Information ved PROM et jordemoderfagligt dilemma

Transkript

1 Information ved PROM et jordemoderfagligt dilemma Natascha Kimberly Salling: tegn inkl. Mellemrum Jordemoderuddannelsen Nadja Ida Legahn: tegn inkl. Mellemrum University College Nordjylland Sofie Halborg Sørensen: tegn inkl. Mellemrum Hold: J11V Ronja Lisa Meier Nørskov: tegn inkl. Mellemrum Modul: 14 Dette projekt omfatter tegn inkl. Mellemrum Vejleder: Helle Tvorup Andersen Afsluttende bachelorprojekt Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af

2 Information ved PROM et jordemoderfagligt dilemma Resumé Titel: Information ved PROM et jordemoderfagligt dilemma Beskrivelse af problemfelt: Vi har oplevet, at jordemødre i praksis informerer forskelligt om kvindens muligheder ved PROM. I dette projekt vil vi fokusere på, hvordan jordemoderen, med bevidsthed om kvindens risikoforståelse, kan fremme hendes ret til selvbestemmelse i forbindelse med PROM, samtidig med at hun skal være loyal overfor afdelingens procedure. Problemformulering: Med udgangspunkt i Skejbys procedure samt vores erfaring af, at der eksisterer forskelle i risikoforståelser hos både jordemoderen og kvinden, vil vi belyse følgende problemformulering: Hvorledes kan jordemoderen navigere i dilemmaet mellem at støtte kvinden i at træffe et informeret valg omkring induktion eller afventende metode efter PROM, samtidig med at hun bør anbefale tidlig induktion? Beskrivelse af teori og metode: Problemformuleringen besvares dels gennem et litteraturstudie og dels ud fra indsamling af egen empiri gennem en fokusgruppe. Fokusgruppens deltagere er jordemødre fra Skejby og deres udsagn sammenholdes med udvalgte kilder, hvilket danner grundlag for analysen. Resultat af analysen: Jordemødrene besidder både en objektiv og subjektiv risikoforståelse af PROM, desuden afhænger kvindens subjektive risikoforståelse af hendes forventningstype. Jordemødrene er tro mod afdelingens procedure, hvilket informationen bærer præg af, hvilke gør det svært for kvinden at udtrykke andet ønske. Der er forskellige holdninger til, hvorledes kvinden skal informeres i hhv. graviditeten og når de ankommer til fødegangen. Jordemødrene ønsker at opnå et partnerskab med kvinden og herved være fælles med hende om den beslutning, som skal træffes. Diskussion af resultater: Analysens resultater diskuteres for at give et mere nuanceret svar på, hvorledes jordemoderen kan støtte op om kvindens ret til selvbestemmelse i valget efter PROM, når hun samtidig skal være loyal overfor afdelingens anbefaling. Konklusion: Vi konkluderer, at det vil være optimalt, hvis fælles beslutningstagen og det informerede valg kan kombineres, således at jordemoderen kan navigere i problemformuleringens dilemma. I forlængelse heraf konkluderer vi, at jordemoderen og kvinden skal være fælles om ansvaret i beslutningsprocessen, men at valget ved PROM altid skal ligge hos kvinden.

3 Information ved PROM et jordemoderfagligt dilemma Abstract Title: Information during PROM a midwife s professional dilemma Background: We have experienced a difference in the way midwifes give information about women s possibilities relative to PROM. In this project we want to focus on how the midwife, with awareness of a woman's understanding of risk, can encourage her right to selfdetermination in relation to PROM, while she should still be loyal to the department's work practice. Problem statement: Based on Skejby s work practice, as well as our experience with the existence of differences in the woman and the midwife s risk perceptions, we will seek to shed light on the following problem statement: How can the midwife navigate in the dilemma of supporting the woman in making an ininformed choice about induction or expectant management after PROM, while she should recommend early induction? Description of theory and method: The problem statement is partly answered through a literature study, and partly by collecting our own data through a focus group. The participants in our focus group are midwives from Skejby, whose statements are compared with relevant literature as background for the analysis. Results of the analysis: The midwifes have both an objective and subjective understanding of risks related to PROM. In addition the woman's subjective risk can be understood through her type of birth expectation. The midwives are loyal towards the department's work practice, which, however, makes it difficult for women to express their own wishes. There are different views on how the woman should be informed both in pregnancy and at her arrival at the maternity ward. The midwives want to achieve a partnership with the woman, and thereby share the decision that has to to be made with her Discussion of the results: The results of the analysis are discussed in order to give a more differentiated answer as to how the midwife can support a woman's right to self-determination in relation to PROM, while she should still be loyal to the department's work practice. Conclusion: We conclude that it would be optimal if the informed choice and shared decision-making could be combined, thus the midwife can navigate in the dilemma of our problem statement. In extension we conclude, that the midwife and the woman should share the responsibility and the decision-making proces, but the final choice is always to be made by the woman.

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Begrebsafklaring Mål og formål Mål Formål Teori og metode Projektets struktur Model for projektets struktur: Videnskabsteoretiske overvejelser Redegørelse og begrundelse for valg af metode Litteraturstudie Fokusgruppe Redegørelse og begrundelse for valg af materiale Dialog om det usikre nye veje i risikokommunikation Den gode fødsel Etik i sundhedsvæsenet Decision Making in Midwifery Practice Forskningsmetodologisk litteratur Redegørelse og begrundelse for litteratursøgning Præsentation og analyse Præsentation af objektiv og subjektiv risikoforståelse Den objektive risikoforståelse Den subjektive risikoforståelse Jordemoderens risikoforståelse Kvindens risikoforståelse gennem forventningstyper Præsentation af autonomi og paternalisme Autonomi Paternalisme Jordemoderens indflydelse på kvindens selvbestemmelse Information om PROM i graviditeten Valgmuligheder ved PROM Præsentation af partnerskab og fælles beslutningstagen Redegørelse for Women s decisions Redegørelse for Shared decision-making Dialog og medinddragelse Diskussion Diskussion af analysens resultater Diskussion af egen metode Konklusion Perspektivering References Bilagsliste... 44

5 1. Indledning Since planned and expectant management may not be very different, women need to have appropriate information to make informed choices (1, p.2). Dansk Selskab for gynækologi og Obstetrik (DSOG) baserer deres procedure om Prelabour Rupture of Membranes (PROM) på et Cochrane Review, hvor konklusionen bl.a. indeholder ovenstående citat. De gør det klart, at kvinden bør gives passende information ift., om hun ønsker at afvente spontane veer eller at blive induceret umiddelbart efter PROM. Gennem vores valgfrie modul i hhv. Norge og Holland er der opstået en undren omkring proceduren om PROM, da denne adskiller sig betydeligt fra den procedure, vi har stiftet bekendtskab med under vores kliniske uddannelse på Aarhus Universitetshospital Skejby (Skejby). Ifølge Norges procedure induceres kvinderne i tidsrummet timer efter PROM (2, p.1), hvor Skejbys procedure anbefaler induktion efter 1-4 timer (3, p.1). Vi har herigennem erfaret en anden håndtering af PROM samt forskelle i jordemoderens og kvindens risikoforståelse, da den afventende tilgang, som de har i Holland og Norge, afspejler en større tryghed og tiltro til den spontant forløbne fødsel, og dermed en anden forståelse af risici ved PROM. Derimod oplever vi som jordemoderstuderende på Skejby, at proceduren om tidlig induktion ikke i samme grad fremmer den spontant forløbne fødsel. Vi har erfaret, at jordemødrene fortrinsvis informerer kvinderne omkring anbefalingen om tidlig induktion, men ikke nævner muligheden for at afvente spontane veer i op til et døgn. Denne sidstnævnte mulighed ser vi sjældent omtalt i hverken konsultationen, til fødselsforberedelse eller ved den første kontakt til fødegangen. Vi hæfter os ved, at jordemødre bør give den samme information, da alle arbejder ud fra en fælles procedure, som baserer sig på guidelines fra DSOG (4, p.2). Med udgangspunkt i Skejbys procedure om PROM skal jordemoderen bl.a. informere kvinden om, at 80 % vil få spontane veer i løbet af det første døgn. Ved tidlig induktion efter PROM forventes det derimod, at 70 % af førstegangsfødende har født indenfor 18 timer og 90 % indenfor et døgn. Informationen skal ligeledes baseres på argumentationen for tidlig induktion, der går på at mindske risikoen for udvikling af neonatal GBS sygdom, som ses øget 18 timer efter vandafgang (3, p.1). Vi undrer os over, at Skejbys procedure ikke nævner ulemperne ved tidlig induktion samt fordelene og ulemperne ved at afvente veer i op til et døgn. Vi mener, at disse informationer tilsammen vil danne et solidt grundlag for, at kvinden kan træffe 1

6 et reelt valg. Ulemperne, der kan forekomme ved tidlig induktion, som vi finder relevante at informere om, er bl.a. hyperstimulation af uterus, føtal distress samt uterusruptur (5, p ). Desuden antager vi, at hvis jordemoderen havde et bedre kendskab til kvindens individuelle oplevelse af de risici, der kan være ved PROM, ville hun have en større forståelse for, hvordan informationen bør tilpasses den enkelte. Vi interesserer os for, om det alene er vores opfattelse, at kvinden med PROM ikke får valget mellem tidlig induktion eller at afvente veer. Derfor oprettede vi en tråd på internetsiden hvor vi spurgte kvinderne, om de i graviditeten eller ved den første kontakt til fødegangen efter PROM var blevet præsenteret for muligheden for at afvente spontane veer i op til et døgn. Ingen af de 13 kvinder, vi fik respons fra, havde hørt om denne mulighed. De kvinder, der ikke fik spontane veer efter PROM, var kun blevet informeret om, hvornår man fra fødegangens side ønskede at inducere fødslen medikamentelt (6). Selvom disse kvinder blot repræsenterer en del af det samlede antal, hvis fødsler starter med PROM, så er der en vis entydighed i deres svar, som netop peger på, at de ikke er bevidste om deres mulighed for at afvente spontane veer i op til et døgn. Vi anser ovenstående for et problem eftersom Sundhedsloven påpeger, at patienter har ret til fyldestgørende information om behandlingsmuligheder, herunder information om mulige komplikationer og bivirkninger. På baggrund heraf skal patienten kunne foretage et informeret samtykke til behandlingen (7, 15-16). Dette uddybes yderligere i Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for Svangreomsorgen, som fremhæver, at jordemoderen skal give den gravide og hendes partner information tilpasset deres behov og forudsætninger. Informationen skal så vidt muligt være evidensbaseret og kunne danne baggrund for beslutninger i løbet af graviditet, fødsel og barsel. De enkeltes valg skal til hver en tid respekteres (8, p.16). Vi har oplevet, at kvinder med PROM har haft ringe grad af indflydelse og selvbestemmelse i den første kontakt med fødegangen, hvilket undrer os, da dette i høj grad er i uoverensstemmelse med formålet i Sundhedsloven, som er at sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse og at opfylde behovet for(..)valgfrihed (7, 2). Vi vurderer, dette kunne skyldes, at jordemoderen står i et dilemma, hvor hun skal opfylde lovkravet om det informerede valg, samtidig med at hun skal følge afdelingens procedure, som har en klar anbefaling om tidlig induktion (3, p.1). Vi ser det som et problem, hvis jordemoderen på baggrund af førnævnte dilemma undlader, at give information om kvindens valgmuligheder og derved ikke opfylder lovkravet. 2

7 Sammenfattende er det vores opfattelse, at kvinder med PROM i praksis får varierende og ikke optimal information omkring hhv. tidlig induktion og at afvente spontane veer i op til et døgn. I dette projekt vil vi således fokusere på, hvordan jordemoderen kan blive bedre til at fremme kvindens integritet og ret til selvbestemmelse i forbindelse med PROM samtidig med, at hun skal være loyal overfor afdelingens procedure. Herunder hvordan jordemoderen gennem en individualiseret og målrettet proces, med bevidsthed om sin egen og kvindens risikoforståelse, kan finde frem til, hvad kvinden ønsker ift. tidlig induktion eller at afvente veer. Dette leder os frem til følgende problemformulering. 2. Problemformulering Med udgangspunkt i Skejbys procedure samt vores erfaring af, at der eksisterer forskelle i risikoforståelser hos både jordemoderen og kvinden, vil vi belyse følgende problemformulering: Hvorledes kan jordemoderen navigere i dilemmaet mellem at støtte kvinden i at træffe et informeret valg omkring induktion eller afventende metode efter PROM, samtidig med at hun bør anbefale tidlig induktion? 2.2 Begrebsafklaring Informeret valg: Vi har valgt at tage udgangspunkt i dele af Sundhedsloven og Bekendtgørelsen om information og samtykke (9). Herudfra defineres begrebet med følgende tre punkter: At sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse. Herunder bl.a. opfylde behovet for valgfrihed (7, 2) Ingen behandling må indledes eller fortsætte uden patientens informerede samtykke, som skal gives på grundlag af fyldestgørende information fra en sundhedsperson (7, 15). Informationen skal gives på en sådan måde og i et sådant omfang, at patienten i den nødvendige udstrækning forstår indholdet og betydningen af informationen (9, 5, stk.3). Fælles beslutningstagen: Vi har gennem uddannelsen opnået en forståelse af begrebet ud fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman, hvilket er en del af vores baggrundsviden i projektet: Tilgangen fokuserer på at behandler og patient er fælles om alle opgaver i beslutningen; om formidling af information, om tydeliggørelse af præferencer, 3

8 om diskussion af muligheder, om selve beslutningen og også fælles om at håndtere konsekvenserne (10, p.180). Afventende metode: Vi definerer begrebet ud fra Skejbys procedure, hvor der er mulighed for at afvente veer i op til et døgn, hvis kvinden ikke ønsker induktion 1-4 timer efter PROM (3). Fokusgruppe: Dette er måden, hvorpå metoden benævnes i bogen Fokusgrupper af Bente Halkier (Halkier), hvorfor vi benytter dette begreb i projektet (11). 3. Mål og formål I det følgende beskrives projektets mål og formål. 3.1 Mål - At vurdere kvindens mulighed for at træffe et informeret valg om tidlig induktion eller afventende metode efter PROM. - At diskutere mulige implikationer, som jordemoderen i praksis kan anvende for at tydeliggøre kvindens valgmuligheder ved PROM. 3.2 Formål - At medvirke til øget kritisk refleksion over jordemoderens håndtering af information om risici ved PROM. - At øge kvindernes selvbestemmelse i valget mellem tidlig induktion eller afventende metode. - At medvirke til øget diskussion om projektets problemstilling hovedsagligt på afdelinger med samme dilemma. 4. Teori og metode I nedenstående afsnit redegøres for projektets struktur og de videnskabsteoretiske overvejelser i relation til projektets problemformulering. Efterfølgende redegøres og begrundes for valg af litteraturstudie og fokusgruppe som metode, hvorefter anvendte kilder præsenteres, begrundes og kritiseres. Afslutningsvis redegøres og begrundes der for litteratursøgning- og udvælgelse. 4

9 4.1 Projektets struktur Vores projekt struktureres ud fra problemformuleringen, hvor vi metodisk har valgt at anvende både litteraturstudie samt fokusgruppe til besvarelse heraf. Ud fra jordemødrenes udtalelser i fokusgruppen har vi konstrueret fem temaer, som projektet tager afsæt i: - Tema 1: Jordemoderens risikoforståelse - Tema 2: Jordemoderens indflydelse på kvinden - Tema 3: Information om PROM i graviditeten - Tema 4: Valgmuligheder ved PROM - Tema 5: Dialog og medinddragelse Vores problemformulering tager udgangspunkt i en bagvedliggende formodning om, at både jordemoderens og kvindens risikoforståelse har betydning for den information, der gives om valgmulighederne ved PROM. Vi vil derfor analysere os frem til hhv. jordemoderens og kvindens risikoforståelse ved brug af samme teori. Jordemoderens risikoforståelse analyseres desuden ud fra tema 1, og kvindens risikoforståelse ud fra en teori om forventningstyper. Herefter vil vi med udgangspunkt i tema 2, 3 og 4 analysere os frem til, hvordan jordemødre håndterer dilemmaet om kvindens valgmuligheder ved PROM, når der samtidig foreligger en anbefaling, hvilket belyses med begreberne autonomi og paternalisme. Tema 5 analyseres ved at inddrage begrebet fælles beslutningstagen for hermed at belyse en anden vinkel til besvarelsen af problemstillingen. De fem temaer fra meningskondenseringen vil danne overskrifter for afsnit i analysen. I diskussionen vil vi sammenholde delkonklusionerne fra analysen, således at både analysen og diskussionen udmunder i en konklusion på projektets problemformulering og mål. Afslutningsvist foretages en perspektivering af projektet. 5

10 4.1.1 Model for projektets struktur: Problemformulering Med udgangspunkt i Skejbys procedure samt det faktum, at der eksisterer forskelle i risikoforståelser hos både jordemoderen og kvinden, vil vi belyse følgende problemformulering: Hvorledes kan jordemoderen navigere i dilemmaet mellem at støse kvinden i at træffe et informeret valg omkring induk3on eller afventende metode ever PROM, sam3dig med at hun bør anbefale 3dlig induk3on? Analyse Tema 1 Breck Kvindens risikoforståelse Breck Tema 2, tema 3 og tema 4 Birkler Tema 5 Cooke Diskussion Diskussion af analysens resultater Diskussion af metode Konklusion Perspek3vering 6

11 4.2 Videnskabsteoretiske overvejelser I følgende afsnit vil vi redegøre for de videnskabsteoretiske overvejelser, vi har gjort os ift. projektet. Med udgangspunkt i dette projekts dilemma søger vi en forståelse for, hvordan jordemoderen kan støtte kvinden i at træffe et informeret valg omkring PROM, samtidig med at hun skal være loyal over for procedurens anbefaling. Vi vil undersøge, hvorledes dette lader sig gøre blandt jordemødre i dag og tager derfor udgangspunkt i deres perspektiv for at kunne besvare projektets problemstilling. Jordemoderens perspektiv belyses ud fra en fokusgruppe og resultater herfra analyseres vha. udvalgt litteratur. Med baggrund i ovenstående mener vi, at dette projekt ligger indenfor det humanvidenskabelige felt, da man her vægter det enkelte menneskes subjektive fortolkning og forståelse højt (12, p.93). Desuden er kernen i det fortolkningsvidenskabelige paradigme, at man søger en forståelse for sociale fænomener ved at foretage en fortolkning af det subjektive meningsindhold, der ligger bag fænomenet (13, p.61). Ydermere ligger projektet indenfor den forstående forskningstype, da vi tager udgangspunkt i jordemoderens og kvindens perspektiv ved at afdække deres meninger, vurderinger, motiver og intentioner samt tager højde for den kontekst, de indgår i (13, p.24). Dermed anlægger vi et humanvidenskabeligt perspektiv på projektet og i forlængelse heraf, finder vi det relevant at have en kvalitativ metodisk tilgang til vores projekt (13, p.108). Vi ønsker med dette projekt at opnå en forståelse af, hvordan jordemoderen kan støtte kvinden i at træffe et informeret valg omkring PROM, hvilket vi undersøger ved at inddrage hermeneutikken som metodetilgang (12, p.95). For at kunne anvende hermeneutikken vil vi kort redegøre for, hvorledes begreberne forforståelse, forståelseshorisont, del- og helhedsforståelse samt horisontsammensmeltning kan relateres til dette projekt. Forforståelsen er den viden, vi på forhånd besidder, og med hvilken vi fortolker, den verden vi lever i, og som skaber vores forståelseshorisont (12, p.96). I dette projekt relaterer forståelseshorisonten sig til de tanker og den erfaring hvormed projektets indledning og problematik er blevet til. Med denne forståelseshorisont tager vi afsæt i projektet og undersøger gennem vores fokusgruppe samt udvalgte kilder nye måder at anskue problemet på. Herigennem arbejder vi netop hermeneutisk, da vi bevæger os cirkulært fra delforståelse til en ny helhedsforståelse hver gang, der inddrages nye perspektiver på, hvordan jordemoderen kan støtte kvinden i det informerede valg ved PROM (12, p.100). Slutteligt vil de inddragede perspektiver give os en revideret helhedsforståelse, 7

12 hvilket kaldes horisontsammensmeltning, hvorudfra der kan konkluderes på vores mål. Denne vil danne baggrund for en ny forståelseshorisont (12, p.101). 4.3 Redegørelse og begrundelse for valg af metode I nedenstående afsnit redegøres og begrundes for de metoder, der anvendes til at belyse projektets problemformulering. Vi har valgt at besvare vores problemformulering ved hjælp af et litteraturstudie og en fokusgruppe Litteraturstudie Vi benytter et litteraturstudie til at fortolke resultaterne fra vores fokusgruppe og hermed danne os en ny forståelse af vores problemstilling. Litteraturstudiet indebærer en systematisk indsamling og analyse af allerede eksisterende litteratur, som kan benyttes til besvarelse af målene for vores projekt. Denne metode giver os mulighed for at anvende anerkendt litteratur og teorier, hvilket kan være med til at styrke vores projekt. Vi er bevidste om, at vores eksterne kilder er indsamlet og nedskrevet med andre formål end at belyse vores problemstilling, hvilket må anses som en begrænsning ved litteraturstudiet som metode (13, p ). Afsnit 4.3.1: Ronja Nørskov Fokusgruppe Da vi vil undersøge, hvorledes jordemoderen navigerer i problemstillingens dilemma, har vi valgt at indsamle egen empiri, da vi ikke fandt tilstrækkelig evidensbaseret litteratur på området. Med henblik på at udforske jordemødrenes holdninger, fortolkninger og handlinger i praksis i forbindelse med håndtering af PROM, finder vi det derfor ideelt at foretage en fokusgruppe. Vi mener, at kunne producere optimale data gennem den sociale interaktion, der forekommer ved en fokusgruppe, hvor deltagerne sammenligner deres holdninger, erfaringer og forståelser. Denne sociale interaktion og gruppeprocessen kan være med til at belyse jordemødrenes perspektiv på en måde, som ikke ville forekomme ved individuelle interviews. Metoden er velegnet til at få forståelse for sociale praksisser og forskellige synspunkter vedrørende et emne, hvorfor vi finder den velegnet til dette projekt (11, p.12-14). Fokusgruppen producerer data ud fra den sociale interaktion, og vi er bevidste om, at der er svagheder herved. Der kan eksempelvis opstå tendenser i gruppen, som kan have indflydelse 8

13 på variationen i deltagernes udtryk af erfaringer og forståelser. Desuden kan den sociale kontrol i en fokusgruppe føre til, at atypisk individuel praksis ikke bliver italesat og kan medføre at forskelle i erfaringer og perspektiver ikke kommer frem. Dette kan føre til, at der fremgår flere korrekte forståelser og handlinger og færre ukorrekte forståelser og handlinger (11, p.14). Disse overvejelser skal derfor medtænkes, når vi forholder os kritiske til vores data. Her skal vi være bevidst om gruppeeffekten, og om den sociale interaktion blandt jordemødrene fører til, at der opstår tendenser, som ikke afspejler den rene sandhed om jordemødrenes erfaringer og handlinger. Afsnit 4.3.2: Nadja Legahn Metodiske overvejelser ved udførelse af fokusgrupper I de følgende afsnit vil vi redegøre for vores overvejelser om planlægning, udførelse og bearbejdelse af vores fokusgruppe. Desuden vil vi skitsere vores analytiske tilgang, validering af metode, vilkår med betydning for udførelse samt etiske overvejelser Planlægning af fokusgruppen Deltagere til fokusgruppen Udvælgelse af deltagere til en fokusgruppe er en vigtig proces og for at undgå vanskeligheder med analysen og generaliserbarheden, er det vigtigt, at man tager højde for inklusion af bestemte karakteristika, som kan have betydning for problemstillingen (11, p.26). Der kan selekteres ud fra to strategier Maksimum variation og Teoristyret. Hvis undersøgeren ikke kender de sociokulturelle mønstre omkring emnet for fokusgruppeprojektet så godt, så er det oplagt at anvende maksimum variation, da man på den måde på bedste vis kan undgå skævheder. Hvis man derimod søger at få specifikke karakteristika repræsenteret blandt deltagerne, som er vigtig for problemstillingen, så vil man typisk vælge teoristyret strategi (11, p.27). Da vores problemstilling lægger op til, at vi gerne vil kende til jordemødrenes holdninger, finder vi det oplagt, at deltagerne til fokusgruppen skal være jordemødre. Da vores projekt tager udgangspunkt i Skejbys procedure, er det oplagt at udvælge jordemødre, som alle er fra Skejby og har erfaring fra akutmodtagelsen samt fra jordemoderkonsultationen. Denne udvælgelse er altså ud fra den teoristyrede strategi, da vi vil sikre os, at bestemte karakteristika er repræsenteret i gruppen. Derudover forsøger vi at tage højde for maksimum variation ved at få så bred en gruppe af jordemødre til at deltage for dermed at være opmærksom på andre ukendte faktorer, som kan have indflydelse blandt deltagerne. Vi har søgt, at sikre en stor grad 9

14 af variation på faktorer som fx hvilken arbejdsstilling jordemødrene har, samt hvor meget erhvervserfaring de har fra hhv. fødegangen og jordemoderkonsultationen. Deltagernes sociale interaktion kan have indflydelse på den viden, som fokusgruppen producerer (11, p.27). I den forbindelse skal vi tage højde for, at fokusgruppen hverken er for homogen, da dette kan betyde, at der ikke kommer nok social udveksling blandt deltagerne. Er gruppen derimod for heterogen kan yderlighederne betyde, at der kan opstå konflikter (11, p.27-28). Konflikter i en for heterogen gruppe kunne eksempelvis opstå, hvis der er stor forskel i deltagernes faglige værdier, som der fx kunne være mellem læger og jordemødre. Da vi specifikt søger jordemødre som deltagere, er der tale om en overordnet homogen gruppe, da de er indenfor samme profession. Vi søger dog jordemødre med forskelle i aldersgrupper, erfarenhed og social baggrund, som kan medvirke til øget heterogenitet. Afsnit : Nadja Legahn Rekruttering af deltagere Vi ville rekruttere deltagere til fokusgruppen via metoden snowball-sampling (11, p.31), hvor man henvender sig til mulige deltagere gennem eget socialt netværk. Vi valgte derfor at kontakte afdelingsjordemoderen fra Skejby, som kunne rekruttere jordemødre fra samme afdeling via mailsystem. Vi udformede en invitation til en fokusgruppe, hvori vi beskrev, at vi gerne ville undersøge, hvad der sker i mødet mellem jordemoderen og kvinden, når kvinden får PROM. Herefter blev invitationen videresendt til alle jordemødre (Bilag 1). Vi fortalte ikke jordemødrene vores formål med opgaven på forhånd, da vi tænkte, det ville påvirke deres svar. Antallet af fokusgrupper og jordemødre Halkier mener, at et passende antal deltagere til en fokusgruppe ligger mellem 3-12 (11, p.33), hvorfor vi forsøgte at tilstræbe dette krav. Et generelt kriterium for kvalitativ dataproduktion er, at man skal blive ved med at interviewe, indtil der ikke forekommer mere ny viden. Dette fordi man ønsker at komme så meget i dybden med emnet som muligt. På baggrund af tidsrammen for dette projekt samt viden om, at bearbejdningen af en fokusgruppe er meget tidskrævende (11, p.35), vælger vi kun at foretage én fokusgruppe med det forbehold, at resultater herfra kan blive overfladiske at analysere på. Vi mener dog, at resultatet af én fokusgruppe kan danne tilstrækkelig data til, at vi kan anvende det i vores projekt. Fysiske rammer 10

15 Vi har valgt, at fokusgruppen skal foregå på Skejby, da det er kendte omgivelser for deltagerne, hvilket kan bidrage til en afslappet stemning. Desuden kan det her afholdes i neutralt indrettede lokaler, hvor faciliteterne passer godt til afholdelse af en fokusgruppe (11, p.36) Udførelse af fokusgruppen Før udførelsen af fokusgruppen har vi udarbejdet en interviewguide (bilag 2). Vores overvejelser har gået på, hvorvidt denne skulle være stramt eller løst struktureret og dermed også graden af moderatorens involvering (11, p.38-39). Vi har valgt, at fokusgruppen skal struktureres efter tragtmodellen, som er en kombination mellem den løse og stramme struktur ved, at man starter med åbne spørgsmål og slutter af med strammere styring (11, p.40-41). Vi finder denne model velegnet til vores fokusgruppe, da vi på denne måde får deltagerne til at fortælle åbent om egne erfaringer og perspektiver, hvorefter vi målrettet kan søge svar på vores problemformulering (11, p.41). Vi vælger at være to moderatorer, da vi hermed bedre kan supplere hinanden undervejs, da vi alle er uerfarne i at afholde fokusgruppe. Ved at være to mener vi at øge chancen for, at de rette spørgsmål bliver stillet for at nå i dybden med emnet og få gode data. Vi har delt det op sådan, at der er en primær og en sekundær moderator, således at der ikke opstår forvirring blandt deltagerne. Afsnit : Ronja Nørskov Behandling af data For at kunne anvende de producerede data i fokusgruppen til analyse transskriberes interviewet. Da transskribering er en omfattende og tidskrævende proces, får alle gruppens medlemmer en passage, som skal transskriberes uafhængigt af hinanden. Vi tager udgangspunkt i en transskriberingsstrategi, som sikrer, at gruppens medlemmer bruger samme skriveprocedure, og hvor fokus rettes mod meningsindholdet i det indsamlede data, jf. bilag 3 (16, p.203) Analytisk tilgang Til at besvare hvorledes jordemoderen kan navigere i informationsdilemmaet omkring PROM, vil vi anvende analysemetoden meningskondensering med udgangspunkt i et hermeneutisk fortolkningsprincip. Hermeneutikken kommer til udtryk i meningskondenseringen, hvor vi fortolker vores egen empiri og herudfra udleder naturlige meningsenheder. Vi finder analysemetoden brugbar til vores projekt, da den er velegnet til omfattende interviewtekster ved at se efter naturlige meningsenheder og udlægning af deres hovedtemaer (16, p.228). Meningskondensering vil således betyde, at jordemødrenes meninger og holdninger sammenfat- 11

16 tes til kortere udsagn, hvori hovedbetydningen kommer til udtryk (16, p.227). Herefter kan vi udlede centrale hovedtemaer, som vil danne grundlag for vores videre analyse og fortolkning (16, p. 228). Denne form for analysemetode vil både give en systematisk struktur og et overblik over den indsamlede datamængde, således at analysen vil være mere håndterbar, jf. bilag 4 (16, p.223) Metode til validering af materiale For at kunne vurdere validiteten af data fra fokusgruppen har vi valgt at tage udgangspunkt i Kvale og Brinkmanns tre former for validitet: Håndværksmæssig, kommunikativ og pragmatisk validitet (16, p ). Håndværksmæssig validitet indebærer en gennemsigtighed i forskningsprocessen, så læseren kan se hvilke til- og fravalg, forskeren har gjort sig i processen (16, p ). Den kommunikative validitet omhandler, hvordan man kan vurdere gyldigheden af videns påstande i en fokusgruppe. Det vedrører således interviewsituationen, transskriberingen, analyseprocessen samt rapportering af resultaterne (16, p ). Pragmatisk validitet knytter sig til ordet anvendelighed. Herved menes, om forskerens viden og resultater kan tilskynde til handlingsforandringer og dermed gøre sig gældende i en bredere kontekst (16, p ) Vilkår med betydning for udførelse af fokusgruppen Det viste sig, at rekruttering af deltagere via mail var mere besværlig end først antaget, da vi ikke fik tilstrækkelig positiv respons fra jordemødrene. Herefter valgte vi derfor at tage telefonisk kontakt til jordemødrene for at opnå større deltagelse. Dog er vi opmærksomme på, at udvælgelsen til vores fokusgruppe herved er delvist tilfældig, da vi var nødsaget til at inkludere de jordemødre, der havde mulighed for at deltage. Vi fik rekrutteret syv deltagere til fokusgruppen, som var jordemødre med forskelle i alder, anciennitet og jobbeskrivelse. Hovedparten af disse havde erfaring fra akutmodtagelsen og jordemoderkonsultationen, desuden var to i kendt jordemoderordning og en var jordemodersupervisor Etiske overvejelser Forinden udførelsen af vores fokusgruppe har vi gjort os nogle etiske overvejelser omkring indhentning af samtykke hos deltagerne samt om anonymisering af deres udsagn. Vi har taget udgangspunkt i Sundhedsuddannelsernes Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter (19). For at opnå tilladelse til udførelse af fokusgruppen har vi anmodet afdelingsjordemoderen på Skejby om tilladelse til iværksættelse af dataindsamling 12

17 jf. bilag 5. Vi har desuden informeret de deltagende jordemødre grundigt både forud for mødet ved at udforme et brev (bilag 1) samt på selve dagen, hvor vi gav deltagerne introduktion til emnet (bilag 2). Halkier nævner betydningen af, at deltagerne forsikres om deres anonymitet (11, p.63), hvilket vi i de førnævnte informationer har tydeliggjort. Selve anonymiseringen vil forekomme i projektet, når jordemødrenes udsagn transskriberes, hvor vi her vil benævne dem med hver deres tal. For at kunne indhente deltagernes samtykke har vi desuden informeret dem om, at de til hver en tid kan trække deres udsagn tilbage, samt at fortroligt materiale optaget på lyd- og videofiler vil blive makuleret efter afslutningen på dette projekt jf. bilag Redegørelse og begrundelse for valg af materiale I nedenstående afsnit redegøres og begrundes for valg af materiale, og der udarbejdes kildekritik heraf Dialog om det usikre nye veje i risikokommunikation Til besvarelse af den del af vores problemformulering der omhandler, hvorledes jordemoderen kan støtte kvinden i at træffe et informeret valg omkring PROM, finder vi det relevant at undersøge hhv. jordemoderens og kvindens opfattelse af risici herved. Dette med henblik på at tilpasse informationen til den enkelte kvinde, så hun kan træffe et informeret valg. Vi har derfor valgt at anvende følgende kapitler fra Thomas Brecks (Breck) bog Dialog om det usikre nye veje i risikokommunikation: Hinsides det objektive risikobegreb og Hvordan opleves risici? (14). Breck er uddannet Cand.comm. og har fra 1988 været tilknyttet Center for Bioetik og Risikovurdering. Dialog om det usikre nye veje i risikokommunikation er skrevet i 2001, men er i dag anvendt af fagfolk og en del af pensum på jordemoderuddannelsen, hvorfor vi finder den relevant og nutidig set i forhold til konteksten. Vi er opmærksomme på, at Breck anvender teorier og eksempler, som overvejende omhandler miljøet, hvormed den ikke er henvendt til jordemoderfaget. Vi vurderer dog, at kilden er brugbar, da Breck anvender et generelt risikobegreb, som dermed også kan anvendes i forbindelse med vores problemstilling. Afsnit 4.4.1: Ronja Nørskov Den gode fødsel Det danske kvalitative forskningsprojekt fra 2004 Den gode fødsel, finder vi relevant at inddrage, da den opstiller tre forventningstyper, som kvinder kan have til fødslen: forventningen 13

18 om en naturlig fødsel, forventningen om en fødsel med indgreb samt forventningen om at age det som det kommer (15, p.102). Sammenholder vi disse forventningstyper med Brecks teori om subjektive risikoforståelser, vil vi således kunne analysere os frem til, hvilke former for risikoforståelser gravide har. Dette vil ift. vores problemformulering kunne optimere jordemoderens information omkring PROM til den enkelte kvinde, når jordemoderen er bevidst om, hvilken risikoforståelse kvinden har. Vi er opmærksomme på, at Den gode fødsel ikke specifikt tager udgangspunkt i kvinder med PROM. Vi vurderer alligevel, at resultaterne kan overføres til vores problemstilling, idet vi antager, at kvinder med PROM må have nogle af de samme forventninger og tanker om fødslen, som de øvrige kvinder i studiet. Forfatterne Anne Mette Holme Bertelsen og Camilla Gohr (Bertelsen & Gohr) beskæftiger sig udelukkende med nullipara, hvilket vi vurderer ikke vil have nogen betydning for forståelsen af vores projekt, da vi mener, at de forskellige forventningstyper også kan relatere sig til kvinder med forskellig paritet. Selvom studiet er fra 2004, finder vi det stadig relevant, da det er den nyeste danske forskning, der i praksis har undersøgt kvindens forventninger til og oplevelse af fødslen. Desuden er studiet bredt anvendt på jordemoderuddannelsen. Eftersom denne kilde er et forskningsstudie, vil vi nu foretage en validering af studiets metoder. Med dette studie ønskede man at undersøge hvilke aspekter, der har indflydelse på, om en fødsel er god set i sammenhæng med den tid, vi lever i (15, p.10). Undersøgelsen er foretaget over to år i samarbejde med både Jordemoderforeningen og DSOG, hvor forskerne både undersøgte par og sundhedspersoners anskuelser på emnet (15, p.51). Der indgik 42 par i studiet, som blev rekrutteret af jordemødre i konsultationen på fire forskellige fødesteder. Inklusionskriterierne for de gravide deltagere var, at de skulle være førstegangsgravide uden tidligere senabort efter graviditetsuge 15, ikke have alvorlige medicinske sygdomme, være dansktalende samt tilhøre det enkelte fødesteds eget optageområde. Derudover blev kvinderne udvalgt, så deres termin lå indenfor den periode, hvor undersøgelsen fandt sted på det enkelte sygehus (15, p.52). Forskerne peger på, at der, fordi jordemødrene foretog selve udvælgelsen, kan have været en risiko for, at kvinder der var social belastede, dårligt formulerede eller psykisk ustabil er blevet valgt fra. Trods dette mener forskerne at have oplevet stor variation i deltagernes socioøkonomiske baggrund samt fødselsforventninger og -oplevelser (15, p.52). Undersøgelserne blev foretaget på fødesteder af forskellig geografisk placering, hvilket var med til at give et differentieret billede af de rammer gravide og deres partnere stilles overfor (15, 14

19 p.51). Netop differentieringen af fødesteder samt forskelligheden deltagerne imellem er med til at gøre undersøgelsens resultater generaliserbare til førstegangsfødende på andre fødesteder i Danmark. Her refereres til Steiner Kvale og Svend Brinkmanns (Kvale & Brinkmann) forståelse af generaliserbarhed, der netop går på, om resultater i én undersøgelse kan overføres til andre interviewpersoner og situationer (16, p.287). Dermed bliver det også muligt at overføre resultaterne omkring forventningstyper til netop vores projekt, og de forventninger kvinden kan have i relation til en fødsel med PROM. Bertelsen og Gohr er begge antropologer og har derfor ikke klinisk erfaring med selve fødselsområdet. Ift. begrebet sensitivitet kræver dette ifølge Kvale og Brinkmann, at forskerne har en vis forhåndsviden og forståelse af det udforskede emne (16, p.49). Vi mener, at forfatterne har en høj grad af sensitivitet, da de forinden undersøgelsen har gjort et forarbejde ved at undersøge litteratur på området (15, p.11-19). At forskerne har en anden uddannelsesmæssig baggrund end jordemoder vurderer vi som en fordel, da man som observatør skal forsøge at anskue feltet udefra. Herved undgår man at blive indfødt og i for høj grad at identificere sig med det felt, man undersøger (13, p.32). Dette vurderer vi ligeledes, at forskerne har været fuldt bevidste om i kraft af deres uddannelse. Dataindsamlingen i studiet er baseret på både uformelle samtaler, semistrukturerede interviews og observation, hvilket fandt sted på hhv. fødestederne og i parrenes hjem (15, p.53). Netop denne triangulering af metoder vurderer vi som styrkende ift. studiets resultater og dermed også studiets troværdighed (13, p.188). De uformelle samtaler blev foretaget med jordemødre, læger og plejepersonale kort efter fødslerne (15, p.53). De semistrukturerede interviews blev foretaget med parrene både tre uger før termin og tre uger efter fødslen, og da denne metode er anvendelig til udforskningen af de interviewedes livsverden (16, p ), mener vi, at den opfylder forskernes mål med studiet. Observationsstudierne foregik under fødslerne, hvor kun en af forskerne var til stede. Her forsøgte de så vidt muligt at placere sig hensigtsmæssigt i lokalet samt at forblive passive observatører undervejs (15, p.54). For at sikre sig parrenes mening om deres tilstedeværelse under fødslerne, har forskerne valgt at spørge indtil dette i det afsluttende interview med parret (15, p.57), hvilket vi anser for styrkende ift. studiets egen metode. Desuden finder vi det relevant at anvende observation som metode til at belyse studiets problematik, da forskerne her på egen hånd fik mulighed for at afdække emnet, herunder aktiviteter som er svære at belyse gennem interviews (13, p.116). 15

20 Tilsammen danner ovenstående rammer om et validt studie, som vi i dette projekt vil tage udgangspunkt i. Afsnit 4.4.2: Natascha Salling Etik i sundhedsvæsenet Med udgangspunkt i udvalgte tematikker fra vores fokusgruppe vil vi benytte kapitlet Etiske spørgsmål fra bogen Etik i sundhedsvæsenet til at belyse, hvilket dilemma det er, jordemoderen står i, når hun skal overholde Skejbys procedure, samtidig med at hun skal give kvinden et informeret valg. I kapitlet indgår der en beskrivelse af konkrete etiske spørgsmål, som den sundhedsprofessionelle kan stå overfor i hverdagen. Vi finder netop dette kapitel relevant, da det tager udgangspunkt i nogle essentielle etiske begreber såsom autonomi og paternalisme. Bogen er skrevet til sundhedsprofessionelle i 2006, som omhandler grundlæggende etiske teorier og begreber. Bogen er med til at skabe fokus på nogle af de etisk svære situationer, man som sundhedsprofessionel kan stå i. Forfatteren til bogen, Jacob Birkler (Birkler), er cand. mag. i filosofi og psykologi. Han er desuden formand for Etisk råd og har undervist i etik, filosofi og videnskabsteori på bl.a. jordemoderuddannelsen (17). Foruden dette har Birkler deltaget i udformningen af Etiske Retningslinjer for Jordemødre, hvilket sammen med ovenstående er med til at gøre denne kilde pålidelig og relevant for vores projekt. Afsnit 4.4.3: Sofie Halborg Decision Making in Midwifery Practice I forlængelse af Birklers teori om autonomi og paternalisme har vi valgt at supplere denne med bogen Decision Making in Midwifery Practice. Med udgangspunkt i vores fokusgruppe vil vi benytte kilden til at belyse en anden vinkel på, hvorledes jordemoderen kan støtte kvinden i at træffe et informeret valg uden hverken at handle paternalistisk eller lade kvinden være alene om beslutningen. Hermed mener vi at kunne nå frem til en fyldestgørende besvarelse af vores problemformulering. I bogen benytter vi afsnittene: The decision-making context og Factors that influence women fra kapitlet: Helping Women Making Their Own Decisions, som er skrevet af Pauline Cooke (Cooke) (18, p ). Under afsnittet Factors that influence women har vi valgt kun at tage udgangspunkt i den del, der omhandler the shared decision-making approach. Cooke beskriver i afsnittet yderligere to perspektiver, som vi dog ikke vælger at inddrage i dette projekt, da de relaterer sig til begreberne autonomi og paternalime. 16

21 Decision Making in Midwifery Practice er redigeret af Maureen D. Raynor og Jayne E. Marshall, som begge er jordemødre og undervisere på University of Nottingham og har udgivet en række artikler og lærebøger. Marshall er desuden medlem af International Confederation of Midwives (ICM), hvor hun bl.a. fungerer som peer reviewer. Bogen er ligeledes redigeret af Amanda Sullivan, som har en ph.d.-grad og arbejder som jordemoder ved Nottingham City Hospital. Forfatteren bag kapitlet, Cooke, er praktiserende jordemoder og leder af St. Mary`s Birth Centre. Bogen er skrevet i 2005, og da emnet kan sættes ind i samme kontekst i dag og ikke er forandret siden, finder vi den nutidig og relevant for besvarelse af vores projekt. Ligeledes er vi bogen anvendelig, da denne er en lærebog til jordemoderstuderende i Storbritannien. Vi er opmærksomme på, at bogen er skrevet af jordemødre fra Storbritannien, som arbejder under andre forhold end jordemødre i Danmark. Bogen omhandler dog et emne, som er sammenligneligt landene imellem, hvorfor vi mener, det kan overføres på jordemødrenes praksis i Danmark Forskningsmetodologisk litteratur Bogen Fokusgrupper er skrevet af cand.scient.pol., Ma.Soc og ph.d. Halkier og går i dybden med fokusgrupper. Her påpeges vigtige overvejelser forud for valget om fokusgrupper som metode. Ligeledes beskrives redskaber til praktisk planlægning, udførelse og bearbejdning af fokusgrupper (11). Som supplement til Fokusgrupper inddrages bogen Interview Introduktion til et håndværk (Interview), som er skrevet af professor i pædagogisk psykologi Kvale og professor i almen psykologi og kvalitative metoder Brinkmann. Interview behandler ikke specifikt fokusgrupper, men heri beskrives forskellige interviewmetoder indenfor kvalitativ forskning, som vi finder anvendelige til bl.a. udarbejdelse af interviewguide, analyse samt validering af egen empiri. Vi vurderer, at de to kilder udgør et validt grundlag for vores fokusgruppe (16). Afsnit 4.4.5: Ronja Nørskov 4.5 Redegørelse og begrundelse for litteratursøgning Til belysning af vores problemformulering startede vi med at lave en systematisk søgning efter relevant litteratur i databaserne CINAHL Plus with Full Text (CINAHL) og PubMed. CINAHL er en sundhedsfaglig database inden for sygepleje og beslægtede fag, og PubMed er en database inden for biomedicin og relaterede fag, hvilket gør dem relevante for vores søgning. Vi foretog en systematisk søgning på følgende temaer: jordemoder, PROM, risikoforståelse og informeret valg. Under hvert emne lavede vi en systematisk emneordssøgning, hvor 17

22 vi søgte på specifikke emneord, da vi ønskede at finde litteratur, hvor emneordet havde en central rolle. Vi foretog fritekstsøgning på de ord, der ikke fremkom i emneordssøgningen. Herefter kombinerede vi vores temaer for at finde litteratur, hvor flere af vores temaer indgik, hvorved vores søgning blev mere specifik. For at sikre forståelse af litteraturen valgte vi udelukkende at søge på tekster, som var på hhv. dansk, engelsk, tysk, svensk eller norsk. Dog vælger vi kun at læse artikler fra lande, som vi mener, er sammenlignelige med Danmark. Da vi igennem processen søgte et supplement til belysning af et informeret valg specifikt indenfor jordemoderfaget, foretog vi derfor en fritekstsøgning på Her fandt vi bogen Decision making in midwifery practice, hvilken vi vurderede relevant at inddrage til besvarelse af vores projekt, da den opfyldte vores kriterier. Ved vores systematiske litteratursøgning på hhv. CINAHL og PubMed fandt vi artikler med relevante overskrifter, men ved en kritisk gennemgang af disse blev artiklerne fravalgt. Efter at have lavet en systematisk litteratursøgning gennemlæste vi vores pensumlitteratur og fandt her relevant litteratur til besvarelse af vores problemformulering. Vores specifikke søgeprofil og søgestrategi kan ses i vedlagte DOSIS-guide jf. bilag Præsentation og analyse Vi vil i nedenstående analyse undersøge, hvordan jordemoderen håndterer problemstillingens dilemma, hvor hun skal give kvinden et informeret valg ved PROM, samtidig med at hun bør følge procedurens anbefaling om tidlig induktion. Vi vil derfor præsentere og analysere resultaterne fra vores fokusgruppe sammenholdt med udvalgte teorier. Ud fra temaet om Jordemoderens risikoforståelse vil vi benytte Brecks teorier om den objektive og subjektive risikoforståelse til at analysere jordemoderens forståelse af risiko. Til belysning af kvindernes risikoforståelser ønsker vi ligeledes at anvende Brecks begreber til at analysere Den gode fødsels tre forventningstyper. Temaerne Jordemoderens indflydelse på kvinden, Information om PROM i graviditeten og Valgmuligheder ved PROM sammenholdes med Birklers begreber autonomi og paternalisme. Vi vil ud fra denne del af analysen finde frem til, hvordan jordemoderen navigerer i informationsdilemmaet ved PROM. Slutteligt vil vi ud fra temaet Dialog og medinddragelse benytte Cookes begreber om bl.a. partnerskab ansvar og fælles beslutningstagen. Gennem denne analyse ønsker vi at undersøge en ny tilgang, som kan have betydning for hvorledes jordemoderen kan fremme betingelserne for, at kvinden kan træffe et informeret valg. Efter hver analyse ønsker vi at tilegne os en ny delforståelse i relation til pro- 18

23 blemstillingen, samt af vores opfattelse af det informerede valg. Vores forforståelse bliver herved revideret for at en ny helhedsforståelse opnås. 5.1 Præsentation af objektiv og subjektiv risikoforståelse I følgende afsnit vil vi præsentere Brecks teori om objektiv og subjektiv risikoforståelse, som vi herefter vil analysere på temaet Jordemoderens risikoforståelse. Herefter vil vi analysere Den gode fødsels forventningstyper ud fra den subjektive risikoforståelse Den objektive risikoforståelse Den objektive risikoforståelse er ifølge Breck den videnskabelige risikoopfattelse, hvor samfundsmæssige og etiske aspekter ikke medtages i vurderingen af en risiko. Heri beskrives risiko ud fra sandsynligheder og konsekvenser. Desuden kan den måles med videnskabelige metoder og beskrives i statistiske termer (14, p.23). Inden for den objektive risikoforståelse arbejder man med begrebet den acceptable risiko, hvilken ses som teknisk-økonomisk, fordi den baseres på dødstal, sandsynlighedsberegninger og konsekvensanalyser. Begrebet acceptabel risiko bygger på en rational-choice-filosofi, hvor man går ud fra, at individer såvel som samfund er fornuftige, økonomisk tænkende enheder, der til en hver tid vil opveje fordele og ulemper og foretage et rationelt valg. Dette forudsætter, at der hersker en opfattelse af risici som værende kontekstuafhængig, hvormed der menes, at den samme risiko vil blive opfattet ens i forskellige situationer af forskellige personer, kulturer eller samfund (14, p.30-31). Desuden anvendes begrebet fælles interesse, hvilket indebærer, at risici i samfundet anses som værende et neutralt ståsted, hvor både lægfolk og professionelle kan blive enige om, hvorledes risikoen skal anskues (14, p.28). Afsnit 5.1.1: Ronja Nørskov Den subjektive risikoforståelse Breck mener, at man ikke udelukkende kan se risiko som et objektivt fænomen, men at alle individer forstår risiko forskelligt (14, p.32). Den subjektive risikoforståelse beskriver Breck som den oplevede risiko, hvorfor nogle ting opfattes som risikofyldte for den enkelte, men rent objektivt ikke er forbundet med stor fare. Ligeledes kan den subjektive risikoforståelse opleves som værende lille på trods af en objektiv stor fare (14, p.35-36). 19