Stress om at tilpasse sig hverdagens belastninger.
|
|
- Erling Dahl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Stress om at tilpasse sig hverdagens belastninger. Skrevet af: Maja Kellberg og Bitta Andersen Rødlundvej 7 Sct. Paulsgade 42B, 2. sal 8462 Harlev J 8000 Århus C maja_kellberg@hotmail.com britta-andersen@stofanet.dk Vi har i vort speciale undersøgt fænomenet stress. Vi har i den forbindelse taget udgangspunkt i problemstillingen, hvorfor nogen mennesker er bedre til at tilpasse sig hverdagens stressbelastninger end andre. På baggrund af den teoretiske fremstilling, i hvilken vi har inddraget såvel klassikere som helt nye teoretiske bidrag fra den internationale videnskabelige litteratur, har vi konkluderet, at stress opstår i relationen mellem individ og miljø. I den forbindelse er det enkelte individs subjektive vurderinger et nøgleord. Da subjektive vurderinger ofte finder sted ubevidst vil et menneske, der lider af stress, ikke nødvendigvis selv kunne skabe forandring ved at "tænke anderledes om sin situation". I medierne er der ofte en tendens til at fokusere på mængden af ydre belastninger i forbindelse med stress. Som det vil fremgå af artiklen, er denne forklaringsmodel ikke fyldestgørende. Endvidere kan der være en tendens til fokusere på det enkelte individ. Nogen mennesker er mere sårbare end andre, hvilket kan skyldes individets tidlige barndomsoplevelser. Som psykologer må vi imidlertid være bevidste om, at faktorer som den genetiske udrustning samt den aktuelle kontekst tillige influerer på og medvirker til at fremkalde sårbarhed. Om at tænke anderledes om sin stress Ifølge Richard B. Lazarus, der var professor i psykologi ved University of California og én af pionererne indenfor den moderne stressforskning, har der været en tendens til at fokusere på stress som værende enten mængden af ydre påvirkninger eller som individets reaktion på disse. Udgangspunktet i Lazarus teori er, at stress opstår i relationen mellem et sårbart individ og en belastende situation.
2 I sin seneste bog skaber Lazarus en syntese mellem begreberne stress og emotion 1. Han begrunder det med, at der altid vil være emotionel reaktion i forbindelse med stress, og at det vil frembringe et mere nuanceret billede af individets tilpasning - eller mangel på samme - at fokusere på emotioner. Han opererer med 15 forskellige emotioner, der hver er et udtryk for et givent forhold mellem individ og miljø. Med en kognitiv-fænomenologisk tilgang skriver Lazarus, at det er individets subjektive vurdering af de objektive betingelser, der ligger til grund for den emotionelle reaktion. Den subjektive vurdering er influeret af forskellige faktorer ved personen og ved miljøet. Lazarus fremhæver i den forbindelse blandt andet det enkelte individs engagement og overbevisninger. Lazarus har sammen med S. Folkman fremsat en transaktionel model for stress, i hvilken den subjektive vurdering tilsammen med individets coping er nøglebegreberne 2. Denne model danner grundlag for en artikel B.A. Beresford: Resources and Strategies: How Parents cope with the Care of a Disabled Child. Beresfords hypotese er, at forældre til et handicappet barn som følge af stressfaktorer forbundet med det daglige liv kan have en øget sårbarhed. Hun konkluderer dog, at sammenhængen ikke er entydig, idet forskellige faktorer, og herunder tilgængelige copingressourcer, medierer influensen af disse stressfaktorer. Lazarus fremhæver, at den subjektive vurdering kan og ofte vil finde sted, uden at individet er bevidst herom. Denne påstand understøttes af undersøgelser af split-brain patienter foretaget af neuropsykologen Joseph LeDoux 3. Split-brain er en operation, hvor nerveforbindelserne mellem de to hjernehalvdele i et større omfang destrueres for at dæmme op for alvorlige epileptiske anfald. Information præsenteret til en hjernehalvdel er hermed ikke tilgængelig for den anden. Brocas område, der styrer talefunktionen, sidder i venstre hjernehalvdel. Hos patienterne i undersøgelsen blev højre hjernehalvdel instrueret til at udføre forskellige former for respons, som fx at vinke eller grine, af grunde, der var ukendt for venstre hjernehalvdel. Når patienterne efterfølgende blev bedt om en sprogliggørelse af deres handlinger, så tillagde venstre hjernehalvdel handlingen en forklaring, som om den kendte til årsagen, selvom det som 1 Lazarus, R. B. (1999): Stress and Emotion: A Synthesis. 2 Lazarus, R. S. & Folkman, S. (1984): Stress, Appraisal and Coping. Springer Publishing Company, NY. 3 LeDoux, J. (1998): The emotional Brain. The mysterious underpinnings of emotional life. NY, Simon & Schuster
3 følge af operationen ikke var tilfældet. Heraf fremgår det, at mennesker gør ting af årsager, der er ubevidste, om end de tror de er bevidste herom! Lazarus fremhæver endvidere, at der er tale om to former for ubevidste subjektive vurderinger: dels det kognitivt ubevidste og dels det ubevidste som resultat af egoforsvarsprocesser. Den kognitive videnskab har med sine undersøgelser af, hvorledes mennesker bearbejder information som en ubevidst proces, udviklet velbegrundede modeller af de mentale funktioner. Heraf fremgår det, at en stor del af et individs processering af input foregår ubevidst. Ubevidste subjektive vurderinger kan således finde sted som følge af, at individet ikke er i stand til at rette opmærksomhed på alle stimuli. Det ubevidste som følge af egoforsvarsprocesser udspringer af Freuds teori. Freuds ubevidste er en dynamisk størrelse, hvor drifterne og fortrængte oplevelser søger at styre og regere individet efter lystprincippet. Lazarus forener hermed sin kognitiv-fænomenologiske teori med den psykoanalytiske teori. Ifølge Lazarus kan det være svært at blive bevidst om sine subjektive vurderinger, og han henviser i den forbindelse især til de, som er et resultat af egoforsvarsprocesser. Det betyder, at det for den enkelte ikke altid vil være tilstrækkeligt selv at forsøge at tænke anderledes om de daglige belastninger og derved ændre sin situation. Mennesker kan i mange situationer opleve emotioner og stress uden at være bevidst om, hvad der ligger til grund for det. Psykologens opgave bliver i den forbindelse at medvirke til, at det enkelte individ opnår en større indsigt heri. Dette er for os at se af stor betydning - særligt i det moderne samfund, hvor der er et krav til det enkelte menneske om at tilpasse sig arbejdsmarkedets herskende logik og krav om fleksibilitet, omstillingsevne, mobilitet og livslang læring/kompetenceudvikling 4. Det enkelte menneske har øget kontrol over og ansvar for sin arbejdsproces, hvilket kan være positivt. Ulempen kan være, at den enkelte oftere selv må finde vejen ud af sine problemer, og det sker, ifølge Jørgensen, hyppigt ved at arbejde mere og hårdere. Grænsen for, hvor meget arbejdet må fylde, i forhold til fx familielivet, skal sættes af medarbejderen selv, hvilket kan betyde øget risiko for udbrændthed og arbejdsnarkomani. Kvinder og stress. 4 Jørgensen, C.R.(2002): Psykologien i senmoderniteten. Hans Reitzels Forlag. S. 101f.
4 Ifølge Bo Netterstrøm viser flere nyere undersøgelser, at omkring en femtedel af den danske befolkning næsten dagligt udviser symptomer på stress, hyppigst blandt ufaglærte og kvinder. Blandt den almene befolkning forklares dette med den enkeltes omfang og styrke af arbejdsopgaver og udefrakommende krav 5. Lundberg & Helleström 6 har foretaget en undersøgelse af sammenhængen mellem overarbejde og produktionen af stresshormonet cortisol hos 227 svenske kvinder. Kvinderne var ansat på fuld tid (35 timer eller mere) og arbejdede indenfor servicesektoren samt sundheds- og undervisningsområdet. Hver af kvinderne rapporterede deres samlede arbejdstid pr. uge (inklusiv overarbejde), samt den tid de anvendte til ubetalt arbejde. Ubetalt arbejde var bl.a. husholdning og børnepasning. Ca. 80 kvinder ud af de 227 havde jævnligt overarbejde, mellem 1 og 35 timer. Undersøgelsen viste, at kvinder, der arbejdede mere end 10 timer ekstra om ugen, havde et signifikant højere indhold af cortisol i deres spyt end kvinder, der arbejdede fuldtid og kvinder, der havde moderat overarbejde (mindre end 10 timer om ugen). Blandt de kvinder, der havde moderat overarbejde, fandt man derimod en stigning med hensyn til søvnproblemer. Lundberg & Hellström understreger, at de kvinder, der havde mere end ti timers overarbejde om ugen, ligeledes rapporterede om høj grad af ansvarlighed i forhold til pasningen af deres børn, hvilket tillige kan have bidraget til deres forhøjede cortisolindhold. Som det fremgår kan det forholde sig således, at kvinder er mere stressede end mænd, hvilket måske kan skyldes, at kvinder bruger mere tid på ubetalt arbejde. Ifølge Lazarus vil denne forklaring dog være for simpel, idet der hermed udelukkende fokuseres på mængden af ydre påvirkninger. En anden forklaringsmodel kunne være, at der er neurologiske forskelle på mænd og kvinder. Den russiske neuropsykolog, Elkhonon Goldberg 7 har undersøgt frontallappernes betydning for det han betegner som adaptive, aktørcentrerede beslutninger, der handler om at vælge, hvad der er godt for én selv. Han har i den forbindelse påvist, at kvinder har en tendens til at træffe kontekstuafhængige beslutninger, hvorimod mænd i højere grad beslutter sig ud fra den foreliggende situation. Hvorvidt der findes en neurologisk forklaring på dette, er dog endnu uvist. 5 Netterstrøm, B. (2002): Stress på arbejdspladsen. Årsager, forebyggelse og håndtering. Hans Reitzels Forlag. 6 Lundberg, U. & Hellström, B. (2002): Workload and morning salivary cortisol in women. Work & Stress. Vol.16. NO.4, Goldberg, E. (2002): Hjernens dirigent. Frontallapperne og den civiliserede bevidsthed. Kbh.: Psykologisk forlag.
5 En utryg opvækst giver stress senere i livet? I forhold til at undersøge hvorfor nogle mennesker er bedre til at håndtere hverdagens stress end andre er det ud fra en psykologfaglig interesse næsten uundgåeligt at stille sig selv det spørgsmål, om ikke der er en sammenhæng mellem dette og en tryg opvækst. John Bowlby foreslår f.eks. i sin tilknytningsteori, at den indre arbejdsmodel, barnet har udviklet af den tidlige tilknytning, påvirker barnet på mindst tre områder: den måde barnet relaterer sig til andre på den måde barnet nærmer sig omgivelserne på den måde barnet løser vanskelige problemer på senere igennem hele livet. Siegel 8 er enig heri, idet han påpeger, at interaktionen mellem forældre og barn er afgørende for den måde, hvorpå selvet bliver reguleret. Han hævder således, at emotionsreguleringen hele livet igennem har afgørende betydning for den grad af fleksibilitet, hvormed sindet manifesterer sig i interaktion med omgivelserne. Dysfunktionelle selvreguleringsmønstre ses ofte hos mennesker med en usikker tilknytning. Såfremt der er tale om forvirrede tilknytningsoplevelser, erhverver barnet sig evnen til at reagere på stress ved at dissociere processer, hvilket fører til dissociative tilstande. Dissociative lidelser kan bl.a. vise sig i form af angstneuroser (panikangst, fobier, tvangsneuroser og posttraumatisk stress-syndrom) og narcissistiske karakterstrukturer. Siegel understreger, at karakteren af emotionsreguleringsprocessen vil variere fra menneske til menneske, og at den sandsynligvis er under indflydelse af såvel konstitutionsmæssige træk som af tilpasninger til erfaringen. Ifølge Poul Videbech 9 har undersøgelser fra den nyeste neurobiologiske forskning vist, at rotter, der er taget fra deres mor tidligt i opvæksten, og som vokser op i et utrygt miljø med kraftig støj og andre belastninger, har øget aktivitet i det sympatiske nervesystem. Dette har vist sig også at gælde for kvinder, der i barndommen har været udsat for incest, hvor selv mild stress i forskellige situationer senere i livet giver anledning til langt voldsommere reaktioner end hos de kvinder i kontrolgruppen, der har haft en normal barndom. Videbech tolker disse resultater på følgende måde: et menneskes stresshåndteringssystem, blandt andet cortisolsystemet, indstilles under opvæksten, og dette instillingsniveau har betydning for menneskets reaktionsmåde livet igennem: en utryg opvækst kan altså medføre, at vi bliver dårligere 8 Siegel, D. J. (2002): Sindets tilblivelse og udvikling. Forlaget Klim 9 Videbech, P., i: Brinch, J., Bøgeskov, J. & Elleman, K. (red.) (2002): Hjernen og Stress: Hjerneforskningen om stress, en oversigt over aktuel viden. Hjerneforum.
6 til at håndtere stressende livsomstændigheder som voksne og lettere reagerer med depression eller angst. Michal Lewis 10 hævder dog, at det ikke er muligt at finde et lineært kausalitetsforhold mellem dårlige opvækstvilkår og uhensigtsmæssig stresshåndtering senere i livet. Via sin forskning i tilknytning mener Lewis at kunne påvise, at tilknytningsrelationerne ved etårsalderen ikke kan forudsige tilknytningsrelationerne hos unge voksne, dvs. at arbejdsmodellerne eller erindringerne ingen lighed har med det, deres tilknytningsrelationer rent faktisk var. I stedet har Lewis 11 fundet belæg for at sige, at der er sammenhæng mellem den nuværende livstilpasning hos den voksne personlighed og de aktuelle tilknytningsmodeller. Konklusionen på dette må, ifølge Lewis, være, at menneskets konstruktion af den tidlige barndom i høj grad påvirkes af, hvordan den enkelte har det med sig selv på det tidspunkt, undersøgelsen finder sted. Af undersøgelsen Resilience as process af Sroufe et al. 12 fremgår det, at nyere forskning forsøger at indfange komplekse faktorer i sammenhængen mellem risiko og beskyttelsesfaktorer og barnets udvikling samt de multiple stier til henholdsvis tilpassede og utilpassede resultater. Resilience defineres i denne undersøgelse som evnen til at fungere positivt og være i besiddelse af kompetencer på trods af høj risikostatus, kronisk stress eller alvorlige traumer, og anskuelsen er desuden her, at resilience er en bevægelig proces. Set ud fra dette perspektiv anskues udviklingsmæssige udfald som værende determineret af genetiske, biologiske, psykologiske og sociologiske faktorer i sammenhæng med miljømæssig støtte. Vi mener således ikke, at der er belæg for entydigt at konkludere, at en tryg opvækst med lyttende og empatiske forældre er en garanti for en hensigtsmæssig stresshåndtering senere i livet. Der vil være mennesker, der fungerer positivt i deres hverdag på trods af høj risikostatus eller kronisk stress i løbet af deres barndom eller nuværende livssituation. Desuden er børn født med deres individuelle temperament, hvilket også er en medbestemmende faktor i forhold til deres interaktion med omgivelserne. 10 Lewis, M. (2002): Forandringens mulighed. Hvorfor fortiden ikke kan forudsige fremtiden. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S. 11 Lewis, M. & Feiring, C. (1989): Infant, Mother, and Mother-Infant Interaction Behavior and Subsequent Attachment. Child Development. 12 Sroufe, A.L., Carlson, E., Egeland, B. (1993): Resilience as process. Developmental and psychopathology, 5, Cambridge University Press.
7 Skrevet af: Maja Kellberg og Bitta Andersen Rødlundvej 7 Sct. Paulsgade 42B, 2. sal 8462 Harlev J 8000 Århus C maja_kellberg@hotmail.com britta-andersen@stofanet.dk
VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE
Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,
Læs mereTilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.
Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen
Læs merePersonlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning
Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri
Læs mereDagens Program Mandag den 4. april 2016
Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens
Læs mereFå problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen
Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere
Læs mereKommunikation med mennesker, der er belastet af stresssymptomer. Et neuroaffektiv og relationelt udgangspunkt
Kommunikation med mennesker, der er belastet af stresssymptomer Et neuroaffektiv og relationelt udgangspunkt Struktur på formiddagen Hvad er stress? Stressramtes livsbelastninger Stress/sårbarhedsmodel/stressforståelse
Læs mereStress - definition og behandling
Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede
Læs mereK a r e n P a l l e s g a a r d M u n k COP NG. Manual til kvalitativ mikroanalyse
K a r e n P a l l e s g a a r d M u n k COP NG Manual til kvalitativ mikroanalyse COPING k a r e n p a l l e s g a a r d m u n k COPING Manual til kvalitativ mikroanalyse Coping. Manual til kvalitativ
Læs mereVelkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer
Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Dagens Læringsmål At deltagerne: Kan fremme plejebarnets selvstændighed, trivsel, sundhed og udvikling gennem inddragelse af plejebarnet i forhold
Læs mereHjernens plasticitet og inklusion
Hjernens plasticitet og inklusion Kan viden om hjernens plasticitet og neuropædagogik fremme og udvikle borgerens muligheder for at deltage i inkluderende fællesskaber? Af Anna Marie Langhoff Nielsen,
Læs mereTraumatisere børn - sårene kan heles
Traumatisere børn - sårene kan heles Edith Montgomery Psykolog og seniorforsker Psykiatridage København, 11. november 2016 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser
Læs mereCutting - Det som ligger bag Handleguide
Cutting - Det som ligger bag Handleguide Teenagehjernen Teenageperioden er den periode, hvor hjernen fortsat vokser stærkt, og hvor de følelsesstyrede hjerneområder har mest at skulle have sagt. Balancen
Læs mereStress, konflikt og udfordrende adfærd
Stress, konflikt og udfordrende adfærd Generalforsamling Søndag d. 02. februar 2014 Martin Hauberg Stress hvad er det? Stress er en ydre eller indre påvirkning è kroppen i "alarmberedskab". Kroppen skelner
Læs mereTERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis
TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle
Læs mereStress, vold og trusler: En giftig cocktail
Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation
Læs mereModel med flydende overgang
Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere
Læs merePsykologi. Vi vil foreslå at undervisningen deles op i 2 områder på 4. semester, dette for at skelne mellem begreberne tab og sorg og krise.
Psykologi Faget psykologi har fået tildelt 1 teoretisk ECTS point på 3. semester og 1 teoretisk ECTS point på 4. semester. Der er ingen kliniske ECTS point til faget. Gruppen foreslår, at der sættes fokus
Læs mereVIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER
VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER Arrangeret af Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark Finansieret af Social- og Integrationsministeriet I 2009 bevilgede
Læs mereForfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal
Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress Vi har kendt til stress i mange år. Vi har hørt om personer med stress. Vi har mødt nogle, der har været ramt af stress og vi har personer
Læs mereStress hvad er det? Den sunde stress. ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er det et verdenskort? Den usunde stress som ikke forsvinder
ATLASS er det et verdenskort? Nææ det er et træningsprogram 8l stressforståelse! Hvad er stress for dig? Hvad stresser dig? ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er et system, der kan bruges til afdækning
Læs mereKriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,
Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress
Læs mereHvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?
Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb
Læs mereFra akut til kronisk - psykologisk set
Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker
Læs mereMor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning
Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel
Læs mereFlygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?
Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel? Edith Montgomery Gode børneliv for flygtninge i Danmark, den 18. maj 2017 Børn og unge med flygtningebaggrund Belastes af: Egne traumatiske oplevelser
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine
Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist
Læs mereBørn tager skade, når forældre skændes
Børn tager skade, når forældre skændes Alvorlige og længerevarende forældrekonflikter kan skade børns trivsel og livchancer. Det er konklusionen på et omfattende britisk litteraturstudie af aktuel forskning
Læs mereSådan laver du en fobi
Sådan laver du en fobi Det er supernemt! En fobi laver du ved at krydskombinere to sanseoplevelser. Lad mig give dig et eksempel. Jonas er 16 år. Han er bange for edderkopper. Meget bange for edderkopper.
Læs mereJohn Aasted Halse. Børn og stress
John Aasted Halse Børn og stress INDHOLD FORORD.............................................................................. 7 RUNDT OM STRESS...................................................................
Læs mereADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1
ADHD Overordnet orientering 1 AD/HD AD - Attention deficit HD - Hyperactivity disorder Problemer med: Opmærksomhed Hyperaktivitet Impulsivitet 2 3 typer ADHD A D D H D + I A = opmærksomhed H = hyperaktivitet
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med
Læs mereFælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament
Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning
Læs mereBUSØVELSE. Giv eleverne transporttiden til at lave øvelsen, eller hvis I skal langt 15 min. Mind dem om at være diskrete når de iagttager.
FORMÅL BUSØVELSE Formålet med øvelsen er en kort repetition af eller introduktion til de vigtigste begreber inden for adfærdsbiologien umiddelbart inden forløbet i ZOO. På denne måde kan man imødekomme
Læs mereBarndommens skygger introduktion til udviklingspsykologisk synsvinkel. Barndommen som forklaring på voksenlivets reaktionsmønster og personlighed
Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni 13 Institution IBC Kolding Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Psykologi C Teddy Barrett Kt2hhpsyc213 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel
Læs mereTilknytningsforstyrrelser. Det praktiske arbejde Af Mette Koefoed Svendsen Familiebehandler.
Tilknytningsforstyrrelser Det praktiske arbejde Af Mette Koefoed Svendsen Familiebehandler. Hvem er jeg. Jeg kommer fra Odsherred kommune, det er en forholdsvis lille kommune med 32.710 indbyggere. I Odsherred
Læs mereKapitel 1 Den mangfoldige psykologi
Undervisningsbeskrivelse Termin Sommereksamen 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Herning HF og VUC HF enkeltfag Psykologi C Lise Holck Jørgensen 17psc70, 17psc71, 17psc72 Oversigt over
Læs mereFå styr på stressen! Workshop nr. 5 v. Hans Kastbjerg og Line Skovbjerg - Langagerskolen
Få styr på stressen! Workshop nr. 5 v. Hans Kastbjerg og Line Skovbjerg - Langagerskolen Præsenta@on af os selv Hvordan tænker vi overordnet om stress Vi begynder hos os selv Hvad er stress? Hvor ser vi
Læs mereEksaminationsgrundlag for selvstuderende
Kære selvstuderende i: Psykologi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes på mailadressen: Roed@kvuc.dk Med venlig hilsen Anette Roed Eksaminationsgrundlag
Læs mereTraumer i et mentliseringslys. Freuds store fejltagelse. tilknytning og mentalisering 1. Psykiatrien i Nordjylland
Traumer i et mentliseringslys Første Danske Mentaliserings seminar 12. januar 2018 Psykiatrien i Nordjylland Morten Kjølbye Uddannelseskoordinerende overlæge Psykiatrien i Region Nordjylland Klinisk lektor
Læs mereFlygtninge med traumer og den frivillige støtte
Flygtninge med traumer og den frivillige støtte Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Bornholms Flygtningevenner 25. oktober 2016 DFH Integration hvem er vi Eftermiddagens
Læs mereFOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital
FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke
Læs mereSansepåvirkning, der kan stresse
Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,
Læs mereFødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige
Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Psykologi C Maja Kirstine
Læs mereModel for risikovurdering modul 4, 6 og 8
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereEt samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!
Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk
Læs mereOverlevelsesstrategier og mestring. Hvordan klarer man det?
Overlevelsesstrategier og mestring Hvordan klarer man det? 1 Hvad er mestring? At mestre er ikke at overleve, men at leve: med tilbagevendende sorg med belastningen med skyldfølelsen med uforudsigeligheden
Læs mereVidenscenteret har flere bøger om emnet og vejleder gerne i forhold til elever med problematikker på området.
Neuropædagogik Neuropædagogik er en del af en i forvejen eksisterende specialpædagogisk og terapeutisk praksis relateret til en helhedsorienteret, individuel og situationsbestemt undervisning og træning
Læs mereFAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL
FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner
Læs mereUnder ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.
Rekruttering Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Spørgsmålenes anvendelighed beror i høj
Læs mereBarndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer
Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring
Læs mereModel for risikovurdering modul 4 og 6
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereINTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime
INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge
Læs mereVejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18
Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...
Læs mereHerunder ses en oversigt over dét materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag.
Kære selvstuderende i: Psykologi B Herunder ses en oversigt over dét materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes på mailadressen: Roed@kvuc.dk Med venlig hilsen Anette Roed 1 Eksaminationsgrundlag
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Enkeltfag Psykologi
Læs merePsykiske signaler på stress
stress guiden hvad er stress? Denne guide giver dig en introduktion til, hvad stress er og ikke er. Formålet er at gøre dig klogere på, hvornår noget er bekymrende stresssignaler, og hvornår noget er helt
Læs mereMor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning
3D Mor og barn i På Københavns Universitet bruger psykologer avanceret teknologi til at forske i den tidlige interaktion mellem mor og barn. Teknologien giver mulighed for at afdække processerne med hidtil
Læs mereAutisme og sanser. Pernille Fynne Danser og pædagog Certificeret autist med ADHD. Kirsten Bundgaard. der kan føre til nedsmeltning
Autisme og sanser der kan føre til nedsmeltning Kreds Limfjorden 20. januar 2017 Pernille Fynne Danser og pædagog Certificeret autist med ADHD Pædagogisk og Fysioterapeutisk konsulent med speciale i autisme
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 118 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Erhvervsskolerne Aars valg Psykologi C Katrine Rom Bøgehøj (krb) 2-3g17 ps Forløbsoversigt (6) Forløb 1 Forløb 2
Læs mereUndervisningsbeskrivelse. Termin August december 2013 VoksenUddannelsescentret Frederiksberg (VUF) Uddannelse. Hold 812 ps 1308
Undervisningsbeskrivelse Termin August december 2013 Institution VoksenUddannelsescentret Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HF Psykologi C Allan Ramsnæs (ARA) Hold 812 ps 1308 Grundbøger:
Læs mereMiljøterapi og emotioner I. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015
+ Miljøterapi og emotioner I Schizofrenidagene 2015 Hvad er miljøterapi? Hvad er miljøterapi? Patienterne påvirkes af behandlingsinstitutionen som helhed Hvad er miljøterapi? Miljøterapi = terapeutisk
Læs mereSTRESS OG TRAUME. Om modtagelse af flygtningebørn og familier i dagtilbud LIVSDUELIGHED OG RESILIENS
STRESS OG TRAUME Om modtagelse af flygtningebørn og familier i dagtilbud LIVSDUELIGHED OG RESILIENS Om modtagelse af flygtningebørn og familier i dagtilbud 1 VIA University College tilbyder en række fyraftensmøder,
Læs mereThomas Nielsen. Frydenlund
Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,
Læs mereSynops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev
SOCIALE KOMPETENCER Synops i pædagogik Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt Pædagoguddannelsen Haslev Afleveringsdato: d. 23. april 2008 Indholdsfortegnelse:
Læs mereSP1. Børn i familier med traumer/ptsd Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Dagplejen Slagelse 14/
SP1 18 2015 Børn i familier med traumer/ptsd Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Dagplejen Slagelse 14/11 2018 DFH Integration Aftenens program > Traumer, PTSD og tilværelsen
Læs mereKom Godt I Gang. Tidlig opsporing af udsatte og sårbare gravide
Kom Godt I Gang Tidlig opsporing af udsatte og sårbare gravide Præsentation Susanne Andersen jordemoder, Region Nordjylland Pia Møller sundhedsplejerske, Hjørring kommune Startet samarbejde i projektet
Læs merewww.psykologcentret.dk
Mens I venter kan I scanne QR koden og besøge vores hjemmeside Mestring og Mestringsstrategier med udgangspunkt i Psykolog Lisbeth Rasmussen www.psykologcentret.dk Hvad vil det sige at arbejde efter? Den
Læs merePSYKIATRI MENNESKE RELATION. Oplæg ved: Jacob Vindbjerg Nissen Cand.psyk.aut.
PSYKIATRI MENNESKE RELATION Oplæg ved: Jacob Vindbjerg Nissen Cand.psyk.aut. jn@psykiatrifonden.dk AFTENENS PROGRAM Hvad er psykisk sårbarhed? Hvad er mental sundhed? Hvordan er det at arbejde med psykisk
Læs mereVEJLE den 6. november 2014
VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for
Læs mereAngst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center
Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år
Læs mereHvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen
Hvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen Hvorfor er det vigtigt at vide hvad stress er? Hvordan forebygger man stress? Hvordan håndterer man det, når man først er
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA
Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng
Læs mereADHD Konferencen 2016
ADHD Konferencen 2016 Temaspor 4: Voksne med ADHD at håndtere livet med diagnosen. Autoriseret psykolog Tina Gents, Ekkenberg & Larsen Netværk København, Ekkenberg Netværk Slagelse Neuro biologisk / psykologisk
Læs mereRobusthed og Sensitivitet. v/ Marianne Kirk Jepsen og Marianne Dalsgaard
Robusthed og Sensitivitet v/ Marianne Kirk Jepsen og Marianne Dalsgaard Indhold Hvorfor Robusthed: Hvad er Robusthed Robusthed og Mening: et filosofisk perspektiv Robusthed og selvregulering: et neuropsykologisk/kognitivt
Læs mereDet er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.
(Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin
Læs mereSelvværd en styringsteknik?
Selvværd en styringsteknik? Kirsten Marie Bovbjerg DPU Centrale spørgsmål Stress og intervention, nye ledelsesformer og grænseløst arbejde i offentlige organisationer Hvilke forestillinger om det nye arbejdsliv
Læs mereFaglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson
Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.
Læs mereDu kan også få individuel mindfulness træning, evt sammen med samtaleterapi.
Hvor og hvordan? Træningen foregår i trygge rammer i små grupper på 6-9 personer. Der aftales tavshedspligt i gruppen. Vi mødes i gruppen 2½ - 3 timer (incl. pause) 1 gang om ugen i 8 uger. Hver gang vi
Læs mereNetværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Læs mereBarnet i centrum - opfølgningsdag, d Emotionel relatering og modtagelse Ole Henrik Hansen
Skriv et citat her. Barnet i centrum - opfølgningsdag, d. 28.4.2015 Emotionel relatering og modtagelse Ole Henrik Hansen Bog - udkommer i Danmark, Norge og Sverige til efteråret Den refleksive praktiker
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs mereJeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om
INDLEDNING Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om selvværd med håb om, at så mange som muligt kan få indblik i selvværdets grundlæggende betydning for vores velbefindende og for at give nogle
Læs mereEksaminationsgrundlag for selvstuderende
Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Skolens eksaminationsgrundlag: Jeg ønsker at gå til eksamen i nedennævnte eksaminationsgrundlag (pensum), som skolen har lavet. Du skal ikke foretage dig yderligere
Læs mereTryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse.
Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. I forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser udgør beskrivelsen af forældrenes tilknytningsmønstre og tilknytningen mellem forældrene og deres børn vigtige
Læs mere-et værktøj du kan bruge
Æblet falder ikke langt fra stammen...? Af Mette Hegnhøj Mortensen Ønsket om at ville bryde den negative sociale arv har været en vigtig begrundelse for at indføre pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/Juni 2013 Institution VUF Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Læs mereForståelse af problemskabende adfærd
Forståelse af problemskabende adfærd - gennem den tredelte hjerne Hvordan og hvorfor opstår problemadfærden? Hvordan forebygges problemadfærd? Hvordan motiveres der til en mere hensigtsmæssig adfærd? Jane
Læs mereKognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi. Jesper Thor Olsen oktober /november 2014
Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi Jesper Thor Olsen oktober /november 2014 Hvem er vi? Alle børn vil, hvis de kan Filadelfia Skole- og Specialrådgivningscenter Landsdækkende rådgivning
Læs mereEr du en sensitiv leder?
Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune
Læs mereAARHUS UNIVERSITET 2015 STYR PÅ STRESSEN? CAROLINE AHLGREN TØTTRUP LEDERUDVIKLINGSKONSULENT CAND. PSYCH. MOBIL:
2015 STYR PÅ STRESSEN? CAROLINE AHLGREN TØTTRUP LEDERUDVIKLINGSKONSULENT CAND. PSYCH. MOBIL: 20434391 E-MAIL: CATO@AU.DK UNI VERSITET AGENDA 1. Viden om stress- hvad er stress og hvad er ikke stress? 2.
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Stresspolitik
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Stresspolitik HSU 15. juni 2015 Indhold 1. Vision... 3 2. Beskrivelse af stress og stresspåvirkninger... 3 3. Forebyggelse af stress... 4 3.1 Organisation... 4 3.2 Ledelse...
Læs mereHvad skal eleverne lære og hvorfor?
Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.
Læs mereNy med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag
Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Neuropsykolog Laila Øksnebjerg Nationalt Videnscenter for Demens www.videnscenterfordemens.dk Ny med demens Udfordringer og muligheder for en
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vaf Psykologi B Hanne Breuning
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereUng i Forandring. Center for Børn og Unges Sundhed
Ung i Forandring Hvad er Ung i Forandring? En støttende og forebyggende indsats Et psykologisk samtaletilbud til unge på forskellige ungdomsuddannelser, UUvejledningen samt jobcentre i Københavns kommune
Læs mereADHD i et socialt perspektiv
ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person
Læs mere