Værdi- og Risikokortlægning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Værdi- og Risikokortlægning"

Transkript

1 Værdi- og Risikokortlægning Klimatilpasningsplanen, samlet rapport Forsidebillede og layout mangler Indhold Klimatilpasningsplanen... 2 Værdi- og risikokortlægning... 2 Værdier... 3 Værdifastsættelse... 3 Værdikort... 4 Hvilke værdier forventes påvirket af oversvømmelse... 6 Stormflod... 6 Karrebæk- og Dybsø Fjorde... 7 Præstø Fjord Skybrud Næstved by Omegnsbyer Landområder Vandløb Grundvand Udpegede risikoområder Stormflod Skybrud Næstved by Omegnsbyer Vandløb Grundvand Bilag 1: Værdier Bilag 2: Kort Side 1 af 28

2 Klimatilpasningsplanen De fremtidige klimaforandringer vil skabe øget vandstand i havene og kraftigere regnvejr. Dette skaber større risiko for oversvømmede huse, veje mv. For at kunne tilpasse sig til det fremtidige klima, er det vigtigt at vide hvor og i hvilket omfang de øgede vandmængder påvirker kommunen. Derfor fik Næstved Kommune i 2012 en klimatilpasningsplan, som viser hvor der forventes oversvømmelser fra stormflod og skybrud. Værdi- og risikokortlægning I forlængelse heraf har Næstved Kommune nu udarbejdet en værdi- og risikokortlægning for at få et indtryk af i hvor stort omfang huse, veje mv. kan blive ramt af oversvømmelser. Værdi- og risikokortlægningen er en screeningen, der Klimatilpasningsplanen er baseret på følgende forudsætninger: - 90 cm højere middelvandstand i år 2110 i forhold til år % kraftigere skybrud i år 2110 i forhold til år fastsætter de skadesværdier, som en oversvømmelser forventes at medfører. Skadeværdierne viser, hvad det vil koster at genoprette skaderne efter en oversvømmelse. Jo større oversvømmelse, jo større skader kan forventes. Derfor ses der på forskellige typer af oversvømmelser, og der fokuseres på vand på overfladen. Screeningen er en del af Kommuneplanen Derfor screenes hele kommunen overordnet og ensartet, for at der kan dannes et samlet overblik over udfordringerne. Når der arbejdes videre med projekter, er det vigtigt at indsamle yderligere viden og detaljer om det konkrete projekt. Hvad vil vi gøre Screeningen vil, sammen med den oprindelige klimatilpasningsplan, danne rammen for det fremtidige arbejde med klimatilpasning. Klimatilpasning tænkes ind i relevante projekter og de enkelte fagområder i Næstved Kommune. Samtidig er det vigtigt at borgere og virksomheder er opmærksomme på konsekvenserne af det fremtidige klima. Et udvalg af klimatilpasningskort kan findes digitalt på kommunens hjemmeside: Kommentarer modtages gerne. Kontakt Center for Plan og Erhverv i Næstved Kommune. Usikkerhed Kortene i screeningen udpeger områder der kan blive oversvømmet i fremtiden. Kortene har vejledende karakter og er behæftet med usikkerhed. Næstved Kommune kan ikke gøres ansvarlig for brug eller fortolkninger af informationer på kortene, samt mangelfulde eller ukorrekte informationer på kortene. Næstved Kommune har ikke pligt til at handle på baggrund af værdi- og risikokortlægningen. Side 2 af 28

3 Værdier For at få overblik over de mest kritiske områder i forbindelse med oversvømmelser, er det afgørende at vide, hvor de største værdier er placeret i kommunen. Det vil sige ejendomme, kulturarv, veje mv. Derfor er der udarbejdet værdikort for hele kommunen, med angivelse af værdiernes placering. Dette er gjort ensartet for hele kommunen uanset om området forventes oversvømmet eller ej. I den efterfølgende risikoscreening kombineres viden om værdier med viden om, hvor oversvømmelserne forventes at ramme. Værdierne er opgjort som skadesværdier. Det vil sige hvad det forventes at koste at genoprette skader efter en oversvømmelse. Hvis eksempelvis et hus eller en vej bliver oversvømmet, vil det kræve nogle ressourcer at udbedre skaderne. Dette er dog langt mindre end hvis hele huset eller vejen skulle genopbygges. Da en oversvømmelse normalt vil kræve en udbedring af skader, og ikke en fuldstændig nyopførselse, er det besluttet at se på skadeværdier og f.eks. ikke bygningers samlede værdi. Værdifastsættelse Nedenfor opsummeres fastsættelsen af potentiel skadesværdi i forbindelse med oversvømmelse for bygninger, infrastruktur mv. 1 Faktor Bygninger Helårsbeboelse Erhverv Fritidshus Kulturarv Veje Trafikvej Lokalvej Togdrift Jernbane Station Bygninger med stor samfundsværdi Pumpestationer, transformatorstationer, og kildepladser (vandboring) Landbrugsjord Lbm= Løbende meter Skadesværdi Kr. pr. kvm i stueplan kr kr kr kr. pr. kvm i stueplan Kr. pr. lmb 362, 5 kr. 150 kr kr. pr. lbm. Næstved St.: 2 mio. kr. Andre stationer: 1 mio. kr kr. pr. kvm i stueplan kr. stk kr. pr. ha 1 Se bilag for en uddybning af baggrunden for værdifastsættelsen. Side 3 af 28

4 Værdikort På baggrund af ovenstående værdifastsættelse, er der udarbejdet en række værdikort for de enkelte faktorer. Dermed er det muligt at se, hvor der er flest af de forskellige værdier. F.eks. hvor der er højeste koncentration af sommerhuse, hvor pumpestationerne er placeret mv. For at gøre kortene overskuelige, er værdierne opsummeret i 100x100 meter kvadrater. Det samlede kort for alle værdier i kommunen kan ses nedenfor og viser at klart de fleste værdier er placeret i byerne. Dette er ikke overraskende og skyldes at bygninger udgør en stor værdi. Værdikort med alle værdier for hele Næstved Kommune Som eksempel er nedenfor gengivet værdierne for fritidshuse i området omkring Karrebæksminde og Enø. Side 4 af 28

5 Værdikort for fritidshuse for Karrebæksminde og Enø området Værdikortet viser alle de potentielle skadesværdier, der er i kommunen. Dette er uanset om et område er i risiko for at blive oversvømmet eller ej. I den efterfølgende risikoscreening er det muligt at se hvilke værdier, der så rent faktisk forventes at blive oversvømmet. Side 5 af 28

6 Hvilke værdier forventes påvirket af oversvømmelse Ved at kombinere værdikort og oversvømmelseskort kan det tydeliggøres hvilke værdier, der forventes at blive oversvømmet, og dermed hvor det er vigtigst at få taget hånd om udfordringen med oversvømmelser. Risikokortene viser hvor store skader, der forventes ved den givne oversvømmelse. Jo større en oversvømmelse, jo større skader. Det er dog vigtigt at huske på, at de store oversvømmelser tilsvarende sker meget sjældent. Der ses på forskellige grader af oversvømmelser i screeningen 2. Screeningen tager udgangspunkt i den fremtidige situation i år 2110, hvor der forventes 30 pct. mere nedbør end i dag og havet er steget 90 cm. Dette sker da bygninger, infrastruktur mv. typisk har en lang levetid, og derfor ses der på et fremtidigt scenarie. Der ses kun på vand på terræn. Altså hvordan oversvømmelsen vil fordele sig på overfladen. Vand der kommer op fra kloakkerne i f.eks. kældre er ikke med i analysen. NK Spildevand er ansvarlige for kloaknettet og har fokus på kapaciteten i dette. De angivne skadesværdier er et skøn på baggrund af værdikort og oversvømmelseskort. Hvad der i praksis vil ske afhænger naturligvis af den faktiske oversvømmelses præcise omfang. Nedenfor præsenteres udvalgte risikokort. Alle risikokort kan ses på kommunens hjemmeside. Her kan der findes specifikke oversvømmelser og zoomes ind, som det ønskes. Se klimakort her: Bemærk at skalaen for værdikort og risikokort ikke er den samme 3. Nedenfor ses der på oversvømmelser fra skybrud, stormflod og vandløb der går over sine bredder, samt stigende grundvand. Stormflod En stormflod rammer naturligvis primært ved de kystnære områder, særligt omkring fjordene. Dog kan stormfloden også påvirke de lavtliggende områder omkring vandløb og kanaler, da stormfloden presser vandet op i disse. Risikokortet for en meget kraftig stormflod er vist nedenfor. 2 Oversvømmelser opdeles i 5, 10, 20, 50 og 100 års hændelser. En 5 årshændelse er en relativ lille oversvømmelse, som i gennemsnit forventes én gang hvert femte år. En 100 årshændelse forventes tilsvarende én gang hvert 100. år, til gengæld er omfanget meget større. I rapporten præsenteres kun udvalgte kort, men screeningen er udarbejdet for alle årshændelser, og disse ligger dermed til grund for konklusionerne. 3 Dette skyldes at værdierne i værdikortene er større end i risikokortene. Skalaen er ændret, så der opstår variation i farveangivelserne på de enkelte kort, så det er lettere at aflæse variationen i størrelsen af skaderne. Side 6 af 28

7 Risikokort for 100 års stormflod i Næstved Kommune (Præstø Fjord indsat nederst til venstre) Nedenfor ses der nærmere på de områder i kommunen der forventes at blive påvirket mest af stormflod. Karrebæk- og Dybsø Fjorde Det er primært områder omkring fjorden der rammes i forbindelse med en stormflod. Det samlede billede af risikoen er gengivet nedenfor for en mindre stormflod (20 års hændelse) og en meget kraftig stormflod (100 årshændelse). Side 7 af 28

8 Risikokort for 20 års stormflod i Karrebæk- og Dybsø Fjorde Side 8 af 28

9 Risikokort for 100 års stormflod i Karrebæk- og Dybsø Fjorde Hvad viser kortene På baggrund af risikokortene kan det ses hvor store skader der forventes i forbindelse med forskellige typer af stormflod. Generelt forventes betragtelige skader ved en stormflod uanset størrelse. Screeningen viser, at der ikke er den store forskel på mindre stormflode (5, 10 eller 20 årshændelse), mens skaderne stiger, når stormfloden bliver noget kraftigere (50 og 100 årshændelse). Den relativt store effekt ved en mindre stormflod skydes, at beregningerne er lavet for år 2110, hvor havet forventes at være steget 0,9 meter. Dermed vil selv en mindre stormflod have stor effekt, grundet den øgede permanente vandstand. Dertil kommer yderligere oversvømmelser i takt med at stormfloden bliver kraftigere, hvilket forklarer de stigende skader op mod en 100 årshændelse. Side 9 af 28

10 Det er primært bygninger der udgør skadesværdierne, men også landbrugsjord, veje og kulturarv vil blive ramt. Det er primært omkring Enø og Karrebæksminde, at skaderne bliver store. Nedenfor uddybes de forskellige områder omkring fjorden. Karrebæksminde og Enø De største udfordringer er omkring Karrebæksminde og Enø. Det gælder primært den sydlige del af Karrebæksminde og den vestlige del af Enø, mens den nordlige del af Karrebæksminde kun berøres i begrænset omfang. Det er primært bygninger, der er truet. I Karrebæksminde er det en blanding af helårs- og fritidshuse og erhverv, mens det på Enø primært er fritidshuse og veje, der bliver ramt. I 2006 var der en større stormflod i området, så udfordringer med stormflod er ikke ukendte. Ifølge øjenvidneberetninger, nåede vandet næsten over de diger, der findes i området i dag. Næstved by Stormfloden vil presse vand op gennem kanalen. De største problemer vil være på den del af kanalen, der ligger tættest på Næstved by. Det gælder primært erhvervsbygninger på havnen. Appenæs forventes ligeledes påvirket. Det er primært boliger (herunder bevaringsværdige bygninger), samt pumpestationer, der vil blive påvirket. Appenæs bliver primært påvirket ved en kraftig stormflod, mens skaderne ved en mindre stormflod er begrænsede. Hovedveje Af hovedveje forventes Karrebækvej at blive ramt omkring Saltø Å, Karrebæk og Ved Even, samt Vordingsborgvej ved Kyllebæk og lige syd for denne. Dette sker i takt med, at der presses vand op i vandløbende som følge af stormfloden. Skadesværdien for veje er væsentligt mindre end for bygninger. Dog er der her tale om to hovedveje, hvilket vil give mange andre gener, hvis de oversvømmes. Kloakker I forbindelse med stormflod og øget vandstand i Karrebæk Fjord forventes der i fremtiden at opstå problemer med funktionaliteten for nogle kloakker. Det gælder primært i området omkring Appenæs og kanalen ind mod Næstved by. Området langs den nye promenade er dog sikret i forbindelse med renoveringen af promenaden i 2015/2016. Side 10 af 28

11 Præstø Fjord Omkring Gammel Tappernøje vil en række bygninger være i risiko for oversvømmelse. Herunder bevaringsværdige bygninger. Enkelte veje, herunder Strandvejen syd for Gammel Tappernøje, kan blive oversvømmet ved en kraftig stormflod. Området omkring den nordlige del af strandvejen forventes kun påvirket i meget begrænset omfang, og bygninger forventes ikke påvirket. Områder der kun påvirkes i begrænset omfang af stormflod Kristiansholm Plantage. Enkelte bygninger forventes at blive påvirket, samt veje og landbrugsjord. Udfordringerne forventes større vest for plantagen, hvilket er Slagelse Kommune. Vejlø. I Vejlø-området forventes en del værdier ramt. Dette er dog i høj grad landbrugsjord, der udgør værditabet, samt enkelte bygninger. Jarsskov. Området er relativt tyndt befolket, men der ligger blandt andet en række større gårde spredt rundt i området. Gavnø. Selv om Gavnø ligger midt i fjorden, er det primært landbrugsjord, der rammes. Derimod forventes bygninger kun i lille grad at blive påvirket. Saltø Å. Ved en stormflod vil der blive presset vand op i Saltø Å. Ud over Karrebækvej forventes kun mindre skader på bygninger og landbrugsjord. Karrebækstorp Skov. Mindre skadesværdier i områder på hver side af skoven. Enø Overdrev. Kun landbrugsjord påvirkes. Side 11 af 28

12 Skybrud Ved kraftige regnskyl kan huse bliver oversvømmet, veje ufremkommelige mv. Det er typisk i byerne at de store skader sker ved kraftige skybrud, da vandet har svært ved at komme væk. Det skyldes både at bygninger ligger tættere, samt at støre overflader er asfalterede e. lign. Samtidig kan kloaknettet blive udfordret ved store skybrud. Derfor er der nedenfor set på udfordringerne i forbindelse med skybrud. I Næstved by og en række byer 4 indgår kloaknettet i screeningen, således at en del vand fjernes via kloakkerne. I de resterende områder af kommunen, er der ikke taget højde for eventuelle klokker. Dette skyldes manglende data om kloakker eller at områderne ikke er kloakeret. Næstved by Næstved bys terræn er relativt kuperet og præges blandt andet af Åsen. Der er dog også en del flade områder. Alt efter terrænets udformning vil nogle områder blive hårdere ramt end andre i forbindelse med skybrud. Samtidig spiller kloaknettet en central rolle i at lede regnvand væk fra byen. Nedenfor er gengivet risikokortet for Næstved by ved et kraftigt skybrud 4 Skelby, Hyllinge, Fuglebjerg, Fensmark, Gelsted, Herlufmagle, Menstrup-Spjellerup, Vallensved-Kyse, Glumsø, Tornemark, Holme-Olstrup, Karrebæksminde, Mogenstrup, Lov og Brøderup-Tappernøje. Side 12 af 28

13 Risikokort for 100 års skybrud i Næstved by Følgende områder forventes primært at opleve større skader: Hvedevænget/Primulavej. Ved et meget kraftigt skybrud, er der risiko for at et socialt botilbud, der har stor samfundsmæssig værdi, påvirkes. Ved mindre skybrud, ser der ikke ud til at være udfordringer. Transportbuen. Enkelte erhvervsbygninger i industriområdet omkring Transportbuen i den nordlige del af byen ser ud til at blive påvirket. Næstved Station. Næstved Station ligger lavt i landskabet og der er risiko for vand på skinnerne. Det er primært en udfordring i forbindelse med kraftige skybrud. Side 13 af 28

14 Markkvarteret. Området ligger lavt, da der tidligere løb et nu rørlagt vandløb. Det er primært boliger der berøres, samt veje i området. Det er primært en udfordring i forbindelse med kraftige skybrud. Kalbyriskvarteret. En række helårsboliger påvirkes ved et kraftigt skybrud. Ved mindre skybrud forventes kun begrænsede skader. Bymidten. Bymidten hælder fra toppen af Åsen og ned mod Susåen. Det er derfor begrænset hvor meget vand der samler sig i selve bymidten. Dog er kloakkerne visse steder pressede ved større skybrud. En række bygninger forventes påvirket. Bygninger med værdi for kulturarven påvirkes kun i mindre omfang, og kun ved kraftigere skybrud. Militærvej/Gartnervej. En række helårsboliger og erhvervsbygninger risikerer at blive påvirket. Dette sker primært ved kraftig skybrud. Hvedevænget/Jørgen Jensens vej. En butik og en række boliger påvirkes. Samt en række kolonihaver. HC Andersensvej. Tre boligblokkes placering i terrænet bevirker, at der er risiko for at vandet samler sig foran dem og trænger ind i bygningerne. Dette er primært en risiko ved kraftige skybrud. Ellevej. Et mindre område syd for Ellebækken kan blive påvirket. Skaderne forventes kun ved meget kraftige skybrud. Der har tidligere været udfordringer i området i forbindelse med kraftig nedbør. Resten af Næstved by. Der er andre steder end de ovennævnte, hvor der kan være udfordringer i forbindelse med skybrud. Generelt vil der være fokus på udfordringerne i Næstved by i forbindelse med projekter i byen. Og særligt i samarbejde med NK Spildevand, som er ansvarlig for kloaknettet. Omegnsbyer Omegnsbyerne i kommunen er lige som Næstved by undersøgt i forhold til skybrud. Der tages højde for at kloaksystemet afleder en del af vandet fra skybruddet, i de omegnsbyer hvor der fandtes tilstrækkelig data om kloaknettet 5. Den sydlige del af Karrebæksminde forventes påvirket. Området ligger relativt lavt, og terrænet hælder ned mod kysten. Samtidig forventes der udfordringer i de lavtliggende områder på Enø, hvor der vil samle sig vand ved skybrud. Enkelte områder i Fuglebjerg, Fensmark og Gelsted, ser ud til at blive påvirket. Skadesværdierne i Fensmark og Gelsted er dog begrænsede, og primært ved større skybrud. Det er helårsboliger, der risikere at blive oversvømmet. Landområder Udfordringer i landområderne er begrænsede. Husene ligger mere spredt end i byen, så vandet vil typisk lettere kunne komme væk. Der er naturligvis stadig udfordringer i landområderne, f.eks. med afgrøder, der ødelægges af skybrud. 5 Skelby, Hyllinge, Fuglebjerg, Fensmark, Gelsted, Herlufmagle, Menstrup-Spjellerup, Vallensved-Kyse, Glumsø, Tornemark, Holme-Olstrup, Karrebæksminde, Mogenstrup, Lov og Brøderup-Tappernøje. Side 14 af 28

15 Vandløb Forøget nedbør og kraftigere regnhændelser vil have indflydelse på kommunes åer og vandløb, som kan gå over deres breder. Næstved Kommune har fået foretaget screeninger af fire vandløb: Suså, Fladså, Bjørnebæk, Saltø Å, samt en række tilstødende bække og vandløb som Torpe Kanal og Jydebækken. På den baggrund er det angivet hvilke værdier, der forventes oversvømmet. Dette kan ses på nedenstående risikokort. Samlet risikokort for vandløb for hele kommunen ved en 100 årshændelse i år 2110 Kortet ovenfor viser risikoen ved en 100 årshændelse, hvilket er en relativ voldsom, og tilsvarende sjælden, oversvømmelse. Der er også kigget på mindre oversvømmelser, men her er resultatet stort set det samme. Dette kan skyldes, at de påvirkede bygninger ligger relativt tæt på vandløbende, samt at kortene er behæftet med usikkerhed. Side 15 af 28

16 Påvirkede områder En del af et industriområde i Herlufmagle forventes at blive påvirket. I Næstved by forventes Ellebækken at påvirke enkelte helårshuse og en række kolonihaver. I Holme-Olstrup omkring Skidenrenden er der en mindre risiko for at bygninger bliver oversvømmet. Udfordringerne med Ellebækken og Skidenrenden er også erfaret i praksis. Derudover er det ofte enkelte større landbrugsejendomme, der påvirkes af vandløbene. Disse ligger spredt rundt i kommunen. Side 16 af 28

17 Grundvand De større vandmængder, som klimaforandringerne medfører, påvirker også det terrænnære grundvand. Stigende grundvand kan gøre områder mere fugtige og ligefrem skabe nye vandhuller, i takt med at grundvandet stiger. Overordnet forventes Næstved Kommune at blive relativt lidt ramt af stigninger i grundvandet i forhold til dele af det nordlige Sjælland og centrale Jylland. Nedenfor er gengivet et kort over, hvor der forventes ændringer i grundvandet i tilfælde af relativt store klimaforandringer. Ændring i middel grundvandsstand 6 Det er primært områderne omkring Fensmark og øst over mod Toksværd og Boserup, at der forventes størst stigning. Det er dog meget usikkert hvordan grundvandet ændrer sig, og det kan variere meget inden for et relativt lille område. Grundvandskortene er derfor meget usikre. Det er derfor vigtigt at undersøge grundvandsforholdene mere detaljeret i forbindelse med konkrete projekter. 6 Beregnet for våd klimamodel for perioden i forhold til , kilde: Side 17 af 28

18 Udpegede risikoområder Risikokortene tydeliggør, hvor der er udfordringer med oversvømmelser. På den baggrund skal der udpeges risikoområder, der fremhæver de områder, hvor der potentielt er størst risiko for tab af værdier. Der er ved udpegning af risikoområder lagt vægt på om skadernes omfang er relativt store inden for et begrænset geografisk område, at det primært er bygninger eller central infrastruktur der rammes og at flere bygninger påvirkes. Bygninger med stor samfundsværdi prioriteres ligeledes højt. Udpegningerne fremhæver særlige opmærksomhedsområder, men der anvises ikke konkrete løsningsforslag, da dette kræver en nærmere analyse af de specifikke områder. På baggrund af screeningen udpeges der risikoområder i forbindelse med stormflod og skybrud, mens der ikke udpeges områder på baggrund af oversvømmelse for vandløb og grundvand. Dette uddybes nedenfor. Der er i den oprindelige klimatilpasningsplan fra oktober 2012 udpeget en række områder. En del af disse går igen i værdi- og risikokortlægningen, mens andre ikke er medtaget. Samtidig er der nye områder med i værdi- og risikokortlægningen. Områder i begge planer vil indgå i det fremadrettede arbejde. Stormflod I forbindelse med en stormflod er følgende områder udpeget til risikoområder (angivet i rangorden efter hvor skaderne forventes at være størst): Enø. Karrebæksminde. Næstved by langs kanalen. Gammel Tappernøje, Præstø Fjord Appenæs. Vordingborgvej omkring Kyllebæk. Karrebækvej omkring Saltø Å, Karrebæk og Ved Even. De udpegede områder er markeret på nedenstående kort. Side 18 af 28

19 Risikokort for 100 års stormflod i Karrebæk- og Dybsø Fjorde Karrebækvej (Saltø Å/Karrebæk) Næstved by Appenæs Karrebæks -minde Enø Vordingborgvej Risikokort for 100 års stormflod ved Præstø Fjord Gammel Tappernøje Side 19 af 28

20 Mulige løsninger Det er generelt vigtigt at tænke oversvømmelsesrisiko ind i projekter. Det gælder både borgere, erhverv og kommunen. Det er som udgangspunkt op til den enkelte at sikre sin egen ejendom. Dette kan eksempelvis ske ved at gå sammen om at etablere et dige. Herunder skal man være opmærksom på, at projektet kan kræve tilladelse fra Kystdirektoratet. Søg mere information hos Næstved Kommune, Kystdirektoratet eller på Næstved Kommune vil selv tænke udfordringerne med stormflod ind i relevante kommunale projekter og sektorplaner. I Næstved Kommunens klimatilpasningsplan er der en ide om et stordige på tværs af Karrebæk- og Dybsø Fjorde for at beskytte de fleste af de oversvømmelsestruede områder mod stormflod. Projektets helhedsorienterede tilgang vil kunne løse en række udfordringer. Projektets størrelse gør dog samtidig, at det vil være kompliceret at få gennemført, bl.a. da beskyttede naturområder vil blive berørt. Næstved Kommune er i gang med at undersøge mulighederne for et stordige nærmere i forhold til økonomi, hvad diget mere præcist vil beskytte og om det kan lade sig gøre i forhold til den beskyttede natur. Skybrud I forbindelse med skybrud er følgende områder udpeget til risikoområder (angivet i rangorden efter hvor skaderne forventes at være størst) Næstved by Følgende områder udpeges i Næstved by: Hvedevænget/Primulavej Transportbuen Næstved Station Markkvarteret Kalbyriskvarteret Bymidten Miltærvej/Gartnervej Hvedevænget/Jørgen Jensens Vej HC Andersens Vej Ellevej Parkvej 7 De udpegede områder er markeret på nedenstående kort (opdelt i den nordlige og sydlige del af byen): Nordlige del af Næstved by 7 Parkvejsområdet bliver ikke umiddelbart hårdt ramt ved skybrud ifølge risikokortene. Der er dog viden om udfordringer flere steder i området. Derudover er der risiko for oversvømmelse af krydset Vordingborgvej/Parkvej, hvilket blandt andet kan blive et problem for Beredskabet. Derfor udpeges området alligevel. Side 20 af 28

21 Transportbuen Militærvej/ Gartnervej Kalbyriskvarteret Ellevej Markkvarteret Hvedevænget/ Primulavej Hvedevænget/Jørgen Jensens Vej Side 21 af 28

22 Nordlige del af Næstved by HC Andersens vej Bymidten Station og skinner Parkvej Omegnsbyer Udpegede områder i omegnsbyer Sydlige del af Karrebæksminde Enø Mindre område i Fuglebjerg Mindre område i Fensmark Mindre område i Gelsted Side 22 af 28

23 Sydlige del af Karrebæksminde Enø Fuglebjerg Gelsted Fensmark Side 23 af 28

24 Landområder Der udpeges ikke risikoområder i landområderne. Dette sker da husene ligger mere spredt end i byen, så vandet vil typisk lettere kunne komme væk. Samtidig er det typisk enkeltstående bygninger der påvirkes. Mulige løsninger Nogle udfordringer skal løses af det offentlige, mens den enkelte borger også har ansvar for at sikre sin bolig mod skybrud. På kan der findes mere information om at sikre sit hus på kort og lang sigt. Husk også at undersøge om f.eks. et LAR-anlæg kræver tilladelse ved at tage kontakt til Næstved Kommunes spildevandsafdeling. Næstved Kommune vil have fokus på udfordringerne med skybrud. Klimatilpasning indtænkes i sektorplaner som spildevandsplanen, samt i lokalplaner, hvor det er relevant. Det videre arbejde med løbende at finde løsninger på udfordringerne ved skybrud i byerne vil ske i tæt samarbejde med NK Spildevand, der er ansvarlige for kloaknettet. NK Spildevand er i gang med en stor analyse af, hvor kloaknettet bliver udfordret af fremtidens klima. Denne analyse vil give en endnu bedre viden om, hvor udfordringerne er størst. Vandløb Følgende områder udpeges: Herlufmagle Ellebækken Næstved by. Skidenrenden Holme Olstrup. Herlufmagle Skidenrenden Holme-Olstrup Side 24 af 28

25 Ellebækken Næstved by I de udpegede områder påvirkes en række bygninger. En række enkeltstående bygninger langs vandløbende i kommunen kan også blive påvirket. De udpeges dog ikke, men det er altid en god ide at være opmærksom på risikoen, når man bor i nærheden af et vandløb. Den enkelte kan overveje at sikre sig mod oversvømmelse på samme måde som der kan sikres mod stormflod. Søg mere information hos Næstved Kommuneeller på Næstved Kommune vil selv tænke udfordringerne med vandløb ind i relevante kommunale projekter og sektorplaner. Grundvand Grundvandskortene har begrænset detaljeringsniveau og der er en del usikkerhed knyttet til kortene, da der kan være store lokale variationer i grundvandsstanden. Der udpeges derfor ikke risikoområder i forhold til grundvand. I stedet opfordres den enkelte borger eller bygherrer til at være opmærksom på problemerne med stigende grundvand i forhold til at sikre byggerier mv. mod stigende grundvand. Søg mere information hos Næstved Kommuneeller på Side 25 af 28

26 Bilag 1: Værdier I forbindelse med udarbejdelse af værdikort for kommunen er der fastsat værdier for en række faktorer. Disse er videre brugt i risikokortlægningen. Nedenfor er kort uddybet hvordan værdifastsættelsen af de forskellige faktorer er udarbejdet. Fastsættelse af værdier Nedenfor uddybes hvordan skadeværdien er fastsat. Fastsættelsen bygger på input fra en lang række fagfolk. Bygninger Værdien for helårsboliger er fastsat på baggrund af bygningsværdien for ejendomme i Næstved Kommune. Bygningsværdien er ejendomsværdien fratrukket grundværdien. Værdien bygger på at kun stueplan rammes af oversvømmelse og delvis skades af oversvømmelsen. Erhverv har større værdi end helårshuse bl.a. grundet værdien af inventar og erfaringer fra tidligere skader. Tilsvarende er værdien af fritidshuse lidt mindre end helårshuse. Kulturarv Skaderne på en fredet bygning er typisk dyrere end et almindeligt helårshus. Dette afspejler sig bl.a. i, at de typisk er dyrere at forsikre. Begrebet Kulturarv dækker over fredede bygninger, bevaringsværdige bygninger med høj bevaringsværdi og kirker. Veje En oversvømmet vej skal ryddes og klargøres til færdsel og i nogle tilfælde genoprettes, hvis den er blevet undermineret, hvilket er væsentligt billigere end at genopføre vejen 8, 9. Jernbane og stationer Lige som veje, skal jernbaner ryddes og klargøres i tilfælde af oversvømmelse. En jernbane er typisk dyrere at genetablere efter en oversvømmelse end en vej. Bl.a. da jernbaner er sværere at komme frem til og arbejde omkring. Adgangen til stationsområdet er centralt, for at infrastrukturen fungere for borgerne. Selve stationsbygningen er dog ikke længere central, da stationsbygnignen ikke har nogen direkte betydning for togdriften. Derfor opgøres værdien af stationsområder ikke pr. kvm, men som en fast værdi, for at illustrere deres vigtighed for samfundet. Næstved Station er den klart mest benyttede i kommunen og får derfor en højere værdi en kommunens andre stationer. Bygninger med stor samfundsværdi Disse bygninger er centrale for at samfundet fungerer, og det vil skabe store problemer hvis de er ude af drift i kort tid. Derfor fastsættes en kunstigt høj værdi for bygningerne, for at tydeliggøre dette. Denne kategori indeholder el-, vand og varmeværker, renseanlæg, hospitaler og døgninstitutioner. 8 Skadesværdien udgør ca. 2,5 pct. af hvad der koster at nyopføre vejen. Kystdirektoratet, 2009: Manual for udarbejdelse af bestemmelser knyttet til den samfundsøkonomiske analyse samt oversvømmelsesdirektivet. S Kun færdigbyggede veje indgår i screeningen. Etableringen af en omfartsvej er i gang. Ved denne screenings udarbejdelse (2016) er det kun den nordøstlige del af vejen, som er færdigbygget og dermed medtages. Den nordvestlige og sydlige omfartsvej medtages ikke. Side 26 af 28

27 Pumpestationer, transformatorstationer, og kildepladser (vandboring) Disse mindre tekniske installationer er vigtige for at infrastrukturen kan fungere. Landbrugsjord Skaden på landbrugsjord afhænger af afgrøder og sæson, samt om det er salt- eller ferskvand, og er derfor svær at værdisætte. Der er fastsat en generel værdi for landbrugsjord, for at kunne indarbejde det i screeningen. 3 områder vil kun i meget begrænset omfang blive påvirket af oversvømmelse og disse medtages derfor ikke. Usikkerhed om værdier De værdier, der indgår i screeningen bygger på oplysninger fra BBR. Dette er de bedst tilgængelige oplysninger kommunen har om boliger, veje mv. Der kan dog være unøjagtigheder i disse oplysninger. F.eks. omkring boligers størrelse og placering. Det er forsøgt at tage højde for dette i screeningen, og en række unøjagtigheder er blevet korrigeret. Der vil muligvis stadig findes unøjagtigheder. Disse forventes dog ikke at have afgørende betydning for resultaterne, da der er tale om en overordnet screening. Side 27 af 28

28 Bilag 2: Kort Nedenfor er beskrevet hvilke kort der ligger til grund for værdi- og risikokortlægningen. For alle kort gælder det at de er udarbejdet for en 5, 10, 20, 50 og 100 årshændelse i år Oversvømmelseskort Stormflod: Kort udarbejdet for hhv. Karrebæk- og Dybsø Fjorde og Præstø Fjord. Skybrud: Kort inklusiv kloakker for Næstved by og en række omegnsbyer 10. For resten af kommunen benyttes lavningsanalyse. Vandløb: Fire større vandløb 11 i kommunen er kortlagt, samt en række tilstødende bække og vandløb. Grundvand: Scenarie fra statens side om klimatilpasning er benyttet 12. Risikokort Oversvømmelseskortene er koblet med værdikortet. Risikokortene viser dermed hvilke værdier, der forventes påvirket af en oversvømmelse. Der er udarbejdet risikokort for 5, 10, 20, 50 og 100 årshændelser for henholdsvis stormflod, skybrud og vandløb. Risikokortene er udarbejdet for de enkelte årshændelser. Andre kommuner har valgt at vægte årshændelserne sammen til ét samlet kort, således at skaderne ved en fem årshændelse vægte med 20 pct (1/5), mens en 100 årshændelse kun vægtes med 1 pct. (1/100). Vi har i stedet valgt at præsentere de enkelte årshændelser hver for sig. Dermed bliver lettere at se hvad der sker, når et mindre eller større skybrud rammer. Det vægtede kort er mere en teoretisk fremstilling af forventet risiko. Det kan være fornuftigt at se på begge, men vi har valgt den version, der er lettest at forklare. I værdi- og risikokortlægningen præsenteres primært 100 års hændelse. Når risikoområderne er blevet udpeget, er der dog også set på mindre årshændelser, for at få et brede billede af risikoen. For skybrud er der primært udpeget områder i de områder, hvor kloakkerne er medregnet i analysen (Næstved by og en række omegnsbyer). Dertil kommer den sydlige del af Karrebæksminde og Enø. Områderne er analyseret via lavningsanalyser, da der ikke er kort for kloakkerne for området. Da der her ser ud til at være større udfordringer på linje med udpegningerne i de andre byer, er disse to områder også udpeget. 10 Skelby, Hyllinge, Fuglebjerg, Fensmark, Gelsted, Herlufmagle, Menstrup-Spjellerup, Vallensved-Kyse, Glumsø, Tornemark, Holme-Olstrup, Karrebæksminde, Mogenstrup, Lov og Brøderup-Tappernøje. 11 Suså, Fladså, Bjørnebækken og Saltø Å Side 28 af 28

Værdi- og risikokortlægning for Næstved Kommune

Værdi- og risikokortlægning for Næstved Kommune Værdi- og risikokortlægning for Næstved Kommune Januar 2017 Side 1 af 33 Værdi- og Risikokortlægning Klimatilpasningsplanen, samlet rapport Indhold Klimatilpasningsplanen... 3 Værdi- og risikokortlægning...

Læs mere

Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning

Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning Klimatilpasningsplanen Baggrund Der er i Næstved Kommune udarbejdet en klimatilpasningsplan som indeholder oversvømmelseskort for hele kommunen i forbindelse

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer. Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring

Læs mere

Alle nedenstående opgørelser er foretaget for et fremtidigt scenarie i år 2110, hvor havvandsspejlet forventes at være steget med 0,9 meter.

Alle nedenstående opgørelser er foretaget for et fremtidigt scenarie i år 2110, hvor havvandsspejlet forventes at være steget med 0,9 meter. Sagsnr. 01.02.05-P16-1-15 Cpr. Nr. Dato 15-11-2016 Navn Sagsbehandler Berørte boliger og borgere Stordige - Klimatilpasning Alle nedenstående opgørelser er foretaget for et fremtidigt scenarie i år 2110,

Læs mere

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 4 1.1 Nedbør, havvand og vandløb 4 1.2 Oversvømmelseskort 4 1.3 Værdikort 4 1.4 Risikokort 4 2. Opbygning af kortlægningen

Læs mere

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7. Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Klimatilpasning i Halsnæs Kommune

Klimatilpasning i Halsnæs Kommune Klimatilpasning i Halsnæs Kommune Landliggersammenslutningen i Halsnæs Kommune delegeretmøde september 2016 Miljøsagsbehandler Kenneth Berger Hvad skal jeg tale om Klimaændringer i DK Hvordan kan vi tilpasse

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder.

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013 Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen Sandsynlighedskort Risikoområder Forslag til indsatsområder Nr. 1. Stampmøllebæk Nr. 21. Assedrup

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014. Forslag til tillæg nr 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Klimatilpasningsplan for Næstved Kommune

Klimatilpasningsplan for Næstved Kommune Klimatilpasningsplan for Næstved Kommune Oktober 2012 T:\TM_Faelles\Klimatilpasningsprojekt_forum\KLIMATILPASNINGSPLANEN\Klimatilpasningsplan for Næstved Kommune - godkendt 9okt2012.docx Indhold Forord...

Læs mere

KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN

KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE

Læs mere

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan 1 Indholdsfortegnelse Klimatilpasningsplan... 3 Indledning... 3 Oversvømmelseskortlægninger... 3 Sandsynlighedskortlægning, værdikortlægning og risikokortlægning...9

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan for Holbæk Kommune

Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan for Holbæk Kommune Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan 2013-25 for Holbæk Kommune - Retningslinjer og rammebestemmelser for Klimatilpasningsplan Forslaget behandles i byrådet den 18. december

Læs mere

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Udgivet af: Vordingborg Kommune 2013. Vordingborg

Læs mere

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa Ulla Lyngs Ladekarl Dansk Kyst Konference Køge 11. og 12 september 2013 Klimatilpasning Aabenraa by Baggrund for klimatilpasningsprojekt Oversvømmelsesdirektivet

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget - 12. Rammer for Viborg Kommunes klimatilpasningsplan Sagsnr.: 13/22946 Sagsansvarlig: Anders Haugstrup Andersen SAGSFREMSTILLING Forvaltningen er i gang med at udarbejde et forslag til klimatilpasningsplan

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

Lille Næstved Skole afd. Herlufsholmvej kortet viser alle elever indskrevet på denne afdeling.

Lille Næstved Skole afd. Herlufsholmvej kortet viser alle elever indskrevet på denne afdeling. Firkanter er overbygningselever Trekanter er mellemtrinselever Prikker er indskolingselever Lille Næstved Skole afd. Herlufsholmvej kortet viser alle elever indskrevet på denne afdeling. Elever i Fuglebjerg

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

»Risiko og oversvømmelse hvornår er det økonomisk forsvarligt at beskytte?

»Risiko og oversvømmelse hvornår er det økonomisk forsvarligt at beskytte? »Risiko og oversvømmelse hvornår er det økonomisk forsvarligt at beskytte? ATV-vintermøde 2015 10-11 marts 2015 Ulla Ladekarl, ALECTIA Aabenraa, Køge og Solrød kommuner »Udfordring: » Hvornår kan det betale

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune

Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune Ulla Lyngs Ladekarl, Bryan Ingholt Borum ALECTIA Hans Odgaard, Aabenraa Kommune

Læs mere

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring Højvandsdige ved Lungshave og Enø Oplæg til højvandssikring April 2014 1 INDLEDNING Lodsejere på den højvandstruede Lungshave og vestlige del af Enø ønsker at sikre deres ejendomme mod oversvømmelser fra

Læs mere

Vejledning til borgere om klimatilpasning: Kortlæsning LÆSEVEJLEDNING TIL OVERSVØMMELSESKORT

Vejledning til borgere om klimatilpasning: Kortlæsning LÆSEVEJLEDNING TIL OVERSVØMMELSESKORT Vejledning til borgere om klimatilpasning: Kortlæsning LÆSEVEJLEDNING TIL OVERSVØMMELSESKORT I DENNE PJECE KAN DU LÆSE OM: Hvad er oversvømmelseskort? Hvordan du læser oversvømmelseskort på kommunens hjemmeside?

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

Retningslinjerevision 2019 Klima

Retningslinjerevision 2019 Klima Retningslinjerevision 2019 Klima Indholdsfortegnelse Klima 3 Risiko for oversvømmelse og erosion 4 Sikring mod oversvømmelse og erosion 6 Afværgeforanstaltninger mod ekstremregn 8 Erosion og kystbeskyttelse

Læs mere

Risikokortlægning - beskrivelse og fremstilling

Risikokortlægning - beskrivelse og fremstilling BILAG 1 Risikokortlægning - beskrivelse og fremstilling Kommuneplantillæg 1-2013 Klimatilpasningsplan Vind med vandet TEKNIK OG MILJØ Grundvandskort for det fremtidige klima - beskrivelse og fremstilling

Læs mere

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne

Læs mere

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den?

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Kristian Bransager, projektchef 1 26. FEBRUAR 2013 De nye klimatilpasningsplaner Fastlagt i aftalen om kommunernes økonomi for 2013 side 7 Kommunerne udarbejder

Læs mere

Klimatilpasning i praksis med lokal interessentinddragelse KTC årsmøde 20. september 2013

Klimatilpasning i praksis med lokal interessentinddragelse KTC årsmøde 20. september 2013 Klimaplaner og vand Rammer og muligheder for samarbejde Klimatilpasning i praksis med lokal interessentinddragelse KTC årsmøde 20. september 2013 Tværfaglig klimatilpasning i oversvømmelsestruede Aabenraa

Læs mere

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Vand i Byer 21. januar 2015 Fra plan til handling eller? Vigtigt at have en plan Men lige så vigtigt,

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave

Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave Referat af møde 27. januar 2018. Smålandshavet, Karrebæksminde. Dagsorden 1. Velkomst 2. Processen for kystbeskyttelsesprojektet. 3. Det tekniske projekt, herunder linjeføring

Læs mere

Kommuneplantillæg 8-2013. Klimatilpasning i Haderslev Kommune. Juni 2014

Kommuneplantillæg 8-2013. Klimatilpasning i Haderslev Kommune. Juni 2014 Kommuneplantillæg 8-2013 Klimatilpasning i Haderslev Kommune Juni 2014 Forslag til Kommuneplantillæg 8-2013 Send dine ideer, forslag og synspunkter senest den 11. august 2014 Klimatilpasning i Haderslev

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

DANVA årsmøde 2015 Søren Peschardt 1. viceborgmester, Vejle Kommune Bestyrelsesmedlem, Vejle Spildevand A/S. Vejle som resilient city

DANVA årsmøde 2015 Søren Peschardt 1. viceborgmester, Vejle Kommune Bestyrelsesmedlem, Vejle Spildevand A/S. Vejle som resilient city DANVA årsmøde 2015 Søren Peschardt 1. viceborgmester, Vejle Kommune Bestyrelsesmedlem, Vejle Spildevand A/S Vejle som resilient city FACTS OM VEJLE 112.000 indbyggere Vækst på 1.000 indbyggere årligt 6.

Læs mere

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget af Silkeborg Byråd den 26. maj 2014 Silkeborg Kommune

Læs mere

Klimatilpasning. Louise Grøndahl

Klimatilpasning. Louise Grøndahl Klimatilpasning Louise Grøndahl Rammerne for klimatilpasning Ny Lovgivning Lovpakke 2012 - klimalokalplaner - Miljø- og servicemål -vedvarende energi Lovpakke 2012-2013 -Regnvandsbidrag -Præcisering af

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA A/S Hans Odgaard, Aabenraa Kommune ATV Vintermøde, 6. marts 2013 Tværfaglig klimatilpasning I overvømmelsestruede

Læs mere

Tak fordi du vil deltage i Næstved Kommunes undersøgelse af bustrafikken i Næstved

Tak fordi du vil deltage i Næstved Kommunes undersøgelse af bustrafikken i Næstved Busserne i Næstved Kommune - Giv din mening til kende Tak fordi du vil deltage i Næstved Kommunes undersøgelse af bustrafikken i Næstved Kommune. Du vil blive stillet nogle spørgsmål om dig selv og dine

Læs mere

RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE

RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE OKTOBER 2013 AALBORG KOMMUNE RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk OKTOBER 2013 AALBORG KOMMUNE

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder

Læs mere

Vejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt?

Vejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt? Vejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt? 1 Indhold Udfordringen Hvad er det lige med det vand, og hvorfor er det så stort et problem? Hvordan

Læs mere

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt

Læs mere

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN DECEMBER 2012 FAXE KOMMUNE VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX

Læs mere

Vores Kyst. - Pilotprojekt ved Kelstrup- og Hejsager strand

Vores Kyst. - Pilotprojekt ved Kelstrup- og Hejsager strand Vores Kyst - Pilotprojekt ved Kelstrup- og Hejsager strand Præsentation Mikael Kjær Jensen - Afdelingleder Planlægning Allan N. Kristiansen Provas Rene Holst Borger (Spildevand) Mie S. Rasmussen - Planlægning

Læs mere

HVAD ER EN HELHEDSPLAN?

HVAD ER EN HELHEDSPLAN? AFTENENS PROGRAM Om baggrunden for Helhedsplanen Hvad er en helhedsplan og hvordan skal den bruges Mårslets første helhedsplan Præsentation af ny lokalsamfundsbeskrivelse Principper for byens udvikling

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser?

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser? Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser? Hvilke klimarelaterede udfordringer er de største for jeres kommuner? - Lavtliggende grunde

Læs mere

Høringssvar vedr. Rudersdal Kommunes forslag til kommuneplan 2017.

Høringssvar vedr. Rudersdal Kommunes forslag til kommuneplan 2017. Høringssvar vedr. Rudersdal Kommunes forslag til kommuneplan 2017. Vi har med interesse læst forslag til Kommuneplan 2017, og vi er glade for, at Rudersdal kommune lægger vægt på, at ændringen af området

Læs mere

Kommuneplan Nye rekreative områder i byerne

Kommuneplan Nye rekreative områder i byerne Kommuneplan 2013 Nye rekreative områder i byerne Udpegning af nye rekreative områder i kommuneplan 2013 G-områder: Områder, der ligger tæt på erhvervsområder og er uegnede til overnatning pga. af støj

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Kommune Klimatilpasningsplan Offentligt fremlagt i perioden den 4. juni 2014 til og med den 18. august 2014. Foto: under stormen

Læs mere

Gælder fra 11. december Linje 679 OplandsTaxa

Gælder fra 11. december Linje 679 OplandsTaxa Gælder fra 11. december 2011 Linje 679 OplandsTaxa i næstved kommune OplandsTaxa er et nyt servicetilbud i hele Næstved Kommune, der giver borgerne bedre mulighed for at komme frem og tilbage mellem Næstved

Læs mere

Hvor har du senest set, eller kan huske et sted, der var påvirket af regn, hav eller kloakvand i Sønderborg Kommune?

Hvor har du senest set, eller kan huske et sted, der var påvirket af regn, hav eller kloakvand i Sønderborg Kommune? Hvor har du senest set, eller kan huske et sted, der var påvirket af regn, hav eller kloakvand i Sønderborg Kommune? Adsbøl - august 2007 Adsbøl - august 2007 Sønderborg - januar 2012 Naldmose - juni 2010

Læs mere

Mini Kommuneplan Planområde 6 Karrebæk(sminde) og Hyllinge med tilhørende opland Aktuelle ændringer lokalt og for hele kommunen

Mini Kommuneplan Planområde 6 Karrebæk(sminde) og Hyllinge med tilhørende opland Aktuelle ændringer lokalt og for hele kommunen Mini Kommuneplan 2013 Planområde 6 Karrebæk(sminde) og med tilhørende opland Aktuelle ændringer lokalt og for hele kommunen Glumsø Planområde 4 Tybjerglille Bakker Fuglebjerg Skelby Herlufmagle/Gelsted

Læs mere

Slagelse Kommunes bemærkninger til Næstved Kommunes Forslag til Turismetillæg til Planstrategi 2016

Slagelse Kommunes bemærkninger til Næstved Kommunes Forslag til Turismetillæg til Planstrategi 2016 Næstved Kommune Sendt pr. mail til blivhoert@naestved.dk Plan og Udvikling Rådhuspladsen 11 4200 Slagelse Tlf.: 58 57 36 00 plan@slagelse.dk www.slagelse.dk Slagelse Kommunes bemærkninger til Næstved Kommunes

Læs mere

KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY

KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY FORMÅL, IDEFASE OG LAYOUT Ingeniør Ole Helgren, Aarhus Kommune, Natur og Miljø

Læs mere

Gamle dyder, nye klæder: Risikostyring og klimatilpasning

Gamle dyder, nye klæder: Risikostyring og klimatilpasning Gamle dyder, nye klæder: Risikostyring og klimatilpasning Af biolog Hans Odgaard, Aabenraa Kommune og chefkonsulent og ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA. Oversvømmelsesdirektivet og aftalen om udarbejdelse

Læs mere

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer

Læs mere

Strategi for klimatilpasning

Strategi for klimatilpasning Strategi for klimatilpasning 2012-2016 Forslag Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki...

Læs mere

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3.

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3. DEBATOPLÆG Kommuneplan 2013-25 Indkaldelse af ideer og forslag til debat om Kommuneplan 2013 Høringsperiode fra 20. august til 3. september 2013 Indledning Dette debatoplæg er opstarten til udarbejdelse

Læs mere

Forslaget til udpegning af risikoområder blev sendt i ekstern høring den 25. marts 2011 med frist for at afgive høringssvar den 25. juni 2011.

Forslaget til udpegning af risikoområder blev sendt i ekstern høring den 25. marts 2011 med frist for at afgive høringssvar den 25. juni 2011. Høringsnotat vedrørende Forslag til udpegning af risikoområder på baggrund af en foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb, søer, havet og fjorde Bemærkninger til hovedbudskaberne i høringssvarene

Læs mere

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:

Læs mere

Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København

Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Natur & Park Bytoften 2 6800 Varde Tlf. 7994 6800 Varde Kommunes høringssvar i forbindelse med Statens Forslag til udpegning

Læs mere

Tjekliste til miljøvurdering af planer eller programmer

Tjekliste til miljøvurdering af planer eller programmer By og Landskab, Plan Dato: 31. oktober 2013 Sagsnr.: Dok.id.: Sagsbeh.: aso / moho Tjekliste til miljøvurdering af planer eller programmer Det udfyldte skema bruges til at afgøre, om der er tale om en

Læs mere

Klimatilpasningsstrategi

Klimatilpasningsstrategi Klimatilpasningsstrategi Herning Kommune Klimatilpasningsstrategi Udarbejdet i marts 2013 af Herning Kommune i samarbejde med Herning Vand Fotos: Herning Kommune To fotos på side 7, Mogens Nielsen Sdr.

Læs mere

ANBEFALINGER TIL KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE

ANBEFALINGER TIL KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE NOVEMBER 2013 LEJRE KOMMUNE ANBEFALINGER TIL KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk AUGUST

Læs mere

-Vand i byer risikovurderinger

-Vand i byer risikovurderinger Oversvømmelse Hvorfra? Klimatilpasning -Vand i byer risikovurderinger v. 1 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 2 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 3 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 4 Vand og oversvømmelse Hvorfra?

Læs mere

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Flyttetendenser Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Indhold Udarbejdelse af materialer....3 Generelle flyttetendenser....4 Tilflyttere....6 Fraflyttere....8 Anbefalinger til bosætningsstrategien...10

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ. Tillæg nr. 1. til Kalundborg Kommuneplan Klimatilpasning

TEKNIK OG MILJØ. Tillæg nr. 1. til Kalundborg Kommuneplan Klimatilpasning TEKNIK OG MILJØ Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024 Klimatilpasning Forsidebilledet viser Nørre Allé i Kalundborg ved skybrud i juni 2013 KALUNDBORG KOMMUNE Teknik & Miljø Tillæg nr. 1 til

Læs mere

Klimatilpasningsplan 2015

Klimatilpasningsplan 2015 FORSLAG Indhold 1. Indledning... 3 2. Det fremtidige klima... 5 2.1 Klimascenarier... 5 2.2 Konsekvenser af klimaændringerne... 6 2.3 Fordele og ulemper ved klimaændringerne... 7 3. Screeningskort... 9

Læs mere

Klimaforandringer - vand i byerne

Klimaforandringer - vand i byerne Klimaforandringer - vand i byerne v/ specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll & Den offentlige uddannelsesdag 2014 advokatfuldmægtig Sofie Dehlholm Holst 2 Dagens program Introduktion Et globalt fænomen

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Referat fra mødet i Miljø- og Energiudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue

Referat fra mødet i Miljø- og Energiudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Referat fra mødet i Miljø- og Energiudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Tirsdag den 13. januar 2015 Mødested: Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 15:00-18:00 Medlemmer:

Læs mere

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Dagsorden Præsentation Klimaforandringer Orbispot risikokort Hvorledes kan udfordringen omkring håndtering

Læs mere

Klimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk. Region Midtjylland

Klimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk. Region Midtjylland Region Midtjylland Klimatilpasning Skybrudskort fra Region Midtjylland Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 Procesforløb og resultat Kortgrundlag Oversvømmelsessimuleringer Begrænsninger Eksempler på anvendelse

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Klimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse

Klimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse Klimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse Lemvig Kommune Klimatilpasningsplan Temakort Teknisk beskrivelse Rekvirent Rådgiver Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Orbicon A/S Klostermarken 12

Læs mere

AFVANDINGSFORHOLD I SKAGEN BY Borgermøde den 22. september

AFVANDINGSFORHOLD I SKAGEN BY Borgermøde den 22. september AFVANDINGSFORHOLD I SKAGEN BY Borgermøde den 22. september HVAD HAR VI UNDERSØGT FASE 1: Interessentanalyse og samling af eksisterende data Indsamling af data, vurdering af problemets omfang FASE 2: Modelberegninger

Læs mere

Bilag 1 Varde Kommune

Bilag 1 Varde Kommune Notat Bilag 1 Varde Kommune Beskrivelse af værdikort 1 Som en del af klimatilpasningsplanen skal der udarbejdes et værdikort over Varde Kommune. Et værdikort viser hvor der er værdier, som kan skades ved

Læs mere

Klimatilpasning Frederiksværk og Kregme

Klimatilpasning Frederiksværk og Kregme Klimatilpasning Frederiksværk og Kregme Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Klimatilpasningsplan 2013 Dato 24/10 2013 Deltagere ved screeningsmøde: Kenneth

Læs mere

Indstillingsnotat. Notatark. Overskrift Forespørgsel om lokalplanlægning ved Fasanvej i Juelsminde

Indstillingsnotat. Notatark. Overskrift Forespørgsel om lokalplanlægning ved Fasanvej i Juelsminde Notatark Sagsnr. 01.02.05-P19-4-16 Sagsbehandler Christina Duedal Nielsen 17.3.2016 Indstillingsnotat Overskrift Forespørgsel om lokalplanlægning ved Fasanvej i Juelsminde Beslutningstema Udvalget for

Læs mere

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej Bilag Skema til miljøscreening Miljøscreeningen skal præcisere, om der er brug for en nærmere vurdering af miljøkonsekvenserne. Hvis der svares ja til ét af de to indledende spørgsmål, skal planen miljøvurderes.

Læs mere

Klimatilpasning i Vesthimmerlands Kommune. Dato November 2013

Klimatilpasning i Vesthimmerlands Kommune. Dato November 2013 Miljøvurdering af planer og programmer Screeningsskema iht. lovbekendtgørelse nr. 939 af 3/7 2013. Screeningen (forundersøgelsen) omfatter sandsynlige væsentlige påvirkning på miljøet, herunder den biologiske

Læs mere

Den samlede økonomi. Resume

Den samlede økonomi. Resume Den samlede økonomi Resume Der er udarbejdet en ambitiøs plan for skybrudssikring af Frederiksberg og resten af københavnsområdet. En del af planen inkluderer følgende hovedinvesteringer for Frederiksberg

Læs mere

Vand & klimatilpasning Det skal ske i

Vand & klimatilpasning Det skal ske i Vand & klimatilpasning Det skal ske i 2014-2017 Version marts 2015 1 Vand & Klimatilpasning 2014-17, Geografisk indsatsområde Ansvar 2015 2016 2017 senere Konkrete områder udpeget og prioriteret efter

Læs mere