WRAPHØ REDUCERER FOREKOMST AF MAVESÅR

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "WRAPHØ REDUCERER FOREKOMST AF MAVESÅR"

Transkript

1 Støttet af: WRAPHØ REDUCERER FOREKOMST AF MAVESÅR MEDDELELSE NR Tildeling af wraphø af tredje slet som supplement til tørfoder forbedrede mavesundheden statistisk sikkert hos slagtesvin INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING JESPER POULSEN HENRIK THONING UDGIVET: 28. JULI 2015 LEA HÜBERTZ BIRCH HANSEN Dyregruppe: Fagområde: Slagtesvin Ernæring / Management Sammendrag Tildeling af wraphø ad libitum forbedrede mavesundheden hos slagtesvin statistisk sikkert. Andel grise med mavesårsindeks på 6-10 var 87 % i kontrolgruppen, hvorimod den var 22 % hos grise tildelt wraphø ad libitum. Grise tildelt wraphø havde en fast og grødagtig konsistens i maveindholdet samt fyldte eller halvfyldte maver. 72 % af grisene i forsøgsgruppen havde mange wrapstrå i maven. Maveindholdet hos størstedelen af grisene i kontrolgruppen havde en vandig konsistens samt halvfyldte maver eller maver fyldt med vand. 1

2 Der blev anvendt ikke-snittet wraphø, og observationer viste, at grisene trak en stor del af wraphøet ud af halmhækkene. Dette medførte et stort spild og svineri i stierne. Ved tildeling af wraphø må der forventes et merforbrug af tid både til udfodring og til fjernelse af urent wraphø fra stierne. Det store spild samt det øgede tidsforbrug medvirker til, at tildeling af wraphø er mindre anvendeligt i slagtesvinestald, men tildeling af wraphø er et muligt værktøj til reduktion af mavesår. Afprøvningen blev gennemført i én besætning med slagtesvin ( kg). Der indgik to grupper i afprøvningen: begge grupper blev fodret ad libitum med pelleteret tørfoder, og grise i gruppe 2 fik tildelt wraphø ad libitum. Alle grisene blev slagtet ved optimal slagtevægt, hvorefter mavesundheden blev vurderet på Laboratorium for Svinesygdomme i Kjellerup, desuden blev maveindholdets konsistens, mavens fyldningsgrad samt mængden af strå registreret. Baggrund Forringet mavesundhed hos slagtesvin er et velkendt problem i svineproduktionen. Mavesundheden påvirkes blandt andet af foderets fysiske form. Fodring med groft formalet foder og dermed stor partikelstørrelse forbedrer mavesundheden hos svin sammenlignet med fodring med fint formalet og især pelleteret foder. Fodring med fint formalet foder giver dog en bedre foderudnyttelse og således også en bedre produktionsøkonomi. Ligeledes har foderstrategien betydning for forekomsten af maveforandringer, så der opnås en statistisk sikker forbedring af mavesundheden ved restriktiv fodring sammenlignet med ad libitum fodring [1]. Tildeling af grovfoder til slagtesvin forventes, afhængigt af typen af grovfoderet samt mængden der indtages, at øge den gennemsnitlige partikelstørrelse af det optagede foder. Forsøgsresultater på grovfoders effekt på mavesundhed er ikke entydige. Flere undersøgelser har fundet en positiv effekt på mavesundhed ved tildeling af halm [3], [5-10]. Mens andre undersøgelse ikke har påvist positiv effekt på mavesundheden [2], [4]. Praktiske erfaringer tyder på, at tildeling af wraphø har haft en positiv indvirkning på mavesundheden hos søer. Effekten er blevet vurderet ud fra forekomsten af blege og utrivelige søer i besætningerne og ved enkelte USK (udvidet sundskontrol) af slagtesøer. Formålet med afprøvningen var således at klarlægge, om fri adgang til wraphø tildelt i halmhæk reducerer forekomsten af mavesår/ar hos slagtesvin og søer. Af praktiske årsager blev slagtesvin brugt som modeldyr i denne afprøvning. Dog vil det nok være mest realistisk at bruge wraphø som regulator af mavesundheden i sobesætninger. 2

3 Materiale og metode Afprøvningen blev gennemført i slagtesvinestalde på Forsøgsstation Grønhøj. I afprøvningen indgik to behandlingsgrupper (tabel 1). Kontrolgruppen blev fodret med pelleteret tørfoder ad libitum. forsøgsgruppen blev fodret med det samme pelleterede tørfoder ad libitum samt tildelt ad libitum wraphø i halmhække i hele slagtesvineperioden. Der blev indsat 10 stier á 11 grise i begge grupper. To grise fra kontrolgruppen blev fjernet fra datasættet på grund af mistanke om registreringsfejl. Tabel 1. Beskrivelse af forsøgsdesign Gruppe 1 2 Behandling Kontrol Forsøg (Wraphø) Wraphøet blev indkøbt kommercielt og var ikke-snittet hø af tredje slæt. Tildelingen af wraphø foregik gennem hække udviklet til tildeling af halm som beskæftigelsesmateriale (figur 1). For at minimere spild blev der opsat krybber under hækkene. Figur 1. Tildeling af wraphø via hække Foder og analyser Det pelleterede tørfoder blev produceret af Danish Agro. Råvaresammensætning af foderblandingen fremgår af Appendiks 2. Fodermængden blev registreret på ventilniveau. Der blev udtaget fire samleprøver af det pelleterede tørfoder. To samleprøver blev vådsigtet i det elektroniske sigteapparat, Retsch (Appendiks 4). Registreringer Forekomsten af mavesår blev registreret ved udtagelse af 68 henholdsvis 64 maver for hver af de to grupper. Maverne blev udtaget og opmærket på slagteriet, hvorefter de blev transporteret til Laboratorium for Svinesygdomme i Kjellerup. Mavesundheden hos den enkelte gris blev vurderet og indekseret efter 0-10 skalaen vist i Appendiks 1. 3

4 Laboratorium for Svinesygdomme i Kjellerup vurderede ligeledes mavens fyldningsgrad (fyldt med vand, tom, halvfuld, fuld), maveindholdets konsistens (vandig, vælling, fast grød) og indholdet af wrapstrå i maveindholdet (intet, lidt, meget). Disse registreringer fungerede som sekundære parametre. Daglig tilvækst, forbrug af tørfoder og kødprocent var sekundære registreringer. Den tilførte mængde wraphø blev vejet ved hjælp af en vægtvogn, så forbruget pr. sti kunne registreres. Tidsforbruget ved tildeling af wraphø blev ligeledes løseligt vurderet. Statistik Procent maver med indeks 6-10 indgik som primær variabel i afprøvningen. Produktionsresultater indgik som sekundære variabler og er ikke analyseret statistisk. Afprøvningen var dimensioneret til, at minimum 41 maver pr. gruppe skulle vurderes for at teste en forskel på 30 procentenheder med en styrke på 80. Der blev lavet simpel chi2-test for effekten af wraphø på mavesårindekset. En logistisk regression med sti som random effekt gav samme p-værdi. Afprøvningen havde et komplet randomiseret design, hvor den tilfældige tildeling af kontrol/forsøg foregik på dobbeltstiniveau. Dette blev valgt, fordi det ikke kunne udelukkes at wraphøet blev spredt indenfor en dobbeltsti. Resultater og diskussion Tildelingen af wraphø blev opgjort og svarede til, at hver gris blev tildelt cirka 100 gram wraphø pr. dag. Det var ikke muligt at registrere, hvor stor en andel wraphø, der blev ædt og hvor stor en del, der blev trådt ned gennem spaltegulvet. Grise tildelt wraphø havde statistisk sikkert lavere forekomst af mavesår og -ar sammenliget med grise, som ikke fik tildelt wraphø. I tabel 2 fremgår det, at 87 % af grisene i kontrolgruppen havde en mavesårscore på 6-10, hvorimod dette kun var gældende for 22 % i forsøgsgruppen. Figur 2 viser fordelingen af mavescore i de to grupper. Tabel 2. Mavescore Kontrol Forsøg (Wraphø) Antal maver undersøgt Pct. maver med indeks ,2 a 78,1 b Pct. maver med indeks ,8 a 21,9 b a,b: Værdier med forskelligt bogstav er statistisk sikkert forskellige (P< 0,05) 4

5 % Mavesårindeks Kontrol Wrap Figur 2. Fordeling af maveindeks i kontrol- og forsøgsgruppen (wraphø) Resultaterne ved vurdering af maveindhold, -konsistens og fyldningsgrad fremgår af tabel 3-5. Maveindholdet hos størstedelen af grisene fra kontrolgruppen havde vandig konsistens, hvorimod maveindholdet hos grise tildelt wraphø havde tendens til en mere fast og grødagtig konsistens. Dette bekræfter teorien om, at en fast, grødagtig konsistens medfører færre maveforandringer i den hvide del af maven hos grisen, eftersom der ikke kan ske en tilbagestrømning af mavesyre fra den nederste til den øverste del af maven [2]. Næsten alle (95,3 %) grisene fra forsøgsgruppen havde fyldte eller halvfyldte maver, og ingen af grisene havde tomme maver. I kontrolgruppen havde 89,7 % af grisene halvfyldte maver eller maver fyldt med vand eller lidt foder. Flertallet af de af grisene, som blev tildelt wraphø, havde mange wrapstrå i maven (71,9 %). Variationen i indholdet af strå i maven vurderes at skyldes forskelle i mængden af wraphø, som de enkelte grise har ædt. Tabel 3. Konsistens i maveindhold ved slagtning, pct. maver Kontrol Forsøg (Wraphø) Antal maver undersøgt Fast grødet maveindhold 0,0 37,5 Vællingagtig grød 16,2 42,2 Vandigt maveindhold 83,8 20,3 5

6 Tabel 4. Mavens fyldingsgrad, pct. maver Kontrol Forsøg (Wraphø) Antal maver undersøgt Fuld mave 7,4 65,6 Halvfyldt mave 35,3 29,7 Tom mave 2,9 0,0 Fyldt med vand, intet eller meget lidt foder 54,4 4,7 Tabel 5. Indhold af wrapstrå i maven, pct. maver Kontrol Forsøg (Wraphø) Antal maver undersøgt Ingen eller få strå 100,0 12,5 Moderat mængde strå 0,0 15,6 Mange strå 0,0 71,9 Observationer i stalden viste, at grisene hurtigt trak størstedelen af wraphøet ud af halmhækken, hvilket medførte, at en del wraphø blev trådt ned mellem spalterne og det forårsagede et stort spild. Der blev ikke lavet registreringer over, hvor stor en del af den tildelte wraphø der blev henholdsvis ædt og trådt ned gennemspaltegulvet. Afprøvningen er ikke dimensioneret til vurdering af effekt på produktionsresultaterne, men det kan ses i Appendiks 3, at grisene har haft en høj daglig tilvækst på over gram/dag og en foderudnyttelse på under 2,9 FEsv/kg tilvækst i begge grupper. Andelen af udtagne og døde grise lå ligeledes på et lavt niveau i begge grupper. Tildeling af wraphø medfører et øget tidsforbrug både til udfodring af wraphø og fjernelse af urent wraphø fra stierne. Det øgede tidsforbrug samt et stort spild gør det mindre anvendeligt at tildele wraphø rutinemæssigt, men tildeling af wraphø er et muligt værktøj til reduktion af mavesår. Konklusion Slagtesvin, som fik tildelt wraphø ad libitum, havde et statistisk sikkert lavere mavesårindeks sammenlignet med slagtesvin som ikke fik tildelt wraphø. Andelen af grise med indeks 6-10 var 87 % for kontrolgruppen og 22 % for forsøgsgruppen. Sammenlignet med kontrolgruppen havde grise, som fik tildelt wraphø, en mere fast og grødlig konsistens i maveindholdet samt mere fyldte maver. Tildeling af wraphø forventes at være et værdifuldt værktøj anvendt som nødløsning ved svære og akutte forekomster af mavesår. Grundet et vist tidsforbrug ved tildelingen er det mest interessant i sobesætninger. 6

7 Referencer [1] Jørgensen, L., Haugegaard, S. (2014): Foderstrategi kan påvirke mavesundhed. Meddelelse nr. 1014, Videncenter for Svineproduktion. [2] Hansen, C.F., Mortensen, S. B. (2006): Foderets indflydelse på maveindholdets konsistens hos slagtesvin. Meddelelse nr. 760, Dansk Svineproduktion. [3] Jørgensen, L., Pedersen, L. J., Herskin, M. S., Jensen, K. H., Hansen, L. H. B. (2015): Halm reducerer forekomst af mavesår.(under publicering). Videncenter for Svineproduktion. [4] Day, J.E.L., Spoolder, H.A.M., Burfoot, A., Chamberlain, H.L., Edwards, S.A. (2002): The separate and interactive effects of handling and environmental enrichment on the behaviour and welfare of growing pigs. Applied Animal Behaviour Science 75 (2002) [5] Guy, J.H., Rowlinson, P., Chadwick, J.P., Ellis, M. (2001): Health conditions of two genotypes of growing-finishing pig in three different housing systems: implications for welfare. Livestock Production Science 75 (2002) [6] Nielsen, E.K., Ingvartsen, K.L. (2000): Effects of cereal disintegration method, feeding method and straw as bedding on stomach characteristics including ulcers and performance in growing pigs. Acta Agric. Scand., Sect. A, Animal Sci. 200: 50, [7] Bolhuis, J.E., van den Brand, H., Staals, S., Gerrits, W.J.J. (2007): Effects of pregelatinized vs. native potato starch on intestinal weight and stomach lesions of pigs housed in barren pens or on straw bedding. Livestock Science 109 (2007) [8] Martino, G.D., Capello, K., Scollo, A., Gottardo, F., Stefani, A.L., Rampin, F., Schiavon, E., Marangon, S., Bonfanti, L. (2013): Continuous straw provision reduces prevalence of oesophago-gastric ulcer in pigs slaughtered at 170 kg (heavy pigs). Research in Veterinary Science 95 (2013) [9] Amory, J.R., Mackenzie, A.M., Pearce, G.P. (2006): Factors in the housing environment pf finisher pigs associated with the development of gastric ulcers. Veterinary Record (2006) 158, [10] Edwards, S.A., Scott, K., Armstrong, D., Taylor, L., Gill, B.P., Chennells, D.J., Hunt, B. (2005): Finishing pig systems: Health and welfare in straw-bedded or slatted housing. The Pig Journal 56. (Nov. 2005) Deltagere Tekniker: Per Mark Hagelskjær, Videncenter for Svineproduktion. Andre deltagere: Jens Ove Hansen, JOH Consult. Afprøvning nr Aktivitetsnr.: LD Journalnr.: U //LJ// 7

8 Appendiks 1 Registrering af forandringer i den hvide del af maven Maveindeks Vurdering af mavesækkens hvide del Beskrivelse 0 Ingen synlig forhorning Mavens hvide del ved spiserørets indmunding i Ingen erosioner eller sår maven er hvid, blank, glat og smidig. Ingen ardannelser 1 Forhorninger under 1 mm Forhorning: Slimhinden omkring 2 Forhorninger over 1 mm spiserørsindmundingen ændrer gradvis struktur 3 Forhorningerne er papillomatøse (forhornes) til fligede nydannelser. 4 5 Erosion < ½ cm i diameter Erosion > ½ cm i diameter Erosion: Det beskyttende slimhindelag er forsvundet hvorved der er direkte adgang til det underliggende - og følsomme væv. 6 Små overfladiske sår < ½ cm Eller Let ardannelse Sår: Dyberegående forandringer i slimhinden Mellemstore sår ½ - 2 cm eller mindre, hvis de evt. med blødning. er dybtgående 7 Ar: Ældre skader med delvis healing under Eller ardannelse. Ved ardannelsen dannes bindevæv Ardannelse med let fibrosering (fibrosering) og vævet bliver uelastisk og Store sår > 2 cm eller mindre, hvis de er trækker sig sammen. dybtgående 8 Eller Ardannelse med tydelig fibrosering 9 10 Spiserørets diameter forsnævret, men >½ cm Spiserørets diameter < ½ cm. Ar: Ældre skader med delvis healing under ardannelse. Ved ardannelsen dannes bindevæv (fibrosering) og vævet bliver uelastisk og trækker sig sammen. I de mest udtalte grader forsnævres spiserørets indmunding til en snæver uelastisk åbning. 8

9 Appendiks 2 Råvaresammensætning i den pelleterede tørfoderblanding (procent) Foderblanding 42,00 Byg 31,57 Hvede 11,43 Sojaskråfoder, afskallet toasted GS 8,00 Solsikkeskråfoder, afskallet 1,75 Hvedeklid 1,46 Kridt 1,30 Fedtsyredestillater fra fysisk raffinering 1,00 Sukkerroemelasse 0,47 Natriumklorid 0,36 Monocalciumfosfat 0,20 Forblanding DA SL (E1628) stabiliseret med antioxidant Næringsstofindhold og FEsv/100 kg oplyst på produktkortet Beskrivelse Værdi FEsv pr. 100 kg 105 St. Ford. Råprotein 126 St. Ford. Lysin 7,7 St. Ford. Methionin 2,4 St. Ford. Treonin 5,1 St. Ford. Tryptofan 1,6 St. Ford. Valin 5,7 Calcium, g 7,0 Ford. Fosfor g, ved 200 % fytase 2,5 9

10 Appendiks 3 Produktionsresultater Egenskab Kontrol Forsøg (Wraphø) Antal stier Antal indsatte grise Antal ved afgang Vægt ved indsættelse (kg) 32,4 32,3 Slagtevægt (kg) 88,1 87,4 Kødprocent 59,5 58,9 Døde/udtagne (%) 2,7 4,5 Døde (%) 1,8 0,9 Daglig tilvækst (g) Foderoptagelse (FEsv/dag) 2,97 2,98 Foderudnyttelse (FEsv/kg tilvækst) 2,77 2,84 DB-sti 731,1 640,5 Appendiks 4 Sigteprofil af foderblandingen ved Retsch sigtemetode (%-fordeling) Partikelstørrelse, mm >3,15 2,00-3,15 1,40-2,00 1,00-1,40 0,50-1,00 0,35-0,50 <0,35 0,1 4,2 8,4 8,0 12,8 7,4 59,3 Tlf.: Fax: Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 10

MAVESUNDHED HOS POLTE

MAVESUNDHED HOS POLTE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet

Læs mere

HALMS EFFEKT PÅ MAVESÅR HOS SLAGTESVIN

HALMS EFFEKT PÅ MAVESÅR HOS SLAGTESVIN HALMS EFFEKT PÅ MAVESÅR HOS SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1042 Tildeling af halm i stien til slagtesvin svarende til op til ca. 300 g pr. gris pr. dag fjernede ikke, men reducerede forekomsten af mavesår/-ar

Læs mere

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse

Læs mere

INGEN EFFEKT AF 0,5 % BENZOESYRE EFTER 60 KG

INGEN EFFEKT AF 0,5 % BENZOESYRE EFTER 60 KG INGEN EFFEKT AF 0,5 % BENZOESYRE EFTER 60 KG MEDDELELSE NR. 1123 Der blev modsat tidligere forsøg ikke fundet forskel i produktionsværdien mellem grise, der fik foder henholdsvis uden benzoesyre, en halv

Læs mere

HAMPESKALLER I PELLETERET FODER REDUCERER FOREKOMSTEN AF MAVESÅR MARGINALT

HAMPESKALLER I PELLETERET FODER REDUCERER FOREKOMSTEN AF MAVESÅR MARGINALT HAMPESKALLER I PELLETERET FODER REDUCERER FOREKOMSTEN AF MAVESÅR MARGINALT MEDDELELSE NR. 1069 Tilsætning af hampekage til pelleteret foder reducerer ikke forekomsten af mavesår. Tilsætning af hampeskaller

Læs mere

FIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN

FIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN Støttet af: FIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1012 Fin formaling giver det bedste økonomiske resultat både i byg og hvede. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

FAKTORER AF BETYDNING FOR MAVEFORANDRINGER HOS SLAGTESVIN FRA 37 BESÆTNINGER

FAKTORER AF BETYDNING FOR MAVEFORANDRINGER HOS SLAGTESVIN FRA 37 BESÆTNINGER FAKTORER AF BETYDNING FOR MAVEFORANDRINGER HOS SLAGTESVIN FRA 37 BESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 1047 I 37 slagtesvinebesætninger blev der ikke fundet sammenhæng mellem dødelighed og forekomst af maveforandringer.

Læs mere

MAVESUNDHED HOS SLAGTESVIN OG SLAGTESØER

MAVESUNDHED HOS SLAGTESVIN OG SLAGTESØER Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS SLAGTESVIN OG SLAGTESØER MEDDELELSE NR. 975 En undersøgelse af mavesundheden hos slagtesvin viste, at 11 % havde mavesår eller

Læs mere

PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN

PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN MEDDELELSE NR. 1043 Pelleteret tørfoder giver bedre produktivitet end melfoder, også når foderet er fint formalet og udfodres i nutidige rørfodringsautomater.

Læs mere

ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE

ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE Støttet af: ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1034 Smågrise havde den bedste produktivitet ved et energiindhold i foderet på 1,08 FEsv pr. kg og bedst økonomi ved 1,11 FEsv pr. kg. INSTITUTION:

Læs mere

BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER

BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER MEDDELELSE NR. 1024 En afprøvning af hollandsk kontra dansk slagtesvinefoder viste bedre produktivitet af hollandsk foder.

Læs mere

NUVÆRENDE DANSK VIDEN OM MAVESÅR OG FODER

NUVÆRENDE DANSK VIDEN OM MAVESÅR OG FODER NUVÆRENDE DANSK VIDEN OM MAVESÅR OG FODER Niels Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Svinepraksis.dk 19.Januar 2016 HANDLINGSPLAN Altid på baggrund af USK på mindst 20 maver Indeholder: Foderændringer

Læs mere

SAMMENHÆNG MELLEM FODER OG MAVESÅR

SAMMENHÆNG MELLEM FODER OG MAVESÅR SAMMENHÆNG MELLEM FODER OG MAVESÅR Chefkonsulent Niels Kjeldsen, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 INDHOLD Noget vi ved meget om Noget vi ved noget om Noget vi ved lidt om Noget vi

Læs mere

Svend Haugegaard, Laboratorium for Svinesygdomme Marie Erika Busch, Innovation, Sundhed MAVESÅR HVAD VED VI?

Svend Haugegaard, Laboratorium for Svinesygdomme Marie Erika Busch, Innovation, Sundhed MAVESÅR HVAD VED VI? Kongres for Svineproducenter, 25. okt. 2016 Svend Haugegaard, Laboratorium for Svinesygdomme Marie Erika Busch, Innovation, Sundhed MAVESÅR HVAD VED VI? MAVESÅR HVAD VED VI? 3.. DAGSORDEN Spiserør Mavens

Læs mere

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

Mavesår hos søer, smågrise og slagtesvin

Mavesår hos søer, smågrise og slagtesvin Mavesår hos søer, smågrise og slagtesvin Andreas Birch, Ø-Vet Christian Fink Hansen, Københavns Universitet Dias 1 Mavesår 2 Mavesår 3 Mavesår 4 Mavesår Årsmøde Ø-Vet, 26/1-2016 Institut for Produktionsdyr

Læs mere

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00

Læs mere

Fodring af smågrise og slagtesvin

Fodring af smågrise og slagtesvin Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,

Læs mere

& European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE

& European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE MEDDELELSE NR. 1023 Restriktiv vådfodring med hjemmeblandet foder gav samlet set bedre

Læs mere

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 Anni Øyan Pedersen Vissenbjerg og Viborg 17. og 18. november 2015 DETTE SKAL I HØRE OM Normer for protein og aminosyrer Formalingsgrad af korn Vådfodring

Læs mere

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1027 Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år kan i nogle besætninger øges

Læs mere

Stil skarpt på poltene

Stil skarpt på poltene Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur

Læs mere

ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER

ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 911 Tilsætning af Origina til fravænnings- og smågrisefoder gav ingen effekt på smågrisenes

Læs mere

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN - 2016 En afprøvning af slagtesvinefoder indkøbt i 2016 viste forskel i produktionsværdien mellem blandingerne. Foderet fra DLG havde en statistisk sikker bedre

Læs mere

HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET

HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET Støttet af: HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET MEDDELELSE NR. 1061 Hangrise vokser hurtigere og kvitterer for ekstra protein og i foderet. Skatoltallet blev ikke påvirket, men

Læs mere

Korrekt fodring af polte

Korrekt fodring af polte Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so

Læs mere

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 SIDSTE NYT OM FODER Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 INDHOLD Blodprodukter Ændring i prisregulering for kødprocent Aminosyrenormer til slagtesvin

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011

Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011 Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011 DW128133 Disposition Foderkurver til slagtesvin Anbefaling vedrørende regulering af foderkurve Afprøvning af slutfoderstyrke Afprøvning

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne

Læs mere

Temagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Temagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Temagruppen/Ernæring Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Mikromineraler til søer Start 1. maj 2007 2 besætninger hjemmeblandet vådfoder/indkøbt tørfoder 2 grupper Ens foderblandinger

Læs mere

Det lugter lidt af gris

Det lugter lidt af gris Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009

Læs mere

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke

Læs mere

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN UDFORDRINGER FOR SMÅGRISEPRODUKTIONEN Faldende fravænningsvægt Øget belægning Politisk krav om faldende medicinforbrug SMÅGRISE

Læs mere

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2 Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

Fodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion

Fodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Fodring af polte Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Målet og midlet Resultater fra litteraturreview Over 50 danske

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN Støttet af: HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1002 Smågrisefoder med 25 % hestebønner gav signifikant højere produktionsværdi for smågrise i intervallet 9-30 kg sammenlignet

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

Fodring af søer, gylte og polte

Fodring af søer, gylte og polte Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte

Læs mere

Fra vådfodertank til krybbe

Fra vådfodertank til krybbe Fra vådfodertank til krybbe Driftsleder Henrik Berg og chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP Disposition Nye forsøg med vådfoder Formalingsgrad af korn Tab af syntetiske aminosyrer Ædetidsstyring Vådfodring

Læs mere

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 976. & European Agricultural Fund for Rural Development Kontrol af 64 mineralske foderblandinger fra 4 firmaer viste, at der

Læs mere

ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES

ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES MEDDELELSE NR. 1082 Et zinkindhold på ca. 70 mg total-zink/kg foder til slagtesvin medførte ikke reduceret produktivitet i forhold til det tilladte zinkindhold på 150

Læs mere

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første

Læs mere

INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER

INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER NOTAT NR. 1531 I 20 indsamlede hollandske slagtesvinefoderblandinger var der i gennemsnit 2,5 FEsv mindre i foderet end deklareret. INSTITUTION:

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

MAVESÅR KAN OPSTÅ INDENFOR FÅ UGER OG AFHELE INDENFOR FÅ UGER

MAVESÅR KAN OPSTÅ INDENFOR FÅ UGER OG AFHELE INDENFOR FÅ UGER Støttet af: MAVESÅR KAN OPSTÅ INDENFOR FÅ UGER OG AFHELE INDENFOR FÅ UGER MEDDELELSE NR. 992 Mavesår hos grise i vækst kan udvikle sig hurtigt. Men en bedring af mavesundhed kan også ske hurtigt. Et skift

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Nye sorter, bedre udbytter Fodringsmæssig værdi Sædskiftefordele Bekæmpelse af græsukrudt Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?

Læs mere

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,

Læs mere

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller

Læs mere

Søer og slagtesvin med topmaver. Elisabeth Okholm Nielsen og Lisbeth Jørgensen, VSP Kongres for Svineproducenter, d. 23.

Søer og slagtesvin med topmaver. Elisabeth Okholm Nielsen og Lisbeth Jørgensen, VSP Kongres for Svineproducenter, d. 23. Søer og slagtesvin med topmaver Elisabeth Okholm Nielsen og Lisbeth Jørgensen, VSP Kongres for Svineproducenter, d. 23. oktober 2012 De næste 45 minutter Hvordan finder du ud af, om dine slagtesvin/søer

Læs mere

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur

Læs mere

Fodermøde 2012. Program

Fodermøde 2012. Program Fodermøde 2012 V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen Program Nye normer 2012 Firmaafprøvning 2012 Indhold af energi i færdigfoder Stil krav til firmaerne Raps og solsikke i blandinger Nyt om mavesår 1 Ny

Læs mere

Værdi af frie aminosyrer

Værdi af frie aminosyrer Værdi af frie aminosyrer i relation til lavproteinfoder Niels Morten Sloth Dette skal I høre om: Hvorfor er emnet relevant? Baggrund: Ubesvarede spørgsmål Hvad siger litteraturen? Resultater, ny afprøvning

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion Chefkonsulent Jan Brochstedt Olsen, Centrovice jbo@centrovice.dk AGENDA Hvad er potentialet Udviklingen i produktivitet Avl Sundhed Produktionsform

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

Fuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke

Fuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke Fuld fart fra start Smågrisekoncentrat Vores viden - Din styrke Forsøg med Vitfoss smågrisekoncentrat 2720 Vægtinterval, Antal grise Gentagelser Daglig Foderudnyttelse, kg pr. forsøg pr. forsøg tilvækst,

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING Støttet af: STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING ERFARING NR. 1417 Kontante kapacitetsomkostninger til energi, arbejde og vedligehold af hjemmeblandingsanlæg er målt på 11 bedrifter. De målte

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER Støttet af: EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER & European Agricultural Fund for Rural Development MEDDELELSE NR. 909 Tilsætning af dobbelt mængde D3-vitamin i foder til drægtige søer påvirkede

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

Fodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Fodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR Fodermøde 2014 Dagsorden: 13.00 Velkomst v. Pernille Elkjær, SDSR 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 13.40 Korte faglige indlæg om aktuelle emner - Vejrup Andel & Næsbjerg Foderstofforening

Læs mere

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE MEDDELELSE NR. 969 Når sæddosen indeholder sæd fra flere orner, er kuldstørrelsen 0,3 gris højere, end hvis sæddosen indeholder sæd fra én orne.

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING AREAL TIL SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 913 Areal pr. slagtesvin blev øget fra 0,67 m 2 pr. gris til 0,73 m 2 pr. gris og 0,79 m 2 pr. gris, hvilket ikke viste nogen statistisk sikker forbedring af grisenes

Læs mere

FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion

FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion Foder 2016 Fodring af søer 2... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DRÆGTIGHEDSBLANDING? 3... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DIEGIVNINGSBLANDINGER - ANBEFALINGER 4...

Læs mere

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i

Læs mere

Sammendrag MEDDELELSE NR. 895 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG DEN RULLENDE AFPRØVNING ANNI ØYAN PEDERSEN OG NURIA CANIBE UDGIVET: 23.

Sammendrag MEDDELELSE NR. 895 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG DEN RULLENDE AFPRØVNING ANNI ØYAN PEDERSEN OG NURIA CANIBE UDGIVET: 23. MEDDELELSE NR. 895 Fermentering af korn, især byg, øger kornets energiværdi, men effekten er for lille til, at det kan anbefales at investere i et fermenteringsanlæg. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE

OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE ERFARING NR. 1706 I drægtighedsstier med små redekasser og elektronisk sofodring anbefales det at overbruse spaltegulvet 1,5 minutter 2 gange i timen i sommerperioden

Læs mere

OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER

OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER Støttet af: OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER MEDDELELSE NR. 1011 Der var ikke forskel i antal gylte, der nåede frem til løbning til 2. kuld afhængig af grupperingsstrategi i første

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion Studiegruppe fra Kbh.s Universitet Seges d. 02-03-2016 Nye sorter, bedre udbytter

Læs mere

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:

Læs mere

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

TEST AF HALMHÆKKE TIL SLAGTESVIN

TEST AF HALMHÆKKE TIL SLAGTESVIN Støttet af: TEST AF HALMHÆKKE TIL SLAGTESVIN ERFARING NR. 1403 Halmhække placeret over vådfoderkrybbe kan fungere uden negativ påvirkning af krybbehygiejnen, men halmhækkene bør optimeres, så åbningsgraden

Læs mere

Kan lav dødlighed og høj fodereffektivitet gå hånd i hånd? SvineVet. Dyrlæge Christian Christoffersen & Martin Laridsen ATR

Kan lav dødlighed og høj fodereffektivitet gå hånd i hånd? SvineVet. Dyrlæge Christian Christoffersen & Martin Laridsen ATR Kan lav dødlighed og høj fodereffektivitet gå hånd i hånd? Dyrlæge Christian Christoffersen & Martin Laridsen ATR Historikken I efteråret 2014 begyndte vi i at se flere mavesårsproblemer hos producenterne

Læs mere

UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD

UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD ERFARING NR. 1607 Ved udtørring af slagtesvinestalde med 1/3 drænet gulv og 2/3 spaltegulv under vinterforhold (

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og

FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD    Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og projektchef Torben Jensen 11. november 2009 1 DISPOSITION Struktur Systemer Fodring

Læs mere

REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE

REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation Juni 2017 Svinerådgivningen DAGSORDEN Zink og kobber problematikken Forbrug og problemer Status på zink Status på kobber Forsøg med

Læs mere

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin

Læs mere

Erdedanskesøerblevetforstore?

Erdedanskesøerblevetforstore? Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.

Læs mere

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2014/2015

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2014/2015 Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2014/2015 MEDDELELSE NR. 1030 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i 2014/2015 viste stor forskel i produktionsværdien. Foder fra DLG havde den ringeste

Læs mere

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE Støttet af: FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE MEDDELELSE NR. 1019 Efternølere, som blev fravænnet direkte til en optimeret smågrisesti, klarede sig lige så godt som efternølere, der fik en ekstra uge i farestalden

Læs mere

VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE

VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE ERFARING NR.1421 Der er stor forskel på drikkemønstret hos smågrise på tørfoder sammenlignet med smågrise på ad libitum vådfoder. Vandforbruget hos smågrise på vådfoder er så lavt,

Læs mere

Sygdom og diagnostik Håndtering på staldgangen og i laboratoriet.

Sygdom og diagnostik Håndtering på staldgangen og i laboratoriet. Sygdom og diagnostik Håndtering på staldgangen og i laboratoriet. v/svinefagdyrlæge Niels Hjørnholm, LVK og seniordyrlæge Svend Haugegaard, Videncenter for Svineproduktion Side Side Side Side Side Den

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere