EU s østudvidelse og det danske forsvarsforbehold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EU s østudvidelse og det danske forsvarsforbehold"

Transkript

1 DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER STRANDGADE København K diis@diis.dk DIIS Brief EU s østudvidelse og det danske forsvarsforbehold Niels Aadal Rasmussen April 2005 Abstract EU s østudvidelse i 2004 havde til formål at fremme den europæiske integrationsproces efter Berlin-murens fald og at hele Europas deling efter 2.Verdenskrig. Med over 450 millioner indbyggere og en produktion, der svarer til en fjerdedel af verdens indkomst, vil EU nødvendigvis spille en global rolle. Til trods for at sikkerheds- og forsvarspolitik måske kan betragtes som den af en nationalstats forrettigheder, der egner sig mindst til fælles europæisk indsats, er det næst efter Euro en det område, hvor EU har gjort størst fremskridt de senere år. Østudvidelsen kan næppe undgå at føre til en styrkelse af den Europæiske Sikkerheds- og Forsvarspolitik, ESDP, og dermed en forøgelse af militære og civile operationer ledet af EU. Danmark indtager i kraft af forsvarsforbeholdet fra 1992 en marginal rolle for de fremskridt, som er sket, og som må forventes at fortsætte. Den manglende danske profil i militære fredsoperationer fører næsten uundgåeligt til tab af indflydelse i EU. Efterhånden som EU kommer til at spille en større global rolle, vil Danmark forekomme mindre attraktiv som samarbejdspartner. De danske begrænsninger i deltagelse i ESDP vil derfor også begrænse mulighederne for samarbejde uden for EU-kredsen, særligt inden for NATO eller med de øvrige nordiske lande. Niels Aadal Rasmussen er forsker ved Afdelingen for konflikt- og sikkerhedsstudier, DIIS

2 EU s udvidelse vedtaget på Københavns topmødet i december 2002 havde til formål at fremme den europæiske integrationsproces og samle Europa efter den kolde krig. Efter sammenbruddet af den økonomiske, politiske og militære deling af Europa i øst og vest, var det meningen at lovgivning og beslutningsprocesser med sigte på fri bevægelighed af varer, personer, kapital og tjenesteydelser skulle bidrage til at skabe en fundamentalt ny, global aktør i det internationale system. De nye EUmedlemsstater accepterede foreliggende lovgivning og fælles politikker i form af acquis communautaire. Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, FUSP, skabte ikke særlige problemer under tiltrædelsesforhandlingerne, formentlig især fordi den i vidt omfang har form af erklæringer med politiske tilkendegivelser og holdninger med relativt få praktiske konsekvenser i form af ændret hjemlig lovgivning eller krav om budgetbidrag for de nye medlemslande. Den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik ( European Defence and Security Policy, ESDP), som er en del af FUSP en, derimod har betydelige praktiske konsekvenser i form af internationale missioner med medlemsbidrag især i form af tropper og andet personel foruden finansielle bidrag. EU s stats- og regeringschefer samt generalsekretær og udenrigspolitisk leder Solana forventer, at EU efter udvidelsen vil få en global rolle, og at året 2005 vil blive et afgørende år for EU s udvikling i den retning 1. I den klassiske EU-diskurs antages det, at der foreligger en modsætning mellem udvidelse i bredden med øget medlemskreds og udvidelse i dybden med nye, forstærkede samarbejdsformer. De tidligere udvidelser synes dog at modsige denne antagelse, idet udvidelsen med UK, Danmark og Irland i 1973 blev ledsaget af øget frihandel, mens udvidelserne i 1986 med Portugal og Spanien og i 1995 med Finland, Sverige og Østrig blev ledsaget af henholdsvis det indre marked og den fælles valuta, foruden øget retligt og indre samarbejde og nye beslutningsprocedurer. EU s østudvidelse kan således tænkes ledsaget af en global rolle, foruden Forfatningstraktaten, der har til formål at sikre fortsat fremdrift i den europæiske integration. EU s globale rolle forudsætter imidlertid på den ene side enighed om unionens udenrigspolitik og strategi og på den anden side bidrag fra medlemslandene i form af finansiering, militært materiel, tropper og andet personel, især politi. Nedenfor gennemgås derfor dels østudvidelsens strategiske konsekvenser, dels de nye medlemslandes bidrag til EU s kampgrupper og civile styrkemål. EU s østudvidelse og Danmark. For Danmark betød de dobbelte udvidelser af NATO og EU, at man fra en geo-politisk beliggenhed i frontlinien mellem øst og vest gik over til at være omgivet af allierede og EU-partnere. Det var derfor naturligt, at disse udvidelser spillede en særlig rolle som prioriteter for dansk udenrigspolitik op gennem 90 erne. Udvidelse blev et dominerende mål for det danske EU-formandskab i 2002 og dets opnåelse på Københavns topmødet en betydelig, national landvinding. Ud over den mere fordelagtige geo-politiske stilling for Danmark, forventedes tiltrædelsen af nye, traditionelt atlantiske EU-medlemmer også at trække i retning af den danske skepsis overfor den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik, ESDP. Det danske forsvarsforbehold retter sig mod den løbende dannelse af en fælles forsvarspolitik med sigte på et fælles forsvar, som udtrykt i Maastricht-traktaten, som trådte i kraft i EU s nye øst- og centraleuropæiske medlemslande betragtede før tiltrædelsen i 2004 i første række ESDP som en europæisk sikkerheds- og forsvarsidentitet indenfor eller under opsyn af NATO eller 1 Javier Solana, Shaping an effective EU Foreign Policy Konrad Adenauer Foundation, 24 januar

3 som en europæisk søjle indenfor Alliancen. Denne holdning var i vidt omfang parallel med den danske modstand mod et fælles EU forsvar eller en Europæisk Hær og til dansk bekymring for en svækkelse af NATO som afspejlet i forsvarsforbeholdet fra Edingburgh-topmødet i Med flere atlantistiske EU-partnere på denne linie måtte det danske forsvarsforbehold forventes at forekomme mindre ubekvemt end før EU s østudvidelse. Perspektivet for en global rolle for EU er imidlertid af særlig betydning for Danmark, eftersom de danske forbehold mod fælles forsvar samt retlige og indre anliggender må formodes at bevirke, at man kommer til at stå uden for det fremtidige samarbejde på dette område. Fremtidige EU-indsatser inden for krisestyring må ses i lyset af manglende dansk deltagelse i almindelighed og særligt i tilfælde, hvor EU handler på vegne af FN s Sikkerhedsråd 2. Endvidere kan østudvidelsen få indflydelse på den danske vælgerbefolknings fremtidige holdning til dannelsen af en fælles EU forsvarspolitik 3. Østudvidelsens strategiske konsekvenser. EU s østudvidelse indebærer tilgang af nye strategiske traditioner og orienteringer såvel som medlemsstater af vidt forskellig størrelse. Formålet med EU s Sikkerhedsstrategi i 2003 var derfor at sikre tilstrækkelig bred tilslutning til at omfatte disse variationer, men samtidig tilstrækkelig præcis til at fungere som ramme for internationale indsatser. Sikkerhedsstrategien fulgte efter ikke alene terrorangrebene i 2001 mod amerikanske storbyer, men også det amerikanske svar herpå i den Nationale Sikkerhedsstrategi fra Det var derfor vigtigt, at den europæiske tilgang ikke blot svarede til den foreliggende globale situation, men også bidrog til troværdighed hos de store internationale aktører, særligt USA. Sikkerhedsstrategien, European Security Strategy, ESS. peger på de afgørende, internationale trusler og udfordringer i form af terrorisme, spredning af masseødelæggelsesvåben, regionale konflikter, sammenbrudte stater og organiseret kriminalitet. Svarene herpå forekommer at være en bred kombination med udgangspunkt i politisk og diplomatisk forebyggelse samt behandling i kompetente internationale organisationer, den såkaldte effektive multilateralisme. Dernæst må der bygges på indgreb under FN Pagten, altså med FN s Sikkerhedsråd i en afgørende rolle. Traditionelt forsvar af staters territorier er ikke længere tilstrækkeligt, fordi forsvaret mod de nye trusler ofte må finde sted også uden for Europa. ESS påpeger, at truslen om spredning af masseødelæggelsesvåben kan vokse sig uhåndterlig, ligesom terrorisme er tilbøjelig til at komme ud af kontrol, hvis der ikke gribes ind i tide. Indgrebene kan derfor ikke begrænses til militære modforanstaltninger, men må indbefatte efterretninger, retlige, politimæssige og andre midler, herunder også økonomiske forholdsregler eller sanktioner. EU er enestående velplaceret til at spille en rolle overfor de nye, mangesidige udfordringer med kombinationen af økonomisk samarbejde med politisk og militært potentiale 4. EU s østudvidelse fandt sted næsten samtidigt med den seneste udvidelse af NATO. Men mens NATO yder en sikkerhedsgaranti, ikke mindst overfor de central- og østeuropæiske landes 2 Per Stig Møller EU'S sikkerhedspolitik: et kig frem og et kig tilbage, Jyllands-Posten den 22. oktober Une partie de la gauche danoise change de cap et rejoint le camp des partisans de la Constitution, Le Monde, 3. februar En omfattende fremstilling findes i Asle Toje (ed.), A Security Strategy for Europe, Oxford Journal on Good Governance, vol.1 no.1., July Selve strategien kan findes på 3

4 traditionelle frygt for stormagten Rusland og tilstedeværelsen af atomvåben, så er EU i højere grad både en leverandør og forbruger af sikkerhed. EU er på det sikkerhedsmæssige område i stigende grad optaget af spørgsmål som nationale mindretal, handel over grænserne, visumbestemmelser, energiforsyning og miljøødelæggelser. Disse vedrører særligt det vestlige Balkan, Hviderusland og Moldova samt i stigende grad Ukraine og naturligvis Rusland. På alle disse områder vil de nye EUmedlemmer have interesse i at yde bidrag til den fælles sikkerhed. Truslerne om terrorisme, spredning af masseødelæggelsesvåben, regionale konflikter, sammenbrudte stater og organiseret kriminalitet er netop de udfordringer, som de central- og østeuropæiske EU-medlemmer møder ved deres og EU s ydre grænser. Det må derfor forventes, at de nye EU-medlemmer vil vise sig proaktive i forhold til ESDP for blandt andet at medvirke til skabelsen af mere demokratiske og stabile samfund i deres områder. EU s oversøiske forhold i Afrika, Asien og for den sags skyld Latinamerika påkalder sig derimod mindre interesse fra de nye EU-medlemmer. Modsat de gamle medlemslande, hvoraf adskillige er forhenværende kolonimagter eller, som de nordiske lande, mangeårige deltagere i teknisk og finansielt samarbejde med udviklingslandene, har de central- og østeuropæiske EU-lande kun begrænsede erfaringer og interesser uden for Europa. Deres traditionelle interesser i Afrika eller Asien var i et vist omfang afledt af Sovjetunionens geo-strategiske indsatser under den kolde krig, og skete i form af levering af forsvarsmateriel eller akademisk og uddannelsesmæssigt samarbejde. Uden for Europa vil de nye EU-medlemmer næppe af egen, national interesse deltage i eventuelle EU-indsatser af militær art, fordi de må frygte at blive inddraget i et område, hvor de ikke har nogen særlig interesse, begrænset direkte erfaring eller ekspertise, ringe eller ingen ressourcer at undvære og begrænset udsigt til kontrol med begivenhederne. ESDP er imidlertid ikke noget tag-selv-bord. ESDP bygger på fuld deltagelse i princippet af alle 25 medlemmer og de hidtidige ESDP-operationer, i det mindste de større, militære operationer på det vestlige Balkan, i Makedonien og senest også Bosnien, har da også modtaget bidrag fra stort set alle EU s medlemslande. Fremover ventes EU at yde fredsbevarende eller fredsskabende indsatser i Afrika. EU har besluttet sig for i fællesskab at bidrage til forebyggelse og løsning af konflikter på det afrikanske kontinent og har indledt militære stabsdrøftelser med den Afrikanske Union. Hovedformålet er at skabe afrikansk ejerskab og bistå med at opbygge de afrikanske landes muligheder for selv at gribe ind på kontinentet i samarbejde med FN og den Afrikanske Union i tilfælde af konflikt. For EU er det ikke blot et spørgsmål om de enkelte landes geo-politiske eller nationale interesser. Ligesom den hidtidige udvikling af ESDP i vidt omfang har været drevet af behovet for at gribe ind på det vestlige Balkan, må det antages, at den videre udvikling af kombinerede civilt-militære ESDP operationer vil blive drevet frem mere af konkrete behov end af politiske ambitioner alene. EU har allerede udsendt og afsluttet en kriseoperation i De Store Søers område i Afrika, og en nærliggende senere mulighed kunne muligvis være Darfur-provinsen i Sudan. For de nye EU-medlemmer betyder det, at de forventes at spille en rolle som bidragydere på linie med de øvrige EU-partnere til sådanne operationer. Deres interesse for ESDP er da også vokset ganske betragteligt siden deres introduktion til ESDP allerede inden deres formelle tiltræden i 2004 og yderligere siden da. EU s kampgrupper. På deres første ESDP-møde efter østudvidelsen i maj 2004 vedtog de 25 forsvarsministre de fremtidige styrkemål for EU s militære operationer, de såkaldte Headline Goals Disse omfatter for første gang konkrete og operative mål for militære indsatser til styrkelse af fred og 4

5 sikkerhed i form af de såkaldte kampgrupper. En kampgruppe er defineret som den mindste, militært effektive, troværdige, sammenhængende styrkepakke, klar til hurtig udsendelse, der kan operere på egen hånd eller som indledning til en større operation, og modsvarer med et styrkemål på mand i flere henseender en bataljon. En kampgruppe bygger på flere våbenarter og underbygges og forstærkes af kampstøtteenheder som luftforsvar, opklaring, efterretning, helikoptere og fremskudt flykontrol samt af logistik, lægetjeneste og militærpoliti. En sådan kampgruppe skal i princippet være multinational og udgøres af en ledende nation eller en koalition af medlemsstater. Medlemsstaterne er velkomne til at indbefatte europæiske NATO-allierede, som ikke er medlemmer af EU, EU-kandidatlande og andre potentielle partnere i en kampgruppe, som det skete for Norge 5. Ligesom de øvrige EU-medlemmer bakkede de nye central- og østeuropæiske medlemmer fra begyndelse op bag kampgrupperne. Mens deres tidligere, frivillige ESDP-bidrag inden fuldt medlemskab synes mest præget af formel anerkendelse af deres fremtidige forpligtelser, førte allerede den første militære tilsagnskonference i november 2004 til bidrag, der overgik forventningerne. Tjekkiet gav tilsagn om at danne en kampgruppe sammen med Tyskland og Østrig, Ungarn med Italien og Slovenien, mens Polen og Slovakiet pegede på en kampgruppe med Tyskland, Letland og Litauen. En særlig fordel ved de nye kampgrupper er, at de åbner for deltagelse af såvel større som mindre magter, der derved opnår mulighed for arbejdsdeling, rollespecialisering og komplementaritet. Dette er ikke mindst af finansiel betydning for de nye EU-medlemmer, som i forvejen står overfor ganske betydelige krav i forbindelse med tilpasningen til EU-medlemskabet i almindelighed, men som ganske naturligt ønsker samtidigt at drage fordel af de formindskede territorielle trusler efter den kolde krig. Dermed har alle EU s medlemslande, bortset fra Danmark, men indbefattet de baltiske lande og Cypern på den ene eller anden måde stillet militære bidrag til ESDP. Foreløbigt operationelt beredskab ventes i løbet af 2005 med britiske og franske bidrag i første halvår og italienske i andet, samt i 2006 under fransk og tysk ledelse samt en multinational kampgruppe baseret på italiensk-spanske amfibie- og landgangsstyrker. Endeligt operationelt beredskab for alle kampgrupper ventes i EU s civile styrkemål. På samme dag som EU s militære tilsagnskonference i november 2004 afholdtes en tilsvarende civil tilsagnskonference indenfor politi, retsvæsen, civil administration og beskyttelse af civilbefolkning, som ligeledes overgik de forventninger og konkrete mål, EU på forhånd havde opstillet. Medlemslandene forpligtede sig desuden til at bidrage til overvågningsmissioner, civil krisestyring og støtte til EU s særlige repræsentanter i kriseområder som på det vestlige Balkan, i Afrika og Mellemøsten samt i det sydlige Kaukasus og senest i Moldova. Medlemslandene vil bidrage til yderligere udvikling af krisestyringsredskaber og til afhjælpning af mangler indenfor planlægning og ledelse af udsendte missioner, finansiering, udsendelsesberedskab og materielindkøb. EU vedtog derfor et sæt civile styrkemål med sigte på gennemførelse i 2008 særligt for at sikre operationel koordinering, udsendelsesevne og bæredygtighed samt videreudvikling af de civile indsatser. EU gennemførte ved samme lejlighed et møde med NGO er med henblik på at medinddrage civilsamfundet i EU s krisestyring. 5 Erklæring fra hollandske EU formandskab, forsvarsminister Kamp, 22. november

6 De nye medlemslande greb også denne første lejlighed efter deres tiltræden af EU til at give tilsagn om personel af alle kategorier, politi, retsvæsen, administration, overvågning og beskyttelse af civil befolkning. Antallet var dog relativt begrænset, og tilmeldingerne gjaldt navnlig politi og personel til civil beskyttelse. I betragtning af de nye medlemmers øvrige forpligtelser i forbindelse med medlemskabet med tilpasning af lovgivning og administration til EU standarder er det forståeligt, at rekrutteringen til ESDP operationer i starten er beskeden. På den anden side er de nye medlemslande i besiddelse af værdifulde erfaringer netop indenfor flere af de områder, som de civile styrkemål omfatter, såsom reform af sikkerhedssektoren (militær og politi), støtte til demobilisering og reintegrering af militært personel i den civile sektor m.v. Et første konkret eksempel på EU s integrerede civilt-militære tilgang forekommer med overtagelsen af NATO s fredsbevarende opgaver i Bosinien-Herzegovina med operation Althea fra årsskiftet 2004/05. Hvorvidt erfaringerne med denne mission kan føre til yderligere EU engagement på det vestlige Balkan i form af overtagelse af militære og opgaver i Kosovo, afhænger formentlig i vidt omfang af de forestående drøftelser om Kosovos fremtidige status. Det danske forsvarsforbehold. Maastricht-traktaten blev forhandlet og udformet stort set sideløbende med Berlin-murens fald og ophøret af den kolde krig. Den forudgående regeringskonference fandt sted i , på et tidspunkt da forventningerne til en fremtidig europæisk sikkerhedsarkitektur var højst usikre, og planerne derfor kunne betegnes som mere eller mindre realistiske. Tyskland genforenedes, mens Warszawa-pagten, Sovjetunionen og Jugoslavien gik i opløsning, så perioden må betegnes som højst usædvanlig. Mange af de ideer og teorier, man havde til rådighed, var interessante, men flere må også betegnes som ganske urealistiske, og først senere er det blevet klart, at Europas genforening måtte tage mere end ti år. Begyndelsen af 1990 erne var en tid, da meget lidt var klart for nogen overhovedet, og historien udviklede sig simpelthen for hurtigt til, at man kunne følge med 6. Europas vælgere var åbenbart klar over denne usikkerhed omkring forsøget på at opbygge en europæisk sikkerhedsarkitektur omfattende et fælles forsvar, og det er tvivlsomt, om der faktisk var europæisk flertal for Maastricht-traktatens forsvarsprojekt, selv i de gamle kernelande Frankrig og Tyskland. Det burde derfor ikke være kommet som nogen overraskelse, at den danske folkeafstemning om traktaten gav et negativt udfald for et fælles forsvar og mundede ud i forsvarsforbeholdet netop mod en fælles forsvarspolitik, der kan føre til et fælles forsvar. Danmark bidrager selvsagt til EU s civile styrkemål på linie med EU-partnerne, og oven i købet med ganske betragtelige bidrag i form af politi og andre civile personelbidrag. Derimod deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af EU s beslutninger og aktioner, der indvirker på det forsvarsmæssige område, men vil ikke hindre EU-partnerne i nærmere samarbejde på forsvarsområdet. Siden forsvarsforbeholdet i 1992/93 har den danske holdning forskudt sig en smule i retning af at anerkende EU-partnernes bestræbelser på at forbedre effektiviteten af humanitære indsatser, krisestyring og fredsbevarende operationer i overensstemmelse med FN Pagten. Alligevel har forsvarsforbeholdet, siden det første gang blev iværksat i 1996, været brugt mere end en halv snes gange i forbindelse med evakuering af civile, minerydning, konfliktforebyggelse og -løsning i Afrika og politistyrker. De fleste af de beslutninger, forbeholdet 6 Jolyon Howorth, European integration and Defence: the ultimate challenge?, WEU Institute for Security Studies, Chaillot Paper No.43, Paris,

7 har rettet sig imod, har vedrørt områder, som traditionelt har spillet en fremtrædende rolle blandt danske udenrigspolitiske prioriteter navnlig i perioden efter den kolde krigs ophør 7. Efter østudvidelsen ønsker man fra dansk side, at EU påtager sig en større global rolle, herunder ved brug af en integreret civilt-militær tilgang at bidrage til fremme af fred, nedrustning og stabilitet, at styrke demokrati, menneskerettigheder og retssamfund og at forebygge og bekæmpe terrorisme samt fremme udvikling 8. Styrkelsen af EU s civile krisestyringskapacitet er mål for danske bestræbelser med særlig vægt på at skabe maksimal synergi mellem den civile krisestyring og EU s andre relevante politikker, eksempelvis udviklingsbistanden 9. EU s Forfatningstraktat lægger op til militære og civile operationer uden for EU, med henblik på fælles nedrustningsbestræbelser, humanitære opgaver og redningsopgaver, rådgivnings- og bistandsopgaver på det militære område, konfliktforebyggende og fredsbevarende opgaver og kampstyrkers opgaver i forbindelse med krisestyring, herunder fredsskabelse og stabiliseringsoperationer. Hertil kommer bidrag til bekæmpelse af terrorisme, herunder gennem støtte til tredjelandes bekæmpelse af terrorisme på deres område. Fra dansk side ønsker man også, at EU skal spille en større rolle i løsningen af flygtningeproblemer og bekæmpe illegal indvandring og grænseoverskridende kriminalitet. Traktaten fastslår, at NATO for Danmark og de andre stater, der er medlemmer af NATO, fortsat er grundlaget for det kollektive forsvar. Traktaten indebærer ikke skabelse af en europæisk hær. Forsvarsforbeholdet er i almindelighed bredt politisk accepteret i EU, men dets konsekvenser møder derimod ingen større forståelse. Generalsekretær Solana har således udtrykt en vis frustration over, at det på lidt længere sigt vil blive vanskeligt for Danmark at deltage i alle former for internationale fredsbevarende operationer i en tid, hvor stadig flere af disse finder sted under ledelse af EU. Med Bosnien operationen Althea iværksættes i felten en samordnet militær indsats parallelt med en civil politimission og politisk og finansiel støtte med henblik på senere medlemskab af EU. Den praktiske virkning af forsvarsforbeholdet har imidlertid været en endelig og fuldstændig dansk, tilbagetrækning af dansk militært personel, selvom operationen indebærer den første betydelige lejlighed til at fremme væsentlige mål for dansk udenrigs- og forsvarspolitik. Konklusion. Den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik, ESDP, udvikles sideløbende med NATO s såkaldte reaktionsstyrker, men uden at gribe ind over, og det er netop EU s kombination af militære og civile indsatser, der øger merværdien i forhold til NATO s militære kapacitet. Derudover er samarbejdet mellem EU og NATO om at identificere og forbedre militære evner af afgørende betydning for opbygningen af effektive og økonomisk rationelle styrker, som kan tilknyttes enten EU eller NATO. De styrker, som landene tilmelder enten EU s kampgrupper eller NATO s Response Force, vil typisk være de bedst trænede og udstyrede tropper, som næsten per definition er en mangelvare for landene. Kravene til sådanne styrker er høje, navnlig i retning af højt beredskab og fælles træning. De danske begrænsninger i deltagelse i ESDP vil derfor også begrænse mulighederne for samarbejde udenfor EU-kredsen særligt indenfor NATO eller med de øvrige nordiske lande 10. De øvrige nordiske lande har således dannet en såkaldt nordisk EU-kampgruppe med deltagelse af 7 Se Henrik Larsen, Denmark and the European Defence Dimension in the Post-Cold War Period: Opt-out or Participation?, DUPI Report 2000/3, København Politisk aftale mellem regeringen og Soc.Dem., SF og RV om Danmark i det udvidede EU, 2. november 2004, 9 Per Stig Møller, EU s civile krisestyring gør en forskel, Erhvervsbladet, 22. november De sikkerhedspolitiske vilkår for dansk forsvar, august 2003, 7

8 Finland, Norge og Sverige, og efterhånden som EU kommer til at spille en større global rolle, vil Danmark forekommer mindre attraktiv som samarbejdspartner. Selv ikke-eu lande som Island, Norge, Schweiz og Tyrkiet er undtaget fra at operere under tilsvarende begrænsninger og kan deltage i EU ledede operationer som tredjelande. Navnlig til de nordiske lande stilles der forventninger i kraft af erfaringer fra internationale fredsbevarende operationer med at stille samtrænede, udsendelsesberedte og bæredygtige militære styrker. Dertil kommer, at deres tilsagn ventes at omfatte også civile elementer og dermed bidrage til bredden i ESDP operationer. Danske civile bidrag kan næppe kompensere for forsvarsforbeholdet, og erstatningstanken er principielt ikke acceptabel for EU. Litteratur: Udenrigsministerens taler og artikler, Gnesotto, Nicole (ed.), EU Security and Defence Policy The first five years , EU Institute for Security Studies, Paris, Larsen, Henrik, Denmark and the EU s defence dimension: Opt-out across the board?, i The ESDP and the Nordic Countries: Four Variations on a Theme, Nina Græger, Henrik Larsen and Hanna Ojanen, Finnish Institute of International Affairs, no.16/2002, Helsinki, Larsen, Henrik, Denmark and the European Defence Dimension in the Post-Cold War Period: Optout or Participation?, DUPI Report 2000/3, København, Missiroli, Antonio, Central Europe Between the EU and NATO, Survival, vol.46, no.4, Winter , International Institute for Strategic Studies, London, Missiroli, Antonio, EU Enlargement and CFSP/ESDP, European Integration, 2003 vol.25, Taylor and Francis, London, (1) Missiroli, Antonio (ed.), Partners and Neighbours a CFSP for a wider Europe, EU Institute for Security Studies, Occasional Papers no. 64, Paris, (2) Missiroli, Antonio (ed.), Bigger EU, wider CFSP, stronger ESDP? The view from Central Europe, EU Institute for Security Studies, Occasional Papers no. 34, Paris, (Draft) ESDP Presidency Report, Council of the European Union, doc /04 from PSC to COREPER/Council, 13 December 2004, Brussels,

9 DIIS s Forsvars- og Sikkerhedspolitiske Studier Dette DIIS Brief indgår i de forsvars- og sikkerhedspolitiske studier. Projektet, der er finansieret af Forsvarsministeriet, startede i 2000 og løber frem til De forsvars- og sikkerhedspolitiske studier har fokuseret på EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, NATO og den såkaldte revolution i militære anliggender. I en tid, hvor betingelserne for at føre sikkerhedspolitik og opnå sikkerhed forandres, finder DIIS det afgørende, at de forsvars- og sikkerhedspolitiske studier udnytter synergien mellem teoretiske overvejelser om sikkerhedens nye karakter og konkrete analyser af de nye krav til sikkerhedspolitik. Ydermere er indholdet af en sådan afgørende ny dagsorden vigtig at videre formidle til offentligheden. Forskningsopgaver formuleres i samarbejde med Forsvars- og Udenrigsministeriet. Forskningen og konklusionerne af denne er uafhængige, og afspejler hverken de involverede ministeriers synspunkter eller en officiel DIIS holdning til det givne spørgsmål. Resultaterne af de forsvars- og sikkerhedspolitiske studier tager mange former fra research briefs til artikler i internationale videnskabelige tidsskrifter for at leve op til vores mål at foretage forskning af høj kvalitet og formidle denne til offentligheden. Fagligt Panel Christopher Coker, Reader, London School of Economics and Political Science Heather Grabbe, Research Director, Centre for European Reform Lene Hansen, lektor, Københavns Universitet Sten Rynning, lektor, Syddansk Universitet Knud Erik Jørgensen, lektor, Aarhus Universitet Ole Kværnø, Chef, Institut for Strategi, Forsvarsakademiet Theo Farrell, Senior Lecturer, University of Exeter Iver Neumann, seniorrådgiver, det norske udenrigsministerium, forskningsprofessor, NUPI Mehdi Mozaffari, professor, Aarhus Universitet Robert C. Nurick, Director, Carnegie Endowment for International Peace, Moscow Mikkel Vedby Rasmussen, lektor, Københavns Universitet Terry Terriff, Senior Lecturer and Director of the Graduate School of Political Science and International Studies, University of Birmingham Ståle Ulriksen, vicedirektør og leder af FN-programmet, NUPI Michael C. Williams, lecturer, University of Wales at Aberystwyth Yderligere information Yderligere information kan fås på DIIS s hjemmeside ( eller ved at kontakte afdelingsleder Peter Viggo Jakobsen på eller pvj@diis.dk. 9

De lette krige og de hårde sejre

De lette krige og de hårde sejre DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER STRANDGADE 56 1401 København K 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief De lette krige og de hårde sejre Mikkel Vedby Rasmussen December 2004 Dette brief

Læs mere

EU s sikkerhedsstrategi version 2.0 (2008)

EU s sikkerhedsstrategi version 2.0 (2008) Executive summary Det Europæiske Råd af stats- og regeringschefer bad i december 2007 Rådets generalsekretær Solana om elementer, der kan komplettere EU s Sikkerhedsstrategi Et sikkert Europa i en bedre

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter. Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske

Læs mere

DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER STRANDGADE 56 1401 København K 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk

DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER STRANDGADE 56 1401 København K 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER STRANDGADE 56 1401 København K 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief Den strategiske alliance mellem Iran, Syrien og Hizbollah og dens betydning for

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R 10 9 8 7 5 2 Andet Finland Sverige Norge Holland Tyskland Frankrig Storbritannien USA 2017 2018 I meget lav

Læs mere

Kosovos fremtidige status Fra Sarajevo 1914 til Sarajevo 2014?

Kosovos fremtidige status Fra Sarajevo 1914 til Sarajevo 2014? DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER STRANDGADE 56 1401 København K 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief Kosovos fremtidige status Fra Sarajevo 1914 til Sarajevo 2014? Niels Aadal Rasmussen

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Totalforsvar på tværs af landegrænser

Totalforsvar på tværs af landegrænser DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 Copenhagen K +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief Totalforsvar på tværs af landegrænser Kristoffer Astrup Oktober 2006 Dette

Læs mere

NOTAT Udenrigsministeriet Nordgruppen Til: Udenrigspolitisk nævn J.nr.: SP, 500.K.1-1

NOTAT Udenrigsministeriet Nordgruppen Til: Udenrigspolitisk nævn J.nr.: SP, 500.K.1-1 Forsvarsudvalget, Europaudvalget (2. samling) FOU alm. del - Bilag 94,EUU alm. del - Bilag 230 Offentligt NOTAT Udenrigsministeriet Nordgruppen Til: Udenrigspolitisk nævn J.nr.: SP, 500.K.1-1 Fra: Udenrigsministeriet

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD

KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD Kontakt: Ph.d.-studerende, Karsten Tingleff Vestergaard +45 26 70 52 25 ktv@thinkeuropa.dk RESUME: Markante geografiske skillelinjer gennemløber EU, når det

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

EU's militære historie: Militær hammer med vokseværk

EU's militære historie: Militær hammer med vokseværk EU's militære historie: Militær hammer med vokseværk Analyse, kritik og alternativer Af Rune Lund Januar 2010 1 EU's militære historie: Militær hammer med vokseværk Formålet med dette historiske rids af

Læs mere

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

14795/16 ag/cos/sl 1 DGD 1C

14795/16 ag/cos/sl 1 DGD 1C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. november 2016 (OR. en) 14795/16 NOTE fra: til: formandskabet Tidl. dok. nr.: 14597/16 Vedr.: De Faste Repræsentanters Komité/Rådet JAI 992 COSI 193 CT

Læs mere

EU s fremtidige militære rolle i Bosnien-Hercegovina ESDP med Berlin+ i felten

EU s fremtidige militære rolle i Bosnien-Hercegovina ESDP med Berlin+ i felten DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER STRANDGADE 56 1401 København K 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief EU s fremtidige militære rolle i Bosnien-Hercegovina ESDP med Berlin+ i felten Niels

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Somalia, som Rådet vedtog på samling den 18. juli 2016.

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Somalia, som Rådet vedtog på samling den 18. juli 2016. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) 11238/16 COAFR 220 CFSP/PESC 618 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 18. juli 2016 til: delegationerne

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.5.2010 KOM(2010)227 endelig 2010/0126 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. /2010 om ændring af forordning (EF)

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.3.2018 COM(2018) 167 final 2018/0079 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Kommissionen til på Den Europæiske Unions vegne at godkende den globale

Læs mere

TOPMØDET MELLEM EU OG DET VESTLIGE BALKAN (Thessaloniki, den 21. juni 2003) ERKLÆRING

TOPMØDET MELLEM EU OG DET VESTLIGE BALKAN (Thessaloniki, den 21. juni 2003) ERKLÆRING Bruxelles, den 21. juni 2003 10229/03 (Presse 163) (OR. en) TOPMØDET MELLEM EU OG DET VESTLIGE BALKAN (Thessaloniki, den 21. juni 2003) ERKLÆRING Stats- og regeringscheferne for Den Europæiske Unions medlemsstater

Læs mere

DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk

DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief KONSEKVENSER AF NATO S NYE IKKE-MILITÆRE OPGAVER MICHAEL JEDIG

Læs mere

Europaudvalget 2017 Rådsmøde almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2017 Rådsmøde almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2017 Rådsmøde 3560 - almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2017-12981 Center for Europa og Nordamerika Den 5. september 2017 Rådsmøde (almindelige anliggender)

Læs mere

info info tema Sikkerhedspolitik Forbehold fra en svunden tid o p l y s n i n g o m s i k k e r h e d s p o l i t i k Når alt kommer til alt.

info info tema Sikkerhedspolitik Forbehold fra en svunden tid o p l y s n i n g o m s i k k e r h e d s p o l i t i k Når alt kommer til alt. info s i k k e r h e d s p o l i t i s k o p l y s n i n g o m s i k k e r h e d s p o l i t i k info feb 09 Med udgangen af 2004 overtog EU missionen i Kosovo fra NATO. Hermed kunne Danmark ikke længere

Læs mere

EU s medlemslande Lande udenfor EU

EU s medlemslande Lande udenfor EU EU s medlemslande Lande udenfor EU Fig. 22.1 EU s medlemslande. År 1951 1957 1968 1973 1979 1981 1986 1986 1991 1992 1993 1995 1997 1999 2000 2001 2002 2004 2005 2007 2008 2008 2009 2010 Begivenhed Det

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 19.9.2012 2012/2223(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12 1796 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Protokoll in dänischer Sprachfassung (Normativer Teil) 1 von 10 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udenrigsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Udenrigsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««Udenrigsudvalget 2009 FORELØBIG 2004/0151(COD) 19.5.2005 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udenrigsudvalget til Kultur- og Uddannelsesudvalget om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

10 nøglepersoner i efterkrigstidens økonomisk-politiske samarbejde i Europa en rangfølge:

10 nøglepersoner i efterkrigstidens økonomisk-politiske samarbejde i Europa en rangfølge: 10 nøglepersoner i efterkrigstidens økonomisk-politiske samarbejde i Europa en rangfølge: 1) Jean Monnet 2) Konrad Adenauer 3) Jacques Delors 4) Charles de Gaulle 5) Helmut Kohl 6) Margaret Thatcher 7)

Læs mere

US Quadrennial Defense Review 2006 - Konsekvenser for dansk internationalt engagement?

US Quadrennial Defense Review 2006 - Konsekvenser for dansk internationalt engagement? DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER STRANDGADE 56 1401 København K 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief US Quadrennial Defense Review 2006 - Konsekvenser for dansk internationalt engagement?

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 5.9.2006 KOM(2006) 488 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om visse restriktive foranstaltninger

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa 01-09-2010 M&A International Inc. the world's leading M&A alliance M&A markedet i Danmark Markant fremgang i M&A-markedet i Danmark Alle transaktioner (køber,

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

PUBLIC. Bruxelles, den 26. marts 2003 (28.03) (OR. en) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 14408/02 LIMITE PV/CONS 60

PUBLIC. Bruxelles, den 26. marts 2003 (28.03) (OR. en) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 14408/02 LIMITE PV/CONS 60 Conseil UE RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 26. marts 2003 (28.03) (OR. en) 14408/02 LIMITE PUBLIC PV/CONS 60 UDKAST TIL PROTOKOL Vedr.: 2463. samling i Rådet for Den Europæiske Union (ALMINDELIGE

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2015-214 FORSVARSMINISTERET Den 4. maj 2015 Rådsmøde (udenrigsanliggender, inkl. forsvar) den

Læs mere

Når storpolitik rammer bedriften

Når storpolitik rammer bedriften Når storpolitik rammer bedriften Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Herning, 23. februar 2015 1 Nye markeder lokker 2 Nye markeder lokker

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde

Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde Målsætning Ad 1, stk. 1: DIIS sætter pris på intentionerne om at præcisere

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017 Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad

Læs mere

Grundlæggende rettigheder i EU

Grundlæggende rettigheder i EU Grundlæggende rettigheder i EU A5-0064/2000 Europa-Parlamentets beslutning om udarbejdelse af et charter om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder (C5-0058/1999-1999/2064(COS)) Europa-Parlamentet,

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2015

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2015 Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2015 Oktober 2015 M&A-markedet i Danmark Opbremsning i salget af danske virksomheder efter rekordhøjt 1. halvår Salg af danske virksomheder:

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens relevante foranstaltninger

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens relevante foranstaltninger EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.6.2014 COM(2014) 369 final 2014/0186 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens

Læs mere

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014 - Regeringen har sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en toårig plan for den danske indsats i Afghanistan 2013-2014. Planen afløser både Helmand-planen

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-198

ÆNDRINGSFORSLAG 1-198 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udenrigsudvalget 2.10.2012 2012/2138(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-198 Udkast til betænkning Arnaud Danjean (PE494.671v01-00) om gennemførelsen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik

Læs mere

Hermed følger til delegationerne dokument - COM(2017) 242 final BILAG 1.

Hermed følger til delegationerne dokument - COM(2017) 242 final BILAG 1. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. maj 2017 (OR. en) 9438/17 ADD 1 MAP 12 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 17. maj 2017 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af generalsekretæren for

Læs mere

ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder

ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder AF SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Beklædnings- og fodtøjseksport for 32,8 mia. kr.

Læs mere

Hvad er Den Europæiske Union?

Hvad er Den Europæiske Union? Hvad er Den Europæiske Union? Den er europæisk fordi den ligger i Europa Den er en union fordi den forener lande og folk Lad os se nærmere på: Hvad har europæerne tilfælles? Hvordan opstod EU? Hvad laver

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0358/23. Ændringsforslag. Jordi Solé, Helga Trüpel for Verts/ALE-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0358/23. Ændringsforslag. Jordi Solé, Helga Trüpel for Verts/ALE-Gruppen 8.11.2018 A8-0358/23 23 2018/0166R(APP) Henvisning 9 a (ny) der henviser til EU's kollektive forpligtelse til at nå målet om at anvende 0,7 % af bruttonationalindkomsten (BNI) på officiel udviklingsbistand

Læs mere

15615/17 hm 1 DGD 1C

15615/17 hm 1 DGD 1C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2017 (OR. en) 15615/17 COSI 325 JAI 1191 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 7. december 2017 til: delegationerne

Læs mere

Internationale organisationer Ind i samfundsfaget, grundbog A

Internationale organisationer Ind i samfundsfaget, grundbog A De forenede nationer en kamp for freden Aldrig mere krig FN s historie Internationale organisationer FN blev dannet den 24. oktober 1945 (FN-dagen) som følge af Anden Verdenskrig. FN-pagten blev godkendt

Læs mere

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik Indledning Du læser hermed Radikal Ungdoms bud på EU s fremtidige fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. EU skal være en civil supermagt. EU s udenrigs- og sikkerhedspolitik

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udenrigsudvalget 2016/0217(NLE) 22.6.2017 *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen om oprettelse af

Læs mere

TALEPUNKTER. Samråd den 17. april 2008 om regeringens analyse om klyngeammunition

TALEPUNKTER. Samråd den 17. april 2008 om regeringens analyse om klyngeammunition TALEPUNKTER Til: Udenrigsministeren J.nr.: 6.B.42.a. Fra: Dato: 17. april 2008 Emne: Samråd den 17. april 2008 om regeringens analyse om klyngeammunition Folketingets udenrigsudvalgs samrådsspørgsmål C:

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) - Rådets konklusioner (18. juli 2016)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) - Rådets konklusioner (18. juli 2016) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) 11245/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 18. juli 2016 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 10997/16

Læs mere

13107/19 1 LIFE. Rådet for Den Europæiske Union. Bruxelles, den 28. oktober 2019 (OR. en) 13107/19 PV CONS 52 AGRI 503 PECHE 446

13107/19 1 LIFE. Rådet for Den Europæiske Union. Bruxelles, den 28. oktober 2019 (OR. en) 13107/19 PV CONS 52 AGRI 503 PECHE 446 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. oktober 2019 (OR. en) 13107/19 PV CONS 52 AGRI 503 PECHE 446 UDKAST TIL PROTOKOL RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION (landbrug og fiskeri) 14. og 15. oktober

Læs mere

KOMMISSIONENS HENSTILLING. af om forbedring af mulighederne for lovlig migration for personer med behov for international beskyttelse

KOMMISSIONENS HENSTILLING. af om forbedring af mulighederne for lovlig migration for personer med behov for international beskyttelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 3.10.2017 C(2017) 6504 final KOMMISSIONENS HENSTILLING af 3.10.2017 om forbedring af mulighederne for lovlig migration for personer med behov for international beskyttelse

Læs mere

Formandskabets Konklusionerdet Europæiske Råd i Santa Maria da Feiraden 19. Og 20. Juni 2000

Formandskabets Konklusionerdet Europæiske Råd i Santa Maria da Feiraden 19. Og 20. Juni 2000 conseil/00/2000 Formandskabets Konklusionerdet Europæiske Råd i Santa Maria da Feiraden 19. Og 20. Juni 2000 1. Det Europæiske Råd holdt møde i Santa Maria da Feira den 19. og 20. juni. Ved indledningen

Læs mere

FORELØBIG DAGSORDEN DE FASTE REPRÆSENTANTERS KOMITÉ (2. afdeling) Europabygningen, Bruxelles 3. og 4. juli 2019 (10.00, 9.00)

FORELØBIG DAGSORDEN DE FASTE REPRÆSENTANTERS KOMITÉ (2. afdeling) Europabygningen, Bruxelles 3. og 4. juli 2019 (10.00, 9.00) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 1. juli 2019 (OR. en) 10824/19 OJ CRP2 25 FORELØBIG GSORDEN DE FASTE REPRÆSENTANTERS KOMITÉ (2. Europabygningen, Bruxelles 3. og 4. juli 2019 (10.00, 9.00)

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne et dokument om ovennævnte spørgsmål, som RIA-Rådet nåede til enighed om den 20. juli 2015.

Vedlagt følger til delegationerne et dokument om ovennævnte spørgsmål, som RIA-Rådet nåede til enighed om den 20. juli 2015. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. juli 2015 (OR. en) 11130/15 ASIM 62 RELEX 633 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 10830/2/15 REV 2 ASIM 52 RELEX

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i Q1 2016

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i Q1 2016 Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i Q1 2016 April 2016 M&A-markedet i Danmark Salget af danske virksomheder fortsætter de gode takter efter rekordhøjt 2015 Salg af danske virksomheder: Salget

Læs mere

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 Vedr.: Protokol om den irske befolknings betænkeligheder med hensyn til Lissabontraktaten

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om styrkelse af Atlasnetværket der blev vedtaget af Rådet på samling den 7. december 2017.

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om styrkelse af Atlasnetværket der blev vedtaget af Rådet på samling den 7. december 2017. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2017 (OR. en) 15627/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 7. december 2017 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 2. kvartal 2015

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 2. kvartal 2015 Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 2. kvartal 2015 Juli 2015 M&A-markedet i Danmark Historisk højt 1. halvår for salg af danske virksomheder Salg af danske virksomheder: Salget af danske

Læs mere

Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere?

Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere? ANALYSE Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere? Resumé Selvom danskerne beundrer iværksætterne i det danske samfund, vælger overraskende få danskere livet som iværksætter. Det viser en ny befolkningsundersøgelse,

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012 Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012 Oktober 2012 M&A markedet i Danmark Kraftig fremgang i dansk M&A Alle transaktioner (køber, sælger eller target dansk): Aktiviteten steg

Læs mere

Asiatisk organiseret kriminalitet i Den Europæiske Union

Asiatisk organiseret kriminalitet i Den Europæiske Union GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER BORGERNES RETTIGHEDER OG RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER Asiatisk organiseret kriminalitet

Læs mere

Radikale principper for forsvarspolitikken

Radikale principper for forsvarspolitikken Radikale principper for forsvarspolitikken Tag ansvar Radikale principper for forsvarspolitikken 1.0. Radikale principper for forsvarspolitikken - Forsvaret er blot et af mange instrumenter i Danmarks

Læs mere

III RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN

III RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN 13.12.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 335/99 III (Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union) RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN RÅDETS FÆLLES HOLDNING

Læs mere

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R. Mio. kr. 160 Freds- og Stabiliseringsfonden 140 120 100 80 60 40 20 0 2018 2019 2020 2021 2022 2023 Mio.

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 24.6.2013 ARBEJDSDOKUMENT om særberetning nr. 18/2012 (decharge 2012) - Den Europæiske Unions bistand til Kosovo på retsstatsområdet Budgetkontroludvalget

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD KØBENHAVN FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 12. og 13. december 2002 BILAG. Bulletin DA - PE 326.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD KØBENHAVN FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 12. og 13. december 2002 BILAG. Bulletin DA - PE 326. 21 DET EUROPÆISKE RÅD KØBENHAVN FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 12. og 13. december 2002 23 I BUDGETMÆSSIGE OG FINANSIELLE SPØRGSMÅL EU tilslutter sig resultatet af de forhandlinger, hvor det er blevet

Læs mere

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002)

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002) SLUTAKT FOR DEN DIPLOMATISKE KONFERENCE OM PROTOKOLLEN OM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS TILTRÆDELSE AF DEN INTERNATIONALE EUROCONTROL KONVENTION AF 13. DECEMBER 1960 VEDRØRENDE SAMARBEJDE OM LUFTFARTENS SIKKERHED

Læs mere

Benchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien

Benchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien Benchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien Om analysen (1) Udviklingen Brød 1 i overnatninger i Danmark er velkendt, men hvordan ser billedet ud, hvis vi sætter udviklingen i perspektiv?

Læs mere

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet Slutakten opregner bindende protokoller og ikke-bindende erklæringer Forfatningen Protokoller Nationale parlamenters rolle Nærhedsprincippet Domstolen Centralbanken Investeringsbanken Fastlæggelse af hjemsted

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅD RETSGRUNDLAG HISTORIE OPBYGNING

DET EUROPÆISKE RÅD RETSGRUNDLAG HISTORIE OPBYGNING DET EUROPÆISKE RÅD Det Europæiske Råd, som består af medlemsstaternes stats- og regeringschefer, tilfører Unionen den fremdrift, der er nødvendig for dens udvikling, og fastlægger de overordnede politiske

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 1.6.2005 B6-0352/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Elmar Brok, James

Læs mere

L 172 Tidende. Den Europæiske Unions. Retsforskrifter. Ikke-lovgivningsmæssige retsakter. 61. årgang. 9. juli Dansk udgave. Indhold FORORDNINGER

L 172 Tidende. Den Europæiske Unions. Retsforskrifter. Ikke-lovgivningsmæssige retsakter. 61. årgang. 9. juli Dansk udgave. Indhold FORORDNINGER Den Europæiske Unions L 172 Tidende Dansk udgave Retsforskrifter 61. årgang 9. juli 2018 Indhold II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter FORORDNINGER Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/963 af

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

STATSMINISTERIET Dato: 6. juni 2005

STATSMINISTERIET Dato: 6. juni 2005 Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) L 171 - Svar på Spørgsmål 9 Offentligt STATSMINISTERIET Dato: 6. juni 2005 Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 2-17 af 26. maj 2005 stillet

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA B8-0455/3. Ændringsforslag. Renate Sommer for PPE-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA B8-0455/3. Ændringsforslag. Renate Sommer for PPE-Gruppen 18.5.2015 B8-0455/3 3 Punkt 23 23. er af den opfattelse, at der i tråd med EU's engagement i retsstatsprincippet og grundlæggende værdier er presserende behov for reformer i Tyrkiet inden for hhv. retsvæsenet

Læs mere

En fremtidig fælles skæbne. Tale holdt af professor Romano Prodi Formand for Europa-Kommissionen

En fremtidig fælles skæbne. Tale holdt af professor Romano Prodi Formand for Europa-Kommissionen En fremtidig fælles skæbne Tale holdt af professor Romano Prodi Formand for Europa-Kommissionen ved ceremonien i anledning af EKSF-traktatens ophør Bruxelles, den 23. juli 2002 DET TALTE ORD GÆLDER - 1

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 16.10.2007 ARBEJDSDOKUMENT om ændring af forretningsordenens artikel 29 - Dannelse af politiske grupper Udvalget om Konstitutionelle

Læs mere