Garuda Research Institute

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Garuda Research Institute"

Transkript

1 R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Forskelle i Dansk og Svensk Ledelse Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet and the models and methods described in it, are protected according to the law of copyright. Forskelle i dansk og svensk ledelse. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute, Risskov Danmark. 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning 3 - Hvilke fordomme har vi om hinanden Undersøgelsens metode 4 - Hoved-Hjerte-Ben modellen Det sociale versus det individuelle 5 - Hovedet gør en lille forskel - Hjertet gør en stor forskel - Benene udvider forskellene Konklusion 6 Kvalificering 7 Andre konklusioner 9 Sammenfatning 10 Appendiks 13 Litteratur 14 Forskelle i dansk og svensk ledelse. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute, Risskov Danmark. 2

3 Forskelle i dansk og svensk ledelse Indledning For nogle måneder siden blev vi bedt om at belyse emnet; forskelle i dansk og svensk forhandlings- og lederstile. Den aktuelle baggrund var Ørestaden og de muligheder og forandringer dette fremtidige dansk-svenske kraftcenter vil byde på. Vor baggrund for at belyse emnet er, at Garuda siden 1987 har gennemført mange lederudviklingsprojekter i begge lande, lige som vor personlighedsanalyse, KompetenceProfilen, benyttes af mange danske såvel som svenske selskaber i forbindelse med deres udviklings- og udvælgelsesaktiviteter. Dvs. at vi har data på hundredvis af danske og svenske lederes personlighed. Spørgsmålet var om vi via disse analyser kunne kaste lys over forskellene på danske og svenske lederes personlighed, og dermed deres forhandlings- og lederstil. Det mente jeg var tilfældet, hvorfor vi gennemførte en række analyser af personlighedsprofilerne. Nogle af vore konklusioner var overraskende for mange, mens andre konklusioner blot bekræftede vore opfattelser af hinanden. Denne artikel præsenterer nogle af de forskelle og ligheder vi fandt. Hvilke fordomme har vi om hinanden Inden vi forelagde forsamlingen vore analyser af de danske og svenske lederes personlighed, stillede vi de svenske deltagere spørgsmålet; hvilke fordomme, ideer, billeder har I om danske ledere. Det samme spørgsmål stillede vi de danske deltagere om svenske ledere. Her er hvad svenskerne sagde om danskerne: Uhøjtidelige, morsomme, de hygger sig, det går nok, kortsigtede, impulsive, individuelt orienterede, udisciplinerede, utraditionelle, fanden-i-voldske, anarkistiske, ikke specielt seriøse. Og hvad danskerne sagde om svenskerne: Stive, formelle, strukturerede, velorganiserede, grundige, punktlige, disciplinerede, social orienterede, konsensussøgende, de kan ikke lide konflikter, man skal tage hensyn, autoritetstro, går i takt. Mens der i forsamlingen var en rimelig stor enighed om karakteristikken af svenskerne, var der en del svenskere, som ikke var helt enige i billedet af den danske hyggelige - det går nok - lederstil. De argumenterede for at danskerne var mere barske, direkte og målrettede i deres lederstil. Det følgende vil give et fingerpeg om hvem der har mest ret, men først skal jeg kort redegøre for undersøgelsens metode. Forskelle i dansk og svensk ledelse. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute, Risskov Danmark. 3

4 Undersøgelsens metode Garuda s Hoved-Hjerte-Ben model. Undersøgelsen tager udgangspunkt i Garuda s KompetenceProfil, hvormed man kortlægger de personlige og faglige kompetencer, der er behov for i en given stilling for derefter at undersøge, om en given person er i besiddelse af disse kompetencer. Ud fra denne viden kan man så vælge den rigtige person til stillingen eller hjælpe vedkommende med at udvikle de nødvendige kompetencer eller måske lave om på jobbets krav til kompetencer, så man skaber grundlaget for udviklingen af størst mulig jobtilfredshed, livskvalitet og værditilvækst for såvel organisationen som medarbejderen. KompetenceProfilen er et to-delt værktøj bestående af en stillingsanalyse og en personanalyse. Med stillingsanalysen afdækker vi de krav, der må stilles til f.eks. en direktørs personlige kompetencer i en given toplederstilling. Dernæst afdækker vi, med den personlige kompetenceanalyse, om eller i hvilken udstrækning en given respondent er i besiddelse af de ønskede kompetencer. Udgangspunktet for registreringen er Garu- da s Hoved-Hjerte-Ben model. Se figuren. Hoved-Hjerte-Ben modellen System fleksibilitet Helhedsorientering Abstrakt tænkning Risikovillighed Selvbeherskelse Indføling Social kontakt Social fleksibilitet Opbakning Tillid-tiltro Konkurrence Indflydelse Selvtillid Frihedstrang Psykisk styrke Fysisk energi Strukturerings- Kompetencen Den sociale Kompetence Handlings- Kompetencen Kompleksitet Problemløsning Få ideer Sociale relationer Samarbejde Sælge ideer Resultatansvar Implementering Gennemføre ideer Finn Havaleschka, Garuda Europa. Modellen placerer de personlige kompetencer i 3 grupper. Hovedets kompetence beskriver ad hvilke veje vi mentalt og intellektuelt angriber og bearbejder problemer. Hjertets kompetence beskriver de sociale relationer vi etablerer til andre og benenes kompetence beskriver vores vilje til at gennemføre det vi har sat os for. Disse kompetencer er for en vis del bestemt af faktorer som opvækstbetingelser, alder, uddannelse, Forskelle i dansk og svensk ledelse. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute, Risskov Danmark. 4

5 og andre livsdata. Her ser vi imidlertid ikke på f.eks. uddannelsen som en selvstændig faktor, men på hvordan uddannelsen omsættes i praktiske handlinger. Ved kortlægningen af de personlighedsbårne kompetencer anvendes et spørgeskema med 320 spørgsmål, hvorigennem respondenten forholder sig til sit behov for, evne og vilje til at arbejde i overensstemmelse med givne regler, rammer, strukturer, løsningsteknikker, detaljer, rutiner, abstrakte modeller osv. Alle sammen faktorer som er med til at give et billede af måden vedkommende angriber og bearbejder problemer på. Dernæst indeholder skemaet en række spørgsmål om de mere sociale behov, normer, ønsker og forventninger, herunder kontaktbehov, behov for opbakning og social støtte, indlevelsesevne, åbenhed og tillid. Endelig dækker en del af spørgsmålene behovet for, evnen, viljen og lysten til ansvar, selvstændighed, det at yde præstationer og få indflydelse. Personlighedstræk som siger noget om viljen til at og gennemføre de ting og ideer man har sat sig for. 1 Herefter er spørgsmålet; er der forskel på danske og svenske lederes hoved-, hjerte- og benarbejde. Er der forskel i den måde vi angriber og bearbejder problemer på, i den måde vi relaterer os til andre mennesker på, i vores vilje til at gennemføre vores ideer og, når vi ser på sammenhængen mellem hoved, hjerte og ben, i den måde vi forsøger at gennemføre ideerne og få vores vilje? Det sociale versus det individuelle Hovedet gør en lille forskel. Med udgangspunkt i den beskrevne model og ledernes svar på de 320 spørgsmål, kan vi konkludere, at de svenske ledere scorer lidt højere på System fleksibilitet og Helhedsorientering end de danske ledere. Det kunne tyde på, at de danske ledere i højere grad end de svenske kræver orden, struktur og søger kontrol og styring. Samtidig scorer danskerne en del højere på Abstrakt tænkning. 2 Det kunne tyde på, at danske ledere i højere grad end svenske, søger de intellektuelle udfordringer der ligger i kompleksiteten og også i højere grad søger at styre kompleksiteten. I virkeligheden betyder disse kombinationer af personlighedstræk, at forskellen mellem danske og svenske ledere er, at de danske i mindre grad end de svenske accepterer at tingene flyder. Således kan man sige, at danske ledere søger mere struktur, styr og facts, såvel i forhandlinger som i deres daglige ledelse end de svenske ledere. At danske ledere alligevel opfattes som impulsive og anarkistiske af de svenske ledere, forklares af forskellene på de to gruppers hjerte- og benarbejde. 1 For en nærmere redegørelse for teorien og modellen bag KompetenceProfilen se The Leaders Choice og Lederens Personlighed, Havaleschka For valideringsstudier se bl.a. Validity Studies of the CompetenceProfile og Kvaliteter i Personligheden, Havaleschka At danskerne scorer højere på Abstrakt tænkning kan forklares ved, at de danske ledere gennemsnitligt har en lidt højere eller længerevarende uddannelse bag sig end de svenske ledere. Således viser valideringsstudier en direkte korrelation mellem uddannelsens længde og scoren på Abstrakt tænkning. Se ovennævnte Validity Studies. Forskelle i dansk og svensk ledelse. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute, Risskov Danmark. 5

6 Hjertet gør en stor forskel. Hvad angår de mere socialt betingede behov og personlighedstræk scorer de danske ledere højere på Indføling end de svenske. Dvs. at de tilsyneladende bruger mere intellektuel tid på observationer og overvejelser over andre menneskers adfærd og motiver end de svenske ledere og måske mere end deres svenske kollegaer, konkurrenter og forhandlingspartnere oplever. Til gengæld scorer de svenske ledere højere på faktorer som Social fleksibilitet, Opbakning og Tillid-tiltro. Dvs. at svenske ledere, i deres ledelsesstil, i højere grad end de danske, fokuserer på sociale faktorer som det at vise forståelse, give støtte og opbakning og vise åbenhed og tillid til deres medarbejdere. Således kan man sige, at den svenske leder i højere grad end den danske søger efter det der samler gruppen og bruger mere tid på at finde frem til enighed og opnå konsensus. Altså vil den svenske leder i forhandlinger opleves som mere forsigtig og indirekte, mens den danske vil opleves som mere direkte og konfrontationssøgende. Den danske lederstil vil være lyttende, men styrende, mens den svenske vil være lyttende, forstående og mere gruppestyret. Benene udvider forskellene. I overensstemmelse hermed eller i logisk konsekvens af de sociale forskelle finder vi, at danske ledere scorer højere på faktorer som Konkurrence, Indflydelse, Selvtillid og Fysisk energi. Det betyder at de danske ledere i højere grad end de svenske siger ja til konkurrence, det at ville vinde, søge indflydelse og udfordringer. Den højere scorer på Fysisk energi fortæller, at danskerne er mere rastløse og utålmodige end de svenske ledere. På denne måde tegnes et billede af den danske leder som den individualistiske antiautoritære person. En person der helst vil køre sit eget løb. En person, der som leder stiller sig i centrum, styrer og stiller krav. Den svenske leder har tilsyneladende ikke det samme eksponeringsbehov, man styrer og stiller krav bl.a. via gruppen eller organisationens normer og sociale regler. Konklusion Den foreløbige konklusion er således, at danskerne tilsyneladende har et lidt større behov for struktur og orden end svenskerne, at svenskerne er mere sociale, viser større tålmodighed og forståelse overfor deres medarbejdere end danske ledere og, endelig, at den danske lederstil er mere individuel, ego-baseret og utålmodig i sin resultatsøgen end den svenske lederstil. Analyserne af ledernes svar på de 320 spørgsmål, giver god basis for at opfatte de svenske ledere som mere konsensusorienterede, tålmodige og søgende efter accept og enighed end de danske ledere, mens danskerne kan opleves som mere individuelt orienterede, søgende sine egne mål, med en deraf følgende større accept af uenighed og konflikter. Da danskerne samtidig synes mere strukturorienterede, dvs. at tingene ikke må flyde for meget eller for længe, vil man i forhandlinger fokusere mere på det man Forskelle i dansk og svensk ledelse. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute, Risskov Danmark. 6

7 er uenige om end på det man er enige om. I modsætning til de svenske ledere, hvor forhandlingsstilen mere er fokuseret på det der skaber enighed. Alt i alt, to meget forskellige måder, at nå til enighed på. Således får vi nogle markante fordomme om hinanden bekræftet. Svenske ledere virker organiserede, strukturerede og systematiske, fordi de søger konsensus gennem sociale processer. Den enkeltes stræben efter magt og autoritet sker på gruppens eller organisationens betingelser. Man tilpasser sig og til skønnes til at tilpasse sig. Således kan man forestille sig, at svenske ledere må lede via gruppen og gruppepres, mens det at lede på tværs af gruppepresset vil være meget svært. Derfor opleves de af danskerne som konfliktsky. Danskerne opfattes som udisciplinerede, impulsive, med tendens til det anarkistiske, fordi det enkelte individs stræben efter magt og autoritet mere sker på individets egne betingelser. Derfor accepterer man konflikten og nedtoner bestræbelserne på at opnå enighed, det at få alle med. Det er den der har magten der bestemmer. Og magten fastholdes gennem strukturer, kontrol med detaljer og individuel vilje. Danskerne opnår resultater gennem benene. Svenskerne gennem hjertet. Således er der en årsag til at svenskerne opfattes som forsigtige, forstående, disciplinerede og grundige af danskerne. Og der er en god årsag til at danskerne opfattes som uhøjtidelige, kortsigtede, impulsive og udisciplinerede, af svenskerne. Kultur er et fælles betydningssystem. Vores kultur afgør, hvad vi lægger mærke til, hvordan vi reagerer, og hvad vi værdsætter. Kulturen organiserer disse værdier, i det Geert Hofstede kalder mentale programmer. Folks adfærd i organisationen er et udslag af disse programmer. 3 Spørgsmålet er herefter om jeg, via CompetenceProfilerne, har fået sat ord på de forskellige betydningssystemer og deres konsekvenser for hvordan og hvorfor danske og svenske ledere reagerer forskelligt. Det kan kun afgøres af læseren og andre empiriske undersøgelser. Kvalificering Spørgsmålet er hvordan vi kommer frem til disse konklusioner og hvordan vi kan få dem af- eller bekræftet. Omstående grafiske profil viser forskellen på de danske og svenske lederes profiler, gennemsnitlig set. Danskernes profil er den øverste (den der har de mørkeste farver). Udgangspunktet for om profilen går ud til højre eller venstre fra midten, er den gennemsnitsscorer vi har fundet for et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. Dvs. en gruppe som på ingen måde kan sammenlignes med de to grupper af ledere, hvad angår alders- og kønsfordeling, uddannelsesniveau osv. At vi har med ledere at gøre ses specielt af, at lederne scorer markant højere på faktorer som konkurrence, indflydelse, selvtillid osv. 3 Citeret fra Trompenaars & Hamden-Turner (1998). Se også Hofstede, Culture s Consequences, Forskelle i dansk og svensk ledelse. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute, Risskov Danmark. 7

8 Konklusionerne på forskellene mellem de to grupper af ledere bygger på en t-test, en statistisk metode som fortæller os om hvorvidt gruppernes forskellige scorer hidrører fra statistiske tilfældigheder eller om de kan forklares ud fra forskelligheder i de individuelle egenskaberne i de forskellige grupper. Se resultatet af t-testen i appendiks. De repræsenterede ledere er udvalgt efter det ledelsesniveau de befandt sig på, på det tidspunkt de udfyldte spørgeskemaet til KompetenceProfilen. Dvs. vi har valgt kun at tage mellemledere, funktionschefer/direktører og administrerende direktører med i denne undersøgelse. Gruppernes fordeling på de 3 lederniveauer er følgende: Mellemledere Funktionschefer Adm. direktører Svenske Danske Den svenske gruppe af ledere indeholder 12% flere kvinder end den danske ledergruppe. Gennemsnitsalderen for de danske ledere er 38,5 år, mens den for de svenske ledere er 42,5. Gennemsnits uddannelsen for de danske ledere ligger tæt på niveau 4, det vi registrerer som mellemlang videregående uddannelse, mens den for den svenske gruppe ligger tættere på niveau 3, det vi registrerer som kort videregående uddannelse. Endelig kan vi konstatere, at størrelserne af de organisationer lederne arbejder for gennemsnitlig set, er nogenlunde den samme, med en enkelt meget stor svensk virksomhed som undtagelse. Altså kan vi konstatere, at svenskerne lidt mere hyppigt end danskerne udvælger kvinder til lederposter, hvilket måske både kan bekræfte, fremme og/eller være årsagen til den svenske ledelseskulturs vægt på hjertefaktorerne. Imidlertid er mændene stadig i overtal. 82% af de danske og 70% af de svenske ledere er mænd. Måske er det mest overraskende, at danskere opnår lederposter på mellemlederniveau og derover i en tidligere alder end deres svenske kollegaer, samtidig med at danskerne generelt har gået lidt længere tid i skole end svenskerne. Måske kunne dette bidrage til Forskelle i dansk og svensk ledelse. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute, Risskov Danmark. 8

9 en del af forklaringen på, at danskerne generelt scorer højere på benfaktorerne end svenskerne. Ser vi på de udviklingsdata som er præsenteret i Lederens Personlighed, (Havaleschka, 1997) og som danner grundlag for den udviklingsteori, som jeg har præsenteret i Lederens vej fra viden til visdom, (Havaleschka, 1991) kan der være belæg for at forklare danskernes højere ego-drive scorer med at de gennemsnitligt er yngre end deres svenske kollegaer og derfor stadig befinder sig i slutningen af deres ego-periode. En udviklingsperiode, der netop er karakteriseret ved fokuseringen på KompetenceProfilens ben-faktorer. Andre Konklusioner Det er vigtigt at holde sig for øje, at de data vi arbejder med og bygger vore konklusioner på er gennemsnitstal, fordelinger og standardafvigelser. Der er signifikante t- værdier for de beskrevne forskelle, imidlertid betyder det ikke at disse forskelle kan tilskrives samtlige ledere på det individuelle plan. Det spændende er imidlertid, at vi igennem analyserne af de danske og svenske ledere får bekræftet en tendens, som vi også ser hos ledere fra andre kulturer. Jo højere op i ledelseshierarkiet vi kommer, jo mere tenderer lederne til at være i besiddelse af de samme kompetencer, uanset hvor i verden og fra hvilken kultur denne leder kommer fra. Følgende skema viser hvor vi finder signifikante forskelle imellem de danske og svenske ledere på forskellige hierarkiske niveauer: Gruppeledere Mellemledere Funktionschefer Adm. direktører System fleks. + sv + sv + sv Helhedsorient. + sv + dk Ab. Tækning + dk + dk Risikovillighed + dk Selvbeherskelse Indføling + dk Social kontakt + sv Social fleksibil. + sv + sv + sv Opbakning + sv + sv Tillid-tiltro + sv + sv + sv Konkurrence + dk Indflydelse + dk + dk + dk + dk Selvtillid + dk Frihedstrang Psykisk styrke Fysisk energi + dk Forskel Forskelle i dansk og svensk ledelse. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute, Risskov Danmark. 9

10 + sv/dk fortæller hvilken ledergruppe der scorer højst på den givne faktor. Der er sat + hvis t-testen viser signifikans på 5% niveau. Tendensen er således, at jo højere vi leder i en organisations hierarki jo mere fleksible, helhedsorienterede, abstrakt tænkende og risikovillige bliver respondenterne. Hvad angår selvbeherskelse følger de svenske data tendensen mod en højere score for ledere på højere niveauer. Det er ikke tilfældet for de danske ledere, hvor ledere fra højere niveauer ikke adskiller sig fra de øvrige medarbejdere i organisationen. Måske en interessant understregning af forskellene i dansk og svensk ledelseskultur. Hvad hjertets faktorer angår bliver scoren på indføling højere, mens scorerne på social kontakt og social fleksibilitet tenderer til at blive midterscorer, scoren på opbakning blive mindre og scoren på tillid-tiltro bliver større. Hvad benenes faktorer angår er der en tendens mod højere scorer på alle faktorer med undtagelse af frihedstrang, som tenderer til at gå imod en midterscorer. Disse tendenser er nøjagtigt de samme som jeg har dokumentret og redegjort for i Lederens Personlighed. (Havaleschka 1997). Desuden viser en undersøgelser af arbejdsledige ledere tydeligt, at de arbejdsledige ledere, uanset om de forlod deres lederstilling på niveau 2, 3, 4 eller 5 generelt har en lavere scorer på fleksibilitet, helhedsorientering, risikovillighed og indføling end dem af deres kollegaer som stadig er i job. Se Om Arbejdsløshed, (Havaleschka 1999). Sammenfatning Lad mig afslutte denne redegørelse med at sætte resultaterne i relation til en faktorundersøgelse, hvor vi forsøgte at finde nogle samlende faktorer eller personlighedskvaliteter, bag de 16 personlighedstræk. Denne undersøgelse viste at der er 3 kvaliteter som samler de 16 personlighedstræk i 3 grupper. Faktor 1 dækker kvaliteter som følelser, intuition, spontanitet, frihed for angst og skyldfølelser, afveksling, forandring og, formentlig, kreativitet, det at skabe og gøre noget på egne betingelser. En kvalitet der karakteriserer det frie menneske, helt i overensstemmelse med Maslow og Erikson s teorier og emperiske studier. Meget tyder på at disse kvaliteter er mere fremherskende hos personer i højere lederstillinger end hos personer i lavere eller uden noget lederansvar. De danske og svenske topledere adskiller sig ikke fra hinanden, hvad disse kvaliteter angår. Faktor 2 dækker kvaliteter som, præstation, indflydelse, energi, udfordringer, selvstændighed, det at være i centrum, blive bekræftet, være sig selv nok i den forstand, at aktiviteterne er rettet mod det at få opmærksomhed, uanset om den så måtte være negativ (negative korrelation til Opbakning). Den bedste samlende betegnelse for kvaliteten bag faktor 2 er nok ego-centreret, hvilket jo heller ikke ligger langt fra de to førnævnte forskeres udviklingsteorier. Igen gælder det at ledere er mere i besiddelse af disse kvaliteter end ikke ledere, samtidig synes ego-kvaliteten at være mere fremtrædende hos danske ledere på niveau 3 end hos svenske ledere på samme niveau. Danske og svenske ledere på niveau 4 og 5 deler de samme ego-kvaliteter. Forskelle i dansk og svensk ledelse. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute, Risskov Danmark. 10

11 Faktor 3 handler om de scoiale kvaliteter, det at få dækket behovet for bekræftelse og selvværd gennem det sociale samvær. Tålmodighed, åbenhed, tolerance, følsomhed, social kontakt, tænkning, diskussioner, idéudveksling. Kvaliteter som kan fanges under betegnelsen de sociale kvaliteter, som vi også genfinder hos bl.a. Maslow og Murray. Disse kvaliteter slår klarest igennem hos de svenske ledere og adskiller dem klart fra de danske ledere, specielt på mellemlederniveau. Samtidig følges tendensen; der er ingen differentiering hvad angår de sociale kvaliteter på toplederniveau. 4 Måske viser dette blot at de svenske mellemledere er mere underlagt gruppenormer og gruppepres end både deres danske kollegaer og deres egne topchefer? Måske ikke så underligt, da mellemledere har kollegaer, samarbejdspartnere og medarbejdere både over, ved siden og under sig. Der er mange at tage hensyn til. Lidt firkantet kan man således konkludere, at forhandlinger mellem danske og svenske ledere har størst udsigt til at få en hurtig og god afslutning, hvis de foregår mellem topchefer, mens forhandlinger på mellemlederniveau let kan blive trukket i langdrag, fordi personerne, i forhandlingerne, er styret af 2 meget forskellige personlige kvaliteter. Hvad angår lederstil, synes specielt danske mellemledere og funktionschefer, at kunne få det meget svært, hvis de skal lede svenske medarbejdere i en svensk organisation. De er ikke opvokset i et betydnigssystem, hvor de er blevet mentalt programmeret i den gruppe- og konsensusorienterede adfærd. Omvendt ville danske medarbejdere, ledet af en svensk mellemleder nok finde, at der var lidt megen snak og lidt for lidt styr, aktion og plads til uenighed. 4 Undersøgelsen er præsenteret i Qualities in the Personality, Havaleschka, Forskelle i dansk og svensk ledelse. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute, Risskov Danmark. 11

12 Appendiks Ønsker man en grundigere redegørelse for teori, metode og statistisk dokumentation for de i dette paper fremførte argumenter, er man særdeles velkomne til at henvende sig til Finn Havaleschka på Garuda Research Institute, Voldbjergvej 16A, 8240 Risskov, tlf , Forskelle i dansk og svensk ledelse. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute, Risskov Danmark. 12

13 Litteratur Anastasi, A. (1982), Psychological Testing, MacMillan, New York, En håndbog om psykologiske test, teori og metode. Bringbert, D. and McGrath, J.E. (1982), A Network of Validity Concepts within the research process. Forms of Validity in Research, no. 12. June, San Francisco: Jossey Bass, Et væsentligt indlæg i diskussionen om begreber og metoder til validering af test. Bruner, J.S. (1956), A Study of Thinking, Wiley, New York. En inspirationkilde til formuleringen af KompetenceProfilens hoved-faktorer. Buzan, T. (1994), Book of Genius, Stanley Poul, London. En god beskrivelse af hvad der adskiller den kreative tænker fra den mindre kreative og indirekte hvorfor ledere generelt scorer højere på KompetenceProfilens hoved-faktorer end ikke ledere. Cattell, R.B. (1946), Description and Measurement of Personality, Harcourt, New York. En klasiker i indføringen, beskrivelsen og målingen af personligheden. Cattell, R.B. (1950), Personality: A Systematic Theoretical and Factual Study, MacGraw-Hill, New York. En klasiker i indføringen, beskrivelsen og målingen af personligheden. Cattell, R.B. and Kline, P. (1977), The Scientific Analysis of Personality and Motivation. Academic Press, New York. En bog med vægten lagt på den videnskabelige metode. Erikson, E.H. (1968), Identity, Youth and Crises, W.W. Norton, New York. En klasikker indenfor udviklingspsykologien og inspirationen til formuleringen af flere af de personlighedstræk, der indgår i KompetenceProfilen. Havaleschka, F. (1997), Leadership and Personality, A Benchmark Study of Success and Failure, Garuda Research Institute, Knebel. Dansk udgave, Lederskab og Personlighed, en Benchmark analyse af ledelsesmæssig succes og fiasko, Samme udgiver. Havaleschka, F. (1991), In Search of Leadership, Garuda Research Institute, Knebel. Dansk udgave, Lederens vej fra viden til visdom, Garuda Forlag, Knebel. Havaleschka, F. (1996), Validity of the Garuda Profile, Predictive Value, Garuda Research Institute, Knebel. Forskelle i dansk og svensk ledelse. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute, Risskov Danmark. 13

14 Havaleschka, F. (1996), Validity of the Garuda Profile, Content Validity, Garuda Research Institute, Knebel. Havaleschka, F. (1997), The Leaders Choice, Garuda Research Institute, Knebel. Havaleschka, F. (1997), The Personality of the Leader, Garuda Research Institute, Knebel. Dansk udgave, Lederens Personlighed, Garuda Forlag, Knebel. Havaleschka, F. (1998), Validity Studies of The Competence Profile, Garuda Research Institute, Knebel. Havaleschka, F. (1998), Kvaliteter i Personligheden, Garuda Research Institute, Knebel. Et lille stykke forskningsarbejde der uderstreger relevansen af indelingen af personlighed i tre forskellige kvaliteter. Havaleschka, F. (1999), Om Arbejdsløshed, Garuda Research Institute, Knebel. En undersøgelse af forskellen i Profilerne på langtidsledige og mennesker der aldrig være været ledige. Hofstede, G. (1980), Culture s Consequences, Sage, London. En instroduktion til en beskrivelse af forskellige kulturelle dimensioner. Jaques E. (1976), A General Theory of Bureaucracy, Heinemann Educational, London. En klasiker. Her findes mange gode argumenter for, at man skal finde årsagen til ledelsesmæssig succes og organisatoriske konflikter i lederens kognitive egenskaber. Jaques E., Gibson, R.O. and Isaac, D.J. (1978), Levels of Abstraction in Logic and Human Action, Heinemann, London. Se bemærkningerne ovenfor. Kline, P. (1993), The Handbook of Psychological Testing, Routledge, London & New York. En håndbog og godt oversigtsværk. MacCoby, M. (1976), The Gamesman, the New Corporate Leaders, Simon & Schuster, New York. En bog der grundigt redegør for forskellige personligheder og de ledelsesmæssige konsekvenser af personligheden. MacCoby, M. (1981), The Leader, Ballantine Books, New York. Se ovenfor. McClelland, D.C. (1953), The Achievement Motive, New York. Se ovenfor. McClelland, D.C. (1975), Power: The Inner Experience, New York. Se ovenfor. Forskelle i dansk og svensk ledelse. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute, Risskov Danmark. 14

15 McClelland, D.C. (1976), The Achieving society, Irvingston, New York. Se ovenfor. Murray, E.J. (1964), Motivation and Emotions, Printice-Hall, Englewood Cliff. Murray har stået fadder til flere af de personlighedstræk der indgår i KompetenceProfilen. Maslow, A. (1954), Motivation and Personality, Harper, New York. Behøver vist ingen kommentarer. Se sammenhængen mellem den succesfulde leder personlighed og Maslow s udviklings-/motivationsteori. Maslow, A. (1968), Toward a Psychology of Being, Van Nostrand, New York. En bog som fortjener en større udbredelse end Maslow s ovennævnte. Her kommer Maslow en del længere når det drejer som om forståelse af mennesket natur og den personlige udvikling. Pervin, L.A. (1993), Personality, Theory and Research, Wiley, New York. Endnu en håndbog tilglæde for dem der vil vide mere om personligheden og dens psykologi. Pinchot III, G. (1985), Intrapreneuring, Harper & Row, New York. En bog der beskriver de ildsjæle der fornyer og driver organisationen videre, med en klar beskrivelse og understregning af personlighedens betydning. Trompenaars, F. and Hamden-Turner, C. (1998), Ledelse over landegrænser, Børsens Forlag, København. Forskelle i dansk og svensk ledelse. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute, Risskov Danmark. 15

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Om arbejdsløshed Af Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet and the

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Personlighedsbestemt ledelse By Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet

Læs mere

køn Hvad ved vi: Om personligt fokus? Om mænd og kvinder? Om ledelse og fokus? Om kvindelige ledere? Om dig?

køn Hvad ved vi: Om personligt fokus? Om mænd og kvinder? Om ledelse og fokus? Om kvindelige ledere? Om dig? FokuS, køn og ledelse Hvad ved vi: Om personligt fokus? Om mænd og kvinder? Om ledelse og fokus? Om kvindelige ledere? OM FOKUS og UDDANNELSE? Om dig? Hvilken betydning har kønnet? Køn og ledelse et tilbagevendende

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Kvinder og ledelse Ledernes Hovedorganisation, Februar 2003

Kvinder og ledelse Ledernes Hovedorganisation, Februar 2003 Kvinder og ledelse Ledernes Hovedorganisation, Februar 2003 Kvinder som ledere Indhold: Kvinder som ledere...1 Sammenfatning...2 Kvindelige lederes placering på arbejdsmarkedet...3 Evnen til at lede...5

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling Analyse for Danske Fysioterapeuter Marts 2003 Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Niels Hemmingsens Gade 12, Postboks 1169, 1010

Læs mere

Mental Træning og om at Score

Mental Træning og om at Score Mental Træning og om at Score Af Finn Havaleschka Mental Træning og om at Score. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute. Dit Mentale Scorekort Det mentale scorekort handler ikke om at score det andet

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler

People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler People Test 360 - PT360 Performance PT360 måler fokuspersonens performance på fem ledelsesmæssige ansvarsområder. Fokuspersonens

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

Golf og Lederudvikling!

Golf og Lederudvikling! Golf og Lederudvikling! Golf og Lederudvikling! Kan man lære om ledelse på en golfbane eller er det blot en undskyldning for en god dag væk fra kontoret? Ja, ja, ja meget endda! En forudsætning for at

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

En Verdensomfattende. Standard. Finn Havaleschka, Garuda

En Verdensomfattende. Standard. Finn Havaleschka, Garuda En verdensomfattende Standard En Verdensomfattende Standard for Human Ressource Assessment Instrumenter Finn Havaleschka, Garuda En vision Ikke mange ved det, men faktisk har der de sidste 3 år været bestræbelser

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling Analyse for Ergoterapeutforeningen Marts 2003 Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Niels Hemmingsens Gade 12, Postboks 1169, 1010

Læs mere

Demo rapport. Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by. Demo rapport - 1 / 42

Demo rapport. Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by. Demo rapport - 1 / 42 Demo rapport Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by Demo rapport - 1 / 42 Få udbytte af din feedback Det er almindelig kendt at arbejdsglæde og høj performance ofte er sammenhængende. UdviklingsKompas

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger!

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger! Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? 1 Projektleder på 6 uger! - Dag 7 Ledelse i et historisk perspektiv Udviklingen i den

Læs mere

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I maj, juni og juli måned 2007 gennemførte Teglkamp & Co. en større internetbaseret undersøgelse af

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 14 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: % (12 besvarelser ud af 141 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Konklusion 5 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet

Læs mere

The Whole Brain Model En kort introduktion

The Whole Brain Model En kort introduktion The Whole Brain Model En kort introduktion Copyright Herrmann International Denmark. www.hbdi.dk The Whole Brain Model En metafor for hjernen Hjernen er den centrale del af en biologisk mekanisme kaldet

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

Demo. EASI Adfærd & motivation - 06-06-2013. EASI Adfærd & motivation - rapport til testtager MASTER-HR.COM 1 / 14

Demo. EASI Adfærd & motivation - 06-06-2013. EASI Adfærd & motivation - rapport til testtager MASTER-HR.COM 1 / 14 Oprettet: 07-10-2013 09:01. Certificeret bruger: Mette Dahl Mikkelsen Demo. EASI Adfærd & motivation - 06-06-2013 EASI Adfærd & motivation - rapport til testtager MASTER-HR.COM 1 / 14 Demo. Indhold EASI

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Få en psykologisk analyse af din virksomheds markedsføring! Brand Type Test

Få en psykologisk analyse af din virksomheds markedsføring! Brand Type Test Få en psykologisk analyse af din virksomheds markedsføring! Brand Type Test Hvilken mennesketype afspejler din markedsføring? Image-effekten af markedsføring skal kunne måles! Derfor har vi udviklet Brand

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Ledelsesudvikling; situationsbestemt ledelse

Ledelsesudvikling; situationsbestemt ledelse Ledelsesudvikling; situationsbestemt ledelse Comentor Lounge April 2015 1 Comentor A/S Fakta Stiftet i 2002 og dermed Nordjyllands ældste og mest toneangivende konsulenthus 17 medarbejdere i hjertet af

Læs mere

Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre?

Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre? Leadership Program PLP II When business gets personal! Mangler du som leder kompetencer til at skabe resultater sammen med andre? Leadership Program PLP II Acuity World Fortsæt Our field of expertise din

Læs mere

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Erhvervslederes løsninger til at tackle fremtidens komplekse udfordringer ligger i deres indre - i ubevidste kreative og intuitive ressourcer - mener en af

Læs mere

DAGINSTITUTIONER UNDER PRES

DAGINSTITUTIONER UNDER PRES DAGINSTITUTIONER UNDER PRES Konsekvenser for børn? Vidensdeling om nyeste forskning Dion Sommer Professor i udviklingspsykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Småbørns to udviklingsarenaer: Familie

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Strategi, lederskab. executive lederudviklingsprogram for den erfarne leder

Strategi, lederskab. executive lederudviklingsprogram for den erfarne leder Strategi, vækstog lederskab executive lederudviklingsprogram for den erfarne leder bedre Skab resultater Strategi, vækst og lederskab Programmet er et helhedsorienteret og ambitiøst lederudviklingsforløb,

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Rapport om følelsesmæssig intelligens Navn Sample Candidate Dato www.ceb.shl.com Rapport om følelsesmæssig intelligens Denne rapport beskriver en række kompetencer, som er afgørende for

Læs mere

Lean Construction -DK

Lean Construction -DK Lean Construction -DK Hvad er Medarbejderdreven Innovation og hvordan kan det bruges i byggeriet? 1. november 2007 Claus Homann Inddragelse af (hele) medarbejdere en klar tendens Fra hænder til hænder,

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Livsperspektiver, livskompetence og ledelse.

Livsperspektiver, livskompetence og ledelse. Livsperspektiver, livskompetence og ledelse. af Mikael Sonne. Personligt lederskab har allerede gennem flere år fyldt meget indenfor lederudvikling. Traditionelle ledelses- og styringsværktøjer synes undertiden

Læs mere

Bryd implementeringsmuren. Evabeth Mønster

Bryd implementeringsmuren. Evabeth Mønster Bryd implementeringsmuren Evabeth Mønster Leder/nøgleperson og arbejdsmiljø Medarbejder og arbejdsmiljø Formålet med den næste gode time: Inspiration Dialog Erfaringsudveksling Værktøjer LMI Leadership

Læs mere

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003 Institut for Konjunktur-Analyse Aabenraa 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk

Læs mere

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang European Employee Index 2013 Danmark 2013-14. årgang Kvindelige ledere er bedst Danske kvinder er lidt bedre ledere end mandlige ledere. Det synes medarbejderne i hvert fald. Alligevel er langt de fleste

Læs mere

Gode ledere og gode medarbejdere

Gode ledere og gode medarbejdere Gode ledere og gode medarbejdere Lederes og medarbejderes vurdering af, hvad der kendetegner den gode leder og den gode medarbejder i den private sektor Lederne Oktober 2013 Introduktion Hvad kendetegner

Læs mere

LEADERSHIP PIPELINE 1

LEADERSHIP PIPELINE 1 LEADERSHIPPIPELINE 1 LEADERSHIP PIPELINE TRE CENTRALE ANTAGELSER 1. Succesfuld ledelse kræver forskellige kompetencer og færdigheder på forskellige ledelsesniveauer 2. Transitioner (dvs. overgange der

Læs mere

Spørgeskemaer for Forums tre E-surveys

Spørgeskemaer for Forums tre E-surveys Spørgeskemaer for Forums tre E-surveys E-survey 1 Dit køn? Mand Kvinde Din alder? Din uddannelsesbaggrund? Kort eller mellemlang uddannelse (< 5 år) Lang videregående uddannelse (ca. 5 år) Ph.D. M.A.,

Læs mere

FTF Lederugen 2011. Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere

FTF Lederugen 2011. Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere FTF Lederugen 2011 Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere 1 Hvad er ledelse? Ledelse betyder at søge efter eller at finde nye veje. Ledelsesteori er den disciplin at beskue og tænke over, hvad

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Kære Golfer, Jeg ønsker dig fremgang og fornøjelse med din golf. Finn Havaleschka

Kære Golfer, Jeg ønsker dig fremgang og fornøjelse med din golf. Finn Havaleschka En Introduktion Kære Golfer, Vi ved alle, at det ikke kun er din fysik og dit tekniske niveau, der bestemmer hvor langt du kan nå med din golf. Det handler i lige så høj grad om din evne til at spille

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Ledelse Lederopgaver. Ledelse Autoritet magt - indflydelse. Lederholdninger (Edgar H. Schein 1990) Lederholdninger (Douglas McGregor teori x og y)

Ledelse Lederopgaver. Ledelse Autoritet magt - indflydelse. Lederholdninger (Edgar H. Schein 1990) Lederholdninger (Douglas McGregor teori x og y) Ledelse opgaver Ledelse Autoritet magt - indflydelse Instrumentelle varetagelse af den faglige side af arbejdet planlægning og kontrol Emotionelle forholdet til og mellem medarbejderne og deres forhold

Læs mere

GRATIS HR & HVAD KAN DU - OG HVAD MÅ DU?

GRATIS HR & HVAD KAN DU - OG HVAD MÅ DU? GRATIS HR & GRATIS HR & LEDELSESTILBUD LEDELSESTILBUD HVAD KAN DU - OG HVAD MÅ DU? INSPIRATION TIL GOD PERSONALE LEDELSE HVAD MÅ DU..? Ifølge loven og reglerne.. HVAD KAN DU? Den gode måde at drive ledelse

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab LEDERSKABETS ESSENS LEDERSKAB MED BEVIDSTHED, EMPATI OG KANT. PERSONLIGT LEDERSKAB 0G UDVIKLING GENNEM FØLELSESMÆSSIG INTELLIGENS & SOCIAL KOMPETENCE For

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

udenfor det virvar af sociale, intellektuelle og erfaringsbaserede snærende mønstre vi normalt er underlagt n

udenfor det virvar af sociale, intellektuelle og erfaringsbaserede snærende mønstre vi normalt er underlagt n Bilag 7 Den kreative platform Der er en række forudsætninger, der skal være tilstede for at en kreativ ideudviklingsproces kan finde sted Vi kan betragte et kreativt miljø som en platform, der er hævet

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Situationsbestemt ledelse

Situationsbestemt ledelse Situationsbestemt ledelse Af VS (januar 2014) I kapitel 6 kan du lære om forskellige kendte ledelsestyper og ledelsesformer, og om hvordan udelegering af opgaver kan foregå. I kapitel 7 gennemgås lederens

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Efteruddannelse & komperenceudvikling

Efteruddannelse & komperenceudvikling efterår 2012HK Kurser Efteruddannelse & komperenceudvikling Det arbejder HK Midt også for... Et HK-medlemskab er adgangsbillet til en lang række tilbud, som kan styrke din personlige udvikling og dine

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område.

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område. Kan du kende dig selv? FTF har gennemført Lederpejling 2008. Undersøgelsen fokuserer på lederuddannelse, ledernes vilkår og ledernes erfaring med lederevaluering. Formålet har været dels at tilvejebringe

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 91% ( besvarelser ud af 22 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 5 Hvordan

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

NYHEDSBREV. En fremtid med virksomheder og ansatte som også skal have hjælp men FØR krisen og katastrofen indtræffer.

NYHEDSBREV. En fremtid med virksomheder og ansatte som også skal have hjælp men FØR krisen og katastrofen indtræffer. NYHEDSBREV 22. FEBRUAR 2010 Team Consult Development HJÆLP Alle ønsker at hjælpe!! Aldrig før kan vi mindes, at så megen hjælp er blevet givet. Måske skal vi til at indstille os på en fremtid, hvor naturkatastrofer

Læs mere

Ledelses-workshop for Marketingdirektører

Ledelses-workshop for Marketingdirektører Ledelses-workshop for Marketingdirektører Tirsdag den 27. oktober 2009 Opsamling på dagens nøglekonklusioner Marketingledelsens basale målsætninger og scorecard Strategy & Innovation Værdiskabelse Produktivitet

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Ledelse af teams. ATU Akademiet for talentfulde unge

Ledelse af teams. ATU Akademiet for talentfulde unge Ledelse af teams ATU Akademiet for talentfulde unge Dagsorden Kl. 16.00 Kl. 16.40 Kl. 17.15 Kl. 17.45 Kl. 18.15 Kl. 19.00 Kl. 19.35 Kl. 20.00 Ledelse af teams - Velkomst - Hvad er god ledelse - Teams og

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk Trivsel CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00 Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk HVAD ER TRIVSELSBEGREBET FOR EN STØRRELSE? Tilstand i individet subjektive velbefindende En subjektiv reaktion på (arbejds)forholdene

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

persolog Personlig Mestringsrapport

persolog Personlig Mestringsrapport persolog Personlig Mestringsrapport Instruktioner til persolog Online Rapporter Personlig Mestring Oversigt over rapportelementer og bestillingsmuligheder: persolog online rapporter Personlig Mestring

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Fastlæggelse af gruppens mål.

Fastlæggelse af gruppens mål. INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Støtte til manden i krise

Støtte til manden i krise Støtte til manden i krise Rigshospitalet 12000 Depression Et paradoks Selvmord 10000 8000 6000 4000 2000 0 Depression Mænd Kvinder Selvmord Alder og selvmord Og endnu et Depression Alkoholmisbrug Alkohol

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere