Vold i familien i Danmark og i Nicaragua.
|
|
- Birgitte Andreasen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vold i familien i Danmark og i Nicaragua. Følgende artikel baserer sig på den erfaringsudveksling, der fandt sted på krisecentrene i Kolding, Aabenraa og Kolding. Aktiviteten fik støtte gennem Oplysningspuljen Artiklen er skrevet af Mie Buus, formand for Venskabsforeningen Amigos de El Doradito. Udvekslingen havde til formål: At give de deltagende parter mulighed for at lære og udveksle erfaringer omkring, hvordan man forholder sig til og arbejder med forebyggelse af vold i familien i så forskelige lande som henholdsvis Nicaragua og Danmark. Denne simple guide blev brugt i forbindelse med erfaringsudvekslingen. Problematikker på det overordnede plan: Hvor er der ligheder og forskelle i tilgangen til at arbejde med voldsrelaterede problemer i henholdsvis Danmark og Nicaragua? Hvad siger loven, og hvilke praksisser findes på området? Hvordan er arbejdet organiseret? På det mere konkrete plan: 1. Hvordan definerer man vold fysisk vold/psykisk vold osv? 2. Baggrund for voldens opståen sociale forhold, kulturelle forhold osv. Er der mønstre? 3. Hvilke metoder arbejdes med i forebyggelsen/behandlingen rådgivning, terapi, opfølgen osv? 4. Hvilke samarbejdspartnere og netværk er der til rådighed? Udvekslingen forløb ikke nødvendigvis som svar på spørgsmålene i den opstillede rækkefølge; men de nævnte problematikker blev alligevel berørt i forskelligt omfang fra sted til sted. Erfaringsudvekslingens forløb. På det praktiske plan var der arrangeret besøg på de nævnte krisecentre, hvor deltagerne fra Nicaragua havde lejlighed til at se stedet og møde det personale, der er tilknyttet centret. Der blev foretaget tolkning spansk-dansk ved deltagere fra Venskabsforeningen. Erfaringsudvekslingen blev arrangeret som en intern aktivitet med deltagelse af gæsterne og den professionelle stab på krisecentrene. I tilfældet Aabenraa Krisecenter blev der arrangeret et møde mellem den store gruppe af frivillige tilknyttet krisecentret og deltagerne fra Nicaragua og Venskabsforeningen. I de fleste tilfælde var der tale om en aktivitet af varighed på gennemsnitlig 2-3 timer. Aktiviteten blev omtalt på diverse hjemmesider samt i pressen herunder artikler i Jyske Vestkysten, Budstikken Kolding (hjemmeside link side 22) og Budstikken Aabenraa.
2 Da der er tale om vidt forskellige institutioner, der arbejder på forskellige grundlag, var det en smule svært at sammenligne måder, metoder og muligheder; men det viste sig alligevel på trods af forskelligheden, at det var muligt at foretage en meningsfuld og frugtbar dialog om erfaringer, hvor kommunikationen gik begge veje. Hvor er der ligheder og forskelle i tilgangen til at arbejde med voldsrelaterede problemer i henholdsvis Danmark og Nicaragua? I Danmark er det ikke acceptabelt at slå sin partner. Det er en skamfuld handling både for manden; men ofte også for kvinden. Det er et forhold som holdes skjult. I Nicaragua er mandens voldelige adfærd en del af en udpræget mandsdomineret kultur. Den vold der finder sted på landet i den fattigste del af befolkningen, er ofte noget, der af begge parter opfattes som naturligt. Det er dog et problem, der har en stigende bevågenhed i visse dele af befolkningen. Forskellige foreninger, der arbejder med sociale forhold, har fokus på de problemer, som skabes gennem vold i familien. Der hvor forskellen tydeligt træder frem, er i forhold til de to landes økonomiske muligheder. Nicaragua er et fattigt land, hvor der ikke findes krisecentre, som vi kender det i Danmark hverken privat selvejende krisecentre eller kommunalt drevne. De danske centre kæmper med en vis usikkerhed omkring finansiering og må lægge megen tid og stor energi i at søge fonde og forskellige andre finansieringsmuligheder. Her spiller de frivillige en stor rolle. De danske krisecentre får offentligt tilskud og har et samarbejde med offentlige myndigheder. En del af financieringen sker gennem Satspuljen. I Nicaragua er der nogle få centre som tilbyder hjælp/ophold til personer i krise. Kvinder kan hun have deres små babyer med; men ikke større børn. Fundemuni har ikke mulighed for at huse voldsramte kvinder, på det center som de driver. Det fungerer som et center med kontorer til administrative funktioner samt advokat, psykolog og socialrådgivning samt lokaler til undervisning og offentlige arrangementer som foredrag, seminar osv. En stor del af Fundemunis arbejder foregår imidlertid udenfor huset. Fundemuni kan hjælpe med at finde bosteder til voldsramte kvinder, der ønsker at forlade deres mænd samt hjælpe dem til arbejde, så de kan forsørge sig selv. Det er en vigtig forudsætning for at skabe en ny tilværelse ellers har kvinderne kun familien at støtte sig, og det betyder i praksis, at de derfor ofte går tilbage til deres voldelige mænd. Hvad siger loven og hvilke praksisser findes på området? I begge lande anerkender man problemet med vold mod kvinder/vold i familien, og der er en lovgivning, som forholder sig til problemet. Der er imidlertid stor forskel på de tiltag man i praksis møder problemet med. I Danmark bliver loven fulgt, mens det i Nicaragua som oftest ikke er tilfældet. I begge lande er det muligt at retsforfølge en person der udøver vold eksempelvis voldtægt. Ibegge tilfælde kræves der sikre beviser på, at der har fundet en forbrydelse sted. Både de danske krisecentre og Fundemuni hjælper de voldsramte kvinder med rådgivning og praktisk hjælp bl.a. til at sikre beviser på volden f.eks. ved fotos. I tilfældet med Fundemuni, der arbejder i en befolkning, som mangler oplysning om rettigheder og viden om hvor og hvordan man anmelder volden, spiller rådgivning en stor rolle og er en vigtig del af deres arbejde.
3 Det nicaraguanske parlament vedtog i januar en ny lov, der definerer og afsætter hårde straffe for overgreb, voldtægt og kvindemord. Den nye lov er et vigtigt skridt i retning af at sikre for kvinders rettigheder i Nicaragua. Loven anerkender voldtægt og vold mod kvinder som strafbare lovovertrædelser, ligesom den øger straframmen for såkaldte femicides, dvs. når mænd slår kvinder ihjel som følge af ekstrem vold. Endnu er det svært at se hvilke konsekvenser loven får i praksis, og om dommene bliver eksekverede. Fundemuni har sammen med mange kvindeorganisationer i Nicaragua presset på, og de har været fortalere for at få loven vedtaget. I Danmark er der ikke en særlig lovgivning, som specifikt forholder sig til vold mod kvinder eller voldsrelaterede drab på kvinder. Relateret til problematikken om voldtægt er retten til abort. I Danmark er der fri abort; men i Nicaragua er abort illegalt og straffes. Tidligere var der en mulighed for abort, når kvindens helbred var truet; men den ret eksisterer ikke længere, som en konsekvens af en alliance mellem den katolske kirke og den sandinistiske regering. Det gælder også hvor kvindens liv er i fare. Organisationer som Fundemuni er af den opfattelse, at den nicaraguanske start således bedriver kvindemord. Der vil sandsynligvis gå lang tid før loven bliver kendt på landet i Nicaragua, får gennemslagskraft og sætter sig igennem i det system, der skal føre loven ud i livet. Et er at loven vedtages, noget helt andet er at udbrede kendskabet til den, og gøre den effektiv. Her har organisationer som Fundemuni og foreninger som kooperativet La Esperanza en opgave vedkender begge repræsentanter. Hvordan er arbejdet organiseret? Fundemunis arbejde realiseres gennem rådgivning, information og deltagelse i den offentlige debat samt gennem udførelsen af udviklingsprojekter. Hvor man dels underviser i workshops og igangsætter/støtter selvhjælpsgrupper samt afholder offentlige arrangementer. Fundemuni igangsætter selvhjælpsgrupper, der støttes af frivillige ressourcepersoner (promotorer)som har fået nogen undervisning. Selvhjælpsgrupper er et vigtigt forum for opbygning af selvtillid og bevidstgørelse hos de kvinder, som lever/har levet i voldelige forhold. Her deles erfaringer, og her finder kvinderne støtte til at realisere egne mål. Gennem workshops tages vigtige og aktuelle temaer op. Her gives undervisning i konkrete problemstillinger - eksempelvis den førnævnte nye lov. Gennem offentlige arrangementer og møder styrkes fællesskab og organisering i samfundet, som er med til at bryde den isolation, der ofte er grobund for vold. Krisecentrene giver et opholdssted og støtte til kvinder, som har akut behov for at komme ud af et voldeligt forhold samt krisehjælp, rådgivning og praktisk hjælp til at komme videre. Både kvinderne og deres eventuelle børn tildeles individuelle kontaktpersoner, der skal sikre en individuel støtte, og mulighed for, at både den voksne og barnet kan udtrykke sig frit. På krisecentret opretholdes et sæt regler og normer, der skal sikre en normal hverdag. Der må ikke tales om vold ved eksempelvis de fælles måltider. Alle skal deltage i fælles hverdags gøremål og har praktiske opgaver osv. Opholdet sigter på et liv uden vold og afsluttes med støtte til genetablering. Der er tavshedspligt på krisecentrene. Mødre med børn er selv ansvarlige for børnenes pasning. Man må ikke indtage alkohol/hash og lignende i huset og heller ikke komme påvirket tilbage til huset. Der er kvinder med forskellige kulturelle baggrunde; men i alle tilfælde forholder man sig til individet den person man har for sig.
4 På centrene støtter man efter princippet hjælp til selvhjælp. Kvinderne opholder sig kun på centrene, til de får styr på deres tilværelse- i gennemsnit 3 måneder. Hvordan definerer man vold fysisk vold/psykisk vold osv. Hvordan opstår vold, hvem rammer den, hvordan udvikler den sig og hvordan gives den eventuelt videre? Krisecentrene opererer med flere former for vold fysisk, psykisk, økonomisk, æresrelateret vold. Nogle typer af vold er svært at definere og behandle. Økonomisk vold er f.eks. hvis manden får kvinden til at skrive under på at gældsbevis. Eller hvis kvinden får kontanthjælp; men det er manden, der administrerer den. Manden kan også ødelægge ting i hjemmet, som især tilhører kvinden tøj, smykker, parfume osv. Seksuelt relateret vold, eksempelvis hvor manden tvinger kvinden til sex - også efter vold. Hvor formålet udelukkende er at såre/skade hende. Ikke alle kvinder, der kommer på krisecentrene, er klar over, at de udsættes for vold. Personalet bruger en metode, hvor man gennemgår en række tegn med kvinden, og det sker så, at hun pludselig kan se, at hun er udsat for vold. Krisecentret har en manual, som de bruger i arbejdet. I Nicaragua definerer man også flere former for vold både fysisk og psykisk vold. En definition på vold er dog også, den situation der opstår, når manden forlader sin familie, der efterlades uden forsørger. Manden har pligt til at forsørge sine børn, til de er 15 år. Det har at gøre med de sociale omstændigheder og fattigdommen i landet, hvor der er meget ringe offentlig forsørgelse, og man er afhængig af familiebaseret netværk. I Nicaragua reproduceres volden i familien - ofte som et naturligt forhold ved livet og en hård tilværelse. I Danmark forekommer volden ofte i parforhold, hvor kvinden isoleres i forhold til familie og venner og manden udøver volden, som en del af/konsekvens af kontrollen. Et forhold ved familier, hvor der forekommer megen vold, er at de ofte skifter bopæl og kommune. Baggrund for voldens opståen sociale forhold, kulturelle forhold osv. Vold eksisterer i alle samfundslag både i Danmark og i Nicaragua. Men i Danmark er den mest synlig i udsatte og dårligt stillede familier. Der kommer næsten kun kvinder på centrene fra de laveste samfundslag, eksempelvis kvinder uden uddannelse og arbejde. Det antages at kvinder fra bedrestillede lag har andre, mere attraktive og individuelle løsninger, de benytter i krisesituationer. I Nicaragua har volden bl.a. bagrund i en forståelse af en maskulinitet, der hænger sammen med mandens dominans i parforholdet og på det seksuelle område. Volden trives især i fattige, fjerne isolerede landsbyer. I Murra gør det sig måske gældende, at samfundet som sådan er forholdsvis nyt og opstået efter borgerkrigen i 1980erne. Samfundet bygger ikke på en velfunderet fællesskabsfølelse eller fælles identitet. Befolkningen har generelt et lavt uddannelsesniveau.
5 Hvilke metoder arbejdes med i forebyggelsen/behandlingen rådgivning, terapi, opfølgen osv? Hovedparten af Fundemunis arbejde knytter sig til forebyggelse af vold gennem rådgivning og undervisning. De kan også tilbyde hjælp fra psykologer, der er tilknyttet organisationen samt advokatbistand for eksempel i tilfælde af, at kvinden vil anmelde vold samt i tilfælde af skilsmisse. Fundemuni arbejder med en metodologi der inkluderer kognitive metoder, undervisning, rollespil, bevidstgørelse og erfaringsdeling. Krisecentrene anvender i høj grad samtaler med de kriseramte kvinder som led i behandlingen. I behandlingen af vold kan krisecentrene anvise psykologhjælp gennem kommunen. De yder støtte ved efterværn hvor kvinderne får støtte til udslusning af krisecentrene efter opholdet, herunder hjælp til at opbygge netværk hvilket også virker forebyggende. Hvilke samarbejdspartnere og netværk er der til rådighed? Krisecentrene samarbejder med kommunerne og er organiserede i Landsorganisationen af Krisecentre i Danmark (LOKK) Fundemuni har et stort nationalt kontaktnet, og organisationen har forbindelse med flere internationale netværk, der arbejder med kvinders rettigheder og vold i familien. Evaluering fra krisecentrene spørgeskema. Det giver øget viden der kan udvide egen refleksion, om de forskellige kulturers måder at håndtere vold i familien på, både politisk og måden som der professionelt arbejdes med temaet vold i familien. Ja den har øget min viden om vold i Nicaragua, øget viden om at det Mandsdominerede/ maskuline samfund der stadig er styrende i Nicaragua. Har kunnet bruge den viden fornylig da jeg havde kontakt med arbejdere fra Uganda, til at spørge ind på områder omk. Kvinders trivsel. Bekræftet på at voldens ansigt er det samme hvor på kloden vi er. Viden om hvor forskelligt regeringerne takler Vold i familien. Blev overrasket over at radioen spiller så stor en rolle i oplysningsarbejdet. Umiddelbart kan jeg ikke bruge det som bestyrelsesmedlem. Men overordnet giver det rigtig god mening at se på Vold i familien ud fra en international vinkel. Dette møde giver mig viden, en viden der bliver dybere end når jeg hører om det i medierne, da informatik i medierne indimellem drukner i denne kultur. Den viden jeg har fået siger jeg tak for. Evaluering fra krisecentre Interviews. Det har afgjort betydning at udveksle erfaringer internationalt, det kan ikke diskuteres! For det første: Man får ny viden om metoder, måden man griber volden og problemerne an på. For det andet: Det giver mere forståelse for den pågældende kultur i og med man får mere viden om og tænker mere på deres kultur og at tankegangen er anderledes end her i DK. (Eksemplet med at vold er en accepteret del af
6 kulturen/familiemønstret i Nicaragua, hvor det i DK ikke er accepteret i samfundet at øve vold mod kvinder og børn eller vold i det hele taget.) Denne viden kan bruges, hvis krisecentret modtager kvinder/børn fra dette kulturområde. Den øgede viden om vold i andre kulturer går på den ovennævnte samfundsmodel, hvor det er accepteret med vold i Nicaragua men ikke i Danmark. Ellers synes volden at være meget ens. Det virker som om at volden er meget ens, både den psykiske og fysiske, måske især den fysiske vold. - - Den klare forskel viser sig ved, at i Danmark opdeles volden i de forskellige typer (fysisk, psykisk, seksuelt, økonomisk, socialt og æresrelateret), hvor det i Nicaragua blot opdeles i fysisk og psykisk vold. Men personalet på krisecentret var fulde af beundring for de nicaraguanske kvinders kampmod. Det, der virkelig undrede dem, var den verden til forskel der var imellem Nicaraguas lovgivning og hvordan det virkede i praksis!! Den metode eller det redskab, der faldt mest i øjnene, var brugen af selvhjælpsgrupper og promotorer og hvordan de bredte den videre ud. En idé som Karin nævnte at have i baghovedet hele tiden omkring, hvordan den evt. kunne implementeres. Selvom hun kunne sige, at et lignende system bruges med spredning / videregivning af viden via kommunal kontakt og kontakt bl.a. til lærere, som giver videre til børnene, som giver videre til forældre osv. Også dét at tage emnet mandighed/ny maskulinitet op var spændende, nævnte hun - og det bliver interessant at høre, hvordan det vil gå, når man tænker på, hvor svært det er, eller hvor lang tid det tager at ændre adfærdsmønstre. Men specielt hvis emnet bliver brugt i forbindelse med unge mænd / kærestepar (som der fokuseres på i DK) kunne det være meget gavnligt og hensigtsmæssigt. (Karin nævnte et dansk succes-projekt i Serbien med unge mænd). Ja, den øgede viden kan bruges - som besvaret i punkt 1 - hvis centeret modtager kvinder fra Nicaragua eller lignende kultur-områder, og/eller - som nævnt i pkt. 4 - idéen med selvhjælpsgrupper. En sidste vigtig ting, Karin nævnte var Verdenskonferencen, der afholdes hvert 4. år (afholdt i år), som virkeligt giver nyt input, fordi der kommer repræsentanter fra vidt forskellige lande, med en kultur, der er meget forskellig fra den nordiske. De nordiske lande, som holder en fælles konference hvert år, har jo generelt en meget ens kultur bortset fra Grønland.
Nyhedsbrev nr. 14 September 2014
Nyhedsbrev nr. 14 September 2014 Med dette nyhedsbrev ønsker vi at bringe alle den glædelige nyhed, at Venskabsforeningen d. 11. juni fik meddelelsen om, at vores nye projekt Drømmen om et bedre Murra
Læs mereNyhedsbrev nr. 13 / Maj 2014
Venskabsforeningen AMIGOS de El Doradito Socialt arbejde i det nordlige Nicaragua, støttet fra Danmark www.eldoradito.dk/amigos www.livudenvold.dk Email (formand Mie Buus): mie@altiboxmail.dk Nyhedsbrev
Læs mereBeredskabsplan Handleguide om hjælp til børn og unge, der er udsat for overgreb
Beredskabsplan Handleguide om hjælp til børn og unge, der er udsat for overgreb 1 Indhold Formål Beredskabsplanen skal sikre forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og
Læs mereSelvhjælps- og netværksgrupper
Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og
Læs mereInformation til frivillige HOLSTEBRO KRISECENTER
Information til frivillige HOLSTEBRO KRISECENTER Information til frivillige Velkommen til Holstebro Krisecenter. Vi er glade for, at du har lyst til at yde en indsats og et frivilligt arbejde. Vi ved at
Læs mere1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.
TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december
Læs mereErfaringer fra projekt. Kattunneq
Erfaringer fra projekt Kattunneq opkvalificering af grønlandske krisecentre i 2014-2019 Kattunneq Når kvinder og børn flytter på krisecenter, har de behov for mere end et sikkert, midlertidigt sted at
Læs mereNyhedsbrev nr. 16 Juli 2015. Så er det blevet sommer og nyhedsbrev nr. 16 er klar - til lidt sommerferielæsning!
Nyhedsbrev nr. 16 Juli 2015 Så er det blevet sommer og nyhedsbrev nr. 16 er klar - til lidt sommerferielæsning! Projektbesøg: Siden sidste nyhedsbrev i december 2014 har venskabsforeningen aflagt 3 besøg
Læs mereKvindehuset Grevinde Danner Stiftelsen
Kvindehuset Grevinde Danner Stiftelsen Problemformulering - Hvordan kan det være, at der i det danske velfærdssamfund er behov for et kvindehus som Grevinde Danner Stiftelse.? Indledning Der er kvinder
Læs mereFAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL
FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner
Læs mereFamilierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater
Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.
Læs mereForslag. til. lov om ændring af lov om social service. Lovudkast 1. juli 2013. Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup)
Lovudkast 1. juli 2013 Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til lov om ændring af lov om social service (Handleplaner for voksne udsat for alvorlige æresrelaterede
Læs mereFREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE
FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.
Læs mereSvar på 10 dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune
Svar på 10 dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune Side 1 af 6 Venstre har fremsat en 10-dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune. Dette notat indeholder svar
Læs mereUnge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre?
PROGRAM Unge og kærestevold Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne Grader, typer og distinktioner Kønsforskelle Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? (Ungdoms)arbejdspladsen
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle
Læs mereBond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov
Bond & Salskov En tabubelagt udfordring Dagens program Kort præsentation Partnervold Min historie Dialog i grupper Tak for i dag v. Mariann Salskov v. Marianne Baagø v. Mette Bond v. Mariann Salskov Hvem
Læs mereTILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD
TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD STOP VOLD I FAMILIER Vold i nære relationer har store konsekvenser for de udsatte og for samfundet som helhed. Dialog mod Vold er et landsdækkende
Læs mereTilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn Krisecentret i Randers
Randers Kommune - Familieafdelingen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Krisecentret i Randers 2008 November 2008 Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL MED TILSYN...3 2. METODE...3 3. TILSYNSBESØG PÅ KRISECENTRET...3
Læs mereKorskildeskolens voldspolitik
Korskildeskolens voldspolitik 1 Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi ikke under nogen omstændigheder accepterer vold, trusler om vold, chikane eller krænkelser overfor
Læs mereXclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse
Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af
Læs mereTilbud til voldsudsatte mænd over 18 år
Tilbud til voldsudsatte mænd over 18 år Tilbud For hvem? Type Brugerbetaling Form Hvor? Kontakt Lev Uden Vold s Nationale hotline Anonym telefonrådgivning https://levudenvold.dk/hjaelp -og-radgivning/nationalhotline/
Læs mereFremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst. Bilag 1
Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst Bilag 1 Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst Bilag 3 Bilag3 Grundpakke for Kvindekrisecentre
Læs mereSorgen forsvinder aldrig
Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereHoldninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere
Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.11 danskere Epinion og Rådet for Socialt Udsatte, oktober 13 1 Introduktion Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte er der socialt udsatte, hvem
Læs mereDIT LIV. DINE MULIGHEDER OM KAMPAGNEN
DIT LIV. DINE MULIGHEDER OM KAMPAGNEN DIT LIV. DINE MULIGHEDER Informations- og holdningskampagnen Dit Liv. Dine Muligheder, gennemføres af Als Research for Integrationsministeriet. Kampagnens overordnede
Læs mereUdfordringer i Grønland
STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre
Læs mereRosa Lund (Enhedslisten MF) 2014
Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor
Læs merePsykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind
Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har
Læs mereKvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109
Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed
Læs mereByskovskolens ANTI-mobbestrategi
Vedtaget af skolebestyrelsen januar 2017 - Revideres juni 2018 Formål Formålet med anti-mobbestrategien er at sikre, at Byskovskolen er et trygt sted, hvor eleverne trives, deltager aktivt i undervisningen
Læs mereSeksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11
Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.
Læs mereTil underviseren. Formålet med Sex er Guds idé
Formålet med Sex er Guds idé Sex er Guds idé er blevet til for at imødekomme ønsket om et grundigt og nutidigt redskab til lærere, forkyndere, klubledere og ungdomskonsulenter, der skal vejlede kristne
Læs mereFIU-Ligestilling - Tema om Vold Voldsudøveren - din Kollega
PROGRAM: FIU-Ligestilling - Tema om Vold Voldsudøveren - din Kollega Partnervold omfang Kort om forskellige former for partnervold Voldsudøverens profil Oplæg Velkommen til Flemming Froider DISKUSSION
Læs mereAntimobbestrategi for Hjallerup Skole
Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget
Læs mereAabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ
Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,
Læs mereRÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane
RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane 1 Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse eller chikane. Det kan f.eks. bestå i, at
Læs mereVISO konference 1. dec. 2015
VISO konference 1. dec. 2015 Mutya Koudal, specialkonsulent Styrelsen for International Rekruttering og Integration Ære er svært at forklare. Det er de bare. Det er noget, man har og den skal man passe
Læs mereVold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider
Vold i hjemmet 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Indholdsfortegnelse Indledning Side 2 Problemformulering Side 2 Vold mellem ægtefæller og kærestepar Side 3 Voldelige mænd Side 3 Voldelige
Læs mereKvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109
Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre beskriver
Læs mereDefinition på voldsudøvelse:
VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har
Læs mereBYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen
BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen
Læs mereØGET HJÆLP TIL VOLDSRAMTE KVINDER OG DERES BØRN
Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 37 Offentligt Foto: Peter Sørensen. Modelfoto ØGET HJÆLP TIL VOLDSRAMTE KVINDER OG DERES BØRN Vold er uacceptabelt også inden for hjemmets fire vægge. mener, at
Læs mereVoldspolitik Korskildeskolen
Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi
Læs mereGeneralforsamling i Venskabsforeningen Amigos de El Doradito den 9. april 2011.
Formandsberetning v/mie Buus Generalforsamling i Venskabsforeningen Amigos de El Doradito den 9. april 2011. R e s u m é. Jeg vil starte med et kort resumé over Venskabsforeningens korte historie især
Læs mereCharlotte Møller Nikolajsen
Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING
Læs mereDepartementet for Familie og Justitsvæsen. Pressemøde IIAN tirsdag d. 11 juni
Pressemøde IIAN tirsdag d. 11 juni Den sociale indsats er afgørende i det videre arbejde Den sociale indsats i Grønland bygger på 2 grundlæggende indsatser: En social indsats, der sikrer rimelige grundvilkår
Læs mereDET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER
Socialudvalget SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 173 Offentligt DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Socialministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg torsdag den 6. april 2006 kl. 15.30 (SOU alm.
Læs mereSession 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder
Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk
Læs mereKvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109
Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune kan henvise samt laver opfølgning i forhold til kvinder, der opholder sig på krisecentre efter Lov om
Læs merePAS - DanAdopt. Post Adoption Service. Danish Society for International Child Care
PAS - Post Adoption Service DanAdopt Danish Society for International Child Care DanAdopt den 20-03-2014 DanAdopts PAS-tilbud Post Adoption Service (PAS) er et rådgivningstilbud til adoptivfamilier, børn,
Læs mereSundhed og seksualitet:
Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have
Læs mereSundhed og seksuallære:
Sundhed og seksuallære: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: udvikle handlestrategier, der forebygger sygdom og fremmer sundhed anvende strategier der fremmer
Læs mereHAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP
Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn
Læs mereGrooming processer online. Psykolog Kuno Sørensen
Grooming processer online Psykolog Kuno Sørensen Konvergens Voksne opsøgende online typer De venskabssøgende (Hvor det vigtige er at opbygge og opretholde venskaber, de føler sig på bølgelængde med børn.
Læs mereVoldspolitik. Kobberbakkeskolen
Kobberbakkeskolen Telefon 5588 8200 kobberbakkeskolen@naestved.dk www.kobberbakkeskolen.dk Voldspolitik Kobberbakkeskolen Kobberbakkeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme
Læs mereFrivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev
Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik
Læs mereHvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm
Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Læs mereLæreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE
Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen
Læs mereINSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB
INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan
Læs mere11, 50, 51, 52, 58, 64, 146, 152, 153, 154, 155, 155 a og 155 b. Over 18 år 10 og og 102
Dato: 23. april 2014 Kommunernes forpligtelser og handlemuligheder efter serviceloven over for borgere, som rejser til Syrien for at kæmpe, og over for hjemvendte fra konflikten Baggrund PET vurderer,
Læs mereNyhedsbrev nr. 10 / Marts 2013
Nyhedsbrev nr. 10 / Marts 2013 Mie, Søren og Kirsten er netop vendt hjem til DK fra et vellykket evaluerings-/projekt-besøg i Nicaragua, og derfor er dette nyhedsbrev udformet som et rejsebrev: Tirsdag
Læs mereBETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende
20. maj 2014 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Med henblik på at sikre kvinder og mænd har en ligelig adgang til krisecentre foreslås det, at pålægge Naalakkersuisut at gennemføre
Læs mereBeredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge
Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere
Læs mereNORDAHL COACHING HAR FOKUS PÅ MØNSTERBRUD MED OPSTILLINGSMETODEN
NORDAHL COACHING HAR FOKUS PÅ MØNSTERBRUD MED OPSTILLINGSMETODEN Opstillingsmetoden er et unikt redskab, der er blevet integreret i Nordahl Coaching ApS til mønsterbrud for unge og voksne dels ved individuelle
Læs mere10/29/2018. NÅR VI BLIVER BEKYMREDE FOR ET BARN redskaber til at handle på bekymringer INDHOLD. Lina Sjögren Kuno Sørensen Heidi Ritto
NÅR VI BLIVER BEKYMREDE FOR ET BARN redskaber til at handle på bekymringer Lina Sjögren Kuno Sørensen Heidi Ritto INDHOLD Fysisk og psykisk vold Seksuelle overgreb mod børn Underretninger tavshedspligt
Læs mere3. OVERORDNEDE VÆRDIER
Kolding Krisecenter Basagerhus, Nr. Bjertvej 89, 6000 Kolding Tlf. 75 53 17 81 mail: info@koldingkrisecenter.dk www.koldingkrisecenter.dk VEDTÆGTER 1. NAVN Den selvejende institutions navn er Kolding Krisecenter.
Læs merePolitik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.
Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes
Læs mereKvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.
Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk
Læs mereVOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE
VOLDSPOLITIK Formål: - At give redskaber til at håndtere situationer, hvori vold indgår - At give optimal støtte i en akut situation - At bakke op efterfølgende, hvis en medarbejder har været udsat for
Læs mereServicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014
Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg
Læs mereVoldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.
Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende
Læs merePatienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS
Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS Hvad er LMS? Formål: at give støtte, rådgivning og information til personer, der
Læs mereBeredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge
Beredskabet i Bornholms Regionskommune Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge 8.30-8.45 Kaffe/ brød og velkomst og præsentation af formålet med dagen V/Vibeke Juel Blem 8.45-9.15 Hvad er
Læs mereINDSATS FOR UDSATTE 1
INDSATS FOR UDSATTE 1 2 VI YDER EN INDSATS FOR MENNESKER I UDSATTE LIVSSITUATIONER KFUM s Sociale Arbejde tilbyder hjælp, støtte og omsorg for mennesker i udsatte livssituationer. Vi møder mennesker i
Læs mereRÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb
RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for
Læs mereUddelte midler Opslag 2016/3
11 projekter har fået tilskud Uddelte midler Opslag 2016/3 Rådet for Offerfonden har på rådsmøde den 29. november 2016 taget stilling til ansøgningerne på opslag 2016/3. Rådet havde modtaget i alt 20 ansøgninger,
Læs mere- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER
- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen
Læs mereWorkshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken.
Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. I denne workshop inviteres du til at arbejde med og diskutere overvejelser,
Læs mereog Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel
Din virksomhed og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel > 2 Din virksomhed kan gøre en forskel for udsatte børn i Danmark Der er børn i Danmark, der har ondt i livet på grund af mobning, ensomhed
Læs mereArbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.
Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder
Læs mereFamilien betyder alt Vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier. Sofie Danneskiold-Samsøe, Yvonne Mørck & Bo Wagner Sørensen
Familien betyder alt Vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier Sofie Danneskiold-Samsøe, Yvonne Mørck & Bo Wagner Sørensen Baggrund for undersøgelsen Bestilt af Danner og TrygFonden i 2008 Hvorfor?
Læs mereNORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK
SOCIALPOLITIK NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK I Norddjurs Kommune er der en gruppe borgere med svære sammensatte problemstillinger i forhold til helbred, økonomi, bolig, beskæftigelse, familie og netværk
Læs mereDe grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.
Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger
Læs mereKvindekrisecentre Gengangere og efterværn
Kvindekrisecentre Gengangere og efterværn November 2016 Side 2 af 8 RAPPORT Udgivet af Socialpædagogerne, 2016 ISBN: 978-87-89992-88-4 Kontakt: Synne Andersen Nygård snd@sl.dk Dok.nr 3207615 Sagsnr. 2016-SLCLSEK-03491
Læs mereBaggrunden for dilemmaspillet om folkedrab
Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt
Læs mereMåske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker
BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har
Læs mereFrivillighåndbog Om Mødrehjælpen
Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i
Læs mereStrategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen
Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi og handlingsplan mod vold 2014-2017 Mål: Voldsproblematikken skal tænkes ind i alle indsatser, der er rettet
Læs mere131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7
131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv
Læs mereSocial- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir. 25. oktober kl minutter
Social- og Indenrigsudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 46 Offentligt Ligestillingsudvalget 2016-17 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir
Læs mereråd og vejledning Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb
råd og vejledning Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for
Læs mereHøringen er også sendt til EtniskUng, som imidlertid en del af LOKK, hvorfor der ikke vil blive fremsendt særskilt høringssvar fra EtniskUng.
Økonomi og Indenrigsministeriet IT og CPR Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Att: Grete Kongstad e-mail: gk@cpr.dk, cc: cpr@cpr.dk 15. januar 2015 Svar på høring over forslag til lov om ændring af lov om
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om social service
2013/1 LSF 14 (Gældende) Udskriftsdato: 15. marts 2017 Ministerium: Social-, Børne- og Integrationsministeriet Journalnummer: Social-, Børne- og Integrationsmin., j.nr. 2012-5048 Fremsat den 2. oktober
Læs mereBørn i familier med alkoholproblemer
Der findes en masse teoretisk viden om hvad der ikke er godt for børn! Men hvad er det egentlig vi gerne vil hjælpe dem med? steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk) Børn
Læs mereSundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 553 Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 553 Offentligt Tirsdag den 24. maj 2016 kl. 15: Foretræde for Sundhedsudvalget Tak for den store støtte I har givet til Sex & Samfunds arbejde. Tak
Læs mere