Finansforbundets magasin nr. 8, mænd skjuler stress

Transkript

1 Finansforbundets magasin nr. 8, 2010 mænd skjuler stress For mange mænd er det et svaghedstegn at være stresset. Derfor tager de på arbejde, selv om de tydeligvis har det skidt Læs side 14

2 Vi er med dig hele livet, fra det øjeblik du giver os dit ja I medgang og modgang Vi er med dig, når dit liv ændrer sig. Når du stifter familie, får børn, køber bolig, holder orlov eller skifter job. Kort sagt dækker vi fra det øjeblik, vi smedes sammen. Vi passer på din opsparing i både medgang og modgang. Og vi er der også for at sikre dig og dine nærmeste, hvis der sker dig noget. FSP Pension er en fleksibel pensionsordning, som du hele tiden kan tilpasse efter dine behov. Du kan eksempel vis justere din pensionsordning, så den giver dig en højere invalidedækning, mens børnene bor hjemme. Og senere ændre ordningen, så en større del går til opsparing. Valget er dit, og du bestemmer. Vælger du os, lover vi at give dig bedre råd hele livet både i medgang og modgang. Læs mere om dine fordele på

3 indhold 14 mænd får da ikke stress Tema: KONSOLIDERING Mænd får da ikke stress Som mand snakker man ikke om, at man har det dårligt og ikke kan finde overskuddet 18 Banker indtager Facebook Jyske Bank og Danske Bank bruger det sociale medie til at komme i kontakt med især unge kunder 20 Slut på dansk finanskrise Lehman Brothers kollaps 15. september 2008 udløste en global bankkrise. Nu afblæser danske økonomer den 22 job med mening i Lone Risbjerg og 14 kolleger fra Nykredit hjælper voldsramte kvinder 26 Et spørgsmål til milliarder Økonomer frygter, at store hjælpepakker efterfulgt af store spare programmer kan føre Europa ud i samme økonomiske afmatning, som Japan oplevede i 1990 erne 30 Finansfolk lever længe Bankassistenter og valutahandlere har lavere risiko for at dø tidligt 32 TEMA: KONSOLIDERING Hver sjette af de nuværende pengeinstitutter vil være væk inden 1. januar 2013, forudser 40 sparekasse- og bankdirektører 44 Feminine dyder skal i spil Samarbejde, omsorg og empati bliver lige så vigtigt som vækst, mener Tina Monberg 46 Bare ikke skolepedel Roskilde Bank er længere fremme end Nova Bank Fyn, når det handler om kompetenceudvikling af medarbejderne 50 Læserindlæg Medlemmer skriver om kvindelige ledere og om bestyrelsen i FSP det faste 44 FEMININE DYDER SKAL I SPIL 4-11 Nyheder 7 leder globalt 52 bankhistorie 54 spørgehjørnet 55 juristeriet 56 Ajour meddelelser og medlemstilbud 58 arrangementer for ledige og seniorer Finansjob nyt om job og karriere Finans, Finansforbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN Nr. 8, august Næste nummer fredag fredag 8. oktober 2010 Udgiver: Finans forbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon , telefax Redaktion: Lotte Ustrup Christensen (ansv. red.), Carsten Jørgensen (ansv, redaktør), cjo@finans forbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Jens Sillesen (DJ), jsi@finansforbundet.dk Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Berit villadsen bv@finansfporbundet.dk Sajeev Shankar ssh@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon , fax Læserindlæg: Læserindlæg senest onsdag 15. september. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Oplag: Design og tryk: Datagraf Forsidefoto: Territorium Finans september

4 Nyheder Som formand for Finansrådet er min største bekymring at have oplevet de meget aggressive salg til kunder. Det er ikke godt for sektoren, og her har vi som sektor en stor opgave med at overbevise om, at en bank selvfølgelig skal opføre sig ordentligt over for kunderne. Peter Straarup, ordførende direktør i Danske Bank, til Berlingske Business Storbank forbyder ansatte at bande Amerikanske Goldman Sachs har forbudt sine ansatte at bruge bandeord i elektroniske meddelelser. Mailene vil enten ikke kunne sendes, eller de ansatte vil blive draget til ansvar for de nu forbudte ord, der bliver opfanget, når mailene bliver scannet elektronisk, skriver Wall Street Journal. Med forbuddet følger Goldman efter en række af banker, der har gjort det samme. Også storbankerne Citigroup Inc. og J.P. Morgan Chase & Co. har politikker omkring brugen af bandeord. I Citigroup har man således pålagt de ansatte at tage et 10-minutters kursus i, hvordan man passende kommunikerer elektronisk. Falske handler i Capinordic Bank Finansiel Stabilitet kræver 123 millioner kroner af den krakkede Capinordic Bank, efter at en advokatundersøgelse har afdækket, at banken skulle havde foretaget en række handler med moderselskabet Capinordic, som ikke har været på markedsmæssige vilkår. Danmarks 10 sikreste banker En risikovurdering af 99 danske pengeinstitutter, som analysefirmaet Niro Invest har foretaget for dagbladet Børsen, viser, at de små banker generelt er mere sikre end de store. Risikovurderingen, som er baseret på 19 nøglefaktorer heriblandt solvensgrad, egenkapital, eksponering mod ejendomssektoren og årets nedskrivningsprocent placerer Danske Bank som nummer 18, Sydbank som nummer 19, Jyske Bank som nummer 25 og Nordea som nummer 75. De 10 sikreste banker er: 1. Hals Sparekasse 2. Fanø Sparekasse 3. Vinderup Bank 4. Frøs Herreds Sparekasse 5. Frørup Andelskasse 6. BankNordik (tidl. Føroya Bank) 7. Sparekassen Balling 8. PenSam Bank 9. Borbjerg Sparekasse 10. Rønde og Omegns Sparekasse Fald i antallet af bankrøverier Bankrøverne har taget en forårsslapper efter en meget travl vinter. Det viser nye tal fra Finansrådet. Efter et meget kriminelt første kvartal 2010, hvor der blev begået 54 bankrøverier, så faldt tallet i andet kvartal til kun 21 røverier. Det er et fald på 61 procent. Men ifølge Finansrådet er det en udvikling tilbage til en mere normal tilstand. Efter vores opfattelse er andet kvartal på det niveau, som vi kender fra tidligere år. Det er første kvartal, der er usædvanligt, siger kontorchef Birgitte Mikkelsen fra Finansrådet til Nyhedsbrevet Finans. Det viser en sammenligning med tidligere år da også. I første kvartal 2009 var der 16 bankrøverier, mens der var 27 i andet kvartal. Samlet er der altså tale om en stigning fra 43 bankrøverier i første halvår 2009 til 75 i første halvår 2010./JSI 4 Finans september 2010

5 nyheder Landsmøde i en brydningstid Erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik vil fylde mere end normalt, når 250 delegerede samles til landsmøde i Aalborg den september. Vi skal forholde os til, hvad for et samfund vi skal leve i fremover, siger forbundsformand Kent Petersen Gode løn- og arbejdsvilkår for medlemmerne er og vedbliver med at være den vigtigste opgave for Finansforbundet at varetage. Derfor vil stigende arbejdspres og stress, som truer mange finansansattes trivsel, være en del af dagsordenen på Finansforbundets landsmøde. Men når omkring 250 delegerede fra forbundets ti kredse fra tirsdag 28. til torsdag 30. september samles i Aalborg Kongres & Kultur Center, vil en bredere politisk diskussion af samfundsudviklingen også være en del af programmet. Vores landsmøde finder sted på et tidspunkt, hvor der er masser af opbrud i samfundet. Det er sværere at drive erhvervsliv, job forsvinder til udlandet, og der er tilløb til reformer, som kan ændre arbejdsmarkedet markant. Derfor mener jeg, at det er vigtigt, at vi forholder os til, hvad det er for et samfund, vi skal leve i, siger forbundsformand Kent Petersen. Han hæfter sig ved, at Finansforbundet indadtil er inde i en god udvikling med et stabilt medlemstal, stigende medlemstilfredshed og en velfungerende organisationsstruktur, hvor der politisk arbejdes med mere sammenhængende strategier end tidligere. Netop derfor er der behov for at diskutere mere samfundspolitiske emner. Og det kan forbundets landsmøde godt holde til uden at fravige princippet om at, Finansforbundet er partipolitisk neutralt, mener Kent Petersen. Jeg har godt hørt argumentet om, at så snart man tager stilling, så er man partipolitisk. Men sund fornuft er ikke nødvendigvis ensbetydende med en partipolitisk farve, understreger han. På landsmødet skal kontingentstørrelsen diskuteres, og efter en længere årrække med uændret kontingent (225 kroner om måneden for fuldtidsmedlemmer) er der lagt op til en justering. De delegerede på landsmødet kan også se frem til at møde et par interessante gæstetalere. Vi har inviteret Socialdemokratiets formand, Helle Thorning-Schmidt, fordi hun er en central politiker i Danmark, og fordi hendes parti forholder sig meget kritisk over for finanssektoren. Og så vil Finansrådets formand, Peter Straarup, tale om visionerne for sektoren. Jeg glæder mig meget til at høre begge indlæg, siger Kent Petersen./CJO Du kan fra september følge med i landsmødet på finansforbundet.dk Foto Martin Dam Kristensen Organisationsprocenten stiger I 2009 var 79,3 procent af de ansatte i FAvirksomheder (virksomheder, som er medlem af Finanssektorens Arbejdsgiverforening) medlem af Finansforbundet, mens det året før blot var 77,7 procent. En væsentlig forklaring på det, er dog at medlemstallet i Finansforbundet har været stabilt, mens sektoren er blevet reduceret med knap medarbejdere på grund af afskedigelser i forbindelse med finanskrisen. Fremgangen i organisationsprocenten er et udtryk for at vi har leveret en tilfredsstillende ydelse i forbindelse med krisen i sektoren. Det gør dog ikke at vi skal hvile på laurbærrene. Vi skal glæde os over den stigende organisationsprocent, men den må gerne blive endnu større, da det vil give os en god styrke når der skal forhandles med arbejdsgiverne, siger Finansforbundets formand Kent Petersen, til Nyhedsbrevet Finans. Finansforbundets organisationsprocent på knap 80 er meget høj i sammenligning med finansfagforeninger i andre lande. Men selv om andelen af medarbejdere i finanssektoren med medlemskab af forbundet stiger, er det faktiske medlemstal faldet svagt i juli 2010 havde Finansforbundet medlemmer, hvilket er132 færre end 1. januar 2010./CJO Finans september

6 nyheder Gode historier efterlyses! Dansk Pengemuseum i Horsens efterlyser gode og gerne sjove historier fra folk, der er eller har været ansat i den finansielle sektor. Baggrunden er en særudstilling i anledning af sparekassernes 200-års jubilæum i år, en udstilling, der åbner til oktober på museet. Hvis det lykkes at indsamle tilpas mange, vil de blive fortalt i et særligt afsnit i udstillingen. Herved vil museumsgæsten få et særligt indblik i det liv, der også foregår bag disken, som man ikke umiddelbart får øje på udefra. Hvem kan for eksempel vide, at eleven i en østjysk sparekasse hver aften skulle have bogholderens accept på dagens opgjorte kasse ved at skubbe papirerne ind under toiletdøren, hvor bogholderen som regel opholdt sig på det tidspunkt? Eller at selvsamme elev ikke måtte bruge elevatoren til at bære protokoller op og ned fra kælderen til ekspeditionslokalet fire gange om dagen, fordi det sled på elevatoren. Han måtte i stedet bruge trappen. Der var også engang en ung frisørelev, der kom ind i en bank for at veksle en hundredkroneseddel. Kassereren gav hende så fem hundredkronesedler retur, hvortil hun sagde, at hun jo blot havde givet ham en hundredkroneseddel, ikke en på femhundrede. Kassereren lænede sig ud over disken, og man kan forestille sig den skygge, han kastede hen over pigebarnet, da han meget brøsigt sagde, at i banken talte man ikke forkert! Senere på dagen kom en bankelev hen i frisørsalonen og hentede de 400 kroner, der manglede i bankens kasse. Og sådan findes der et hav af gode historier, og museet i Horsens er klar til at tage imod dem. Der kommer ingen afsender på historien, så man kan frit stå frem. Eneste krav er, at den har en overvejende sandhedsværdi. Historierne kan sendes til museumsinspektør Brian Wiborg på mail til mail@industrimuseet.dk. Udstillingen åbner den 22. oktober og vil kunne ses indtil 20. februar Helt generelt kan man sige, at det ikke har været kønt. Vi er overraskede over, hvor omfattende ledelsessvigtene har været. Og det gør det ikke mere opmuntrende, at flere af bank-erne er under mistanke for deciderede ulovligheder som kursmanipulation og insiderhandler. Henrik Bjerre-Nielsen, adm. Direktør i Finansiel Stabilitet, om de krakkede banker til Berlingske Business Ankenævn sætter tempoet op Klag nu, få svar om et år. Sådan har det været for de privatkunder, der har ment sig uretfærdigt behandlet af de danske pengeinstitutter. Finanskrisen overraskede ikke kun finanssektoren, men også Pengeinstitutankenævnet, der håndterer klager fra de utilfredse bankkunder. Nu ser der dog ud til at være hjælp på vej til de ventende bankkunder. Sagspuklen er en udfordring, og ventetiden er stadig op mod et år, men vi ansætter nu tre nye jurister. Det er en fordobling af kapaciteten, siger Thomas Brenøe, der er direktør og daglig leder af Pengeinstitutankenævnet, til Nyhedsbrevet Finans. Klagenævnet har i forvejen behandlet flere sager i 2010 end i de foregående år. I 2008 og 2009 var der henholdsvis 442 og 625 sager, der fik en afgørelse, mens tallet i begyndelsen af august allerede er på 478 sager. Det svarer til omkring 800 sager for hele året. Samtidig er stormen af klager aftagende. Der er stadig en sagspukkel på grund af de mange klager, der kom i Men antallet af klager i 2010 er aftaget, siger Thomas Brenøe uden dog at kunne sætte tal på. Antallet af klager til Pengeinstitutankenævnet nåede historiske rekorder i Hele gange modtog nævnet klager fra frustrerede privatkunder, der følte sig snydt af deres pengeinstitut. Blot to år før var antallet kun 338. Finanskrisens klagestorm overraskede klagenævnet, der ikke kunne følge med, og ventetiden på afgørelser steg til omkring et år. Der var ved årsskiftet 909 sager i bunken af ventende sager. Thomas Brenøe forventer, at de nye jurister begynder den 1. november, og han ser positivt på udviklingen fremover. Han forventer et fald i ventetiden i 2011, men vil ikke sætte længde på den forventede ventetid. /JSI 6 Finans september 2010

7 leder Arbejdsmarkedet vil ændre sig markant i den nærmeste fremtid Store forandringer Næstformand Solveig Ørteby, formand Kent Petersen og næstformand Michael Budolfsen når finansforbundet slår dørene op til landsmøde tirsdag 28. september, er der mange vigtige temaer på tapetet. Hvordan skal fremtidens finansarbejdspladser se ud, og hvordan sikrer vi, at medarbejderne trives, og at deres lønudvikling er fornuftig. Det er nogle af de centrale udfordringer for Finansforbundet og nogle af de temaer, som også lander på bordet, når vi skal forhandle overenskomst i Men der er også udfordringer, som ikke alene gælder Finansforbundets medlemmer, men hele det danske samfund og arbejdsmarked. For riget fattes penge, og det berører os alle. I den seneste tid har politikere budt ind med mere eller mindre realistiske løsninger på problemet. Mest blæst har der været omkring S og SF s forslag under sloganet Hvis du har 12 minutter ekstra. Det er tvivlsomt, om de tolv minutter kan gøre det, men der er ingen tvivl om, at vi kommer til at diskutere længden af arbejdstid. Selvom vi på det seneste har været vidne til stigende ledighed, så går der kun ganske få år, før ændringer i alderssammensætningen vil medføre, at rigtig mange forlader arbejdsmarkedet, uden at der er nok nye til at tage over. Det betyder, at færre skal forsørge flere. Så hvis vi skal beholde vores velfærdsydelser, så må vi finansiere dem ved at øge produktiviteten på en anden måde. Det kan blandt andet gøres ved intensiv kompetenceudvikling, ved senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, nedbringelse af sygefravær og ved, at vi alle arbejder lidt mere. Uanset om man kan lide det eller ej, så vil arbejdsmarkedet ændre sig markant i den nærmeste fremtid. Finansforbundet blander sig ikke i partipolitik, men vores fornemste opgave er at varetage medlemmers inter esser, og derfor er det helt naturligt, at vi spiller ind med vores bud på, hvordan nye tiltag skal skrues sammen. Finansforbundet har blandt andet et helt konkret forslag til, hvordan længere arbejdstid kombineret med mere fleksibilitet kan være en farbar vej. Vi ved, at mange af vores medlemmer intet har imod at lægge flere timer på jobbet i nogle faser af deres liv mod til gengæld at få mere frihed i andre faser. For Finansforbundet er det afgørende, at der bliver tale om et tilbud, og at der altså ikke er nogen medarbejder, der kan tvinges til at blive lidt længere på arbejdet. Den slags ændringer på arbejdsmarkedet er helt typiske overenskomstmæssige emner, der får konsekvenser for både medarbejdere og arbejdsgivere, og derfor skal arbejdsmarkedets parter naturligvis have en plads ved forhandlingsbordet på samme måde som når der skal aftales overenskomster. n Finans september

8 nyheder Højesteret afgør sager om medarbejderaktier I dagene september behandler Højesteret ni sager om gratisaktier, favøraktier og obligationsordninger. Dommene, som forventes at foreligge i begyndelsen af oktober, får betydning for mange hundrede af Finansforbundets medlemmer En række sager om tildeling af medarbejderaktier eller -obligationer til tidligere medarbejdere i det år, hvor de har forladt virksomheden, afgøres om kort tid af Højesteret. Finansforbundet har på vegne af medlemmer, som tidligere har været ansat i Danske Bank, Sparekassen Faaborg, Sparekassen Lolland, Nørresundby Bank, Sydbank, Amagerbanken, Alm. Brand Bank, Nordjyske Bank og Fionia Bank, rejst sagerne, som handler om gratisaktier, favøraktier og obligationsordninger. I en del af sagerne har Finansforbundet fået medhold ved Sø- og Handelsretten, som dog på nogle punkter ikke har været helt klokkeklar. I forhold til gratisaktier og obligationer skal Højesteret i dagene september vurdere, om gratisaktier/obligationer overhovedet er løn, og i givet fald hvor meget der skal til, for at der er tale om en klar aftale eller sædvane, som har skabt forventninger om tildeling af gratisaktierne/obligationerne, således at man som tidligere medarbejder kan kræve sin andel. I forhold til favøraktier så bliver det meget interessant at se, om Højesteret følger Sø- og Handelsrettens afgørelser. I samtlige afgørelser om favøraktier har Finansforbundet ikke fået medhold i, at favøraktier er at betragte som løn. Når de ikke betragtes som løn, så har tidligere medarbejdere ikke krav på deres andel. Det har været Sø- og Handelsrettens opfattelse, at favøraktier er betinget af en vis egenbetaling, og retten har lagt vægt på, at der i de forelagte sager har skullet betales et beløb, der typisk ikke er uvæsentligt efter købets størrelse. Dette er Finansforbundet ikke enig i, da der efter forbundets opfattelse har været tale om betydelige favørelementer i nogle tildelinger har egenbetalingen udgjort mindre end fem procent af aktiekursen. Med endnu større spænding ventes Højesterets afgørelse i spørgsmålet om båndlæggelse. Dette spørgsmål har betydning for mange andre sager end de ni, der behandles i Højesteret. Spørgsmålet handler om, hvorvidt en arbejdsgiver kan fastholde at båndlægge de medarbejderaktier, der tildeles tidligere medarbejdere, mens de er i opsagt stilling, eller efter at de er fratrådt. Problemstillingen opstår, fordi medarbejderaktier, der tildeles netop denne gruppe tidligere ansatte, ikke er omfattet af de skattebegunstigende regler, og båndlæggelse følger som en betingelse for at opnå skattefritagelsen, som disse tidligere medarbejdere altså ikke opnår. Mange hundrede medlemmer af Finansforbundet afventer afgørelserne, fordi de enten har et krav mod en af de pågældende virksomheder, eller fordi de har måttet betale skat af værdien af de medarbejderaktier, som de har fået fra en tidligere arbejdsgiver, samtidig med at den tidligere arbejdsgiver har båndlagt aktierne. Sagerne har været længe undervejs, og aktiernes værdi ændres hele tiden. På grund af dette har Finansforbundet løbende rådgivet om muligheden for at gøre sine beskattede medarbejderaktier eller sit krav på medarbejderaktier uafhængig af kursudviklingen. Det gøres ved at skrive direkte til den tidligere arbejdsgiver, hvis man dersom man havde haft muligheden ville have solgt alle eller en del af sine medarbejderaktier. Dermed fastlåses aktiernes kurs, og kravet ændres til et erstatningskrav. En sådan meddelelse er bindende, uanset om aktien senere bliver mere eller mindre værd. Meddelelsen skal gives, på det tidspunkt hvor man ville have solgt. Dette råd gælder både de fratrådte medarbejdere, som har fået aktierne tildelt og hvor den tidligere arbejdsgiver har valgt at båndlægge, men også for de fratrådte medarbejdere, som forbundet har rejst krav for, og hvor sagen endnu ikke er afgjort. På finansforbundet.dk/medarbejderaktier kan med lemmer logge sig ind til et udkast til brev, som de kan bruge. /CJO 8 Finans september 2010

9 Det er både modigt og visionært! Er det bare noget du ryster ud af ærmet? prøv Børsen 2 uger gratis BØRSEN GIVER GENNEMSLAGSKRAFT Børsen er Danmarks førende erhvervsavis. Hver dag får du nyheder og værdifuld viden. De mange forskellige sektioner giver specialviden. Og på borsen.dk får du opdaterede nyheder døgnet rundt. Vil du have glæde af Børsens mange værktøjer, så bestil dit eget multimedieabonnement og vågn op til dugfriske erhvervsnyheder. SMS GRATIS TIL 1231 ELLER Gå IND på BoRSEN.DK/BoRSEN Tilbuddet gælder kun husstande og virksomheder, der ikke har haft abonnement på Børsen de sidste 6 mdr. Der beregnes porto til udlandet. Abonnementet stopper automatisk efter 2 uger. Sms er til normal trafiktakst. Dagbladet Børsen, Møntergade 19, 1140 Kbh. K, tlf.:

10 nyheder Ingen tiltale mod sparekassechef Den tidligere bestyrelse i Løkken Sparekasse meldte i marts 2009 erhvervskundechefen til politiet på baggrund af en advokatundersøgelse, der rejste mistanke mod erhvervskundechefen om manglende agtpågivenhed og skødesløshed. Men efter måneders ef terforskning konkluderer politiet nu, at han ikke har begået noget kriminelt. færre bankansatte på et år Beskæftigelsen i de pengeinstitutter, der er medlem af FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening), faldt med 5,2 procent fra 1. juni 2009 til 1. juni 2010, hvilket i tal svarer til 2.596, viser en opgørelse fra FA. I alt er antallet af medarbejdere i FA s medlemsvirksomheder reduceret med personer fra i juni 2009 til i juni 2010, hvilket vil sige at antallet af medarbejder inden for realkredit og forsikring er næsten uændret. Guide til en sjovere arbejdsdag 70 procent griner mere end fem gange i løbet af deres arbejdsdag, viser en rundspørge blandt 373 deltagere, som Wilke har gennemført for Avisen.dk, og det er ifølge latterguru Thomas Flindt rigtig positivt. Latter giver dig nemlig ikke blot en bedre arbejdsdag du kommer også til at arbejde mere effektivt. Her er Thomas Flindts tips til en sjovere dag på arbejdspladsen: Sladder på jobbet kan være godt Ifølge Jeanette Lemmergaard, der forsker i sladderens betydning på Syddansk Universitet, sladrer vi på arbejdspladsen oftest om cheferne, derefter kommer kollegerne, og det er først og fremmest arbejdsrelaterede emner som mødetider og kompetencer, der tales om, når andre medarbejdere er på dagsordenen. Hun mener, det er en misforståelse, når virksomheder indfører en personalepolitik, som slet ikke tolererer den mindste snak i krogene. Når jeg var ude på forskellige virksomheder for at observere, opdagede jeg, at mange mellemledere følte, at det bidrog til noget positivt, at deres ansatte sladrede indbyrdes, fortæller Jeanette Lemmergaard til bladet Ny Viden. 1. Du skal indføre et dagligt frikvarter, hvor du med dine kolleger skal lege dåseskjul, sjippe eller noget helt tredje. 2. Slip tøjlerne, og tillad dig selv at slippe lidt kontrol. 3. Husk at holde pause fra dine ansvarsområder. 4. Tillad dig selv at sige, hvad du har lyst til. Du skal ikke bekymre dig om, hvad andre mener. 5. Tilgiv dine kolleger. Det er umuligt at grine, hvis man har nogle uafklarede uenigheder på arbejdspladsen. Stressforskere søger svar Er det psykologhjælp, gruppesamtaler eller en snak med chefen, der virker bedst, når man er blevet ramt af stress? Selv om danskere anslås at lide af stress, findes der ikke megen sikker viden om, hvordan man hjælper stressramte bedst. Men det vil et projekt i Region Hovedstaden nu forsøge at råde bod på. Arbejdsmediciner og stressforsker Bo Netterstrøm er en af initiativtagerne til projektet, der skal køre de næste to år, og som efter planen skal involvere 280 stressramte. På copestress.dk kan du læse mere om projektet. 10 Finans september 2010

11 Personligt lederskab Ledelse og udvikling af den enkelte medarbejder Teamledelse Forandringsledelse Forretningsudvikling og strategisk ledelse i organisationen FINANSSEKTORENS MASTER I LEDELSE Hvordan håndteres bæredygtig forretningsudvikling med leadership og procesforståelse? Uddannelsen hjælper dig til at finde svaret - blandt andet ved at fokusere på det personlige lederskab og afprøve nye tiltag og teorier i den virkelige verden - i dagligdagen - i afdelingen... Nyt hold starter januar læs mere på Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 110 finansielle virksomheder, der omfatter godt medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter. Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger 120 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab. Skovsvinget Skanderborg Telefon

12 nyheder Det er godt at være tillidsmand Rundspørge til 884 tillidsmænd i Finansforbundet viser, at hovedparten trives med deres hverv Tillidsmændene i Finansforbundet er glade for at være tillidsmænd, og hele 80 procent forventer at genopstille. Det er et af de mange positive svar, Finansforbundet har fået i sin store undersøgelse af tillidsmændenes vilkår, holdninger og vurderinger. Baggrunden for undersøgelsen er, at ansvarsområde MOF (Medlem og forbund) havde behov for bedre at kunne arbejde i og udvikle det rum, tillidsmændene agerer i. Der er en masse myter om det at være tillidsmand, og vi vil meget hellere basere vores arbejde på facts end myter, når vi arbejder på at forbedre tillidsmændenes vilkår, siger Kristian Bengaard, medlem af Finansforbundets hovedbestyrelse og politisk ansvarlig for ansvarsområdet. Undersøgelsen blev udført i april i år, og med 884 svar kom besvarelsesprocenten op på 72. Bemærkelsesværdigt er det også, at mange tillidsmænd vurderer, at de har tid nok til deres arbejde, idet 569 (65 procent) svarer ja til det spørgsmål. Dog er der 241 (27 procent) der mangler tid, mens 68 (otte procent) er i tvivl. Tilsvarende svarer 71 procent af tillidsmændene, at de slet ikke eller kun lidt oplever stresssymptomer, mens otte procent oplever ret meget eller virkelig meget stress. Det er naturligvis otte procent for mange, men dog mindre end de sammenlignelige tal fra Finansforbundets trivselsundersøgelse blandt alle medlemmer, hvor 13 procent ligger i det felt. I forhold til den samlede fordeling af Finansforbundets medlemmer er der lidt flere kvinder, der vælger at være tillidsmænd, lidt flere privatkunderådgivere og lidt flere i aldersgruppen 40 til 59 år. Afgørende motivationsfaktorer for at stille op som tillidsmand er ønsket om at udvikle sig personligt, en opfordring fra kolleger og ønsker om at påvirke arbejdsklimaet, at sikre kollegerne bedre vilkår, præge arbejdspladsen og få indflydelse på arbejdssituationen. Det viser sig, at mange af de forestillinger, der motiverer, også bliver indfriet. Tillidsmændene føler faktisk, at deres forventninger om personlig udvikling indfris. De bakkes op af deres kolleger, også efter de er valgt. Hvervet giver mulighed for at forbedre samarbejdet, og de bliver taget seriøst af deres nærmeste ledere. Dorte Jellestad er forholdsvis ny tillidsmand i Handelsbanken, Park Allé i Brøndby, og hun kan godt nikke genkendende til konklusionerne i undersøgelsen. Jeg kan godt lide at være tillidsmand, fordi jeg derved både kan hjælpe mine kolleger til bedre forhold, og fordi det er med til at udvikle mig personligt. Det sker allerede på tillidsmandsuddannelsen, hvor jeg har fået en masse viden og konkrete værktøjer, som jeg kan bruge i min dagligdag også som rådgiver, siger Dorte Jellestad og tilføjer: Selvfølgelig har jeg indimellem meget travlt, når jeg både skal varetage tillidsmandshvervet og passe mine daglige opgaver som rådgiver. Det kræver en benhård prioritering af tiden, men både kollegerne og bankens ledelse bakker op om mig som tillidsmand, og det er rigtig dejligt. /ET + CJO Dorte Jellestad trives med at være tillidsmand i Handelsbanken. Foto Stig Stasig Kun få banker mister indlån Bankernes indlån er generelt set steget i årets første seks måneder, og kun tre ud af 20 banker har mistet indlån. Det fremgår af Nyhedsbrevet Finans undersøgelse af de 20 første halvårsregnskaber. Konkurrencen om indlånene betød en mindre tilbagegang på indlånskontiene i løbet af halvåret hos Sparekassen Faaborg, vestjysk- BANK og Nørresundby Bank. Af de tre banker med indlånstab er den største tilbagegang sket hos Vestjysk Bank, som har mistet otte procent af indlånene, hvilket dog skyldes at en enkelt kunde har trukket et stort beløb ud. Danske Bank og Nordea bank Danmark har haft en samlet indlånsvækst på 7,5 procent i årets første seks måneder. Men mange mindre banker har også fremgang, og det er ifølge bankanalytiker Bjarne Jensen fra Bankinfo langt fra givet, at de små pengeinstitutter vil blive tabere, når den statslige indskydergaranti fra Bankpakke I udløber, så det fra 1. oktober kun er nettoindlån op til kroner, som dækkes af Indskydergarantifonden. /JTH 12 Finans september 2010

13 Sparinvest VideoCast Besøg videocast.sparinvest.dk, hvor du kan se nye videointerviews hvert kvartal På videocast.sparinvest.dk har du mulighed for at høre vores porteføljeforvaltere fortælle om status på afdelingerne og strategierne bag vores investeringer. Se blandt andet chefporteføljeforvalter Jens Moestrup Rasmussen fortælle om, hvordan Sparinvest Value Aktier har klaret sig gennem andet kvartal 2010, eller hør chefporteføljeforvalter Jacob Loiborg fortælle om strategien bag Sparinvest Nye Aktiemarkeder. Se alle videointerviews på videocast.sparinvest.dk

14 arbejdsliv mænd får da ikke stress Da Per Spiegelhauer gik ned med stress, kom det som et lyn fra en klar himmel for ham selv. Hans kone kunne godt mærke, at der var noget i gære, men at man har det dårligt og ikke kan finde overskuddet, det snakker man ikke om som mand, mente Per Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Foto: Ricky Molloy Det værste var følelsen af at være stemplet for tid og evighed. Stress er en pigeting det får man da ikke, når man er mand. Det er sådan en tabersygdom, tænkte jeg. Her godt knap et år efter at Per Spiegelhauer kom ud af mørket igen oven på en fire måneder lang sygdomsperiode væk fra arbejdspladen i SPARXPRESS, ser Per helt anderledes på stress, men det er stadig svært for ham at snakke om og selvom han godt ved, at det er noget pjat, så siger han stadig, at han gik ned med flaget for en tid ikke at han havde stress. Det skaber vel en distance at kalde det at gå ned med flaget. Jeg arbejder på at være mere åben og snakke om tingene, men det føles ikke naturligt for mig at dele personlige ting med andre mennesker ikke engang min kone, fortæller Per. Alkoholen fyldte mere Hvorfor Per gik ned med stress, har han stadigvæk ikke fundet en fuldstændig forklaring på. Godt nok havde han et stort arbejdspres i sit tidligere job, men det nye job som finansmedarbejder i SPARXPRESS var mindre tempofyldt. En mulig forklaring, som han er kommet frem til i samtaler med en psykolog, er, at da hans bedste og eneste kammerat døde for tre år siden, mistede han ikke kun en god ven, men også den eneste samtalepartner i sit liv. Han og jeg snakkede om alt. Jeg havde intet problem med at tale om, hvordan jeg havde det på det personlige plan. Nu havde jeg så mistet den ventil, og så hobede tingene sig op, fortæller Per. Og det var da også det berømte bæger, der flød over, da Per en dag vågnede ude af stand til at tale en fornuftig sætning og huske, hvad han gjorde for blot fem minutter siden. Det var så skræmmende. Jeg havde ingen kontrol over, hvad der skete med mig hverken fysisk eller psykisk. Jeg er kontrolfreak, og det gjorde det bare ekstra slemt at stå der og føle sig ude af stand til at gøre noget som helst fornuftigt. Det eneste, jeg kunne, var at sidde i min sofa og stirre ind i væggen, fortæller Per, der foruden at stirre ind i væggen blev lidt for gode venner med de grønne flasker. 14 Finans september 2010

15 Det endte heldigvis ikke ude i et decideret misbrug. Men jeg reagerede vel på en meget mandlig måde. Kan vi ikke klare mosten, så er piller og alkohol at foretrække frem for at grave i sindet for at finde ud af, hvor skoen trykker. Det blev dog ved alkoholen for mit vedkommende og noget, som jeg hurtigt fik lagt på hylden igen. God opbakning fra arbejdspladsen Stressen kom som et lyn fra en klar himmel for Per, men ikke for hans kone, der længe havde på fornemmelsen, at der var noget i gære. Men jeg vrissede bare af hende og fortsatte i samme dur. Jeg havde slet ikke på noget tidspunkt i tankerne, at der skulle være noget i vejen andet, end at jeg sov dårligt og havde lidt uro i kroppen. Da Per bliver sygemeldt fra sin arbejdsplads, oplever han stor opbakning fra kollegaer og chefen. Chefen i samarbejde med HR sørger for, at han kommer til en psykolog, og flere gange kommer chefen forbi, Jeg havde slet ikke på noget drikker en øl sammen med Per og snakker om løst og fast. tidspunkt i tankerne, at der Der var intet pres fra hans side det var skulle være noget i vejen rigtigt godt at mærke, at han tog sig den tid og bare snakkede med mig, uden at det handlede om, hvornår og hvordan jeg skulle andet, end at jeg sov dårligt og havde lidt uro i kroppen. komme tilbage til arbejdet. Efter fire måneder var Per dog nogenlunde klar til at vende tilbage. I første omgang på nedsat tid, som langsomt blev til fuldtid. I dag føler han sig rask, men ved også godt, at han skal passe på. Jeg synes selv, at jeg er blevet bedre til at mærke efter, og jeg tror og håber på, at jeg aldrig når helt derud igen. Men det er en lang proces, slutter Per. n Per Spiegelhauer begyndte som mange andre mænd at drikke, da han blev ramt af stress. Finans september

16 arbejdsliv låg på følelserne Mænd vil gerne være Tarzan og klare det hele selv. Derfor lægger de låg på deres følelser. Det betyder, at de oftest er mere syge end kvinderne, når de kommer i behandling Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Tarzan må være det ultimative symbol på mandighed. Stærk, modig og uafhængig. Han svinger sig gennem junglen og klarer livet helt selv uden hjælp. Det ligger også ofte til den moderne mand, at han skal klare de svære ting selv. At fortælle om personlige ting eller ligefrem få hjælp til det vil for mange mænd være et svaghedstegn. Og så smuldrer Tarzansymbolet. Færre mænd end kvinder anmelder en psykisk arbejdsskade. Men det betyder ikke, at færre mænd lider af arbejdsrelaterede sygdomme, mener stresseksperter. De er bare dårligere til at anerkende det. Det er et svaghedstegn at være stresset, så det holder man helst for sig selv. Derfor henvender mænd sig ofte senere, end kvinder gør, og deres tilstand er dermed blevet dårligere. Men faktisk er det en myte, at stress rammer svage mennesker. Det er i høj grad de stærke, dem, der vil noget med deres karrierer, der bukker under, fortæller Thomas Milsted, leder af Center for Stress. At mænd er mere syge, når de kommer, oplever man også hos Stressforeningen. De er så langt ude, at der skal sættes meget mere intensivt ind med behandling. Ofte kommer de direkte hjemsendt fra arbejde og er blevet fuldtidssygemeldt. Hvis de havde set det komme før, kunne man måske have ordnet det med en deltidssygemelding, men de er så langt ude, at der skal endnu mere til, fortæller Birgitte Larsen, formand for Stressforeningen. Knokler igennem Grunden til, at mænd ofte ender helt ude på gravens rand, er ifølge erhvervspsykolog Kitty Dencker, at mænd håndterer stress ved at arbejde endnu hårdere. Men det har jo så den bagside, at stressen bliver forværret, fordi de knokler videre på de sidste ressourcer, siger erhvervspsykologen. Kvinder håndterer det ganske anderledes. De taler med andre om det, får tilbagemeldinger og gode råd og indsamler viden, på den måde bliver de også mere vidende om, hvad det er, der sker med dem. Arbejdet er en stor del af mænds identitet. Hvis de ikke arbejder, hvad er de så? Man kan da ikke gå derhjemme og være sygemeldt med noget psykisk pjat, nej, så ville de hellere flække benet på langs, det kan man da forholde sig til, siger Kitty Dencker. I Stressforeningen oplever man også, at mænd har sværere ved at forholde sig til de psykiske bivirkninger ved stress end de fysiske. De kan bedre forholde sig til, hvis de får hjerteproblemer i forbindelse med stress end depression. Ofte har de også en mere kontant måde at søge rådgivning på. Giv mig en pille, og lad os komme videre. De har sjældent forståelse for, at det tager lang tid, og at det er nødvendigt at lægge sit liv om, fortæller Stressforeningens formand Birgitte Larsen, der dog også påpeger, at der er forskel på, hvor gode mænd er til at erkende stress. I København og på Sjælland er mænd væsentlig bedre til at erkende, at de lider af stress. Det tal daler så, når vi kommer til Fyn, og endnu mere, når vi rammer Jylland. Den bløde mand er måske mere anerkendt i storbyen end på landet, hvor en rigtig mand ikke græder. Men som jeg siger til de mænd, så er Tarzan død, og Jane lever. n Det vidste du ikke om stress Stressede mænd har en 30 procent højere risiko for at dø for tidligt sammenlignet med mænd, som ikke er stressede. For kvinder er der ingen sammenhænge mellem stress og død, med undtagelse af at stressede kvinder ser ud til at have en lidt lavere risiko for at dø af kræft. Det viser en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet. Mænd og kvinder håndterer det helt forskelligt, når de bliver udsat for stress på jobbet. Mænd bliver først og fremmest asociale og lukker omverden ude, når presset bliver for stort. Kvinder bliver mere sociale. Det viser et nyt studie fra University of California. Ifølge det øges kvinders empatiske evner under stress. Forskningsleder Maria Mather mener, at det kan forklares med, at kvinders instinkt er at beskytte i stressede situationer, mens mænds er præget af at flygte eller slås. 16 Finans september 2010

17 Man behøver ikke være bankansat for at eje sin pensionskasse Mange tror, at Bankpension kun er for bankansatte. Det er jo forståeligt med det navn. Men faktisk kan du også få din pension hos os, hvis du arbejder i et revisionsselskab, et forsikringsselskab, en investeringsforening eller en anden virksomhed, som er tilknyttet finanssektoren. Kan du også få din pension hos Bankpension? Ring til Michael Nielsen på og få svaret. Og hvorfor er det så interessant? Blandt andet fordi du som medlem ejer Bankpension. Det betyder, at du får del i vores overskud, slipper for at betale gebyrer og bliver taget med på råd, når vi udvikler os. Det er ikke bare pension. Det er pension på samme vilkår som bankansatte.

18 kundefremstød Banker indtager Facebook En række banker har taget nye metoder i brug for at møde kunderne ved at oprette deres egne sider på Facebook. Nogle af dem yder hjælp og rådgivning med privatøkonomi, mens andre informerer om, hvad der sker i banken. Ekspert mener, det er en god måde at nå de unge kunder på Af Kasper Herløv kahe@finansforbundet.dk Foto Lisbeth Holten I en tid med internet og netbank kan det være svært for bankerne at få de yngre kunder ned at møde rådgiverne under fire øjne. Derfor har visse banker fået øjnene op for det sociale forum Facebook for at nå ud til flere kunder. Facebook, der for tiden anslås at huse mindst 2,5 millioner danskeres profiler, er en gratis og effektiv måde for bankerne at kommunikere med omverdenen. Og så er det en oplagt mulighed for bankerne for at nå ud til de unge. Det mener Winni Johansen, lektor i virksomhedskommunikation ved Handelshøjskolen Aarhus Universitet. Det er en klar fordel for bankerne at gå ud at møde kunderne der, hvor man ved, de er. Især de yngre. Meget af snakken i medierne går blandt andet på, at de unge er for dårlige til at planlægge deres økonomi, samt at de ikke tør snakke med deres bankrådgiver eller deres familie, når de har brug for hjælp med penge. Der ville jeg som bank tænke: Hvordan kan vi slå bedre igennem her og mødes med de unge på en fornuftig måde? Og der er Facebook en oplagt mulighed, fortæller Winni Johansen og tilføjer, at alle banker kan få noget ud af at være på Facebook. Det kan både bruges til kundepleje, men også til at få fat i nye kunder. Især de yngre kunder, for der er reklamer på Facebook, og det kan skræmme ældre kunder væk, mens de unge er vant til reklamer, fortæller Winni Johansen. Hun mener, det er sandsynligt, at flere pengeinstitutter vil oprette sider på Facebook, der er henvendt til kunderne, i takt med at Facebook bliver stadig mere populært. Sig hej til Havkatten Jyske Bank er den bank, der har været længst tid på Facebook. For et år siden lavede Jyske Bank sin egen Facebook-side, Havkatten [Jyske Bank], som i starten var henvendt til yngre kunder. Her kan kunden frit henvende sig, give kommentarer eller stille spørgsmål til Jyske Bank. Ifølge marketingkonsulent Bolette Olsen, der er en af hovedkræfterne bag og administrator af Jyske Banks side på Facebook, vil banken gerne nå ud til alle sine kunder via Facebook, dog med respekt for privatlivets fred. Vi er meget bevidste om, at Facebook er et privat rum, og vi ønsker ikke at komme masende som store stygge bank for at sælge et mastercard eller et lån. De meget kommercielle budskaber bliver holdt i ultrakort snor. Vi er først og fremmest på Facebook for at komme i dialog med kunderne, fortæller Bolette Olsen. Navnet Havkatten skyldes en artikel helt tilbage i 1982, hvor Jyske Bank i Jyllands-Posten blev kaldt havkatten i hyttefadet. Siden har banken taget tilnavnet til sig og i markedsføringen brugt havkatten som et billede på en anderledes bank, 18 Finans september 2010

19 Rådgivning på Facebook Det er banken, der er juridisk ansvarlig for den rådgivning, der ydes på Facebook-sider, der er oprettet i bankens navn. Banker, der har oprettet egen side på Facebook: Danske Bank, Mind your money ( Jyske Bank, Havkatten ( Sparekassen Himmerland ( Merkur Andelskasse Middelfart Sparekasse ( Det her er en mulighed for de unge for at søge rådgivning uden slipseformaliteter, siger Iben Hansen, der beskæftiger sig med Mind your money Danske Banks side på Facebook. Vinding Sparekasse Det skønnes, at mindst 2,5 millioner danskere i øjeblikket har en konto på Facebook. som tænker nyt og innovativt, og som branchen taget i be-tragtning spræller og tør svømme mod strømmen mennesker synes i skrivende stund godt om Havkatten, og Bolette Olsen er glad for de mange henvendelser, den dialog, der har været med kunderne, og at tilstedeværelsen på Facebook er en gevinst for Jyske Bank. Det er stadig nyt land for os, men her et år efter launch synes jeg, det går godt, og vi er ved at lære mediet, dets muligheder og umuligheder at kende, siger Bolette Olsen. Pas på pengene I maj 2010 rykkede også Danske Bank ind på Facebook med siden Mind your money, hvor unge kan henvende sig og få hjælp med deres privatøkonomi. Banken har fire medarbejdere, som skiftes til at besvare spørgsmål og give gode råd om privatøkonomi til dem, der henvender sig på siden. En af dem er den 22-årige privatrådgiveraspirant Iben Hansen. Jeg synes, det lød som et godt projekt, og jeg fornemmer også på de brugere, som kommer ind på siden, at det er en god ide. Som ung kan det være noget af en jungle, hvis man skal have økonomisk rådgivning, men det her er en mulighed for de unge for at søge rådgivning uden slipseformaliteter. Hvis jeg som 18-årig havde haft sådan en side, ville jeg have brugt den, siger Iben Hansen. Også Sparekassen Himmerland, Middelfart Sparekasse og Merkur Andelskasse har oprettet en side på Facebook. Følger udvikling De øvrige større pengeinstitutter som Spar Nord, Nordea og Sydbank har endnu ingen planer om at oprette en side på Facebook. Men det betyder ikke, at pengeinstitutterne ikke følger Facebook med en vis interesse. Vi har for øjeblikket ingen planer om at oprette en Sydbank-side på Facebook, men vi synes, det er et spændende område, som vi gerne vil følge med i. Holdningen er, at det er op til de enkelte filialer om de vil være på Facebook, og jeg ved, der er enkelte Sydbank-filialer, der har oprettet sider både for kunder og ansatte, siger Leif Simonsen, pr-chef i Sydbank. Hos Nordea er der heller ingen planer om en Facebook-side, i stedet vil banken forholde sig afventende og følge udviklingen med Facebook. Nordea har dog rettet øjnene mod Twitter. Hvis der er nogen, der stiller spørgsmål til Nordea på Twitter, kan banken se det ved hjælp af særlige programmer, man kan abonnere på. Dermed kan banken svare på spørgsmål fra kunder, der ytrer sig på Twitter. n Finans september

20 finanskrise Slut! Af Sajeev Shankar, på dansk finanskrise Krakket i den amerikanske investeringsbank Lehmann Brothers 15. september 2008 blev startskuddet til en tid med panik, fyringer og bekymringer. Men her to år efter er det værste ifølge flere økonomer nu bag os, og tilliden bankerne imellem er på vej tilbage Den 15. september 2008 sprang finanskrisen frem. Efter at have ligget på lur i flere måneder kunne den ikke gemme sig længere. Med krakket i Lehmann Brothers blev interbankmarkedet på rekordtid nærmest ikke-eksisterende. Tilliden bankerne imellem var forsvundet, og ingen ville låne penge ud, da frygten for, at låneren krakkede, var for stor. Krise har været begrebet, man ikke har kunnet komme uden om, når man har talt om finansverdenens tilstand. Men det er snart ovre ifølge flere danske økonomer. Finanskrisen er ved at være overstået. De seneste resultater har været yderst solide. Især når man kigger på de store banker, både i Europa og i Danmark. Der er ingen tvivl om, at de finansielle markeder er ved at finde sig selv, og at adgangen til kapitalfremskaffelse er blevet væsentligt forbedret i forhold til, da krisen var på sit højeste, siger cheføkonom i Nordea Helge Pedersen. Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank, er enig i denne betragtning, men han minder om, at kun finanskrisen og ikke den økonomiske krise er overstået. Den oprindelige form for finanskrise er slut. Bankernes store problemer med likviditet ser ud til at være ovre nu. Men selve den økonomiske krise er vi ikke kommet igennem. Der er vækst igen, men den er stadig skrøbelig. Den økonomiske krise er ikke endegyldigt bag os, siger Steen Bocian. Flere konsolideringer Ifølge Niels Thygesen, professor i økonomi ved Københavns Universitet, har pengepolitikken, især den meget lave rente gennem lang tid, sammen med offentlig kapitaltilførsel og strammere kapitalog likviditetskrav, minimeret risikoen for en lignende krise i de kommende år. Man har allerede taget en række forholdsregler for at undgå en tilsvarende krise fremover. Og jeg tror ikke, at denne krise vil resultere i flere bankkrak. Men vi kan forvente flere sammenlægninger blandt de danske pengeinstitutter. Der er ganske enkelt for mange pengeinstitutter i forhold til vores økonomis størrelse, siger Niels Thygesen. Det er ikke kun pengeinstitutterne, der har haft det svært det sidste par år. Antallet af konkurser nåede højder som aldrig tidligere. Selvom renten er rekordlav, og antallet af konkurser nu ser ud til at være stabiliseret, forudser økonomerne ikke, at vi vil se væsentlig færre konkurser lige med det samme. Når vi kigger på de økonomiske nøgletal, tyder det ikke på, at antallet vil falde hurtigt. Derimod kan man forvente, at det vil falde langsomt over det kommende par år. Det er blevet nemmere at få økonomien til at hænge sammen, både privat og blandt virksomheder, på grund af de meget lave renter, og det vil trods alt betyde, at flere kan undgå både konkurs og tvangsauktion. Men vi vil ikke se noget markant fald, siger Steen Bocian. n 20 Finans september 2010

21 Konsekvenser af finanskrisen Tvangsauktioner: I perioden september 2008 til juli 2010 var der i alt tvangsauktioner (svarende til 367 om måneden.) I årets første syv måneder har der i gennemsnit været 433 tvangsauktioner om måneden. Man skal tilbage til 1994 for at finde den seneste periode med flere tvangsauktioner end nu. Antal fyrede finansfolk per januar 2010: < C20-indeks: : 457, : 331, : 420,20 C20-indekset var i marts 2009 nede på 213, som var bundniveauet under krisen.i dag er aktierne ved at være tilbage på det niveau, de havde inden krisen. Konkurser: I perioden september 2008 til juli 2010 var der i alt erklærede konkurser (488/måned) I årets første syv måneder har det i gennemsnit været 537 konkurser om måneden. Der har aldrig tidligere været så mange konkurser som i de sidste to år. Renten: : 5,50 procent : 2,00 procent : 1,05 procent Den nationale udlånsrente er faldet med 81 procent siden 24. oktober Den nuværende rente er den laveste i Nationalbankens knap 200-årige historie (Kilde: Nationalbanken). Bankpakke I I forbindelse med Bankpakke 1 skulle bankerne betale 15 milliarder kroner i garantiprovision for at låne statens kreditværdighed og dermed sikre bankkundernes penge. Alt efter tabenes størrelse kunne bankerne ved bankpakkens vedtagelse risikere at skulle betale op til 35 milliarder kroner for Bankpakke 1. Ifølge en opgørelse fra Finansiel Stabilitet A/S for 1. kvartal 2010 kan bankerne indtil videre forventes samlet set at skulle betale 21,1 milliarder kroner for Bankpakke 1. Kilde: Finansrådet Bankpakke II Alle solvente banker har kunnet søge om statsligt kapitalindskud frem til 1. januar I alt 43 banker har samlet set lånt knap 46 milliarder kroner til en rente mellem 9 og 11,25 procent. Ifølge Økonomi- og Erhvervsministeriet betaler bankerne således cirka 4,5 milliarder kroner i renteudgifter for de statslige kapitalindskud i henholdsvis 2010 og 2011, det vil sige samlet set 9 milliarder kroner. Kilde: Finansrådet Finans september