Undersøgelse af kapaciteten på krisecentre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undersøgelse af kapaciteten på krisecentre"

Transkript

1 Undersøgelse af kapaciteten på krisecentre Hanne Lilholt Behrens

2 Copyright: VFC Socialt Udsatte 2004 Teksten kan frit citeres med tydelig kildeangivelse Hanne Lilholt Behrens Undersøgelse af kapaciteten på krisecentre Henvendelser vedr. rapportens indhold kan ske til forfatterne eller projektlederen ISBN: udgave, 1. oplag Trykt i 100 eksemplarer Publikationen kan downloades fra HTUwww.vfcudsatte.dkUTH fra 1.april 2004 eller købes ved henvendelse til: Videns og Formidlingscenter for Socialt Udsatte Esbjergafdeling Bavnehøjvej Esbjerg Tlf Fax CVR/SE: VFC Socialt Udsatte er en selvejende institution under Socialministeriet. Centrets formål er at indsamle, udvikle og formidle viden og praksiserfaring om socialt udsatte grupper. Centret skal desuden bidrage til udvikling af det sociale arbejdes metoder og medvirke til udvikling af handlingsperspektiver og konkrete løsningsforslag. Vi udfører undersøgelser, evalueringer, analyser og kortlægninger. Desuden tilbydes konsulentbistand i forbindelse med bl.a. metodeudvikling og udviklingsopgaver, faglig vejledning og undervisning. Vi arbejder både med opgaver efter aftale med Socialministeriet og for rekvirenter. Læs mere på

3 1 Indholdsfortegnelse TUIndholdsfortegnelseUT...1 TU1. Undersøgelsens gennemførelseut...2 TUndersøgelsens rekvirentut...2 TUndersøgelsens baggrundut...2 TUndersøgelsens spørgsmålut...2 TUndersøgelsens metodeut...3 TUBortfald af data / modstandut...3 TU2. Krisecentrenes kapacitet og omfanget af afvisninger af kvinder og børnut...5 TUKrisecenterkapacitetUT...5 TUKrisecentrenes døgndækningut...8 TU3. Henvendelser og afvisningerut...13 TUAfvisningerUT TU4. Behovet for flere pladser på krisecentreneut...18 TUKrisecentrenes geografiske spredningut TUDen fremtidige struktur og opgaveløsningut TU5. Årsager til pladsmangelut...24 TU6. Hvor flytter kvinden hen efter opholdetut...30 TU7. Udslusning fra krisecentreneut...35 TUdslusning og efterværnut TU8. Hvorledes imødekommer krisecentrene særlige gruppers behovut...40 TUKvinder og børn med særlige behovut TUMangelfuld indsats og tabuiseringut TUKrisecenterressourcer og medarbejderkompetencerut TU9. SammenfatningUT...49 TU10. PerspektiveringUT...52

4 TP LOKK 2 1. Undersøgelsens gennemførelse Undersøgelsens rekvirent Nærværende undersøgelse er rekvireret og finansieret af Ligestillingsafdelingen under Minister for Ligestilling. Undersøgelsens baggrund 8. marts 2002 fik Danmark sin første nationale handlingsplan til bekæmpelse af vold mod kvinder. Handlingsplanen iværksætter en lang række aktiviteter, der tilsammen skal indfri handlingsplanens fire overordnede mål: o o o o Ofrene skal have den støtte, de har brug for De berørte myndigheder skal blive bedre til at tackle volden i hjemmet Volden i hjemmet skal bremses. Voldscirklen skal brydes ved behandling af voldsudøveren Forebyggelsen af vold skal forbedres og kvalificeres ved at indsamle yderligere viden om årsagerne til og omfanget af volden. Holdningen til vold skal ændres. Én aktivitet under handlingsplanen er gennemførelse af en undersøgelse af kapaciteten på de danske krisecentre, idet de sidste års statistiske opgørelser fra 1 krisecentrenetp har vist, at hver anden henvendelse om ledig plads fra en kvinde til et krisecenter blev afvist på grund af aktuel pladsmangel. De mange afvisninger indikerer et alvorligt kapacitetsproblem på krisecentrene. På baggrund af de hidtidige statistikker er det ikke muligt at give et præcist billede af problemets omfang. Statistikkens data om kvinders henvendelser til og indflytninger på krisecentrene indsamles anonymt, hvilket i statistisk sammenhæng har den uheldige konsekvens, at der ikke sker entydig registrering af den enkelte. Det kan medføre at samme kvinde tælles flere gange, idet alle henvendelser til et krisecenter registreres og indgår i statistikken. Problemet belyses med et eksempel: En kvinde ringer til fire krisecentre indenfor en time, før hun finder plads. Denne kvinde tælles med fire gange i statistikken, idet hvert krisecenter udfylder et skema ved henvendelse om plads. For at forbedre statistikkens resultater med større anvendelsesnytte til følge besluttede Landsorganisation af Kvindekrisecentres bestyrelse i 2002, at alle henvendelser og indflytninger fra udelukkende i statistisk sammenhæng skulle registreres under cpr.nr. Det vil sige, at kvinden eller hendes sagsbehandler blev bedt om at oplyse cpr.nr. ved henvendelse til krisecentret og ved kvindens indflytning, men udelukkende til brug for registrering i forbindelse med krisecentrets statistik. Undersøgelsens spørgsmål Videns og formidlingscenter for Socialt Udsatte er af Minister for Ligestilling blevet bedt om at gennemføre en undersøgelse af kapaciteten på danske krisecentre med henblik på at afdække eventuelle kapacitetsproblemer. Undersøgelsen skal afklare følgende spørgsmål: 1 årsstatistik 2001, Formidlingscentret for socialt Arbejde, Esbjerg 2002

5 3 Krisecentrenes kapacitet og omfanget af afvisninger af kvinder og børn Behovet for flere pladser på krisecentrene Hvad skyldes eventuel mangel på pladser Hvor flytter kvinderne hen efter opholdet på krisecenter Hvorledes fungerer udslusningen Hvorledes imødekommer krisecentrene særlige gruppers behov f. eks. kvinder fra etniske minoritetsgruppers særlige behov Rapporten vil i sin opbygning besvare spørgsmålene i den her opstillede rækkefølge. Undersøgelsens metode For at kunne belyse alle undersøgelsens spørgsmål benytter undersøgelsen sig af en kombination af metoder. Dels tre standardiserede spørgeskemaer, der udfyldes af krisecentrenes medarbejdere og dels strukturerede interviews med samtlige krisecentres ledere. Inden undersøgelsens start har krisecentrene modtaget informationsmateriale om undersøgelsen, ligesom der er udarbejdet informationspjecer til udlevering til kvinder, der deltager i undersøgelsen. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i perioden 1. juni 2002 til 31. december 2002 og interviews med 38 krisecenterlederne er gennemført i perioden januar marts Spørgeskemaerne registrerer dels basisoplysninger om kvinden ved henvendelse og dels mere uddybende informationer om kvinden under opholdet på krisecenter. Spørgeskemaet, der vedrører kvindens ophold på krisecentret, returneres til Videns og Formidlingscentret for Socialt Udsatte, når kvindens ophold på krisecentret er endt. Spørgeskemaerne indsamles kvartalsvist på Formidlingscentret, hvor de scannes og bearbejdes i SPSS. Alle skemaer krypteres, så cpr.nr. ændres til ikke personidentificerbare koder. Efter scanning og kontrol returneres skemaerne til krisecentrene. Undersøgelsen er godkendt af Datatilsynet. Bortfald af data / modstand Det har affødt modstand og kritik fra nogle krisecentermedarbejdere, at undersøgelsens spørgeskemaer anvender kvindens cpr.nr. med henblik på entydig registrering. Allerede umiddelbart efter undersøgelsens start stod det klart, at der blandt nogle krisecenterbestyrelser/medarbejdere var modstand imod at anvende cpr.nr. i forbindelse med undersøgelsen. For at komme i dialog herom og for at informere om undersøgelsen, dens datasikkerhedsrutiner og andre forhold relateret til undersøgelsen blev der kort efter undersøgelsens start i samarbejde med LOKK indkaldt til tre regionale møder, hvortil krisecentrene blev inviteret og opfordret til at møde frem med henblik på at få eventuelle misforståelser, kilder til fejl og modstand frem. På møderne, hvor der deltog repræsentanter fra 17 krisecentre, kom det frem, at den væsentligste kilde til modstand mod at registrere kvinderne under cpr.nr. havde afsæt i ideologiske værdier snarere end mistillid til datasikkerheden. Det indgår i ganske mange krisecentres formålsbeskrivelser, at kvinder og børn kan opholde sig anonymt på krisecentrene. At kvinderne

6 registreres under cpr.nr. i undersøgelsen opfattes af en gruppe krisecentermedarbejdere som brud med krisecentrenes grundlæggende ideologi og vedtagne regler. Modsat kunne en anden gruppe medarbejdere se skismaet i, at man på den ene side gerne vil medvirke til at løse eventuelle kapacitetsproblemer og på den anden side ikke vil medvirke optimalt i en undersøgelse, der skal klarlægge problemets reelle omfang. Gennemgang af spørgeskemaerne ved analysefasens start viser, at cirka to tredjedele af krisecentrene har anvendt kvindens cpr.nr. til registrering på spørgeskemaerne. Der var på forhånd ikke forventning om en svarprocent på hundrede vedrørende registrering af kvindens cpr.nr, idet der var forventning om et såkaldt partielt bortfald forstået således, at der for nogle svarpersoners vedkommende ville mangle svar på enkelte spørgsmål eksempelvis cpr.nr. Forskellige forhold kan medføre et partielt bortfald. Blandt andet at ikke alle kvinder vil oplyse deres cpr.nr, når de ringer og forhører sig om plads, ligesom det heller ikke er etisk forsvarligt at spørge om cpr.nr. i alle situationer. En tilgang, der ville tilgodese kvindernes selvstændige valg om at medvirke el. ikke at medvirke i undersøgelsen, som de kritiske krisecentermedarbejdere kunne have anvendt, er at lade de berørte kvinder afgøre, hvorvidt de efter behørig information om anvendelsen af undersøgelsens resultater ville udlevere cpr.nr. i stedet for på forhånd at udelukke dem muligheden. Med nogle få undtagelser kommer hovedparten af alle krisecentres driftsmidler fra offentlige kasser. Alene dermed bør der ligge et incitament til at medvirke positivt i at få udredt så væsentlige forhold som eventuel pladsmangel og egentlige kapacitetsproblemer på krisecentre. 4

7 5 2. Krisecentrenes kapacitet og omfanget af afvisninger af kvinder og børn Jævnfør bestemmelser i Lov om social service kan krisecentre være et midlertidigt botilbud efter 94, og det gælder for hovedparten af krisecentrene i denne undersøgelse, at de enten har driftsaftale eller overenskomst jf. 94, eller er en egentlig amtslig driftsinstitution. Kun tre 2 krisecentretp har ikke aftale med offentlige myndigheder, og drives derfor ikke som et botilbud efter 94. Ud over de 38 krisecentre, der indgår i nærværende undersøgelse, er der på landsplan et antal boformer og familieinstitutioner, hvor kvinder/familier med børn kan få støtte, når de af forskellige årsager ikke kan bo på bopælen eller er boligløse. I undersøgelsen er der med få undtagelser sondret mellem disse andre 94 boformer og de deciderede krisecentre for voldsramte kvinder således, at undersøgelsen omfatter krisecentre, hvor målgruppen er kvinder udsat for vold eller trusler om fysisk vold samt eventuelle medfølgende børn. Vold mod kvinder defineres i krisecentersammenhæng som fysisk vold, følelsesmæssig eller psykisk vold, verbal vold eller trusler om fysisk vold, materiel vold i form af ødelæggelse og vold af seksuel karakter. Volden har forskellige fremtrædelsesformer, men fælles for alle nævnte voldsformer er voldsmandens dominans og kvindens undertrykkelse. Krisecenterkapacitet I nedenstående tabel vises antallet af pladser på krisecentrene. På baggrund af det foreliggende materiale er det ikke muligt at gøre det samlede antal pladser helt præcist op, idet krisecentrene opgør antallet af pladser på forskellig og ikke altid sammenlignelig vis. Tabel 2.1 Krisecenter Pladser til kvinder Pladser til børn I alt Esbjerg Fredericia Frederiksværk Haderslev Røntofte Herning Hillerød Hirtshals 4 *4 Hjørring Holstebro Horsens Kalundborg Kolding Danner Køge Lyngby 10 *10 Nørresundby Odense TP2 Dannerhuset, København, Ringsted Krisecenter og Frederikssund Krisecenter

8 TP3 Kilde: TP4 med 6 Randers Ringsted Roskilde Rønne Silkeborg Sønderborg Thisted Vejle Viborg Aabenraa Århus Boligfonden Jagtvej Hobro Frederikshavn Nakskov Frederikssund 10 *10 Nykøbing F Den åbne dør, Kbh. 12 *12 Næstved I alt *558 Tabel 2.1 viser, at ved udgangen af 2002 var der på de 38 krisecentre plads til i alt 272 kvinder og 286 børn. Tallet vedrørende pladser til børnene er reelt højere end her angivet, da fire krisecentre ikke opgør pladserne til børn separat men blot beskriver, at der er plads til kvindens medfølgende børn. Det forhold medfører, at det samlede antal, som burde fremgå af sammentællingen af tabellens højre kolonne ikke kan opgøres præcist, og reelt er lidt højere end den fremkomne sum på 558. Af hensyn til overskueligheden og for at belyse regionale forhold formidles tallene i følgende tabel amtsvist opdelt. For hvert amt oplyses desuden antallet af kvinder over 18 3 årtp henblik på at opgøre den amtslige krisecenterkapacitet i forhold til antallet af kvinder over 18 år i det pågældende amt. Tabel 2.2 Bornholms amt Krisecentre: 1 I alt pladser til kvinder: 4 Kvinder 18 år: Antal krisecenterpladser pr kvinder: 0.23 Frederiksborg amt Krisecentre: 4 I alt pladser til kvinder: 4 28TP Kvinder 18 år: Antal krisecenterpladser pr kvinder: 0.16 Frederiksberg Kommune Krisecentre: 0 I alt pladser til kvinder: 0 Kvinder 18 år: Antal krisecenterpladser pr kvinder: 0 Fyns amt Krisecentre: 1 I alt pladser til kvinder: 9 Kvinder 18 år: Antal krisecenterpladser pr kvinder: 0.05 Statistikbanken, Danmarks Statistik. Folketal pr. 1. jan 2002 På Frederikssund Krisecenter er der i alt 10 pladser til kvinder og børn jeg (undersøger) har fordelt dem som henholdsvis fem kvinde og fem børnepladser

9 TP TP6 TP7 TP8 7 Københavns amt Krisecentre: 2 (+ Svendebjerggård) I alt pladser til kvinder: 21 Kvinder 18 år: Antal krisecenterpladser pr kvinder:0.09 Nordjyllands amt Krisecentre: 6 5TP I alt pladser til kvinder: 22 Kvinder 18 år: Antal krisecenterpladser pr kvinder: 0.12 Ringkøbing amt Krisecentre: 2 I alt pladser til kvinder: 7 8TP Kvinder 18 år: Antal krisecenterpladser pr kvinder: 0.08 Storstrøms amt Krisecentre: 3 I alt pladser til kvinder: 17 Kvinder 18 år: Antal krisecenterpladser pr kvinder: 0.17 Københavns kommune Krisecentre: 5 3TP I alt pladser til kvinder: 71 Kvinder 18 år: Antal krisecenterpladser pr kvinder: 0.33 Ribe amt Krisecentre: 1 I alt pladser til kvinder: 5 Kvinder 18 år: Antal krisecenterpladser pr kvinder: 0.06 Roskilde amt Krisecentre: 2 I alt pladser til kvinder: 10 Kvinder 18 år: Antal krisecenterpladser pr kvinder: 0.11 Sønderjyllands amt Krisecentre: 3 I alt pladser til kvinder: Kvinder 18 år: Antal krisecenterpladser pr kvinder: 0.15 Vejle amt Krisecentre: 4 I alt pladser til kvinder: 21 Kvinder 18 år: Antal krisecenterpladser pr kvinder: 0.16 Viborg amt Krisecentre: 2 I alt pladser til kvinder: 8 10TP Kvinder 18 år: Antal krisecenterpladser pr kvinder: 0.12 Vestsjællands amt Krisecentre: 2 I alt pladser til kvinder: 9 Kvinder 18 år: Antal krisecenterpladser pr kvinder: 0.08 Århus amt Krisecentre: 3 I alt pladser til kvinder: 23 Kvinder 18 år: Antal krisecenterpladser pr kvinder: 0.09 Tabellen vedrørende kapaciteten pr. amt påviser udbredte regionale forskelle i antallet af pladser pr kvinder i landets amtskommuner samt Frederiksberg og Københavns kommuner. Forskellene illustreres i følgende tabel sorteret efter højeste andel af pladser pr kvinder 18 år. 5 Udover Kvindehjemmet, Dannerhuset og Den åbne Dør er der den række andre 94 boformer i Københavns kommune, der modtager boligløse eller personer i krise. Hirtshals krisecenter ønskede ikke at medvirke i den kvantitative dataindsamling, men deltager i interview. Krisecentret i Herning opgør samlet pladserne til i alt 8 pladser som dog kan fordeles med henholdsvis fire pladser til kvinder og fire til børn. Krisecentret i Thisted opgør samlet pladserne til i alt 9 pladser jeg (undersøger) fordeler pladserne med hhv. 5 pladser til kvinder og 4 til børn svarende til fordelingen på det andet krisecenter i Viborg amt

10 8 Tabel 2.3 Amt Krisecenterpladser pr kvinder 18 år Københavns kommune 0.33 Bornholms amt 0.23 Storstrøms amt 0.17 Frederiksborg amt 0.16 Vejle amt 0.16 Sønderjyllands amt 0.15 Nordjyllands amt 0.12 Viborg amt 0.12 Roskilde amt 0.11 Københavns amt 0.09 Århus amt 0.09 Ringkøbing amt 0.08 Vestsjællands amt 0.08 Ribe amt 0.06 Fyns amt 0.05 Frederiksberg kommune 0.00 Den højeste andel af krisecenterpladser pr kvinder 18 år ses i Københavns kommune med 0.33 krisecenterplads pr kvinder og den laveste andel bortset fra Frederiksberg Kommune, hvor der ikke er krisecentre, ses i Fyns amt med 0.05 krisecenterplads pr kvinder. Krisecentrenes døgndækning Krisecentrene i Danmark er karakteriseret ved påfaldende store forskelle i økonomisk driftsgrundlag, hvilket naturligt medfører store forskelle i de enkelte krisecentres ydelser. På de 30 krisecentre, der på undersøgelsestidspunktet havde afleveret oplysninger om krisecentrets driftsmæssige rammer, var der i fuldtidsansatte og 60 deltidsansatte samt 999 aktive frivillige krisevagter. Seks døgnbemandede krisecentre svarende til 20 % af de her omtalte krisecentre drives udelukkende af ansatte og personalet her udgør 35 % af alle krisecentres ansatte. Analyseres døgndækningen på krisecentrene ses følgende fordeling for krisecentrene: Tabel 2.4 Krisecentrets døgndækning Antal Procent Ansatte i døgnvagt ( frivillige) 6 15,8 Ansatte i dagvagt og frivillige i nattevagt 17 44,7 Ansatte/frivillige i dagvagt tilkaldevagt om natten 8 21,1 Ansatte i døgnvagt suppleret af frivillige 1 2,6 Ansatte i dag/aftenvagt ingen nattevagt 4 10,5 Ansatte/ frivillige i dag/aftenvagt ingen nattevagt 2 5,3 I alt ,0 Tabellen viser, at 24 krisecentre er døgnbemandede således forstået, at syv krisecentre har ansatte i vagt døgnet rundt, og 17 har ansatte i dagvagter og frivillige i nattevagt.

11 14 krisecentre har ikke døgnbemanding, idet 8 krisecentre benytter sig af tilkaldevagt om natten og i seks tilfælde er der henvisning til politiet eller andre. Sammenlignes krisecentrene med andre institutioner med døgndrift, er krisecentrene betydeligt dårligere 9 bemandettp. For de enkelte krisecentre ser døgndækningen således ud: Tabel 2. 5 Krisecentrets døgndækning Køge Odense Roskilde Århus Jagtvej Den åbne dør, Kbh. Esbjerg Fredericia Haderslev Herning Hjørring Holstebro Horsens Kolding Nørresundby Randers Rønne Silkeborg Sønderborg Vejle Viborg Aabenraa Hobro Frederikshavn Frederiksværk Hillerød Hirtshals Kalundborg Thisted Nakskov Frederikssund Nykøbing F. Lyngby Ansatte i døgnvagt ( frivillige) Ansatte i døgnvagt ( frivillige) Ansatte i døgnvagt ( frivillige) Ansatte i døgnvagt ( frivillige) Ansatte i døgnvagt ( frivillige) Ansatte i døgnvagt ( frivillige) Ansatte i døgnvagt suppleret af frivillige Ansatte i dagvagt og frivillige i nattevagt Ansatte i dagvagt og frivillige i nattevagt Ansatte i dagvagt og frivillige i nattevagt Ansatte i dagvagt og frivillige i nattevagt Ansatte i dagvagt og frivillige i nattevagt Ansatte i dagvagt og frivillige i nattevagt Ansatte i dagvagt og frivillige i nattevagt Ansatte i dagvagt og frivillige i nattevagt Ansatte i dagvagt og frivillige i nattevagt Ansatte i dagvagt og frivillige i nattevagt Ansatte i dagvagt og frivillige i nattevagt Ansatte i dagvagt og frivillige i nattevagt Ansatte i dagvagt og frivillige i nattevagt Ansatte i dagvagt og frivillige i nattevagt Ansatte i dagvagt og frivillige i nattevagt Ansatte i dagvagt og frivillige i nattevagt Ansatte i dagvagt og frivillige i nattevagt Ansatte/ frivillige i dagvagt tilkaldevagt om natten Ansatte/ frivillige i dagvagt tilkaldevagt om natten Ansatte/ frivillige i dagvagt tilkaldevagt om natten Ansatte/ frivillige i dagvagt tilkaldevagt om natten Ansatte/ frivillige i dagvagt tilkaldevagt om natten Ansatte/ frivillige i dagvagt tilkaldevagt om natten Ansatte/ frivillige i dagvagt tilkaldevagt om natten Ansatte/ frivillige i dagvagt tilkaldevagt om natten Ansatte i dag/aftenvagt ingen nattevagt 9 TP9 En norsk undersøgelse viser, at den dårlige bemanding har målbare negative virkninger på både de faglige, de sikkerhedsmæssige og de arbejdsmiljømæssige forhold på krisecentrene, Jonassen og Eidheim, NKF 2001.

12 TP TP11 Interview 10 Ringsted Boligfonden Næstved Røntofte Danner Ansatte i dag/aftenvagt ingen nattevagt Ansatte i dag/aftenvagt ingen nattevagt Ansatte i dag/aftenvagt ingen nattevagt Ansatte/frivillige i dag/aftenvagt ingen nattevagt Ansatte/frivillige i dag/aftenvagt ingen nattevagt Krisecentrenes døgndækning har betydning for kvindernes sikkerhed og tryghed. Sikkerhed i forhold til, at der er personer til stede med ansvar for at handle i situationer, hvor der er fare på færde eksempelvis på grund af mænd, der er opsøgende overfor den voldsramte kvinde. Relateret til sidstnævnte problem udtaler en midtjysk krisecenterleder i interviewet: Det er et problem, at der ikke er natdækning på nogle af de andre krisecentre. Det betyder, at vi ikke kan henvise meget forfulgte til de 10 krisecentre TP Udover sikkerhedsaspektet har krisecentrets døgndækning også betydning for, at nyindflyttede kvinder eller kvinder, der er utrygge eller er i opbrudsfasen, har andre end beboere at vende usikkerhed og bekymringer med. En voldsramt kvinde, der har truffet beslutning om at forlade sit hjem, har brug for målrettet hjælp til at fastholde beslutningen. Interviews med voldsramte kvinder viser, at de frabeder sig medlidenhed og i stedet efterspørger åbenhed og faglig viden hos de personer, der skal hjælpe og støtte dem i bestræbelserne på at komme ud af og / eller forblive ude af voldsrelationen. I den sammenhæng er det vigtigt, at krisecentrenes medarbejdere har kendskab til, indsigt i og viden om voldens mønstre og konsekvenser ikke blot som selvoplevet erfaring men som en del af et fagligt beredskab. Krisecentrenes medarbejdere arbejder i krydsfeltet mellem socialt arbejde, jura, psykiatri, sundhed og pædagogik, og arbejdet i dette krydsfelt kræver både kvalificeret personale og en økonomisk ramme, der kan tilgodese behovet for at kunne ansætte og fastholde kvalificeret personale. Ovenstående udelukker ikke frivillige på krisecentrene, men fordrer en sondring i fordelingen af arbejdsopgaver. Det er i den sammenhæng vigtigt at være opmærksom på, at frivillige og professionelt ansatte både anvender forskellige kompetencer og udfylder deres rolle forskelligt. Dette uddybes i følgende 11 modeltp, der med en models forenkling af virkeligheden illustrerer frivilliges og professionelles forskellige kompetencer og roller. De kompetencer og roller, som modellen påpeger, er ikke udtømmende, forstået således at der i nogen udstrækning også kan være tale om frivillige, som kan være fagligt professionelle i form af relevant uddannelse eller gennem mange års erfaring har opbygget stor viden. 10 nr. 29 Modellen stammer fra Folkelighed og frivilligt arbejde, Habermann, Ulla, 1993 Akademisk Forlag

13 TP Interview 11 Frivillige anvender: følelser erfaringer fornuft/intuition her og nu perspektiv Frivillige udfylder sin rolle med: subjektivitet identifikation sympati involvering Professionelt ansatte anvender: viden indsigt systematisk vurdering langtidsperspektiv Professionelt ansatte udfylder sin rolle med: objektivitet bevidst brug af sig selv empati kontrolleret varme En krisecenterleder eksemplificerer under interviewet, at det kan være uhensigtsmæssigt at inddrage frivillige i det direkte pædagogiske arbejde: Der er et underligt modsætningsforhold mellem hjælp til selvhjælp og vores behov for at hjælpe. En del frivillige er tilbøjelige til at overtage, de har ikke tålmodighed til at afvente processens gang. De vil planlægge og 12 styre. TP En frivillig/uuddannet, der møder voldsramte kvinder og deres børn, vil lettere komme til at få medlidenhed med kvinden og børnene, idet den frivillige oftere vil tage afsæt i sine følelser og eventuelt også egne erfaringer i mødet, hvorimod en professionel tilgang med viden om voldens konsekvenser og en faglig indsigt i eksempelvis voldsspiralens indvirkning på kvindens adfærd og hendes forståelse af situationen i højere grad vil medvirke til at kvindens bestræbelser for at komme videre med sit liv lykkes. Blandt krisecentrenes mangeartede opgaver er der særlige områder, hvor frivillige qua deres kompetencer og roller kan udføre en væsentlig indsats. Eksempelvis kan de igangsætte fornøjelige aktiviteter for kvinderne og deres eventuelle børn, som ligger uden for de ressourcer, det ansatte personale har til at igangsætte aktiviteter eller frivillige kan i højere grad end det nu er tilfældet påtage sig opgaver i forbindelse med opbygning af kvindernes netværk. De to typer kompetencer og roller er ikke konkurrerende, men derimod komplimenterende og kan fungere side om side, om end det kræver nøje afklaring og meget bevidst opgavefordeling. Udover en klar opgavefordeling mellem ansatte og frivillige er påkrævet, skal det tilstræbes, at såvel professionelle som frivillige erhverver sig en stor viden om eksempelvis voldsspiralens indvirkning på kvindens adfærd og hendes forståelse af situationen så deres indsatser overfor kvinden gensidigt understøtter og ikke modarbejder hinanden. Et andet forhold relateret til krisecentrenes bemanding og døgndækning er kontinuiteten i døgnrytmen samt medarbejdergruppens størrelse, idet kontinuitet i krisecentrets vagtdækning blandt andet kan have betydning for, at det kan lykkes at bryde voldscirklen. Forstået således at medarbejderen på krisecentret eksempelvis kan vende tilbage til allerførste samtale med kvinden, hvis kvinden efter et kortere ophold ikke magter at holde fast i sin beslutning om at bryde med voldsudøveren, men i stedet beslutter at flytte tilbage til 12 nr. 20

14 TP vedkommende. Den eller de medarbejdere, der har haft de første samtaler med kvinden umiddelbart efter hendes indflytning, kan i den situation være kvindens spejl og minde hende om, hvad det var hun flygtede fra. Det kræver således både kontinuitet i personalesammensætningen og viden om voldens normaliseringsproces og den psykiske nedbrydning, der følger heraf, når kvinden skal støttes i ikke at lade ensomheden og bekymringerne for, hvordan hun skal klare sig, eller hvordan voldsmanden vil reagere, overstige angsten for at blive i forholdet. Dækkes hovedparten af krisecentres vagter af frivillige, der kun har en eller to vagter om måneden, kan det være vanskeligt at etablere den fornødne kontinuitet i tilbuddet til kvinderne. Også for børnene har medarbejdergruppens sammensætning og størrelse betydning. Om ikke for alle børn så for de to tredjedele af børnene, der er så belastede af oplevelserne med vold, at de enten har brug for specialpædagogisk eller decideret behandlingsmæssig 13 indsatstp. Børn, der gentagne gange har været udsat for traumatiserende oplevelser i form af overværelse af fysisk vold mod deres nærmeste omsorgsperson, har som minimum brug for at få lov at fortælle om de voldelige oplevelser til en voksen, der ikke er involveret i barnets følelsesmæssige dilemma. Det har ligeledes betydning for barnet, at det ikke fortæller om sine oplevelser til en tilfældig frivillig, men til en person, der kan rumme, at barnet har det dårligt. Man ikke forvente af frivillige eller uuddannede, at de skal kunne se, at der er noget galt hos barnet, ligesom man heller ikke kan forvente, at 14 frivilligetp altid vil se, at der er noget galt, fordi det kan være for smertefuldt at lytte til, eller fordi de ikke ved, hvad de skal stille op med deres viden. Sammenholdes krisecentrenes nuværende virkelighed hvad angår bemanding og graden af professionalisering med socialministeriets beskrivelse af forudsætningerne for faglig bæredygtighed i blandt udførerleddet i Socialministeriets Strukturanalyse, ses en vis diskrepans mellem det i strukturanalysen definerede krav til medarbejderkvalifikationer og eksempelvis den aktuelle status på krisecenterområdet: At styrke det professionelle arbejde med at hjælpe de svageste grupper til at fastholde selvstændighed, personlighed og selvrespekt kræver, at personalet gennem særlige kvalifikationer og kompetencer bliver i stand til at lytte til og møde de svageste grupper, hvor de er i deres liv.. de faglige krav der stilles på udsatteområdet kræver en integrering i grunduddannelse, efteruddannelse og metodeudvikling i forbindelse med opkvalificering af kompetencer børn på krisecenter, Formidlingscentret for socialt arbejde, 2002, Esbjerg TP14 Frivilligt socialt arbejde med risikobørn begrænsninger og muligheder, Hermann, Dorrit, Socialministeriet 1996.

15 13 3. Henvendelser og afvisninger I undersøgelsesperioden fra har der til de 33 krisecentre, hvor henvendelserne registreres på skema, været henvendelser om i alt ydelser om rådgivning eller ledig plads. Når antallet af ydelser overstiger antallet af henvendelser skyldes det, at nogle henvendelser omfatter flere former for ydelser. Henvendelserne fordeler sig således: Tabel 3.1 Henvendelsens art om plads om rådgivning om andet 413 I alt kvinder i perioden har henvendt sig for at flytte ind på et krisecenter, har henvendt sig for at få rådgivning og 413 har henvendt sig om andet f.eks. information om krisecentret, aftaler om efterværn etc. I den følgende tabel vises fordelingen af henvendelser om ledig plads til krisecentrene samtidigt med, at der i tabellen sondres mellem, hvorvidt henvendelsen er anonym eller er registreret med kvindens cpr.nr. Tabel 3.2 Krisecentrenes registrering af Anonym Med cpr.nr. henvendelser Esbjerg 40 7 Fredericia Frederiksværk Haderslev 61 2 Røntofte Herning Hillerød Hjørring 51 1 Holstebro 52 9 Horsens Kalundborg Kolding 84 2 Danner Køge Lyngby Nørresundby Odense Randers Ringsted Roskilde Rønne 42 0 Silkeborg 52 0 Sønderborg 77 0

16 14 Vejle Viborg Åbenrå 28 0 Århus Boligfonden Hobro 38 6 Frederikshavn Nakskov 33 6 Frederikssund Nykøbing Falster 11 0 I alt Desværre mangler to krisecentre i registreringen af henvendelser til krisecentret. Det drejer sig om Hirtshals Krisecenter og Kvindehjemmet i København. Tallene vedrørende henvendelser til især sidstnævnte krisecenter ville påvirke det samlede antal henvendelser kraftigt, da Kvindehjemmet, iflg. krisecentrets lederstedfortræder, afviser 3 4 kvinder om dagen på grund af pladsmangel. For at få belyst krisecentrenes formodede kapacitetsproblem, fokuseres i den følgende analyse på kvinder, der henvender sig med ønske om at flytte ind, og der medtages udelukkende cases, hvor cpr.nr. er registreret. I dette analyseudsnit forekommer der henvendelser fra 796 kvinder; 259 uden børn og 537 kvinder med tilsammen 897 børn. Når analyseudsnittet analyseres nærmere, ses det, at de 796 henvendelser stammer fra i alt 585 kvinder. Blandt de 585 kvinder er der 442 kvinder, der registreres én gang dvs. kun henvender sig til ét krisecenter, før der er ledig plads og 143 kvinder, der har henvendt sig flere steder. Disse 143 kvinder står for i alt 354 henvendelser om plads. Denne gruppe af kvinder fordeler sig således: Tabel 3.3 Antal henvendelser om ledig plads Antal kvinder Antal henvendelser Én henvendelse To henvendelser Tre henvendelser Fire henvendelser 6 24 Fem henvendelser 6 30 Seks henvendelser 1 6 Syv henvendelser 0 0 Otte henvendelser 1 8 I alt Blandt gruppen af kvinder, der må henvende sig til flere krisecentre, før der er en ledig plads, er der 101 kvinder, der har henvendt sig to gange, 28 kvinder har henvendt sig tre gange, seks kvinder har henvendt sig fire gange, seks kvinder har henvendt sig fem gange, en kvinde har henvendt sig seks gange og endeligt en kvinde der over en periode på tre uger har henvendt sig otte gange til krisecentrene for at få plads. Omregnes til procent svarer det til, at 56 % af henvendelserne kommer fra kvinder, der kun henvender sig én gang til et krisecenter, før de opnår en plads og 44 % af henvendelserne kommer fra kvinder, der må henvende sig til mere end ét krisecenter, før der er plads.

17 15 Da ikke alle krisecentre har ønsket at registrere med cpr.nr på henvendelsesskemaerne eller fordi det i situationen ikke har været muligt at registrere, vil der antageligt være lidt flere gengangere end nævnt ovenfor, da der kan være kvinder, der har henvendt sig til flere krisecentre, men kun er blevet registreret med cpr.nr. et sted og derfor indgår i analyseudsnittet med færre henvendelser end reelt forekommet. Ovennævnte analyseudsnit udgør 27 % af det samlede antal henvendelser til krisecentrene i undersøgelsesperioden, hvilket giver et partielt bortfald på 73 %! Mildt sagt vanskeliggør det store partielle bortfald mulighederne for at kunne generalisere analyseudsnittets resultater til hele undersøgelsens population. Hvorvidt fordelingen med 44 % gengangere i det optalte analyseudsnit på 796 kvinder også afspejler sig i det samlede antal henvendelser om ledig plads kan det statistisk være vanskeligt at redegøre for på tilstrækkelig vis. Modsætningsvis kan en bortfaldsanalyse medvirke til at reducere bortfaldsproblemet og usikkerheden om, hvorvidt man kan tillægge den givne observation tillid. Testes analyseudsnittet på 796 cases mod bortfaldet bestående af cases fordeler cases sig stort set ens på de variable, som det er muligt at teste. Aldersmæssigt fordeler kvinderne i de to grupper sig jævnt, idet ca. ¾ befinder sig mellem 18 og 39 år; i forhold til forsørgelsesgrundlag er fordelingen ens med kontanthjælpsmodtagere som største grupper; kvindernes fordeling på civilstand er identisk for begge grupper; i begge grupper udgør danske kvinder godt 50 % af besvarelserne og for begge gruppers vedkommende har knap halvdelen af kvinderne tidligere boet på krisecenter. Man kan derfor antage, at når der ikke er større afvigelser på de sammenlignelige variable, er der antageligt heller ikke på de variable, hvor partielt bortfald umuliggør statistisk sikre resultater. Dette understøttes yderligere af, at det er tilfældigt, hvilke krisecentre der registrerer med cpr.nr. ved henvendelser. Bortfaldsanalysen leverer ikke et endegyldigt bevis for, at analyseudsnittet på 796 er fuldstændigt repræsentativt for den samlede population på med hensyn til det undersøgte (gengangere), men de minimale forskelle, der ses på andre sammenlignelige variable de to analyseudsnit imellem, understøtter troværdigheden af analyseudsnittets repræsentativitet. Men det er klart, at resultaterne må tages med visse forbehold. Den nævnte test af materialet medfører, at man alligevel forsigtigt kan antage, at de fundne observationer i analyseudsnittet vedrørende den høje hyppighed i forekomsten af gengangere, også gælder for gruppen af anonyme henvendelser til krisecentrene. Afvisninger I det følgende fokuseres på afvisninger forstået således, at der både iagttages antal afviste henvendelser om indflytning og antal afviste kvinder. Sondringen skyldes, at optællingen af antal henvendelser på grund af gengangere giver ét billede, som er det krisecentrene oplever, og optællingen af antal kvinder entydigt registeret med cpr.nr. giver et andet billede, som mere præcist viser det reelle antal afviste kvinder. Blandt de 796 henvendelser om at flytte ind på et krisecenter, hvor kvindens cpr.nr. er oplyst, er der på henvendelsestidspunktet i 58 % af tilfældene plads, mens 316 henvendelser svarende til 42 % afvises på grund af, at der ikke er plads til den pågældende kvinde.

18 TP 16 Tabel 3.4 Har krisecentret plads til kvinden Antal Procent Ja % Nej % ,0 % Uoplyst 36 I alt 796 Foretages tilsvarende analyse i gruppen af anonyme kvinder, afvises 48 % på grund af pladsmangel. Der kan være forskellige årsager til, at krisecentret ikke kan mønstre den ønskede plads. Uddybes årsagerne til afvisning ved henvendelser, hvor cpr.nummeret er registreret, fremkommer følgende billede: Tabel 3.5 Årsager til afvisning Pladsmangel på krisecentret 283 Ingen pladser til kvindens børn 11 Manglende ressourcer til kvindens / børnenes problemer 23 Kvinden passer ikke ind på krisecentret 15 Andre årsager 45 I alt TP Tabellen viser, at den langt hyppigste årsag til afvisning er manglende plads til kvinden og/eller børnene, idet 283 kvinder blev afvist pga. pladsmangel, i 23 tilfælde har kvinden og/eller børnene så svære problemer, at krisecentret ikke kan påtage sig opgaven og i 15 tilfælde passer kvinden ikke ind i krisecentrets aktuelle beboersammensætning. Det kan eksempelvis dreje sig om, at krisecentret aktuelt har mange kvinder med etnisk minoritetsbaggrund og ressourcemæssigt ikke kan rumme yderligere én. Endelig afvises 45 kvinder af andre årsager, hvor halvdelen skyldes, at kvinden ikke tilhører krisecentrets målgruppe men blot er boligløs. I nogle få tilfælde skyldes afvisningen, at der er en stor sikkerhedsrisiko forbundet med at have kvinden boende, og at der i den forbindelse ikke er tilstrækkelig personaledækning. For gruppen af anonyme kvinder fordeler årsagerne til afvisning sig på tilsvarende måde. Ud over at mange kvinder afvises, griber krisecentrene i nogle tilfælde til en anden løsning end afvisning, idet oplysningerne om kvindernes indflytning på krisecentre viser, at 7 % af de indflyttede kvinder flytter ind på en egentlig overbelægningsplads, det vil sige, at denne gruppe kvinder flytter ind på krisecentrene selv om det pågældende krisecenter aktuelt ikke har plads til kvinden. Dette sker enten i de tilfælde hvor kvinden og eventuelle børn selv henvender sig til krisecentret ofte uden for almindelig kontortid, og hvor der ikke er ledig plads og heller ikke umiddelbart kan skaffes plads andetsteds i nærheden, eller fordi krisecentret skønner, at der vil blive ledig plads indenfor få dage. Så tages eksempelvis børnelegerummet eller krisecentrets kontor i anvendelse. 15 Det samlede antal årsager til afvisning overstiger antallet af afviste. Dette skyldes at der i nogle tilfælde registreres flere årsager til afvisning.

19 I stedet for at gennemføre analysen på antallet af afvisninger, kan der som nævnt indledningsvist gennemføres en analyse på antallet af kvinder, der afvises. Her viser tallene i tabel 3.3, at 796 henvendelser om plads stammer fra 585 kvinder, hvoraf de 442 umiddelbart får plads. 143 kvinder afvises, dog forstået således at kvinden eller hendes eventuelle sagsbehandler i en del tilfælde retter henvendelse til andre krisecentre med henblik på at finde ledig plads. Omsat til procenter svarer ovenstående til, at 76 % af kvinderne får plads ved første henvendelse herom og 24 % af kvinderne afvises ved første henvendelse om plads. Sammenfattende peger analyserne på, at krisecentrene på landsplan må afvise knap hver anden henvendelse om indflytning, idet nogle kvinder netop henvender sig til flere krisecentre før der er ledig plads. Det reelle antal kvinder, der afvises, er derfor noget mindre. Således udgør det reelle antal afviste kvinder i undersøgelsesperioden 24 % svarende til at hver fjerde kvinde afvises ved første henvendelse om plads. 17

20 18 4. Behovet for flere pladser på krisecentrene Med henblik på at belyse om den konstaterede pladsmangel er et generelt problem eller mere regionalt bestemt, gennemgås i det følgende dels, hvor mange kvinder der afvises i de enkelte amter og dels, hvilke amter de afviste kvinder kommer fra. Det er for snævert udelukkende at se på antallet af afviste kvinder, når behovet for eventuelt flere pladser på krisecentrene skal belyses. Der må supplerende inddrages oplysninger om krisecentrenes geografiske spredning, idet den geografiske afstand til krisecentret for en del kvinder har betydning for, om de overhovedet kommer på krisecenter, og om det er praktisk muligt at fortsætte et evt. ophold der. I nedenstående tabeller vises, hvorledes antallet af kvinder, der afvises på grund af pladsmangel, fordeler sig i forhold til det amt, hvor de søger krisecenterplads i tabellen sondres mellem anonym eller cpr.nr registrering. Tabel 4.1 Henvendelser med cpr.nr. Anonyme henvendelser. Krisecenter amt Afvist pga. pladsmangel Københavns amt 76 Vestsjællands amt 57 Frederiksborg amt 48 Roskilde amt 48 Københavns kommune * 34 Ringkøbing amt 29 Vejle amt 16 Fyns amt 5 Storstrøms amt 2 Viborg amt 1 I alt 316 N = 796 * I optællingen af henvendelser til krisecentre medvirker i Københavns kommune kun Dannerhuset. Kvindehjemmet på Jagtvej registrerer ikke henvendelser på skema og den åbne Dør har tidligere ikke responderet på henvendelser om at medvirke i undersøgelsen. Krisecenter amt Afvist pga. pladsmangel Roskilde amt 195 Københavns amt 192 Frederiksborg amt 89 Vejle amt 86 Vestsjællands amt 82 Københavns kommune * 69 Nordjyllands amt 60 Århus 56 Ringkøbing amt 53 Sønderjylland 36 Storstrøms amt 22 Fyns amt 19 Viborg amt 7 Bornholms amt 7 Ribe amt 4 I alt 977 N = * I optællingen af henvendelser til krisecentre medvirker i Københavns kommune kun Dannerhuset. Kvindehjemmet på Jagtvej registrerer ikke henvendelser på skema og Den åbne Dør har ikke responderet på henvendelser om at medvirke i undersøgelsen. Både i gruppen bestående af 796 kvinder registreret under cpr.nr., og i gruppen med anonyme henvendelser fremgår det, at kapacitetsproblemet er mest udbredt på Sjælland. I gruppen anonymt registreret står krisecentrene i de sjællandske amter og Københavns kommune tilsammen for 64 % af alle afvisninger på grund af pladsmangel. I gruppen med 796 kvinder

21 registreret med cpr. nr. står krisecentre i de sjællandske amter og i Københavns kommune for 83 % af alle afvisninger. Analysen besværliggøres af, at der mangler data fra to krisecentre i Københavns kommune, selv om dette gælder for både gruppen af anonyme henvendelser og i analyseudvalget med cpr.nr og derfor kun påvirker resultatet i form af for mindre forekomst af henvendelser i Københavns kommune. Ligeledes er der en geografisk skæv fordeling i andelen af krisecentre, der registrerer med cpr.nr. 19 Det ændrer dog ikke på det faktum, at Sjælland er den region, der har det mest udbredte kapacitetsproblem. Ud over Københavns Kommune og de sjællandske amter har de midt og nordjyske amter samt Fyns amt også et betydeligt kapacitetsproblem. For at nuancere billedet yderligere, analyseres hvilke amter, de afviste kvinder kommer fra. Tabel 4.2 Henvendelser med cpr.nr. Kvindens Antal Procent amtskommune Københavns Amt 72 22,8 Københavns Kom. * 71 22,5 Roskilde Amt 32 10,1 Ringkøbing Amt 27 8,5 Vestsjællands Amt 21 6,6 Frederiksborg Amt 20 6,3 Fyns Amt 13 4,1 Vejle Amt 12 3,8 Viborg Amt 6 1,9 Storstrøms Amt 5 1,6 Frederiksberg Kom. 5 1,6 Nordjyllands Amt 3,9 Århus Amt 3,9 Ribe Amt 2,6 Ved ikke +uoplyst 24 7,6 I alt ,0 * I optællingen af henvendelser til krisecentre medvirker i Københavns kommune kun Dannerhuset. Kvindehjemmet på Jagtvej registrerer ikke henvendelser på skema og den åbne Dør har ikke responderet på henvendelser om at medvirke i undersøgelsen Anonyme henvendelser Kvindens amtskommune Antal Procent Københavns Amt ,0 Københavns Kom.* ,4 Roskilde Amt 85 8,7 Vestsjællands Amt 69 7,1 Frederiksborg Amt 51 5,2 Nordjyllands Amt 47 4,8 Århus Amt 41 4,2 Vejle Amt 40 4,1 Ringkøbing Amt 34 3,5 Fyns Amt 30 3,1 Storstrøms Amt 22 2,3 Sønderjyllands Amt 21 2,1 Viborg Amt 21 2,1 Ribe Amt 15 1,5 Frederiksberg Kom. 3,3 Udlandet 3,3 Bornholms Amt 1,1 Ved ikke og uoplyst ,0 I alt ,0 * I optællingen af henvendelser til krisecentre medvirker i Københavns kommune kun Dannerhuset. Kvindehjemmet på Jagtvej registrerer ikke henvendelser på skema og den åbne Dør har ikke responderet på henvendelser om at medvirke i undersøgelsen Tabellerne viser, at hovedparten af afviste kvinder både i gruppen med cpr.nr. og i gruppen af anonyme kvinder kommer fra sjællandske amter og Københavns kommune. I begge grupper er det oftest kvinder fra henholdsvis Københavns Amt, Københavns Kommune og Roskilde Amt, der afvises. I gruppen registreret med cpr.nr. ligger kvinder fra Ringkøbing Amt på en fjerdeplads fulgt af kvinder fra henholdsvis Vestsjællands Amt og Frederiksborg Amt. I gruppen af anonymt registrerede kvinder indtager afviste kvinder fra henholdsvis Vestsjællands Amt og Frederiksborg Amt fjerde og femtepladsen.

22 Det bliver endvidere tydeligt, at krisecentrene i Københavns kommune trods en høj krisecenterdækning pr kvinder 18 år (tabel 2.2) afviser mange kvinder. Også flere end angivet i tabellen, da der som nævnt mangler oplysninger fra to store københavnske krisecentre. Herudover har som også tidligere belyst midt og nordjyske amter samt Fyns amt et betydeligt kapacitetsproblem. Krisecentrenes geografiske spredning Når tilbuddet til voldsramte kvinder i Danmark skal beskrives, er det ikke uvedkommende at se på tætheden af krisecentre, idet spørgsmålet om manglende kapacitet også vedrører krisecenterdækningen fra amt til amt. Krisecentrenes geografiske dækningsområde varierer fra, at krisecentret skal dække ganske få kvadratkilometer til at skulle dække flere tusinde. For overblikkets skyld præsenteres samtlige krisecentrets geografiske dækningsområder i en tabel sorteret efter størrelsen af det areal, som krisecentre i det pågældende amt dækker: Tabel Amt Krisecentret skal dække kmp2p Areal i kmp2p Fyns amt kmp2p Ribe amt kmp2p Ringkøbing amt kmp2p Viborg amt kmp2p Århus amt kmp2p Vestsjællands amt kmp2p Sønderjyllands amt kmp2p Nordjyllands amt kmp2p Storstrøms amt kmp2p Vejle amt kmp2p Bornholms amt kmp2p Roskilde amt 445,36 kmp2p Frederiksborg amt kmp2p Københavns amt kmp2p Københavns kommune kmp2p Frederiksberg kommune Ingen krisecentre 8.70 Som det ses i tabellen, varierer krisecentrenes geografiske dækningsområde fra, at krisecentrene i Københavns kommune i gennemsnit hver dækker et areal på godt 29 kmp2,p til, at Fyns Amts eneste krisecenter skal dække hele Fyns 3485 kmp2p. Der kan for så vidt ikke undre, at krisecentrenes geografiske dækningsområde varierer i forhold til befolkningstætheden i de pågældende områder, omvendt er der for en del voldsramte kvinder og deres børn en smertegrænse for den geografiske mobilitet, herunder hvor langt krisecentret ligger fra bopælen. De 38 krisecenterledere blev i forbindelse med interviews i nærværende undersøgelse spurgt, om de oplevede, at geografisk afstand har betydning, dels for om kvinder ønsker at flytte ind og dels for, hvor længe kvinden bliver på krisecentret. Svarene fordeler sig således:

23 TP16 Interview TP17 Interview TP18 Interview TP19 21 Tabel 4.4 Har geografisk afstand betydning for kvindens ønske om at flytte ind Antal Procent Ofte 16 42,1 Sjældent 18 47,4 Aldrig 4 10,5 I alt ,0 Tabellen viser, at alle krisecentre med ganske få undtagelser kender til, at kvinder ikke dukker op eller kun bor kortvarigt på krisecentret, hvis det ligger for langt væk fra kvindens oprindelige bopæl. Som årsag angives de fleste gange, at kvinden ikke ønsker at komme langt væk, fordi det hindrer hende i at passe sit arbejde og / eller det udelukker børnenes mulighed for at komme i daginstitution eller skole. En krisecenterleder fortæller: Vi laver nogle gange aftaler med kvinder om, at de kan tage ophold kortvarigt på et andet krisecenter, og så snart vi får plads, kan de komme tilbage 16 hertil TP. En anden krisecenterleder fortæller. Vi oplever, at kvinder langt væk fra ikke ønsker at komme hertil hvor kragerne 17 vender.. TP og en tredje siger: Vi oplever, at de gerne vil blive i nærmiljøet. Mange gange kontakter kvinderne ikke det krisecenter, som vi henviste 18 til. TP En kortlægningsundersøgelse i Norge foretaget i 2002 af Kompetansesenter for 19 Voldsofferarbeid TP viser, at søgningen til de norske krisecentre varierer fra 8.7 til 1.1 brugere pr kvinder, og variationen ser ud til at hænge sammen med, hvor mange indbyggere og hvor stort et geografisk område, det enkelte center skal dække. Krisecentre med relativt få indbyggere i dækningsområdet, og som dækker et mindre areal, har den største søgning. Noget tyder på at den norske undersøgelses resultater kan overføres til danske forhold, selv om Danmark både hvad angår areal og geografiske afstande har mindre forhold end Norge. Sammenligneligheden mellem den norske undersøgelses resultater og danske forhold bestyrkes af, at hovedparten af de danske krisecentre kender til problemet med kvinder, der ikke dukker op eller som afbryder opholdet efter kort tid, ligesom afsøgning af materialet viser, at en del kvinder forespørger om plads på flere krisecentre, men flytter siden hen ikke ind. Fra undersøgelsesmaterialet skal blot nævnes et enkelt eksempel, en dansk kvinde, hvor kvindens sagsbehandler den 20. august 2002 i tidsrummet til henvender sig til henholdsvis Dannerhuset i København, Røntofte Krisecenter i Helsingør, Ringsted, Kalundborg og Roskilde krisecentre, før der dukker en ledig plads op på krisecentret i Køge til kvinden og hendes barn. Kvinden og barnet dukker dog aldrig op i Køge. Der kan være mange forskellige årsager til, at kvinden ikke dukker op, og undersøgelsens empiriske materiale kan ikke specifikt belyse årsagen. Men iflg. krisecenterlederne er det ikke usædvanligt, at lang afstand til det nærmeste krisecenter med ledig plads, får nogle voldsramte nr. 6 nr. 8 nr. 33 Forslag til kostadmodell for krisecentrene 2001, Vista Utredning.a/s, Oslo

24 TP TP21 Strukturkommissionens Afsnittet kvinder til at vælge at blive hjemme. Ikke af magelighed, men enten af hensyn til jobbet og børnenes skole / daginstitution eller fordi kvinden i krisetilstanden er så mentalt udmattet, at hun ikke kan overskue det praktiske besvær ved midlertidigt at skulle flytte væk fra hjemkommunen. Omvendt er der tilfælde, hvor voldsmandens aggressive og forfølgende adfærd udgør en stor risiko for kvindens og børnenes liv og helbred, og hvor det i de fleste tilfælde har stor betydning, at kvinden kan komme længst muligt væk fra bopælen og den mand, der forfølger og truer hende. I sjældne tilfælde er det ikke tilstrækkeligt at flytte til den fjerneste ende af landet. Hvert år må flere ekstremt forfulgte kvinder sammen med deres børn flytte fra danske krisecentre til krisecentre i andre skandinaviske lande. Set i lyset af ovennævnte forhold er sammenlægning af krisecentre med større driftsenheder til følge og deraf følgende besparelser ikke ubetinget et gode for voldsramte kvinder og deres børn tværtimod er der brug for, at man tilgodeser disse kvinder og børns behov for at få hjælp og støtte lokalt med mindst mulig indgriben i deres mulighed for at opretholde en normal hverdag. Hvis Østrigsmodellen, foreslået af Kristeligt Folkeparti i 2003, indføres ved lov i Danmark, kan dette tiltag være med til sikre, at nogle kvinder og børn i stedet for flytning til krisecenter kan forblive i eget hjem, mens den voldelige person bortvises fra bopælen. I korte træk går ʺØstrigsmodellen ud på, at politiet skal kunne bortvise en voldelig samlever eller ægtefælle fra hjemmet i 30 dage, mens den krænkede uanset ejerforholdet til bopælen kan blive boende i mindst bortvisningsperioden. Et sådant tiltag kræver dog, at det resterende hjælpeapparat er gearet til at støtte de pågældende familier indenfor den periode, vedkommende har tilhold, ligesom det kræver beslutning om, hvor personer med den type tilhold skal opholde sig i tilholdsperioden. 22 Den fremtidige struktur og 20 opgaveløsningtp I drøftelsen af krisecentrenes kapacitet og opgaveløsning i forhold til målgruppen, er det relevant at skæve til de aktuelle overvejelser om en ændret inddeling af amter og kommuner og en ny fordeling af opgaverne myndighederne imellem. Strukturkommissionens 21 BetænkningTP fra januar 2004 giver konkrete bud på modeller for denne fremtidige struktur for løsningen af hele den offentlige sektors opgaver. Det vil derfor være naturligt specifikt at se på krisecentrenes fremtidige placering, og hvilke problemstillinger der eventuelt kan følge i kølvandet på en ændret struktur. Strukturkommissionen opererer som nævnt med flere modeller for en ændret opgaveløsning. Interessen har i de sidste måneders debat især drejet sig om to til tre organisatoriske modeller, som betyder at langt hovedparten af de sociale opgaver amterne tidligere har varetaget overgår til kommunerne og kun meget specialiserede tilbud løses fortsat i amterne. Jf. de foreløbige udmeldinger vil drift af krisecentre ikke kunne få prædikatet meget specialiserede sociale opgaver. Opgaveløsningen kan derfor forventes placeret i kommunerne. Den fremtidige kommunestørrelse efter sammenlægninger (som også er en del af strukturkommissionens forslag) vil indebære et befolkningsgrundlag på > , dvs. et væsentligt mindre befolkningsgrundlag end de nuværende amters. Et væsentligt omdrejningspunkt i debatten om ændret struktur er diskussionen om den faglige bæredygtighed. Hvordan undgår man ved en opgaveflytning fra amter til kommuner, at der ikke 20 er udarbejdet i samarbejde med konsulent Mette Højte Jensen, Videns og Formidlingscenter for Socialt Udsatte Betænkning, Sammenfatning, Betænkning nr. 1434, Januar 2004

LOKK ÅRSSTATISTIK 2002

LOKK ÅRSSTATISTIK 2002 LOKK ÅRSSTATISTIK 2002 formidlingscentret for socialt arbejde Udarbejdet af Formidlingscentret for socialt Arbejde 2003 af Konsulent Pernille Tanggaard Andersen Formidlingscentret for socialt Arbejde,

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Socialudvalget Kopi til Den 22. oktober 2012 Aarhus Kommune 1. Resume I nærværende notat præsenteres en status på Århus Krisecenter. Notatet behandler en række forhold, der har været rejst

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 27. maj 2009 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2009-792-0897

Læs mere

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster. NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken

Læs mere

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder VOKSEN OG SUNDHED Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 Telefax: 76 29 38 78 voksenogsundhed@horsens.dk www. horsens.dk Dato: 26. maj 2009 KL-emnenr.:

Læs mere

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Lov om Social Service i Horsens Kommune

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Lov om Social Service i Horsens Kommune Sundhed og Socialservice Handicap, Psykiatri, Socialt Udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 sundhedogsocialservice@horsens.dk www.horsenskom.dk Sagsnr: 2012-010002 CHK/SR 13. september

Læs mere

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr.

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr. 2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd 1. Baggrund og formål Socialforvaltningen iværksatte i december 2006 en mindre undersøgelse, der skulle give indblik i antallet af udenlandske

Læs mere

Effekten af kommunernes integrationsindsats

Effekten af kommunernes integrationsindsats Effekten af kommunernes integrationsindsats målt ved udlændinges beskæftigelse April 2005 Indhold Kapitel 1: Indledning 1.1 Baggrund 2 1.2 Rapportens opbygning 3 Kapitel 2: Sammenfatning 4 Kapitel 3: Effekten

Læs mere

Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til?

Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til? Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til? 31,25% 5 50,00% 8 18,75% 3 1 / 23 Q2 Hvem stiles posten som udgangspunkt til vedrørende

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst. Bilag 1

Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst. Bilag 1 Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst Bilag 1 Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst Bilag 3 Bilag3 Grundpakke for Kvindekrisecentre

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren Bilag til pjece om Ny Løn Fandt du vej til Ny Løn? Statistisk materiale som bilag til pjece. Allerede i februar måned udsendte sektoren et særnummer af vores

Læs mere

Notat om udviklingen i PGU-praktikpladser - og betydningen for undervisningen

Notat om udviklingen i PGU-praktikpladser - og betydningen for undervisningen Notat om udviklingen i PGU-praktikpladser - og betydningen for undervisningen Baggrund for notatet Formandskabet ønsker i forbindelse med drøftelser af det vigende antal praktikpladser på PGUen en oversigt

Læs mere

Oversigt over de nye byretters adresser og telefonnumre

Oversigt over de nye byretters adresser og telefonnumre Oversigt over de nye byretters adresser og telefonnumre I forbindelse med retskredsreformen får mange byretter nye adresser og telefonnumre. Oplysningerne om byretternes adresser, telefonnumre, mv. pr.

Læs mere

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration 2015 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent

,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent Økonomisk analyse fra HORESTA juli 2006,, 34 procent har oplevet en omsætningsfremgang på mindst 6 procent Hotellerne går frem De danske hoteller har oplevet en positiv udvikling i såvel omsætning som

Læs mere

Erhvervsakademier uddanner til regionalt arbejdsmarked

Erhvervsakademier uddanner til regionalt arbejdsmarked Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 (Omtryk - 09-11-2015 - Uddybende oversigt fra EVA) ULØ Alm.del Bilag 27 Offentligt Analyse af dimittenders mobilitet efter endt uddannelse Erhvervsakademierne

Læs mere

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 HOVEDRESULTATER Der er ikke ændret i listens top 3 i forhold til opgørelsen over (udgivet i september ). Det er fortsat

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Lokalforhandlinger Tips og inspiration

Lokalforhandlinger Tips og inspiration Lokalforhandlinger Tips og inspiration 2014 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

LOKK årsstatistik 2006 Kvinder på krisecenter. Vibeke Lybecker Jensen

LOKK årsstatistik 2006 Kvinder på krisecenter. Vibeke Lybecker Jensen LOKK årsstatistik 2006 Kvinder på krisecenter LOKK årsstatistik 2006 Kvinder på krisecenter Vibeke Lybecker Jensen Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service og LOKK, 2007 Teksten kan frit citeres

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune Skive Viborg Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Struer Frederiksberg Syddjurs Lolland Notat med overblik over Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 1 for Frederikshavn Kommune

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Foreningerne på Fyn. Hvilke organisationer? Undersøgelsen omfatter alle frivillige organisationer, dvs. organisationer der er

Foreningerne på Fyn. Hvilke organisationer? Undersøgelsen omfatter alle frivillige organisationer, dvs. organisationer der er Frivillighedsundersøgelsen Bjarne Ibsen, Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund oktober 2004 Foreningerne på Fyn Organisationsundersøgelsen I denne rapport kan du læse nogle af de første

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Medlemmerne foreningen

Medlemmerne foreningen Medlemsundersøgelse Af Peter Nedergaard Medlemmerne foreningen Hvem er Dansk Psykolog Forenings medlemmer? Hvad mener de? Hvor tilfredse er de? Hvad kender de til deres forening? Disse og mange andre spørgsmål

Læs mere

Voksne med Handicap 2014

Voksne med Handicap 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2014 Bostøtte, Bofællesskaber og Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013 Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003

Læs mere

Forbundet af Offentligt Ansatte, marts 2003

Forbundet af Offentligt Ansatte, marts 2003 Indholdsfortegnelse 1. Resumé 3 2. Metode og lovgivning. 5 2.1. Metode 5 2.2. Baggrund og lovgivning 5 3. Udviklingen i antallet af arbejdsskader 1998-2001... 6 3.1. Det samlede antal anmeldte arbejdsskader

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele

Læs mere

HVAD BLIVER DER AF DE STUDERENDE PÅ

HVAD BLIVER DER AF DE STUDERENDE PÅ HVAD BLIVER DER AF DE STUDERENDE PÅ PASTORALSEMINARIERNE? EN UNDERSØGELSE AF, HVORDAN DET GÅR DEM, DER GENNEMFØRER PASTORALSEMINARIERNES 17 UGERS KURSUS, SOM FORBEREDER DEM TIL ET JOB SOM PRÆST I DEN DANSKE

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Institutionsprofil for Kvindehuset i Lyngby

Institutionsprofil for Kvindehuset i Lyngby Institutionsprofil for Kvindehuset i Lyngby September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Kvindehuset i Lyngby...4 2. Kapacitet og belægning...5 3. Personale og økonomi...6 4.

Læs mere

Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje

Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje Denne informationspjece henvender sig til sagsbehandlere, politikere og andre interesserede i børn- og ungeområdet i kommunerne. Informationspjecen

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016 Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Effektundersøgelse: Børn og forældre i voksenpsykiatrien

Effektundersøgelse: Børn og forældre i voksenpsykiatrien Effektundersøgelse: Børn og forældre i voksenpsykiatrien Else Stenbak, Stine Røn Christensen Pernille Grünberger Juni 2006 Forord gennemførte i 2004 2005 et projekt om børn og forældre i voksenpsykiatrien,

Læs mere

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om social service

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om social service UDKAST Fremsat den xx af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Udvidet og styrket indsats for kvinder på krisecentre

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Rekrutteringsstrategi for Udbetaling Danmark

Rekrutteringsstrategi for Udbetaling Danmark Rekrutteringsstrategi for Udbetaling Danmark ATP ønsker at informere eksterne interessenter om vores strategi for rekruttering af nyansatte medarbejdere, som tilknyttes den nye myndighed Udbetaling Danmark.

Læs mere

Årsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter. Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden

Årsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter. Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden Årsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000

Læs mere

TRYGHEDSINDEKS POLITIETS

TRYGHEDSINDEKS POLITIETS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER I DANMARK DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK MARTS 15 TAK Rigspolitiet takker Peter

Læs mere

Undersøgelse af ændringer i den kommunale og amtskommunale indsats i forhold til socialt udsatte grupper for 2004 til 2005

Undersøgelse af ændringer i den kommunale og amtskommunale indsats i forhold til socialt udsatte grupper for 2004 til 2005 Undersøgelse af ændringer i den kommunale og amtskommunale indsats i forhold til socialt udsatte grupper for 2004 til 2005 - En undersøgelse af serviceydelsesområdet Oxford Research 13. december 2004 Forfatter

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Rapport. Ubenyttede høreapparater blandt førstegangsbrugere i Ringkøbing Amt

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Rapport. Ubenyttede høreapparater blandt førstegangsbrugere i Ringkøbing Amt Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Rapport Ubenyttede høreapparater blandt førstegangsbrugere i Ringkøbing Amt Eva N.G. Pedersen Juni 2006 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Baggrund

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane 1 Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse eller chikane. Det kan f.eks. bestå i, at

Læs mere

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative sociale arv, og får en uddannelse efter grundskolen, når de

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Cirka hver femte elev, der påbegyndte 9. klasse i 2010, bestod ikke afgangsprøverne i dansk og matematik. Tallet dækker både over unge,

Læs mere

undersøgelsen indgår under betegnelsen børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, være vanskelig at foretage i praksis.

undersøgelsen indgår under betegnelsen børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, være vanskelig at foretage i praksis. Baggrund Ved opstart af projektet Hvervning af og støtte til plejefamilier til børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund viste en opgørelse fra Danmarks Statistik, at en lidt større andel af børn og unge

Læs mere

Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi

Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Notat Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Selvom dansk økonomi fortsat befinder sig under førkrise-niveauet, og det endnu er for tidligt at tale om et egentligt opsving, mærker

Læs mere

Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse).

Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse). Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse). Kontaktperson: Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Sundhedsstyrelsen forventer nu at have

Læs mere

Danmarks 100 største byers mediesynlighed 2011

Danmarks 100 største byers mediesynlighed 2011 Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedias analyseafdeling, januar 2012 HOVEDRESULTATER København er Danmarks mest omtalte by med 51.815 i, en førsteplads hovedstaden også kunne fejre i. Anderledes

Læs mere

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang

Læs mere

Undersøgelse af lærermangel

Undersøgelse af lærermangel ANALYSENOTAT Undersøgelse af lærermangel 14. januar 2016 Danmarks Lærerforening har i perioden 4. til 13. januar 2016 gennemført en spørgeskemaundersøgelse vedrørende lærermangel og rekrutteringsproblemer

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Oversigt over kommunehandling på PCB

Oversigt over kommunehandling på PCB Oversigt over kommunehandling på PCB Kommuner der har foretaget systematiske målinger af indeklimaet Stevns Vesthimmerland Kommuner der har foretaget systematisk screening uden målinger Lejre Rudersdal

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt og længerevarende

Læs mere