Bilag 1. Sammenfatning af de kommunale redegørelser til Rammeaftale 2009

Transkript

1 Bilag 1 Sammenfatning af de kommunale redegørelser til Rammeaftale 2009 Det sociale område og specialundervisningsområdet Bilag 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Kommunernes vurdering af rammeaftale 2007 og Samarbejdet om rammeaftalen og kendskabet til rammeaftalen... 2 Forslag til udvikling af samarbejdet om rammeaftalen... 3 Socialt truede (adfærdsvanskelige) børn og unge... 4 Handicappede børn og unge... 4 Udviklingshæmmede... 6 Personer med udviklingsforstyrrelser (Autismespektret/ADHD/DAMP)... 8 Fysisk handicappede... 9 Senhjerneskadede Sindslidende Hjemløse og personer med sociale problemer Voldsramte kvinder Personer med misbrug Hjælpemiddelområdet Andet på det sociale område personer eller grupper, som ikke umiddelbart falder ind under de øvrige målgruppeområder (f.eks. personer på revalideringsinstitutionernes beskyttede værksteder) Specialundervisning tilbud til børn, som endnu ikke har påbegyndt skolegangen - Specialpædagogisk bistand ved regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud Specialundervisning tilbud til børn og unge under 18 år på lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud Specialundervisning lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud til voksne Specialundervisning voksne, som har tale-, høre- eller synsvanskeligheder Oversigt over tilbudsoplysninger Bilag 1 2

3 Indledning Bilaget indeholder et sammendrag af oplysningerne i de kommunale redegørelser. Alle de oplysninger, der fremgår af redegørelserne er forsøgt refereret så loyalt som muligt, men ved et sammendrag vil der nødvendigvis gå detaljer eller nuancer tabt. En ordret sammenskrivning af de kommunale redegørelser, findes på under Rammeaftale 2009, hvor de enkelte kommuners samlede redegørelser også kan findes. Bilaget indeholder desuden en sammenfatning af kommunernes vurdering af Rammeaftale 2007 og 2008, af samarbejdet om rammeaftalen samt forslag til udvikling af rammeaftalen. Bilaget indeholder også en opgørelse af ventelister og gennemsnitlige ventetider. Oplysningerne er indhentet sammen med de kommunale redegørelser med skæringsdato 1. marts Disse oplysninger skal tages med forbehold. Dels er det ikke alle, der har haft adgang til fyldestgørende oplysninger, og dels kan ventelister og gennemsnitlige ventetider opgøres på vidt forskellige måder. I afventning af den koordinerede venteliste har intentionerne været at gøre opgørelserne så enkle som muligt vel vidende, at oplysningerne kun kan give en pejling på eventuelle problemområder. Oplysningerne er et koncentrat af de oplysninger, som findes under de 16 områder, der indgår i de kommunale redegørelser, suppleret med oplysninger fra redegørelsernes generelle del i den udstrækning, det er forekommet relevant. Under hvert område er oplysningerne så vidt muligt samlet under følgende overskrifter; Behovet for pladser, som har taget udgangspunkt spørgsmålene 1 og 3 i skabelonen; Omlægning af forbruget, som tager udgangspunkt i spørgsmålene 2 og 6 i skabelonen; Behov for nye tilbud og udvikling af eksisterende, som tager udgangspunkt i spørgsmålene 4 og 5 i skabelonen. Nogen skarp afgrænsning af indholdet under de tre overskrifter i forhold til hinanden, har dog ikke været muligt. Kommunernes vurdering af rammeaftale 2007 og 2008 De fleste kommuner har i de kommunale redegørelser overordnet set en positiv vurdering af rammeaftalerne. Flere nævner, at rammeaftalerne har værdi ved at skabe overblik over de overordnede udviklingslinjer og ved at være et nyttigt arbejdsredskab i forbindelse med koordineringen mellem udbydere og købere af tilbud. Mange finder således, at rammeaftalen lever op til intentionerne om at sikre det nødvendige udbud af specialtilbud til alle kommuner, også de kommuner, som ikke selv har specialiserede pladser. Det anføres også, at rammeaftalen er med til at udvikle tilbuddene samt sikre, at udbyderkommunerne fortsat kan drive disse tilbud rationelt og økonomisk forsvarligt. Nogle kommuner nævner, at rammeaftalen fungerer som supplement til budgetlægningen og som et godt planlægnings- og informationsværktøj i forbindelse med planlægning på tværs af kommunerne og i forhold til kommunens egen planlægning. Èn kommune fremhæver i denne forbindelse det positive i, at rammeaftalen tvinger kommunen til at foretage en række nøje overvejelser over det kommunale behov indenfor såvel det særlige sociale område som specialundervisningsområdet på kort og lang sigt. Det fremføres desuden, at rammeaftalerne sikrer formidlingen af informationer om de enkelte kommunes planlægning. Herudover nævnes, at arbejdet med de særlige fokusområder er værdifuldt, idet der er tale om problemstillinger, hvor det ofte vil være vanskeligt at opstille hensigtsmæssige løsninger isoleret for den enkelte kommune. Det nævnes desuden, at det er vigtigt med et formelt forum for fælles bindende aftaler og rammer for drøftelse af fælles udfordringer. Bilag 1

4 Der er også kommuner, som har en mindre positiv vurdering af rammeaftalerne. En enkelt angiver, at rammeaftalerne i deres nuværende form er uklare og efterlader en oplevelse af, at andre kommuner ikke handler efter hensigten. Nogle kommuner anfører, at den planlægningsmæssige værdi er begrænset, blandt andet fordi kommunernes redegørelser til rammeaftalen ikke er bindende og på grund af risikoen for at flere og flere tilbud efterhånden vil komme til at ligge udenfor rammeaftalen. Det er også baggrunden for, at flere peger på, at rammeaftalerne ikke kan stå alene som det eneste værktøj til planlægning og koordinering. Andre finder, at der er tale om et stort apparat at sætte i gang for meget lidt, eller at kommunens fokus i højere grad er på udviklingen af egne tilbud og samarbejdet med nabokommunerne. Regionens driftsafdelinger vurderer, at nogle af de procedurer, der er knyttet til rammeaftalen er et forsinkende led f.eks. i forbindelse med udvidelse af pladser på regionens tilbud. I redegørelsen for 2007 fra Det Regionale Udviklingsråd i Syddanmark er denne problematik også nævnt. Samarbejdet om rammeaftalen og kendskabet til rammeaftalen Samarbejdet om udarbejdelse af rammeaftalen foregår bl.a. i arbejdsgrupper om udarbejdelse af de kommunale redegørelser og om takstprincipper. Der holdtes endvidere dialogmøder med de 22 kommuner i Syddanmark om forslaget til rammeaftale. Godkendelsesprocessen for Rammeaftale 2008 forløb tilfredsstillende. Der var dog i efteråret 2007 vanskeligheder med at sammenligne og drøfte takst- og normeringsændringer fra 2007 til 2008, samt med godkendelsen af konkrete takster for botilbudet Strandvænget. Det Administrative Samarbejdsforum har på den baggrund udarbejdet en mere hensigtsmæssig proces for behandling af takster fremadrettet. I de kommunale redegørelser har kommunerne vurderet karakteren af samarbejdet om rammeaftalen. På en femtrins skala fra rigtig godt til dårligt angiver 6 kommuner samarbejdet som middel, mens resten vurderer samarbejdet som godt. Af de uddybende kommentarer fremgår det, at de korte tidsfrister opleves som et problem. Det anføres eksempelvis, at den sene opstart af det elektroniske indberetningssystem til den kommunale redegørelse har medført dobbeltarbejde, når høringsfrister skal overholdes inden indmeldingen 1. maj. Herudover nævnes også, at der er rigelige mængder information i samarbejdet, så det for en kommune af mindre størrelse, kan være svært at sætte sig fyldestgørende ind i alt materialet. Èn kommune anfører Det kniber i øjeblikket med at følge med i den store informationsmængde der tilgår kommunerne fra hhv. Region Syddanmark, Det Regionale Udviklingsråd, KKR m.fl. Kommunerne drukner i redegørelser, evalueringer mv. og risikerer derved at miste fokus og mangle overblik. Det opleves som frustrerende at mange samarbejdsrelationer og informationer ikke er koordineret og derved giver ekstra administration. En anden kommune finder, at materialet har været tilstrækkeligt, men anfører, at der ikke har været nogen udveksling af informationer kommunerne imellem udover de regionalt indkaldte møder. Kommunerne vurderer, at et mere indgående kendskab til rammeaftalen for det meste er begrænset til det forvaltningspersonale, som har med rammeaftalerne at gøre, og til en vis grad instituti- Bilag 1 2

5 onslederne. Nogle kommuner har anført, at pixiudgaven af rammeaftalen er et godt og læsevenligt redskab og anvendes som informationsmateriale blandt andet til institutionsledere. Forslag til udvikling af samarbejdet om rammeaftalen Flere kommuner beskriver, at der er behov for at se på koordineringen mellem alle de forskellige evalueringer og tilbagemeldinger fra kommunerne til regionen, det Regionale Udviklingsråd, rammeaftalen, netværk og samråd, entreprenøraftaler, samarbejdsaftale mv., og der stilles i den sammenhæng forslag om, at KKR s Samarbejdsaftale og Entreprenøraftalerne indgår i rammeaftalen og dermed i årshjulet for rammeaftalen. Flere kommuner har forslag til rammeaftalens indhold og udformning, herunder: at rammeaftalen kunne være mere enkel, og med fokus på de områder, hvor der konkret skønnes behov for koordinering og samarbejde at der er behov for at fokusere specielt på de stærkt specialiserede tilbud, da de øvrige i stigende grad vil blive løst i de enkelte kommuner at der bør stræbes efter at finde en balance mellem på den ene side behovet for en aftale, der giver et kort og præcist overblik og på den anden side behovet for en aftale, der detaljeret beskriver fælles procedurer og faglige udfordringer at det er vigtigt at kvalificere baggrundsmaterialet, så det giver mening for alle parter at arbejde med, og som fortæller noget om den udvikling, der finder sted og planlægges at finde sted at statistikkerne bliver samlet til en stor statistik i stedet for mange 'små' at der skabes øget sammenhæng til redegørelserne til Det Regionale Udviklingsråd, og at det vil være tilstrækkeligt med en kort beskrivelse af tendenserne i regionen og et spørgsmål om enig eller uenighed med mulighed for supplerende bemærkninger at der arbejdes på en IT-mæssig koordinering af indberetninger til rammeaftale og Tilbudsportalen Der efterlyses bedre information fra Region Syddanmark til kommunerne og længere tidsfrister i relation til aftaleindgåelser, høring, oprettelse af kommunale netværk mv. En kommune finder det vigtigt at fastholde dynamikken i udviklingen. Kommunen foreslår, at der sættes fokus på de administrative regler, så hørings- og godkendelsesprocedurer ikke bliver for stive, og derved gør det vanskeligt at reagere tilstrækkelig hurtig på ændringer i forudsætningerne. Endelig foreslår en kommune, at der sker en større grad af inddragelse af de kommuner, der ikke direkte er repræsenteret i Det Administrative Samarbejdsforum, eventuelt så alle kommuner bliver direkte repræsenteret. Bilag 1 3

6 Socialt truede (adfærdsvanskelige) børn og unge Af de kommunale redegørelser synes det at fremgår, at der hersker en vis usikkerhed med hensyn til, hvad området omfatter. Det skal derfor understreges, at rammeaftalen ikke omfatter servicelovens 67 stk. 1, men kun de sikrede døgninstitutioner efter servicelovens 67 stk.3 1. I Syddanmark drejer det sig udelukkende om Egely. Behovet for pladser Der er relativt få oplysninger om de sikrede pladser, og det er kun Vejle Kommune som specifikt peger på, at der forventes et øget behov for sikrede pladser, bl.a. fordi der, selv om kommunen prioriterer den forebyggende indsats højt, er flere sager, hvor unge begår grov kriminalitet, og fordi der ud fra et retshåndhævelsesprincip er et øget pres for at få de unge væk fra gaderne. Omlægninger af forbruget Overordnet gør flere kommuner opmærksom på, at de vil lægge større vægt på forebyggende foranstaltninger og derfor forventer et mindre behov for institutionstilbud, ikke mindst tilbud hos andre udbydere, men af sammenhænges synes der at være tale om det almene børne- og ungeområde. Behov for nye tilbud og udvikling af eksisterende Aabenraa og Kolding kommuner efterspørger flere pladser på sikre institutioner, og Kolding gør specielt opmærksom på, at der ved vilkårsovertrædelser i forbindelse med ungdomssanktioner har været tilfælde, hvor der har været behov for akut tilbageføring til en sikret institution, men hvor der ikke har været plads. Det sker et par gange om året. Der ønskes derfor et forbedret akutberedskab. Der efterspørges også en større graduering af tilbuddene, da de unge, der anbringes på sikrede institutioner, har meget forskellige behov. Vejle Kommune anfører, at der er et tilbagevendende problem med at skaffe sikrede pladser i akutte situationer. Især har kommunen konstateret, at der er mangel på pladser, når unge i fase 2 skal tilbageføres til fase 1. Udfordringen har været, at kommunen ikke har lukkede tilbud, og hvis de unge skal sikres forsvarligt vil det forudsætte individuelle løsninger på egne tilbud, som kommunen ikke har kompetence til. Alt andet end lige vil det kræve betydelige udgifter at sikre den unge selv og de medarbejdere, der skal arbejde med opgaven. Kommunen ønsker derfor etablering af flere sikrede pladser eller statslig kompensation for alternative individuelle løsninger. Sønderborg Kommune har en enkelt gang oplevet, at der var mangel på plads på sikrede institution. Handicappede børn og unge Området omfatter tilbud til børn og unge i henhold til servicelovens 32, 36 og 67 stk. 2. Behovet for pladser Der er ikke nævneværdige ventelister på de almindelige døgn- og dagpladser, men der er en længere venteliste på aflastningsområdet. Der kan ikke ud fra redegørelserne siges noget eksakt om et stigende eller faldende behov for pladser i 2009 og overslagsårene, men det ser umiddelbart ud til, at der er tale om små tal. Middelfart og Nyborg kommuner forventer at bruge flere pladser, mens Esbjerg og Vejle kommuner forventer at bruge færre. Faldet vil i givet fald kunne påvirke Solsikken i Varde og Engvejen i Juelsminde. 1 Det fremgår endvidere direkte af vejledningen om rammeaftaler, nr. 17 af 03/ : Deraf følger også, at rammeaftalen ikke omfatter de tilbud efter 67, som regionsrådet efter 5, stk. 6, i serviceloven kan drive efter aftale med kommunalbestyrelsen i henhold til 194, stk. 2, i serviceloven. Her er der tale om en ren driftsaftale vedrørende et kommunalt tilbud. Bilag 1 4

7 Som nævnt er der en lang venteliste til aflastningstilbudet i Vejle. Kolding Kommune har tilsvarende en lang venteliste til aflastningstilbud. Kolding bruger aflastningstilbudet i Vejle, men om der er tale om den samme venteliste, fremgår ikke. Kolding Kommune ønsker et tilbud i stil med Bygden i Vejle. Vejle Kommune følger udviklingen i forhold til aflastningstilbud til gruppen, og kommunen vil overveje en udvidelse af pladsantallet, hvis andre kommuner efterspørger flere pladser. Billund Kommune har i enkelte tilfælde haft vanskelig ved at skaffe akut døgninstitutionsplads indenfor dette område. Omlægninger af forbruget Aabenraa Kommune har planer om at omlægge deres forbrug, så de kommer til at bruge færre specialbørnehavepladser i Tønder og Sønderborg kommuner. Tønder Kommune angiver da også, at Den Lille Børnehave ikke bliver brugt så meget som tidligere af andre kommuner. Varde Kommune gør også opmærksom på svigtende belægning på deres specialbørnehave. Vejen Kommune angiver, at de på længere sigt vil intensivere forebyggende tiltag, opkvalificere familieplejer og oprette alternative botilbud. På samme måde ønsker Nyborg Kommune at løse mest muligt i nærmiljøet, herunder give mest mulig støtte til forældre ved forsørgelse af børn i hjemmet. Det forventes dog ikke at påvirke kommunens brug af andre tilbud. Vejle Kommune har igangsat et udviklingsarbejde på børnehandicapområdet, som på sigt kan betyde en mindre efterspørgsel efter døgnplads. Esbjerg Kommune igangsætter et tilsvarende analysearbejde i løbet af 2008/2009. Behov for nye tilbud og udvikling af eksisterende Esbjerg Kommune efterspørger tilbud til unge udviklingshæmmede, f.eks. i form af kollegielignende tilbud eller overgangstilbud fra børne- og ungesystemet til voksensystemet. Manglen på denne type tilbud indebærer, at unge handicappede over 18 år må bliver på børne- og ungeinstitutioner og dermed blokere for nyindskrivninger. Middelfart Kommune oplever et behov for tilbud til børn og unge med autisme eller lignende gennemgribende udviklingsforstyrrelser, der er karakteriseret ved ekstrem adfærd af forskellig karakter, som vanskeligt kan håndteres i eksisterende tilbud. Behov omfatter såvel døgntilbud som aflastningspladser. Vejle Kommune nævner et beslægtet behov, og vil undersøge mulighederne for at oprette et nyt tilbud til handicappede unge i aldersgruppen fra år eller muligvis år. Kolding Kommune efterlyser kost-/efterskolelignende tilbud til årige indenfor autismespektret/adhd. Region Syddanmark har i tråd hermed konstateret en stigende efterspørgsel efter botilbud til unge i alderen år med problemstillinger, der er så krævende, at de ikke kan rummes i de lokale tilbud. Der er i forvejen et antal børn i Børnehusene Middelfart der er meget ressourcekrævende, da de er udfarende og impulsstyrede. I to tilfælde har det imidlertid været nødvendigt at give afslag på kommunale henvendelser vedrørende børn af denne karakter, idet personalet ville blive overbelastet. På grund af en forventet stigning i efterspørgslen har Svendborg Kommune overvejelser om fra 2009 til 2012 at oprette flere pladser til handicappede børn og unge, især børn og unge med autismepektrumforstyrrelser. Kommunen forventer at oprettelserne vil gøre det lettere for nabokommuner at tilkøbe sig pladser til målgruppen. Aabenraa Kommune ønsker også at udvikle deres tilbud på området - gerne i samarbejde med andre kommuner og Region Syddanmark - så de tilgodeser andre kommuners behov, da en stor del af pladserne bruges af netop andre kommuner. Bilag 1 5

8 Billund Kommune deler de ideer og bemærkninger, som netværksgruppen for børn med handicap er fremkommet med som input til Rammeaftale 2009 og bemærker, at især en mindre kommune har brug for at kunne trække på andres erfaringer på mere specialiserede områder med handicappende børn. Udviklingshæmmede Området omfatter tilbud til voksne i henhold til servicelovens 103 og 104, 107, stk. 2, og 185c i lov om almene boliger (inkl. servicetilbud efter serviceloven) Behovet for pladser Ventelisterne til botilbud er i alt opgjort til 120 personer fordelt på 29 tilbud. De fleste ventelister er på få personer, men der er enkelte tilbud, som har lange ventelister. Den samlede venteliste til dagtilbud er på 16 personer fordelt på 7 tilbud. 6 kommuner forventer at skulle bruge flere pladser i de kommende år. Konkret nævnes et behov i størrelsesordenen 15 døgnpladser og 7 dagpladser, men det er kun sat tal på nogle af behovene. Behovet er primært koncentreret i det sydlige Jylland. Der er ikke nogen entydig årsag til behovene, men det nævnes, at der bliver flere ældre, flere mere plejekrævende, og at flere pårørende ikke længere magter at passe deres hjemmeboende. Omlægninger af forbruget Vejle Kommune har vedtaget en forsyningsstrategi, som indebærer, at borgere fra kommunen som udgangspunkt skal tilbydes botilbud i egen kommune. Det vil komme til at påvirke det fremtidige visitationsmønster til botilbud, særligt i andre regioner, fordi Vejle Kommune selv planlægger at etablere pladserne. I forbindelse med udflytningen af Trindvold fra Brejning til Kolding overvejer kommunen at tilbyde vejleborgere plads i kommunen. Vejle Kommunen har endvidere truffet beslutning om at overtage Fuglekær Udviklingscenter fra regionen den 1. januar Svendborg Kommune forventer at flytte de mindre handicappede borgere fra Strandvænget, afhængig af beboernes og de pårørendes holdning hertil. Odense Kommune arbejder ud fra en overordnet strategi, som skal styrke nærhed og kontinuitet for borgeren og den faglig udvikling bl.a. ved en styrkelse af tilbudsviften. Borgeren skal så vidt mulig sikres tilbud i eget regi. Strategien kan påvirke køb af eksterne pladser på lidt længere sigt og eventuelt føre til hjemtagning af borgere. Kommunen anfører, at udvidelsen af tilbudsviften omfatter pladser til udviklingshæmmede med massive funktionsnedsættelser eller betydelige adfærdsmæssige vanskeligheder og med psykiatrisk diagnose. Kommunen har indledt forhandlinger om overtagelse af Tornhuset fra regionen den 1. januar Kolding Kommune forventer i højere grad at benytte egne tilbud. Kommunen har tilkendegivet, at den overvejer at overtage Bramdrupdam Bofællesskab og Ungdomskollegiet fra regionen i Assens Kommune ønsker i højere grad fremadrettet at lave tilbud i egen kommune og har derfor udarbejdet en Masterplan for tilbud til voksne udviklingshæmmede og senhjerneskadede. Tilbudene vil blive specialiseret til en række særlige målgrupper, herunder ældre udviklingshæmmede, immobile udviklingshæmmede med omfattende plejekrævende behov, udviklingshæmmede med problemskabende adfærd, unge udviklingshæmmede samt blinde/svagtseende udviklingshæm- Bilag 1 6

9 mede. Kommunen vil derfor fremadrettet visitere mindre til tilbud udenfor kommunen, men har ikke generelt planer om at hjemtage borgere. Kommunen vil stadig have brug for at købe tilbud til udviklingshæmmede med dom, særligt svært anbringelige udviklingshæmmede samt autister. Kommune arbejder endvidere på at adskille tilbud efter SEL 103 og 104 og derved give 103 tilbuddene et mere arbejdsmarkedesrettet fokus. På kort sigt vil flere af de udviklingshæmmede borgere overgå til SEL 104 tilbuddene, men på længere sigt forventes det at flere af de unge udviklingshæmmede vil kunne profitere af et 103-tilbud. Assens Kommune vil fremadrettet målrette indsatsen for at skaffe bedre sammenhæng mellem Ungdomsuddannelsen, beskæftigelsen og udplacering på arbejdsmarkedet. Det forventes at flere udviklingshæmmede vil kunne modtage mere ordinære jobs fremadrettet. Assens Kommune forventer at lave tilbud, der kan matche borgernes behov, og derfor vil antallet af visitationer til 103 tilbud udenfor kommunen fremadrettet være begrænset til mere specialiserede tilbud. Esbjerg Kommune har igangsat en analyse af handicapområdet, hvis resultater skal foreligge inden udgangen af maj 2008 med henblik på indarbejdning i budget Analysen kan føre til beslutninger, der vil påvirker kommunens selvforsyning og dermed efterspørgsel efter pladser udenfor kommunen. Nyborg Kommune arbejder med en strategi, som på sigt forventes at føre til, at det alene blive de allermest specialiserede opgaver, der visiteres til regionen. Således vil man ikke fremover visitere borgere i takstgruppe 1 og 2 til Strandvænget. Da Kommunen overtog Nyborgværkstedet var belægningsprocenten forholdsvis lav. Den er i løbet af 2007 steget, men der påregnes alligevel nednormering af pladser indenfor området med beskyttet beskæftigelse Fredericia Kommune laver i 2008 en udviklingsplan generelt for voksen-handicapområdet. Udmøntningsperspektiv er på 4-6 år, men det er ikke angivet, om planen kan tænkes at få konsekvenser for andre efterspørgere eller udbydere. Faaborg-Midfyn Kommune overvejer at etablere botilbud i løbet af 2009 eller derefter, med henblik på hjemtagning af nogle af kommunens borgere fra Strandvænget og muligvis andre tilbud. Behov for nye tilbud og udvikling af eksisterende Sønderborg Kommune mangler de rigtige pladser til udviklingshæmmede. Tønder Kommune anfører, at der er problemer med overbelægning. Kommunen stiller omkring 75 % af botilbuddene til rådighed for andre kommuner. Tønder Kommune vil som udgangspunkt søge at etablere tilbud i eget regi og søger derfor p.t. om midlertidig opnormering af botilbuddene. Der efterlyses et styrket samarbejde med anbringende kommuner om analyse af det fremtidige behov for pladser. Middelfart Kommune angiver et behov for etablering af pladser til udadreagerende / kriminelle udviklingshæmmede. Vejle Kommune mangler tilbud til unge udviklingshæmmede, som ønsker at bo i Vejle by, og forslår oprettelse af et midlertidigt botilbud til gruppen. Nordfyn Kommune efterlyser flere graduerede behandlingstilbud, hvor der sideløbende kan arbejdes med flere problematikker som f.eks. autisme og forskellige psykiske lidelser. På Ungdomskollegiet, der drives af regionen, opleves ofte, at der i tilknytning til en beboers udflytning ikke er sikret et botilbud, der kan videreføre indsatsen overfor vedkommende. Det betyder, at Bilag 1 7

10 det tager lang tid inden et andet botilbud etableres. Derved opstår der flaskehalse i tilknytning til ud- og indvisitering. Der er endvidere behov for, at unge, der ønsker en selvstændig bolig, får afprøvet deres kompetencer under realistiske forhold. Det er ikke altid, det sker, hvilket kan indebære en risiko for, at de unge drager negative erfaringer, som kunne være i undgået via relevante tilbud. Bramdrupdam Bofællesskaber, der drives af regionen, mangler aktivitetstilbud til 8-10 beboere fra bofællesskabet, idet kommunens tilbud ikke kan rumme beboerne, eller beboerne selv siger fra over for tilbuddet. Problemstillingen betragtes som akut. På botilbudet Grønnebæk er der et problem omkring anbringelse af unge under 18 år. Der var i Sønderjyllands Amt dispenseret for, at Grønnebæk kortvarigt kunne modtage unge under 18 år. Der er ikke pt. en sådan aftale, hvorfor de ikke har mulighed for at modtage unge under 18 år. Etablerede tilbud eller tilbud under etablering I Svendborg Kommune opfører man et erstatningsbyggeri for Svendborghusene. Det forventes færdigt i foråret 2009 med i alt 10 pladser. Faaborg-Midtfyn Kommune overvejer at etablere et botilbud for målgruppen. Det vil dog tidligst ske i Tilbuddet skal som udgangspunkt være åben for alle borgere. Tønder Kommune ønsker at opnormere egene tilbud med 6 døgnpladser og 8 dagpladser. Assens Kommune vil fremadrettet ikke have tilbud efter SEL 108, men vil i stedet opføre et antal boliger efter almenboligloven. Vejle Kommune har færdiggjort en boliganalyse af handicapområdet, som beskriver boligmassen i kommunen og den forventede fremtidige efterspørgsel efter botilbud. På baggrund af analysen vil en samlet plan for renovering og nyetablering af botilbud til handicappede i Vejle blive vedtaget. Konsekvenserne kan blandt andet få indflydelse på andre kommuners mulighed for køb af pladser i kommunen, særligt fordi planerne vil få en positiv effekt på boligstandarden. Kommunen forventer at renoveringer af botilbud vil begynde i slutningen af Boliganalysen behandles politisk umiddelbart efter sommerferien To pladser til døvblinde i Vejle, som ikke har været brugt i nogle år nedlægges. Kolding Kommune tager pr. 1. januar 2009 et botilbud med plads til 12 unge udviklingshæmmede i brug. I Odense Kommune arbejdes der på at oprette flere pladser til yngre udviklingshæmmede. I alt skal der oprettes 40 ekstra pladser, som skal være klar til brug i september Pladserne er til nyvisiterede borgere, borgere fra midlertidige tilbud eller personer på venteliste. Personer med udviklingsforstyrrelser (Autismespektret/ADHD/DAMP) Området omfatter de samme paragrafområder, som er nævnt under udviklingshæmmede. Behovet for pladser Der er ikke oplyst om ventelister på dette område. 7 kommuner forventer en større efterspørgsel på dette område i de kommende år, primært fordi målgruppen vokser. Der er dog ikke gjort forsøg på at sætte tal på. Omlægninger af forbruget Bilag 1 8

11 For kommunerne Odense, Vejle, Esbjerg og Fredericia gælder de samme betragtninger, som er angivet under området udviklingshæmmede. For Vejle Kommunes vedkommende forventes herudover en udvidelse af det eksisterende tilbud til unge med autismespektrumforstyrrelser i Vejle. Omlægningen på dette område vil primært kunne komme til at berøre Gudenåkollegiet i Region Midtjylland. Odense Kommune ser et behov for etablering af botilbud som følge af den forventede nytilgang af unge borgere med autisme. Odense Kommune ønsker at tilgodese behovet i nærmiljøet i forbindelse med overtagelse af Tornhuset fra regionen. Aabenraa Kommune har planer om i løbet af 2-3 år at etablere specialiseret botilbud og enkeltmandsprojekter til udviklingshæmmede med autisme, i alt 4 pladser. Kolding Kommune har planer om at oprette et støttecenter med 12 pladser til personer med Aspergers Syndrom i alderen år samt oprette et opgangsbofællesskab og dagtilbud med pladser til unge i aldersgruppen mellem Etableringen forventes at ske i Dette vil dog efter kommunens opfattelse ikke påvirke brug af tilbud hos andre udbydere, da de pågældende personer ikke i øjeblikket får tilbud indenfor rammeaftaleområdet. Middelfart Kommune oplever et stigende behov for pladser til personer med udviklingsforstyrrelser og planlægger at imødekomme behovet med pladser i midlertidige botilbud og støtte i eget hjem, dvs. i tilbud udenfor rammeaftalen. I Aabenraa Kommune arbejdes der på etablering af 1-4 særligt specialiserede projektpladser. Tidsperspektivet er 2-3 år. Behov for nye tilbud og udvikling af eksisterende Tønder Kommune skønner at den årlige tilgang fra børne- og ungeområdet vil være på 10 pladser og kommunen vurderer derfor, at der bør udvikles specialtilbud med fokus på funktionsniveauet samt adskillelse af autisme, ADHD og DAMP. Kommunen kan dog endnu ikke angive pladsbehovet, herunder fordelingen mellem kommunale pladser og pladser i rammeaftaleregi. Sønderborg Kommune efterspørger pladser til personer med autisme, der har en psykiatrisk overbygning. Fysisk handicappede Området omfatter de samme paragrafområder, som er nævnt under udviklingshæmmede. Behovet for pladser Der er en venteliste til et enkelt tilbud (Solgaven i Vejle) på 18 personer med en ventetid på ca. 1 år. Sønderborg Kommune angiver, at de også har en venteliste, hvorfor man forventer at bruge flere pladser i de kommende år. Der er dog ikke sat tal på. Omlægninger af forbruget Vejle Kommune forventer at bruge flere pladser i de kommende år, men det er usikkert, om der er tale om en omlægning af forbruget i forbindelse med, at kommunen overvejer eventuelt at oprette et tilbud. Kommunen har i øvrigt de samme overvejelser på dette område som med hensyn til udviklingshæmmede. Det samme gælder Esbjerg og Fredericia kommuner. Med henvisning til besvarelsen af de generelle spørgsmål gælder det samme formentlig også for Odense Kommune, men kommunen har ikke på dette område specifikt henvist til den tidligere refererede strategi. Bilag 1 9

12 Behov for nye tilbud og udvikling af eksisterende Sønderborg Kommune efterspørger 5 pladser til Scleroseramte, der på nuværende tidspunkt er placeret på plejehjem. Tønder Kommune efterlyser botilbud til fysisk handicappede og overvejer muligheden for at oprette et bofællesskab. Etablerede tilbud eller tilbud under etablering Solgaven under Vejle Kommune har i september 2007 etableret en afdeling til yngre synshandicappede. Den har plads til 7 borgere under 65 år, som ud over synshandicappet har behov for bistand af fysisk, psykisk eller social karakter. Alle kommuner har mulighed for at visitere til disse pladser. Senhjerneskadede Området omfatter de samme tilbud til voksne som er angivet under udviklingshæmmede. Behovet for pladser Der er optalt 13 personer på ventelister til botilbud fordelt på 4 tilbud og 12 på venteliste til et enkelt dagtilbud. Den gennemsnitlige ventetid er for botilbuddene opgjort til godt 4 måneder og for dagtilbudene til knap 1 måned. 7 kommuner forventer at skulle bruge flere pladser i de kommende år, men der er ikke sat konkrete tal eller adresser på. Baggrunden for det forøgede behov synes at være en generel øget tilgang til målgruppen. Assens Kommune har på trods af gentagne henvendelser til både Hjerneskaderådgivningen, netværkskommunerne m.fl. haft en ledig plads på Duedalen siden december Det undrer kommunen, og den vil derfor bl.a. styrke samarbejdet med de omkringliggende kommuner og mindske afhængigheden Hjerneskaderådgivningen i forhold til visitation af kommende borgere. Omlægninger af forbruget For Odense, Vejle, Esbjerg, Assens og Fredericia kommuners vedkommende er der på dette område tale om de samme overvejelser, som er beskrevet under udviklingshæmmede. Herudover fremgår det, at Vejle Kommune vil analysere området bl.a. med henblik på afdækning af fordele og ulemper ved selv at oprette et tilbud til målgruppen. I givet fald vil efterspørgslen efter tilbud i andre kommuner alt andet lige falde. Assens Kommune vil opkvalificere rehabiliteringen af senhjerneskadede i eget regi. Dette sker med afsæt i kommunes hjerneskadetilbud Duedalen, som har et neuro-pædagogisk team, der yder støtte i borgerens hjem. Man vil bl.a. undersøge muligheden for at oprette et dagcentertilbud, som dels skal indeholde et samværs- og aktivitetstilbud, og dels et tilbud om genoptræning, jobafklaring mv. Hvis dagtilbuddet etableres, vil man i mindre udstrækning købe tilbud udenfor kommunen. Kommunen vil på den anden side kunne tilbyde pladserne til andre kommuner, hvis der er ledig kapacitet. Varde Kommune vil oprette flere pladser på Lunden og udbyde pladser på området til andre kommuner, hvilket kan påvirke brugen af pladser på ETAC i Esbjerg. Langeland Kommune vil opretter et cafétilbud. Bilag 1 10

13 Aabenraa Kommune nednormerer tilbuddet til personer med frontallapskader på Tinglev Bo- og Beskæftigelse fra 4 til 2 pladser pga. personalerekrutteringsproblemer. Kolding Kommune overvejer at overtage Støttecenter for senhjerneskadede fra regionen i Behov for nye tilbud og udvikling af eksisterende Sønderborg Kommune flytter et botilbud for senhjerneskadede til et nybygget botilbud, men har i øvrigt problemer med at finde pladser til senhjerneskadede borgere. Nyborg Kommune mangler aktuelt 2 pladser til senhjerneskadede, hvor øget genoptræning og socialpædagogisk støtte og pleje indgår. Den ene plads ønskes i Region Sjælland. Aabenraa Kommune mangler specialiserede pladser på området. Aktuelt drejes det sig om 2-5 pladser, bl.a. akutpladser efter udskrivning fra sygehus og aflastningspladser. Kolding Kommune mangler ca. 10 aflastningspladser indenfor målgruppen og efterlyser en udbygning af det eksisterende støttecenter med aflastningsmuligheder, der indeholder døgndækning. På Kingstrup, der drives af Region Syddanmark, er der i øjeblikket en venteliste på 4 personer i alderen 22 til 39 år med frontallapskader. Der er derfor et presserende behov for yderligere botilbud på Kingstrup, som kan favne ungegruppen, idet de har deres egen ungdomskultur og ofte også et tilhørende alkoholforbrug og evt. stofmisbrug. Sindslidende Området omfatter de samme tilbud til voksne som er angivet under udviklingshæmmede. Behovet for pladser Ventelisten til botilbud er opgjort til 54 personer fordelt på 17 tilbud med en gennemsnitlig ventetid på ca. 5½ måned. Ventelisten til dagtilbud er opgjort til 7 personer fordelt på 2 tilbud med en gennemsnitlig ventetid på nogle få dage. 4 kommuner forventer at bruge flere pladser i 2009 og to kommuner færre i de kommende år. En del af mindreforbruget skyldes dog en omlægning til egne tilbud, jf. nedenfor. Som baggrund for et stigende forbrug angives ventelister og tilgang til området. Omlægninger af forbruget For Odense og Esbjerg kommuners vedkommende, er der på dette område tale om de samme overvejelser som beskrevet under udviklingshæmmede. Herudover fremgår det, at Odense Kommune vil udvide egen tilbudsvifte gradvist med botilbudspladser og bostøttepladser. Der er indledt forhandlinger om overtagelse af Kollegiet Rømersvej fra regionen pr. 1. januar Vejle Kommune angiver, at de fremadrettet vil være selvforsynende på psykiatriområdet, hvorfor efterspørgslen efter tilbud hos andre udbydere allerede fra 2008 vil være faldende bl.a. med hensyn til støttecenterpladser og dagtilbudspladser, da man selv opretter flere støttecenterpladser. Vejle Kommune vil i løbet af 2008 gennemfører en boliganalyse på psykiatriområdet. Denne vil muligvis på sigt kunne få betydning for andre kommuners muligheder for at købe pladser i kommunen. Assens Kommune er ved at udvikle en samlet masterplan for psykiatri og misbrugsområdet med en afdækning af borgere indenfor målgruppen og med en analyse af det fremtidige behov for til- Bilag 1 11

14 bud. Kommunen overvejer, om der eventuelt skal oprettes et 108 tilbud til sindslidende i kommune, da der i øjeblikket er problemer med at få borgere udskrevet fra psykiatrisk hospital på grund af manglende tilbud. Tidsperspektivet er i givet fald Billund Kommune vil som erstatning for kantinen på Grindsted gymnasium, der på grund af vigende belægning nedlægges af Esbjerg Kommune, etablere beskyttet beskæftigelse til målgruppen i eget regi. Dette kan evt. påvirke Esbjerg kommunes tilbud Job i erhverv. Af samme grund nedlægger Esbjerg Kommune i samarbejde med Varde Kommune Værkstedet i Brammings satellit i Varde. Fanø Kommune har igangsat projekter til støtte for sindslidende. Projekterne vil dog ikke berøre efterspørgslen efter pladser. Nyborg Kommune arbejder på en strategi for området og forventer, at flere og flere vil kunne rummes i socialpsykiatrien sammenholdt med tidligere forebyggende indsatser. Der arbejdes ikke med hjemtagning af borgere. Behov for nye tilbud og udvikling af eksisterende Flere kommuner efterspørgslen specialiserede pladser til sindslidende. Assens Kommune efterspørger tilbud til vanskeligt stillede sindslidende, der ofte er udadreagerende og med en voldelig adfærd. De anfører, at der generelt mangler pladser på botilbud efter SEL 107 eller 108 til patienter, som er indlagt på psykiatrisk hospital, og hvor det ikke skønnes forsvarligt at patienten udskrives til egen bolig. I flere tilfælde har patienter fra Assens Kommune måttet forblive indlagt på psykiatrisk afdeling. Kommunen ønsker derfor at få klarlagt behovet for døgntilbudspladser med henblik på at kapaciteten udvides i tråd med behovene. Middelfart Kommune finer det vanskeligt at skaffe pladser til kriminelle og udadreagerende sindslidende. Kolding Kommune mangler aktuelt pladser til 4 vanskeligt stillede sindslidende. Aabenraa Kommune mangler 3-5 døgntilbudspladser til sindslidende med misbrug. Sønderborg Kommune mangler også pladser på området i helt specielle sager. Middelfart Kommune anfører, at der til gruppen af sindslidende mangler tilbud til de personer, der både er sindslidende og kriminelle. Man ønsker at antallet af pladser til denne målgruppe udvides i regionen. Tønde Kommune oplever en stigning af unge mennesker med behov for tilbud inden for socialpsykiatrien, nærmere bestemt aktivitetstilbud eller støtte i eget hjem og for enkeltes vedkommende også botilbud. Endvidere opleves en stigning i antallet af unge mennesker med ADHD evt. med tillægsdiagnose såsom depression, skizofreni eller misbrug. Disse unge kan ikke rummes i eksisterende socialpsykiatriske tilbud. Der skal derfor sættes fokus på relevante tilbud. Region Syddanmark peger også på et behov for tilbud til særligt vanskeligt stillede sindslidende, herunder sindslidende med misbrugsproblemer og personlighedsproblemer. Behovene hos denne målgruppe er ofte karakteriseret ved at være et akut behov. Det vurderes, at behovet er delt på to niveauet - flere botilbud og flere tilbud af alternativ karakter.. Bilag 1 12

15 Hjemløse og personer med sociale problemer Området omfatter tilbud efter servicelovens 110. Behovet for pladser Esbjerg, Middelfart, Fredericia, Tønder og Varde kommuner forventer at bruge flere pladser i de kommende år, bl.a. fordi der sker flere udsættelser, og fordi der kan konstateres et stigende behov for tilbud til personer med dobbeltdiagnose, herunder sindslidelse og misbrug. Assens Kommune forventer på den anden side at bruge færre pladser som følge af en målrettet indsat med henblik på at tilbyde hjemløse egen bolig. Omlægninger af forbruget For Esbjerg Kommunes vedkommende indgår området i den samlede analyse af handicapområdet som er nævnt under de øvrige områder. Man forventer selv at dække behovene. Varde Kommune etablerer et alternativt plejecenter til personer med en misbrugsproblematik. Fredericia Kommune vil i løbet af de næste 1-2 år analysere området med henblik på en udvikling af en mere forebyggende indsats. Langeland Kommune har iværksat et sundhedsprojekt for alkoholikere og hjemløse. Det forventes at føre til faldende behov for pladser på sigt. Aabenraa Kommune har iværksat et projekt på området finansieret af midler fra Fælles Ansvar II. Behov for nye tilbud og udvikling af eksisterende Tønder Kommune har ofte problemer med at få borgere indskrevet på forsorgshjem grundet fuld belægning. Derfor ønsker kommunen at der på landsplan oprettes flere pladser. Vejle Kommune oplever et behov for natherberg til hjemløse personer og for boliger til hjemløse, som har behov for alternative boligrammer, hvor deres anderledes adfærd kan rummes. Disse tilbud skal fungere som delvist alternativ til forsorgshjem. Kommunen har selv planer om at oprette sådanne tilbud i løbet af en periode på 5 år. Kolding Kommune anfører, at der er behov for faglig indsigt og rummelighed, da målgruppens problemstillinger ofte er yderst komplekse. Voldsramte kvinder Området omfatter tilbud efter servicelovens 109. Behovet for pladser Middelfart, Nyborg, Tønder og Aabenraa kommuner efterspørger flere pladser i de kommende år bl.a. fordi der er et øget pres, som i enkelte tilfælde har resulteret i, at kvinder har måttet afvises. Der er ikke sat tal på omfanget. Omlægninger af forbruget For Esbjerg Kommunes vedkommende indgår området i den samlede analyse af handicapområdet, som er nævnt under de øvrige områder. Bilag 1 13

16 I Aabenraa Kommune er der nedsat en beredskabsgruppe til brug ved æresrelaterede voldsepisoder. Gruppen er nedsat på tværs af kommunens afdelinger på det sociale område og børne- og familieområdet og i samarbejde med politiet. Beredskabsgruppen er igangsat efter anmodning fra politiet. Behov for nye tilbud og udvikling af eksisterende Tønder Kommune anfører, at der er overbelægning på krisecentrene. Kolding Kommune efterlyser efterværnstilbud ved udflytning fra krisecentre, og peger i den forbindelse på behovet for en koordinator mellem krisecenter og handlekommune. Personer med misbrug Området omfatter kun den del af stofmisbrugsbehandlingen, der ydes efter Servicelovens 101. Behovet for pladser / ydelser Billund, Esbjerg, Sønderborg og Tønder kommuner forventer at bruge flere pladser i de kommende år. Der ses bl.a. en klar tendens til at flere unge får et misbrug, og flere som ønsker behandling, herunder personer med dobbeltdiagnose. Konkret anslår Billund Kommune behov til ca. 10 dagbehandlingspladser og ca. 4 døgnbehandlingspladser, men ellers er der ikke sat tal på. Omlægninger af forbruget Assens Kommune udvikler i 2009 en samlet masterplan for psykiatri- og misbrugsområdet. Det overvejes, om der evt. skal oprettes et samværs- og aktivitetstilbud eller et værested til målgruppen i For Esbjerg Kommunes vedkommende indgår området i den samlede analyse af handicapområdet, som er nævnt under de øvrige områder. Odense Kommune overvejer, om pladsantallet på Rusmiddelcenter Odense - Ungeafdelingen på sigt skal søges øget, da der gennem en længere periode har været overbelægning. Fanø Kommune har fokus på øget forebyggelse samt øget indsats i misbrugsfamilier. Der forventes dog ikke umiddelbart en påvirkning af kommunens brug af pladser på området. Assens Kommune er ved at udvikle en samlet masterplan for psykiatri og misbrugsområdet med en afdækning af borgere indenfor målgruppen og en analyse af det fremtidige behov for tilbud. Behov for nye tilbud og udvikling af eksisterende Billund Kommune har på børne- og ungeområdet haft vanskeligheder med at få en akut-udredning af unges eventuelle misbrug og et akut dagbehandlingstilbud til unge misbrugere. I forhold til misbrugsområdet opleves et bureaukrati, som er en hindring for en akut indsats f.eks. krav om en 50-undersøgelse inden man overhovedet vil forholde sig til en henvendelse. Kommunen ønsker derfor fjernelse af bureaukratiske og uhensigtsmæssige arbejdsgange og procedurer og en større fleksibilitet i forhold til et akut behov. Kommunen tilslutter sig i øvrigt de vurderinger, som netværket for stof- og alkoholmisbrugere er kommet med som input til Rammeaftalen 2009 Tønder Kommune oplever snitfladeproblemstillinger mellem behandlingspsykiatrien og socialpsykiatriske botilbud. Akut indlæggelse på en almenpsykiatrisk afdeling kan være problematisk ved dobbeltdiagnoseproblematikker. Hovedreglen er at borgeren skal være stoffri før behandlingen for Bilag 1 14

17 en psykiatrisk lidelse iværksættes. Region Syddanmark bør derfor definere procedurer for sindslidende med aktivt misbrug, der har behov for såvel akutte som ambulante behandlingstilbud, med henblik på at tilbyde et relevant tilbud. Kommunen angiver endvidere et behov for udredning i forhold til dobbeltdiagnoseområdet for såvel unge som ældre sindslidende, ADHD samt andre målgrupper. Vurderingen er, at der er behov for en grundig psykiatrisk og social udredning på regionalt og kommunalt niveau for at sikre, at disse målgrupper ikke falder igennem. Endvidere er der behov for at udvikle konkrete tilbud til målgrupperne, herunder væresteder og mulighed for rehabiliteringsmæssig støtte i eget hjem. Sønderborg Kommune har vanskeligt ved at finde pladser til misbrugere med psykiatriske problemer eller indvandrebaggrund. Assens Kommune efterspørger efterbehandlingstilbud til personer med misbrug. Det kan være i form af samværs- og aktivitetstilbud samt væresteder til personer, der har været på afvænning. Hjælpemiddelområdet Området omfatter Servicelovens 5, stk Behovet for ydelser Nyborg Kommune forventer øget forbrug på hjælpemiddelområdet som følge af et stigende behov og en øget viden om muligheder og rettigheder. Omlægninger af forbruget Fredericia Kommune forventer i overslagsårene at købe færre ydelser, idet man evt. selv vil løse nogle af de opgaver, man i dag køber hos CKHM i Vejle. Kommunen ønsker i takt med at kompetencerne i kommunen opbygges at trække mest muligt hjem fra CKHM. Vejle Kommune gennemfører i en samlet analyse af opgavevaretagelsen på hjælpemiddelområdet, hvilket fra 2010 evt. vil kunne påvirke CKHM i Vejle. Odense Kommune ønsker, at Synsrådgivningen får mulighed for at yde mobilitetstræning lokalt forankret i relation til den berørte borgers bopæl. Kolding Kommune har et ønske om gennemskuelige principper for prisfastsættelsen på servicepakker. Vejen Kommune nævner det problematiske i, at det til tider er nødvendigt at benytte og betale tilbud udenfor regionen for at skaffe det nødvendige udstyr. 2 Det fremgår af servicelovens 5, stk. 2, at regionsrådet efter aftale med kommunalbestyrelserne i regionen skal medvirke til at tilvejebringe hensigtsmæssige og sikre hjælpemidler. Ifølge vejledningen til serviceloven indebærer dette, at regionerne kan videreføre driften af de tidligere amtskommunale hjælpemiddelcentraler. Kommunalbestyrelserne kan også vælge selv at drive hjælpemiddelcentralerne. Det er bl.a. hjælpemiddelcentralernes opgave at orientere kommunerne om tekniske hjælpemidler og udøve vejledning, demonstration og tilpasning af hjælpemidler. Kommunens sagsbehandlere samt den enkelte bruger kan rette henvendelse til hjælpemiddelcentralen med henblik på rådgivning, oversigt over produktsortiment eller afprøvning af et egnet produkt. Bilag 1 15

18 Andet på det sociale område personer eller grupper, som ikke umiddelbart falder ind under de øvrige målgruppeområder (f.eks. personer på revalideringsinstitutionernes beskyttede værksteder) Assens Kommune har under dette afsnit redegjort for en kommende udformning af beskæftigelsesområder for udviklingshæmmede. Denne redegørelse er medtaget i afsnittet om udviklingshæmmede. Kolding Kommune forventer en øget udplacering i skånejobs hos private virksomheder, og regner derfor med et mindre forbrug på ca. 5 pladser på Reva Kolding i Vejle Kommune foretager i 2008 en analyse af Ung Reva. Konsekvenserne af denne analyse kan også få betydning for andre kommuner i Specialundervisning tilbud til børn, som endnu ikke har påbegyndt skolegangen - Specialpædagogisk bistand ved regionale lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud Området omfatter Folkeskolelovens 20, stk. 3, andet punktum.3 I Syddanmark drejer det om tilbud på Center for høretab (Fredericiaskolen). Kommunerne kan ikke være udbyder af denne type tilbud. Middelfart Kommune efterlyser ekspertrådgivning om hjælpemidler på kommunikationsområdet ca. 10 gange årligt og foreslår, at Center for høretab tilbyder dette. Region Syddanmarks har via en interviewundersøgelse konstateret et ønske fra et stort antal kommunale talehørekonsulenter i Center for høretabs optageområde om at få etableret en teknisk/pædagogisk afdeling på centret. Der er et eksisterende tilbud om bistand på området, men der ønskes en udvidelse og styrkelse heraf, så der kan ydes en bredere indsats også til børn, der ikke i forvejen er omfattet af tilbud fra Center for høretabs øvrige afdelinger, f.eks. skolebørn der er integreret i lokalskolen. Tilbuddet kunne eksempelvis bestå i afprøvning / udlån af tekniske hjælpemidler og længerevarende rådgivning og vejledning om teknisk / pædagogiske løsninger for børn med høretab. Specialundervisning tilbud til børn og unge under 18 år på lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud. Området omfatter Folkeskolelovens 20, stk. 3, første punktum 3. I Syddanmark drejer det om tilbud på Center for høretab (Fredericiaskolen). Kommunerne kan ikke være udbyder af denne type tilbud. Fredericia, Assens, Odense og Aabenraa kommuner forventer at bruge Center for høretab mindre i de kommende år. Det skyldes færre børn med hørehandicap, forbedrede behandlingsmuligheder og for Odense Kommunes vedkommende, at de selv opretter tilbud. Fredericia Kommune forventes også at bruge Refenæsskolen mindre fra FSL 20 stk. 3. Det påhviler regionsrådet at drive lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud for børn og unge under 18 år, som vedkommende kommunalbestyrelse har henvist til specialundervisning ved regionsrådets foranstaltning, jf. 21, stk. 1 og 2. Det samme gælder for børn, der henvises til specialpædagogisk bistand ved regionens undervisningstilbud, og som endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Bilag 1 16

19 Specialundervisning lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud til voksne. Området omfatter Lov om specialundervisning for voksne 1, stk I Syddanmark drejer det om Nyborgskolen. Kommunerne kan ikke være udbyder af denne type tilbud. Der foreligger kun ganske lidt på dette område og umiddelbart ser det ud fra sammenhængen ikke ud til at vedrøre Nyborgskolen. Specialundervisning voksne, som har tale-, høre- eller synsvanskeligheder. Området omfatter Lov om specialundervisning for voksne 1, stk. 35. I Syddanmark drejer det om de kommunalt drevne tilbud i Aabenraa og Esbjerg og de regionalt drevne tilbud i Odense og Vejle. Odense Kommune oplyser, at kommunen allerede selv varetager undervisning af børn med mangelfuld sprogtilegnelse og derfor fra 2009 fravælger denne del af CRS abonnementet. Fredericia Kommune er i gang med, at udarbejde planer for området, men der er ikke nogen resultater endnu. Kolding Kommune overvejer at hjemtage den del af specialundervisningen for voksne, som med fordel ville kunne løses på kommunens Almen Specialundervisningscenter for voksne i Kolding. Det vil kunne få konsekvenser for CKHM i Vejle, men tidligst fra Oversigt over tilbudsoplysninger I sammenhæng med de kommunale redegørelser er der indhentet en række oplysninger om de enkelte tilbud under rammeaftalen. I denne oversigt er oplysningerne samlet på målgruppeniveau. De oplysninger, der er tale om, er forbruget af pladser i 2007 fordelt på betalingskommuner, ventelisteoplysninger, oplysninger om midlertidige pladser samt om særforanstaltninger og enkeltmandsprojekter I alt er der den 1. maj 2008 indberettet 201 tilbud. Der er mangler stadig nogle, men langt de fleste er indberettet. I en række tilfælde mangler der forbrugsoplysninger. Hvor mange tilbud, det drejer sig om, fremgår af oversigten. I nogle tilfælde mangler oplysningerne, fordi forbruget ikke kan opgøres, men i andre tilfælde skyldes det formentlig, at oplysningerne ikke umiddelbart har været tilgængelige. Det er aftalt, at tilbud, som kommunerne opretter udenfor rammeaftalesamarbejdet, skal indberettes med henblik på at bevare et samlet overblik. De er nedenfor optalt under betegnelsen heraf tilbud udenfor rammeaftalen. Vær opmærksom på at oversigten i den foreliggende udgave (juni 2008) indeholder de rå data fra indberetningerne. Der er ikke foretaget nogen form for validering af oplysningerne, selv om der i 4 LSV 1 stk. 2. Det påhviler regionsrådet at drive lands- og landsdelsdækkende undervisningsinstitutioner for de i stk. 1 omfattede personer, som vedkommende kommunalbestyrelse har henvist til specialundervisning og specialpædagogisk bistand ved regionsrådets foranstaltning, jf. 1 b. Regionsrådet kan tilrettelægge særlige ungdomsuddannelsesforløb. Undervisningen kan indrettes i kostskoleform. 5 LSV 1 stk. 3. Det påhviler desuden regionsrådet at drive undervisningsinstitutioner for de i stk. 1 omfattede personer, som har tale-, høre- eller synsvanskeligheder, og som vedkommende kommunalbestyrelse har henvist til specialundervisning og specialpædagogisk bistand ved regionsrådets foranstaltning, jf. 1 b. Bilag 1 17

20 nogle tilfælde umiddelbart kunne se ud til at være tale om fejlregistreringer, eksempelvis antal tilbud udenfor rammeaftalen eller registreringen af støttecentre og lignende. I juli måned vil oversigten blive udbygget med oplysninger bl.a. om pladsnormering fra takstindberetningerne. Her vil det også være muligt at gennemføre en mere systematisk validering af oplysningerne. Socialt truede (adfærdsvanskelige) børn og unge Antal tilbud 8 heraf tilbud udenfor rammeaftalen: 2 Døgntilbud Dagtilbud Forbrug af heltidspladser på kommunens tilbud i alt i 2007: 33,3 24,0 Andre kommuner end driftskommunens procentvise andel af forbruger: 53% 0% Forbrug på Region Syddanmarks tilbud i 2007: 0,0 0,0 Antal tilbud, hvor der ikke foreligger forbrugsoplysninger: 3 Venteliste 1. marts 2008: 0 0 Støttecenterbrugere pr. 1. marts 2008: Antal midlertidige pladser 1. marts Antal særforanstaltninger 1. marts 2008: 4 Antal enkeltmandsprojekter 1. marts 2008: 2 Handicappede børn og unge Antal tilbud 17 heraf tilbud udenfor rammeaftalen: 0 Døgntilbud Dagtilbud Forbrug af heltidspladser på kommunens tilbud i alt i 2007: 120,6 215,9 Andre kommuner end driftskommunens procentvise andel af forbruger: 59% 34% Forbrug på Region Syddanmarks tilbud i 2007: 0,0 0,0 Antal tilbud, hvor der ikke foreligger forbrugsoplysninger: 3 Venteliste 1. marts 2008: Støttecenterbrugere pr. 1. marts 2008: 0 Antal midlertidige pladser 1. marts Antal særforanstaltninger 1. marts 2008: 7 Antal enkeltmandsprojekter 1. marts 2008: 0 Udviklingshæmmede Antal tilbud 94 heraf tilbud udenfor rammeaftalen: 9 Døgntilbud Dagtilbud Forbrug af heltidspladser på kommunens tilbud i alt i 2007: 1256,6 2616,2 Andre kommuner end driftskommunens procentvise andel af forbruger: 59% 40% Forbrug på Region Syddanmarks tilbud i 2007: 301,6 58,9 Antal tilbud, hvor der ikke foreligger forbrugsoplysninger: 7 Venteliste 1. marts 2008: Støttecenterbrugere pr. 1. marts 2008: 10 Antal midlertidige pladser 1. marts Antal særforanstaltninger 1. marts 2008: 27 Antal enkeltmandsprojekter 1. marts 2008: 8 Personer med udviklingsforstyrrelser (Autismespektret/ADHD/DAMP) Antal tilbud 1 heraf tilbud udenfor rammeaftalen: 1 Døgntilbud Dagtilbud Forbrug af heltidspladser på kommunens tilbud i alt i 2007: 10,0 Andre kommuner end driftskommunens procentvise andel af Bilag 1 18