Danske virksomheders redegørelse for samfundsansvar

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danske virksomheders redegørelse for samfundsansvar"


1 Danske virksomheders redegørelse for samfundsansvar Forfatter: Carsten Jespersen Vejleder: Aarhus Universitet Handelshøjskolen HD(R) afhandling Jane Thorhauge Møllmann 28. april 2011




5 XIV. BILAG 3: THE PRINCIPLES FOR RESPONSIBLE INVESTMENT 108 XV. BILAG 4 OECD S GENERELLE POLITISKE RETNINGSLINJER 112 Oversigt over figurer Figur 1: Afhandlingens struktur 11 Figur 2: Konsekvenser ved vedtagelse af L 5, ændring af årsregnskabsloven 24 Figur 3: The UN Global Compact Management Model 29 Figur 4: GRI s redegørelsesramme 37 Figur 5: GRI retningslinjerne 39 Figur 6: De syv kernekompetencer for CSR ifølge ISO Figur 7: Oversigt over internationale samfundsredegørelsesstandarder 49 Figur 8: Oversigt over virksomhedernes opfyldelse af krav og hensigter 81

6 Executive summary Recent years, companies, governments and consumers focus on Corporate Social Responsibility (CSR) has increased. This has happened as a part of the globalisation and increase in speed and mass of information. Valuating a company for their ability to create economic value such as high results and dividends is no longer enough. The company/organisation has to be socially responsible. This new reality, led the Danish government to make new legislation requiring larger Danish businesses, to give a statement about their CSR in their annual report. The legislation was passed on 27 December 2008 and meant that all businesses in accounting class large C 1, D 2 and state controlled public companies had to relate to their CSR as part of the management s review in the annual report, in annual reports starting 1 January 2009 or later. This thesis focuses on the quality of the statement about the companies CSR. The thesis does this through the main question: How can the statement of CSR be formed, so that the best information will be created for the user of the annual report? This question is supported by three sub-questions: a) What does CSR consist of, which requirements are there to the statement of CSR and what is the purpose of the statement? b) At what level of quality are the current statements on CSR? c) What is best practice for statements on CSR which gives the most value for the user of the annual report? To be able to answer these questions the thesis first delineates subjects from the thesis. These delineations describe the following: 1 Accounting class large C: Any business which in two consecutive years exceeds two of the following three thresholds:turnover DKK 286 mio., assets: DKK 143 mio., 250 people employed. 2 Accounting class D: Having shares or debt admitted to trading on a regulated market. Side 1 af 113

7 The thesis will only focus on Danish companies CSR statements Focus will only be on financial accounting Internationally recognised standards / principles for CSR will only be researched to give an overview of the principles and targets Only a few Danish companies annual report will undergo analysis in this thesis. The results of the analysis will be related to a report from Danish Commerce and Companies Agency to ensure the validity of the results. The thesis looks upon different types of definitions on CSR. Four major groups of theories are defined and one is selected. The selected theory claims that CSR is when a company sees itself as an active part of the society in which it operates and tries to implement its own set of ethics and principles to the society surrounding it. This shall be seen as an add-on to being responsible by creating financial surplus, following the laws and regulations in the society, and satisfy its stakeholders. The Danish Financial Statements Act has a set of principles that an annual report must comply with the law. These principles include: True and fair view Relevance Reliability Clarity Substance Comparability Any statement regarding CSR must follow these principles hence the statement on CSR is part of the annual report. The reason for the Danish government to pass this law is that they had a visionary report for the future Denmark called Against new targets - Denmark 2015, which stated that Denmark should rely on a sustainable welfare and growth. Side 2 af 113

8 As a result of the report, the Government then made a new report focusing on CSR, the report was named Action plan for corporations CSR. As a part of the plan, new paragraphs were to be added to the Danish Financial Statements Act which required Danish corporations to create a statement on their CSR. The law stated that is was still voluntary whether a corporation wanted to work with its CSR. If a company does not have any policies regarding CSR, it is only obligated to inform about this in its statement on CSR. The purpose of the new set of laws was to make Denmark / Danish companies internationally known for their caretaking of CSR and by doing so, make a unique competitive advantage for Danish companies. The purpose from the legislator was also to convince Danish companies to be active and aware about their CSR and use business-driven CSR, which should be understood as companies focusing on the areas they have the largest impact on through their daily operations. The legislator wanted to encourage Danish corporations to use international recognised standards or principles and mentions UN Global Compact and GRI as standards which could be used. The Danish website which was created by Danish Commerce and Companies Agency has show a list of numerous different internationally recognised standards for the work with CSR. This thesis describes five of them, based on how extensive they are. The five internationally recognised standards are: UN Global compact and UN Principles for Responsible Investment which focuses on the results which CSR can give to society. OECD s guidelines for multinational corporations which also focuses on the results which CSR can give to society. Global Reporting Initiative which focuses on the reporting of CSR. Side 3 af 113

9 ISO and DS which focuses on the implementation of CSR to the company s policies, guidelines and daily patterns. AccountAbility which focuses on the involvement of stakeholders. Afterwards the value of CSR for the company, its stakeholders and the society is evaluated and the thesis states, that all three groups will experience more positive than negative results in the long run. Five different companies annual reports CSR statements undergo a review and analysis, to find out how well or the opposite the statements are. The five Danish companies are: Novo Nordisk, pharmaceutical company - Accounting class D Bestseller, clothing company - Accounting class large C Rema 1000, grocery company - Accounting class large C Jysk, housing interior company - Accounting class large C Schouw & Co., conglomerate - Accounting class D The result of the review and analysis is that the quality of the statements varies between the companies. Some companies are very far in the process with CSR and have been working with the subject for years and even decades; these companies tend to have a statement which is closer to best practice than the companies who just recently started developing their procedures and policies for CSR. Some of the chosen companies, who are more familiar to working with CSR, use statements in their annual report which show elements of what could be best practice for CSR. Jysk focuses on Business-driven CSR (e.g. supply chain) before more regular CSR (e.g. sponsorships and donations). Novo Nordisk uses three internationally recognised standards to supplement their statement. Side 4 af 113

10 Finally the report concludes that when seeking to provide the user of the annual report high quality information, best practice must be achieved. Best practice is only achieved when following these terms: Follow the terms in the legislation Use internationally recognised standards and combine them. They each have a main target, which varies from standard to standard. Use a mix of a few of these standards to supplement each other. Focus on business-driven CSR, add the business-driven CSR work to the top of the statement, divide what the company does into two groups; businessdriven CSR and non-business-driven CSR. Clarity, make sure that the information is easy to read and access, and maybe add a link to the company s website where detailed information can be found. Comparability, use numbers and illustrations to explain how the progress has been, and base the reporting on what was achieved last year, the expectations for current year and explain how they relate to the achieved results in current year. Transparency, make sure to put as much relevant information into the statement as possible, invite the user of the annual report inside the company by using words, figures and illustrations. Credibility, only state on actions and policies which the company actually do have and is a priority for the management of the company. Do not add information which tries to draw a picture which does not comply with reality. Materiality, report on material work done, do not state any work which is not relevant for the big picture and only confuses the user of the annual report. Neutrality, focus on both successes and failures and future possibilities and challenges. Stakeholder involvement, use stakeholders and let them tell you what you should be focusing on. Side 5 af 113

11 When a company takes all these considerations into account and following the guidelines the best possible information will be provided for the user of the annual report. 1. Indledning Vurderingen af om en virksomhed er sund, har tidligere alene baseret sig på evnen til at generere økonomisk værditilvækst for ejerne. Det betød også, at den årsrapport som virksomhederne sendte ud til offentligheden, hovedsageligt fokuserede på økonomisk rapportering. I de senere år er et nyt behov opstået. Det nye behov skyldes blandt andre, at samhandlen mellem lande, samt informationsniveauet i samfundet er steget, blandt andet på grund af internettets styrke. På den baggrund, er der blevet stillet flere krav til virksomhedernes etik og samfundsansvar. Investering i virksomheder er blevet lettere tilgængeligt, og investorerne har ændret sig fra at hovedsageligt være kapitalstærke personer/selskaber, til at blive en lang mere bred kreds af personer og organisationer, som har villet investere i virksomhederne. Kampen om denne ekstra kapital har ikke alene kunnet vindes ved store afkast. Virksomhedernes politik og ansvarlighed er blevet vigtige faktorer når den lille investor har investeret overskydende kapital, enten som privatperson, eller som investeringsansvarlig i de forskellige danske organisationer. Tiltrækning og fastholdelse af investorer har derfor betydet, at virksomhederne har fået større fokus på at berette om samfundsansvar. I tillæg til dette øgede fokus ændrede Folketinget 27. december 2008 årsregnskabsloven, således at store virksomheder fra 1. januar 2009 skulle forholde sig til deres samfundsansvar i den offentliggjorte rapportering til omverdenen. Dermed var det ikke længere blot en valgfri del af årsregnskabet, men en direkte Side 6 af 113

12 pligt for de ca største danske virksomheder 3 at forholde sig til deres samfundsansvar. Samfundsansvar har en bred definition, der oftest fokuserer på virksomhedernes ansvarlighed i forbindelse med økonomi, sociale omverden, 4 politik og/eller etik. 2. Problemstilling Redegørelse for samfundsansvar er stadig et nyt krav, og arbejdet med hvordan den bedste information kan blive givet omkring samfundsansvar, er ikke en opgave der alene løftes fra dansk side. Som tidligere set, sker ændringer i dansk regnskabslovgivning på baggrund af internationale tendenser. Den sædvanlige økonomiske rapportering har været reguleret i adskillige år, og her bearbejdes værdier, der på trods af forskellige målemetoder, efter en matematisk retningslinje. Det gør samfundsansvar ikke. Det kan derimod som nævnt ovenfor i indledningen, tolkes på flere måder. Hver enkelt virksomhed kan have hver sin definition af samfundsansvar, uden at det skulle være forkert. Når virksomhederne har mulighed for at definere samfundsansvar på sin egen måde, bliver det hurtigt svært for regnskabsbrugeren at forstå redegørelsen, med mindre virksomheden er meget klar i sin redegørelse, eller bruger nogle faste rammer som grundlag for redegørelsen. Det forhold kombineret med at lovkravet er nyt, kan være med til at skabe forvirring for ledelsen af virksomheden, som skal fremlægge redegørelsen. Nærværende afhandling ønsker derfor at fokusere på, hvordan danske virksomheders ledelse kan levere den bedst mulige redegørelse af samfundsansvar til brug for regnskabsbrugeren. 3 Redegørelse for samfundsansvar, side 3. 4 Virksomhedernes omgang med mennesker og omkringliggende miljø. Side 7 af 113

13 2.1. Problemformulering Hovedspørgsmål Hvordan kan der redegøres om samfundsansvar således, at den bedste information skabes til brug for regnskabsbrugeren? Underspørgsmål Følgende underspørgsmål skal understøtte besvarelsen af hovedspørgsmålet, der bedst besvares ud udgangspunkt i besvarelserne på underspørgsmålene. a) Hvad omfatter samfundsansvar, hvilke krav er der til samfundsansvarsredegørelse og hvilket formål har redegørelsen? b) Hvordan er kvaliteten af den nuværende samfundsansvarsredegørelse? c) Hvordan opnås best practice indenfor samfundsansvarsredegørelse? Ad a) Dette underspørgsmål fokuserer hovedsageligt på finde frem til hvilke krav, der findes for samfundsansvarsredegørelse. Herunder hensigten med lovkravet om samfundsansvarsredegørelse, de krav der fremgår af årsregnskabsloven, samt de retningslinjer, der findes i internationalt anerkendte standarder. Ad b) Dette underspørgsmål fokuserer på hvordan kvaliteten er for samfundsansvarsredegørelser. Hvor gode har virksomhederne været til at tage redegørelser for samfundsansvar til sig, og hvor gode har virksomhederne været til at udvikle deres redegørelse omkring samfundsansvar. Herunder arbejde aktivt med samfundsansvar. Kan undersøgelsen af den nuværende kvalitet bekræfte, at det er vanskeligt for flere danske virksomheder at levere samfundsansvarsredegørelser med høj grad af information til regnskabsbrugerne. Side 8 af 113

14 Ad c) Ud fra de krav, der findes til redegørelse af samfundsansvar, som identificeret under ad a) og ud fra de erfaringer identificeret under ad b), gives forslag på hvad en samfundsansvarsrapportering bør indeholde, også udover de lovmæssige krav, for at leve op til best practice Afgræsning af afhandling Der tages i nærværende afhandling alene udgangspunkt i danske virksomheders rapportering vedrørende socialt ansvar. På baggrund heraf vil afhandlingen fokusere på danske regler. Internationale strømme har dog påvirkning nationale regler/rapporteringsstandarder, og vil derfor blive gennemgået. Afhandlingen afgrænses yderligere til at fokusere på det eksterne regnskab, der aflægges efter dansk lovgivning. Dansk lovgivning henviser enten direkte eller via Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til internationale standarder / principper til anvendelse ved udarbejdelsen redegørelsen i den danske årsrapport. Disse standarder vil blive gennemgået på et overordnet niveau, hvor kerneprincipper, hensigter og synspunkter vil blive gennemgået. Tilbundsgående undersøgelse af detaljerne i hver enkelt standard / principsæt vurderes irrelevant i forhold til afhandlingens overordnede målsætning omkring kvaliteten af samfundsansvarsredegørelsen. Der vil generelt blive taget udgangspunkt i store danske virksomheder, da det alene er dem, der stilles lovmæssigt krav til, vedrørende redegørelse af samfundsansvar. Der vil i opgaven blive taget udgangspunkt i redegørelserne fra en lille mængde danske virksomheder. Der vil ikke blive lavet undersøgelser, der vil kunne dække populationen af virksomheder der rammes af lovkravet. I stedet vil analyserne af Side 9 af 113

15 enkelte virksomheder blive suppleret med redegørelser fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der udtaler sig om redegørelserne på mere overordnet niveau. På denne måde vurderes validiteten af analysens resultater at 2.3. Fremgangsmetode Afhandlingen vil, fra regnskabsbrugerens synspunkt, fokusere på først at definere hvad der præcist menes med samfundsansvar, da begrebet kan tolkes bredt. Der vil således laves en definition af samfundsansvar til anvendelse for afhandlingen. Herefter vil der blive set nærmere på de generelle forudsætninger årsregnskabsloven stiller til årsrapporter. Fokus på de generelle forudsætninger vil tage udgangspunkt i bestemmelserne, der påvirker redegørelsen om samfundsansvar. Herefter vil der blive taget et kig på, hvad der var grundlaget for at ændre årsregnskabsloven, således at store klasse C virksomheder, klasse D virksomheder og statslige aktieselskaber skulle redegøre for deres samfundsansvar. Lovgivningsarbejdet vil også blive gennemgået, for at finde frem til lovgivers hensigt med redegørelseskravet ved udarbejdelse af loven. Dernæst vil en række internationale standarder og principper for samfundsredegørelse blive gennemgået. Principperne vil blive udvalgt ud fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsens hjemmeside: henvisninger til brugbare standarder / principsæt. Værdien for forskellige samfundsgrupper af arbejdet omkring samfundsansvar vil også blive vurderet. Værdien vil blive gennemgået inden analyse af kvaliteten i udvalgte årsrapporter, men efter beskrivelse og sammenligning af standarder / principsæt, for at læseren af afhandlingen, har fået indsigt i samfundsansvar overordnet går ud på, og hvilke handlinger m.v. der bør blive redegjort for. Side 10 af 113

16 Der vil hernæst blive udvalgt en række danske årsrapporter. Dette gøres for at gennemgå kvaliteten af samfundsredegørelsen i de danske årsrapporter og for at illustrere forskelligheden i redegørelserne. Redegørelserne vil blive vurderes ud fra en række af kriterier, der vil tage udgangspunkt i de grundliggende forudsætninger for årsrapporter, lovgivers hensigt og internationale standarder / principsæt. Analyse af kvaliteten vil blive opstillet på en måde, der gør det muligt for læseren af afhandlingen, at sammenligne årsrapporterne på tværs. Der vil blive lavet en beskrivelse af hvilke forhold regnskabsaflæggeren skal tage højde for, hvis best practice inden for samfundsansvarsredegørelse, skal opnås. Endeligt vil afhandlingen nå frem til sin konklusion, der besvarer afhandlingens hovedspørgsmål til hjælp med løsning af problemstillingen Struktur Nærværende afhandling vil følge strukturen beskrevet under fremgangsmåde overfor. Strukturen er illustreret nedenfor. afsnit 1 Indledning Afsnit 2 Afsnit 3-6 Afsnit 7-8 Afsnit 9 Problemformulering Underspørgsmål a): Krav til og formål med samfundsansvarsredegørelse Underspørgsmål b): Kvaliteten af samfundsredegørelser Underspørgsmål c): Best practice i forhold til samfundsansvarsredegørelse Afsnit 10 Hovedkonklusion Figur 1: Afhandlingens struktur Side 11 af 113

17 2.5. Kildekritik Kilderne, der vil blive anvendt til nærværende afhandling vil være officielle kilder i form af ministerier, eller organisationer under ministerier, hvortil der ikke vurderes at være særlige problemstillinger. Kilderne vil også bestå af en række internationalt anerkendte organisationers opfattelse af samfundsansvar og beskrivelse af deres standarder / principper til brug for arbejdet med samfundsansvar. Da der er tale om internationalt anerkendte standarder, hvortil danske ministerier henviser til, vurderes der ikke at være nogen særlige problemstillinger ved disse kilder. Ved vurdering af danske virksomheders redegørelse for samfundsansvar, vil der alene blive taget udgangspunkt i virksomhedernes årsrapporter. Da der ikke laves undersøgelser af sandheden i årsrapporten, grundet kompleksiteten i sådanne undersøgelser, vil der kunne være mulighed for, at virksomhederne kan male et ikke-retvisende billede. For at imødekomme denne problemstilling, vil vurderingen af redegørelsens indhold have en mere kritisk tilgang, end ved vurdering af andre kilders troværdighed. Andre kilder, som f.eks. Foreningen for Statsautoriserede Revisorer og bøger udarbejdet af professorer ved Oxford Universitet vurderes ikke at give nogle særlige problemstilling i forhold til troværdighed overfor nærværende afhandling. For samlet oversigt over kilder, henvises der til litteraturlisten. Side 12 af 113

18 3. Definition af samfundsansvar 3.1. Bredden af samfundsansvar Samfundsansvar som begreb ligger ud fra navnet op til en stor fortolkning med hvad den enkelte person/virksomhed, forstår ved netop dette begreb. Den teoretiske baggrund for arbejdet med virksomheders samfundsansvar er lige så omfangsrig. Den internationale litteratur der foreligger omkring begrebet, har flere forskellige måder at tolke begrebet samfundsansvar. 5 Noget af litteraturen på området ser virksomhedens samfundsansvar som værende alene evnen til at skabe økonomisk overskud, via overholdelse af gældende regelsæt, mens anden litteratur, mener at samfundsansvar, er det arbejdsområde som ligger udover landenes gældende regelsæt og virksomhedens fokus på profit Fire overordnede fortolkningsmuligheder Opdeling i fire forskellige fortolkninger, hvorpå teorierne kan opfattes, er en mulighed. 6 De fire fortolkninger opdeler forståelsen af samfundsansvar på følgende måde: 1. Virksomhedernes samfundsansvar vedrører alene det ansvar de har for at skabe overskud og rigdom i samfundet. F.eks. overskud, vækst og skabelse af arbejdspladser. 2. Virksomhedernes samfundsansvar omfatter udover ovenstående også ansvar i forhold til deres sociale magt og evne til at have ansvarlig politisk 5 Samfundsansvar oversættes til engelsk som Corporate Social Responsiility; CSR. 6 Opdelingen fremgår af The Oxford Handbook of Corporate Social Responsibility kapitel 3 s Side 13 af 113

19 indflydelse. F.eks. påvirker lovgivningen i en positiv retning for samfundet generelt. 3. Virksomhedernes samfundsansvar omfatter den sociale efterspørgsel fra samfundet. F.eks. at udvise ansvar overfor alle virksomhedens interessenter; hvordan behandles medarbejdere, leverandører og andre direkte påvirket af virksomhedens handlinger. 4. Virksomhedernes samfundsansvar omfatter etik der tager højde for forholdet mellem virksomheder og samfundet, hvor virksomheden indgår som en aktiv del af samfundet. F.eks. hvordan påvirker virksomhedens produktion og distributionskanaler miljøet, hvilke initiativer tager virksomheden for at gøre samfundet og dets levevilkår bedre Samfundsansvar for nærværende afhandling De fire ovenstående grupper er udtryk for, hvor i processen virksomheder eller samfund befinder sig i forståelsen af samfundsansvar. Det vil være naturligt at en virksomhed kronologisk følger de fire punkter nævnt ovenfor. De fire punkter vil som følge heraf omdøbes til; traditionel tankegang, ejerskabs tankegang, interessent tankegang og social tankegang. Udvikling i international velstand og velfærd, samt øget samhandel vil betyde, at samfundenes levevilkår forandres. Især har samhandel på tværs af grænser og kontinenter, givet et øget fokus på virksomhedernes etik og sammenspil med alle de samfund de deltager i. Dette skyldes de sociale forskelle i verden og blandt andet har NGO er fokus på dette. Herudover har en stigende andel forbrugere gjort modstand mod opretholdelse af disse forskelle, for selv at forbedre sit personlige udbytte. Nærværende afhandling vil tage udgangspunkt i den fjerde af de fire overordnede fortolkningsmuligheder. Ét af kendetegnene for de fire er, at det kommer mere og Side 14 af 113

20 mere i fokus, for de virksomheder som agerer internationalt. 7 Da oplysning omkring samfundsansvar alene er et lovkrav for de største danske virksomheder, vil der oftest være tale om virksomheder, hvis aktiviteter rækker ud over både de danske grænser, men i høj grad også det europæiske kontinent og den vestlige verden. Flere af de internationale standarder, som den danske lovgivning henviser til, og lovgiver nævner ved udarbejdelsen af redegørelsespligt af arbejdet med samfundsansvar, bruger andre udtryk end samfundsansvar. Blandt de andre udtryk er bæredygtighedsrapportering, miljørapportering, rapportering omkring menneskerettigheder. I nærværende opgave vil disse begreber, og begreber nært beslægtet hermed, som reelt vedrører et samfundsansvar blive tolket som redegørelse omkring samfundsansvar. Den fortolkning af hvad, der menes med samfundsansvar fra dansk lovgivnings side, ifølge nedenstående område 5.3. anvendes, stemmer tillige bedst overens med den fjerde fortolkningsmulighed. 4. Generelle krav til årsrapporter 4.1. Grundlæggende krav til årsrapporten Årsregnskabsloven (ÅRL) indeholder et kapitel for med navnet Grundlæggende krav til årsrapporten Retvisende billede ÅRL 11 fastslår at et årsregnskab skal give et retvisende billede, og Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse for de forhold, som 7 Kilde: The Oxford Handbook of Corporate Social Responsibility, side 74 Side 15 af 113

21 beretningen omhandler 8. Ifølge ÅRL 99a, skal store virksomheder supplere ledelsesberetningen med en redegørelse for samfundsansvar. ÅRL 11 betyder således at den redegørelse om samfundsansvar store virksomheder supplerer ledelsesberetningen med skal være en retvisende redegørelse. Tillige fastslår ÅRL 11 stk. 3 at bestemmelserne i bl.a. 99a skal fraviges, hvis de strider imod forudsætningen om en retvisende redegørelse Kvalitetskrav ÅRL 12 indeholder en række kvalitetskrav til hvad, årsregnskabet (og koncernregnskabet) skal indeholde for at kunne give indeholde en retvisende redegørelse. Årsrapporten skal udarbejdes således, at den støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger [ ] De omhandlede beslutninger vedrører 1) placering af regnskabsbrugerens egne ressourcer, 2) ledelsens forvaltning af virksomhedens ressourcer og 3) fordeling af virksomhedens ressourcer. 9 Placeringen, forvaltningen og fordelingen af virksomhedens ressource, er et krav for at kunne opfylde forudsætningen om retvisende redegørelse. Samfundsansvar skal i denne sammenhæng ses mest forbundet til forvaltningen af virksomhedens ressourcer. Sammenhængen til redegørelse om samfundsansvar, findes via virksomhedens investeringer i f.eks. energibesparende løsninger, og samhandelspartere og politikker på området. Disse forhold må forventes at kunne indgå i en redegørelse for virksomhedens arbejde med samfundsansvar. 8 Citat: ÅRL 11 andet punktum. 9 Kilde: ÅRL 12 stk. 2 første punktum. Side 16 af 113

22 Relevans Ifølge ÅRL 12 stk. 3. skal årsrapporten udarbejdes på en måde der sikrer, at den oplyser om forhold, der normalt vil være relevante for regnskabsbrugeren. Definitionen på relevans er, at oplysningens tilstedeværelse kan føre til en ændret beslutning. 10 Dermed forstås at oplysninger, der ikke ville kunne føre til en ændret beslutning hos regnskabsbrugeren, ikke vil være relevant for regnskabsbrugeren. I forbindelse med relevans kan væsentlighed også nævnes. Væsentlighed angiver, at kun væsentlige forhold skal medtages i årsrapporten, men også at alle væsentlige forhold skal medtages. Væsentlighed gælder også for ledelsesberetningen, 11 hvor redegørelsen for samfundsansvar primært præsenteres Pålidelighed Ifølge ÅRL 12 stk. 3 skal oplysningerne afgivet i overensstemmelse med ÅRL 12 stk. 2 tillige være pålidelige i forhold til, hvad regnskabsbrugerne normalt forventer. Pålidelighed skal forstås på den måde at regnskabsbrugerne, forventer at de oplysninger ledelsen redegør for, afspejler virkeligheden så rigtigt som muligt. En regnskabsbruger forventer, at en virksomhed der beretter den arbejder intensivt på, at nedbringe sin miljøpåvirkning, rent faktisk arbejder intensivt på det. De redegørelser virksomheden afgiver, skal derfor være så tætte på virkeligheden som muligt. Kravet kan for ledelsesberetningen og dermed redegørelsen om samfundsansvar omdøbes til et sandsynlighedskrav. Virksomheden kan, for at overholde denne bestemmelse, ikke oplyse om usandsynlige eller urealistiske forhold, der kan være med til at give regnskabsbrugeren et vrængbillede af de virkelige forhold. For at pålidelighed kan opnås i relation til redegørelsen for samfundsansvar, er det også vigtigt at både positive og negative forhold indgår i redegørelsen. Der må 10 Kilde: Årsrapporten: Kommentarer til årsregnskabslovens bestemmelser, side 55 (140). 11 Kilde: Årsrapporten: Kommentarer til årsregnskabslovens bestemmelser, side 58 (147). Side 17 af 113

23 eksistere en form for neutralitet. Neutralitet defineres på samme måde som i ÅRL 13 stk. 1. litra 5, men i stedet som evnen til at præsentere både de positive og de problematiske tendenser Klarhed ÅRL 13 indeholder en række grundlæggende forudsætninger. Vigtigst i forhold til redegørelse for samfundsansvar er forudsætningen om klarhed. Klarhed betyder, at årsrapporten skal udarbejdes på en overskuelig måde. For at opfylde dette krav skal det være let for regnskabsbrugeren at finde rundt i årsrapporten, og finde frem til netop den information, der er vigtigst for regnskabsbrugeren Substans Det er yderligere en forudsætning, at der oplyses om reelle forhold frem for formaliter uden reelt indhold, også kaldet substans. Dette stemmer perfekt overens med bestemmelsen om pålidelighed nævnt ovenfor. ÅRL 14 fastslår at supplerende beretninger om f.eks. samfundsansvar skal give en retvisende redegørelse inden for de almindeligt anerkendte retningslinjer for beretningerne. De supplerende beretninger bør derfor følge almindeligt anerkendte retningslinjer, og ud fra disse give en retvisende redegørelse. For de almindeligt anerkendte retningslinjer for redegørelse for samfundsansvar henvises til området 6.1. Rapporteringsstandarder. Side 18 af 113

24 Sammenlignelighed Sammenlignelighed fremgår ikke direkte af ÅRL, men er en sammenkobling af forudsætningerne konsistens 12, formel kontinuitet 13 og reel kontinuitet. 14 For ikkefinansiel rapportering, er den formelle kontinuitet knap så relevant, da den dikterer, at ultimo foregående år, skal være lig primo i indeværende år. Reel kontinuitet og konsistens er dog ganske relevant for ikke-finansielle oplysninger, da de sikrer at en virksomhed, ikke kan ændre måde opstilling, klassifikation eller målegrundlaget fra år til år, f.eks. ved oplysning af de resultater som virksomheden har opnået. 5. Politisk indflydelse og lovgrundlag 5.1. Mod nye mål Danmark 2015 Få måneder før folketingsvalget i november 2007, fremlagde den danske regering en plan for den danske udvikling frem til Rapporten Mod nye mål - Danmark 2015" 15 blev offentliggjort i august Undertitlen på rapporten var Holdbar velfærd og vækst, hvor regeringen gjorde rede for sine nye mål for den danske vækst. De vigtigste punkter fra regeringen i forhold til samfundsansvar var følgende målsætninger: Rammevilkårene for danske virksomheder og ansatte skulle være blandt de bedste i verdenen. Styrkelse af vækst gennem globaliseringsinitiativer 12 ÅRL 13 7) 13 ÅRL 13 9) 14 ÅRL 13 stk Kilde: Publikationer/2008/Download/mod_nye_maal_danmark_2015.ashx Side 19 af 113

25 Klimatiske målsætninger ved at sænke energiforbruget og øget forbrug af vedvarende energi Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar I maj 2008 fremlagde den genvalgte danske regering en handlingsplan for virksomheders samfundsansvar. 16 Den plan skulle ses som et supplement til planen. 17 Det var regeringens holdning at globaliseringen gjorde de økonomiske, kulturelle og politiske forbindelser tættere på tværs af landegrænser. Den tætning synliggør en række udfordringer, især for fattige lande. Det er samtidig regeringens holdning, at virksomhederne spiller en central rolle, for at bidrage til løsninger på de grænseoverskridende samfundsmæssige udfordringer, og virksomhederne kan derfor udfylde de tomrum, hvor der ikke findes regler, der håndhæves i praksis. 18 Regeringen mener også at virksomhedernes omverden i stigende grad stiller krav til virksomheders håndtering af menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse, klimaansvar og korruption 19. Det er regeringens holdning, at det er vigtigt at virksomheder aktivt møder de globale udfordringer, og bør integrere sociale og miljømæssige hensyn i deres forretningsstrategi. Herudover gør regeringen opmærksom på at Storbritannien, Holland, Norge og Finland allerede har formuleret politik vedrørende virksomhedernes samfundsansvar. På baggrund af disse holdninger, beskriver regeringen fire indsatsområder: Udbredelse af forretningsdrevet samfundsansvar 16 Rapport: Handlingsplan_press.pdf 17 Iflg. forordet på side 3 i Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 18 Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar side 5 19 Citat: Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar side 6 Side 20 af 113

26 Fremme af virksomheders samfundsansvar gennem statens aktiviteter Erhvervslivets klimaansvar Markedsføring af Danmark for ansvarlig vækst Under punktet Udbredelse af forretningsdrevet samfundsansvar ville regeringen gøre det lovpligtigt for store virksomheder og statslige aktieselskaber at oplyse om deres arbejde med samfundsansvar i ledelsesberetningen i årsrapporten, oprette Rådet for Samfundsansvar og oprette som kommunikationsforum om samfundsansvar samt hvert andet år udarbejde en rapport om danske virksomheders efterlevelse af og tilslutning til Global Compact og PRI. 20 Rapporten udarbejdes første gang i Arbejdet med Lov nr af 27. december oktober 2008 fremlagde den daværende erhvervs- og økonomiminister Lene Espersen L 5 - Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven. Formålet var at tilskynde de største danske virksomheder, børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber til at forholde sig aktivt til deres samfundsansvar. 21 Forslaget kommer på baggrund af den danske regerings to handlingsplaner beskrevet ovenfor. Forslaget kommer kun fem måneder efter regeringen fremlagde handlingsplanen Mod nye mål - Danmark Ved fremsættelsen af L5 fremgik det også, at der fra lovgivnings side var lagt vægt på at begrænse administrative byrder og tilstræbt størst mulig fleksibilitet med hensyn til offentliggørelsesmåde. Den definition Lene Espersen anvendte omkring samfundsansvar, da hun fremsatte lovforslaget, var følgende: Ved samfundsansvar forstås, at virksomheder frivilligt 20 De to FN standarder, læs mere herom i efterfølgende afsnit. 21 Citat hentet fra https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Side 21 af 113

27 integrerer hensyn til bl.a. menneskerettigheder, sociale forhold, miljø- og klimamæssige forhold samt bekæmpelse af korruption i deres forretningsstrategi Bemærkninger til lovforslaget Lene Espersen og dermed regeringens bemærkninger til det fremsatte lov forslag, fastslår at virksomhedernes arbejde med samfundsansvar, stadig er et frivilligt anliggende. Det er dog regeringens holdning, at virksomhederne gennem forretningsdrevet samfundsansvar kan løse nogle af de samfundsmæssige udfordringer, og gennem oplysning om dette arbejde, skabe en konkurrencemæssig fordel. 23 Meningen med lovforslaget er også, at det skal være lettere for danske virksomheder at differentiere sig på det globale marked når Danmark, danske virksomheder og danske produkter bliver forbundet med ansvarlighed. 24 På baggrund af definitionen som Lene Espersen også brugte i sin fremlæggelse af lovforslaget (se ovenfor), gives der eksempler på hvilke handlinger, der falder inden for definitionen. Handlingerne er følgende: Overholdelse af menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder f.eks. hensyntagen til arbejdsmiljø, medarbejdertrivsel, medarbejderudvikling, integrere handicappede, seniorer, personer med sygdomme eller anden etnicitet. 25 Vedrørende miljøet kunne samfundsansvar være: Nedsættelse af energiforbrug, skabe miljørigtig teknologi, miljørigtige metoder eller at miljømærke produktsortiment. Der lægges dog vægt på at ovenstående blot er eksempler. Samfundsansvar kan spænde væsentlig mere bredt end blot ovenstående eksempler Citat: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Kilde: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Kilde: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Kilde: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Kilde: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Side 22 af 113

28 I forhold til redegørelsen indhold, foreslås det, at den bør indeholde Virksomhedens politikker Hvordan virksomheden vil omsætte politikker til handling En vurdering af hvad virksomheden har opnået som følge af arbejdet med samfundsansvar. 27 Der bliver ikke sat detaljerede krav til redegørelsen, da den enkelte virksomhed frivilligt skal vælge om, og hvordan den vil arbejde med samfundsansvar. Ved ikke at opstille specifikke rammer, forventer regeringen at fremme forretningsdrevet samfundsansvar. 28 Endeligt forventes det af regeringen, at håndteringen vil medføre vanskelige dilemmaer. Det forventes således, at der vil være tale om opnåelse af virksomhedernes målsætninger vil være en proces, der løber over flere år, og der vil kunne opstå tilbageslag. Lovforslaget tager særligt hensyn til FN s Global Compact, som bl.a. nævnes i selve lovteksten. De ti grundprincipper som FN s Global Compact bygger på, 29 er allerede del af dansk lovgivning, og danske virksomheder, der opererer lovligt i Danmark, er allerede forpligtet til at overholde de ti principper. Men når virksomhederne opererer i udlandet, særligt i lande med lempeligere lovgivning, er der ingen garanti for overholdelse af de ti principper. Til bemærkningerne til lovforslaget havde regeringen udarbejdet følgende skema: 27 Kilde: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Kilde: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Se nedenstående område vedr. FN Global Compact for gennemgang af de ti grundprincipper Side 23 af 113

29 Positive Negative konsekvenser/ konsekvenser/ Merudgifter Mindre udgifter Økonomiske og administrative konsekvenser Ingen Ingen for det offentlige Samlet set vurderes lovforslaget maksimalt at Økonomiske og medføre løbende byrder på ca. administrative konsekvenser Ingen timer årligt på for erhvervslivet samfundsniveau, fordelt på de ca virksomheder, lovforslaget omfatter. Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter Figur 2: Konsekvenser ved vedtagelse af L 5: ændring af årsregnskabsloven. 30 Skemaet er et sammenfattende skema, der skal vise konsekvenserne hvis loven bliver indført Betænkning over lovforslaget Til betænkningen over lovforslaget fremgår det, at alle partier i udvalget, på nær Dansk Folkeparti, ville stemme for lovforslaget, 31 det stemmer også overens med den endelige afstemning om lovforslaget, hvor kun Dansk Folkeparti stemte imod. 32 Der var således stor parlamentarisk opbakning bag indførslen af loven, næsten 30 Kilde: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Kilde: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Kilde: Side 24 af 113

30 samtlige partier i den lovgivende forsamling stemte for loven, der blev vedtaget i lovforslagets oprindelige form. Af betænkningen fremgår det yderligere, at ca. 7 ud af 10 danske virksomheder arbejder med samfundsansvar i større eller mindre grad. Lovgiverne i form af medlemmer fra Venstre, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre opfordrer i øvrigt til, at virksomheder, der rapporterer omkring samfundsansvar anvender FN s principper fra FN s Global Compact, og som minimum følger Global Reporting Initiatives, helst på A+ niveau Lov nr af 27. december 2008 Loven blev godkendt på statsrådet på Marselisborg Slot den 27. december For selve lovteksten henvises der til bilag 1. Loven blev vedtaget i den form, der blev fremlagt som forslag fra regeringen. Det betyder, at de ovenstående definitioner, hensigter og begrundelser, er det der ligger til grund for lovgivers forventning ved vedtagelse af loven. Loven er i forhold til andre bestemmelser, også i ÅRL, ganske lempelig, da kravet til virksomhederne, er at de forholder sig til deres arbejde med samfundsansvar. Virksomhederne kan tillige selv vælge hvilken ramme, der skal anvendes, når de skal redegøre for deres samfundsansvar Undtagelsesbestemmelser I loven er der indført en række undtagelsesbestemmelser, der betyder at virksomheder i enkelte tilfælde kan undlade at oplyse omkring arbejdet med samfundsansvar. Der skal dog stadig i forbindelse med ledelsesberetningen gøres opmærksom på dette. Side 25 af 113

31 Store klasse C virksomheder og virksomheder i klasse D, der udarbejder koncernregnskab kan nøjes med at afgive oplysningerne for koncernen som helhed. 33 Tillige kan en dattervirksomhed, hvor moderselskabet laver koncernregnskab og oplyser omkring samfundsansvar på koncernniveau, og svarende til kravene i ÅRL 99a stk. 1 og 2, undlade at redegøre for eget forhold til socialt ansvar. 34 Dattervirksomheden skal dog stadig i sin egen ledelsesberetning henvise til hvor moderselskabets regnskab kan rekvireres. Herudover kan en virksomhed undlade at skrive om samfundsansvar i årsrapportens ledelsesberetning og i stedet henvise til en hjemmeside, der beskriver virksomhedens arbejde med samfundsansvar 35. Et direkte link til det sted hvor samfundsansvar behandles skal dog fremgå af ledelsesberetningen. Derudover skal arbejdet med samfundsansvar, som beskrevet på hjemmesiden, være identisk med den periode årsrapporten dækker, samt i tilfælde af at virksomheden placerer arbejdet med samfundsansvar et andet sted på sin hjemmeside, skal det gamle link, linke direkte ind til det nye område fem år frem i tiden, i overensstemmelse med reglerne for opbevaring af regnskabsmateriale. 36 Lovgiver har efterfølgende forsøgt at assistere de enkelte virksomheder, ved via Erhvervs- og Selskabsstyrelsen at oprette en internetportal (www.samfundsansvar.dk) til vejledning af virksomheder, der nu skal leve op til det nye lovkrav, men ikke tidligere har redegjort for sit samfundsansvar eller ønsket at forbedre sin redegørelse. 33 Lovgrundlag: ÅRL 99a stk Lovgrundlag: ÅRL 99a stk Lovgrundlag: ÅRL 99a stk Kilde: Regnskabshåndbogen 2011, side 309 Side 26 af 113

32 6. Rapportering om samfundsansvar 6.1. Rapporteringsstandarder Der findes flere internationalt anerkendte standarder for samfundsansvarsredegørelse. Det var lovgivers hensigt, at redegørelsen om samfundsansvar fulgte internationalt anerkendte redegørelsesstandarder. I nærværende afsnit vil de mest relevante redegørelsesstandarder blive gennemgået. Med mest relevant menes de standarder som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen selv lægger op til, der bør bruges. De mest anvendelige for størstedelen af virksomhederne standarder for samfundsansvar er følgende: 37 UN Global Compact og UN Principles for Responsible Investment (PRI) OECD s retningslinjer for multinationale selskaber Global Reporting Initiative (GRI) ISO AccountAbility (AA1000) UN Global Compact og UN Principles for Responsible Investment FN har initieret to hovedprincipper for samfundsansvar. UN Global Compact, som fokuserer på normale driftsselskabers arbejde med samfundsansvar og UN Principles for Resonsible Investment, der hovedsageligt bruges af investeringsvirksomheder som pensionsselskaber, pengeinstitutter og kapitalfonde. Indtil 2010 var Principles for Responsible Investment rent juridisk en del af Global Compact, men grundet vokseværk, blev det valgt at placere aktiviteterne for Principles for Responsible Investment i en selvstændig enhed Kilde: 38 Kilde: Side 27 af 113

33 UN Global Compact UN Global Compact (UNGC) startede i juli og er en lederskabsskabt platform, der har til hensigt at implementere og videregive ansvarlige virksomhedspolitikker og -handlinger. Mere end virksomheder i over 130 lande har tilsluttet sig UNGC, 40 hvilket gør UNGC til det største frivillige internationale virksomhedssamfundsansvarsinitiativ i verden. Der er to komplementære hovedmålsætninger med UNGC initiativet: 1) Udbrede UNGC s ti målsætninger på verdensplan 2) Støtte handlinger der hjælper FN s bredere målsætning, herunder Millennium Development målene (MDGs) 41. UNGC er ikke et lovreguleret initiativ, men i stedet et frivilligt initiativ, der bygger på offentlig ansvarlighed, gennemsigtighed, udbredelse af moden lovgivning, der giver plads til innovation og fælles handling. 42 Selv om deltagelse er frivilligt bliver virksomhederne stadig forpligtet til at tage ansvar overfor de ti UNGC principper. De ti UNGC fremgår af bilag 2: De ti UN Global Compact principper. Enhver virksomhed der frivilligt vælger at deltage i UNGC og implementere UNGC i egen virksomheder forventes at: 43 Implementere UNGC og dets principper i forretningsstrategien, daglig ledelse og organisationskulturen. 39 Kilde: Corporate Sustainability in The World Economy, side 2 40 Kilde: 41 Ifølge kilden: er målene at stoppe sult og fattigdom, opnå universel uddannelse på folkeskoleniveau, ligestilling mellem køn, børnesundhed, fødselssundhed, bekæmpelse af HIV/AIDS, miljømæssig bæredygtighed, og have et globalt partnerskab for udvikling. 42 Kilde: Corporate Sustainability in The World Economy, side 2 43 Kilde: Corporate Sustainability in The World Economy, side 4 Side 28 af 113

34 Implementere UNGC principperne i øverste ledelse af virksomheden Deltage i samarbejde omkring bredere udviklingsmålsætninger, f.eks. Millennium Development målene Integrere en beskrivelse af hvordan de ti UNGC mål er implementeret og støtter den bredere udviklingsmålsætning. På engelsk kaldet Communication on Progress (CoP). Bidrage med at markedsføre UNGC gennem forretningsforbindelser, samarbejdspartnere, kunder, forbrugere og offentligheden. Bidrage økonomisk til arbejdet med UNGC ud fra en række forslåede beløb på baggrund af virksomhedens omsætningsstørrelse. FN har udarbejdet The UN Global Compact Management Model, der illustrer hvordan en ledelse kan håndtere at arbejdet med UNGC. Figur 3: The UN Global Compact Management Model Kilde: After the signature, UNGC, side 12 Side 29 af 113

35 Figuren viser hvilke procedurer virksomheden bør gennemgå, cyklussens normale gennemløbstid er ét år. FN tilbyder herudover en række fora, hvor virksomheden kan blive støttet i arbejdet med UNGC bl.a. via lokale netværk, dialog, uddannelse, samarbejdsprojekter, retningslinjer for specialområder, og på den måde få assistance til gennemgangen af de processer og som aktivt arbejde med UNGC kræver. 45 Virksomheder der deltager i UNGC skal årligt afgive en fremskridtrapport (CoP), der viser hvordan virksomhederne har klaret sig med at implementere UNGC principperne i virksomhedens politikker, organisation og hvilken status der er på arbejdet med samfundsansvar med hensyn til fremskridt og eventuelle tilbagefald. Rapporten submittes i UNGC s database; årligt, første gang inden for et år efter implementeringen af UNGC og herefter maksimalt ét år efter seneste rapport er offentliggjort. 46 Det anbefales af FN at anvende ansvarligheds-/bæredygtighedsbegrebsrammen fra Global Reporting Initiative (GRI), ved udarbejdelsen af fremskridtsrapporten. 47 UNGC og Danmark UNGC har udgivet en inspirationsguide til implementeringen af UNGC. 48 Det bør noteres at guiden er udarbejdet i samarbejde med det danske udenrigsministerium. Danmark bliver på den måde, som den eneste nation, fremhævet af UNGC i denne guide, hvilket illustrerer at lovgivers hensigt omkring at give danske virksomheder en konkurrencemæssig fordel, ved at blive kendetegnet som virksomheder, der tager 45 Kilde: Corporate Sustainability in The World Economy, side 6 46 Kilde: 47 Kilde: Policy for the Communication on Progress (COP), side 1 48 Guiden findes ved at følge linket: Side 30 af 113

Kandidatafhandling Cand.Merc.aud CSR RAPPORTERING. Vejleder: Hans Vistisen. Kathja Christina Sørensen Tillebeck. Lisa Lewis Pedersen

Kandidatafhandling Cand.Merc.aud CSR RAPPORTERING. Vejleder: Hans Vistisen. Kathja Christina Sørensen Tillebeck. Lisa Lewis Pedersen Kandidatafhandling Cand.Merc.aud CSR RAPPORTERING Vejleder: Hans Vistisen Kathja Christina Sørensen Tillebeck Aalborg Universitet Den 15. juni 2011 Titelblad Vejleder: Hans Vistisen Emne: CSR rapportering

Læs mere

Verifikation af bæredygtighedsrapporter - herunder revisors rolle i denne forbindelse

Verifikation af bæredygtighedsrapporter - herunder revisors rolle i denne forbindelse - herunder revisors rolle i denne forbindelse af Frodi Reinert Petersen Vejleder: adjunkt Thomas Riise Johansen Institut for Regnskab og Revision Kandidatafhandling på cand.merc.aud.-studiet ved Handelshøjskolen

Læs mere

Redegørelse for samfundsansvar

Redegørelse for samfundsansvar Redegørelse for samfundsansvar praktisk vejledning & inspiration Samfundsansvar.dk Indholdsfortegnelse Introduktion............................................................................ 3 Hvordan

Læs mere

Redegørelse for samfundsansvar

Redegørelse for samfundsansvar Redegørelse for samfundsansvar praktisk vejledning & inspiration Samfundsansvar.dk Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Hvordan kan vejledningen bruges...8 Del 1 : Del 2 : Hvordan opfylder virksomheden

Læs mere

En udvidet gennemgang Betydning for revisor og dennes arbejde

En udvidet gennemgang Betydning for revisor og dennes arbejde Institut for økonomi Afleveringsdato: d. 3. marts 2014 Cand. merc. aud. Antal anslag: 127.802 (inkl. figurer) Kandidatafhandling 2014 En udvidet gennemgang Betydning for revisor og dennes arbejde Forfatter:

Læs mere

Den nye revisorlovs påvirkning på kontrollen af revisors arbejde

Den nye revisorlovs påvirkning på kontrollen af revisors arbejde Copenhagen Business School 13. januar 2009 Institut for regnskab og revision Cand. Merc. Aud-studiet Kandidatafhandling Den nye revisorlovs påvirkning på kontrollen af revisors arbejde Opgaven er udarbejdet

Læs mere

Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar

Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar Regeringen Maj 2008 Forord Danske virksomheder klarer sig godt i disse år. Det går godt for den danske konkurrenceevne, og Danmark er generelt højt placeret

Læs mere

Påvirkning af den nye erklæringsstandard udvidet gennemgang for revisor

Påvirkning af den nye erklæringsstandard udvidet gennemgang for revisor Institut for økonomi Forfattere: Lica L. Nielsen (286296) Cand. merc. aud. Malene Jensen (300185) Kandidatafhandling Vejleder: René Ferrer Ruiz Påvirkning af den nye erklæringsstandard udvidet gennemgang

Læs mere

Besparelser ved valg af udvidet gennemgang!

Besparelser ved valg af udvidet gennemgang! Besparelser ved valg af udvidet gennemgang Er det praktisk muligt? Speciale Allan Paulsen Cand.merc.aud Vejleder: Hans B. Vistisen 9. april 2014 Aalborg Universitet 1 Indholdsfortegnelse 2 Executive summary

Læs mere

Regnskabsmæssig behandling af internt oparbejdede immaterielle anlægsaktiver

Regnskabsmæssig behandling af internt oparbejdede immaterielle anlægsaktiver Kandidatafhandling Cand. Merc. Aud. Udarbejdet af: Jesper Frank Vejleder: Lars Kiertzner Regnskabsmæssig behandling af internt oparbejdede immaterielle anlægsaktiver Aalborg Universitet Februar 2009 Forord

Læs mere


REGNSKABSAFLÆGGELSE OG ØKONOMISTYRING I SELVEJENDE INSTITUTIONER - under offentlig kontrol Handelshøjskolen, Århus Universitet Afhandling HD-R Forår 2010 REGNSKABSAFLÆGGELSE OG ØKONOMISTYRING I SELVEJENDE INSTITUTIONER - under offentlig kontrol Forfatter: Louise Alrø Brath Jensen Vejleder: Claus

Læs mere

Værdiskabende socialt ansvar

Værdiskabende socialt ansvar Værdiskabende socialt ansvar En analyse og fortolkning af Grundfos CSR aktivitet Forfatter: Niels Ulrik Højer Thorstensen () Kortnr: 302366 Business and Social Sciences, Aarhus Universitet Institut for

Læs mere

Executive summary. Side II

Executive summary. Side II Kandidatafhandling Erhvervsøkonomisk institut Cand.merc.aud. Forfattere: Jonas Østerby Andreasen Kasper Skov Nielsen Vejleder: Frank Thinggaard Regnskabsmæssig behandling af investeringsejendomme - Set

Læs mere

Den regnskabsmæssige behandling af materielle anlægsaktiver

Den regnskabsmæssige behandling af materielle anlægsaktiver Afhandling Institut for regnskab, finansiering og logistik HD-R 8. semester Den regnskabsmæssige behandling af materielle anlægsaktiver Opgaveløser: Vejleder: Per Henrik Lindrup Afleveringsdato: 1. maj

Læs mere

Corporate Social Responsibility og Alternative regnskaber

Corporate Social Responsibility og Alternative regnskaber HD(R) Hovedopgave Copenhagen Business School 8. Semester 2010 Corporate Social Responsibility og Alternative regnskaber 1 Udarbejdet af: Grit Stenderup Freya Spurkeland Vejleder: Thomas Kaas Selsø Afleveringsdato:

Læs mere

Lempelse i regnskabspligten for mikroenheder

Lempelse i regnskabspligten for mikroenheder Juli 2012 Forfatter: Silas Dahlgaard-Povlsen Vejleder: Frank Thinggaard Lempelse i regnskabspligten for mikroenheder - En analyse af de økonomiske konsekvenser for mikro-enhederne, ved en dansk implementering

Læs mere

Konsekvensen af en yderligere lempelse af revisionspligten i 2010

Konsekvensen af en yderligere lempelse af revisionspligten i 2010 Copenhagen Business School Institut for Regnskab & Revision Cand.merc.aud. studiet, 2010 KANDIDATAFHANDLING Konsekvensen af en yderligere lempelse af revisionspligten i 2010 Udarbejdet af: Christina Brandt

Læs mere

Erklæringskvalitet i revisors erklæringer om revision, udvidet gennemgang og review

Erklæringskvalitet i revisors erklæringer om revision, udvidet gennemgang og review Master Thesis, Cand.merc.aud, Aarhus University - Business and Social Sciences Erklæringskvalitet i revisors erklæringer om revision, udvidet gennemgang og review Quality in the auditor's report on audit,

Læs mere

Ændringerne i de etiske regler for revisorer - og deres betydning

Ændringerne i de etiske regler for revisorer - og deres betydning Ændringerne i de etiske regler for revisorer Forfatter: Jan Mortensen Vejleder: Lars Kiertzner Foråret og sommeren 2008 1 Executive summary The area of auditor independence has gone through a significant

Læs mere

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Ministerens forord Virksomheders klimapåvirkning, forhold til menneskerettigheder eller miljøbelastning

Læs mere

Intern kontrol og den kontrolbaserede revision

Intern kontrol og den kontrolbaserede revision Copenhagen Business School 2013 Cand.merc.aud Institut for Regnskab og Revision Kandidatafhandling Intern kontrol og den kontrolbaserede revision Udarbejdet af: Ali Kufaishi CPR-nummer: 050189-xxxx Underskrift:

Læs mere

IFRS 11 Joint Arrangements

IFRS 11 Joint Arrangements Aarhus Universitet Business and Social Sciences Foråret, 2012 Afhandling, HD(R) IFRS 11 Joint Arrangements Formår IASB at forbedre den regnskabsmæssige behandling af joint ventures i IFRS 11 sammenlignet

Læs mere

Påvirkning af offentlighedens tillid til revisor

Påvirkning af offentlighedens tillid til revisor Sommer 12 Påvirkning af offentlighedens tillid til revisor - I forbindelse med Revisortilsynets kvalitetskontrol Louise Kildelund Hänsch Karina Thougaard Thomsen Vejleder: Karsten Andersen Cand.merc.aud.

Læs mere

Kapitalandele i dattervirksomheder

Kapitalandele i dattervirksomheder Afhandling HD-R Udarbejdet af: Vejleder: Jane Thorhauge Møllmann Kapitalandele i dattervirksomheder - den regnskabsmæssige behandling Erhvervsøkonomisk Institut 30. november 2011 Side 1 af 80 Table of

Læs mere

Intern revisions anvendelighed for ekstern revisor

Intern revisions anvendelighed for ekstern revisor Erhvervsøkonomisk Institut Opgaveløsere: Thomas S. Kjærgaard Henrik Rasmussen Kandidatafhandling Vejleder: Niels Steenholdt Intern revisions anvendelighed for ekstern revisor Handelshøjskolen i Århus 2007

Læs mere

Vejledning om ansvarlige investeringer

Vejledning om ansvarlige investeringer Vejledning om ansvarlige investeringer Samfundsansvar.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Forord ved økonomi- og erhvervsminister, Brian Mikkelsen... 3 Forord ved PRI Executive Director, Dr. James Gifford...

Læs mere

Kvalitetskontrol af danske revisorer og revisionsvirksomheder

Kvalitetskontrol af danske revisorer og revisionsvirksomheder Erhvervsøkonomisk Institut Cand.merc.aud. Nielsen Kandidatafhandling Forfatter: Karina Drejer Vejleder: Torben Rasmussen Kvalitetskontrol af danske revisorer og revisionsvirksomheder - særligt med fokus

Læs mere

Effektivisering og optimering af interne kontroller i de finansielle processer

Effektivisering og optimering af interne kontroller i de finansielle processer Copenhagen Business School 2013 Cand.merc.aud., Institut for Regnskab og Revision Kandidatafhandling Antal anslag: 227.402 Den 13. december 2013 Effektivisering og optimering af interne kontroller i de

Læs mere

Nærtstående Parter med fokus på regnskab og revision

Nærtstående Parter med fokus på regnskab og revision Cand.merc.aud. Aalborg Universitet Kandidatafhandling Maj 2012 Nærtstående Parter med fokus på regnskab og revision - En operationalisering Forfatter: Kasper M. Kristensen Vejleder: Peter Thor Kellmer

Læs mere

En empirisk analyse af forslag til forbedring af revisors påtegning

En empirisk analyse af forslag til forbedring af revisors påtegning Copenhagen Business School 2013 Institut for Regnskab og Revision Cand.merc.aud. studiet Kandidatafhandling En empirisk analyse af forslag til forbedring af revisors påtegning An empirical analysis of

Læs mere