1. Forside CIVILSAMFUNDSPULJEN STØRRE UDVIKLINGSPROJEKT eller faseopdelte projekter (budget mellem kr. og 5 mio. kr.)

Transkript

1 J.nr. (udfyldes af CISU) 1. Forside CIVILSAMFUNDSPULJEN STØRRE UDVIKLINGSPROJEKT eller faseopdelte projekter (budget mellem kr. og 5 mio. kr.) Projekttitel: Den danske ansøgende organisation: Evt. andre danske partner(e): Lokale partnerorganisation(er): Drømmen om et bedre Murra. Et udviklingsprojekt med fokus på voldsramte kvinders ret til selvudvikling, selvforsørgelse og organisering i Murra Kommune, Nicaragua. Venskabsforeningen Amigos de El Doradito Fundemuni Land(e): Nicaragua Landets BNI per indbygger: $ (CISU 2013) Projektstart-dato: 1. august 2014 Projektslut-dato: 31. juli 2017 Antal måneder: 36 Kontaktperson for projektet: Navn: Mie Buus adresse:Mie@altiboxmail.dk Ansøgt beløb fra Civilsamfundspuljen: kr. Forbrug pr. projektår: (Samlet beløb delt med antal projektår) kr. Er der tale om en genansøgning? [X ] Nej [ ] Ja, tidl. søgt dato: Er der tale om: [ ] A. Et nyt projekt. [ X ] B. Et projekt i forlængelse af et projekt, der tidligere er blevet støttet af Civilsamfundspuljen eller andre). [ ] C. En indsats, der fra starten er tænkt opdelt i flere projektfaser denne fase er nummer [ ] ud af [ ]. Bemærk at for faseprojekter skal afsnit F udfyldes. Ønskes svarbrev på (vælg en): [ X ] dansk eller [ ] engelsk Resumé (maks. 10 linjer skal skrives på dansk, også selvom den øvrige ansøgning er på engelsk) Projektet Drømmen om et bedre Murra har som fokus voldsramte kvinders ret til selvudvikling, selvforsørgelse og organisering.. Projektet udføres i Murra Kommune, Nicaragua i Det er en fortsættelse af et tidligere projekt Ret til et liv uden vold Projektets hovedindsats ligger på dannelse af spare-låne grupper i selvhjælpsgrupper opbygget i det tidligere projekt. Dette med formålet at støtte kvindernes organisering og udvikling af økonomiske initiativer samt mulighed for selvforsørgelse. På baggrund af erfaringer fra det tidligere projekt oprettes nye selvhjælpsgrupper i kommunens nordlige del. Dette med formålet at styrke voldsramte kvinders selvtillid og selvudvikling, så de kan påbegynde en lignende proces som de eksisterende selvhjælpsgrupper. En mindre indsats retter sig mod forebyggelse af vold i unge par og styrke en udvikling frem mod mere lige relationer mellem kønnene. Dette gennem kapacitering af skolelærere der efterfølgende underviser skoleelver. Samt promotorer der efterfølgende danner lokale ungdomsråd i Murra Kommune. CIVILSAMFUNDSPULJEN Større Udviklingsprojekter ( KR. til 5 mio. kroner) 0

2 29/ Mie Buus Dato Ansvarlig person (underskrift) Frøstrup MIE BUUS, FORMAND VENSKABSFORENINGEN AMIGOS DE EL DORADITO Sted 2. Ansøgningstekst Disposition: A. SAMARBEJDSPARTNERNE A.1 Den danske organisation Ansvarlig person og position (blokbogstaver) Emnet for det aktuelle projekt er forebyggelse af vold i familien, gennem en indsats der bygger på arbejdet med kapacitering og organisering af selvhjælpsgrupper og unge i Murra Kommune. Et emne som Venskabsforeningen har arbejdet med gennem de seneste ca. 5 år. I foråret 2009 realiserede Venskabsforeningen Amigos de El Doradito i samarbejde med den lokale forening Comité de Enlace en forundersøgelse, der skulle afdække problemer, behov og potentialer i kommunen. Forundersøgelsen pegede på en bred vifte af fattigdomsrelaterede problemer og manglende sammenhold i kommunen. Et af de identificerede problemer var ustabile relationer og vold i familien; men også unges manglende muligheder for uddannelse og arbejde blev fremhævet som et stort problem. Comité de Enlace er senere blevet erstattet af Comité Amigos de Dinamarca, som er bredt sammensat af stakeholders i Murra med kommunens skoledirektør som formand. Den er i dag Venskabsforeningens lokale samarbejdspartner i Murra, og samarbejdet har bl.a. resulteret i etablering af et teknologisk uddannelsescenter som har lokale på skolen i Murra. Her undervises unge i brug af computer og de mest basale færdigheder som brug af Office pakken. Centeret giver samtidig offentligheden adgang til internet, fotokopiering og lignende ydelser mod betaling. Sommeren 2009 tog Venskabsforeningen på baggrund af forundersøgelsen kontakt til organisationen Fundemuni i Ocotal. Fundemuni arbejder med kvinders rettigheder, relateret til køn, seksualitet og reproduktion i departementet Nueva Segovia, som Murra kommune hører under. Der blev i efteråret 2009 i samarbejde med Fundemuni realiseret et mindre projekt: Proceso de capacitación a mujeres y hombres líderes de El Doradito Murra Dette med det dobbelte formål at undersøge mulighederne for indgåelse af partnerskab mellem Venskabsforeningen Amigos de El Doradito og Fundemuni, samt mulighederne for at arbejde med problematikker som vold i familien i Murra Kommune. Projektet blev realiseret gennem afholdelse af to workshops af tre dages varighed i efteråret Erfaringerne fra ovennævnte miniprojekt videreudvikledes i projektet Ret til et liv uden vold, som blev udført i perioden april af Fundemuni med støtte fra Projektpuljen. Projektets overordnede mål var at forebygge vold i familien, så der blandt kvinderne frigøres flere kræfter og ressourcer til at tage aktivt del i udviklingen af eget samfund. Ifølge den afsluttende rapport har projektet styrket selvbevidsthed og viden blandt en stor gruppe kvinder i en række større og mindre landsbyer i Murra kommune; en viden om egne rettigheder herunder retten til et liv uden vold og til selvbestemmelse over egen seksualitet og reproduktion. I den gennemførte evaluering og den afsluttende rapport fra Fundemuni tilkendegiver mange kvinder, at de oplever en større sikkerhed i optræden over for deres egne mænd; men også i forhold til at turde tilkendegive deres mening i en større kreds og offentlige forsamlinger. En del af projektets fokus var at forbedre mulighederne for de meget unge mødre gennem et samarbejde mellem Fundemuni og det lokale mødrecenter Casa Materna. Der er gennem projekterne etableret et godt samarbejde med Fundemuni, og der er skabt god kontakt til målgruppen bl.a. gennem de oprettede selvhjælpsgrupper. I forhold til målgruppen af unge og børn er der ligeledes opnået god kontakt især gennem samarbejdet med skolen i Murra og Comité de Amigos de Dinamarca. CIVILSAMFUNDSPULJEN Større Udviklingsprojekter ( KR. til 5 mio. kroner) 1

3 I forhold til foreningens øvrige udviklingsarbejde i Danmark. I 2012 inviterede Venskabsforeningen den daværende direktør Bertha Flores, Fundemuni på besøg i Danmark. Besøget blev støttet af Oplysningspuljen og realiseret i samarbejde med Kirkekaffens Støtteforening. Besøget var især koncentreret omkring erfaringsudveksling over emnet vold i familien med en række danske krisecentre og institutioner, der arbejder med udsatte kvinder i Danmark. Aktiviteterne viste at Fundemuni har kapacitet til at udveksle værdifulde erfaringer - også i international sammenhæng. Besøget styrkede yderligere samarbejdet og de personlige relationer mellem de to organisationer. Gennem foreningens hjemmeside samt projekthjemmesiden Ret til et liv uden vold samt gennem nyhedsbreve og arrangementer er der løbende blevet oplyst om emnet og forenings aktiviteter i relation hertil. Kvalifikationer hos relevante medarbejder/medlemmer/ frivillige. En del af bestyrelsesmedlemmerne og den øvrige medlemsskare har erfaringer fra udviklingsarbejde bl.a. gennem ansættelse i Mellemfolkeligt Samvirke. Medlemsskaren er bredt sammensat og en stor del har kendskab til Nicaragua gennem arbejde, rejser og frivilligt arbejde. Medlemmerne omfatter personer med uddannelse og arbejde som: Økonom, lærer, sygeplejerske, etnograf, landsbrugstekniker, it-kompetence, biolog m.m. A.2 Andre danske samarbejdspartnere (udfyldes hvis der er flere danske organisationer i en alliance) Der er ikke andre danske samarbejdspartnere. A.3 Den lokale organisation Den lokale samarbejdspartner er Fundemuni (Fundación para la Promoción y Desarollo de las Mujeres y la Niñez Blanca Arauz ). Fundemuni har hovedkvarter i byen Ocotal, der ligger i departementet Nueva Segovia i det nordlige Nicaragua. Fundemuni er en almennyttig organisation, der fortrinsvis arbejder i departementet Nueva Segovia med det formål at øge kvinder og unges deltagelse i egen sociale, økonomiske og kulturelle udvikling. Fundemuni bygger i sit arbejde på principper som gennemsigtighed, ærlighed, ansvar, medinddragelse, solidaritet, respekt og lighed mellem køn. Fundemunis relation til projektets deltagere hviler på næsten 20 års erfaring med udviklingsinitiativer i Nueva Segovia; men i forhold til den konkrete målgruppe i Murra spiller realiseringen af projekt Ret til et liv uden vold en afgørende betydning. Fundemuni arbejder med: 1) Rettigheder relateret til køn og reproduktion. 2) Bevidsthedsfremmende processer, der fokuserer på køn og personlig udvikling, deltagelse i samfundsdebatten og forebyggelse af vold. 3) Uddannelse af personer, som tager sig af voldsofre. 4) Undervisning i problemer relateret til pubertet og kærestevold. 5) Foreningen tilbyder psykologstøtte og juridisk rådgivning. Organisationens strategi i forhold til arbejdet har som teoretisk fundament den sociale konstruktion af virkeligheden. Denne tillægger individet mulighed for gennem personlig erkendelse at ændre sociale handlinger og i sidste ende selve jeget og personligheden. Fundemuni arbejder med workshops, hvor personlige beretninger, fysiske øvelser og rollespil er væsentlige dele af indholdet. Organisationen deltager i adskillige råd og netværk nationale såvel som internationale der arbejder med problematikker relateret til kvinder, vold og udvikling. Fundemuni har stor erfaring i at arbejde med internationale organisationer. Fundemuni har ligeledes erfaring i samarbejde med danske organisationer og med den danske ambassade. Gennem udførelsen af såvel det tidligere miniprojekt og projektet Ret til et liv uden vold, har organisationen fået et godt lokalt kendskab til projektets målgruppe af fattige kvinder og unge på landet. Organisationen har ligeledes opnået god kontakt til institutioner og personer i Murra såsom politi, dommerkontor, sundhedsvæsenet og undervisningsvæsenet samt den eksisterende kvindeorganisation Red de Mujeres. Gennem samarbejdet med jordmodercentret Casa Materna i Murra har organisationen fået et indgående kendskab til den sårbare gruppe af især unge kvinder, der søger hjælp på centret. Gennem afholdelse af større offentlige arrangementer er Fundemuni ligeledes blevet kendt af den bredere offentlighed i Murra og de omliggende landsbyer. I forhold til det aktuelle projekt har Fundemuni stor erfaring fra tidligere arbejde med kvinders rettigheder og problematikker relateret til forebyggelse af vold, støtte og organisering af selvhjælpsgrupper, samt erfaring i støtte til processer der udvikler og styrker selvforståelse og identitetsdannelse. Fundemunis nuværende leder har også nogen kendskab og erfaring i arbejdet med støtte og kapacitering i forhold skabelse af økonomiske aktiviteter, der hjælper kvinder i kooperativ til en større grad af selvforsørgelse. CIVILSAMFUNDSPULJEN Større Udviklingsprojekter ( KR. til 5 mio. kroner) 2

4 A.4 Samarbejdsrelationen og dens perspektiver Venskabsforeningen Amigos de El Doradito og organisationen Fundemuni har haft kontakt og samarbejde siden Partnerskabet indledtes med gennemførelsen af miniprojektet Proceso de capacitación a mujeres y hombres líderes de El Doradito Murra udført i 2009; men relationen har især udviklet sig gennem projektet Ret til et liv uden vold, der løb i perioden april 2011 til april Projektets forløb og resultater levede op til forventningerne fra begge parter, som det fremgår af den afsluttende rapport. Der opstod udfordringer i projektet: Udskydning af workshops som følge af kaffehøst og valg. Det lokale mødrecenter Casa Materna s manglende ressourcer til at udfylde den planlagte indsats. Disse forhold blev kommunikeret af Fundemuni, således at Venskabsforeningen hele tiden var informeret og kunne forholde sig til de nødvendige justeringer i gennemførelsen af projektets aktiviteter. Samarbejdet mellem Venskabsforeningen og Fundemuni har hvilet på en stor grad af åbenhed og tillid samt opbygning af stærke personlige relationer mellem projektgruppen og Fundemunis ledelse, samt de medarbejdere der har arbejdet praktisk med projektet. Forudsætningerne for samarbejdet har været forskellige. Projektgruppen i Venskabsforeningen har en tilgang til arbejdet med kvinders rettigheder, der først og fremmest er baseret på interesse og frivillig deltagelse i organisationsarbejde. Organisationen Fundemuni har en professionel tilgang gennem en stab af fagpersoner, der har arbejdet med disse problemer i nationale netværk og råd i Nicaragua. Fundemuni deltager i flere nationale samarbejder og netværk, der er med til at sætte fokus på kvinders rettigheder og skabe politisk bevågenhed omkring problemstillinger relateret til vold i familien. Venskabsforeningen har bragt Fundemuni i kontakt med danske netværk, der arbejder med lignende problemstillinger. Den viden, som personer i Venskabsforeningen får gennem samarbejdet med Fundemuni, bliver brugt i informationsarbejde i Danmark. Denne viden kan yderligere bringes i spil i forhold til andre organisationer og netværk i Danmark, der arbejder med sundhed og kvinders rettigheder. B. PROJEKTANALYSE B.1 Hvordan er projektet blevet forberedt? Den afsluttende evalueringsrapport på projektet Ret til et liv uden vold, der bl.a. er udarbejdet på baggrund af interviews med målgruppen, peger på flere af de elementer, der er indarbejdet i det aktuelle projekt Drømmen om et bedre Murra. Det gælder først og fremmest støtte til arbejdet med selvhjælpsgrupper, men også støtte til vedligeholdelse og udbygning af samarbejde og kompetence i et lokalt netværk i Murra; et netværk bestående af institutioner, der arbejder indenfor Guiden til opnåelse af en retfærdig behandling ved anmeldelse af vold samt med implementering af den nye lov 779 vedrørende straf for femicide. Et område, der ligeledes anbefales i evalueringsrapporten, er støtte til kvinder, så de kan opnå større uafhængighed og selvforsørgelse. Det fremgår ligeledes af evalueringsrapporten, at det er et stort ønske i målgruppen, at Fundemuni fortsætter sit engagement i Murra Det aktuelle projekt hviler således på anbefalinger fra målgruppen, og de erfaringer der er høstet gennem det afsluttede projekt Ret til et liv uden vold. I gennem planlægningsfasen har der været et tæt samarbejde mellem Venskabsforeningen Amigos de El Doradito og organisationen Fundemuni. Allerede under evalueringen af det tidligere projekt i februar 2013 blev hovedlinjerne i det nuværende projekt planlagt i samarbejde med Fundemunis projektgruppe på et møde med netop dette formål. Der blev ligeledes afholdt at møde med borgmesteren og medlemmer af kommunalbestyrelsen, hvor et eventuelt kommende projekt i samarbejde med Fundemuni blev drøftet og modtaget positivt. Den lokale Comité Amigos del Dinamarca blev ligeledes inddraget og hørt i processen. Sideløbende hermed har Venskabsforeningen løbende haft kontakt og samarbejde med Comité Amigos de Dinamarca bl.a. vedrørende støtte til Centro Tecnológico på skolen, og støtte til reparation af vandledningen i et af de lokalsamfund, hvor projektet arbejder. Disse initiativer har uden tvivl haft en positiv indflydelse på den lokale opfattelse af både Venskabsforeningen og Fundemuni. Det har således bl.a. været Venskabsforeningens rolle at skabe en positiv stemning og goodwill i forhold til den udefrakommende organisation Fundemunis træden ind på den lokale scene. I sommeren 2013 forekom der nogle ændringer i ledelsen af Fundemuni, hvor bl.a. den tidligere direktør gik på pension. Den nuværende ledelse er kollektiv med ansvaret fordelt på 3 personer, der dog har været i organisationen i en del år. Det team på 2-3 personer, der arbejder praktisk med projektet i marken er dog stadig det samme. Den videre udformning af projektet er således sket gennem elektronisk kommunikation med den nye ledelse, samt et privat møde hos Fundemuni først i december Den endelige finpudsning og detail planlægning CIVILSAMFUNDSPULJEN Større Udviklingsprojekter ( KR. til 5 mio. kroner) 3

5 af aktiviteter og budget er sket under Fælles Færdiggørelse på arbejdsmøder hos Fundemuni. Gennem forløbet på Fælles Færdiggørelse er der ligeledes blevet afholdt flere møder med de forskellige lokale aktører i Murra I forhold til de lokale myndigheder har det ved gennemførelsen af Fælles Færdiggørelse imidlertid vist sig, at det politiske miljø i kommunen har ændret sig. Ved præsentation af det aktuelle projekt har det vist sig svært at komme i dialog med repræsentanter for sundhedsvæsenet, skolevæsenet og kommunen på de offentlige møder vedrørende koordinering af aktiviteter i projektet. Hvorimod politiet og retsvæsenet har vist sig imødekommende for at deltage aktivt i samarbejdet. Det er tydeligt at det kommunale selvstyre ikke fungerer som tidligere; men er under pres fra kræfter på det departementale og i sidste instans fra det nationale niveau. I følge Fundemuni betyder dette i praksis, at organisationen har ændret strategi og i højere grad arbejder direkte med de folkelige foreninger og grupper i civilsamfundet. Der er dog ikke grund til at tro, at disse ændringer betyder, at det bliver vanskeligt at gennemføre projektets aktiviteter. Disse kan også stadig gennemføres i samarbejde med politi og retsvæsenet. Strategien bliver derfor i højere grad at gennemføre projektet i samarbejde med civilsamfundsorganisationer og foreninger som den lokale Comité Amigos del Dinamarca samt de etablerede selvhjælpsgrupper, der i gennem projektet gennemgår en øget organisering. Hovedkonklusion af Fælles Færdiggørelse: 1.Den nye ledelse i Fundemuni har kapacitet til at gennemføre projektet. 2.Målgruppen, som fortrinsvis består af kvinder og unge af begge køn, har vist stor interesse og opbakning til projektet. Det gælder repræsentanter for de allerede fungerende selvhjælpsgrupper i 8 samfund i Murra samt repræsentanter for de nye selvhjælpsgrupper og repræsentanter for unge, organiserede i Red de Jóvenes, Murra. 3.Der er opbakning og støtte til projektet fra Comité Amigos de Dinamarca, som er integreret af en stor gruppe af velanskrevne repræsentanter og meningsdannere fra foreninger og institutioner i Murra. Komiteen har givet tilsagn om at bidrage til koordinering af projektaktiviteter. Der er ligeledes opbakning og støtte fra politi og retsvæsenet, der spiller en aktiv rolle i projektet. Der er ikke formelt tilsagn om aktiv støtte til projektet fra skolevæsenet, sundhedsvæsenet og kommunen på lokalt niveau; men der er dog tilkendegivet interesse og velvilje i forhold til projektet fra disse aktører. På baggrund af gennemførelsen af Fælles Færdiggørelse konkluderes det, at projektet Drømmen om et bedre Murra kan gennemføres ifølge intentionen. B.2 Hvilken sammenhæng indgår projektet i? Projektet gennemføres i Murra Kommune, som ligger i departementet Nueva Segovia i det nordlige Nicaragua. Kommunens største by Murra ligger 296 km fra landets hovedstad Managua. Hovedparten af kommunens veje er jordveje i mere eller mindre dårlig stand. Der er dog daglig busforbindelse mellem Murra og Ocotal, departementets hovedby, ligesom der er andre transportmuligheder. Murra Kommune består af enkelte større landsbyer og et stort antal (ca. 60) mindre lokalsamfund. Administrativt er kommunen opdelt i en række mindre samfund/mikro-regioner: San Gregorio, Santa Ana, La Danta, Santo Domingo, Quebrada Helada, Cedrales Abajo, Quebrada Negra Abajo, El Rosario, San Pablo Abajo og Murra by. Den seneste folketælling stammer fra 2013 og angiver et indbyggertal på ifølge MAGFOR. Manglende infrastruktur og dårlige veje bidrager til den isolation og marginalisering, der præger Murra kommune. Murra Kommune er kategoriseret som en kommune med høj fattigdom, hvor 67 % af befolkningen lever i ekstrem fattigdom ifølge kommunens egne data fra Caracterización Murra I Murra by har husene indlagt strøm; men hovedparten af de familier, der bor i Murra Kommune, har ikke indlagt strøm i husene. Der er kun fast telefonforbindelse til enkelte huse i Murra by; men brug af mobil telefon er udbredt. Ligeledes er der kun internetforbindelse til enkelte steder i Murra som f.eks. til kommunekontoret og skolen. Der er indlagt vand i husene i Murra by; men hovedparten af kommunens boliger nyder ikke denne service. Den mest almindelige økonomiske aktivitet i Murra Kommune er landbrug. De fleste bønder er små eller mellemstore producenter. Hovedafgrøderne er majs og bønner til eget forbrug. Derudover bliver der dyrket kaffe, som en salgsafgrøde. Kvinderne er engagerede i landbrugsproduktionen hovedsageligt med opdræt af husdyr som gris og høns. Disse dyr er en vigtig økonomisk aktivitet i mange familier. Derudover deltager især unge kvinder og børn som plukkere i kaffehøsten. Generelt er uddannelsesniveauet ringe i Murra Kommune, og størstedelen af befolkningen har kun grundskoleuddannelse. Ifølge undervisningsministeriet MINED har kommunen 76 skoler. Der er i alt 5602 elever og 288 lærere. Analfabetismen blandt voksne især kvinder - er høj, ca. 40 %, og størst i de mindre og fjerne landsbyer ifølge kommunens egne data fra Caracterización Murra Hvis man ser særskilt på kvinder mellem 14 og 29 år, er der 34,2 %, der ikke kan læse og skrive. Den generelle sundhedstilstand i kommunen er dårlig. Størstedelen af befolkningen har ikke adgang til rent drikkevand, og boligerne er dårlige, ligesom der mangler latriner til mange boliger på landet. Kommunen har CIVILSAMFUNDSPULJEN Større Udviklingsprojekter ( KR. til 5 mio. kroner) 4

6 ringe dækning af klinikker og sundhedspersonale, hvilket påvirker hele familien, men i særlig grad kvinder og børn. MINSA, det statslige sundhedsvæsen, driver en klinik og tidligere et nyt og moderne hospital i Murra, som imidlertid blev forladt i 2008, da jordsked ødelagde dele af hospitalet. Alvorlige diarresygdomme og parasitsygdomme påvirker frem for alt spædbørn. Der findes ikke opgørelse over børnedødeligheden i kommunen; men ud fra en forundersøgelse, som Venskabsforeningen foretog i 2008 i samarbejde med lokalbefolkningen, er børnedødeligheden høj. Ifølge oplysninger fra Casa Materna, den lokale jordmoderklinik, er der mange kvinder, som dør i barselseng. Casa Materna der er oprettet af bondeorganisationen UNAG med støtte fra internationale donorer, der imidlertid stoppede i 2010, opererer med en koordinator og halvtidsansat sygeplejerske. De mangler dog ressourcer til at drive centret efter hensigten. Murra kommune har traditionelt været styret af det liberale PLC; men ved sidste kommunevalg i 2012 vandt det socialistiske FSLN flertal og borgmesterposten. Det er på nuværende tidspunkt svært at vurdere indflydelsen af dette politiske skifte; men på et møde med det nye byråd i februar 2013, blev der udtrykt stor interesse og samarbejde vedrørende et nyt projekt, der følger op på de problemstillinger, som er blevet behandlet i projektet Ret til et liv uden vold Mange af civilsamfundsgrupperne i Murra er parallelle foreninger og komiteer, som er organiserede på mikro-regionalt niveau. Det gælder kirkelige og politiske organisationer, og organisationer der organiserer forskellige grupper af producenter som f.eks. kaffekooperativerne Prococer og Flor de Café samt bondeorganisationen UNAG. Der blev i 2011 dannet en komite, der siden har samarbejdet med Venskabsforeningen Amigos de El Doradito bl.a. vedrørende etablering af et center for teknologisk udvikling. Der er ikke andre udenlandske NGO er eller donorer, der opererer i Murra kommune i øjeblikket. B.3 Problemanalyse I Nicaragua hersker en udbredt machokultur den såkaldte machismo. Manden indtager en dominerende rolle som familiens overhoved, og maskulinitet udtrykkes ofte gennem en voldelig adfærd over for hustru og børn. Vold er kulturelt set accepteret, og mønsteret reproduceres. Vold i familien er således et stort sundhedsproblem i Nicaragua. I følge nicaraguansk lovgivning har kvinder og mænd lige rettigheder; men i virkelighedens verden er det anderledes. 48 procent af de nicaraguanske kvinder har været udsat for fysisk og psykisk vold (trusler eller lignende). Ifølge data fra 2007 fra Retsmedicinsk Institut rapporteredes tilfælde af vold i familien, hvoraf de 49,27 % svarer til vold i parforhold, 46,19 % er anden vold i familien og de 4,54 % er vold mod børn. I 2009 blev 68 kvinder og 11 piger under 6 år dræbt ifølge La Red de Mujeres contra la Violencia de Nicaragua. Oplysninger siger, at 90 % af de personer, der søgte hjælp på grund af seksuelle overgreb hos Instituto de Medicina Legal i 2012, var under 18 år. Inden for temaet marginale gruppers rettigheder udgør overtrædelse af kvinder, piger og børns rettigheder i Murra kommune et stort problem, identificeret som vold i familien. Vold i familien er et velkendt problem i hele departementet Nueva Segovia. Her har organisationen Fundemuni i høj grad bidraget til at dokumentere og rejse emnet i offentligheden, så der er skabt større bevågenhed omkring problemet også fra politisk side. Den nicaraguanske stat vedtog i 2012 en ny lov 779, der giver hårde straffe mod vold, der fører til at kvinden dør. (femicide) Der mangler imidlertid information og undervisningsprogrammer, der retter sig mod at udbrede kendskab til loven, så den kommer til at fungere efter hensigten. Der er vilje fra det lokale politi og retsvæsen; men mangler i høj grad ressourcer på lokalt plan til at implementere loven. Gennem projektet Ret til et liv uden vold er der kommet mere bevågenhed på problemet i Murra og Fundemunis samarbejde med politi og retsvæsen i projektet har givet både alliancer og konkrete resultater. Den projektkomponent, der fokuserede på undervisning i hvor og hvordan man søger hjælp i tilfælde af vold og overgreb, resulterede i at der nu rejses flere sigtelser i voldssager i Murra kommune end tidligere. Murra kan kategoriseres som et nybygger-samfund, der er vokset frem efter borgerkrigen i 1980erne. Befolkningen kommer mange forskellige steder fra, hvilket forårsager en udbredt mangel på fælles baggrund og historie samt en manglede fælles vision for fremtiden. Der findes megen mistro og misundelse i Murra, hvilket påvirker samfundslivet, og befolkningen har svært ved at blive enige om at gennemføre fælles større projekter. Der er behov for på flere niveauer at styrke fællesskab og organisering i kommunen, samt styrke opbygning af et civilsamfund. Den tidligere indsats i projekt Ret til et liv uden vold, der har resulteret i dannelsen af selvhjælpsgrupper, har frigjort ressourcer og kompetencer hos mange kvinder. Selvhjælpsgrupperne rummer således et stort potentiale. En indsats, der retter sig mod at forløse dette potentiale, kan styrke civilsamfundet og sammenholdet i Murra Kommune. En stor del af de kvinder, der har organiseret sig i selvhjælpsgrupperne, er kvinder tilknyttet landbruget. Her har enlige kvinder til tider svært ved at komme til orde i eksempelvis kaffekooperativerne og få anerkendt deres ret til ejendom og jord. Eller de udsættes for en patroniserende holdning, der kommer til udtryk som ønske om at hjælpe; men i virkeligheden er forsøg på at udnytte kvindernes situation. Der er i forhold til disse CIVILSAMFUNDSPULJEN Større Udviklingsprojekter ( KR. til 5 mio. kroner) 5

7 kvinder et behov for en indsats rettet mod en øget organisering og viden om rettigheder og strategier/ redskaber rettet mod indflydelse i de lokale organisationer som f.eks. kaffekooperativerne. Den udbredte fattigdom i Murra kommune er uden tvivl medvirkende årsag til den udbredte vold, der finder sted i familierne. Mangel på alternativer til det voldelige forhold samt manglende mulighed for selvforsørgelse gør ofte, at kvinderne bliver i det voldelige forhold. Der er således behov for en indsats, der retter sig mod denne udsatte gruppe. Dette projekt vil prioritere at styrke disse udsatte kvinders stilling, ved at give kvinderne mulighed for at udvikle indtjeningsmuligheder. Dette kan mindske deres afhængighed af forsørgelse fra samlever eller familie - alternativt bidrage til hele familiens samlede forbedrede levestandard. Men her mangler der finansieringsmuligheder til at realisere forbedringer f.eks. i form af havebrug, småhusdyrbrug eller anden økonomisk aktivitet, der kan generere en indtægt. Denne indsats planlægges realiseret ved opbygning af spare-låne grupper i de selvhjælpsgrupper, der blev dannet i projekt Ret til et liv uden vold, som er velfungerende og stabile. Spare-låne grupperne gennemgår et grundigt undervisningsforløb, der dels indeholder: A) et selvstudie vedr. behov og muligheder (marked og afsætning) for økonomisk aktivitet i de respektive landsbyer. B) Undervisning i økonomi og forretningsførelse C) Organisering og drift af en fælles bank. Projekt Ret til et liv uden vold havde deltagelse af 12 landsbyer, der fortrinsvis ligger i den sydlige del af kommunen. Arbejdet med selvhjælpsgrupperne i projektet har vist, at vold er en almindelig og accepteret del af hverdagen i mange familier, hvor den opfattes som en naturlig ting. Evalueringen viser at indsatsen har båret frugt, og at modellen med opbygning af selvhjælpsgrupper, der også fører til dannelsen af satellit - selvhjælpsgrupper i nabolandsbyerne, virker. Men evalueringen viser også relevansen af at fortsætte arbejdet med forebyggelse af vold. En lignende indsats, hvor modellen med opbygning og kapacitering af selvhjælpsgrupper overføres til en række landsbyer i nordlige del af kommunen, må formodes at føre frem til et lignende resultat i det nye projekt Drømmen om et bedre Murra. Ofte reproduceres voldelige mønstre mellem kønnene gennem familien, og de kan ses allerede i de tidlige relationer som vold mellem kærrester. Derfor kan volden, der måske begynder i det små mellem unge, eskalere og cementeres i voksenforholdet og ægteskabet. En indsats, der retter sig mod unge af begge køn som har til formål at forebygge voldelige relationer mellem kærrestepar, skal være med til at forebygge vold i familien på længere sigt. Dette vil ske gennem kapacitering af unge, organiserede i Red de Juventud, samt gennem kapacitering af skolelærere i identifikation af og støtte til skoleelever, der lever i voldelige familieforhold og misbrug. Med et øget engagement i Murra kommune - et engagement der involverer flere aktiviteter og inddragelse af flere fjerne samfund betyder at der er behov for, at Fundemuni får en mere permanent tilstedeværelse i kommunen, eksempelvis gennem en projektkoordinator der er lokalt placeret med kontor i Murra. Logistikken er et stort problem i forhold til at nå ud til de landsbyer, der ligger i kommunens yderområder. Der er derfor også behov for strategisk støtte til at løse logistikproblemer eksempelvis gennem en brugt bil til koordinatoren. B.4 Interessentanalyse En række interessenter i projektet kan påvirke gennemførelsen af projektet. De vigtigste interessenter i projektet er de eksisterende selvhjælpsgrupper, dannet gennem projektet Ret til et liv uden vold. Repræsentanter for disse selvhjælpsgrupper blev konsulteret under Fælles Færdiggørelse og har udtrykt tillid og ønske om at deltage i projektet. Comité Amigos de Dinamarca er en vigtig lokal aktør i forhold til gennemførelsen af projektet. De har givet tilsagn om moralsk og praktisk støtte til projektet. Det lokale politi og retsvæsen spiller en vigtig rolle i kraft af at deltage i gennemførelsen af kapacitering og undervisning i lov 779 samt i brug af Guiden til at opnå en retfærdig behandling ved anmeldelse af vold. Begge parter har udtrykt velvilje i forhold til at samarbejde og koordinere med Fundemuni i gennemførelsen af projektet. Red de Juventud i Murra har tidligere arbejdet sammen med Fundemuni og er positive i forhold til at deltage i projektet. Skolen i Murra var oprindeligt tiltænkt en aktiv rolle i formidlingen og koordineringen af projektaktiviteter der inddrager lærerne; men som tidligere beskrevet stod det klart under Fælles Færdiggørelse, at dette formelt set ikke kunne lade sig gøre. Der er dog gennem samarbejdet med skoledirektøren og en del af lærerne opbygget gode relationer, og på uformelt plan har man forsikret at der ikke vil blive lagt hindringer af nogen art i vejen, blot kan skolen ikke officielt gå ind i projektet. Dette er ligeledes tilfældet med det lokale sundhedsvæsen, der har overtaget driften Casa Materna, som spillede den aktiv rolle i projekt Ret til et liv CIVILSAMFUNDSPULJEN Større Udviklingsprojekter ( KR. til 5 mio. kroner) 6

8 uden vold. Sundhedsvæsenet kan i lighed med skolen heller ikke formelt set være med til at koordinere og gennemføre aktiviteter i projektet. Borgmesteren og byrådet har dog udtrykt en positiv holdning til projektet. C. PROJEKTBESKRIVELSE C.1 Målgruppe og deltagere Målgruppen Kvinder i de eksisterende 8 selvhjælpsgrupper med promotorer, dannet gennem tidligere indsats i projektet Ret til et liv uden vold, som kapaciteres i dannelsen af spare-låne grupper og nye små-skala økonomiske initiativer. Kvinder i nye 8 selvhjælpsgrupper med nye promotorer, der dannes gennem det aktuelle projekt i kommunens nordlige del og kapaciteres i personlighedsudvikling og øget samfundsdeltagelse. Lærere af begge køn i de 16 samfund som projektindsatsen rettes mod. Disse kapaciteres i forebyggelse af kærestevold samt identifikation af vold og overgreb blandt skolelever. Således hører en større gruppe af skoleelever også til målgruppen Unge promotorer af begge køn organiserede i Red de Juventud, som kapaciteres i emner med særlig fokus på relationer mellem unge par og kærestevold. Disse promotorer arbejder efterfølgende med kapacitering og organisering af unge i deres respektive samfund. Deltagelse Den forventede deltagelse er 320 kvinder i 16 selvhjælpsgrupper med tilhørende 16 promotorer. 38 lærere og lægundervisere som er tilknyttet 16 skoler. Ca. 600 skolelever af begge køn mellem 12 og 17 år. 40 unge promotorer i Red de Juventud, som hver organiserer lokalafdelinger af Red de Juventud og underviser grupper af unge med ca. 10 personer i hver gruppe i 16 samfund i alt 540 unge af begge køn i alderen fra år. I alt bliver således 1174 personer tilgodeset gennem den påtænkte projektindsats. C.2 Projektets målsætninger og succeskriterier (indikatorer) Projektets overordnede mål: At forbedre marginaliserede kvinder, unge og børns forhold i Murra kommune ved at styrke deres viden, rettigheder og muligheder såvel psykiske som økonomiske. Projektets primære målgruppe udgør kvinder og mænd, unge som ældre, fra de udvalgte 16 landsbysamfund. Projektets specifikke mål: 1. Dannelse af spare-låne grupper i de eksisterende selvhjælpsgrupper. At øge de eksisterende velfungerende selvhjælpsgruppers organisering og økonomiske muligheder gennem støtte til oprettelse af spare-låne grupper, der gennem undervisning og kapacitering kan udvikles til fælles ejede og selvforvaltede bankvirksomheder, som yder lån til nye økonomiske initiativer. Dette med formålet at øge kvinders mulighed for selvstændighed og selvforsørgelse, som i sidste ende støtter familiens og samfundets udvikling. 2. Dannelse af nye selvhjælpsgrupper i kommunens nordlige del. At forebygge vold mod kvinder gennem applikation af projekt Ret til et liv uden vold til en række nye samfund i den nordlige del af kommunen. Her oprettes tilsvarende selvhjælpsgrupper, som undervises og støttes i etablering af større selvtillid, dette med formålet at øge den personlige udvikling og deltagelse i samfundsanliggender. Der kapaciteres et korps af promotorer, som har til formål at starte nye selvhjælpsgrupper op i nabosamfund. Også disse nye selvhjælpsgrupper støttes i dannelsen af spare-låne grupper i løbet af projekts 3. år. 3. Forebyggelse af kærestevold. CIVILSAMFUNDSPULJEN Større Udviklingsprojekter ( KR. til 5 mio. kroner) 7

9 At forebygge vold i familien og kærestevold mellem unge gennem kapacitering af lærere i en lang række landsbyer, der efterfølgende tager emnet op som moduler i undervisningen i skolernes ældste klasser. Samt forebygge vold gennem kapacitering af et korps af promotorer, der efterfølgende yder en indsats i deres egne samfund gennem promovering af relationer mellem kønnene og en ny maskulinitet Specifikke mål 1: Dannelse af spare-låne grupper At deltagerne i de eksisterende selvhjælpsgrupper har identificeret behov og muligheder for at udvikle økonomiske aktiviteter. At deltagerne har gennemgået i et undervisningsforløb i økonomiske sammenhænge, der fører frem til dannelsen af spare-låne grupper og fællesbanker. 1.1 At 160 kvinder i selvhjælpsgrupper i løbet af det første år har gennemført et deltager-baseret forstudie og i en rapport har formuleret deres ønsker, muligheder og begrænsninger i forhold til opstart af økonomiske aktiviteter. 1.2 At 120 kvinder i selvhjælpsgrupper ved afslutningen af det første år i projektet har afsluttet en proces med undervisning i økonomi, forretningsførelse og drift af fælles bank. 1.3 At der i løbet af det andet år i projektet er dannet mindst 6 spare-låne grupper med ledelse og formuleret formål. 1.4 At der ved projektets afslutning er dannet 6 fælles banker som drives af selvhjælpsgrupperne. Specifikke mål 2: Dannelse af nye selvhjælpsgrupper At der i mindst 7 af de 8 deltagende samfund er dannet selvhjælpsgrupper med promotorer, hvor deltagerne er motiverede for at fortsætte i gruppen og støtte hinanden. At deltagerne har fået større selvtillid og mod til at optræde på den offentlige scene. At der ved projektets udløb er påbegyndt en proces, der fører hen mod dannelsen af spare-lånegrupper i mindst 4 af de nye selvhjælpsgrupper. 2.1 At der i løbet af det første år er dannet 4 selvhjælpsgrupper. 2.2 At der i løbet af det 2. År er dannet selvhjælpsgrupper i 6 samfund som støtter hinanden og mødes regelmæssigt. 2.3 At der ved projektets afslutning er dannet selvhjælpsgrupper i mindst 7 af de 8 samfund. Samt at der er identificeret promotorer som kan starte og støtte nye selvhjælpsgrupper i nabolandsbyer. 2.4 At deltagerne i workshops om kvinders rettigheder laver materialer om emnet som kan bruges i forhold til nye selvhjælpsgrupper. 2.5 At de i løbet af projektets sidste år har gennemført et deltager-baseret studie og har identificeret ønsker, muligheder og begrænsninger for opstart af egen økonomisk virksomhed. 2.6 At der ved projektets afslutning er taget skridt til oprettelse af CIVILSAMFUNDSPULJEN Større Udviklingsprojekter ( KR. til 5 mio. kroner) 8

10 Specifikke mål 3: Forebyggelse af kærestevold At mindst 25 lærere og lægundervisere af begge køn har modtaget undervisning i temaer relateret til identifikation af vold og overgreb samt forebyggelse af kærestevold, der efterfølgende anvendes i undervisningen. At Fundemuni har kapaciteret et korps på mindst 30 unge promotorer fra Red de Juventud fra 10 samfund i forebyggelse af kærestevold og temaer relaterede til ny maskulinitet organiserede spare-låne grupper. 3.1 At lærere og lægundervisere skaber murmalerier i deres samfund vedrørende temaer der beskriver volden og hvordan den kan forebygges. At de deler den viden de har fået gennem offentliggørelse i sociale medier.om forebyggelse af vold 3.2 At grupper af unge udfører skuepil, der beskriver hvordan man kan ændre maskuline roller. Dette på offentlige festivaller og andre offentlige begivenheder i deres samfund. 3.3 At 100 unge gennemfører en simpel prøve med spørgsmål, der viser deres forståelse af volden og dens konsekvenser. CIVILSAMFUNDSPULJEN Større Udviklingsprojekter ( KR. til 5 mio. kroner) 9

11 C.3 Resultater (outputs) og projektaktiviteter Vedrørende mål Forventede resultater Aktiviteter Til opfyldelse af projektmål 1. Dannelse af spare-låne grupper 1.1. Afklaring af ønsker og muligheder i forhold til at skabe økonomisk aktivitet 1.2 Kendskab til organisering og opbygning af spare-låne grupper workshop af 2 dag med 20 deltagere i hver af de 8 samfund til et deltager-baseret forstudie over ønsker og muligheder i forhold til at skabe økonomisk aktivitet workshops med 20 deltagere i hver af de 8 samfund med undervisning i organisering og struktur i spare-låne grupper. 1.3 Kendskab til økonomiske sammenhænge og drift af virksomhed workshops med 20 deltagere i hver af de 8 samfund med undervisning i økonomisk virksomhed bl.a. budget, markedsanalyse, lånestrategi struktur, forvaltning m.m. 1.4 At der sker en afklaring af struktur og ledelse af fællesbank. 1.5 Afklaring af formål og funktion for fællesbank workshops med 25 deltagere i hver i 8 samfund med undervisning i ledelse og drift af fællesbank workshops i 8 samfund med definering af formål og funktion i fællesbanker. 1.6 Aktualiseret viden om god bankdrift. 1.7 Sikre bæredygtighed i de etablerede fællesbanker workshop med udveksling af erfaringer med andre bestyrelser i fællesbanker i ledelsen af de etablerede fællesbanker vedr. god bankførelse besøg med opfølgning og assistance til de etablerede fællesbanker. CIVILSAMFUNDSPULJEN Større Udviklingsprojekter ( KR. til 5 mio. kroner) 10

12 Til opfyldelse af projektmål 2: Dannelsen af nye selvhjælpsgrupper 2.1. Styrkelse af den enkeltes selvtillid og viden om lov Styrkelse af den enkeltes kapacitet til at forstå og bruge de kommunale retsinstanser, der behandler vold Afklaring af ønsker og muligheder i forhold til at skabe økonomisk aktivitet Workshops på 1 dag med 20 deltagere i 8 samfund vedr. Volden og dens konsekvenser med fokus på køn og menneskerettigheder. Juridiske rettigheder samt hvordan man forebygger, behandler og udrydder vold i familien. Dette i løbet af de første 2 år Workshops på 2 dage med 20 deltagere i Murra hver med fokus på vold i familien med deltagelse af 16 promotorer, der kapaciteres i brug af Guiden til at opnå en retfærdig behandling ved anmeldelse af vold med den effekt, at viden spredes af promotorerne i deres respektive samfund workshops på 2 dag med 160 deltagere i et deltager-baseret forstudie over ønsker og muligheder i forhold til at skabe økonomisk aktivitet. 2.4 Styrkelse af civilsamfundet og lighed mellem kønnene Realisering af 6 events med fokus på kvinder, unge og børns rettigheder i løbet af 3 år med deltagelse af omtrent 100 personer i hver event mænd, kvinder, unge og børn af begge køn Realisering af 3 fora med deltagelse af ca. 60 personer hver gang i samarbejde med Komiteen Amigos de Dinamarca og andre lokale aktører Afholdelse af 3 workshops mellem målgruppen og de lokale myndigheder i Murra med deltagelse af ca. 45 personer hver gang Indsamling og bearbejdning af erfaringer i forbindelse med workshops CIVILSAMFUNDSPULJEN Større Udviklingsprojekter ( KR. til 5 mio. kroner) 11

13 Til opfyldelse af projektmål 3 Forebyggelse af kærestevold 3.1 At mindst 400 unge af begge køn har deltaget i et uddannelsesforløb, der har til formål at forebygge vold. 3.2 At mindst 25 lærere har deltaget i et undervisningsforløb med fokus på forebyggelse af vold workshops a en dag med 10 unge i 4 samfund der efterfølgende organiserer Red de Jovenes og underviser unge i deres eget samfund Workshop med 30 lærere der undervises i forebyggelse af kærestevold samt at identificere tegn på vold og overgreb blandt skolebørn. C.4 Strategi: Hvordan hænger projektet sammen? Strategi Projektets strategi bygger i høj grad videre på en tidligere indsats rettet mod forebyggelse af voldelige relationer i familien og skabelse af nye sociale normer og mønstre i familien gennem en metode baseret på organisering og undervisning af selvhjælpsgrupper samt kapacitering af et korps af promotorer, der støtter dannelsen af nye selvhjælpsgrupper i nabolandsbyer. Strategien i det aktuelle projekt bygger på en øget organisering og støtte til opstart af økonomiske initiativer i de eksisterende selvhjælpsgrupper, hvilket skal give deltagerne en større grad af selvforsørgelse, uafhængighed og sikkerhed. Da kommunen i høj grad består af fjerne og isolerede landsbyer, har det imidlertid kun vist sig muligt for den tidligere indsats at nå ud til de nærmeste nabolandsbyer. Derfor hviler en del af denne indsats på at bruge tidligere positive erfaringer med oprettelse af selvhjælpsgrupper til en række nye landsbyer. En del af indsatsen retter sig strategisk mod unge og børn, forebyggelsen af kærrestevold og fremme en proces frem mod mere lige relationer mellem kønnene. Rækkefølge for hovedelementerne. Der er lagt vægt på at starte med aktiviteter blandt de eksisterende selvhjælpsgrupper, der blev dannet i det afsluttede projekt Ret til et liv uden vold for at fastholde en kontinuitet i arbejdet. Derefter startes dannelsen af de nye selvhjælpsgrupper op og til sidst undervisning af de organiserede unge i Red de Jovenes. Rækkefølgen fremgår ligeledes af det vedhæftede aktivitetsskema. Metoder og fremgangsmåder i projektet. Vægten i projektet lægges på støtte til undervisning og kapacitering i forhold til de komponenter, som projektet er bygget op på. Videreudvikling - kapacitering og organisering af de eksisterende selvhjælpsgrupper. Den største del af indsatsen retter sig mod en videreudvikling af de eksisterende selvhjælpsgrupper, der blev dannet under projektet Ret til et liv uden vold. Der er i disse grupper skabt et stærkt netværk dog uden nogen egentlig fast organisering eller foreningsdannelse. I det aktuelle projekt bygges videre på disse grupper, der støttes i en større grad af organisering, hvor deltagerne støtter hinanden i dannelse af sparelåne grupper. Disse har til formål at yde støtte til opstart af økonomiske aktiviteter, der styrker økonomien og kvindernes position i familien, samt sætter enlige kvinder i stand til at forsørge sig selv samt eventuelle børn. I forhold til skabelse af økonomisk småvirksomheder og dannelse af spare-låne grupper arbejdes der med en blanding af undervisning/kapacitering og rollespil, samt sidst i forløbet på 3. år med erfaringsudveksling. Forløbet starter med et deltagerbaseret studie, som ledes af Fundemunis stab. Et forløb der i høj grad bygger på inddragelse af målgruppen, som selv definerer egne ønsker, behov og muligheder i forhold til at etablere økonomisk små-skala virksomhed som husdyrhold, køkkenhaver, bageri osv. Dette forløb følges op af undervisning i økonomiske sammenhænge. Undervisningen vil blive varetaget af Fundemunis stab i samarbejde med en underviser, der har erfaring på netop dette felt. Dette forløb forventes at føre til dannelse af organiserede spare-låne grupper, der selv opsætter regler for drift af fællesejede bankvirksomheder, hvor deltagerne selv skyder penge ind og låner ud til opstart af økonomisk virksomhed. Sidste del af undervisningen retter sig mod identifikation og analyse af markeds- og afsætningsforhold på lokalt plan, hvilket skal sikre stabilitet og bæredygtighed i den ønskede virksomhed. Ligeledes gives undervisning i ledelse og drift af virksomhed. Forløbet følges op med tilsyn og rådgivning samt erfaringsudveksling med andre spare låne grupper. CIVILSAMFUNDSPULJEN Større Udviklingsprojekter ( KR. til 5 mio. kroner) 12

14 Intentionen er, at både selvhjælpsgrupperne og Fundemunis stab således kapaciteres samtidig. Dette vil på sigt sætte Fundemunis professionelle stab af socialarbejdere og psykologer i stand til bedre at varetage opgaver, der relaterer sig til undervisning og skabelse af økonomiske initiativer. De får, om man så må sige, udvidet deres værktøjskasse, og de vil være i stand til at følge op på de dannede selvejede banker og økonomiske aktiviteter. Der indskydes ikke fra Venskabsforeningens side kapital i fællesbankerne under projektforløbet, der således beror fuldstændig på medlemmernes egne økonomiske ressourcer, hvorved der forventes en høj grad af ejerskab til projektet. Organisering og kapacitering af nye selvhjælpsgrupper. Med opstart af nye selvhjælpsgrupper i fjernere samfund igangsættes en ny indsats på erfaringerne på det tidligere projekt Ret til et liv uden vold, hvor dannelse af selvhjælpsgrupper var projektets omdrejningspunkt. I selvhjælpsgrupperne deler deltagerne viden og erfaring med vold med andre i samme situationen. Denne metode har vist sig at resultere i en gennemgribende og vedholdende forandring i de sociale mønstre, der forårsager og accepterer vold. Ved dannelse af nye selvhjælpsgrupper arbejdes der på en række workshops med en metode, der baserer sig på en blanding af undervisning og rollespil. Gennem rollespil arbejdes der med deltagernes (hovedsageligt voldsramte kvinder) selvbevidsthed, kropsbevidsthed og styrkelse af deres selvtillid. Samtidig gives der en mere traditionel undervisning i forskellige emner og problematikker relateret til vold såsom lov 779 og Guide til opnåelse af større retfærdighed ved anmeldelse af vold. Her samarbejder Fundemunis stab i konkrete forløb sammen med politi og jurister f.eks. i forhold til love og praksis ved anmeldelse af vold. Ligeledes uddannes et korps af promotorer, der efterfølgende er i stand til at assistere i workshops samt starte og støtte nye selvhjælpsgrupper i nabolandsbyer. Herved sikres en højere grad af bæredygtighed i projektet. Forebyggelse af kærestevold. Sidste komponent der tages op i projektet handler om forebyggelse af kærestevold. Der afholdes workshops, hvor Fundemuni kapaciterer en gruppe unge, som allerede er organiserede i Red de Juventud. Der fokuseres på forebyggelse af kærestevold og arbejdes med emner som kønsroller og rettigheder samt ny mandlig maskulinitet. Disse unge underviser og organiserer efterfølgende unge i deres egne samfund. Således kapaciteres Red de Juventud til at være fortalere for udvikling af mere lige og ikke voldelige relationer i parforhold. Der afholdes workshops hvor lærere på frivillig basis kapaciteres i at tage volds-relaterede problematikker op i undervisningen på kommunens skoler. Emner der både relaterer sig til kærestevold samt vold og overgreb i familien. Lærerne undervises bl.a. i at spotte skoleelver, der udsættes for vold og i hvordan de efterfølgende følger op på problemerne i familien. Sammenhæng mellem kapacitering, fortalervirksomhed og strategiske ydelser i projektet. Den overvejende del af projektets aktiviteter er bygget op på undervisning og kapacitering. Her udgør organisering samtidig et vigtigt element især i forhold til de allerede fungerende selvhjælpsgrupper. Der er dog også i forhold til de organiserede selvhjælpsgrupper og de organiserede unge i Red de Juventud tale om udøvelse af en vis fortalervirksomhed. Hermed aflastes Fundemunis rolle som fortaler i forhold til at sætte vold i familien på den offentlige dagsorden i Murra og sagen får en stærkere lokal stemme. Det største input af strategisk ydelse ligger i anskaffelsen af en bil til en projektkoordinator, som omtalt senere. Fattige og marginaliserede grupper i projektet. Hovedindsatsen i projektet retter sig med fattige voldsramte kvinder på landet i en af Nicaraguas fattigste kommuner. Volden hænger netop sammen med at disse kvinder lever i fjerne og på flere måder marginaliserede landsbyer, hvor volden kan ske uden at blive konfronteret af en bredere del af befolkningen. Kvinderne har ofte ringe skolegang og ingen uddannelse. En del af kvinderne lever som enlige eller i ustabile forhold. Vold reproduceres ofte i familien og rammer ligeledes børnene, hvorfor en del af indsatsen adresserer lærere på kommunens skoler, der kapaciteres i at forholde sig til og gribe ind, når de oplever børn, der udsættes for vold og overgreb. Styrkelse af selvhjælpsgruppernes erfaring og rolle i fortalervirksomhed. Der afholdes en række åbne møder og events med fokus på emner som kvinders rettigheder og lov 779, vedrørende vold mod kvinder med døden til følge, som blev vedtaget i 2012; men viden om loven er stadig ikke særlig udbredt. Disse møder og events organiseres af Fundemuni i et samarbejde mellem CIVILSAMFUNDSPULJEN Større Udviklingsprojekter ( KR. til 5 mio. kroner) 13