Stress om at tilpasse sig hverdagens belastninger.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stress om at tilpasse sig hverdagens belastninger."

Transkript

1 Stress om at tilpasse sig hverdagens belastninger. Skrevet af: Maja Kellberg og Bitta Andersen Rødlundvej 7 Sct. Paulsgade 42B, 2. sal 8462 Harlev J 8000 Århus C Vi har i vort speciale undersøgt fænomenet stress. Vi har i den forbindelse taget udgangspunkt i problemstillingen, hvorfor nogen mennesker er bedre til at tilpasse sig hverdagens stressbelastninger end andre. På baggrund af den teoretiske fremstilling, i hvilken vi har inddraget såvel klassikere som helt nye teoretiske bidrag fra den internationale videnskabelige litteratur, har vi konkluderet, at stress opstår i relationen mellem individ og miljø. I den forbindelse er det enkelte individs subjektive vurderinger et nøgleord. Da subjektive vurderinger ofte finder sted ubevidst vil et menneske, der lider af stress, ikke nødvendigvis selv kunne skabe forandring ved at "tænke anderledes om sin situation". I medierne er der ofte en tendens til at fokusere på mængden af ydre belastninger i forbindelse med stress. Som det vil fremgå af artiklen, er denne forklaringsmodel ikke fyldestgørende. Endvidere kan der være en tendens til fokusere på det enkelte individ. Nogen mennesker er mere sårbare end andre, hvilket kan skyldes individets tidlige barndomsoplevelser. Som psykologer må vi imidlertid være bevidste om, at faktorer som den genetiske udrustning samt den aktuelle kontekst tillige influerer på og medvirker til at fremkalde sårbarhed. Om at tænke anderledes om sin stress Ifølge Richard B. Lazarus, der var professor i psykologi ved University of California og én af pionererne indenfor den moderne stressforskning, har der været en tendens til at fokusere på stress som værende enten mængden af ydre påvirkninger eller som individets reaktion på disse. Udgangspunktet i Lazarus teori er, at stress opstår i relationen mellem et sårbart individ og en belastende situation.

2 I sin seneste bog skaber Lazarus en syntese mellem begreberne stress og emotion 1. Han begrunder det med, at der altid vil være emotionel reaktion i forbindelse med stress, og at det vil frembringe et mere nuanceret billede af individets tilpasning - eller mangel på samme - at fokusere på emotioner. Han opererer med 15 forskellige emotioner, der hver er et udtryk for et givent forhold mellem individ og miljø. Med en kognitiv-fænomenologisk tilgang skriver Lazarus, at det er individets subjektive vurdering af de objektive betingelser, der ligger til grund for den emotionelle reaktion. Den subjektive vurdering er influeret af forskellige faktorer ved personen og ved miljøet. Lazarus fremhæver i den forbindelse blandt andet det enkelte individs engagement og overbevisninger. Lazarus har sammen med S. Folkman fremsat en transaktionel model for stress, i hvilken den subjektive vurdering tilsammen med individets coping er nøglebegreberne 2. Denne model danner grundlag for en artikel B.A. Beresford: Resources and Strategies: How Parents cope with the Care of a Disabled Child. Beresfords hypotese er, at forældre til et handicappet barn som følge af stressfaktorer forbundet med det daglige liv kan have en øget sårbarhed. Hun konkluderer dog, at sammenhængen ikke er entydig, idet forskellige faktorer, og herunder tilgængelige copingressourcer, medierer influensen af disse stressfaktorer. Lazarus fremhæver, at den subjektive vurdering kan og ofte vil finde sted, uden at individet er bevidst herom. Denne påstand understøttes af undersøgelser af split-brain patienter foretaget af neuropsykologen Joseph LeDoux 3. Split-brain er en operation, hvor nerveforbindelserne mellem de to hjernehalvdele i et større omfang destrueres for at dæmme op for alvorlige epileptiske anfald. Information præsenteret til en hjernehalvdel er hermed ikke tilgængelig for den anden. Brocas område, der styrer talefunktionen, sidder i venstre hjernehalvdel. Hos patienterne i undersøgelsen blev højre hjernehalvdel instrueret til at udføre forskellige former for respons, som fx at vinke eller grine, af grunde, der var ukendt for venstre hjernehalvdel. Når patienterne efterfølgende blev bedt om en sprogliggørelse af deres handlinger, så tillagde venstre hjernehalvdel handlingen en forklaring, som om den kendte til årsagen, selvom det som 1 Lazarus, R. B. (1999): Stress and Emotion: A Synthesis. 2 Lazarus, R. S. & Folkman, S. (1984): Stress, Appraisal and Coping. Springer Publishing Company, NY. 3 LeDoux, J. (1998): The emotional Brain. The mysterious underpinnings of emotional life. NY, Simon & Schuster

3 følge af operationen ikke var tilfældet. Heraf fremgår det, at mennesker gør ting af årsager, der er ubevidste, om end de tror de er bevidste herom! Lazarus fremhæver endvidere, at der er tale om to former for ubevidste subjektive vurderinger: dels det kognitivt ubevidste og dels det ubevidste som resultat af egoforsvarsprocesser. Den kognitive videnskab har med sine undersøgelser af, hvorledes mennesker bearbejder information som en ubevidst proces, udviklet velbegrundede modeller af de mentale funktioner. Heraf fremgår det, at en stor del af et individs processering af input foregår ubevidst. Ubevidste subjektive vurderinger kan således finde sted som følge af, at individet ikke er i stand til at rette opmærksomhed på alle stimuli. Det ubevidste som følge af egoforsvarsprocesser udspringer af Freuds teori. Freuds ubevidste er en dynamisk størrelse, hvor drifterne og fortrængte oplevelser søger at styre og regere individet efter lystprincippet. Lazarus forener hermed sin kognitiv-fænomenologiske teori med den psykoanalytiske teori. Ifølge Lazarus kan det være svært at blive bevidst om sine subjektive vurderinger, og han henviser i den forbindelse især til de, som er et resultat af egoforsvarsprocesser. Det betyder, at det for den enkelte ikke altid vil være tilstrækkeligt selv at forsøge at tænke anderledes om de daglige belastninger og derved ændre sin situation. Mennesker kan i mange situationer opleve emotioner og stress uden at være bevidst om, hvad der ligger til grund for det. Psykologens opgave bliver i den forbindelse at medvirke til, at det enkelte individ opnår en større indsigt heri. Dette er for os at se af stor betydning - særligt i det moderne samfund, hvor der er et krav til det enkelte menneske om at tilpasse sig arbejdsmarkedets herskende logik og krav om fleksibilitet, omstillingsevne, mobilitet og livslang læring/kompetenceudvikling 4. Det enkelte menneske har øget kontrol over og ansvar for sin arbejdsproces, hvilket kan være positivt. Ulempen kan være, at den enkelte oftere selv må finde vejen ud af sine problemer, og det sker, ifølge Jørgensen, hyppigt ved at arbejde mere og hårdere. Grænsen for, hvor meget arbejdet må fylde, i forhold til fx familielivet, skal sættes af medarbejderen selv, hvilket kan betyde øget risiko for udbrændthed og arbejdsnarkomani. Kvinder og stress. 4 Jørgensen, C.R.(2002): Psykologien i senmoderniteten. Hans Reitzels Forlag. S. 101f.

4 Ifølge Bo Netterstrøm viser flere nyere undersøgelser, at omkring en femtedel af den danske befolkning næsten dagligt udviser symptomer på stress, hyppigst blandt ufaglærte og kvinder. Blandt den almene befolkning forklares dette med den enkeltes omfang og styrke af arbejdsopgaver og udefrakommende krav 5. Lundberg & Helleström 6 har foretaget en undersøgelse af sammenhængen mellem overarbejde og produktionen af stresshormonet cortisol hos 227 svenske kvinder. Kvinderne var ansat på fuld tid (35 timer eller mere) og arbejdede indenfor servicesektoren samt sundheds- og undervisningsområdet. Hver af kvinderne rapporterede deres samlede arbejdstid pr. uge (inklusiv overarbejde), samt den tid de anvendte til ubetalt arbejde. Ubetalt arbejde var bl.a. husholdning og børnepasning. Ca. 80 kvinder ud af de 227 havde jævnligt overarbejde, mellem 1 og 35 timer. Undersøgelsen viste, at kvinder, der arbejdede mere end 10 timer ekstra om ugen, havde et signifikant højere indhold af cortisol i deres spyt end kvinder, der arbejdede fuldtid og kvinder, der havde moderat overarbejde (mindre end 10 timer om ugen). Blandt de kvinder, der havde moderat overarbejde, fandt man derimod en stigning med hensyn til søvnproblemer. Lundberg & Hellström understreger, at de kvinder, der havde mere end ti timers overarbejde om ugen, ligeledes rapporterede om høj grad af ansvarlighed i forhold til pasningen af deres børn, hvilket tillige kan have bidraget til deres forhøjede cortisolindhold. Som det fremgår kan det forholde sig således, at kvinder er mere stressede end mænd, hvilket måske kan skyldes, at kvinder bruger mere tid på ubetalt arbejde. Ifølge Lazarus vil denne forklaring dog være for simpel, idet der hermed udelukkende fokuseres på mængden af ydre påvirkninger. En anden forklaringsmodel kunne være, at der er neurologiske forskelle på mænd og kvinder. Den russiske neuropsykolog, Elkhonon Goldberg 7 har undersøgt frontallappernes betydning for det han betegner som adaptive, aktørcentrerede beslutninger, der handler om at vælge, hvad der er godt for én selv. Han har i den forbindelse påvist, at kvinder har en tendens til at træffe kontekstuafhængige beslutninger, hvorimod mænd i højere grad beslutter sig ud fra den foreliggende situation. Hvorvidt der findes en neurologisk forklaring på dette, er dog endnu uvist. 5 Netterstrøm, B. (2002): Stress på arbejdspladsen. Årsager, forebyggelse og håndtering. Hans Reitzels Forlag. 6 Lundberg, U. & Hellström, B. (2002): Workload and morning salivary cortisol in women. Work & Stress. Vol.16. NO.4, Goldberg, E. (2002): Hjernens dirigent. Frontallapperne og den civiliserede bevidsthed. Kbh.: Psykologisk forlag.

5 En utryg opvækst giver stress senere i livet? I forhold til at undersøge hvorfor nogle mennesker er bedre til at håndtere hverdagens stress end andre er det ud fra en psykologfaglig interesse næsten uundgåeligt at stille sig selv det spørgsmål, om ikke der er en sammenhæng mellem dette og en tryg opvækst. John Bowlby foreslår f.eks. i sin tilknytningsteori, at den indre arbejdsmodel, barnet har udviklet af den tidlige tilknytning, påvirker barnet på mindst tre områder: den måde barnet relaterer sig til andre på den måde barnet nærmer sig omgivelserne på den måde barnet løser vanskelige problemer på senere igennem hele livet. Siegel 8 er enig heri, idet han påpeger, at interaktionen mellem forældre og barn er afgørende for den måde, hvorpå selvet bliver reguleret. Han hævder således, at emotionsreguleringen hele livet igennem har afgørende betydning for den grad af fleksibilitet, hvormed sindet manifesterer sig i interaktion med omgivelserne. Dysfunktionelle selvreguleringsmønstre ses ofte hos mennesker med en usikker tilknytning. Såfremt der er tale om forvirrede tilknytningsoplevelser, erhverver barnet sig evnen til at reagere på stress ved at dissociere processer, hvilket fører til dissociative tilstande. Dissociative lidelser kan bl.a. vise sig i form af angstneuroser (panikangst, fobier, tvangsneuroser og posttraumatisk stress-syndrom) og narcissistiske karakterstrukturer. Siegel understreger, at karakteren af emotionsreguleringsprocessen vil variere fra menneske til menneske, og at den sandsynligvis er under indflydelse af såvel konstitutionsmæssige træk som af tilpasninger til erfaringen. Ifølge Poul Videbech 9 har undersøgelser fra den nyeste neurobiologiske forskning vist, at rotter, der er taget fra deres mor tidligt i opvæksten, og som vokser op i et utrygt miljø med kraftig støj og andre belastninger, har øget aktivitet i det sympatiske nervesystem. Dette har vist sig også at gælde for kvinder, der i barndommen har været udsat for incest, hvor selv mild stress i forskellige situationer senere i livet giver anledning til langt voldsommere reaktioner end hos de kvinder i kontrolgruppen, der har haft en normal barndom. Videbech tolker disse resultater på følgende måde: et menneskes stresshåndteringssystem, blandt andet cortisolsystemet, indstilles under opvæksten, og dette instillingsniveau har betydning for menneskets reaktionsmåde livet igennem: en utryg opvækst kan altså medføre, at vi bliver dårligere 8 Siegel, D. J. (2002): Sindets tilblivelse og udvikling. Forlaget Klim 9 Videbech, P., i: Brinch, J., Bøgeskov, J. & Elleman, K. (red.) (2002): Hjernen og Stress: Hjerneforskningen om stress, en oversigt over aktuel viden. Hjerneforum.

6 til at håndtere stressende livsomstændigheder som voksne og lettere reagerer med depression eller angst. Michal Lewis 10 hævder dog, at det ikke er muligt at finde et lineært kausalitetsforhold mellem dårlige opvækstvilkår og uhensigtsmæssig stresshåndtering senere i livet. Via sin forskning i tilknytning mener Lewis at kunne påvise, at tilknytningsrelationerne ved etårsalderen ikke kan forudsige tilknytningsrelationerne hos unge voksne, dvs. at arbejdsmodellerne eller erindringerne ingen lighed har med det, deres tilknytningsrelationer rent faktisk var. I stedet har Lewis 11 fundet belæg for at sige, at der er sammenhæng mellem den nuværende livstilpasning hos den voksne personlighed og de aktuelle tilknytningsmodeller. Konklusionen på dette må, ifølge Lewis, være, at menneskets konstruktion af den tidlige barndom i høj grad påvirkes af, hvordan den enkelte har det med sig selv på det tidspunkt, undersøgelsen finder sted. Af undersøgelsen Resilience as process af Sroufe et al. 12 fremgår det, at nyere forskning forsøger at indfange komplekse faktorer i sammenhængen mellem risiko og beskyttelsesfaktorer og barnets udvikling samt de multiple stier til henholdsvis tilpassede og utilpassede resultater. Resilience defineres i denne undersøgelse som evnen til at fungere positivt og være i besiddelse af kompetencer på trods af høj risikostatus, kronisk stress eller alvorlige traumer, og anskuelsen er desuden her, at resilience er en bevægelig proces. Set ud fra dette perspektiv anskues udviklingsmæssige udfald som værende determineret af genetiske, biologiske, psykologiske og sociologiske faktorer i sammenhæng med miljømæssig støtte. Vi mener således ikke, at der er belæg for entydigt at konkludere, at en tryg opvækst med lyttende og empatiske forældre er en garanti for en hensigtsmæssig stresshåndtering senere i livet. Der vil være mennesker, der fungerer positivt i deres hverdag på trods af høj risikostatus eller kronisk stress i løbet af deres barndom eller nuværende livssituation. Desuden er børn født med deres individuelle temperament, hvilket også er en medbestemmende faktor i forhold til deres interaktion med omgivelserne. 10 Lewis, M. (2002): Forandringens mulighed. Hvorfor fortiden ikke kan forudsige fremtiden. Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S. 11 Lewis, M. & Feiring, C. (1989): Infant, Mother, and Mother-Infant Interaction Behavior and Subsequent Attachment. Child Development. 12 Sroufe, A.L., Carlson, E., Egeland, B. (1993): Resilience as process. Developmental and psychopathology, 5, Cambridge University Press.

7 Skrevet af: Maja Kellberg og Bitta Andersen Rødlundvej 7 Sct. Paulsgade 42B, 2. sal 8462 Harlev J 8000 Århus C

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress Vi har kendt til stress i mange år. Vi har hørt om personer med stress. Vi har mødt nogle, der har været ramt af stress og vi har personer

Læs mere

K a r e n P a l l e s g a a r d M u n k COP NG. Manual til kvalitativ mikroanalyse

K a r e n P a l l e s g a a r d M u n k COP NG. Manual til kvalitativ mikroanalyse K a r e n P a l l e s g a a r d M u n k COP NG Manual til kvalitativ mikroanalyse COPING k a r e n p a l l e s g a a r d m u n k COPING Manual til kvalitativ mikroanalyse Coping. Manual til kvalitativ

Læs mere

Stress hvad er det? Den sunde stress. ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er det et verdenskort? Den usunde stress som ikke forsvinder

Stress hvad er det? Den sunde stress. ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er det et verdenskort? Den usunde stress som ikke forsvinder ATLASS er det et verdenskort? Nææ det er et træningsprogram 8l stressforståelse! Hvad er stress for dig? Hvad stresser dig? ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er et system, der kan bruges til afdækning

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Stress, konflikt og udfordrende adfærd

Stress, konflikt og udfordrende adfærd Stress, konflikt og udfordrende adfærd Generalforsamling Søndag d. 02. februar 2014 Martin Hauberg Stress hvad er det? Stress er en ydre eller indre påvirkning è kroppen i "alarmberedskab". Kroppen skelner

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Fra akut til kronisk - psykologisk set

Fra akut til kronisk - psykologisk set Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker

Læs mere

Thomas Nielsen. Frydenlund

Thomas Nielsen. Frydenlund Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress

Læs mere

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER Arrangeret af Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark Finansieret af Social- og Integrationsministeriet I 2009 bevilgede

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

STRESS OG TRAUME. Om modtagelse af flygtningebørn og familier i dagtilbud LIVSDUELIGHED OG RESILIENS

STRESS OG TRAUME. Om modtagelse af flygtningebørn og familier i dagtilbud LIVSDUELIGHED OG RESILIENS STRESS OG TRAUME Om modtagelse af flygtningebørn og familier i dagtilbud LIVSDUELIGHED OG RESILIENS Om modtagelse af flygtningebørn og familier i dagtilbud 1 VIA University College tilbyder en række fyraftensmøder,

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

De forunderlige sanser

De forunderlige sanser De forunderlige sanser Fokus på sanserne og sensoriske aspekter - særligt hos mennesker med stress, som følge af autisme og mental retardering Tirsdag d. 23. februar 2016 og Pernille Fynne Program d. 23.

Læs mere

Sådan laver du en fobi

Sådan laver du en fobi Sådan laver du en fobi Det er supernemt! En fobi laver du ved at krydskombinere to sanseoplevelser. Lad mig give dig et eksempel. Jonas er 16 år. Han er bange for edderkopper. Meget bange for edderkopper.

Læs mere

Stress hos personer med hjerneskade -

Stress hos personer med hjerneskade - Stress hos personer med hjerneskade - i forbindelse med tilbagevenden til arbejdsmarkedet Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1 Faktorer, der kan medvirke til at udløse stress

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

[Skriv titlen på dokumentet]

[Skriv titlen på dokumentet] Odense Kommune [Skriv titlen på dokumentet] [Skriv undertitlen på dokumentet] Knud Nielsen [Vælg en dato] Indhold Målgruppe... 2 Effekter... 2 Teoretisk/empirisk grundlag:... 2 Behandling... 3 Neurofeedback...

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Stresspolitik

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Stresspolitik UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Stresspolitik HSU 15. juni 2015 Indhold 1. Vision... 3 2. Beskrivelse af stress og stresspåvirkninger... 3 3. Forebyggelse af stress... 4 3.1 Organisation... 4 3.2 Ledelse...

Læs mere

Målgruppe. Effekter. Teoretisk/empirisk grundlag

Målgruppe. Effekter. Teoretisk/empirisk grundlag Indhold Målgruppe... 2 Effekter... 2 Teoretisk/empirisk grundlag... 2 Behandling... 3 Koordination... 3 Samtaler/Børnemindmapping... 3 Ikke-sproglige aktiviteter... 4 Theraplay... 4 Behandlingsskabelon...

Læs mere

Hvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen

Hvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen Hvad er stress? Hvordan skal det håndteres på arbejdspladsen? Jesper Kristiansen Hvorfor er det vigtigt at vide hvad stress er? Hvordan forebygger man stress? Hvordan håndterer man det, når man først er

Læs mere

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Følelser og magt i myndighedsarbejdet Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Forskningsprojektet Professionelles praksis i socialt arbejde med børn og unge Igangværende 5 årigt

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Kære selvstuderende i: Psykologi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes på mailadressen: Roed@kvuc.dk Med venlig hilsen Anette Roed Eksaminationsgrundlag

Læs mere

Sansepåvirkning, der kan stresse

Sansepåvirkning, der kan stresse Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011 Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier FABU 25. oktober 2011 Anne Blom Corlin Cand.psych.aut Program! 18.30 20.00: Tilknytningsrelationer og tilknytningsmønstre! 20.00-21.30

Læs mere

Forandring som vilkår

Forandring som vilkår Forandring som vilkår Seminar 27. Februar 2009 En dynamisk forståelse af psykisk arbejdsmiljø og stress David Glasscock, Psykolog Omorganisering Vi arbejdede hårdt, men hver gang det begyndte at fungere,

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag

Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Neuropsykolog Laila Øksnebjerg Nationalt Videnscenter for Demens www.videnscenterfordemens.dk Ny med demens Udfordringer og muligheder for en

Læs mere

HALVTREDS ÅR MED ATTACHMENT

HALVTREDS ÅR MED ATTACHMENT EN TEORI AF JYTTE MIELCKE HALVTREDS ÅR MED ATTACHMENT John Bowlbys søn har i foredrag og bog form oplyst om sin fars baggrund og vejene frem mod attachment-teorien. En dansk psykolog rekapitulerer historien.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/Juni 2013 Institution VUF Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning 3D Mor og barn i På Københavns Universitet bruger psykologer avanceret teknologi til at forske i den tidlige interaktion mellem mor og barn. Teknologien giver mulighed for at afdække processerne med hidtil

Læs mere

Barndommens skygger introduktion til udviklingspsykologisk synsvinkel. Barndommen som forklaring på voksenlivets reaktionsmønster og personlighed

Barndommens skygger introduktion til udviklingspsykologisk synsvinkel. Barndommen som forklaring på voksenlivets reaktionsmønster og personlighed Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni 13 Institution IBC Kolding Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Psykologi C Teddy Barrett Kt2hhpsyc213 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund Neuropædagogisk efterudddannelse,, Landsbyen Sølund Begrebet neuropædagogik er en konstruktion af begreberne neuro, som henviser til nerve og pædagogik, der henviser til opdragelseskunst. Neuropædagogik

Læs mere

LEMMER DU. Demens er. Deprimens DEMENS AF CONNY DANIELSSON

LEMMER DU. Demens er. Deprimens DEMENS AF CONNY DANIELSSON DEMENS AF CONNY DANIELSSON LEMMER DU Som mange andre sygdomme rammer også demens dobbelt: den demente og den pårørende. Men demens har nogle særlige træk, som behandlere og omgivelser bør være opmærksom

Læs mere

Gå pænt i snor hyggeturen I skoven

Gå pænt i snor hyggeturen I skoven Gå pænt i snor hyggeturen I skoven Er der nogen der genkender det her? Dårlig opførsel = ofte en stresset hund Når din hund.. gør ad andre, trækker i linen, springer forstørret rundt, springer op ad folk,

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Introduktion til faget psykologi og hukommelsesstudieteknik

Introduktion til faget psykologi og hukommelsesstudieteknik Undervisningsbeskrivelse Termin Sommeren 2015 Institution VoksenUddannelsescentret Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Psykologi C Allan Ramsnæs (ARA) 2G ps Grundbøger: Ole Schultz

Læs mere

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Jette Højsted Specialeansvarlig overlæge Hvorfor skal vi opleve smerter? Vi oplever

Læs mere

Få styr på stressen! Workshop nr. 5 v. Hans Kastbjerg og Line Skovbjerg - Langagerskolen

Få styr på stressen! Workshop nr. 5 v. Hans Kastbjerg og Line Skovbjerg - Langagerskolen Få styr på stressen! Workshop nr. 5 v. Hans Kastbjerg og Line Skovbjerg - Langagerskolen Præsenta@on af os selv Hvordan tænker vi overordnet om stress Vi begynder hos os selv Hvad er stress? Hvor ser vi

Læs mere

Nærvær, tilknytning og relationer

Nærvær, tilknytning og relationer Nærvær, tilknytning og relationer Refleksionsøvelse Ikke eksistens 1 Fødsel Ikke eksistens 2 Døden Hvad er meningen med det her liv? Hvis ansvar er livet? EU? Staten/regeringen/folketinget? Regionerne?

Læs mere

Stress er en tilstand

Stress er en tilstand 1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

ANGSTENS SMERTE EL SMERTENS ANGST

ANGSTENS SMERTE EL SMERTENS ANGST ANGSTENS SMERTE EL SMERTENS ANGST Af Maja Hvorfor skal børns frygt og angst tages alvorligt i behandlingen af smerter ØVELSE STIK DIN SIDEMAND HVORFOR? ANGST OG BEKYMRING Mere end hvert 10. barn og ung

Læs mere

Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi. Jesper Thor Olsen oktober /november 2014

Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi. Jesper Thor Olsen oktober /november 2014 Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi Jesper Thor Olsen oktober /november 2014 Hvem er vi? Alle børn vil, hvis de kan Filadelfia Skole- og Specialrådgivningscenter Landsdækkende rådgivning

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Rekruttering Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Spørgsmålenes anvendelighed beror i høj

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Termin August december 2013 VoksenUddannelsescentret Frederiksberg (VUF) Uddannelse. Hold 812 ps 1308

Undervisningsbeskrivelse. Termin August december 2013 VoksenUddannelsescentret Frederiksberg (VUF) Uddannelse. Hold 812 ps 1308 Undervisningsbeskrivelse Termin August december 2013 Institution VoksenUddannelsescentret Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HF Psykologi C Allan Ramsnæs (ARA) Hold 812 ps 1308 Grundbøger:

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Det er min mors skyld OM TILKNYTNING OG DENS BETYDNING

Det er min mors skyld OM TILKNYTNING OG DENS BETYDNING Det er min mors skyld OM TILKNYTNING OG DENS BETYDNING Hvem er jeg? Gammel ATU er fra årgang 09 Psykologistuderende på 6. semester Hvad skal I gå herfra med? Sikker base Tilknytningsmønstre Hvem var Bowlby?

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

ADHD og omsorgssvigt hvad er hvad? Dorte Damm Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Specialist i psykoterapi

ADHD og omsorgssvigt hvad er hvad? Dorte Damm Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Specialist i psykoterapi ADHD og omsorgssvigt hvad er hvad? Dorte Damm Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Specialist i psykoterapi Forståelse af psykopatologi Tilpasning er altid det samlede resultat af genetik, udviklingshistorie

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Sundhed, trivsel og håndtering af stress

Sundhed, trivsel og håndtering af stress Sundhed, trivsel og håndtering af stress Institut for Idræt 2008 Markana en del af AS3 Companies 1 Program Hvad er stress og hvad er sundhed i et individuelt og organisatorisk perspektiv? Årsager, reaktioner

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

www.psykologcentret.dk

www.psykologcentret.dk Mens I venter kan I scanne QR koden og besøge vores hjemmeside Mestring og Mestringsstrategier med udgangspunkt i Psykolog Lisbeth Rasmussen www.psykologcentret.dk Hvad vil det sige at arbejde efter? Den

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Indledning. 1. Hjernens natur

Indledning. 1. Hjernens natur Indledning 1. Hjernens natur Forholdet mellem arv og miljø Mennesker har et biologisk beredskab til at deltage i kulturen Arv er miljøpåvirkelig Sårbarhed og miljøpåvirkning Genernes betydning Den hierarkiske

Læs mere

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Videnscenteret har flere bøger om emnet og vejleder gerne i forhold til elever med problematikker på området.

Videnscenteret har flere bøger om emnet og vejleder gerne i forhold til elever med problematikker på området. Neuropædagogik Neuropædagogik er en del af en i forvejen eksisterende specialpædagogisk og terapeutisk praksis relateret til en helhedsorienteret, individuel og situationsbestemt undervisning og træning

Læs mere

Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management

Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management Teoretisk oplæg og demonstration Kommunikationsmodul specialleuddannelsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 15 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Psykologi C Camilla McCuiston

Læs mere

Baggrund: Flygtningebørn, - eller børn med flygtningebaggrund? Metode: Hvordan kan vi bedst møde dem og deres forældre i daginstitutioner?

Baggrund: Flygtningebørn, - eller børn med flygtningebaggrund? Metode: Hvordan kan vi bedst møde dem og deres forældre i daginstitutioner? SP1 18 2015 Nye flygtningefamilier fra Syrien Marie-Louise Steen, cand.psych., Integrationsnet Børn og Familie, Sjælland, Dansk Flygtningehjælp, Solrød, tirsdag den 5.april 2016 Program Baggrund: Flygtningebørn,

Læs mere

Bliv klogere på stress

Bliv klogere på stress Bliv klogere på stress Eksamensangst Eksamensangst Lars Worning Master i filosofi og psykologi Speciale i angst Kropsterapeut Manu Vision Coach CCC larsworning@hotmail.com Telefon 60820089 Angst, stress,

Læs mere

Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om

Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om INDLEDNING Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om selvværd med håb om, at så mange som muligt kan få indblik i selvværdets grundlæggende betydning for vores velbefindende og for at give nogle

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Enkeltfag Psykologi

Læs mere

PSYKOLOGI 1. FORELÆSNING

PSYKOLOGI 1. FORELÆSNING PSYKOLOGI 1. FORELÆSNING Introduktion af jer og mig Introduktion til bogen Pas på dig selv Grundbegreber i praktisk psykologi Begrebsafklaring om psykologi Socialpsykologi 1. del Litteratur er udvalgt

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Formiddagens program Kort præsentation af oplægsholdere Kort intro til Studio III Stress

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Flygtninge, familier og traumer

Flygtninge, familier og traumer Trine Brinkmann, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge, familier og traumer Traumatiserede flygtningefamilier hvordan møder lærere, pædagoger og vejledere disse familier? - Fyraftensmøde,

Læs mere

Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk

Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk Neuroaffektiv udviklingspsykologi Brobygning mellem den nyeste hjerneforskning og udviklingspsykologi Fokus på samspillet mellem barn og omsorgsgiver. Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk Den neomammale

Læs mere

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger!

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger! Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? 1 Projektleder på 6 uger! - Dag 7 Ledelse i et historisk perspektiv Udviklingen i den

Læs mere