Som vi ved, er de budskaber, der ligger indlejret i introjekterne oftest organiseret som baggrund i bevidstheden. I terapien opdages og udfoldes deres

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Som vi ved, er de budskaber, der ligger indlejret i introjekterne oftest organiseret som baggrund i bevidstheden. I terapien opdages og udfoldes deres"

Transkript

1 1 DEN LILLE psykologiske FORSKEL (publiceret i GF-bladet (gestaltterapeutisk forums blad) 2008 Gestaltterapi er en holistisk relationsorienteret terapiform, der teoretisk beskriver mennesker både som unikke adskilte individer og som gensidigt forbundne, afhængige af hinanden og deres vilkår. Det enkelte individ forstås som en individ-omverden-helhed, hvor personlige oplevelser sammen med nuværende og historisk sociokulturelle aspekter danner den baggrund, det individuelle liv fremstår på (bliver figur). I den gestaltterapeutisk praksis reducerer terapeuterne desværre alt for ofte denne organisme-omverden-helhed til individuelle fænomener eller til fænomener, der opstår imellem enkelte individer, hvis adfærd styres af opståede behov. Denne praksis har naturligvis fået støtte af den almene individualisering i den vestlige verden. Men også indenfor gestaltterapiens egne rammer har de sociokulturelle aspekter fået en noget afbleget rolle som påvirkningsfaktor (som f.eks. i kontaktcirkel-begrebet, udarbejdet af J. Zinker). Derudover har en del stjernegestaltterapeuter /trænere været så fobiske overfor konfluens, at de har forvekslet adfærd, der udspringer af en social Vi-oplevelse med en kontaktforstyrrelse. Introjekternes dobbeltbetydning Som vi ved, er de budskaber, der ligger indlejret i introjekterne oftest organiseret som baggrund i bevidstheden. I terapien opdages og udfoldes deres

2 2 budskaber/betydning og giver klienterne klarhed og forståelse af baggrunden for deres automatiske (og måske destruktive) reaktioner. Først når denne klarhed er opnået, kan de vælge, om de vil lystre budskaberne eller ej. I dette opdagelsesarbejde er det særdeles vigtigt, at terapeuten hjælper klienten til at skelne mellem de sociokulturelle aspekter og de mere personlige aspekter af introjektet. Der er nemlig stor forskel på at forholde sig aktivt til sin kulturarv og til sine familiearv selvom de naturligvis har en kraftig sammenhæng. Hvis terapeuten i sin praksis ikke skelner mellem kulturens og forældrenens aftryk i den enkelte mands og kvindes selvbillede og personlighedsdannelse, frarøves klienten erkendelsen af en del af sin VI-identitet (den identitet, som er dannet i og knyttet til det sociale fællesskab), og det bliver vanskeligt for klienten at lukke ufærdige fikserede gestalter. Eksempelvis bliver det ikke tilfredsstillende at genoptage og færdiggøre en dialog med tidligere betydningsfulde personer i nuet via stolearbejde eller fantasier, hvis terapeuten ikke hjælper klienten med at skelne mellem de individuelle påbud, tabuer og myter og dem, der har virket for alle i det sociale felt i den tid. En af de særdeles kraftige påvirkningsfaktorer er den del af introjektet, der indeholder de kønsspecifikke elementer, der har været normgivende i den kønskultur, klienten er del af eller vokset op i. Disse baggrundsaspekter indeholder påbud om, hvordan man skal være som mand og som kvinde. De indeholder imidlertid ikke blot handleanvisninger men i høj grad værdier og menneskesyn, hvilket understreger, at den berømte lille

3 3 forskel overhovedet ikke er lille, men præger alt, hvad vi gør og er. Kønsdiskriminering som mental bagage. I Danmark har vi principielt ligestilling mellem kønnene, men i praksis omfatter den endnu ikke alle områder af vores sociale liv, bl.a. fordi den lovgivningsmæssige side af ligestillingen kun har eksisteret i kort tid og på nogle områder slet ikke er gennemført. Da normer og værdier overføres via opdragelsen til nye generationer, genkendes de ikke altid som arvegods, men udmøntes i automatiske reaktioner. Det betyder, at mange mennesker af begge køn ofte befinder sig i en dobvbeltbindsituation, hvor de tror de har ligestilling, men hvor de vanemæssigt handler, som om den ikke findes. Dette komplicerer deres indbyrdes forhold og gør en realitetsorienteret væren i verden vanskelig. Når de psykologiske konsekvenser af nuværende og tidligere ulige kønsvilkår bliver betragtet som et helt personligt anliggende, kan mænd og kvinder ikke gøre oprør imod uretfærdig-hederne, men gør i stedet for oprør mod hinanden, og det er naturligvis meget ødelæggende for parforhold. Mange mænd har en personlig historie, der indeholder lidelse og undertrykkelse, men som modvægt, har alle mænd - uanset personlig historie - en nedarvet social kønsrolle som tilværelsens herre. Det skaber ofte en foruroligende afstand mellem mandens reelle formåen og hans forventninger til sig selv som mand, hvilket kan medføre samme psykiske problemer, der er typiske hos

4 4 narcissistisk skadede mennesker. Kvinder derimod har, uanset den enkelte kvindes personlige historie, altid kvindeundertrykkende budskaber i deres mentale bagage. De kæmper derfor med afstanden mellem at være, hvad de er og definitionen af dem selv som andenrangsmennesker, hvilket naturligvis fører til samme psykiske problemer som mændene har men med omvendt fortegn. Det er vel tidstypisk og del af problemet, at der endnu ikke har været en reel mandebevægelse, der for alvor har påpeget, hvor skadelige den sociale arv er for mænd, deres relationer og samfundet. Som en mandlig chef skriver i dagbladet Information 7. September :... Jeg er opdraget og dresseret til at mene, at mænd er bedre end kvinder, og at mænd bør bestemme... Tydeligere kan det vel ikke siges. Det er desværre også tidstypisk, at der efter Rødstrømpebevægelsens død og latterliggørelse ikke mere er nogen kollektiv kvindebevægelse, der minder os om kvindeundertrykkelsens rødder, dens udtryk og dens aftryk i vores sind. Begge køn bærer på en psykisk belastende social arv. I det følgende vil jeg dog begrænse mig til at fokusere på den kvindeundertrykkende arv, fordi kvinder stadig vinder prisen som den mest undertrykte gruppe. Det er mit ærinde at minde terapeuter om, hvor frygtindgydende og perfid, skjult og massiv undertrykkelsen har været, og hvor fiffigt vi snydes til at tro, at undertrykkelsen er forbi samtidig med, at dens budskaber stadig virker i det skjulte som del af alle kvinders selvbillede og derfor også som drivkraft bag en del kvindelige klienters selvdestruktiv adfærd, benægtelse, vrede og angst i

5 5 forhold til temaer som selvstændighed, valg, samhørighed og frihed. Temaer, der er vigtige arbejdspunkter i gestaltterapi. Påstanden om, at kvinder er belastet af nedvurderende budskaber baserer jeg på personlige og faglige erfaringer og på historisk data, som er vigtige at have i tankerne, når man arbejder. I det følgende giver jeg nogle få relevante eksempler på den kulturelle del af kønsdiskriminering, der stadig præger kvinders selvopfattelse. Et fænomen, der nok er tydeligst hos kvinder over 50 år, men som også virker i det skjulte hos yngre kvinder. Kvinder, der falder udenfor tiden Før 1968 kunne erfaringer med held overføres fra den ene generation til den anden, og normerne var brugbare over tid - med få korrektioner. Efter 70ernes gennemgribende holdningsrevolution kunne kvinder ikke mere læne sig op ad tidligere tiders kvindeidentitet og kvindenormer. Det betyder, at kvinder, der er vokset op i 1930erne, -40erne og -50erne er opdraget til den gamle verden, men skal leve i den nye, hvor de budskaber og handlingsanvisninger de medbringer i bagagen ikke er tilpasset de betingelser, de lever under. Det selvbillede, som under opdragelsen blev dannet og fik støtte af familie og samfund og skabte identiteten, er nu en anakronisme og mangler bekræftende svar fra verden. Identitet viser sig som den oplevelse/det billede jeg har af mig selv, og som gør, at jeg kan genkende mig selv i

6 6 går, i dag og i morgen. Handlinger/kontakt og selvbillede er en funktion af hinanden, hvilket indebærer, at det kan være svært at vedligeholde oplevelsen af at være rigtig som den, jeg er, hvis der mangler bekræftende svar på handlingerne. Derved bliver Selvregulering mangelfuld, fordi den netop er betinget af en stadig nyorganisering og justering af forholdet mellem behov, selvbillede, handlinger og verdens svar, men når selvstøtten undergraves indefra af introjekter og udefra af skæve svar, bliver det vanskeligt at nyorganisere selvbilledet. Som forsvar mod sammenbrud kan kvinder måske finde støtte i (gammeldags) miljøer, der værdsætter og lever efter normer, der er sammenfaldende med introjekternes budskaber. Men da dette samtidig får personen til at falde udenfor tiden og dermed skaber stadige modsætningsforhold til andre mennesker, især den unge generation, kan det føre til udvikling af psykiske problemer. Mange ældre kvinder, der overvejende har haft deres identitet bundet op på at være mor og hustru har ikke altid haft mulighed for at revidere deres selvbillede løbende. De mærker den indre undergravning, men de ved ikke, hvorfor det er sådan. Det bliver ofte til: Jeg er forkert eller De er forkerte. Begge dele kan være rigtige slutninger, men er ofte en funktion af retrofleksion eller projektion og manglende forståelse af helheden. Den indre fortælling i kvinden Den udefra kommende nedvurdering gennem generationer har skabt en indre usikkerhed, der betyder, at mange (især ældre) kvinder lider af en automatisk frygt

7 7 for friheden og for at definere sig selv. Den systematiske undergravning af værdighed er foregået over lang tid og på alle planer: I lovgivning, i familien, i skolen, i kirken, i videnskaben og i kunsten. Vi skal ikke mere end tre generationer tilbage for at se et samfund, der åbentlyst betragter kvinder som andenrangs mennesker. De er uden egne juridiske rettigheder: Uden ret til selv at bestemme, om de vil arbejde, til at bestemme hvem de vil gifte sig med, uden ret til børnebegrænsning, uden ret til skilsmisse og uden stemmeret (først 1915 i Danmark). I skolen lærte de en Danmarks- og Verdenshistorie, der er skrevet af mænd om mænd og bekræfter mændene som det vigtige køn. Kvinderne optræder som elskerinder, som mødre, som dronninger, hustruer. Figurer, der er noget i kraft af deres relation til mænd og familie. De kvinder, der beskrives som noget i sig selv har enten helgenindestatus eller heksestatus (jfr. Jean d Arc). I religionstimerne undervistes i Det gamle Testamente allerede fra de små klasser. Her hørte de om manden, Adam, som er skabt i Guds billede, og om kvinden Eva, der er skabt som del af manden (hans ribben). Drenge og piger lærte, at Gud har bestemt, at kvinden skal være manden underdanig, og at det er hendes skyld, at mennesket blev forvist fra Paradiset. Ingen fortalte, at der faktisk eksisterer en anden skabelsesberetning, hvor den første kvinde Lillith er et ligeværdigt væsen, som selv melder sig ud af parforholdet og forlader Paradiset, fordi hun ikke vil finde sig i Adams barbariske vaner.

8 I kirken bragte tekster fra det Nye Testamente et kvindesyn fra en anden tid ind i nutiden. Se f.eks. Paulus brev til Timotheus 2. og 5. Kapitel:...En kvinde bør i Stilhed lade sig belære,...men at være Lærer tilsteder jeg ikke en Kvinde ikke heller at byde over Manden, men at være i Stilhed osv. osv. Et andet sted skriver han om enker, unge som gamle, :...Men den som lever efter sine lyster er levende død. Denne indstilling blev traditionelt støttet af magthaverne (jvnf. Christian den 4., som brændte hekse i store mængder). Videnskaberne beviste, at den ældre kvindens status som andenrangs menneske var en objektiv kendsgerning: Da lægekunsten blev etableret som videnskab omkring 1800-tallet, begyndte man at interessere sig for fakta frem for tro. Derfor var der rift om friske lig, som man undersøgte og sammenlignede. Udfra de enkelte, konkrete fund sluttede man, at der var en sammenhæng mellem død og kroppens fejl. Især død forårsaget af alder viste, at kroppen havde fejl i forhold til den voksne sunde krop. Alder og normalitet blev dermed knyttet sammen, og alder blev en sygdom en fejlfunktion. Kvindekroppe, der havde passeret menopausen, viste fejl (forfald af livmoder og æggestokke), og kvinder over 50 år blev derfor defineret som syge og unormale. I 1895 publicerede den kendte østrigske læge Freud sine Studier i hysteri, hvor han til borgerskabets rædsel beskrev kvinder som seksuelle væsener og endda postulerede, at de havde et sjæleliv ligesom mændene. Ved at analysere en del af Wiens borgerkvinder havde Freud fået kendskab til kvinders beretninger om incest, og han offentliggjorde sin teori om, at mænds magtudøvelse over kvinder gjorde dem sjæleligt syge. MEN det fandt borgerskabet sig ikke i, og da de truede 8

9 hans position rettede han ind og lavede sin teori om, idet han pludselig forstod beretningerne om incest som fantasier som udtryk for kvinders penismisundelse. Langt senere korrigerede Karen Horney denne teori og skrev, at penismisundelsen måtte forstås symbolsk, som kvinders berettige misundelse på mænds magt i verden. Idet hun kombinerede socialvidenskab med psykolog konkluderede hun, at psykisk udvikling var afhængig af den kultur og af den tid, mennesket levede i. Men dette skete først i I 1903 næsten samtidig med Freuds offentliggørelse af sin teori om penismisundelse - skrev en østrigsk, meget ung og meget begavet videnskabsmand ved navn Otto Weininger sin afhandling: Kjøn og Charakter. Den vakte stor begejstring og indenfor kunsten, hvor selveste August Strindberg roste Otte Weiningers afhandling i høje toner, fordi:...den løste det sværeste problem af alle, kvindeproblemet (som ifølge A.S. bestod i, at kvinder ønskede sig emanciperet). Her er et par smagsprøver på dette højt priste videnskabelige værk: Den rene Mand er Guds Afbillede, det absolutte noget: Kvinden, også Kvinden i Manden, er Symbol på intet: Dette er Kvindens Betydning i Universet... (s. 475). På side 553 fortsætter han sine logiske slutninger: Kvindens Betydning er altså, at betyde Intet. Hun repræsenterer Intet, Guddommens Modpol... og nederst på side 553:...Først den gamle Kvinde aabenbarer helt, hvad Kvinden er i Virkeligheden. Kvindens Skjønhed bliver rent erfaringsmæssig kun skabt ved Mandens Kjærlighed: Kvinden bliver skjønnere, naar en Mand elsker hende, fordi hun passivt svarer til den Villie, der ligger i hans Kjærlighed; hvor mystisk dette end lyder, så er det dog kun en Hverdagsiagttagelse. Den gamle 9

10 10 Kvinde viser, at Kvinden aldrig var skjøn...kun et hult Kar, der en tidlang var overkalket. Og sådan fortsætter det på det mest afskyelige side op og side ned. Et videnskabeligt værk anerkendt på allerhøjeste niveau for bare 100 år siden. (Den eneste trøst er, at Weininger tog sit eget liv umiddelbart efter sin videnskabelige succes). Der findes desværre uendelige mange eksempler af samme skuffe, og talentfulde og begavede kvinder blev holdt udenfor indflydelse. Vi må derfor konstatere, at både vores tipoldemødre, oldemødre, bedstemødre og mødre har levet i en verden med et nedvurderende kvindesyn, der var offentligt anerkendt. Der var selvfølgelig en del kvinder, der hævede sig over undertrykkelsen (f.eks maleren Anna Ancher, forfatteren Karen Blixen, Georg Sand og mange andre) men de kvindelige malere blev sat i skyggen idet de ikke kunne udstille og kvindelige skribenter måtte skrive under mandlig synonym. Det er uundgåeligt, at også foregangskvinder via deres vilkår, vaner og selvbillede har videregivet budskaberne skjult eller åbent til næste generation kvinder. Tomrummet Også sproget minder os om den voksne kvindes ringe anseelse: Ligesom mændene har hun en barndom, en ungdom og en alderdom. Men i perioden mellem ungdom og alderdom er der ingen sproglig definition af kvindens tilstand. Kvinden har en mødom og en jomfrudom, men hvor mændene har en manddom, dvs. en tid, der beskriver den voksne tid fra ungdom til alderdom er der ingen kvinddom. Sprogligt antydes

11 11 kvindens nedarvede dilemma: Mellem barndom og alderdom har hun ægteskabet og moderskabet, men når hun kommer ud af skabene og er mellem 45 år og oldingealderen, er hun sprogligt set en ikke-person. I terapi med kvinder hører man dette tomrum sat på ord. På spørgsmålet: Hvordan vil du beskrive dig selv? svarer især ældre kvinder typisk: Jeg er ikke køn. Jeg er ikke ung. Jeg er ikke hustru. Jeg er ikke mor. Jeg er ikke sexet. Kvinderne beskriver sig identisk med Otto Weiningers beskrivelser af kvinder som intet. (Sammenlign også med Lise Winther-Jensens artikel i GFbladet september: Man kan ikke leve i ikke.) Terapi med (ældre) kvinder Ældre kvindelige klienter kommer ofte i terapi, fordi de er dumpet ned i et sort hul, hvor de ikke kan finde/ kende sig selv. De er modløse, selvbebrejdende og grædende og mener, at det er overgangsalderen, der er på spil. Den udløsende faktor er som regel, at de har mistet en eller anden form for traditionel kvinderolle i forbindelse med eksempelvis mandens død eller utroskab, skilsmisse (han har forladt dem for en yngre kvinde) eller fordi børnene ikke har brug for dem mere eller ligefrem har vendt dem ryggen. Da disse begivenheder ofte indtræffer samtidig med kroppens begyndende forfald (slappe bryster, taljens forsvinden, kalkunhagerne, den løse hud på overarme osv.) bliver det at ældes oplevet som et ubærligt tab af værdighed. I det terapeutiske arbejde viser det sig, at de nævnte faktorer nok er udløsende faktorer, men at den virkelige

12 12 synder er de indre nedgørende sociokulturelle budskaber, som truer deres selvbillede. De angribes så at sige både udefra af reelle tab og indefra af identitetstab. Sammenkædning af traumatiske begivenheder og aktivering af introjekter udmønter sig i oplevelser af tomhed (intethed) og identitetsløshed, benægtelse af egne ressourcer og selvbebrejdelser, hvilket gør det rimeligt at diagnosticere dem som depressive. Hvis man imidlertid udelukkende ser tilstanden som en individuel psykisk sygdom og behandler den som sådan, bliver terapien sat ind i en alt for snæver ramme. Hos masser af kvinder kan denne tilstand ikke udelukkende beskrives som egentlig psykisk sygdom, hvor de psykiske ressourcer mangler eller hvor introjekter, der stammer fra den private historie overtager personen. Den direkte kontakt i terapien vil givetvis ofte være præget af retroflektion eller konfluens, og der må naturligvis arbejdes med disse kontaktforstyrrelser. Det er imidlertid helt afgørende, at introjektets budskaber foldes helt ud, således at opmærksomheden også vendes mod de sociokulturelle budskaber, der så at sige klæber til de personlige budskaber. Herved opdager klienten, at hun uden at vide det har medbragt en mental bagage af nedgørende budskaber, som er videregivet gennem generationer via opdragelsen. Herved udvider horisonten sig for klienten, og hun får en holistisk og dybere forståelse af sin tilstand som en eksistentiel livskrise, som ikke kun er hendes egen, men som hun deler med alle kvinder. For at bruge krisen som springbrædt til udvikling af nye muligheder, er det vigtigt, at terapeuten har øjnene åbne for en ofte underudviklet/blokeret mellemzoneaktivitet eller en decideret mangel på oplysning. Udover

13 13 arbejdet med kontaktforstyrrelser og differentiering af introjektets personlige og sociokulturelle budskaber, må der arbejdes med aktivering af tankevirksomhed, evne til at analysere og vurdere og forstå og opleve forbindelsen mellem nuværende situation, den private historie og den fælles kvindeskæbne. Kun herved genoprettes den fulde forbindelse mellem alle tre zoner. Jeg vil understrege, at dette IKKE gør terapien til kognitiv terapi. Det er rigtigt, at den kognitive terapi arbejder med at gøre automatiske tanker mere og mere synlige (udfolde dem), ligesom vi gør. Men mens den kognitive terapeut typisk vil arbejde med en omstrukturering (en korrektion) af de selvdestruktive tanker og reaktionsmønstre, gør gestaltterapeuten ofte det modsatte. Han støtter klienten i at opleve hele sin virkelighed som den er, dvs. således at det bliver tydeligt, hvordan de sociokulturelle budskaber sammenflettet med forældrebudskaberne præger selvopfattelse og adfærd. Når tankemønstrene udfoldes helt, får klienten mulighed for at reagere på dem og nyorganisere sin Jegidentiteten som del af et Vi i feltet/i tiden. Der er ret stor forskel på, hvordan denne oplevelse påvirker yngre og ældre kvinder. Yngre kvinder vægrer sig ofte ved at være del af en undertrykkende kvindehistorie og mange er endda forbløffende uvidende om dens rødder og virkning. De kender kun sig selv som frie individuelt fungerende kvinder, og giver enten sig selv, forældrene eller kæresten hele skylden for deres ulykke. De ældre kvinder derimod vægrer sig ikke, men synes til gengæld, at sådan bør det nok være. De undertrykkende budskaber er ikke ukendte for dem

14 14 (nærmest bare midlertidigt glemt det man i psykoanalysen kalder før-bevidste). Når de genoplever dem, kender de dem og bliver yderligere deprimerede. En del af introjektets budskaber er netop at bøje sig for overmagten uden at gøre vrøvl. Bør-budskabet er vældig magtfuldt i dem. Dette kræver, at terapeuten følger klienten uden at lade sig friste til at korrigere dette indre bør, men tværtimod accepterer det som kvindens virkelighed. I terapeutens nysgerrige konstatering og accept af bør-budskaberne ligger provokation og aktivering af den undertrykte selvstændighed F.eks.: Det vil altså sige, at du synes det er rimeligt og rigtigt, at du er blevet (bliver) behandlet som en slags andenrangs menneske?... Fortæl mig hvorfor, du synes det. Ordet hvorfor er det spørgsmål, der udfordrer klientens mellemzone-aktivitet i modsætning til spørgsmålet hvordan, der undersøger hendes mere følelsesmæssige tilstand. Når der arbejdes med at aktivere mellem-zone-aktivitet, er hvorfor-spørgsmålet vigtigt. Når klienten har besvaret det, er det følelsernes tur: Hvordan har du det med det? Hermed dannes forbindelsen mellem inderzone/ mellemzone/ yderzone aktivitet. Det kan være helt nødvendigt, at terapeuten på pædagogisk vis udvider opdagelserne med konkrete oplysninger om de historiske, sociale og juridiske fakta. Derudover er det vigtigt, at terapeuten solidarisk deler sine reaktion på disse fakta. Den kvindelige terapeut har mulighed for at være solidarisk med klienten på det fællessociale plan. Dette skal naturligvis ske på rette tid og i rette sammenhæng og på en måde, så terapeuten hverken bliver top-dog eller veninde men et

15 15 medmenneske. Dermed gives der støtte til konsolidering af selvstøtten, som netop bl.a. skabes ved at se sig selv som del af et VI i feltet. Ansvaret er stadig klientens, men byrden af ansvaret lettes, når hun bliver klar over, at hun ikke er alene. I bedste fald får hun tilmed oplevelsen af at være del af en fælles kulturel frihedsbevægelse. Hvilket ikke har noget at gøre med at manipulere klienten til at gøre oprør. Det er simpelthen en bevidsthed, der hjælper klienten til at vinde ny værdighed og giver mod til at tage kontrollen over sit eget liv tilbage. Referencer og inspiration: Biblen: Paulus Breve til Timotheus, Kapitel 2 og 5 Irene Henriette Oestrich: Kognitiv Terapi, Matrix:1995; 4,s Lisa A. Simoln: The Nature of the Introject and its Implications for Gestalt Therapy, The Gestalt Journal 1996, s.109 Otto Weininger: Kjøn og Charakter, A. Christiansens Forlag, København 1905 Oplysninger om Lilith: bl.a. The Gnosis Archive, oversættelse Jørn Surlan, Hebrew Muths, Robert Graes og Raphael Patai. Selma Ciormai: The Importance of the background in gestalt therapy,the Gestalt Journal, 1995, s.7 Studenter på Nationalmuseet: Ugift eller lykkelig, Gyldendal, København 1974 Lise Winther-Jensen: Morgianesyndromet, Dansk Psykologisk Forlag, København 2008

16 Zinker, J.: Creative process in Gestalt Therapy. New York, 1977, Vintage Books 16

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Identitet og værdighed i en forandringens tid

Identitet og værdighed i en forandringens tid Identitet og værdighed i en forandringens tid Når alt forandres, forandres vi alle. En ny bevidsthed og en ny verden er ved at blive genfødt i os mennesker. Et helt nyt daggry er ved at vågne og gennemtrænge

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen. Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011

Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen. Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011 Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011 Mindtools Coaching Livsmestring Forventningsafstemning Tankens kraft Det personlige ansvar Transitioner

Læs mere

Indre mand / Indre kvinde

Indre mand / Indre kvinde Indre mand / Indre kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut.

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut. Aut. klinisk psykolog Helle Kjær Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord 10/30/06 Cand. psych. aut. Helle Kjær 1 Personlighed Selvfølelse Selvværd Selvtillid 10/30/06 Cand. psych. aut.

Læs mere

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats Introduktion Det er en kæmpe gave at være mor, hvilket jeg tror, at langt de fleste med glæde vil skrive under på. Men det er også benhårdt arbejde. Mere benhårdt end man på nogen måde kan forestille sig

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede

Læs mere

GESTALTTERAPI MED PAR af Hanne Hostrup

GESTALTTERAPI MED PAR af Hanne Hostrup 1 Publiceret i Gestaltterapeutisk Forums blad okt. 2009 GESTALTTERAPI MED PAR af Hanne Hostrup Som overskriften viser, foretrækker jeg at skrive om Gestaltterapi med Par frem for om Parterapi, fordi ordet

Læs mere

Dage med sorg et psykologisk perspektiv

Dage med sorg et psykologisk perspektiv Dage med sorg et psykologisk perspektiv Sct. Johannes kirke d. 15. januar 2014 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt?

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

Kriser i ægteskabet. Ordsp. 27, 17. Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til.

Kriser i ægteskabet. Ordsp. 27, 17. Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til. Kriser i ægteskabet Ordsp. 27, 17. Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til. Konflikter Naturlig konsekvens af et ægteskab Vi valgte nemlig vores modsætning Naturlig konsekvens af

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Hvad ethvert barn bør vide.

Hvad ethvert barn bør vide. Kvindens Hvem, Hvad, Hvor 1965: Hvad ethvert barn bør vide. Psykologparret Inge og Sten Hegeler udsendte i 1961 bogen Kærlighedens ABZ, som forargede mange danskere. I Kvindens Hvem, Hvad, Hvor fra 1965

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

Af sognepræst Kristine S. Hestbech. Salmer: 290, 302, 31, 725, 724

Af sognepræst Kristine S. Hestbech. Salmer: 290, 302, 31, 725, 724 Man kan sige, at Gud tilbyder den eneste kærlighed, der varer evigt, nemlig troen på at vi er så elsket, at døden og dermed ensomheden ophæves i det evige liv. Prædiken til søndag den 1.juni 2014, dagen

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Om myter. Et undervisningsforløb for overbygningen

Om myter. Et undervisningsforløb for overbygningen Om myter Et undervisningsforløb for overbygningen 1 Definitioner af myten Kraftigt virkende, tidløse historier med magt til at forme og styre vores liv og således enten inspirere os eller ødelægge vores

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

KYS FRØEN. Kunsten at bruge utroskab positivt

KYS FRØEN. Kunsten at bruge utroskab positivt KYS FRØEN Kunsten at bruge utroskab positivt ALLE forhold oplever før eller siden utroskab eller optakten til det. Derfor er det vigtigt, at du kender kunsten at vende utroskab til noget positivt. Utroskab

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Det autentiske liv 15. marts 2007.

Det autentiske liv 15. marts 2007. 1 Det autentiske liv 15. marts 2007. Jeg har i aften været så letsindig at love at holde et foredrag over emnet Det autentiske Liv. Det var i hvert fald sådan det føltes for nogle måneder siden, da jeg

Læs mere

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet Erogi Manifestet Erogi Manifestet Vi oplever erogi som livskraft Vi har modet til at sige ja Vi er tro overfor os selv Vi elsker, når vi dyrker sex Vi er tilgængelige Vi gør os umage Vi har hemmeligheder

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt? 3. Hvornår

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Positive Bekræftelser stress/depression. Positive Bekræftelser

Positive Bekræftelser stress/depression. Positive Bekræftelser Kathe Daewaell Grønning Positive Bekræftelser stress/depression Positive Bekræftelser stress/depression Chi Publishing 1 Positive Bekræftelser stress/depression Kathe Daewaell Grønning Tekst og foto: Kathe

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Børn i sorg og krise

Børn i sorg og krise Børn i sorg og krise Gå ikke foran mig - måske følger jeg ikke efter. Gå ikke bagved mig - måske viser jeg ikke vej. Gå ved min side - og vær blot min ven. Camus Udarbejdet af Kastrup Skole 2004 1 I 2002

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

http://www.youtube.com/watch?v=m8rvxv N9DZk&feature=related

http://www.youtube.com/watch?v=m8rvxv N9DZk&feature=related http://www.youtube.com/watch?v=m8rvxv N9DZk&feature=related * Målet med kommunikationen * Målgruppen for kommunikationen * Sproglige forudsætninger * Tekniske muligheder * Interessefællesskab mellem dem,

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning.

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning. INDLEDNING Den gode skilsmisse De fleste mennesker vil nok påstå, at der ikke findes gode skilsmisser. For hvad er en god skilsmisse egentlig? Når den kærlighed, som vi engang nød godt af, pludselig bliver

Læs mere

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. 6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

At elske hinanden, nyde hinanden, og komplettere hinanden. Problemer i sex og samliv. opmærksomt, respektfuldt og omsorgsfuldt

At elske hinanden, nyde hinanden, og komplettere hinanden. Problemer i sex og samliv. opmærksomt, respektfuldt og omsorgsfuldt At elske hinanden, nyde hinanden, og komplettere hinanden Problemer i sex og samliv opmærksomt, respektfuldt og omsorgsfuldt 9 Kærligheden er en kunst At elske hinanden og leve sammen er en stor kunst.

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Henrik Winther Nielsen 1. juni 2014 6. søndag efter påske Johs. 17, 20-26 Salmer: 234 666 674 321 696

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Henrik Winther Nielsen 1. juni 2014 6. søndag efter påske Johs. 17, 20-26 Salmer: 234 666 674 321 696 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Henrik Winther Nielsen 1. juni 2014 6. søndag efter påske Johs. 17, 20-26 Salmer: 234 666 674 321 696 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde:»ikke

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Salmer: Lem 9.00 Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Prædiken til påskesøndag 2015 Af Lise Rind 1 tekstrække FRA EN VIRKELIGHED, hvor livet er

Læs mere

Vi skal styrke børn og unges karakterdannelse. Odense konference Unges robusthed 23. april 2015 Per Schultz Jørgensen

Vi skal styrke børn og unges karakterdannelse. Odense konference Unges robusthed 23. april 2015 Per Schultz Jørgensen Vi skal styrke børn og unges karakterdannelse Odense konference Unges robusthed 23. april 2015 Per Schultz Jørgensen Pia er 17 år og lige begyndt På grundforløbet på social- og sundhedsskolen En dag vil

Læs mere

Et indblik i,hvad det vil sige at have

Et indblik i,hvad det vil sige at have Et indblik i,hvad det vil sige at have Peter Brigham mag.art.psych.aut Behandlingsforløb af Sadie kajtazaj med PTSD Hvem er? Peter Brigham Afdelingsleder Studenterrådgivningen/Odense Tidligere Behandlingsleder/Psykolog

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Fysiske smerter er opstået af psykiske smerter. Få sluttet fred med at være den du er, så du kan få sluttet fred med din fortid.

Fysiske smerter er opstået af psykiske smerter. Få sluttet fred med at være den du er, så du kan få sluttet fred med din fortid. Fysiske smerter er opstået af psykiske smerter. Få sluttet fred med at være den du er, så du kan få sluttet fred med din fortid. Således slutter din fortid og livet fred med dig Hvorfor du skal tilgive?

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

Din tro har frelst dig!

Din tro har frelst dig! Din tro har frelst dig! Luk 17,11-19 14. søndag efter Trinitatis Salmer: 15-750-448-325-439/477-375 Alt står i Guds faderhånd, hvad han vil, det gør hans Ånd. I Jesu navn, amen! Sognepræst Tine Aarup Illum

Læs mere

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord!

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. oktober 2016 Kirkedag: 19.s.e.Trin/B Tekst: 1 Mos 28,10-18; 1 Kor 12,12-20; Joh 1,35-51 Salmer: SK: 731 * 26 * 164 * 334,1-2+5 LL: 731 * 26 * 335 * 164

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Mænd og deres biologiske og psykiske udvikling

Mænd og deres biologiske og psykiske udvikling Biologi eller fup? Mænd og deres biologiske og psykiske udvikling Svend Aage Madsen Det biologiske og psyken Det Psykologiske og det Biologiske Hjernens størrelse: ca. 23 milliarder nerveceller ca. 19

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Dagens program til frokost 9.00 9.30 Introduktion 9.30 10.00 Aquafobi angstens væsen [1] Kender vi noget til området fra venner og bekendte? Kan vi sætte os ind

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

konstruktiv kommunikation

konstruktiv kommunikation En introduktion til konstruktiv kommunikation Grethe Lindbjerg Sørensen Konstruktiv kommunikation introduktion Indhold Indledning... 3 Følelsesmæssig intelligens... 4 De to stresshormonsystemer... 4 Amygdalakapringer

Læs mere

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små!

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små! PRÆDIKEN SØNDAG DEN 14. FEBRUAR 2016 1.SIF VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 1. Mos. 4,1-12; Jak. 1,9-16; Luk. 22,24-32 Salmer: 749,624,639,292,206 Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

menneske Hjælp til at være Bryd tavsheden side 3 DEn menneskelige gevinst side 4 Vrede kræver plads, tilgivelse kræver tid side 7

menneske Hjælp til at være Bryd tavsheden side 3 DEn menneskelige gevinst side 4 Vrede kræver plads, tilgivelse kræver tid side 7 Bryd tavsheden side 3 DEn menneskelige gevinst side 4 Vrede kræver plads, tilgivelse kræver tid side 7 film: den tavse smerte side 8 Hjælp til at være menneske KRIS - KRISTEN TERAPI OG RÅDGIVNING FOR INCESTOFRE

Læs mere

Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26

Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26 A N D H E D E N O MH O L I T I KH E A L I N G R A MU J E N E N Indhold Om forfatteren 3 Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26 jæl 28 Reinkarnation 29 Tidligere

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

perspektiv Hvor stærkt er jeres forhold?

perspektiv Hvor stærkt er jeres forhold? Hvor stærkt er jeres forhold? 26 FEMiNA.dk 32/2016 En sommerferie, hvor man pludselig er meget sammen med sin partner, kan nogle gange sætte tingene på spidsen. Man har måske igennem længere tid været

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere