En pilotundersøgelse af fire gymnasieskolers løfteevne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En pilotundersøgelse af fire gymnasieskolers løfteevne"

Transkript

1 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET En pilotundersøgelse af fire gymnasieskolers løfteevne Del 1 af 2: Analyse af hvilke elementer der har betydning for skolernes løfteevne

2 Indhold INDHOLD... 2 INDLEDNING... 3 OPSUMMERING... 4 ANALYSE AF HVILKE ELEMENTER DER HAR BETYDNING FOR SKOLERNES LØFTEEVNE... 5 REFRAMING Struktur HR Politik Kultur Pædagogik LEDELSE, LÆRERE OG ELEVER Ledelse Lærere Elever ANBEFALINGER FRA UNDERSØGELSEN LITTERATURSYNTESE LITTERATUR

3 Indledning Institut for Naturfagenes Institut, Københavns Universitet og Hammer & Glahn har i vinteren og foråret 2014 gennemført en pilotundersøgelse af fire gymnasieskolers løfteevne. De fire skoler var udvalgt af undervisningsministeriet, men var alle kendetegnede ved, at de signifikant løfter eleverne. Formålet med pilotundersøgelsen var ifølge aftalen med undervisningsministeriet, at: 1. Producere nogle foreløbige resultater, der kan indikere hvilke faktorer, der ser ud til at have betydning for de skoler, der overpræsterer. 2. Indikere hvilke metoder og indholdselementer, der vil være relevante for en undersøgelse i større skala. Denne rapport omfatter det første punkt. Det andet punkt fremgår af anden rapport. I undersøgelsen har vi gruppevis interviewet lærere fra forskellige fag med forskellig anciennitet; elever fra forskellige klassetrin; og ledelser med rektorer, vicerektorer og studieledere. Gennem interviews har vi fået gruppernes synspunkter på, hvorfor de mener, at netop deres skole præsterer så godt, som den gør. Desuden er der fremsendt skriftligt materiale, bl.a. APV, fra de enkelte skoler og data fra UNI C. Vores undersøgelse har vist, at de fire skoler har motiverede og engagerede lærere, der accepterer de elever, de nu engang får og som gør noget, så eleverne udnytter deres potentialer. Der følges op på hver enkelt elevs hele liv, både som menneske og som elev, gennem tæt kontakt og gennem intensiv vejledning. Ledelsesstrukturen er flad, synlig og respekteret. Det gennemgående træk ved skolerne er, at alle anerkender elevernes præstationer som særdeles vigtige for både elever, lærere og ledelse, og for skolen. På forhånd så vi tre udfordringer i analysen: 1. Vi ville givet kunne opsummere resultater for alle fire skoler i undersøgelsen, men kan vi beskrive disse træk tilstrækkeligt detaljeret på den enkelte skole? Og er det generelle træk, som andre skoler vil kunne følge, eller er det træk, der kun har betydning, fordi de er særligt fremtrædende på de fire udvalgte skoler? 2. Skolerne vidste i forvejen, at de overpræsterede. Hvordan ville de mon have svaret, hvis de ikke vidste det? 1 3. Vi har kun undersøgt skoler, der løfter. Man kunne rette den indvending, at undersøgelsen ikke omfatter sammenlignelige skoler, der løfter mindre godt eller som forventet. Det har imidlertid ikke været målet med pilotundersøgelsen. Vi har kun undersøgt skoler, der løfter godt, det vil sige bedre end forventet. 1 Vi spurgte, om de var overraskede over, at de overpræsterede. Generelt svarede de nej, men interessant var det, at lærerne ét sted svarede nej, mens ledelsen svarede ja måske et vink om, at det kan være svært at fornemme, om man er god til at løfte, og hvad det er for elementer, der afgør, om man løfter. 3

4 Opsummering Skoler, der løfter, sørger for at strukturere, hvor de især ser behov herfor, nemlig omkring elevernes opgaver eller projekter af tværfaglig karakter. Eleverne skal ikke være i tvivl om de krav, der stilles, og der opstilles rammer omkring arbejdet, som gør eleverne i stand til at løse opgaven. Skolestrukturen på de fire skoler må betegnes som flad. På alle skolerne gør man en meget stor dyd ud af at være tæt på den enkelte elev og at have interesse i den hele elev både fagligt og socialt. Det er helt tydeligt, at man har en eleven-i-centrum-kultur. Man stiller krav, men man nurser også den enkelte elev og vejleder endog meget tæt. Man kan sige, at skolerne også har en lilleskolekultur. Samarbejdet på skolerne er meget velfungerende lærerne har et godt kollegialt fællesskab, og man gør meget ud af at dele materiale med hinanden. Ligeledes er forholdene mellem alle grupper på skolerne præget af konsensus. Skolerne har således også en samarbejds-kultur. Man tager på de fire skoler udgangspunkt i, at eleven har et fagligt potentiale og arbejder ud fra det. Vi kan sige, at skolerne har en præstationskultur. Selvom man ikke er særligt eksplicit omkring det pædagogiske, så er det et fælles træk for skolerne, at man i udgangspunktet ikke er specielt akademisk, men møder eleverne, hvor de er. Så der er fokus på det faglige, men man er ikke akademisk i sin tilgang. Der er mere fokus på praktisk anvendelighed og tæt vejledning. Ledelsesstrukturen kan som nævnt bedst beskrives som flad, og ledelsen er tæt på i hverdagen, tilgængelig og synlig f.eks. i form af en åben dør til rektors kontor. Lærerne trives på deres arbejdsplads, de er meget glade for deres kolleger, og de er gode til indbyrdes at dele fagmaterialer. Der er flere eksempler på lærere, som er flyttet tilbage til deres arbejdsplads efter at have været på andre skoler. Lærerne vil fællesskabet, samarbejdet, og så har de ikke mindst en fælles oplevelse af, at de er der for elevernes skyld. Eleverne bliver generelt omtalt som motiverede, om end mange elever også har behov for at blive nurset. Det er et behov, som lærerne gør sig umage for at imødekomme. Eleverne er meget positive i omtalen af deres lærere. De synes lærerne er dygtige, engagerede og formår at motivere dem. Hvis læseren skulle være interesseret i at vide mere om skolers løfteevne og performance, henvises der til litteratursyntesen sidst i rapporten. 4

5 Analyse af hvilke elementer der har betydning for skolernes løfteevne Analytisk har vi taget udgangspunkt i Bolman og Deals reframing-model (Bolman & Deal: Reframing Organizations 2008), som ser organisationer og deres udfordringer i fire perspektiver: Det er en model, der giver et oversigtsbillede af organisationer, og som giver mulighed for at betragte organisationer fra fire forkellige positioner og derved give et forholdsvis nuanceret billede. Fra tidligere projekter og undersøgelser af gymnasiesektoren (bl.a. Sverri Hammer 2012, CBS) er der peget på, at gymnasieskolerne typisk er meget optagede af den strukturelle ramme. Nye udfordringer i gymnasiesektoren forsøges ofte løst ved hjælp af strukturelle greb i form af skemaer, politikker, nye planer etc. I indeværende undersøgelse har vi fundet anledning til at udvide med endnu et perspektiv: Vi har således tilføjet en pædagogisk kategori, hvor vi også har spurgt ind til og analyseret på pædagogiske og didaktiske forhold. Ud over disse fem perspektiver har vi afslutningsvis valgt at kigge specifikt på hver af de tre store grupper: Ledelse, lærere og elever. 5

6 Reframing 1. Struktur Strukturer er som refereret ovenfor en stor del af skolernes hverdag. En skole med mange funktioner, elever og ansatte fungerer bl.a. takket være strukturer, så i skolemiljøer har strukturer en meget vigtig rolle og fylder meget. Fire elementer træder frem, når man ser på de strukturelle forhold på de fire skoler: 1. De udpegede skoler virkede ikke til at være optagede af strukturer overordnet set (med EUC Vest som undtagelse): Det må aldrig være det administrative, der bestemmer. (Frederiksværk) Vi er ikke så strukturerede vi taler meget sammen. (Ikast-Brande) Vi har en overodnet struktur, men med individuelle muligheder. (EUC Vest) Vi har ingen papegøjeklasser og ingen blandede studieretninger. (EUC Vest) 2. På ét område er man dog meget optaget af at strukturere, og det er, når det gælder elevernes arbejde. Her ser det ud til, at alle fire skoler er meget opmærksomme på at stille tydelige krav især når det drejer sig om projekter og andre tværfaglige opgaver: AT er meget struktureret, men meget virker til at gro frem. (Frederiksværk) AT er helt fastlagt. (Frederiksværk) Vi har fast struktur vi diskuterer det ikke. Vi har jo et potentielt kaotisk system. (Frederiksværk) Måske er vores struktur især løftende. (Rimeligt faste strukturer omkring opgaver.) (Frederiksværk) Vi gør eleverne trygge - vi giver dem rammer og er tydelige om de flerfaglige ting. (Ikast-Brande) I den sammenhæng er vi måske hårdere end man er andre steder, men jeg tror ikke, vi er mere strukturerede. Det er meget op til de enkelte lærerteams. (Efterslægten) Det er tydelighed om de flerfaglige ting. (Ikast-Brande) Clarity is more. (Om de opgaver eleverne stilles.) (Ikast-Brande) 3. Et tredje forhold er den flade struktur, som både ledelse, lærere og elever peger på kendertegner deres skole: Vores leder er meget tæt på. (EUC Vest) 6

7 Ledelsen har åben dør. (Frederiksværk) Lærerne har stor frihed. (Efterslægten) 4. Alle skolerne har haft et indtryk af, at eksterne strukturelle forhold (deres placering, elevtyper mv.) har betydet, at skolen har skullet kæmpe : Vi er nødt til at performe vi ligger mellem to store gymnasier. (Ikast-Brande) Skolen har hele tiden skullet kunne begrunde sin eksistens. (Frederiksværk) Vi har altid skullet kæmpe. (Efterslægten) Fælles for de tre skoler (minus EUC Vest) er således, at man ikke fremstår over-struktureret, men at man i forbindelse med rammer omkring eksempelvis elevernes projekter er meget tydelige. Derudover har alle fire skoler en fælles oplevelse af, at de, som følge af ydre strukturelle vilkår (placering, elevtyper etc.), er nødt til at gøre en særlig indsats. 2. HR Human Ressource-rammen betoner betydningen af motivation, medarbejderudvikling, relationer, kommunikation og behov. Her er man optaget af de mere bløde forhold på gymnasieskolerne. I vores undersøgelse fandt vi følgende fire elementer, som især har betydning: 1. Man har et godt kollegaskab. Lærerne giver udtryk for en høj grad af kollegialitet, hvor man har det godt med hinanden og bl.a. er flinke til at dele materiale. Man sætter sig forskellige steder på lærerværelset og ikke i særlige klynger. Den stærke betoning af godt samarbejde, som udfoldes nedenstående under punktet kultur, indikerer, at et samarbejdende lærerværelse og et godt arbejdsmiljø er vigtige ingredienser i løfteevnen: Lærerne imellem fungerer det rigtig godt. Vi er ikke altid enige, men vi skændes sjældent. Vi har en god samtalekultur. Og en god tone. (Frederiksværk) Godt fælleskab. Vi har forskellige baggrunde, men vi kan alle sammen tale sammen. (EUC Vest) Vi har en meget støttende kultur lærerne imellem ( ) Vi har et højt vidensniveau og meget videndeling. (Ikast-Brande) Der er ikke noget, der er mit problem det er vores problem. Der er ikke nogen, der kører privatpraksis. Man gemmer sig ikke. Man tør godt spørge på lærerværelset. (Efterslægten) 7

8 2. Man er meget optaget af det relationelle i forhold til eleverne. Man ser eleverne som individer, og det kommer til udtryk i, det vi nedenstående har kaldt, eleven i centrum-kultur : Vi nurser og individualiserer vores kontakt med eleverne. (Frederiksværk) Vi er rummelige. Vi smider dem ikke ud. Vi bruger længere snor og nænsomhed. (Ikast-Brande) Vi snakker på gangene. Og vi ser eleverne. (EUC Vest) Vi er utrolig gode til at se hele vejen rundt både ift. kursister og lærere. (Efterslægten) 3. Lidt overraskende var det formentlig, at skolerne generelt ikke lagde den store vægt på efteruddannelse. Én skole lagde meget vægt på, at efteruddannelse skulle være kompetencegivende (EUC Vest), men ellers fyldte det ikke så meget på skolerne. Efterslægten lægger meget vægt på udviklingsprojekter for lærerne: Vi arbejder rigtig meget med udvikling % har været involveret i projekter over 5 år. (Efterslægten) 4. Et fjerde og sidste element er, at medarbejderudviklingssamtaler (MUS) generelt ikke er noget, der fylder. Man taler i stedet om, at der er en åben dør hos ledelsen: Vi har en meget flad struktur og et tæt forhold til ledelsen, som er meget lydhør ( ) Men samtidig ved man godt, hvem der bestemmer, når det kommer til stykket. Men der er aldrig en lukket dør eller et løftet øjenbryn, når man for eksempel har barn syg. (Frederiksværk) (Ledelsesstrukturen beskrives som) Hierarkisk men flad. (Ikast-Brande) Her er en flad struktur og nærhed. Man kan træffe sine egne beslutninger. Man kan diskutere med rektor. Han er nærværende og god til at rose. (EUC Vest) Jeg har ikke været så tæt på ledelsen andre steder, jeg har arbejdet. (EUC Vest) Ledelsen lader os være men er meget lydhør. (Efterslægten) 3. Politik I alle organisationer er der interessemodsætninger. I gymnasieskolerne kan det ses mellem faggrupper, mellem teams, mellem ledelse og medarbejdere, og i mange andre sammenhænge. Nogle steder kan disse kampe, som det kan udvikle sig til, tage fokus fra kerneydelsen. Aktuelt kan eksempelvis OK 13 fylde meget på en skole. Vores indtryk fra de fire skoler er dog, at det politiske ikke er det, der fylder i dagligdagen. De fire skoler gav udtryk for et lavt niveau af konflikter på alle niveauer. Skolerne fremhævede generelt at være dybt forankrede, samarbejdsorienterede konsensuskulturer, hvor man har en meget lang tradition for samarbejde og et stærkt fokus på elever. Noget tyder altså på, at man i et politisk perspektiv har en velfungerende 8

9 organisation uden store kontroverser, hvor der hersker bred enighed om, at det er eleverne, der er i centrum: (Se i øvrigt nærmere under samarbejdskultur nedenstående.) Arbejdstidsaftalen kommer jo udefra. Vi har en pragmatisk og tillidsbaseret tilgang. (Ikast-Brande) Tillid er udgangspunktet i kulturen. (Ikast-Brande) Kantethed ville sætte vores løfteevne under pres. (Frederiksværk) De (ledelsen) har tillid til os. (Om OK 13.) (Efterslægten) 4. Kultur Svarene fra skolerne sætter markant fokus på værdier og normer: Det er ifølge skolerne her, man finder begrundelsen for skolens løfteevne. Man er overbevist om, at det, der har betydning for løfteevnen, findes i det kulturelle. Flere forskellige kulturelle mønstre spirer frem i vores analyse. Nogle af disse kulturer kan relateres til ovenstående (eksempelvis konsensus- og samarbejdskulturen, der relaterer sig til både det politiske og HR-perspektivet). Vi har identificeret følgende træk ved de fire skoler, som vi har givet hver deres kulturnavn : Skolerne er præget af en: Lilleskolekultur Skolerne giver udtryk for, at de har en skolekultur, der er karakteriseret af, at lærerne er tæt på eleverne, og at alle kender alle. I forlængelse af denne lilleskole-kultur træder det også frem, at disse skoler generelt har en stærk forankring i lokalsamfundet. Skolen som fagligt sted betyder meget for både elever og lærere. På to af skolerne, Frederiksværk og Ikast-Brande, oplevede vi, at det, der foregår uden for skolen, kan finde en værdimæssig ækvivalens inden for skolen. Har skolen f.eks. en idrætsprofil (Ikast-Brande), er det vigtigt for rekruttering og for fastholdelse af både elever og lærere, at elevdeltagelse i projekter uden for skolen har noget med idræt at gøre. Selvom denne ækvivalensprofil tilsyneladende ikke deltes på alle fire skoler, fornemmede vi, at det er vigtigt, at skolen er synlig i lokalområdet: Mentalt er det en lilleskole, som er vokset med lokalmiljøet en proces som har skabt tradition. Faggrupperne er ikke adskilt, og vi er tæt på eleverne. (Frederiksværk) Vi er i øjenhøjde med hinanden lærere, elever og ledelse, sekretærer og pedeller. Både dygtige og svage elever føler, at vi vil dem. (Ikast-Brande) Mine elever er mine børn det er et familiært forhold. Vi står og hilser på i døren for at skabe intimitet følelsen af, at vi er en familie. Eleverne passer også på hinanden, både under uddannelsen og efterfølgende. (EUC Vest) Ja! (Vi er tæt på eleverne ift. vejledning.) Vi vil rigtig gerne, at vores elever klarer det godt. (EUC Vest) 9

10 Vi er uhøjtidelige både på lærerværelset og blandt elever. Vi er både akademiske og ikkeakademiske. (Ikast-Brande) Vi er mere praktiske end pædagogiske. (Ikast-Brande) Vi har nogle ting, der samler os. Vores Kina-samarbejde og vores musical. (Frederiksværk) Det er let at kontakte ledelsen, og de er hjælpsomme. (Elever, Frederiksværk) Som en del af lilleskolekulturen ligger også, at man har en meget stærk lokal forankring, som kommer til udtryk på forskellig vis: Som resultat af vores Kina-projekt har næsten 100 elever været i Kina. Det rækker ud i lokalsamfundet. (Frederiksværk) Et buzzword er tilgængelighed. Fysisk. Forældrene kommer også på gymnasiet. (Frederiksværk) Befolkningssammensætningen har været den samme i 35 år. (Frederiksværk) Vi bruger mange ressourcer på vores musical. Det er også en stor ting lokalt. Den bliver opført i kommunens kulturhus. Vi har haft vores Kina-udvekslingsprojekt i gang i 20 år. Det giver kommunen et globalt pust. Det betyder meget, at så mange elever kommer til Kina. (Frederiksværk) Det er også en skole, hvor der sker mange ting. Teori og praksis er tæt forbundet for eksempel i erhvervsøkonomi. Vi har et samarbejde med Entreprenørskabsskolen, og vi laver mange udviklingsprojekter med erhvervslivet. (Ikast-Brande) Vi har elever fra FCM-akademiet et mangeårigt samarbejde. Eleverne får specialundervisning og specielt tilrettelagte skemaer, så de kan dyrke sport om morgenen. (Ikast-Brande) Vi samarbejder med kommunen. I kommunen er gymnasiet flagskibet. (Ikast-Brande) Eleven-i-centrum-kultur Der bliver taget hensyn til elevernes individuelle situationer, og vejledt ift. samme, både personligt og fagligt: Vigtigheden i at se den enkelte elev er helt central og understreges alle steder: Vi nurser og individualiserer vores kontakt med eleverne. (Frederiksværk) Vi er rummelige. Vi smider dem ikke ud. Vi bruger længere snor og nænsomhed. (Ikast-Brande) Vi snakker på gangene. Og vi ser eleverne. (EUC Vest) Vi er utrolig gode til at se hele vejen rundt både ift. kursister og lærere. (Efterslægten) Man skal også lytte til eleverne det skaber respekt, at man interesserer sig for eleverne, at man ser dem. (EUC Vest) Ja, (vi er tæt på) dem, der har brug for det. (Efterslægten) 10

11 Vi tager individuelle hensyn. Der gives lang snor i visse tilfælde. Vi er large. Det er lidt håndholdt. (Efterslægten) Vi er faglige uden at være akademiske eleverne skal først lære koden. (Ikast-Brande) Vi ser eleverne og løser tingene med det samme. (EUC Vest) De ved, hvem vi er. Man er ikke bare et nummer i rækken. (Elever, Ikast-Brande) Vi tager hensyn til den svage elev. Vi laver ændringer hvert år for at tilpasse metoderne, men nu er vi ved at være der. (Ikast-Brande) Vores kultur er at skabe et hensigtsmæssigt forløb. Vi er ikke en uddannelsesfabrik. (Frederiksværk) Eleverne er ikke bange for os ( ) Her er en stor kontaktflade, og vi er til at snakke med. (Ikast- Brande) Vi har ingen klokke. Det skal ikke være et alment ungdomsgymnasium. Og så er HF-kursisterne ikke sekunda-elever hos os. (Efterslægten) Vi skal have eleverne igennem. Vi kæmper for det. Det er lærernes, ledelsens og studievejledernes udgangspunkt. Eleverne får mange chancer, og så giver de også mere af sig selv. (Frederiksværk) De mere belastede elever får lidt længere snor for eksempel ved skilsmisse eller sygdom i familien. (Frederiksværk) At eleven er i centrum ses også i den direkte 1-1 kontakt i form af studievejledning og vejledning ved opgaver, hvor det virker til, at man har en endog meget tæt kontakt til eleverne: Vi har en anden slags evaluering i form af studievejledning. Vi er tre studievejledere, som hver vejleder 600 timer. Der er rum til evaluering. Her kan vi snakke om ting, der ikke fungerer. På den måde er det ikke kun læreren, eleven skal forholde sig til. (Frederiksværk) Der bliver taget personlig hånd om eleverne, der slacker fra studievejlederne og lærernes side. (Elever, Frederiksværk) Vi har tvungen vejledning en gang om året, men døren er altid åben ( ) Man kan nemt komme i kontakt med ledelsen ( ) De kender også eleverne personligt. (Elever, Frederiksværk) De skal lære det. Vi fører hånden, til de selv kan. (EUC Vest) (Om omlagt elevtid:) Vi giver bedre vejledning og får bedre opgaver. Vi stiller mindre krav i starten. (Ikast-Brande) Vi står til rådighed for vores elever. I vores kultur ligger det, at vi giver grundig vejledning. Det er en meget åben tilgang. Vi griber eleverne der, hvor det er vigtigt. Vi slipper dem ikke. Eleverne må også kontakte os uden for arbejdstiden. Sådan er det ikke alle steder. (Ikast-Brande) (Råd:) Mød eleverne, hvor de er. Vejledning i stor grad. Nærvær og kontakt. Konsensus i lærerkollegiet. Sparring og videndeling. (Ikast-Brande) Ja! (Vi er tæt på eleverne ift. vejledning.) Vi vil rigtig gerne, at vores elever klarer det godt. (EUC Vest) 11

12 Vi bruger meget tid på vejledning. Vi vejleder tæt. Vi vejleder dem specielt i at gå til eksamen ( ) Der er et fokus på eksamen hele vejen. (Efterslægten) Vi tilstræber at se hver enkelt for sig. (Efterslægten) Vi arbejder i ledelsen på at få dem igennem. Hvis de kan, skal vi gå langt. (Efterslægten) Vi snakker med dem arbejder sammen med dem, for at nå målet. (Efterslægten) Præstationskultur Hvor man i Ikast-Brande og på EUC Vest også er fokuserede på, at skolerne kan konkurrere med andre skoler ift. innovation og resultater, vægter det i Frederiksværk og på Efterslægten tungest at få eleverne igennem: Vi sender dem ud til ingenting, hvis ikke det lykkes. Lokalt er her ingenting. (Frederiksværk) Vi er bevidste om, at vi skal overleve i konkurrencen med gymnasierne i Silkeborg og Herning og erhvervsskolen. Vi er hele tiden på, for at sikre vores eksistens. Godt nok duer ikke. Vi har en feberagtig aktivitet og et voldsomt engagement. (Ikast-Brande) Her tager eleverne et bevidst valg de vælger HTX til. I Odense kunne det også være en slags opbevaringstilstand (reference til tidligere arbejdsplads). Eleverne er mere dedikerede her. Her er en stærk ånd og kultur. Elever ofrer sig de er dedikerede HTX-elever. (EUC Vest) Grundlæggende holder vi kun på kursister med fagligt potentiale. De kan møde bump på vejen, men de skal kommunikere med os så går vi langt. (Efterslægten) Skolen er kendt for sin faglighed. Det er meget tydeligt udadtil. (EUC Vest) Vi går ud fra, at vores elever har et fagligt potentiale derfor giver vi lang snor. Så har de så også andre problemer (Efterslægten) Samarbejds- og konsensuskultur Som det fremgik under både HR og det politiske perspektiv, så er de fire skoler karakteriseret af en samarbejdsorienteret kultur. Man trives godt med hinanden, og det er ikke de store interessemodsætninger, der kommer til udtryk i hverdagen: Arbejdstidsaftalen kommer jo udefra. Vi har en pragmatisk og tillidsbaseret tilgang. (Ikast-Brande) Vi vil gerne hinanden. (Om lærersamarbejdet.) (Frederiksværk) Ledelsen lytter, tør gå ind og beslutter også en god kombination. (Frederiksværk) Ledelsen giver ros, plads og tillid. De lytter og er tilgængelige. (Efterslægten) Kolleger er det, der giver arbejdsglæde. (Efterslægten) 12

13 Vi har en rigtig god lærergruppe. Vi deler og hjælper hinanden. Vi har en flad struktur. (Ikast- Brande) Og der er åbent hos rektor og vicerektor for både lærere og studerende. (Frederiksværk) 5. Pædagogik Skolerne fremhæver alle, at det er vigtigt at møde eleverne dér, hvor de er. Det går igen, at man skal acceptere elevernes udgangspunkt. Der er en oplevelse af, at struktureret, varieret og elevtilpasset undervisning som bør udvikles og tilpasses løbende hjælper eleverne. Der var meget få detaljer fra de interviewede om, hvad der konkret sker i undervisningen. Spørgsmål om bestemte emner eller principper gav ingen præcise svar: Har vi et pædagogisk udvalg? Pædagogisk ledelse? Det er NN. Lærerne har store frihedsgrader. Vi bed dog mærke i, at skolerne omtalte sig selv som havende fokus på faglighed, men uden at være akademiske i deres tilgang man skal møde eleverne, hvor de er, gav lærerne samstemmende udtryk for. Samtidig fremhæves det, at det er vigtigt at stille krav til eleverne, men også at give omsorg. Derudover er der stor fokus på vejledning. Særligt EUC Vest fremhæver projekters betydning. Generelt er der heller ikke en særlig opmærksomhed på IT (med undtagelse af EUC Vest): Vi er ikke så akademiske. Mere hverdagsfortolkende. Vi tager udgangspunkt i eleverne og møder dem, hvor de er og så løfter vi dem akademisk. (Frederiksværk) Vi samarbejder tæt omkring skriftlighed for eksempel begrebsafklaring. Eleverne bliver set, vi ved, hvor de er, og det ved de. (Frederiksværk) Mød eleverne i øjenhøjde. Visse andre steder har en lidt elitær forståelse af gymnasiet det er gammeldags. (Ikast-Brande) Vi giver meget vejledning, vi slipper dem ikke, det er ubetinget godt for eleverne og betinget godt for lærerne. (Ikast-Brande) I matematik kører alle det samme program: Vi tager dem i hånden går ned på deres niveau fører hånden for dem, indtil de kan selv. (EUC Vest) De kommer mange forskellige steder fra. Den ensrettede undervisning kan hjælpe dem. (EUC Vest) (Råd:) Tydelighed og forklaring mundligt og skriftligt. Sproget skal ikke være alt for akademisk. Jeg starter også med at give dem skemaer, og så gør jeg det mere abstrakt hen ad vejen. (Efterslægten) Vi deler meget ud Vi deler meget materiale. Jeg laver for eksempel ark til dem i Matematik, for de kan ikke læse en matematikbog. Sådan får jeg dem til at arbejde. (Efterslægten) 13

14 Gruppearbejde er super motiverende. (Elever, EUC Vest) Vi accepterer det svage udgangspunkt. (Frederiksværk) Folkeskoleudgangspunktet er meget lavt. Vi starter i minus. (Frederiksværk) Vi bruger mange ressourcer på at lave små hold. (Frederiksværk) (Råd:) Kend elevernes niveau fra starten, og tilpas undervisningen ( ) Lav screeninger ( ) Inddel i grupper. Det kræver flere lærere ( ) Imødekom elevernes individuelle ønsker. (Frederiksværk) Vi udarbejder fællesfaglige temaer. På andre gymnasier bestemmer de selv. Undervisningen er meget fokuseret på eksamensform, som vi øver. (Frederiksværk) AT-gruppen skaber en struktur, som vi afprøver og derefter evaluerer. Det er en stor fordel. Det ligger i vores kultur. Og den struktur giver så en anden frihed. (Frederiksværk) Vi hjælper meget med at fastlægge en struktur. Jeg tema-inddeler min engelskundervisning og bruger teknologien Lectio til at give dem alt det, de skal bruge. Al undervisnings/baggrundsmateriale, opgaver m.m. ligger jeg på Lectio under de forskellige temaer, så det er nemt for eleverne at forholde sig til ( ) Jeg holder en slags orden for dem. (Frederiksværk) Vi samarbejder tæt omkring skriftlighed for eksempel begrebsafklaring. Eleverne bliver set, vi ved, hvor de er, og det ved de. (Frederiksværk) Man skal undervise de elever, man har ikke dem man ville ønske, man havde. Både lærer- og elevrollen har ændret sig, og her er det ikke kommet som et chok. (Ikast-Brande) I AT har vi manualer både til lærere og elever. Det skaber en sikkerhed ( ) AT metode og teori er blevet mere overskueligt det er de samme, der laver det. Det giver ro ( ) Vores elever kan ikke gå hjem og spørge mor eller far. Det er vi meget opmærksomme på. (Ikast-Brande) De kommer mange forskellige steder fra. Den ensrettede undervisning kan hjælpe dem. (EUC Vest) Jeg vælger tema efter elever og studieretning for eksempel kobler jeg computerspil, som eleverne kender, med mere langhåret litteratur. (EUC Vest) Der er både unge og gamle, og målrettede og ikke-så-målrettede. De har forskellige uddannelsesmæssige baggrunde og forskellige sociale baggrunde. (Efterslægten) Vores kursistgruppe er meget diversificeret både fagligt og pædagogisk. (Efterslægten) Vores kursister kan ikke sortere. De har også ændret sig. Vi har flere tosprogede. Jeg kan ikke give dem 20 siders metode for. Jeg laver også ark og bruger derfor mere tid på forberedelse. (Efterslægten) Vi har indført absolutte krav, som medfører at man bliver smidt ud, hvis man for eksempel ikke afleverer. (Efterslægten) I den sammenhæng er vi måske hårdere end man er andre steder, men jeg tror ikke, vi er mere strukturerede. Det er meget op til de enkelte lærerteams. (Efterslægten) Vi arbejder på skarpere procedurer ikke rigide. Vi er i proces hele tiden. (Efterslægten) 14

15 Vi giver dem små sejre og styrker deres selvtillid. Vi stiller også krav. Her skal være en god balance mellem krav og omsorg. (Efterslægten) Der er ikke nogen særlig etableret evalueringskultur på de undersøgte skoler: Vi evaluerer ikke så meget. (Ikast-Brande) Evaluering? Det er vi ikke så gode til. (Frederiksværk) Vi er ikke så gode til at dokumentere, det vi gør. (Efterslægten) 15

16 Ledelse, lærere og elever Afslutningsvis har vi kigget på de tre grupper af aktører for at se, om nogle særlige mønstre træder frem: (En del af disse forhold er i øvrigt beskrevet i ovenstående.) Ledelse På alle skoler beskrives ledelsesstrukturen i større eller mindre grad som flad og ledelsen som åben og lydhør. Interviewformen vi har anvendt er næppe tilstrækkelig til at påvise konkret ledelsesindflydelse på løfteevnen, men er ikke desto mindre en indikation af betydningen heraf. På Efterslægten og på Frederiksværk er ledelsen især tilbageholdende og udviser stor tillid til den enkelte lærer, hvor også samarbejdet lærerne imellem betones: Vi har en meget flad struktur og et tæt forhold til ledelsen, som er meget lydhør ( ) Men samtidig ved man godt, hvem der bestemmer, når det kommer til stykket. Men der er aldrig en lukket dør eller et løftet øjenbryn, når man f.eks. har barn syg. (Frederiksværk) (Ledelsesstrukturen beskrives som) Hierarkisk men flad. (Ikast-Brande) Her er en flad struktur og nærhed. Man kan træffe sine egne beslutninger. Man kan diskutere med rektor. Han er nærværende og god til at rose. (EUC Vest) Vi har plads og understøttelse til at gøre, hvad vi vil. Vi sparrer meget. Her er en god stemning vi taler sammen og hjælper hinanden. Vi er ikke privatpraktiserende. (Efterslægten) De unge lærere efterspørger en mere synlig ledelse. Det har ikke været stilen. (Frederiksværk) Alle ved, hvem der bestemmer sammenkoblet med vores flade struktur. Det kan være en udfordring for de unge lærere. Der er også nogle, der beslutter, at det ikke er noget for dem og finder et andet sted at være. Det er en kultur, som vi arbejder med. Det er et slags kultur-clash, hvor den demokratiske arbejdsplads må justeres. (Frederiksværk) (Beskrivelse af ledelsesstrukturen) Åbenhed. Vi har omgang med hinanden fagligt, organisatorisk og privat. (Ikast-Brande) Vi har en rigtig god lærergruppe. Vi deler og hjælper hinanden. Vi har en flad struktur. (Ikast- Brande) Jeg har ikke været så tæt på ledelsen andre steder, jeg har arbejdet. (EUC Vest) Vi snakker nok mere med hinanden, end man gør andre steder, men den enkelte lærer er stadig total autonom. Ledelsen lader os være men er meget lydhør. (Efterslægten) Holdningen er, at læreren ved, hvad der rør sig. (Efterslægten) Og der er åbent hos rektor og vicerektor for både lærere og studerende. (Frederiksværk) 16

17 Lærere Som tidligere nævnt er der stort fokus på arbejdsmiljøet; man deler materiale, og der er i det hele taget en god samtalekultur. Skolerne er præget af et lærerkollegie med plads til den enkelte, men også en stor lyst til at ville fællesskabet, og at lærerkollegiet vil eleverne. Desuden er der noget, der tyder på, at der er meget lidt fravær blandt lærerne dette bør dog undersøges nærmere og sammenlignes med øvrige skoler: Lærerne imellem fungerer det rigtig godt. Vi er ikke altid enige, men vi skændes sjældent. Vi har en god samtalekultur. Og en god tone. (Frederiksværk) Godt fælleskab. Vi har forskellige baggrunde, men vi kan alle sammen tale sammen. (EUC Vest) Vi har en meget støttende kultur lærerne imellem ( ) Vi har et højt vidensniveau og meget videndeling. (Ikast-Brande) Der er ikke noget, der er mit problem det er vores problem. Der er ikke nogen, der kører privatpraksis. Man gemmer sig ikke. Man tør godt spørge på lærerværelset. (Efterslægten) Vi har kultur for at arbejde her i mange år, og vi kender hinanden på godt og ondt. Det gør det lettere at nå højeste fællesnævner. (Frederiksværk) Vi har et stabilt lærerkollegie ikke gammelt og ikke ungt. (Frederiksværk) Vi er også fleksible med løsninger for lærerne. Vores rektorer synes både den enkelte elev og den enkelte lærer er vigtig. (Frederiksværk) Glade lærere er vigtigt. Vær lydhør og se lærerne som hele mennesker for eksempel ved omlægning af undervisning. (Frederiksværk) Der er simpelthen så rart på lærerværelset. Der er ikke en opdeling mellem lærere og ledelse eller faggrupper. (Ikast-Brande) Vi er ikke lønarbejdere. (Ikast-Brande) Det kan være svært at holde på nyansatte, men hvis de holder et år, så slipper vi aldrig af med dem. (Ikast-Brande) Vi har en læsegruppe på lærere på tværs af fag. (Ikast-Brande) Strukturen ligger i kulturen. Vi ved bare, hvordan det fungerer. Vi snakker meget sammen. (Ikast- Brande) Vi er en flok lærere, som vil eleverne. (Ikast-Brande) Vi vil gerne vores elever det kan eleverne mærke. Vi handler intuitivt. Vi kan lide vores elever, og de kan lide os. De er søde. Der er gensidig respekt. En god tone. (Ikast-Brande) Vi har også et meget fasttømret lærerkollegie og mange erfarne lærere, selvom vi er meget forskellige. (EUC Vest) Vi passer jo bare vores arbejde. Vi har en høj arbejdsmoral. (EUC Vest) Vi oplever meget dedikerede lærere. Det er min klasse og mit ansvar. Vi skifter heller ikke underviserne de følger eleverne hele vejen til eksamen. (EUC Vest) 17

18 Vi gør det også godt. Vi snakker meget sammen, løser problemerne hurtigt og er tæt på rektor. (EUC Vest) Der kommer jo nye lærere hvert år, men folk skifter ikke arbejde. Vi har et godt kollegialt samarbejde. Vi sidder altid sammen og snakker både om, når det går godt og skidt det er der plads til. (EUC Vest) Vi er gode til at tale sammen på tværs af fagene. Vi arbejder meget tværfagligt. (EUC Vest) Kolleger er det, der giver arbejdsglæde. (Efterslægten) Vi kommer hele tiden forbi kontoret (dvs. rektor), hvor man altid kan diskutere problemer. Der er god opbakning, stolthed og skulderklap og det trives jeg med. (EUC Vest) Det er en udfordring at undervise her, og vores lærere er dedikerede det er faktisk en forudsætning for at arbejde her. Vi efterlyser en pædagogisk og didaktisk spændevidde. (Efterslægten) I gennemsnit har de tre sygedage om året inklusiv barn syg. Det vil sige, at 50 procent ingen sygedage har. Lærerene vikarierer for hinanden, når de er syge. Ellers laver de virtuel undervisning. (Efterslægten) Vi kan ikke køre uden den samarbejdskultur. (Efterslægten) Vi har kollegial sparring det har vi kørt et par år. To eller flere lærere snakker sammen og går med til hinandens timer. (Efterslægten) Vi snakker nok mere med hinanden, end man gør andre steder, men den enkelte lærer er stadig total autonom. (Efterslægten) Her er en åbenhed. Så snakker vi om det. (Efterslægten) Elever Eleverne på de fire skoler virker til at være meget motiverede og hos Ikast-Brande og EUC Vest betonede man tillige, at eleverne er meget ambitiøse: Jeg fik mange motiverede klassekammerater, og det løftede mig ( ) Lærerne er gode til at booste os. (Elever, Frederiksværk) Vi stiller også krav. For vi vil dem. Vi er ambitiøse. Som lærere skal vi hele tiden kunne begrunde vores eksistens. Vores elever er nytteorienterede og det er en styrke. (Lærere, Ikast-Brande) Vi har meget undervisning og meget skriftligt arbejde. Her skal man levere også mere end man skal på STX. Nogle elever har dage fra De vælger det til, de bliver på skolen og laver lektier, de sover her. (Ledelse, EUC Vest) Vi har jo mange, ældre, motiverede kursister (Lærere, Efterslægten) Vores elever er meget præstationsorienterede. (Lærere, Ikast-Brande) Vi har arbejdsomme elever. De kommer fra arbejderhjem eller landbrug, så de er indstillede på, at der skal gøres noget. De er positivt indstillede. (Lærere, Ikast-Brande) 18

19 HTX er et aktivt tilvalg fra elevernes side. (Lærere og ledelse, EUC Vest) Vores elever kan blive studenter. Det er vigtigt. (Lærere, EUC Vest) Vi har overvejende unge mennesker på år, men der er anden- og tredjegangskursister, og de kan være meget motiverede. (Lærere, Efterslægten) 19

20 Anbefalinger fra undersøgelsen Nye undervisere på Harvard Business School, der som skole rangerer blandt de bedste uddannelsesinstitutioner i verden, vil blive overraskede over, at der stort set ikke er nogle regler for deres undervisning. Til gengæld ligger der i kulturen meget høje forventninger til underviserne; bl.a. at der følges en særlig tradition omkring læring og det, der bør præsteres med undervisningen. Derfor er det måske heller ikke overraskende, at der kan være meget at hente ved at fokusere på skolernes kultur, når vi skal se på løfteevnen. Skolerne selv virker i hvert fald ikke til at være i tvivl: Vores løfteevne har noget at gøre med vores kultur. Mange teoretikere har gennem tiden peget på kulturens betydning for organisationer, men også sat fokus på, hvor komplekst begrebet kultur er. Eksempelvis peger organisationspsykologen Karl E. Weick på, at Strategi er kultur er strategi. En skole kan således ikke blot beslutte (en ny strategi) at være noget helt andet, end det den er (dens kultur). Vi kan altså ikke gøre andet, end det vi er (Hammer & Høpner 2014). Kulturbegrebet er en kompleks størrelse: Er kultur noget man har, og som der kan rykkes på, eller er kultur noget man er? At vi er en kultur betyder, at det vi fortæller om os selv, og det vi taler om, også er det, vi er. Kulturer er noget, der udvikler sig der sker mellem mennesker, og bl.a. derfor er det en kompliceret størrelse at få hold på. Vi spurgte de forskellige grupper direkte om gode råd til andre skoler, der kunne forbedre deres løfteevne. Disse råd fremgår af nedenstående sammen med vores vurdering af, hvad det er for elementer, der ser ud til at have betydning for, at de fire skoler har en høj løfteevne. Og som nævnt har det i høj grad noget at gøre med kultur: Skoler, der løfter, kendetegnes ved: At man er tæt på eleverne. At eleverne oplever, at de ses og at deres individuelle behov imødekommes samtidig med, at den faglige fane holdes højt. Lærere og ledelse: Er demokratiske og nærværende. Er dedikerede og kan lide de unge. Er meget anerkendende og støttende og deler materialer og viden. Er konsensus-bevidste/orienterede og tager ansvar for hinanden taler sammen. Det udøves ved: At man engagerer sig i eleverne både socialt og fagligt. At man besinder sig på, at man er der for elevernes skyld. At man underviser de elever, man har ikke idéen om, hvordan elever bør være. 20

21 At lærerne kender deres elevtyper og elevernes niveau gerne fra starten. At der er tydelighed og præcision omkring krav til eleverne. At man er mere pragmatisk og løsningsorienteret end teoretisk/pædagogisk orienteret. At man vejleder tæt. At undervisningen skal have et formål/give mening for eleverne. At der er en høj grad af tilgængelighed til lærere og ledelse. Jens Christian Jacobsen og Sverri Hammer 21

22 Litteratursyntese Kommenteret, udvalgt litteratur om højt- og overpræsterende skoler. Litteratursyntesen er lavet på baggrund af tre inklusionskriterier. For det første skal den direkte tilbyde forklaringer på, hvordan og hvorfor skoler er højtpræsterende. 2 For det andet inddrages nyeste meta-reviews. Og for det tredje har vi valgt arbejdspladsvurderinger fra de udpegede skoler, fordi de måler elevers og læreres opfattelse af samme forhold (arbejdsmiljø, undervisningskvalitet, medindflydelse), som reviews og anden skolepræstationsforskning. Syntesen er ikke systematisk ud over den systematik, som udvælgelseskriterierne angiver. A. Mortimore m.fl. (1988) fremhæver, at forskellen mellem de bedste og de dårligst præsterende skoler (gymnasier) er så stor, at en gennemsnitselev med svageste socioøkonomiske baggrund, som er heldig at gå i en højtpræsterende skole, præsterer bedre læseresultater end en elev, der med den højeste socioøkonomiske baggrund bliver anbragt i en lavt præsterende skole. Der findes dog markante forskelle mellem elevernes resultater fra forskellige skoler, også selvom man renser data for deres forskellige socioøkonomiske og kulturelle baggrunde. Skolens etos og andre faktorer spiller en meget stor rolle for det, eleverne lærer. Det ser vi bekræftet på alle skoler i pilotundersøgelsen. Mortimore m.fl. undersøger også skoleledelsens betydning for skolens fremgang. Når de bliver spurgt om, hvad, de selv mener, er forklaringen på de gode elevresultater, henviser de til flg. forhold, som de arbejder på hver dag: 1. De gør klimaet i skolen varmt og inkluderende og positivt for læring. 2. De arbejder på, at eleverne føler sig værdsatte som mennesker, og at eleverne er tilfredse med at gå på skolen. Desuden 3. at ledelsen sammen med lærerne arbejder på, at eleverne tager ansvar for deres egen læring og at eleverne arbejder selvstændigt og lever op til læreres og egne forventninger. Ledelserne mener endvidere, at der på deres og andre fremgangsrige skoler hersker et positivt læringsmiljø, positive relationer mellem lærere og elever, og at undervisningen er præget af interesse og lyst, og at den skal fremme elevernes motivation til at lære. 2 Bemærk at det ikke har været muligt udelukkende at inddrage litteratur, der omhandler skoler med høj løfteevne eller overpræsterende skoler. Forskningen på dette område er sparsom, muligvis fordi forskningen er centreret i lande, der har et offentligt finansieret skolesystem, hvor der er interesse for at sammenligne og udvikle skoler i stedet for at lukke dem og/eller lade markedskræfterne bestemme kvaliteten. 22

23 Spørgsmålet om skoleledelsens øvrige indflydelse peger på (Mortimer et al, 1988), at det ikke kun er arbejdsklimaet og sociale forhold blandt lærere og elever, der er eneste kvalitetsparameter. Meget tyder på, at ledelsen har størst betydning ved at formulere tydelige målsætninger for skolens arbejde og elevernes læring og ved at gøre lærerne medansvarlige for at udforme og gennemføre disse mål. Mortimore indfører begrebet instructional leadership, der betegner det pædagogisk og didaktisk systematiske arbejde, der foregår på disse skoler. B. For nylig udsendte OECD ved Beatrice Pont (2014) en rapport om, hvordan skoleledelse omsætter politikbeslutninger til praktisk handling ude på skolerne. Her slås det fast, at moderne skoleledelse er gået fra at være administrative reguleringsenheder afskåret fra skolernes daglige arbejde til at være initiativtagere til, og igangsættere af, forbedringstiltag i undervisning gennem lærernes selvstændige organisering af og inddragelse i arbejdet, ved at lærerne arbejder i teams og endelig ved, at de - ledelserne - holdes ansvarlige for gennemførelse af de politiske beslutninger, der foregår i det politiske system. Undersøgelsen dækker OECD-landene, og Danmark indgår i denne kreds af lande. Rapporten peger på, at der inden for OECD-området er sket et skift i, hvor de politiske beslutninger tages; fra at være centraliserede beslutninger til at være decentralt besluttede ude på skolerne. Ca. 40 % af alle væsentlige skolepolitiske beslutninger foretages nu på skolerne. Også her er der god overensstemmelse mellem det vi så og hørte på skolerne og litteraturen. Det er en udvikling, der både er ønsket af regeringer og regionale politiske myndigheder og af skoleledelserne, der i mange lande honoreres i deres ansættelseskontrakter for at implementere overordnede politiske intentioner. Det betyder ikke, at der ikke fra centralt hold holdes et vågent øje med skoleledelserne. De bliver i stadig stigende omfang kontrollerede og evaluerede for deres indsats, og der er sket store udskiftninger i skoleledelserne. Med den udvikling in mente kan det ikke undre, at skoleledelser har en stigende indflydelse på elevernes eksamensresultater. Det er sket ved at højne kvaliteten af undervisningen, dels gennem større gennemsigtighed og dels ved at indføre mere elevcentrede, pædagogiske tiltag. Ledelserne fokuserer derfor på: I. At implementere, evaluere og udvikle undervisningskvalitet II. At rammesætte undervisningen gennem kvalitetssikringssystemer og gennem at sætte mål for kvalitetsarbejdet III. At udvikle lærersamarbejde gennem forpligtende lærerteams omkring den enkelte klasse, og endelig ved IV. At involvere alle medarbejdere i at udvikle en skolekultur, der bygger på samarbejde, kvalitet og læringsmål. 23

24 C. Robert L. Marzano er direktør for Marzano Research Laboratory, ph.d. og øverste leder af det amerikanske undervisningsministeriums regionale curriculum-udviklingscentre. Han har forsket i, hvad der gør skoler gode og hvad, der får elever til at præstere bedre. Han er kendt for flg. klassifikation af faktorer, der højner kvaliteten af undervisningen: Undervisningen foregår på tre systemniveauer (Marzano 1998; 2003): 1. Selvsystemet: Elevernes tanker om sig selv, inden undervisningen går i gang, deres forhåndskendskab til opgaven, deres kapacitet eller kompetencer, meningen eller relevansen af de kommende opgaver og deres egen beregning af, om deres indsats vil lykkes. 2. Det meta-kognitive system: Hvordan og hvad eleverne tænker om sig selv undervejs i læreprocessen, hvordan, de mener, de håndterer vanskeligheder undervejs, og forholdet til andre, der har indflydelse på læreprocessen (andre elever, lærere, forældre o.a.). 3. Det kognitive system: Hvad eleverne konkret tænker om opgaveløsninger i løbet af arbejdet med dette. Marzano har lavet flere meta-analyser af forhold, der påvirker elevernes indlæring, og han fokuserer på forhold, som lærere og elever strategisk og didaktisk kan ændre. Han mener, at det vigtigste system at aktivere og undersøge, er selvsystemet, som er vigtigere end og dominerer det metakognitive system, der igen er vigtigere end og dominerer det kognitive system. Hvordan læreren kan aktivere selvsystemet: a. Gennem selvattribuering, dvs. ved at læreren får eleven til at forklare succes ud fra elevens egen indsats og at lære eleven at betragte fejl som en endnu-ikke -aktivering af egen indsats. b. Gennem samarbejdslæring, dvs. ved at eleven lærer at samarbejde med andre elever og med lærere. c. Gennem self-efficacy strategier. Marzano mener, det er den vigtigste strategi, som læreren kan gennemføre: Eleven skal lære at tro på, at hans/hendes indsats vil lykkes, og at det er meningsfuldt at gøre det. Hvordan læreren kan aktivere det meta-kognitive system: a. Gennem målfastsættelse før undervisningen begynder. b. Gennem feedback på processer og strategier som eleven har anvendt i løsning af opgaverne. c. Gennem god tid: Læreren giver eleven tid til at svare på spørgsmål og går ikke straks videre til andre elever. Hvordan læreren kan aktivere det kognitive system: a. Gennem relevante genkaldelsesspørgsmål. b. Gennem advanced organizers: Læreren giver en samlet plan for, hvad alle elever skal lære inden undervisningen sættes i gang. 24

25 c. Gennem elevernes notater. d. Gennem begrebslæring, hvor elever lærer om forskelle og ligheder mellem begreber ved at sammenligne og kontrastere. e. Eleven laver grafiske repræsentationer af det lærte. f. Fysisk beskæftigelse med emner eller opgaver, der skal læres. g. Induktiv læring: Eleverne generaliserer ud fra egne erfaringer. h. Deduktiv læring: Eleven lærer teori og anvender denne til at forudsige eller som evaluering af det lærte. i. Eksplicit undervisning: Der undervises direkte i det, der skal læres. j. Problemløsningsopgaver. k. Eksperimentering hvor eleven afprøver hypoteser. Klasseledelse Marzano har også interesseret sig for sammenhænge mellem god klasseledelse og elevers læring (2003). Marzanos meta-analyse af disse forhold resulterede i fire temaer, som han fandt vigtige for indlæringen: a. regler og rutiner, b. adfærdskorrigering, c. lærer-elevrelationer og d. mental indstilling: a. Regler og rutiner. Her betyder en vellykket praksis, at læreren introducerer, forklarer, begrunder og drøfter reglerne med eleverne, så de fungerer som en kontrakt mellem lærer og elever. b. Adfærdskorrigering. Her drejer det sig om, at lærer (og skole) finder en god balance mellem positiv forstærkning af hensigtsmæssig adfærd og negative konsekvenser af uønsket adfærd. Det er vigtigt, at adfærdskorrigering fremstår som velbegrundet for eleverne, eksempelvis ved at kunne henvise til anerkendte og accepterede regler og rutiner. c. Lærer-elev relationer. Eleverne skal føle sig set som individer, og det er vigtigt, at læreren kan skelne sine elever fra hinanden (og f.eks. ikke glemmer deres navne). Det er også vigtigt, at læreren bevarer sin professionelle distance til eleverne samtidig med at han/hun er i stand til at rumme elevernes personligheder læreren skal kunne mentalisere ( Se sig selv udefra og eleverne indefra ). d. Mental indstilling. Læreren skal kunne reagere adækvat i og uden for undervisningen ud fra den enkelte elevs forudsætninger. Samtidig skal læreren opbygge et klassefællesskab på tværs af individuelle forskelle mellem eleverne. D. I 2011 har GL udsendt et notat, Elevtrivselsundersøgelse. Notatet er interessant, fordi det følger op på lignende undersøgelser gennemført flere gange tidligere. Derved er det muligt at se udvikling i elevers trivsel i gymnasiet over tid. I undersøgelsen fra 2011, der er den sidst publicerede, konstateres det, at trivslen er gået tilbage på flere områder. Her skal især nævnes motivation til overhovedet at møde om morgenen og til at lave lektier. De synes, det er kedeligt at gå i skole, 25

26 lærerne varierer ikke undervisningsformerne godt nok, og de er irriterede over kammerater, der ikke følger med, forstyrrer, og de klager over, at lærerne og ledelsen ikke griber ind. Mange vurderer heller ikke deres egen indsats som tilstrækkelig god og indrømmer, at en stor del af undervisningstiden bruges på Facebook, Instagram og andre sociale medier. Meget markant er utilfredshed med indeklimaet i klassen og på skolen. Der er tale om absolutte tal; der skelnes ikke mellem elever fra højtpræsterende/skoler med stor løfteevne eller mindre præsterende skoler. Notatet kan give input til spørgsmål til en elevspørgeguide. Vi har forventeligt ikke set mange eksempler på dårlig elevtrivsel. Skoler, der løfter, har god trivsel blandt deres elever. E. Skolernes APV-undersøgelser Arbejdspladsvurderinger skal revideres mindst hvert tredje år, eller når der sker markante ændringer på arbejdspladsen, større ombygninger, nye struktureringer og opdelinger af arbejdets organisering m.v. De APV-undersøgelser, der foreligger for de udvalgte skoler, viser f.eks., at der kan være store forskelle på elevers og læreres vurderinger af kvaliteten af det, der foregår på skolerne. Ét sted (Efterslægten) er der stor forskel på elevers og læreres motivation og arbejdsglæde, ligesom der er forskel på den interesse og lyst, som elever og lærere går til arbejdet i skolen på. Vurdering af indflydelse på eget arbejde viser også en relativ stor forskel mellem ældre og yngre lærere (Efterslægten). 26

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Hvad siger eleverne?

Hvad siger eleverne? Hvad siger eleverne? Opsamling af elevtrivselsundersøgelserne for de gymnasiale uddannelser 2014 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2015 Indhold Opsummering... 3 Analyse af elevtrivselsundersøgelse 2014...

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse

Elevtrivselsundersøgelse Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

Attraktive arbejdspladser

Attraktive arbejdspladser NOTAT (2. udgave) Attraktive arbejdspladser Undersøgelse af lærernes behov for faste arbejdspladser på Erhvervsskolen Nordsjælland og Handelsskolen København Nord ALECTIA A/S 12. september 2011 Teknikerbyen

Læs mere

Personalepolitik for Aarhus Universitetshospital

Personalepolitik for Aarhus Universitetshospital Personalepolitik for Aarhus Universitetshospital Kære ledere og medarbejdere på Aarhus Universitetshospital Du sidder nu med personalepolitikken for Aarhus Universitetshospital. Personalepolitikken er

Læs mere

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Undervisningseksperimentarium Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Vores organisation + Vores organisation Grundlæggende principper: a) Beslutninger skal træffes så tæt som

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Struer Statsgymnasium Aug 15

Struer Statsgymnasium Aug 15 1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt eleverne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 14-15 I efteråret 2014 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA en undersøgelse

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

Rybners Gymnasium HHX

Rybners Gymnasium HHX Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 203 Rybners Gymnasium HHX Udarbejdet af ASPEKT R&D Rybners Gymnasium - HHX Elevtrivselsundersøgelse 203 Undersøgelsen på Rybners Gymnasium, HHX Der har deltaget

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

TRIVSEL I BEDER DAGTILBUD

TRIVSEL I BEDER DAGTILBUD TRIVSEL I BEDER DAGTILBUD Vi er hinandens psykiske arbejdsmiljø (Arbejdsmiljøloven 28) Trivsel er en følelse der opstår mellem personen og omgivelserne. Arbejdspladser med god trivsel er kendetegnende

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

21-02-2014. Kursisttrivselsundersøgelsen 2013. Elevtrivsel. HF-Centret Efterslægten 69 [+1] 69 [0] 68 [+1]

21-02-2014. Kursisttrivselsundersøgelsen 2013. Elevtrivsel. HF-Centret Efterslægten 69 [+1] 69 [0] 68 [+1] 21-2-14 Kursisttrivselsundersøgelsen 13 Svarprocent: 63% (1 besvarelser ud af 947 mulige) Elevtrivsel 1 Landsgennemsnit VUC 12 2 årig HF 13 på almene gymnasier Elevtrivsel 1 21-2-14 Elevtrivsel 1 [+3]

Læs mere

Fører din ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse. KL- ledertræf Den 23. september 2015 Anne Jøker

Fører din ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse. KL- ledertræf Den 23. september 2015 Anne Jøker Fører din ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse KL- ledertræf Den 23. september 2015 Anne Jøker Grundlag Elektronisk spørgeskema Mere end 80 spørgsmål 310 kommunale

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13 Kort og godt om implementeringen af OK13 OK13 1 2 Indledning OK13 er et markant paradigmeskifte. Det er formentlig den største kulturændring på de erhvervsrettede uddannelser, siden taxameteret blev indført

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2013

Tilfredshedsundersøgelse 2013 Tilfredshedsundersøgelse 2013 [Institutionsnavn] Spørgeskema Erhvervsakademier Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har som

Læs mere

Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering

Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Side 1 af 5 Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Vejledning til skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering: Skolelederen skal nedenfor give en samlet kvalitetsvurdering ud fra data og dokumenter på

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

Velkommen til konference om rammeforsøgene Fleksibel tilrettelæggelse og studiefællesskaber. 26. Februar 2014

Velkommen til konference om rammeforsøgene Fleksibel tilrettelæggelse og studiefællesskaber. 26. Februar 2014 Velkommen til konference om rammeforsøgene Fleksibel tilrettelæggelse og studiefællesskaber 26. Februar 2014 1 Program 10.00-10.30 Velkomst og erfaringer fra rammeforsøgene Kontorchef Annegrete Larsen,

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt eleverne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 12-13 I efteråret 2012 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA en undersøgelse

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

God ledelse. i Sorø Kommune

God ledelse. i Sorø Kommune God ledelse i Sorø Kommune God ledelse i Sorø Kommune Sorø Kommune er en værdibaseret organisation. De fælles værdier skal gennemsyre det daglige samspil mellem ledere, medarbejdere, brugere og borgere.

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Fører kommunal ledelse til velfærd?

Fører kommunal ledelse til velfærd? Fører kommunal ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse Den socialretlige konference 23. september 2015 Vilkår, evner og viljer i kommunal ledelse IDA HOECK Det kommunale

Læs mere

Teams der vinder! - Samarbejde, der rykker

Teams der vinder! - Samarbejde, der rykker Teams der vinder! - Samarbejde, der rykker De gør de på håndboldlandsholdet. De gør det i guldkajakken. Og de gør det mange andre steder i sportens verden de vinder ved at samarbejde effektivt. De udnytter

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

DSR Fagkongres 2015 Autoritet og relationer i det ekspertfaglige samarbejde

DSR Fagkongres 2015 Autoritet og relationer i det ekspertfaglige samarbejde 1 DSR Fagkongres 2015 Autoritet og relationer i det ekspertfaglige samarbejde Chefrådgiver, Erhvervspsykologisk rådgivning, Belinda Lange Workshoppens udgangspunkt Dele nogle af de udfordringer, som jeg

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Ledere og Chefer 31.08.07

Ledere og Chefer 31.08.07 Ledere og Chefer 31.08.07 Information Jeg har adgang til den information, som jeg har brug for i mit arbejde. Mine lederkolleger er gode til at give information. Min chef er god til at informere. Mine

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere