Betjente på job: Ikke en weekend uden slagsmål og overfald. Når manden banker konen: Malmø bekæmper effektivt vold i nære relationer

Transkript

1 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr TEMA: VOLD Betjente på job: Ikke en weekend uden slagsmål og overfald Når manden banker konen: Malmø bekæmper effektivt vold i nære relationer It-kriminalitet: NITEC strammer grebet om nettets forbrydere Tough on crime: Den nye justitsminister er parat til at indføre hårdere straffe

2 Indhold 28 Vild med at rejse: Politibetjent Bjørn Harvig har taget turen gennem Rusland og Kaukasus til Iran på cykel og skrevet en bog om det. Foto: Bjørn Harvig Ansvarshavende redaktør: Rigspolitichef Torsten Hesselbjerg Redaktør: Maja Plesner Redaktion: Anna Bridgwater Niels-Otto Fisker Jesper Schultz Gunver Gjetting Mikkel Thastum Sofie Yderstræde Eksterne bidragydere: Keld Broksø Fotograf (inkl. forside): Nicky Bonné (Medmindre andet er anført) Design og tryk Datagraf Politi udkommer seks gange årligt i eks. til alle ansatte i politi og anklagemyndighed ISSN: Næste nummer udkommer: 23. januar 2008 Kontakt: Maja Plesner/Redaktionen Rigspolitiet Polititorvet 14, 3. sal DK-1780 København V Telefon: RPLT FP magasin (til ansatte i politiet) red@rigspoliti.dk (eksterne modtagere) Magasinet kan også læses på Noter indland: DM i hundenæser Stor brandøvelse på Fyn Invandrerkvinder på cykel og jubilæum i Rytteriet TEMA: Vold s I voldens fodspor: Med betjente på patrulje i Københavns natteliv Da Bonny fik bank: En glad aften i byen endte brat, da Bonny Hansen og hans venner mødte en voldsmand Ballademagere ingen adgang: På diskotek Crazy Daisy afslører ens fingeraftryk, om man er velkommen Til kamp mod hustruvold: Politi og kommune i Malmø har styrket indsatsen mod vold i nære relationer En håndsrækning: Offerrådgivningen hjælper voldsofre til at komme videre i livet Hackere i nettet: NITEC optrapper indsatsen mod internettets forbrydere

3 26: I september måned blev Brian Mikkelsen udnævnt til ny Justitsminister» Jeg skal ikke gøre det at være justitsminister til en studiekreds. Jeg skal sikre, at vi har et stærkt og effektivt politi, som opklarer forbrydelser, og et system, som burer forbryderne inde. Og jeg har ikke alle mulige medlidenhedsargumenter for kriminelle. «Brian Mikkelsen om at blive kaldt Barske Brian En forklaring ingen undskyldning»tre betjente forsøger at holde en ung mand, der er i chok og ligger med nøgen overkrop på Strøgets fliser. Han er smurt ind i blod, og hans hoved hviler i en blodpøl.«hændelsen finder sted en helt almindelig lørdag nat i København, hvor Politi er taget med Station City på patrulje for at være vidne til noget af den umotiverede vold, der efterhånden er hverdag for betjente i de store byer. Manden kom gående ned ad Strøget alene, da fire unge mænd overfaldt ham og slog ham flere gange i hovedet med en flaske. Tilsyneladende helt uden grund Nørderne kommer: Itnørderne er politiets nye trumfkort i jagten på itkriminelle Vittrup i Afghanistan: Den danske politichef Kai Vittrup skal lede EU s politimission i arbejdet med at træne afghansk politi Kaos og korruption: Et moderne og effektivt politi i Afghanistan er ikke lige om hjørnet men det går fremad Barske Brian: Den nye justitsminister lægger ikke fingrene imellem han vil være tough on crime Globetrotter: Bjørn Harvig er ikke helt almindelig han har cyklet 7000 kilometer gennem Rusland, Kaukasus og Iran På LEAN-kur: Politi og anklagemyndighed skal kulegrave deres arbejdsgange for at lette sagsbehandlingen Kronikken: Gaden er blevet et mindre sikkert sted at opholde sig, skriver forskningschef Britta Kyvsgaard Bagsiden: Niels Brinck fra TV 2 skriver om, hvorfor vi er fascinerede af forbrydelse Det er svært at føle ret meget andet en dyb afsky og et indædt ønske om, at gerningsmændene bliver fundet og straffet. Deres handling er jo både meningsløs og helt uforklarlig. Og dog. Sandheden er jo, at der med garanti er en forklaring. At der er en grund til de fire unge mænds vrede, aggression og pludselige lyst til at slå. De kommer højst sandsynligt fra et belastet boligområde og har formentlig oplevet både vold og omsorgssvigt i deres opvækst. Så der er en forklaring. Det er bare ingen undskyldning. Og de unge mænd skal selvfølgelig have deres straf, hvis de bliver fundet. I temaet om vold har vi valgt at fokusere på volden, som den opleves i jobbet. Og på ofrene. Men det betyder ikke, at vi synes, årsagerne til volden er uden betydning. Tværtimod er det vigtigt, at vi bliver ved med at interessere os for de menneskelige historier bag volden. For det er dem, der gør os i stand til at tilrettelægge den forebyggende indsats, som i sidste ende forhåbentlig afholder nogle fra at begå meningsløs vold og forhindrer, at uskyldige mennesker bliver skadet på livstid. Maja Plesner er ny redaktør på Politi Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

4 nyheder, indland Sagt i pressen» Naturligvis skal brandstiftere straffes hårdt og konsekvent. Og naturligvis skal man gøre alt, hvad man kan, for at forebygge, at børn og unge tænder ild på skoler og biler... «Tom Behnke, næstformand de Konservative i forbindelse med en række påsatte brænde i Ishøj og Tingbjerg, Berlingske Tidende 1. oktober.» Vil vi bandekriminalitet til livs, skal medierne stoppe deres ensidige fremstilling af unge med anden etnisk baggrund... «Line Mørck, Anoir Hassouni, Rafik Benchekh m.fl. Kronik i Information 5. oktober.» Hvis vi mister den fleksibilitet, som jeg godt ved trækker store veksler på vores politistyrke i de her år, så kan det ende med at gå ud over uskyldige borgere, og jeg tror da også, at den menige betjent vil gøre sit for, at vi undgår den situation. «Karen Hækkerup, Socialdemokraternes retsordfører da Politiforbundets formand varslede, at det var slut med overarbejde Berlingske.dk 3. november.» Det er svært at trænge igennem til ballademagerne. De fleste hooligans tilhører en fornuftig socialklasse. De ældre har job og familier, og alligevel er de ude for at jage det her adrenalinkick, som de åbenbart får af at slå hinanden til plukfisk... «John Lorentzen, politikommissær, Københavns Politi, om hvervning af børn og unge til hooliganmiljøet, Ekstra Bladet, 3. november. En god dag for dansk politi, og en rigtig dårlig dag for det kriminelle miljø... «Brian Mikkelsen, Justitsminister (K), om indgåelsen af politiforliget, Jyllands-Posten m.fl. 8. november. Ekstra ressourcer og flere kolleger POLITIFRLIG Den 6. november indgik alle folketingets partier på nær Enhedslisten og Liberal Alliance en aftale om gennemførelse af politireformen og styrkelse af politiindsatsen. Det betyder forliget: Flere penge: Politiet får tilført i alt 843 mio. kr. ekstra fordelt over Flere betjente: I 2009 og 2010 vil der blive optaget i alt 300 flere elever på Politiskolen. Styrkeudvidelsen skal blandt andet indgå i kampen mod bande- og rockerkriminalitet. Mere administrativt personale: Der ansættes yderligere personale blandt andet til oprettelse af et servicecenter i hver kreds. Personaleudvidelsen forventes at frigive 200 betjente til operativt arbejde. Merarbejde: 25 mio. er i 2008 afsat til betaling af merarbejde mv. i forbindelse med den igangværende indsats mod bandekriminalitet. Bandekriminalitet: 2,5 mio. kr. er i 2009 og 2010 afsat til vidensopsamling og uddannelse i bekæmpelse af bandekriminalitet. Følgegruppe: Der nedsættes en analysegruppe, som skal følge den fortsatte implementering af politireformen. Politikerne skal desuden mødes hver anden måned for at blive opdateret om arbejdet. -mp -mp 4 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

5 Årets bedste hundenæser Rollemodeller på to hjul Brandteknikerne startede brande Rytteriet har ti-års-jubilæum HUNDE-DM: Fuser, Lunte og Timer var blandt deltagerne, da der i oktober blev afholdt DM for sprængstofhunde i Århus. Gennem to dage skulle de deltagende hunde i tæt samarbejde med deres førere fra Jylland og Sjælland snuse sig frem til både sprængstof, våben og ammunition, som arrangørerne fra Østjyllands Politi havde gemt godt i busser, tasker og skibe. Hundefører Torben Kjær Nielsen og den toårige labradortæve Fuser, der til daglig arbejder de i Østjyllands Politi, gik af med sejren. Også narkotikahundene har dystet om den ærefulde titel som danmarksmester i år. Det foregik i september i Korsør, hvor hunde fra hele landet skulle finde forskellige typer narkotika gemt på kontorer, på et skib, i tasker og i naturen, hvor stofferne havde ligget gravet ned i flere dage inden konkurrencen. Her var det Peter Lehm og den to et halvt-årige labradorhan Zappa fra Københavns Politi, der vandt. Første- og andenpladsen udløser i øvrigt en billet til de nordiske mesterskaber for narkotikahundeførere næste år. -fie INTEGRATION: I Aalborg er kommunen og politiet gået nye veje for at integrere indvandrer- og flygtningekvinder. Her lærer kvinderne nemlig at cykle. Konsulent på projektet er vicepolitikommissær Bjarne Mæng Pedersen fra Nordjyllands Politi, sektionen for forebyggelse.»de kvinder, vi har haft på kurset, vil virkelig gerne ind på det danske arbejdsmarked, men ved, at det er svært at passe et job i rengøringsbranchen eller sundhedssektoren, hvis man er afhængig af en bus. Derfor vil de gerne lære at cykle,«forklarer han. Hidtil har ca. 30 kvinder lært at holde balancen på to hjul, og interessen for kurset er enorm.»mit håb er derfor også, at kvinderne på sigt bliver rollemodeller for deres døtre. Når jeg kommer ud på skolerne, oplever jeg ofte, at det kun er indvandrerdrengene, der får lov til at lære at cykle. Det ændrer sig måske nu,«mener Bjarne Mæng Pedersen. -shk BRANDØVELSE: 20 af politiets brandteknikere fra Kriminalteknisk Centers tre afdelinger var samlet den 28. og 29. oktober på en gammel nedrivningsmoden gård ved Middelfart. Her fandt de benzin, dieselolie, fyrværkeri og tændstikker frem og startede en række brande for at se, hvordan de forløber.»i vores daglige arbejde ser vi jo ikke branden. Her fik vi en facitliste til, hvad der var sket, og det var utrolig lærerigt. Ud fra brandforsøgene har vi fået både beog afkræftet nogle teorier,«siger brandefterforsker Torben Rasmussen fra Kriminalteknisk Center. Øvelsen fandt sted i samarbejde med Middelfart Brandvæsen, Sikringsstyrelsen og Dansk Brandog sikringsteknisk Institut, og den sidste dag blev der startet en større brand i stuehuset. Her lå blandt andet fem kilo fyrværkeri, som er den mængde, det er lovligt for private at opbevare.»det rum, hvor fyrværkeriet var placeret, blev meget brandskadet, og raketterne fløj ud af vinduerne under branden,«forklarer Torben Rasmussen. -fie JUBILÆUM: Siden 1998 har byens gader genlydt af klapren fra politihestehove. Københavns Politis Rytteri fejrede i september ti års jubilæet med et flagridt gennem byen. Kolleger fra Norge, Sverige, Finland og Tyskland red med, da de danske politiheste viste sig fra deres flotteste side sammen med rytterne, som havde skiftet den daglige rideuniform ud med den fine model. Rytteriets medarbejdere var i samme anledning vært for et symposium, hvor de sammen med de udenlandske gæster udvekslede erfaringer om træningsmetoder, udvælgelse af heste, opgaveløsning og nyt udstyr. Deltagerne opholdt sig på Garderhusarregimentets kaserne i Slagelse, hvor de også blev vist rundt og hørte foredrag. -fie Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

6 voldens spor I nattens vold Slagsmål, knivstikkeri og vold mod tjenestemand er næsten rutine for politifolk på patrulje i de større byer. Magasinet Politi tog med på vagt en nat i oktober. Om dagen er København som regel en smuk og indbydende historisk by. Men om natten ændrer byen karakter. Den bliver domineret af fulde og skæve mennesker, der gør indre by til lidt af et minefelt at bevæge sig rundt i. Det oplever politifolk fra Københavns Politis Station City så godt som hver weekend, de er på nattevagt.»hvis der bare bliver halvt så meget gang i den som i går, så får vi nok at lave,«siger en ung politibetjent, som lige er mødt klokken lørdag aften. Han har været inde at give hånd til nattens vagthavende, vicepolitikommissær Lars Guldborg Jørgensen, og til de andre 18 uniformerede kolleger, der skal forsøge at holde nogenlunde ro og orden i Københavns natteliv de næste otte timer.»det er så afstumpet. Det er fuldstændigt uvirkeligt, som folk smadrer hinanden!«kasper, politibetjent på Station City 6 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

7 Stilhed før storm Denne nat er der en såkaldt Hafnia-patrulje på gaden. Den arbejder præven tivt mod vold i nattelivet ved at være synlig med uniformeret personale på barer og diskoteker og ved, at civile efterforskere som René, Anders og Thomas går rundt og tager konflikter i opløbet.»der er ikke to voldssager, der er ens. Men de sørgeligste er de umotiverede voldssager, hvor en person går forbi og kommer til at skubbe til en anden. Så får han ofte nogle på hovedet,«siger René, mens han styrer den civile bil gennem byen og parkerer den på Gammeltorv. De næste tre timer ser det ud til, at byens gæster har brugt fredag nat på at rase ud. I hvert fald er der overraskende stille på radioen, og de tre unge politimænd bevæger sig ned ad Strøget, op i Gothersgade, videre til Vestergade og ned på Rådhuspladsen. De tager en runde på flere diskoteker og barer og bliver i deres jeans, fleecejakker og gummisko hurtigt genkendt de fleste steder.»er I sådan nogle Natteravne, eller er I civilpansere?,«spørger en ung mand med en øl i hånden.»vi er civilpansere«svarer Thomas beredvilligt og venligt.»åhrhååår, hvor sejt! Jeg kunne spotte dem,«udbryder den unge mand grinende til sine venner, og de tre civilpansere går smilende videre. Ingen problemer Ved ét-tiden på Amagertorv ser René to unge mænd, der diskuterer og virker aggressive i deres kropssprog. Han griber lynhurtigt ind og spørger, hvad der foregår.»jamen, vi er venner. Der er ingen problemer,«forsikrer den ene.»det så bare ikke sådan ud,«svarer René og beder om id, så de kan blive tjekket af Anders, som er i radiokontakt med stationen.»jeg viste ham bare, hvordan nogle prøvede at provokere mig til vold,«forklarer den unge mand, som ikke er kendt i kriminalregisteret og nu er faldet lidt ned igen. René ønsker dem en god aften og sender dem videre ud i natten. Betjent slået De næste par timer er der forholdsvist fredeligt, men ved fire-tiden, når diskoteker og barer begynder at lukke, bliver der gang i den. Det mærker de uniformerede betjente Kasper og Thomas N. Over patruljebilens radio meldes om slagsmål i Istedgade. Der er tale om grov vold, hvor en mand er blevet trampet i hovedet af tre mænd. Andre betjente er allerede på stedet, og gerningsmændene er anholdt og indbragt til Station City, så Kasper og Thomas N. kører ikke derhen.»i går var en af de travleste vagter i år. Vi kørte stort set kun til vold. Men nu har jeg set så meget vold og grimme ting, at jeg ikke tager det med hjem,«siger Thomas N. Han er vejleder for Kasper, som kun har været på gaden i halvanden måned.»i går var nok min ilddåb, hvad vold angår. Jeg lader mig ikke gå på af det, men det er da klart, at jeg tænker over det, jeg oplever. Det fylder meget,«siger han og tænder for horn og lygter. Der er uro i Vestergade. Da patruljen når frem, er der allerede en del betjente på stedet. Stemningen er ubehagelig. Der råbes og skubbes, og uroen ulmer. Et ord, et blik eller en forkert bevægelse kan få situationen til at eksplodere. Betjentene kæmper for at holde alle implicerede unge mænd væk fra hinanden, så de kan falde til ro. De tre civilbetjente fra Efterforskningen René, Thomas og Anders er der også.»vi rykker ud på en melding om vold. Da vi kommer, er to personer oppe at slås, og tre slås med dørmanden. Mens jeg har fat i én, går en anden løs på René, og jeg hører ham råbe Det er politiet, for helvede! Anders og jeg hiver manden væk fra René og lægger ham i håndjern. Imens virker en anden meget truende, og jeg trækker pebersprayen. Så går han,«forklarer Thomas. René tager sig til nakken. Han har fået et knytnæveslag, men manden er anholdt og sigtet efter straffe lovens paragraf 119 om vold mod tjenestemand.»jeg kan da mærke slaget, men jeg har det o.k.,«siger René og går hen for at tale med dørmanden.» Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

8 voldens spor» Knivstikker på Nørreport Klokken kvart i fem kommer en ny melding på radioen. En mand stikker ud efter folk med en kniv på Nørreport Station. Thomas N. hamrer patruljevognens speeder i bund, og han og Kasper er hurtigt fremme. Manden er væk, men de to anmeldere står der endnu.»ja, altså, vi er jo ikke bange for ham, men han stak også ud efter en ung gut, som stod og solgte blomster,«siger en af mændene med let dirren i stemmen. Andre betjente leder forgæves efter knivstikkeren, og sagen bliver noteret på døgnrapporten. 20 minutter senere er den gal på Strøget tæt på Rådhuspladsen. Thomas N. kører så hurtigt, han kan, på gågaden, men trods blå blink og larmende horn er der mange fulde folk, der ikke flytter sig. Han bander irriteret over dem, men når omsider frem. Flaske i hovedet Tre betjente forsøger at holde en ung mand, der er i chok og ligger med nøgen overkrop på Strøgets fliser. Han er smurt ind i blod, og hans hoved hviler i en blodpøl. Han er ved bevidsthed og brøler angst og konfus som et såret dyr.»rolig, rolig, rolig. Vi hjælper dig. Slap af, du skal lade være at bruge så mange kræfter jeg ved godt, det gør ondt,«messer en af politifolkene beroligende til manden, mens de andre forbinder de gabende, blødende flænger i hans hovedbund og lægger et varmeisolerende aluminiumstæppe over ham, indtil ambulancen når frem. Der er cirka 15 betjente til stede, og de kæmper for at holde tilskuerne på afstand. Folk er meget fulde, påvirkede af stoffer og ret aggressive og diskussionslystne. Flere er komplet ligeglade med politiets henstillinger og vader lige ind i gerningsstedet, som er oversprøjtet med blod. Betjentene vælger at spærre hele gaden af, men selv det har enkelte svært ved at fatte, og der må ofte tales med meget store bogstaver. Kasper tænker hurtigt og hiver et stort stykke stof op af en container. Fire betjente spænder det ud over Strøget, så folk ikke kan se den blødende mand, og det dæmper gemytterne en smule. Efter ti minutter kommer ambulancen og tager i en fart manden med til behandling. En politiassistent samler en posefuld blodigt papir, og en anden sprøjter vand på den største blodpøl for at skylle sporene fra endnu et tilfælde af vold i nattelivet væk.»manden kommer gående alene, og så hopper fire unge indvandrertyper på ham. Han bliver slået i hovedet flere gange med en flaske. Komplet umotiveret vold,«forklarer en betjent. Tilbage i bilen udbryder Kasper:»Det er så afstumpet. Det er fuldstændigt uvirkeligt, som folk smadrer hinanden!«typisk weekendnat En time senere slutter Kaspers og Thomas N. s vagt mere fredeligt med en spritbilist, som må lade bilen stå og følge med på stationen. Da de to betjente drejer om hjørnet, står spritbilistens veninder og rækker tunge og giver fingeren til patruljevognen. Den slags hører set i lyset af nattens begivenheder trods alt til i den milde ende, og de to betjente vælger at ignorere det. Hjemme på stationen på Halmtorvet sidder vagthavende, Lars Guldborg Jørgensen, og samler nattens tråde, så han kan overlevere til næste mand på vagten.»det har været en typisk weekendnat. Der sker ikke så meget til at starte med, men klokken fire siger det slam!, og det kan sagtens vare ved til op ad søndag formiddag. Voldsmæssigt har det også været en typisk nat. Fem personer er anholdt for vold og sidder i detention eller venterum,«siger vicepolitikommissæren og ønsker den nye vagthavende en god vagt. Billederne i baggrunden af artiklen er ikke taget på reportagenatten. Hvad siger paragrafferne? Paragrafferne i straffeloven, som omhandler vold: 244 drejer sig om simpel vold. Her havner i udgangspunktet sager om hårde skub, slag med flad eller knyttet hånd, spark, skaller og slag med forskellige genstande, som ikke er våben. De fleste former for vold hører hjemme under denne paragraf. I 2007 modtog politiet anmeldelser om 244-vold. Strafferammen er bøde eller fængsel indtil tre år. 245 drejer sig om grov vold. Voldssager, hvor der er brugt våben som baseballbat, kniv eller skyde - våben hører oftest hjemme her. Slag med flasker hører i udgangspunktet også til her, ligesom sager om mishandling og sager, hvor der er så mange slag og spark, at volden kan siges at være af særlig rå, brutal eller farlig karakter. I 2007 modtog politiet anmeldelser. Strafferammen er fængsel indtil seks år. 246 drejer sig om særdeles grov vold og er en overbygning til 245. Her havner sagen, hvis resultatet af 245-volden er dødsfald, varige men hos ofret, eller der i øvrigt foreligger særdeles skærpende omstændigheder. I 2007 modtog politiet 33 anmeldelser. Strafferammen er fængsel indtil ti år. 119 drejer sig om vold eller trusler om vold mod tjenestemand. I 2007 modtog politiet anmeldelser. Strafferammen er bøde eller fængsel indtil otte år. - fie 8 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

9 voldens ofre»der opstår tumult, og så får jeg en på hovedet, så jeg falder om og er væk et par sekunder.«det sætter sig dybere, end man regner med Bonny Hansen blev udsat for tilfældig vold i det indre København under en bytur. Han synes, at hans første møde med politiet var positivt. Af Sofie Sidelmann Yderstræde Klokken er seks søndag morgen. Bonny Hansen og to venner sidder og hænger på en stol på Station City hos Københavns Politi. Han er træt og øm og har hovedet fuld af spørgsmål. Fem timer tidligere blev han og hans kammerat Morten ofre for noget af den tilfældige, umotiverede vold, som især slår til i byens natteliv.»vi er lige kommet ud af taxaen i Vestergade, da en eller anden fyr begynder at genere en af mine veninder. Min kammerat Morten siger, at han skal lade være. Det vil han ikke, så de begynder at råbe ad hinanden, og lige pludselig slår fyren ud og rammer Morten, så hans briller flyver af. Der opstår tumult, og så får jeg en på hovedet, så jeg falder om og er væk et par sekunder. Det går så stærkt Det er svært helt at huske, hvad der skete,«fortæller 29-årige Bonny Hansen, som har været på skadestuen med sin ømme kæbe og til afhøring hos en efterforsker på Station City. Nu venter han og veninderne på, at politifolkene er færdige med at afhøre Morten, så de alle sammen kan komme hjem og sove. Lidt efter kommer Morten. Hans ene øje er hævet, og der er to små flænger der, hvor brillerne er blevet slået ind. Nede i detentionen sidder gerningsmanden og venter på at blive afhørt. Han blev fanget, fordi en af veninderne løb efter ham og så, hvor han gemte sig ved Vor Frue Kirke.»Både Morten og min veninde har også haft det lidt svært bagefter, så det sætter sig altså lidt dybere, end man lige regner med. Men jeg er glad for, at politiet fangede ham,«siger Bonny Hansen, der til daglig arbejder som kørselsleder på en trælast. Det var hans første møde med politiet, og han synes, det har været godt.»jeg er positivt overrasket. Jeg synes, det var fedt, at de på stationen hele tiden kom og fortalte, hvad der skulle ske, og hvor langt de nu var nået,«siger Bonny Hansen, der trods en øm kæbe, lidt for mange tanker og en søvnløs nat ikke er skræmt fra at gå i byen en anden gang. Både Bonny Hansen og hans venner har haft lidt svært ved at sove efter det voldelige overfald. Svært ved at sove Nogle dage senere ringer magasinet Politi til Bonny Hansen for at høre, hvordan han har det.»lige da jeg kom hjem, faldt jeg bare i søvn og tænkte ikke over noget. Men natten til mandag havde jeg svært ved at sove. Jeg lå og tænkte det igennem igen og igen. Jeg tænkte på, om jeg skulle have grebet ind og hevet Morten væk. Det kørte rundt i hovedet,«siger Bonny Hansen, som har været på arbejde og fortalt det flere gange til kollegerne og også har snakket med Morten og veninderne om oplevelsen. Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

10 FOREBYGGELSE På diskotek Crazy Daisy i Viborg skal gæsterne afgive fingeraftryk og personlige oplysninger for at komme ind. Indehaveren melder om mindre ballade, og politiet er tilfredse med ordningen, som bidrager til et tryggere natteliv. Uden fingeraftryk, ingen bytur Af Sofie Sidelmann Yderstræde Det er frem med labben, når folk i Viborgs natteliv vil ind på diskotek Crazy Daisy. Her skal man ud over entrépenge nemlig også afgive sit fingeraftryk og en række personlige oplysninger for at blive lukket ind til høj musik, kulørte drinks og fest. Sådan har det været siden juni i år, hvor diskoteket som det første i landet indførte et fingeraftrykssystem, der er koblet sammen med personlige oplysninger om hver enkelt gæst. Får en gæst karantæne på grund af vold eller narkotika eller et tilhold fra politiet, bliver det tastet ind, og døren er l ukket i en periode.»jeg fik idéen for to et halvt år siden dengang mest tænkt som en slags klub, hvor man kunne få nogle medlemsfordele. Men så begyndte problemerne med vold og knivstikkerier at eskalere, så jeg tænkte, at fingeraftrykkene kunne bruges til at gøre det mere sikkert at færdes i nattelivet,«siger indehaver af diskotek Crazy Daisy i Viborg Henrik Karlsen. Det særlige ved hans system er, at der til hver gæsts fingeraftryk er koblet oplysninger om fødselsdato, adresse og eventuelle oplysninger om karantæne fra diskoteker og barer. Den slags registrering kræver tilladelse fra Datatilsynet, som tyggede på sagen i et års tid, inden der blev givet lov.»vi testede systemet en stille og rolig torsdag aften, hvor vi lod folk registrere sig, hvis de ville. Langt de fleste syntes, det var sjovt, og de var helt med på den, da vi fortalte, at det var for at sikre et trygt natteliv. Det havde så den sidegevinst, at nogle af de gamle ballademagere, som er trælse at have inde, men som vi egentlig ikke kan bortvise, smuttede, da de så registreringen. Da jeg så det, tænkte jeg, Det her er jo helt fantastisk. Det virker præventivt,«siger Henrik Karlsen. Han tilføjer, at han helt klart kan mærke, at der er blevet mindre ballade på hans diskotek, og at der er kommet ro i geledderne ude ved dørmændene, som skal lukke folk ind. Nu er det nemlig en maskine, der fortæller, hvis folk har langet øretæver ud og ikke må komme ind i en periode. Før var det dørmændene, frustrationerne gik ud over. Kommet for at blive Hos Midt- og Vestjyllands Politi i Viborg mener vicepolitikommissær Ove Jensen, at Crazy Daisys system er en spændende måde at gribe det præventive arbejde an på. I forvejen har Projekt Trygt Natteliv kørt flere steder i politikredsen i tre-fire år for at mindske vold og uro blandt nattelivets gæster.»jo flere ting, vi kan få, som hjælper på trygheden, jo bedre. Men jeg synes ikke, der kan mærkes en egentlig effekt af det nye fingeraftrykssystem. Generelt har vi jo heller ikke meget værtshusuorden her i byen,«siger Ove Jensen, som ikke finder det problematisk, at andre end politiet nu kan bede om folks fingeraftryk.»den slags bliver mere om mere udbredt også som adgangskontrol. Du kan jo heller ikke længere rejse til USA uden at skulle registreres med fingeraftryk i lufthavnen. Det er en ting, der er kommet for at blive, og alt i alt mener jeg, at det er godt, at diskotekerne indfører et system, så de er rimelig sikre på, hvem de lukker ind,«tilføjer Ove Jensen. Vil dele oplysninger Men Henrik Karlsens ambitioner rækker ud over hans egen bardisk i Viborg. Han ønsker nu at dele karantæneoplysningerne med andre restaurationer i byen og i resten af landet.»det ville spare os for meget ballade på grund af vold og 10 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

11 » Systemet havde den side gevinst, at nogle af de gamle ballademagere, som er trælse at have inde, men som vi egentlig ikke kan bortvise, smuttede, da de så registreringen. Da jeg så det, tænkte jeg, Det her er jo helt fantastisk. Det virker præventivt.«henrik Karlsen, indehaver af diskotek Crazy Daisy narko. Ved at udbrede oplysningerne kunne det blive mere besværligt at bruge narko, for med en karantæne for den slags kunne du ikke længere komme ind nogen steder. Den slags mennesker skal ikke have lov at gå i byen,«mener diskoteksindehaveren, der endnu en gang har sendt en forespørgsel til Datatilsynet. Her har juristerne for nylig behandlet en lignende sag fra diskoteksmiljøet, hvor et diskotek ville have lov til at udveksle et advarselsregister med andre.»de fik et afslag på deres ansøgning, da sagen ikke opfyldte betingelserne i persondataloven. Vi er nu ved at kigge på henvendelsen fra Crazy Daisy, og så bliver der lavet en afgørelse ud fra det, der er spurgt om i den sag,«siger kontorchef i Datatilsynet Lene Andersen. Henrik Karlsen er under alle omstændigheder glad for sit nye system, og det er gæsterne ifølge ham også.»vi har fået supergod respons. Der har ikke været én gæst, som ikke ville lade sig registrere endnu,«lyder det fra indehaveren. > > fingeraftryk i nattelivet Omkring halvdelen af de 55 diskoteker, som er tilknyttet diskotekssamarbejdet NOX Network, har indført et fingeraftrykssystem som adgangskontrol. Kun på Crazy Daisy i Viborg er fingeraftrykket koblet sammen med oplysninger om karantæne. NOX Network forventer, at næsten alle diskoteker i samarbejdet vil ansøge Datatilsynet om det udvidede system, hvor de også registrerer karantæneoplysninger og kriminelle forhold. nul hiphop og guldkæder Ikke kun kravet om fingeraftryk kan holde ballademagere væk fra dansegulvet. Ifølge rapporten»nydanskere i Nattelivet«fra de rådgivende sociologer Nørregaard-Nielsen & Rosenmeier kan musikvalget på diskoteket være med til at tiltrække bestemte typer personer. Flere natklubber i København har derfor begrænset den hårde hiphop og har desuden indført forbud mod store bukser, guldhalskæder og kasketter. Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

12 VOLD I FAMILIEN Vold er aldrig en privatsag Vold i nære relationer foregår i det skjulte. Men når alle myndigheder samarbejder om at støtte ofret og efterforske sagerne, lykkes det at anmelde og dømme langt flere voldsmænd. Det er Projekt Karin i Malmø et lysende bevis på. Anna Bridgwater I forbindelse med husspektakler er politiets fornemste opgave at bevare ægteskabet. Sådan stod der i Politiskolens lærebøger indtil Det var ikke betjentenes opgave at gribe ind, når en kvinde fik bank af sin mand. Men meget har ændret sig siden.»vi oplever, at politiet i stigende grad hjælper kvinderne med at finde hen til krisecentrene og har en større forståelse og lydhørhed for området,«siger Vibe Klarup Voetmann, direktør i kvindekrisecentret Dannerhuset. Erfaringer peger på, at netop politiets møde med voldsofret betyder meget for, om volden bliver anmeldt og ender med en dom. Nina Schiøtt, sociolog på Statens Institut for Folkesundhed, er medforfatter til en rapport om unge og kærestevold, og hun siger:»det viser sig, at det er vigtigt at have specialtrænede politifolk, der kender området og har indblik i mekanismerne bag volden.«svenske specialister På den anden side af Sundet i Malmø ligger der en politistation ved navn Projekt Karin, som udelukkende beskæftiger sig med voldsramte kvinder. Stedet fylder det meste af anden sal i en solid firkantet bygning, hvor kvinder, der er udsat for vold i nære relationer, bliver modtaget i hyggelige lokaler. Her er et åbent køkken, lyse rum med sofaer og bløde lænestole, legetøj og et stort akvarium.»men det er en politistation. Vi har flyttet hele Malmø Politis efterforskning af vold i nære relationer hertil,«siger projektleder og politikommissær Anna Gustafsson. Og kigger man godt efter, er der rundt omkring små diskrete kameraer og mikrofoner skjult, som afslører, at de rare dagligstuer faktisk også er af høringslokaler.»forhøret er centralt i disse sager, derfor må man satse på forhørsmiljøet,«forklarer Anna Gustafsson. Tryghed giver gode afhøringer Projekt Karin er ikke kun arbejdsplads for politiet. Inden for Karins rammer kan de voldsramte kvinder møde alle de andre myndigheder og organisationer, som kan hjælpe dem gennem en voldssag. En repræsentant fra et kvindecenter har fast kontor på Karin, og psykologer, > FAKTA om vold Voldens ofre: yngre mænds risiko for at blive ofre for vold er to-tre gange større end yngre kvinders. Mere end hver fjerde mand mellem 16 og 24 år melder, at de har været udsat for vold inden for det seneste år. Det tilsvarende tal for kvinder er lidt mere end hver tiende. Mænd har størst risiko for at blive udsat for vold uden for hjemmet, mens risikoen for kvinder er størst i hjemmet. Antallet af kvinder, der får bank af manden eller kæresten, falder. I 2004 blev ca kvinder udsat for partnervold. I 2007 var tallet omkring Vold udøvet af en partner synes at være grovere end anden form for vold. Knap fire ud af 100 voksne kvinder oplever hvert år at blive udsat for fysisk vold. I alt er der hvert år omkring tilfælde af vold mod kvinder. Samlevende kvinder har ca. fire gange større risiko for grov vold end gifte kvinder, mens risikoen for enlige er ca. tre gange større end for gifte kvinder. I 2006 flyttede kvinder ind på et krisecenter efter et voldeligt forhold. 40 procent af kvinderne var født i et andet land end Danmark, volden var oftest udøvet af en dansk mand. Børn og unge udsættes især for vold fra fremmede eller en ikke nær bekendt. For alle aldersgrupper gælder det, at knap to procent siger, at de har været udsat for vold inden for det seneste år. Voldens omkostninger Vold medfører årligt ca skadestuebesøg, indlæggelser og 50 dødsfald. I 2005 kontaktede mænd og kvinder en skadestue efter vold, og mænd og 277 kvinder blev indlagt på sygehus efter vold. Partnervold resulterer hyppigere end andre typer vold i besøg på skadestuen. Hvert år koster volden i 72 mio. kr. i udgifter til sundhedsvæsnet. Lægger man produktionstab og ofrenes egne udgifter oven i det tal, bliver voldens samfundsmæssige udgifter ca. 223 mio. kroner. Voldspakker: Både den tidligere SR-regering og den nuværende VK-regering har lanceret såkaldte voldspakker. Det vil sige love, der er designet til at imødekomme borgernes retfærdighedsfølelse og vise en nul toleranceholdning over for vold. Kilder: Institut for Folkesundhed og Justitsministeriet. 12 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

13 socialrådgivere, retsmedicinere og læger kan tilkaldes efter behov. Desuden er der kontrolrum, hvor anklageren og eventuelt en bisidder kan lytte med.»det fysiske miljø betyder rigtig meget, men det betyder også meget, at alle myndigheder er samlet under ét tag,«fortæller Anna Gustafsson. Projekt Karin er foreløbig et pilotprojekt, der åbnede i september måned. Det blev til, efter at den svenske regering i foråret 2008 stillede krav til politiet om udformningen af de fysiske rammer for kvindelige ofre for forbrydelser. I løbet af den første måned, Karin havde åbent, fandt 38 kvinder vej til stedet, enten bragt dertil af politiet eller via et krisecenter. Foreløbig ser satsningen ud til at have en god effekt både på politiets arbejde og på ofrenes sindstilstand.»politiet melder, at de får bedre oplysninger ud af afhøringerne. Og den psykosociale støtte øger kvindens vilje til at møde op i retten,«siger Anna Gustafsson. Hun fortæller, at et offer for æresvold følte sig så tryg, at hun faldt i søvn på sofaen. I en anden sag foreslog en otteårig pige, at hun og moderen flyttede ind på Karin: Der var jo så hyggeligt, og så var politiet lige i nærheden, hvis den voldelige far opsøgte moderen igen. Specialiseringen virker Politiet på Karin består af politifolk, som har taget en efteruddannelse, og tæller både efterforskere og analytikere, som kortlægger de udsatte grupper for at tilrettelægge fremadrettede strategier. Og Anna Gustafsson er sikker på, at Karins arbejdsmetoder er effektive. Tallene giver hende ret: Malmøs Politi får dømt langt flere for vold i nære relationer, end politiet i resten af Sverige gør. Fra Dannerhuset siger Vibe Klarup Voetmann, at hun er sikker på, at tryghed gavner politiarbejdet. Og hun er positiv over for de nye retningslinjer, der siger, at det ikke længere kun er op til kvinden, om hun vil vidne.»det viser, at samfundet tager et ansvar og griber ind. Det viser, at vi erkender, at vold mod kvinder er et samfundsproblem.«> indsatsen for voldsramte kvinder i malmø Projektet er udsprunget af Kvinnofridsprogrammet på dansk Kvindefreds programmet og er et unikt samarbejde mellem politi, kommune, sundhedsvæsen, kriminalforsorg, socialvæsen m.m. I løbet af de ti år, programmet har kørt, er anmeldelsesfrekvensen i sager om samlivsrelateret vold steget med 50 procent. 100 procent flere sager kommer for en domstol. Fire-fem gange flere kvinder opsøger kommunens hjælp. Karin har kostet 12 mio. svenske kroner at etablere. Den største udgift var at indrette lokalerne. Projekt Karin er ikke opkaldt efter en kvinde, men efter det kvarter, projektet ligger i.»det fysiske miljø betyder rigtig meget, men det betyder også meget, at alle myndigheder er samlet under ét tag,«fortæller Anna Gustafsson fra Projekt Karin, hvor en repræsentant fra et kvindecenter har fast kontor, og psykologer, socialrådgivere, retsmedicinere og læger kan tilkaldes efter behov.» Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

14 vold i familien» Offerrådgivningen: Et vendepunkt for voldsofre >»Det er stadig sådan, at kvinder er bange for at vidne, og det handler om voldsmanden og deres angst for ham.«vibe Klarup Voetmann, direktør i Dannerhuset indsatsen mod vold i hjemmet styrket i danmark Hvad havde jeg gjort? Hvorfor kunne jeg ikke forsvare mig?, lyder de fortvivlede spørgsmål ofte fra ofre for tilfældig vold. I Offerrådgivningen bliver de tilbudt en samtale, praktisk hjælp og nogle gode råd, som måske kan give dem en tro på, at det er muligt at komme videre med livet. > Nationalt Forebyggelsescenter udsendte i 2007 Rigspolitiets strategi for en styrket indsats over for jalousidrab og andre alvorlige samlivsrelaterede forbrydelser. Hovedpunkterne er: Etablering af særlige enheder i politikredsene for at højne og samle kompetencerne på området. Udbygget samarbejde mellem politi, sociale myndigheder og sundhedsvæsen. Effektiv anvendelse af reglerne om bortvisning. Retningslinjerne for efterforskning og tiltalerejsning i sager om vold i parforhold: Politiet skal efterforske, uanset om den forurettede ønsker at vidne. En sag bør ikke opgives, hvis den forurettede ikke vil vidne. Der skal overvejes, om sagen kan gennemføres uden vidnet, eller om den forurettede skal pålægges af retten at afgive vidneforklaring. hjælp til voldsmænd Et stigende antal politikredse gør en indsats for at få voldelige mænd i behandling. Eksempelvis møder der flere steder en politimand op, når der har været husspektakler, og rådgiver voldsmanden om, hvor han kan få hjælp og komme i behandling. Syd- og Sønderjyllands Politi, som var først med initiativet, samarbejder med Dialog mod vold i Århus, og betjentene har været på kursus i at vejlede de voldelige mænd. Dialog mod vold findes både i København, Odense og Århus. Behandlingen har fokus på hele familien, men tager udgangspunkt i den voldelige mand og hans problemstillinger. Af Sofie Sidelmann Yderstræde Mange mennesker har en naturlig berøringsangst, når de ser sorg, chok og gråd hos et andet menneske. Sådan har Elisabeth Grimsgaard det ikke. Hun er rådgiver i Offerrådgivningen under Hovedstadens Røde Kors og møder på hver vagt borgere, der har været udsat for vold, røveri, har været vidne til ulykker eller er pårørende.»jeg kan helt konkret mærke, at brugerne er lettede, når vi går derfra. Det er, som om deres skuldre bliver sænket, for vi har vist dem, at det er muligt at komme videre med livet. Selvfølgelig kan vi ikke give terapeutisk behandling, og det er heller ikke vores opgave. Vi kan kun lytte, lytte og lytte og tilbyde praktisk hjælp og rådgivning,«siger den 66-årige Elisabeth Grimsgaard, som har været offerrådgiver siden september Hun er universitetsuddannet i psykologi, pædagogik og kriminologi og har i mange år arbejdet i fængselsvæsenet og ungdomspsykiatrien. Da hun blev pensioneret, savnede hun at bruge sine medmenneskelige kompetencer og 14 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

15 VOLDENS OFRE»Vi kan være et vendepunkt for en kvinde, som i årevis har levet i et voldeligt parforhold.«elisabeth Grimsgaard, frivillig rådgiver valgte at gå ind i Offerrådgivningen, hvor hun typisk bruger 15 timer om måneden. Politiet skal huske os Hun kommer i kontakt med brugerne blandt andet gennem politiet, som har Offerrådgivningens visitkort liggende og giver dem til ofre for kriminalitet og ulykker. Leder af Hovedstadens Offerrådgivning Winnie Walløe oplyser, at omkring 60 procent af rådgivningens cirka årlige brugere kommer via henvisninger fra politiet.»jeg synes, vi er gode samarbejdspartnere. Men jeg ville da ønske, at flere politifolk huskede at uddele vores visitkort og fortælle om os. Sidst jeg var ude at undervise på en politistation, sagde nogle af de unge betjente, at de ville ønske, de havde vidst, at vi eksisterede. De havde flere gange stået med personer, som kunne have haft gavn af at tale med os, og mit indtryk er, at de fleste politifolk har det dårligt, når de skal gå fra borgere, som har brug for yderligere hjælp,«siger Winnie Walløe. Det gavner Hjælpen og medmenneskeligheden er Elisabeth Grimsgaard klar med. Nogle gange over telefonen, men mest ansigt til ansigt med kvinden, der for få timer siden har fået bank af sin samlever, eller med den unge mand, der er brudt sammen, fordi han har set en person blive dræbt i trafikken og måske endda har forsøgt at redde vedkommendes liv.»de har det meget dårligt, græder og stiller sig selv mange spørgsmål. Vidnet til vold spørger tit Hvorfor gjorde jeg ikke noget?, og unge mænd, der har været udsat for tilfældig vold i nattelivet, spørger Hvad gjorde jeg galt, og hvorfor kunne jeg ikke forsvare mig? Sammen prøver vi at finde et svar hvis der er et,«siger Elisabeth Grimsgaard, der kan holde til det følelsesmæssige hårde arbejde, fordi hun ser, at det gavner.»vi kan være et vendepunkt for en kvinde, som i årevis har levet i et voldeligt parforhold og har mistet al sin selvtillid og sine kræfter, så hun ikke kan overskue at bryde ud af det. Måske kan vores lille hvide visitkort være et redskab til at få vendt situationen.«en øjenåbner Det kan være hårdt gang på gang at få sat et ansigt og en historie på voldens ofre, som de fleste blot læser om i noteform i avisen.»jeg får en viden om et liv på bagsiden af Københavns natteliv og privatliv. Det er faktisk et meget negativt liv for mange mennesker og en øjenåbner for mig. Jeg får perspektiv på tingene og reflekterer over samfundet på en anden måde nu. Og jeg kan holde til det, fordi jeg kan se, at det nytter,«siger Elisabeth Grimsgaard. Foto: Scanpix > tal fra hovedstaden > fakta om offerrådgivningen Der er 35 offerrådgivere i Københavnsområdet. Offerrådgivningen er en landsdækkende, uafhængig organisation, der støttes af politiet og hører under retsplejeloven. I 2007 handlede godt halvdelen af Hovedstadens Offerrådgivnings i alt 1000 sager om vold. De resterende sager handlede om indbrud, tyveri, ulykker m.m. En tredjedel af brugerne er mænd, to tredjedele er kvinder. Deres alder er typisk fra 18 til 39 år. Offerrådgivningen blev sat i værk, da Folketinget i 1997 vedtog den første såkaldte»voldspakke«, hvis mål blandt andet var at styrke retsstillingen for ofre for kriminalitet. Offerrådgivningen drives via frivillig arbejdskraft. Der er en offerrådgivning i alle politikredse. Du kan få mere at vide på eller ved at ringe til Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

16 Nyheder, udland Cykler minder om de døde FBI til kamp mod zombier Misbrugere vælger stesolid Kvinder fylder halvdelen Hele verden: Lysende hvide spøgelsescykler har de seneste fem år fanget opmærksomheden hos trafikanter i mere end 60 byer over hele kloden. De hvidmalede cykler låst fast til vejskilte markerer steder, hvor cyklister er blevet slået ihjel i trafikken. Spøgelsescyklisterne, eller Ghost Bikes, startede i staten Missouri i USA i 2003 og har siden da spredt sig til alle verdensdele. Og selv om de hvide cykler er startet af en græsrodsbevægelse uden trafikpolitiske mål, har bevægelsen en del tilhængere, som mener, at de hvide spøgelsescykler får trafikanter til at sætte farten ned og tænke sig om. Men mange steder, for eksempel i London, bliver cyklerne enten fjernet af politiet eller ødelagt af hærværk. Vicepolitiinspektør Jørn Pakula Andresen fra Nationalt Færdselscenter har ikke hørt om lignende hvide cykler i Danmark, men han siger:»hvis de ikke strider mod nogen regelsæt eller bringer trafiksikkerheden i fare, så synes vi, at det kun kan være positivt for de involverede på linje med buketter og kranse på dødssteder. De hvide cykler sætter fokus på et problem, og det er kun godt.«der var en tilsvarende sag på Fyn i 1990 erne med hvide kors ved ulykkessteder. Korsene fra rute 9 på Fyn blev ikke krævet fjernet. Se billeder af de hvide cykler på -ab usa: Din computer er i fare for at blive kapret og overtaget af andre, fjendtlige brugere. De kaprede computere kaldes zombier eller bot s, en forkortelse af ordet robots, og bliver brugt til it-forbrydelser. FBI har afsløret netværk af zombiecomputere, der bliver brugt til it-forbrydelser for eksempel til at udbrede spam, stjæle identiteter og angribe andres hjemmesider. Nu er FBI i gang med at kontakte mere end en mio. computerejere, hvis computere er med i et zombie-netværk. Som regel ved computernes ejere ikke, at deres pc bliver brugt til at lagre illegalt kopieret musik eller børneporno, at deres private bankoplysninger er tilgængelige, eller at deres private hjemmeside bliver brugt som proxy server, dvs. en server, der skaber forbindelse til andre, måske illegale hjemmesider. Efter en koncentreret indsats på området har FBI foreløbig anholdt tre personer, som har skabt netværk af zombiecomputere. Tre anholdte lyder ikke af mange, men den ene, Robert Alan Soloway, har begået så omfattende it-kriminalitet med så mange computere, at han står over for 65 års fængsel, hvis han bliver dømt. FBI erkender, at det kan være svært for en computerejer at vide, om hans/hendes computer er blevet overtaget af et kriminelt netværk. Brugere skal være opmærksomme, hvis deres computer fungerer meget langsomt, har en -konto fyldt med ukendt mail, eller de modtager en mail om, at de har afsendt spam. -ab Storbritannien: Et nyt gammelt rusmiddel har ramt de britiske gader: Illegalt produceret stesolid, eller diazepam, som stoffet egentlig hedder, bliver i stigende grad brugt af narkomaner og alkoholikere. Det lyder uskyldigt, men en blanding af stesolid og andre stoffer kan være livsfarlig. Misbrugscentre i Storbritannien melder, at misbrugere, der er afhængige af andre stoffer, er begyndt at bruge de sløvende stesolider for at falde til ro og tage toppen af abstinenserne. Årsagen til det øgede misbrug af stesolid skal dels findes i en mangel på heroin på gadeplan, og dels i stesolids lave pris på omkring 10 kr. for en pille. De illegale stesolider smugles fra Frankrig, Spanien og Portugal, og det britiske toldvæsen beslaglagde to mio. piller sidste år, mod året før. -ab sverige: Når den svenske politiskole til januar byder velkommen til et nyt hold, er halvdelen af de nye politielever kvinder. Der var mere end ansøgere til de 350 pladser på politiskolen, og for første gang bliver der en lige fordeling mellem kønnene. De senere år har godt en tredjedel af de nye politielever været kvinder. Til sammenligning er kun hver femte ansøger til den danske politiskole i 2008 en kvinde. Men ikke alene er det lykkedes svenskerne at lokke mange kvinder til politifaget 19 procent af de nye politielever har anden etnisk baggrund end svensk.»det er værdifuldt for politiet at kunne sammensætte blandede hold. Det gælder både kvinder og mænd såvel som mennesker med andre etniske baggrunde for at få en politistyrke, som afspejler samfundet,«siger rigspolitichef Bengt Svensson. En forklaring på de mange svenske politikvinder kan være, at det svenske politi begyndte at ansætte kvindelige politielever på lige fod med mændene i 1966, eller godt ti år før det danske politi ligestillede kønnene.»derfor er det efterhånden blevet lige så naturligt for svenske kvinder at søge ind til politiet som på sygeplejerskeuddannelsen. I Danmark opfattes politifaget stadig mest som et mandefag,«mener politimester Karsten Petersen fra Politiskolen i København. -ab 16 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

17 Fingeraftryk tjekkes på gaden Storbritannien: Ser en britisk betjent en mistænkelig person, kan han i fremtiden standse vedkommende og tjekke hendes fingeraftryk. Det sker ved hjælp af en håndholdt digital scanner på størrelse med en elektronisk kalender. For at dæmpe bekymringer om registrering og overvågning af borgerne skal de scannede fingeraftryk slettes, når den mistænktes identitet er undersøgt. Scanneren må kun bruges til at sammenligne med politiets database over kendte kriminelle, som indeholder oplysninger om 7,5 millioner mennesker. Projektet kaldes Project Midas, og det britiske politi satser på, at scannerne kommer til at frigøre en masse ressourcer. Lige nu skal politiet tage mistænkte med på stationen for at tjekke fingeraftryk, og hele proceduren tager i snit 67 minutter. Men statistikere har beregnet, at de mobile scannere kan spare så mange mandetimer, at det svarer til at sende 366 flere politifolk ud på gaden. Politiet regner med, at scannerne er udbredt til hele Storbritannien i løbet af halvandet år. -ab Bogspalten Bag gårdens mure Journalisten Claus Buhr har i samarbejde med fotografen Bjarke Ørsted begået en flot bog om det politiarbejde, der foregår bag de høje, buede mure på Politigården i København, og om mange af de historiske begivenheder, som Gården har dannet rammen om. Bogen giver svar på spørgsmål som: Hvad sker der i dommervagten? Hvordan arbejder Drabssektionen? Hvordan foregik rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej? Og hvorfor er der gaffatape på politiets kampuniformer? Krydret med interviews med kendte navne som Per Larsen og Hanne Bech Hansen giver bogen et alsidigt indblik i livet bag murene. Gården, af Claus Buhr med fotos af Bjarke Ørsted, Gyldendal. Absolut Allerdejligste Solskinspiger Prostitution og menneskehandel er varme emner, som altid er i mediernes søgelys. Men kun sjældent hører vi de involverede kvinders egne stemmer. Det forsøger journalist og forfatter Ulrikke Moustgaard at råde bod på med sin bog, hvor ni kvinder med erfaringer fra prostitutionsmiljøet i Danmark fortæller deres personlige beretning om livet som glædespige. Ret megen glæde er der nu ikke at spore i historierne, som er rå og følsomme på samme tid. Vi hører for eksempel om den unge ghanesiske kvinde, der troede, hun skulle arbejde i mosterens frisørsalon, men endte i prostitution. Eller pige fra whiskeybæltet, der blev narkoluder. En bog, der er god at blive klog af, hvis man i sit arbejde har prostitutionen tæt inde på livet. Absolut Allerdejligste Solskinspiger af Ulrikke Moustgaard med tegninger af Per Marquard Otzen, forlaget Tiderne Skifter. Man jager et bæst og fanger et menneske Allerede fra han læste om Rigspolitiets Rejsehold første gang, vidste han, at det var den vej, han ville gå. Nu har den tidligere chef for Rejseholdets drabssektion, politiinspektør Bent Isager-Nielsen, skrevet en bog om sit liv i politiet. Med udgangspunkt i virkelige mordgåder og deres opklaring fortæller han om politiets efterforskningsarbejde, om retsmedicin, afhøringsteknik og dnaregistrering. Den detaljerede beskrivelse af forbrydernes psykologi er enestående. For er der én ting, erfaringen har lært Bent Isager, er det, at der selv bag de frygteligste forbrydelser gemmer sig et menneske ofte et skræmt, kuet og ødelagt barn i en stor mands krop. Det er bare ingen undskyldning for drab. Man jager et bæst og fanger et menneske af Bent Isager-Nielsen i samarbejde med journalist Jesper Stein Larsen, forlaget Lindhardt og Ringhof. Jeg er bevæbnet og har tømmermænd udvalgte trusselsbreve fra Rigspolitiets arkiv Jeg er bevæbnet og har tømmermænd rummer et udvalg af de mest læseværdige, underholdende og overrumplende trusselsbreve fra Rigspolitiets arkiv, der for første gang åbnes for offentligheden. Her er for eksempel drengen, der vil sprænge skolen i luften, hvis ikke Irene fra 9.A kommer tilbage i klassen. Eller bankrøveren, der kort og godt skriver:»kun store sedler hurtigt, jeg er bevæbnet og har tømmermænd.«trusselsbrevene er gengivet efter originalen, så følelsesfulde håndskrifter, truende tegninger, stavefejl m.m. står tydeligt frem. Jeg er bevæbnet og har tømmermænd udvalgte trusselsbreve fra Rigspolitiets arkiv, Robin Engelhardt og Christian Lund, forlaget Peoples Press. -ab og -mp Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

18 it-kriminalitet Jagten på it-kriminelle er for alvor gået ind It-kriminelle er blevet dygtigere, men det er politiets it-efterforskere også. På bare ti år er antallet af medarbejdere i det Nationale It-Efterforskningscenter, NITEC, steget fra tre til omkring 70. Af Keld Broksø Det var en stor dag, da de nordiske justitsministre og rigspolitichefen 2. september i år mødtes i Ystad i Sverige. Ministrene havde nemlig et vigtigt punkt på dagsordenen: Det danske netfilter mod børneporno, som det Nationale It-Efterforskningscenter, NITEC, har været med til at udvikle, skal nu være nordisk standard. For NITEC s leder, politikommissær Søren Thomassen, der overværede mødet, giver det videre perspektiver. Norden er kun første stop. Han har netop på et seminar i Danmark i oktober med repræsentanter fra 16 lande tilbudt de øvrige europæiske lande, at de også kan få softwaren gratis.»jo flere lande, der blokerer, jo mindre bliver efterspørgslen på børneporno,«siger Søren Thomassen. Blokeringsordningen kommer videre ud i verden i november til en kongres i Rio de Janeiro, hvor det internationale netværk mod børnepornografi og sexhandel med børn, ECPAT, har blokering som tema. Vokset med opgaven Succesen for netfiltret er et symptom på, at politiets it-efterforskning boomer. Mobiltelefoner med netadgang, hacking (systemindbrud) og phishing (fiskeri på nettet af kontonumre og passwords) er blandt udfordringerne.»der er næsten ikke kriminalitet uden et islæt af it i dag,«konstaterer Søren Thomassen. Det gælder selv tyveriet af kopier af nationalklenodiet Guldhornene 17. september 2007 fra udstillingen Kongernes Jelling. En 22-årig og en 25-årig tilstod. De fik et par års fængsel, og computere blev en del af bevismaterialet: Ikke alene var der søgt information om udstillingen op til tyveriet. Der var også en rutevejledning og dagen efter var der søgt på guldpriser.»det var svært at komme udenom,«konstaterer Søren Thomassen. Politiet er tidligere blevet kritiseret for at give hackere for let spil og ikke være ordentligt Når man arbejder med børneporno, er det vigtigt at holde distance og fokusere på bevismaterialet, mener NITEC s leder, Søren Thomassen. Ellers er det alt for hårdt for psyken. Han illustrerer det med et billede, hvor en hånd holder om enden på et barn. Det interessante er hånden. Når hånden forstørres, afsløres former, rynker og revner i tommelfingeren. I en sag fik en anholdt sin hånd fotograferet. Han tilstod først overgreb, da han måtte erkende, at det var hans hånd på billedet med barnet. klædt på til opgaven med at bekæmpe itkriminalitet, men det er fortid, mener Søren Thomassen. Han gør opmærksom på, at der for 10 år siden kun var ansat tre politifolk til it-efterforskning. I dag er der 53 politifolk, ni kontormedarbejdere og ni civilt ansatte blandt andre softwareudviklere hos NITEC. 18 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

19 Dertil support fra kredsenes it-specialister, som er uddannet hos NITEC. Samarbejder med SØK En vigtig del af afdelingens arbejde består i formidling. Dommere, forsvarere og anklagere skal kunne vurdere bevisernes stilling uanset hvor avanceret det bliver. Den udfordring vokser, for it-kriminelle bliver dygtigere. En virus skal ikke mere blot ødelægge for sjov. Den skal samle informationer og sende dem videre, så it-kriminelle kan tjene penge. I sagerne bistår NITEC politikredsene. Og SØK Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet - er en stor aftager af NITEC s tjenester. SØK s årsberetning beretter om et tæt samarbejde med NITEC i lokaliseringen af IP-adresser, der peger mod Østeuropa. Derfra er der udgået sager om netbank-kriminalitet, som SØK s Hvidvasksekretariat har fået NITEC s hjælp til. Børneporno fylder I øjeblikket fylder børneporno procent af NITEC s sager, så netfiltret mod børneporno er tiltrængt. Med filtret er det muligt at lokalisere børnepornosider og i samarbejde med internetudbyderne at få dem blokeret. Forsøger man at åbne en internetside med børneporno, som filtret fanger, kommer der i stedet en side op med ordet STOP og en tekst om straffelovens 235, der siger, at det er strafbart at udbrede, besidde eller mod vederlag at gøre sig bekendt med børnepornografisk materiale. Indtil videre er børnepornosider blevet blokeret takket være filtret. Tidslinje for politiets it-efterforskning: 2008: 53 politifolk, samt ni civilt og ni kontoransatte i NITEC. Aktion Gyldenbørste mod børneporno 38 steder i juni. 2006: NITEC navngives. 2005: Price WaterhouseCoopers anbefaler enhed hos rigspolitichefen og it-koordinatorer i kredsene. 2004: Operation Mjølner resulterer i 140 anholdte, Enea i 39 anholdelser.» Der er næsten ikke kriminalitet uden et islæt af it i dag,«1991: Kun én mand på opgaverne. Hash-scanneren afslører børneporno Ved hjælp af metoden hashing kan man kortlægge computerfilers unikke fingeraftryk. NITEC s børnepornofilter fungerer ved hjælp af en såkaldt hash-scanner, der på trods af navnet intet har med euforiserende stoffer at gøre. Hashing er et kendt begreb inden for datalogi. Det går ud på, at man tager datainformationerne om en fil (for eksempel et børnepornobillede), hakker dem i småstykker og nedbryder dem til enkelte datainformationer. Nu har man en hash-værdi en elektronisk liste over, hvilke datainformationer det specifikke billede indeholder. Eller sagt på en anden måde: Man har kortlagt billedets unikke fingeraftryk. Lige nu er børnepornografiske film og billeder kategoriseret via HASH-scanneren, og står i kø. De enkelte informationer bliver lagt ind i en elektronisk database, og når hash-scanneren via databasen genkender et sæt informationer fra et børnepornobillede, blokerer den internetsiden. Mange fordele Politiet kan også bruge hash-databasen, når de beslaglægger en computer. Hvis datafiler fra den beslaglagte computer indeholder informationer, der ligger i hash-databasen, betyder det, at der er en eller flere filer, der indeholder børnepornografisk materiale. Gevinsterne ved databasen er flere: Softwaren skåner efterforskerne for at skulle gennemse og registrere tusindvis af billeder igen og igen. Det er nemlig ofte de samme billeder, der optræder gang på gang i børnepornosager. Alle kredsenes it-koordinatorer har fået softwaren og kan nu selv tjekke, om beslaglagte computere indeholder børneporno, i stedet for at computerne skal sendes til NITEC. Endelig sikrer hash-databasen, at børnepornobilleder kategoriseres ens af alle. Softwaren sparer tid og frigør politiets ressourcer til det egentlige politiarbejde. Softwaren kan også genkende fildelingsinformationer. Det vil sige, at man kan se, hvem brugeren af en computer har videresendt et billede til. På den måde kan man både afsløre andre med interesse for børneporno og bevise, at en computers ejer har distribueret børneporno. Magasinet til politi og anklagemyndighed nr

20 it-kriminalitet It-nørder giver hackere baghjul It-kriminalitet er blevet så avanceret, at der skal helt særlig ekspertise til, hvis politiet skal have en chance. Tre civile it-udviklere har derfor fået til opgave at udvikle værktøjer, der kan bremse og afsløre de digitale forbrydere over hele verden. Af Anna Bridgwater Et sted ude i verden sidder en mand ved en computer. Han er på jagt efter børneporno. Han bevæger musen og klikker på et link, der lokker med løftet om ulovlige billeder. Men bam! Resultatet er en side, der fortæller, at han har søgt en forbudt side. Mandens jagt er blevet forpurret af et softwareprogram, der blokerer for forbudte billeder. På Vesterbro i København bruger tre mænd hele arbejdsdagen foran computerskærme fyldt med lange guirlander af bogstaver, tegn og tal. Det er de koder, der bliver til programmer, der kan blokere for børneporno, røbe, hvilke andre computere de ulovlige billeder er blevet videresendt til, eller afsløre, om en computerejer har set ulovlige billeder. De tre mænd udgør hele udviklingsafdelingen hos NITEC, Rigspolitiets Nationale It- Efterforskningscenter. Nu har de løsrevet sig fra deres nedrullede gardiner, computere og tomme colaflasker og har sat sig med kaffekopper for at fortælle om deres indsats mod it-kriminalitet. De civile udviklere er Johnny Carlsen, Thomas Christensen og Charly Jensen. Johnny er den, der har været længst hos NITEC, og da han blev ansat i 2004, skulle han mere eller mindre opfinde sin egen stilling:»da jeg blev ansat, var der ingen civile. Min stilling skulle skabe fokus på drift og support.«meningsfyldt arbejde Johnny, som har ry for at være kreativ, fik drejet sine arbejdsopgaver i retning af efterforskningen, for han kendte en del til it-forbrydelse:»da jeg var år, deltog jeg i computertræf, hvor der kom en del skumle typer som kreditkortfuskere, hackere, folk, der stjal telefonadgang og den slags. Det virkede, som om politiet stod over for en kæmpestor udfordring.«med andre ord: Som teenager syntes Johnny, at forbryderne var lysår foran politiet. Men i dag erkender han, at politiets evner er på højde med forbrydernes. Senere kom Charly, som har ry for at være den mest almindelige af de tre. Og endelig overtalte Johnny Thomas, kendt for sin lysende begavelse, til at springe fra det private erhvervsliv og over til politiet.»det er vildt spændende at være inde i politiarbejde. Man føler, man gør en forskel, og man føler, at det, man laver, bliver brugt,«fortæller Charly. Udviklerne bliver ofte mødt med myten om, at de kunne score tårnhøje lønninger, hvis de valgte at bruge deres evner i det private erhvervsliv. Men Thomas punkterer myten:»man kan ikke tjene dobbelt så meget i det private. Og jeg vil alligevel hellere have et arbejde, der giver mening.«og der er ingen tvivl om, at udviklernes resultater giver mening for politiet:»hver gang, vi optimerer noget, fører det til, at nogle forbrydere lettere bliver standset,«siger Thomas. 20 Magasinet til politi og anklagemyndighed nr