17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014

Transkript

1 17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 Folkeskolens udskoling v/ Skoleleder Lene Hasling Peder Syv Skolen

2 PEDER SYV SKOLEN UDSKOLINGENS ORGANISERING

3 Hvad er meningen? Lars Goldschmidt, DI Vi lever af at skabe oplevet værdi for andre mennesker over hele verden i samarbejde med mennesker, der er forskellige fra os selv, i konkurrence med dygtige mennesker fra hele verden, på basis af viden fra hele verden Organisering: Ny struktur Nye samarbejdsparter Nye samarbejdsaftaler interne såvel som eksterne Ny lokalestruktur Målsætning: Styrke faglig og social læring Bryde sociale arv Understøtte overgange -til ungdomsuddannelser -til krav og forventninger i en dynamisk Samfundsudvikling Livsduelige mennesker Arbejdsgrundlag / midler: Nysgerrighed, fællesskab og selvværd Projektarbejdsformen Holddeling årgang blandes i basishold Projekter med eksterne parter Skolen som et lære- og værested De personlige relationer

4 SKOLENS VÆRDIER Peder Syv Skolen er et sted, hvor alle har venner, er glade for at være, og alle lærer Fællesskab Nysgerrighed Selvværd Under hver af de tre værdier er der en oversigt det betyder at.. Under hver værdi udarbejdes der hvert år en handleplan vi gør i skoleåret

5 UDSKOLINGSSTRUKTUR 7., 8. og 9. årgang arbejder på årgangshold (ca 90%) og på tværs af årgange (ca 10%) Alle lokaler er faglokaler. Eleverne har et fælles samlingsområde Formål: Engagere og motivere eleverne til faglig og social læring Nøgleord: Fleksibilitet, elevinddragelse, trivsel, nye fællesskaber, undervisningsdifferentiering Udfordre såvel svage som stærke, drenge som piger Skabe rammer for inklusion Udnytte lærernes undervisningskompetencer Vi vil bedrive tydelig ledelse og medledelse med fokus på undervisningen og den pædagogiske praksis (bygger bl.a på forskningen af Th Nordahl) Løbende evaluering

6 ÅRGANGSHOLDDELING Ca 90% af tiden undervises i fagene på årgangene i perioder af 5-7 uger Inden hver periode vælger eleverne mellem de to hold, der udbydes i hvert fag. Faglærere aftaler hvilke typer hold, der skal tilbydes. Kriterierne kunne være: Skr/mdt, evalueringsform, niveau, praktisk/teoretisk, kønsopdelt mm Basislæreren vejleder og støtter eleven i valgene Efter hvert forløb lægger faglæreren en evaluering ud til eleverne og forældrene. Skabelonen indeholder såvel en evaluering som en målfastsættelse i faget (Elevplan x 5)

7 BASISGRUPPER Alle 120 elever er delt ind i basisgrupper på elever Alle 10 lærere er klasselærere Fokus på at styrke den enkeltes vækstpotentialer fagligt såvel som socialt, bl.a. gennem vejledning af den enkelte elev i samtlige fag Fokus på at træffe kvalificerede valg Fokus på at styrke den enkeltes identitetsdannelse Fokus på øget trivsel, nye fællesskaber, god adfærd og inklusion, når kun 1/3 af eleverne skiftes ud hvert år socialisering og mentoreffekt ---- Inddeling i basishold hvert forår i samarbejde med afgivende lærere

8 PROJEKTARBEJDE Flere projektarbejder skal styrke elevernes evne til at arbejde kreativt og til at se mening og sammenhænge i og mellem fagene Eleverne skal udbygge deres samarbejdsrelationer Hver projektperiode er bygget op efter samme skabelon Hvert projekt har fokus på et delelement i projektarbejdsformen En væsentlig del af fagenes mening er, at de kan anvendes i praksis Eleverne skal træne løsning af opgaver, der ikke er løst før, og som der ikke nødvendigvis er en løsning på Lette overgangen til ungdomsuddannelsen og arbejdsmarkedet, hvor netop den kompetence efterspørges

9 PILOTPROJEKT - UDVIDET BROBYGNING Samarbejde med RHS RTS UU-vejleder Mål: - tryg overgang - fastholdelse i uddannelse - udvidet samarbejde mellem personalegrupper - opbygge nye fælles og faglige platforme Udsatte unge / bryde den socaile arv Eksemplarisk projekt for kommunens øvrige skoler Udvides til øvrige uddannelsesinstitutioner

10 ANVENDELSESORIENTERET UNDERVISNING I SAMARB. MED ERHVERVSLIVET 3 ugers forløb i udvalgte fag Gensidige besøg fra Danske Bank Mål faglig viden, som kan anvendes uden for skoleregi Matematik i anvendelse Samfundsfag i anvendelse Samspil med virkeligheden motiverende Eksemplarisk projekt for flere skoler i kommunen (5 skoler)

11 CO-PILOTER En mentorordning i overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelsen Ca. 10 elever får mulighed for at få voksenrelation/lærer tilknyttet det første 1½ år efter folkeskolen. Eleven vælger Det bliver individuelle løsninger, idet behovet vil være forskelligt. Kontrakt udarbejdes Byggende på den gode relation folkeskolen er tovholder Formål: - Skal mindske frafaldet - Skal støtte eleven i det første svære skridt over dørtærsklen til ny institution - Skal styrke den unges selvværd og være med til at overvinde praktiske udfordringer gennem den trygge relation

12 EVALUERING Foreløbig evaluering efter første år: - Eleverne: 82% føler sig mere motiveret og engageret i egen læring, flere venner og gode samarbejdspartnere, de har selv mere ansvar og indflydelse, klikerne er opløst. Man skal gøre sig umage, det er næsten lige som at starte i 1. klasse. 97% føler sig som en del af fællesskabet, udvikler sig og trives godt - Forældrene: er positive over deres barns øgede ansvarlighed og overblik samt motivation og arbejdsglæde. Tilfredshed med meget informative skriftlige tilbagemeldinger. Bedre elevplaner, der kan bruges. Meget positive tilbagemeldinger fra 9. årgangs forældre ved afslutningen om, hvad der er sket på et år med deres barn - Lærerne: De samme positive oplevelser som fra eleverne. Fantastisk lærersamarbejde gået fra indholdsteam til pædagogiske team. Fremhæver de personlige relationer. Oplever ny kultur både i teamet og med eleverne Co-pilot: Aftaler er udarbejdet i foråret Sættes først konkret i værk fra 1/8. Stor interesse Danske Bank: succesfuldt projekt, 89% af eleverne fandt det relevant RHS og RTS: større forståelse for vigtigheden af uddannelse, indsigt i sammenhænge, større tryghed, nye faglige platforme på lærerplan - Ledelsen: Ny kultur, skolen er åben (lektiecafe), lærere og elever er meget sammen uden for timerne, lille elev- og lærerfravær, tæt lærersamarbejde, stor skriftlighed. En i forvejen høj trivsel og social kapital på Peder Syv Skolen er øget

13 Fokusområder for skoleåret 2014/2015: - Forældresamtalerne - Videreudvikle basistimerne - Overgangen fra 6. klasse (skriftlighed, blå bog, to fælles dage før ferien), basisdage efter ferien - Implementere skolereformen, herunder fokus på læring - Implementere nyt valgfagskoncept (med ungdomsskolen og naboskole)

14 Udfordringer fra skoleåret Elevplanen i nuværende form er ikke tidssvarende Det endelige projekt har ikke status som prøve Eleverne vælger selv, om karakter og udtalelse skal på afgangsbeviset UU vejlederens rolle og funktion Indskrivning på to uddannelser Forenkling af fælles mål Snitflade mellem offentlig og privat Ny struktur på skolens velfungerende lektiecafe

15 Peder Syv Skolen Peder Syv Skolen, Ørstedvej 63B, 4130 Viby Sj En af 17 folkeskoler i Roskilde Kommune Frem til kommunesammenlægningen: en af 3 skoler i Ramsø kommune Peder Syv Skolen er en tosporet skole Frem til juni 2013 havde skolen en specialklasserække for elever med generelle indlæringsvanskeligheder fra årgang Skolen er den 6. mest belastede i kommunen, men med meget store udsving. Skolen har ca. 13% tosprogede elever Skolen har i dag udfordringer med elevgrundlaget Ledelsesteam: SFO leder Dorte Hjøllund, viceskoleleder Gert Rosenberg og skoleleder Lene Hasling

16 Hvad har vi bl.a. i spil? Ansvar for restgruppen (de angste, de socialt udsatte, elever med diagnoser) Hvad er parathed: 1) kognitivt (en persons forudsætninger), 2) erfaring/læring (noget man kan gøres til), 3) relationer (socialt samspil med andre) (Fokus på alle tre ben i P7 s struktur) Hvordan vægter vi standpunkt og fremskridt? Opbygning af en gruppeidentitet, der støtter det frie valg og som mindsker risikoen for det frie fald? (P7 strukturen har som mål at støtte en sådan kultur) Hvordan ansvarliggør vi de unge allerede i folkeskolen? (Som P7 strukturen bl.a. ved valg og kvalificeret med- og selvbestemmelse) - Indstilling, kompetencer, viden Hvilke områder vurderer og vejer vi, og hvordan gør vi? Klare læringsmål, løbende evaluering, skriftlig feedback, selvvurdering Ros og anerkendelse i læringsprocessen Forældrenes rolle Samfundets forventninger? Ændringer i underskolen årgang? Eller endnu tidligere i barnets liv? Hvad kræver / forventer vi af de unge om 5 år? 10 år? 25 år? Andet: Projektarbejdsformen, innovative kompetencer, personlig udvikling Krav til de voksne omkring den unge? (personlig respekt, kompetencer, nærvær )

17 BESKRIVELSE AF PROJEKTERNE Uddannelsesmessen i Bellecenteret Undervisningsministeriets hjemmeside EVAS hjemmeside Om valgfagskonceptet:

18 PRÆMISSER Folkeskolen skal bl.a. arbejde med elevernes læring, sociale kompetencer Folkeskolen skal samtidigt have fokus på ungdomsuddannelserne (netværk, konkrete samarbejdsforløb) Folkeskolen skal endvidere have fokus på erhvervslivet og andre samarbejdsparter (netværk, samarbejdsforløb)

19 Baggrunds overvejelser Uden lyst til at lære lærer man ikke noget Flow / kreativitet / læring ( indre motivation, giver lyst til mere, personens forudsætninger bringes maksimalt i spil, det er tilladt at lave fejl = socialt inkluderende, giver ro og tryghed og minimerer angst Trivsel og læring bygger på vækst-processer (læring og kreativitet) og selvregulerende processer (indflydelse og medbestemmelse = trivsel)