Motivation og patientsikkerhed. Motivation and patient safety

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Motivation og patientsikkerhed. Motivation and patient safety"

Transkript

1 Motivation og patientsikkerhed Motivation and patient safety Modul 14 bachelorprojekt - af Winnie B. Gyrup, og Line Fabricius, , studerende på PH Metropol, København vejledt af Hanne F. Mortensen Afleveret den Anslag i alt:

2 Opgaven må anvendes internt i uddannelsen I henhold til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr af 24. August , stk. 6, bekræfter undertegnede eksaminander med vores underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Resumé Dette bachelorprojekt i sygepleje, arbejder med en problemstilling, der omhandler patientsikkerhed og medicinfejl. Problemstillingen lyder Hvordan kan sygeplejerskerne motiveres til at bruge pda en i forbindelse med medicinadministration og dermed højne patientsikkerheden? At undgå utilsigtede hændelser og patientsikkerhed spiller en stor rolle i sundhedsvæsenet i dag. Det er derfor vigtigt at optimere brugen af pda, for at højne patientsikkerheden. Vi har indsamlet empiri ud fra kvalitative studier, hvor vi har foretaget interviews med fire sygeplejersker. Dette har dannet grundlag for analysen. Diskussionen er en vurdering af projektets fund, metode og teori. Ud fra de motivationsteorier, vi har valgt, konkluderer vi, at sygeplejerskerne er motiveret til at bruge pda en. Dog er det ikke den indre motivation, de har, hvilket er den vi, ifølge valgte teorier, bør stræbe efter. Perspektiveringen giver bl.a. bud på hvilke tiltag, der kunne gøres for at motivere sygeplejerskerne. Abstract This bachelor project in nursing focuses on patient safety and errors regarding medicine. The project wishes to answer: "How can the nurses be motivated to use the pda in relation to the administration of medicine and by doing this improve the safety of the patients?" Today it is crucial for the health care industry to avoid unintended patient accidents and to maximise patient safety. It is therefore important to optimise the use of the pda. This is examined on the basis of qualitative studies; thereby we have made interviews with four nurses. These interviews have been the basis for our analysis. Our discussion part is an assessment of the project findings, method and theory. On the basis of the motivation theories, that we have chosen to use, our conclusion is that the nurses are highly motivated to use the pda. However there is a clear lack of inner motivation within our group of nurses, and it is exactly this kind of motivation which we - according to the theories - should aim to obtain. Our perspective suggests among other things a number of actions which should be carried out in order to motivate the nurses. Side 2 af 35

3 Indholdsfortegnelse 1. Præsentation.. side 4 2. Klinisk sygeplejefaglig problemstilling. side Problemstillingens relevans..... side 5 3. Afgrænsning. side 8 4. Problemformulering.. side 9 5. Begrebsafklaring side 9 6. Litteraturudvælgelse.. side 9 7. Metode og teori.... side Den videnskabsteoretiske position vi undersøger ud fra..... side Kvalitative interviews side Forskningsetik side Analysemetode af interview... side Teori der anvendes til analysedelen.. side Analyse... side At tilfredsstille ledelsen (Winnie)... side Motivationsfokus (Line). side Pda ens formål (Line).. side It udfordringer (Winnie).... side Diskussion... side Diskussion af resultaterne side Diskussion af metoden side Konklusion... side Perspektivering. side Litteraturliste.. side Bilag - meningskondensering... side 34 Side 3 af 35

4 1. Præsentation Hvert år koster medicinfejl flere tusinde danskere livet. Op mod 5000 danskere dør hvert år af medicinfejl og op mod bliver indlagt. Dette koster samfundet flere hundrede millioner kroner årligt (Regioner.dk 2012) Udviklingen i sundhedsvæsnet er konstant, og der arbejdes hele tiden med nye behandlinger, metoder og teknologier. Politiske beslutninger og økonomiske forhold er også med til at skabe en konstant forandringsproces i sundhedsvæsnet. De sidste år har der særligt været fokus på kvalitet og effektivisering. Region Hovedstadens handleplan for patientsikkerhed mener, at patientsikkerhed er en forudsætning for kvalitet (Regionh.dk 2012). Også i sundhedsloven 2007 har patientsikkerhed fået en stor rolle. Ifølge lovgivningen handler patientsikkerhed om at forebygge, at der sker fejl og skader. Det, der kaldes utilsigtede hændelser, skal forebygges når patienten er i kontakt med sundhedsvæsnet. En utilsigtet hændelse kan fx være, at en patient får forkert medicin (Patientsikkerhed.dk 2012). Rapportering om utilsigtede hændelser stiger (SST.dk 2012). Sundhedsstyrelsen modtog i 2010, rapporter om utilsigtede hændelser fra hele landet. Dette er en stigning på 36 procent i forhold til Ca. 30 procent af de hændelser handler om medicinering. Især er det området inden for plejepersonalets medicinhåndtering, der bliver rapporteret utilsigtede hændelser om (SST.dk) Ifølge Ulla Rath har sygeplejersken fire virksomheds områder, som afspejler sygeplejerskens mange funktioner og ansvarsområder i forhold til patienter. De fire områder kalder hun; At udøve, at lede, at formidle og at udvikle sygeplejen. I forhold til valgte problemstilling og virksomhedsområderne skal sygeplejersken bl.a. Identificerer risici i plejemiljøet og træffe nødvendige foranstaltninger for at fjerne eller forebygge disse. Tage ansvar for kvaliteten af den udførte sygepleje, under hensyn til faglige, etiske og juridiske begrundelser. Deltage I kvalitetssikrings- og udviklingsprojekter. Identificere problemområder og igangsætte forbedringer i sygeplejen, der er baseret på dokumenteret viden (Rath 2009). Side 4 af 35

5 Sygeplejerskens kernefaglighed indeholder faglige og værdimæssige valg. Denne kernefaglighed ses som en kombination af Viden, altså kendskab til det juridiske og fagets begreber. Færdighed, kan være både motorisk og mentalt inden for praktisk gøren. Og Holdning, det vil sige fagets etik og værdier i mødet med patienten. Kernefagligheden viser sig I sygeplejen der er Sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, sygdomsforebyggende, behandlende, rehabiliterende og lindrende (Rath 2009). 2. Klinisk sygeplejefaglig problemstilling På en hospitalsafdeling i Region H, hvor patienterne er hjerneskadede, bliver den lille håndholdte computer kaldet pda, Personal Digital Assistant, ikke brugt konsekvent af plejepersonalet, i forbindelse med medicinhåndtering. Dette har vi fået bekræftet efter at have talt med Kvalitetsudviklings- og implementerings sygeplejersken på afdelingen. De nyeste tal fra afdelingen for første halvår af 2012, viser nemlig, at pda en kun bliver brugt i gennemsnitligt 38 procent af tilfældene ved medicin administrationen. Det interessante er, at brugen af pda, steg den måned akkrediteringen skulle foregå, dog kun til ca. 50 procent, men alligevel en stigning i forhold til de andre måneder. Månederne efter faldt brugen af pda igen ifølge afdelingens statistik. Afdelingens kvalitetsudvalg har, på en plan for pda en, et mål, der hedder, at den bliver brugt 90 procent af gangene ved medicinadministration. Det er et problem for patienterne, at pda en ikke bliver brugt efter forskrifterne, da pda en er et led i patientsikkerheden, når der administreres medicin. Patientsikkerhed defineres som: Sikkerheden for patienter mod skade som følge af sundhedsvæsenets indsats og ydelser eller mangel på samme (dsks.dk 2012). Problemstilling lyder således: Da pda en ikke bruges tilstrækkeligt på afdelingen, øges risikoen for medicineringsfejl og patientsikkerheden sænkes hermed Problemstillings relevans Ifølge World Health Organisation (WHO) findes fem overordnede mål for sygeplejen som specielt knytter sig til Kvalitetsudvikling og patientsikkerhed. De Fem mål er: Minimal patientrisiko Side 5 af 35

6 Høj professionel standard Høj patient tilfredshed Effektiv ressource udnyttelse Helhed i patientforløb (who.dk 2012) Den Danske Kvalitetsmodel er relevant at nævne, når vi taler om kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Strategien for Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) er kvalitetsudvikling. For at optimere patientsikkerheden er kvalitetsudvikling nødvendigt i et sundhedsvæsen, hvor bl.a. arbejdsgange ændres konstant(mainz 2011). Dette betyder, at sygeplejerskerne er med til at kvalitetsudvikle og dermed sørge for at optimere patientsikkerheden. På nævnte afdeling, hvor vi har observeret at brugen af pda er mangelfuld, er det vigtigt at optimere brugen af denne, for at højne patientsikkerheden. En stringent fremgangsmåde, at komme frem til et godt resultat på, er gennem kvalitetsudviklingsprocessen, som oftest beskrives internationalt ud fra kvalitetsudviklingscirklen plan-do-study-act. Denne proces beskrives ligeledes som et godt arbejdsredskab (Mainz 2011). I Den Danske Kvalitetsmodel findes, i forhold til valgte problemstilling, en standard for medicinhåndtering. Ifølge standard om medicinering nr Lægemiddeladministration (3/6) er målet, at lægemidler administreres korrekt. Formålet er, at forebygge utilsigtede hændelser i forbindelse med lægemiddeladministration og sikre overensstemmelse mellem lægemiddelordination og administration. I standardens indikator 2, hvor det handler om anvendelse af retningsgivende dokumenter står der, at ledere og medarbejdere, der administrerer lægemidler, kender og anvender retningslinjerne (IKAS 2012). Som sygeplejerske er man underlagt sundhedsloven og herunder bl.a. bekendtgørelse nr. 1 af 03/ om rapportering af utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet mv. (lovportaler.dk 2012). Rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser har til formål at understøtte patientsikkerheden. Systemet skal samtidig understøtte den kvalitetsudvikling, som finder sted i sundhedsvæsenet. Man skal lave et miljø, hvor det er muligt for personalet at håndtere utilsigtede hændelser og drage læring heraf. Man har som sygeplejerske pligt til at indberette en utilsigtet hændelse (ibid). I forhold til nedenstående lov er det også relevant at undersøge vores problemstilling. Side 6 af 35

7 Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed Kap. 5, 17: En sygeplejerske er under udøvelsen af sin gerning, forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed (Retsinformation.dk 2012). Med det mener vi, at det bl.a. er sygeplejerskens pligt at rette sig efter de love og standarder, der er i sundhedsvæsenet. Gør de det, handler de med omhu og samvittighedsfuldhed. Sygeplejefaget beskæftiger sig også med etik. Etik viser sig i forskellige situationer: - det jeg kan gøre, altså alle de praktiske muligheder situationen tilbyder. Dette kunne være at bruge pda en - det jeg skal gøre, som er de juridiske rammer. I praksis betyder det, at man skal overholde love og bekendtgørelser omkring medicinhåndtering - det jeg bør gøre, som er de værdier, der indgår i den specifikke situation. Fx at sygeplejersken beskytter patienten mod fejl, ved at anvende pda en til medicinadministration (Birkler 2006). Ved at medtænke etik i forbindelse med medicinhåndtering, vil det kunne bidrage til højnelse af patientsikkerhed. Ifølge Dansk selskab for patientsikkerhed er de menneskelige fejl uundgåelige, og en afdeling kan ikke sikre sig 100 procent mod disse fejl. Men når vi arbejder med patientsikkerhed, er det altafgørende, at have udviklede arbejdsgange og udstyr, som kan tage højde for menneskelige fejl, og som opstiller barrierer, så at risikoen for fejl mindskes så meget som muligt. Herunder fx at sikre arbejdsprocesser, teknik og apparatur så godt som muligt på afdelingen (Patientsikkerhed.dk 2012). Hvis vi kigger på bekendtgørelse om håndtering af lægemidler på sygehusafdelinger og andre behandlende institutioner vedr. medicinhåndtering, siges det således: 7. For den enkelte afdeling eller institution skal der foreligge skriftlige instruktioner m.v. i et sådant omfang, at rekvirering og håndtering af lægemidler kan foregå forsvarligt og efter gældende regler (retsinformation.dk 2012) I forhold til denne bekendtgørelse er der bl.a. udarbejdet en vejledning af Region Hovedstadens Lægemiddelkomité. Denne vejledning kaldes Pixibogen, og bygger på dansk lovgivning (lægemiddelskomité 2009). Pixibogen har 4 overordnede formål: Side 7 af 35

8 1. Vejlede om sikker brug af lægemidler. 2. At anvise en praksis, som er i overensstemmelse med lovgivningen. 3. Anvise hvordan afdelingerne kan leve op til akkrediteringsstandarderne. 4. Sikre personalet bedst muligt i eventuelle klagesager. I Pixibogens afsnit om sikkerhed ved dispensering og administration fremgår det, at plejepersonale, som administrer medicinen, skal identificere patienten ved at scanne patientens armbånd med pda en. Hvis ikke pda en virker, skal patienten spørges om både navn og CPR-nummer (Lægemiddelkomité 2009). I forhold til at optimere patientsikkerheden, findes der en Regional vejledning fra VIP-portalen Dispensering, administration, selvmedicinering og udlevering af lægemidler - medicinvejledning 4. I punkt 10 Generelle principper for administration og dokumentation fremgår det, at når der udleveres medicin til patienten, skal denne altid identificeres entydigt, det vil aldrig være nok at plejepersonalet kender patientens identitet. Derfor anvendes pda til at stregkodescanne patientens identifikationsarmbånd. Dokumentationen af den udførte administration sker automatisk ved brug af pda (VIP 2012). 3. Afgrænsning og formål Sygeplejersken skal i sit arbejde varetage mange funktioner og ansvarsområder, både i forhold til patienter, den organisation de arbejder i og lovgivningen. At sørge for optimal patientsikkerhed er en vigtig del af sygeplejen. Ifølge Dansk selskab for patientsikkerhed er de menneskelige fejl uundgåelige, og en afdeling kan ikke sikre sig 100 procent mod disse fejl (Patientsikkerhed.dk 2012). Når sygeplejersken administrerer medicin, bør denne handle med omhu og samvittighedsfuldhed (Retsinformation.dk 2012) for at forhindre medicinfejl. Sygeplejersken bør også have de etiske overvejelser med i sit daglige arbejde. Som beskrevet tidligere, foreskriver Sundhedsloven, at der for den enkelte afdeling, skal foreligge skriftlige instruktioner m.v. i et sådant omfang, at rekvirering og håndtering af lægemidler kan foregå forsvarligt og efter gældende regler. Det gøres i form af en Regional vejledning, hvor der beskrives, at det ved medicinadministrationen aldrig vil være nok at personalet kender patienten. Denne skal altså identificeres ved brug af pda en. Vi er, ud fra tidligere beskrevet teori, kommet frem til at det højner patientsikkerheden, når man som sygeplejerske, anvender pda en ved medicin administration (patientsikkerhed.dk 2012). Vores Side 8 af 35

9 formål med opgaven er ikke at iværksætte kvalitetsudviklingsprocessen ved hjælp af plan-do-studyact. Men da nævnte afdeling i gennemsnit kun bruger pda en i 38 procent af tilfældene, ønsker vi i stedet at undersøge, hvilke tanker sygeplejerskerne gør sig, når de vælger eller fravælger brugen af pda ved medicinadministration og hvad der eventuelt forhindrer sygeplejerskerne i at anvende pda en tilstrækkeligt. Formålet er altså at finde ud af, hvor sygeplejerskernes motivation ligger i forhold til at bruge pda en ved medicinadministration. 4. Problemformulering Hvordan kan sygeplejerskerne motiveres til at bruge pda en i forbindelse med medicinadministration og dermed højne patientsikkerheden? 5. Begrebsafklaring Når vi, i vores bachelorprojekt, omtaler sygeplejersker, er det sygeplejerskerne på en sengeafdeling, hvor pda en skal bruges til medicinadministration. PDA, personal digital assistent, bruges i forbindelse med medicinadministration til at sikre, at det er den rigtige patient, man står overfor ved at scanne patientens identifikationsarmbånd. Dermed sikre man, at det er den rigtige patient, der får den rigtige medicin. Motivation kommer af latin motivus, der betyder bevægende eller drivende. Motivation betyder således bevæggrunde; det der driver mennesker fremad (bundsgaards.net 2012). Motivation er et begreb, der beskriver den drivkraft, der får mennesket til at handle, som de gør (Ryan og Deci 2000). 6. Litteraturudvælgelsen Opgavens problemstilling har vi begrundet ved hjælp af dansk og internationalt litteratur. Vi har brugt søgedatabaserne Bibliotek.dk og CINAHL. For at søge internationalt har vi valgt, både at bruge danske søgeord og engelske. Til søgningen af vores litteratur har vi brugt følgende søgeord: Patient safety, Personal digital assistant, PDA, Medication errors, Patientsikkerhed, Kvalitetsudvikling. Ydermere har CINAHL databasens indhold en kvalitetskontrol i form af, at størstedelen af databasens artikler er peer-reviewed materiale. Peer-review er en publikationsprocedure, der bruges for at sikre videnskabelighed og kvalitet, i forskningspublikationer Side 9 af 35

10 i internationale tidsskrifter. Vi har i litteratursøgningsprocessen også brugt offentlige og andre hjemmesider som Sundhedsstyrelsen, Retsinformation, WHO, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk patientsikkerhedsdatabase, Sygeplejersken.dk og Hospitalets Intranet. Vores søgemodel var som udgangspunkt en bloksøgning. Dette gav os et godt overblik og en systematisk søgning. Undervejs brugte vi med fordel kædesøgning, det vil sige, at vi søgte artikler ud fra referencernes referencer. Vores bloksøgning indeholdte tre blokke. 1. Konteksten: PDA brug I sundhedsvæsnet 2. Persongruppen:Alle indlagte patienter 3. Fænomenet: Patientsikkerhed Ved begyndelsen af søgeprocessen tillod vi søgningen at være mere udvidet, for ikke at begrænse vores materiale. Her brugte vi en strategi kaldet Booleske operatorer, det vil sige at kombinere søgninger. Ved at bruge OR, fik vi begge søgeords foreningsmængde. For at udvide søgningen yderligere brugte vi også en strategi kaldet Trunkering, altså vi tillod søgemaskinen at indhente materiale med forskellige endelser og bøjninger af søgeordene. Et resultat af denne søgemetode gav fx artikler. Herefter ønskede vi at indsnævre vores litteratursøgning for at præcisere det ønskede materiale. Her brugte vi igen Booleske operatorer, altså en kombinering af søgninger, men i stedet for OR brugte vi AND til at kombinere med. Ved denne strategi får man fællesmængden af de to søgte ord. Dette resultat gav 2044 artikler. Til at begrænse søgningen yderligere brugte vi limits til referencens publikationsdato. Fx tillod vi kun artikler publiceret mellem Dette gjorde vi dels for at indskrænke mængden af artikler, men også for at finde mest nutidig data. For at indkredse søgningen yderligere brugte vi inklusionskriteriet Major headings, hvor antallet indsnævrede sig til 9 artikler. Vi gennemgik herefter artiklerne og vurderede dem systematisk og kritisk ved hjælp af en guideline rettet mod kvalitative studier. Ved denne gennemgang kiggede vi på artiklernes formål, fx var forskningsspørgsmålet relevant? Gav overskriften et klart billede af, hvad der ønskes undersøgt? Vi gennemgik også metode, analyse, konklusion, diskussion, præsentation og reference på samme måde, systematisk og kritisk ved hjælp af guidelinen. Vi har brugt litteratur som beskriver vores problem, og viser relevansen for vores observerede problemstilling. Side 10 af 35

11 De udenlandske artikler, vi har fundet omhandler pda og medicinfejl i USA. Men fordi arbejdsgange og pda funktioner ikke er sammenlignelige med Danmark, har vi valgt ikke at bruge dem. Vi har brugt en engelsk artikel, Intrinsic and extrinsic motivations: classic definitions og new directions. Denne har vi brugt til at analysere vores empiri med. 7. Metode og teori I de kommende afsnit vil vi præsenterer projektets videnskabsteoretiske position, som vores problemformulering undersøges ud fra. Desuden vil vi beskrive hvilken metode, vi anvender til indsamling af empiri. Vi vil desuden beskrive vores etiske overvejelser i forbindelse med bachelorprojektet. Derudover vil vi klargøre hvilken analysemetode, vi anvender til at bearbejde vores empiri og desuden klargøre hvilken teori, vi bruger til at analysere med Den videnskabsteoretiske position vi undersøger ud fra Når vi skal lave et forskningsprojekt, kan vi vælge at forske ud fra forskellige videnskabsteoretiske retninger som naturvidenskaben, samfundsvidenskaben og humanvidenskaben. Videnskab er en praksis, hvor der stræbes efter ny viden på et stringent grundlag (Birkler 2009). Afhængig af hvilken sygeplejefaglig problemstilling vi ønsker at undersøge, vælger vi en videnskabsteoretisk retning, som bedst belyser det emne, vi har valgt (ibid). Inden for humanvidenskaben findes den fænomenologiske tilgang og den hermeneutiske tilgang, som begge er metoder, hvor det enkelte menneske er i fokus (ibid). Da vi ønsker at undersøge sygeplejerskens motivation for brug af pda, ligger vores sygeplejefaglige problemstilling op til, at vi undersøger ud fra en fænomenologisk tilgang. Med den fænomenologiske tilgang tager vi udgangspunkt i de oplevelser, som sygeplejerskerne har med brug af pda og hvilken motivation de oplever i den forbindelse. Vi vil hermed prøve at finde essensen af sygeplejerskernes livsverden (Birkler 2007). Vi vil altså undersøge dét, som rent faktisk foreligger og sætte vores viden og antagelser om emnet i parentes, ligesom vi vil være åbensindet i forhold til det at forstå sygeplejerskernes verden (Ibid). Når vi undersøger sygeplejerskernes oplevelser og livsverden, gør vi det også ud fra en hermeneutisk tilgang. Den tyske filosof Hans-Georg Gadamer siger, at vores forforståelse altid er til stede og er en nødvendig betingelse for at kunne forstå (Dahlager & Fredslund 2011). Vi har vores forforståelse med under hele projektet. Hermeneutikken som en analytisk metode argumenterer for, at vi hverken kan eller bør glemme Side 11 af 35

12 vores forforståelse i det, vi undersøger (ibid). Da statistikken på afdelingen viser, at pda en bruges 38 procent af gangene, hvor der medicinadministreres, har vi en forforståelse af at sygeplejerskerne ikke bruger pda erne optimalt. En del af vores forforståelse lyder også, at sygeplejerskerne mangler motivationen til at bruge pda erne. Vores teorier er derfor valgt ud fra vores forforståelse omkring lav eller manglende motivation. 7.2 Kvalitative interviews Når vi fremadrettet skal arbejde med problemformuleringen, vil vi interviewe sygeplejersker på afdelingen for at få afklaret, hvor deres motivation ligger, når de anvender pda en ved medicinadministration. Formålet med vores projekt er som sagt at synliggøre hvilken motivation, der ligger til grund for brugen af pda og dermed være med til at højne patientsikkerheden på afdelingen. Da det er sygeplejerskernes livsverden vi vil sætte os ind i, vil vi lave et halvstruktureret interview (Kvale 1997). I vores undersøgelse har vi motivation som tema, derfor vil vores interview spørgsmål kredse om dette. Samtidig vil vi være åbne for ændringer af vores interview guide. Dette betyder, at vi under interviewene kan følge de svar, interviewpersonerne giver, som er relevant for vores opgave. Vi vælger at bruge Kvales teori om kvalitativ interviewforskning, da han er internationalt anerkendt som en autoritet inden for kvalitativ forskning (Kvale 1997). Samtidig giver interviewforskningens syv stadier et godt overblik over, hvordan man bedst strukturerer og forbereder en interviewguide og herefter analyserer interviewet ved hjælp af meningskondensering (Ibid). Ved et kvalitativt interview, forstås, iflg. Steiner Kvale, en professionel samtale, med det formål at indhente beskrivelser fra den interviewede og der hvor denne er nu og i sin forhistorie. Dette er med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener, undervejs i interviewene og bagefter (ibid). Kvale anbefaler 5-15 interviews eller til forskerens spørgsmål er mættet med svar (ibid). Vi, som bachelorstuderende, vælger kun at interviewe fire sygeplejersker på omtalte afdeling. Det gør vi dels fordi, projektet kun tillader en begrænset tid at lave opgaven i og dels fordi vi skriver en bacheloropgave, hvor vi blot skal vise, at vi har forstået fremgangsmåden og teorien bag projektet. I vores interviewguide har vi valgt at stille 2 åbne spørgsmål: - Hvad motiverer dig, når du bruger pda en? Side 12 af 35

13 - Hvad kunne gøre dig mere motiveret for at bruge pda en? Vi har valgt ikke at lave underspørgsmål, fordi vi i stedet vil forfølge det sagte i interview-situationen, og hele tiden med fokus på vores problemformulering. Dermed sikrer vi, at det er strukturerende spørgsmål (Kvale 1997) og ved det holder vi os til vores emne, nemlig at undersøge motivationen Forskningsetik Vi ansøger afdelingen om tilladelse til at dataindsamle i forbindelse med vores projekt, da der vil forekomme følsomme oplysninger i form af holdninger og udtalelser. Denne tilladelse gives af afdelingen ved en underskrivelse af en formular, hvor afdelingens ansvarlige kontaktperson, interviewpersonerne, vores vejleder og vi som bachelorstuderende udfylder og underskriver den. Ud fra SSN s Etiske Retningslinier for sygeplejeforskning i Norden, vedrørende indsamling af data til forskningsprojekt (SSN 2003), vil informanterne blive mundtligt og skriftligt informeret om undersøgelsens formål, udførelse og varighed, og de garanteres fuld fortrolighed omkring de indsamlede oplysninger, som indsamles i bachelorprojektet. Princippet om autonomi og integritet vil blive sikret ved at overholde principperne om frivillighed, beskyttelse af privatliv, informeret samtykke og retten til at trække sig ud af et forskningsprojekt (ibid). Vedrørende anonymitet og fortrolighed af interviewpersonerne, vil vi i analysedelen sikre at alle referater og citater bliver sløret, således at det ikke kan identificeres hvem, der udtaler hvilket. Når interviewene er transskriberet vil vi slette optagelserne, så de ikke kan blive aflyttet på et senere tidspunkt, fx hvis diktafonen bliver stjålet. Ydermere vil det transskriberede materiale blive makuleret efter projektets afslutning. Vores etiske overvejelser betyder, at vi ikke selv udvælger interviewpersonerne, da den ene af os bachelorstuderende i projektet har kendskab til afdelingen og personalet. Vores forforståelse ville derfor kunne spille for stor en rolle i udvælgelsen af interviewpersonerne, og interviewpersonerne ville kunne føle en hensigt med udvælgelsen af netop dem. Vi vælger i stedet to vilkårlige datoer for interview dage. Her vil det være dem, som er på arbejde på netop disse dage, der vil bliver inviteret til interview. På den måde vil de 4 sygeplejersker, som interviewes, være tilfældige. Vi ser dog en bias, som kan spille ind ved denne metode og det er at, på denne måde risikerer vi at kun dem, der er interesseret i projektet, møder op. Vi kan altså risikere, at dem som ikke benytter pda en bliver væk. Sygeplejerskerne på afdelingen bliver informeret om de to datoer, inden vi kommer ud. Herved kan Side 13 af 35

14 de nå at overveje, om de har lyst til deltage i undersøgelsen og dermed sikrer vi, at de træder ind i projektet med interesse. Ved selve interviewet vælger vi at skabe en rar stemning og hyggelig atmosfære. Vi vil medbringe kage og saftevand. Vi vil placere os ved bordet, således at vi som bachelorstuderende sidder rundt om bordet sammen med interviewpersonen frem for, at vi sidder overfor interviewpersonen. Dette mener vi, vil kunne vise interviewpersonen, at vores øjemed er en dialog og ikke en afhøring. Vi vælger et lokale, som er uforstyrret og hvor døren kan lukkes, igen for at sikre anonymitet og for at skabe tryghed i samtalen Analysemetode af interview Den første del af processen i vores analyse foregår allerede under interviewet. Her fortolker vi på det sagte og får undervejs be- eller afkræftet de opståede udsagn af interviewpersonen. Det næste led i analysen vil være transskribering af vores interview materiale. Ved denne metode bliver vores interview mere strukturerede, giver et bedre overblik og vil være en gengivelse af udtale af ord. Vi benytter transskriberingen til at komme frem til det væsentlige og en transskribering hjælper os samtidig til at sortere overflødigt materiale fra ud fra undersøgelsens formål (Kvale 1997). Efter transskriberingen vil vi strukturere og tematisere vores fire interviews. Her har vi valgt at tage afsæt i Kvales meningskondensering, som forstås ved at der skabes meningsenheder af det transskriberede materiale (Bilag). Herved skabes der overblik over store tekstmængder og lange formuleringer (Kvale 1997). Dette hjælper os til at organisere og skabe et overblik over interviewteksterne. Ved denne metode kan vi finde temaer som udgør hovedpunkterne i vores interviews og kortfattet opsummere meningsindholdet i teksterne. Herved er det os muligt at sammenligne de enkelte interviews og skabe en forståelse imellem delene og helheden. Og på denne måde er det muligt at skabe en bedre forståelse af det undersøgte (ibid) Teori der anvendes til analysedelen Når vi bruger ordet motivation i en teoretisk kontekst, vil vi definere det mere præcist og forklare, hvordan vi vil bruge begrebet i denne sammenhæng. Når vi anvender begrebet i vores projekt, så skyldes motivation her forhold i virksomheden. Motivation skyldes, at det tjener et formål i et samfundsmæssigt perspektiv, altså fx at højne patientsikkerheden. Motivation kan her påvirkes af negative og positive selvforstærkende processer i virksomheden. Her mener vi, hvis man fx får ris eller ros for en bestemt præstation (Hein 2009). Side 14 af 35

15 Ud fra teorien findes der en ydre og indre form for motivation. Den indre motivation skabes indefra af én selv og kan fx vises i et ønske om at præstere eller udvikle sig. Den ydre motivation skabes udefra og er uden egen-kontrol (ibid). Vi har valgt to teorier til at analysere vores empiri og dermed belyse problemformuleringen med; Intrinsic and Extrinsic motivation Af Richard M. Ryan og Edward L. Deci, begge professorer i psykologi samt to-faktor-teorien af arbejdspsykolog og professor Frederick Herzberg. Herzbergs teori er fortolket af Helle Heins i bogen Motivation. Vi mener, at disse teorier er velegnede teorier, til at belyse vores problemformulering. Det er de fordi, de beskriver motivationen eller manglen herpå i arbejdssituationer. I det kommende vil vi give en beskrivelse af de to teorier. Ifølge Ryan og Deci, består motivation af to grader, nemlig Intrinsic and extrinsic motivation. Vi har oversat det til indre og ydre motivation og det vil derfor være den danske oversættelse, vi bruger i denne bacheloropgave. De mener, at mennesket er naturligt aktivt og handler og tilpasser miljøet til sine ønsker og behov. Et menneskes passivitet er et udtryk for mistrivsel og en fremmedgørelse af naturlige tilbøjeligheder (Ryan og Deci 2000). Trives man, er man aktiv, proaktiv, engageret, lærevillig, mestringsfokuseret og vil udvikle sit potentiale. Her er man styret af sin indre motivation. Indre motivation er en form for motiveret adfærd, der er drevet af nysgerrighed og interesse og dermed ikke af udefrakommende konsekvenser. Man nyder det, man gør og opnår en indre tilfredsstillelse. Man er fuldt ud selvbestemmende (ibid). For at styrke trivsel, skal ens autonomi og kompetence styrkes. Sker dette vækkes motivationen til udvikling. Menneskets ressourcer og engagement frigøres og dermed er det den indre motivation, der styrer. I en implementeringssituation er det vigtigt, at personalet kan se formålet med opgaven (ibid). Mistrives man, er man mere passiv, ikke villig til at lære nyt, har fokus på at undgå fejl og har fokus på det negative. Man er her styret af den ydre motivation. Ydre motivation er drevet af et ønske om at opnå en konsekvens, fx belønning og den kan også opstå af andres tvang (ibid). Side 15 af 35

16 Ryan og Deci mener, at der er flere grader indenfor ydre motivation. Den første er external regulation - direkte oversat ekstern regulering. Man kan forklare det med at, det er en ekstern kilde, der iværksætter en regulering. Har man denne motivation, optræder man for at tilfredsstille en udefrakommende kommando eller for at opnå en udefrakommende belønning. Man overholder reglerne. Den anden grad er introjected regulation - det er svært at oversætte direkte, men det betyder, at man vil undgå at føle skam eller pinlighed overfor andre. Man handler pga. pres og for at undgå skyld og angst eller for at bevise noget for sig selv og/eller andre. Den tredje grad er identification direkte oversat identifikation. Her begynder selvbestemmelsen at tage over. Her begynder man se vigtigheden i, at personligheden er med i ens adfærd. Man kan se meningen med det, man gør og godkender det. Man værdsætter bevidst aktiviteten og roser sig selv for at nå et mål. Den fjerde og sidste er den mest autonome form for ydre motivation, Integrated regulation direkte oversat integreret regulering. Her undersøges reglerne selvstændigt og de forstås fuldt ud. Man bringer dem i overensstemmelse med ens egne værdier og behov. Jo mere man kan se meningen med opgaven, jo mere bliver ens ydre motivation selvbestemmende (ibid). Ud over den indre og ydre motivation, beskriver de den amotiverede. Her er man i en tilstand, hvor man ikke har til hensigt at handle. Det betyder også at man mangler målrettethed og en følelse af årsagssammenhæng, man værdsætter ikke aktiviteten og føler sig ikke kompetent til at gøre det (ibid). For at give et let overblik over ovennævnte motivations grader, har vi her valgt at indsættes Ryan og Deci s tabel over menneskelig motivation. Side 16 af 35

17 INTRINSIC AND EXTRINSIC MOTIVATIONS A taxonomy of human motivation. Den anden teoretiker Frederick Herzberg mener, at man sagtens kan få en medarbejder til at gøre, som man ønsker, men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at de er motiveret (Hein 2009). Han mener, at der er god grund til at skabe motiverede medarbejdere, frem for bare at have fokus på, at få dem til at udvise en bestemt adfærd. Fx ser han god grund til at finde det indre brændstof frem i medarbejderen, i stedet for at virksomheden bruger forskellige midler til at indføre positivitet i arbejdet. Det kan fx være i form af lønforhøjelse og belønninger. Det vil koste virksomheden dyrt i sidste ende, fordi mere vil have mere. Man kan først tale om motivation, når folk reagerer ud fra en indre forståelse og ikke som en reaktion på ydre stimuli. Han mener altså, at man skal ville det og ikke lokkes til det. Hans teori kaldes to-faktor-teorien, nemlig vedligeholdelsesfaktorer og motivationsfaktorer. Vedligeholdelsesfaktorer er ydre faktorer, der knytter sig til arbejdet som fx firmapolitik, løn, arbejdsforhold, status og jobsikkerhed. Motivationsfaktorer er indre faktorer, såsom anerkendelse og ansvar. Begge behov skal dækkes hos medarbejderen, men det er primært motivationsfaktorerne, der skaber jobtilfredshed og motivation. Han mener, at man først skal sørge for vedligeholdelsesfaktorerne hos medarbejderne og så derefter Side 17 af 35

18 motivationsfaktorerne. Hvis man kun dækker vedligeholdelsesfaktorerne, så vil man trods alt forebygge utilfredshed, men man vil få en ringe arbejdsmæssig præstation og dermed ingen motivation. Man kan motivere medarbejderne, ved at give dem ansvar, indflydelse og samtidig anerkende det, de gør. Dette er motivationsfaktorer, som er med til at skabe større jobtilfredshed hos den enkelte. De kan beskrives som medarbejderens personlige værdier, og deres funktion er at stimulere deres arbejdslyst. Det gøres ved at give medarbejderne indflydelse, anerkendelse og belønning. Det kan eksempelvis være ved at involvere medarbejderne i udarbejdelsen af arbejdsstandarder og fastlæggelse af mål (ibid). Hvis ingen af motivationsfaktorerne er opfyldt, betyder det ikke, at medarbejderen generelt er utilfreds, men vedkommende er ikke motiveret til at yde en ekstra indsats (ibid). 8. Analyse I det følgende vil vi analysere vores empiri ved at opdele analysen i fire temaer. Temaerne er følgende: At tilfredsstille ledelsen, Motivationsfokus, Pda ens formål og It udfordringer. Vi fortolker først empirien med vores egne ord og for at tydeliggøre vores fortolkninger, vil vi ind imellem komme med citater, som bekræfter vores fortolkninger. Citater vil altid være markeret med anførselstegn. Efter dette vil vi analysere ved hjælp af de to teorier, vi har valgt at bruge i vores opgave. Vi vil fortolke på, hvorfor vi mener, at empirien kan relateres til den nævnte teori, ved at referere til den indsamlede empiri. For at opsumerer pointerne i hvert af de fire temaer, vil vi afslutte hver analysedel med en delkonklusion. Senere vil vi samle op på de forskellige delkonklusioner i hovedkonklusionen og dermed skabe en helhedsforståelse af analysen At tilfredsstille ledelsen (Winnie) I vores første tema ønsker vi at belyse hvilken motivation der fremkaldes, når ledelsen påtaler en dårlig statistik overfor sygeplejerskerne. Ud fra sygeplejerskernes udsagn, bruger ledelsen skideballer som motivation for at højne statistikken for pda brug. Skideballer har vi opfattet som påtaler, der sker i sygeplejefaglige forums og i dagligdagen. Skideballerne kommer til udtryk ved, at der fortælles, at man ligger lavt i statistikken i forhold til andre afdelinger og ved at den enkelte sygeplejerske bliver mindet om at Side 18 af 35

19 bruge pda en. En sygeplejerske udtaler: i bund og grund på denne her afdeling, er min motivation for at bruge pda en en god statistik. Det er derfor jeg bruger den. Fordi min chef skælder ud, vi har en dårlig statistik, så det vil jeg gerne prøve at være med til, at det bliver bedre, det er derfor jeg bruger den. Vi tolker at denne metode, som ledelsen benytter giver sygeplejerskerne motivation for at gøre ledelsen glade og på denne måde bliver pda en brugt mere af sygeplejerskerne. Det er dog ikke direkte motivation for at højne patientsikkerheden. Dette tolker vi ud fra følgende udtalelser, hvor en siger: det er da pinligt at min ledelse står og skælder ud over at vi ikke bruger de der pda er.. men for hendes skyld kan jeg godt gøre det og en anden siger: det motiverer mig når jeg kan se hvor lavt vi ligger i score og vi får skideballe.. Ifølge Ryan og Deci er den ydre motivation styret af at man har fokus på at undgå fejl og har fokus på det negative. Man har fokus på at opnå en belønning og her tolker vi, at det fx kan være at gøre ledelsen glad. Overordnet set findes to former for motivation ifølge Ryan og Deci. Den gode motivation som kommer inde fra og varer ved, kaldes den indre motivation. Ved denne er der fundet en personlig forståelse for det man gør, man føler tilfredsstillelse i det og man er engageret. Den anden motivations form kaldes for den ydre. Ryan og Deci beskriver fire former for ydre motivation. Den der ligger længst væk fra den gode indre motivation og tættest på den amotiverede kalder de external regulation. Her tilfredsstiller man en udefrakommende kommando og man overholder reglerne. Det betyder også, at man forholder sig mere passiv, hvor der ikke tages noget initiativ og man er ikke villig til at lære noget nyt. External regulation, mener vi, er fremtrædende hos sygeplejerskerne i temaet At tilfredsstille ledelsen. Det vil altså sige, at det er en ydre motivation, som får dem til at bruge pda en. Når sygeplejerskerne siger at deres første mål er at tilfredsstille chefen og grunden til at de bruger pda en, er for chefens skyld. Så tolker vi, at det er en external regulation motivation, som er til stede, idet at sygeplejerkerne handler ud fra en udefrakommende kommando. En sygeplejerske siger: mit første mål er at tilfredsstille chefen og statistikken. Jeg bruger pda en for hendes skyld. Dette betyder at motivationen kommer ude fra og sygeplejerskerne er derfor ikke engagerede via den indre motivation, når de skal bruge pda en ej heller motiveret til at tage initiativ. En anden form for ydre motivation, som Ryan og Deci beskriver, kaldes Introjected regulation. Her styres motivationen af pres udefra, man vil prøve at undgå angst og skyld eller man vil prøve at bevise noget for andre. Vi synes, at denne motivations form viser sig i de udsagn hvor Side 19 af 35

20 sygeplejerskerne fortæller, at det er pinligt, når chefen skælder ud eller siger, de har en dårlig statistik på afdelingen. Det tolker vi ud fra fx følgende udsagn: det er de der statistikker, der bliver hængt op en gang om måneden, se hvor dårlige vi er kom nu. Disse udsagn er ifølge os et udtryk for, at sygeplejerskerne handler ud fra ledelsesmæssigt pres for at undgå skyld. Dette betyder at sygeplejerskernes motivation for at bruge pda en, kommer af at ville bevise noget for andre og her mener vi ledelsen. Vi vil under vores tema At tilfredsstille ledelsen også belyse empirien ved hjælp af Frederick Herzberg. Han beskriver, at man sagtens kan få medarbejderen til at handle som ledelsen ønsker. Men dette betyder ikke nødvendigvis at medarbejderen, altså sygeplejersken er motiveret. Ud fra hans to-faktor-teori, som indebærer vedligeholdelsesfaktoren hvilket er et udtryk for de grundlæggende rammer om arbejdet fx løn, firmapolitik og arbejdsforhold. Dette er desuden en faktor, som er vigtig og skal være til stede før den næste, kaldet motivationsfaktoren, kan opfyldes. Motivationsfaktoren er det der tilstræbes. Denne kommer til udtryk ved at vise anerkendelse og give ansvar. Det skaber dermed større tilfredshed i jobbet og stimulerer til større arbejdsglæde. Så når sygeplejerskerne bliver påtalt for manglende pda brug og dårlig statistik, virker det i nogen grad til at fremme brugen. Vi tolker i forhold til Herzbergs to-faktor-teori, at ledelsen kan få sygeplejerskerne til at bruge pda en i nogen grad i forhold til vedligeholdelsesfaktoren, i det der er en politik, som siger, de skal. Men sygeplejerskerne er nødvendigvis ikke motiverede i forhold til motivationsfaktoren, hvor deres arbejdslyst er til stede. Delkonklusionen på dette tema er, at sygeplejerskerne motiveres til at bruge pda en af ledelsens påtaler, idet at de gerne vil tilfredsstille dem. Den motivation ledelsen fremkalder er en ydre motivation, der betyder, at sygeplejerskerne handler under pres og prøver at overholde regler og politikker, altså her er der ingen indre motivation eller motivationsfaktor til stede Motivationsfokus (Line) Det næste tema vi vil belyse, er hvor ledelsens motivationsfokus ligger, når sygeplejerskerne skal motiveres til at bruge pda en og dermed højne patientsikkerheden. Når ledelsen følger op på brugen af pda, har de hver måned en statistik, de kan kigge på og se hvor afdelingen procentvis ligger. Ifølge de interviewede sygeplejersker, bliver de jævnligt præsenteret for disse statistikker og de får at vide, at afdelingen ligger under gennemsnittet. Sygeplejerskerne får at vide, at det skal gøres bedre, så brugen af pda kan øges. Fx hænges der også en ny statistik på døren ind til medicinrummet en Side 20 af 35

21 gang om måneden. En siger; Det er de der statistikker der bliver hængt op en gang om måneden; se hvor dårlige vi er, kom nu. Vi tolker, at det er for dagligt at blive mindet om pda brugen og dermed holde fokus. Fokusset ligger altså på at ledelsen fortæller hvor dårligt det går, viser statistikker og fortæller at det skal gøres bedre. Afdelingen har også nogle pda-ambassadører, som skal sørge for at afdelingens brug af pda stiger. Nogle af sygeplejerskerne fortæller, at også de har fokus på statistikken. En sygeplejerske udtaler: Vi har sådan nogle ambassadører for pda en, som punker os for at vi skal bruge den.og det er nemlig statistikken der er fokus på, når de siger det Ledelsen forsøger også at øge motivationen ved at lave konkurrencer mod andre afdelinger og udlover præmier, hvis afdelingen forbedrer sig; Der er konkurrence med andre afdelinger og der blev faktisk sagt, at hvis vi kom over en hvis procentdel, så ville vi vinde et eller andet. Sygeplejerskerne ved godt, at der er konkurrence med andre afdelinger og at det er en af grundene til, at ledelsen viser dem statistikkerne og vil optimere brugen af pda. Sygeplejerskerne udtaler, at de selvfølgelig også godt ved, at ledelsen vil højne patientsikkerheden, men at det bare ikke er der fokus ligger. men når de så kommer og siger til én; husk nu at brug pda en, så er det ikke med fokus på patientsikkerheden, det er ikke det der bliver sagt først i hvert fald. Alle sygeplejerskerne udtaler, at de bliver motiveret af, at lederne viser dem statistikkerne. En af udtalelserne lyder således;.det motiverer mig da helt sikkert, fordi det er noget ledelsen siger man skal gøre, og jeg vil gerne have, at vi også ligger over gennemsnittet, altså på den der kurve der ude..det er ledelsen der bestemmer, at det skal gøres Vi spørger os selv om det er det rette motivationsfokus, der bliver lagt, altså fokus på statistikker og konkurrencer, fordi som en sygeplejerske udtaler; mit første mål med brugen af pda er ikke for at sikre, det er den rigtige patient, jeg står overfor, det er at tilfredsstille chefen og statistikken..jeg bruger pda en for hendes skyld. og en anden siger at vi så har en dårlig statistik, så mister man lysten til at bruge dem.. Det er også som om, at motivationen dør ud et stykke tid efter, at statistikken er præsenteret. Sygeplejerskerne mister hurtigt fokus og glemmer at bruge dem, de udtaler; når de står og punker os med, husk nu at bruge den, så for mit eget vedkommende, så bruger jeg den da, det ved jeg ikke dage, uger og så dør det lidt ud igen. En anden svarer til spørgsmålet om, at det går i glemmebogen og om man så bliver mindet om det, efter at statistikken er vist; ja så får man sådan lige sådan en hey du, vi har lige fået at vide, så bliver man sådan lidt mindet om det. Sygeplejerskerne udtaler, at hvis de havde mere fokus på at minde hinanden om det i fx Side 21 af 35

22 sygeplejefagligt forum, så ville motivationen holde; efter at vi har haft sygeplejefagligt forum, hvor det er kommet frem, at der har været nogle uth omkring pda og medicingivning, for det har jeg overhoved ikke lyst til, men det er noget der får en til at tænke, at det er noget med sikkerhed. Ifølge Ryan og Deci viser den ydre motivation sig ved, at man har fokus på at undgå fejl og har fokus på det negative. Vi mener, at ledelsen har fokus på det negative, idet de hver måned præsenterer de dårlige statistikker og fortæller hvor dårligt det går med brugen af pda. Som beskrevet tidligere kan vi igen relatere ovennævnte udtalelser til external regulation, idet denne motivationsgrad optræder, når sygeplejerskerne forsøger at tilfredsstille en udefrakommende kommando og her mener vi, at sygeplejerskerne forsøger at tilfredsstille ledelsen, og samtidig opnå en belønning, som her i form af en præmie. Samtidig er det også den grad for motivation der hedder introjected regulation, hvor sygeplejerskerne handler under pres fra ledelsen og for at bevise noget for ledelsen. For at trives på en arbejdsplads skal ens autonomi styrkes ifølge Ryan og Deci. Kan dette lykkes vækkes den indre motivation og sygeplejerskernes ressourcer og engagement frigøres. Derfor tolker vi, at hvis man kan vende fokusset fx til at sygeplejerskerne sammen finder motivationen frem og dermed ser en mening med brugen af pda i forhold til at højne patientsikkerheden, vil man måske kunne finde den indre motivation frem. Frederick Herzberg mener, at der er god grund til at finde det indre brændstof frem i medarbejderen også kaldet motivationsfaktoren. Fordi hvis man ikke finder det indre brændstof frem, vil det på sigt koste virksomheden dyrt, hvis de hele tiden skal finde belønninger frem. Mere vil nemlig have mere. En belønning beskriver han som en vedligeholdelsesfaktor, som her og nu ikke giver utilfredshed, men til gengæld giver en ringe arbejdspræstation og dermed ingen motivation. Han mener, at man skal ville det man gør, før at motivationsfaktoren er der og ikke lokkes til det. Her tolker vi, at når ledelsen har fokus på statistikken og en konkurrence, når de skal motivere sygeplejerskerne, så vil de kun kunne tilfredsstille deres vedligeholdelsesfaktor. Skal ledelsen skabe motivationsfaktoren, så vil de skulle lægge fokus andet sted, fx at se meningen med brug af pda. Herzberg mener også, at man først kan tale om motivation, når folk reagerer ud fra en indre forståelse og ikke som en reaktion på ydre stimuli. Sygeplejerskerne får en belønning og det er et ydre stimuli. Altså vil der ifølge Herzberg slet ikke være nogen motivationfaktor, da sygeplejerskerne bruger pda en, fordi fokusset for brugen af den, ligger under en vedligeholdelsesfaktor, nemlig her konkurrencen og statistikken. Side 22 af 35

23 Som en delkonklussion kan vi sige, at sygeplejerskerne bliver motiveret af at ledelsen viser dem statistikker og udlover præmier, men motivationen falder lidt med tiden, indtil de bliver mindet om det igen. Det kan være fordi, de ikke har fundet meningen med at bruge pda en. Samtidig har vi analyseret os frem til, at det kunne hjælpe hvis motivationsfokusset lå et andet sted end ved den ydre motivation. Det kunne fx være hvis sygeplejerskerne selv sparrede i fx sygeplejefagligt forum, omkring pda brugen og dermed så meningen med brugen af den i forhold til patientsikkerhed Pda ens formål (Line) Det tredje tema vi vil belyse, er hvorledes sygeplejerskerne kan se meningen med brugen af pda og hvilken effekt dette har på motivationen. Grunden til at vi vil belyse dette er fordi, vi gennem vores interview erfarede at sygeplejerskerne udtrykte at de manglede mening med at bruge pda en på denne afdeling. Jeg har arbejdet på en anden afdeling, hvor jeg selv var studerende, det er ikke så længe siden. Der var der flere patienter, og der var det rigtig rart at have pda en, så man lige kunne tjekke om det var den rigtige medicin og den rigtige patient man stod overfor. Men altså på den her afdeling synes jeg egentlig ikke rigtigt at jeg kan ikke se formålet med det. Der har jo selvfølgelig været nogle uth. Vi fik afklaret af sygeplejerskerne, hvad de mener, når de siger, der ikke er så mange patienter. Og det er, at deres arbejdsform er tildelt patientpleje, hvilket betyder at den enkelte sygeplejerske varetager alle opgaver omkring sine patienter. De har derfor meget få patienter, altså 1-3 på en vagt. Dette forklares af en sygeplejerske i dette citat: altså der er jo ikke så mange man skal tage medicin til, det er jo ikke sådan en helt bakke vi kører rundt med til fru jensen og hr petersen og.. så, det gør vi jo ikke. Vi tolker derfor, at sygeplejerskerne mener, at det ikke er ligeså nødvendigt at bruge pda en på denne afdeling pga. så få patienter. De kan derimod godt se formålet med den, på en afdeling, hvor man har flere patienter. Ryan og Deci mener, at i en implementeringssituation fx på en arbejdsplads, hvor brugen af pda til medicinadministration skal foregå, er det vigtigt, at personalet kan se formålet med opgaven. Hvis ikke man kan se formålet med opgaven, vil man ikke kunne finde den indre motivation. De beskriver en amotiveret person, som en der mangler målrettethed og en følelse af årsagssammenhæng. Derfor er det spørgsmålet, om sygeplejerskerne overhovedet ser årsagen til at bruge pda en og derved er motiveret for at bruge den. Dog udtaler en; selvfølgelig tænker jeg også på patientsikkerhed, men det er ikke derfor, jeg bruger pda en. Og en anden siger; jamen det er jo for patientsikkerhedens skyld men jeg synes jo ikke Side 23 af 35

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Tværregional og Fælles regional retningslinje for utilsigtede hændelser

Tværregional og Fælles regional retningslinje for utilsigtede hændelser Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område i Region Midtjylland Dato august 2013 Tværregional og Fælles regional retningslinje for utilsigtede hændelser Vejledning til, hvordan det

Læs mere

Kompassets instruks for kvalitetsmodellens standard for utilsigtede hændelser

Kompassets instruks for kvalitetsmodellens standard for utilsigtede hændelser Kompassets instruks for kvalitetsmodellens standard for utilsigtede hændelser Dokumentoverblik Dokumenttype: Lokal instruks Titel Instruks for: Hvordan utilsigtede hændelser rapporteres Hvordan en utilsigtet

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Ældreafdelingen Toftebæksvej 12 2800 Lyngby social@ltk.dk

Lyngby-Taarbæk Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Ældreafdelingen Toftebæksvej 12 2800 Lyngby social@ltk.dk Lyngby-Taarbæk Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Ældreafdelingen Toftebæksvej 12 2800 Lyngby social@ltk.dk Vedr.: Embedslægeinstitutionens tilsyn med plejeboligenheder i 2006. Embedslægeinstitutionen

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark Kvalificeringsuddannelse for sygeplejersker uddannet uden for Norden og EU under åben uddannelse 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Standardprogrammet - Standardhæftet 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Den enkeltes kommunikative ressourcer skal afdækkes. Vejledning: Begrebet

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Standardbetegnelse

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af et

Læs mere

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske

Læs mere

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer Præsentationen i dag Relationens betydning for sundhedsfaglig kvalitet Præsentation af Feedbackmøder i relation patientforløb Formål og mål

Læs mere

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed.

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. 2015 Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle University College Lillebælt 21. januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Læringsudbytte... 2 2.

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Modulet sætter fokus på tværprofessionelt samarbejde mhp. en kvalificeret, sammenhængende indsats overfor brugerne. Det gennemføres på Campus Næstved i samarbejde mellem

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

Evidensbaseret praksis kan forudsætte en vellykket implementering af telemedicin i sårbehandlingen?

Evidensbaseret praksis kan forudsætte en vellykket implementering af telemedicin i sårbehandlingen? Cilla Hansigne Hansen og Kristine Ettrup Houmaa Christoffersen Studienumre: 31208926 og 31208843 2011A 7. semester, 14. modul LbD Bachelor projekt Juni 2014 Anslag: 71.997 Vejleder: Annemarie Ginnerup

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Dokumentation i sygeplejen

Dokumentation i sygeplejen Bachelorprojekt Dokumentation i sygeplejen Årsager til ufyldestgørende dokumentation i henhold til VIPS-modellen Causes to inadequate nursing documentation according to the VIPS-model Udarbejdet af: Marie

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato :

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato : Navn: Praktiksted: Periode: Vejleder: Praktik 1 Praktik 2 Praktik 3 6. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse social- og sundhedsassistentens kompetenceområde.

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, sygdomslære,

Læs mere

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Materialesamling Indhold 1. Forslag til standardbrev til afdelingsledelser for den afdeling/afsnit, hvor der skal gås patientsikkerhedsrunde 2.

Læs mere

Sødisbakkes instruks for UTH

Sødisbakkes instruks for UTH 1 Sødisbakkes instruks for UTH Dokumentoverblik Dokumenttype: Tværregionalt retningsgivende dokument. Dokumentet indeholder også regionale retningslinjer gældende for alle tilbud i Specialsektoren. Desuden

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet

LÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet LÆGEFORENINGEN Styrk arbejdet med den faglige kvalitet - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet Politikpapir - Lægeforeningen 2014 den faglige kvalitet skal professionaliseres,

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling

Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Frederiksberg, den 24. april 2015 Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling Sundhedsstyrelsen har den 25. marts 2015 anmodet

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Retningsgivende dokument for arbejdet med utilsigtede hændelser

Retningsgivende dokument for arbejdet med utilsigtede hændelser Retningsgivende dokument for arbejdet med utilsigtede hændelser Dokumentoverblik: Dokumenttype: Tvær-regionalt retningsgivende dokument. Dokumentet indeholder også regionale retningslinjer gældende for

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Sygeplejerskens inddragelse af patienten med særligt fokus på deltagelse så patientens empowerment styrkes

Sygeplejerskens inddragelse af patienten med særligt fokus på deltagelse så patientens empowerment styrkes Opgaveløsere: 169755 Gitte Højriis Jensen 120354 Katrine Raaby Qvist Klasse & gruppe: 11 II C Modul: Modul 14 Opgave: Bachelorprojekt Antal tegn: 79.818 Vejleder: Tine Glasscock Aflevering: 29-12-2014

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Sygeplejerskernes oplevelser og erfaringer

Sygeplejerskernes oplevelser og erfaringer Sygeplejerskernes oplevelser og erfaringer Professionshøjskolen Metropol Bacheloropgave Marie Møller Nygaard, 675224 Kristina Damm Hansen, 675527 Vejleder: Lotte Evron Afleveret den 01.06.15 Hold: F 2012

Læs mere

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885 Nr. 4 2011 Tema: Motivation hvad er det i grunden, som bæredygtigt motiverer os? Motivation opgradering til version 3.0! Pisk og gulerod er yt. Motivation handler om, at grundholdningen til arbejde i dag

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til

Læs mere

NOTAT. Sygeplejerskestuderendes ansvar & kompetence i forhold til medicingivning og behandling med blodkomponenter. Resumé.

NOTAT. Sygeplejerskestuderendes ansvar & kompetence i forhold til medicingivning og behandling med blodkomponenter. Resumé. VIA University College Sygeplejerskestuderendes ansvar & kompetence i forhold til medicingivning og behandling med blodkomponenter Resumé Instruksen vedrører sygeplejestuderende ved VIA University College

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Fredericia Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Fredericia Kommune J. nr. 3-17-291/1 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Fredericia Kommune 2009 Sundhedsstyrelsen Embedslægerne Syddanmark, Sorsigvej 35, 6760 Ribe Tlf. 72 22 79 50 Fax 72 22 74 40 E-mail syd@sst.dk

Læs mere

Tilsynsrapport Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed Visitationen. Hjemmeplejen kommunal leverandør

Tilsynsrapport Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed Visitationen. Hjemmeplejen kommunal leverandør INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tilsynsrapport Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed Visitationen Hjemmeplejen kommunal leverandør Uanmeldt tilsyn november 2012 WWW.BDO.DK Uanmeldt tilsyn, Hjemmeplejen Kommunal

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling

Modul 14 Dokumentation og udvikling Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af Fysioterapeutuddannelsernes Lederforsamling, november 2011 af følgende uddannelser: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.6 utilsigtede hændelser

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.6 utilsigtede hændelser Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.6 utilsigtede hændelser Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Find din indre motivation

Find din indre motivation Find din indre motivation Michael Rose Institut for Ledelse og Organisation Lederuddannelse og ledelsesudvikling. Karriereudvikling. Strategisk ledelse. Teamudvikling og coaching. 22 års praksiserfaring

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Tema: Sygepleje, kronisk syge mennesker og patienter / borgere i eget hjem

Tema: Sygepleje, kronisk syge mennesker og patienter / borgere i eget hjem VIA Sundhed Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Modulbeskrivelse For modul 6 Sygepleje, kronisk syge mennesker og patienter og borgere i eget hjem Modulbetegnelse, tema og kompetencer Tema: Sygepleje,

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Elevmateriale Kommunal praktik Social- og sundhedsassistentelever

Elevmateriale Kommunal praktik Social- og sundhedsassistentelever Elevmateriale Kommunal praktik Social- og sundhedsassistentelever SSA Elevmateriale - TRIN 2/PRAKTIK 3 Dok. 149704-15 - Nov. 2015 1 af 20 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 3 - Kommunal praktik Gældende fra 16.02.15 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 3 - Kommunal praktik Gældende fra 16.02.15 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 3 - Kommunal praktik Gældende fra 16.02.15 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

SYGEPLEJESTUDERENDES ANSVAR & KOMPETENCE I FORHOLD TIL MEDICINGIVNING OG BEHANDLING MED BLODKOMPONENTER

SYGEPLEJESTUDERENDES ANSVAR & KOMPETENCE I FORHOLD TIL MEDICINGIVNING OG BEHANDLING MED BLODKOMPONENTER Instruksen vedrører sygeplejestuderende ved VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers under uddannelse efter Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje BEK nr 29 af

Læs mere

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean 8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean AC Kvalitet og udvikling Erhvervelse af kompetencer indenfor uddannelsesområdet bredt f.eks.: Udvikling, gennemførelse, administration, dokumentation.

Læs mere

Morten Freil Direktør

Morten Freil Direktør Morten Freil Direktør KVALITET FRA PATIENTERNES PERSPEKTIV DDKM kan være rammen, der sikrer høj og ensartet kvalitet DDKM skal understøtte Høj faglig kvalitet Sammenhæng og helhed Tilgængelighed Inddragelse

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Motivationsmiljø - hvad er det?

Motivationsmiljø - hvad er det? Motivationsmiljø - hvad er det? Hvad er motivationsmiljø? Interessen for det psykiske arbejdsmiljø har de seneste år været stigende. Desværre optræder begreber som stress, udbrændthed, mobning, chikane

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere