Indlæg til DCL høringssvar, BR15 og DS/EN inkl. nationalt applikationsdokument

Transkript

1 Generelt/ Per Reinholdt, Fagerhult BR , stk. 1 Bestemmelsen kan normalt opfattes som opfyldt, hvis DS/EN Lys og belysning Belysning ved arbejdspladser Del 1: Indendørs arbejdspladser, med DS/EN DK NA er fulgt. Desuden henvises til DS/EN Lys ved arbejdspladser Del 2: Udendørs arbejdspladser, DS/EN Lys og belysning - Grundlæggende begreber og kriterier til beskrivelse af krav til belysning, DS/EN 1838 Belysning Nødbelysning, DS/EN Belysningssystemer til nødudgange og DS/EN Lys og belysning Sportsbelysning. KOMMENTAR: Udeladelse af Desuden henvises til sikrer, at f.eks. EN1838 for nødbelysning de facto bliver lovgivning. BR , stk. 1 Bestemmelsen kan normalt opfattes som opfyldt, hvis DS/EN Lys og belysning Belysning ved arbejdspladser Del 1: Indendørs arbejdspladser, med DS/EN DK NA, DS/EN Lys ved arbejdspladser Del 2: Udendørs arbejdspladser, DS/EN Lys og belysning - Grundlæggende begreber og kriterier til beskrivelse af krav til belysning, DS/EN 1838 Belysning Nødbelysning, DS/EN Belysningssystemer til nødudgange og DS/EN Lys og belysning Sportsbelysning er fulgt. Generel/ Per Reinholdt, Fagerhult KOMMENTAR: Følgende to afsnit resulterer i dag i praksis meget ofte i kun to manuelt betjente afbrydere, som kan aktivers af brugerne. Da dette helt tydeligt ikke er intentionen jævnfør Niels Bruus Warming, så foreslås det, at dette sammenskrives til nyt Stk. 2: Stk. 2 Arbejdsrum mv. og fælles adgangsveje skal forsynes med energieffektiv belysning. Hvis der er tilstrækkeligt dagslys skal arbejdsrum mv. og fælles adgangsveje forsynes med dagslysstyring. (6.5.3, stk. 2 og 3) Energieffektiv belysning indebærer bl.a. anvendelse Stk. 2 Arbejdsrum mv. og fælles adgangsveje skal forsynes med energieffektiv belysning. Hvis der er tilstrækkeligt dagslys skal arbejdsrum mv. og fælles adgangsveje forsynes med dagslysstyring. Belysningsanlæg i arbejdsrum mv. skal desuden opdeles i zoner med mulighed for benyttelse efter dagslysforhold 1

2 af lyskilder med en virkningsgrad for almenbelysningen på over 50 lm/w og effektbelysning samt arbejdslamper på over 15 lm/w. I rum med begrænset dagslysadgang kan dags-lysstyring udelades. og Stk. 4 Belysningsanlæg i arbejdsrum mv. skal udføres opdelt i zoner med mulighed for benyttelse efter dagslysforhold og aktiviteter. (6.5.3, stk. 4) Zoneopdeling sikrer, at der er mulighed for at begrænse brugstiden mest muligt. Bestemmelsen indebærer f.eks., at belysningsarmaturer nær vinduer kan udgøre én zone, mens armaturer placeret inde i rummet kan udgøre én eller flere selvstændige zoner. Bestemmelsen opfyldes ved at montere manuel og/eller automatisk afbryder for hver zone. og aktiviteter. (6.5.3, stk. 2 og 3) Energieffektiv belysning indebærer bl.a. anvendelse af lyskilder med en virkningsgrad for almenbelysningen på over 50 lm/w og effektbelysning samt arbejdslamper på over 15 lm/w. I rum med begrænset dagslysadgang kan dagslysstyring udelades. Kravet til dagslysstyring og zoneopdeling anses normalt for opfyldt, hvis der enten installeres zoneopdelt kontinueret dagslysstyring, zoneopdelt lux-styring eller anden form for automatik, der sikrer et lavt forbrug i forhold til aktuelt dagslysindfald ved automatisk neddæmpning eller afbrydelse af belysningen i forhold til samme dagslysindfald. Zoneopdeling medvirker til at sikre, at der er mulighed for at begrænse brugstiden mest muligt. Bestemmelsen indebærer f.eks., at belysningsarmaturer nær vinduer kan udgøre én zone, mens armaturer placeret inde i rummet kan udgøre én eller flere selvstændige zoner. Teknisk/ (6.5.3, stk. 2 og 3) Energieffektiv belysning indebærer bl.a. anvendelse af lyskilder med en virkningsgrad for almenbelysningen på over 50 lm/w og effektbelysning samt arbejdslamper på over 15 lm/w KOMMENTAR: Disse virkningsgrader synes sat uambitiøst. Derudover giver det med fast indbygget LED ikke mening at tale om lyskildens effektivitet. Her bør stå nogle armatureffektiviteter. (6.5.3, stk. 2 og 3) Kravet til energieffektiv belysning anses normalt for opfyldt ved anvendelse af armaturer med en virkningsgrad over 50 lm/w (inkl. tab i forkoblingsudstyr og lignende) ved maksimal lysudsendelse. 2

3 Teknisk/ (7.2.1, stk. 2) Ved beregning af energibehovet tages der hensyn til bygningens klimaskærm, bygningens placering og orientering, herunder dagslys og udeklima, varmeanlæg og varmtvandsforsyning, bygningens varmeakkumulerende egenskaber, ventilation, eventuel køling, solindfald og solafskærmning og det planlagte indeklima. Desuden indgår belysning også for bygninger omfattet af kap KOMMENTAR: Der savnes en præcisering af om man skal regne med installeret effekt eller brugseffekt når det samlede energiforbrug for belysning beregnes. (7.2.1, stk. 2) Ved beregning af energibehovet tages der hensyn til bygningens klimaskærm, bygningens placering og orientering, herunder dagslys og udeklima, varmeanlæg og varmtvandsforsyning, bygningens varmeakkumulerende egenskaber, ventilation, eventuel køling, solindfald og solafskærmning og det planlagte indeklima. Desuden indgår belysning også for bygninger omfattet af kap Disse energibehov beregnes som brugseffekter og ikke installerede effekter. Teknisk/ Generelt Generel/ Bilag 6: Sammenvejning af energiformer De fleste bygninger forsynes med mindst to forskellige energiformer. Ved sammenvejning af disse forsyningsformer anvendes forskellige faktorer. For bygninger, der opføres efter mindstekravene i BR15, anvendes en faktor 2,5 for el ved sammenvejning med varme For fjernvarme anvendes en faktor på 0,8. For andre former for varme benyttes en faktor på 1,0 og den relevante nyttevirkning. For bygninger, der opføres efter bygningsklasse 2020, anvendes en faktor for el på 1,8 og for fjernvarme en faktor på 0,6. For andre former for varme anvendes en faktor på 1,0 og den relevante nyttevirkning. KOMMENTAR: DS700 var et lovkrav, EN er en anbefaling. Sammenvejningen er et stort problem for det gode lysmiljø (arbejdsmiljø, produktivitet, m.v.), da sammenvejningen tvinger planlæggerne til frem for alt at minimimere dette energiforbrug. Det er jo ikke kunstlysets skyld, at det bruger el som energiform. Der er f.eks. de tre følgende muligheder: Forbruget til belysningen kan udgå af sammenvejningen Forbruget til belysningen kan indgå neutralt med faktor 1 Forbruget til belysningen kan indgå med faktor 2,5 hhv 1,8, men med et beregningsmæssigt minimumsforbrug på fx 10/8/5 kwh/m² per år [se kommentar om NA] (således at man ikke beregningsmæssigt får gavne af at slagte belysningen) Bør EN gøres lovpligtig og kan den det med de formuleringer som findes i dokumentet? 3

4 Teknisk/ Teknisk/ Generelt Fagerhult AS (ERCO Lighting AB) KOMMENTAR: Vedligeholdelsesfaktoren er ikke velbeskrevet i EN Henvisning til CIE publikation er fornuftig nok med hensyn til rumtilsmudsning, rengøringsintervaller og lignende, men der er sket meget mht LED siden den blev udgivet. I DS700 lå beregningshøjden i 0,85 m over gulv for kontorarbejdspladser. I EN er denne beregningshøjde ikke fastsat. I EN (4.4 Illuminance Grid) er der fastlagt en randzone på 0,5 m. det giver problemer i små rum. Nationalt applikationsdokument Fagerhult AS ønsker at støtte synspunkt fremført af Lars B. Hansen på mødet d. 19/ om, at det virker både uambitiøst og forkert, at man reducerer lux-niveauer i EN12464 ved anvendelsen af NA. Tabelværdier i EN12464 er ikke tilfældigt valgte. Nye tiltag med krav til belysning af lofter og vægge er resultater af intensiv forskning, og der offentliggøres mange resultater disse år som alle understøtter betydningen af ordentlig, differentieret belysning i arbejdsområder. Dette for at sikre, at medarbejdere føler sig tilpasse og energiske. Indførelsen af NA vil have en direkte afsmittende effekt på effektivitet og afkast; det tror vi at alle med indsigt til disciplinen belysning er enige om på trods af manglen på hard scientific evidence, i hvert tilfælde hvad effektivitet på arbejdspladser som funktionen af belysning angår. Desuden, så vil mere præcise krav til styring/regule- Ønskes: En tydeligere redegørelse for, hvordan beregning af vedligeholdelsesfaktoren skal gribes an i praksis. Helst skal denne redegørelse indeholde tabeller med konkrete forslagsværdier, der kan danne præcedens i branchen, således at lysdesignforslag fra flere bydende tager udgangspunkt i samme vedligeholdelsessituation. Tabellerne skal være up-to-date med hensyn til LED, CLO m.v. Fint hvis en sådan redegørelse også kan inspirere til korrekt formulering af udbud. Hvordan takles vekslende stående/siddende arbejde? Skal det nævnes i NAD'en? Skal randzonen beskrives anderledes eller skal man i dette tilfælde "bøje reglen" i forhold til "sund fornuft". Danmark bør overgå til EN12464 uden et Nationalt applikationsdokument. Hvis det så medfører, at det med de til nu til dags anvendte materialer er svært at nå hjem på energirammen, så må man overveje at overgå til faktor 1,8 allerede med BR15 eller/og motivere til, at andre discipliner i byggeriet ændres til mere energivenlige alternativer. Belysningen er allerede nu i BR10 presset langt, langt under hvad Poul Erik Pedersen og Center for Energibesparelser publicerede som et godt, fornuftigt energirigtigt belysningsanlæg så sent som i 2011 i Indretningsvejledning 2011 : 4

5 ring af belysningsanlæg hjælpe med til at sikre, at på trods af mere installeret effekt/flere lux, som pr. EN12464 uden NA, så vil moderne, korrekt projekterede anlæg sikre, at der ved tilstrækkeligt dagslysindfald IKKE bruges mere energi end hvis man anvendte NA. Det er energimæssigt ligegyldigt, om belysningsanlægget kan levere 200 eller 300 (eller 500) lux, hvis der er et ordentligt dagslysindfald. Så på trods af, at der vil være et forhøjet forbrug i de mørke måneder, hvis man overgår til EN12464 uden NA, så vil det ikke være tilfældet i de lyse måneder. Og de højere niveauer i de mørke måneder vil medvirke til at sikre, at man kan arbejde med mere differentieret og ergonomisk rigtig belysning, hvilket vil komme alle til gavn. Belysningen den gode belysning er allerede under massivt pres af energirammen. Det er vores frygt, at sænkningen af energirammen og nu dette NA-tiltag yderligere vil presse belysningen, så man på et tidspunkt når point of no return ; det vil simpelthen ikke kunne lade sig gøre, med 2,5-faktoren og de reducerede krav til energiforbrug at lave en belysning, der bare på nogenlunde fornuftig vis imødekommer de seneste forskningsresultater om rigtig belysning. Dette vil få samfundsmæssige massive konsekvenser. Der vil blive valgt udpint, kolossal ensartet belysning, der kun er nedadrettet, og dette vil som vi vurderer det uundgåeligt medføre tristhed, mangel på engagement og ineffektivitet i forhold til ordentlige lysforhold. Det vil ganske enkelt direkte have indflydelse på bundlinjen, både på de enkelte offentlige og private arbejdspladser og i samfundet som helhed. Og det vil påvirke de kommende generationer også på undervisningsinstitutionerne, hvilket bare vil medvirke til en kraftigere nedadgående spiral. Så lang tid er 2011 altså heller ikke siden, og indførelsen af LED kan alene på ingen måde kompensere for det sænkede forbrug, der kan afsættes til belysning, som nye projekter nu og ikke mindst efter BR2015/20 kræver for at nå hjem på energirammen., 5

6 Teknisk/ Nationalt applikationsdokument 1. "Området projekteres med en almen belysning i overensstemmelse med krav i tabel 5" KOMMENTAR: Termen Almen belysning findes ikke EN , så hvad er det lige for tabelværdier, som ønskes anvendt her? 2. "Hvis arbejdsfeltet bliver kendt, skal belysningsprojekteringen ændres for at sikre de pågældende belysningsstyrker." KOMMENTAR: Her efterlyses en tidsfrist, hvordan skal denne ændring styres i praksis? Teknisk/ Nationalt applikationsdokument samt KOMMENTAR: De lave belysningsstyrker giver problemer med kravene til de vertikale og cylindriske belysningsstyrker. I gangarealer (f.eks ) siger NA en f.eks., at middelbelysningsstyrken skal være 50 lx, hvor EN siger 100 lx. Samtidig foreskrives en middelbelysningsstyrke på over 50 lux på væggene. Undgå nationale valg der, hvor disse konflikter opstår. Generelt/ BR15, EN samt Nationalt applikationsdokument KOMMENTAR: Der er samlet set mange steder, hvor disse dokumenter giver anledning til forringelser af arbejdsmiljøet. Dette er uacceptabelt, specielt set i lyset af, at der i disse år er stigende opmærksomhed på, hvordan lysmiljø påvirker menneskers produktivitet og helbred. Specielt der hvor BR15 ensidigt satser på energibesparelser synes der at være tale om en urimelig suboptimering. Teknisk/ EN (4.2.2) Om anbefalede overfladereflektanser i rummet. Ønskes: En tydeligere redegørelse for, hvilke beregningsværdier der skal anvendes i praksis i tråd med 6

7 KOMMENTAR: De anbefalede reflektanser er højere end praksis i dag. En konsekvens kan være, at alt er nødt til at være hvidt. Det er ønskeligt at få energiforbruget ned, men ikke ønskeligt, hvis der regnes med urealistisk høje tal. svenske Ljusamallen. Helst skal denne redegørelse indeholde tabeller med konkrete forslagsværdier, der kan danne præcedens i branchen, således at lysdesignforslag fra flere bydende tager udgangspunkt i samme reflektanser. Fint hvis en sådan redegørelse også kan inspirere til korrekt formulering af udbud. Redaktionelt/ BR15, , Om Bygningsklasse 2020 KOMMENTAR: Mangler passus a la BR om BR2020 s anvendelsesområde og frivilligheden 7

8 kommentar Generelt/ Dagslys, kommentarer Foreslået ændring Energistyrelsens BR15, 6.5.2, stk.1 Teknisk/ KOMMENTAR: Skal der stilles krav til det lys som kommer igennem en vinduesrude. Skal der stilles krav til farve på det lys som kommer gennem et coated glas og til farven på udsigten set gennem et coated glas? BR15, (6.5.2, stk.1)..., forudsat at ruderne har en lystransmittans på mindst 0,75. KOMMENTAR: Ingen trelags vinduesruder kan overholde kravet om en LT værdi på 0,75. LT værdien foreslås ændret til 0,70 (6.5.2, stk.1)..., forudsat at ruderne har en lystransmittans på mindst 0,70. Teknisk/ BR15, ( , stk. 7) KOMMENTAR: I BR2020 anvendes reglen om en dagslysprocent på 3 %. Det er ikke muligt at opnå dette niveau af dagslys. Det foreslås at man anvender reglen om 15 % glasareal i forhold til gulvarealet med en række forbehold knyttet til denne regel. Med 15%-reglen bortfalder nemlig enhver relation til bygningens kontekst og orientering, facadens udformning og interiørernes indretning, hvilket ikke er tilfredsstillende. Kjeld Johnsen, Sbi, fremsender høringssvar separat Teknisk BR15, ( , stk. 7) Lystransmittansen gælder for de anvendte ruder. Kompensation for ruder med mindre lystransmittans sker ved forholdsmæssig forøgelse af arealet. Rudearealer under brystningshøjde bidrager ikke væsentligt til dagslysniveauet. Alternativt til opgørelse af rudearealerne anses dagslysniveauet som tilfredsstillende, hvis dagslysfaktorerne for rummene er bedre end 3 pct. dokumenteret igennem 8

9 beregning eller har tilsvarende eller bedre dagslysforhold end et tilsvarende rum med 15 % glasandel i forhold til gulvareal. Dagslysbestemmelserne kan indebære, at der i nogle bygninger ikke vil kunne anvendes solafskærmende glas. KOMMENTAR: Vinduer under brystningshøjde bør ikke indgå i glasarealberegninger, da de ikke bidrager væsentligt (giver bare mere passiv varme, og voldsommere kontraster). 9