Garuda Research Institute

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Garuda Research Institute"

Transkript

1 R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Forskelle i Dansk og Svensk Ledelse Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet and the models and methods described in it, are protected according to the law of copyright. Forskelle i dansk og svensk ledelse. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute, Risskov Danmark. 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning 3 - Hvilke fordomme har vi om hinanden Undersøgelsens metode 4 - Hoved-Hjerte-Ben modellen Det sociale versus det individuelle 5 - Hovedet gør en lille forskel - Hjertet gør en stor forskel - Benene udvider forskellene Konklusion 6 Kvalificering 7 Andre konklusioner 9 Sammenfatning 10 Appendiks 13 Litteratur 14 Forskelle i dansk og svensk ledelse. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute, Risskov Danmark. 2

3 Forskelle i dansk og svensk ledelse Indledning For nogle måneder siden blev vi bedt om at belyse emnet; forskelle i dansk og svensk forhandlings- og lederstile. Den aktuelle baggrund var Ørestaden og de muligheder og forandringer dette fremtidige dansk-svenske kraftcenter vil byde på. Vor baggrund for at belyse emnet er, at Garuda siden 1987 har gennemført mange lederudviklingsprojekter i begge lande, lige som vor personlighedsanalyse, KompetenceProfilen, benyttes af mange danske såvel som svenske selskaber i forbindelse med deres udviklings- og udvælgelsesaktiviteter. Dvs. at vi har data på hundredvis af danske og svenske lederes personlighed. Spørgsmålet var om vi via disse analyser kunne kaste lys over forskellene på danske og svenske lederes personlighed, og dermed deres forhandlings- og lederstil. Det mente jeg var tilfældet, hvorfor vi gennemførte en række analyser af personlighedsprofilerne. Nogle af vore konklusioner var overraskende for mange, mens andre konklusioner blot bekræftede vore opfattelser af hinanden. Denne artikel præsenterer nogle af de forskelle og ligheder vi fandt. Hvilke fordomme har vi om hinanden Inden vi forelagde forsamlingen vore analyser af de danske og svenske lederes personlighed, stillede vi de svenske deltagere spørgsmålet; hvilke fordomme, ideer, billeder har I om danske ledere. Det samme spørgsmål stillede vi de danske deltagere om svenske ledere. Her er hvad svenskerne sagde om danskerne: Uhøjtidelige, morsomme, de hygger sig, det går nok, kortsigtede, impulsive, individuelt orienterede, udisciplinerede, utraditionelle, fanden-i-voldske, anarkistiske, ikke specielt seriøse. Og hvad danskerne sagde om svenskerne: Stive, formelle, strukturerede, velorganiserede, grundige, punktlige, disciplinerede, social orienterede, konsensussøgende, de kan ikke lide konflikter, man skal tage hensyn, autoritetstro, går i takt. Mens der i forsamlingen var en rimelig stor enighed om karakteristikken af svenskerne, var der en del svenskere, som ikke var helt enige i billedet af den danske hyggelige - det går nok - lederstil. De argumenterede for at danskerne var mere barske, direkte og målrettede i deres lederstil. Det følgende vil give et fingerpeg om hvem der har mest ret, men først skal jeg kort redegøre for undersøgelsens metode. Forskelle i dansk og svensk ledelse. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute, Risskov Danmark. 3

4 Undersøgelsens metode Garuda s Hoved-Hjerte-Ben model. Undersøgelsen tager udgangspunkt i Garuda s KompetenceProfil, hvormed man kortlægger de personlige og faglige kompetencer, der er behov for i en given stilling for derefter at undersøge, om en given person er i besiddelse af disse kompetencer. Ud fra denne viden kan man så vælge den rigtige person til stillingen eller hjælpe vedkommende med at udvikle de nødvendige kompetencer eller måske lave om på jobbets krav til kompetencer, så man skaber grundlaget for udviklingen af størst mulig jobtilfredshed, livskvalitet og værditilvækst for såvel organisationen som medarbejderen. KompetenceProfilen er et to-delt værktøj bestående af en stillingsanalyse og en personanalyse. Med stillingsanalysen afdækker vi de krav, der må stilles til f.eks. en direktørs personlige kompetencer i en given toplederstilling. Dernæst afdækker vi, med den personlige kompetenceanalyse, om eller i hvilken udstrækning en given respondent er i besiddelse af de ønskede kompetencer. Udgangspunktet for registreringen er Garu- da s Hoved-Hjerte-Ben model. Se figuren. Hoved-Hjerte-Ben modellen System fleksibilitet Helhedsorientering Abstrakt tænkning Risikovillighed Selvbeherskelse Indføling Social kontakt Social fleksibilitet Opbakning Tillid-tiltro Konkurrence Indflydelse Selvtillid Frihedstrang Psykisk styrke Fysisk energi Strukturerings- Kompetencen Den sociale Kompetence Handlings- Kompetencen Kompleksitet Problemløsning Få ideer Sociale relationer Samarbejde Sælge ideer Resultatansvar Implementering Gennemføre ideer Finn Havaleschka, Garuda Europa. Modellen placerer de personlige kompetencer i 3 grupper. Hovedets kompetence beskriver ad hvilke veje vi mentalt og intellektuelt angriber og bearbejder problemer. Hjertets kompetence beskriver de sociale relationer vi etablerer til andre og benenes kompetence beskriver vores vilje til at gennemføre det vi har sat os for. Disse kompetencer er for en vis del bestemt af faktorer som opvækstbetingelser, alder, uddannelse, Forskelle i dansk og svensk ledelse. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute, Risskov Danmark. 4

5 og andre livsdata. Her ser vi imidlertid ikke på f.eks. uddannelsen som en selvstændig faktor, men på hvordan uddannelsen omsættes i praktiske handlinger. Ved kortlægningen af de personlighedsbårne kompetencer anvendes et spørgeskema med 320 spørgsmål, hvorigennem respondenten forholder sig til sit behov for, evne og vilje til at arbejde i overensstemmelse med givne regler, rammer, strukturer, løsningsteknikker, detaljer, rutiner, abstrakte modeller osv. Alle sammen faktorer som er med til at give et billede af måden vedkommende angriber og bearbejder problemer på. Dernæst indeholder skemaet en række spørgsmål om de mere sociale behov, normer, ønsker og forventninger, herunder kontaktbehov, behov for opbakning og social støtte, indlevelsesevne, åbenhed og tillid. Endelig dækker en del af spørgsmålene behovet for, evnen, viljen og lysten til ansvar, selvstændighed, det at yde præstationer og få indflydelse. Personlighedstræk som siger noget om viljen til at og gennemføre de ting og ideer man har sat sig for. 1 Herefter er spørgsmålet; er der forskel på danske og svenske lederes hoved-, hjerte- og benarbejde. Er der forskel i den måde vi angriber og bearbejder problemer på, i den måde vi relaterer os til andre mennesker på, i vores vilje til at gennemføre vores ideer og, når vi ser på sammenhængen mellem hoved, hjerte og ben, i den måde vi forsøger at gennemføre ideerne og få vores vilje? Det sociale versus det individuelle Hovedet gør en lille forskel. Med udgangspunkt i den beskrevne model og ledernes svar på de 320 spørgsmål, kan vi konkludere, at de svenske ledere scorer lidt højere på System fleksibilitet og Helhedsorientering end de danske ledere. Det kunne tyde på, at de danske ledere i højere grad end de svenske kræver orden, struktur og søger kontrol og styring. Samtidig scorer danskerne en del højere på Abstrakt tænkning. 2 Det kunne tyde på, at danske ledere i højere grad end svenske, søger de intellektuelle udfordringer der ligger i kompleksiteten og også i højere grad søger at styre kompleksiteten. I virkeligheden betyder disse kombinationer af personlighedstræk, at forskellen mellem danske og svenske ledere er, at de danske i mindre grad end de svenske accepterer at tingene flyder. Således kan man sige, at danske ledere søger mere struktur, styr og facts, såvel i forhandlinger som i deres daglige ledelse end de svenske ledere. At danske ledere alligevel opfattes som impulsive og anarkistiske af de svenske ledere, forklares af forskellene på de to gruppers hjerte- og benarbejde. 1 For en nærmere redegørelse for teorien og modellen bag KompetenceProfilen se The Leaders Choice og Lederens Personlighed, Havaleschka For valideringsstudier se bl.a. Validity Studies of the CompetenceProfile og Kvaliteter i Personligheden, Havaleschka At danskerne scorer højere på Abstrakt tænkning kan forklares ved, at de danske ledere gennemsnitligt har en lidt højere eller længerevarende uddannelse bag sig end de svenske ledere. Således viser valideringsstudier en direkte korrelation mellem uddannelsens længde og scoren på Abstrakt tænkning. Se ovennævnte Validity Studies. Forskelle i dansk og svensk ledelse. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute, Risskov Danmark. 5

6 Hjertet gør en stor forskel. Hvad angår de mere socialt betingede behov og personlighedstræk scorer de danske ledere højere på Indføling end de svenske. Dvs. at de tilsyneladende bruger mere intellektuel tid på observationer og overvejelser over andre menneskers adfærd og motiver end de svenske ledere og måske mere end deres svenske kollegaer, konkurrenter og forhandlingspartnere oplever. Til gengæld scorer de svenske ledere højere på faktorer som Social fleksibilitet, Opbakning og Tillid-tiltro. Dvs. at svenske ledere, i deres ledelsesstil, i højere grad end de danske, fokuserer på sociale faktorer som det at vise forståelse, give støtte og opbakning og vise åbenhed og tillid til deres medarbejdere. Således kan man sige, at den svenske leder i højere grad end den danske søger efter det der samler gruppen og bruger mere tid på at finde frem til enighed og opnå konsensus. Altså vil den svenske leder i forhandlinger opleves som mere forsigtig og indirekte, mens den danske vil opleves som mere direkte og konfrontationssøgende. Den danske lederstil vil være lyttende, men styrende, mens den svenske vil være lyttende, forstående og mere gruppestyret. Benene udvider forskellene. I overensstemmelse hermed eller i logisk konsekvens af de sociale forskelle finder vi, at danske ledere scorer højere på faktorer som Konkurrence, Indflydelse, Selvtillid og Fysisk energi. Det betyder at de danske ledere i højere grad end de svenske siger ja til konkurrence, det at ville vinde, søge indflydelse og udfordringer. Den højere scorer på Fysisk energi fortæller, at danskerne er mere rastløse og utålmodige end de svenske ledere. På denne måde tegnes et billede af den danske leder som den individualistiske antiautoritære person. En person der helst vil køre sit eget løb. En person, der som leder stiller sig i centrum, styrer og stiller krav. Den svenske leder har tilsyneladende ikke det samme eksponeringsbehov, man styrer og stiller krav bl.a. via gruppen eller organisationens normer og sociale regler. Konklusion Den foreløbige konklusion er således, at danskerne tilsyneladende har et lidt større behov for struktur og orden end svenskerne, at svenskerne er mere sociale, viser større tålmodighed og forståelse overfor deres medarbejdere end danske ledere og, endelig, at den danske lederstil er mere individuel, ego-baseret og utålmodig i sin resultatsøgen end den svenske lederstil. Analyserne af ledernes svar på de 320 spørgsmål, giver god basis for at opfatte de svenske ledere som mere konsensusorienterede, tålmodige og søgende efter accept og enighed end de danske ledere, mens danskerne kan opleves som mere individuelt orienterede, søgende sine egne mål, med en deraf følgende større accept af uenighed og konflikter. Da danskerne samtidig synes mere strukturorienterede, dvs. at tingene ikke må flyde for meget eller for længe, vil man i forhandlinger fokusere mere på det man Forskelle i dansk og svensk ledelse. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute, Risskov Danmark. 6

7 er uenige om end på det man er enige om. I modsætning til de svenske ledere, hvor forhandlingsstilen mere er fokuseret på det der skaber enighed. Alt i alt, to meget forskellige måder, at nå til enighed på. Således får vi nogle markante fordomme om hinanden bekræftet. Svenske ledere virker organiserede, strukturerede og systematiske, fordi de søger konsensus gennem sociale processer. Den enkeltes stræben efter magt og autoritet sker på gruppens eller organisationens betingelser. Man tilpasser sig og til skønnes til at tilpasse sig. Således kan man forestille sig, at svenske ledere må lede via gruppen og gruppepres, mens det at lede på tværs af gruppepresset vil være meget svært. Derfor opleves de af danskerne som konfliktsky. Danskerne opfattes som udisciplinerede, impulsive, med tendens til det anarkistiske, fordi det enkelte individs stræben efter magt og autoritet mere sker på individets egne betingelser. Derfor accepterer man konflikten og nedtoner bestræbelserne på at opnå enighed, det at få alle med. Det er den der har magten der bestemmer. Og magten fastholdes gennem strukturer, kontrol med detaljer og individuel vilje. Danskerne opnår resultater gennem benene. Svenskerne gennem hjertet. Således er der en årsag til at svenskerne opfattes som forsigtige, forstående, disciplinerede og grundige af danskerne. Og der er en god årsag til at danskerne opfattes som uhøjtidelige, kortsigtede, impulsive og udisciplinerede, af svenskerne. Kultur er et fælles betydningssystem. Vores kultur afgør, hvad vi lægger mærke til, hvordan vi reagerer, og hvad vi værdsætter. Kulturen organiserer disse værdier, i det Geert Hofstede kalder mentale programmer. Folks adfærd i organisationen er et udslag af disse programmer. 3 Spørgsmålet er herefter om jeg, via CompetenceProfilerne, har fået sat ord på de forskellige betydningssystemer og deres konsekvenser for hvordan og hvorfor danske og svenske ledere reagerer forskelligt. Det kan kun afgøres af læseren og andre empiriske undersøgelser. Kvalificering Spørgsmålet er hvordan vi kommer frem til disse konklusioner og hvordan vi kan få dem af- eller bekræftet. Omstående grafiske profil viser forskellen på de danske og svenske lederes profiler, gennemsnitlig set. Danskernes profil er den øverste (den der har de mørkeste farver). Udgangspunktet for om profilen går ud til højre eller venstre fra midten, er den gennemsnitsscorer vi har fundet for et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. Dvs. en gruppe som på ingen måde kan sammenlignes med de to grupper af ledere, hvad angår alders- og kønsfordeling, uddannelsesniveau osv. At vi har med ledere at gøre ses specielt af, at lederne scorer markant højere på faktorer som konkurrence, indflydelse, selvtillid osv. 3 Citeret fra Trompenaars & Hamden-Turner (1998). Se også Hofstede, Culture s Consequences, Forskelle i dansk og svensk ledelse. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute, Risskov Danmark. 7

8 Konklusionerne på forskellene mellem de to grupper af ledere bygger på en t-test, en statistisk metode som fortæller os om hvorvidt gruppernes forskellige scorer hidrører fra statistiske tilfældigheder eller om de kan forklares ud fra forskelligheder i de individuelle egenskaberne i de forskellige grupper. Se resultatet af t-testen i appendiks. De repræsenterede ledere er udvalgt efter det ledelsesniveau de befandt sig på, på det tidspunkt de udfyldte spørgeskemaet til KompetenceProfilen. Dvs. vi har valgt kun at tage mellemledere, funktionschefer/direktører og administrerende direktører med i denne undersøgelse. Gruppernes fordeling på de 3 lederniveauer er følgende: Mellemledere Funktionschefer Adm. direktører Svenske Danske Den svenske gruppe af ledere indeholder 12% flere kvinder end den danske ledergruppe. Gennemsnitsalderen for de danske ledere er 38,5 år, mens den for de svenske ledere er 42,5. Gennemsnits uddannelsen for de danske ledere ligger tæt på niveau 4, det vi registrerer som mellemlang videregående uddannelse, mens den for den svenske gruppe ligger tættere på niveau 3, det vi registrerer som kort videregående uddannelse. Endelig kan vi konstatere, at størrelserne af de organisationer lederne arbejder for gennemsnitlig set, er nogenlunde den samme, med en enkelt meget stor svensk virksomhed som undtagelse. Altså kan vi konstatere, at svenskerne lidt mere hyppigt end danskerne udvælger kvinder til lederposter, hvilket måske både kan bekræfte, fremme og/eller være årsagen til den svenske ledelseskulturs vægt på hjertefaktorerne. Imidlertid er mændene stadig i overtal. 82% af de danske og 70% af de svenske ledere er mænd. Måske er det mest overraskende, at danskere opnår lederposter på mellemlederniveau og derover i en tidligere alder end deres svenske kollegaer, samtidig med at danskerne generelt har gået lidt længere tid i skole end svenskerne. Måske kunne dette bidrage til Forskelle i dansk og svensk ledelse. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute, Risskov Danmark. 8

9 en del af forklaringen på, at danskerne generelt scorer højere på benfaktorerne end svenskerne. Ser vi på de udviklingsdata som er præsenteret i Lederens Personlighed, (Havaleschka, 1997) og som danner grundlag for den udviklingsteori, som jeg har præsenteret i Lederens vej fra viden til visdom, (Havaleschka, 1991) kan der være belæg for at forklare danskernes højere ego-drive scorer med at de gennemsnitligt er yngre end deres svenske kollegaer og derfor stadig befinder sig i slutningen af deres ego-periode. En udviklingsperiode, der netop er karakteriseret ved fokuseringen på KompetenceProfilens ben-faktorer. Andre Konklusioner Det er vigtigt at holde sig for øje, at de data vi arbejder med og bygger vore konklusioner på er gennemsnitstal, fordelinger og standardafvigelser. Der er signifikante t- værdier for de beskrevne forskelle, imidlertid betyder det ikke at disse forskelle kan tilskrives samtlige ledere på det individuelle plan. Det spændende er imidlertid, at vi igennem analyserne af de danske og svenske ledere får bekræftet en tendens, som vi også ser hos ledere fra andre kulturer. Jo højere op i ledelseshierarkiet vi kommer, jo mere tenderer lederne til at være i besiddelse af de samme kompetencer, uanset hvor i verden og fra hvilken kultur denne leder kommer fra. Følgende skema viser hvor vi finder signifikante forskelle imellem de danske og svenske ledere på forskellige hierarkiske niveauer: Gruppeledere Mellemledere Funktionschefer Adm. direktører System fleks. + sv + sv + sv Helhedsorient. + sv + dk Ab. Tækning + dk + dk Risikovillighed + dk Selvbeherskelse Indføling + dk Social kontakt + sv Social fleksibil. + sv + sv + sv Opbakning + sv + sv Tillid-tiltro + sv + sv + sv Konkurrence + dk Indflydelse + dk + dk + dk + dk Selvtillid + dk Frihedstrang Psykisk styrke Fysisk energi + dk Forskel Forskelle i dansk og svensk ledelse. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute, Risskov Danmark. 9

10 + sv/dk fortæller hvilken ledergruppe der scorer højst på den givne faktor. Der er sat + hvis t-testen viser signifikans på 5% niveau. Tendensen er således, at jo højere vi leder i en organisations hierarki jo mere fleksible, helhedsorienterede, abstrakt tænkende og risikovillige bliver respondenterne. Hvad angår selvbeherskelse følger de svenske data tendensen mod en højere score for ledere på højere niveauer. Det er ikke tilfældet for de danske ledere, hvor ledere fra højere niveauer ikke adskiller sig fra de øvrige medarbejdere i organisationen. Måske en interessant understregning af forskellene i dansk og svensk ledelseskultur. Hvad hjertets faktorer angår bliver scoren på indføling højere, mens scorerne på social kontakt og social fleksibilitet tenderer til at blive midterscorer, scoren på opbakning blive mindre og scoren på tillid-tiltro bliver større. Hvad benenes faktorer angår er der en tendens mod højere scorer på alle faktorer med undtagelse af frihedstrang, som tenderer til at gå imod en midterscorer. Disse tendenser er nøjagtigt de samme som jeg har dokumentret og redegjort for i Lederens Personlighed. (Havaleschka 1997). Desuden viser en undersøgelser af arbejdsledige ledere tydeligt, at de arbejdsledige ledere, uanset om de forlod deres lederstilling på niveau 2, 3, 4 eller 5 generelt har en lavere scorer på fleksibilitet, helhedsorientering, risikovillighed og indføling end dem af deres kollegaer som stadig er i job. Se Om Arbejdsløshed, (Havaleschka 1999). Sammenfatning Lad mig afslutte denne redegørelse med at sætte resultaterne i relation til en faktorundersøgelse, hvor vi forsøgte at finde nogle samlende faktorer eller personlighedskvaliteter, bag de 16 personlighedstræk. Denne undersøgelse viste at der er 3 kvaliteter som samler de 16 personlighedstræk i 3 grupper. Faktor 1 dækker kvaliteter som følelser, intuition, spontanitet, frihed for angst og skyldfølelser, afveksling, forandring og, formentlig, kreativitet, det at skabe og gøre noget på egne betingelser. En kvalitet der karakteriserer det frie menneske, helt i overensstemmelse med Maslow og Erikson s teorier og emperiske studier. Meget tyder på at disse kvaliteter er mere fremherskende hos personer i højere lederstillinger end hos personer i lavere eller uden noget lederansvar. De danske og svenske topledere adskiller sig ikke fra hinanden, hvad disse kvaliteter angår. Faktor 2 dækker kvaliteter som, præstation, indflydelse, energi, udfordringer, selvstændighed, det at være i centrum, blive bekræftet, være sig selv nok i den forstand, at aktiviteterne er rettet mod det at få opmærksomhed, uanset om den så måtte være negativ (negative korrelation til Opbakning). Den bedste samlende betegnelse for kvaliteten bag faktor 2 er nok ego-centreret, hvilket jo heller ikke ligger langt fra de to førnævnte forskeres udviklingsteorier. Igen gælder det at ledere er mere i besiddelse af disse kvaliteter end ikke ledere, samtidig synes ego-kvaliteten at være mere fremtrædende hos danske ledere på niveau 3 end hos svenske ledere på samme niveau. Danske og svenske ledere på niveau 4 og 5 deler de samme ego-kvaliteter. Forskelle i dansk og svensk ledelse. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute, Risskov Danmark. 10

11 Faktor 3 handler om de scoiale kvaliteter, det at få dækket behovet for bekræftelse og selvværd gennem det sociale samvær. Tålmodighed, åbenhed, tolerance, følsomhed, social kontakt, tænkning, diskussioner, idéudveksling. Kvaliteter som kan fanges under betegnelsen de sociale kvaliteter, som vi også genfinder hos bl.a. Maslow og Murray. Disse kvaliteter slår klarest igennem hos de svenske ledere og adskiller dem klart fra de danske ledere, specielt på mellemlederniveau. Samtidig følges tendensen; der er ingen differentiering hvad angår de sociale kvaliteter på toplederniveau. 4 Måske viser dette blot at de svenske mellemledere er mere underlagt gruppenormer og gruppepres end både deres danske kollegaer og deres egne topchefer? Måske ikke så underligt, da mellemledere har kollegaer, samarbejdspartnere og medarbejdere både over, ved siden og under sig. Der er mange at tage hensyn til. Lidt firkantet kan man således konkludere, at forhandlinger mellem danske og svenske ledere har størst udsigt til at få en hurtig og god afslutning, hvis de foregår mellem topchefer, mens forhandlinger på mellemlederniveau let kan blive trukket i langdrag, fordi personerne, i forhandlingerne, er styret af 2 meget forskellige personlige kvaliteter. Hvad angår lederstil, synes specielt danske mellemledere og funktionschefer, at kunne få det meget svært, hvis de skal lede svenske medarbejdere i en svensk organisation. De er ikke opvokset i et betydnigssystem, hvor de er blevet mentalt programmeret i den gruppe- og konsensusorienterede adfærd. Omvendt ville danske medarbejdere, ledet af en svensk mellemleder nok finde, at der var lidt megen snak og lidt for lidt styr, aktion og plads til uenighed. 4 Undersøgelsen er præsenteret i Qualities in the Personality, Havaleschka, Forskelle i dansk og svensk ledelse. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute, Risskov Danmark. 11

12 Appendiks Ønsker man en grundigere redegørelse for teori, metode og statistisk dokumentation for de i dette paper fremførte argumenter, er man særdeles velkomne til at henvende sig til Finn Havaleschka på Garuda Research Institute, Voldbjergvej 16A, 8240 Risskov, tlf , Forskelle i dansk og svensk ledelse. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute, Risskov Danmark. 12

13 Litteratur Anastasi, A. (1982), Psychological Testing, MacMillan, New York, En håndbog om psykologiske test, teori og metode. Bringbert, D. and McGrath, J.E. (1982), A Network of Validity Concepts within the research process. Forms of Validity in Research, no. 12. June, San Francisco: Jossey Bass, Et væsentligt indlæg i diskussionen om begreber og metoder til validering af test. Bruner, J.S. (1956), A Study of Thinking, Wiley, New York. En inspirationkilde til formuleringen af KompetenceProfilens hoved-faktorer. Buzan, T. (1994), Book of Genius, Stanley Poul, London. En god beskrivelse af hvad der adskiller den kreative tænker fra den mindre kreative og indirekte hvorfor ledere generelt scorer højere på KompetenceProfilens hoved-faktorer end ikke ledere. Cattell, R.B. (1946), Description and Measurement of Personality, Harcourt, New York. En klasiker i indføringen, beskrivelsen og målingen af personligheden. Cattell, R.B. (1950), Personality: A Systematic Theoretical and Factual Study, MacGraw-Hill, New York. En klasiker i indføringen, beskrivelsen og målingen af personligheden. Cattell, R.B. and Kline, P. (1977), The Scientific Analysis of Personality and Motivation. Academic Press, New York. En bog med vægten lagt på den videnskabelige metode. Erikson, E.H. (1968), Identity, Youth and Crises, W.W. Norton, New York. En klasikker indenfor udviklingspsykologien og inspirationen til formuleringen af flere af de personlighedstræk, der indgår i KompetenceProfilen. Havaleschka, F. (1997), Leadership and Personality, A Benchmark Study of Success and Failure, Garuda Research Institute, Knebel. Dansk udgave, Lederskab og Personlighed, en Benchmark analyse af ledelsesmæssig succes og fiasko, Samme udgiver. Havaleschka, F. (1991), In Search of Leadership, Garuda Research Institute, Knebel. Dansk udgave, Lederens vej fra viden til visdom, Garuda Forlag, Knebel. Havaleschka, F. (1996), Validity of the Garuda Profile, Predictive Value, Garuda Research Institute, Knebel. Forskelle i dansk og svensk ledelse. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute, Risskov Danmark. 13

14 Havaleschka, F. (1996), Validity of the Garuda Profile, Content Validity, Garuda Research Institute, Knebel. Havaleschka, F. (1997), The Leaders Choice, Garuda Research Institute, Knebel. Havaleschka, F. (1997), The Personality of the Leader, Garuda Research Institute, Knebel. Dansk udgave, Lederens Personlighed, Garuda Forlag, Knebel. Havaleschka, F. (1998), Validity Studies of The Competence Profile, Garuda Research Institute, Knebel. Havaleschka, F. (1998), Kvaliteter i Personligheden, Garuda Research Institute, Knebel. Et lille stykke forskningsarbejde der uderstreger relevansen af indelingen af personlighed i tre forskellige kvaliteter. Havaleschka, F. (1999), Om Arbejdsløshed, Garuda Research Institute, Knebel. En undersøgelse af forskellen i Profilerne på langtidsledige og mennesker der aldrig være været ledige. Hofstede, G. (1980), Culture s Consequences, Sage, London. En instroduktion til en beskrivelse af forskellige kulturelle dimensioner. Jaques E. (1976), A General Theory of Bureaucracy, Heinemann Educational, London. En klasiker. Her findes mange gode argumenter for, at man skal finde årsagen til ledelsesmæssig succes og organisatoriske konflikter i lederens kognitive egenskaber. Jaques E., Gibson, R.O. and Isaac, D.J. (1978), Levels of Abstraction in Logic and Human Action, Heinemann, London. Se bemærkningerne ovenfor. Kline, P. (1993), The Handbook of Psychological Testing, Routledge, London & New York. En håndbog og godt oversigtsværk. MacCoby, M. (1976), The Gamesman, the New Corporate Leaders, Simon & Schuster, New York. En bog der grundigt redegør for forskellige personligheder og de ledelsesmæssige konsekvenser af personligheden. MacCoby, M. (1981), The Leader, Ballantine Books, New York. Se ovenfor. McClelland, D.C. (1953), The Achievement Motive, New York. Se ovenfor. McClelland, D.C. (1975), Power: The Inner Experience, New York. Se ovenfor. Forskelle i dansk og svensk ledelse. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute, Risskov Danmark. 14

15 McClelland, D.C. (1976), The Achieving society, Irvingston, New York. Se ovenfor. Murray, E.J. (1964), Motivation and Emotions, Printice-Hall, Englewood Cliff. Murray har stået fadder til flere af de personlighedstræk der indgår i KompetenceProfilen. Maslow, A. (1954), Motivation and Personality, Harper, New York. Behøver vist ingen kommentarer. Se sammenhængen mellem den succesfulde leder personlighed og Maslow s udviklings-/motivationsteori. Maslow, A. (1968), Toward a Psychology of Being, Van Nostrand, New York. En bog som fortjener en større udbredelse end Maslow s ovennævnte. Her kommer Maslow en del længere når det drejer som om forståelse af mennesket natur og den personlige udvikling. Pervin, L.A. (1993), Personality, Theory and Research, Wiley, New York. Endnu en håndbog tilglæde for dem der vil vide mere om personligheden og dens psykologi. Pinchot III, G. (1985), Intrapreneuring, Harper & Row, New York. En bog der beskriver de ildsjæle der fornyer og driver organisationen videre, med en klar beskrivelse og understregning af personlighedens betydning. Trompenaars, F. and Hamden-Turner, C. (1998), Ledelse over landegrænser, Børsens Forlag, København. Forskelle i dansk og svensk ledelse. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute, Risskov Danmark. 15

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Om arbejdsløshed Af Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet and the

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Kvaliteter i Personligheden Af Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Personlighedsbestemt salg By Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Personlighedsbestemt ledelse By Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet

Læs mere

Personprofiler - et værktøj til personlig udvikling. Personlig udvikling Team udvikling Leder udviklng

Personprofiler - et værktøj til personlig udvikling. Personlig udvikling Team udvikling Leder udviklng Personprofiler - et værktøj til personlig udvikling Personlig udvikling Team udvikling Leder udviklng Kursuscentret Fakta om GARUDA: GARUDA er Skandinaviens største udbyder af egne samtaleværktøjer. Vi

Læs mere

Ga ruda Resea rch Institute

Ga ruda Resea rch Institute Ga ruda Resea rch Institute Human Resource Management & Development Personlighed og Lederskab - en benchmark analyse af succes og fiasko - Resumé Af Finn Havaleschka Copyright: Finn Havaleschka. Aftryk

Læs mere

De unge og mageligheden

De unge og mageligheden De unge og mageligheden Finn Havaleschka, cand. scient. pol. Ejer og grundlægger af Garuda Research Institute Danske unge gider ikke være iværksættere, mens udlændinge står på spring for at blive selvstændige

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

ADFÆRDSPROFILEN. AARHUS UNIVERSITET AU Center for Entreprenørskab og Innovation

ADFÆRDSPROFILEN. AARHUS UNIVERSITET AU Center for Entreprenørskab og Innovation ADFÆRDSPROFILEN AARHUS UNIVERSITET AU Center for Entreprenørskab og Innovation www.studentervaeksthus.au.dk DAGENS PROGRAM Velkommen Dine egne ord & succeshistorier Teorien bag Adfærdsprofilen De 4 præferencer

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C A R E E R FORSLAG TIL KARRIERE UDVIKLING. Rapport for: Jane Doe ID: HA154779

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C A R E E R FORSLAG TIL KARRIERE UDVIKLING. Rapport for: Jane Doe ID: HA154779 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C A R E E R FORSLAG TIL KARRIERE UDVIKLING Rapport for: Jane Doe ID: HA154779 Dato: 01 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t

Læs mere

Hvor gik udviklingen hen?

Hvor gik udviklingen hen? 30 år Hvor gik udviklingen hen? Set fra 2012 Af Finn Havaleschka I anledning af Garudas 30-års-jubilæum, maj 2012 Forord Af Finn Havaleschka Hvis du oplever, at du har læst noget af det følgende før, så

Læs mere

10.1 Organisatorisk læring

10.1 Organisatorisk læring Visionær Ledelse Forlaget Andersen 10.1 Organisatorisk læring Af Executice Director Human Resource, Niclas Kvernrød, Arla Foods Ingredients niclas.kvernrod@arlafoods.com Indhold Denne artikel har følgende

Læs mere

Hvor gik udviklingen hen?

Hvor gik udviklingen hen? Hvor gik udviklingen hen? Af Finn Havaleschka, Her i maj 22 er det 2 år siden Garuda blev stiftet og Profilanalysen, en personlighedstest og et samtaleværktøj for arbejdslivets HR-aktiviteter, blev introduceret.

Læs mere

køn Hvad ved vi: Om personligt fokus? Om mænd og kvinder? Om ledelse og fokus? Om kvindelige ledere? Om dig?

køn Hvad ved vi: Om personligt fokus? Om mænd og kvinder? Om ledelse og fokus? Om kvindelige ledere? Om dig? FokuS, køn og ledelse Hvad ved vi: Om personligt fokus? Om mænd og kvinder? Om ledelse og fokus? Om kvindelige ledere? OM FOKUS og UDDANNELSE? Om dig? Hvilken betydning har kønnet? Køn og ledelse et tilbagevendende

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Ledelseskvaliteten kan den måles

Ledelseskvaliteten kan den måles 9. Virksomheds 5. Processer 1. Lederskab Ledelseskvaliteten kan den måles Af Jan Wittrup, Adm. Direktør og Executive Advisor Fokus på balancerede indsatser for at skabe balancerede er et eksempel på Excellent

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Et forskningsprojekt mellem Aarhus Universitet, Garuda og Howbiz management consulting med fokus på excellent Lean leder profiler

Et forskningsprojekt mellem Aarhus Universitet, Garuda og Howbiz management consulting med fokus på excellent Lean leder profiler Et forskningsprojekt mellem Aarhus Universitet, Garuda og Howbiz management consulting med fokus på excellent Lean leder profiler Referat fra Advisory board møde den 28.10.2015 Projektintroduktion v. Jacob

Læs mere

KVINDELIGE LEDERE ANNO 2016

KVINDELIGE LEDERE ANNO 2016 KVINDELIGE LEDERE ANNO 2016 Forskelle og ligheder mellem kvindelige og mandlige lederes personlighed og adfærd Statisticsstudy Februar 2016 Udarbejdet af Nanna Bak Skytte og Helene Hoppe Revald Kvindelige

Læs mere

14-02-2011. www.e-stimate.dk 1. De fire hovedtyper

14-02-2011. www.e-stimate.dk 1. De fire hovedtyper De fire hovedtyper Målrettet Resultatorienteret Selvstændig Risikovillig Energisk Direkte Dristig Beslutsom Konkurrerende Vil styre Vil bestemme Viljestærk Spontan Impulsiv Energisk Synlig Ubekymret Irrational

Læs mere

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Lederne og det Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Ledernes Hovedorganisation, december 2005 INDLEDNING Gennem de seneste 10-15 år har begrebet skiftet. I dag lægges der langt mere vægt

Læs mere

People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler

People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler People Test 360 - PT360 Performance PT360 måler fokuspersonens performance på fem ledelsesmæssige ansvarsområder. Fokuspersonens

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere

Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere Lederne December 2013 Indledning Undersøgelsen belyser, hvilke lederroller der er de vigtigste for en topchef, hvad der er forudsætningerne

Læs mere

Ledelse starter med dig!

Ledelse starter med dig! Ledelse starter med dig! Ledelse starter med dig! af Christian Dinesen, cd@danskcoachinginstitut.dk, Dansk Coaching Institut, Center for Inner Leadership Denne artikel fokuserer på hvordan vi i større

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

TEMA: I dette nummer af GarudaNyt præsenterer. I den nye softwareversion af MedarbejderProfilen

TEMA: I dette nummer af GarudaNyt præsenterer. I den nye softwareversion af MedarbejderProfilen Årgang 7 Nr. 2 GarudaNyt December Årgang 6, Nr. 2003 2 December 2002 TEMA: Ny version af MedarbejderProfilen Garuda AS Samtaleværktøjer til rekruttering, teambuilding, ledelsesudvikling, personaleudvikling,

Læs mere

Ledelsesspænd på daginstitutionsområdet

Ledelsesspænd på daginstitutionsområdet Ledelsesspænd på daginstitutionsområdet Lotte Bøgh Andersen LEAP LEADERSHIP AND PERFORMANCE LEDELSESADFÆRD OG PERFORMANCE Samarbejde med LEAP projektet Ledelsesadfærd og performance Hvordan motiverer ledere

Læs mere

Hvem sagde variabelkontrol?

Hvem sagde variabelkontrol? 73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste

Læs mere

Golf og Lederudvikling!

Golf og Lederudvikling! Golf og Lederudvikling! Golf og Lederudvikling! Kan man lære om ledelse på en golfbane eller er det blot en undskyldning for en god dag væk fra kontoret? Ja, ja, ja meget endda! En forudsætning for at

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Mental Træning og om at Score

Mental Træning og om at Score Mental Træning og om at Score Af Finn Havaleschka Mental Træning og om at Score. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute. Dit Mentale Scorekort Det mentale scorekort handler ikke om at score det andet

Læs mere

HOGANDEVELOP INSIGHT. Rapport for: John Doe ID: UH Dato: 11 April HOGAN ASSESSMENT SYSTEMS INC.

HOGANDEVELOP INSIGHT. Rapport for: John Doe ID: UH Dato: 11 April HOGAN ASSESSMENT SYSTEMS INC. Rapport for: John Doe ID: UH565702 Dato: 11 April 2016 2013 HOGAN ASSESSMENT SYSTEMS INC. INTRODUKTION Motives, Values, Preferences Inventory (MVPI) beskriver en persons kerneværdier, mål og interesser.

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Nyhedsbrev December 2011

Nyhedsbrev December 2011 Nyhedsbrev December 2011 HR Messen i Øksnehallen 5. og 6. oktober 2011 Kjerulf & Partnere deltog igen i år i HR Messen Træfpunkt, der blev afholdt 5. og 6. oktober 2011 i Øksnehallen i København, hvor

Læs mere

Strategi, vækst. og lederskab. Executive Lederudviklingsprogram. www.mannaz.com

Strategi, vækst. og lederskab. Executive Lederudviklingsprogram. www.mannaz.com vækst Strategi, og lederskab Executive Lederudviklingsprogram www.mannaz.com En deltager udtaler: Arbejdet med egne cases og konsulenternes inddragelse af praksiseksempler skabte en meget virkelighedsnær

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Personlig rapport på Test Testesen. Professional. Styles

Personlig rapport på Test Testesen. Professional. Styles Personlig rapport på Test Testesen Professional Styles Fremstillet den: 18-aug-2010 Side 2 2009 Saville Consulting. Alle rettigheder forbeholdes. Introduktion til Personlig rapport Tak for at du har besvaret

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi

Læs mere

Hans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test

Hans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test Adaptive General Reasoning Test STANDARD RAPPORT Dette er en fortrolig rapport, som udelukkende må anvendes af personer med en gyldig certificering i anvendelse af værktøjet AdaptGRT fra DISCOVER A/S.

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C A R E E R FORSLAG TIL KARRIERE UDVIKLING. Rapport for: Sam Poole ID: HC560419

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C A R E E R FORSLAG TIL KARRIERE UDVIKLING. Rapport for: Sam Poole ID: HC560419 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C A R E E R FORSLAG TIL KARRIERE UDVIKLING Rapport for: Sam Poole ID: HC560419 Dato: 23 Februar 2017 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n

Læs mere

Testrapport. Navn: micma18

Testrapport. Navn: micma18 Testrapport Navn: micma18 Din samlede score: 128 Sammenlignende score: Godt begavet Du har gennemført testen. Tillykke! Klik på "Udskriv" i din browser, hvis du ønsker at gemme dit testresultat. Samlet

Læs mere

Kristian Dahl Ledelsesforsker Ålborg Universitet & Thorkil Molly-Søholm Studielektor i ledelse, Ålborg Universitet &

Kristian Dahl Ledelsesforsker Ålborg Universitet & Thorkil Molly-Søholm Studielektor i ledelse, Ålborg Universitet & Kristian Dahl Ledelsesforsker Ålborg Universitet & Medstifter LEAD enter next level A/S. Cand.psych Thorkil Molly-Søholm Studielektor i ledelse, Ålborg Universitet & Medstifter LEAD enter next level A/S.

Læs mere

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Syddansk Universitet Master of Public Management Forårssemesteret 2008 Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Underviser: Ekstern lektor, Cand.Psych. Aut. og MPM Hanne Klinge/Chefpsykolog LifeQuality

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil

Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser: Hvilke kompetencer privatansatte topledere, mellemledere og linjeledere mener, er de vigtigste i deres

Læs mere

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I maj, juni og juli måned 2007 gennemførte Teglkamp & Co. en større internetbaseret undersøgelse af

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

Evaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby 2013. v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS

Evaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby 2013. v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS Evaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby 2013 v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS Formål og opdrag Evalueringen gennemført for FolkeFerieFonden Arbejdsmarkedets Feriefond støtter FolkeFerieFondens

Læs mere

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl Referat Arbejdsmiljøkonference 2016 Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl. 9 11.45 Tovholder: Stig Ingemann Sørensen, Konsulent/Facilitator Videncenter for arbejdsmiljø Talere: Jan Lorentzen

Læs mere

Bryd implementeringsmuren. Evabeth Mønster

Bryd implementeringsmuren. Evabeth Mønster Bryd implementeringsmuren Evabeth Mønster Leder/nøgleperson og arbejdsmiljø Medarbejder og arbejdsmiljø Formålet med den næste gode time: Inspiration Dialog Erfaringsudveksling Værktøjer LMI Leadership

Læs mere

! Hvorfor projektledelse? ! Hvad er ledelse? ! Ledelsesopgaver. ! Ledelsesholdninger. ! Ledelsesformer. ! Ledelsesroller. ! Skelne mellem 2 begreber:

! Hvorfor projektledelse? ! Hvad er ledelse? ! Ledelsesopgaver. ! Ledelsesholdninger. ! Ledelsesformer. ! Ledelsesroller. ! Skelne mellem 2 begreber: Indhold Projektledelse! Hvorfor projektledelse?! Hvad er ledelse?! Ledelsesopgaver! Ledelsesholdninger! Ledelsesformer! Ledelsesroller 1 2 Projektledelse - citater Vi vil ikke have nogen projekt til at

Læs mere

Work-Life Balance. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005

Work-Life Balance. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Work-Life Balance Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Ledernes Hovedorganisation, april 2006 INDLEDNING Denne specialanalyse af Det Danske Ledelsesbarometer 2005 påviser, at hver fjerde

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Alle spørgsmålene er samlet i klaser af fire. Ud for hver klase af fire udsagn skal du vælge det udsagn, som du synes siger mest om dig.

Alle spørgsmålene er samlet i klaser af fire. Ud for hver klase af fire udsagn skal du vælge det udsagn, som du synes siger mest om dig. Test til de fire tænkestile Jeg har rubriceret spørgsmålene ved hjælp af Robert Dilts og Gregory Bateson s logiske niveauer. Spørgsmålene retter sig derfor mod: Hvilke omgivelser og rammer tænkestilen

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

8: Social kapital. Februar 2014

8: Social kapital. Februar 2014 8: Social kapital Februar 2014 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 8: Social kapital Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af den sociale kapital på deres

Læs mere

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger!

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger! Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? 1 Projektleder på 6 uger! - Dag 7 Ledelse i et historisk perspektiv Udviklingen i den

Læs mere

Adizes lederroller. Skemaet består af i alt 27 parvise udsagn.

Adizes lederroller. Skemaet består af i alt 27 parvise udsagn. Adizes lederroller Skemaet består af i alt 27 parvise udsagn Du skal vælge det udsagn, som bedst karakteriserer dig selv Det er vigtigt, at du gennem hele skemaet tænker på, hvordan du selv er og hvad

Læs mere

Resultater af Forum for Offentlig Topledelses E-survey 5. - Topledernes egen kompetenceudvikling

Resultater af Forum for Offentlig Topledelses E-survey 5. - Topledernes egen kompetenceudvikling Resultater af Forum for Offentlig Topledelses E-survey 5 - Topledernes egen kompetenceudvikling Resultater af Forums e-survey 5 Forum for Offentlig Topledelse 1. udgave, april 2009 Forums bestyrelse: Departementschef

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Fra felt til værktøjer. kort fortalt

Fra felt til værktøjer. kort fortalt Indsigter i frivilligledelse Fra felt til værktøjer kort fortalt // Samarbejde om nye indsigter i frivilligledelse Hvordan leder man frivillige? Og hvordan kan man styrke motivationen af frivillige, så

Læs mere

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk Trivsel CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00 Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk HVAD ER TRIVSELSBEGREBET FOR EN STØRRELSE? Tilstand i individet subjektive velbefindende En subjektiv reaktion på (arbejds)forholdene

Læs mere

ORGANISATION C - JYSK

ORGANISATION C - JYSK ORGANISATION C - JYSK ZBC Næstved - Annesofie Blaabjerg Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Opgave 1 Organisationsteoretiske skoler Organisationsteoretiske skoler Klassisk Organisationsteori

Læs mere

Sælgerudvikling på Golfbanen!

Sælgerudvikling på Golfbanen! Sælgerudvikling på Golfbanen! Sælgerudvikling på Golfbanen Kan man blive en bedre sælger ved at gå rundt og slå til en bold på en golfbane? Ja, selvfølgelig kan man det endda meget bedre! Udgangspunktet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2013/14 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Psykologi C

Læs mere

GRATIS HR & HVAD KAN DU - OG HVAD MÅ DU?

GRATIS HR & HVAD KAN DU - OG HVAD MÅ DU? GRATIS HR & GRATIS HR & LEDELSESTILBUD LEDELSESTILBUD HVAD KAN DU - OG HVAD MÅ DU? INSPIRATION TIL GOD PERSONALE LEDELSE HVAD MÅ DU..? Ifølge loven og reglerne.. HVAD KAN DU? Den gode måde at drive ledelse

Læs mere

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch TEMARAPPORT HR træfpunkt 2011 Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch Kort om årets temaanalyse Træfpunkt Human Ressource 2011, der afholdes den 5. og 6. oktober

Læs mere

Big Five Personlighedsfacetter

Big Five Personlighedsfacetter Reflector Big Five Personality 2.1 Big Five Personlighedsfacetter Behov for stabilitet N1 Følsomhed Denne skala måler den grad af bekymring, en person oplever. Personer med høj score vil med stor sandsynlighed

Læs mere

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Brøndby Kommune Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Høj tilfredshed og stor fastholdelsesgrad drevet af glæde ved de nærmeste forhold ved arbejdet 1.950 medarbejdere deltog fin svarprocent på 75 totalt,

Læs mere

Uddelegering? Du er dig eller din leder eller en anden leder

Uddelegering? Du er dig eller din leder eller en anden leder Uddelegering? Du er dig eller din leder eller en anden leder Arbejder du ofte med opgaver, som kun du kan udføre? Tør du uddelegere? Eller er du bange for at miste kontrollen? Har du ikke tid til at uddelegere?

Læs mere

> Lederrapport. Navn: Peter Smith

> Lederrapport. Navn: Peter Smith > Lederrapport Navn: Peter Smith Dato: 3 november 2008 Lederrapport Introduktion Denne rapport er baseret på Peter Smith's besvarelse af personlighedstesten "Occupational Personality Questionnaire" (OPQ32).

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

> Teamrolle- og Lederstilsrapport. Navn: Peter Sample

> Teamrolle- og Lederstilsrapport. Navn: Peter Sample > Teamrolle- og Lederstilsrapport Navn: Peter Sample Dato: 14 april 2009 Teamroller Introduktion Denne rapport opsummerer Hr Peter Sample's foretrukne teamroller baseret på hans personlighedsprofil. Rapporten

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

HOGANDEVELOP INSIGHT. Rapport for: John Doe ID: UH565702 Dato: 11 April 2016 2013 HOGAN ASSESSMENT SYSTEMS INC.

HOGANDEVELOP INSIGHT. Rapport for: John Doe ID: UH565702 Dato: 11 April 2016 2013 HOGAN ASSESSMENT SYSTEMS INC. Rapport for: John Doe ID: UH565702 Dato: 11 April 2016 2013 HOGAN ASSESSMENT SYSTEMS INC. INTRODUKTION Hogan Personality Inventory (HPI) måler personlighed ud fra syv primære skalaer, der beskriver John

Læs mere

Ledelsesstil. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Ledelsesstil. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledelsesstil Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation Maj 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer, og alene

Læs mere

Hvad sker der, når det ryger fra kileremmen? Når der er for meget tryk på? PMI 30. oktober 2012

Hvad sker der, når det ryger fra kileremmen? Når der er for meget tryk på? PMI 30. oktober 2012 Hvad sker der, når det ryger fra kileremmen? Når der er for meget tryk på? PMI 30. oktober 2012 Reaktionsmønstre Kender I det, at sidde i et projektmøde ifm. en implementering, og der er nogle ændringer,

Læs mere

Ledelsesudvikling; situationsbestemt ledelse

Ledelsesudvikling; situationsbestemt ledelse Ledelsesudvikling; situationsbestemt ledelse Comentor Lounge April 2015 1 Comentor A/S Fakta Stiftet i 2002 og dermed Nordjyllands ældste og mest toneangivende konsulenthus 17 medarbejdere i hjertet af

Læs mere

Folkekirken under forandring

Folkekirken under forandring Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling Analyse for Danske Fysioterapeuter Marts 2003 Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Niels Hemmingsens Gade 12, Postboks 1169, 1010

Læs mere

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ...

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... Indhold COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... 4 Hovedkonklusioner fra Coaching Analysen 2004/05... 5 INTRODUKTION TIL COACHING... 6 Coaching i ledelse... 7 Hvor og hvornår er coaching relevant?... 8 Former

Læs mere

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Sagt om selvværd og færdigheder Man kan hvad man vil hvis man kan. Klaus

Læs mere

Klassiske ledelsesformer. Behovshierarki (A.H. Maslow 1954) Situationsbestems ledelse lederes valgmuligheder fra autoritær til demokratisk

Klassiske ledelsesformer. Behovshierarki (A.H. Maslow 1954) Situationsbestems ledelse lederes valgmuligheder fra autoritær til demokratisk Ledelse opgaver opgaver mellemmenneskelig viden på alle er Strategiske Taktiske Topledelse Mellemledelse Topledere Mellemledere Mellemmenneskelig viden og forståelse Overblik og helhedssans Operative Førstelinieledelse

Læs mere

Strategisk Lederforum Høje-Taastrup Kommune 18.08.2014

Strategisk Lederforum Høje-Taastrup Kommune 18.08.2014 Strategisk Lederforum Høje-Taastrup Kommune 18.08.2014 Kilde: Decision Dynamics Leadership Role Styles by Management Level Most Successful 20% 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00-0,50-1,00-1,50-2,00 Supervisor Manager

Læs mere

Kompetenceafklaring. Hvordan og hvorfor

Kompetenceafklaring. Hvordan og hvorfor Kompetenceafklaring Hvordan og hvorfor Alice i eventyrland "Søde, lille filurkat," begyndte hun, meget forsigtigt hun vidste jo nemlig slet ikke, om den kunne lide at blive tiltalt på den måde! Men katten

Læs mere

Gode ledere og gode medarbejdere

Gode ledere og gode medarbejdere Gode ledere og gode medarbejdere Lederes og medarbejderes vurdering af, hvad der kendetegner den gode leder og den gode medarbejder i den private sektor Lederne Oktober 2013 Introduktion Hvad kendetegner

Læs mere

RETFÆRDIGHED, FAIRNESS OG LIGHED RETFÆRDIGHED. Fokus i livet v/ Tanja Staal Wegner

RETFÆRDIGHED, FAIRNESS OG LIGHED RETFÆRDIGHED. Fokus i livet v/ Tanja Staal Wegner RETFÆRDIGHED, FAIRNESS OG LIGHED RETFÆRDIGHED RETFÆRDIGHED, FAIRNESS OG LIGHED Et grundlæggende princip for dig er, at alle fortjener en chance. Du trives bedst i rummelige miljøer og grupper, hvor etik

Læs mere

Distanceledelse Lederne September 2015

Distanceledelse  Lederne September 2015 Distanceledelse Lederne September 15 ndledning Undersøgelsen belyser: Hvor mange ledere der har distanceledelsesansvar Overordnet karakteristik af ledere med distanceledelsesansvar De ledelsesmæssige udfordringer

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156

Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Når viden skaber resultater --- Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Det Fælles Ansvar II Case-rapport August 2008 Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter

Læs mere

Lektionsplan B (1 dag)

Lektionsplan B (1 dag) Lektionsplan B (1 dag) Formålet med en dags undervisning er at give deltagerne viden om og forståelse for hvordan forskellige former for adfærd påvirker kommunikationen. Desuden vil deltagerne afprøve

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Samarbejdet i ledergruppen

Samarbejdet i ledergruppen Samarbejdet i ledergruppen Lederne Januar 16 Indledning Undersøgelsen belyser: Hvad der kendetegner ledergruppen og samarbejdet i ledergruppen Hyppigheden af uenighed i ledergruppen og årsagerne til uenighed

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere