Sygefravær i staten. Januar 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sygefravær i staten. Januar 2008"

Transkript

1 Sygefravær i staten Januar 2008

2 Sygefravær i staten Udgivet januar 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk Henvendelse om publikationen kan ske til: Personalestyrelsen Frederiksholms Kanal København K Tlf Publikationen kan hentes på Personalestyrelsens hjemmeside Design BGRAPHIC/Personalestyrelsen Elektronisk publikation ISBN

3 INDHOLD Forord Indledning og sammenfatning... 5 Sammenfatning De seneste 10 års udvikling i statens sygefravær... 9 Udviklingen i sygefraværet... 9 Sygefravær og køn Sygefravær og alder Sygefraværets varighed Muligheder for benchmarking af sygefravær i staten Resultater fra analysen Konklusioner Sygefravær og motivation Indledning Motivation og sygefravær Stor sammenhæng mellem motivation, arbejdsglæde og sygefravær Jobindhold Arbejdsmiljø og samarbejde Ledelse Bilag 1 Metode Indsamling af sygefraværsdata i staten Beregnede sygefraværsdage Motivation og sygefravær Motivationsundersøgelsens spørgsmål sammenholdt med sygefravær INDHOLD 1

4 2 INDHOLD

5 FORORD Forebyggelse af sygefravær er et vigtigt emne i bestræbelserne på at skabe attraktive offentlige arbejdspladser. Det afspejles bl.a. i trepartsaftalerne mellem regeringen KL, Danske Regioner, LO, FTF og AC fra sommeren 2007, hvor der blev skabt enighed om at sætte fokus på sygefravær med henblik på at fremme en mere aktiv dialog herom på den enkelte offentlige arbejdsplads. Personalestyrelsen har i kraft af de meget veludbyggede sygefraværsstatistikker i staten kunnet gennemføre to nye analyser af sygefraværet. Vi har gennemført en analyse, som sætter fokus på sammenhængen mellem sygefravær og en række objektive faktorer på de statslige arbejdspladser. På grundlag heraf har vi beregnet et korrigeret fravær for en lang række større statslige institutioner. Analysen forbedrer benchmarkingsmulighederne mellem de statslige arbejdspladser. Personalestyrelsen gennemførte i 2006 en motivationsundersøgelse blandt mere end statsansatte. Vi har på baggrund af denne undersøgelse gennemført en ny analyse af, hvordan de statsansattes syn på en række arbejdsforhold hænger sammen med deres sygefravær. Det har vi gjort ved at koble sygefraværsdata med de statsansattes syn på motivation, tilfredshed og en lang række andre forhold i relation til deres arbejde. Undersøgelsen udpeger hvilke forhold, der har størst betydning for de statsansattes motivation og jobtilfredshed og hvilke forhold, der kan arbejdes med for at fastholde og udbygge motivationen og nedbringe sygefraværet. Målet med begge analyser er at bidrage til skabe et bedre grundlag for den lokale dialog på de statslige arbejdspladser om, hvordan den del af sygefraværet, som kan have sammenhæng med forhold på arbejdspladsen, kan nedbringes. Med venlig hilsen Lisbeth Lollike FORORD 3

6 4 FORORD

7 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Staten er den sektor i Danmark, der har den mest veludviklede og deltaljerede sygefraværsstatistik. Personalestyrelsen indsamler hvert kvartal oplysninger på individniveau om sygefraværet blandt samtlige af statens medarbejdere. Tallene offentliggøres efterfølgende på aggregeret niveau på Personalestyrelsens hjemmeside HTUwww.perst.dkUTH. Et godt statistisk grundlag er et ideelt udgangspunkt for en styrket dialog på de enkelte arbejdspladser om sygefravær, årsagerne hertil og hvordan fravær kan nedbringes. Det er kun på den enkelte arbejdsplads, at man kan afklare konkrete årsager til sygefravær og hvad der kan gøres ved det. Personalestyrelsen vil gerne bidrage til at kvalificere denne dialog yderligere og er derfor - som supplement til de kvartalsvise sygefraværsstatistikker - dykket dybere ned i tallene ved at analysere sammenhængen mellem sygefravær og en række objektive faktorer, der beskriver den enkelte arbejdsplads (personalesammensætning mv.). Samtidig har Personalestyrelsen sammenkoblet sygefraværsdata med det store datamateriale, som indgik i Personalestyrelsens motivationsundersøgelse i 2006, for at analysere, om der er sammenhænge mellem de statsansattes motivation, tilfredshed og syn på en række arbejdsrelaterede forhold og deres sygefravær. Sammenfatning Kapitel 2 omhandler udviklingen i sygefraværet i staten fra 1997 til Udviklingen viser, at hver medarbejder i staten i gennemsnit havde 7,9 sygefraværsdage i 1997, mens tallet i 1999 og 2000 var 7,4 dage pr. ansat. Siden 2000 har der været en tendens til et svagt stigende sygefravær i staten. I 2006 havde hver medarbejder i staten i gennemsnit 8,6 sygefraværsdage. 41 pct. af medarbejderne i staten havde intet sygefravær i Denne andel har været relativ uændret i hele perioden. Det svagt stigende sygefravær i staten skyldes bl.a., at andelen af kvinder i staten er stigende. Kvinder har generelt et højere sygefravær end mænd. Endvidere bliver medarbejderne i staten ældre, hvilket sammen med indførelse af job på særlige vilkår (Socialt Kapitel) er medvirkende årsager til det svagt stigende sygefravær. KAP. 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING 5

8 Aldringen og den ændrede kønsmæssige sammensætning af medarbejdere i staten kan dog ikke forklare hele stigningen, idet sygefraværet også er stigende inden for de enkelte aldersgrupper fordelt på køn. Køn og alder er to forhold blandt en række objektive faktorer, som i kapitel 3 indgår i en mere dybdegående analyse af, hvordan objektive faktorer omkring demografi og personalesammensætning mv. kan medvirke til at forklare forskellene i det gennemsnitlige sygefravær på de statslige arbejdspladser. Analysen er gennemført på tal fra 2006 for statslige arbejdsplader med over 50 årsværk og undersøger sammenhængene for både korttids- og langtidsssygefraværet, dvs. sygefravær under henholdsvis over 30 dage. Analyserne viser, at det er muligt, at forklare ca. en tredjedel af forskellene (variationen) mellem arbejdspladsers gennemsnitlige sygefravær for begge typer fravær. Analyserne gør det dermed muligt at beregne et forventet gennemsnitligt sygefraværstal - givet de objektive forhold - for de arbejdsplader, der er indgået i analysen. Dermed skabes et mere retvisende benchmark for den enkelte arbejdsplads, når den sammenligner sit sygefravær med sygefraværet på andre arbejdspladser, ligesom grundlaget for dialogen om sygefraværet på den enkelte arbejdsplads styrkes. De forhold, der viser sig at have størst betydning for at forklare forskellene i de gennemsnitlige sygefraværstal mellem de statslige arbejdspladser er personalesammensætning, geografi og arbejdets karakter. I kapitel 4 har Personalestyrelsen endvidere undersøgt sammenhængene mellem besvarelserne på Motivationsundersøgelsen i 2006 og de adspurgtes registrerede sygefravær i perioden fra 4. kvartal 2005 til og med 3. kvartal Undersøgelsen viser en klar sammenhæng mellem graden af motivation, jobtilfredshed og antallet af sygefraværsdage. Vurderingen af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø samt stress og balancen mellem arbejdstid og arbejdsmængde har betydning for antallet af sygefraværsdage men mindre end motivation, jobtilfredshed og jobindhold. Vurderingen af en række forhold omkring nærmeste leder viser ligeledes at have betydning for sygefraværet. 6 KAP. 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING

9 Det enkeltstående spørgsmål, der har den klareste sammenhæng med de statsansattes sygefravær er, hvorvidt de føler, der har et godt socialt forhold til deres kolleger. Det understreger betydningen af et godt socialt arbejdsmiljø. Heldigvis er det få statsansatte, der føler de har et dårligt forhold til deres kollegaer. Konklusionen på undersøgelsen er, at graden af motivation og tilfredshed med jobindhold, er de faktorer der har størst betydning for sygefraværet, mens de traditionelle arbejdsmiljøbelastninger og synet på ledelsen spiller en lidt mindre rolle. KAP. 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING 7

10 8 KAP. 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING

11 2. DE SENESTE 10 ÅRS UDVIKLING I STATENS SYGEFRAVÆR Udviklingen i sygefraværet Sygefraværet blandt statens medarbejdere har siden 1997 ligget på omkring 8 dage pr. ansat pr. år, jf. figur 2.1. Figur 2.1: Udviklingen i sygefravær i staten, Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. ansat Fravær Fravær ekskl. langtidssyge Note: fravær ekskl. langtidssyge er fravær af 1-30 dages varighed. Sygefravær er inkl. arbejdsskade. Der tælles kun fravær på hverdage. Kilde: ISOLA. Mange forskellige faktorer kan spille ind på sygefraværet i staten og udvikling over tid. Et udsnit af faktorerne bliver præsenteret hér. Det gælder blandt andet forskellen på sygefraværet mellem køn og aldersgrupper. I kapitel 3 gennemføres en mere dybdegående analyse af en række arbejdspladsrelaterede faktorers betydning for sygefraværet på større statslige arbejdspladser i I 1997 havde hver medarbejder i staten i gennemsnit 7,9 sygefraværsdage, mens tallet i 1999 og 2000 var 7,4 dage pr. ansat. Siden 2000 har der været en tendens til et svagt stigende sygefravær i staten. I 2006 havde hver medarbejder i staten i gennemsnit 8,6 sygefraværsdage. KAP. 2. DE SENESTE 10 ÅRS UDVIKLING I STATENS SYGEFRAVÆR 9

12 Figur 2.1 viser også sygefraværet eksklusive langtidssyge, som er fravær af 1-30 dages varighed. Sygefraværet eksklusive langtidssyge har i perioden fra 2000 til 2004 ligget stabilt omkring 5 fraværsdage pr. ansat pr. år. De seneste to år har sygefraværet eksklusive langtidssyge - ligesom det samlede sygefravær - været svagt stigende og udgjorde i 2006 i gennemsnit 5,4 dage pr. ansat. Det kan i denne sammenhæng nævnes, at 41 pct. af statens medarbejdere slet ikke har haft sygefravær i 2006, hvilket ligger på niveau med de foregående år. Årsagen til det svagt stigende sygefravær er blandt andet, at andelen af kvinder i staten er stigende. Kvinder har generelt et højere sygefravær end mænd. Samtidig bliver medarbejderne i staten ældre, hvilket også påvirker sygefraværet i negativ retning. Det er også værd at bemærke, at sygefraværet begynder at stige i 2001 samtidig med, at antallet af personer på beskæftigelsesordninger under det sociale kapitel (fleksjob, skånejob mv.) stiger. Personer omfattet af det sociale kapitel har typisk et højere sygefravær end øvrige medarbejdere i staten. Den demografiske udvikling og ændringer i den kønsmæssige sammensætning af statens medarbejdere kan dog ikke alene forklare stigningen i statens sygefravær, idet sygefraværet også har udvist en stigende tendens inden for de enkelte aldersgrupper fordelt på køn, jf. figur KAP. 2. DE SENESTE 10 ÅRS UDVIKLING I STATENS SYGEFRAVÆR

13 Figur 2.2: Udviklingen i de enkelte aldersgruppers sygefravær fordelt på køn 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0, år år år år år 60 år og ældre 2004 Kvinder 2004 Mænd 2005 Kvinder 2005 Mænd 2006 Kvinder 2006 Mænd Kilde: ISOLA samt egne beregninger. Figur 2.2 viser, at både mænd og kvinder i bestemte aldersgrupper har haft en stigning i sygefraværet de seneste år. Nedenfor er den kønsmæssige forskel i sygefraværet beskrevet mere uddybende. KAP. 2. DE SENESTE 10 ÅRS UDVIKLING I STATENS SYGEFRAVÆR 11

14 Sygefravær og køn Kvinder i staten har et gennemsnitligt højere sygefravær end mænd, jf. figur 2.3. Figur 2.3: Sygefraværet i staten fordelt på køn, Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. ansat Mænd Kvinder Note: Sygefravær er inkl. arbejdsskade. Der tælles kun fravær på hverdage. Kilde: ISOLA. I 1997 havde mændene i gennemsnit 7,2 sygefraværsdage, mens kvinderne havde 9,1 sygefraværsdage. I 2006 er mændenes sygefravær faldet til 7,1 dage, mens kvindernes sygefravær er steget til 10,6 dage i gennemsnit. Forskellen mellem mænds og kvinders sygefravær er dermed blevet større i perioden fra 1997 til KAP. 2. DE SENESTE 10 ÅRS UDVIKLING I STATENS SYGEFRAVÆR

15 Sygefravær og alder Sygefraværet i staten stiger i takt med alderen, når man ser på aldersgrupperne til og med 59 år. Denne tendens gør sig gældende for både mænd og kvinder. For medarbejdere over 59 år falder sygefraværet igen, jf. figur 2.4. Figur 2.4: Sygefravær i staten fordelt på aldersgrupper, 2006 Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. ansat under 20 år år år år år over 59 år Mænd Kvinder Begge køn Note: Sygefravær er inkl. arbejdsskade. Der tælles kun fravær på hverdage. Kilde: ISOLA. Sygefraværet hos mænd i aldersgruppen år falder i forhold til sygefraværet blandt mænd i aldersgruppen år. Herefter stiger sygefraværet for mænd igen i aldersgrupperne år og år. KAP. 2. DE SENESTE 10 ÅRS UDVIKLING I STATENS SYGEFRAVÆR 13

16 Sygefraværets varighed Halvdelen af statens sygefravær i 2006 bestod af fraværsperioder på 1-10 dages varighed, jf. figur 2.5. Figur 2.5: Sygefraværsdage i staten 2006 fordelt på periodernes varighed, i pct. 16,2% 9,3% 19,8% 22,0% 12,0% 20,7% 1 dag 2-3 dage 4-10 dage dage dage Over 120 dage Kilde: ISOLA. I 2006 var 9,3 pct. af sygefraværet i staten af 1 dags varighed. 19,8 pct. lå inden for 2-3 dage, mens 20,7 pct. var af 4-10 dages varighed. De resterende 50,2 pct. af det samlede antal fraværsdage i staten var i 2006 på mere end 10 dage. 12 pct. lå inden for dages fraværsperioder og 22 pct. inden for dage. Endelig er 16,2 pct. af det samlede sygefravær i staten i 2006 af mere end 120 dages varighed. 14 KAP. 2. DE SENESTE 10 ÅRS UDVIKLING I STATENS SYGEFRAVÆR

17 3. MULIGHEDER FOR BENCHMARKING AF SYGEFRAVÆR I STATEN Staten er den sektor i Danmark, der har den mest veludviklede og deltaljerede sygefraværsstatistik. Personalestyrelsen indsamler hvert kvartal oplysninger på individniveau om sygefraværet blandt samtlige af statens medarbejdere. Tallene offentliggøres efterfølgende på aggregeret niveau på Personalestyrelsens hjemmeside og videregives til Danmarks Statistik. Den nuværende statistik gør det muligt for den enkelte arbejdsplads at sammenligne eget sygefravær i forhold til sygefraværet på andre arbejdspladser og det gennemsnitlige sygefravær for statens ansatte. Arbejdspladserne er imidlertid meget forskellige og har meget forskellige medarbejdersammensætning. Derfor kan de ikke som udgangspunkt forventes at have samme niveau for sygefravær. Undersøgelser viser blandt andet, at alder, køn og uddannelsesmæssig baggrund har betydning for det gennemsnitlige antal sygefraværsdage En række specifikke demografiske, socioøkonomiske og strukturelle forhold i en institution kan derfor forventes at spille en rolle for det gennemsnitlige sygefravær på arbejdspladserne. Med henblik på at udvikle et bedre benchmarkingsystem til de statslige institutioner har Personalestyrelsen gennemført en analyse af, om det er muligt at opstille en eller flere modeller, der kan medvirke til at forklare forskellene i det gennemsnitlige sygefravær mellem de statslige institutioner i 2006 ved hjælp af variationen i en række objektivt konstaterbare forhold i institutionerne. Undersøgelsens resultater gør det nu muligt for statslige institutioner at beregne et forventet sygefravær på baggrund af en række objektive faktorer. Det beregnede og faktiske sygefravær kan herefter indgå i dialogen på den enkelte institution om sygefravær og sygefraværspolitik. De faktorer, hvis betydning er undersøgt, fremgår af boks 3.1. KAP. 3. MULIGHEDER FOR BENCHMARKING AF SYGEFRAVÆR I STATEN 15

18 Boks 3.1: Indikatorer på forhold, der kan antages at påvirke sygefraværet Arbejdspladsens størrelse (årsværk) Andel af chefer Gennemsnitsløn Gennemsnitsalder Personaleomsætning Andel ansatte over 35 år Andel mænd Ansættelsesområde (undervisning, administration, øvrige) Personalegrupper (andel akademikere, andel kontorfunktionærer) Andel ansatte uden sygefravær Andel ansatte på socialt kapitel Analysen er gennemført for 131 statslige institutioner med flere end 50 årsværk (på hovedkonto-niveau), hvor der er analyseret på såvel antal fraværsdage ekskl. langtidssygefravær som antal fraværsdage inkl. langtidssygefravær. Analysen er gennemført ved hjælp af multipel regression, jf. bilag 1. Resultater fra analysen Analysen viser, at 31 pct. af forskellene i sygefraværet inkl. langtidssygefraværet og næsten samme andel (32 pct.) af forskellene i sygefraværet ekskl. langtidssygefraværet kan forklares ved at inddrage variationen i ovennævnte objektive forhold i de statslige institutioner. Ansættelsesområde i staten - der dækker over ansættelse inden for en af følgende tre kategorier: undervisning, administration og øvrige - er den faktor, der giver den bedste forklaring på forskelle i det gennemsnitlige sygefravær (ekskl. langtidssygefravær) mellem de statslige institutioner. Uddannelsesinstitutioner har således et sygefravær, der gennemsnitligt er 1,0 dag lavere end andre statsinstitutioner. Personalesammensætningens fordeling på akademikere og kontorfunktionærer betyder også en del i forklaringen af forskellene i det gennemsnitlige sygefravær i institutionerne. Sygefraværet stiger jo højere andel kontorfunktionærer, der er ansat, mens sygefraværet falder med stigende andel akademikere. Hvis andelen af ansatte med kontoruddannelse øges med 10 procentpoint, så forhøjes det forventede sygefravær med 0,4 dage i gennemsnit. En øgning af AC-ansatte på 10 procentpoint mindsker det forventede sygefravær med 0,4 dage i gennemsnit. 16 KAP. 3. MULIGHEDER FOR BENCHMARKING AF SYGEFRAVÆR I STATEN

19 Andelen af medarbejdere over 35 år samt institutionernes geografiske placering (inden for eller uden for Hovedstadsområdet) bidrager også til at forklare forskellene i de statslige institutioners gennemsnitlige sygefravær. Hvis andelen af medarbejdere over 35 år øges med 10 procentpoints, så stiger det beregnede gennemsnitlige sygefravær med 0,7 dage. Er institutionen placeret i Storkøbenhavn øges det gennemsnitlige beregnede sygefravær med 0,9 dage. Analysen viser, at de øvrige undersøgte indikatorer ikke bidrager signifikant til forklaring af forskellene i statsinstitutioners sygefravær, når ovennævnte faktorer indgår i beregningsmodellen. Konklusioner Analysen viser nogenlunde samme resultater for sygefravær inkl. langtidssygefravær som for sygefravær ekskl. langtidssygefravær. Dog har arbejdsstedets geografiske placering ingen betydning, når langtidssygefravær medtages i analysen. Det er altså på det korte sygefravær, det gør en forskel, om arbejdspladsen er placeret i hovedstadsområdet. Ansættelsesområde - undervisning, administration og øvrige - har som ovenfor omtalt stor betydning for det gennemsnitlige sygefravær. Dette forhold forklarer bedre end nogen af de andre forhold forskellene i institutionernes gennemsnitlige sygefravær. I uddannelsesinstitutioner sænkes det beregnede gennemsnitlige sygefravær således med 1,0 dage i forhold til administrative og øvrige institutioner. Omkring personalesammensætning viser analysen, at andelen af akademikere og andelen af kontoruddannede har betydning, når forskellene i sygefraværet skal forklares. Øges andelen af akademikere, så mindskes det beregnede gennemsnitlige sygefravær, mens en øgning af andelen af kontoruddannede giver stigende sygefravær. Øges andelen af medarbejdere over 35 år, så stiger det beregnede gennemsnitlige sygefravær. Arbejdspladsens geografiske placering har stor betydning for det gennemsnitlige sygefravær eksklusiv langtidssygefravær. Er institutionen placeret i Storkøbenhavn øges det gennemsnitlige beregnede sygefravær med 0,9 dage. KAP. 3. MULIGHEDER FOR BENCHMARKING AF SYGEFRAVÆR I STATEN 17

20 På baggrund af oplysninger om den enkelte institutions andel af AC ere, andel af HK ere, andel af medarbejdere over 35 år samt arbejdsstedets geografiske placering kan der således laves en beregning af institutionens forventede sygefravær 1. Disse beregnede sygefraværstal kan bruges til bl.a. benchmarking i de interne drøftelser om arbejdspladsens sygefravær. I nedenstående tabel 3.1 er det faktiske sygefravær i 2006 (opdelt på såvel kort- som langvarigt sygefravær) samt de beregnede gennemsnit for sygefravær opstillet for de 131 institutioner, der indgår i undersøgelsen. 1 De øvrige faktorer - eksempelvis køn og alder - indgår fortsat i modellen, men nu som bagved liggende faktorer. 18 KAP. 3. MULIGHEDER FOR BENCHMARKING AF SYGEFRAVÆR I STATEN

21 Tabel 3.1: Faktiske sygefravær i 2006 Hovedkonto Sygefravær i alt Ekskl. langtidssygefravær Beregnet sygefravær i alt Beregnet sygefravær ekskl. langtidssygefravær Statsministeriets departement 5,7 5 9,2 6,2 Udenrigstjenesten 6,3 4,7 7,8 5,6 Internationale studier og menneskeret 7,1 5,1.. Finansministeriets departement 5,7 4 5,8 4,4 Økonomistyrelsen 7,2 5,7 8,8 6,2 Personalestyrelsen 6,5 5,3 6,9 5,2 Slots- og ejendomsstyrelsen 11,2 5,8 8,8 6,2 Slotte og haver 5,6 2,6 9,0 5,7 Økonomi- og Erhvervsministeriet 4,6 4,2 6,3 4,8 Konkurrencestyrelsen 4,1 3,7 5,9 4,7 Erhvervs- og selskabsstyrelsen 9,6 5,4 7,7 5,8 Patent- og Varemærkestyrelsen 8,6 6,1 8,0 5,8 Sikkerhedsstyrelsen 7,8 5 8,3 5,8 Finanstilsynet 9,2 7,3 5,8 4,5 Erhvervs- og Boligstyrelsen 9 5,4 6,6 5,0 Statens Byggeforskningsinstitut 9,3 5,3 7,2 5,0 Danmarks Statistik 8,9 6,5 8,6 6,1 Søfartsstyrelsen 8,6 6,1 8,4 5,8 Maritime uddannelser 3,8 2,1 7,9 4,0 Skatteministeriet 6,1 5,1 7,1 5,1 Landsskatteretten 2,8 2,5 6,2 4,6 SKAT 12,4 8 10,1 5,4 Justitsministeriet 7,2 5,5 5,7 4,6 Politiet og anklagemyndigheden 9,9 6,2 9,4 4,9 Direktoratet for kriminalforsorgen 8,9 7,4 8,3 5,7 Kriminalforsorgen i anstalter 14,3 6,5 9,1 4,7 Domstolsstyrelsen 11,7 6,5 8,4 5,7 Retterne 9,6 5,2 10,6 6,5 KAP. 3. MULIGHEDER FOR BENCHMARKING AF SYGEFRAVÆR I STATEN 19

22 Hovedkonto Sygefravær i alt Ekskl. langtidssygefravær Beregnet sygefravær i alt Beregnet sygefravær ekskl. langtidssygefravær Forsvarsministeriets departement 6,9 5,8 8,0 5,6 Forsvarskommandoen 8,9 6,2 7,4 4,9 Hjemmeværnet 11,9 7,2 9,7 5,6 Farvandsvæsenet 9,7 5,3 10,2 5,4 Beredskabsstyrelsen 7,6 4,7 8,1 5,5 Socialministeriets departement 8,1 6,8 7,5 5,4 Ankestyrelsen 10,8 7,3 7,4 5,5 Den Sociale Sikringsstyrelse 10,9 8,9 11,5 8,0 Styrelse for Social Service 6,3 4,6 7,8 5,3 Socialforskningsinstituttet 6,3 4,5 6,6 4,6 John F Kennedy-instituttet 8,3 7,5 8,1. Kofoeds Skole 16,4 6 9,6 5,7 Indenrigs- og Sundhedsministeriet 7,1 6,7 7,1 5,3 Sundhedsstyrelsen 6,2 5,4 8,3 5,9 Lægemiddelstyrelsen 8,3 6,7 6,8 5,1 Statsamterne 8 5,1 8,5 5,1 Statens Institut for Folkesundhed 4 3,2 4,8 3,9 Statens Serum Institut 11,5 7,7.. Beskæftigelsesministeriet Administrative center 8 6,4 12,8 8,7 Arbejdstilsynet 8,6 4,8 9,0 6,0 Arbejdsmiljøinstituttet 6,6 6,1.. Arbejdsskadestyrelsen 8,8 6,5 6,8 5,3 Arbejdsdirektoratet 8,5 6,3 8,7 6,2 Arbejdsmarkedsstyrelsen 9,5 4,3 7,0 5,2 Integrationsministeriets departement 9,1 7,2 6,7 5,2 Udlændingestyrelsen 10,4 8,7 8,6 6,4 Videnskabsministeriets departement 5,3 5,3 8,1 5,8 Forskningsstyrelsen 3,5 1,2 7,0 5,2 IT- og Telestyrelsen 7,8 6,8 6,6 4,8 20 KAP. 3. MULIGHEDER FOR BENCHMARKING AF SYGEFRAVÆR I STATEN

23 Hovedkonto Sygefravær i alt Ekskl. langtidssygefravær Beregnet sygefravær i alt Beregnet sygefravær ekskl. langtidssygefravær Myndigheds- og forvaltn.opg. 7 3,8.. Københavns Universitet 6,4 4,5 6,3 4,5 Århus Universitet 5,3 3,1 5,4 3,1 Syddansk Universitet 2,6 1,8 6,2 3,5 Roskilde Universitetscenter 7,3 4,2 6,4 3,7 Aalborg Universitet 6,1 3,7 4,9 3,0 Handelshøjskolen i KBH 5 4,3 6,4 4,6 Handelshøjskolen i Århus 6,2 2,2 5,8 3,3 DK Farmaceutiske universitet 2,2 1,9 5,0 3,8 Kgl. Veterinær- og landbohøjskole 8,4 5,4 5,7 4,1 Danmarks tekniske universitet 5 4 4,7 3,6 Danmarks Pædagogiske Universitet 8,2 5 6,4 4,6 IT-universitetet i København 3,2 2,8 4,6 3,7 Forskningscenter Risø 6,6 5,2 5,9 3,2 Dansk Dekommissionering 12,4 7 9,4 5,9 Dansk Rumcenter 2,9 3,1 5,7 4,3 Undervisningsministeriets departement 12,1 6,5 8,8 6,0 SUstyrelsen 15,2 7 9,4 6,6 CIRIUS 8,3 6,8 6,8 5,1 Erhvervsuddannelser 7,3 3,9 8,5 4,4 Sorø Akademis Skole 11,4 6,6 6,6 3,6 Korte videregående uddannelser 6,2 3,4 7,6 4,1 Danmarks Journalisthøjskole 4,8 3,9 6,3 3,5 Danmarks Evalueringsinstitut 6 3,9 5,6 4,4 UNI-C 8,7 6,1 6,9 4,7 Kulturministeriets departement 10,1 5,1 7,9 5,6 Kum.Adm 13,7 9,7 10,8 7,2 Kunststyrelsen 8,3 5,6 8,2 5,7 Det Kgl. Teater og Kapel 6,1 2,2 8,7 5,4 Det Danske Filminstitut 8,6 4,5 8,5 6,0 KAP. 3. MULIGHEDER FOR BENCHMARKING AF SYGEFRAVÆR I STATEN 21

24 Hovedkonto Sygefravær i alt Ekskl. langtidssygefravær Beregnet sygefravær i alt Beregnet sygefravær ekskl. langtidssygefravær Det Kongelige Bibliotek 8,2 6 9,2 6,2 Statsbibliotek Århus 7,5 5,1 9,0 5,5 Danmarks Blindebibliotek 9,2 4,4 9,0 6,5 Statens Arkiver 13,7 9,1 10,1 6,9 Kulturarvsstyrelsen 7,5 5,9 8,5 5,9 Nationalmuseet 6,4 4,9 8,8 5,7 Statens Museum for Kunst 5,4 2,5 8,2 5,5 Arkitektskolen Aarhus 4 2,3 5,4 3,3 Kunstakademiets Arkitektskole 7,1 3,7 6,6 4,7 Danmarks Designskole 5,4 4,4 7,1 4,6 Det Kgl. Danske Musikkonservatorium 9,8 4,9 6,6 4,6 Det Jyske Musikkonservatorium 3,6 2,2 7,2 4,1 Statens Teaterskole 6,7 4,6 8,7 5,3 Den Danske Filmskole 6,3 6,3 7,7 5,1 Danmarks Biblioteksskole 7,8 5,8 6,5 4,7 Miljøministeriets Departement 5,6 3,3 8,0 5,7 Center for Koncernforvaltning 9,6 7,4 10,4 6,8 Klagenævn 0,1 0,1 7,8 4,7 Miljøstyrelsen 7,9 5,7 6,7 4,9 Danmarks Miljøundersøgelser 7,8 4,6 7,9 5,4 Skov og Naturstyrelsen 9,3 5,9 8,9 5,6 GEUS 7,1 5,7 8,0 5,5 Kort- og Matrikelstyrelsen 12,2 7,3 9,1 5,7 Fødevareministeriets departement 10,4 6 7,7 5,6 Direktoratet for Fødevare og Erhverv 9,7 8 9,4 6,8 Plantedirektoratet 7,7 6,8 9,2 6,0 Danmarks JordbrugsForskning 5,3 3,3 7,3 4,8 Danmarks Fiskeriundersøgelser 4,8 4 7,8 5,3 Fiskeridirektoratet 8,4 5,7 10,0 6,2 22 KAP. 3. MULIGHEDER FOR BENCHMARKING AF SYGEFRAVÆR I STATEN

25 Hovedkonto Sygefravær i alt Ekskl. langtidssygefravær Beregnet sygefravær i alt Beregnet sygefravær ekskl. langtidssygefravær Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender 3,8 3,8 6,9 5,1 Forbrugerstyrelsen 6,5 4,9 5,9 4,5 Fødevarestyrelsen 12,8 7,6 8,6 5,6 Danmarks Fødevareforskning 9,1 6,4 7,1 3,6 Trafikministeriets Departement 6,8 4,9 7,2 5,1 Vejdirektoratet 8,4 7 9,2 5,9 Færdselsstyrelsen 13,1 7,6 9,0 6,1 Tilsyn med civil luftfart 8,3 5,6 10,6 6,8 Lufthavnsdrift 9,5 4,4 9,9 5,0 DMI 7,2 4,2 8,8 5,8 Lufttrafiktjeneste Danmark 8,8 6,2 9,0 5,6 Kystdirektoratet 6,6 4,2 9,6 5,1 Trafikstyrelsen for Jernbane og Færge 5,3 5,6 7,5 5,3 Banedanmark 9,1 5,2.. Energistyrelsen 8,8 7,2 7,7 5,5 KAP. 3. MULIGHEDER FOR BENCHMARKING AF SYGEFRAVÆR I STATEN 23

26 24 KAP. 3. MULIGHEDER FOR BENCHMARKING AF SYGEFRAVÆR I STATEN

27 4. SYGEFRAVÆR OG MOTIVATION Indledning Som led i arbejdet med at skabe effektive og attraktive arbejdspladser i staten gennemførte Personalestyrelsen i foråret 2006 en undersøgelse af motivation blandt ansatte i staten. Undersøgelsen afdækker, i hvilken grad de ansatte er motiverede, og hvad der driver deres motivation. Personalestyrelsen har efterfølgende undersøgt sammenhængene mellem besvarelserne på motivationsundersøgelsen og de adspurgtes sygefravær i perioden 4. kvartal 2005 til og med 3. kvartal Blandt de der besvarede motivationsundersøgelsen i 2006 har været ansat i hele perioden 4. kvartal til og med 3. kvartal 2006, og kan dermed indgå i denne analyse. Det er dermed sygefraværet tre kvartaler forud for tidspunktet for besvarelsen af motivationsundersøgelsen og et kvartal efter, der ligger til grund for analysen. Motivation og sygefravær Sammenhængen mellem motivationsfaktorerne, motivation og sygefravær kan grafisk illustreres som vist i figur 4.1. KAP. 4. SYGEFRAVÆR OG MOTIVATION 25

28 Figur 4.1: Undersøgelsens analysemodel Jobindhold Kompetenceudvikling og karriere Omdømme Arbejdsmiljø og samarbejde Jobtilfredshed Ledelse Sygefravær Mangfoldighed Motivation Særlige ansættelsesvilkår Løn Fleksibilitet Figuren viser analysemodellen fra Motivationsundersøgelsen i De statsansattes vurdering af en række faktorer som jobindhold, kompetence- og karriereudvikling, arbejdsmiljø og ledelse mv. har betydning for de ansattes motivation og jobtilfredshed. Figuren viser endvidere, at disse forhold også har betydning for de statsansatte sygefravær såvel direkte som gennem den sammenhæng, der antages at være mellem motivation, jobtilfredshed og sygefraværet. Det fremgår samtidig af figuren, at sammenhængen mellem motivation, jobtilfredshed og sygefravær i et vist omfang må antages at gå begge veje. Baggrunden er en antagelse om, at helbredsmæssige gener med nogen effekt kan påvirke en række forhold ved jobtilfredshed og motivation. 26 KAP. 4. SYGEFRAVÆR OG MOTIVATION

29 Stor sammenhæng mellem motivation, arbejdsglæde og sygefravær Motivation, tilfredshed og arbejdsglæde er de centrale begreber i Motivationsundersøgelsen Motiverede og engagerede medarbejdere er afgørende for at sikre udvikling og høj kvalitet i opgaveudførelsen på moderne arbejdspladser. Motivationsundersøgelsen viser bl.a., at otte ud af 10 statsansatte er meget motiverede, tilfredse og glade for at gå på arbejde. Motivationen drives først og fremmest af et spændende jobindhold og gode muligheder for kompetence- og karriereudvikling, ligesom god ledelse og godt arbejdsmiljø har betydning. Undersøgelsen kan findes på Analyseres på sammenhængen mellem de statsansatte besvarelser i Motivationsundersøgelsen og deres sygefravær kan der konstateres en klar sammenhæng mellem graden af motivation og antallet af sygefraværsdage. Sammenhængen fremgår af figur 4.2.a. Figuren viser, at gruppen, der har svaret, at de er helt enige i, at de er meget motiverede i deres arbejde, i gennemsnit har 5,8 sygefraværsdage inkl. langtidsfravær. De ansatte, der har svaret, at de er meget uenige på spørgsmålet, har derimod sygefravær på i gennemsnit har 18,8 sygefraværsdage. Mønstret genfindes for det kortvarige sygefravær. De, der har svaret, at de er meget enige i, at de er meget motiverede i deres arbejde, har i gennemsnit 3,4 sygefraværsdage, mens de, der er meget uenige i dette udsagn, har 6,9 sygefraværsdage. KAP. 4. SYGEFRAVÆR OG MOTIVATION 27

30 Figur 4.2.a: Jeg er meget motiveret i mit arbejde Figur 4.2.b: Hvor tilfreds er du med dit job som helhed, alt taget i betragtning Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt uenig 0 Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt uenig Sygedage Ekskl. langtidssygdom Sygedage Ekskl. langtidssygdom En tilsvarende tendens ses for sammenhængen mellem graden af jobtilfredshed og antallet af sygefraværsdage, jf. figur 4.2.b. De personer, der har angivet, at de er meget tilfredse med deres arbejde, har i gennemsnit 5,3 sygedage, mens de, der har erklæret sig meget utilfredse med deres arbejde, har 24,2 sygefraværsdage i gennemsnit. Antallet af sygefraværsdage stiger, som vist i figuren, gradvist i takt med, at de adspurgtes arbejdsglæde falder. Særligt stiger antallet af sygefraværsdage markant for gruppen af medarbejdere, der angiver, at de er meget utilfredse med deres arbejde. For det kortvarige sygefravær stiger antallet af sygefraværsdage tilsvarende gradvist fra 3,3 dage til 6,4 dage i gennemsnit, proportionelt med graden af de adspurgtes arbejdsglæde. Motivation og jobtilfredshed var afhængige faktorer (variabler) i Motivationsundersøgelsen I denne analyse har deres karakter af mellemkommende variabler, og deres betydning for sygefraværet fremgår ovenfor. Nedenstående belyses en række af de bagvedliggende faktorer uafhængige faktorer som har stor betydning for sygefraværet eller ofte påkalder sig interesse, når årsager til sygefravær belyses jobindhold, arbejdsmiljø og ledelse. I bilag 2 er en frekvenstabel, der giver et samlet overblik over sammenhængen mellem de statsansattes besvarelser i Motivationsundersøgelsen og deres sygefravær. Den viser samtidige, hvor stor en del af de statsansatte, der har svaret helt enig, enig osv. på de enkelte spørgsmål. 28 KAP. 4. SYGEFRAVÆR OG MOTIVATION

31 Det generelle billede er heldigvis, at det er en lille andel, der har svaret negativt på de enkelte spørgsmål. Analyserne viser imidlertid, at kan de statsansatte generelt bevæges i en positiv retning på de enkelte spørgsmål, da kan sygefraværet forventes at falde. Jobindhold Motivationsundersøgelsen fra 2006 viste, at jobindholdet er den faktor, der har den største betydning for de statsansattes motivation. Samtidig viste undersøgelsen, at de statsansatte alt i alt er meget tilfredse med de forskellige aspekter af jobindholdet. Jobindhold dækker over arbejdsopgavernes karakter, deres oplevede betydningsfuldhed, kontaktflader i jobbet og oplevelsen af klarhed omkring succeskriterierne i jobbet. I undersøgelsen af sygefraværet hos de adspurgte i motivationsundersøgelsen viser det sig, at jobindhold er den faktor, der fremstår som en af de vigtigste i forhold til sygefraværet. Figur 4.3.: Mine arbejdsopgaver er spændende Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt uenig Sygedage Ekskl. langtidssygdom KAP. 4. SYGEFRAVÆR OG MOTIVATION 29

32 Som det fremgår af figur 4.3, ses for både det samlede sygefravær og det kortvarige sygefravær en meget tydelig sammenhæng mellem tilfredsheden med jobindholdet og antallet af sygefraværsdage. På spørgsmålet om man finder sine arbejdsopgaver spændende, har de, der er helt enige, et sygefravær på henholdsvis 5,8 dage for det totale sygefravær og 3,4 dage i gennemsnit for det kortvarige sygefravær. I den modsatte ende af spektret, har de, der er helt uenige i, at deres arbejdsopgaver er spændende, henholdsvis 22,2 sygefraværsdage i gennemsnit for det totale sygefravær, og 8,4 sygefraværsdage, hvis man udelukkende ser på det korte sygefravær. Det forhold, at spredningen i figuren er meget stor indikerer, at der er en kraftig sammenhæng mellem sygefraværet, og om de adspurgte finder deres arbejdsopgaver spændende. Mønstret genfindes for en række andre spørgsmål vedr. aspekter af jobindholdet, jf. figur 4.4.a og figur 4.4.b. Figur 4.4.a: Det arbejde jeg udfører tjener et samfundsnyttigt formål Figur 4.4.b: Mit arbejde tillægges stor betydning på min arbejdsplads Meget enig Tilfreds Hverken eller Utilfreds Meget uenig Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt uenig Sygedage Ekskl. langtidssygdom Sygedage Ekskl. langtidssygdom Figur 4.4.a viser, at de, der er meget uenige på spørgsmålet om, i hvor høj grad deres arbejde tjener et samfundsnyttigt formål, har mere end fire gange så mange sygefraværsdage, som de, der svarer, at de er meget enige. Hvad angår det korte sygefravær ses samme mønster. De, der er meget enige, har blot 3,3 sygefraværsdage i gennemsnit, mens de der angiver, at de er meget uenige, i gennemsnit har haft 6,4 sygefraværsdage i perioden. 30 KAP. 4. SYGEFRAVÆR OG MOTIVATION

33 Arbejdsmiljø og samarbejde Det er anerkendt og bekræftes af motivationsundersøgelsen 2006, at arbejdsmiljø og samarbejde spiller en væsentlig rolle for de ansattes arbejdsglæde og dermed for kvaliteten og effektiviteten i arbejdets udførelse. Et godt socialt og kollegialt klima med videndeling, inddragelse og samarbejde er således af afgørende betydning for at motivere de ansatte. Det samme er et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. I motivationsundersøgelsen 2006 er arbejdsmiljø og samarbejde den fjerde vigtigste faktor for motivationen. Billedet bekræftes i nærværende undersøgelse, hvor der kan konstateres en klar sammenhæng mellem oplevelsen af et godt arbejdsmiljø, gode samarbejdsrelationer og et lavt sygefravær. Figur 4.5.a: Jeg har et godt fysisk arbejdsmiljø Figur 4.5.b: Jeg har alt i alt et godt psykisk arbejdsmiljø Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt uenig Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt uenig Sygedage Ekskl. langtidssygdom Sygedage Ekskl. langtidssygdom Hvad angår det fysiske arbejdsmiljø, kan der, som vist i figur 5.5.a, konstateres en gradvis stigning i de adspurgtes sygefravær, jo mere belastende det fysiske arbejdsmiljø vurderes. Dette gør sig gældende både for det samlede sygefravær og det kortvarige sygefravær. I forhold til det samlede sygefravær forøges antallet af sygefraværsdage betydeligt for den gruppe, der angiver, at de er helt uenige i, at de har et godt fysisk arbejdsmiljø. Denne gruppe har 16,5 sygefraværsdage i gennemsnit, hvor de, der har svaret, at de er uenige, har 9,6 dage i gennemsnit. Figur 4.5.b belyser sammenhængen mellem de statsansattes oplevelse af det psykiske arbejdsmiljø og deres sygefravær. For både det samlede sygefravær og det kortvarige KAP. 4. SYGEFRAVÆR OG MOTIVATION 31

34 sygefravær ses en generelt stigning i antallet af sygefraværsdage, jo mere belastende det psykiske arbejdsmiljø vurderes. Som det var tilfældet med det fysiske arbejdsmiljø, ses en markant stigning i sygefraværet for dem, der har angivet, at de er helt uenige i, at de har et godt psykisk arbejdsmiljø. De har således 20,3 sygefraværsdage i gennemsnit over de fire kvartaler, som undersøgelsen tager udgangspunkt i. Figur 4.6.a viser, at sammenhængen er lidt mindre stærk mellem hvordan de adspurgte oplever balancen mellem arbejdstid og arbejdsmængde og deres sygefravær. Gruppen af personer der har svaret helt enig, enig, hverken eller og uenig, har alle et sygefravær fra 7,2 til 8,2 dage i gennemsnit for det totale sygefravær. De, der har svaret, at de er helt uenige i, at de har en passende balance mellem arbejdstid og arbejdsmængde, har 12 sygefraværsdage i gennemsnit for det totale sygefravær. For det kortvarige sygefravær ligger niveauet på mellem 4,2 og 4,8 dage for alle grupper. Figur 4.6.a: Jeg har normalt en passende balance mellem arbejdstid og arbejdsmængde Figur 4.6.b: Jeg er ofte stresset Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt uenig Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt uenig Sygedage Ekskl. langtidssygdom Sygedage Ekskl. langtidssygdom Stress har til gengæld en betydning på niveau med vurderingen af det fysiske arbejdsmiljø, jf. figur 4.6.b. De, der har svaret, at de ofte er stressede, har således et højere sygefravær end de, der har svaret benægtende på spørgsmålet. Forskellen er størst for det samlede sygefravær. Her har de, der er helt enige på spørgsmålet, haft 16 sygefraværsdage, mens de, der er uenige, har haft 5,8 sygefraværsdage i gennemsnit i perioden. For så vidt angår det kortvarige sygefravær ligger niveauet på 5,8 dage for de, der er helt enige på spørgsmålet, mens de, der har svaret helt uenig, i gennemsnit har 3,7 sygefraværsdage 32 KAP. 4. SYGEFRAVÆR OG MOTIVATION

35 Det arbejdsmiljøforhold, der imidlertid har den klareste sammenhæng med de statsansattes sygefravær er, hvorvidt de føler, der har et godt socialt forhold til deres kolleger, jf. figur 4.7. Figur 4.7: Jeg har et godt socialt forhold til mine kolleger Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt uenig Sygedage Ekskl. langtidssygdom Figur 4.7 viser, at de ansatte, der er helt enige i, at de har et godt socialt forhold til deres kollegaer, har et sygefravær på 7,3 fraværsdage, mens de, der har angivet, at de er helt uenige har 37,1 sygefraværsdage i gennemsnit. Det bemærkes i den forbindelse, at alene fra dem, der svarer uenig til dem, der svarer helt uenig, er der en betydelig forskel i antal sygefraværsdage. Det skal i øvrigt bemærkes, at andelen, der har svaret helt uenig heldigvis, er lille (under 1 pct.). Ledelse Ledelse viste sig i motivationsundersøgelsen 2006, at være den femte vigtigste faktor for de statsansattes motivation. Og god ledelse må generelt anses som en forudsætning for stor tilfredshed med de fleste øvrige forhold, der motiverer de ansatte. KAP. 4. SYGEFRAVÆR OG MOTIVATION 33

36 Som det fremgår af figurerne 4.8a og 4.8b, kan der iagttages en ikke helt entydig sammenhæng mellem de adspurgtes vurdering af deres leder og deres sygefravær. Figur 4.8a: Min nærmeste leder er alt i alt en god personaleleder Figur 4.8b: Min nærmeste leder er faglig kompetent Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt uenig Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt uenig Sygedage Ekskl. langtidssygdom Sygedage Ekskl. langtidssygdom Figur 4.8a viser, at sygefraværsniveauet er lidt svingende på et niveau omkring i alt 7 sygefraværsdage for medarbejdere, der svarer helt enig, enig, hverken eller og uenig på spørgsmålet om, hvorvidt deres nærmeste leder er en god personaleleder. De der har svaret, at de er helt uenige i, at de har en god personaleleder, har 14,1 sygefraværsdage i gennemsnit. Hvis der udelukkende fokuseres på det kortvarige sygefravær, ses samme mønster dvs. generelt et fald i antallet af sygefraværsdage jo mere positivt personaleledelsen vurderes. Som det fremgår af figur 4.8b, ses der for både det totale og det kortvarige sygefravær en mere tydelig sammenhæng mellem sygefraværet og om personalelederen vurderes som faglig kompetent. Mest iøjnefaldende er, at gruppen der er helt uenige i at deres faglige leder er faglig kompetent har henholdsvis 15,8 og 6,1 sygefraværsdage. Det er forholdsmæssig betydelig højere, end den gruppe der blot har angivet at de er uenige, der har henholdsvis 9,7 og 4,9 sygefraværsdage i gennemsnit Oplevelsen af anerkendelse og påskønnelse har også sammenhæng med de statsansattes sygefravær, jf. figur KAP. 4. SYGEFRAVÆR OG MOTIVATION

37 Figur 4.9: Min nærmeste leder anerkender og påskønner mit arbejde Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt uenig Sygedage Ekskl. langtidssygdom Figuren viser, at antallet af sygefraværsdage falder, jo mere respondenterne erklærer sig enige i, at deres nærmeste leder anerkender og påskønner deres arbejde. Gruppen, der har svaret, at de er helt enige i, at deres arbejde anerkendes og påskønnes af deres nærmeste leder, har i gennemsnit 6,8 sygefraværsdage, mens de der har svaret, at de er uenige eller helt uenige, i gennemsnit har 10 og 16,2 sygefraværsdage. Mønstret genfindes for det kortvarige sygefravær. Den største stigning i antallet af sygefraværsdage ses igen hos gruppen, der har svaret, at de er helt uenige i spørgsmålet. KAP. 4. SYGEFRAVÆR OG MOTIVATION 35

38 36 KAP. 4. SYGEFRAVÆR OG MOTIVATION

39 BILAG 1. METODE I dette metodebilag redegøres kortfattet for indsamling af sygefraværsdata i staten (kapitel 2), den anvendte metode i forbindelse med beregnede sygefraværsdage (kapitel 3) og den anvendte metode i forbindelse med analysen af sammenhængen mellem motivation og sygefravær (kapitel 4). Indsamling af sygefraværsdata i staten Personalestyrelsen indsamler hvert kvartal oplysninger på individniveau om sygefraværet blandt samtlige af statens medarbejdere. Tallene offentliggøres efterfølgende på aggregeret niveau på Personalestyrelsens hjemmeside Personaleansvarlige i staten kan også selv arbejde videre med tallene og foretage egne analyser på individniveau i ISOLA. Det er disse tal, som beskrivelsen af udviklingen i statens sygefravær over de seneste 10 år er baseret på. I Personalestyrelsens fraværsstatistik registreres kun fravær på hverdage. Fravær i forbindelse med arbejdsskade medregnes også som sygefravær. Beregnede sygefraværsdage Personalestyrelsen har - med henblik på at udvikle et bedre benchmarkingsystem til de statslige institutioner - gennemført en undersøgelse af, om det er muligt at opstille en eller flere modeller, der kan medvirke til at forklare variationen i det gennemsnitlige sygefravær mellem de statslige institutioner i 2006 ved hjælp af variationen i en række andre objektivt konstaterbare forhold i institutionerne. Undersøgelsen skal medvirke til at tilvejebringe et bedre grundlag for institutionernes vurdering af deres aktuelle sygefravær. I undersøgelsen beregnes et forventet niveau for hver enkelt institution, bl.a. på baggrund af deres alderssammensætning, geografiske placering og uddannelsesmæssige sammensætning. Undersøgelsen udgør dermed et supplement til det øvrige statistiske materiale fra ISOLA. Undersøgelsen har ikke til formål at opstille en egentlig kausalmodel med tids- og årsagskæder, der forklarer variationen i de gennemsnitlige sygefraværstal mellem de statslige institutioner. Undersøgelsen har derimod haft til formål at opstille den model, der samlet set - ud fra de medtagne faktorer - bidrager mest muligt til at forklare variationen. BILAG 1. METODE 37

40 Undersøgelsen er gennemført i 131 statslige institutioner/områder med selvstændigt hovedkontonummer. For at mindske usikkerheden i beregningerne, er undersøgelsen alene foretaget i institutioner med mindst 50 årsværk. Undersøgelsen er gennemført ved hjælp af multipel regressionsanalyse. Motivation og sygefravær Som led i arbejdet med at skabe effektive og attraktive arbejdspladser i staten gennemførte Personalestyrelsen i foråret 2006 en undersøgelse af motivation blandt ansatte i staten. Ud af adspurgte har godt ansatte fra alle dele af staten - medio juni svaret på undersøgelsen. Det giver en svarprocent på 67. Dermed er motivationsundersøgelsen 2006 den hidtil største undersøgelse af motivationen blandt de ansatte i staten. Personalestyrelsen har efterfølgende undersøgt sammenhængene mellem besvarelserne på motivationsundersøgelsen og de adspurgtes registrerede sygefravær i perioden fra 4. kvartal 2005 til og med 3. kvartal Blandt de der besvarede motivationsundersøgelsen 2006 har været ansat i hele perioden 4. kvartal til og med 3. kvartal 2006 og kan dermed indgå i denne analyse. Det er sygefraværet tre kvartaler forud for tidspunktet for besvarelsen af Motivationsundersøgelsen og et kvartal efter, der ligger til grund for analysen. De besvarelser i motivationsundersøgelsen bliver sammenholdt med deres individuelt registrerede sygefravær. I denne undersøgelse skelnes mellem sygefravær af kortere varighed (på eller under 30 sygefraværsdage i perioden) og det samlede sygefravær personer ud af de i alt havde i perioden et sygefravær af kortere varighed. I kapitel 4 redegøres nærmere for modellens sammenhænge ved at fremlægge tal for gennemsnitssygefraværsdage for de, der har svaret helt enige i et udsagn i motivationsundersøgelsen med dem, der har svaret enige. Der fremlægges desuden fraværstal for dem, der har svaret hverken/eller samt de, der har svaret henholdsvis uenige og meget uenige. Der er dermed taget udgangspunkt i de fem mulige svarkategorier fra 38 BILAG 1. METODE

41 motivationsundersøgelsens spørgsmål, og det er de pågældende gruppers gennemsnitssygefravær, der afrapporteres. Undersøgelsen viser god sammenhæng mellem tendenserne på de to former for definitioner af sygefraværet, men helt generelt ses, at spredninger er størst ved anvendelsen af den brede definition af sygefraværet. Det kan måske tolkes i den retning, at helbredsproblemer spiller tilbage på en flere faktorer omkring trivsel og motivation på arbejdet, jf. kapitel 4. Der anvendes variansanalyse som statistisk metode. Svarfordelingen i de fem svarkategorier på en række af motivationsundersøgelsens spørgsmål er for en række spørgsmål meget ujævnt fordelt. I disse tilfælde sker gennemsnitsberegningen af sygefraværet på et meget lille antal respondenter og at generaliseringen fra sådanne observationer dermed bliver mindre sikker. Der er gennemført to-vejs variansanalyse vedr. kontrol for køn og leder/ikke leder. De fundne sammenhænge viser sig at kunne genfindes for disse opdelinger. BILAG 1. METODE 39

42 40 BILAG 1. METODE

43 BILAG 2. MOTIVATIONSUNDERSØGELSENS SPØRGSMÅL SAMMENHOLDT MED SYGEFRAVÆR Tabel: Motivationsundersøgelsens spørgsmål sammenholdt med sygefravær Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt uenig Ved ikke Kort Langt Kort Langt Kort Langt Kort Langt Kort Langt Kort Langt 38,60% 48,40% 7,70% 4,00% 1,20% 0,10% 8a. Jeg har varierede arbejdsopgaver 3,8 6,8 4,7 8,1 5,1 10,2 6,1 13,1 7,8 17,1 4,8 4,8 8b. Mit arbejde tillægges stor betydning på min arbejdsplads 3,8 22,60% 49,90% 17,80% 6,30% 2,20% 1,10% 7,2 4,4 7,0 4,9 8,8 5,3 11,2 6,7 19,4 4,5 11,2 8c. Min indsats har stor indflydelse på kvaliteten af de opgaver, der udføres på min arbejdsplads 3,8 28,10% 51,20% 15,00% 3,60% 0,90% 1,10% 6,7 4,6 7,9 4,9 8,8 6,0 11,7 5,5 23,4 3,8 5,8 8d. Det arbejde jeg udfører tjener et samfundsnyttigt formål 3,9 35,10% 45,50% 13,90% 2,90% 1,00% 1,50% 7,7 4,5 7,7 5,5 8,1 4,7 9,4 7,8 19,5 4,7 8,7 28,20% 49,50% 16,80% 4,10% 1,30% 0,10% 8e. Mine arbejdsopgaver er spændende 3,4 5,8 4,4 7,7 5,6 10,0 6,5 14,2 8,4 22,2 11,6 11,6 8f. Der er et klart formål med det arbejde, jeg udfører 4,2 38,50% 50,60% 7,60% 2,20% 0,90% 0,20% 7,6 4,4 7,5 5,3 10,2 5,0 13,0 7,1 21,2 5,4 8,7 27,90% 43,70% 17,20% 7,50% 3,30% 0,40% 8g. Jeg bliver fagligt udfordret i mit arbejde 3,6 5,6 4,2 7,4 5,4 10,0 6,1 12,5 6,5 16,3 7,2 7,2 8h. Jeg har indflydelse på, hvilke arbejdsopgaver jeg udfører 3,4 16,90% 47,30% 20,80% 11,10% 3,70% 0,20% 5,8 4,1 7,0 5,2 8,9 5,8 11,4 6,0 16,4 7,6 7,6 8i. Jeg har indflydelse på beslutninger, som har væsentlig betydning for arbejdspladsen 2,6 7,90% 26,60% 29,30% 23,30% 12,20% 0,70% 4,8 3,7 6,1 4,6 7,7 5,3 9,8 5,5 11,6 6,4 8,3 8j. Samarbejdsudvalget (SU) har stor indflydelse på min arbejdsplads 5,6 2,70% 19,60% 34,30% 19,40% 11,20% 12,80% 9,5 4,5 7,5 4,3 7,2 4,5 7,6 4,4 10,2 4,5 9,2 8k. Jeg kender målsætningerne for min arbejdsplads 3,9 16,30% 53,60% 17,60% 7,80% 3,60% 1,10% 7,4 4,4 7,5 4,6 7,0 4,8 10,4 5,6 15,2 5,7 13,3 BILAG 2. MOTIVATIONSUNDERSØGELSENS SPØRGSMÅL SAMMENHOLDT MED SYGEFRAVÆR 41

44 8l. Jeg ved, hvilke arbejdsopgaver jeg har ansvaret for 4,1 8m. Jeg ved, hvornår jeg har gjort mit arbejde godt 4,4 8n. Alt i alt er jeg godt tilfreds med indholdet i mit job 3,6 9a. Jeg har direkte kontakt med brugere, borgere og/eller virksomheder 4,2 9b. Jeg har daglig kontakt med mange kolleger 4,4 9c. Jeg har ofte kontakt til eksterne samarbejdspartnere 3,9 10a. Min arbejdsplads tager hensyn til den enkelte medarbejders behov i forskellige livsfaser (ny på arbejdsmarkedet, familieetablering, seniorer mv.) 4,4 10b. Min arbejdsplads tager sociale og personlige hensyn, f.eks. ved sygdom og kriser 4,5 10c. Min arbejdsplads arbejder aktivt for at drage nytte af medarbejdernes forskellighed, f.eks. etnisk oprindelse, alder og køn 4,4 10d. Jeg ser mangfoldighed på arbejdspladsen som en styrke 4,3 11a. Jeg har et godt socialt forhold til mine kolleger 4,3 11b. Mine kolleger deler deres viden og erfaring 4,5 38,30% 52,30% 6,10% 2,30% 0,90% 0,10% 7,2 4,7 8,0 4,6 9,2 4,6 11,8 5,9 19,2 5,6 5,6 33,90% 50,20% 10,80% 3,30% 1,60% 0,20% 8,0 4,4 7,5 4,5 7,8 5,4 10,3 5,7 19,4 3,2 8,6 24,00% 53,20% 14,70% 5,40% 2,40% 0,30% 6,5 4,4 7,1 5,2 9,7 5,5 12,7 7,6 20,2 6,9 12,8 41,80% 35,40% 10,60% 6,90% 4,70% 0,60% 7,7 4,5 7,7 4,4 7,7 4,8 9,7 6,1 10,2 6,2 15,2 39,60% 44,60% 9,40% 5,10% 1,30% 0,00% 7,6 4,5 7,7 4,4 7,7 4,8 10,0 4,1 25,7 17,90% 37,90% 20,60% 15,70% 7,40% 0,40% 6,7 4,4 7,7 4,7 7,9 4,6 7,8 5,8 13,1 3,6 13,2 11,30% 42,40% 23,50% 13,50% 6,80% 2,50% 8,9 4,3 6,7 4,3 7,4 4,9 9,5 5,2 12,9 4,0 8,4 20,60% 50,70% 16,30% 7,00% 3,00% 2,30% 9,4 4,4 6,7 4,2 7,1 5,4 10,5 5,6 19,4 4,1 6,1 5,80% 25,10% 37,40% 17,90% 6,80% 7,00% 10,8 4,4 7,5 4,4 7,2 4,2 7,0 5,2 13,9 5,0 8,4 28,50% 48,80% 16,10% 2,70% 1,00% 2,90% 7,6 4,5 8,1 4,4 7,3 5,6 8,6 6,0 17,1 5,0 9,3 32,80% 53,80% 10,50% 2,10% 0,60% 0,20% 7,8 4,4 7,3 4,6 8,9 5,8 16,3 9,6 37,1 5,8 5,8 21,50% 57,20% 15,50% 4,30% 1,20% 0,30% 7,8 4,2 7,0 5,1 8,9 5,0 12,1 7,1 32,3 8,7 10,5 42 BILAG 2. MOTIVATIONSUNDERSØGELSENS SPØRGSMÅL SAMMENHOLDT MED SYGEFRAVÆR

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

Motivationsundersøgelsen 2006. vejen til en attraktiv arbejdsplads

Motivationsundersøgelsen 2006. vejen til en attraktiv arbejdsplads Motivationsundersøgelsen 2006 Motivationsundersøgelsen 2006 vejen til en attraktiv arbejdsplads Oktober 2006 Personalestyrelsen 1220 København K Tlf. 33 92 40 49 www.perst.dk Oktober 2006 Frederiksholms

Læs mere

Tidsplan for aflevering af papirarkivalier til Statens Arkiver

Tidsplan for aflevering af papirarkivalier til Statens Arkiver Cirkulæreskrivelse af 6. januar 2014 Tidsplan for aflevering af papirarkivalier til Statens Arkiver Til alle ministerier, Rigspolitiet, Domstolsstyrelsen og Direktoratet for Kriminalforsorgen, Denne cirkulæreskrivelse

Læs mere

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 92 00 - Fax 11 1 Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 Et stort flertal af de

Læs mere

Statens personale i tal. Juni 2007

Statens personale i tal. Juni 2007 Statens personale i tal Juni 2007 Statens personale i tal Juni 2007 Statens personale i tal Udgivet juni 2007 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen kan bestilles hos: Schultz Distribution Herstedvang

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

Anerkendende ledelse i staten. December 2008

Anerkendende ledelse i staten. December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten Udgivet december 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er udelukkende udsendt

Læs mere

Oversigt over statslige indtægter fra salg af varer og tjenester (standardkonto 11) på finansloven for 2008

Oversigt over statslige indtægter fra salg af varer og tjenester (standardkonto 11) på finansloven for 2008 Bilag 1 14. maj 2008 Oversigt over statslige indtægter fra salg af varer og tjenester (standardkonto 11) på finansloven for 2008 Hovedkonto Underkonto Mio. kr. 03 Folketinget Total -4,6 031101 Folketinget

Læs mere

Kontakt dit team i ØSC

Kontakt dit team i ØSC Akkrediteringsinstitutionen Ankestyrelsen Arbejdsskadestyrelsen Arbejdstilsynet Arkitektskolen Aarhus Auditøren under Trafikministeriet Beredskabsstyrelsen Beskæftigelsesministeriet Departementet Bygningsstyrelsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING OVERORDNEDE RESULTATER PRIORITERING AF INDSATSOMRÅDERNE INTERNT BENCHMARK EKSTERNT BENCHMARK: OFFENTLIGT ANSATTE

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

Arbejdsvilkå r ved de tidligere og nuværende sektorforsknings-institutioner. Tabelsamling. Dansk Center for Forskningsanalyse,

Arbejdsvilkå r ved de tidligere og nuværende sektorforsknings-institutioner. Tabelsamling. Dansk Center for Forskningsanalyse, Arbejdsvilkå r ved de tidligere og nuværende sektorforsknings-institutioner Tabelsamling Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Marts 2012 Carter Bloch Heidi

Læs mere

Statens personaleforbrug 1998

Statens personaleforbrug 1998 Løn- og personalestatistik Statens personaleforbrug 1998 Udvikling og status Økonomistyrelsen Løn- og personalestatistik Statens personaleforbrug 1998 Udvikling og status Udsendt af Økonomistyrelsen, august

Læs mere

Kontakt dit team i ØSC

Kontakt dit team i ØSC Akkrediteringsinstitutionen Ankestyrelsen Arbejdsskadestyrelsen Arbejdstilsynet Arkitektskolen Aarhus Auditøren under Trafikministeriet Beredskabsstyrelsen Beskæftigelsesministeriet Departementet Bygningsstyrelsen

Læs mere

BORGER- PANEL. Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje. Januar 2014

BORGER- PANEL. Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje. Januar 2014 BORGER- PANEL Januar 014 Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje Der er bundlinje for virksomhederne i at arbejde med det gode liv. Langt de fleste i Region Syddanmark er godt tilfredse

Læs mere

Statens personaleforbrug 2000

Statens personaleforbrug 2000 Løn- og personalestatistik Statens personaleforbrug 2000 Udvikling og status Økonomistyrelsen Løn- og personalestatistik Statens personaleforbrug 2000 Udvikling og status Udsendt af Økonomistyrelsen, juni

Læs mere

Trivselsundersøgelse/APV 2013

Trivselsundersøgelse/APV 2013 Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, 2. 1002 København K. Videnskabsministeriets ligestillingsredegørelse 2003

Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, 2. 1002 København K. Videnskabsministeriets ligestillingsredegørelse 2003 Notat Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, 2. 1002 København K Videnskabsministeriets ligestillingsredegørelse 2003 1. Hovedkonklusioner Hovedkonklusionerne for Videnskabsministeriets

Læs mere

HR-målingen 3. runde. Forsvarskommandoen. Rapport Marts 2014

HR-målingen 3. runde. Forsvarskommandoen. Rapport Marts 2014 HR-målingen 3. runde Forsvarskommandoen Rapport Marts 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2012

Trivselsundersøgelse 2012 Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 211 Inviterede 248 Svarprocent 85% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6 Tilfredshed

Læs mere

HR-målingen 2. runde. Forsvarskommandoen. Rapport November 2013

HR-målingen 2. runde. Forsvarskommandoen. Rapport November 2013 HR-målingen 2. runde Forsvarskommandoen Rapport November 2013 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2012

Trivselsundersøgelse 2012 Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 2290 Inviterede 3817 Svarprocent 60% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Rambøll Management Struktur for dagens præsentation

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

Rapport for Sekretariat (Inkluder underafdelinger) Rapporten er trukket: 13-11-2014

Rapport for Sekretariat (Inkluder underafdelinger) Rapporten er trukket: 13-11-2014 Rapport for (Inkluder underafdelinger) Rapporten er trukket: 13-11-2014 Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret 46 45 97,83% 08-09-2014 Trivselsmåling for [] Dimension

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

Center For Ledelse og Personale 2012

Center For Ledelse og Personale 2012 Center For Ledelse og Personale 212 Trivsels og apv målingen 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Stress på FTF-arbejdspladsen

Stress på FTF-arbejdspladsen Stress på FTF-arbejdspladsen Juni 2006 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Omfanget af stress... 3 2. Stressrelateret sygefravær... 4 3. Stress er arbejdsbetinget... 4 4. Stresshåndtering på arbejdspladserne...

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR REGION SJÆLLANDS PERSONALEPOLITISKE PRINCIPPER FOR AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆR FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Rapport - Trivselsundersøgelsen - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 94% (11 besvarelser ud af 117 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Ligestillingsrapport 2003 for Indenrigs- og Sundhedsministeriet - departementet og større institutioner under ministerområdet

Ligestillingsrapport 2003 for Indenrigs- og Sundhedsministeriet - departementet og større institutioner under ministerområdet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 28. november 2003 Kontor: Sekr. J.nr.: 2003-030-12 Sagsbeh.: SIS Fil-navn: Ligestillingsrapport nov.2003.doc Ligestillingsrapport 2003 for Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Læs mere

Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær

Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 27.

Læs mere

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Brøndby Kommune Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Høj tilfredshed og stor fastholdelsesgrad drevet af glæde ved de nærmeste forhold ved arbejdet 1.950 medarbejdere deltog fin svarprocent på 75 totalt,

Læs mere

LEAN I STATEN. Notat om arbejdet med LEAN management i de danske departementer, styrelser og direktorater. Consulting Empowered by Knowledge

LEAN I STATEN. Notat om arbejdet med LEAN management i de danske departementer, styrelser og direktorater. Consulting Empowered by Knowledge Consulting Empowered by Knowledge LEAN I STATEN Notat om arbejdet med LEAN management i de danske departementer, styrelser og direktorater. DIOS A/S Frederiksberg Allé 23 DK-1820 Frederiksberg C Telefon:

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Baggrund: Mobilitetsundersøgelsen er aftalt i AC-forliget (OK 05), hvoraf det bl.a. fremgår at parterne er enige om,

Læs mere

Der er stadig styr på energien

Der er stadig styr på energien Der er stadig styr på energien Statens forbrug af varme, el og vand i 2004 Statusrapport Oktober 2005 Indhold 1. Forord... 3 2. Energi- og vandforbrug i statens institutioner... 4 2.1 Hovedtal... 4 2.2

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer Louise Kryspin Sørensen Maj 2010 www.dsr.dk/taloganalyse Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer 57% af sygeplejerskerne er tilfredse eller meget tilfredse, mens 27% er utilfredse eller meget

Læs mere

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG RESPEKT Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Næstved Faxe OMSORG

Læs mere

Høringsliste Høring over Vejledning for udvikling og anvendelse af OIOWSDL

Høringsliste Høring over Vejledning for udvikling og anvendelse af OIOWSDL Høringsliste Høring over Vejledning for udvikling og anvendelse af OIOWSDL Ministerier Beskæftigelsesministeriet Finansministeriet Forsvarsministeriet; Indenrigs- og Sundhedsministeriet Justitsministeriet

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 12 - Skole og Kultur Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriets. Ligestillingsrapport. November 2003

Økonomi- og Erhvervsministeriets. Ligestillingsrapport. November 2003 Økonomi- og Erhvervsministeriets Ligestillingsrapport November 2003 Revideret januar 2004 1 1. Indledning Det fremgår af Ligestillingslovens 5, at alle ministerier samt statslige institutioner og virksomheder

Læs mere

Om ledere i 1. række

Om ledere i 1. række Om ledere i 1. række Resumé af rundspørge til medlemmer af FOA, SL, HI og 3F foretaget for Væksthus For Ledelse i perioden 28. april-10. juli 2010 Indhold Om undersøgelsen... 2 Om resuméet... 2 Generelt

Læs mere

Analyse 13. august 2015

Analyse 13. august 2015 Analyse 13. august 2015 Fordeling af statslige arbejdspladser Af Nicolai Kaarsen og Edith Madsen Regeringen planlægger at udflytte statslige arbejdspladser. En tidligere analyse fra Kraka gennemgik erfaringerne

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal

NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal Marts 2014 2 1. Generelt Siden 2001 har Domstolsstyrelsen i samarbejde med de enkelte retter hvert år udarbejdet et embedsregnskab med

Læs mere

Arbejdsmiljø og fravær En undersøgelse af lederens rolle i arbejdet med fraværet

Arbejdsmiljø og fravær En undersøgelse af lederens rolle i arbejdet med fraværet Arbejdsmiljø og fravær En undersøgelse af lederens rolle i arbejdet med fraværet Lederne Februar 2011 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Sammenfatning... 3 Fraværets omfang... 5 Udviklingen i fraværet...

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 2010 Arbejdsmiljøuddannelserne 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Undersøgelse af arbejdsmiljøet ved SOSU uddannelser Greve

Undersøgelse af arbejdsmiljøet ved SOSU uddannelser Greve Undersøgelse af arbejdsmiljøet ved SOSU uddannelser Greve September 2009 Ane Kolstrup og Anne Rytter Hansen CASA Undersøgelse af arbejdsmiljøet ved SOSU uddannelser Greve September 2009 Ane Kolstrup og

Læs mere

Fokus på køns betydning for løn

Fokus på køns betydning for løn Juli 2010 Fokus på køns betydning for løn Er der forskel på, hvad mænd og kvinder tjener, når de har en videregående uddannelse som ingeniør, cand. scient. eller anden naturvidenskabelig uddannelse og

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Retningslinjer for sygefravær

Retningslinjer for sygefravær Retningslinjer for sygefravær 1. KU s arbejde med sygefravær Københavns Universitet støtter medarbejdere, der er ramt af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og er indstillet på at gøre en aktiv indsats

Læs mere

Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College

Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 200 VIA University College Afdelingsrapport for Medarbejdere afspændingspædagoguddannelsen i Randers Antal besvarelser: 9 Svarprocent VIA total 66,9% Rapporten

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport beelser: 85 TRIVSEL 215 Svarprocent: Trivsel 215 LÆSEVEJLEDNING 1 SÅDAN LÆSES FIGURERNE Til venstre for figuren vises de enkelte spørgsmålsformuleringer. Mellem spørgsmålsformuleringen og grafikken vises

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Ligestillingsrapport 2013 fra. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Ligestillingsrapport 2013 fra. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Ligestillingsrapport 2013 fra Ifølge ligestillingslovens 5, stk. 1 skal ministerier, statslige institutioner og statslige virksomheder med mere end 50 ansatte hvert andet år inden den 1. september udarbejde

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet

Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet Strategisk Netværk Side 1 Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet Analyse af holdninger og synspunkter --- Denne analyse er et led i et projekt, som Arbejdsdirektoratet (ADIR) er ved at gennemføre med henblik

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

Bilag 1: Hovedpointer om resultater fra Trivselsundersøgelsen 2015

Bilag 1: Hovedpointer om resultater fra Trivselsundersøgelsen 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Center for Policy NOTAT 17-04-2015 Bilag 1: Hovedpointer om resultater fra Trivselsundersøgelsen 2015 Den overordnede udvikling i trivselsundersøgelsen er negativ. Der er et generelt

Læs mere