Naturgas Fyn FORBINDELSESLEDNING TIL NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes især: T:

Transkript

1 Notat Naturgas Fyn FORBINDELSESLEDNING TIL NR. BROBY Gennemgang af projektforslag 30. juni 2014 Projekt nr Dokument nr Version 1 Udarbejdet af acs Kontrolleret af trn Godkendt af nba 1 INDLEDNING Faaborg-Midtfyns Kommune har ved af bedt om Naturgas Fyn Distribution A/S (herefter NGFD ) bemærkninger til Fjernvarme Fyns projektforslag af maj bilag vedrørende etablering af en forbindelsesledning til Nr. Broby. NGFD har bedt NIRAS foretage en teknisk og økonomisk gennemgang af projektforslaget. Nærværende notat udgør NIRAS kommentering af projektforslaget. Notatet følger projektforslagets struktur, og fokuserer på teknik, miljø og samfundsøkonomi, idet disse udgør grundlaget for den varmeplanmæssige behandling af projektforslaget. 2 RESUME Projektet har til formål at erstatte hovedparten af den naturgasbaserede fjernvarmeproduktion i Nr. Broby med varme leveret af Fjernvarme Fyn. Til det formål etableres en fjernvarmetransmissionsledning på ca. 6,8 km fra Vejlevej til Nr. Broby varmeværk. Projektet er ikke selskabsøkonomisk rentabelt i sig selv, men kan opnå en positiv selskabsøkonomi når det ses i sammenhæng med et særskilt projektforslag for udvidelse af fjernvarmeområdet i Nr. Broby. I følge projektforslaget udviser projektet samfundsøkonomisk overskud i forhold til referencen (fortsat naturgasbaseret fjernvarme) på 13 millioner kroner, regnet som nuværdi over 20 år. Til projektforslaget bemærkes især: Projektet forudsætter, at 85% af varmen leveres fra Fynsværkets blok 7. Vattenfall har fornylig kundgjort, at blok 7 tages ud af drift i 2016, hvorfor denne forudsætning ikke bør lægges til grund for projektet: Hvis blok 7 skal drives videre, kræves væsentlige investeringer i levetidsforlængelse og eventuelt ombygning til biomasse som hoved brændsel. NIRAS A/S CVR-nr T: D: Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: M: Allerød E: niras@niras.dk E: nba@niras.dk

2 Projektet forudsætter, at varmeproduktion på Fynsværket sker med meget høj varmevirkningsgrad (322 % for Fynsværkets blok 7) og baseret på kul for blok 7s vedkommende. Dette er begrundet med, at det ellers ville finde sted på kulfyrede kondenselværker i Danmark. Der sker ikke længere elproduktion på rene kondenselværker i Danmark, og Energistyrelsen skønner, at ca. 30% af produktionen på store kraftvarmeværker finder sted i kondensdrift. Der bør derfor forudsættes en væsentlig lavere varmevirkningsgrad for Fynsværkets enheder. Projektet forudsætter, at al varmeproduktion i referencen finder sted på Nr. Broby varmeværks naturgasfyrede kraftvarmeenhed. Dette er usædvanligt for danske naturgasfyrede kraftvarmeværker, idet varmeproduktion typisk sker på naturgasfyrede kedler, når elprisen er for lav til at give økonomi i kraftvarmedrift. I sidste varmesæson var naturgasforbruget i Nr. Broby fordelt med ca. 15% til kedler og 85% til motor, hvilket indikerer at ca. 25% af varmeproduktion fandt sted uden samtidig elproduktion. Vi har ikke kunnet genskabe Fjernvarme Fyns beregninger, idet især afgiftsforvridningsberegningen og emissioner afviger væsentligt, muligvis fordi emissionerne fra el ser ud til at være byttet rundt mellem projekt og reference i projektforslagets bilag 2 NIRAS har ikke haft adgang til Fjernvarme Fyns beregningsmodel, hvorfor vi har analyseret projektet i vores eget modelleringsværktøj. Væsentlige resultater fra NIRAS genberegning af projektforslaget er: Ændrede emissioner reducerer projektfordelen med ca. 2 mio. kr. NIRAS vurderer at afgiftsforvridningstabet vil reducere projektfordelen med 3 mio. kr. Ovenstående betyder at NIRAS får et resultat (nuværdi for projektfordel) som er godt 5 mio. kr. lavere end Fjernvarme Fyn. Anvendes endvidere en annuitetsbaseret afskrivning i stedet for lineær reduceres projektfordelen med yderligere 2 mio. kr. Uanset ovenstående har NIRAS vurderet effekten af følgende ændrede forudsætninger: Ændret varmevirkningsgrad for Fynsværket på 125% reducerer projektfordelen yderligere med ca. 5,4 mio. kr. 2

3 Omlægning af 30% af varmeproduktionen i referencen til kedel i stedet for kraftvarme vil reducere projektfordelen med ca. 8,4 mio. kr. Et kombineret scenarie med de to ovenstående forudsætninger reducerer projektfordelen med i alt ca. 13,8 mio. kr., dvs. fra 13 mio. kr. til -0,8 mio. kr. og dermed ingen fordel. Med en forudsætning om, at halvdelen af kulforbruget i projektperioden konverteres til træflis reduceres fordelen ved projektet med ca13,4 mio. kr. Introduktion af biomasse som primært brændsel på Fynsværket vil være i tråd med den forventede udvikling på andre centrale kraftvarmeværker På den baggrund vurderes, at projektforslagets samfundsøkonomiske beregninger ikke er robuste, og at de miljømæssige fordele ved projektet bør belyses yderligere. Til de virksomhedsøkonomiske beregninger bemærkes, at der er indregnet en rådighedsbetaling på 0,5 mio. kr./år i hele projektperioden. Denne betaling ophører med udgangen af 2018, og bør derfor ikke indgå i opstillingen i projektforslagets bilag 4 derefter. Nedenfor gennemgås projektforslaget i detaljer. 3 TEKNISKE ANLÆG (AFSNIT 7) 3.1 Varmebehov I punkt står der angivet at Nr. Broby Varmeværk i 2012/13 i alt udsendte MWh varme til nettet, hvoraf MWh blev afregnet på energimålere, hvilket giver et nettab på 27%. Der foretages herefter en 80% graddagekorrektion (af varmesalget), og der beregnes et varmebehov i normalåret ved forbrugerne på ca MWh, som korrigeres for tab i installationerne med 2% til MWh/år. Dette svarer til et netto gennemsnitsforbrug på 20,8 MWh/år for de 332 tilsluttede brugere. 3.2 Virkningsgrad for fjernvarmeinstallationer I brugerøkonomi afsnit 12 er anvendt et tab på 5% i brugerinstallationerne, og der regnes med et nettobehov hos gennemsnitsforbrugeren på 17,1 MWh/år. Det anbefales at benytte 5%. 3.3 Energibesparelser Fjernvarme Fyn har forudsat, at der sker energibesparelser svarende til 1% af nettovarmebehovet hvert år i projektperioden. Aftalen mellem landets net selskaber og Energiministeren, om reduktion af energiforbruget hos slutbrugerne, er 3

4 blevet genforhandlet i november 2012, og den reviderede aftale trådte i kraft pr. 1. januar I denne aftale har energiselskaberne forpligtet sig til at realisere meget store energibesparelser, og målet er hævet med 75 % i (svarende til 3,06 % af den distribuerede energimængde), og herefter bliver det hævet med 100 % i forhold til målet i 2012, svarende til 3,49 %. Det må således forventes, at energiforbruget hos slutforbrugerne falder markant i de kommende år, og det anbefales derfor at belyse et scenarie med større besparelser. Energistyrelsen har iværksat en række initiativer for at fremme energibesparelser i bygninger, senest i en strategi for energirenovering af bygninger som må forventes at medføre en indsats for at øge besparelser i eksisterende bygninger. I lyset heraf anbefales at belyse et scenarie, hvor besparelser øges til 2% om året. 4 SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE (AFSNIT 10) 4.1 Produktion i referencen Det anføres i afsnit at det eksisterende kraftvarmeværk producerer fjernvarme i referencescenariet. I sidste varmesæson var ca. 15% af naturgasforbruget på Nr. Broby varmeværk på den naturgasfyrede kedel, svarende til at ca % af varmeproduktionen skete på naturgaskedlen og ikke på kraftvarmemotoren. Dette har en betydning for det beregnede primær energiforbrug og for den samfundsøkonomiske fordel for projektet. Det anbefales at belyse en forudsætning om, at 30% af årsproduktionen af fjernvarme sker på naturgasfyrede kedler. 4.2 Fynsværkets blok 7 Det anføres i afsnit at Fynsværkets blok 7 leverer 85% af fjernvarmevarmen i projektet. Det er fornylig meddelt fra Fynsværkets ejer, Vattenfall, at blok 7 tages ud af drift i 2016, idet fortsat drift vil kræve væsentlige investeringer, som Vattenfall ikke ønsker at foretage: På denne bagrund bør projektets robusthed i forhold til varmeforsyning fra Fynsværkets blok 7 belyses: Dels i tilfælde af en levetidsforlængelse, hvor en forholdsmæssig andel af investeringen bør indgå i projektet 4

5 Dels i tilfælde af en omlægning til biomasse i medføre af Regeringens energistrategi, der foreskriver fossilfri el- og varmeproduktion senest i 2030 Dels i tilfælde af bortfald af Fynsværkets blok 7 NIRAS har ikke vurderet ovenstående i detaljer. Dog kan anføres, at en total brændselsomlægning til biomasse (træflis) i sig selv ville fordoble projektets brændselsudgifter, og dermed halvere den samfundsøkonomiske fordel. 4.3 Kraftvarmefordel I afsnit henvises til et brev fra Vattenfall A/S til Odense Kommune af 1. maj 2013, hvori varmevirkningsgraden for Fynsværkets kul- og halmfyrede anlæg er opgjort til hhv 322% og 174%. Brevets præmis er, at el, som ikke produceres på Fynsværket ellers ville blive produceret på som separat elproduktion (uden samtidig varmeproduktion) på kulfyrede kondenselværker. Dette er ikke længere tilfældet i Danmark. Produktion på rene kondenselværker er ophørt for ca. 10 år siden, og ifølge den seneste energistatistik side 11, har andelen af separat produktion af el været faldende over de senere år, og den udgjorde i 2012 ca. 17% af den samlede elproduktion og 33% af den samlede termiske elproduktion i Danmark. De anførte varmevirkningsgrader for Fynsværket er således gyldige i 17 33% af årets timer. I de øvrige timer bør Fynsværkets brændselsforbrug allokeres forholdsmæssigt mellem el- og varmeproduktionen. Antages en gennemsnitlig varmevirkningsgrad for Fynsværket på 125%, svarende til Energinet.dk s grundlag for miljømærkning af el i Danmark, vil projektets samfundsøkonomiske fordel være udfordret. Såfremt varmevirkningsgraden for det kulbaserede Fynsværk ændres fra 322% til 125% fordobles omkostningerne til brændsel. Dermed halveres værdien af brændselsbesparelsen. I NIRAS genberegning medfører det, at det samfundsøkonomiske overskud ændres til et underskud. Hvis samme resultat overføres til Fjernvarme Fyns beregning, vil det samfundsøkonomiske overskud på 13 mio. kr. blive halveret. 4.4 Omkostninger for emissioner I tabel 4 angives CO 2 /CH 4 /N 2 O-omkostningerne til henholdsvis kr. for projektforslaget og kr. for referencen. Dette passer ikke umiddelbart 5

6 sammen med tabel 3, hvori der fremgår at projektforslaget udleder 1,5 gange så mange CO 2 -ækvivalenter som referencen. NIRAS har haft vanskeligt ved at opnå de samme resultater for emissioner som Fjernvarme Fyn har vist i projektforslaget og i tilhørende bilag. En af årsagerne er muligvis, at der i bilag 2 ser ud til være byttet rundt på emissionerne fra el for projekt og referencescenarierne, idet CO2-ækvivalenter fra el for referencen er angivet til 0, hvilket der på side 12 argumenteres for, vil være tilfældet når elproduktion flyttes ind i kvotesektoren (projektet). Det kan forklare, at NIRAS ikke kan genskabe de resultater som projektforslaget har for både afgifter og værdi af miljøeffekter. Det ses i bilag 3, at afgiftsforvridningen i projektet er af samme størrelsesorden som i referencen hvilket undrer set i lyset af, at der i projektscenariet bruges 2,5 gange mindre brændsel. Ved NIRAS genberegning får vi en afgiftsforvridningseffekt på 5,5 mio. kr. i referencen og 2,5 mio. kr. i projektet mod hhv 6,5 mio. og 6,6 mio. i projektforslaget. Det anbefales at udspecificere afgiftsberegningen og eventuelt genberegne miljøeffekterne, hvis ombytningen har betydning i de økonomiske beregninger. 4.5 Opsummering I nedenstående tabel er NIRAS samfundsøkonomiske beregninger vist samt følsomhedsberegninger som beskrevet i resuméet. Resultat Fjernvarme Fyn Resultat NIRAS Resultat med nye forudsætninger %-afvigelse Hovedresultat % på kedel i reference % varmevirkningsgrad på kul NIRAS Træ flis VIRKSOMHEDSØKONOMI I punkt 11 beskrives hvorledes der medtages en indtægt i form af rådighedsbetaling for kraftvarmeanlægget i Nr. Broby fra energinet.dk på kr. /år. Dette tilskud bortfalder i Det ses ikke umiddelbart, hvordan dette er indarbejdet i projektforslagets Bilag G, hvor indtægten på 0,5 mio. kr./år fremgår i hele pro- 6

7 jektperioden. Bilag 4 bør i øvrigt have 2014 som startår i stedet for 2013, hvilket vil reducere antallet af år med rådighedsbetaling med et år. Anna Szeler 7