KARAKTER: 10 Indhold:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KARAKTER: 10 Indhold:"

Transkript

1 KARAKTER: 10 Indhold: Indhold 1 Indledning og afgrænsning 2 Harré det singulære selv 3 Selvet 3 Udtrykket og de tre selver 3 Det enestående og dynamiske selv 4 Trækteorien 5 Historisk perspektiv og fundament 5 FFT hvor er selvet? 5 De fire antagelser fordrer et hypotetisk selv 6 Harré versus Costa og McCrae 7 McAdams teori om personlighed og det narrative selv 8 En samlingsteori? 8 De tre niveauer 8 Det moderne vestlige selv og narrativet 9 Opsummering af selvet i de behandlede teorier 10 Diskussion af Harré, FFT s og McAdams syn på personligheden og selvet 10 Harrés selvbegreb i McAdams narrative teori 11 Har vi brug for den udspecificerede version af selvet og personlighedsteori? 12 Common sense i teorien 13 Konklusion 14 Referencer og litteratur 16 1

2 Indledning og afgrænsning Definitionen af selvet i det personlighedspsykologiske forum bærer, som opgaveformuleringen bevidner et mangeartet præg. Det er væsentligt om ens personlige og faglige erkendelsesinteresse er af humanistisk, kritisk samfundsvidenskabelig eller naturvidenskabelig art. Betragter man endog sin tilgang til området, som værende common sense (folk psychology), findes der adskillige, differentierede betragtninger af selvet og personligheden. Det er omdiskuteret, hvorvidt personligheden er bestemt af genetikken, den psykosociale påvirkning og om man besidder et udgangspunkt, hvorfra det enkelte individ selv spiller en konstruerende rolle. Inden for personlighedspsykologien har de klassiske teorier og de nyere kognitive og sociokulturelle teorier behandlet og tilskrevet selvet mere eller mindre betydning - nogle har ligefrem undladt at beskæftige sig med selvet som et explicit fænomen i personligheden. Af sådanne årsager er der uklarhed i fortolkningen og anerkendelsen af selvet.(harré, R. 1998, s. 1, 10 og Pervin 1999) Jeg vil i min opgave forsøge at tydeliggøre forholdet mellem personlighed og selvet ved at behandle forskellige teoriers opfattelser af selvet. For at finde et fokus i opgaven, har det været vigtigt at indsnævre min belysning af selvet som begreb. Derfor har jeg valgt at betragte selvet ud fra interessante teorier, der beskæftiger sig med selvets forekomst og måden hvorpå det kommer til udtryk i os; er selvet én enhed, flere dele eller et refleksivt konstrukt? I min placering af selvet vil jeg tage udgangspunkt i R. Harrés teori om The Singular Self, da den anerkender selvet dog i en fiktiv form - og forsøger at disponere og begribe dets personlighedsmæssige funktion. I opposition hertil vil jeg arbejde med trækteorien og mere specifikt Paul Costa og Robert McCraes Five Factor Theory(FFT), som grundet dens naturvidenskabelige erkendelsesinteresse undlader at tale om selvet som noget faktuelt og arbejder med selvet på mere indirekte vis. De to teorier vil med relevans kunne problematisere og diskutere, hvad selvet egentlig er, hvordan det fungerer og hvor det befinder sig i forhold til personligheden. Jeg vil ligeledes forsøge at samle de ovenstående teorier og i den forbindelse gøre brug af Dan P. McAdams teori om det moderne narrative selv, da den i sin niveau 2

3 skelnen forsøger at integrere forskellige teoritraditioner og derfor måske kan rumme såvel Harré som FFT s fortolkninger af selvbegrebet (McAdams 1996). Harré det singulære selv Selvet Selvet er i følge Harré ikke én ting, men en diskursiv enhed. Han gør op med tanken om at se mennesket som en samlet størrelse. Harré vil belyse selvet, som noget andet en den kerne i personligheden som mange taler om - i såvel biologisk og moralsk forstand(harré 1998, s. 10). Selvet bliver beskrevet som et leitmotif en diskurs, om hvad det vil sige at være en person. Han mener at mennesket har mange egenskaber, tilbøjeligheder og evner, som dog ikke skal betragtes som dele af os, men i højere grad måder at karakterisere os på. Selvet kan betragtes som et aspekt i personligheden - udgangspunktet, hvorfra personen kan opleve verden og handle(ibid., s. 3-4). Udtrykket og de tre selver Da der ingen dybder og dele er i psyken ingen essentiel baggrund, må man arbejde med menneskets udtryk. For at forstå mennesket, må man se på hvorledes aspekter af personen kommer til udtryk i tale og handling(ibid, s. 9) her antydes Harrés videnskabsteoretiske udgangspunkt og social konstruktionistiske tilgang - sproget er ikke blot et kommunikationsmiddel. Det defineres ligeledes, som det vi kan og tænker(ibid, s. 18). Kroppen har således en vigtig funktion. Den er et uundværligt instrument for individuel og kollektiv ageren.(ibid, s. 15). Harré beskæftiger sig med tre aspekter af personen tre betydninger af selvet. Selverne er udtrykkeligt fiktion, en analytisk implikation af en dynamisk personlighed. De er tre forskellige sider af personen, som fungerer på samme tid og de har karakteristiske måder at komme til udtryk på (ibid., s. 5). Selv 1; selvet som agent - et aktivt jeg, som gør tænker og føler. Det er personens fysiske tilstedeværelse i verden - subjektet. Her findes følelsen af at være enestående, som det væsentligste element. Det er vores udgangspunkt. På et givent tidspunkt i opvæksten erkender et barn, at det er sin egen, har sit eget point of view og indeholder særlige egenskaber. I et spiller en rolle i bekræftelsen af, at man er et unikum. Det forvalter evnen til at opstille diskurser og fremlægge meninger om hvad man oplever, handler og erfarer.(ibid., s. 12) 3

4 Selv 2; det man er - mig et, måden hvorpå man karakteriserer og opfatter sig selv. Det traditionelle psykologiske selv, som hele tiden ændrer sig. Harré hævder, at mange amerikanske teoretikeres fokus kredser om selv 2, og betragter det som værende, (ibid., s. 8);..the totality of personal attributes.. Det indeholder det vi tror på, som bliver udtrykt i handlinger og selvbiografi. Selv 3; selvpræsentationen, fremvisningen af den, man ønsker at blive betragtet som. Her opfattes og integreres de indtryk man får af sig selv gennem andre. Der er forskel i måden hvorpå vi forstår os selv(selv 2) og den måde vi fremstiller os selv overfor andre(selv 3). Det enestående og dynamiske selv Vi er ens og meget forskellige og indehavere af et unikt sæt af egenskaber, som er under konstant udvikling. Harré vil væk fra selvet som en entity og hellere arbejde med en mere konkret og tydelig menneskeopfattelse, tolket i en naturlig kontekst(ibid., s ). Han betragter personen, som en samling af egenskaber - personal characteristics(ibid., s. 4). Vore individuelle egenskaber afhænger af de skiftende relationelle omgivelser, som vi bevæger os rundt i. Harré fokuserer på personens ståsted i rum(location), forhold til forpligtelser(position) og status(standing). At være et selvstændigt individ fordrer; at man bevæger sig i en unik, cinkulær livsbane, hvori strømmen af handlinger og oplevelser hænger sammen fordi de er en del af den samme bane. Det der differentierer mennesker fra hinanden er derfor, at man hver i sær optager forskellige tidslige og rumlige livsbaner(ibid., s. 7). Menneskets aktuelle psykiske kendetegn er dynamiske og kortvarige. Om dette siger Harré(1998, s. 15); In some sense people are for ever producing and reproducing their own minds and the society in which they live. Harré fokuserer på omskiftelighed og forkaster troen på stabilitet og konstans, da dette syn på personlighed er inkommensurabelt med de livsbaner, vi befinder os i og som bevæger sig og forandrer sig i takt med det enkelte menneske(ibid., s 15). 4

5 Trækteorien Historisk perspektiv og fundament Den deskriptive tanke om, at man kan beskrive og organisere mennesker i forskellige personlighedstyper stammer fra det antikke Grækenland, hvor Hippokrates og senere Galen beskæftigede sig med at bestemme personligheden ud fra farven af ens galde og mængden af blod i ens kroppen. I dag rækker videnskaben længere og betragter personligheden med langt større kompleksitet(bertelsen 2005, s. 20). Man definerer personligheden ud fra personlighedstræk snarere end personlighedstype. En organiseret teori om træk er blevet etableret, i hvilken universelle trækdimensioners forskelligartede sammensætninger hos de enkelte individer differentierer dem og samler et fokus på personlighedens individualitet. Nutidens trækteori bygger på en naturvidenskabelig, reduktionistisk psykologi og en empirisk metode; som med baggrund krydskulturelle studier tilstræber at udlede og forudsige noget generelt om mennesket(john og Srivastava, 1999). På baggrund af en videnskabelig metode er der med Gordon Allport som grundlægger blevet udviklet en videnskabelig teori. Det enkelte individ indeholder en kerne af stabile og til dels genetiske, nedarvede træk, som determinerer personligheden(bertelsen 2005, s ). FFT hvor er selvet? Nyere træk teori er baseret på Paul Costa og Robert McCraes The Big Five Fem-Faktor teorien(fft). De har formuleret en teori ud fra et omfattende datamateriale i femfaktor forskningen. De mener selv, at hovedparten af de personlighedsmæssige iagttagelser, der gennem tiderne er blevet belyst af forskellige psykologer, er behandlet i FFT(McCrae og Costa 1999, s. 139). De tildeler mennesket en psykologisk stabil kerne, baseret på 5 forskellige træk; Neuroticism, Extraversion, Openness to experience, Agreeableness and Consiousness. FFT tænker ikke selvet på samme måde som Harré personligheden er gennemskueligt struktureret i trækteorien(ibid., figur 5.1, s. 142). I teoriens forskellige postulater og i kernekomponenterne i personlighedssystemet, indgår der et selvkoncept(et produkt af de karakteristiske adaptationer), der defineres ud fra henholdsvis self-schema og selective perception. Først nævnte omhandler måden hvorpå mennesket fastholder en kognitiv, 5

6 emotionel selvopfattelse, som er tilgængelig for bevidstheden. Dernæst udvælger selvopfattelsen den viden om én selv, som harmonerer med ens træk og skaber kohærens for personen(ibid., s. 145). Selvkonceptet er tillige en af undtagelserne i teorien, da den som produkt af de karakteristiske adaptationer sammen med adfærden betragtes som værende åben for forandring i stærk kontrast til de konstante træk(ibid., s.142). Costa og McCrae skelner mellem de stabile potentialer, basic tendencies og de plastiske karakteristiske adaptationer, hvori attituder, roller og mål befinder sig. Tilpasningsevnen reflektere forholdet mellem menneskets basale tendenser, trækkene og de relationelle omgivelser(john og Srivastava 1999, s ). Mennesket har en tilpasningsevne, med hvilken det udvikler et mønster af tanker, følelser og adfærd som stemmer overens med dets træk. Denne tilpasningsevne kan udvikle et uforeneligt forhold til det kulturelle værdisæt, man lever i. I og med at menneskets modnes biologisk og mentalt - og gennemgår forandringer i miljømæssige omstændigheder, vil tilpasningen ligeledes variere(costa og McCrae, s. 145). Altså er der i FFT en tilpasning og plasticitetisk evne, som interagere med de roller og den fremtoning man indtager. Selvkonceptet er væsentligt, da det sikrer mennesket en selvdefinerende evne i en ellers urokkelig personligheds disposition. De fire antagelser fordrer et hypotetisk selv? Costa og McCrae arbejder med fire antagelser vedrørende personligheden; Knowabilty, rationability, variability og proactivity.(costa og McCrae 1999, s ) Med fokus på disse antagelser, vil jeg forsøge at trække de begreber om selvet frem, som kan søges implicit. Med knowability menes, at der er meget viden at opnå gennem videnskabelige undersøgelser af mennesket. Naturlige undersøgelses problemstillinger bør i følge FFT ophøjes frem for laboratorium studier i falske settings og udarbejdet af akademiske og prestigiøse årsager. FFT viser herigennem en interesse, for at lære mennesket i dets naturlige kontekst, bedre at kende. Rationalitets antagelsen peger i samme retning; (ibid., s. 141); people are ingeneral capable of understanding themselves and others... Trækteoriens teknik fordrer, at personer udspørges om deres egen personlighed og må nødvendigvis i den forbindelse gøre brug af en form for selvindsigt. Jerome Bruners opfattelse af selvet stemmer meget godt overens med den antagelse. Bruner betragter selvet som et konstrukt, som noget vi danner for at skabe mening i livet og i fortolkningen af det(bruner 1990, s. 158). FFT s selvkoncept og nærmere den selektive perception, beskrevet ovenfor, kan ligeledes sammenlignes med Bruners tanker om selvet. Den selektive perception selekterer og gemmer passende viden om én selv - det materiale vi anser som værende i overensstemmelse med vor fortolkning af os selv. 6

7 Rationalitet antagelsen berør ligeledes trækteoriens tendens til at blive betragtet som en common sense tankegang. FFT forsvarer sig mod denne beskyldning og postulerer et mere dybdegående og individualistisk syn på menneskets natur(costa & McCrae 1999, s.141). I den forbindelse kan man drage en parallel til FFT s antagelse om variabilitet hos mennesket. Mennesker er forskellige og FFT forsøger ikke, at finde frem til de enestående sandheder om mennesket, hvilket Costa og McCrae mener andre filosofiske og psykologiske teorier gør(ibid.). Trækdimensionen antager en variabilitet, der på sin vis kan ses som en indirekte anerkendelse af dele af det selvbegreb, som Harré beskrev; selvet som værende indehaver af en samling karakteristiske personlige egenskaber, som sammen med den livsbane vi befinder os i, er med til at differentiere os. Den betydning, som Harré tildeler livsbanen vil Costa og McCrae med stor sandsynlighed underkende, ud fra påstanden om menneskets omgivelser, omstændigheder eller opdragelse som værende usignifikant for det enkelte individs grundlæggende personlighed(ibid., s ). Sidste antagelse, proactivity, berører menneskets handlekraft som ellers spiller en mindre betydelig rolle i trækteorien. Påstanden lyder, at ens personlighed i et vist omfang er aktivt involveret i at forme ens liv. Ens basale tendenser - træk, er dog immune overfor denne selvdetermination. Vor selvkontrol kan komme til udtryk i vores personlighed gennem bevidste handlinger og tilpasning, men vores kerne kan der ikke røres ved(ibid., s.142). Det før omtalte selv, som et konstrukt af selvfortolkningen og selvindsigten er altså ikke tilstrækkelig i den forstand, at den kan påvirke vor grundlæggende disposition. Harré versus Costa og McCrae. I ovenstående afsnit påbegyndes en diskussion af selvets tilstedeværelse i Fem Faktor teorien både i kontrast til og i overensstemmelse med Harrés teori om selvet. Dette skal diskuteres på mere dybdegående vis. Sidst omtalte del af Harrés teori, angående afstandtagen fra selvet og personen som stabil og konstant, står som modpol til Costa og McCraes tanke om den faste, træk determinerede kerne. I FFT er der fokus på bestandighed, mens variation i forhold til dispositionen er uvæsentlig. I følge Harré befinder vi os i dynamiske livsbaner og vor psykologiske egenskaber er kortvarige og omskiftelige. Denne påstand synes ikke umiddelbart forenelig med trækteoriens på forhånd bestemte personlighed og fastlagte disposition. Man kan gennem andre teorier belyse variation kontra stabilitet, hvilket jeg bl.a. vil forsøge senere via McAdams teori om personligheden og det narrative selv. Selvet spiller en væsentlig rolle i personligheden i følge Harré den er en side af personen, et diskursivt udgangspunkt. I et gør 7

8 os til aktive, bevidste agenter som har mulighed for at øge indflydelse. På mig-planet har vi en selvopfattelse det virkelige selv. Som modpol står trækteorien og dens langt mere fast determinerede syn på personen. McAdams teori kan danne en base for yderligere diskussion af Harré og FFT og belyse og forene deres indbyrdes kontrastfyldte fortolkninger af selvet. McAdams teori om det personligheden og det narrative selv Et samlingspunkt? De klassiske grand theories er for generelle og mangetydige - spekulative og forældede antagelser. De er derfor mere eller mindre blevet afløst af kognitive, emotionelle og sociale personlighedspsykologiske tilgange, som lægger vægt på formålsrettet adfærd og oplevelse. McAdams kommer ind i billedet med en teori om personlig individualitet i modernitetens kulturelle kontekst(mcadams, D. 1999, s. 316). McAdams kan betragtes som en overgangsfigur mellem de ældre strukturteorier og de nye kulturteorier. Han har bl.a. hentet inspiration hos Erik Erikson, som med sin teori om menneskets generelle livsforløb og dets konfliktstadier, åbnede op for diskussionen om identitetsbegreb og selvet(erikson 1963) 1. McAdams teori er en rummelig, men ikke særlig præcis personlighedsteori(ole Dreiers forelæsningsnoter, ). Teorien indeholder af den grund muligheden, for at fungere som et diskussionsforum og er muligvis samlingspunkt for de øvrige teorier, som jeg har beskæftiget mig med. De tre niveauer McAdams bidrager med en videnskabelig beskrivelse af personen, hvor han arbejder med niveauer i personen og skelner mellem jeg og mig som to facetter af samme selv. Jeg et fungerer som fortælleren, en fortællende proces og skaber af mig et. Jeg et former et selv ud fra dets fænomenologiske erfaringer og gør dem til sine. Mig et er selve fortællingen et produkt af jegets selv-proces. Her findes træk, personlige karakteristika og erfaringer, der tilsammen er 1 Erik Erikson amerikansk psykolog og socialantropolog... I sin forskning i menneskets psykiske udvikling forenede han Anna Freuds jegpsykologiske version af psykoanalysen med en kulturantropologisk teori om samfundets og kulturens afgørende betydning for individets opfattelse af sig selv og sin omverden... Eriksons teori om, at mennesket udvikles gennem otte forskellige stadier fra spædbarnsalderen til alderdommen, hvor hvert stadium karakteriseres ved et valg mellem modsatte måder at forholde sig på (Psykologisk Leksikon 2005, s.144). 8

9 personens konstruerede selv. Det er mig et fortællingen, som integrerer personen i samfundet og genererer kohærens i livet. Mig et er ikke synonym med personligheden, da noget af mig et ligger udenfor(f.eks. min job, lejlighed etc.). Der er ligeledes dele af personligheden, som ikke kan indgå i selv-processen såsom; det ubevidste, forsvarsmekanismerne og det, der af personen anses for at være ikke-jeg (McAdams 1996, s ). Fortællingen har tre niveauer. Niveau 1: Træk; som brede, kontekstuafhængige og ubetingede. De er generelle determinanter som kommer til udtryk i bl.a. udgangspunkttagen og førstehåndsindtryk. Niveau 2: Personlige anliggender rummer motiver, forsvarsmekanismer, personlig stræben, personlige projekter, nuværende og generelle livsopgaver, færdigheder, talenter etc., som formuleres i motivationelle strategier. De er variable og kan ændres over tid. De er dynamiske, formåls- og fremadrettede - kontekstafhængige og er derfor ikke at sammenligne med trækkene. Niveau 3: Identiteten eller selvfortællingen som samlet enhed og formål med menneskets liv. Konstruktionen af selvet, der er foregået sideløbende med den menneskelige udvikling. Narrativet, som siger noget om, hvad et liv betyder for den, der lever det(ole Dreiers forelæsningsnoter ) er skabt og dermed også meningen med livet. Niveauet opnås kun i det voksne liv og primært i det moderne samfund(mcadams 1996). Det moderne vestlige selv og narrativet McAdams beskriver en række kultur specifikke kvaliteter ved et moderne vestligt selv; selvet er et konstrueret og refleksivt projekt og ikke en på forhånd given faktor. Selvet formes gennem det daglige, sociale liv og udvikles over tid her antydes Eriksons stadietænkning. Selvet har mange lag og indre dybde samt en moralsk styrke, der skaber ydre autoritet. Selvet søger kohærens, kontinuitet - en mening i livet, hvilken findes i konstruktionen af narrativet. Selvet forventer at møde et andet selv i et rent forhold, hvor begge kan realisere sig selv og skabe et fælles narrativ. McAdams taler også om et postmodernistisk selv, som indbefatter en person som ikke længere er et individ i sig selv, men en location for krydsende kræfter i en bestemt kulturel sammenhæng. Identitetens aktuelle diskurs er genererende og selvet befinder sig derfor både indenfor og udenfor personen(ibid., s ). Et narrativ er en internaliseret fortælling om selvet, der forandrer sig over tid. Selvet skabes af personen og gøres meningsfuld. Narrativet er en redegørelse for menneskets gebærden over tid dvs., det indeholder en begyndelse, en midte og en slutning. Jeg et organisere narrativet i scener, episoder og vendepunkter, således at det er interessant for publikum og giver mening for fortælleren. Narrativets hensigt er at organisere forskellige erfaringer og integrere uforeneligheder i mig et og derigennem forsøge at skabe en entydighed. 9

10 Narrativet gennemgår en udvikling sidestillet med Eriksons stadier. McAdams beskriver en prænarrativ æra; hvor man i sin barndom indsamler narrativt materiale. I den narrative æra, som forløber fra ungdommen og gennem voksenlivet, udvikles identiteten i fortællingen, personer spiller en stor rolle og narrativet balanceres og omdefineres. I alderdommen arbejdes der med en postnarrativ æra, hvor man ser tilbage på sit liv og gør sit narrativ op. Narrativet har været sundt, hvis det er troværdigt og sammenhængende sygdom er tegn på en inkohærent og modsigende fortælling(ibid., s ). Opsummering af selvet i de behandlede teorier Harré beskriver selvet som et ledemotiv, et fiktivt konstrukt, der fungerer som tre aspekter i personen. Selverne kommer til udtryk som værende henholdsvis; I et subjektet - det aktive, handlende og tænkende jeg; mig et den varierende måde hvorpå vi betragter os selv; selvpræsentationen vor fremstilling af os selv i kontekst til andre. Selvet bliver et udtryk og en oplevelse af os selv som et enestående individ i verden. Vor singularitet sikres i og med at vi befinder os i en unik livsbane, som holder sammen på vores personal charateristics, handlinger og oplevelser dette er en kompleks, omskiftelig enhed personen(harré 1998, s. 19). Costa og McCraes FFT integrerer selvet, som et implicit i deres personlighedssystem(costa og McCrae 1999, figur 5.1, s. 142) og teoriens antagelser. I teoriens selvkoncept og fire antagelser kan man i følge min tolkning spore et selv, som parallelt til Bruners kommer til syne i kraft af vor selvindsigt og fortolkning af os selv. McAdams teori er rummelig og forsøger i sin konstitution af selvet, at integrere gamle og nye teorier. Han taler om et narrativt selv og skelner mellem et jeg, et mig og tre niveauer i narrativet. McAdams beskriver det moderne, kulturspecifikke selv, som værende noget individet selv skaber over tid og gennem refleksivitet. Diskussion af Harré, FFT s og McAdams syn på personligheden og selvet 10

11 Der ligger i McAdams teori en hensigt om at ville rumme andre personlighedspsykologiske teorier. Første niveau af det narrative selv positionerer sig meget lig trækteorien. Spørgsmålet er om de i virkeligheden kan gøres korresponderende, da trækteorien som bekendt er af universel karakter og McAdams mere kultur specifik? McAdams formulering af niveau 1 ligger dog op til en mere generel fortolkning, i og med, at han betragter trækkene som værende dekontekstuelle. Man kan i den sammenhæng også diskutere McAdams brug af Eriksons otte universelle stadier, da der på samme måde opstår en komplikation i forhold til, hvorvidt McAdams teori rækker. Angående selvet som et refleksivt projekt, kan denne påstand kædes sammen med tolkning af selvet i FFT. I vores psykiske organisation og narrative fortolkning af vort liv, kommer selvet til udtryk. Costa og McCrae har ikke direkte behandlet denne tese, men som sagt, er der en mulighed for at spore et Bruner lignende, konstrueret selvbegreb hos Costa og McCrae såvel som McAdams. Om individet har mulighed for at bevæge sig ud over selvindsigts niveauet og definere sig selv vil McAdams højst sandsynligt have tillid til, men Costa og McCrae ikke være enige i. Personen er i følge trækteorien determineret af den trækdisponerede indre, stabile kerne og denne er som før nævnt upåvirkelig. McAdams derimod er sammen med Harré mere tilhængere af troen på en dynamisk personlighed. Som Harré udtrykker det, er mennesket konstant producerende og reproducerende i forhold til sig selv og sine omgivelser. Harré forkaster ligefrem synet på personligheden som forenelig med stabilitet. McAdams første niveau postulerer en form for konstans, men resten af hans teori er fleksibel. Harré vil højst sandsynligt stille sig i opposition til McAdams trækdimensionelle niveau, men hvorledes forholder han sig til resten af McAdams teori? Er der implicit i denne plads til Harré tanker om selvet? Harrés selvbegreb i McAdams narrative teori. Harrés og McAdams teorier indeholder en skelnen i deres beskrivelse af personen og selvet. Harré opfatter sin fremlæggelse af selvet som et fiktivt projekt, der ikke skal tages for mere end det er. McAdams går ikke på lignende vis ind i en fortolkning af egen teori. McAdams Jeg figur virker som agentisk og kan med rette sammenlignes med Harré første selvaspekt. Mig et, selve fortællingen kan ligeledes paralleliseres med Harrés andet selv, som dog virker til at være af mere personlig karakter. Harré taler her om den måde man opfatter sig selv på(subjektivt), hvorimod McAdams forklaring mere peger i retning af det virkelige(objektive) mig. McAdams niveau 1 de generelle træk, hævder Harré i en utilfreds tone, oftest af nordamerikanske teoretikere bliver sammenlignet med hans andet selvaspekt. Som sagt er Harré ikke tilhænger af den træktankegang som FFT repræsenterer, i så fald 11

12 underkendes McAdams niveau 1 ligeledes. Diskussion beror dog også mere på om McAdams teori kan rumme Harrés. Harré tredje selv er selvets præsentation, ens ønskværdige fremtoning i socialkontekst. McAdams niveau 2 er karakteriseret ved at rumme bl.a. ens motiver, personlige stræben, talenter etc. elementer, som alle gør sig gældende, påvirker det selvbillede, vi ønsker at sende andre. Er Harrés tredje selv i virkeligheden vor identitet og implicit McAdams niveau 3? Costa og McCrae integrerer i deres teori et sæt plasticitetiske elementer; selvkonceptet, adfærden og tilpasningsevnen. Sidst nævnte defineret som værende bl.a. de roller vi indtager i forskellige sammenhænge og ligeledes vor attitude den fremtoning vi møder andre med. Altså findes der i FFT paralleller til ovenstående. I trækmæssig forstand og med henblik på de basale tendenser er tanken, om måden hvorpå man fremstiller sig selv, i overensstemmelse med FFT s grundindstilling og pointe; at man ud fra en persons observerbare adfærd og selvfremstilling, kan sige noget generelt og troværdigt om dennes virkelige personlighed måske ligefrem nå frem til identiteten. Har vi brug for en udspecificerede version af selvet og personligheden? Jeg har i mine opgave behandlet selvet, forsøgt at placere det i forhold til personlighedsbegrebet og finde frem til en anerkendt definition. Forskellige teorier har i større eller mindre omfang givet bud på hvad selvet er og hvilken rolle det spiller i personligheden. Der er ligheder at spore, men selvet har stadig ikke opnået en egentlig entydig status, hvilket ganske givet afspejler det generelt fragmenterede billede af personlighedspsykologiens genstandsområde(pervin 1999). Man bør af den grund måske i højere grad forsøge at vende blikket fremad for hvor er selvbegrebet på vej hen? Er personlighedspsykologien blevet for differentieret og tangerer feltet til forvirring? Er det i virkeligheden en kompromis baseret definition af selvet og personlighedens struktur, som det gense menneske leder efter? Harré fremfører i sin konklusion en advarsel(harré 1998, s.19-20). Han mener at vi må tage bedre vare på forståelsen af selvet og personligheden. Hvis ikke, risikerer man at ende med at se mennesket som multiplikation af sub-personal entities, som Harré selv udtrykker det. Endvidere citat, (ibid.); As Roy Schafer remarks, we need to think more plainly in terms of persons constructing and revising their various experimental selves of everyday life in ordinary language. Then each person is taken to be narrator of selves rather than a non-euclidean container of self entities (1992: 25). Harré markerer med Schafers udtalelse, at man skal se og forstå mennesket og dets opbygning på et mere håndgribeligt niveau. Mennesket er en person med en kropslig forankring. Som terapeut sidder man overfor en fortæller og vedkommende 12

13 skal ikke betragtes som en person med flere fragmenterede selver men derimod, som en person med flere fortællinger. Man skal i højere grad begrænse sig til at beskæftige sig med måden, hvorpå selvet kommer til udtryk i dets dagligdagssfære. Herved får mennesket en reel mulighed for at fortælle og vise sig, som den vedkommende virkelig er og blive fortolket på dette grundlag hvilket i øvrigt stemmer overens med McAdams narrative menneske syn, som beskrevet ovenfor. Er det vi har behov for i virkeligheden en mere lettilgængelig personlighedsteori som måske på nogen områder kan virke upræcis men som rummer mennesket i stedet for at splitte det op? Common sense i teorien? I called folk psychology, the culturally shaped notion in terms of which people organize their views of themselves, of others, and of the world in which they live. Folk psychology, I insisted, is an essential base not only of personal meaning but cultural cohesion. For it is in support of its tenets taht we create our institutions, with folk psychology changing, in its turn, in response to institutional change. I also tried to make clear that folk psychology is not so much a set of logical propositions as it is an exercise in narrative and storytelling. It is supported by powerful structure of narrative culture stories, myths, genres of literature. (citeret; Bruner 1990, s ). Herved belyser Bruner common sense psykologiens positive islæt og karakteriserer det som et meget grundlæggende fænomen. McAdams kritiserer bl.a. trækteorien for værende the psychology of a stranger, fordi han mener at de fem overordnede træk kun har en overfladisk beskrivende funktion og ikke siger noget dybere om en person. Ydermere har Ozer(1996) ydet FFT en lignende kritik; teorien vidner ikke om personlig selvindsigt, men er blot et billede af, hvorledes andre opfatter én (Costa & McCrae 1999, s. 150). FFT s forvarer sig selv ved at påpege, at det resultat den enkelte får ved eksempelvis at udøve en NEO-P-I-R test 2, beror på, at denne har set ind i sig selv, for at besvare spørgsmålene. Ofte er den beskrivelse, man giver af sig selv divergerende med andres opfattelse. Man kan i den forbindelse diskutere, hvem, der så har ret hvorved man alt afhængig af teoretisk ståsted ville opnå forskellige svar. F.eks. vil det eksistentialistiske menneskesyn have tillid til den enkelte, som værende tættest på sig selv(may 1958, s. 26) mens den traditionelle freudianske psykoanalyse delvist vil finde et Id og ubevist signifikant for 2 NEO-P-I-R; den metode FFT anvender i dens empiriske arbejde. Personer udspørges og testes ud fra Neuroticisme, Ekstroversion, Åbenhed, Venlighed og Samvittigfuldhed og karakteriseres herefter(costa og McCrae 2004). 13

14 menneskets adfærd og dermed også dets fortolkning af sig selv(andkjær Olsen og Køppe 1991). Den psykoanalytiske terapeut betragtes, som værende i stand til at nå til en viden om klienten, som denne ikke på egen hånd vil kunne erkende. Ricoeur har netop beskæftiget sig psykoanalysen og denne problematik. Hans syn på individets selvkendskab citeres således; there is no direct apprehension of the self, by the self. No internal apperception or appropriation of the self s desire to exist through the shortcut of consiousness, but only by the long road of the interpretation of signs (Ricoeur 1974, s. 170; i Raggatt 2002, s. 126), og der afspejles herved en psykoanalytisk lignende tilgang. Er trækteorien overfladisk? På sin vis men var det i virkeligheden ikke også dér, vi var på vej hen? Megen af den omgang vi til dagligt har med andre mennesker vil nødvendigvis blive af en mindre dybsindig karakter. Ikke fordi vi ikke gerne vil nærme os og komme ind på livet af vore medmennesker, men fordi der for de fleste vedkommende er en naturlig grænse for hvem og i hvor stort et omfang, vi kan rumme andre mennesker. Vi ved, der ligger mere bag det enkelte menneskes åbenlyse fremtoning, men ikke desto mindre bruger vi ofte vore basale karakteristikker i beskrivelsen af andre mennesker; vedkommende kan eksempelvis defineres som værende åben, udadvendt og positiv - på den måde er trækteoriens dimensioner ret aktuelle. Costa og McCrae skriver i deres konklusion, at deres empiriske arbejde(på et fænotypisk niveau) ofte vidner og bekræfter eksistensen af common sense, men er indforstået med, at hvis det er det, der skal til for at nærme sig et overblik og en bredere forståelse af selvet så lad det være sådan(ibid., s ). Konklusion McAdams vil højst sandsyneligt mene at hans teori om personligheden og det narrative selv rummer trækteorien Costa og McCrae kan nok ikke helt stå inde for dette, da de ikke gør sig samme betragtninger som McAdams vedrørende deres Fem Faktor teori. Man kan gøre et forsøg på at integrere Harrés tanker om selvet i McAdams teori, men grundet begge teoriers mere upræcise anskuelser, er det en kompliceret opgave. Min personlige tolkning af de tre behandlede teorier har dog skabt et forum, hvor Harrés teori om det singulære selv såvel som Costa og McCreas FFT s skjulte selvbegreb kan komme til nogle overensstemmelser i McAdams rummelige teoretiske antagelser. Her tænker jeg særligt på FFT plasticitetiske elementer og forskellige antagelser, hvori jeg ser selvet som værende et udtryk i 14

15 selvkonceptet og den refleksive selvfortolkning. Adskillige af Harrés fiktive selvaspekter i personen var ligeledes at finde i form af McAdams jeg og mig perspektiv. Jeg forsøgte at lade alle tre teorier mødes i en identitets debat, hvilket man dog nok skal bevæge sig længere ind i teorien for at få noget sandfærdigt og brugbart ud af. En rummelig og ikke alt for nøjeregnende teori vil altså have en forenende egenskab. Mange teoretikere vil højst sandsynligt modsætte sig mine belyste tanker om behovet for common sense. Trods personlighedens kompleksitet må man dog kunne gebærde og formidle sig på et niveau, der er menneskeligt, naturligt tilgængeligt. Folk psychology eller common sense har dog en videnskabelig begrænsning. Bertelsen skriver i sin konklusion til sin bog om personlighedspsykologien følgende(bertelsen 2005, s. 105); Det må være klart, at en sådan videre videnskabelig udforskning ikke kan lade sig nøje med simpel eklekticisme, altså det synspunkt, at det er op til hver enkelt at plukke det ud af teorierne, som ser brugbart ud og så stykke sit eget kludetæppe af en broget teori sammen. Hvad der er brug for er empirisk funderet og metodisk sikret forskning og yderligere teoretisk eftertænksomhed, der forsøger at nå et spadestik dybere end bare at sige, at alle har nok lidt ret. Men indtil da er det også klart, at hver model har sin egen måde at give os mulighed for at tænke over(dvs. give en personlig diskurs for), hvad det for os hver især og for os alle i fællesskab kommer an på i livet, psykologisk set. Og er ikke så ringe endda. Jeg har i min opgave hverken haft en eklektisitisk hensigt eller intentioner om at nå en højere enighed, men gennem teoretiske forslag at belyse selvet som personlighedspsykologisk begreb - og det, i forhold til personligheden. Jeg har ikke frembragt en entydig skitse, men pointeret selvet og fundet overensstemmelser i teorierne, som i kommende teoriudvikling kunne sammenfattes og dermed tydeliggøre det konfuse billede af selvet og personligheden. 15

16 Reference og litteratur: Andkjær Olsen, O. & Køppe, S Psykoanalysens konstituering, ss i Freuds Psykoanalyse. Kbh: Gyldendal. Bertelsen, P Personlighedpsykologi. Kbh: Frydenlund Bruner. J Autobiography and Self. In: J. Bruner: Acts of meaning. Cambridge: Harvard University Press, Costa, P.T., Jr & McCrae.R.R Begreber og fortolkning. I: Costa, P.T., Jr & McCrae.R.R. NEO PI-R Manual-kinisk. København: Dansk Psykologisk Forlag. Kap. 3 Erikson, E.H Barnet og samfundet. Kapitel 7. Otte aldre i menneskets liv. København: hans Reitzel, Harré, R The Singular Self. An Introduction to the Psychology of Personhood. London: Sage. ch. 1. John, O., P. & Srivastava, S The Big Five Trait Taxanomy. I:L.A.Pervin & O.P. John (Eds.) Handbook of Personality. Theory and Research. Second Edition. New York: The Guildford Press, May, R Den eksistentielle psykologis oprindelse og betydning. I: May, R. Eksistentiel psykologi. København: Gyldendal. McAdams, D.P Personality, Modernity and the Storied Self: A Contemporary Framework for Studying Persons. Psychological Inquiry, 7,4. pp McAdams, D Personal Narratives and the Life Story. I:L.A.Pervin & O.P. John (Eds.) Handbook of Personality. Theory and Research. Second Edition. New York: The Guildford Press, McCrae, R. & Costa, P.T A Five-Factor Theory of Personality. I:L.A.Pervin & O.P. John (Eds.) Handbook of Personality. Theory and Research. Second Edition. New York: The Guildford Press, Ole Dreiers forelæsningsnoter Rosenborgannekset KBH. Egidius, H Psykologisk Leksikon. København: Hans Reitzels Forlag. 16

17 Pervin, L.A Epilogue: Constancy and Change in Personality Theory and Research.. I:L.A.Pervin & O.P. John (Eds.) Handbook of Personality. Theory and Research. Second Edition. New York: The Guildford Press, Raggatt, P A Plurality of Selves? An Illustration of Polypsychism in Recovered Addict. Critical Psychology, Issue 6,

Institut for Psykologi

Institut for Psykologi Institut for Psykologi BA, Personlighedspsykologi 1 Øvelsesrapport: Fem-Faktor Teori og NEO-PI-R Underviser: xx Fem-Faktor Teori og NEO-PI-R Indholdsfortegnelse Indledning s. 3 Problemstilling og disposition

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse... Indledning...4. 2. Trækteorien: Costa & McCraes Fem-Faktor-Teori...6

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse... Indledning...4. 2. Trækteorien: Costa & McCraes Fem-Faktor-Teori...6 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 1. Indledning...4 1.1 Indledning til opgaven...5 1.2 Begrebsafklaring...5 1.3 Sammenligningsredskaber...5 2. Trækteorien: Costa & McCraes Fem-Faktor-Teori...6

Læs mere

Formål Fremgangsmåde Trækteori generelt

Formål Fremgangsmåde Trækteori generelt Formål En kritisk gennemgang af trækteori, med fokus på Allport og femfaktor teorien som formuleret af Costa & McCrae. Ønsket er at finde frem til de forskellige kritikpunkter man kan stille op i forhold

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bunden hjemmeopgave i Personlighedspsykologi 1

Indholdsfortegnelse. Bunden hjemmeopgave i Personlighedspsykologi 1 Bunden hjemmeopgave i Personlighedspsykologi 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Trækteori repræsenteret af McCrae&Costa 4 Personen ifølge trækteorien 4 Udviklende eller determineret? 5 Social-kognitiv

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

1. Indledning og afgrænsning af problemfelt...2 2. Michael Lewis kontekstens betydning...3. 3. FFT kontinuitet og stabilitet...6

1. Indledning og afgrænsning af problemfelt...2 2. Michael Lewis kontekstens betydning...3. 3. FFT kontinuitet og stabilitet...6 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og afgrænsning af problemfelt...2 2. Michael Lewis kontekstens betydning...3 2.1. Præsentation af den kontekstuelle model... 3 2.2. Depression og tilknytning... 3 2.3.

Læs mere

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion

Læs mere

Fremlæggelse af diskussioner om grundlæggende spørgsmål i personlighedspsykologi

Fremlæggelse af diskussioner om grundlæggende spørgsmål i personlighedspsykologi Opgaven fik 10 (gamle skala) 14.11.05 Fremlæggelse af diskussioner om grundlæggende spørgsmål i personlighedspsykologi Tegn med mellemrum: 13.111 Svarende til ca. 5 normalsider 1 Indledning I centrum af

Læs mere

Jerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi

Jerome Bruner. Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi Jerome Bruner Socialkonstruktivisme Kulturpsykologi Jerome Bruner, 1915 - Psykolog, uddannet på Harvard Aktiv i den psykologiske diskurs siden 1947 Repræsentant for en historisk udvikling indenfor psykologien

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Personlighedspsykologi. August 2015 Jesper Dammeyer

Personlighedspsykologi. August 2015 Jesper Dammeyer Personlighedspsykologi August 2015 Jesper Dammeyer Dagens plan Lidt generelt om personligheden Personlighedstræk Psykoanalyse Personlighed Et centralt begreb i psykologien Personlighed Selv Subjektivitet

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2014 Institution VUC vest, Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HF enkeltfag Psykologi C HF

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Skive-Viborg, Viborg Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HF enkeltfag Psykologi

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Fem-Faktor modellens personlighedsopfattelse en problematisering i et kritisk psykologisk perspektiv

Fem-Faktor modellens personlighedsopfattelse en problematisering i et kritisk psykologisk perspektiv Fem-Faktor modellens personlighedsopfattelse en problematisering i et kritisk psykologisk perspektiv Henriette Guldbrand Toxværd Nathasja Friis Van t Veen Louise Østvand Hansen Dorthe Puggard Vilandt Halfdan

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Psykologi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: 10-15 tirsdag og torsdag På mailadressen: btmo@kvuc.dk Eller

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 14 Institution Uddannelse Fag og niveau Selvstuderende Eksaminator VUC Vestegnen Hf

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2014 Institution HF og VUC, IBC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HF enkeltfag Psykologi

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Sportspsykologiens professionsmodel - Bagom Team Danmarks sportspsykologiske ydelser

Sportspsykologiens professionsmodel - Bagom Team Danmarks sportspsykologiske ydelser Sportspsykologiens professionsmodel - Bagom Team Danmarks sportspsykologiske ydelser Det sportspsykologiske fagfelt i Danmark har været præget af en mangfoldighed af tilgange og har fungeret som en redskabsdisciplin.

Læs mere

Bogen henvender sig til alle ungdomsuddannelser samt de videregående uddannelser. Anvendt psykologisk leksikon 1. udgave, 2009

Bogen henvender sig til alle ungdomsuddannelser samt de videregående uddannelser. Anvendt psykologisk leksikon 1. udgave, 2009 Psykologi Anvendt psykologi 5. udgave, 2007 ISBN 13 9788761619785 Forfatter(e) Bokforlaget Natur Och Kultur Bogen lægger vægt på en bred orientering i psykologien og skaber dermed overblik over de forskellige

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution VoksenUddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

PSYKOLOGI 1. FORELÆSNING

PSYKOLOGI 1. FORELÆSNING PSYKOLOGI 1. FORELÆSNING Introduktion af jer og mig Introduktion til bogen Pas på dig selv Grundbegreber i praktisk psykologi Begrebsafklaring om psykologi Socialpsykologi 1. del Litteratur er udvalgt

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Om børn og unges karrierelæring

Om børn og unges karrierelæring Om børn og unges karrierelæring Rita Buhl Lektor og studie- og karrierevejleder VIA University College Hvordan kan vejledning i grundskolen understøtte, at de unge får det bedst mulige afsæt for deres

Læs mere

Mogens Jacobsen / moja@itu.dk

Mogens Jacobsen / moja@itu.dk BIID11 Lektion 7 Personas & scenarios Mogens Jacobsen / moja@itu.dk Dagens program 2 8:00-8:20: Exemplarium 10,11 og 12 8:20-8:30: Feedback på visioner 8:30-8:50: Dourish kap 4. 8:50-9:00 Pause 9:00-10.00

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse til elever pensum, teori, begreber

Undervisningsbeskrivelse til elever pensum, teori, begreber Undervisningsbeskrivelse til elever pensum, teori, begreber Termin Maj/juni 2012 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HHX Psykologi niveau c Tina Ovesen Hh12psy11123 Materiale:

Læs mere

Oversigt over temaer. Undervisningsbeskrivelse. Termin Sommer 2015. VUC Vestegnen. Institution. FLEX hf. Uddannelse. Psykologi C hold.

Oversigt over temaer. Undervisningsbeskrivelse. Termin Sommer 2015. VUC Vestegnen. Institution. FLEX hf. Uddannelse. Psykologi C hold. Undervisningsbeskrivelse Termin Sommer 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Flex hold VUC Vestegnen FLEX hf Psykologi C hold Kursisterne et såkaldt flex-hold. Holdet har ikke fulgt undervisning, men

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2014 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Psykologi C Camila Kramvig

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Dias 1 Dias 2 Institut for Naturfagenes Didaktik Naturvidenskabernes egenart Hvad kan

Læs mere

At at skabe narrativer

At at skabe narrativer At at skabe narrativer En fælles fortælling som mål og middel Interkulturel Sundhedsfremme og Rehabilitering Dagens praktiske program Introduktion Etniske minoriteter i sundhedsystemet et studie af kulturel

Læs mere

kursus@thomasmilsted.dk Forandringer

kursus@thomasmilsted.dk Forandringer Forandringer 2 Stress bliver ofte opfattet som en reaktion eller et symptom på udviklingen(forandringen), men kan også opfattes som en udvej Men der findes alternative udveje Om et forhold er frusterende

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Baggrund for oplægget

Baggrund for oplægget ESDH-systemer og videndeling Lone Smith Jespersen Rigsarkivets konference 4. november 2015 Baggrund for oplægget Afsluttende opgave i forbindelse med Master i IT, linjen organisation, ved IT-VEST Udgangspunkt

Læs mere

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund Neuropædagogisk efterudddannelse,, Landsbyen Sølund Begrebet neuropædagogik er en konstruktion af begreberne neuro, som henviser til nerve og pædagogik, der henviser til opdragelseskunst. Neuropædagogik

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse

Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse Formidlingsrækken Coaching forskning og praksis 26. nov. 2008 Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse Reinhard Stelter Coaching Psychology Unit Institut for Idræt Email: rstelter@ifi.ku.dk

Læs mere

Sociale medier og identitetsdannelse. Undervisning torsdag uge 34

Sociale medier og identitetsdannelse. Undervisning torsdag uge 34 Sociale medier og identitetsdannelse Undervisning torsdag uge 34 Relevante færdighedsmål (fra modulbeskrivelsen) Kan inddrage viden om personlighedspsykologi i forbindelse med udviklingen af didaktiske

Læs mere

Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære

Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Hvad er didaktik? Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Det skal være vores didaktiks første og sidste mål: At opspore og udfinde den undervisningsmåde, hvorved lærerne kan undervise mindre,

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

Toulmins Argumentationsmodel Og En Overbevisende Opgave

Toulmins Argumentationsmodel Og En Overbevisende Opgave Toulmins Argumentationsmodel Og En Overbevisende Opgave Niels Hallenberg IT University of Copenhagen BNDN Spring 2013 Hvad er en overbevisende opgave Du vil skrive en overbevisende opgave hvad mener vi

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Selvstuderende Eksaminator VUC Vestegnen

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus I skal i grupper på ca. 4 personer lave en opgaveformulering ud fra nedenstående materiale. Brug eventuelt den vedlagte skabelon over opgaveformuleringer

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Sygeplejens hellige gral

Sygeplejens hellige gral 1 Sygeplejens hellige gral Jacob Birkler, cand.mag. Sygeplejens kerne er svær at italesætte. Derfor bliver den let til en hellig gral, som kun sygeplejersker kan se. Men sygeplejen kan ikke udvikles og

Læs mere