DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt"

Transkript

1 DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt 1

2 Hans-Otto Sano Gør rettighedsbaseret udvikling en forskel? Indledning Et af de helt centrale spørgsmål i den aktuelle diskussion om rettighedsbaseret udvikling er diskussionen om value added, dvs. om gevinsterne ved at implementere en rettighedsbaseret strategi i udviklingslandene. Spørgsmålet er aktuelt, fordi rettighedsbaseret udvikling [Rights Based Approach, herefter forkortet RBA] hidtil først og fremmest har været analyseret begrebsmæssigt (hvad mener vi, når vi taler om RBA?) og programmæssigt (hvilke planlægningsprocesser og metoder er vigtige?). Diskussionen om value added handler om to ting. For det første: hvilke gevinster bringer en rettighedsbaseret udviklingstilgang for udviklingsbistandens aktører, dvs. de multilaterale eller bilaterale donorer, staterne, ngo erne (både lokale og internationale), og hvilke fordele bringer RBA for bistandens målgrupper (de fattigste og de knap så fattige). Og kan vi dokumentere det sidste: At en RBA medfører konkrete gevinster for de fattigste og de fattigere? Disse spørgsmål blev diskuteret på en workshop afholdt i København i begyndelsen af november 2006 (Workshop 2006). Workshoppen var arrangeret af en gruppe danske ngo er og Institut for Menneskerettigheder i samarbejde med Udenrigsministeriet. Artiklen er ikke et referat fra workshoppen, men dens centrale diskussioner om gevinsterne ved en RBA-strategi kan bruges til at reflektere over både, hvordan udviklingsstrategierne ændres som følge af RBA, og hvilke resultater der kan sandsynliggøres i forhold til de fattigste målgrupper. Rettighedsbaseret udvikling Som rettighedsbaseret udvikling er blevet defineret af bl.a. Højkommissariatet for Menneskerettigheder, indeholder begrebet følgende grundpiller (OHCHR 2006): DEN NY VERDEN 2006:4 Gør rettighedsbaseret udvikling en forskel 75

3 DEN NY VERDEN 2006:4 Hans Otto Sano 76 Et normativt grundlag i de internationale menneskerettighedsstandarder. Et operationelt sigte, der retter sig mod at fremme og beskytte menneskerettighederne. Et fundament, som understreger, at det ikke er godgørenhed, der understøtter udviklingsbestræbelser, men rettigheder og med rettigheder et sæt af korrelerede forpligtelser. Centrale elementer i RBA er derfor rettighedshavernes krav om sikringen og opfyldelsen af deres rettigheder og myndighedernes (de konventionsforpligtede) reaktioner i retning af at respektere og opfylde deres forpligtelser. En antagelse om, at uligheder og diskrimination, herunder uretfærdig magtfordeling, er roden til udviklingsproblemer. Rettighedsbaseret udvikling tilstræber dermed på den ene side at øge den menneskeretlige beskyttelse i udviklingslandene eller at fremme menneskerettighederne i udviklingssammenhængen og på den anden side at ændre udviklingen via menneskeretten. Forskellen mellem at beskytte eller fremme sigter til hhv. snævre eller bredere målsætninger: Med menneskeretlig beskyttelse relaterer jeg til, at individers og gruppers menneskerettigheder ikke krænkes, eller at disse har mulighed for at opnå retlig godtgørelse, hvis de krænkes. Med fremme af menneskerettigheder relaterer jeg bredere til en styrkelse af menneskerettighedsregimet lokalt, nationalt eller globalt. Fremme af menneskeretlig kultur og institutioner indebærer, at regeringer, magthavere i øvrigt og folkelige bevægelser i voksende grad lader deres politik inspirere af menneskeretlige værdier eller af principperne vedrørende deltagelse, ikke-diskrimination, ligebehandling og vedrørende ansvarlighed i forhold til menneskeretlig lovgivning og regulering. Dette sidste indebærer også, at RBA-strategier ofte tillægger processer lige så høj værdi som de konkrete resultater. Et kendetegn ved de fleste RBA-aktørers arbejde er en understregning af, at en RBA-strategi vil medvirke til at angribe fattigdommens årsager (the root causes of poverty). En RBA-strategi vil derfor ofte have et transformerende sigte. Strategier for rettighedsbaseret udvikling indeholder antagelser om, at fremme og beskyttelse af menneskerettigheder vil betyde en styrkelse af udviklingen generelt, både fordi menneskerettighederne har en grundlæggende (iboende) værdi i forhold til udvikling (det er dette, der kommer til udtryk, når Amartya Sen, nobelpristager i økonomi, definerer udvikling som frihed), og fordi menneskerettighederne har en instrumentel værdi i forhold til realiseringen af udviklingsmålsætninger. Retten til fair rettergang medvirker til at fremme tillid og fredelig konflikthåndtering i et samfund, retten til sundhed eller uddannelse medvirker til at sikre sociale levevilkår, som er af særlig betydning i fattige samfund, og retten til ytrings- og trykkefrihed medvirker til, som bl.a. Sen (1999) gør opmærksom på, at samfundenes fremtidsbeslutninger og

4 strategiske valg kan træffes på basis af en fri debat i samfundet. Sådanne valg vedrørende den samfundsmæssige udviklingskurs er helt essentielle i dagens globaliserede udvikling; den fri debat medvirker til at sikre, at disse valg ikke blot træffes af en lille elitegruppe. Kritik af rettighedsbaseret udvikling Tidlige kritikere af RBA er Peter Uvin og i lidt mindre grad Hugo Slim (Uvin 2002; Slim 2002). Førstnævnte stillede i sin artikel spørgsmålstegn ved, om RBA virkelig ville få betydning for udviklingens aktører, i særdeleshed donorerne. Han mente, at RBA ikke ville føre til mere end nogle justeringer af lovgivning eller nogle ændringer af teknisk karakter. Artiklens kritiske tone og dens mål er antydet i følgende citat: Meget af dette handler om en stræben efter at demonstrere høj moral: at svøbe sig i en menneskeretskappe for at dække over udviklingssamfundets fede vom uden at udfordre status quo for meget, uden at krydsforhøre sig selv eller at sætte spørgsmålstegn ved det internationale system. Hugo Slim erklærede sig generelt enig i de kritiske overvejelser, men pointerede også, at potentialet i den rettighedsbaserede tilgang var at styrke ngo er, hvis arbejde baserede sig på en rettighedstilgang, og hvis grundlag var stærke koblinger til marginaliserede befolkningsgrupper. Disse ngo er anså han for effektivt at kunne udfordre vestlige magtbastioner og fungere som en trojansk kile, der ville fremme en reel kamp for rettigheder. Hvor Peter Uvin primært interesserede sig for, om rettighedstilgangen ville medvirke til at ændre donorpraksis, interesserede Hugo Slim sig mere for organisationer, hvis målsætning og udgangspunkt var at styrke menneskerettighederne. Det er dette sidste perspektiv, der i høj grad har været i fokus i de seneste års diskussion og kritiske stillingtagen til rettighedsbaseret udvikling. I Paul Gready og John Ensors bog, Reinventing Development? fra 2006 er blikket primært rettet mod rettighedsorganisationernes arbejde og deres mulighed for at skabe en ny udviklingsdagsorden. Bogens introduktionsartikel advarer mod, hvad der kaldes the legal reflex i menneskeretsdiskursen, dvs. den automatiske og ureflekterede griben til lovgivning i anvendelsen af instrumenter, der sikrer beskyttelse og fremme af menneskerettigheder. Herudover indeholder bogen en række kritiske overvejelser om RBA: Er der dokumentation for en påstået komplementaritet mellem menneskerettigheder, udvikling, humanitær bistand og konfliktløsning? Det er med andre ord RBA som et holistisk redskab, der stilles spørgsmålstegn ved. DEN NY VERDEN 2006:4 Gør rettighedsbaseret udvikling en forskel 77

5 DEN NY VERDEN 2006:4 Hans Otto Sano 78 Indeholder RBA-strategien en tendens til for store ambitioner? Og er der dermed en tendens til at stille for store forventninger i udsigt i forhold til de fattige befolkningsgrupper? Har ngo erne kapacitet til at involvere sig uden for deres traditionelle domæner, f.eks. i forhold til forskning eller politisk analyse? RBA indeholder en tendens til at politisere udviklingsindsatserne genpolitisering af bistanden, som Paul Gready kaldte det på ovennævnte workshop i København. Dette er i hans vurdering en positiv konsekvens. RBA leder til en mere markant og mere legitim fortalervirksomhed; risikoen er imidlertid, at menneskeretten bliver integreret i et magtpolitisk spil, hvor rettighederne bliver brugt som et argument for militære operationer eller som argumenter i et forsvar for den ene eller anden verdensorden (Gready og Ensor 2006, 32-38). En endnu stærkere kritik af RBA rejses af Harri Englund i bogen Prisoners of Freedom. Human Rights and the African Poor fra Englunds kritik baserer sig på lang tids feltarbejde i Malawi. På baggrund af antropologisk feltarbejde argumenterer han, at rettighedsorganisationerne medvirker til umyndiggørelse og svækkelse af landdistrikternes udvikling snarere end til en styrkelse af dem, bl.a. fordi de i kraft af en grundlæggende apolitisk dagsorden lægger ansvaret for problemer og løsninger på landkommunerne snarere end på den politiske elite. Deres måde at håndtere disse grundlæggende konflikter på er elitær. Medvirkende hertil er en mangel på respekt for de synspunkter, der bliver fremført i lokalsamfundene. Reel deltagelse er en abstraktion. Endvidere er der i retshjælpsprojekter en tendens til at individualisere problemer. Disse stærke synspunkter baserer sig på casestudier og på forfatterens kompetence på chi-chewa, det lokale hovedsprog. Men casestudierne omhandler dialogen mellem ret unge projektarbejdere i Malawi og lokalbefolkningen; jeg har på baggrund af flere ophold i landkommunerne i Malawi svært ved at genkende disse beskrivelser af menneskeretsorganisationer som generelt patroniserende og med en tendens til ikke at forholde sig til politiske spørgsmål, der rækker ud over landkommunerne. Se f.eks. dette citat:.. den indflydelsesrige aktuelle version af menneskeretsdiskursen indeholder en vis foragt for realiteterne. Denne foragt er en følge af menneskeretsaktivisters tro på den universelle individualitet, som de alene kan forløse. De er bragt til handling ud fra en abstrakt forståelse af de marginaliserede og de undertrykte som ofre (s. 118). Selv om det er muligt, at menneskerettighedsaktivisters idealisme undertiden skaber fortolkninger, hvor der skydes over målet i forhold til, hvad menneskerettighedsarbejde reelt kan løse, så giver dette citat indtryk af en voldsom grad af nuancefattigdom; dette billede er svært at genkende. Opsummerende: De kritiske kommentarer og refleksioner, som den rettighedsbaserede tilgang bliver gjort til genstand for, handler om tre forskelligartede forhold: om risikoen for at overvurdere potentialet i strategien, om nødvendigheden af at fastholde menneskerettighederne som

6 uafhængige af magthavernes politik, og endelig om en undervurdering af vanskelighederne ved reel deltagelse og formidling af de marginaliserede gruppers krav. Hvor gør rettighedsbaseret udvikling en forskel? Fordelene ved en rettighedsbaseret strategi kan defineres i forhold til fire forskellige dimensioner. En rettighedsbaseret tilgang: Fremmer koblingen mellem lokale og globale aktioner, bl.a. i kraft af udnyttelsen af fælles menneskerettighedsstandarder og -instrumenter, Styrker nationale strategier og sociale og politiske bevægelser, bl.a. som følge af et grundlag i fælles normer og rettigheder. En rettighedsbaseret tilgang vil medvirke til at styrke nationale bevægelsers arbejde med diskrimination, sårbare grupper og med ligebehandling, Fremmer en klarere politik i forhold til statsmagters (og andre aktørers) retlige, politiske og moralske ansvar for opfyldelse af menneskerettigheder. Denne dimension handler om ansvarlighedsdimensionen 1 i RBA. Sidst, men ikke mindst indeholder den rettighedsbaserede tilgang antagelser om, at fattige og marginaliserede målgrupper opnår forbedringer i deres økonomiske, sociale eller politiske vilkår i kraft af RBA-strategien. Jeg vil i afslutningen af artiklen søge at vurdere hvert af disse elementer ud fra tre parametre: deres betydning i forhold til at fremme menneskeretsregimet generelt, deres betydning i forhold til at øge den menneskeretlige beskyttelse for individer og grupper og endelig deres betydning i forhold til at skabe udviklingsresultater. Koblingen mellem lokale og globale aktioner I litteraturen om menneskerettighedernes implementering understreges meget ofte koblingen mellem menneskeretlige normer og lokale aktioner. Menneskerettighederne har gennem 1990erne haft en voksende betydning som inspirationskilde i forhold til lokale udviklingsbestræbelser eller i forhold til fortalervirksomhed iværksat af lokale ngo er (Sano 2007). Rettighedsbaseret udvikling medvirker imidlertid til at systematisere koblingen mellem internationalt og lokalt arbejde, bl.a. fordi internationale organisationer i deres arbejde med RBA er nødt til at revidere deres procedurer, gendefinere deres indikatorer og evaluere resultaterne af deres arbejde ud fra nye begreber. RBA medfører i denne sammenhæng stærkere koblinger mellem det internationale arbejde og det lokale, men også klarere politikker og retningslinier på rettighedsområdet i de internationale organisationer DEN NY VERDEN 2006:4 Gør rettighedsbaseret udvikling en forskel 79

7 DEN NY VERDEN 2006:4 Hans Otto Sano 80 og blandt internationale ngo er. RBA medvirker dermed til at skabe, hvad der i andre sammenhænge defineres som et epistemisk fællesskab på rettighedsområdet mellem på den ene side menneskeretsregimet forstået som konventionerne og de konventionsfortolkende organer, de regionale menneskerettighedsdomstole og FNs Menneskerettighedsråd og på den anden side statsmagterne, men frem for alt de internationale organisationer og ngo er, samt de lokale ngo er. For at uddybe: Et epistemisk fællesskab er et fællesskab, hvor løsninger og politikker forhandles frem i kraft af de deltagende aktørers forskellige udgangspunkter. Et eksempel er samarbejdet vedr. gældslettelsesinitiativerne, hvor forskere, internationale ngo er, internationale finansielle institutioner og bilaterale donorer skabte HIPC-initiativet (Highly Indebted Poor Countries). Et epistemisk fællesskab udvikler nogenlunde fælles forståelser, et fælles sprog, en fælles opfattelse af kausalmekanismer, en fælles teknisk viden og et fælles sæt af politiske ideer: Fællesskabet er ikke apolitisk, men procespolitisk: Målsætningen er ikke nødvendigvis at skabe kompromisser, men fælles læring med henblik på at skabe løsninger (Callaghy 2001). Fremvæksten af et sådant epistemisk fællesskab skal ikke undervurderes, både fordi det bidrager til at afklare fortolkninger, sprog og teknisk viden, og fordi det bidrager til at skabe en dybere viden om implementering af menneskerettigheder. Eksempler på disse processer, hvor koblingen mellem internationalt og lokalt arbejde både resulterer i nye forståelser og aktioner i det internationale samarbejde og i stærkere og mere systematiske indsatser i det lokale er f.eks. UNAIDS og Højkommissariatet for Menneskerettigheders udarbejdelse af International Guidelines on HIV/AIDS and Human Rights (UNAIDS, OHCHR 2006). Disse guidelines har f.eks. givet sydafrikanske NGOer anledning til at udarbejde en fælles strategi for omformuleringen af hiv/aids-politikken i Sydafrika inklusive syv fælles anbefalinger til den sydafrikanske regering vedr. politik og lovgivning på området (Heyward 2006; SIDA 2006). Et andet eksempel er OXFAMs bestræbelser på at implementere organisationens rettighedsbaserede politik ud fra systematiske overvejelser om strategi, målsætninger og programmering. OXFAMs arbejde og resultater er beskrevet af Brouwer et al. (2006), bl.a. bestræbelser på at gøre regeringer ansvarlige for formuleringen af politikker, der beskytter fattige grupper på landet mod resultaterne af liberaliseringspolitikker (f.eks. i Zambia eller Malawi) eller mod virkningerne af den amerikanske landbrugspolitik i forhold til bomuldsproducenterne i Vestafrika. OXFAMs strategi har i alle tilfælde rettet sig mod statsmagterne som de ansvarlige i forhold til truslen mod fattigere gruppers ret til en tilstrækkelig levestandard, men midlerne til opfyldelsen af strategien har i de fleste tilfælde været en kombination af international fortalervirksomhed med

8 lokal netværksorganisering og fortalervirksomhed på det lokalstatslige niveau (Brouwer et al. 2006). Den stærke kobling mellem lokalt og internationalt rettighedsarbejde kan imidlertid også have sine negative sider i forhold til udviklingen af lokale rettighedsorganisationers selvstændige profil og strategi (Schmitz 2001), men dette er snarere undtagelsen end reglen, i og med at lokale menneskeretsorganisationer oftest har stærke rødder i selvstændige nationale netværksdannelser og fortalervirksomhed. Styrkelsen af nationale bevægelser og fortalervirksomhed Rettighedsbaseret udvikling fremmer muligheden for national netværksdannelse og stærkere fortalervirksomhed i civilsamfundet i de enkelte lande. En forudsætning for en stærk fortalervirksomhed er styrkelsen af lokale ngo er og sociale bevægelser. Og det er netop en sådan udvikling, der har fundet sted i løbet af de sidste år. Hvor de tidlige globaliseringsstudier understregede betydningen af internationale organisationer og ngo er i fremvæksten af globale værdifællesskaber og eksternt pres mod autoritære stater (Boli and Thomas 1999), så spiller lokale organisationer en langt mere markant og betydningsfuld rolle i de senere år i orkestreringen af fortalervirksomhed. Et eksempel er Women s Coalition of Zimbabwe, der i 1996 startede som et Culture of Violence against Women-projekt. Koalitionen har i dag 40 medlemsorganisationer. Projektet omfattede i en tidlig fase en aktionsforskning, der bl.a. pegede på nødvendigheden af en lovgivning mod vold mod kvinder. Kvindekoalitionen formulerede på basis af en større konsultationsproces med interessenterne i netværket og med regeringsrepræsentanter et udkast til lovgivning, The Domestic Violence Bill. En underskriftindsamling resulterede i indsamlingen af en million underskrifter i Kvinder udsat for vold startede i samme periode rådgivningsklinikker med henblik på at sikre andre voldsramte en mulighed for beskyttelse. I 2006 organiserede koalitionen en march mod parlamentsmedlemmer, der fremholdt lovgivningen som et djævelens værktøj. De negative virkninger af den øgede kampagne- og fortalervirksomhed er, at koalitionens medlemmer og de overlevende af voldsofre, der har stået frem i medierne, er blevet dæmoniseret og er blevet udråbt som dårlige kvinder i medier og blandt koalitionens modstandere. Andre deltagere i arbejdet er blevet udsat for trusler eller er blevet angrebet fysisk. I øjeblikket er lovgivningen dog på vej. Forfatningens kapitel 23 om diskrimination overvejes revideret, og Zimbabwe vil med al sandsynlighed underskrive den Afrikanske Unions Protokol om kvinders menneskerettigheder (Mushonga 2006). DEN NY VERDEN 2006:4 Gør rettighedsbaseret udvikling en forskel 81

9 DEN NY VERDEN 2006:4 Hans Otto Sano 82 For at opsummere: Styrken i denne del af den zimbabwiske kamp for beskyttelse af kvinders rettigheder har været, at den har haft rødder i lokale kvindeorganisationer; den har baseret sig på dokumentation, som disse organisationer selv har skabt, og den har haft konkrete mål i form af lovgivning, der har gjort bestræbelserne velegnet til fortalervirksomhed. Eksistensen af et fælles grundlag i menneskeretten har gjort det lettere for de zimbabwiske organisationer at netværkssamarbejde og at sikre, at deres fortalervirksomhed har koblinger til dels det relevante forfatningskapitel, dels arbejdet med udmøntningen af konventionerne på kontinentet. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at det zimbabwiske eksempel baserer sig på en sag, et specifikt område. Der er ikke tale om en national strategi for sikringen af alle menneskerettigheder. Et andet eksempel på, hvordan rettighedsbaseret udvikling er blevet relevant i en national kamp mod undertrykkelse og diskrimination, er kampen mod kastediskrimination i Indien. Dette emne skal dog ikke behandles i denne artikel. Rettighedsbaseret udvikling: et stærkere greb om ansvarlighed Ansvarlighed har været en del af en udviklingsdagsorden siden Verdensbanken lancerede god regeringsførelse som en dagsorden for udviklingsbestræbelserne sidst i 1980erne. Betoningen af ansvarlighed forudsætter en stærkere stat end den neoliberale stat, der i 1980erne blev promoveret under Valutafondens og Verdensbankens strukturtilpasningsprogrammer. Siden den gang har en ny ansvarlighedsdagsorden været under udvikling. Det hævder Goetz og Jenkins (2005) i hvert fald. De understreger, at der er fire vigtige dimensioner i den nye ansvarlighedsdagsorden: 1. En mere direkte rolle for almindelige mennesker og deres foreninger i forhold til at stille krav om ansvarlighed hos myndighederne; 2. En udbredelse og diversificering af områder, inden for hvilke der stilles krav om ansvarlighed; 3. Et voksende repertoire af metoder i forhold til at gøre krav gældende, og 4. En mere krævende dagsorden for social retfærdighed. Den understregning af henholdsvis rettighedshaveres krav [rights-holders] og konventionsansvarliges [duty-bearers] forpligtelser, der er nøglefaktorerne i begrebsapparatet om RBA har en klar relevans i forhold til den ændrede ansvarlighedsdagsorden, ligesom den mere markerede dagsorden for social retfærdighed har det. Hvor imidlertid de sidste 15 års krav om ansvarlighed ikke har gjort meget for klart at præcisere, hvori ansvarligheden ligger, så vil betoningen af retlige forpligtelser som en del af en ansvarlighedsdagsorden medvirke til at præcisere nogle dimensioner af denne. På listen over felter, hvor RBA potentielt medvirker til at skabe betydningsfulde forbedringer, står derfor en klarere forståelse af, hvordan staterne forvalter deres retlige ansvar i forhold til realisering af menneskerettighederne, herunder hvordan staterne afklarer deres politik i forhold til ikke-

10 diskriminationsforpligtelsen og til sociale rettigheder. Betydningsfuldt i denne sammenhæng er også, hvordan sådanne forpligtelser forvaltes decentralt i staterne. I Malawi, f.eks., har staten udarbejdet National HIV/AIDS Action Framework Strategien afspejler i høj grad, hvordan rettighedsdagsordenen er blevet et integreret element i hiv/aidsprogrammer, men også hvordan implementering af strategien foregår i samarbejde med lokale organisationer. En af udfordringerne i forhold til en sådan national strategi er naturligvis at implementere den decentralt i distrikterne. Det er i den sammenhæng, at ansvarlighedsdimensionen bliver særligt interessant, fordi koblingen mellem distriktsmyndighedernes ressourceregulering og -allokering og lokalbefolkningens prioriteringer er vigtig for udmøntning af strategien lokalt. Sagt med andre ord: Fortalervirksomhed har som forudsætning, at repræsentanter fra landsbysamfund og lokale netværk formulerer krav, som formidles videre til de ansvarlige myndigheder. Lokale eller internationale organisationer spiller ofte en rolle i en sådan formidlingsproces, men i det omfang staternes retlige forpligtelser skal konkretiseres, så kræver det et mere konkret samarbejde mellem centrale eller decentrale myndigheder og lokale organisationer i hvert fald hvis politikkerne skal udmøntes lokalt. Det er denne type af samarbejde mellem myndigheder, lokale befolkningsgrupper og disses repræsentanter ofte ngo er der kan kaldes samarbejdende aktivisme. 2 En rettighedsbaseret dagsorden har en sådan samarbejdende aktivisme som grundforudsætning, hvis den skal være effektiv. Myndighederne har forpligtelser i henhold til menneskeretten. Dette nødvendiggør prioriteringer og lokalt samråd. For at kunne prioritere kræves der viden, både om problemernes aktuelle stade og om, hvordan lokalbefolkningerne ønsker ressourcerne anvendt. Malawis hiv/aids-strategi er et eksempel i den forbindelse. Strategien kræver decentralisering, og lokale strukturer er under etablering både på distrikts- og på underdistriktsniveau. En forudsætning for, at disse institutioner kan operere med bare en nogenlunde grad af viden og effektivitet, er, at der skabes klarhed over rollefordeling, men også over lokale behov. Det sidste kræver både, at de ny institutioner er tilgængelige for lokalbefolkningens repræsentanter, og at institutionerne rækker ud med henblik på at få kontakt til landsbysamfund og fattige grupper i lokalområderne. Det er i forhold til de sidstnævnte indsatser, at lokale eller internationale ngo er kan medvirke til at facilitere koblingerne mellem myndigheder og lokalbefolkning. Der er flere pointer indeholdt i disse processer: For det første, at menneskeretten bliver vejledende for, hvordan myndighederne arbejder, og for, hvad de sætter i gang; 3 for det andet at ansvarlighed i en menneskeretsforståelse fordrer samarbejde og koordination parallelt med, at mere traditionelle roller som fortalervirksomhed og overvågning stadig er centrale i arbejdet med rettighedsbaseret udvikling. DEN NY VERDEN 2006:4 Gør rettighedsbaseret udvikling en forskel 83

11 DEN NY VERDEN 2006:4 Hans Otto Sano 84 Det skal understreges, at der ikke er nogen større samlet dokumentation for, hvordan disse roller forvaltes af henholdsvis ngo er, lokalbefolkning og myndigheder. De fleste indikationer peger imidlertid på, at der er store vanskeligheder med decentraliseringsbestræbelserne og i det hele taget med at definere, hvordan myndighederne positivt udfylder deres rolle som ansvarlige i forhold til implementering af menneskerettighedsstandarder (Crawford 2005). Udfordringen ved rettighedsbaseret udvikling er i denne sammenhæng ikke blot den traditionelle: At myndighederne ikke må krænke menneskerettighederne i kraft af interventioner eller udviklingsindsatser: Udfordringen er også, at den aktive rolle som konventionsansvarlig fordrer, at myndighederne igangsætter positive indsatser med henblik på at afhjælpe både diskrimination, social marginalisering og sikringen af retlig beskyttelse. Der er imidlertid også en tredje dimension i forhold til de konventionsansvarlige. De skal føre tilsyn med ikke-statslige aktørers indsatser og medvirke til at sikre, at disse ikke krænker menneskerettighederne. I udviklingslandene, men også i andre sammenhænge, er ansvaret for menneskerettighederne ofte delt mellem mange aktører; statsmagterne har et formelt ansvar, men ikke-statslige aktører kan i kraft af deres magt, ressourcer og interesser få vigtige roller at spille. Det er dette, der er blevet defineret som globaliseringen af ansvar (Gready 2006). Forbedringer i forhold til fattige og marginaliserede befolkningsgrupper? Forbedringer i forhold til de fattigste befolkningsgruppers rettigheder, herunder retten til en tilstrækkelig levestandard, er et centralt punkt i vurderingen af gevinsterne ved RBA. Lad det være sagt med det samme: Der er ikke tilstrækkelig dokumentation til at give konkluderende, generelle svar på spørgsmålet om, hvordan RBA medvirker til at bringe substantielle forbedringer til disse befolkningsgrupper. Case-materialet er for lille, og der er for få større undersøgelser. En vigtig relateret diskussion er diskussionen om metoder til at måle de socioøkonomiske og retssociologiske virkninger af RBA. Dem skal jeg ikke komme ind på her, men derimod kort opsummere nogle af indikationerne på impact i forhold til de fattigere målgrupper. Der er en tendens til, som det også blev påpeget på workshoppen i København, at studier snarere fokuserer på deltagelse og myndiggørelse, empowerment, af marginaliserede grupper til at udøve kontrol med deres egne vilkår end på fattigdom vurderet ud fra en socioøkonomisk målestok. Dette hænger sammen med, at større socioøkonomiske undersøgelser fordrer kvantitative studier, som NGOer ikke altid har kapacitet til at indgå i. 4

12 Et studie foretaget af Interagency Group og Care UK indikerer positiv udvikling bl.a. i form af deltagelse, adgang til ressourcer og ansvarlighed på baggrund af tre større case studier i Peru, Bangladesh og Malawi, hvor RBA-projekter sammenlignes med ikke-rba-projekter af samme type. Men gruppen understreger, at case-materialet sine steder er svagt, og de specifikke indikatorer i studiet synes at kræve en diskussion af, i hvor høj grad de kan understøtte de ganske stærke konklusioner, der blev fremlagt på mødet under præsentationen i København (UK Interagency Group 2006; Crawford 2006). Andre casestudier, f.eks. fra Indien, indikerer, hvordan retten til mad og retten til liv er blevet emner for de indiske domstole og i særdeleshed for Højesteretten, som i 2001 i henhold til artikel 47 i den indiske forfatning fastslog, at en række sårbare grupper skulle beskyttes mod sult og yderligere afsavn af basisføde. Retten etablerede endda et monitoreringssystem bestående af fødevarekommissærer, som fungerede som en klageinstans, og som rapporterede til fire høringer, som domstolen afholdt efter Et resultat af disse høringer har været, at specielt fattige skolebørn er blevet hjulpet med mad (Manders 2006). Andre RBA-eksempler fra Indien omfatter både retsprocesser, kampagner for jord til kasteløse og beskyttelsen af indfødte folk (Sano 2007). Meget tyder dermed på, at fokuseret og sagsbaseret fortalervirksomhed eller endda anlæggelse af retsprocesser er eksempler på, hvor RBA-strategien giver gode resultater for relevante målgrupper. Under alle omstændigheder er der ingen tvivl om, at der er et behov for at dokumentere disse processer med henblik på at afklare RBA-strategiens styrker i forhold til de fattigste. Konklusion Artiklen har ud over at referere den kritiske litteratur om RBA søgt at vurdere fire relevante dimensioner, hvor en rettighedsbaseret tilgang kan gøre en forskel: styrkelsen af koblingen mellem lokale og globale menneskeretsaktioner, styrkelsen af national fortalervirksomhed og af de sociale og politiske bevægelser bag disse, en klarere og mere rettighedsbaseret definition af statsmagters og ikke-statslige aktørers ansvar, og en stærkere menneskeretlig beskyttelse af fattige individers og gruppers sociale eller borgerlige menneskerettigheder. Vurderet på baggrund af disse fire dimensioner må man spørge: På hvilke områder og hvordan gør RBA en forskel? Er det i forhold til at fremme et menneskeretsregime, i forhold til nationale kampagner og netværksdannelser, eller i forhold til at fremme udvikling og menneskeretlig beskyttelse hos fattige og marginaliserede befolkningsgrupper? DEN NY VERDEN 2006:4 Gør rettighedsbaseret udvikling en forskel 85

13 DEN NY VERDEN 2006:4 Hans Otto Sano 86 Følgende konklusioner og overvejelser kan opstilles: Der er næppe tvivl om, at RBA-strategierne vil medvirke til at fremme menneskeretsregimet, men ikke nødvendigvis i form af stærkere indsatser mod krænkelser eller stærkere interventioniske indgreb; snarere i form af mere raffinerede positive indsatser, der kobler og forbedrer instrumenter og indsatser på det globale niveau med nationale og lokale bestræbelser. I dette ligger også en fokusering på og afklaring af de konventionsansvarliges ansvar og navnlig af, hvordan et sådant ansvar kan bruges i positive bestræbelser på samarbejde mellem forskellige aktørers indsatser. Det er globaliseringen af ansvarlighed, der bringes i funktion i forhold til at realisere menneskerettighederne. I udviklingen af, hvordan ansvarlighed i forhold til menneskerettighederne kan fortolkes, ligger både en brug af loven og af retlige mekanismer og regler som udgangspunkt for indsatser, men der ligger også fornyede bestræbelser på samarbejde og styrkelse af lokal magt nedefra som et ideelt udgangspunkt. Den samarbejdende aktivisme, som den er blevet benævnt i artiklen, kan medvirke til at skabe nye relationer mellem lokale magthavere og den almindelige befolknings repræsentanter; men dokumentationen for, at dette finder sted og får betydning, er ikke stærk. Det er allerede dokumenteret, at RBA i forhold til fokuserede kampagner eller specifikke retsområder kan få en kolossal betydning på nationalt niveau. Gevinsten er både netværksdannelser, bevidstgørelse, stærkere lovgivning eller som i Indien en udvikling af retspraksis, der kan få betydning for den øvrige del af Verden. Det er vigtigt at understrege, at sådanne kampagner er specifikke og målrettet enkeltsager. Nationale kampagner og strategier, som den zimbabwiske og den indiske, har positive effekter i forhold til lokalbefolkningerne eller i forhold til sårbare grupper. Men dokumentationen i forhold til, at RBA er en effektiv generel strategi i bekæmpelsen af fattigdom eller i forhold til at mindske diskrimination af marginaliserede grupper, er ikke til stede i tilstrækkeligt omfang. Medvirker RBA til at transformere magtrelationer? Eller til at bekæmpe fattigdommens årsager ( the root causes of poverty )? I forhold til disse spørgsmål er der en reel risiko for at overvurdere strategiens potentiale. Magtrelationerne i fattige samfund er komplekse, ofte uigennemskuelige, og modstandsdygtige i forhold til eksternt pres. I dette felt er der grund til ikke at overvurdere strategiens generelle potentiale, dog uden samtidig at undervurdere potentialet i forhold til enkeltsager. Skaber RBA udvikling, og navnlig bedre udvikling? Der synes at være mindst tre vigtige gevinster i forhold til mere generelle udviklingsstrategier: For det første at udvikling defineres som en ret og ikke som en del af et gavetilskud fra donorer, der enten handler ud fra egne interesser eller ud fra moralske forpligtelser, der veksler fra

14 en regering til den næste. For det andet at koblingen mellem globalt og lokalt ansvar har udgangspunkt i et fælles norm- og regelsæt, som nok kan fortolkes, men hvis grundpiller ikke kan fraviges. Hvor opfattelsen i udviklingsdiskursen af f.eks. statsmagten har ændret sig fra det ene årti til det andet, så er der grænser for, hvor meget liberalisering menneskeretten kan inspirere til. Menneskeretten repræsenterer et nødvendigt korrektiv til udviklingsøkonomismen. Og for det tredje at det for de lokale aktører i udviklingslandene er let at bruge menneskeretten, fordi deres motivation som oftest er social retfærdighed og kampen mod undertrykkelse. For disse aktører spiller udviklings- og menneskeretsmålsætninger ofte sammen. Det er en omstændighed, der bidrager til at styrke både kampen for rettigheder og for udvikling, det første gennem en lokal tilegnelse og brug af globale normer, det andet i kraft af brugen af retlige mekanismer og af en retlig diskurs, som generelt indebærer en styrkelse af udviklingsbestræbelserne. Noter Hans-Otto Sano er forsknings- og souschef ved Institut for Menneskerettigheder 1 I engelske fremstillinger defineres dette som accountability. Der er nuanceforskelle mellem det danske begreb ansvarlighed og det engelske accountability, som peger i retning af et mere forpligtende ansvar end det danske. Sidstnævnte bruges ofte ganske bredt som en kvalitetsbetegnelse for politikere, mens det engelske begreb implicerer, at personer eller politikker kan stilles til ansvar. Jeg oversætter dog accountability med ansvarlighed i mangel af et mere præcist begreb. 2 Efter Richard Falk collaborative activism (Falk 2004). Falk bruger begrebet til at beskrive skiftet fra et konfrontatorisk til et mere samarbejdende civilsamfund efter den Kolde Krigs afslutning; i den foreliggende artikel er det snarere samarbejdet mellem lokale organisationer og myndigheder, der er i fokus. 3 Menneskeretslovgivningen bliver et instrument for politiske strategier og indsatser (Gready 2006). 4 Den største svaghed ved bogen Reinventing Development (2006), som er omtalt ovenfor, er netop, at den forholder sig så lidt den socioøkonomiske fattigdomsdiskussion. DEN NY VERDEN 2006:4 Gør rettighedsbaseret udvikling en forskel 87

15 DEN NY VERDEN 2006:4 Hans Otto Sano 88 Litteratur Boli, John & George M. Thomas, eds Constructing world culture. International non-governmental organizations since Stanford: Stanford University Press. Brouwer, Marjolein, Heather Grady, Valerie Traore & Dereje Wordofa The experience of Oxfam International and its affiliates in rights-based programming and campaigning. In Reinventing development? See Gready & Ensor Callarghy, Thomas M. Callaghy, Networks and governance in Africa: innovation in the debt regime. In Interventionism and transnationalism in Africa. Global-local networks of power, eds. Thomas Ronald Kassimir and Robert Latham. Cambridge: Cambridge University Press. Crawford, Gordon Linking decentralisation and a rights-based approach: opportunities and constraints in Ghana. Paper presented at a conference organised by University of Manchester on Winners and Losers from Rights-Based Approaches to Development: what can be gained and what might be lost through adopting a rights-based approach to pro-poor development? February, Manchester. Crawford, Sheena. 2006: Presentation at Workshop on Rights-Based Approaches, Copenhagen 7-8 November. Falk, Richard, Human rights and global civil society. In Fighting for human rights, ed. Paul Gready. London: Routledge. Gready, Paul & Jonathan Ensor, eds Reinventing development? Translating rights-based approaches from Theory into practice. London: Zed Books. Gready, Paul. 2006: Presentation at Workshop on Rights-Based Approaches, Copenhagen 7-8 November. rba06/presentations/. Englund, Harri Prisoners of freedom. Human rights and the African poor. Beerkeley: University of California Press. Goetz, Anne Marie & Rob Jenkins Reinventing accountability. Making democracy work for human development. London: Palgrave. Heyward, Mark. 2006: Paper for Civil Society Conference. Human Rights and HIV/AIDS in South Africa An Assessment. Johannesburg. Keck, Margaret & Kathryn Sikkink Activists beyond borders: advocacy networks in international politics. Ithaca: Cornell University Press. Lagoutte, Stéphanie, Hans-Otto Sano & Peter Scarff Smith, eds Human Rights in Turmoil Facing Threats, Consolidating Achievements. Leiden: Martinus Nijhoff Publishers. Manders, Harsh. 2006: Presentation at Workshop on Rights-Based Approaches, Copenhagen 7-8 November. rba06/doc/.

16 Mushonga, Netsai. 2006: bidrag til offentligt seminar om rettighedsbaseret udvikling på Institut for Menneskerettigheder. 9. november. dk/departments/research/rba06/doc/. National Campaign on Dalit Human Rights. New Delhi, India. org/. OHCHR, Office of the High Commissioner for Human Rights Frequently asked questions on a human rights-based approach to development cooperation. Geneva and New York: UN,. Sano, Hans-Otto Human rights reinforcement and globalization: reflections about global governance. In Human Rights in Turmoil. See Lagoutte, Sano & Sharff Sen, Amartya. 1999, Development as freedom. Oxford: Oxford University Press. SIDA, One step further. Responses to HIV/AIDS. SIDA Studies No. 7. Stockholm: SIDA. Slim, Hugo A response to Peter Uvin: making moral low ground: rights as the struggle for justice and the abolition of development. Praxis. The Fletcher Journal of Development Studies vol. 17. Schmitz, Hans Peter When networks blind: human rights and politics in Kenya. In Interventionism and transnationalism in Africa. Global-local networks of power, eds. Thomas Callaghy, Ronald Kassimir & Robert Latham. Cambridge: Cambridge University Press. UK-Interagency Group on Rights-Based Approaches Evaluation/ learning process. Analysis workshop report: does implementing a rights based approach increase impact on poverty reduction? January, DfID, London, UNAIDS/Office of the High Commissioner for Human Rights International guidelines on HIV/AIDS and human rights Consolidated Version. Geneva. Uvin, Peter On high moral ground. Praxis. The Fletcher Journal of Development Studies, vol. 17. Workshop on Rights-Based Approaches, Copenhagen 7-8 November 2006, www. humanrights.dk/departments/research/rba06/presentations/. DEN NY VERDEN 2006:4 Gør rettighedsbaseret udvikling en forskel 89

17 DEN NY VERDEN 2006:4 Hans Otto Sano 90

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

Nye kurser i menneskerettigheder:

Nye kurser i menneskerettigheder: HUMAN RIGHTS IN ACTION Nye kurser i menneskerettigheder: Implementering af Menneskerettigheder i FN (5 timer) At give kursisterne en indføring i hvordan menneskerettigheder implementeres gennem FN organisationerne

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

MENNESKERETTIGHEDSBASERET TILGANG TIL PROGRAMMERING

MENNESKERETTIGHEDSBASERET TILGANG TIL PROGRAMMERING MENNESKERETTIGHEDSBASERET TILGANG TIL PROGRAMMERING INDHOLD: HRBAs baggrund HRBA projekt programmering IMR erfaringer Maria Løkke Rasmussen, Komm. & Uddannelsesafdelingen Cand. Mag. Int. Udviklingsstudier

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Retten til Udvikling - Vejen til bedre vilkår for alle

Retten til Udvikling - Vejen til bedre vilkår for alle Retten til Udvikling - Vejen til bedre vilkår for alle Politikpapir fra FN-forbundet, 2012 En umistelig menneskerettighed, som giver ethvert menneske og alle folkeslag ret til at deltage i, bidrage til

Læs mere

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 I det følgende præsenteres Folkekirkens Nødhjælps Globale Strategi for perioden 2015-22. Strategien indeholder mål for det internationale arbejde, mål for

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

RAPPORT. Antikorruptionsberetning 25. MARTS 2015. rødekors.dk

RAPPORT. Antikorruptionsberetning 25. MARTS 2015. rødekors.dk RAPPORT 25. MARTS 2015 Antikorruptionsberetning 2014 rødekors.dk INDHOLD 1 Indledning... 3 2 Aktuelle Korruptionssager... 4 2.1 Zimbabwe (C1029)... 4 2.2 Uganda (C1290)... 4 2.3 Guinea (C1298)... 4 2.4

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Indstilling til Generalforsamlingen om observatørstatus i Oxfam. Styrelsens anbefaling

Indstilling til Generalforsamlingen om observatørstatus i Oxfam. Styrelsens anbefaling Indstilling til Generalforsamlingen om observatørstatus i Oxfam Styrelsens anbefaling IBIS styrelse indstiller til Generalforsamlingen, at IBIS søger om observatørstatus i Oxfam International. Observatørperioden

Læs mere

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Det er på høje tid Danmark udarbejder en strategi for, hvad vi vil med EU på udviklingsområdet. Danmark har en stærk strategisk interesse i, at EU

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Offerdirektivet anerkender behovet for individuel beskyttelse af ofrene, og etablerer fire hovedkategorier

Offerdirektivet anerkender behovet for individuel beskyttelse af ofrene, og etablerer fire hovedkategorier CENTRE FOR EUROPEAN CONSTITUTIONAL LAW THEMISTOKLES AND DIMITRIS TSATSOS FOUNDATION Offerdirektivet Victims Protection eu Protecting Victims Rights in the EU: The theory and practice of diversity of treatment

Læs mere

Input til udkast til Strategisk ramme for Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Input til udkast til Strategisk ramme for Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Input til udkast til Strategisk ramme for Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde fremlagt på Udviklingspolitisk Rådsmøde 15. marts 2013-03-20 Overordnet set er det nuværende udkast et rigtig godt

Læs mere

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International.

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. 1 Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. Baggrund og overordnet rationale. Nedenstående bygger på de analyser og diskussioner, der er lavet frem til nu, og som senest

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U 1. Hvem er DMR-U? Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling er en paraplyorganisation for kristne organisationer, der samarbejder om udviklingsarbejde

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed.

Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed. UPR-FOLKEHØRING I NUUK 2015 OM RETSSIKKERHED 2 2. M A J 2 0 1 5 Grønlands Råd for Menneskerettigheder afholdt i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og Naalakkersuisut (den grønlandske regering)

Læs mere

FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet

FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet Niels Hemmingsensgade 10, 2. sal Postboks 1069 1008 København K Telefon 33 12 80 87 Fax 33 12 67 40 Mail: kvr@kvinderaad.dk www.kvinderåådet.dk Introduktion

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

1Danmark skal markere sig stærkere

1Danmark skal markere sig stærkere FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS BUD PÅ FREMTIDENS DANSKE udviklingspolitik 1Danmark skal markere sig stærkere Mere støtte fra Danmark: hjælpen må atter op på 1% af BNI Mere fattigdomsbistand fra DK: tre fjerdedele

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling.

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Fred og Forsoning Center 2Mandela Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Forord af Helle Degn Lad os alle give håbet videre - og arbejde for, at det 21. århundrede bliver præget af mere visdom og

Læs mere

Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer.

Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. Lean Ledelse Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. 2013 Lean Akademiet - Danmark Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

Invitation. Humanitært rum og militære operationer i perspektiv af menneskerettighederne og humanitær folkeret

Invitation. Humanitært rum og militære operationer i perspektiv af menneskerettighederne og humanitær folkeret Invitation Humanitært rum og militære operationer i perspektiv af menneskerettighederne og humanitær folkeret Et symposium organiseret af Institut for Menneskerettigheder, Dansk Røde Kors, Udenrigsministeriet

Læs mere

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011 REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES København, 4. maj 2011 INTEGRATIONSMINISTERIETS INTERNATIONALE SAMARBEJDE PÅ BY- OG BOLIGOMRÅDET Det bypolitiske EU-samarbejde Urban Development Group European

Læs mere

FN-forbundets holdninger og anbefalinger til udvikling, administration og brug af den globale informations- og kommunikationsteknologi, ikt

FN-forbundets holdninger og anbefalinger til udvikling, administration og brug af den globale informations- og kommunikationsteknologi, ikt FN-forbundets holdninger og anbefalinger til udvikling, administration og brug af den globale informations- og kommunikationsteknologi, ikt Åben og bred adgang til informations- og kommunikationsteknologien

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

1 Beskrivelse af opgaven

1 Beskrivelse af opgaven With the support of the Prevention of and Fight against Crime Programme European Commission Directorate-General Justice, Freedom and Security Kravspecifikation Opgave: Forskningsprojekt om medarbejderes

Læs mere

Vi skal gøre en forskel

Vi skal gøre en forskel Vi skal gøre en forskel STRATEGI 2013-2016 Vi har stadig meget at kæmpe for. Channe Bjerringgaard Bestyrelsesformand Det er, når vi står sammen, at vi gør en forskel. Susanne Philipson Direktør 2 STRATEGI

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet Innovation X Carole Welton Kaagaard CSR Adviser IFU IFU Investeringsfonden for udviklingslande IFU er en selvejende statslig fond etableret i 1967 Invester

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Sine Egede Projektchef for sociale formål

Sine Egede Projektchef for sociale formål Sine Egede Projektchef for sociale formål Bikubenfonden Er en uafhængig, erhvervsdrivende fond, der uddeler midler fra fondens afkast og formue til alment velgørende formål Har som primært formål at støtte

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01 104.N.250.b.8. Aktion for social forandring i Sydsudan (PASC), brobevilling ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 Kontorchefbevilling 25.8.2011 (4.962.000 kr.) Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde:

Læs mere

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI P R Æ CIS O G VEDKO MMEND E INTRO PRÆCIS OG VEDKOMMENDE MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kommunikation skal målrettet understøtte instituttets arbejde med

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Overskrifter Forskningsprojektet interesser og baggrund Inspirationen fra Relationel Koordination Next step Følg med på vores nye Blog Følg

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere

3x3 Statusrapport 2007

3x3 Statusrapport 2007 Projekttitel Projektskole Projektansvarlig Journalnummer Projektperiode Dato for opstart og afslutning Projektpulje Pulje 1 a-e eller pulje 2 Støttebeløb i 2007 Antal høj/hh-skoler i projektet Antal elever

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program.

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. 19:30 Velkomst og præsentation 19:40. Oplæg v/lektor 20:15 **** Spørgsmål 20:25 Kaffepause 20:50 Effektmåling. Oplæg v/ Lektor Povl Erik Rostgaard

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

En bestyrelse skal gøre en forskel

En bestyrelse skal gøre en forskel En bestyrelse skal gøre en forskel LOS Landsmøde 13. april 2015 Teddy Wivel Min baggrund Uddannet Statsaut. revisor De seneste 10 år arbejdet med god selskabsledelse Forfatter til en række bøger om emnet

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere