DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt"

Transkript

1 DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt 1

2 Hans-Otto Sano Gør rettighedsbaseret udvikling en forskel? Indledning Et af de helt centrale spørgsmål i den aktuelle diskussion om rettighedsbaseret udvikling er diskussionen om value added, dvs. om gevinsterne ved at implementere en rettighedsbaseret strategi i udviklingslandene. Spørgsmålet er aktuelt, fordi rettighedsbaseret udvikling [Rights Based Approach, herefter forkortet RBA] hidtil først og fremmest har været analyseret begrebsmæssigt (hvad mener vi, når vi taler om RBA?) og programmæssigt (hvilke planlægningsprocesser og metoder er vigtige?). Diskussionen om value added handler om to ting. For det første: hvilke gevinster bringer en rettighedsbaseret udviklingstilgang for udviklingsbistandens aktører, dvs. de multilaterale eller bilaterale donorer, staterne, ngo erne (både lokale og internationale), og hvilke fordele bringer RBA for bistandens målgrupper (de fattigste og de knap så fattige). Og kan vi dokumentere det sidste: At en RBA medfører konkrete gevinster for de fattigste og de fattigere? Disse spørgsmål blev diskuteret på en workshop afholdt i København i begyndelsen af november 2006 (Workshop 2006). Workshoppen var arrangeret af en gruppe danske ngo er og Institut for Menneskerettigheder i samarbejde med Udenrigsministeriet. Artiklen er ikke et referat fra workshoppen, men dens centrale diskussioner om gevinsterne ved en RBA-strategi kan bruges til at reflektere over både, hvordan udviklingsstrategierne ændres som følge af RBA, og hvilke resultater der kan sandsynliggøres i forhold til de fattigste målgrupper. Rettighedsbaseret udvikling Som rettighedsbaseret udvikling er blevet defineret af bl.a. Højkommissariatet for Menneskerettigheder, indeholder begrebet følgende grundpiller (OHCHR 2006): DEN NY VERDEN 2006:4 Gør rettighedsbaseret udvikling en forskel 75

3 DEN NY VERDEN 2006:4 Hans Otto Sano 76 Et normativt grundlag i de internationale menneskerettighedsstandarder. Et operationelt sigte, der retter sig mod at fremme og beskytte menneskerettighederne. Et fundament, som understreger, at det ikke er godgørenhed, der understøtter udviklingsbestræbelser, men rettigheder og med rettigheder et sæt af korrelerede forpligtelser. Centrale elementer i RBA er derfor rettighedshavernes krav om sikringen og opfyldelsen af deres rettigheder og myndighedernes (de konventionsforpligtede) reaktioner i retning af at respektere og opfylde deres forpligtelser. En antagelse om, at uligheder og diskrimination, herunder uretfærdig magtfordeling, er roden til udviklingsproblemer. Rettighedsbaseret udvikling tilstræber dermed på den ene side at øge den menneskeretlige beskyttelse i udviklingslandene eller at fremme menneskerettighederne i udviklingssammenhængen og på den anden side at ændre udviklingen via menneskeretten. Forskellen mellem at beskytte eller fremme sigter til hhv. snævre eller bredere målsætninger: Med menneskeretlig beskyttelse relaterer jeg til, at individers og gruppers menneskerettigheder ikke krænkes, eller at disse har mulighed for at opnå retlig godtgørelse, hvis de krænkes. Med fremme af menneskerettigheder relaterer jeg bredere til en styrkelse af menneskerettighedsregimet lokalt, nationalt eller globalt. Fremme af menneskeretlig kultur og institutioner indebærer, at regeringer, magthavere i øvrigt og folkelige bevægelser i voksende grad lader deres politik inspirere af menneskeretlige værdier eller af principperne vedrørende deltagelse, ikke-diskrimination, ligebehandling og vedrørende ansvarlighed i forhold til menneskeretlig lovgivning og regulering. Dette sidste indebærer også, at RBA-strategier ofte tillægger processer lige så høj værdi som de konkrete resultater. Et kendetegn ved de fleste RBA-aktørers arbejde er en understregning af, at en RBA-strategi vil medvirke til at angribe fattigdommens årsager (the root causes of poverty). En RBA-strategi vil derfor ofte have et transformerende sigte. Strategier for rettighedsbaseret udvikling indeholder antagelser om, at fremme og beskyttelse af menneskerettigheder vil betyde en styrkelse af udviklingen generelt, både fordi menneskerettighederne har en grundlæggende (iboende) værdi i forhold til udvikling (det er dette, der kommer til udtryk, når Amartya Sen, nobelpristager i økonomi, definerer udvikling som frihed), og fordi menneskerettighederne har en instrumentel værdi i forhold til realiseringen af udviklingsmålsætninger. Retten til fair rettergang medvirker til at fremme tillid og fredelig konflikthåndtering i et samfund, retten til sundhed eller uddannelse medvirker til at sikre sociale levevilkår, som er af særlig betydning i fattige samfund, og retten til ytrings- og trykkefrihed medvirker til, som bl.a. Sen (1999) gør opmærksom på, at samfundenes fremtidsbeslutninger og

4 strategiske valg kan træffes på basis af en fri debat i samfundet. Sådanne valg vedrørende den samfundsmæssige udviklingskurs er helt essentielle i dagens globaliserede udvikling; den fri debat medvirker til at sikre, at disse valg ikke blot træffes af en lille elitegruppe. Kritik af rettighedsbaseret udvikling Tidlige kritikere af RBA er Peter Uvin og i lidt mindre grad Hugo Slim (Uvin 2002; Slim 2002). Førstnævnte stillede i sin artikel spørgsmålstegn ved, om RBA virkelig ville få betydning for udviklingens aktører, i særdeleshed donorerne. Han mente, at RBA ikke ville føre til mere end nogle justeringer af lovgivning eller nogle ændringer af teknisk karakter. Artiklens kritiske tone og dens mål er antydet i følgende citat: Meget af dette handler om en stræben efter at demonstrere høj moral: at svøbe sig i en menneskeretskappe for at dække over udviklingssamfundets fede vom uden at udfordre status quo for meget, uden at krydsforhøre sig selv eller at sætte spørgsmålstegn ved det internationale system. Hugo Slim erklærede sig generelt enig i de kritiske overvejelser, men pointerede også, at potentialet i den rettighedsbaserede tilgang var at styrke ngo er, hvis arbejde baserede sig på en rettighedstilgang, og hvis grundlag var stærke koblinger til marginaliserede befolkningsgrupper. Disse ngo er anså han for effektivt at kunne udfordre vestlige magtbastioner og fungere som en trojansk kile, der ville fremme en reel kamp for rettigheder. Hvor Peter Uvin primært interesserede sig for, om rettighedstilgangen ville medvirke til at ændre donorpraksis, interesserede Hugo Slim sig mere for organisationer, hvis målsætning og udgangspunkt var at styrke menneskerettighederne. Det er dette sidste perspektiv, der i høj grad har været i fokus i de seneste års diskussion og kritiske stillingtagen til rettighedsbaseret udvikling. I Paul Gready og John Ensors bog, Reinventing Development? fra 2006 er blikket primært rettet mod rettighedsorganisationernes arbejde og deres mulighed for at skabe en ny udviklingsdagsorden. Bogens introduktionsartikel advarer mod, hvad der kaldes the legal reflex i menneskeretsdiskursen, dvs. den automatiske og ureflekterede griben til lovgivning i anvendelsen af instrumenter, der sikrer beskyttelse og fremme af menneskerettigheder. Herudover indeholder bogen en række kritiske overvejelser om RBA: Er der dokumentation for en påstået komplementaritet mellem menneskerettigheder, udvikling, humanitær bistand og konfliktløsning? Det er med andre ord RBA som et holistisk redskab, der stilles spørgsmålstegn ved. DEN NY VERDEN 2006:4 Gør rettighedsbaseret udvikling en forskel 77

5 DEN NY VERDEN 2006:4 Hans Otto Sano 78 Indeholder RBA-strategien en tendens til for store ambitioner? Og er der dermed en tendens til at stille for store forventninger i udsigt i forhold til de fattige befolkningsgrupper? Har ngo erne kapacitet til at involvere sig uden for deres traditionelle domæner, f.eks. i forhold til forskning eller politisk analyse? RBA indeholder en tendens til at politisere udviklingsindsatserne genpolitisering af bistanden, som Paul Gready kaldte det på ovennævnte workshop i København. Dette er i hans vurdering en positiv konsekvens. RBA leder til en mere markant og mere legitim fortalervirksomhed; risikoen er imidlertid, at menneskeretten bliver integreret i et magtpolitisk spil, hvor rettighederne bliver brugt som et argument for militære operationer eller som argumenter i et forsvar for den ene eller anden verdensorden (Gready og Ensor 2006, 32-38). En endnu stærkere kritik af RBA rejses af Harri Englund i bogen Prisoners of Freedom. Human Rights and the African Poor fra Englunds kritik baserer sig på lang tids feltarbejde i Malawi. På baggrund af antropologisk feltarbejde argumenterer han, at rettighedsorganisationerne medvirker til umyndiggørelse og svækkelse af landdistrikternes udvikling snarere end til en styrkelse af dem, bl.a. fordi de i kraft af en grundlæggende apolitisk dagsorden lægger ansvaret for problemer og løsninger på landkommunerne snarere end på den politiske elite. Deres måde at håndtere disse grundlæggende konflikter på er elitær. Medvirkende hertil er en mangel på respekt for de synspunkter, der bliver fremført i lokalsamfundene. Reel deltagelse er en abstraktion. Endvidere er der i retshjælpsprojekter en tendens til at individualisere problemer. Disse stærke synspunkter baserer sig på casestudier og på forfatterens kompetence på chi-chewa, det lokale hovedsprog. Men casestudierne omhandler dialogen mellem ret unge projektarbejdere i Malawi og lokalbefolkningen; jeg har på baggrund af flere ophold i landkommunerne i Malawi svært ved at genkende disse beskrivelser af menneskeretsorganisationer som generelt patroniserende og med en tendens til ikke at forholde sig til politiske spørgsmål, der rækker ud over landkommunerne. Se f.eks. dette citat:.. den indflydelsesrige aktuelle version af menneskeretsdiskursen indeholder en vis foragt for realiteterne. Denne foragt er en følge af menneskeretsaktivisters tro på den universelle individualitet, som de alene kan forløse. De er bragt til handling ud fra en abstrakt forståelse af de marginaliserede og de undertrykte som ofre (s. 118). Selv om det er muligt, at menneskerettighedsaktivisters idealisme undertiden skaber fortolkninger, hvor der skydes over målet i forhold til, hvad menneskerettighedsarbejde reelt kan løse, så giver dette citat indtryk af en voldsom grad af nuancefattigdom; dette billede er svært at genkende. Opsummerende: De kritiske kommentarer og refleksioner, som den rettighedsbaserede tilgang bliver gjort til genstand for, handler om tre forskelligartede forhold: om risikoen for at overvurdere potentialet i strategien, om nødvendigheden af at fastholde menneskerettighederne som

6 uafhængige af magthavernes politik, og endelig om en undervurdering af vanskelighederne ved reel deltagelse og formidling af de marginaliserede gruppers krav. Hvor gør rettighedsbaseret udvikling en forskel? Fordelene ved en rettighedsbaseret strategi kan defineres i forhold til fire forskellige dimensioner. En rettighedsbaseret tilgang: Fremmer koblingen mellem lokale og globale aktioner, bl.a. i kraft af udnyttelsen af fælles menneskerettighedsstandarder og -instrumenter, Styrker nationale strategier og sociale og politiske bevægelser, bl.a. som følge af et grundlag i fælles normer og rettigheder. En rettighedsbaseret tilgang vil medvirke til at styrke nationale bevægelsers arbejde med diskrimination, sårbare grupper og med ligebehandling, Fremmer en klarere politik i forhold til statsmagters (og andre aktørers) retlige, politiske og moralske ansvar for opfyldelse af menneskerettigheder. Denne dimension handler om ansvarlighedsdimensionen 1 i RBA. Sidst, men ikke mindst indeholder den rettighedsbaserede tilgang antagelser om, at fattige og marginaliserede målgrupper opnår forbedringer i deres økonomiske, sociale eller politiske vilkår i kraft af RBA-strategien. Jeg vil i afslutningen af artiklen søge at vurdere hvert af disse elementer ud fra tre parametre: deres betydning i forhold til at fremme menneskeretsregimet generelt, deres betydning i forhold til at øge den menneskeretlige beskyttelse for individer og grupper og endelig deres betydning i forhold til at skabe udviklingsresultater. Koblingen mellem lokale og globale aktioner I litteraturen om menneskerettighedernes implementering understreges meget ofte koblingen mellem menneskeretlige normer og lokale aktioner. Menneskerettighederne har gennem 1990erne haft en voksende betydning som inspirationskilde i forhold til lokale udviklingsbestræbelser eller i forhold til fortalervirksomhed iværksat af lokale ngo er (Sano 2007). Rettighedsbaseret udvikling medvirker imidlertid til at systematisere koblingen mellem internationalt og lokalt arbejde, bl.a. fordi internationale organisationer i deres arbejde med RBA er nødt til at revidere deres procedurer, gendefinere deres indikatorer og evaluere resultaterne af deres arbejde ud fra nye begreber. RBA medfører i denne sammenhæng stærkere koblinger mellem det internationale arbejde og det lokale, men også klarere politikker og retningslinier på rettighedsområdet i de internationale organisationer DEN NY VERDEN 2006:4 Gør rettighedsbaseret udvikling en forskel 79

7 DEN NY VERDEN 2006:4 Hans Otto Sano 80 og blandt internationale ngo er. RBA medvirker dermed til at skabe, hvad der i andre sammenhænge defineres som et epistemisk fællesskab på rettighedsområdet mellem på den ene side menneskeretsregimet forstået som konventionerne og de konventionsfortolkende organer, de regionale menneskerettighedsdomstole og FNs Menneskerettighedsråd og på den anden side statsmagterne, men frem for alt de internationale organisationer og ngo er, samt de lokale ngo er. For at uddybe: Et epistemisk fællesskab er et fællesskab, hvor løsninger og politikker forhandles frem i kraft af de deltagende aktørers forskellige udgangspunkter. Et eksempel er samarbejdet vedr. gældslettelsesinitiativerne, hvor forskere, internationale ngo er, internationale finansielle institutioner og bilaterale donorer skabte HIPC-initiativet (Highly Indebted Poor Countries). Et epistemisk fællesskab udvikler nogenlunde fælles forståelser, et fælles sprog, en fælles opfattelse af kausalmekanismer, en fælles teknisk viden og et fælles sæt af politiske ideer: Fællesskabet er ikke apolitisk, men procespolitisk: Målsætningen er ikke nødvendigvis at skabe kompromisser, men fælles læring med henblik på at skabe løsninger (Callaghy 2001). Fremvæksten af et sådant epistemisk fællesskab skal ikke undervurderes, både fordi det bidrager til at afklare fortolkninger, sprog og teknisk viden, og fordi det bidrager til at skabe en dybere viden om implementering af menneskerettigheder. Eksempler på disse processer, hvor koblingen mellem internationalt og lokalt arbejde både resulterer i nye forståelser og aktioner i det internationale samarbejde og i stærkere og mere systematiske indsatser i det lokale er f.eks. UNAIDS og Højkommissariatet for Menneskerettigheders udarbejdelse af International Guidelines on HIV/AIDS and Human Rights (UNAIDS, OHCHR 2006). Disse guidelines har f.eks. givet sydafrikanske NGOer anledning til at udarbejde en fælles strategi for omformuleringen af hiv/aids-politikken i Sydafrika inklusive syv fælles anbefalinger til den sydafrikanske regering vedr. politik og lovgivning på området (Heyward 2006; SIDA 2006). Et andet eksempel er OXFAMs bestræbelser på at implementere organisationens rettighedsbaserede politik ud fra systematiske overvejelser om strategi, målsætninger og programmering. OXFAMs arbejde og resultater er beskrevet af Brouwer et al. (2006), bl.a. bestræbelser på at gøre regeringer ansvarlige for formuleringen af politikker, der beskytter fattige grupper på landet mod resultaterne af liberaliseringspolitikker (f.eks. i Zambia eller Malawi) eller mod virkningerne af den amerikanske landbrugspolitik i forhold til bomuldsproducenterne i Vestafrika. OXFAMs strategi har i alle tilfælde rettet sig mod statsmagterne som de ansvarlige i forhold til truslen mod fattigere gruppers ret til en tilstrækkelig levestandard, men midlerne til opfyldelsen af strategien har i de fleste tilfælde været en kombination af international fortalervirksomhed med

8 lokal netværksorganisering og fortalervirksomhed på det lokalstatslige niveau (Brouwer et al. 2006). Den stærke kobling mellem lokalt og internationalt rettighedsarbejde kan imidlertid også have sine negative sider i forhold til udviklingen af lokale rettighedsorganisationers selvstændige profil og strategi (Schmitz 2001), men dette er snarere undtagelsen end reglen, i og med at lokale menneskeretsorganisationer oftest har stærke rødder i selvstændige nationale netværksdannelser og fortalervirksomhed. Styrkelsen af nationale bevægelser og fortalervirksomhed Rettighedsbaseret udvikling fremmer muligheden for national netværksdannelse og stærkere fortalervirksomhed i civilsamfundet i de enkelte lande. En forudsætning for en stærk fortalervirksomhed er styrkelsen af lokale ngo er og sociale bevægelser. Og det er netop en sådan udvikling, der har fundet sted i løbet af de sidste år. Hvor de tidlige globaliseringsstudier understregede betydningen af internationale organisationer og ngo er i fremvæksten af globale værdifællesskaber og eksternt pres mod autoritære stater (Boli and Thomas 1999), så spiller lokale organisationer en langt mere markant og betydningsfuld rolle i de senere år i orkestreringen af fortalervirksomhed. Et eksempel er Women s Coalition of Zimbabwe, der i 1996 startede som et Culture of Violence against Women-projekt. Koalitionen har i dag 40 medlemsorganisationer. Projektet omfattede i en tidlig fase en aktionsforskning, der bl.a. pegede på nødvendigheden af en lovgivning mod vold mod kvinder. Kvindekoalitionen formulerede på basis af en større konsultationsproces med interessenterne i netværket og med regeringsrepræsentanter et udkast til lovgivning, The Domestic Violence Bill. En underskriftindsamling resulterede i indsamlingen af en million underskrifter i Kvinder udsat for vold startede i samme periode rådgivningsklinikker med henblik på at sikre andre voldsramte en mulighed for beskyttelse. I 2006 organiserede koalitionen en march mod parlamentsmedlemmer, der fremholdt lovgivningen som et djævelens værktøj. De negative virkninger af den øgede kampagne- og fortalervirksomhed er, at koalitionens medlemmer og de overlevende af voldsofre, der har stået frem i medierne, er blevet dæmoniseret og er blevet udråbt som dårlige kvinder i medier og blandt koalitionens modstandere. Andre deltagere i arbejdet er blevet udsat for trusler eller er blevet angrebet fysisk. I øjeblikket er lovgivningen dog på vej. Forfatningens kapitel 23 om diskrimination overvejes revideret, og Zimbabwe vil med al sandsynlighed underskrive den Afrikanske Unions Protokol om kvinders menneskerettigheder (Mushonga 2006). DEN NY VERDEN 2006:4 Gør rettighedsbaseret udvikling en forskel 81

9 DEN NY VERDEN 2006:4 Hans Otto Sano 82 For at opsummere: Styrken i denne del af den zimbabwiske kamp for beskyttelse af kvinders rettigheder har været, at den har haft rødder i lokale kvindeorganisationer; den har baseret sig på dokumentation, som disse organisationer selv har skabt, og den har haft konkrete mål i form af lovgivning, der har gjort bestræbelserne velegnet til fortalervirksomhed. Eksistensen af et fælles grundlag i menneskeretten har gjort det lettere for de zimbabwiske organisationer at netværkssamarbejde og at sikre, at deres fortalervirksomhed har koblinger til dels det relevante forfatningskapitel, dels arbejdet med udmøntningen af konventionerne på kontinentet. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at det zimbabwiske eksempel baserer sig på en sag, et specifikt område. Der er ikke tale om en national strategi for sikringen af alle menneskerettigheder. Et andet eksempel på, hvordan rettighedsbaseret udvikling er blevet relevant i en national kamp mod undertrykkelse og diskrimination, er kampen mod kastediskrimination i Indien. Dette emne skal dog ikke behandles i denne artikel. Rettighedsbaseret udvikling: et stærkere greb om ansvarlighed Ansvarlighed har været en del af en udviklingsdagsorden siden Verdensbanken lancerede god regeringsførelse som en dagsorden for udviklingsbestræbelserne sidst i 1980erne. Betoningen af ansvarlighed forudsætter en stærkere stat end den neoliberale stat, der i 1980erne blev promoveret under Valutafondens og Verdensbankens strukturtilpasningsprogrammer. Siden den gang har en ny ansvarlighedsdagsorden været under udvikling. Det hævder Goetz og Jenkins (2005) i hvert fald. De understreger, at der er fire vigtige dimensioner i den nye ansvarlighedsdagsorden: 1. En mere direkte rolle for almindelige mennesker og deres foreninger i forhold til at stille krav om ansvarlighed hos myndighederne; 2. En udbredelse og diversificering af områder, inden for hvilke der stilles krav om ansvarlighed; 3. Et voksende repertoire af metoder i forhold til at gøre krav gældende, og 4. En mere krævende dagsorden for social retfærdighed. Den understregning af henholdsvis rettighedshaveres krav [rights-holders] og konventionsansvarliges [duty-bearers] forpligtelser, der er nøglefaktorerne i begrebsapparatet om RBA har en klar relevans i forhold til den ændrede ansvarlighedsdagsorden, ligesom den mere markerede dagsorden for social retfærdighed har det. Hvor imidlertid de sidste 15 års krav om ansvarlighed ikke har gjort meget for klart at præcisere, hvori ansvarligheden ligger, så vil betoningen af retlige forpligtelser som en del af en ansvarlighedsdagsorden medvirke til at præcisere nogle dimensioner af denne. På listen over felter, hvor RBA potentielt medvirker til at skabe betydningsfulde forbedringer, står derfor en klarere forståelse af, hvordan staterne forvalter deres retlige ansvar i forhold til realisering af menneskerettighederne, herunder hvordan staterne afklarer deres politik i forhold til ikke-

10 diskriminationsforpligtelsen og til sociale rettigheder. Betydningsfuldt i denne sammenhæng er også, hvordan sådanne forpligtelser forvaltes decentralt i staterne. I Malawi, f.eks., har staten udarbejdet National HIV/AIDS Action Framework Strategien afspejler i høj grad, hvordan rettighedsdagsordenen er blevet et integreret element i hiv/aidsprogrammer, men også hvordan implementering af strategien foregår i samarbejde med lokale organisationer. En af udfordringerne i forhold til en sådan national strategi er naturligvis at implementere den decentralt i distrikterne. Det er i den sammenhæng, at ansvarlighedsdimensionen bliver særligt interessant, fordi koblingen mellem distriktsmyndighedernes ressourceregulering og -allokering og lokalbefolkningens prioriteringer er vigtig for udmøntning af strategien lokalt. Sagt med andre ord: Fortalervirksomhed har som forudsætning, at repræsentanter fra landsbysamfund og lokale netværk formulerer krav, som formidles videre til de ansvarlige myndigheder. Lokale eller internationale organisationer spiller ofte en rolle i en sådan formidlingsproces, men i det omfang staternes retlige forpligtelser skal konkretiseres, så kræver det et mere konkret samarbejde mellem centrale eller decentrale myndigheder og lokale organisationer i hvert fald hvis politikkerne skal udmøntes lokalt. Det er denne type af samarbejde mellem myndigheder, lokale befolkningsgrupper og disses repræsentanter ofte ngo er der kan kaldes samarbejdende aktivisme. 2 En rettighedsbaseret dagsorden har en sådan samarbejdende aktivisme som grundforudsætning, hvis den skal være effektiv. Myndighederne har forpligtelser i henhold til menneskeretten. Dette nødvendiggør prioriteringer og lokalt samråd. For at kunne prioritere kræves der viden, både om problemernes aktuelle stade og om, hvordan lokalbefolkningerne ønsker ressourcerne anvendt. Malawis hiv/aids-strategi er et eksempel i den forbindelse. Strategien kræver decentralisering, og lokale strukturer er under etablering både på distrikts- og på underdistriktsniveau. En forudsætning for, at disse institutioner kan operere med bare en nogenlunde grad af viden og effektivitet, er, at der skabes klarhed over rollefordeling, men også over lokale behov. Det sidste kræver både, at de ny institutioner er tilgængelige for lokalbefolkningens repræsentanter, og at institutionerne rækker ud med henblik på at få kontakt til landsbysamfund og fattige grupper i lokalområderne. Det er i forhold til de sidstnævnte indsatser, at lokale eller internationale ngo er kan medvirke til at facilitere koblingerne mellem myndigheder og lokalbefolkning. Der er flere pointer indeholdt i disse processer: For det første, at menneskeretten bliver vejledende for, hvordan myndighederne arbejder, og for, hvad de sætter i gang; 3 for det andet at ansvarlighed i en menneskeretsforståelse fordrer samarbejde og koordination parallelt med, at mere traditionelle roller som fortalervirksomhed og overvågning stadig er centrale i arbejdet med rettighedsbaseret udvikling. DEN NY VERDEN 2006:4 Gør rettighedsbaseret udvikling en forskel 83

11 DEN NY VERDEN 2006:4 Hans Otto Sano 84 Det skal understreges, at der ikke er nogen større samlet dokumentation for, hvordan disse roller forvaltes af henholdsvis ngo er, lokalbefolkning og myndigheder. De fleste indikationer peger imidlertid på, at der er store vanskeligheder med decentraliseringsbestræbelserne og i det hele taget med at definere, hvordan myndighederne positivt udfylder deres rolle som ansvarlige i forhold til implementering af menneskerettighedsstandarder (Crawford 2005). Udfordringen ved rettighedsbaseret udvikling er i denne sammenhæng ikke blot den traditionelle: At myndighederne ikke må krænke menneskerettighederne i kraft af interventioner eller udviklingsindsatser: Udfordringen er også, at den aktive rolle som konventionsansvarlig fordrer, at myndighederne igangsætter positive indsatser med henblik på at afhjælpe både diskrimination, social marginalisering og sikringen af retlig beskyttelse. Der er imidlertid også en tredje dimension i forhold til de konventionsansvarlige. De skal føre tilsyn med ikke-statslige aktørers indsatser og medvirke til at sikre, at disse ikke krænker menneskerettighederne. I udviklingslandene, men også i andre sammenhænge, er ansvaret for menneskerettighederne ofte delt mellem mange aktører; statsmagterne har et formelt ansvar, men ikke-statslige aktører kan i kraft af deres magt, ressourcer og interesser få vigtige roller at spille. Det er dette, der er blevet defineret som globaliseringen af ansvar (Gready 2006). Forbedringer i forhold til fattige og marginaliserede befolkningsgrupper? Forbedringer i forhold til de fattigste befolkningsgruppers rettigheder, herunder retten til en tilstrækkelig levestandard, er et centralt punkt i vurderingen af gevinsterne ved RBA. Lad det være sagt med det samme: Der er ikke tilstrækkelig dokumentation til at give konkluderende, generelle svar på spørgsmålet om, hvordan RBA medvirker til at bringe substantielle forbedringer til disse befolkningsgrupper. Case-materialet er for lille, og der er for få større undersøgelser. En vigtig relateret diskussion er diskussionen om metoder til at måle de socioøkonomiske og retssociologiske virkninger af RBA. Dem skal jeg ikke komme ind på her, men derimod kort opsummere nogle af indikationerne på impact i forhold til de fattigere målgrupper. Der er en tendens til, som det også blev påpeget på workshoppen i København, at studier snarere fokuserer på deltagelse og myndiggørelse, empowerment, af marginaliserede grupper til at udøve kontrol med deres egne vilkår end på fattigdom vurderet ud fra en socioøkonomisk målestok. Dette hænger sammen med, at større socioøkonomiske undersøgelser fordrer kvantitative studier, som NGOer ikke altid har kapacitet til at indgå i. 4

12 Et studie foretaget af Interagency Group og Care UK indikerer positiv udvikling bl.a. i form af deltagelse, adgang til ressourcer og ansvarlighed på baggrund af tre større case studier i Peru, Bangladesh og Malawi, hvor RBA-projekter sammenlignes med ikke-rba-projekter af samme type. Men gruppen understreger, at case-materialet sine steder er svagt, og de specifikke indikatorer i studiet synes at kræve en diskussion af, i hvor høj grad de kan understøtte de ganske stærke konklusioner, der blev fremlagt på mødet under præsentationen i København (UK Interagency Group 2006; Crawford 2006). Andre casestudier, f.eks. fra Indien, indikerer, hvordan retten til mad og retten til liv er blevet emner for de indiske domstole og i særdeleshed for Højesteretten, som i 2001 i henhold til artikel 47 i den indiske forfatning fastslog, at en række sårbare grupper skulle beskyttes mod sult og yderligere afsavn af basisføde. Retten etablerede endda et monitoreringssystem bestående af fødevarekommissærer, som fungerede som en klageinstans, og som rapporterede til fire høringer, som domstolen afholdt efter Et resultat af disse høringer har været, at specielt fattige skolebørn er blevet hjulpet med mad (Manders 2006). Andre RBA-eksempler fra Indien omfatter både retsprocesser, kampagner for jord til kasteløse og beskyttelsen af indfødte folk (Sano 2007). Meget tyder dermed på, at fokuseret og sagsbaseret fortalervirksomhed eller endda anlæggelse af retsprocesser er eksempler på, hvor RBA-strategien giver gode resultater for relevante målgrupper. Under alle omstændigheder er der ingen tvivl om, at der er et behov for at dokumentere disse processer med henblik på at afklare RBA-strategiens styrker i forhold til de fattigste. Konklusion Artiklen har ud over at referere den kritiske litteratur om RBA søgt at vurdere fire relevante dimensioner, hvor en rettighedsbaseret tilgang kan gøre en forskel: styrkelsen af koblingen mellem lokale og globale menneskeretsaktioner, styrkelsen af national fortalervirksomhed og af de sociale og politiske bevægelser bag disse, en klarere og mere rettighedsbaseret definition af statsmagters og ikke-statslige aktørers ansvar, og en stærkere menneskeretlig beskyttelse af fattige individers og gruppers sociale eller borgerlige menneskerettigheder. Vurderet på baggrund af disse fire dimensioner må man spørge: På hvilke områder og hvordan gør RBA en forskel? Er det i forhold til at fremme et menneskeretsregime, i forhold til nationale kampagner og netværksdannelser, eller i forhold til at fremme udvikling og menneskeretlig beskyttelse hos fattige og marginaliserede befolkningsgrupper? DEN NY VERDEN 2006:4 Gør rettighedsbaseret udvikling en forskel 85

13 DEN NY VERDEN 2006:4 Hans Otto Sano 86 Følgende konklusioner og overvejelser kan opstilles: Der er næppe tvivl om, at RBA-strategierne vil medvirke til at fremme menneskeretsregimet, men ikke nødvendigvis i form af stærkere indsatser mod krænkelser eller stærkere interventioniske indgreb; snarere i form af mere raffinerede positive indsatser, der kobler og forbedrer instrumenter og indsatser på det globale niveau med nationale og lokale bestræbelser. I dette ligger også en fokusering på og afklaring af de konventionsansvarliges ansvar og navnlig af, hvordan et sådant ansvar kan bruges i positive bestræbelser på samarbejde mellem forskellige aktørers indsatser. Det er globaliseringen af ansvarlighed, der bringes i funktion i forhold til at realisere menneskerettighederne. I udviklingen af, hvordan ansvarlighed i forhold til menneskerettighederne kan fortolkes, ligger både en brug af loven og af retlige mekanismer og regler som udgangspunkt for indsatser, men der ligger også fornyede bestræbelser på samarbejde og styrkelse af lokal magt nedefra som et ideelt udgangspunkt. Den samarbejdende aktivisme, som den er blevet benævnt i artiklen, kan medvirke til at skabe nye relationer mellem lokale magthavere og den almindelige befolknings repræsentanter; men dokumentationen for, at dette finder sted og får betydning, er ikke stærk. Det er allerede dokumenteret, at RBA i forhold til fokuserede kampagner eller specifikke retsområder kan få en kolossal betydning på nationalt niveau. Gevinsten er både netværksdannelser, bevidstgørelse, stærkere lovgivning eller som i Indien en udvikling af retspraksis, der kan få betydning for den øvrige del af Verden. Det er vigtigt at understrege, at sådanne kampagner er specifikke og målrettet enkeltsager. Nationale kampagner og strategier, som den zimbabwiske og den indiske, har positive effekter i forhold til lokalbefolkningerne eller i forhold til sårbare grupper. Men dokumentationen i forhold til, at RBA er en effektiv generel strategi i bekæmpelsen af fattigdom eller i forhold til at mindske diskrimination af marginaliserede grupper, er ikke til stede i tilstrækkeligt omfang. Medvirker RBA til at transformere magtrelationer? Eller til at bekæmpe fattigdommens årsager ( the root causes of poverty )? I forhold til disse spørgsmål er der en reel risiko for at overvurdere strategiens potentiale. Magtrelationerne i fattige samfund er komplekse, ofte uigennemskuelige, og modstandsdygtige i forhold til eksternt pres. I dette felt er der grund til ikke at overvurdere strategiens generelle potentiale, dog uden samtidig at undervurdere potentialet i forhold til enkeltsager. Skaber RBA udvikling, og navnlig bedre udvikling? Der synes at være mindst tre vigtige gevinster i forhold til mere generelle udviklingsstrategier: For det første at udvikling defineres som en ret og ikke som en del af et gavetilskud fra donorer, der enten handler ud fra egne interesser eller ud fra moralske forpligtelser, der veksler fra

14 en regering til den næste. For det andet at koblingen mellem globalt og lokalt ansvar har udgangspunkt i et fælles norm- og regelsæt, som nok kan fortolkes, men hvis grundpiller ikke kan fraviges. Hvor opfattelsen i udviklingsdiskursen af f.eks. statsmagten har ændret sig fra det ene årti til det andet, så er der grænser for, hvor meget liberalisering menneskeretten kan inspirere til. Menneskeretten repræsenterer et nødvendigt korrektiv til udviklingsøkonomismen. Og for det tredje at det for de lokale aktører i udviklingslandene er let at bruge menneskeretten, fordi deres motivation som oftest er social retfærdighed og kampen mod undertrykkelse. For disse aktører spiller udviklings- og menneskeretsmålsætninger ofte sammen. Det er en omstændighed, der bidrager til at styrke både kampen for rettigheder og for udvikling, det første gennem en lokal tilegnelse og brug af globale normer, det andet i kraft af brugen af retlige mekanismer og af en retlig diskurs, som generelt indebærer en styrkelse af udviklingsbestræbelserne. Noter Hans-Otto Sano er forsknings- og souschef ved Institut for Menneskerettigheder 1 I engelske fremstillinger defineres dette som accountability. Der er nuanceforskelle mellem det danske begreb ansvarlighed og det engelske accountability, som peger i retning af et mere forpligtende ansvar end det danske. Sidstnævnte bruges ofte ganske bredt som en kvalitetsbetegnelse for politikere, mens det engelske begreb implicerer, at personer eller politikker kan stilles til ansvar. Jeg oversætter dog accountability med ansvarlighed i mangel af et mere præcist begreb. 2 Efter Richard Falk collaborative activism (Falk 2004). Falk bruger begrebet til at beskrive skiftet fra et konfrontatorisk til et mere samarbejdende civilsamfund efter den Kolde Krigs afslutning; i den foreliggende artikel er det snarere samarbejdet mellem lokale organisationer og myndigheder, der er i fokus. 3 Menneskeretslovgivningen bliver et instrument for politiske strategier og indsatser (Gready 2006). 4 Den største svaghed ved bogen Reinventing Development (2006), som er omtalt ovenfor, er netop, at den forholder sig så lidt den socioøkonomiske fattigdomsdiskussion. DEN NY VERDEN 2006:4 Gør rettighedsbaseret udvikling en forskel 87

15 DEN NY VERDEN 2006:4 Hans Otto Sano 88 Litteratur Boli, John & George M. Thomas, eds Constructing world culture. International non-governmental organizations since Stanford: Stanford University Press. Brouwer, Marjolein, Heather Grady, Valerie Traore & Dereje Wordofa The experience of Oxfam International and its affiliates in rights-based programming and campaigning. In Reinventing development? See Gready & Ensor Callarghy, Thomas M. Callaghy, Networks and governance in Africa: innovation in the debt regime. In Interventionism and transnationalism in Africa. Global-local networks of power, eds. Thomas Ronald Kassimir and Robert Latham. Cambridge: Cambridge University Press. Crawford, Gordon Linking decentralisation and a rights-based approach: opportunities and constraints in Ghana. Paper presented at a conference organised by University of Manchester on Winners and Losers from Rights-Based Approaches to Development: what can be gained and what might be lost through adopting a rights-based approach to pro-poor development? February, Manchester. Crawford, Sheena. 2006: Presentation at Workshop on Rights-Based Approaches, Copenhagen 7-8 November. Falk, Richard, Human rights and global civil society. In Fighting for human rights, ed. Paul Gready. London: Routledge. Gready, Paul & Jonathan Ensor, eds Reinventing development? Translating rights-based approaches from Theory into practice. London: Zed Books. Gready, Paul. 2006: Presentation at Workshop on Rights-Based Approaches, Copenhagen 7-8 November. rba06/presentations/. Englund, Harri Prisoners of freedom. Human rights and the African poor. Beerkeley: University of California Press. Goetz, Anne Marie & Rob Jenkins Reinventing accountability. Making democracy work for human development. London: Palgrave. Heyward, Mark. 2006: Paper for Civil Society Conference. Human Rights and HIV/AIDS in South Africa An Assessment. Johannesburg. Keck, Margaret & Kathryn Sikkink Activists beyond borders: advocacy networks in international politics. Ithaca: Cornell University Press. Lagoutte, Stéphanie, Hans-Otto Sano & Peter Scarff Smith, eds Human Rights in Turmoil Facing Threats, Consolidating Achievements. Leiden: Martinus Nijhoff Publishers. Manders, Harsh. 2006: Presentation at Workshop on Rights-Based Approaches, Copenhagen 7-8 November. rba06/doc/.

16 Mushonga, Netsai. 2006: bidrag til offentligt seminar om rettighedsbaseret udvikling på Institut for Menneskerettigheder. 9. november. dk/departments/research/rba06/doc/. National Campaign on Dalit Human Rights. New Delhi, India. org/. OHCHR, Office of the High Commissioner for Human Rights Frequently asked questions on a human rights-based approach to development cooperation. Geneva and New York: UN,. Sano, Hans-Otto Human rights reinforcement and globalization: reflections about global governance. In Human Rights in Turmoil. See Lagoutte, Sano & Sharff Sen, Amartya. 1999, Development as freedom. Oxford: Oxford University Press. SIDA, One step further. Responses to HIV/AIDS. SIDA Studies No. 7. Stockholm: SIDA. Slim, Hugo A response to Peter Uvin: making moral low ground: rights as the struggle for justice and the abolition of development. Praxis. The Fletcher Journal of Development Studies vol. 17. Schmitz, Hans Peter When networks blind: human rights and politics in Kenya. In Interventionism and transnationalism in Africa. Global-local networks of power, eds. Thomas Callaghy, Ronald Kassimir & Robert Latham. Cambridge: Cambridge University Press. UK-Interagency Group on Rights-Based Approaches Evaluation/ learning process. Analysis workshop report: does implementing a rights based approach increase impact on poverty reduction? January, DfID, London, UNAIDS/Office of the High Commissioner for Human Rights International guidelines on HIV/AIDS and human rights Consolidated Version. Geneva. Uvin, Peter On high moral ground. Praxis. The Fletcher Journal of Development Studies, vol. 17. Workshop on Rights-Based Approaches, Copenhagen 7-8 November 2006, www. humanrights.dk/departments/research/rba06/presentations/. DEN NY VERDEN 2006:4 Gør rettighedsbaseret udvikling en forskel 89

17 DEN NY VERDEN 2006:4 Hans Otto Sano 90

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt

DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt DEN NY VERDEN 2006:4 Menneskerettighederne - brugt og misbrugt 1 Henrik Nielsen Boganmeldelse Harri Englund: Prisoners of Freedom. Human Rights and the African Poor Antropologen Harri Englund har med Prisoners

Læs mere

FNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer?

FNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer? FNs Verdensmål Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer? Hurtigt overblik I september 2015 vedtog alle lande i FN 17 nye bæredygtighedsmål, som skal

Læs mere

Tematisk NGO evaluering demokratisk udvikling og folkelig deltagelse

Tematisk NGO evaluering demokratisk udvikling og folkelig deltagelse Tematisk NGO evaluering demokratisk udvikling og folkelig deltagelse Dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslande kanaliseret gennem danske NGOer (2002-2008) Evalueringsspørgsmål Hvad er de konkrete

Læs mere

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling)

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling) En umistelig menneskerettighed, som giver ethvert menneske og alle folkeslag ret til at deltage i, bidrage til og nyde godt af økonomisk, social, kulturel og politisk udvikling, hvori alle menneskerettigheder

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv.

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. Den 20.04.2010 Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. NGO FORUM har læst det udsendte udkast til en ny udviklingspolitisk

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Nye kurser i menneskerettigheder:

Nye kurser i menneskerettigheder: HUMAN RIGHTS IN ACTION Nye kurser i menneskerettigheder: Implementering af Menneskerettigheder i FN (5 timer) At give kursisterne en indføring i hvordan menneskerettigheder implementeres gennem FN organisationerne

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

GLOBALT FOKUS. Pulje til støtte af kapacitetsudviklingsinitiativer PULJE PRAXIS #1. Model: To be to do to relate

GLOBALT FOKUS. Pulje til støtte af kapacitetsudviklingsinitiativer PULJE PRAXIS #1. Model: To be to do to relate GLOBALT FOKUS - Folkelige organisationers udviklingssamarbejde Pulje til støtte af kapacitetsudviklingsinitiativer PULJE PRAXIS #1 Model: To be to do to relate Pulje Praxis er en række korte dokumenter,

Læs mere

Indhold. Forord 11 DEL I 13

Indhold. Forord 11 DEL I 13 Indhold Forord 11 DEL I 13 Kapitel 1. FN - en introduktion 15 FN's formål og grundlæggelse 15 Grundlæggende principper 17 FN's struktur 20 Generalforsamlingen 20 Sikkerhedsrådet 23 Sekretariatet 24 Det

Læs mere

Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde

Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Hvorfor skal der gå penge til udviklingsarbejde gennem organisationer baseret i Nord? -----------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite

Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite Hvidovre, den 20. december 2011 SIH/kft Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite DH skal koordinere udarbejdelsen af en supplerende rapport

Læs mere

DMRU læringsreview om rettigheder. Birgitte Stieper DMRU seminar om det diakonale rettighedsarbejde Vejle, den 29. april 2015

DMRU læringsreview om rettigheder. Birgitte Stieper DMRU seminar om det diakonale rettighedsarbejde Vejle, den 29. april 2015 DMRU læringsreview om rettigheder Birgitte Stieper DMRU seminar om det diakonale rettighedsarbejde Vejle, den 29. april 2015 Baggrund og formål 2012 ny udviklingspolitik: Retten til et bedre liv. Fokus

Læs mere

Bedre borgerinddragelse

Bedre borgerinddragelse Bedre borgerinddragelse Anbefalinger til Naalakkersuisut NGO Koalitionen for Bedre Borgerinddragelse 11-03-2014 En redegørelse for hvad god borgerinddragelse er og en række anbefalinger til Naalakkersuisut

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

10416/16 hsm 1 DG B 3A

10416/16 hsm 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118

Læs mere

Bedre borgerinddragelse

Bedre borgerinddragelse Bedre borgerinddragelse Anbefalinger til Naalakkersuisut NGO Koalitionen for Bedre Borgerinddragelse 11-03-2014 En redegørelse for hvad god borgerinddragelse er og en række anbefalinger til Naalakkersuisut

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

FN s Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, artikel 1

FN s Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, artikel 1 STRATEGI 2017-2020 Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd. FN s Verdenserklæringen

Læs mere

10279/17 ipj 1 DG C 1

10279/17 ipj 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Udenrigsministeriets administration

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2004)26 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI S GENERELLE HENSTILLING NR. 8 SAMTIDIG BEKÆMPELSE AF RACISME OG TERRORISME VEDTAGET D. 17. MARTS 2004

Læs mere

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER.

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER. DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER OG DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER Samarbejdsaftale Indledning Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Referat 5. rådsmøde, den 8. november 2013 Kl. 9.00-12.00

Referat 5. rådsmøde, den 8. november 2013 Kl. 9.00-12.00 Referat 5. rådsmøde, den 8. november 2013 Kl. 9.00-12.00 2. december 2013 Sted: Erhvervs- og Vækstministeriet, Mødesal F, Slotsholmsgade 12, 1216 København K 1. Besøg af erhvervs- og vækstministeren: Diskussion

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 2001/2014(INI) 3. september 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Politikugen Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Indholdsfortegnelse En (meget) kort historie om begrebet Den Kolde Krig Sikkerhedsbegrebet i strategiske studier Sikkerhedsbegrebet i fredsforskning

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Og i regeringsgrundlaget kan man umiddelbart efter det afsnit, jeg lige læste op, læse følgende:

Og i regeringsgrundlaget kan man umiddelbart efter det afsnit, jeg lige læste op, læse følgende: Retsudvalget 2011-12 REU Alm.del Bilag 550 Offentligt RETSUDVALGETS HØRING 3. SEPTEMBER 2012 om PET I ET MENNESKERETLIGT PERSPEKTIV 1. Ude godt, hjemme bedst Danmark er et land, der gerne vi påvirke andre

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 9

Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N Naalakkersuisut Departementet for Familie og Justitsvæsen iian@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8

Læs mere

Frivillighed og aktivisme Vi bygger al vores arbejde på frivillighed, hvor det er aktivisterne der bærer og udvikler bevægelsen.

Frivillighed og aktivisme Vi bygger al vores arbejde på frivillighed, hvor det er aktivisterne der bærer og udvikler bevægelsen. Afrika Kontakt Strategi 2016-2020 De sidste to år har Afrika Kontakt gennemgået store forandringer. Aktivister og sekretariat har arbejdet hårdt for at opnå målene sat i strategien for 2013-2015. Vi har

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 1 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Vision... 3 Mål... 3 Digital dannelse... 4 Digital dannelse i forskellige perspektiver... 5 Digital dannelse

Læs mere

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEH ANDLING ER E N MENNE SKERET INTRO LIGEBEHANDLING ER EN MENNESKERET MISSION ˮInstitut for Menneskerettigheder skal fremme ligebehandling og herigennem bidrage

Læs mere

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006"

Vedr. udkast til Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006 DANCED - Miljøstyrelsen Att. Einar Jensen Strandgade 29 1401 København K København, den 4. maj 2001 Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006" Tak for

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

1. at skabe en langsigtet aftale om Danmarks deltagelse i international idræt og idrætspolitik,

1. at skabe en langsigtet aftale om Danmarks deltagelse i international idræt og idrætspolitik, Kulturudvalget 2014-15 KUU Alm.del Bilag 143 Offentligt FULD TALE Arrangement: Åbent eller lukket: Samråd om spørgsmål S vedr. Idan/Play the Games internationale oplæg: Den globale idræts krise er Danmarks

Læs mere

Joe BORG A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL SPØRGSMÅL TIL

Joe BORG A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL SPØRGSMÅL TIL SPØRGSMÅL TIL Joe BORG Indstillet kommissær, tilknyttet Poul Nielson, kommissær med ansvar for udviklingssamarbejde og humanitær bistand A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL A. GENERELLE SPØRGSMÅL

Læs mere

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling.

Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Fred og Forsoning Center 2Mandela Fred opnås ikke ved krig men ved forhandling. Forord af Helle Degn Lad os alle give håbet videre - og arbejde for, at det 21. århundrede bliver præget af mere visdom og

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

MENNESKERETTIGHEDSBASERET TILGANG TIL PROGRAMMERING

MENNESKERETTIGHEDSBASERET TILGANG TIL PROGRAMMERING MENNESKERETTIGHEDSBASERET TILGANG TIL PROGRAMMERING INDHOLD: HRBAs baggrund HRBA projekt programmering IMR erfaringer Maria Løkke Rasmussen, Komm. & Uddannelsesafdelingen Cand. Mag. Int. Udviklingsstudier

Læs mere

Evaluering i en kompleks humanitær kontekst

Evaluering i en kompleks humanitær kontekst Mikkel Nedergaard, Evalueringsrådgiver, Dansk Flygtningehjælp Page 1 Dansk Evalueringsselskabs Årskonference 2016 Evaluering i en kompleks humanitær kontekst Mikkel Nedergaard, Evalueringsrådgiver Page

Læs mere

REFERAT. Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder

REFERAT. Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder REFERAT Rundbord d. 15. maj 2017 om fremme af samfundsansvar i globale værdikæder RUNDBORD D. 15. maj 2017 Fremme af ansvarlige globale værdikæder Sted: DIEH Hub, Overgaden Oven Vandet 10, st. 1415 København

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap

Forslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap 2010/1 BSF 15 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Socialministeriet Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2010-6306 Fremsat den 4. november 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3 Bilag 6: Samfundsansvar Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 3.1 Menneskerettigheder... 2 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 2 3.3

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Bilag 1 - CSR. Side 1 af 8

Bilag 1 - CSR. Side 1 af 8 Bilag 1 - CSR Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 4 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 4 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 7

Læs mere

IMR er i gang med at forny politikkerne på personaleområdet. Målsætningen er, at ligestillingen kommer til udtryk i alle relevante politikker.

IMR er i gang med at forny politikkerne på personaleområdet. Målsætningen er, at ligestillingen kommer til udtryk i alle relevante politikker. Ligestillingsrapport 2015 fra Udenrigsministeriet Indledning De sidste to år har Udenrigsministeriet (UM) arbejdet fokuseret med at fremme ligestilling i organisationen. HR har gennemført en omfattende

Læs mere

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 I det følgende præsenteres Folkekirkens Nødhjælps Globale Strategi for perioden 2015-22. Strategien indeholder mål for det internationale arbejde, mål for

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

SCENARIE2025. hvordan. global, vision? RIVALISERING I EN VERDEN MED MANGE MAGTHAVERE. ser de nye magtstrukturer ud? FOR UDVIKLINGSAKTØRER.

SCENARIE2025. hvordan. global, vision? RIVALISERING I EN VERDEN MED MANGE MAGTHAVERE. ser de nye magtstrukturer ud? FOR UDVIKLINGSAKTØRER. langsigtet udvikling? Fundraising? hvad med teknologi? pres på globale værdier? global, Regional, national vision? fortalervirksomhed, lokalt...globalt? Humanitære indsatserhvordan? civilsamfund? hvordan

Læs mere

FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard

FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard Børns levestandard i Grønland - del 3 Sammenfatning Steen Wulff og Sissel Lea Nielsen MIPI Videnscenter om Børn og Unge, Nuuk, 2007

Læs mere

Løs arbejdspladsens konflikter og forebyg mobning! Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. AKON

Løs arbejdspladsens konflikter og forebyg mobning! Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. AKON Løs arbejdspladsens konflikter og forebyg mobning! Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. AKON Evidens for at tillidsbaseret og effektiv konflikthåndterende ledelse på arbejdspladsen forebygger mobning!

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Høringssvar fra Folkekirkens Nødhjælp til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre liv

Høringssvar fra Folkekirkens Nødhjælp til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre liv Høringssvar fra Folkekirkens Nødhjælp til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre liv Folkekirkens Nødhjælp (FKN) er medunderskriver af høringssvarene

Læs mere

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 3 Indledning Dette er en præsentation af Dansk Flygtningehjælps vision og organisationens samlede sæt af værdier og normer. Modellen arbejder

Læs mere