Faxe Kommune. Kommunal vandhandleplan

Transkript

1 Faxe Kommune Kommunal vandhandleplan Den 26. april

2 1. Planens indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse af Faxe Kommunes planer for realiseringen af de statslige vandplaners indsatsprogrammer. Faxe Kommune er beliggende i 3 hovedvandoplande: Køge Bugt Smålandsfarvandet Østersøen Vandhandleplanen er baseret på indsatsprogrammet i statens vandplaner for de tre hovedvandoplande. Indsatsprogrammet i statens vandplaner omfatter supplerende foranstaltninger til allerede planlagte tiltag (baseline-indsatser), fastlagt i f.eks. kommuneplaner og spildevandsplaner. Det er kun de supplerende supplerende foranstaltninger, der indgår i den kommunale vandhandleplan. Vandhandleplanen for Faxe Kommune inden for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt omfatter ændret vandløbsvedligeholdelse af i alt ca. 13 km vandløbsstrækning samt forbedret rensning på Freerslev Renseanlæg, indsats overfor 9 overløbsbygværker og forbedret rensning af spildevand fra spredt bebyggelse. Vandhandleplanen for Faxe Kommune inden for hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet omfatter ændret vandløbsvedligeholdelse af i alt ca. 4,9 km vandløbsstrækning, restaurering af ca. 1,8 km vandløbsstrækning, genåbning af ca. 1,3 km rørlagt vandløbsstrækning samt fjernelse af 2 faunaspærringer. Vandhandleplanen for Faxe Kommune inden for hovedvandopland 2.6 Østersøen omfatter ændret vandløbsvedligeholdelse af i alt ca. 1,8 km vandløbsstrækning, restaurering af ca. 0,15 km vandløbsstrækning, genåbning af ca. 0,6 km rørlangt vandløbsstrækning, fjernelse af 2 faunaspærringer samt indsats overfor 1 overløbsbygværk. Forbedret spildevandsrensning fra spredt bebyggelse i Faxe Kommune er kun omfattet af statens vandplan for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt. Inklusiv baseline-indsatsen fastlagt i kommunens spildevandsplan skal der samlet i hele Faxe Kommunen ske forbedret spildevandsrensning fra mindst 708 enkelt ejendomme. Kortbilag og figurer Alle kortbilag og figurer i vandhandleplanen er hentet fra Naturstyrelsens MiljøGis ( Kortmaterialet i kapitel 8 visende lokalplanlægning og kommuneplanlægning er hentet fra Arealinfo på Danmarks Miljøportal ( Copyright tilhører Kort- og Matrikelstyrelsen. Detailkort Det er muligt via Naturstyrelsens hjemmeside at indhente informationer om vandplanernes indsatser på et mere detaljeret niveau. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Planens indhold Resumé af de statslige vandplaner... 4 Resumé for område nr. 2.4 Køge Bugt... 4 Resumé for område nr. 2.5 Smålandsfarvandet... 6 Resumé for område nr. 2.6 Østersøen Forord Baggrund Handleplanens indsatser fastlægges med udgangspunkt i statens indsatsprogram Kommunens prioriteringskriterier for indsatser Indsatser Forholdet til anden relevant planlægning Kortbilag 1: Oversigtskort over indsatsprogrammet for Faxe Kommune Bilag 1: Notat for vandløbsbesigtigelser, marts

4 2. Resumé af de statslige vandplaner Staten har udarbejdet meget konkrete indsatsprogrammer for de enkelte vandområder, hvor Faxe Kommune er omfattet af vandplanerne for hovedvandoplandene 2.4 Køge Bugt, 2.5 Smålandsfarvandet og 2.6 Østersøen. Vandplanerne indeholder retningslinjer, der har bindende virkning overfor myndighedernes fysiske planlægning og administration, herunder i relation til konkrete sager. Indsatsbehovet er opgjort som differencen mellem den maksimalt tilladte påvirkning ved målopfyldelse og den forventede påvirkning i 2015 (baseline 2015). Den forventede baseline påvirkning i 2015 er i statens vandplan beregnet som den nuværende påvirkning (2009/2010) korrigeret for effekterne af allerede planlagte og gennemførte tiltag til reduktion af påvirkningen. Statens vandplaner indeholder en redegørelse for de enkelte vandområder, og de tekniske baggrundsnotater beskriver krævede handlinger. Herunder gennemgås i korte træk hovedlinjerne i vandplanerne for de tre hovedvandoplande. Resumé for område nr. 2.4 Køge Bugt Nedenstående sammendrag er baseret på relevante uddrag og hovedlinjer i statens vandplan for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt. Oplandet til Køge Bugt er på ca. 990 km 2 og strækker sig fra Amager i nord til Stevns i syd. Figur 1: Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt er fremhævet. 4

5 De 21 kommuner i oplandet er København, Tårnby, Dragør, Gladsaxe, Herlev, Ballerup, Rødovre, Glostrup, Hvidovre, Brøndby, Albertslund, Høje Taastrup, Vallensbæk, Ishøj, Greve, Solrød, Roskilde, Køge, Ringsted, Faxe og Stevns. Befolkningen er på ca indbyggere, hvor langt de fleste bor i byområdet, der strækker sig fra København og langs med kysten til syd for Køge. Uden for byerne er der intensiv landbrugsdrift, der drager nytte af den lerede jordtype, der dominerer i oplandet, og som betinger en høj dræningseffektivitet. Omtrent en femtedel af oplandet er skov og naturområder. Store dele af Amager var tidligere dækket af havet og er kunstigt tørlagt. Kystvandene i hovedvandoplandet er primært Køge Bugt, der grænser op til Køge Bugt mod nord og Fakse Bugt mod syd samt Kalveboderne. Områderne består af 3 særskilte vandområder: Køge Bugt, Køge Bugt åbne del, samt Kalveboderne. Der sker afstrømning via vandløb og søer til Køge Bugt fra deloplandene: Sydvestlige Amager Harrestrup Å St. Vejleå og Ll. Vejleå Olsbæk, Rørmoseløbet og Karlstrup Mosebæk Solrød Bæk, Skensved Å og småvandløb nord for Køge Køge Å Vedskølle Å Tryggevælde Å Småvandløb på Stevns Indvinding af vand sker overvejende fra oplandets 103 vandværker og 24 kildepladser, der til sammen indvinder 31,1 mio. m 3 (svarende til 82 % af den samlede indvinding i 2005). Spildevandsudledninger sker især fra centrale renseanlæg med udledning direkte til kysten og de mange regnvandsbetingede udløb. Indsatsprogrammet i statens vandplan for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt omfatter i første vandplanperiode ( ) oplande til 3 kystvandsområder, 37 søer, 294 km vandløb samt 2 grundvandsforekomster. Samlet omfatter indsatsprogrammet i statens vandplan for hovedvandopland Køge Bugt i første vandplanperiode en reduktion på ca. 99,2 tons N/år og ca. 3,7 tons P/år. Indsatsprogrammet for første vandplanperiode for hele hovedvandopland 2.4 Køge Bugt omfatter i alt følgende supplerende foranstaltninger udover allerede planlagte baseline-tiltag: Vandløb: o Ændret vandløbsvedligeholdelse på 59,7 km vandløbsstrækning o Fjernelse af 11 stk. faunaspærringer o Vandløbsrestaurering af 5,1 km vandløbsstrækning o Genåbning af 1,7 km rørlagt vandløbsstrækning 5

6 Spildevand: o Forbedret rensning på 1 renseanlæg o Spredt bebyggelse forbedret rensning på ca. 321 ejendomme o Ca. 39 regnbetingede udløb Diffus påvirkning: o Etablering af 15,4 ha fosforådale o Reduktion af 94,9 tons N/år via landbrugsrelaterede tiltag. Landbrugsrelaterede tiltag til reduktion af diffus påvirkning fra næringsstoffer, pesticider mv. omfatter etablering af randzoner op til 10 m langs vandløb og søer, anvendelse af efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker, forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder, samt forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret. Kvælstofpåvirkningen af kystvandene Køge Bugt og Kalveboderne skal reduceres med 91 tons N/ år i første vandplanperiode ( ) udover den forventede baseline-reduktion på 32 tons N/år. Der er i alt 459 søer på over 100 m 2 i hovedvandoplandet, hvoraf 37 søer indgår i vandplanens program. Desuden er 17 søer beliggende i Natura 2000-områder og har naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget. Indsatsprogrammet for første vandplanperiode indeholder ingen tiltag vedrørende sø-restaurering. Der indgår endvidere ingen tiltag i forhold til vandindvinding i indsatsprogrammet for første vandplanperiode. I efterfølgende vandplanperioder skal minimumsvandføringen forbedres på 83 km vandløbsstrækning. Omkostningerne til indsatsprogammet i første vandplanperiode for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt er i statens vandplan opgjort til samlet ca. 17,5 mio. kr. per år. Statens vandplan for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt kan ses i sin fulde længde via følgende link: Resumé for område nr. 2.5 Smålandsfarvandet Nedenstående sammendrag er baseret på relevante uddrag og hovedlinjer i statens vandplan for hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet. Hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet har et areal på ca km 2. Området dækker størstedelen af Lolland, Falster og det sydlige Sjælland samt et meget lille område af Møn. 10 kommuner er omfattet af hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet. Det drejer sig om Slagelse, Næstved, Sorø, Ringsted, Guldborgsund, Lolland, Kalundborg, Faxe, Stevns og Vordingborg Kommuner. Der bor omkring indbyggere i Hovedvandopland Smålandsfarvandet, heraf ca i bymæssig bebyggelse. 6

7 Figur 2: Hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet er fremhævet. Indvinding af vand sker overvejende fra oplandets ca. 320 almene vandforsyninger, der tilsammen indvinder 43 mio. m 3 grundvand. Drikkevand udgør ca. 85 % af indvindingen, vanding ca. 5 % og andet/industri ca. 10 %. Anvendelsen af arealerne i oplandet er domineret af landbrugsjord, som udgør 75 % af oplandet. Den resterende del er bl.a. byområder (6 %), skov (11 %) og andre naturarealer (2 %). Indsatsprogrammet i statens vandplan for hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet omfatter i første vandplanperiode ( ) 18 kystafsnit, 84 søer (heraf 60 søer større end 5 ha), km vandløb samt 46 grundvandsforekomster. Samlet omfatter indsatsprogrammet i statens vandplan for hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet i første vandplanperiode en reduktion på ca. 875 tons N/år og ca. 13,9 tons P/år. Indsatsprogrammet for første vandplanperiode for hele hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet omfatter i alt følgende supplerende foranstaltninger udover allerede planlagte baseline-tiltag: Vandløb: o Ændret vandløbsvedligeholdelse på 87 km vandløbsstrækning o Fjernelse af 16 stk. faunaspærringer o Vandløbsrestaurering af 17 km vandløbsstrækning o Genåbning af 22 km rørlagt vandløbsstrækning Spildevand: o Forbedret rensning på 8 renseanlæg o Ca. 34 regnbetingede udløb 7

8 Diffus påvirkning: o Etablering af op til 1202 ha vådområder. o Etablering af 317 ha fosforådale o Reduktion af 504 tons N/år via landbrugsrelaterede tiltag. o Yderligere brug af efterafgrøder eller andre godkendte alternativer på ha. Indsatsprogrammet for første vandplanperiode indeholder ikke krav til forbedret rensning af spildevand fra spredt bebyggelse. I efterfølgende vandplanperioder er der krav til forbedret spildevandsrensning fra 313 ejendomme. Landbrugsrelaterede tiltag til reduktion af diffus påvirkning fra næringsstoffer, pesticider mv. omfatter etablering af randzoner op til 10 m langs vandløb og søer, anvendelse af efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker, forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder, forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret samt ændring af normsystemet. Kvælstofpåvirkningen af kystvandene i hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet skal samlet reduceres med ca. 796 tons N/ år i første vandplanperiode ( ) udover den forventede baseline-reduktion på 172 tons N/år. Indsatsprogrammets krav til reduktion af kvælstof til kystvandene fordeler sig således: Korsør Nor: Basnæs Nor: Holsteinborg Nor: Skælskør Fjord og Nor: Musholm Bugt, indre Del: Smålandsfarvandet, Syd: Avnø Fjord: Guldborgsund: Sønder Nor: Karrebæk Fjord: Dybsø Fjord: Nakskov Fjord: Restopland til åbne vandområder V2: 7,5 tons N/år 11,5 tons N/år 4,7 tons N/år 5,4 tons N/år 152 tons N/år 82 tons N/år 42 tons N/år 101 tons N/år 0,3 tons N/år 204 tons N/år 5,9 tons N/år 56 tons N/år 124 tons N/år Der er i alt søer på over 100 m² i hovedvandoplandet, hvoraf 84 søer er omfattet af vandplanen for hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet. 60 af disse søer er større end 5 ha. Desuden er 150 søer beliggende i Natura 2000-områder og har naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget. Indsatsprogrammet for første vandplanperiode indeholder ingen tiltag vedrørende sø-restaurering. 8

9 Der indgår endvidere ingen tiltag i forhold til vandindvinding i indsatsprogrammet for første vandplanperiode. I efterfølgende vandplanperioder skal minimumsvandføringen forbedres på 60 km vandløbsstrækning. Omkostningerne til indsatsprogammet i første vandplanperiode for hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet er i statens vandplan opgjort til samlet ca. 35 mio. kr. per år. Statens vandplan for hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet kan ses i sin fulde længde via følgende link: A9AA48BAF780/0/2_5_Smaalandsfarvandet_20dec_2011.pdf Resumé for område nr. 2.6 Østersøen Nedenstående sammendrag er baseret på relevante uddrag og hovedlinjer i statens vandplan for hovedvandopland 2.6 Østersøen. Figur 3: Hovedvandopland 2.6 Østersøen er fremhævet. Hovedvandopland Østersøen har et landareal på ca km². Oplandet dækker mindre områder på Lolland, Falster og Sydsjælland og det meste af Møn. De 6 kommuner i oplandet er Faxe, Vordingborg, Lolland, Stevns, Næstved og Guldborgsund Kommuner Der bor ca mennesker i området og ca af disse bor i bymæssig bebyggelse. 9

10 Indvinding af vand sker overvejende fra oplandets 250 almene vandforsyninger, der tilsammen indvinder ca. 5,5 mio. m 3. Drikkevand udgør ca. 67 % af indvindingen, vanding ca. 6 % og andet/industri ca. 27 %. Anvendelsen af arealerne i oplandet er domineret af landbrugsjord, som udgør 74 % af oplandet. Den resterende del er bl.a. byområder (5 %), skov (11 %) samt andre naturarealer (5 %). Indsatsprogrammet i statens vandplan for hovedvandopland 2.6 Østersøen omfatter i første vandplanperiode ( ) 6 kystafsnit, 402 km vandløb, 17 grundvandsforekomster og 19 søer. Samlet omfatter indsatsprogrammet i statens vandplan for hovedvandopland Østersøen i første vandplanperiode en reduktion på ca. 243,9 tons N/år og ca. 2,4 tons P/år. Indsatsprogrammet for første vandplanperiode for hele hovedvandopland 2.6 Østersøen omfatter i alt følgende supplerende foranstaltninger udover allerede planlagte baseline-tiltag: Vandløb: o Ændret vandløbsvedligeholdelse på 16 km vandløbsstrækning o Fjernelse af 16 stk. faunaspærringer o Vandløbsrestaurering af ca. 5 km vandløbsstrækning o Genåbning af ca. 7 km rørlagt vandløbsstrækning o Sø-restaurering af 1 lokalitet (Snesere Sø) Spildevand: o Forbedret rensning på 4 renseanlæg o Ca. 3 regnbetingede udløb Diffus påvirkning: o Etablering af op til 193 ha vådområder. o Reduktion af 154 tons N/år via landbrugsrelaterede tiltag. o Yderligere brug af efterafgrøder eller andre godkendte alternativer på ha. Indsatsprogrammet for første vandplanperiode indeholder ikke krav til forbedret rensning af spildevand fra spredt bebyggelse. I efterfølgende vandplanperioder er der krav til forbedret spildevandsrensning fra 177 ejendomme. Landbrugsrelaterede tiltag til reduktion af diffus påvirkning fra næringsstoffer, pesticider mv. omfatter etablering af randzoner op til 10 m langs vandløb og søer, anvendelse af efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker, forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder, forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret samt ændring af normsystemet. Kvælstofpåvirkningen af kystvandene i hovedvandopland 2.6 Østersøen skal samlet reduceres med ca. 242,8 tons N/ år i første vandplanperiode ( ) udover den forventede baseline-reduktion på ca. 57,7 tons N/år. 10

11 Indsatsprogrammets krav til reduktion af kvælstof til kystvandene fordeler sig således: Rødsand Stege Bugt Stege Nor Præstø Fjord Restopland til åbne vandområder V3: 42 tons N/år 63 tons N/år 7,8 tons N/år 47 tons N/år 83 tons N/år Der er i alt søer på over 100 m² i hovedvandoplandet, hvoraf 18 søer indgår i vandplanens program. Desuden er 19 søer beliggende i Natura 2000-områder og har naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget. Indsatsprogrammet for første vandplanperiode omfatter sørestaurering af Snesere Sø. Der indgår endvidere ingen tiltag i forhold til vandindvinding i indsatsprogrammet for første vandplanperiode. I efterfølgende vandplanperioder skal minimumsvandføringen forbedres på 21 km vandløbsstrækning. Omkostningerne til indsatsprogammet i første vandplanperiode for hovedvandopland 2.6 Østersøen er i statens vandplan opgjort til samlet ca. 9,4 mio. kr. per år. Statens vandplan for hovedvandopland 2.6 Østersøen kan ses i sin fulde længde via følgende link: 11

12 3. Forord I denne handleplan redegøres der nærmere for, hvordan vandplanenerne for vandområde 2.4 Køge Bugt, 2.5 Smålandsfarvandet og 2.6 Østersøen samt deres indsatsprogrammer vil blive realiseret indenfor Faxe Kommunes geografiske område på land og for den kystnære del af vanddistriktet. Faxe Kommune skal, i lighed med landets øvrige 97 kommuner, udfærdige en handleplan på baggrund af statens vandplaner. Danmark er inddelt i 23 vandoplande, og staten har udarbejdet en vandplan for hver af dem. Vandplanerne er en helt ny plantype med en seksårig planperiode ( , og ). De statslige vandplaner erstatter regionplanernes retningslinjer på vandområdet. Denne første kommunale handleplan vil være gældende frem til næste planperiode, der efter miljømålsloven skal indledes senest den 22. december Figur 4 Faxe kommune inddelt i tre vandoplande. Vandoplandene går på tværs af kommunegrænser. I første vandplanperiode omfatter vandplanernes indsatsprogram for Faxe Kommune indsatser, der krydser kommunegrænserne til Næstved og Stevns Kommuner. Faxe Kommune har derfor koordineret vandhandleplanens indsats på tværs af kommunegrænsen med Næstved Kommune og Stevns Kommune. Der er i første vandplanperiode ingen indsatser i Faxe Kommune, som omfatter kommunegrænserne til Ringsted og Køge Kommuner. Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (Bekendtgørelse nr af 15. december 2011), som er udarbejdet i medfør af 31a stk. 3 i miljømålsloven (LBK nr. 932 af 24. september 2009). Ifølge bekendtgørelse nr om kommunalbestyrelsens vand-handleplaner, skal handleplanen indeholde: 12

13 1. Oplysning om kommunens indsats i vandplanperioden, herunder realiseringsrækkefølge og tidspunkt samt prioritering af den forventede indsats (Bekendtgørelsens 4 og 5) 2. Redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning (Bekendtgørelsens 3) 3. Kortbilag med de foranstaltninger kommunalbestyrelsen igangsætter (Bekendtgørelsens 4. stk. 2) Handleplanen må ikke stride imod vandplanerne. Forslaget til den kommunale vandhandleplan skal senest 6 måneder efter vandplanens offentliggørelse sendes i offentlig høring med en høringsperiode på mindst 8 uger. Kommunen tager derefter stilling til de indkomne høringssvar og vurderer, om handleplanen skal ændres inden den vedtages senest et år efter vandplanernes vedtagelse. Figur 5: Tidslinje fra de statslige vandplaners vedtagelse til den kommunale vandhandleplans vedtagelse For samtlige statslige vandplaner er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Efter loven om miljøvurdering af planer og programmer 3, stk. 2, gælder, at hvis planer og programmer alene indeholder mindre ændringer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen på grundlag af kriterierne i lovens bilag 2 må antages at kunne få en væsentlig påvirkning på miljøet. Hvis handleplanen alene gengiver den statslige vandplans foranstaltninger, er der ikke tale om en ny plan. Er der imidlertid tale om ændringer eller præciseringer i handleplanen i forhold til den statslige vandplan, er planen omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Den giver kommunen mulighed for at træffe afgørelse om undtagelser - jf. lovens 3, stk. 2, og kan finde anvendelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Handleplanen for Faxe Kommune er baseret på statens vandhandleplaner og indeholder ikke væsentlige ændringer eller præciseringer. Vandhandleplanen for kommunen skal derfor ikke miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936, 2009). Offentlighedsfase og aktiviteter Kommunerne er i sin administration af lovgivningen bundet af de statslige vandplaner. Det følger af miljømålslovens 3, stk. 2. Kommunens råderum er begrænset i forhold til udarbejdelsen af handleplanen, og kommunalbestyrelsen lægger derfor vægt på, at inddragelsen af kommunens borgere, i drøftelsen af alle betydende spørgsmål, sker med dette for øje. F.eks. er prioriteringen af indsatsen og tidsplanen til debat, men vandplanen fastslår, at indsatsen skal gennemføres. Faxe Kommune vil lægge stor vægt på den lokale dialog og inddragelse af lodsejere m.fl., som efter miljølovgivningen skal gennemføres i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af de konkrete initiativer for at følge op på den kommunale handleplan. 13

14 Forslag til Faxe Kommunes vandhandleplan er vedtaget af Faxe Kommunes Teknik og Miljøudvalg, Faxe Kommunes Økonomiudvalg, samt Faxe Kommunes Byråd. Byrådets udkast til vandhandleplan af [indsæt dato] vil blive fremlagt til offentlig høring i 8 uger frem til den [indsæt dato]. Bemærkninger og indsigelser kan inden den [indsæt dato]fremsendes til [indsæt ]. Kolofon Udarbejdet marts 2012 til juni 2012, Faxe Kommune. Planlægningen er sket i samarbejde med [indsæt aktører]. Der er foretaget en koordinering med Stevns Kommune og Næstved Kommune af planens tværkommunale indsatser for vandløb krydsende kommunegrænsen. Handleplanens virkemidler er de samme som i statens vandplaner. Kortmaterialet er hentet fra MiljøGIS på Naturstyrelsens hjemmeside (Copyright: Kort- og Matrikelstyrelsen). 0 Kortmaterialet i kapitel 8 visende lokalplanlægning og kommuneplanlægning er hentet fra Arealinfo på Danmarks Miljøportal (Copyright: Kort- og Matrikelstyrelsen). 0 14

15 4. Baggrund Den 22. december 2000 trådte EU s vandrammedirektiv i kraft, og direktivet har som sit overordnede mål, at alt vand skal have god tilstand i Derfor skal alle EU-landene gennemføre en målrettet vandplanlægning (vandplaner) for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Tanken bag vandrammedirektivet er, at alt vand skal forvaltes med en sammenhængende indsats. Implementeringen af vandrammedirektivet i dansk lov er sket i december 2003 med miljømålsloven 1. Før den kommunale reform i 2007 var mål for vandforekomster fastlagt som retningslinjer i de daværende amters regionplaner (regionplanens vandressourceplanlægning og recipientkvalitetsplanlægning). I forbindelse med kommunalreformen fik disse målsætninger, jf. planlovens 3 stk. 1, retsvirkning som et landsplandirektiv, der var gældende indtil den 22. december 2011, hvor der blev vedtaget nye miljømål med vandplanerne efter miljømålsloven. Til forskel fra regionplanernes retningslinjer indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for gennemførelse af vandplanens indsatsprogram. Miljømålsloven afstikker bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning, jf. 3 stk. 2: Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan. For at formålet med vandrammedirektivet opnås, skal staten udarbejde vandplaner for alle vandområder i Danmark. Fra vandplanernes vedtagelse fungerer de som det overordnede administrative grundlag for dansk vandforvaltning. Alle vandplaner er bygget op over samme disposition og fastsætter konkrete mål for de enkelte forekomster af overfladevand samt grundvand, og der stilles krav til indsatsen. De 23 statslige vandplaner og deres tilhørende indsatsprogrammer beskriver de indsatser, der skal gennemføres for at nå de fastsatte miljømål i vandplanerne. Forud for vandplanerne udarbejdede amterne basisanalyser for kvaliteten af vandområderne og vandressourcerne samt påvirkninger som resultat af menneskelige aktiviteter. Basisanalysen blev i Danmark delt i to, hvoraf den første del er rapporteret til EU-kommissionen i 2005, mens den anden del blev rapporteret juli Naturstyrelsen har vurderet, hvilket miljømål det enkelte vandområde skal have og har opsat et indsatsprogram for at opnå målet, hvis det ikke allerede er opfyldt. Vandplanerne skal følges op af kommunale handleplaner, og disse skal beskrive, hvordan kommunen vil gennemføre den indsats, som fremgår af de statslige vandplaner. Efter miljømålslovens kapitel 11 skal kommunerne udarbejde vandhandleplaner, hvori der nærmere redegøres for, hvorledes den statslige vandplan og dens indsatsprogram vil blive realiseret inden for kommunernes geografiske områder og hvordan målsætningerne i vandplanen derved opfyldes. 1 Miljømålsloven, LBK nr. 932 af 24. september

16 Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand - grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet - skal have mindst god tilstand eller godt potentiale i år Afvigelser i forhold til uforstyrret tilstand. Naturlige vandområder Økologisk kvalitetsklasse Figur 6 Målsætningsdiagram på baggrund af et økologisk kvalitetsindeks (Ecological Quality Ratio, EQR) Kunstige eller stærkt modificerede vandområder Ingen eller kun ubetydelig afvigelse Høj økologisk tilstand Højt økologisk potentiale Svag afvigelse God økologisk tilstand Godt økologisk potentiale Mindre afvigelse Moderat økologisk tilstand Moderat økologisk potentiale Større afvigelse Ringe økologisk tilstand Ringe økologisk potentiale Alvorlig afvigelse Dårlig økologisk tilstand Dårligt økologisk potentiale Den afvigelse, der skal være for vandområdet i forhold til en uforstyrret tilstand skal jf. figur 6 højst være en svag afvigelse. Kommunernes indsatser skal som minimum bringe vandløb til at opnå god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale, svarende til nedenstående faunaklasser (Dansk Vandløbs-faunaindeks) jf. figur 7. Miljømål Vandløb Mål for Økologisk faunaklasse tilstand Normale Høj tilstand 7 God tilstand 6 5 Blødbund God tilstand 4 Stærkt modificerede Godt potentiale 5 Kunstige Godt potentiale Figur 7 Inddeling i økologiske kvalitetsklasser på baggrund af DVFI Søernes indhold af klorofyl a (mål for algemængde i søvand) skal være på et niveau, der sikrer målopfyldelse for den pågældende søtype. For kystvandene skal ålegræssets dybdeudbredelse opfylde det mål, der er sat for det pågældende vandområde. En god tilstand i forhold til grundvand sikres ved, at grundvandet overholder miljømål for grundvand, som fastsat i vandrammedirektivet og udbygget i grundvandsdirektivet, jf. bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand (BEK nr af ). 16

17 Mht. grundvandets kvantitative tilstand betyder dette bl.a., at menneskeskabte ændringer i grundvandsstanden medfører, at tilknyttede vand- og naturområder kan opnå god tilstand. Vandplanerne indeholder retningslinjer 2 til brug for vurderingen af grundvandsforekomsternes tilstand, f.eks. mht. indikatorer for bæredygtig vandvindvinding (fig. 8). 1 Max indvinding = 35 % naturlig grundvandsdannelse 2 Max indvinding = 30 % af aktuel grundvandsdannelse 3 Max reduktion af gennemsnitlig afstrømning = 10 % 4 Max reduktion af sommervandføring = (5-50 %) afhængig af recipientmålsætning Figur 8 Kriterier til vurdering for bæredygtigheden af indvindingen af grundvand Tilsvarende indeholder vandplanerne mål og kriterier for vurdering af grundvandets kemiske, dvs. forureningsmæssige, tilstand. Ud fra de opstillede mål, er der i vandplanerne bestemt et indsatskrav og angivet statens virkemiddel efter virkemiddelkataloget 3. Virkemiddelkataloget består af statsligt anbefalede virkemidler, hvor der er udarbejdet cost-benefit-analyser for hvert enkelt virkemiddel. For hvert enkelt virkemiddel gennemgår kataloget en beskrivelse af virkemidlet, forudsætninger, effekt, økonomi samt gennemførelse. Kommunernes muligheder for at bruge andre virkemidler end dem, der er anbefalet i virkemiddelkataloget, varierer fra indsatsområde til indsatsområde. Vådområder kan ikke erstattes af andre virkemidler, og også på vandløbsområdet ligger virkemidlerne i de fleste tilfælde fast. Kun i relation til spærringer kan kommunen selv vælge, hvordan man vil løse det konkrete problem med manglende passage i vandløbet. For så vidt angår spildevandsindsatsen, indsatsen overfor drikkevandsindvinding og sørestaurering har kommunerne en vis frihed ved valg af løsninger. Kommunen skal dog dokumentere, at det alternative virkemiddel har samme miljøeffektivitet som de virkemidler, de skal erstatte. Ansvar: I implementeringen af Vandrammedirektivet, har staten overfor EUkommissionen det overordnede ansvar for, at direktivet overholdes. Kommunerne har ansvaret for, at de for kommunerne relevante dele af vandplanerne implementeres via udarbejdelsen af vandhandleplaner. Kommunernes forslag til vandhandleplaner skal være udarbejdet senest 6 måneder efter, at vandplanerne er offentliggjort og senest 1 år efter, skal de vedtages. Vandhandleplanerne ligger over kommuneplanen i det danske plan- og reguleringshierarki. 2 Afsnit og 1.4 samt bilag 7 i vandplanerne for hovedvandoplandene 2.4 Køge Bugt, 2.5 Smålandsfarvandet og 2.6 Østersøen. 3 Virkemiddelkatalog. Til brug for vandplanindsatsprogrammer. Version 03 januar By- og Landskabsstyrelsen - Miljøministeriet. 17

18 Vand- og naturplanerne har en planperiode på 6 år, mens kommuneplanen har en 4-årig planperiode. Første vandplanperiode udløber 22. december

19 5. Handleplanens indsatser fastlægges med udgangspunkt i statens indsatsprogram Handleplanens indsatser fastsættes med udgangspunkt i indsatsprogrammerne i vandplanerne 2.4 Køge Bugt, 2.5 Smålandsfarvandet og 2.6 Østersøen. Statens indsatsprogram er bindende overfor kommunerne og skal effektueres i første planperiode ( ). Indsatsprogrammet er et resumé af de tiltag, der skal til for at leve op til målene i et vandområde og en opskrift på, hvordan det kan ske. Vandplanernes indsatsprogrammer for første planperiode med relevans for Faxe Kommune er vist i Figur 9 og er kort beskrevet herunder. Landbrugsrelaterede tiltag til reduktion af diffus påvirkning fra næringsstoffer, pesticider mv. 4 reguleres på statsniveau. På landsplan skal der samlet ske en reduktion af den diffuse kvælstofpåvirkning på tons kvælstof. Der er i vandplanerne ikke lagt op til, at de kommunale indsatser skal omfatte næringsreducerende tiltag rettet mod landbruget. De konkrete indsatser i Faxe Kommune i henhold til vandplanerne for de tre hovedvandoplande er listet herunder. Vandplan 2.4 Køge Bugt Vandplanens indsatsprogram for områderne af Faxe Kommune beliggende i hovedvandopland 2.4 Køge Bugt omfatter: - Vandløb: o Ændret vedligeholdelse af ca. 13,0 km vandløb fordelt på 9 vandløbsstrækninger: Tt. Freerslev Å v. Frenderup, Tryggevælde Å, Freerslev Å, Freerslev Møllebæk, Karisebæk, Viverup Vandløbet (2 delstrækninger) og Stenkildebæk (2 delstrækninger - ved Ty Hastrup og i skel til Stevns Kommune) - Spildevand: o Forbedret rensning på Freerslev Renseanlæg o Indsats 5 overfor 9 overløbsbygværker (6 i Dalby og 3 i Karise) o Forbedret rensning af spildevand fra spredt bebyggelse (2 områder hhv. nordøst for Ulse Sø samt et område strækkende fra Ulse/Olstrup i syd over Rode og op til Dalby) 4 Etablering af randzoner op til 10 m langs vandløb og søer, anvendelse af efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker, forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder, forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret samt ændring af normsystemet. 5 Indsatsen skal reducere udledningen af iltforbrugende stoffer til vandløb og består af etablering af first-flush bassiner på overløbsbygværker 19

20 Vandplan 2.5 Smålandsfarvandet Vandplanens indsatsprogram for områderne af Faxe Kommune beliggende i hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet omfatter: - Vandløb: o Ændret vedligeholdelse af ca. 4,9 km vandløb fordelt på 3 vandløbsstrækninger: Søbæk, Havebundsløbet og Svalebæk,21 o Restaurering af ca. 1,8 km vandløb fordelt på 2 vandløbsstrækninger: Brødebæk og T.T. Suså o Genåbning af ca. 1,3 km rørlagt vandløb på 4 vandløbsstrækninger: T.T. Suså, 2, Vandløb i Bråby Krog (2 delstrækninger) og T.T. Suså, 2 o Fjernelse af 2 faunaspærringer på 2 vandløb: Brødebæk og Suså. Vandplan 2.6 Østersøen Vandplanens indsatsprogram for områderne af Faxe Kommune beliggende i hovedvandopland 2.6 Østersøen omfatter: - Vandløb: o Ændret vedligeholdelse af ca. 1,8 km vandløb fordelt på 4 vandløbsstrækninger: Hestehavebæk, Vivede Mølleå, 15 (2 delstrækninger) og T.T.Fakse Å (langs Østbanen) o Restaurering af 0,15 km vandløb på 1 vandløbsstrækning (Hestehavebæk) o Genåbning af 0,6 km rørlagt vandløb på 5 vandløbsstrækninger: T.T. Fakse Å,6 (3 delstrækninger) og Lille Å (2 delstrækninger) o Fjernelse af 2 faunaspærringer på 1 vandløb (Fakse Å). - Spildevand: o Indsats 5 overfor 1 overløbsbygværk (Faxe Ladeplads) 20

21 Figur 9 Oversigtskort for indsatsprogrammet for vandløb og spildevand i Faxe Kommune i statens vandplaner (se kortbilag 1 for detaljer og signaturforklaring). 21

22 6. Kommunens prioriteringskriterier for indsatser I dette afsnit beskrives den prioritering af indsatser, der er valgt for at opfylde vandplanens mål. Der er i Faxe Kommune alene udpeget indsatser overfor vandløb og spildevand. Der er for Faxe Kommune i første planperiode ikke planlagt indsatser overfor søer eller grundvand. Overordnet prioriterer Faxe Kommune indsatser, der er lette at gå til, simple og omkostningseffektive at gennemføre samt hvor der ikke er langt til opfyldelse af vandplanens målsætning. F.eks. prioriteres ændret vandløbsvedligeholdelse i første omgang på strækninger, der har sammenhæng med strækninger, hvor målsætningen er opfyldt, dvs. den eksisterende økologiske tilstand er god. Ligeledes prioriteres rørlagte strækninger og spærringer, der er omgivet af højt målsatte vandløbsstrækninger. Endvidere prioriteres generelt vandløbsstrækninger, der berører færrest muligt lodsejere. Prioritering sker også under hensyntagen til indsatser, som kræver nærmere undersøgelser, eller hvor det statslige grundlag for indsatsen stadig er mangelfuld eller uafklaret. Faxe Kommune har prioriteret indsatsen, således at der i den første del af vandplanperioden prioriteres indsatser ud fra følgende retningslinjer: 1. Mindst krævende indsatser ift. opfyldelse af målsætning anlægsmæssigt og ressourcemæssigt. 2. Fremkommelighed - lodsejerhensyn og ønsker. Indsatsen prioriteres i områder, hvor der er forholdsvis få lodsejere og hvor indsatsen kan gennemføres i overensstemmelse med lodsejerinteresser og ønsker. 3. Mulighed for synergieffekter med anden planlægning og andre indsatser i kommunen. Det vil sige indsatser, der giver mulighed for helhedsløsning med anden planlægning i kommunen og derved medføre en positiv gevinst ved at et løsningsforslag kan opfylde flere formål i kommunens planlægning og fokusområder. F.eks. vandløbs- og spildevandsindsatser, der kan kombineres med klimasikring, således at der kan iværksættes en helhedsløsning, der tilgodeser begge områder. Et andet eksempel er koordinering med Natura 2000 planlægningen i kommunen, hvis der er vandløbsindsatser, der kan kombineres i en helhedsløsning med indsatser i Natura 2000 områder. 4. Rekreative hensyn eksisterende rekreative områder, samt muligheder for skabelse af nye rekreative områder. 5. Indsatser i samarbejde med andre kommuner. Der er primært tale om vandløbsindsatser i vandløb der krydser eller ligger i skel til kommunegrænsen til de omkringliggende kommuner i Faxe Kommune. Indsatsen skal i dette tilfælde koordineres med nabokommunen, således at der sikres enighed om prioritering af virkemidlerne til opfyldelse af vandplanernes målsætning. Prioriteringen har ført til nedenstående realiseringsrækkefølge og tidspunkt for indsatserne opstillet i vandplanerne for 2.4 Køge Bugt, 2.5 Smålandsfarvandet og 2.6 Østersøen. 22

23 Faxe Kommune griber som udgangspunkt prioriteringslisten an fra toppen og realiserer indsatserne i den givne rækkefølge. Det bemærkes, at en endelig realisering og tidspunktet for indsatsen på vandløbsområdet er betinget af, at der opnås statsligt tilsagn om finansiering. Det er endnu ved planens offentliggørelse uafklaret, hvordan finansieringen skal ske, men Faxe Kommune forventer at påbegynde straks, så snart finansieringen er til rådighed. Faxe Kommune tager endvidere forbehold for, at der kan ske en efterfølgende omprioritering af indsatserne, såfremt der under arbejdet med kommunens vandhandleplan konstateres åbenlyse fejl i tilknytning til de enkelte indsatsområder. Indsatsområde Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt Forventet tidspunkt for fysisk igangsættelse af foranstaltning Vandløb: - Ændret vandløbsvedligeholdelse 2015 Spildevand: - Forbedret rensning på Freerslev Renseanlæg Prioritering i spildevandsplan - Overløbsbygværker (9 stk.) Prioritering i spildevandsplan - Forbedret rensning af spildevand fra spredt bebyggelse Prioritering i spildevandsplan Indsatsområde Hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet Forventet tidspunkt for fysisk igangsættelse af foranstaltning Vandløb: - Fjernelse af spærringer Genåbning af rørlagte strækninger Vandløbsrestaurering Ændret vandløbsvedligeholdelse

24 Indsatsområde Hovedvandopland 2.6 Østersøen Forventet tidspunkt for fysisk igangsættelse af foranstaltning Vandløb: - Fjernelse af spærringer Genåbning af rørlagte strækninger Vandløbsrestaurering Ændret vandløbsvedligeholdelse 2015 Spildevand: - Overløbsbygværker (1 stk.) Prioritering i spildevandsplan 24

25 7. Indsatser Implementeringen af vandplanernes indsatsprogram betyder, at der skal ske nye tiltag på et eller flere af indsatsområderne. Det følgende fungerer som en uddybning af kapitel 5 og 6 og indeholder en detaljeret forklaring af indsatserne samt oplysninger om offentlighedens inddragelse efter sektorlovgivningen. Kapitlet vil indeholde et kort beskrivende afsnit pr. indsatsområde. Der redegøres for, hvilke indsatser kommunen planlægger at igangsætte. I beskrivelsen henvises til kommunekortet i kapitel 5 og kortbilag 1, der viser indsatsområdernes geografiske placering. For hvert indsatsområde redegøres der desuden for, hvilke afgørelser, der skal træffes efter særlovgivningens regler for at kunne implementere vandplanernes indsatsprogram, samt oplysninger om offentlighedens inddragelse heri. Regeringen har truffet beslutning om, at der skal gennemføres en generel indsats til nedbringelse af udledningerne af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Reduktionen skal opnås ved anvendelse af generelle virkemidler, herunder bl.a. dyrkningsrestriktioner og etablering af vandløbsbræmmer. Der skal herudover ske en reduktion af kvælstof- og fosforudledningerne ved etablering af kvælstof- og fosforvådområder. Disse vådområder skal etableres af kommunerne, der herudover også er ansvarlige for at gennemføre vandløbsindsatsen, spildevandsindsatsen, indsatsen overfor vandindvindinger og sørestaurering. Overfladevand- vandløb og søer Vandløb (i forhold til vandløbsloven) Vandløb omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 er udpegede. Beskyttelsen af udpegede 3- vandløb indebærer, at der ikke uden dispensation fra Naturbeskyttelsesloven må foretages ændringer i tilstanden af disse udover sædvanlig vedligeholdelse. Vandplanens virkemidler Ændret vandløbsvedligeholdelse Frilægning af vandløb Fjernelse af spærring/sikring af kontinuitet Vandløbsregulering/restaurering Ændret vandløbsvedligeholdelse omfatter som udgangspunkt en reduceret og mere skånsom grødeskæring samt en reduceret oprensning. Dette vil forbedre vandløbets fysiske forhold, så der opnås en mere naturlig karakter med forbedrede forhold for fauna og vegetation i vandløbet. De arter af vandplanter, der findes i vandløbet, har betydning for vandløbets fysik og strømføring. Vandløbsvedligeholdelse påvirker artssammensætningen af vandplanter i vandløbet. 25

26 Vandløb udsat for omfattende grødeskæring samt oprensning med bortgravning af grus og sten vil normalt ikke have mulighed for at opfylde vandplanens målsætning om god økologisk tilstand. Ændret vandløbsvedligeholdelse kan omfatte en mere skånsom vedligeholdelse i forhold oprensning og grødeskæring, herunder ændret anvendelse maskinel vedligeholdelse. Ændret vedligeholdelse kan endvidere omfatte reduktion i antal årlige grødeskæringer. Endelig kan ophør af vandløbsvedligeholdelse i visse tilfælde være nødvendigt for at opfylde vandplanens målsætning om god økologisk tilstand. Ændret vandløbsvedligeholdelse kan medføre, at arealerne langs vandløbet periodevis bliver mere vandlindende. Kompensation for eventuelt indkomsttab vil ske inden for rammerne af landdistriktsprogrammet. Der kan ikke ske ændringer i vedligeholdelsespraksis, før der er bevilliget kompensation fra statens side. Figur 10 Oversigtskort for indsatsen ændret vandløbsvedligeholdelse i Faxe Kommune i statens vandplaner (se kortbilag 1 for detaljer). Frilægning af vandløb omfatter genåbning af nuværende rørlagte strækninger og hvor det er muligt, bringes vandløbet op til terræn. Frilægning af vandløb udføres for at forbedre vandløbets selvrensende evne og skabe kontinuitet i vandløbet. Vandløbets fysiske forhold vil herved forbedres og vandløbet vil udvikle en mere naturlig karakter. Det vil medvirke til at forbedre forholdene for vandløbets dyr og planter. Genåbning af rørlagte vandløb forudsætter tilladelse efter 17 i vandløbsloven og efter bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering. 26

27 Figur 11 Oversigtskort for indsatsen genåbning af rørlagte strækninger i Faxe Kommune i statens vandplaner (se kortbilag 1 for detaljer). Fjernelse af spærring / sikring af kontinuitet omfatter ændring eller fjernelse af eksisterende spærringer i vandløb, således at der sikres mulighed for faunapassage i vandløbets forløb. Ved at sikre kontinuitet i vandløbet sikres en genetisk stabil bestand af vandløbsdyr og fisk, samt mulighed for vandring op og ned ad vandløbet. Fysiske tiltag i vandløbet forudsætter tilladelse efter 17 i vandløbsloven og efter bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering og som regel kræves også en tilladelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Figur 12 Oversigtskort for indsatsen fjernelse af spærringer i Faxe Kommune i statens vandplaner (se kortbilag 1 for detaljer). 27

28 Vandløbsregulering og -restaurering er projekter, hvor vandløbets forløb og natur/miljøværdi ændres/forbedres. Projektet forudsætter tilladelse efter 17 i vandløbsloven og efter bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering og som regel kræves også en tilladelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Figur 13 Oversigtskort for indsatsen vandløbsrestaurering i Faxe Kommune i statens vandplaner (se kortbilag 1 for detaljer). Offentlighedens inddragelse er beskrevet i Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. (BEK nr af 11/12/2007). Vandløbsregulativer Hvis vandplanerne foreskriver, at vedligeholdelse af vandløb ændres, kan det betyde, at vandløbsregulativerne skal revideres, hvis ændringerne rækker ud over det eksisterende regulativ. Reguleringer og ændring af fysiske forhold generelt skal godkendes i forhold til vandløbsloven. Som led i disse processer skal der være en høring med inddragelse af relevante interessenter, herunder berørte lodsejere. Vandløbsregulativerne fungerer som retsgrundlag for vandløbsmyndighederne og lodsejerne, bl.a. med hensyn til krav til vedligeholdelse. Vandløbsregulativer indeholder en beskrivelse af, hvordan vandløb skal vedligeholdes og plejes, herunder en beskrivelse af vandløbet. Proceduren for ændring af vedligeholdelse af vandløb efter vandplanerne omfatter to trin: 28

29 I trin 1 foretages en konsekvensvurdering af den ændrede vandløbsvedligeholdelse. Dette varetages af vandløbsmyndigheden. Når projektforslaget er udarbejdet informeres lodsejerne om projektforslagets indhold og konsekvenser. I trin 2 udarbejder vandløbsmyndigheden et forslag til regulativ (offentlige vandløb) eller et forslag til vedligeholdelsesbestemmelser (private vandløb), som fremsendes til staten, der skal give tilsagn om kompensation. Når vandløbsmyndigheden har modtaget tilsagn om kompensation fra staten, behandler vandløbsmyndigheden forslaget efter bestemmelserne om regulativer med 8 ugers offentlighedsperiode og 4 ugers klageperiode. Vandrammedirektivet forpligter medlemsstaterne til at forbedre vandforekomsters tilstand, hvor miljømålet ikke er opfyldt. For indsatser, der skal forbedre de fysiske forhold i vandløb, kan det ikke udelukkes, at vandløbenes vandføringsevne forringes. Effekterne heraf vil blive vurderet på baggrund af konkrete konsekvensvurderinger. Vandløbsindsatser i Faxe Kommune Faxe Kommune har i marts 2012 foretaget besigtigelse af kommunens vandløb omfattet af indsatsprogrammerne i statens vandplaner for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt, 2.5 Smålandsfarvandet og 2.6 Østersøen. Der er på baggrund af besigtigelserne udarbejdet et særskilt vandløbsnotat med beskrivelse af vandløbenes nuværende tilstand ift. vandplanens indsatskrav. Vandløbsnotatet er vedlagt som bilag 1 til vandhandleplanen. På baggrund af vandløbsnotatet har Faxe Kommune prioriteret indsatserne i de tre hovedvandoplande i henhold til prioriteringskriterierne beskrevet i kapitel 6. Der er for hver enkelt vandløbsstrækning fastsat forventet tidspunkt for igangsætning af indsatsen. For nærmere detaljer omkring vandløbsindsats, vandløbsstrækning, nuværende tilstand m.v. henvises til vandløbsnotatet i bilag 1. De tiltag, der er anført for de enkelte indsatser, beskrevet i tabeller for de enkelte hovedvandoplande herunder, skal undersøges nærmere i forbindelse med udarbejdelse af de konkrete projektforslag. De indledende aktiviteter omkring udarbejdelse af projektforslag, ansøgning om kompensation fra staten, offentlig høring og klageperiode vil blive iværksat inden det forventede tidspunkt for igangsætning, der er anført for indsatsen i tabellerne herunder. Er ændret vandløbsvedligeholdelse f.eks. fastsat til år 2015, vil de indledende aktiviteter såsom lodsejerkontakt, undersøgelser og myndighedsarbejde allerede blive igangsat i år Omkring ændret vandløbsvedligeholdelse vil den konkrete indsats først blive fastlagt efter, at der er foretaget en hydraulisk vurdering af ændret vandløbsvedligeholdelse på vandløbsstrækningen. På baggrund af den hydrauliske vurdering vil det nødvendige omfang af ændret vandløbsvedligeholdelse for at opfylde målsætningen om god økologisk tilstand blive fastlagt. Desuden foretages en konsekvensvurdering af den ændrede vedligeholdelse i forhold til påvirkningsgraden på de omkringliggende arealer. Lodsejerne vil efterfølgende informeres omkring konsekvenserne af den ændrede vedligeholdelse. 29

30 Forslag til regulativ (offentlige vandløb) eller forslag til vedligeholdelsesbestemmelser (private vandløb) fremsendes herefter til staten, som skal give tilsagn om kompensation. Efter modtagelse af tilsagn behandler Faxe Kommune forslaget efter bestemmelserne om vandløbsregulativer med 8 ugers offentlighedsperiode og 4 ugers klageperiode. Vandløbsindsatser for Faxe Kommune i hovedvandopland 2.4 Køge Bugt I tabellerne herunder er anført den prioriterede indsats for den del af Faxe Kommune, der er beliggende i hovedvandopland 2.4 Køge Bugt. Faxe Kommune har prioriteret indsatsen fra toppen og ned i tabellerne, således at de aktiviteter inden hvert indsatsområde (fjernelse af spærringer, genåbning af rørlagt strækning, vandløbsrestaurering samt ændret vandløbsvedligeholdelse), der udføres først, er listet øverst. Vandløb Tt. Freerslev Å v. Frenderup ROS_2.4_08440 (v. Jomfruens Egede) ID-nr. i vandløbsnotat (jf. bilag 1) ÆV12 Ændret vandløbsvedligeholdelse Beskrivelse af indsats Reduceret vandløbsvedligeholdelse (hyppighed og/eller omfang af grødeskæring og oprensning) i forhold til nuværende praksis. Indsatsen omfatter en kort vandløbsstrækning tæt på målopfyldelse. Forventet tidspunkt for igangsætning 2015 Tryggevælde Å ROS_2.4_11140 (ved Kelstrupvej) ÆV11 Reduceret vandløbsvedligeholdelse (hyppighed og/eller omfang af grødeskæring og oprensning) i forhold til nuværende praksis Indsatsen omfatter en kort vandløbsstrækning tæt på målopfyldelse. Freerslev Å ROS_2.4_11300 (Syd for Dalby) ÆV10 Reduceret vandløbsvedligeholdelse (hyppighed og/eller omfang af grødeskæring og oprensning) i forhold til nuværende praksis Vandløbsstrækningen er tæt på målopfyldelse og ændret vedligeholdelse forventes endvidere at forbedre de rekreative forhold. Freerslev Møllebæk ROS_2.4_12720 ÆV15 Reduceret vandløbsvedligeholdelse (hyppighed og/eller omfang af grødeskæring og oprensning) i forhold til nuværende praksis Vandløbsstrækningen er tæt på målopfyldelse. 30

31 Karisebæk ROS_2.4_11740 ÆV13 Reduceret vandløbsvedligeholdelse (hyppighed og/eller omfang af grødeskæring og oprensning) i forhold til nuværende praksis Vandløbsstrækningen er tæt på målopfyldelse. De rekreative anvendelsesmuligheder (stier mv.) kan muligvis påvirkes af ændret vandløbsvedligeholdelse. Viverup Vandløbet ROS_2.4_11260 (ved Snedkærsgårdsvej) ÆV08 Reduceret vandløbsvedligeholdelse (hyppighed og/eller omfang af grødeskæring og oprensning) i forhold til nuværende praksis. Vandløbet er i sin nuværende tilstand (ringe økologisk tilstand) langt fra målopfyldelse og prioriteres derfor lavere end vandløbsstrækninger tættere på målopfyldelse Viverup Vandløbet ROS_2.4_11240 (ved Viverupvej) ÆV09 Reduceret vandløbsvedligeholdelse (hyppighed og/eller omfang af grødeskæring og oprensning) i forhold til nuværende praksis Vandløbet er i sin nuværende tilstand (ringe økologisk tilstand) langt fra målopfyldelse og prioriteres derfor lavere end vandløbsstrækninger tættere på målopfyldelse. Stenkildebæk ROS_2.4_12560 (ved Ty Hastrup) ÆV05 Reduceret vandløbsvedligeholdelse (hyppighed og/eller omfang af grødeskæring og oprensning) i forhold til nuværende praksis. Vandløbet er i sin nuværende tilstand (ringe økologisk tilstand) langt fra målopfyldelse og prioriteres derfor lavere end vandløbsstrækninger tættere på målopfyldelse Stenkildebæk ROS_2.4_07180 (skel til Stevns Kommune) ÆV14 Reduceret vandløbsvedligeholdelse (hyppighed og/eller omfang af grødeskæring og oprensning) i forhold til nuværende praksis. Vandløbsstrækningen omfattet af indsatsen ændret vandløbsvedligeholdelse berører flere lodsejere og ligger i skel til Stevns Kommune. Vandløbsindsatsen prioriteres derfor lavere end de øvrige vandløbsstrækninger

32 Vandløbsindsatser for Faxe Kommune i hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet I tabellerne herunder er anført den prioriterede indsats for den del af Faxe Kommune, der er beliggende i hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet. Faxe Kommune har prioriteret indsatsen fra toppen og ned i tabellerne, således at de aktiviteter inden hvert indsatsområde (fjernelse af spærringer, genåbning af rørlagt strækning, vandløbsrestaurering samt ændret vandløbsvedligeholdelse), der udføres først, er listet øverst. Fjernelse af faunaspærringer Spærring ID-nr. i vandløbsnotat (jf. bilag 1) Beskrivelse af indsats Denderup Sø SP04 Forlægning af Brødebæk og etablering af ny underføring ved Denderupvej. Forventet tidspunkt for igangsætning 2013 Dette vurderes at være et tiltag, der ikke er krævende anlægsmæssigt. De fysiske og økonomiske muligheder for det konkrete projekt fastlægges ved nærmere undersøgelser. Rønnede afkørslen SP03 Frilægge dele af rørlægningen samt etablere tilbageholdelse af sten og grus Dette vurderes at være et tiltag, der ikke er krævende anlægsmæssigt. De fysiske og økonomiske muligheder for det konkrete projekt fastlægges ved nærmere undersøgelser. Vandløb T.T. Suså, 2. NYK_2.5_626 ID-nr. i vandløbsnotat (jf. bilag 1) Genåbning af rørlagte strækninger Beskrivelse GR06 Frilægning er udført Forventet tidspunkt for igangsætning Vandløb i Bråby Krog NYK_2.5_4385 (2 delstrækninger) GR07 Frilægning af vandløbet i skoven og over engarealet. Dette vurderes at være et tiltag, der ikke er krævende anlægsmæssigt. Vandløbsstrækningen har direkte udløb i Susåen, som er en del af Natura 2000 område nr Genåbning af den rørlagte strækning med forbedret vandløbsfysik til følge forventes at bidrage positivt til udmøntningen af indsatsprogrammet i Natura 2000 handleplanen for Natura 2000 område nr

33 T.T. Suså, 2. NYK_2.5_1038 GR03 Frilægning af vandløbet over golfbanen. Dette vurderes at være et tiltag, der ikke er krævende anlægsmæssigt Vandløbsrestaurering Vandløb T.T. Suså (Vandløb i Tingerup Tykke) NYK_2.5_685 ID-nr. i vandløbsnotat (jf. bilag 1) RE03 Beskrivelse Restaurering med udlæggelse af sten og grus på udvalgte strækninger. Vandløb tæt på målopfyldelse og tiltaget er ikke krævende anlægsmæssigt. Forventet tidspunkt for igangsætning 2013 Brødebæk NYK_2.5_579 RE02 Restaurering med udlæggelse af sten og grus på udvalgte strækninger Vandløb tæt på målopfyldelse og tiltaget er ikke krævende anlægsmæssigt. Brødebæk NYK_2.5_579 RE01 Restaurering med udlæggelse af sten og grus på udvalgte strækninger Vandløb tæt på målopfyldelse og tiltaget er ikke krævende anlægsmæssigt. Vandløb Havebundsløbet NYK_2.5_283 ID-nr. i vandløbsnotat (jf. bilag 1) ÆV04 Ændret vandløbsvedligeholdelse Beskrivelse Reduceret vandløbsvedligeholdelse (hyppighed og/eller omfang af grødeskæring og oprensning) i forhold til nuværende praksis. Kort vandløbsstrækning tæt på målopfyldelse. Forventet tidspunkt for igangsætning 2015 Svalebæk NYK_2.5_308 (i kommunegrænsen til Næstved Kommune) ÆV06 Reduceret vandløbsvedligeholdelse (hyppighed og/eller omfang af grødeskæring og oprensning) i forhold til nuværende praksis. Vandløbet er i sin nuværende tilstand tæt på målopfyldelse. Vandløbsstrækningen ligger i skel til Næstved Kommune og indsatsen koordineres derfor med Næstved Kommune. Vandløbsindsatsen prioriteres derfor lavere end vandløbsindsatser, der kun berører Faxe Kommune

34 Søbæk NYK_2.5_298 (krydser kommunegrænsen til Næstved Kommune) ÆV03 Reduceret vandløbsvedligeholdelse (hyppighed og/eller omfang af grødeskæring og oprensning) i forhold til nuværende praksis. Vandløbsstrækningen omfattet af ændret vandløbsvedligeholdelse er den længste indenfor hovedvandoplandet og krydser kommunegrænsen til Næstved Kommune. Endvidere er vandløbet i sin nuværende tilstand (ringe økologisk tilstand) langt fra målopfyldelse og prioriteres derfor lavere end vandløbsstrækninger tættere på målopfyldelse Vandløbsstrækningen har direkte udløb i Susåen, som er en del af Natura 2000 område nr Ændret vandløbsvedligeholdelse med forbedret vandløbsfysik til følge forventes at bidrage positivt til udmøntningen af indsatsprogrammet i Natura 2000 handleplanen for Natura 2000 område nr Vandløbsindsatser for Faxe Kommune i hovedvandopland 2.6 Østersøen I tabellerne herunder er anført den prioriterede indsats for den del af Faxe Kommune, der er beliggende i hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet. Faxe Kommune har prioriteret indsatsen fra toppen og ned i tabellerne, således at de aktiviteter inden hvert indsatsområde (fjernelse af spærringer, genåbning af rørlagt strækning, vandløbsrestaurering samt ændret vandløbsvedligeholdelse), der udføres først, er listet øverst. Fjernelse af faunaspærringer Spærring ID-nr. i vandløbsnotat (jf. bilag 1) Beskrivelse Fakse Å,1 SP02 Fjernelse af betonbygværk og forlængelse af stryg. Forventet tidspunkt for igangsætning 2013 Dette vurderes at være et tiltag, der ikke er krævende anlægsmæssigt. De fysiske og økonomiske muligheder for det konkrete projekt fastlægges ved nærmere undersøgelser. Fakse Å,1 (Blåbæk Mølle) SP01 Reducering af Møllesøen og genslyngning af vandløbet for at reducere faldet. Nedtagning af nuværende fisketrappe

35 Blåbæk Mølle har kulturhistorisk værdi 6 og indsatsen vil derfor blive udført, således at de kulturhistoriske værdier bevares og muligheden for at forbedre oplevelsesmulighederne vil undersøges i forbindelse med udarbejdelse af det konkrete projektforslag for vandløbsindsatsen.. Som følge af det forventede omfang af forarbejdet til denne indsats, er prioriteringen af forventet tidspunkt for igangsætning udskudt til Vandløb T.T. Fakse Å,6 NYK_2.6_3123 ID-nr. i vandløbsnotat (jf. bilag 1) GR05 Genåbning af rørlagte strækninger Beskrivelse Genåbning af 50 m rørlægning på et engareal. Dette vurderes at være et tiltag, der ikke er krævende anlægsmæssigt. Forventet tidspunkt for igangsætning 2013 Lille Å NYK_2.6_3496d GR01 Afpropning af rørlægning og opdimensionering af oprindelig rørunderføring, samt frilægning af mindre rørføring på det oprindelige vandløb Dette vurderes at være et tiltag, der ikke er krævende anlægsmæssigt. De fysiske og økonomiske muligheder for det konkrete projekt fastlægges ved nærmere undersøgelser. Lille Å NYK_2.6_3704 GR02 Frilægning af vandløbet, evt. forlægges det til skovbrynet Dette vurderes at være et tiltag, der ikke er krævende anlægsmæssigt. De fysiske og økonomiske muligheder for det konkrete projekt fastlægges ved nærmere undersøgelser. T.T. Fakse Å,6 NYK_2.6_3291 GR05 Frilægning af vandløbet. Dette vurderes at være et tiltag, der ikke er krævende anlægsmæssigt. De fysiske og økonomiske muligheder for det konkrete projekt fastlægges ved nærmere undersøgelser Der har været mølle på stedet siden 1664, og de nuværende bygninger er bygget mellem 1800 og 1838 ( Bygningerne er fredet siden Der er et igangværende arbejde i Kulturarvsstyrelsen omkring fredning af møllesøen, vejdæmningen mellem møllesø og møllehuset, broen over tilløbet til møllen med stensætninger på begge sider, frislusen med stigbord, stensætning og kammertrappe, malekarm med sluse, slisker og stensætninger, fraløbsrenden med stensætninger samt brolægningen på gårdspladsen ( 35

36 T.T. Fakse Å,6 NYK_2.6_3291 GR04 Frilægning af vandløbet. Evt. forlægning udenom ejendommen Da den rørlagte vandløbsstrækning krydser en ejendom, vil indsatsen skulle planlægges ift. påvirkninger og konsekvenser for ejedommen. Indsatsen prioriteres derfor sidst af indsatserne for genåbning af rørlagte strækninger. De fysiske og økonomiske muligheder for det konkrete projekt fastlægges ved nærmere undersøgelser. Vandløbsrestaurering Vandløb Hestehave Bæk NYK_2.6_3150 ID-nr. i vandløbsnotat (jf. bilag 1) RE04 Beskrivelse Udlægning af sten og grus. Evt. forlægning af strækningen så vandløbets forløb ændres/forbedres. Forventet tidspunkt for igangsætning 2013 Vandløb tæt på målopfyldelse og tiltaget er ikke krævende anlægsmæssigt. Vandløb Hestehavebæk NYK_2.6_3150 ID-nr. i vandløbsnotat (jf. bilag 1) ÆV01 Ændret vandløbsvedligeholdelse Beskrivelse Indsats i forhold ændret vedligeholdelse fastlægges, når restaurering af opstrøms strækning af Hestehavebæk er foretaget. Hestehavebæk ligger dog tæt på målopfyldelse om god økologisk tilstand og prioriteres derfor højere ende de to øvrige vandløbsstrækninger med indsatsen ændret vandløbsvedligeholdelse i hovedvandopland 2.6. Fremtidig vandløbsvedligeholdelse indskrives i revideret regulativ for Hestehavebæk i tilknytning til vandløbsrestaureringen. Forventet tidspunkt for igangsætning 2015 Vivede Mølleå, 15 NYK_2.6_3211 ÆV07 Reduceret vandløbsvedligeholdelse (hyppighed og/eller omfang af grødeskæring og oprensning) i forhold til nuværende praksis (2 delstrækninger) Vandløbet er i sin nuværende tilstand (ringe økologisk tilstand) langt fra målopfyldelse. Prioriteres derfor lavere inden for hovedvandoplandet. 36

37 T.T. Fakse Å NYK_2.6_3884 (langs Østbanen) ÆV02 Reduceret vandløbsvedligeholdelse (hyppighed og/eller omfang af grødeskæring og oprensning) i forhold til nuværende praksis Hensyn til jernbanens driftssikkerhed foretages i forbindelse med fastlæggelse af den konkrete vedligeholdelsesindsats for vandløbsstrækning. Søer (i forhold til naturbeskyttelsesloven) Alle søer over 100 m 2 er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttet natur. Derfor må der ikke ske tilstandsændringer i disse søer uden dispensation fra kommunen. De fleste søer er desuden omfattet af vandløbsloven. Faxe Kommune omfatter adskillige søer beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Ingen søer i Faxe Kommune er omfattet af indsatsprogrammet i statens vandplaner for sørestaurering i første planperiode Nærværende vandhandleplan indeholder derfor ingen konkrete indsatser rettet mod kommunens søer. De øvrige indsatser i statens vandplaner, bl.a. i forhold til forbedret spildevandsrensning, overløb, forbedret vandløbsfysik og kvalitet samt udlægning af randzoner, vil dog alle medvirke til at forbedre tilstanden i kommunens beskyttede søer, da næringsstoftilførslen reduceres. Kvælstof-vådområder I hovedvandopland 2.4 Køge Bugt skal der ikke udlægges kvælstof-vådområder i første planperiode. I hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet skal der udlægges 1202 ha vådområde, svarende til en reduktion på 136 tons N/år. I hovedvandopland 2.6 Østersøen skal der udlægges 193 ha vådområde, svarende til en reduktion på 22 tons N/år. Vådområder er med til at reducere udvaskning af kvælstof til specifikke indre farvand samt give en rigere natur der, hvor de etableres. Kommunerne kan søge tilskud til forundersøgelse og anlæg hos Miljøministeriet. Ordningen indgår i Landdistrikts-programmet. Lodsejere har også mulighed for at søge om tilskud hos Fødevareministeriet til private projekter. I aftale fra 2009 mellem KL og Miljøministeriet er fastlagt administration, økonomi og rollefordeling mellem involverede parter. Indsatsen er igangsat i Gennemførelsen af disse projekter foregår i dialog med bl.a. berørte lodsejere. I den forbindelse skal indhentes nødvendige myndighedstilladelser, og der skal ske inddragelse af offentligheden efter reglerne for naturforvaltningsprojekter. Reglerne fremgår af bekendtgørelse nr. 349 af 11/12/2006 om offentlighedens inddragelse ved store naturforvaltningsprojekter. 37

38 Faxe Kommune skal efter statens vandplaner ikke gennemføre indsats for etablering af kommunale kvælstof-vådområder. Fosfor-vådområder Arealer i ådale, som i perioder oversvømmes, kan fjerne fosfor fra vandløbene og dermed de søer, der ligger nedstrøms vådområderne, hvorved vandkvaliteten sidenhen forbedres i søerne. I vandplanerne er etablering af fosfor-vådområder rettet primært mod fosforfjernelse i oplande til søer, hvor målsætningen ikke forventes opfyldt. Etableringen sker derfor kun opstrøms specifikke søer. I hovedvandopland 2.4 Køge Bugt skal der etableres 2 fosforvådområder, i alt svarende til 15,8 ha og en fosforfjernelse på 0,32 tons P/år. I hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet skal der etableres 4 fosforvådområder, i alt svarende til 317 ha og en fosforfjernelse på 6,1 kg P/år. I hovedvandopland 2.6 Østersøen skal der ikke etableres fosforvådområder. Faxe Kommune skal efter statens vandplaner ikke gennemføre indsats for etablering af fosforvådområder i første planperiode. Spildevand Faxe Kommune er i gang med at udarbejde ny samlet spildevandsplan for kommunen. Spildevandsplanen, som udarbejdes i henhold til miljøbeskyttelsesloven 7 og spildevandsbekendtgørelsen 8, indeholder nye initiativer og indsatsområder, for spildevandsrensning. Spildevandsplanen vil erstatte den eksisterende gældende spildevandsplan 9, som er opdelt i spildevandsplanen for de tre tidligere kommuner: Haslev Kommune, Fakse Kommune og Rønnede Kommune. Forslag til Spildevandsplan fremlægges i offentlig høring i perioden 9. maj 2012 til 4. juli Der er en høringsperiode på 8 uger i forbindelse med vedtagelse af spildevandsplanen. Den endelige plan kan ikke påklages. Der er i Faxe Kommune ca ukloakerede ejendomme i det åbne land. Cirka ejendomme har i dag en tilstrækkelig mekanisk spildevandsrensning (septiktank) med nedsivning, samletank eller biologisk rensning af deres spildevand eller afleder til vandområder uden yderligere rensekrav. De resterende cirka ejendomme har utilstrækkelig rensning. 7 Miljøbeskyttelsesloven. Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse nr. 879 af Spildevandsbekendtgørelsen. Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, nr af Nuværende spildevandsplanen for Faxe Kommune består af: Spildevandsplanen for tidligere Haslev Kommune, spildevandsplan for tidligere Fakse Kommune og spildevandsplan for tidligere Rønnede Kommune 38

39 Vandplanen sætter krav til tilstanden af vandløb, søer og kystområder, og det kan komme til at påvirke de indsatser, der skal foretages i henhold til spildevandsplanen. Dette medfører, at kommunen skal indarbejde vandplanens indsatser på spildevandsområdet i en revideret spildevandsplan eller som et tillæg til den eksisterende spildevandsplan. Virkemidlerne i vandplanerne i relation til spildevand er rettet mod renseanlæg, regnvandsbetinget udløb fra fælles kloak og spildevandsrensning fra ukloakerede enkeltejendomme. Vandplanens indsatsprogram i forhold til spildevand omfatter for Faxe Kommune hovedsagelig foranstaltninger i hovedvandopland 2.4 Køge Bugt. I dette opland skal der ske forbedret rensning på Freerslev Renseanlæg, indsats overfor 9 overløbsbygværker (6 i Dalby og 3 i Karise) samt forbedret rensning af spildevand fra spredt bebyggelse (2 områder hhv. nordøst for Ulse Sø samt et område strækkende fra Ulse/Olstrup i syd over Rode og op til Dalby). Der er ingen indsatser rettet mod spildevand for den del af Faxe Kommune, der er beliggende i hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet. I hovedvandopland 2.6 Østersøen skal der i Faxe Kommune ske indsats overfor 1 overløbsbygværk i Faxe Ladeplads. Endvidere stiller vandplanerne krav til forbedret badevandskvalitet. Alle foranstaltninger omfattet af indsatsprogrammet i statens vandplaner er indarbejdet i Faxe Kommunes forslag til spildevandsplan Den planlagte indsats i forslaget til spildevandsplan i forhold til det åbne land skal i størst mulig udstrækning ske ved etablering af individuelle anlæg på ejendommene. Der skal ske forbedret rensning på mindst 708 ejendomme. Indsatsen forventes at ske over 10 år. Det mindre Freerslev Renseanlæg skal ifølge forslag til spildevandsplan blive nedlagt. Endvidere vil de nuværende 7 større renseanlæg i Faxe Kommune i planperioden blive reduceret til 5 anlæg. Haslev, Faxe og Kongsted renseanlæg skal opgraderes og blandt andet have forbedret rensningen, mens Faxe Ladeplads og Vindbyholt renseanlæg vil blive nedlagt. De 10 overløbsbygværker omfattet af indsatsprogrammet for første planperiode i statens vandplaner er placeret i fælleskloakerede byområder i Dalby, Karise og Faxe Ladeplads. I vandplanerne er der afsat 2 år til undersøgelser og 5 år til etablering af anlæggene. Det er vurderet mest omkostningseffektivt at reducere udledningerne ved at etablere regnvandsbassiner. Jf. forslag til spildevandsplan forventes indsatsen gennemført fra 2014 og over en 5-årig periode. Akvakultur Alle dambrug skal miljøgodkendes, og senest hvert 10. år skal meddelte miljøgodkendelser revurderes. I den forbindelse meddeles nødvendige påbud. Miljøministeren har i brev af 27. januar 2011 til dambrugskommunerne meldt ud, at alle dambrug snarest skal være miljøgodkendt senest ved udgangen af Gennemførelsen skal ske gennem miljøgodkendelse og påbud, jf. kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven og tilhørende bekendtgørelser, særligt dambrugsbekendtgørelsen (BEK nr. 130 af ). 39

40 Det bemærkes, at samtidighedsreglen hvad angår miljøgodkendelse og vandindvindingstilladelse suspenderes for bestående dambrug, der endnu ikke har en samlet miljøgodkendelse, og som ønsker at forblive på foderkvoteregulering (dvs. at de ikke ønsker at overgå til udlederkontrol). Reglen er indtil videre suspenderet indtil I forbindelse med udarbejdelse af en miljøgodkendelse sker inddragelsen af offentligheden i overensstemmelse med de generelle regler i miljøbeskyttelseslovens kapitel 10. Statens vandplaner for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt, 2.5 Smålandsfarvandet og 2.6 Østersøen indeholder ingen konkrete indsatser overfor akvakultur. Der er ingen dambrug/akvakultur i Faxe Kommune. Grundvand Vandindvinding Virkemidler i statens vandplaner rettet mod påvirkninger fra vandindvinding omfatter reduktion og/eller flytning af kildepladser samt kompensationsudpumpning til vandløb. Statens vandplaner for de tre hovedvandoplande 2.4 Køge Bugt, 2.5 Smålandsfarvandet og 2.6 Østersøen indeholder ingen tiltag i forhold til vandindvinding i indsatsprogrammet for første vandplanperiode. Der skal derfor i Faxe Kommune ikke gennemføres indsatser i forhold til vandindvinding i kommunen som følge af indsatsprogrammet for første planperiode i statens vandplaner. Drikkevandskvalitet er omfattet af de kommunale indsatsplaner. Til sikring af fremtidens drikkevandsinteresser skal kommunen udarbejde indsatsplaner, som i detaljer skal beskrive, hvad der skal gøres for at sikre gode ressourcer af drikkevand, jf. bekendtgørelse om indsatsplaner. Vandplanerne er udarbejdet under forudsætning af, at drikkevandet beskyttes under den eksisterende indsatsplanlægning som en grundlæggende foranstaltning. Hovedparten af Faxe Kommune omfatter områder med særlige drikkevandsinteresser. Kommunens østlige områder beliggende i hovedvandoplandene 2.4 Køge Bugt og 2.6 Østersøen omfatter dog også områder med almindelige drikkevandsinteresser samt områder med begrænsede drikkevandsinteresser. 40

41 Figur 14: Drikkevandsinteresser i Faxe Kommune. Øst og vest for Faxe by findes endvidere indvindingsområder udpeget som værende nitratfølsomme. Faxe Kommune har ikke udpeget indsatsområder i forhold til nitrat. I Faxe Kommune er der 3 indsatsområder for grundvandsbeskyttelse: Fakse, Rønnede og en del af Suså-Ringsted Indsatsområde. For indsatsområderne udarbejdes der indsatsplaner, der samler alle aktiviteter til beskyttelse af grundvandet inden for indsatsområdet. Indsatsplaner skal behandles i grundvandsrådet/ koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse og godkendes politisk i kommunen. Inden den politiske godkendelse skal indsatsplanerne dog ud i offentlig høring i 12 uger. Vandsamarbejder mellem vandselskaber og kommuner Faxe Kommune samarbejder med Faxe Forsyning ( omkring vandindvinding og -forsyning i kommunen, Øvrige indsatser i kommunen Landdistriktsprogrammet Landdistriktsprogrammet udløber i 2013, og samtidig revideres EU s landbrugspolitik. Hvilken fordeling, der sker mellem medlemsstaterne kendes ikke, men hvis Danmark får reduceret sin andel, vil dette kunne få indvirkning på finansieringen af de nogle af de indsatser, som skal gennemføres ifølge vandplanerne. Husdyrgodkendelser De endeligt vedtagne vandplaner ændrer ikke kommunens administrationsgrundlag for afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven. Det vil sige, at vandplanerne ikke i sig selv skærper, slækker eller 41

42 ændrer lovens beskyttelsesniveauer for udvaskning af nitrat eller for tilladt fosforoverskud. Da beskyttelsesniveauerne endvidere er lagt til grund ved fastsættelse af indsatsbehovet i vandplanerne, vil vandplanerne ikke i sig selv kunne lægges til grund for at ændre beskyttelsesniveauerne, herunder heller ikke de kommunale handlingsplaner, der nu skal udarbejdes som følge af vandplanerne. 42

43 8. Forholdet til anden relevant planlægning I det følgende beskrives handleplanens forhold til kommuneplanen, råstofplanen, vandforsyningsplanen, spildevandsplanen, de kommunale Natura 2000-handleplaner og Natura 2000-skovhandleplaner. Efter planlovens 11, stk. 4, nr. 4 og 6, er følgende sektorplaner bindende for kommuneplanen: Vandplanen, Natura 2000-planer, og handleplaner herfor. Derudover er den kommunale risikostyringsplan samt råstofplanen bindende for kommuneplanens indhold, jf. planlovens 11, stk. 4, nr. 5 og 7. Det er regionsrådene, der har ansvaret for at udarbejde en regional råstofplan for indvinding af og forsyning med råstoffer. Figur 15: Plansystemet efter strukturreformen anno 2007 (kilde: Planloven i Praksis) Kommuneplanen Kommunerne udarbejder kommuneplaner, der dels indeholder en beskrivelse af kommunens overordnede udvikling, dels tematisk opdelte retningslinjer for arealanvendelsen samt rammer for lokalplanlægningen. Kommuneplanen kan være med til at sikre, at vand- og naturindsatsen kommer til at ske i samspil med andre interesser i det åbne land. Mens kommuneplanen alene er bindende for kommunen, er lokalplanen bindende for borgernes/grundejernes fremtidige arealanvendelse inden for planens område. Der kan foretages ændringer i kommuneplantemaerne og/eller i rammer for lokalplanlægning, som fremmer målene i vandplanerne. Samtlige planer vil blive gennemgået og om nødvendigt justeret i overensstemmelse med vandplanernes overordnede retningslinjer. 43

44 Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt Kommuneplanramme Å-T11: Vindmøller, Turebylille Strækningen af vandløbet Stenkildebæk (ROS_2.4_07180) i den nordlige del af Faxe Kommune, som er omfattet af indsatsen ændret vedligeholdelse grænser på den vestlige del af den udpegede strækning op til et område Å-T11 (jf. figur 16), der i kommuneplanen for Faxe Kommune er udlagt til tekniske anlæg: Vindmøller ved Turebylille. Området er beliggende i landzone. Kommuneplanrammen for område Å-T11 omfatter opstilling af 5 stk. møller med en totalhøjde på 150 m, opstillet på linje med en indbyrdes afstand på 400 m eller 6 stk. møller med en totalhøjde på 120 m, opstillet på linje med en indbyrdes afstand på 300 m. Den kommende planproces kan dog medføre omfattende ændringer i dette overordnede plangrundlag. Figur 16: Placering af Kommuneplanramme Å-T11: Vindmøller, Turebylille. Faxe Kommune vurderer, at formålet med opsætning af vindmøller i kommuneplanområdet Å-T11 stadig vil kunne opfyldes ved ændret vedligeholdelse af Stenkildebæk. Påvirkningsgraden af de vandløbsnære arealer som følge af den ændrede vandløbsvedligeholdelse kan først fastlægges efter en nærmere vurdering. Det nødvendige omfang af den ændrede vedligeholdelse på vandløbsstrækningen skal først klarlægges på baggrund af en hydraulisk vurdering. Såfremt det viser sig, at de vandløbsnære arealer påvirkes i væsentlig grad, kan det blive aktuelt at udarbejde et kommuneplantillæg med reviderede retningslinjer for anvendelse af de vandløbsnære arealer indenfor kommuneplanramme Å-T11 for vindmølleområdet ved Turebylille. 44

45 Kommuneplanramme K-R3: Karise Bæk Langs strækningen af Karisebæk (ROS_2.4_11740) nord for Karise by er der udlagt et område i kommuneplanen K-R3 (jf. figur 17), som har til formål at bevare området som et rekreativt grønt område langs Karise Bæk. Anvendelsen af området kan være diverse fritidsformål samt grønt område. Karisebæk er i dette område omfattet af vandplanens indsatsprogram for ændret vandløbsvedligeholdelse. Området er beliggende i landzone. Figur 17: Placering af Kommuneplanrammerne K-R3: Karise Bæk, K-B1: Karise Boligområde og K-O1: Karise Skole. Påvirkningsgraden af de vandløbsnære arealer som følge af den ændrede vandløbsvedligeholdelse kan først fastlægges efter en nærmere vurdering. Det nødvendige omfang af den ændrede vedligeholdelse på vandløbsstrækningen skal først klarlægges på baggrund af en hydraulisk vurdering. Faxe Kommune vurderer dog, at ændret vandløbsvedligeholdelse vil forbedre vandløbsfysik i Karisebæk, hvilket vurderes at være i overensstemmelse med kommuneplanrammens formål til rekreativt område. Forbedret vandløbsfysik forventes at forbedre de rekreative værdier i området. Kommuneplanramme K-B1: Karise Boligområde Karisebæk (ROS_2.4_11740) grænser mod syd op til området K-B1: Karise Boligområde (jf. figur 17), der i kommuneplanen er udlagt til boligformål. Området er beliggende i byzone. Området omfatter endvidere lokalplan 200-4: Karise Nord samt lokalplan : Rosengartneriet; begge lokalplaner har til formål at sikre områderne til boligformål. 45

46 Lokalplan udstikker retningslinjer til bebyggelsen i området, herunder også udlægning af arealer til stisystem langs Karisebæk. Tilsvarende indeholder lokalplan retningslinjer for bebyggelsen indenfor lokalplanområdet, herunder anlæg af stier og veje. Faxe Kommune vurderer, at ændret vandløbsvedligeholdelse ikke er i konflikt med rammerne for kommuneplanområde K-B1: Karise Boligområde samt de tilknyttede lokalplaner og Påvirkningsgraden af de vandløbsnære arealer som følge af den ændrede vandløbsvedligeholdelse kan først fastlægges efter en nærmere vurdering. Det nødvendige omfang af den ændrede vedligeholdelse på vandløbsstrækningen skal først klarlægges på baggrund af en hydraulisk vurdering. Såfremt det viser sig, at de vandløbsnære arealer påvirkes i væsentlig grad, kan det blive aktuelt at udarbejde et kommuneplantillæg med reviderede retningslinjer for anvendelse af de vandløbsnære arealer, herunder reviderede rammer for lokalplanlægningen. Den ændrede vandløbsvedligeholdelse kan resultere i, at de mest vandløbsnære arealer kan blive mere våde. Stisystemet i området forløber langs vandløbet og er omfattet af lokalplanerne. Faxe Kommune vil om nødvendigt sikre stierne langs vandløbet, således at de rekreative anvendelsesmuligheder i området ikke forringes. Kommuneplanramme K-O1: Karise Skole Karisebæk (ROS_2.4_11740) grænser mod syd op til området K-O1: Karise Skole (jf. figur 17), der i kommuneplanen er udlagt til offentlige formål, nærmere bestemt uddannelses-, sociale- og kulturelle institutioner, samt idrætsanlæg og -haller, grønne rekreative områder. Området anvendes til Karise kommunale skole. Området er beliggende i by- og landzone. Kommuneplanrammeområdet K-O1 grænser kun op mod Karisebæk i det nordligste hjørne af det kommuneplanlagte område. Faxe Kommune vurderer, at ændret vedligeholdelse af Karisebæk ikke vil påvirke kommuneplanramme K-O1, herunder anvendelsen til Karise Skole. Kommuneplanramme D-B7: Dalbyvej / Dalbovej, Kommuneplanramme D-B6: Tjørnevænget samt Kommuneplanramme D-B5: Dalbyvej Freerslev Å (ROS_2.4_11300) forløber langs den sydlige del af Dalby By. Vandløbsstrækningen omfattet af indsatskrav i statens vandplan til ændret vedligeholdelse grænser ved den nordlige side af vandløbsstrækningen op til kommuneplanrammerne D-B7, D-B6 og D-5 (jf. figur 18), der alle er udlagt til boligformål. Kommuneplanrammerne er beliggende i by- og landzone. Kommuneplanramme D-B7: Dalbyvej/Dalbovej og D-B6: Tjørnevænget skal anvendes til åben lav bebyggelse. Kommuneplanramme D-B5: Dalbyvej skal anvendes til åben lav og tæt lav bebyggelse samt dobbelthuse. Endvidere udstikker kommuneplanrammerne for de tre boligområder krav til, at de ubebyggede arealer ned mod Freerslev Å skal anvendes som friareal og derved friholdes for bebyggelse. 46

47 Kommuneplanrammerne D-B6 og D-B5 omfatter endvidere lokalplan : Boligområde i Dalby Ågården. Lokalplanen udlægger området til boligformål og fastlægger retningslinjer til bebyggelsen. En ca. 30 m bred zone langs Freerslev Å fastlægges til landzone og skal friholdes for bebyggelse, således at zonen kan anvendes som friareal. Figur 18: Placering af Kommuneplanrammerne D-B7: Dalbyvej / Dalbovej, D-B6: Tjørnevænget, D-B5: Dalbyvej, D-R1: Ved Freerslev Å samt D-T1: Renseanlæg Dalby Faxe Kommune vurderer, at ændret vandløbsvedligeholdelse af Freerslev Å ikke er i konflikt med rammerne for kommuneplanområderne D-B7, D-B6 og D-B5 eller rammerne i lokalplan De vandløbsnære arealer skal ifølge kommuneplanrammerne og lokalplanen friholdes for bebyggelse og fungere som friareal. Vandhandleplanens indsatskrav til ændret vedligeholdelse vil ikke påvirke anvendelsen som friareal for arealerne nord for vandløbet. Kommuneplanramme D-R1: Ved Freerslev Å Freerslev Å (ROS_2.4_11300) grænser med den nordlige vandløbsside op til kommuneplanrammeområdet D-R1: Ved Freerslev Å (jf. figur 18). Kommuneplanrammen udlægger området til rekreative formål. Området er beliggende i landzone. Området skal ifølge kommuneplanen anvendes til rekreativt grønt fritidsområde. Faxe Kommune vurderer, at ændret vandløbsvedligeholdelse vil forbedre vandløbsfysik i Freerslev Å, hvilket vurderes at være i overensstemmelse med kommuneplanrammens formål til rekreativt område. Forbedret vandløbsfysik forventes at forbedre de rekreative værdier i området. Ændret vedligeholdelse af vandløbet forventes ikke at påvirke de udlagte stisystemer i området. 47

48 Faxe Kommune vurderer, at ændret vedligeholdelse af Freerslev Å ikke er i konflikt med kommuneplanramme D-R1: Ved Freerslev Å. Kommuneplanramme D-T1: Renseanlæg Dalby Den østlige del af vandløbsstrækning af Freerslev Å (ROS_2.4_11300) omfattet af indsatsen ændret vedligeholdelse i statens vandplan grænser op til kommuneplanramme D-T1: Renseanlæg Dalby (jf. figur 18). Området er beliggende i landzone og er i kommuneplanen udlagt til tekniske anlæg. Kommuneplanrammen udstikker retningslinjer for bebyggelsesprocent og byggeri i området. Området anvendes til renseanlæg med tilhørende funktioner herunder kontor, laboratorier, kantine, værksted og lignende. Kommuneplanrammen stiller endvidere krav til, at anlægget skal skærmes ved beplantning, således at gener fra omgivelserne mindskes. Vandløbsstrækningen forløber umiddelbart syd for kommuneplanrammeområdet for Dalby Renseanlæg. Påvirkningsgraden af de vandløbsnære arealer som følge af den ændrede vandløbsvedligeholdelse kan først fastlægges efter en nærmere vurdering. Det nødvendige omfang af den ændrede vedligeholdelse på vandløbsstrækningen skal først klarlægges på baggrund af en hydraulisk vurdering. Faxe Kommune vurderer på nuværende tidspunkt, at ændret vandløbsvedligeholdelse af Freerslev Å ikke vil være i konflikt med retningslinjerne i kommuneplanramme D-T1. Såfremt det viser sig, at de vandløbsnære arealer påvirkes i væsentlig grad, kan det blive aktuelt at udarbejde et kommuneplantillæg med reviderede retningslinjer for anvendelse af de vandløbsnære arealer. Jordbrugsområder En del af hovedvandopland 2.4 Køge Bugt indenfor Faxe Kommune er placeret i områder, der i kommuneplanen er udlagt til jordbrugsområder øst (tidligere Storstrøms Amt). Jordbrugsområder omfatter primært områder, der er udpeget som særlig værdifulde landbrugsområder, og som hovedregel er forbeholdt jordbrugserhvervet. Arealerne til jordbrugsdrift skal derfor i størst muligt omfang friholdes for andre aktiviteter. Ved inddragelse af jordbrugsarealer til ikke jordbrugsmæssige formål, bør arealforbruget begrænses mest muligt. Hovedparten af vandløbsstrækningerne omfattet af indsatsen ændret vandløbsvedligeholdelse er beliggende inden for jordbrugsområder udpeget i kommuneplanen. Påvirkningsgraden af de vandløbsnære arealer som følge af den ændrede vandløbsvedligeholdelse kan først fastlægges efter en nærmere vurdering. Det nødvendige omfang af den ændrede vedligeholdelse på vandløbsstrækningen skal først klarlægges på baggrund af en hydraulisk vurdering. Såfremt det viser sig, at de vandløbsnære arealer påvirkes i væsentlig grad, kan det blive aktuelt at udarbejde et kommuneplantillæg med reviderede retningslinjer for anvendelse af de vandløbsnære arealer indenfor jordbrugsområder udlagt i kommuneplanen. 48

49 Hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet Kommuneplanramme R-R2: Golfbane Den rørlagte vandløbsstrækning T.T.SUSÅ 2 (NYK_2.5_1038), som skal genåbnes i henhold til statens vandplan, krydser kommuneplanramme R-R2 (jf. figur 19), som omfatter golfklubben ved Ny Næstvedvej. Kommuneplanrammen udlægger området til rekreative formål i form af golfbaner og tilsvarende samt jordbrugsformål. Endvidere fastlægger kommuneplanrammen retningslinjer til, at områdets golfbanearealer og tilhørende bygninger samt ny beplantning skal tilpasse sig og forstærke områdets landskabelige kvaliteter. Herunder skal Susåens omgivelser skal beskyttes og områdets stinet skal sikres offentlig adgang. Retningslinjer for området er endvidere fastlagt i lokalplan : Golfbane Ny Næstvedvej. Udover retningslinjer for anvendelse til golfbane samt landskab, beplantning, stinet og adgangsforhold stiller lokalplanen krav til, at Susåen og dens omgivelser plejes af golfbanen efter en plejeplan fastlagt af Faxe Kommune. Figur 19: Placering af Kommuneplanramme R-R2: Golfbane. Faxe Kommune vurderer, at genåbning af den rørlagte strækning kan ske i overensstemmelse med retningslinjerne i kommuneplanrammen og lokalplanen for golfklubben. Golfklubben vil blive inddraget i udarbejdelsen af det konkrete projektforslag for genåbningen, således at vandløbsstrækningens forløb så vidt muligt placeres under hensyn til aktiviteterne på golfbanen. Faxe Kommune forventer, at med en hensigtsmæssig placering af den genåbnede vandløbsstrækning, vil vandløbet kunne indgå som et rekreativt element på golftbanen og forøge den landskabelige værdi i området til glæde for golfbanens brugere. 49