»(...) kun den, der var i Angst, finder Hvile«Ni forsøg på at lade angsten komme til orde Joakim Garff

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "»(...) kun den, der var i Angst, finder Hvile«Ni forsøg på at lade angsten komme til orde Joakim Garff"

Transkript

1 »(...) kun den, der var i Angst, finder Hvile«Ni forsøg på at lade angsten komme til orde Joakim Garff 1»Psychologie er det vi behøve og fremfor Alt dygtigt Kjendskab til Menneskelivet og Sympathie for dets Interesser.«i Således bemærker Kierkegaard i sin kladde til Begrebet Angest, der skulle vise sig at blive epokens betydeligste bidrag til moderne psykologisk tænkning. Interessen for det psykologiske var oppe i tiden og blev i Danmark dyrket af filosoffer som F.C. Sibbern og Poul Martin Møller, så Kierkegaard er i en vis forstand bare med på noderne. I hans fremhævelse af det psykologiske ligger der imidlertid også en lille krigserklæring mod tidens filosofiske modestrømning, hegelianismen, der i den grad havde tiltro til den menneskelige fornuft, at det set med Kierkegaards øjne nærmede sig det naive. Der fandtes nemlig også en anden fornuft, mente han, eller rettere en fornuft af en anden orden, der trods sin angivelige uorden havde sine egne love, sin egen logik, og det var dette andet og dybere område i menneskelivet, det irrationelle og ubeherskede, det dunkle og tilbagetrængte, som psykologien havde til opgave at klarlægge. Som man ser, betoner Kierkegaard ikke blot, hvor vigtigt det er, at psykologen selv har et»dygtigt Kjendskab til Menneskelivet«, men også, at han eller hun i så henseende ligger inde med den fornødne»sympathie for dets Interesser«. Kierkegaard spiller på en flerstrenget betydning af det græske ord»sympathie«, der dels betyder medfølelse, medlidenhed, indføling, dels angiver en evne til at lide med den anden, en medliden. Denne evne til følelsesmæssigt at sætte sig i den andens sted ligger også bag Kierkegaards ofte citerede bemærkning om, at den eksistentielle»hjælpekunst«forudsætter:»at man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der«. ii At finde den anden, hvor den anden befinder sig, er at finde ind til den anden. Kierkegaards forestillinger om en ægte psykologisk praksis svarer dermed i vid udstrækning til, hvad man kalder empati, altså en indfølende 1

2 evne, der giver os indblik i et menneskes følelsesregister. Empati forudsætter fleksibilitet i forhold til den anden, kræver smidighed, en slags mental adræthed, uden hvilken den psykologiske iagttagelse slet ikke kommer i stand. Et sted i Begrebet Angest forklarer Kierkegaard da også, at enhver,»der efter en ordentlig Maalestok har beskjæftiget sig med Psychologie og psychologisk Iagttagelse, har erhvervet sig en almindelig menneskelig Bøielighed«. Og han fortsætter storstilet i et billede af psykologen som linedanser: Som den psychologiske Iagttager bør være smidigere end en Liniedandser for at kunne bøie sig ind under Menneskene og eftergjøre deres Stillinger, som hans Taushed i Fortrolighedens Øieblik bør være forførerisk og vellystig, at det Forborgne kan finde Behag i at smutte frem og smaasnakke med sig selv i denne konstigt tilveiebragte Ubemærkethed og Stilhed, saaledes bør han ogsaa have en digterisk Oprindelighed i sin Sjel til strax at kunne skabe det Totale og Regelmæssige af hvad der i Individet bestandig kun er deelviis og uregelmæssigt tilstede. Naar han da har perfectioneret sig, skal han ikke behøve at hente sine Exempler fra literaire Repertorier og opdiske halvdøde Reminiscentser, men bringe sine Iagttagelser lige frisk fra Vandet, endnu sprællende og spillende i deres Farveskær. Han skal heller ikke behøve at løbe Livet af sig for at blive opmærksom paa Noget. Tvertimod skal han sidde ganske rolig paa sit Værelse som en Politi_Agent, der dog veed Alt, hvad der foregaaer. Hvad han behøver, kan han strax danne; hvad han behøver har han strax ved Haanden i Kraft af sin almindelige Praxis, ligesom man i et vel indrettet Huus ikke behøver at gaae ned paa Gaden for at hente Vand, men har det i Etagen ved et Høitryk. iii Fordringsfuldt overfører Kierkegaard akrobatens virtuose bevægelser til 2

3 psykologens arbejdsområde. Ved sin empati skal psykologen kunne»bøie sig ind under Menneskene og eftergjøre deres Stillinger«, altså udvikle evnen til at følge den anden i hans eller hendes bevægelser, nærmest som et dansende par. Men samtidig må psykologen være i stand til at opretholde en vis distance til den anden og med en lille manipulatorisk manøvre tilvejebringe en atmosfære af fortrolighed og intimitet, der lader det skjulte, ubevidste og tilbagetrængte, kort sagt alt»det Forborgne«, smutte frem og»smaasnakke med sig selv«, så psykologen ad den vej kan skaffe sig aktindsigt. Dog ikke nok med det. Psykologen skal desuden disponere over så megen»oprindelighed i sin Sjel«, at han, skønt den anden kun giver sig stykkevis og delt tilkende, med sin erfarne fantasi kan danne sig et helhedsindtryk af personen. Formår psykologen i det enkelte menneske at oplede og aflæse almenmenneskelige love, er der ingen grund til at snuse rundt i litterære værker efter velegnede eksempler, det andet menneske er i sig selv et værk, lyslevende af kød og blod og sjæl. Psykologen skal derfor heller ikke løbe benene af sig selv i jagten på sære og spektakulære tilfælde»at i Sachsen var der en Bondepige, hos hvem en Læge iagttog, i Rom levede der en Keiser, om hvem en Historieskriver fortæller, o.s.v.«iv men kan som en anden»politi_agent«, der udmærket ved, hvad der rører sig i byen, sidde i sine egne tanker og eksperimentere med sit psykologiske typegalleri. Kierkegaard, der filosofisk ofte forbindes med det individuelle og det ekstraordinære, har som psykolog udpræget fornemmelse for det almene, det fælles, alt det, der forener os på tværs og på trods af alle forskelle. Netop af dette fælles, før individuelle, der gør sig gældende mellem mennesker, giver sig fordringen om at respektere hvert enkelt menneske som individ. Hvor meget alment, individet end rummer, skal det altid behandles individuelt. Ud af menneske ligheden folder sig derfor forestillingen om menneskelighed. Men samme menneskelighed er også altid truet af mennesket. Som en moderne profet kan Kierkegaard eksempelvis skildre tilstandene i en verden, hvor den»psychologisk_poetiske Myndighed«v er blevet udskiftet med en hvidkitlet ekspert, der behandler det andet menneske som anonym patient og totalt har tabt sansen for empati. Engang i 1847 skriver Kierkegaard 3

4 i sin dagbog: Af alle Videnskaber er Naturvidenskaben den allerfadeste, og det har for mig en Moerskab at betænke, hvorledes Aar efter Aar det bliver Trivielt som engang vakte Forbauselse (...). Hvilken Opsigt vakte det ikke: at stetoscopere. Og nu vil det snart komme saavidt, at enhver Barbeer gjør det, saa han, naar han har taget Eens Skjæg af spørger: ønsker De maaskee ogsaa at blive stetoscoperet. Saa vil da En igjen opdage et Instrument til at høre Hjernen banke. Det vil vække uhyre Opsigt, indtil om 50 Aar enhver Barbeer kan gjøre det. Naar man da paa en Barbeerstue har faaet sit Haar klippet, sit Skjæg aftaget, og er stetoscoperet (thi det vil til den Tid være ganske almindeligt) saa spørger Barberen: ønsker De maaskee ogsaa at jeg skal høre Deres Hjerne banke. vi Man forstår, at Kierkegaard ikke havde i sinde at besvare barberens forespørgsel bekræftende. Og vel er der tale om en vis»moerskab«i det profetiske situationsbillede, men lystighederne er ledsaget af en uhygge, der leder tankerne i retning af bestialske forhørsmetoder og modbydelige torturkældre. Barberen er rigtignok gelassen og hans spørgsmål ment som en tjenstvillig ydelse, men det minder mest af alt om trussel, umyndiggørelse og overgreb. Spørgsmålet til den nys barberede og netop stetoskoperede om at høre hjernen banke synes at være et ekko af Kierkegaards egen bekymring for, at naturvidenskaberne i stigende grad vil sætte den menneskelige integritet og selvbestemmelse til side og får vanskelige og vanskeligere ved at kunne drage præcise grænser mellem det teknisk mulige og det etisk forsvarlige. Hjernens bankelyde er ikke længere den enkeltes anliggende, men lader sig nu opfange af et livløst sladrende instrument. I dette grelle lys foregriber scenen i salonen senere tiders kliniske diskussion af mindstekriterier for forlængelse af et liv, hvor kun de bittesmå bankelyde i hjernen er blevet tilbage. Måske var det frygten for at blive behandlet uden empati, der fik 4

5 Kierkegaard til at udsætte den lægekonsultation, som han af rent etiske grunde omsider fik taget sig sammen til. Anledningen og nogle af de nærmere omstændigheder beskriver han i en længere dagbogsoptegnelse, der karakteristisk nok indledes med hans egen diagnose: Jeg er en i dybeste Forstand ulykkelig Individualitet, der fra min tidligste Tid har været naglet fast til en eller anden indtil Afsindighed grændsende Lidelse, der maa have sin dybere Grund i et Misforhold mellem min Sjæl og mit Legeme; thi (og dette er det mærkelige samt min uendelige Opmuntring) den staaer i intet Forhold til min Aand, der tvertimod maaskee ved det spændte Forhold mellem Sjel og Legeme har faaet en Spændkraft som sjelden er. vii Kyndigt tolker Kierkegaard misforholdet mellem ånd og krop som en væsentlig forudsætning for sin kunstneriske skaben. Han har vidst, at hans psykosomatiske konflikter med en egen paradoksal logik vil gøre ham til en succes i verdenslitteraturen. Det formidable er, at hvad der umiddelbart ligner storhedsvanvid, i dag er en global kendsgerning. 2 Eftertiden har i vidt omfang dyrket den Kierkegaard, der kælede for sit tungsind, som skrev side op og side ned om sine uudsigelige lidelser, pælen i kødet, såret, der aldrig ville danne skorpe, barndommens traumatiske oplevelser eller snarere den traumatiske mangel på barndom, men midt i alt dette har man ofte glemt, at Kierkegaards ulykke, hans sorg og fortvivlelse også interesserede ham og mere deprimeret var han sjældent, end at han gad skrive derom. viii Depressioner i abnorm, medicinsk forstand ville efterlade mægtige tidshuller i produktionen, men sådanne huller findes netop ikke, tværtimod vidner vedholdenheden i den litterære totalentreprise om et kolossalt kraftoverskud, en slags mental sundhed trods alt, hvorfor diagnosen manio depressiv, som man undertiden kommer futtende med, virker 5

6 temmelig forfejlet.»tungsindig tør jeg sige, at han aldrig har været i al den lange Tid, jeg har kjendt ham, og det var først i hans to, tre sidste Aar, at jeg ikke mere saae ham«, skriver den 84 årige Sibbern om Kierkegaard, hvem han lærte at kende i begyndelsen af 1830ʹerne, og hvis disputats Om Begrebet Ironi han jo var med til at bedømme. I forlovelsestiden tog han undertiden plads i kareten som en slags mandlig anstandsdame, når det unge par rullede ud til Dyrehaven, så noget helt ringe kendskab til Kierkegaards psyke kan han næppe have haft. Han er da heller ikke blind for, at Kierkegaard»var en i sig selv og sit Indre meget indforviklet Natur«. ix At være indforviklet er imidlertid ikke det samme som at være syg, indforvikletheden kan skyldes, at kunsten kalder på sin kunstner. Alt hvad Midas, den græske sagnkonge, rørte ved, blev til guld, alt hvad Kierkegaard rører ved, bliver til skrift; men modsat Midas, der til sidst var ved at forgå af sult, lever Kierkegaard af den skrift, han selv frembringer. Side om side med hans optegnelser om tungsindets tyranni finder man da også rapporter om glæden ved arbejdet, selvforglemmelsens velsignelse som når han i 1849 skildrer en typisk arbejdsdag: Jeg staaer op om Morgenen og takker Gud saa begynder jeg Arbeidet. Til bestemt Tid om Aftenen bryder jeg af, takker Gud saa sover jeg. Og saaledes lever jeg, om end i enkelte Øieblik ikke uden Anfald af Tungsind og Veemod, dog væsentligen Dag ud og Dag ind i den saligste Fortryllelse. x I denne blanding af klosterlig regelmæssighed og inspiratorisk henrykkelse formår tungsindet kun lige akkurat at knibe sig indenfor momentvis, men»væsentligen«er der tale om et liv i den aldeles uforlignelige rus, som en kunstnerisk skaben kan hensætte sin udøver i. 3 Når den voksne Kierkegaard vender blikket bagud mod lille Søren Aabye for at forstå sig selv og sin livsbane, toner bestandigt én bestemt figur frem: 6

7 Faderen, Michael Pedersen Kierkegaard, der i det civile liv havde arbejdet sig op fra forhutlet hyrdedreng på den jyske hede til storkøbmand, boligspekulant og stenrig rentier i København, men som set med sønnens øjne er en tungsindig olding, hvis overdrevne og forfejlede omsorg for sin yngste søns udvikling ikke alene fratog Søren Aabye hans barndom, men også bidrog til at forpurre hans ungdoms og kærlighedsliv ganske betragteligt. Dagbøgerne byder på talløse optegnelser om denne strikse, men også forunderligt begavede og fantasifulde far, der havde sat sig for, at lille Søren Aabye ikke blot intellektuelt skulle gentage den succes, som han selv har haft økonomisk, men også hærdes moralsk på områder, hvor selv havde udvist svaghed. Sønnen lægger da heller ikke fingrene imellem, når han i Synspunktet for min Forfatter Virksomhed fortæller sin læser, hvordan hans far havde formået at gøre et barn fortræd: Som Barn blev jeg strengt og alvorligen opdraget i Christendommen, menneskeligt talt, afsindigt opdraget: allerede i den tidligste Barndom havde jeg forløftet mig paa Indtryk, som den tungsindige Olding, der havde lagt dem paa mig, selv segnede under et Barn, afsindigt, paaklædt til at være en tungsindig Olding. Frygteligt! xi Kierkegaards ambivalente holdning til sin uudgrundelige opdrager savner sidestykke i verdenslitteraturen end ikke Kafka kan følge med! Men de faderlige fejlgreb er dog mere end bare mentalt molesterende, de udvikler tillige et kolossalt psykologisk beredskab hos sønnen, der før de fleste andre begynder at analysere den betydning, som en traumatiseret barndom har for voksenlivet. Man taler om folie à deux og sigter dermed til det forhold, at en psykisk syg kan overføre sin sygdom til andre, som han eller hun omgås i længere tid. Sygdommen optræder som oftest blandt familiemedlemmer, der har tætte, følelsesmæssige relationer til hinanden, men som lever mere eller mindre isoleret fra omverden og har begrænset kontakt med andre mennesker. Den, der overfører sygdommen, er gerne en dominerede person, 7

8 mens den, hvortil psykosen overføres, er en tilsvarende svagere person, der identificerer sig kraftigt med den syge. xii Hvorvidt der i den kierkegaardske familie har været tale om en sådan folie à deux, så faderen har overført sin depressive tilstand til sønnen, lader sig næppe afgøre, men flere af de afgørende komponenter er bestemt til stede, hvad sønnen da også adskillige år senere synes at have fornemmet:»havde jeg nu været opdraget paa almindeligere Viis ja, det forstaaer sig, saa var jeg vel neppe blevet saa tungsindig«. xiii Underligt freudiansk fremsynet skriver han i sin dagbog fra 1849: Frygteligt at see den Letsindighed og Ligegyldighed og Tryghed med hvilken Børn opdrages: og dog er ethvert Menneske væsentligen hvad han bliver naar han er 10 Aar gammel; og dog vil man finde, at næsten alle bære en Skavank fra deres Barndom som de ikke forvinde i det 70d Aar; samt at alle ulykkelige Individualiteter gjerne forholde sig til et forkeert Barndoms_Indtryk. xiv Kierkegaard konkretiserer aldrig karakteren af de overgreb, han blev udsat for, men skriver sig i sine dagbøger så at sige helt hen til kanten af traumet for så at vige tilbage med en bemærkning om, at han end ikke tør betro papiret, hvori rædslerne bestod. En efteråsdag i 1848 har han noteret: Det er dog forfærdeligt, naar jeg saaledes et enkelt Øieblik kommer til at tænke paa mit Livs mørke Baggrund lige fra det Tidligste. Den Angest med hvilken min Fader fyldte min Sjel, hans eget frygtelige Tungsind, det Meget, som jeg i den Henseende end ikke kan optegne. En saadan Angest fik jeg for Christendommen, og dog følte jeg mig saa stærkt dragen til den. xv Som man ser, rummer angsten også her en tvetydighed, der kulminerer med 8

9 Kierkegaards vedgåelse af, at kristendommen både tiltrak og frastødte ham. Tager man Kierkegaard på ordet, når han hævder, at ethvert menneske efter sit tiende år ikke ændrer sig afgørende psykisk, ligger det lige for at drage den slutning, at det overdådigt dialektiske forhold til kristendommen, som Kierkegaard lægger for dagen i sin skrifter, har sit udspring i den angst, hvormed købmand Kierkegaard i sin tid fyldte sin yngste søns Sjel. I denne dialektik bevæger kristendommen sig mellem tro og tvivl, mellem hengivelse og forargelse, og når Kierkegaard til sidst radikaliserer de kristne fordringer så voldsomt, at de for almindeligt dødelige bliver umulige at indløse, er det måske fordi han psykologisk set vil skaffe sig et teologisk påskud til at frigøre sig fra den angst, som kristendommen lige siden hans barndom havde været forbundet med. 4 Den tvetydighed, som Kierkegaard iagttager i angsten, har han ved en tidligere lejlighed observeret i et andet fænomen, der på samme måde som angsten forbinder sig til den seksuelle lyst. Herom noterer han: Der gaaer gjerne en vis Ahnen forud for alt hvad der skal skee, men ligesom den kan virke afskrækkende, saaledes kan den ogsaa virke fristende, idet den Tanke vaagner hos Mennesket, at han er ligesom prædestineret, han seer sig ligesom gjennem Consequentser bragt hen til Noget, men Consequentser, som han Intet kan influere paa. xvi Kierkegaard formulerer sig en smule kryptisk, det skal indrømmes, men han sigter formentlig til, at seksuelle kræfter kan sætte sig igennem på trods og på tværs af de normer, som et menneske almindeligvis respekterer. Med en teologisk term forklarer han, at man i en sådan tilstand synes»prædestineret«, altså ligesom føler sig forudbestemt til en adfærd, som man ikke i afgørende forstand kan indvirke på eller afvende. Og netop den uafvendelighed, hvormed lysten sætter sig igennem, melder sig for underbevidstheden i form 9

10 af en»ahnen«. Samtidig gør Kierkegaard opmærksom på det paradoks, at et forbud kan foranledige, hvad det ville forhindre, fordi det udpeger og indkredser begærets til tider så dunkle mål. Igen tænker han moderne og anskuer problemerne i barnehøjde: Derfor maa man være saa forsigtig med Børn, aldrig troe det Værste, ved en utidig Mistanke, ved en henkastet Bemærkning (...) fremkalde en ængstende Bevidsthed, hvorved let uskyldige, men ikke stærke Sjæle kunne fristes til at troe sig skyldige, fortvivle og derved gjøre det første Skridt til at komme til det Maal, som den ængstende Ahnelse bebudede (...). Ogsaa i denne Henseende gjælder det: Vee den fra hvem Forargelsen udgaaer. xvii Optegnelsen er fra 1837 og Kierkegaard en ung mand på 24. Han har angiveligt gennemskuet nogle af faderens basale fejltagelser og forståeligt nok vendt det døve øre til, når pater familias lod sønnen forstå,»at det var dog godt, om man havde ʹen saadan gammel ærværdig Skriftefader, hvem man ret kunde aabne sig forʹ«. xviii Kierkegaard har ikke følt sig det fjerneste fristet til at skrifte og det så meget mindre som det menneske, der tilbød sig som skriftefader, var det samme, som havde kriminaliseret hans lyst, byttet om på naturligt og unaturligt og for så vidt udsat ham for et seksuelt overgreb. Kierkegaard lader som antydet aldrig sin læser få fuld aktindsigt, dertil skelner han for skarpt mellem det private og personlige. Men ansporet af den blotterlyst, der dybt nede gemmer sig i megen blufærdighed, kan han undertiden give efter for fristelsen til at konstruere små nøglehuller i sine tekster, udgivne såvel som uudgivne, så den nysgerrige læser kan stå og smugkigge og drage sine egne slutninger. Til sådanne åbenhjertige fortielser introducerer Kierkegaard som regel med et hypotetisk ʹdersomʹ eller ʹhvisʹ eller ʹsæt nuʹ, hvorefter han slår om i tredie person, så han kan forøge afstanden til sig selv yderligere. Engang i 1845 skriver han i sin dagbog: 10

11 Dersom man havde sagt til et Barn, at det at brække Benet var at synde, hvilken Angest vilde han da ikke leve i og formodenlig oftere brække det, og allerede det at have været nær derved ansaae han for Synd. (...) Som hvis en Mand, der havde været meget udsvævende, netop for ret at afskrække sin Søn fra det Samme, opfattede Kjønsdriften selv som Synd og glemte at der var en Forskjel mellem ham og Barnet. xix 5 Alt i alt har Kierkegaard altså de bedste eller om man vil: værste forudsætninger for at beskæftige sig med angsten. Da han skrev sit senere så navnkundige værk Begrebet Angest, der udkom den 17. juni i 1844, var det da også hans hensigt at udgive det i eget navn. Men i noget, der ligner sidste øjeblik, valgte han at tillægge værket en herre ved navn Vigilius Haufniensis, hvilket betyder den årvågne eller observante københavner. Det er en herre med udtalt sans for angstens tvetydige væsen, angsten som en ambivalent størrelse, angsten som modsigelse.»sprogbrug bekræfter det fuldkommen«, forklarer han,»man siger: den søde Angest, den søde Beængstelse«. xx Begrebet Angest giver en genial beskrivelse af angstens væsen og uvæsen, men skal sandheden frem, er værket givetvis et af de allerbedste steder ikke at begynde at læse Kierkegaard. Med en veritabel spiritusprøve af en definition betegner Vigilius Haufniensis angsten som en»sympathetisk Antipathie og sympathetisk Antipathie«, xxi hvilket vil sige, at angsten er en medfølende modfølelse eller og nok bedre gengivet en tiltrækkende frastødning. Definitionen har været længe undervejs i Kierkegaards bestræbelser på at gennemtænke forholdet mellem teologi og psykologi og i en optegnelse fra 1842 præsenterer han sit problemfelt: Nu har man ofte nok udviklet Arvesyndens Væsen, og dog har man manglet en Hovedcategorie det er Angst, dette er den egl. Bestemmelse deraf; Angst er nemlig en Attraae efter hvad man frygter, en sympathetisk Antipathie; Angst er en fremmed Magt 11

12 der griber Individet, og dog kan man ikke løsrive sig derfra, og vil det ikke, thi man frygter, men hvad man frygter det attraaer man. Angst gjør nu Individet afmægtigt, og den første Synd skeer altid i Afmagt. xxii Det har alle dage voldt teologerne hovedbrud, at Gud kunne lade Adam falde for fristelsen til at spise af kundskabens træ. Hvorfor havde den alvidende skaber dog ikke sikret sig, at den vilje, som han havde udstyret sin egen skabning med, faktisk ville det gode, så Guds letfattelige ord om ikke at spise af den forbudne frugt kunne blive respekteret og den paradisiske tilstand forblive paradisisk uforandret? Hvilke grunde kunne Adam have til at udføre den mest omvæltende af alle handlinger i hele menneskehedens historie? Ingen, svarer Vigilius Haufniensis, ingen rationelle i al fald. Adam handler nemlig slet ikke rationelt, ja, han handler måske i virkeligheden slet ikke, det er snarere noget andet, der handler med Adam. xxiii Hvilket er da dette andet? Det er angsten, Adams angst, der drives mod det, den frygter, og som derved lader Adam fuldføre, hvad forbudet forbyder ham. Derved opstår et før og et efter i Adams liv, et liv i uskyld og et liv med skyld, derimellem ligger hans forsyndelse, der ændrer alt, men som hverken kan begundes eller begribes, thi når Adam bogstavelig talt falder for fristelsen, så sker det, forklarer Vigilius Haufniensis,»med det Gaadefuldes Pludselighed«. xxiv Udtrykket er et forsøg på at indfange det uindfangelige, begribe det ubegribelige, hvad sproget, det rationelle sprog, altid har vanskeligt ved. Når han skal beskrive angstens væsen, betjener Vigilius Haufniensis sig derfor især af billeder og metaforer, der i langt højre grad end begrebet kan appellere til øjet, erfaringen og fantasien. Blandt de fænomener, han griber til, er svimmelhed: Angest kan man sammenligne med Svimmelhed. Den, hvis Øie kommer til at skue ned i et svælgende Dyb, han bliver svimmel. Men hvad er Grunden, det er ligesaa meget hans Øie som 12

13 Afgrunden; thi hvis han ikke havde stirret ned. xxv Ja, hvad nu hvis? Det ved vi ikke, vi ved blot, at Adam pludselig følte sig fristet til at stirre ned i afgrunden og lige så modvilligt som medvilligt altså med»sympathetisk Antipathie«lod sig opsluge af den. Og som Adam faldt, således falder før eller siden enhver, hævder Vigilius Haufniensis, der i sit værk udfolder nogle af de følger, som faldet har haft for den menneskelige frihed. Adam og Eva skammede sig, da de havde spist af kundskabens træ, de skammede sig over deres nøgenhed, de opdagede deres køn og forsøgte så at skjule sig for Gud. Adams og Evas efterkommere gør noget tilsvarende, hævder Vigilius Haufniensis. Også vi lukker os inde i os selv, meddeler os ikke til vores omverden, undgår de andre, isolerer os og drejer åndelig talt nøglen om indefra.»ufriheden bliver mere og mere indesluttet og vil ikke Communicationen«, skriver Vigilius Haufniensis et sted og fortsætter: Naar Friheden nu berører Indesluttetheden, da bliver den angest. Man har i daglig Tale et Udtryk, der er yderst betegnende. Man siger om Een: han vil ikke rykke ud med Sproget. Det Indesluttede er netop det Stumme; Sproget, Ordet er netop det Frelsende, det Frelsende fra det Indesluttedes tomme Abstraktion. xxvi I denne tilstand er mennesket dæmonisk, føjer Vigilius Haufniensis præciserende til, hvormed han ikke har hitchcockske skrækscenarier eller andet gyseligt i tankerne, nej, det dæmoniske er anderledes stilfærdigt og langt mere almindeligt, end man skulle tro, det dæmoniske er angsten for det gode. Og det gode består i»communicationen«, hvilket vil sige, at det gode tager sin begyndelse, når den indesluttede bryder sin tavshed, atter bliver kommunikabel, kort sagt giver sig til at»rykke ud med Sproget«. Det, hvorom man ikke kan tale, om det må man netop tale 13

14 med andre. 6 I manuskriptet til Begrebet Angest har Kierkegaard anbragt et lille kors, der korresponderer med følgende fodnote: Hvis man har psychologisk Interesse for Iagttagelser i denne Henseende, saa vil jeg henvise til ʹForførerens Dagbogʹ i ʹEnten_Ellerʹ. Den er, naar man seer nærmere til, noget ganske Andet end en Novelle, har ganske andre Categorier i Baghaanden, og kan naar man forstaaer at benytte den, tjene som Forarbeide til høist alvorlige og ikke just overfladiske Undersøgelser. Forførerens Hemmelighed er netop den, at han veed, at Qvinden er angest. xxvii Senere sletter Kierkegaard denne henvisning. Det sker af grunde, man kun kan gisne om, men rigtig gode kan de ikke have været.»forførerens Dagbog«kan nemlig udmærket læses som»forarbeide«til Begrebet Angest, for så vidt som denne dagbog på sin egen, noget særegne måde er en slags skabelses og syndefaldsberetning: Johannes Forføreren, som den mandlige hovedperson hedder, former eller danner purunge Cordelia gennem et avanceret psykologisk eksperiment, der i kunstigt sammentrængte faser lader hende gennemløbe en stormende udvikling fra uskyldig pige til seksuelt begærende kvinde, fra uskyld til syndefald, på bare en brøkdel af den tid, som naturen selv har afsat til formålet. Nogen overdrivelse er det derfor ikke, når Johannes nogle timer før elskovsnatten i sin dagbog bemærker :»Hendes Udvikling det var mit Værk«. xxviii Når strategien lykkes, skyldes det ikke, at dagbogen er en fiktiv»novelle«, hvori alt jo kan ske; det skyldes derimod, at Johannes formår at udnytte Cordelias angst maksimalt. Hans professionalisme i så henseende viser sig blandt andet i hans sans for»det Interessante«, der bogen igennem optræder i en hel sværm af bibetydninger, men hvis væsentligste psykologiske 14

15 særpræg angår de angstprovokerende manøvrer, hvormed han i stigende grad formår at beherske Cordelias emotionelle registre og regulere hendes erotiske energier. At iscenesætte den interessante situation er at kombinere intimitet og distance eller at udøve en slags afmålt hengivelse, så man aldrig lader sig rive med, aldrig giver sig hen, men bare fornemmer lidenskaberne risle lige under sig, altimens man nøgternt iagttager, hvordan de anderledes voldsomt bemægtiger sig den kvinde, man har i sin magt. Med en egen lystenhed kan Johannes da også på et tidspunkt konstatere, at han i Cordelia formår at»frembringe den ubeskrivelige, besnærende Angst, der gjør hendes Skjønhed interessant«. xxix Til forførelsen hører således det indirekte og ironien, men i det hele taget en udstrakt anvendelse af tvetydige tilkendelser, der kan stimulere Cordelias angst og derved tvinge hendes begær i retning af Johannes. Og det er ikke blot Cordelia, der får kærligheden at føle. I et af dagbogens fint forarbejdede, erotiske situationsbilleder følger man Johannes på vej ned ad Østergade, da en»lille Frøken«pludselig finder på at pile lige ind i hans synsfelt. Og det foranlediger følgende monolog: Naar man bøier Hovedet lidt til Siden, var det vel muligt at trænge op under dette Slør eller denne Blonde. Tag Dem iagt, et saadant Blik fra neden er farligere end et gerade aus. (...) Ufortrøden fremad gaaer hun, uden Frygt og uden Lyde. Tag Dem iagt; der kommer et Menneske hist, slaa Sløret ned, lad ikke hans profane Blik besmitte Dem; De har ingen Forestilling derom, det vilde maaskee blive Dem umuligt i lang Tid at glemme den modbydelige Angst, med hvilken det berørte Dem. xxx Pigen undgår kun lige akkurat at blive udsat for et farligt blik af typen»fra neden«, der normalt det ved den erfarne Johannes vil fremkalde en»modbydelig Angst«, fordi det ligesom titter indenfor hos et slumrende begær. Vi får ikke at vide, hvordan den unge pige reagerer på Johannes lumske 15

16 kyskhedskrav, men af Vigilius Haufiensis har vi jo lært, at et forbud frister, så mon dog ikke hun trods alt føler en lille vellyst ved at lade sig berøre af angsten? Anderledes personligt impliceret er Johannes, da han nogen tid forinden befinder sig på en»offentlig Udstilling af Galanteri_Varer«, hvor han har beluret en jomfruelig dejlighed, som han regner at skulle træffe igen, derom er han ikke i tvivl»thi mit Sideblik glemmer man ikke saa let«. xxxi Og hvorfor ikke? Fordi sideblikket rummer den tvetydighed, der ikke blot kendetegner, men også forstærker al angst. Man vil og vil dog ikke. Og ender så med at ville mod sin vilje. 7 Forførerens Dagbog kan med nogen ret kaldes en dæmonisk dannelsesroman. Johannes misbruger jo sin magt, manipulerer og bedrager, drives af dunkle kræfter i sit indre, deraf det dæmoniske; men var Cordelia ikke blevet forført, ville hun ikke været blevet sig bevidst som et seksuelt væsen og havde således ikke fået den dybere selvforståelse, som hun faktisk bliver bibragt, deraf ligheden med dannelseromanen. Og uanset hvor mange moralske domme, man vil fælde over bemeldte dagbog, så beskriver den et udviklingsforløb, der trods sin specielle karakter afdækker noget typisk eller basalt ved den måde, hvorpå Kierkegaard forstår mennesket. Set i Kierkegaards perspektiv er mennesket nemlig ikke uden videre, hvad det skal være, når det kommer til verden. Sig selv er noget, man først bliver, lidt efter lidt, ad omveje og altså aldrig i en lige, ubrudt linie. Enhver er sig selv nærmest, siger man rigtignok, men det gælder især for en moralsk betragtning og sigter som bekendt til den enkeltes selviskhed, dets egoisme; eksistentielt er enhver formentlig i virkeligheden sig selv fjernest eller i det mindste på temmelig stor afstand af sig selv i al fald til en begyndelse. For at komme til sig selv må man indgå i en omfattende proces, tiltræde en indre og ydre dannelsesrejse, bryde op fra det velkendte og møde det ukendte, det forfærdende, men man må også kunne finde tilbage igen, vende hjem og ikke blive stikkende i et eller andet usandt eksil. Mennesket har til opgave at blive til»det sande, til det hele Menneske«, xxxii som det hedder i 16

17 Begrebet Angest. Men det kan et menneske kun, hvis det er rede til at revidere sin hidtidige selvforståelse, ombryde den, udsætte den for brud.»selvet maa brydes for at blive selv«, xxxiii hedder det da også i Sygdommen til Døden. 8 Når angsten spiller en afgørende rolle i menneskets identitetsdannelse, er det altså fordi angsten så at sige er en sladrehank, der diskret, men ufravendt meddeler mennesket, at det holder sit sande selv hen i det uvisse og følgelig må bringe sig i dybere overensstemmelse det selv, som det i sit væsens grund er anlagt til at skulle være. Af gådefulde grunde vil mennesket nemlig ikke være sig selv, ikke kende og vedkende sig selv, det vil hellere i virkeligheden hellere være en anden, ligne de andre og komfortabelt usynliggøre sig i mængden, det anonyme, mediemassen. Set med Kierkegaards øjne er hvert enkelt menneske imidlertid fra Guds side tænkt som noget særligt, noget dyrebart og uerstatteligt, som ikke må forveksle sig med et stykke skikkelsesløst hvadsomhelst, der efter forgodtbefindende kan gøre sig til hvemsomhelst nårsomhelst. Når angsten indfinder sig, er det fordi mennesket er begyndt at afvige i forhold til det selv, som Gud havde tiltænkt det. Angsten fordrer så at sige, at mennesket ophører med at ville være en anden, end det dybest er. At angst ifølge Kierkegaard er angst for intet betyder derfor ikke, at man sådan bare ængstes ud i det blå. Man ængstes nemlig i en vis forstand for det særdeles konkrete at blive sig selv eller mere nøjagtigt for muligheden af at komme til sig selv. Kierkegaards pointe er derfor heller ikke, at man skal forsøge at undertvinge eller tilintetgøre sin angst, derved risikerer man blot at dæmonisere den yderligere. Nej, hans pointe er, at man dels som det lidt banaliserende hedder skal lære at leve med sin angst, dels skal tage ved lære af angsten, så længe man lever. Som et billedligt bidrag til at belyse dette fortæller Vigilius Haufniensis følgende: Man har i et af Grims Eventyr en Fortælling om en Ungersvend, der gik ud paa Eventyr for at lære at ængstes. Vi ville lade hiin 17

18 Eventyrer gaae sin Gang, uden at bekymre os om, hvorvidt han paa sin Vei traf det Forfærdelige. Derimod vil jeg sige, at dette er et Eventyr, som ethvert Menneske har at bestaae, at lære at ængstes, for at han ikke enten skal fortabes ved aldrig at have været angest, eller ved at synke i Angesten; hvo der derfor lærte at ængstes retteligen, han har lært det Høieste. xxxiv Man skal altså ikke bare»ængstes«, ikke bare give efter for angsten og lade sig blæse omkuld. Man skal derimod lære at ængstes og det tilmed»retteligen«. Hvad vil det mon sige? Vigilius Haufniensis giver ikke noget entydigt svar, det ville måske også ligne ham dårligt, men han udpeger to ekstreme tilstande, som mennesket skal holde sig fri af. Den ene er den absolut angstløse tilstand, der, hvor umiddelbart attraktiv den end kan forekomme, ville indebære, at mennesket i en vis forstand var ophørt med at være menneske, ophørt med at være ånd. Denne tilstand er derfor forbeholdt dyr og engle, kundgør Vigilius Haufniensis. Den anden tilstand er en tilstand, hvori man er nær ved at synke sammen i angst, altså i den grad lader sig opsluge af angsten eller dæmonisk hengiver sig til den, at man mister enhver kontakt til en korrigerende yderverden, mister forbindelsen til sig selv og andre mennesker. I en sådan tilstand ytrer angsten sig som panikangst eller tilspidser sig i en fobi, der kræver terapi eller medicinsk behandling. Trods sin skepsis over for læge og naturvidenskaben ville Kierkegaard i sådanne tilfælde næppe tøve et sekund med at anbefale de midler og metoder, som en moderne psykiatri råder over. Lærer man derimod at ængstes»retteligen«, kan man lidt efter lidt erfare, at angsten kan vise sig at være en velvillig vejleder, når mennesket skal finde ind i sig selv og ud igen ud til virkeligheden og dagligdagen, ud til de andre. Som det gælder, at kun den syge kan blive rask, således kan kun den, der giver afkald på sig selv, vinde sig selv. Eller som Johannes de silentio formulerer det i Frygt og Bæven: I Aandens Verden (...) gjælder det, at kun den, der arbeider, faaer Brødet, kun den, der var i Angst, finder Hvile, kun den, 18

19 der stiger ned i Underverdenen, frelser den Elskede, kun den, der drager Kniven, faaer Isaak. xxxv 9 Med sin stærke koncentration om fænomener som angst og fortvivlelse risikerer Kierkegaard at blive opfattet som en traurig og dyster forfatter, der slet ikke har sans for livets lysere sider. Nægtes kan det heller ikke, at han i adskillige af sine værker er mere beskæftiget med at diagnosticere det moderne menneskes kritiske tilstand end med at udstede ukomplicerede og moderigtige recepter, så hans læsere kan jage overfladisk videre i verden. Men er Kierkegaard lidt kneben med sine lykkepiller, når han lader Vigilius Haufniensis og andre pseudonymer føre pennen, så er han til gengæld storslået generøs, når han i eget navn tager til orde i en af sine mange opbyggelige taler, der akkurat genopbygger, hvad de pseudonyme forfattere har brudt ned. Som Orfeus måtte stige ned i dødsriget for at hente sin elskede Eurydike, således må Kierkegaards læser langt ned i den pseudonyme underverden for at kunne frelses af den opbyggelige tale, der genindsætter os i verden med et nyt livsmod og lader os genopdage verden i dens svimlende og forunderlige herlighed.»er der Noget, man i disse Tider har glemt«, skriver Kierkegaard i Kjerlighedens Gjerninger,»saa er det det at forundre sig, derfor ogsaa det at troe og at haabe og at elske«. xxxvi Den opbyggelige tale former sig som en påmindelse om den betydning, der er givet med det, man kunne kalde det uanvendeliges uundværlighed, altså fænomener som tillid, hengivelse, fortrøstning, håb, tro og omsorg, der hver især er lige så uanvendelige som uundværlige i ethvert menneskeliv, thi sin hengivelse eller sin omsorg hverken kan eller skal man bruge til noget i samme forstand som en hammer, et kompas eller en pistol. I en af sine smukkeste taler kredser Kierkegaard om glæden ved at kunne glæde sig over det helt elementære, at man er til og kan sanse verden. Mens angsten gør fraværende, gør glæden nærværende, derfor gælder det om at være nærværende i det nærværende: 19

20 Hvad er Glæde, eller det at være glad? Det er, i Sandhed at være sig selv nærværende; men det at være sig selv i Sandhed nærværende, det er dette ʹIdagʹ, dette, at være idag, i Sandhed at være idag. Og i samme Grad som det er sandere, at Du er idag, i samme Grad som Du mere er Dig selv ganske nærværende i at være idag, i samme Grad er Ulykkens Dag Imorgen ikke til for Dig. Glæden er den nærværende Tid med hele Eftertrykket paa: den nærværende Tid. Derfor er Gud salig, han som evigt siger: idag, han som evigt og uendelig er sig selv nærværende i at være idag. (...) Altsaa, at Du blev til, at Du er til, at Du ʹidagʹ faaer det Fornødne, for at være til; at Du blev til, at Du blev Menneske; at Du kan see, betænk, at Du kan see, at Du kan høre, at Du kan lugte, at Du kan smage, at Du kan føle; at Solen skinner for Dig og for Din Skyld, at, naar den bliver træt, at saa Maanen begynder, og at saa Stjernerne tændes; at det bliver Vinter, at hele Naturen forklæder sig, leger fremmed _ og for at fornøie Dig; at det bliver Foraar, at Fuglen kommer i talrig Flok og for at glæde Dig, at det Grønne spirer frem, at Skoven voxer sig skjøn, og staaer Brud og for at glæde Dig: at det bliver Efteraar, at Fuglen reiser bort, ikke fordi den gjør sig kostbar, o, nei, men for at Du ikke skal blive kjed af den, at Skoven gjemmer sin Pynt for næste Gangs Skyld, det er, for at den næste Gang kan glæde Dig (...). xxxvii Herfra er det nærmest umuligt at komme videre i sin egen tekst. Og den vil jeg derfor skyndsomst forlade vel at mærke nu med den vished, at angstens modsætning ikke bare er ro, men også kan hedde tro. 20

21 Noter i Pap. V B 53,29, s. 119 ii SV3 18,96f. iii SKS 4,359; SV3 6,147 iv SKS 4,359; SV3 6,147 v SKS 4,359; SV3 6,147 vi Pap. VII 1 A 189 vii Pap. VII 1 A 126 viii jf. Frithiof Brandt: Den unge Søren Kierkegaard, Kbh. 1929, s. 379 ix Bruce H. Kirmmse: Søren Kierkegaard truffet,kbh. 1996, s. 292 x Pap. IX A 72 xi SV1 13,564; SV3 18,127 xii jf. hertil xiii Pap. X 2 A 619; jf. Ib Ostenfeld: Søren Kierkegaards Psykologi, Kbh. 1972, s. 14 xiv Pap. X 1 A 468 xv Pap. IX A 411 xvi Pap. II A 18 xvii Pap. II A 18 xviii Pap. II A 20 xix Pap. VI A 105 xx SKS 4,348; SV3 6,136 xxi SKS 4,348; SV3 6,136 xxii SKS 18, JJ:511; Pap. III A 233 xxiii jf. hertil min artikel Angstens væsen og uvæsen ifølge Kierkegaard, Psykiatri- Information udgivet af PsykiatriFonden, Kbh. 2007, s xxiv SKS 4,337; SV3 6,126 xxv SKS 4,365; SV3 6,152 xxvi SKS 4,425f.; SV3, 6,207 xxvii Pap. V B 53,26 xxviii SKS 2,431; SV3 2,410 xxix SKS 2,351; SV3 2,336 xxx SKS 2,308f.; SV3 2,295 xxxi SKS 2,307; SV3 2,293 xxxii SKS 4,325; SV3 6,117 xxxiii SV1 11,177; SV3 15,120 xxxiv SKS 4,454; SV3 6,234 xxxv SKS 4,123; SV3 5,27 xxxvi SKS 9,109; SV3 12,105 xxxvii SKS 11,43f.; SV3 14,160f. 21

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

Selvet som fokus i coaching set ud fra Søren Kierkegaard

Selvet som fokus i coaching set ud fra Søren Kierkegaard Selvet som fokus i coaching set ud fra Søren Kierkegaard Susanne Ploug Sørensen www.g-o-d.dk sps@g-o-d.dk Hvad vil jeg fortælle? Hvordan (mis)bruger jeg Kierkegaard i coaching - Først om selvet og så om

Læs mere

Pårørende( involvering fakta og evidens

Pårørende( involvering fakta og evidens Vi stræber efter at forbedre patientsikkerheden og skabe et sundhedsvæsen, hvor patienterne i højere grad ser og mærker, at det er til for dem. c/o Hvidovre Hospital P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre

Læs mere

Kierkegaard som coach

Kierkegaard som coach Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

KYS FRØEN. Kunsten at bruge utroskab positivt

KYS FRØEN. Kunsten at bruge utroskab positivt KYS FRØEN Kunsten at bruge utroskab positivt ALLE forhold oplever før eller siden utroskab eller optakten til det. Derfor er det vigtigt, at du kender kunsten at vende utroskab til noget positivt. Utroskab

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet Erogi Manifestet Erogi Manifestet Vi oplever erogi som livskraft Vi har modet til at sige ja Vi er tro overfor os selv Vi elsker, når vi dyrker sex Vi er tilgængelige Vi gør os umage Vi har hemmeligheder

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2011

Tale til sommerafslutning 2011 Tale til sommerafslutning 2011 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 100-111/ 98-101- 118 Vinderslev kl.10.30: 100-121- 107/ 98-101- 118 Tekst: Joh 1,1-14 I begyndelsen

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Tællelyset. af H. C. Andersen

Tællelyset. af H. C. Andersen Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge

Læs mere

Kærlighed er vejen ind

Kærlighed er vejen ind Forord Denne bog er ment som en indføring i Kierkegaards tænkning med udgangspunkt i hans begreb om kærlighed. Jeg har skrevet for mennesker, som ikke kender meget til Kierkegaard på forhånd, men som gerne

Læs mere

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker,

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, Prædiken Fastelavnssøndag 2014, 2.tekstrække, Luk 18,31-43. Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker, der pludselig er blevet meget klogere end alle vi andre. Mennesker

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Det er forår. Trods nattekulde og morgener med rim på græsset, varmer solen jorden, og det spirer og gror.

Læs mere

Christi Himmelfartsdag 1846

Christi Himmelfartsdag 1846 5281 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730.

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. 1 12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af prædiken til 5. s. e. trin. efter 2. tekstrække: Matt 16,13-26 i Lønne og Henne kirker den

Læs mere

3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28.

3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28. 3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28. 1 Det hænder, præsten synes, at teksterne til en søndag er så svære at komme ind i, så menigheden burde have udleveret et åndeligt brækjern. Ordene er vanskelige

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Præludium: De sidste frugter er faldet nu /Willy Egmose Indgangsbøn Salme: 729: Nu falmer skoven Hilsen: Nåde være med jer Kollekt Læsning Salme: 29:

Præludium: De sidste frugter er faldet nu /Willy Egmose Indgangsbøn Salme: 729: Nu falmer skoven Hilsen: Nåde være med jer Kollekt Læsning Salme: 29: Præludium: De sidste frugter er faldet nu /Willy Egmose Indgangsbøn Salme: 729: Nu falmer skoven Hilsen: Nåde være med jer Kollekt Læsning Salme: 29: Spænd over os Læsning Trosbekendelse Salme: 28: De

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen. mennesker, lade den menneskelige del af sig stä foran mit ansigt.

Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen. mennesker, lade den menneskelige del af sig stä foran mit ansigt. Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen Da Jesus viste sig pä jorden, udfårte han mirakler og store undere for at frelse menneskene. Og da nogle gik den retfçrdige vej, mens andre gik syndens vej,

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

Hyldespjældet anno 2035 BILAG. En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035.

Hyldespjældet anno 2035 BILAG. En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035. Hyldespjældet anno 2035 BILAG En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035. Udarbejdet af DTU BYG ved Diana Lauritsen Jun nov 2012 Bilag

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye:

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: SKYLD Begrebet skyld hos Kierkegaard. Uddrag fra undervisningsmaterialet: På kant med Kierkegaard I

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Din tro har frelst dig!

Din tro har frelst dig! Din tro har frelst dig! Luk 17,11-19 14. søndag efter Trinitatis Salmer: 15-750-448-325-439/477-375 Alt står i Guds faderhånd, hvad han vil, det gør hans Ånd. I Jesu navn, amen! Sognepræst Tine Aarup Illum

Læs mere

PRÆDIKEN ALLEHELGENSSØNDAG 6.NOVEMBER 2011 VESTER AABY KIRKE KL. 16.00 Tekster: Es. 60,18-22; Åb.7,1-12; Matth.5,1-12 Salmer: 775,552,571,573,518

PRÆDIKEN ALLEHELGENSSØNDAG 6.NOVEMBER 2011 VESTER AABY KIRKE KL. 16.00 Tekster: Es. 60,18-22; Åb.7,1-12; Matth.5,1-12 Salmer: 775,552,571,573,518 PRÆDIKEN ALLEHELGENSSØNDAG 6.NOVEMBER 2011 VESTER AABY KIRKE KL. 16.00 Tekster: Es. 60,18-22; Åb.7,1-12; Matth.5,1-12 Salmer: 775,552,571,573,518 Hvad her blev os til glæde, har du i godhed skabt. Vi derfor

Læs mere

Den seksuelle problematik

Den seksuelle problematik Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz Udgivet af 1VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 Den seksuelle problematik

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det.

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det. 22 s efter trinitatis væ 2013 Det er voldsomme følelser vi i dag bliver konfronteret med i den urgamle historie om Josef og hans mange brødre historien handler i bund grund om de stærkeste følelser vi

Læs mere

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Himmelbjerget 20. August 1867 Min kjære Katrine! [sic] Min egen Tullebasse, tak for Dit Brev, har Du selv sagt til Joakim, hvad han skulde

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Henrik Winther Nielsen 1. juni 2014 6. søndag efter påske Johs. 17, 20-26 Salmer: 234 666 674 321 696

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Henrik Winther Nielsen 1. juni 2014 6. søndag efter påske Johs. 17, 20-26 Salmer: 234 666 674 321 696 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Henrik Winther Nielsen 1. juni 2014 6. søndag efter påske Johs. 17, 20-26 Salmer: 234 666 674 321 696 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde:»ikke

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Den barmhjertige samaritaner

Den barmhjertige samaritaner Den barmhjertige samaritaner 9.søndag efter trinitatis 2013 lukas 16,1-9 salmer: 749, 750, 335, 283, 728 Jesus sagde også til disciplene:»der var en rig mand, som havde en godsforvalter; om ham fik han

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Prædiken 2. søndag efter påske

Prædiken 2. søndag efter påske Prædiken 2. søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 662: Hvad kan os komme til for nød Salme mellem læsningerne: DDS 51: Jeg er i Herrens hænder Salme før prædikenen: DDS 233: Jesus lever, graven

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt.6,24-34 Der er et meget voldsomt sammenstød mellem denne søndags

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække Salmer DDS 732: Dybt hælder året i sin gang DDS 569: Ja, engang

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer:

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: DDS 739 - Rind nu op DDS 449 - Vor Herre tar de små i favn DDS

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

I J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846

I J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846 5252 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Prædiken til 2. Paaskedag

Prædiken til 2. Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere