Sprogcenter Nyt. Matematik er meget mere end tal. Testning på hjemmebane 12. Babyer på sprogcentret i Silkeborg 16. Nr.

Transkript

1 Sprogcenter Nyt Nr april 2011 Matematik er meget mere end tal 4 Testning på hjemmebane 12 Babyer på sprogcentret i Silkeborg 16

2 L e d e r Fra AOF Horsens til Skolen for Udlændinge til Sprogcenter Horsens til Sprogcenter Midt. Sprogcenter Midt fylder 25 år Historien om Sprogcenter Midt er historien om et sprogcenter, der for 25 år siden underviste 23 indvandrere på en nedlagt folkeskole og i dag er en stor og moderne uddannelsesinstitution med fire fysiske skoler, 110 medarbejdere og 1500 studerende. Den 4. juni 1986 altså for 25 år siden - fik indvandrerundervisningen for første gang sin egen lovgivning. Med den nye lov fik amterne ansvaret for undervisningen, og i takt med at aktiviteten steg, voksede vi ud af AOF Horsens og blev til Skolen for Udlændinge. I 1999 vedtog Folketinget en større reform af vores fagområde, og ansvaret blev flyttet fra amterne til kommunerne. Vi blev nu i lovens forstand til sprogcentre i stedet for sprogskoler, og lokalt blev vi til Sprogcenter Horsens, selv om vi også dækkede nabokommuner som Odder og Hedensted. Men vokseværket stoppede ikke her. I 2007 fik vi ansvaret for undervisningen i Skanderborg Kommune, og i 2008 kom Silkeborg Kommune til. Med den udvidede geografi skiftede vi navn til Sprogcenter Midt. Med sine 25 år kan man roligt sige, at sprogcentret er blevet voksent. På trods af det er vi stadig en skole i udvikling. Det sker i takt med, at både kommuner og virksomheder bliver opmærksomme på den høje kvalitet, vi leverer, og på den gevinst, der ligger i at give udlændinge gode vilkår i Danmark, både i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Men historien om Sprogcenter Midt er også historien om et fag, der har bevæget sig fra kurser under fritidsloven til modulopbyggede danskuddannelser med klare faglige mål og afsluttende statskontrollerede prøver, og om et fag, som i dag er en forskningsdisciplin på universitetet, og som undervises af undervisere med en masteruddannelse bag sig. Sådan et jubilæum og sådan en udvikling skal fejres! Det gør vi torsdag den 16. juni, hvor vi gerne vil se alle vores samarbejdspartnere og venner af skolen til reception. Sæt allerede nu kryds i kalenderen vi glæder os til at se jer! Lene Glyngø, Centerchef

3 I n d h o l d 4 Matematik er mere end tal FVU-matematik på sprogcentret 6 Kurs mod arbejdsmarkedet - i samarbejde med Sprogcenter Midt 8 Engelsk om dagen, dansk om aftenen Unge studerende på sprogcentret 4 10 Højtuddannede i job Sprogcentret skaber kontakt til arbejdsmarkedet 12 Testning på hjemmebane Modultest på Danskuddannelse 1 14 Cooperative Learning Pædagogikkens svar på de vises sten? 16 Babyer på sprogcentret i Silkeborg Et tværfagligt samarbejde mellem sundhedsplejen og sprogcentret Opslagstavlen 16

4 Matematik er mere end tal Tekst og foto Bolette Berliner Normalprisen på en taske er 240 kr. Nu er der udsalg, og alt er nedsat med 25 %. Hvad koster tasken på udsalg? Barbara fra Polen forsøger ihærdigt at forklare opgaven på dansk. Hun er sammen med de øvrige kursister fra FVU-matematikholdet på Sprogcenter Midt i Horsens på besøg i naboklassen for at afprøve sine nytilegnede færdigheder i at tale om matematiske problemstillinger på dansk. Koncentrationsniveauet er højt, mens der snakkes, tælles på fingre, tegnes, forklares og diskuteres løsningsmodeller i de små arbejdsgrupper. Hverdagen er fuld af matematik Det er en krævende proces at omsætte matematik tillært på modersmål, måske endda med et anderledes skrift- og talsystem, til et helt nyt andetsprog. Selv om talbehandlingen er på plads, brænder man frustreret inde med sin argumentation, hvis man ikke kan sætte ord på resultatet og forklare sin beregning hvad enten det er i en indkøbssituation, hvor man er uenig i betalingen, timeopgørelser på arbejdspladsen eller problemer med telefonregningen. Matematik er et sprog i sproget Matematik og talbehandling læres på forskellige måder i forskellige kulturer. De matematiske symboler bruges forskelligt, beregningsmodeller, beskrivelser, opstillinger og metoder kan variere meget selv om resultatet i sidste ende gerne skulle blive det samme. I FVU-matematikundervisningen, som er et tilvalgstilbud på Sprogcenter Midt, arbejdes der med at forbinde dansk hverdagssprog og matematisk sprog. Der er tre hold: Trin 1 og 2 i Horsens samt trin 1 i Odder, alle med Brendan Doyle som underviser og to eller tre lektioner om ugen. Jeg forstår matematik på polsk, men ikke på dansk. Det hjælper mig meget i min hverdag, blandt andet på indkøb, at jeg nu lærer begreber og terminologi på dansk, siger Barbara. Renate fra Letland er enig: Vores danske ordforråd bliver meget udvidet, når vi snakker om matematik, så det er et rigtig godt supplement til den almindelige danskundervisning. Nyheder og samfundsinformationer kræver talforståelse Det er særlig godt at lære FVU-matematik på hold kun med udlændinge, fordi man er fælles om at skulle starte forfra med at lære matematik på dansk, synes Annie fra Kina. Vi lærer en hel masse om samfundet gennem matematikken om skat, huskøb, elregninger, lønsedler, budgetter, ja selv parkeringsbøder, tilføjer hun. De færreste tænker over, hvor mange informationer, der gives via tal, statistik, grafer, diagrammer, procentberegninger og andre matematisk baserede forklaringer i en almindelig TV-avis! Kan vi få noget mere af det her? De fleste grupper er ved at være færdige med de 20 små problemløsningsopgaver. Undervejs har de stiftet bekendtskab med en række nye ord og begreber som sum, nedsat, lægge sammen, trække fra. Alle har fået en førstehåndserfaring med, at matematik på andetsprog ikke kun handler om at være skrap til hovedregning, men mindst lige så meget om at kunne samtale om processen hen mod en fælles forståelse af både opgave og løsning. Den sidste gruppe fortsætter ufortrødent fem minutter ind i pausen med de sidste opgaver. Interessen for FVU-matematik er vakt, og der er et par forespørgsler om holdet til Brendan Doyle fra nogle unge herrer, som gerne vil på Teknisk Skole efter sprogcentret og kan se fordelen ved allerede nu at lære matematik på dansk. Side 4

5 Jeg forstår matematik på polsk, men ikke på dansk. Det hjælper mig meget i min hverdag, blandt andet på indkøb, at jeg nu lærer begreber og terminologi på dansk. FVU-matematik FVU-matematik er undervisning i talforståelse, regning og basale matematiske begreber, inddelt i to trin med timers undervisning pr. trin. Hvert trin kan afsluttes med en frivillig prøve. FVU-matematik udbydes på arbejdspladser og på mange forskellige skoler, heriblandt sprogcentre. Side 5

6 Kurs mod arbejdsmarkedet - i samarbejde med Sprogcenter Midt Tekst og foto Birgitte Nielsen Kurs mod arbejde Kurs mod arbejde bygger på et samarbejde med Horsens Jobcenter, Learnmark og Sprogcenter Midt. Sprogcenteret står for undervisningen i dansk med vægt på arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og FVU-dansk, herunder træning i at læse jobannoncer, skrive CV og ansøgninger. Derudover indeholder forløbet arbejdspraktik og vejledning om job og uddannelse. 25 kursister med meget forskellig baggrund, forskelligt uddannelsesniveau og forskellige danskkundskaber er tilknyttet projektet. Når man har gået i dansk folkeskole og er stærk i det mundtlige hverdagssprog, er det en svær erkendelse, at det skriftlige niveau ikke er tilstrækkeligt til at kunne formulere en jobansøgning. Og endnu sværere er det at sætte sig ned og gøre noget ved det. Derfor er det vigtigt at motivere, siger lærerne Keld Vestergaard og Peter Ridder-Jensen, som underviser på projektet Kurs mod arbejde. Projektet hjælper dagpengemodtagere med anden etnisk baggrund end dansk i arbejde. Det er ikke pisken, der skal i brug, men guleroden masser af gulerødder. Lokalt samarbejde Projektet er resultat af et samarbejde mellem Jobcenter Horsens, Learnmark og Sprogcenter Midt. Det dækker en meget bred målgruppe, hvor det eneste fællestræk faktisk er, at deltagerne har rødder i en anden kultur end den danske. Det betyder, at undervisningen stiller store krav til differentiering. Deltagerne møder op med vidt forskellige forudsætninger, både sprogligt og uddannelsesmæssigt men alle har et stort ønske om at komme i arbejde, forklarer Keld Vestergaard. Danskundervisningen er tilrettelagt, så den består af en sproglig del og en samfundsdel, uddyber Peter Ridder-Jensen. På den måde kan vi bedst imødekomme de individuelle krav og styrke hver enkelt kursist på de områder, hvor kursisten har mest brug for det. Nu åbner jeg mig og snakker mere Özlem Karakoc er en tyrkisk kvinde i projektet. Hun skal i praktik i næste måned og er glad for danskundervisningen: Før var jeg meget genert, men nu åbner jeg mig og snakker mere. Side 6

7 Jo færre deltagere dette kursus har, når det er slut, jo større en succes har det været, lyder den lidt paradoksale udmelding fra de to lærere på projekt Kurs mod arbejde. Özlem kom til Danmark, da hun var 13 år, og fortæller videre: Jeg startede med at arbejde som 15-årig. Jeg har arbejdet i Danmark i næsten 20 år på Gedved Fjerkræslagteri og som rengøringsassistent for Elite Miljø. Men så blev jeg syg og så var der ikke mere arbejde til mig. Jeg har brug for danskundervisning. Jeg forstår danske tekster, men jeg kan ikke skrive. Jeg kan ikke stave rigtigt og forstår ikke grammatik ret godt. Danskundervisningen hjælper - nu skriver jeg bedre breve og ansøgninger. Hun er også begejstret for den mere temaorienterede del af danskundervisningen: Jeg lærer noget om de nye regler om jobsøgning og efterløn. Egen lotto-klub I klasselokalet sidder der 8-10 projektdeltagere ved hver sin computer og arbejder med forskellige opgaver. På tavlen i enden af lokalet er der skrevet en række nyttige links, som kursisterne kan benytte. Alle sidder med individuelle opgaver. På den sproglige side arbejdes der med læsestrategier, læsehastighed og skriftlig fremstilling. I samfundsdelen tages der udgangspunkt i bogen Medborger i Danmark. Og netop ved at kombinere de to ting, bliver kursisterne bedre til det, som er projektets formål: at søge job. Lidt sjov skal der også være plads til, så projektet har etableret en egen lotto-klub. Men forhåbentlig vinder deltagerne på jobmarkedet først, siger lærerne og tilføjer, vores indsats har været en succes, i det øjeblik den sidste deltager forlader os for at komme i arbejde eller praktik, og vi således har overflødiggjort os selv. Side 7

8 Engelsk om dagen, dansk om aftenen Når man lader øjnene løbe ned over deltagerlisterne til aften- og lørdagsundervisningen på Sprogcenter Midt i Horsens, er der to ting, der virker påfaldende: de mange meget unge deltagere med fødselsår omkring 1990 og antallet af østeuropæiske nationaliteter. Tekst og foto Kasper Nielsen Mere end 200 unge bulgarere, rumænere, polakker og ukrainere er flittige kursister om aftenen og lørdagen. I dagtimerne er de studerende på VIA University College, og selv om deres uddannelser foregår på engelsk, har de valgt at bruge energi på også at lære dansk. Karrierecenter En af grundene til, at de VIA-studerende har fået øjnene op for både vigtigheden af og muligheden for at lære dansk, er, at det såkaldte karrierecenter på VIA Carreer Service Centre - har gjort en stor indsats for at fortælle om de mange fordele, det giver at kunne dansk. Blot et basalt danskniveau åbner mange døre for dem, og det er nu ved at gå op for vores studerende, fortæller konsulent Troels Ravn Klausen fra centret, engelsk er selvfølgelig et must, men mange virksomheder lægger altså også vægt på danskkundskaber. Målrettet Sprogcentret har i mange år arbejdet for at tiltrække flere af de unge studerende, og nu, hvor det er lykkedes, er skolen næsten ved at blive kvalt i successen. Mere end halvdelen af vores aftenkursister kommer fra VIA, forklarer aftenvejleder Susanne Juhl, og det kan vi godt mærke på fremmødet i de perioder, hvor der skal afleveres opgaver. Men det er en gruppe kursister, som vi er meget glade for de er unge og skaber liv og glæde omkring sig, og så er de ambitiøse, og mange af dem er hamrende dygtige. Evelina Lefterova Evelina kommer fra Bulgarien og tager den toårige uddannelse i Marketing Management. Det første år klarede hun sig på engelsk, og hun havde også for travlt til at lære dansk. Men da vi skulle i praktik, gik det op for mig, at dansk var vigtigt, så jeg gik ned på karrierecentret for at høre, hvor jeg kunne lære det. Og det har været rigtig godt at komme i gang jeg oplever, at folk bliver flinkere og mere åbne, når jeg taler dansk. Robert Pawlowicz Robert kommer fra Polen, og han kom oprindelig til Danmark for at arbejde. Han har været på Danpo og Nissens Kølerfabrik og flere andre virksomheder, og nu er han gået i gang med at uddanne sig til pædagog. Min uddannelse foregår på dansk, og det, jeg kunne i forvejen, var slet ikke tilstrækkeligt. Der var mange ting på studiet, som var svære, især når vi skulle skrive opgaver, så jeg meldte mig til lørdagsundervisning for at blive bedre til sproget. Boris Stoilov Boris kommer også fra Bulgarien og er i gang med uddannelsen i Marketing Management. Han begyndte at gå til dansk straks efter at være begyndt på VIA. Det var en kammerat, som spurgte, om jeg ikke ville med. På VIA foregår alting på engelsk, men i fritiden irriterede det mig, at jeg ikke kunne forstå, hvad der blev sagt ved busstoppestederne og i supermarkedet, og hvor jeg ellers mødte danskere. Hvis man skal integreres, er man nødt til at lære sproget også for ikke at blive ensom. Nu bliver vi i Danmark Fælles for de tre studerende er, at de efter at have studeret i Danmark nu planlægger at blive i landet. Evelina vil fortsætte på bacheloruddannelsen efter sommerferien og håber derefter at finde arbejde i en dansk virksomhed. Boris har planer om at tage en mastergrad, og Robert bliver færdig som pædagog til sommer og skal derefter ud og arbejde i en dansk børnehave. Disse fremtidsplaner ville ikke have været mulige, hvis de ikke var kommet i gang med at lære dansk i tide. En erkendelse, som en stadig større del af deres studiekammerater også er nået frem til. Og som er til gavn for Danmark i tider med mangel på højtuddannet arbejdskraft. Side 8

9 Side 9

10 Højtuddannede i job Tekst og foto Kaare Holst Højtuddannede indvandrerkvinder i Danmark har ofte svært ved at finde jobs, der matcher deres medbragte kvalifikationer. Puljemidler fra Integrationsministeriet sætter sprogcentret i stand til at hjælpe dem med at skabe den første kontakt til arbejdsmarkedet. Sprogcentrets jobguider arrangerer praktikforløb, hvor kvinderne prøver kræfter med opgaver inden for deres fagområde på en dansk arbejdsplads. Journalisten fra Litauen Aiste Hoffbeck på 26 er uddannet journalist i hjemlandet Litauen, hvor hun med egne ord havde et spændende job og store ambi- tioner. Efter et studieophold på Journalisthøjskolen i Århus blev hun dansk gift og bosatte sig i Danmark. Professionelt føltes det som at starte helt forfra. Det værste er, at man føler sig alene fortæller Aiste, som begyndte på sprogcentret og efter nogen tid fik tilbudt en kompetenceafklarende erhvervspraktik inden for sit fagområde af jobguide Rikke Lauritzen. Det var en kæmpe hjælp at støtte mig til Rikke. Hun tog den første kontakt til Midtjyllands Avis, og mens jeg var i praktik, vidste jeg hele tiden, at jeg havde nogen bag mig, fortæller Aiste. Og den seks uger lange praktik var et nyttigt skub mod arbejdsmarkedet. Det var grænseoverskridende at interviewe folk på dansk, hvad enten det var stofmisbrugere på en institution eller en 87-årig i kostume til vikingetræf. Men det gav mig en masse selvtillid. Jeg nåede at have 19 artikler i avisen siger Aiste, som vurderer, at den positive erfaring havde stor betydning, da hun senere mødte op til jobsamtale hos Mærsk, hvor hun fik arbejde som informationsmedarbejder. Statistikeren fra Indonesien Låner de årige flere krimier end de årige? Hvornår i åbningstiden lånes der flest bøger? Er der forskel på fordelingen af udlån pr. afdeling på hverdage og i weekenden? Hvad siger tallene? Med kompetencer inden for dataopsamling, databehandling, og dataanalyse var en praktik i folkebibliotekets administration det helt rigtige for Abdiarti Andersen på 27. Hun nåede kun lige at tage hul på arbejdslivet som statistiker i hjemlandet Indonesien, før hun i 2008 kom til Danmark. Med sig havde hun en 4-årig universitetsuddannelse i statistik og matematiske metoder. Uddannelsen blev anerkendt i Danmark af Styrelse for Interna- Side 10

11 Jeg vidste ikke, om min uddannelse i praksis var god nok i Danmark. Tvivlen var hele tiden i mit hoved. Derfor var jeg glad, da sprogcentrets jobguide tilbød at hjælpe med at finde en arbejdsplads, hvor jeg kunne afprøve mig selv. tional Uddannelse, som vurderede, at den i niveau svarer til en dansk bacheloruddannelse i statistik. Alligevel var Abdiarti ikke sprængfuld af selvtillid, da hun stod med den officielle vurdering i hånden: Jeg vidste ikke, om min uddannelse i praksis var god nok i Danmark. Tvivlen var hele tiden i mit hoved. Derfor var jeg glad, da sprogcentrets jobguide tilbød at hjælpe med at finde en arbejdsplads, hvor jeg kunne afprøve mig selv, fortæller hun. hvis der opstår problemer eller misforståelse. Efter praktikken får praktikanten en anbefaling, som hun kan bruge i sin jobsøgning. Fra august til november 2010 kombinerede Abdiarti danskundervisningen på sprogcentret med en deltidspraktik på Horsens Bibliotek, og kom derfra med mange roser: Det har været lærerigt for os at samarbejde med en uddannet statistiker. Vi har bl.a. lært at stille de rigtige spørgsmål, inden selve talbearbejdningen går i gang. Hvad vil vi gerne vise, og giver det mening i en større sammenhæng?, siger Abdiartis nærmeste overordnede, Niels Mulvad Kaagaard. Abdiarti fortæller, at de var meget glade for hendes resultater på biblioteket. Praktikforløbet beviste for mig, at jeg duer til noget. Og jeg kom derfra med en flot udtalelse, som jeg er stolt af, og som jeg nu bruger i min jobsøgning. Gode resultater Integrationsministeriet har fokus på den arbejdskraftreserve, de familieforsørgede ægtefæller udgør, og ministeriet anerkender projektets gode resultater. Ifølge Rikke Lauritzen er der stort behov for en ekstraordinær indsats for at sparke dørene ind til virksomhederne, som ofte tøver over for udenlandsk arbejdskraft i specialiserede funktioner: Virksomhederne er mere imødekommende, når de får en opring ning fra en officiel jobkonsulent, end når kvinderne ringer selv. Jeg kender den enkelte projektdeltager og fungerer som bindeled, Side 11

12 Testning på hjemmebane Tekst og foto Bolette Berliner Side 12

13 Gladere kursister med øget stolthed og selvværd, som i højere grad kan spejle sig selv i undervisningen! Det er en af sidegevinsterne ved udviklingsarbejdet. Er Holbæk mon navnet på en by, en vej eller en person? Og hvis det er en person, er det så en mand eller en kvinde? Modultest i læsning på danskudddannelse 1 er en alvorlig sag, og panikken eller afmagten kan hurtigt brede sig blandt den del af kursisterne, der ingen skolegang har med sig i bagagen fra hjemlandet. Selv om de efter ihærdige anstrengelser på sprogcentret er nået til at kunne stave sig gennem en lille dansk tekst, rækker ordforrådet og kendskabet til danske forhold ikke altid til at forstå sammenhængen i det, de læser. Især ukendte sted- og personnavne samt fiktive personer og situationer i læseopgaverne skaber forståelsesproblemer. At lære at læse og skrive som voksen er svært nok i sig selv. Men når det skal ske på et fremmed sprog, man kun forstår lidt af, uden ordbog, med hjælp fra undervisere, man ikke har et fællessprog med - så bliver udfordringerne unægteligt meget store. At lære noget ukendt via noget ukendt er en vanskelig proces, hvor man har meget lidt fast grund under fødderne. Forbløffende nok lykkes det alligevel for langt de fleste danskuddannelse 1 kursister støt og roligt at tilegne sig et lille basisdansk især omkring egen hverdagssituation. Et alternativt modultestforløb De nye færdigheder skal læres på tre år, og undervejs skal de centralt udarbejdede modultest bestås. For den mest skoleuvante del af kursisterne udgør testene en vanskelig hurdle, ofte præget af nederlag. Læseopgavernes mange forskellige kontekster fra et bankrøveri, priser på postpakker, madopskrifter og en fiktiv persons hverdag i en ukendt dansk by får hurtigt de svageste læsere til at tabe meningen. Jeg læser og læser, men forstår kun lidt, siger de. For denne kursistgruppe har syv undervisere fra Sprogcenter Midts afdelinger udviklet og afprøvet et alternativt modultestforløb, sideløbende med det ministerielle. Et komplet modultestsæt med en lang række parallelopgaver til ministeriets opgaver er udarbejdet og er nu sammen med supplerende materialer tilgængeligt på nettet for alle kolleger. Sværhedsgrad, form og layout er fastholdt, men indholdet er lokalt forankret inden for et samlet tema, kendt fra klassernes undervisning og med relation til kursisterne selv og deres nærmiljø. Læsning på mere sikker grund Forsøget viser, at når de ukendte faktorer i tekstindholdet reduceres, testes kursistens reelle læsefærdigheder uden unødig forvirring og støj på linjen. Derved bliver testresultaterne også et bedre arbejdsredskab for underviserne. Det giver kursisterne langt større tryghed med testopgaver inden for en kendt kontekst. Bagefter er de mindre nervøse til den rigtige test, fordi de kender opgavetyperne og ved, hvad de skal. Under arbejdet med et af temaerne til det alternative testforløb - mand/kvinde - blev der tænkt tilbage på, fortalt og senere skrevet små historier om kursisternes liv som børn eller teenagere. Et hold fra Hørning har samlet disse Pigehistorier om Da jeg var 10 år i et lille lyserødt hefte, der nu er trykt og distribueret i klassesæt til sprogcentrets fire afdelinger. Heftet kan fremover opgives som én af tre tekster til mundtlig modultest på modul 5, da det i omfang og sværhedsgrad svarer til dette niveau. Stolthed, selvværd og samarbejde på tværs Gladere kursister med øget stolthed og selvværd, som i højere grad kan spejle sig selv i undervisningen! Det er en af sidegevinsterne ved udviklingsarbejdet. En anden sidegevinst er et godt, inspirerende samarbejde mellem undervisere fra sprogcentrets forskellige afdelinger. Endnu engang har det vist sig, at når hver deltagers indsats og idéer puttes i en fælles pulje, vokser det samlede resultat sig på forunderlig vis større og bedre end summen af hvert enkelt bidrag. På baggrund af de gode resultater fortsætter projektgruppen med udvikling af alternative test her i forårssemestret Redaktionel bemærkning: Med det formål at opkvalificere den testforberedende undervisning på DU1 har Sprogcenter Midt opfordret Integrationsministeriet til samarbejde om projektet. Side 13

14 Cooperative Learning Siden 40 lærere på Sprogcenter Midt deltog i et internt kursus i Cooperative Learning, har undervisningen ikke været helt den samme metoderne er et dagligt tema i diskussionerne på lærerværelset, og der foregår en livlig erfaringsudveksling på de elektroniske platforme om metodens fordele. Ulemper bliver der ikke nævnt mange af. Er Cooperative Learning pædagogikkens svar på de vises sten? Tekst Kasper Nielsen SprogcenterNyt har været med på en lytter. Pernille Strandbygaard deltog i det interne kursus, og hun var meget begejstret. Kurset fortalte nemlig ikke kun om Cooperative Learning (CL) det blev også organiseret efter CL s principper og var således et lærestykke i metoden. Jeg bestemte mig straks for at gå hjem og praktisere CL, og i dag er det en integreret del af min undervisning. Det bedste er, at CL giver mig mulighed for at vurdere, hvad der skal fokuseres på i undervisningen, fordi jeg får lejlighed til at observere, hvordan kursisterne interagerer. Men det er ikke noget, jeg bruger hele tiden, og jeg udvælger nøje, hvilke samarbejdsstrukturer jeg anvender. Pernille Strandbygaard, lærer Jeg bestemte mig straks for at gå hjem og praktisere CL, og i dag er det en integreret del af min undervisning Hvis det skal fungere optimalt, kræver det et tæt samarbejde med ens medlærer. Jeg har tænkt mig som næste skridt at overvære andres undervisning for at se, hvordan de bruger de forskellige strukturer, så jeg kan få udviklet min egen undervisningspraksis. Og jeg vil også gerne have, at andre kom ind til mig, så de kunne fortælle, hvor min undervisning fungerer, og hvor der måske er problemer. Margot Skyum-Jensen fortæller, at hun blev interesseret i CL, fordi hun her så et opgør med den traditionelle klasseundervisning, hvor det er læreren og nogle enkelte elever, der snakker det meste af tiden, mens flertallet ikke får sagt ret meget. Forudsætningen for at lære sprog er jo, at man får lejlighed til at praktisere det, og det skal være muligt for alle på et hold. Jeg var faktisk allerede på kursus i 2009, og lige da jeg kom tilbage, fik jeg et nyt hold, som viste sig at være rigtig kompliceret. Et hold med dårlig stemning og mange indbyrdes konflikter mellem kursisterne. Så min medlærer og jeg blev enige om at forsøge med metoderne fra CL. Og jeg er ret sikker på, at det var medvirkende til, at stemningen i klassen blev bedre, og konflikterne forsvandt. Kursisterne kom til at arbejde sammen på en måde, hvor alle følte sig værdsat, og alle kom til orde. Side 14

15 Jeg kunne godt tænke mig at arbejde mere dybtgående med, hvor CL har sine styrker, og hvor der måske er nogle svagheder. Den megen mundtlighed er helt klart en styrke, man hvad læsning og skrivning angår, er jeg mere usikker på anvendeligheden. Både Margot og Pernille er enige om, at CL er nemt at gå til, fordi det bygger på pædagogiske metoder, der bruges i forvejen. Men CL-principperne sikrer, at ingen kan sidde og putte sig i undervisningen, og det forventes, at alle er lige aktive. Det gavner de svage, og det har en positiv påvirkning på hele fællesskabet. Samtidig stiller det særlige krav til lærerrollen, fordi læreren hele tiden skal have fokus på samarbejdsrelationerne mellem kursisterne. De vises sten? Måske ikke helt men et godt redskab i hænderne på vise lærere. Cooperative Learning Cooperative Learning er en pædagogisk tilgang til undervisningen, som bygger på fire principper, nemlig at Margot Skyum-Jensen, lærer flest mulige kursister er aktive samtidig kursisterne arbejder sammen alle tager ansvar for processen alle bidrager lige meget til arbejdet Forudsætningen for at lære sprog er jo, at man får lejlighed til at praktisere det, og det skal være muligt for alle på et hold. Dette sikres ved at organisere undervisningen i nogle enkle samarbejdsstrukturer, hvor den enkeltes rolle er defineret på forhånd, og hvor alle inddrages i opgaveløsningen. Samarbejdsstrukturerne kan varieres i det uendelige, alt efter hvilket læringsfokus der er. Side 15

16 Babyer på sprogcentret i Silkeborg Sprog, netværk og kultur er hjørnestenene i mor-barn-projektet i Silkeborg. Et tværfagligt samarbejde mellem sundhedsplejen og sprogcentret. Med nybagte udenlandske mødre og deres nyfødte - i centrum. Tekst og foto Jes Dorf Der står barnevogne i sneen uden for lokale 7 på Sprogcenter Midt i Silkeborg. Indenfor sidder deres mødre og udveksler erfaringer med hinanden, lytter til gode råd om sundhedspleje og lærer det sprog, som er nødvendigt, hvis man skal være mor på dansk. Mødrene har kun boet i Danmark i relativ kort tid, og de fleste gik endnu på sprogcentret, da de blev gravide. Sprogcentret har været deres første og afgørende kontakt til det danske samfund, og det er vigtigt, at den navlestreng ikke bliver kappet helt, selvom mødrene går på barsel. Netværk og kontakt - Det handler i høj grad om netværk, siger en af de to projektledere, sundhedsplejerske Bente Knudsen. Vi kan jo se, når vi kommer rundt, at mange udenlandske mødre er meget isolerede. De har ikke rigtig nogen at udveksle erfaringer og dele de mange nye oplevelser og udfordringer med. Det ligger ofte i den traditionelle rolle, at moren bare skal gå derhjemme og passe barn og hus. - Ja, og mand, skyder Dragana fra Serbien ind og griner indforstået til Arlene fra Filippinerne. I vores kultur bliver moren normalt hjemme i huset den første tid efter fødslen, og hun ser kun dem, der kommer på besøg. I Danmark kommer der bare ikke rigtig nogen. Vi har ikke så mange venner, og de, der er, arbejder. Så det er dejligt at komme her. - Ja, her er vi venner. Her er vi trygge og kan snakke om alt. Både med de andre mødre og med lærerne. Så vi bliver meget kloge og glade, siger Arlene med et glimt i øjet. Side 16 Barnepleje er også kultur De nybagte mødre er meget interesserede i, hvordan man gør i Danmark, hvad enten det handler om ernæring, amning, kolik, børnepasning eller forældreroller generelt. Det er de temaer,

17 sundhedsplejersken og sproglæreren underviser i fra forskellige faglige vinkler. - Der er faktisk mange forskelle i kultur, siger Ana fra Brasilien, der også er med i en dansk mødregruppe. I Danmark stimulerer man små børn mere. Pusler, leger, snakker og synger. I Brasilien lader man dem mere være. De får nok mere ro, men måske keder de sig også somme tider. Selv mixer jeg lidt mellem dansk og brasiliansk. Jeg kan jo se, om han er glad eller kedelig, siger hun Nej, nej, ked af det, retter hun sig selv med et lille undskyldende smil, da intervieweren ser lidt desorienteret ud. Åh, dansk sprog! Hvorfor har I lavet det så svært? Sproget er omdrejningspunkt Sproget er en meget væsentlig grund til at lave et særligt morbarn- projekt for mødre, der kun har været kort tid i Danmark, siger sproglærer Karen Kudahl. Mødrene risikerer let at glemme en del, mens de går på barsel, og de har også brug for et sprog, der passer til deres rolle som mødre. De bør jo ideelt set være ligestillede med etnisk danske mødre, og vores håb er da også, at de kan komme med i en dansk mødregruppe. - Men nu skal vi have en sang, siger hun henvendt til hele gruppen, og Lille sky gik morgentur bliver delt rundt. Alle synger med. Selv en enkelt baby. Små vikinger Og så er mødrene ude ved barnevognene igen, på vej hjem. De små er pakket ned, nogle under kæmpetykke dyner. Men de fleste har ligget og sovet UDENFOR et synligt bevis på, at der har fundet en dansk kulturel påvirkning sted. - Det ville have været umuligt i vores lande, siger Dragana, og det er mødrene enige om. Så ville børnene jo blive syge. Vi ville være nogle meget dårlige mødre. - Men nu kan vi se, at det går fint. De skal jo også lære at blive vikinger Side 17

18 Opslagstavlen Kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie Danske kommuner skal fra august 2010 tilbyde 40-timerskurset Danske samfunds-forhold og dansk kultur og historie til nye borgere under Integrationsloven. Sprogcenter Midt afvikler kurset for borgere i Horsens, Skanderborg og Odder tre gange årligt. Guidet grundforløb til gavn for tosprogede på Social- og sundhedsskolen i Horsens Sprogcenter Midt og Social- og sundhedsskolen i Horsens er gået sammen om at styrke undervisningen for tosprogede på Sosu-skolens grundforløb. Lærere fra de to skoler indgår i et tværfagligt samarbejde om at knytte danskundervisning til udvalgte fag i grundforløbet. Målgruppen er primært kvindelige studerende mellem 25 og 55 år, som kommer fra lande uden for Europa. Samarbejdet løber fra marts til oktober Sprogcentret fylder 25 år! Derfor vil det glæde os at se samarbejdspartnere og venner af skolen til Reception torsdag den 16. juni kl på Emil Møllers Gade 30 i Horsens. Kom og hør verdenskoret, mød vores kursister, få en bid brød og meget andet! Sprogcenterpriserne Ved translokationen i december uddelte sprogcentret priser til følgende kursister, der på hver sin måde har gjort en ekstraordinær indsats: Meliha Kizil, Chuay Bunchuay Hannock og Merrengnage Rose Virgin Perera. Den eksterne pris gik denne gang til Saywan Fazil Amen, der som integrationsmedarbejder i Odder Kommune gennem snart 10 år har spillet en central og uvurderlig rolle i integrationen af flygtninge i kommunen. Side 18

19 Fodbold i Hørning Hver tirsdag eftermiddag samles sportsglade kursister fra sprogcentret i Hørning og dyster mod hinanden på tværs af landegrænser. Indtil nu har det drejet sig om fodbold, og siden medio februar er utallige dueller blevet udkæmpet mellem kursister fra Afghanistan, Nepal, Iran, Irak samt en enkelt dansker, Jimmy, der står som underviser i projektet. Første gang mødte syv interesserede op, men nu er deltagerantallet oppe på 14, og interessen for at deltage breder sig fortsat. Prøvedatoer Medborgerskabsprøven: 6. juni Indfødsretsprøven: 6. juni Sprogprøver: Skriftlige prøver: 24. maj Prøve i Dansk maj Prøve i Dansk maj Prøve i Dansk 1 Mundtlige prøver: fra 8. juni Translokation: 24. juni kl Tove siger farvel Souschef Tove Fleischer har i forbindelse med sin 60-års fødselsdag besluttet at ændre på rammerne for sit arbejdsliv og har derfor valgt at stoppe på Sprogcenter Midt med udgangen af april måned. Der vil være et lille arrangement på skolen i Horsens fredag den 29. april kl. 13, hvor Tove siger farvel til kollegaer og samarbejdspartnere. Side 19

20 Sprogcenter Midt Toldbodgade Silkeborg Sprogcenter Midt Skanderborgvej 13 F 8362 Hørning Sprogcenter Midt Nørregade Odder Sprogcenter Midt Emil Møllers Gade 30, 2. sal 8700 Horsens Udgiver: SprogcenterNyt udgives af: Sprogcenter Midt Emil Møllers Gade 30, 2.sal 8700 Horsens Tlf Fax Ansvarshavende redaktør: Centerchef Lene Glyngø Redaktion: Lene Glyngø Tove Fleischer Bodil Schjemte Jensen Karin Ellebye Design: Karin Ellebye Tryk: Grafisk Forum A/S Oplag: eksemplarer Udgivelsestidspunkt: April 2011 SprogcenterNyt udkommer to gange om året