bedømmelsen i højere grad skal bygge på sagens konkrete omstændigheder. Sammenligning af reglerne i Norge, Sverige og Danmark I Sverige kan udlændinge få permanent opholdstilladelse efter 2 år. Voldsramte familiesammenførte kvinder kan få opholdstilladelse, inden de to år er gået. Der er krav om dokumentation af volden, volden skal være årsag til, at kvinden ikke er sammen med manden længere, og kvinderne skal have opnået en vis tilknytning til Sverige. I en omfattende lovændring af udlændingeloven i blev ordlyden af 26 ændret i forbindelse med en revision af udvisningsbestemmelserne. I den forbindelse blev hensynet til de voldsramte familiesammenførte kvinder af systematiske grunde omplaceret til udlændingelovens 19, der indeholder reglerne om inddragelse af opholdstilladelser. Hermed fik undtagelsesbestemmelsen sin nuværende ordlyd. Fortolkningen af bestemmelsen hviler fortsat på bemærkningerne til lov nr. 380 af 22. maj Hvad er kort tid? Den seneste ændring blev foretaget i 2002 i forbindelse med regeringens stramning af udlændingeloven. 38 Ændringen medførte, at en udlænding nu som udgangspunkt skal have været i Danmark i 7 år, inden personen har mulighed for at få varig opholdstilladelse. 39 Daværende integrationsminister Bertel Haarder fremhævede i den forbindelse, at ændringen ikke ville få nogen indflydelse på den gældende praksis for voldsramte familiesammenførte kvinder. Såfremt den pågældende kvinde kun havde været i Danmark i kort tid, mente integrationsministeren ikke, at en inddragelse ville virke særligt belastende. 40 Det blev ikke præciseret, hvad der mentes med kort tid. Udtrykket kort tid er blevet gentaget af Udlændingestyrelsen i februar 2005 igen uden en specificering af, hvad der menes hermed. 41 I et notat fra Integrationsministeriet fra marts 2005 fremgår det, at der for at få ophold efter undtagelsesbestemmelsen kræves tilknytning til Danmark typisk i form af ca. to års ophold her i landet. 42 I Norge gives permanent ophold efter 3 års ophold, og familiesammenførte kvinder har krav på at få opholdstilladelse, hvis der har været vold i forholdet, uanset hvor længe de har været i landet. Danmark har den mest restriktive lovgivning på området. I Danmark kan udlændinge få permanent ophold efter 7 år. En voldsramt familiesammenført kvinde kan få opholdstilladelse, hvis hun opfylder en række krav. Hun skal kunne dokumentere, at hun har været udsat for vold, og at volden er årsagen til, at ægteskabet er afsluttet. Derudover skal hun have opnået tilknytning til Danmark, og hun skal kunne dokumentere, at hun vil lide overlast ved en udvisning. 43 Debat om praksis i Danmark De seneste år har der været rejst kritik af den gældende praksis i Danmark, og enkelte partier har forsøgt at ændre reglerne. I april 2005 fremsatte Det Radikale Venstre, Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten et beslutningsforslag til Folketinget, der anmodede regeringen om at forbedre muligheden for opholdstilladelse for de voldsramte familiesammenførte kvinder. Flertallet i Folketinget ønskede at bevare de nuværende regler Betænkning nr. 1303/ Lov nr. 473 af 1. juli Besvarelse af spørgsmål nr. 127, stillet af Folketinget Retsudvalg til Indenrigsministeren d. 4. juni 1998 (L 59 - bilag 104, Folketingsåret 97/98 2.samling, 38 Lov nr. 365 af 6. juni Udlændingelovens 11, stk Besvarelse af spørgsmål nr. 85, stillet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik til integrationsministeren den 17. april 2002 (L152 bilag 47) 41 Brev af 10. februar 2005 fra Udlændingestyrelsen til Amnesty International 42 Indenrigsministeriet 2005, s Madsen et. al og Rachel Moni Eapen ved Seminar: Fanget mellem lov og liv vold mod minoritetskvinder, den 30. november Beslutningsforslag B54, fremsat den 1. april

18 Regeringens tiltag Den danske regering har i løbet af lagt vægt på oplysningsarbejde i forbindelse med vold mod kvinder. I april 2005 lancerede regeringen en handlingsplan til bekæmpelse af mænds vold mod kvinder og børn i familien. Handlingsplanen sætter blandt andet fokus på de etniske minoritetskvinder. Et af målene i handlingsplanen er en større oplysningskampagne for at gøre etniske minoritetskvinder opmærksomme på deres grundlæggende rettigheder i tilfælde af blandt andet vold og skilsmisse. 45 Ligestillingsafdelingen under Minister for Ligestilling har blandt andet udarbejdet pjecen Stop volden mod kvinder bryd tavsheden. Pjecen er oversat til engelsk, tyrkisk, bosnisk, somali, højarabisk og pakistansk. Den er placeret på biblioteker, hos frisører, læger, på skadestuer, fødeafdelinger, sprogcentre, socialforvaltninger og hos politiet. Pjecen nævner, at familiesammenførte kvinder har mulighed for at bevare deres opholdstilladelse, hvis de har været udsat for vold. Den uddyber ikke, hvilke krav, der bliver stillet for at få en sådan opholdstilladelse. I maj 2006 lancerede integrationsministeren og ministeren for ligestilling 5 informationsfilm, der skal oplyse voldsramte minoritetskvinder om deres rettigheder. Filmene er lavet på 10 forskellige sprog. Budskabet i filmene er, at de voldsramte kvinder skal bryde tavsheden og tage kontakt til myndighederne og fortælle om overgrebene. De indeholder oplysninger om, hvordan kvinderne kan søge hjælp hos politiet, advokater, kommunen, krisecentre etc. Filmene nævner, at kvinderne kan få oplysninger om, hvordan de kan beholde deres opholdstilladelse, men de oplyser ikke om hvilke krav, der bliver stillet, eller at det kan være svært at opnå en sådan opholdstilladelse. De seneste år er der ikke sket ændringer i lovgivning eller praksis, der forbedrer de familiesammenførte kvinders mulighed for at bryde ud af et voldeligt ægteskab. Det er fortsat kun et mindretal af de kvinder, der søger om forlængelse af deres opholdstilladelse på baggrund af undtagelsesbestemmelsen, der får lov til at blive i Danmark. 45 Minister for Ligestilling

19 PROBLEMER VED UNDTAGELSESBESTEMMELSEN Udlændingelovens undtagelsesbestemmelse ( 19, stk. 8) skulle give voldsramte familiesammenførte kvinder mulighed for at få opholdstilladelse i Danmark. Men i forarbejderne til loven stilles en række krav, som kvinderne skal opfylde, hvis de vil undgå udvisning. Disse krav er yderst vanskelige at opfylde. Derudover bliver undtagelsesbestemmelsen administreret på en sådan måde, at det er vanskeligt at gennemskue den administrative praksis. 46 KRAVET OM DOKUMENTATION AF VOLDEN Hvis en familiesammenført kvinde oplyser, at hun ikke længere lever sammen med sin mand på grund af vold, er det en forudsætning for anvendelsen af undtagelsesbestemmelsen, at hun kan dokumentere, at ægtefællen har været voldelig overfor hende. 47 Hvad er vold? Undtagelsesbestemmelsen kan anvendes, hvis den familiesammenførtes samlivsophævelse skyldes, at personen har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast m.v. her i landet. 48 Af bemærkningerne til loven fremgår det, at undtagelsesbestemmelsen vil kunne anvendes ved fysisk vold, herunder voldtægt, samt ved trusler om vold. Desuden kan gentagen eller grov psykisk vold efter omstændighederne være omfattet af bestemmelsen. 49 Dette fremgår ligeledes af et notat fra Integrationsministeriet fra marts En række undersøgelser dokumenterer, hvilken form for vold familiesammenførte kvinder i Danmark bliver udsat for, heriblandt LOKK s rapport Når drømme og håb forvandles til mareridt, som omhandler danske mænds vold mod udenlandske kvinder. Derudover har Center for ligestillingsforskning ved Roskilde Universitetscenter udgivet rapporten Fanget mellem lov og liv om voldsramte minoritetskvinder i Norden, og Institut for Uddannelsesforskning på Roskilde Universitetscenter og Minister for Ligestilling har udgivet rapporten Mænd i Migrationsægteskaber om hverdag og vold i danske mænds samliv med udenlandske kvinder. 52 Disse undersøgelser dokumenterer, at udenlandske kvinder bliver udsat for mange forskellige former for vold, heriblandt voldtægt, slag, trusler på livet og gentagne ydmygelser. Nogle mænd slår bevidst på en sådan måde, at mærkerne ikke er synlige for at gøre det sværere for kvinderne at dokumentere volden. Udover fysisk vold har kvinderne ofte været udsat for psykisk vold. 53 Kvindernes usikre opholdsgrundlag i Danmark bliver ofte anvendt af deres ægtefæller som en del af den psykiske vold. Mange mænd bruger truslen om udvisning til at kontrollere kvinderne. Former for dokumentation Ifølge forarbejderne til undtagelsesbestemmelsen kan kravet om dokumentation opfyldes gennem politirapporter, lægeerklæringer og udtalelser fra sociale myndigheder og krisecentre. 54 Både Fatmas og Mariams historier viser, at voldsramte kvinder kan have yderst svært ved at få opholdstilladelse, selvom de er blevet udsat for grov fysisk vold. Det er desuden bemærkelsesværdigt, at organisationen LOKK ikke kender til eksempler på, at en kvinde har fået opholdstilladelse på baggrund af psykisk vold alene. 51 Ifølge rapporten Fanget mellem lov og liv anses politirapporter som den mest centrale form for dokumentation, og det er uklart, hvorvidt anden form for dokumentation end politirapporter er tilstrækkelig. I rapporten møder denne praksis kritik. Mange voldsramte familiesammenførte kvinder anmelder nemlig ikke volden til politiet. Dels fordi oplevelser fra deres oprindelseslande gør, at de ikke tør stole på politiet, og dels fordi de frygter udvisning Interview med LOKK den 1. marts 2005 og advokat den 4. juli 2005, Toft og Mau 2005, Madsen et. al 2005, LOKK Bemærkninger til lovforslaget s. 5-6, Hvidbog vedrørende lov nr. 380 af 22. maj Udlændingeloven 19, stk Hvidbog vedrørende lov nr. 380 af 22. maj Det skal her nævnes, at FN definerer vold omfattende enhver handling, der fører til, eller kan formodes at føre til fysisk, seksuel eller psykisk skade eller lidelse, herunder trussel om sådanne handlinger, tvang eller vilkårlig berøvelse af frihed, FN s Generalforsamling Declaration on the Elimination of Violence Against Women, 48/104 85, plenarmøde i Generalforsamlingen, 20. december 1993, uddybet i Beijing Platform for Action, Integrationsministeriet Interview med LOKK den 1. marts Henholdsvis LOKK 2003, Madsen et. al 2005, Nielsen & Gitz-Johansen Ibid. 54 Hvidbog vedrørende lov nr. 380 af 22. maj 1996, s Madsen et. al, 2005, s

20 LOKK oplyser, at kvindekrisecentererklæringer bliver anvendt i de fleste af de sager, som organisationen fører for voldsramte kvinder. Mange kvindekrisecentre har dog ikke de fornødne ressourcer til at udfærdige disse erklæringer. 56 Ifølge Center for Ligestillingsforsknings rapport Fanget mellem lov og liv har en medarbejder fra Udlændingestyrelsen tilkendegivet, at rapporter fra læger på skadestuen bliver vægtet højere i afgørelsen om opholdstilladelse end praktiserende lægers rapporter. Det kan være problematisk for de familiesammenførte kvinder, fordi den praktiserende læge ofte har en mere kontinuerlig kontakt med kvinden og dermed bedre kan danne sig et indtryk af voldens omfang. 57 Desuden er modtagelsen af kvinderne på landets skadestuer problematisk. De familiesammenførte kvinder behersker ofte ikke det danske sprog, og de har derfor brug for en tolk til at forklare, hvad der er sket. Men skadestuerne tilkalder kun i ganske særlige tilfælde en tolk. 58 Oftest tager enten kvindens ægtefælle eller hans familiemedlemmer med den voldsramte kvinde på skadestuen og fungerer som tolk. Hvis kvindens skader skyldes, at hendes mand har udsat hende for vold, er der stor risiko for, at manden giver personalet en anden forklaring eksempelvis at de blå og gule mærker skyldes, at hun er faldet ned af trappen. 59 Dermed får kvinden vanskeligt ved siden hen at dokumentere den virkelige årsag til volden i forbindelse med en ansøgning om opholdstilladelse eller en retssag mod manden. Mangelfuld dokumentation giver afslag Der bliver ikke lavet statistik over årsagerne til, at der gives afslag på opholdstilladelse. Daværende integrationsminister Bertel Haarder svarede i 2002 over for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Indvandrerpolitik, at den væsentligste årsag til afslag på opholdstilladelse til voldsramte familiesammenførte kvinder var en mangelfuld dokumentation af volden. 60 De voldsramte familiesammenførte kvinder har ofte store vanskeligheder med at opfylde dokumentationskravet. Kvinderne forventes at henvende sig til myndighederne umiddelbart i forbindelse med volden. Men kvinderne ved ofte ikke, hvor de skal henvende sig, og tit tør de simpelthen ikke henvende sig af frygt for manden. Hertil kommer, at mange af de familiesammenførte kvinder ikke har tillid til myndighederne, særligt politiet, som også har til opgave at gennemføre en eventuel senere udvisning. 61 Samtidig fremgår det af forarbejderne til loven, at dokumentation af volden ikke er tilstrækkeligt til at få forlænget en opholdstilladelse. Mariam kunne fremvise dokumentation for den vold, hendes mand havde udsat hende for både fra læge og fra hospitalsrapporter. Men hendes ansøgninger om opholdstilladelse efter undtagelsesparagraffen er alligevel blevet afvist af de danske myndigheder. Det er nemlig ikke nok at kunne dokumentere voldelige overgreb. For at undgå udvisning skal man som voldsramt kvinde også opfylde en række yderligere krav, blandt andet om tilknytning til Danmark. 62 Kvinden udvist trods voldsdom til manden Den stærkeste dokumentationsform er en egentlig voldsdom til manden. Dermed får kvinden rettens ord for, at hun har været udsat for vold. Fatmas mand modtog en voldsdom for volden mod hende. Alligevel fik Fatma afslag på opholdstilladelse. Dokumentation for udøvet vold er nemlig blot én af de mange betingelser, der skal opfyldes for at få opholdstilladelse efter undtagelsesbestemmelsen. Det betyder, at selvom en kvindes ægtefælle modtager en voldsdom, er hun alt andet end sikker på at undgå udvisning. Få kvinder anmelder volden En advokat påpeger, at sandsynligheden for, at en voldsramt kvinde vil kunne genoptage et samliv med sin mand efter at have anmeldt ham for vold, er meget lille. Når en kvinde anmelder volden, betyder det derfor, at hun er afhængig af at få opholdstilladelse efter undtagelsesparagraffen for at undgå at blive udvist af Danmark Peter Michael Toft, juridisk konsulent hos LOKK ved Seminar: Fanget mellem lov og liv vold mod minoritetskvinder, den 30. november 2005, samt møde med LOKK den 16. marts En del krisecentre mangler ressourcer til at udføre de nødvendige faglige vurderinger i erklæringen og andre centre har slet ikke ressourcer til at udarbejde erklæringer. 57 Madsen et. al, 2005, s Samtale med Mandana Zarrehparvar fra Institut for Menneskerettigheder, den 25. april 2005 samt interview med advokat den 4. juli Samtale med Mandana Zarrehparvar fra Institut for Menneskerettigheder, den 25. april Besvarelse af spørgsmål nr. 33 stillet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik, den 15. november Interview med LOKK den 1. marts 2005 og advokat den 4. juli, Madsen et. al Indsigt i iransk kvindes sag efter aftale med kvindens advokat samt hendes samtykke, november Interview advokat den 4. juli

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 LOKK, Fredericia Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 Oversigt Udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Processuelt ophold Meddelelse af opholdstilladelse (Udl. 9) Forlængelse (Udl. 11)

Læs mere

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier 10-1. Forvaltningsret 1121.1 123.1 12.4 296.1. Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier En afghansk kvinde

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 226 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 226 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 226 Offentligt NOTAT Dato: 2. juli 2007 Kontor: Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret J.nr.: 2007/4199-844 Sagsbeh.: NHL Notat om

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 319 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 319 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 319 Offentligt Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold 10-5. Forvaltningsret 115.1. Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold En mand fik visum til Danmark og rejste ind i landet. I forbindelse med visumsagen stillede hans herboende

Læs mere

Visum til herboende konventionsflygtnings forlovede med henblik på ægteskabs indgåelse

Visum til herboende konventionsflygtnings forlovede med henblik på ægteskabs indgåelse Visum til herboende konventionsflygtnings forlovede med henblik på ægteskabs indgåelse I anledning af nægtelse af visum til herboende konventionsflygtnings forlovede udtalt, at konventionsflygtninge her

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Orientering om behandlingen

Læs mere

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Udarbejdet af: Tanja Lisette Jørgensen, december 2007 1. Indledning Ægteskabsbetingelsen om lovligt ophold blev indsat i ægteskabsloven ved lov nr. 365

Læs mere

Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, (ganske særlige grunde).

Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, (ganske særlige grunde). NOTAT Dato: 23. juni 2008 Kontor: Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret J.nr.: 2007/4150-152 Sagsbeh.: RSK/NHL Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk.

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

7. november 2014 AMNESTY INTERNATIONAL DANSK AFDELING. Gammeltorv 8, 5. sal 1457 København K T: 3345 6565 F: 3345 6566

7. november 2014 AMNESTY INTERNATIONAL DANSK AFDELING. Gammeltorv 8, 5. sal 1457 København K T: 3345 6565 F: 3345 6566 AMNESTY INTERNATIONAL DANSK AFDELING Gammeltorv 8, 5. sal 1457 København K T: 3345 6565 F: 3345 6566 www.amnesty.dk amnesty@amnesty.dk 7. november 2014 Amnesty Internationals bemærkninger til udkast til

Læs mere

Manglende begrundelse ved afgørelse om asyl

Manglende begrundelse ved afgørelse om asyl Manglende begrundelse ved afgørelse om asyl Kritiseret, at Flygtningenævnets begrundelse for ikke at anse en udlænding for forfulgt på en måde, der berettigede til opholdstilladelse efter udlændingelovens

Læs mere

Ministeren. Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K

Ministeren. Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 1. juni 2016 Orientering om behandlingen af konkrete sager om familiesammenføring til børn efter EU-Domstolens

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. februar 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. februar 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. februar 2013 Sag 75/2011 (2. afdeling) A (advokat Finn Roger Nielsen, beskikket) mod Justitsministeriet (tidligere Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration)

Læs mere

Flygtningenævnets behandling af 2 sager vedrørende iranske asylsøgere

Flygtningenævnets behandling af 2 sager vedrørende iranske asylsøgere Flygtningenævnets behandling af 2 sager vedrørende iranske asylsøgere Udtalt over for flygtningenævnet, at jeg ikke kunne anse det for tilfredsstillende, at to sager indbragt for nævnet med henblik på

Læs mere

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet:

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet uibm@uibm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8 9 7 9 E M K

Læs mere

Udlændingenævnet har i sit høringssvar også efterlyst en mere detaljeret beskrivelse af undtagelserne.

Udlændingenævnet har i sit høringssvar også efterlyst en mere detaljeret beskrivelse af undtagelserne. TALEPAPIR 2. D E C E M BER 2 0 1 4 FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 72/2014 DEN 2.12.2014 J. NR. FORETRÆDE FOR UUI, MIDLERTIDIG BESKYTTELSESSTATUS Regeringen har på flere punkter ændret lovforslaget i lyset af

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. februar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. februar 2012 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 3. februar 2012 Sag 178/2011 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Poul Helmuth Petersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 4.

Læs mere

Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. og

Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. og Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark udlaendingeafdeling@uibm.dk og skj@uibm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 H S C @ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Integrationsministerens skriftlige vejledning af borger der spørger om familiesammenføring på grundlag af EU-reglerne

Integrationsministerens skriftlige vejledning af borger der spørger om familiesammenføring på grundlag af EU-reglerne Integrationsministerens skriftlige vejledning af borger der spørger om familiesammenføring på grundlag af EU-reglerne En borger havde fået afslag på at blive familiesammenført med sin registrerede partner.

Læs mere

Vejledende notat om selvforsørgelseskravet på ægtefællesammenføringsområdet til www.nyidanmark.dk

Vejledende notat om selvforsørgelseskravet på ægtefællesammenføringsområdet til www.nyidanmark.dk NOTAT Dato: 25. oktober 2010 Kontor: Udlændingelovskontoret J.nr.: 09/04981 Sagsbeh.: MUR Vejledende notat om selvforsørgelseskravet på ægtefællesammenføringsområdet til www.nyidanmark.dk 1. Selvforsørgelseskravet

Læs mere

Spørgsmål om svigagtig opnåelse af opholdstilladelse samt manglende begrundelse

Spørgsmål om svigagtig opnåelse af opholdstilladelse samt manglende begrundelse Spørgsmål om svigagtig opnåelse af opholdstilladelse samt manglende begrundelse Udtalt over for Justitsministeriet, at der i en sag om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse ikke havde været grundlag

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 72 endeligt svar på spørgsmål 159 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 72 endeligt svar på spørgsmål 159 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 L 72 endeligt svar på spørgsmål 159 Offentligt Folketinget Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Christiansborg 1240 København K Udlændingeafdelingen

Læs mere

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten SYV Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup Forlaget Vandkunsten Smertegrænsen Kirsten Thorup Der foregår noget uhyggeligt og gruopvækkende

Læs mere

26 Skema: Oplysninger om personlige forhold og tilknytning til Danmark

26 Skema: Oplysninger om personlige forhold og tilknytning til Danmark Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2016-17 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 115 Offentligt 26 Skema: Oplysninger om personlige forhold og tilknytning til Danmark Oplysninger om ansøger Fornavn(e)

Læs mere

MINISTERIET FOR FLYGTNINGE Dato: 1. december 2005 INDVANDRERE OG INTEGRATION & UDLÆNDINGESTYRELSEN

MINISTERIET FOR FLYGTNINGE Dato: 1. december 2005 INDVANDRERE OG INTEGRATION & UDLÆNDINGESTYRELSEN MINISTERIET FOR FLYGTNINGE Dato: 1. december 2005 INDVANDRERE OG INTEGRATION & UDLÆNDINGESTYRELSEN Notat om anvendelsen af tilknytningskravet ved ægtefællesammenføring, jf. udlændingelovens 9, stk. 7 1.

Læs mere

Kritik af sagsbehandling og sagsbehandlingstid i Integrationsministeriet

Kritik af sagsbehandling og sagsbehandlingstid i Integrationsministeriet Kritik af sagsbehandling og sagsbehandlingstid i Integrationsministeriet I en sag om ægtefællesammenføring klagede en advokat på vegne af ansøgeren til ombudsmanden over sagsbehandlingstiden i Integrationsministeriet.

Læs mere

Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal København K Danmark. og

Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal København K Danmark. og Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Danmark familieret@sim.dk og mjo@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 462 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Udlændingeafdelingen Dato: 21. marts 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3)

Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3) Ansøgningsskema Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3) Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til at søge om tilladelse til at bo

Læs mere

MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, Dato: 26. maj 2003 INDVANDRERE OG INTEGRATION Kontor: 1. Udlændingekontor

MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, Dato: 26. maj 2003 INDVANDRERE OG INTEGRATION Kontor: 1. Udlændingekontor MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, Dato: 26. maj 2003 INDVANDRERE OG INTEGRATION Kontor: 1. Udlændingekontor J. nr.: 2002/4109-2 Notat om anvendelse af henholdsvis 24 års kravet, jf. udlændingelovens 9, stk.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 Sag 306/2012 (1. afdeling) A (advokat Gunnar Homann) mod Justitsministeriet (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) Biintervenient til støtte for appellanten:

Læs mere

SG4 online Dato og underskrift

SG4 online Dato og underskrift SG4 online Dato og underskrift Dato Underskrift **Digitalt underskrevet** SBID Baggrund for ansøgning Opholdstilladelse på baggrund af ganske særlige grunde Familiesammenføringsområdet Asylområdet Opholdstilladelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. juni 2016

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. juni 2016 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. juni 2016 Sag 211/2015 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Michael Juul Eriksen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten på Frederiksberg

Læs mere

Lov nr. Hovedindhold Bemærkning Ø F S R V K I O 1364 af 28.12.2011

Lov nr. Hovedindhold Bemærkning Ø F S R V K I O 1364 af 28.12.2011 11. juni 015 Sådan har partierne stemt om udlændingepolitik siden valget i 011 Om præcis en uge skal vi til stemmeurnerne og afgøre, hvem der skal lede Danmark de næste 4 år. Men hvad mener de enkelte

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane 1 Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse eller chikane. Det kan f.eks. bestå i, at

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab 2008/1 BSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. november 2008 af Jørgen Poulsen (RV), Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV)

Læs mere

Opholdstilladelse efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 2

Opholdstilladelse efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 2 Opholdstilladelse efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 2 Ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for at kritisere, at direktoratet for udlændinge og justitsministeriet på grundlag af de da foreliggende omstændigheder

Læs mere

Forslag. til. lov om ændring af lov om social service. Lovudkast 1. juli 2013. Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup)

Forslag. til. lov om ændring af lov om social service. Lovudkast 1. juli 2013. Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Lovudkast 1. juli 2013 Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til lov om ændring af lov om social service (Handleplaner for voksne udsat for alvorlige æresrelaterede

Læs mere

Inddragelse af opholdstilladelse efter flere års ophold

Inddragelse af opholdstilladelse efter flere års ophold Inddragelse af opholdstilladelse efter flere års ophold Henstillet til justitsministeriet at tage spørgsmålet om inddragelse af en udlændings EF-opholdstilladelse op til fornyet overvejelse, således at

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT OVER

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT OVER Børne- og Socialministeriet Enhed Familier Sagsbehandler Merethe Johansen Sagsnr. 2016-3635 Doknr. 407471 Dato 13-10-2016 (Revideret den 30-11- 2016 fsva. ministeriets navn) KOMMENTERET HØRINGSNOTAT OVER

Læs mere

Ansøgning om, at opholdstilladelse på asyl- og familiesammenføringsområdet ikke skal anses for bortfaldet (voksne samt evt.

Ansøgning om, at opholdstilladelse på asyl- og familiesammenføringsområdet ikke skal anses for bortfaldet (voksne samt evt. Ansøgningsskema Ansøgning om, at opholdstilladelse på asyl- og familiesammenføringsområdet ikke skal anses for bortfaldet (voksne samt evt. medfølgende børn) Hvad kan dette skema bruges til? Du kan bruge

Læs mere

INFORMATIONSMØDE FOR SOMALIERE OM INDDRAGELSE AF ASYL LÆS MERE:

INFORMATIONSMØDE FOR SOMALIERE OM INDDRAGELSE AF ASYL LÆS MERE: INFORMATIONSMØDE FOR SOMALIERE OM INDDRAGELSE AF ASYL af Michala Bendixen, Refugees Welcome, Trampolinhuset 10.10.2016 LÆS MERE: AKTUELT 20.09.16: Ny praksis: Somaliere mister opholdstilladelse efter 4

Læs mere

Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet

Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet Ansøgningsskema SG4_da_141014 Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet grundlag end familiesammenføring, studie, erhverv eller

Læs mere

Opholdstilladelse til gæstearbejders barn

Opholdstilladelse til gæstearbejders barn Opholdstilladelse til gæstearbejders barn Anmodet justitsministeriet om at tage en sag om opholdstilladelse til et barn af en herboende pakistansk gæstearbejder op til fornyet overvejelse, selv om barnets

Læs mere

Ansøgningsskema BF3_da_ Ansøgning om, at opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet (børn, som ikke ansøger samtidig med voksne)

Ansøgningsskema BF3_da_ Ansøgning om, at opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet (børn, som ikke ansøger samtidig med voksne) Ansøgningsskema BF3_da_310516 Ansøgning om, at opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet (børn, som ikke ansøger samtidig med voksne) Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema bruges til at søge

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0735 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0735 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0735 Bilag 1 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 22. december 2011 Kontor: Udl.afd., Int. Ktr. Dok.: 11/106479 G R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T vedrørende Kommissionens

Læs mere

Notat om fortolkningen af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 14. juni 2011 i sagen Osman mod Danmark (appl.no.

Notat om fortolkningen af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 14. juni 2011 i sagen Osman mod Danmark (appl.no. NOTAT Dato: 8. juli 2011 Kontor: Familiesammenføringskontoret J.nr.: 11/52072 Sagsbeh.: RIN Notat om fortolkningen af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 14. juni 2011 i sagen Osman mod Danmark

Læs mere

amnesty international

amnesty international amnesty international Integrationsministeriet Att: Merete Milo Holbergsgade 6 1057 København K J.nr. 2005/4000-65 Dansk Afdeling/ Danish Section Gammeltorv 8, 5. sal DK-1457 København K Tlf./Tel.: +45

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af asyl- og udlændingepolitikken

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af asyl- og udlændingepolitikken Beslutningsforslag nr. B 13 Folketinget 2014-15 Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Christian Langballe (DF), Peter Skaarup (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Søren Espersen (DF) Forslag

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven Lovforslag nr. L 162 Folketinget 2016-17 Fremsat den 22. marts 2017 af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Ophævelse af 26-årsreglen i

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 24. august 2012

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 24. august 2012 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 24. august 2012 Sag 58/2012 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Niels Rex, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Århus den 13. juli 2011 og

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

Lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven

Lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven Lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Ændring af reglerne om familiesammenføring med børn, herunder begrænsning af adgangen til familiesammenføring med børn for personer, der er dømt

Læs mere

BF2_da_011115 Ansøgning om, at opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet (voksne samt evt. medfølgende børn)

BF2_da_011115 Ansøgning om, at opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet (voksne samt evt. medfølgende børn) Ansøgningsskema BF2_da_011115 Ansøgning om, at opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet (voksne samt evt. medfølgende børn) Hvad kan dette skema bruges til? Du kan bruge dette skema til at ansøge

Læs mere

Justitsministeriet Asyl- og Visumkontoret

Justitsministeriet Asyl- og Visumkontoret Justitsministeriet Asyl- og Visumkontoret Asyl.visumkontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8 9 7

Læs mere

Spørgsmål om opholdstilladelse på grundlag af»familiesammenføring«

Spørgsmål om opholdstilladelse på grundlag af»familiesammenføring« Spørgsmål om opholdstilladelse på grundlag af»familiesammenføring«anmodet justitsministeriet om at tage en sag om opholdstilladelse på grundlag af»familiesammenføring«op til fornyet overvejelse under hensyntagen

Læs mere

Lov nr. 226 af 8. juni 1983 (udlændingeloven) (Lovforslag nr. L 105 af 20. januar 1983)

Lov nr. 226 af 8. juni 1983 (udlændingeloven) (Lovforslag nr. L 105 af 20. januar 1983) Spalte- og sidehenvisninger til Folketingstidende vedrørende behandlingen i Folketinget af den oprindelige udlændingelov og senere relevante ændringslove Lov nr. 226 af 8. juni 1983 (udlændingeloven) (Lovforslag

Læs mere

Vejledning ved indgåelse af ægteskab opholdstilladelse på grundlag af ægteskab eller tidligere indgået registreret partnerskab (ægtefællesammenføring)

Vejledning ved indgåelse af ægteskab opholdstilladelse på grundlag af ægteskab eller tidligere indgået registreret partnerskab (ægtefællesammenføring) Vejledning ved indgåelse af ægteskab opholdstilladelse på grundlag af ægteskab eller tidligere indgået registreret partnerskab (ægtefællesammenføring) 1. Indholdet af udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring

Læs mere

Opholdstilladelse som familiesammenført

Opholdstilladelse som familiesammenført Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 57 Offentligt Pas- og Forlængelseskontoret Center for Asyl og Familiesammenføring Dato: 20. januar 2009 Sagsbehandler:

Læs mere

Dokument- og personelfalsk i forbindelse med en udlændings indrejse og ophold i Danmark

Dokument- og personelfalsk i forbindelse med en udlændings indrejse og ophold i Danmark Dokument- og personelfalsk i forbindelse med en udlændings indrejse og ophold i Danmark Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: dokumentfalsk;dokumentmisbrug;udlændinge;påtale og påtaleundladelse; Offentlig

Læs mere

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Attesten udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser, skal det danske udtryk tilføjes. Lægen skal

Læs mere

Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 6 Offentligt

Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 6 Offentligt Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 6 Offentligt PRESSEMEDDELELSE Foreningen Far har indleveret FN rapport om menneskerettighederne for børn og fædre i Danmark med 24 anbefalinger. 1.2 millioner

Læs mere

Ansøgning om tidsbegrænset humanitær opholdstilladelse i Danmark

Ansøgning om tidsbegrænset humanitær opholdstilladelse i Danmark Ansøgers udl.nr. (udlændingenummer) Udl.nr. Forbeholdt myndighederne Modtaget dato Modtaget af (stempel og navn) HUSK OGSÅ AT UDFYLDE DEN SIDSTE SIDE I DETTE SKEMA Ansøgning om tidsbegrænset humanitær

Læs mere

Opholds- og arbejdstilladelse til udlænding, der levede i homoseksuelt parforhold med dansker

Opholds- og arbejdstilladelse til udlænding, der levede i homoseksuelt parforhold med dansker Opholds- og arbejdstilladelse til udlænding, der levede i homoseksuelt parforhold med dansker Anmodet justitsministeriet om at ville undergive en sag om opholds- og arbejdstilladelse til en person, der

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 26. august 2009 til en advokat for en borger

Statsforvaltningens brev af 26. august 2009 til en advokat for en borger Statsforvaltningens brev af 26. august 2009 til en advokat for en borger 2 6-0 8-2 0 0 9 T I L S Y N E T Statsforvaltningen har fra Folketingets Ombudsmand modtaget Advokatanpartsselskabets klage på vegne

Læs mere

ADVOKATFIRMAET Hviid & Frederiksen. Vedr. Klage over afslag på familiesammenføring - Nisanur og Ibrahim Akkayab

ADVOKATFIRMAET Hviid & Frederiksen. Vedr. Klage over afslag på familiesammenføring - Nisanur og Ibrahim Akkayab ADVOKATFIRMAET Hviid & Frederiksen Søndergade 26 7830 Vinderup Telefon 97 44 14 44 Telefax 97 44 33 44 CVR -nr. 12752644 Peter Hviid advokat, møderet for Højesteret E-mail: ph@hviid-frederiksen.dk Ministeriet

Læs mere

Dansk Flygtningehjælp

Dansk Flygtningehjælp Skjal 4, undirskjal a Dansk Flygtningehjælp Borgergade 10, 3. sal, Postboks 53, 1002 København K Indenrigsministeriet Christiansborg Slotsplads 1 DK-1218 København K Att.: Hans B. Thomsen Dato DF J.nr.

Læs mere

Bilag 1: Kravspecifikation for undersøgelse om betydningen af familiesammenføringsreglerne

Bilag 1: Kravspecifikation for undersøgelse om betydningen af familiesammenføringsreglerne NOTAT Dato: 25. marts 2008 Kontor: Økonomi- og Analyse J.nr.: 2008/1176-31 Sagsbeh.: KPN Fil-navn: Kravspecifikation Bilag 1: Kravspecifikation for undersøgelse om betydningen af familiesammenføringsreglerne

Læs mere

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Ofrenes Rettigheder Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Handel med mennesker er et overgreb på rettigheder og påvirker tilværelsen for utallige mennesker i og udenfor Europa. Et stigende

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016 Sag 257/2015 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Kåre Pihlmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Hillerød den 4. maj

Læs mere

Udkast til forslag til. Lov om ændring af udlændingeloven. (Ophævelse af 26-årsreglen i ægtefællesammenføringssager)

Udkast til forslag til. Lov om ændring af udlændingeloven. (Ophævelse af 26-årsreglen i ægtefællesammenføringssager) Udkast til forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Ophævelse af 26-årsreglen i ægtefællesammenføringssager) 1 I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016, som ændret ved lov

Læs mere

Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att. og

Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att.  og Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Att. asj@uim.dk, mum@uim.dk og uim@uim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014 Sag 137/2014 A (advokat Lone Falkenberg) mod B (selv) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Fogedretten i Roskilde den 10. april 2014 og af

Læs mere

Notat om Integrationsministeriets praksis for meddelelse af humanitær opholdstilladelse

Notat om Integrationsministeriets praksis for meddelelse af humanitær opholdstilladelse NOTAT Dato: 2. september 2008 Kontor: Udlændingekontoret J.nr.: 2005/4199-486 Sagsbeh.: LNL Fil-navn: 9 b - revision 2008 (endelig) Notat om Integrationsministeriets praksis for meddelelse af humanitær

Læs mere

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen Hvad siger loven 00:00:00 vignet starter 00:01:04 Titel: Hvad siger Loven 00:01:17. Folketingssalen 00:01:39 taler i folketingssalen:..socialdemokratiske ordfører, Lone Møller svarede særdeles glimrende

Læs mere

FAQ - de nye danskprøver

FAQ - de nye danskprøver Dato: 30. august 2012 FAQ - de nye danskprøver I. Danskprøven på A1-niveau Om ikrafttræden: 1. Hvornår træder prøven i kraft? Bestået danskprøve på A1-niveau er normalt en betingelse for opholdstilladelse

Læs mere

Danmark i verden Verden i Danmark

Danmark i verden Verden i Danmark RADIKALE UDSPIL PÅ UDLÆNDINGEOMRÅDET Danmark i verden Verden i Danmark Det Radikale Venstres folketingsgruppe, marts 2003 side 2 ET LUKKET DANMARK Der er brug for en radikal reform af udlændingepolitikken

Læs mere

Praksisændringen finder således alene anvendelse på ansøgninger, der er indgivet senest den 29. september 2005.

Praksisændringen finder således alene anvendelse på ansøgninger, der er indgivet senest den 29. september 2005. Udlændingestyrelsen Erhvervs- og Familiesammenføringsafdelingen Dato: 30. september 2005 Erhvervs- og Sagsbeh.: NHL Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration tilkendegav den 28. juni 2005

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Kvindekrisecenter-erklæring for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk som ikke har opnået permanent opholdstilladelse i Danmark ved henvendelse

Kvindekrisecenter-erklæring for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk som ikke har opnået permanent opholdstilladelse i Danmark ved henvendelse KVINDEKRISECENTER-ERKLÆRING Kvindekrisecenter-erklæring for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk som ikke har opnået permanent opholdstilladelse i Danmark ved henvendelse til myndighederne Skemaet

Læs mere

BF3b. Det er vigtigt, at barnet ansøger så hurtigt som muligt, dvs. lige så snart, han/hun er i stand til at vende tilbage til Danmark.

BF3b. Det er vigtigt, at barnet ansøger så hurtigt som muligt, dvs. lige så snart, han/hun er i stand til at vende tilbage til Danmark. Spørgeskema BF3b_da_141014 Spørgeskema til forælder/slægtning i Danmark til brug for behandling af ansøgning om, at et barns opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet Hvad kan dette skema bruges

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 17. november 2014 Dok.: 1349685 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige, der modtager folkepension og førtidspension HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MODTAGER AF FOLKEPENSION ELLER FØRTIDSPENSION? Som modtager af sociale ydelser

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik (2. samling) UUI alm. del - Bilag 55 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik (2. samling) UUI alm. del - Bilag 55 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik (2. samling) UUI alm. del - Bilag 55 Offentligt Spalte- og sidehenvisninger til Folketingstidende vedrørende behandlingen i Folketinget af den oprindelige

Læs mere

Høringssvar vedrørende udkast til vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (vejledning nr. 3 til serviceloven)

Høringssvar vedrørende udkast til vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (vejledning nr. 3 til serviceloven) Til Social- og Indenrigsministeriet 24.11.2016 Høringssvar vedrørende udkast til vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (vejledning nr. 3 til serviceloven) Social- og Indenrigsministeriet

Læs mere

Ansøgning om dispensation fra bortfald af opholdstilladelse

Ansøgning om dispensation fra bortfald af opholdstilladelse Ansøgningspakke G GL/BF1_da_050716 Ansøgning om dispensation fra bortfald af opholdstilladelse Hvad kan dette skema bruges til? Du kan bruge dette skema til at søge om, at din opholdstilladelse ikke bortfalder,

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt Folketinget Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Christiansborg 1240 København K

Læs mere

Juridisk fortolkningsnotat om Clauder-dommen (E-4/11) 1. Indledning. EFTA-Domstolen afsagde den 26. juli 2011 dom i Clauder-sagen (sag E- 4/11).

Juridisk fortolkningsnotat om Clauder-dommen (E-4/11) 1. Indledning. EFTA-Domstolen afsagde den 26. juli 2011 dom i Clauder-sagen (sag E- 4/11). Dato: 14. august 2012 Kontor: EU- og Menneskeretsenheden Sagsbeh: MEI Sagsnr.: 2012-6140-0224 Juridisk fortolkningsnotat om Clauder-dommen (E-4/11) 1. Indledning EFTA-Domstolen afsagde den 26. juli 2011

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 17. februar 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 17. februar 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 17. februar 2012 Sag 194/2011 Anklagemyndigheden mod T (advokat Gunnar Homann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Hillerød den 22. december

Læs mere

Om meddelelse af humanitær opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens 9 b, stk. 1, i 4. kvartal 2011.

Om meddelelse af humanitær opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens 9 b, stk. 1, i 4. kvartal 2011. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del Bilag 80 Offentligt NOTAT Dato: 20. februar 2012 Kontor: Udlændingekontoret Sagsnr.: 09/05239 Filnavn: NOTAT Sagsbeh.: CKO Om meddelelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 30. marts 2011

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 30. marts 2011 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 30. marts 2011 Sag 136/2009 (1. afdeling) A og B (advokat Hans Boserup for begge) mod Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (kammeradvokaten ved advokat

Læs mere

Ansøgning om dispensation fra bortfald af opholdstilladelse

Ansøgning om dispensation fra bortfald af opholdstilladelse Ansøgningspakke FO/BF1_da_210316 Ansøgning om dispensation fra bortfald af opholdstilladelse Hvad kan dette skema bruges til? Du kan bruge dette skema til at søge om, at din opholdstilladelse ikke bortfalder,

Læs mere