Som vi ved, er de budskaber, der ligger indlejret i introjekterne oftest organiseret som baggrund i bevidstheden. I terapien opdages og udfoldes deres

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Som vi ved, er de budskaber, der ligger indlejret i introjekterne oftest organiseret som baggrund i bevidstheden. I terapien opdages og udfoldes deres"

Transkript

1 1 DEN LILLE psykologiske FORSKEL (publiceret i GF-bladet (gestaltterapeutisk forums blad) 2008 Gestaltterapi er en holistisk relationsorienteret terapiform, der teoretisk beskriver mennesker både som unikke adskilte individer og som gensidigt forbundne, afhængige af hinanden og deres vilkår. Det enkelte individ forstås som en individ-omverden-helhed, hvor personlige oplevelser sammen med nuværende og historisk sociokulturelle aspekter danner den baggrund, det individuelle liv fremstår på (bliver figur). I den gestaltterapeutisk praksis reducerer terapeuterne desværre alt for ofte denne organisme-omverden-helhed til individuelle fænomener eller til fænomener, der opstår imellem enkelte individer, hvis adfærd styres af opståede behov. Denne praksis har naturligvis fået støtte af den almene individualisering i den vestlige verden. Men også indenfor gestaltterapiens egne rammer har de sociokulturelle aspekter fået en noget afbleget rolle som påvirkningsfaktor (som f.eks. i kontaktcirkel-begrebet, udarbejdet af J. Zinker). Derudover har en del stjernegestaltterapeuter /trænere været så fobiske overfor konfluens, at de har forvekslet adfærd, der udspringer af en social Vi-oplevelse med en kontaktforstyrrelse. Introjekternes dobbeltbetydning Som vi ved, er de budskaber, der ligger indlejret i introjekterne oftest organiseret som baggrund i bevidstheden. I terapien opdages og udfoldes deres

2 2 budskaber/betydning og giver klienterne klarhed og forståelse af baggrunden for deres automatiske (og måske destruktive) reaktioner. Først når denne klarhed er opnået, kan de vælge, om de vil lystre budskaberne eller ej. I dette opdagelsesarbejde er det særdeles vigtigt, at terapeuten hjælper klienten til at skelne mellem de sociokulturelle aspekter og de mere personlige aspekter af introjektet. Der er nemlig stor forskel på at forholde sig aktivt til sin kulturarv og til sine familiearv selvom de naturligvis har en kraftig sammenhæng. Hvis terapeuten i sin praksis ikke skelner mellem kulturens og forældrenens aftryk i den enkelte mands og kvindes selvbillede og personlighedsdannelse, frarøves klienten erkendelsen af en del af sin VI-identitet (den identitet, som er dannet i og knyttet til det sociale fællesskab), og det bliver vanskeligt for klienten at lukke ufærdige fikserede gestalter. Eksempelvis bliver det ikke tilfredsstillende at genoptage og færdiggøre en dialog med tidligere betydningsfulde personer i nuet via stolearbejde eller fantasier, hvis terapeuten ikke hjælper klienten med at skelne mellem de individuelle påbud, tabuer og myter og dem, der har virket for alle i det sociale felt i den tid. En af de særdeles kraftige påvirkningsfaktorer er den del af introjektet, der indeholder de kønsspecifikke elementer, der har været normgivende i den kønskultur, klienten er del af eller vokset op i. Disse baggrundsaspekter indeholder påbud om, hvordan man skal være som mand og som kvinde. De indeholder imidlertid ikke blot handleanvisninger men i høj grad værdier og menneskesyn, hvilket understreger, at den berømte lille

3 3 forskel overhovedet ikke er lille, men præger alt, hvad vi gør og er. Kønsdiskriminering som mental bagage. I Danmark har vi principielt ligestilling mellem kønnene, men i praksis omfatter den endnu ikke alle områder af vores sociale liv, bl.a. fordi den lovgivningsmæssige side af ligestillingen kun har eksisteret i kort tid og på nogle områder slet ikke er gennemført. Da normer og værdier overføres via opdragelsen til nye generationer, genkendes de ikke altid som arvegods, men udmøntes i automatiske reaktioner. Det betyder, at mange mennesker af begge køn ofte befinder sig i en dobvbeltbindsituation, hvor de tror de har ligestilling, men hvor de vanemæssigt handler, som om den ikke findes. Dette komplicerer deres indbyrdes forhold og gør en realitetsorienteret væren i verden vanskelig. Når de psykologiske konsekvenser af nuværende og tidligere ulige kønsvilkår bliver betragtet som et helt personligt anliggende, kan mænd og kvinder ikke gøre oprør imod uretfærdig-hederne, men gør i stedet for oprør mod hinanden, og det er naturligvis meget ødelæggende for parforhold. Mange mænd har en personlig historie, der indeholder lidelse og undertrykkelse, men som modvægt, har alle mænd - uanset personlig historie - en nedarvet social kønsrolle som tilværelsens herre. Det skaber ofte en foruroligende afstand mellem mandens reelle formåen og hans forventninger til sig selv som mand, hvilket kan medføre samme psykiske problemer, der er typiske hos

4 4 narcissistisk skadede mennesker. Kvinder derimod har, uanset den enkelte kvindes personlige historie, altid kvindeundertrykkende budskaber i deres mentale bagage. De kæmper derfor med afstanden mellem at være, hvad de er og definitionen af dem selv som andenrangsmennesker, hvilket naturligvis fører til samme psykiske problemer som mændene har men med omvendt fortegn. Det er vel tidstypisk og del af problemet, at der endnu ikke har været en reel mandebevægelse, der for alvor har påpeget, hvor skadelige den sociale arv er for mænd, deres relationer og samfundet. Som en mandlig chef skriver i dagbladet Information 7. September :... Jeg er opdraget og dresseret til at mene, at mænd er bedre end kvinder, og at mænd bør bestemme... Tydeligere kan det vel ikke siges. Det er desværre også tidstypisk, at der efter Rødstrømpebevægelsens død og latterliggørelse ikke mere er nogen kollektiv kvindebevægelse, der minder os om kvindeundertrykkelsens rødder, dens udtryk og dens aftryk i vores sind. Begge køn bærer på en psykisk belastende social arv. I det følgende vil jeg dog begrænse mig til at fokusere på den kvindeundertrykkende arv, fordi kvinder stadig vinder prisen som den mest undertrykte gruppe. Det er mit ærinde at minde terapeuter om, hvor frygtindgydende og perfid, skjult og massiv undertrykkelsen har været, og hvor fiffigt vi snydes til at tro, at undertrykkelsen er forbi samtidig med, at dens budskaber stadig virker i det skjulte som del af alle kvinders selvbillede og derfor også som drivkraft bag en del kvindelige klienters selvdestruktiv adfærd, benægtelse, vrede og angst i

5 5 forhold til temaer som selvstændighed, valg, samhørighed og frihed. Temaer, der er vigtige arbejdspunkter i gestaltterapi. Påstanden om, at kvinder er belastet af nedvurderende budskaber baserer jeg på personlige og faglige erfaringer og på historisk data, som er vigtige at have i tankerne, når man arbejder. I det følgende giver jeg nogle få relevante eksempler på den kulturelle del af kønsdiskriminering, der stadig præger kvinders selvopfattelse. Et fænomen, der nok er tydeligst hos kvinder over 50 år, men som også virker i det skjulte hos yngre kvinder. Kvinder, der falder udenfor tiden Før 1968 kunne erfaringer med held overføres fra den ene generation til den anden, og normerne var brugbare over tid - med få korrektioner. Efter 70ernes gennemgribende holdningsrevolution kunne kvinder ikke mere læne sig op ad tidligere tiders kvindeidentitet og kvindenormer. Det betyder, at kvinder, der er vokset op i 1930erne, -40erne og -50erne er opdraget til den gamle verden, men skal leve i den nye, hvor de budskaber og handlingsanvisninger de medbringer i bagagen ikke er tilpasset de betingelser, de lever under. Det selvbillede, som under opdragelsen blev dannet og fik støtte af familie og samfund og skabte identiteten, er nu en anakronisme og mangler bekræftende svar fra verden. Identitet viser sig som den oplevelse/det billede jeg har af mig selv, og som gør, at jeg kan genkende mig selv i

6 6 går, i dag og i morgen. Handlinger/kontakt og selvbillede er en funktion af hinanden, hvilket indebærer, at det kan være svært at vedligeholde oplevelsen af at være rigtig som den, jeg er, hvis der mangler bekræftende svar på handlingerne. Derved bliver Selvregulering mangelfuld, fordi den netop er betinget af en stadig nyorganisering og justering af forholdet mellem behov, selvbillede, handlinger og verdens svar, men når selvstøtten undergraves indefra af introjekter og udefra af skæve svar, bliver det vanskeligt at nyorganisere selvbilledet. Som forsvar mod sammenbrud kan kvinder måske finde støtte i (gammeldags) miljøer, der værdsætter og lever efter normer, der er sammenfaldende med introjekternes budskaber. Men da dette samtidig får personen til at falde udenfor tiden og dermed skaber stadige modsætningsforhold til andre mennesker, især den unge generation, kan det føre til udvikling af psykiske problemer. Mange ældre kvinder, der overvejende har haft deres identitet bundet op på at være mor og hustru har ikke altid haft mulighed for at revidere deres selvbillede løbende. De mærker den indre undergravning, men de ved ikke, hvorfor det er sådan. Det bliver ofte til: Jeg er forkert eller De er forkerte. Begge dele kan være rigtige slutninger, men er ofte en funktion af retrofleksion eller projektion og manglende forståelse af helheden. Den indre fortælling i kvinden Den udefra kommende nedvurdering gennem generationer har skabt en indre usikkerhed, der betyder, at mange (især ældre) kvinder lider af en automatisk frygt

7 7 for friheden og for at definere sig selv. Den systematiske undergravning af værdighed er foregået over lang tid og på alle planer: I lovgivning, i familien, i skolen, i kirken, i videnskaben og i kunsten. Vi skal ikke mere end tre generationer tilbage for at se et samfund, der åbentlyst betragter kvinder som andenrangs mennesker. De er uden egne juridiske rettigheder: Uden ret til selv at bestemme, om de vil arbejde, til at bestemme hvem de vil gifte sig med, uden ret til børnebegrænsning, uden ret til skilsmisse og uden stemmeret (først 1915 i Danmark). I skolen lærte de en Danmarks- og Verdenshistorie, der er skrevet af mænd om mænd og bekræfter mændene som det vigtige køn. Kvinderne optræder som elskerinder, som mødre, som dronninger, hustruer. Figurer, der er noget i kraft af deres relation til mænd og familie. De kvinder, der beskrives som noget i sig selv har enten helgenindestatus eller heksestatus (jfr. Jean d Arc). I religionstimerne undervistes i Det gamle Testamente allerede fra de små klasser. Her hørte de om manden, Adam, som er skabt i Guds billede, og om kvinden Eva, der er skabt som del af manden (hans ribben). Drenge og piger lærte, at Gud har bestemt, at kvinden skal være manden underdanig, og at det er hendes skyld, at mennesket blev forvist fra Paradiset. Ingen fortalte, at der faktisk eksisterer en anden skabelsesberetning, hvor den første kvinde Lillith er et ligeværdigt væsen, som selv melder sig ud af parforholdet og forlader Paradiset, fordi hun ikke vil finde sig i Adams barbariske vaner.

8 I kirken bragte tekster fra det Nye Testamente et kvindesyn fra en anden tid ind i nutiden. Se f.eks. Paulus brev til Timotheus 2. og 5. Kapitel:...En kvinde bør i Stilhed lade sig belære,...men at være Lærer tilsteder jeg ikke en Kvinde ikke heller at byde over Manden, men at være i Stilhed osv. osv. Et andet sted skriver han om enker, unge som gamle, :...Men den som lever efter sine lyster er levende død. Denne indstilling blev traditionelt støttet af magthaverne (jvnf. Christian den 4., som brændte hekse i store mængder). Videnskaberne beviste, at den ældre kvindens status som andenrangs menneske var en objektiv kendsgerning: Da lægekunsten blev etableret som videnskab omkring 1800-tallet, begyndte man at interessere sig for fakta frem for tro. Derfor var der rift om friske lig, som man undersøgte og sammenlignede. Udfra de enkelte, konkrete fund sluttede man, at der var en sammenhæng mellem død og kroppens fejl. Især død forårsaget af alder viste, at kroppen havde fejl i forhold til den voksne sunde krop. Alder og normalitet blev dermed knyttet sammen, og alder blev en sygdom en fejlfunktion. Kvindekroppe, der havde passeret menopausen, viste fejl (forfald af livmoder og æggestokke), og kvinder over 50 år blev derfor defineret som syge og unormale. I 1895 publicerede den kendte østrigske læge Freud sine Studier i hysteri, hvor han til borgerskabets rædsel beskrev kvinder som seksuelle væsener og endda postulerede, at de havde et sjæleliv ligesom mændene. Ved at analysere en del af Wiens borgerkvinder havde Freud fået kendskab til kvinders beretninger om incest, og han offentliggjorde sin teori om, at mænds magtudøvelse over kvinder gjorde dem sjæleligt syge. MEN det fandt borgerskabet sig ikke i, og da de truede 8

9 hans position rettede han ind og lavede sin teori om, idet han pludselig forstod beretningerne om incest som fantasier som udtryk for kvinders penismisundelse. Langt senere korrigerede Karen Horney denne teori og skrev, at penismisundelsen måtte forstås symbolsk, som kvinders berettige misundelse på mænds magt i verden. Idet hun kombinerede socialvidenskab med psykolog konkluderede hun, at psykisk udvikling var afhængig af den kultur og af den tid, mennesket levede i. Men dette skete først i I 1903 næsten samtidig med Freuds offentliggørelse af sin teori om penismisundelse - skrev en østrigsk, meget ung og meget begavet videnskabsmand ved navn Otto Weininger sin afhandling: Kjøn og Charakter. Den vakte stor begejstring og indenfor kunsten, hvor selveste August Strindberg roste Otte Weiningers afhandling i høje toner, fordi:...den løste det sværeste problem af alle, kvindeproblemet (som ifølge A.S. bestod i, at kvinder ønskede sig emanciperet). Her er et par smagsprøver på dette højt priste videnskabelige værk: Den rene Mand er Guds Afbillede, det absolutte noget: Kvinden, også Kvinden i Manden, er Symbol på intet: Dette er Kvindens Betydning i Universet... (s. 475). På side 553 fortsætter han sine logiske slutninger: Kvindens Betydning er altså, at betyde Intet. Hun repræsenterer Intet, Guddommens Modpol... og nederst på side 553:...Først den gamle Kvinde aabenbarer helt, hvad Kvinden er i Virkeligheden. Kvindens Skjønhed bliver rent erfaringsmæssig kun skabt ved Mandens Kjærlighed: Kvinden bliver skjønnere, naar en Mand elsker hende, fordi hun passivt svarer til den Villie, der ligger i hans Kjærlighed; hvor mystisk dette end lyder, så er det dog kun en Hverdagsiagttagelse. Den gamle 9

10 10 Kvinde viser, at Kvinden aldrig var skjøn...kun et hult Kar, der en tidlang var overkalket. Og sådan fortsætter det på det mest afskyelige side op og side ned. Et videnskabeligt værk anerkendt på allerhøjeste niveau for bare 100 år siden. (Den eneste trøst er, at Weininger tog sit eget liv umiddelbart efter sin videnskabelige succes). Der findes desværre uendelige mange eksempler af samme skuffe, og talentfulde og begavede kvinder blev holdt udenfor indflydelse. Vi må derfor konstatere, at både vores tipoldemødre, oldemødre, bedstemødre og mødre har levet i en verden med et nedvurderende kvindesyn, der var offentligt anerkendt. Der var selvfølgelig en del kvinder, der hævede sig over undertrykkelsen (f.eks maleren Anna Ancher, forfatteren Karen Blixen, Georg Sand og mange andre) men de kvindelige malere blev sat i skyggen idet de ikke kunne udstille og kvindelige skribenter måtte skrive under mandlig synonym. Det er uundgåeligt, at også foregangskvinder via deres vilkår, vaner og selvbillede har videregivet budskaberne skjult eller åbent til næste generation kvinder. Tomrummet Også sproget minder os om den voksne kvindes ringe anseelse: Ligesom mændene har hun en barndom, en ungdom og en alderdom. Men i perioden mellem ungdom og alderdom er der ingen sproglig definition af kvindens tilstand. Kvinden har en mødom og en jomfrudom, men hvor mændene har en manddom, dvs. en tid, der beskriver den voksne tid fra ungdom til alderdom er der ingen kvinddom. Sprogligt antydes

11 11 kvindens nedarvede dilemma: Mellem barndom og alderdom har hun ægteskabet og moderskabet, men når hun kommer ud af skabene og er mellem 45 år og oldingealderen, er hun sprogligt set en ikke-person. I terapi med kvinder hører man dette tomrum sat på ord. På spørgsmålet: Hvordan vil du beskrive dig selv? svarer især ældre kvinder typisk: Jeg er ikke køn. Jeg er ikke ung. Jeg er ikke hustru. Jeg er ikke mor. Jeg er ikke sexet. Kvinderne beskriver sig identisk med Otto Weiningers beskrivelser af kvinder som intet. (Sammenlign også med Lise Winther-Jensens artikel i GFbladet september: Man kan ikke leve i ikke.) Terapi med (ældre) kvinder Ældre kvindelige klienter kommer ofte i terapi, fordi de er dumpet ned i et sort hul, hvor de ikke kan finde/ kende sig selv. De er modløse, selvbebrejdende og grædende og mener, at det er overgangsalderen, der er på spil. Den udløsende faktor er som regel, at de har mistet en eller anden form for traditionel kvinderolle i forbindelse med eksempelvis mandens død eller utroskab, skilsmisse (han har forladt dem for en yngre kvinde) eller fordi børnene ikke har brug for dem mere eller ligefrem har vendt dem ryggen. Da disse begivenheder ofte indtræffer samtidig med kroppens begyndende forfald (slappe bryster, taljens forsvinden, kalkunhagerne, den løse hud på overarme osv.) bliver det at ældes oplevet som et ubærligt tab af værdighed. I det terapeutiske arbejde viser det sig, at de nævnte faktorer nok er udløsende faktorer, men at den virkelige

12 12 synder er de indre nedgørende sociokulturelle budskaber, som truer deres selvbillede. De angribes så at sige både udefra af reelle tab og indefra af identitetstab. Sammenkædning af traumatiske begivenheder og aktivering af introjekter udmønter sig i oplevelser af tomhed (intethed) og identitetsløshed, benægtelse af egne ressourcer og selvbebrejdelser, hvilket gør det rimeligt at diagnosticere dem som depressive. Hvis man imidlertid udelukkende ser tilstanden som en individuel psykisk sygdom og behandler den som sådan, bliver terapien sat ind i en alt for snæver ramme. Hos masser af kvinder kan denne tilstand ikke udelukkende beskrives som egentlig psykisk sygdom, hvor de psykiske ressourcer mangler eller hvor introjekter, der stammer fra den private historie overtager personen. Den direkte kontakt i terapien vil givetvis ofte være præget af retroflektion eller konfluens, og der må naturligvis arbejdes med disse kontaktforstyrrelser. Det er imidlertid helt afgørende, at introjektets budskaber foldes helt ud, således at opmærksomheden også vendes mod de sociokulturelle budskaber, der så at sige klæber til de personlige budskaber. Herved opdager klienten, at hun uden at vide det har medbragt en mental bagage af nedgørende budskaber, som er videregivet gennem generationer via opdragelsen. Herved udvider horisonten sig for klienten, og hun får en holistisk og dybere forståelse af sin tilstand som en eksistentiel livskrise, som ikke kun er hendes egen, men som hun deler med alle kvinder. For at bruge krisen som springbrædt til udvikling af nye muligheder, er det vigtigt, at terapeuten har øjnene åbne for en ofte underudviklet/blokeret mellemzoneaktivitet eller en decideret mangel på oplysning. Udover

13 13 arbejdet med kontaktforstyrrelser og differentiering af introjektets personlige og sociokulturelle budskaber, må der arbejdes med aktivering af tankevirksomhed, evne til at analysere og vurdere og forstå og opleve forbindelsen mellem nuværende situation, den private historie og den fælles kvindeskæbne. Kun herved genoprettes den fulde forbindelse mellem alle tre zoner. Jeg vil understrege, at dette IKKE gør terapien til kognitiv terapi. Det er rigtigt, at den kognitive terapi arbejder med at gøre automatiske tanker mere og mere synlige (udfolde dem), ligesom vi gør. Men mens den kognitive terapeut typisk vil arbejde med en omstrukturering (en korrektion) af de selvdestruktive tanker og reaktionsmønstre, gør gestaltterapeuten ofte det modsatte. Han støtter klienten i at opleve hele sin virkelighed som den er, dvs. således at det bliver tydeligt, hvordan de sociokulturelle budskaber sammenflettet med forældrebudskaberne præger selvopfattelse og adfærd. Når tankemønstrene udfoldes helt, får klienten mulighed for at reagere på dem og nyorganisere sin Jegidentiteten som del af et Vi i feltet/i tiden. Der er ret stor forskel på, hvordan denne oplevelse påvirker yngre og ældre kvinder. Yngre kvinder vægrer sig ofte ved at være del af en undertrykkende kvindehistorie og mange er endda forbløffende uvidende om dens rødder og virkning. De kender kun sig selv som frie individuelt fungerende kvinder, og giver enten sig selv, forældrene eller kæresten hele skylden for deres ulykke. De ældre kvinder derimod vægrer sig ikke, men synes til gengæld, at sådan bør det nok være. De undertrykkende budskaber er ikke ukendte for dem

14 14 (nærmest bare midlertidigt glemt det man i psykoanalysen kalder før-bevidste). Når de genoplever dem, kender de dem og bliver yderligere deprimerede. En del af introjektets budskaber er netop at bøje sig for overmagten uden at gøre vrøvl. Bør-budskabet er vældig magtfuldt i dem. Dette kræver, at terapeuten følger klienten uden at lade sig friste til at korrigere dette indre bør, men tværtimod accepterer det som kvindens virkelighed. I terapeutens nysgerrige konstatering og accept af bør-budskaberne ligger provokation og aktivering af den undertrykte selvstændighed F.eks.: Det vil altså sige, at du synes det er rimeligt og rigtigt, at du er blevet (bliver) behandlet som en slags andenrangs menneske?... Fortæl mig hvorfor, du synes det. Ordet hvorfor er det spørgsmål, der udfordrer klientens mellemzone-aktivitet i modsætning til spørgsmålet hvordan, der undersøger hendes mere følelsesmæssige tilstand. Når der arbejdes med at aktivere mellem-zone-aktivitet, er hvorfor-spørgsmålet vigtigt. Når klienten har besvaret det, er det følelsernes tur: Hvordan har du det med det? Hermed dannes forbindelsen mellem inderzone/ mellemzone/ yderzone aktivitet. Det kan være helt nødvendigt, at terapeuten på pædagogisk vis udvider opdagelserne med konkrete oplysninger om de historiske, sociale og juridiske fakta. Derudover er det vigtigt, at terapeuten solidarisk deler sine reaktion på disse fakta. Den kvindelige terapeut har mulighed for at være solidarisk med klienten på det fællessociale plan. Dette skal naturligvis ske på rette tid og i rette sammenhæng og på en måde, så terapeuten hverken bliver top-dog eller veninde men et

15 15 medmenneske. Dermed gives der støtte til konsolidering af selvstøtten, som netop bl.a. skabes ved at se sig selv som del af et VI i feltet. Ansvaret er stadig klientens, men byrden af ansvaret lettes, når hun bliver klar over, at hun ikke er alene. I bedste fald får hun tilmed oplevelsen af at være del af en fælles kulturel frihedsbevægelse. Hvilket ikke har noget at gøre med at manipulere klienten til at gøre oprør. Det er simpelthen en bevidsthed, der hjælper klienten til at vinde ny værdighed og giver mod til at tage kontrollen over sit eget liv tilbage. Referencer og inspiration: Biblen: Paulus Breve til Timotheus, Kapitel 2 og 5 Irene Henriette Oestrich: Kognitiv Terapi, Matrix:1995; 4,s Lisa A. Simoln: The Nature of the Introject and its Implications for Gestalt Therapy, The Gestalt Journal 1996, s.109 Otto Weininger: Kjøn og Charakter, A. Christiansens Forlag, København 1905 Oplysninger om Lilith: bl.a. The Gnosis Archive, oversættelse Jørn Surlan, Hebrew Muths, Robert Graes og Raphael Patai. Selma Ciormai: The Importance of the background in gestalt therapy,the Gestalt Journal, 1995, s.7 Studenter på Nationalmuseet: Ugift eller lykkelig, Gyldendal, København 1974 Lise Winther-Jensen: Morgianesyndromet, Dansk Psykologisk Forlag, København 2008

16 Zinker, J.: Creative process in Gestalt Therapy. New York, 1977, Vintage Books 16

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

GESTALTTERAPI MED PAR af Hanne Hostrup

GESTALTTERAPI MED PAR af Hanne Hostrup 1 Publiceret i Gestaltterapeutisk Forums blad okt. 2009 GESTALTTERAPI MED PAR af Hanne Hostrup Som overskriften viser, foretrækker jeg at skrive om Gestaltterapi med Par frem for om Parterapi, fordi ordet

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Temadag for kliniske undervisere

Temadag for kliniske undervisere Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor

Læs mere

Integrativ Dynamisk For det andet er udtrykket "ID" en forkortelse for "integrativ" og "dynamisk". Integrativ betyder

Integrativ Dynamisk For det andet er udtrykket ID en forkortelse for integrativ og dynamisk. Integrativ betyder side 1/9 Af Ole Vadum Dahl Den første betydning af ID er, at vores terapeutiske arbejdsform er "identitets-orienteret". Det vil sige at den har til formål at afdække og udvikle så mange lag og aspekter

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Liv i det ensomme ægteskab

Liv i det ensomme ægteskab Artikel fra Kristelig Dagblad 20. jan. 2012: Liv i det ensomme ægteskab Når børnene ikke længere fylder hjemmet, og sølvbrylluppet nærmer sig, oplever mange par en stor ensomhed i forholdet. Erkendelsen

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Interview om spiseforstyrrelser med Mary O Malley

Interview om spiseforstyrrelser med Mary O Malley at vågne af forhekselsen Interview: Liv Johns Interview om spiseforstyrrelser med traf jeg første gang, da hun var i Danmark for et par år siden for at holde foredrag om afhængighed. Det gjorde mig nysgerrig,

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

konstruktiv kommunikation

konstruktiv kommunikation En introduktion til konstruktiv kommunikation Grethe Lindbjerg Sørensen Konstruktiv kommunikation introduktion Indhold Indledning... 3 Følelsesmæssig intelligens... 4 De to stresshormonsystemer... 4 Amygdalakapringer

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty ARTIKEL Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty Christina Copty Terapi mail@christinacopty.dk telefon 31662993 N ogle mennesker fordømmer ægtepar, der vælger skilsmisse,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Enkeltfag Psykologi

Læs mere

Ensomhed, der dræber

Ensomhed, der dræber Ensomhed, der dræber Elene Fleischer,Ph.d Mail: fleischer@elene.dk www.nefos.dk og www.laeger.dk www.ensomhed.info og efterladteforskning.dk www.selvmordsforebyggelse.info www.elene.dk ensomhed Den udstødte

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Kære selvstuderende i: Psykologi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes på mailadressen: Roed@kvuc.dk Med venlig hilsen Anette Roed Eksaminationsgrundlag

Læs mere

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Eksistentiel dynamisk psykoterapi bygger på eksistensfilosofien og henter således inspiration hos tænkere som Søren Kierkegaard, Martin Heidegger, Jean-

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Oversigt over temaer. Undervisningsbeskrivelse. Termin Sommer 2015. VUC Vestegnen. Institution. FLEX hf. Uddannelse. Psykologi C hold.

Oversigt over temaer. Undervisningsbeskrivelse. Termin Sommer 2015. VUC Vestegnen. Institution. FLEX hf. Uddannelse. Psykologi C hold. Undervisningsbeskrivelse Termin Sommer 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Flex hold VUC Vestegnen FLEX hf Psykologi C hold Kursisterne et såkaldt flex-hold. Holdet har ikke fulgt undervisning, men

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet Struktur Optagelse på uddannelsen Ansøgning Optagelse Personlig samtale Vise egnethed Grundforløb over et år Evaluering Skriftlig opgave Eksamen efter grundforløbet Praktisk prøve Eksistentiel Dynamisk

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Murens fald og det maskuline hegemoni

Murens fald og det maskuline hegemoni Murens fald og det maskuline hegemoni Af Richard Lee Stevens, Kultursociolog, mag. art., Et maskulint hegemoni er den magt, mænd, som en samlet gruppe er i besiddelse af, og som er vævet ind i samfundets

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Produktion: Underskoven www.underskoven.dk

Produktion: Underskoven www.underskoven.dk DU & JEG Andre bøger af Stig Dankert Hjort: Krishnamurtis psykologi en indføring. Borgens Forlag, 1983. HYPNOSE historie, teknik, anvendelse en indføring. Gyldendal, 1989. Sigurd Næsgaard det naturlige

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Højtfungerende autisme, Identitetsdannelse & depression

Højtfungerende autisme, Identitetsdannelse & depression Forfatter: Anja Hende; har diagnoserne AS, ADHD og Savant syndrom Uddannelse og baggrund: Bachelor i pædagogik, forfatter, foredragsholder, Autismwhisper Arbejdssted: www.autismwhisper.com Titel på artikel:

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Personlig rådgivning Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015 Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Dette indlægs Vigtige punkter: Hvor kan talsmanden hente

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

21 NÅR ÉN IGEN BLIVER TIL TO

21 NÅR ÉN IGEN BLIVER TIL TO 135 21 NÅR ÉN IGEN BLIVER TIL TO I dag lever vi længere, og mister vi vores ægtefælle som 60-70 årig, kan vi sagtens forvente at have mange år tilbage. Derfor er forestillingen om at møde en ny kæreste

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Find nye veje i følelsernes labyrint

Find nye veje i følelsernes labyrint Find nye veje i følelsernes labyrint Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 9 Kap 1: Find din primære følelse i nuet 11 Kap 2: Læg afstand til dine tanker 19 Kap 3: Undgå unødvendige konflikter 23 Kap

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning.

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning. INDLEDNING Den gode skilsmisse De fleste mennesker vil nok påstå, at der ikke findes gode skilsmisser. For hvad er en god skilsmisse egentlig? Når den kærlighed, som vi engang nød godt af, pludselig bliver

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie 22Foto: Scanpix sider Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du den sammenbragte familie til at fungere Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til

Læs mere

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner Kriseberedskab Kollegial førstehjælp Professionel krisehjælp Rekvirering af professionel krisehjælp Psykiske krisereaktioner Kollegial førstehjælp Din hjælp til en kriseramt kollega i krisens første timer

Læs mere

HEALING HVAD ER DET? HEALING 1

HEALING HVAD ER DET? HEALING 1 HEALING HVAD ER DET? HEALING 1 Lyset kan kun opleves. Hvis jeg tør opleve mørket. Mørket kan kun forløses ved lyset. 2 HEALING Healing betyder at gøre hel. Skabe balance. Healeren er en kanal for en energi,

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Psykologi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: 10-15 tirsdag og torsdag På mailadressen: btmo@kvuc.dk Eller

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Jeg valgte ikke det gjorde min krop.

Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Steen Lykke Tænke handle - modus Vi har lært at tænke os ud af sindsstemninger ved at regne ud hvad der er galt og hvorfor, og laver sammenligninger med tidligere eller

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2010 Institution UCH Holstebro Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Psykologi B Karin Peters

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

Støtte til manden i krise

Støtte til manden i krise Støtte til manden i krise Rigshospitalet 12000 Depression Et paradoks Selvmord 10000 8000 6000 4000 2000 0 Depression Mænd Kvinder Selvmord Alder og selvmord Og endnu et Depression Alkoholmisbrug Alkohol

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere