Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed"

Transkript

1 Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 14 Statens Institut for Folkesundhed

2 Skolebørnsundersøgelsen 14 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Copyright 15 Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Grafisk design: Trefold Gengivelse af uddrag, herunder figurer og tabeller, er tilladt mod tydelig gengivelse. Rapporten citeres således: Rasmussen M, Pedersen TP, Due P, red. Skolebørnsundersøgelsen 14. København: Statens Institut for Folkesundhed 15. Elektronisk udgave: ISBN udgave Statens Institut for Folkesundhed Øster Farimagsgade 5A, 2. sal 1353 København K Rapporten kan downloades fra og

3 Skolebørnsundersøgelsen 14 Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due

4 Forord Skolebørnsundersøgelsen udgør det danske bidrag til det internationale forskningsprojekt Health Behaviour in School-aged Children (HBSC) - a WHO cross-national survey. HBSC er et enestående internationalt forskningssamarbejde om 11-, 13- og 15-åriges sundhed, trivsel og sundhedsadfærd, og undersøgelsen gennemføres med cirka fire års mellemrum. I alt ni gange siden er HBSC gennemført senest i 13/14 med 43 deltagende lande i Europa og Nordamerika. Det overordnede formål med HBSC er at øge indsigten i unge menneskers sundhed og helbred, trivsel og sundhedsadfærd med udgangspunkt i den sociale kontekst de lever i. Undersøgelsen gennemføres i Danmark af Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel på Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet, hvor den varetages af et forskerteam med 13 medlemmer. Projektleder er lektor Mette Rasmussen og professor Pernille Due er viceprojektleder, begge ansat ved Statens Institut for Folkesundhed. grundlæggende beskrivende og giver derfor ikke direkte forklaringer på de præsenterede forekomster og udviklinger over tid. Det vil typisk kræve yderligere og mere avanceret analyse samt supplerende data at dokumentere mulige forklaringer og årsagssammenhænge, og det er derfor vigtigt at være forsigtig med fortolkninger. De skoler, der indgår i undersøgelsen, er udtrukket tilfældigt fra Undervisningsministeriets liste over folkeskoler og frie grundskoler. Vi er meget taknemmelige for den opbakning af undersøgelsen, som de deltagende skoler, lærere og ikke mindst elever har vist os. Rapporten er produceret med bidrag fra medlemmer af undersøgelsens forskerteam og redigeret at lektor Mette Rasmussen, ph.d.- studerende Trine Pagh Pedersen og professor Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen er baseret på et repræsentativt udsnit af danske skoleelever i femte, syvende og niende klasse. Undersøgelsen udgør derfor en vigtig kilde til at dokumentere og over tid at monitorere danske skolebørns sundhed, trivsel og sundhedsadfærd. Skolebørnsundersøgelsen bidrager således med basisinformation af afgørende betydning for prioriteringer i den nationale sundhedspolitik og planlægning. Ligeledes danner Skolebørnsundersøgelsen og HBSC grundlag for omfattende national og international forskning. Morten Grønbæk, professor, dr. med. Direktør for Statens Institut for Folkesundhed Denne rapport præsenterer nøgleresultater fra Skolebørnsundersøgelsen 14 for drenge og piger på de tre klassetrin. For mange af de inkluderede temaer præsenteres ligeledes udviklingen over tid og for flere temaer dækkes en periode på 25-3 år. En rapport som denne er

5 Indhold Sammenfatning 4 Læsevejledning 9 1 Baggrund, formål og organisering Baggrund Formål Organisation 12 2 Metode Udvælgelse af skoler og elever Spørgeskemaet 16 3 Sociodemografiske kendetegn Køn og klassetrin Familieform 18 Herkomst 19 Familiesocialgruppe 19 7 Sundhedsadfærd Tobak E-cigaretter Alkohol 62 Hash 67 Fysisk aktivitet 68 Stillesiddende adfærd 71 Kostvaner 76 Måltidsvaner 81 Lægemiddelforbrug 84 Seksualadfærd 88 Søvn 89 Tandbørstning 92 8 Skoletrivsel Almen skoletrivsel Mobning 97 9 Social ulighed 1 1 Perspektivering 18 4 Helbred Selvvurderet helbred Symptomer Vægtstatus 3 Skader 32 5 Mental sundhed Livstilfredshed 35 Kropsopfattelse 36 Ensomhed 38 Selvværd 41 Self-efficacy 42 Social kompetence 43 Positiv mental sundhed 44 6 Sociale relationer Relationer i familien Relationer med venner 5 Skolebørnsundersøgelsen 14 Statens Institut for Folkesundhed 3

6 Sammenfatning HELBRED Selvvurderet helbred: ne vurderer i højere grad end pigerne deres helbred som virkelig godt. Blandt de yngste er det omtrent hver anden dreng, som rapporterer virkelig godt selvvurderet helbred, mens dette gælder for cirka hver tredje pige. For både pigerne og drengene falder andelen med stigende alder. Hvor vi siden starten af 198 erne har set et generelt fald i andelen af elever med virkelig godt selvvurderet helbred, ser vi over den seneste periode en stagnering og enkelte positive tendenser. Dette gælder særligt for de ældste piger. Somatiske symptomer: En stor andel af eleverne har ofte hovedpine, flere piger end drenge og flere med stigende alder. Hver tredje 15- årige pige har hovedpine mindst ugentligt. Udviklingen er uændret siden 1. Mavepine er ligeledes mest forekommende blandt piger. Hver femte pige plages af mavepine mindst ugentligt. Sammenlignet med 1 er andelen steget lidt blandt 11-årige og blandt 15-årige piger. Ondt i ryggen er noget omtrent hver femte elev i femte klasse oplever, mens dette gælder for hver fjerde elev i niende klasse. Fra 1 er forekomsten steget blandt de yngste drenge og blandt de 13-årige piger. Psykiske symptomer: Mere end hver tredje pige er ked af det mindst en gang om ugen, mens forekomsten er noget lavere blandt drengene. Blandt drengene er forekomsten størst blandt de yngste. Siden 1 er der i næsten alle grupper sket en stigning i andel af elever, som oplever at være ked af det. Også oplevelsen af at være irriteret mindst ugentligt er mest forekommende blandt pigerne og stiger med alderen. Ugentlig irritation forekommer hos hver anden pige i niende klasse. Omtrent hver tredje dreng rapporterer ugentlig irritation. Andelen er for pigerne steget markant over den seneste periode fra 1 til 14. Omtrent hver tredje pige oplever at være nervøs mindst ugentligt lidt flere jo ældre pigerne er. Cirka hver fjerde dreng oplever ugentligt at være nervøs. I næsten alle grupper ses en stigning i forekomsten siden 1 en stigning, som er særligt udtalt blandt de ældste piger. Blandt pigerne er det gennemsnitligt næsten hver anden, som ugentligt oplever at have svært ved at falde i søvn. Dette gælder generelt for omtrent hver tredje dreng. For de yngste drenge og de ældste piger ses en stigende udvikling siden 1. Samlet set oplever cirka hver tiende drenge og hver femte pige at være svimmel mindst ugentligt. Udviklingen over tid viser, at der er sket en stigning blandt de yngste drenge og de ældste piger, og et mindre fald blandt de ældste drenge. Betragtes den samlede belastning af hyppige symptomer er det lidt færre end hver tredje pige og cirka hver femte dreng som har mindst et symptom dagligt. Forekomsten har været støt stigende siden, hvor opgørelsen startede. Og stigningen fortsætter for pigerne, særligt for de 15-årige. Vægtstatus: Forekomsten af overvægt/svær overvægt er størst blandt de ældste elever. Her er hver tiende elev overvægtig/svær overvægtig. Den stagnation i forekomst af overvægt/svær overvægt, som er set over de senere undersøgelsesrunder, er fortsat frem til 14. Faktisk ses et signifikant fald i andelen af overvægtige eller svært overvægtige blandt de 11- årige drenge fra 12 i 1 til 9 i 14. Skader: Hver anden dreng og lidt færre piger er kommet til skade mindst én gang i de seneste 12 måneder. Blandt de ældste piger har der fra 1 til 14 været en stigning i andelen af elever, som er kommet til skade mindst én gang i de seneste 12 måneder. MENTAL SUNDHED Vi definerer mental sundhed ved to hoveddimensioner, en oplevelse af velbefindende, fx livsglæde og selvværd, og en funktion, dvs. at Skolebørnsundersøgelsen 14 Statens Institut for Folkesundhed 4

7 man fungerer i relation til sig selv og sine omgivelser. Fem facetter af dimensionen velbefindende er belyst: Psykiske symptomer (se tidligere), livstilfredshed, kropsopfattelse, ensomhed og selvværd. Den funktionelle dimension belyses med mål for self-efficacy og social kompetence. Endeligt benyttes et nyt mål for positiv mental sundhed, en forkortet udgave af the Warwick- Edinburgh Mental Well-being Scale, som rummer elementer af både velbefindende og funktion. Velbefindende: De fleste elever har moderat til høj livstilfredshed. Flere drenge end piger ligger højt, men for både drenge og piger falder livstilfredsheden med stigende alder. Livstilfredsheden har været faldende, siden vi startede med disse målinger i 2. Der er et stort mindretal, som har problemer med kropsopfattelsen: Mange piger synes, de er for tykke, blandt de 15-årige er det lidt over halvdelen, og mange drenge synes, de er for tynde. Blandt de 15- årige drenge gælder dette hver fjerde. Omkring 7 føler sig ofte eller meget ofte ensomme. Der er flere piger end drenge, som føler sig ensomme, og allerflest blandt de 15-årige piger. Forekomsten af ensomhed har været stigende de sidste cirka år. De fleste drenge svarer positivt på spørgsmålene om selvværd, men blandt de 13- og 15-årige piger er det lidt under halvdelen, som svarer positivt på disse spørgsmål. Den funktionelle dimension: De fleste elever svarer positivt på to spørgsmål om self-efficacy, flere blandt drenge end blandt piger. Lidt over halvdelen af de unge svarer positivt på tre spørgsmål om social kompetence, og andelen stiger med alderen. Endeligt viser målingen af positiv mental sundhed, at de fleste svarer positivt på de syv spørgsmål, og at der er flere drenge end piger, som besvarer spørgsmålene positivt. De fleste elever rapporterer således at have positiv mental sundhed, men en del børn har problemer med lav livstilfredshed, oplevelsen af at kroppen er forkert, ensomhed og manglende tro på egne kompetencer. SOCIALE RELATIONER Familien: Omkring 8 af eleverne har nemt ved at tale fortroligt med deres mor, lidt flere blandt de yngste sammenlignet med de ældste elever. Fortrolighed med mor har ligget relativt konstant gennem mange år. Færre har nemt ved at tale fortroligt med deres far. Andelen falder også her med stigende alder, og generelt har drengene hyppigere fortrolighed med far end pigerne. Fortrolighed med far er steget gennem en lang årrække og blandt de 13- og 15-årige er denne udvikling fortsat fra 1 til 14. Omtrent to ud af tre elever oplever at kommunikationen i deres familie er af god kvalitet. Andelen er højest blandt de yngste og lidt højere blandt drenge end blandt piger. Andelen af elever, som oplever støtte fra deres familie er lidt højere, men er ligeledes højest blandt de yngste elever og højere blandt drenge end blandt piger. Venner: Langt de fleste har to eller flere nære venner af samme køn. Omkring 8 har en fortrolig bedste ven, hvilket gælder lidt flere piger end drenge. Siden 1 er der sket et fald i andelen af 15-årige piger med en fortrolig bedste ven. Cirka tre ud af fire har venner af samme køn, som de kan tale om problemer med. Mellem 1 og 14 er andelen af piger, som har nemt ved at tale fortroligt med andre piger, faldet. De ældste drenge har lettest ved at tale med venner af modsat køn og blandt næsten alle er denne andel faldet siden 1. Hver tredje 11-årige er ofte sammen med venner efter skoletid og blandt de 11-årige piger er der sket en stigning i samvær med venner efter skole. Færre ældre elever er sammen med venner efter skole, og denne andel er faldet yderligere siden 1. Andelen af unge, som ofte er sammen med venner om aftenen har ligeledes været støt faldende gennem årene en udvikling som for de fleste grupper er fortsat frem til 14. Daglig kontakt med venner via telefonen eller over internettet ses mest blandt drengene og mest blandt de ældste, hvor dette gælder Skolebørnsundersøgelsen 14 Statens Institut for Folkesundhed 5

8 hver anden dreng. ne ligger højere end drengene, når det gælder daglig kontakt med venner via SMS og her er andelen ligeledes stigende med stigende alder. Blandt de ældste piger udgør denne andel 65. Omtrent hver tredje elev har dagligt kontakt med venner gennem sociale medier. SUNDHEDSADFÆRD Tobak: Under 3 af de 11-årige drenge og piger har prøvet at ryge, hvorimod en tredjedel af de 15-årige drenge og piger har prøvet at ryge cigaretter. Meget tidlig debutalder ( 11 år) ses hyppigere blandt drenge end blandt piger. Hver femte 15-årige elev ryger nogle gange (dagligt, ugentligt eller sjældnere) og 4-6 af dem er daglige rygere. Der er ikke nævneværdige forskelle mellem drenge og piger. Siden starten af 199 erne er andelen af unge, som ryger dagligt, ugentligt eller sjældnere faldet over tid. Dette fald er fortsat fra 1 til 14 for de 13- og 15-årige drenge og piger. Næsten ingen 11- årige ryger nogle gange. Ligeledes ses der for daglig rygning et fald blandt de 15-årige. Næsten ingen 11- og 13-årige ryger dagligt. E-cigaretter: Få procent af de 11-årige har prøvet at ryge e-cigaretter. Denne andel stiger til hver fjerde pige og hver tredje dreng i niende klasse. Samme markante stigning med alderen ses for andelen, som rapporterer at have røget e-cigaretter indenfor den sidste måned. Denne andel udgør 13 blandt de ældste piger og 17 blandt de ældste drenge. Alkohol: De unges alkoholforbrug og deres erfaringer med fuldskab stiger markant fra de 13-årige til de 15-årige. Hver femte dreng drikker ugentligt, hvilket gælder for cirka hver tiende pige. Mere end hver tredje 15-årig har prøvet at være fuld. De fleste har haft deres alkoholdebut som 14- eller 15-årig, og de fleste har fuldskabsdebut som 15-årig. Fra 1 til 14 er elevernes alkoholdebut og fuldskabsdebut blevet udskudt. Andelen, som har prøvet at drikke alkohol, har været faldende over en længere årrække også over den seneste periode fra 1 til 14. Det samme mønster ses for ugentligt indtag af alkohol og for erfaringer med fuldskab. Der er således fortsat en positiv udvikling, når det gælder de åriges alkoholforbrug. Hash: Næsten hver fjerde 15-årige dreng har prøvet at ryge hash, mens dette gælder for hver tiende pige. Fem procent af pigerne er regelmæssige brugere, mens dette er tilfældet for 11 af drengene. Fysisk aktivitet: Mellem 7 og 28 af danske elever i femte, syvende og niende klasse er meget fysisk aktive og dette gælder særligt for drengene. Fra 1 til 14 ses en positiv udvikling blandt 13- årige og 15-årige piger. I forhold til at leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger til børn og unge om mindst en times fysisk aktivitet om dagen, er det omtrent hver anden elev i syvende og niende klasse, som opfylder dette, mens dette gælder for lidt færre elever i femte klasse. ne ligger også her lavere end drengene. Andelen af elever, som i fritiden dyrker timer hård fysisk aktivitet varierer mellem 5 og 8 uden stor variation mellem drenge og piger. Efter en markant stigning fra 6 til 1 blandt de ældste drenge i andelen, som dyrker timers hård fysisk aktivitet, ses over den seneste periode til 14 igen et fald i denne gruppe. Stillesiddende adfærd: Mellem hver fjerde og femte elev ser mindst 4 timers TV, video, You- Tube, DVD og lignende på hverdage og denne andel er uændret i de fleste grupper siden 1. For weekenddage gælder det næsten halvdelen af de ældre drenge lidt færre blandt pigerne. Foruden de yngste piger, har andelen af elever, som ser TV og lignende mindst 4 timer på weekenddage været stigende siden 1. Generelt spiller langt flere drenge end piger elektroniske spil mindst 4 timer dagligt på hverdage. Det er særligt blandt de 11- og 13-årige piger, at vi ser en stigning i forekomsten siden 1, men også blandt de 11-årige drenge ses en stigning. Andelen blandt de yngre nærmer sig således andelen blandt de ældre elever i forhold til skærmtid på hverdage brugt på elektroniske spil. Ligeledes er der markant flere drenge end piger, der spiller elektroniske Skolebørnsundersøgelsen 14 Statens Institut for Folkesundhed 6

9 spil mindst 4 timer på weekenddage, nemlig cirka halvdelen af drengene. På tværs af køn og alder finder vi en markant stigning i andelen af elever, som spiller elektroniske spil mere end 4 timer på weekenddage. Kostvaner: Flere piger end drenge spiser dagligt frugt og grønt og de yngre hyppigere end de ældre elever. Mere end hver femte elev, spiser ikke frugt og/eller grønt dagligt. Udviklingen over tid i indtag af frugt og grønt har siden årtusindskriftet vist et markant stigende indtag. Denne positive udvikling er aftaget fra 1 til 14, særligt blandt de yngste elever hvor indtaget af frugt igen er faldende. Samme udvikling ses blandt de ældre piger, hvor indtag af frugt ligeledes er faldet fra 1 til 14. Siden vi i begyndte at spørge eleverne om deres indtag af slik og chokolade har andelen af elever, som dagligt spiser slik, været faldende. I 14 er det omtrent hver tiende blandt de yngre elever og hver sjette blandt de ældre elever, som dagligt spiser slik. Omtrent hver tiende 11- årige dreng drikker dagligt sodavand, mens dette gælder hver femte 15-årige dreng. Hvor udviklingen over tid generelt siden slutningen af 199 erne har vist et fald i andelen, som dagligt drikker sodavand, ser vi nu blandt de yngre elever en stigende forekomst. Modsat er tendensen til en faldende forekomst forsat blandt de ældre drenge. Måltidsvaner: Mange af de ældste piger springer ofte morgenmaden over. Blandt de 15-årige piger er det hver fjerde pige, som mindst tre dage om ugen ikke spiser morgenmad. Siden vi i 2 begyndte at spørge til morgenmadsvaner har udviklingen været relativt konstant, dog med nogle udsving blandt de ældste piger. De fleste elever spiser hyppigt frokost. Blandt pigerne stiger andelen, som springer frokosten over mindst tre hverdage om ugen, med alderen og denne udgør 12 blandt de 15-årige. For drengene er sammenhængen med alder modsat her ses den største andel af elever, som springer frokosten over, blandt de 11-årige, hvor andelen udgør 14. Næsten alle elever, spiser aftensmad hver dag. Generelt er der flere drenge, der spiser morgenmad sammen med deres forældre, mens det for både drenge og piger ses, at andelen falder med alderen. Mens det er omtrentligt hver tredje 11-årig, som hver dag spiser morgenmad sammen med mor og/eller far gælder dette for mellem hver syvende og hver tiende 15-årige elev. Fælles aftensmad i familien ses særligt blandt de yngste elever, hvor tre ud af fire elever spiser sammen med deres mor og/eller far hver dag. Blandt de ældste elever gælder dette halvdelen. Lægemiddelforbrug: Lægemidler mod hovedpine og lægemidler mod mavepine anvendes hyppigt og indtaget stiger generelt med alderen. Blandt de 15-årige piger er det mere end hver anden, som tager lægemidler mod hovedpine mindst en gang om måneden. Der er færre drenge, som bruger medicin mod hovedpine og også markant flere piger end drenge tager lægemidler mod mavepine. Blandt de 15-årige tager hver tredje pige ugentligt lægemidler mod mavepine. Efter en årrække at have set en stigning i forbruget af medicin mod hovedpine og mavepine synes denne udvikling nu at være stagneret. Seksualadfærd: Over 7 af de 15-årige elever angiver, at de endnu ikke har haft samleje. Af dem som har haft samleje, er det få, som har haft det, inden de blev 14 år. Der er ingen kønsforskel i seksuel debutalder. Den hyppigste anvendte præventionstype er kondom efterfulgt af p-piller. Søvn: Hvor der fra til 1 skete en markant stigning i andelen af elever, som sover 8 timer eller mindre om natten, er der noget, der tyder på, at denne andel er faldet i alle grupper fra 1 til 14. Blandt de 13- og 15-årige er det cirka hver femte pige og hver tiende dreng, som flere gange om ugen oplever at sove dårligt eller uroligt. Med undtagelse af de ældste drenge er dette udtryk for en stigning siden 1. Der er tendens til en stigende andel af elever med morgentræthed med stigende alder og blandt de 15-årige er 7 trætte om morgenen flere gange om ugen. Efter en markant stigning i morgentræthed fra slutningen af 198 er og Skolebørnsundersøgelsen 14 Statens Institut for Folkesundhed 7

10 frem til 1 er denne udvikling stagneret frem til 14. Tandbørstning: Omtrent fire ud af fem elever børste tænder flere gange hver dag lidt flere piger end drenge. Blandt de yngste drenge er andelen steget siden 1. SKOLETRIVSEL Skoletrivsel: Andelen af elever, som synes virkelig godt om skolen falder markant med stigende alder blandt de ældste gælder dette for cirka hver femte. Omtrent hver tiende dreng føler sig presset af skolearbejdet uafhængigt af alder. Blandt pigerne er det særligt de ældste, som føler sig presset. Her gælder dette næsten hver femte pige. ne synes i højere grad end pigerne at opleve støtte fra klassekammeraterne. Kun en meget lille andel oplever ikke støtte fra klassekammerater. Der er ligeledes en tendens til at drengene i større udstrækning oplever støtte fra lærerne. mobning. Samme ugunstige ophobning ses for fortrolighed med mor, med far og med bedste ven og for samvær med venner. Det samme gælder uhensigtsmæssige kost- og måltidsvaner, fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd og rygning. For det andet ses der for nogle mål ikke nogen tydelige mønstre i forhold til socialgruppe. Dette gælder eksempelvis for ensomhed, skoletrivsel og alkoholvaner. For det tredje finder vi ingen steder en ophobning af ugunstige vilkår, tilstande og adfærdstyper i høj socialgruppe. Mobning: Der er flest elever blandt de 11-årige, som bliver udsat for mobning, nemlig 11. Andelen falder med alderen. I 14 ser vi for første gang siden 2 en stigende forekomst af mobbeofre blandt de 11-årige drenge, mens der blandt de 13-årige drenge er sket et fortsat fald. Blandt de 15- årige og blandt de 13-årige piger er forekomsten af mobning nogenlunde uændret over de sidste 4 år. Det er gennemsnitligt 4 af eleverne, som mobber andre. Flere drenge deltager i mobning af andre, men der ses ikke længere nogen sammenhæng med alder. Tidligere var forekomsten af at mobbe andre højest blandt de ældre drenge. SOCIAL ULIGHED Gennemgangen af de mange inkluderede mål og deres sammenhæng med socialgruppe viser for det første, at mange sammenhænge viser social ulighed med en ophobning af ugunstige vilkår, tilstande og adfærdstyper i de lave socialgrupper. Sådan ugunstig ophobning i de lave socialgrupper ses for symptombelastning, overvægt/svær overvægt og tilskadekomst og selvvurderet helbred, livstilfredshed, at føle sig tyk, selvværd, self-efficacy, social kompetence og Skolebørnsundersøgelsen 14 Statens Institut for Folkesundhed 8

11 Læsevejledning Rapporten er opbygget i ti kapitler. Kapitel 1 beskriver undersøgelsens baggrund, formål samt organisation. Kapitel 2 beskriver metode og herunder studiepopulationen. De efterfølgende seks hovedafsnit gennemgår undersøgelsens resultater: Kapitel 3 præsenterer elevernes sociodemografiske kendetegn, fx familieform, socioøkonomisk baggrund og herkomst. Kapitel 4 gennemgår data om elevernes helbred med vægt på selvvurderet helbred, symptomer, vægtstatus og skader. Kapitel 5 gennemgår elevernes mentale sundhed og det dækker emnerne: livstilfredshed, kropsopfattelse, selfefficacy, social kompetence, ensomhed, selvværd og positiv mental sundhed. Kapitel 6 beskriver elevernes sociale relationer med fokus på familie og venner. Kapitel 7 gennemgår elevernes sundhedsadfærd, og her dækkes en række emner: Ryge- og drikkevaner, hashrygning, fysisk aktivitet, stillesiddende adfærd, kost- og måltidsvaner, lægemiddelforbrug, søvn, seksuel erfaring og praksis og tandbørstning. Kapitel 8 handler om skoletrivsel, herunder psykosociale forhold i skolen og mobning. Kapitel 9 beskriver sociale mønstre i de temaer, som er præsenteret i de forudgående afsnit, dvs. eventuelle forskelle i besvarelserne efter elevernes socioøkonomiske baggrund. I det afsluttende Kapitel 1 perspektiveres over rapportens fund. Kapitel 3-8 gennemgår undersøgelsens resultater på følgende standardiserede måde: 1) Præsentation af emnet og hvorfor det er vigtigt 2) Hvordan er emnet målt i undersøgelsen 3) Præsentation af hovedfund for piger og drenge i femte, syvende og niende klasse 4) Præsentation af udviklingen over tid for piger og drenge i femte, syvende og niende klasse Der er mange tal og data i denne undersøgelse, så det er en udfordring at gøre rapporten læselig og brugervenlig. Vi benytter fem principper i formidling af tallene. Princip 1: Vi viser kun nøgletal, ikke detaljer. Et eksempel er beskrivelsen af deltagernes indtag af frugt. Vi vælger her at beskrive hvor mange procent, der spiser frugt hver dag. Undersøgelsen rummer mange flere detaljer. Vi kunne også have fokuseret på andelen af elever, som spiser frugt mindre end en gang om ugen eller den andel, som spiser frugt 2-4 dage om ugen eller noget helt tredje. For at sikre overskuelighed præsenterer vi derfor kun centrale nøgletal. Princip 2: Vi regner procent af dem, der har besvaret spørgsmålene. I alle spørgsmål er der en lille gruppe, som ikke svarer. For langt de fleste af vores spørgsmål udgør denne gruppe, typisk 1-3 af eleverne. Stadig skal det overvejes, hvorledes disse skal håndteres, når man skal regne procent. Problematikken fremgår af eksemplet her: Der er 4534 elever fra femte til niende klasse i undersøgelsen. Heraf har 4483 svaret på spørgsmålet om, hvor tit de spiser frugt og 51 har ikke svaret. Man kan så omregne de 1954, som spiser frugt dagligt som 43 af alle 4534 eller som 44 af de 4483, som har svaret på spørgsmålet. Vi vælger at rapportere 44 og forholder os således kun til de 4483 elever, der har svaret på spørgsmålet. Princip 3: I teksten beskriver vi kun forskelle, der er statistisk betydningsfulde. Der er næsten altid forskel på svarene fra piger og drenge og fra de forskellige klassetrin. Vi omtaler kun forskelle i teksten, hvis de er statistisk signifikante bedømt ved en chi 2 -test med 95 sikkerhedsniveau. I særlige tilfælde omtaler vi ikke statistisk signifikante forskelle, men dette vil fremgå specifikt i teksten. Princip 4: Vi formidler tallene, men fortolker dem ikke. Det kan være vanskeligt at fortolke tal i en sådan rapport. Hvordan kan det være, at jo ældre eleverne bliver, desto flere har svært ved at falde i søvn? Og hvorfor er drenge mere Skolebørnsundersøgelsen 14 Statens Institut for Folkesundhed 9

12 fysisk aktive end piger? Det er videnskabeligt vanskeligt at fremlægge holdbare forklaringer på sådanne forskelle, og det holder vi os fra. Princip 5: N i tabellerne. I de præsenterede tabeller har vi generelt undladt at angive N dvs. hvor mange personer der indgår som grundlag for hver af procentberegningerne. Dette er gjort for at gøre tabellerne mere overskuelige. Skolebørnsundersøgelsen 14 Statens Institut for Folkesundhed 1

13 1 Baggrund, formål og organisering 1.1 Baggrund Der er mange vigtige grunde til at undersøge og dokumentere børn og unges sundhed og trivsel. En første vigtig grund er, at vi som samfund har en etisk forpligtelse til at sikre, at vores børn er sunde, og at de trives. En anden vigtig grund er, at problemer med sundhed, sundhedsadfærd og trivsel i barn- og ungdommen øger risikoen for sundheds- og trivselsproblemer og uhensigtsmæssig sundhedsadfærd livet igennem. Forebyggelse og sundhedsfremmende indsatser rettet mod børn og unge er således afgørende for på længere sigt at fremme folkesundheden. En tredje vigtig grund at fremhæve er, at gode og aktuelle data er et nødvendigt grundlag for at identificere og prioritere vigtige indsatsområder samt for at vurdere effekten af tidligere gennemførte forebyggende og sundhedsfremmende indsatser. Skolebørnsundersøgelsen er en vigtig kilde til dokumentation og studier af danske skolebørns sundhed, sundhedsadfærd og trivsel. Samtidigt udgør Skolebørnsundersøgelsen den danske del af det store internationale forskningssamarbejde The Health Behaviour in School-aged Children (HBSC) a World Health Organization Collaborative Cross-national Study (www.hbsc.org). Undersøgelsen giver dermed en unik mulighed for at sammenligne danske skolebørn med børn i tilsvarende alder fra mere end andre lande i hele Europa, USA og Canada. HBSC bygger på sammenlignelige spørgeskemaundersøgelser af store repræsentative udsnit af 11-, 13- og 15-årige skoleelever gentaget hvert fjerde. Foruden at bidrage til at dokumentere danske skoleelevers sundhed og trivsel, bidrager Skolebørnsundersøgelsen således også til at dokumentere den samlede sundhed og trivsel blandt europæiske og nordamerikanske børn og unge. HBSC opstod i 1982 ved et samarbejde mellem en mindre gruppe forskere fra henholdsvis England, Finland og Norge. Disse planlagde og gennemførte den første undersøgelse i 1983/84. For at lette samarbejdet mellem lande i de daværende vest- og østblokke blev der kort efter den første dataindsamling indgået et samarbejde med WHO som international samarbejdspartner. Siden den første dataindsamling i 1983/84 er undersøgelsen gennemført otte gange med et næsten kontinuertligt stigende antal deltagerlande. I 1985/86 deltog 13 lande og i den seneste undersøgelsesrunde i 13/14 deltog 43 lande. Danmark har indsamlet HBSCdata siden, og har således i alt gennemført undersøgelsen ni gange. De første tre dataindsamlinger blev i Danmark gennemført tidsmæssigt lidt forskudt i forhold til de fleste andre lande. 1.2 Formål Det overordnede formål med HBSC er at øge indsigten i unge menneskers sundhed og helbred, trivsel og sundhedsadfærd med udgangspunkt i den sociale kontekst de lever i. HBSC ønsker, at dette gøres gennem forskning af høj teoretisk og metodologisk kvalitet, og at dette både inkluderer nationale studier såvel som internationale sammenligninger. Det er en målsætning for HBSC, at viden fra undersøgelsen formidles til andre forskere, men også til beslutningstagere, planlæggere og praktikere indenfor børnesundhed, skole og det sociale og uddannelsesmæssige område. Derudover vil vi gerne formidle undersøgelsen til de unge mennesker selv og deres forældre. Som en vigtig del af dette har HBSC som målsætning gennem partnerskaber med nationale og internationale organisationer at sikre sundhedsfremme blandt skolebørn. Skolebørnsundersøgelsen udgør den danske del og bidrager således til den overordnede Skolebørnsundersøgelsen 14 Statens Institut for Folkesundhed 11

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008 Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Sundhed og Trivsel Skolebørnsundersøgelsen Århus, 28 Sundhed og trivsel blandt elever i femte, syvende og niende klasse på Rapporten er udarbejdet af Katrine

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Skolebørnsundersøgelsen 2010

Skolebørnsundersøgelsen 2010 Skolebørnsundersøgelsen 1 Redigeret af Mette Rasmussen og Pernille Due Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet København 11 Skolebørnsundersøgelsen

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt 11-16-årige i Slagelse Kommune 2014. Bjørn E. Holstein Mette Rasmussen

Sundhed og trivsel blandt 11-16-årige i Slagelse Kommune 2014. Bjørn E. Holstein Mette Rasmussen Sundhed og trivsel blandt 11-16-årige i Slagelse Kommune 214 Bjørn E. Holstein Mette Rasmussen Copyright 214 Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Fra Slagelse Kommune har Birgitte Rubæk

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Vibeskolen. Unges dagligdag 2012

Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Vibeskolen. Unges dagligdag 2012 Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Unges dagligdag 2012 Thora Majlund Kjærulff og Trine Pagh Pedersen Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Sundhed og trivsel

Læs mere

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt 11-15-årige i Slagelse Kommune 2012

Sundhed og trivsel blandt 11-15-årige i Slagelse Kommune 2012 Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed 2012 Sundhed og trivsel blandt 11-15-årige i Slagelse Kommune 2012 Forfattere: Thora Majlund Kjærulff, Katrine Rich Madsen og Bjørn E. Holstein I

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune Odense Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser i Odense Kommune November 26 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Repræsentativitet 5 14 Datakvalitet 7 15 Statistisk

Læs mere

Health Behaviour in School-aged Children! " $%%&

Health Behaviour in School-aged Children!  $%%& Health Behaviour in School-aged Children! " #"" $& Skolebørnsundersøgelsen 6 1. udgave, december 7. Rev. maj 8 (figur 4.6.c) 7, Forskningsgruppen for Børn og Unges Sundhed Institut for Folkesundhedsvidenskab,

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Hvorfor er skolen som arena så vigtig

Hvorfor er skolen som arena så vigtig Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 1 Indledning... 2 2 Om Sundhedsprofil for børn og unge... 3 3 Metode... 3 3.1 Datagrundlag... 3 3.2 Analyse og statistik... 4 3.3 Læsevejledning...

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau politisk, analytisk og strategisk Årsmøde om skolebørns sundhed 10. juni 2014 Anders Seekjær, Odense Kommune Historik i Odense Kommune Afsæt i et ønske om

Læs mere

Sundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune

Sundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune Skoleåret -2015 2011/05332 001 Indholdsfortegnelse 1.0 Sammenfatning af undersøgelsens resultater 3 2.0 Indledning 5 3.0 Resultater 6 3.1 Skoletrivsel 6 3.2

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11

1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11 1 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11 2.1 BAGGRUND... 11 2.2 FORMÅL... 11 3. MÅLGRUPPE...13 4. TRIVSEL...16 4.1 GENEREL TRIVSEL... 16 4.1.1 Ensomhed... 16 4.1.2

Læs mere

Skolesundhedsprofiler 0., 5. og 8. årgang. Varde Kommune. et pilotprojekt. Kommenteret udpluk af den fulde rapport. Varde Kommune 31-05-2013

Skolesundhedsprofiler 0., 5. og 8. årgang. Varde Kommune. et pilotprojekt. Kommenteret udpluk af den fulde rapport. Varde Kommune 31-05-2013 2013 Skolesundhedsprofiler 0., 5. og 8. årgang Varde Kommune et pilotprojekt Kommenteret udpluk af den fulde rapport Varde Kommune 31-05-2013 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 BAGGRUNDSVARIABLE 2 SKOLESUNDHEDSPROFILER

Læs mere

DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER. Et samarbejde mellem 9 danske kommuner. Skoleåret 2010-2011 og 2011-2012

DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER. Et samarbejde mellem 9 danske kommuner. Skoleåret 2010-2011 og 2011-2012 DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER Et samarbejde mellem 9 danske kommuner Skoleåret - 11 og 11-12 Udarbejdet af kommunallægerne: Tine Keiser -Nielsen, tkn@rudersdal.dk Eva Bøcher Herner,

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014.

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. SOLRØD KOMMUNE SSP, SUNDHEDSTJENESTEN OG FOREBYGGELSEN Ungeprofil 2014 Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. Indhold 1. Sammenfatning

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010

UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010 Forside UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010 TRIVSEL, SUNDHED, RUSMIDLER MV. Ungeprofilundersøgelse 2010 af Jesper Lilhauge Læborg Konsulentfirmaet Lilhauge Svarrer i samarbejde med 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Procedure for indrejsende studerende

Procedure for indrejsende studerende INFORMATION OM ERASMUS TRAINEESHIP TIL VIDENSKABELIGT PERSONALE Procedure for indrejsende studerende INTRODUKTION Med et Erasmus Traineeship får den studerende mulighed for at komme i praktik hos en afdeling

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat BØRN OG FYSISK AKTIVITET 2006 Et baggrundsnotat Børn og fysisk aktivitet Et baggrundsnotat Juni 2006 Indhold 1 Børn og unges aktivitetsniveau 3 1.1 Polarisering 4 2 Stillesiddende aktiviteter 5 3 Motivation

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Nyt fra Januar 2013 Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Godt seks timer i skole, næsten tre timer foran skærmen og en halv times motion. Det er en gennemsnitlig skoledag

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Undersøgelse om adfærd og holdninger til tobak, alkohol, kost og motion blandt elever i fynske 7. og 9. klasser

Undersøgelse om adfærd og holdninger til tobak, alkohol, kost og motion blandt elever i fynske 7. og 9. klasser Cast Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering Winsløwparken 19,3 5000 Odense C tlf.: 6550 1000 Fax: 6591 8296 Undersøgelse om adfærd og holdninger til tobak, alkohol, kost og

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Ungeprofil. af den østlige bydel af Esbjerg. B y d e l s p r o j e k t 3 i 1. K v a g l u n d p a r k e n 1 2. 6 7 0 5 E s b j e r g

Ungeprofil. af den østlige bydel af Esbjerg. B y d e l s p r o j e k t 3 i 1. K v a g l u n d p a r k e n 1 2. 6 7 0 5 E s b j e r g Ungeprofil af den østlige bydel af Esbjerg 2011 B y d e l s p r o j e k t 3 i 1 K v a g l u n d p a r k e n 1 2 6 7 0 5 E s b j e r g w w w. b y d e l s p r o j e k t 3 i 1. c o m Udgiver Bydelsprojekt

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Skolesundhedsprofil for Odense Kommune 2012. 5. klasse, 7.-9. klasse og 10. klasse

Skolesundhedsprofil for Odense Kommune 2012. 5. klasse, 7.-9. klasse og 10. klasse Skolesundhedsprofil for Odense Kommune 2012 5. klasse, 7.-9. klasse og Tak! Sund børn og unge udvikler sig, har lyst til at lære og er i stand til at begå sig i mange typer af fællesskaber. Med skolesundhedsprofilen

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere