Følelsesmæssigt turbulent, men egentlig ikke belastende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Følelsesmæssigt turbulent, men egentlig ikke belastende"

Transkript

1 Bachelorprojekt i Jordemoderkundskab Følelsesmæssigt turbulent, men egentlig ikke belastende - Et kvalitativt projekt om danske jordemødres oplevelse af at varetage provokerede senaborter Jordemoderuddannelsen Professionshøjskolen Metropol Johanna Fog Saxe, Kamilla Kamp Bossow, Vejleder Linda Skjoldborg tegn inkl. mellemrum 1. juni 2012 Dette projekteksemplar er ikke rettet eller kommenteret af Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol

2 Resume Gennem en interviewundersøgelse identificeres faktorer, der har betydning for, hvordan den danske jordemoder påvirkes følelsesmæssigt af at varetage provokerede senaborter. Via Antonovskys Oplevelse Af Sammenhæng og The Copenhagen Burnout Inventory 1 viser projektet, at dansk lovgivning samt erfaring og rutine er faktorer, der befordrer, at varetagelsen er i overensstemmelse med jordemoderens professionsetik. At jordemoderen påtager sig arbejdsopgaven frivilligt er endvidere en faktor, der sammen med ovennævnte faktorer modvirker en negativ følelsesmæssig påvirkning. Foranlediget af disse faktorer bekræftes jordemoderen i sin professionelle identitet, når hun varetager provokerede senaborter. Indikationen for senaborten konkluderes desuden at udgøre en direkte faktor for den følelsesmæssige påvirkning. I henhold til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr. 782 af 17. august 2009, bekræfter undertegnede eksaminander med vores underskrifter, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. 19, stk. 1 og 2. Johanna Fog Saxe Kamilla Kamp Bossow Titlen på projektet er et citat af jordemoder Benedikte (linje ), som viste sig egnet til at sammenfatte projektets konklusion. I projektet vil det løbende fremgå af titlen hvilke afsnit, der repræsenterer de individuelle dele. 1 En undersøgelsesmodel til at måle graden af udbrændthed hos personer, udviklet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. 2 af 104

3 Indholdsfortegnelse Resume... 2 Begrebsafklaring... 5 Indledning Problemstilling Problemformulering Læsevejledning for projektet Litteratursøgning Det videnskabsteoretiske afsæt Forforståelser Interviewdesign Interview som metode Rollen som interviewforskere At opnå den tilsigtede viden Udarbejdelse af interviewguide Iscenesættelse af interviewet Inklusionskriterier for informanterne Rekruttering af informanter Præsentation af den analytiske referenceramme OAS og CBI Samspil mellem teori og empiri Empirisk analyse Præsentation af projektets informanter Tekstkondensering Sammenfattende udsagn Redegørelse for den analytiske referenceramme Oplevelse Af Sammenhæng The Copenhagen Burnout Inventory Analyse I need to be needed skrevet af Kamilla Kamp Bossow En ambivalent arbejdsopgave skrevet af Johanna Fog Saxe Kvinden i fokus skrevet af Kamilla Kamp Bossow Erfaring og personlig bagage skrevet af Johanna Fog Saxe Diskussion af 104

4 9.1 Det er vigtigt med supervision skrevet af Johanna Fog Saxe De omstridte indikationer skrevet af Kamilla Kamp Bossow At definere sin professionelle rolle skrevet af Johanna Fog Saxe Lovgivningen synes afgørende skrevet af Kamilla Kamp Bossow Metodekritik Konklusion Perspektivering Specialafdelingen Y Social ulighed i sundhed Litteraturliste Bilag Interviewpersoner til vores bachelorprojekt søges! Til informanten Bilag Samtykkeerklæring, til projektets forfattere Samtykkeerklæring, kopi til informanten Bilag Interviewguide Bilag Læsevejledning for interviewene Transskriberet interview med Alberte Transskriberet interview med Benedikte Bilag Tekstkondenserende matrice Meningsbærende elementer At give og få noget igen Jordemoderens ambivalente forhold til indikationen Behov for at handle rigtigt som professionel Jordemoderens indgangsvinkel og erfaring Bilag Søgestrategi Bilag The Copenhagen Burnout Inventory af 104

5 Begrebsafklaring Johanna Fog Saxe og Kamilla Kamp Bossow Provokeret senabort skal forstås som provokeret abort udført efter 12. uge på baggrund af en samrådstilladelse. Jordemoderfaglig omsorg skal forstås som det, der udspiller sig i jordemoderens interaktion med kvinden, og ikke som en fast størrelse. At yde jordemoderfaglig omsorg indebærer et ansvar for at bruge sin faglige viden og kompetence i den omsorg, man yder. Omsorg forstås som det at interessere sig for, bekymre sig om eller sørge for en anden. Følelsesmæssig påvirkning er et begreb, der dækker over jordemoderens fysiske og psykiske påvirkning. 5 af 104

6 Indledning I løbet af vores tid som jordemoderstuderende har vi erfaret, hvordan provokerede senaborter er et emne, der giver anledning til megen debat og etiske overvejelser blandt jordemødre. Når der er en provokeret senabort på afdelingen, giver det en særlig stemning i personalegruppen. Vi har oplevet, at jordemødre, under varetagelsen af disse forløb, kommer med følelsesudbrud i vagtstuen og giver udtryk for, at situationen er svær at rumme følelsesmæssigt. Samtidig er kollegerne særligt opmærksomme på, hvordan den pågældende jordemoder har det. Vi har oplevet, at der er et behov for at fortælle om forløbet, og at dette behov udspringer af den følelsesmæssige påvirkning, jordemoderen er udsat for, når hun varetager en provokeret senabort. I disse fortællinger lader det til, at indikationen for den provokerede senabort, det være sig medicinsk som social, spiller en væsentlig rolle. Det er som om indikationen er med i begrundelsen for, hvorfor det er etisk forsvarligt for jordemoderen at være med til at udføre indgrebet. Ovenstående erfaringer har ansporet os til at fordybe os i emnet. I en erkendelse af, at fænomenet, provokeret senabort, er skabt og konstrueret på baggrund af talrige strømninger, synes det væsentligt, med følgende problemstilling, at belyse det historiske og lovmæssige fundament herfor, samt give eksempler på nogle af de dilemmaer, der bliver rejst i samfundet i den forbindelse. 6 af 104

7 1. Problemstilling Sundhedslovens kapitel 25, 92-94, udstikker betingelserne for, at man som kvinde kan få afbrudt sin graviditet. Siden 1. oktober 1973 har enhver kvinde med bopæl i Danmark, haft ret til fri abort inden udgangen af 12. uge (Sørensen, 2011). Efter dette tidspunkt i graviditeten skal hun ansøge om tilladelse, hos regionens abortsamråd, før hun kan få foretaget en provokeret abort. Samrådet giver tilladelse med begrundelse i hhv. et medicinsk grundlag eller en social indikation. Et medicinsk grundlag er de tilfælde, hvor der er konstateret sygdom eller misdannelser hos fosteret, mens aborter udført på social indikation inkluderer graviditeter, der skyldes strafbare forhold eller medfører forringelse af kvindens helbred, samt dårlige socioøkonomiske forhold og tilfælde, hvor kvinden skønnes uegnet som forælder. (Indenrigs- og Sundhedsministeret, 2010 kapitel 25) Over en femårig periode, fra , er der sket en stigning på ca. 30 procent i antallet af provokerede senaborter, og antallet var således oppe på 877 indgreb i 2010 (Sundhedsstyrelsen, 2010 s. 11). En af hovedårsagerne er, at sundhedsvæsnet ganske enkelt bliver bedre til at finde de børn, som risikerer at fødes med misdannelser (Christensen & Petersson, 2012 s. 2). Det skyldes udbredelsen af de fosterdiagnostiske og risikovurderende tilbud, der blev indført i 2004 (Sundhedsstyrelsen, 2004). Idet der ses en stigning i antallet af provokerede senaborter, vil der per automatik være flere og flere jordemødre, for hvem det bliver en jævnlig opgave at varetage disse aborter. I tråd med ovenstående, er provokerede senaborter det faglige tema i årets marts udgave af Tidsskrift for Jordemødre. En artikel fortæller om et nyoprettet selvstændigt jordemoderafsnit, Y3, på Skejby Sygehus, hvor formålet er at samle og specialisere omsorgen for de kvinder, der aborterer efter 12. uge. Jordemødrene på Y3 varetager alle spontane aborter, samt de aborter, der udføres på medicinsk grundlag. (Kjeldset, 2012 s. 9) Det vækker undren hos projektets forfattere, hvordan behovet for et sådan specialafsnit er opstået. Samtidig er det opsigtsvækkende, at de provokerede senaborter på social indikation ikke bliver varetaget på Y3, men fortsat er i gynækologisk regi (ibid. s. 9). Er denne oprettelse af Y3 et hensyn til kvinderne eller til de jordemødre, der varetager aborterne? En anden artikel i tidsskriftet omhandler jordemødres holdninger til og praksis omkring provokerede senaborter. Det er en videnskabelig artikel, som beror på et speciale i folkesundhedsvidenskab fra februar 2011, skrevet af Anne Vinggaard Christensen og Anne Hjøllund Christensen (Christensen, 2012 s. 14). Artiklen præsenterer specialets resultater, der vidner om jordemødres mangeartede holdninger, og peger på, at der hersker en vis ambivalens, når de skal forholde sig til emnet. I forlængelse heraf, opfordrer den ene forfatter og dennes vejleder i en artikel i Ugeskrift for Læger fra januar 2012 til mere forskning på området (Christensen & Petersson, 2012 s. 5). 7 af 104

8 Samtidig med, at provokerede senaborter er til intern faglig debat og giver anledning til ambivalens, bringer medierne forskellige holdninger på området. I en artikel på etik.dk fra 3. april 2012, anfægter landssekretær fra Retten til liv 2, Ellen Højlund Wibe, jordemødres valg om at bistå og yde omsorg for en kvinde, der gennemgår en abort Hvordan er det muligt for en jordemoder at håndtere aborter ( ), uden at gå følelsesmæssigt i stykker på det? ( ) En jordemoder, som ellers er uddannet til at være opmærksom på alt, hvad der måtte forringe barnets (og moderens) chancer for at komme vel igennem graviditeten ( ) Måske lindrer det lidt, at man er begyndt at tage pæn afsked ( ) Men hvad er det andet end et miserabelt forsøg på at fjerne fokus fra den uhyrlige selvmodsigelse (Wibe, 2012) Wibe kan have ret i, at en jordemoder til daglig arbejder for, at et barn kommer sikkert til verden. Ifølge Sundhedsloven må og skal hun dog til hver en tid sætte kvindens liv over fosterets, indtil de er adskilt ved fødslen (Indenrigs- og Sundhedsministeret, ). Det fremgår ligeledes af Vejledning om jordemødres virksomhedsområde, at hendes kompetenceprofil indbefatter varetagelse af provokerede senaborter (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2001 afs. 2.3), og emnet synes derfor at have flere aspekter for jordemoderen end det Wibe sætter op. Ifølge Etiske Retningslinjer for Jordemødre, er respekt for kvindens autonomi og opbakning af hendes valg nogle af de bærende elementer i jordemoderfaglig omsorg (Jordemoderforeningen, 2010 s. 4). Den enkelte jordemoders overbevisning kan dog, i lighed med Wibes pointe, være i uoverensstemmelse med denne professionsetik, når det omhandler provokerede senaborter. Af netop den årsag har Sundhedsloven tilgodeset den enkelte jordemoders etik og moral hvilket betyder, at hun ikke er juridisk forpligtet til at varetage denne opgave, men kan tage stilling i hvert enkelt tilfælde (Indenrigs- og Sundhedsministeret, ). Ovenstående viser, hvordan jordemoderen er midtpunkt i et etisk spændingsfelt, hvilket kan formodes at påvirke hende følelsesmæssigt. Et fransk studie rapporterer, at jordemødre oplever denne følelsesmæssige påvirkning, når de skal varetage provokerede senaborter på medicinsk grundlag (Garel, et al., 2007 s. 622). Samme studie viser, at graden af sundhedspersonalers accept af provokerede senaborter ofte er bestemt af indikationen, og at medicinsk grundlag synes mere accepteret end social indikation. Det er dog kendetegnende, at de jordemødre, som har erfaring med provokerede senaborter på social indikation, også har en større accept heraf (ibid. s. 624). Det er således interessant om indikationen for provokeret senabort er en væsentlig faktor i den følelsesmæssige påvirkning af danske jordemødre. 2 Retten til liv er en landsdækkende kristen bevægelse, svarende til andre anti-abort bevægelser, der vil kæmpe imod lovgivning, der tillader drab på ufødte (www.rettentilliv.dk) 8 af 104

9 Tilbage i 2005 blev de foreløbige resultater fra det landsdækkende Projekt Udbrændthed, Motivation og Arbejdsglæde (PUMA), lavet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (herefter NFA), offentliggjort. De viste, at jordemødre i to ud af tre tilfælde var den mest udbrændte faggruppe i social- og sundhedssektoren i Danmark (Kristensen, et al., 2005 s. 201). Dette forskningsprojekt er udarbejdet på baggrund af NFA s model til at måle udbrændthed 3, The Copenhagen Burnout Inventory (ibid. s. 192). I kølvandet på disse resultater fra PUMAundersøgelsen, blev der lavet en ph.d.-afhandling, omhandlende danske jordemødre og udbrændthed. Her viser psykolog Sunniva Engelbrecht, hvordan de emotionelle krav og følelser i jordemoderfaget har stor indvirkning på forholdet mellem motivation og udbrændthed. Ubalancen mellem den fødendes krav, arbejdsforhold og den jordemoderfaglige ideologi, bliver opfattet som frustrerende. (Engelbrecht, 2005 s. 14) I mødet med en kvinde, der har fået bevilget senabort, kan jordemoderen befinde sig i et spændingsfelt i forhold til egen ideologi eller etiske holdninger, hvorfor det antages, at møder af denne karakter kan give anledning til udbrændthed. Eksemplerne ovenfor tydeliggør, at varetagelsen af provokerede senaborter er forbundet med en række etiske og følelsesmæssige problematikker for jordemoderen. Da antallet af provokerede senaborter er stigende i Danmark, er der behov for dansk forskning på området for at sikre, at provokerede senaborter varetages bedst muligt, både af hensyn til kvinden og til jordemoderen (Christensen & Petersson, 2012 s. 2,5). Flere udenlandske studier peger på, at varetagelsen af disse aborter påvirker jordemoderen følelsesmæssigt, og at graden af ambivalens er afhængig af indikationen for den provokerede senabort (ibid. s. 3). Dette har inspireret projektets forfattere til at undersøge, hvordan det forholder sig for danske jordemødre. 3 Tankegangen bag konceptet udbrændthed vil fremgå af kapitel 5 og 7 9 af 104

10 1.1 Problemformulering Johanna Fog Saxe og Kamilla Kamp Bossow På baggrund af ovenstående problemstilling er projektets formål gennem en interviewundersøgelse at undersøge, hvad der har betydning for, hvordan den danske jordemoder påvirkes følelsesmæssigt af at varetage provokerede senaborter. I forlængelse heraf vil der være fokus på, om denne påvirkning kan være forskellig afhængig af indikationen. Samtidig har projektet til formål at undersøge, om varetagelsen af det stigende antal provokerede senaborter, kan medvirke til at øge den tendens til udbrændthed blandt jordemødre, som blev vist i PUMA-undersøgelsen tilbage i Forhåbentlig kan projektets konklusion bruges i en fremtidig debat om, hvorvidt landets fødeafdelinger tilbyder de optimale arbejdsforhold for jordemødre, der varetager provokerede senaborter. Den tilsigtede viden for projektet sammenfattes i følgende problemformulering Hvilke faktorer influerer på jordemoderens følelsesmæssige påvirkning ved at yde jordemoderfaglig omsorg ved provokeret senabort? 10 af 104

11 2. Læsevejledning for projektet Da det stadig er sparsomt belyst, hvordan danske jordemødre oplever varetagelsen af provokerede senaborter (Christensen, 2012 s. 15), ses det relevant at indsamle ny empiri på området, for at besvare projektets problemformulering. I søgen efter ny viden vurderes interview at være en relevant og oplagt metode til indsamling af empiri, da interviewet tillader intervieweren at strukturere samtalen for at belyse et fænomen (Kvale & Brinkmann, 2009 s. 15). Dette kapitel har til formål at anskueliggøre den proces, projektet gennemgår for at opnå den tilsigtede viden. Afsnit 2.1 vil redegøre for den litteratursøgning, der satte forfatterne i besiddelse af de metoder, teorier og artikler, som benyttes i projektet. Metoden for projektet beror i vid udstrækning på Steinar Kvale og Svend Brinkmanns syv faser af en interviewundersøgelse, som de præsenteres i bogen Inter- View Introduktion til et håndværk (Kvale & Brinkmann, 2009 s ). Svend Brinkmann er ph.d. og adjunkt ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, hvor Steinar Kvale, frem til sin død i 2008, var professor i pædagogisk psykologi og leder af Center for Kvalitativ Metodeudvikling. Kvale har vundet international anerkendelse som en autoritet indenfor kvalitativ forskning. Bogen er et nyttigt værktøj i udarbejdelsen af en interviewundersøgelse og ses derfor relevant at benytte. Nedenstående vil give en kort beskrivelse af projektets kapitler og samtidig anskueliggøre Kvale & Brinkmanns 7 faser, set i relation til projektet. Første fase af en interviewundersøgelse er tematisering, der foregår i projektets kapitel 1, hvor formålet med undersøgelsen bearbejdes i problemstillingen, og formuleres i en problemformulering. Efter denne læsevejledning vil kapitel 3 redegøre for det videnskabsteoretiske afsæt og dermed begrebsliggøre det undersøgte fænomen. Kvale & Brinkmanns anden fase kaldes design og findes i kapitel 4. Dette kapitel vil redegøre for det grundlag interviewene udføres på, samt beskrive de etiske overvejelser, der følger med en interviewundersøgelse. Kapitel 5 præsenterer baggrunden for projektets analytiske referenceramme, Aaron Antonovskys teori Oplevelse Af Sammenhæng (herefter OAS) og NFA s koncept The Copenhagen Burnout Inventory (herefter CBI). Samtidig argumenteres der for, hvordan empirien, bearbejdet i den analytiske ramme, muliggør en opnåelse af den tilsigtede viden. Interviewet er tredje fase, og udføres på baggrund af de metodiske overvejelser, der foreligger i kapitel 3-5. Med henblik på dokumentation, og senere bearbejdning optages interviewene ved hjælp af diktafon, hvorefter de transskriberes i anonymiseret form. Denne fjerde fase kaldes transskription. De transskriberede interviews er vedlagt som bilag 4. I femte fase, analyse, bearbejdes interviewene med henblik på at konstruere ny viden om fænomenet, jordemoderens følelsesmæssige påvirkning ved at yde jordemoderfaglig omsorg ved provokerede senaborter. Første trin i analysen består af en empirisk analyse, der sammenfatter og anskueliggør informanternes oplevelser og tanker. Dette trin gøres på baggrund af 11 af 104

12 Kirsti Malteruds metode til tekstskondensering i kapitel 6, og resulterer i 4 koder, med dertilhørende sammenfattende udsagn. En redegørelse for relevante dele af primærteorien OAS og det sekundære analyseredskab CBI, vil fremgå af kapitel 7. Denne redegørelse vil lette forståelsen af det analysearbejde, som gøres i kapitel 8, der ligeledes dækker andet trin i Kvale & Brinkmanns femte fase, analyse. Her vil de fremkomne koder fra kapitel 5 danne grundlag for fire separate analyseafsnit. Hovedpointer udledt fra analysen vil i kapitel 9 diskuteres og holdes op mod relevante artikler og anden viden på området. Kapitlet afsluttes ved at fastslå validiteten, reliabiliteten og generaliserbarheden af projektet og vil således være sjette fase, verifikation. Kvale og Brinkmanns syvende fase, rapportering af undersøgelsens resultater, vil fremgå af konklusionen, kapitel 10, samt i en perspektivering i projektets sidste kapitel. 2.1 Litteratursøgning Med henblik på at finde relevant materiale til udarbejdelsen af projektet, er der søgt i den elektroniske database CINAHL. Der er anvendt kædesøgning, foretaget med udgangspunkt i referencerne fra oversigtsartiklen Sundhedspersonalers holdninger til sene provokerede aborter varierer skrevet af Anne Vinggaard Christensen og Birgit H. Petersson (Christensen & Petersson, 2012). Der henvises til bilag 6 for uddybning af søgestrategien. Gennem undervisningen på jordemoderuddannelsen er der opnået kendskab til nedenstående: - Steinar Kvale og hans redskaber for udarbejdelsen af en interviewundersøgelse. - Bogen Kvalitative metoder i medisinsk forskning en innføring af Kirsti Malterud - Aaron Antonovskys teori om Oplevelse Af Sammenhæng - Projekt Udbrændthed, Motivation og Arbejdsglæde (PUMA) udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, som danner grundlag for projektets interesse for udbrændthed blandt jordemødre. Søgestrategien for projektets informanter fremgår af afsnit og af 104

13 3. Det videnskabsteoretiske afsæt Det afgørende for, hvilket videnskabeligt felt projektet positionerer sig i, er det fokus problemformuleringen angiver. I emnet, provokerede senaborter, er der fokuseret på den følelsesmæssige påvirknings betydning for jordemoderen. At udvikle ny viden om dette fokus fordrer en nuanceret beskrivelse af jordemoderens følelser og tanker. I den kvalitative forskning er fyldige beskrivelser af et fænomen og interessen for at finde mening med det sagte et grundlæggende element. Denne tilgang er modsvaret til positivismens kvantificerbare realiteter, hvorfor projektet må bero på de kvalitative forskningsmetoder. (Kvale & Brinkmann, 2009 s. 27,48) Nedenstående beskriver de to filosofiske positioner, fænomenologi og hermeneutik, set i relation til projektets problemformulering, for at tydeliggøre det videnskabsteoretiske afsæt. Når projektet udarbejdes i et fænomenologisk og hermeneutisk afsæt, betyder det at fænomenet, jordemoderens følelsesmæssige påvirkning ved at yde jordemoderfaglig omsorg ved provokerede senaborter, beskrives ud fra aktørernes egne perspektiver så fyldestgørende som muligt, for dernæst at blive forstået på ny gennem fortolkning (Kvale & Brinkmann, 2009 s. 44). Fænomenologien beskriver frem for at analysere (ibid s ), hvorfor denne filosofi er indgangsvinklen til projektets interviews, mens hermeneutikken danner grundlaget for en analyse heraf. I hermeneutikken ses mennesker som selvfortolkende væsner, hvis forståelseshorisont bl.a. er betinget af kultur, erfaringer og livsomstændigheder (ibid. s. 69). Menneskets forståelseshorisont er sagt på anden vis dannet på baggrund af forforståelser, som indbefatter positive og negative fordomme eller forventninger (Birkler, 2005 s ). I erkendelsen af at beskrivelsen af et fænomen vil blive tolket og forstået forskelligt afhængigt af hvilken forståelseshorisont, der danner baggrund for denne (ibid. s ), må forforståelserne hos projektets forfattere sættes i spil, før projektet kan opnå ny forståelse af den følelsesmæssige påvirknings betydning for jordemoderen. 3.1 Forforståelser Forfatternes forforståelser i henhold til problemformuleringen er følgende - Det er følelsesmæssigt hårdt for jordemoderen at varetage provokerede senaborter - Provokerede senaborter på medicinsk grundlag er mindre følelsesmæssigt belastende end dem på social indikation - Det har stor betydning for jordemoderen, at hun kan finde mening med den provokerede senabort - Jordemoderen tilsidesætter egne behov og følelser for at give kvinden omsorg - Det stigende antal provokerede senaborter er medvirkende til at gøre jordemoderen udbrændt 13 af 104

14 4. Interviewdesign Kapitlet redegør for de etiske overvejelser for projektet samt argumenterer for og begrunder, hvordan der opnås egnet empiri, til at besvare projektets problemformulering. Kapitlet er opdelt i to hovedafsnit, hvor det første vil redegøre for interviewet som forskningsmetode og forfatternes rolle som forskere. 4.1 Interview som metode Valget om, hvordan interviewene skal udføres, og senere analyseres, er funderet i en refleksion over hvilken viden, projektet ønsker at bidrage med. Da den fænomenologiske tilgang (jf. kapitel 3) søger de fyldestgørende beskrivelser af jordemødrenes følelser og tanker, er det semistrukturerede interview den oplagte metode til at indsamle empiri. (Kvale & Brinkmann, 2009 s. 19, 144) Denne metode tillader intervieweren, at spørge ind til og forfølge de tråde, informanten selv bringer op inden for det overordnede emne, og på den måde generere ny viden (ibid. s. 31) om jordemoderens følelsesmæssige påvirkning ved at yde jordemoderfaglig omsorg ved provokerede senaborter Rollen som interviewforskere Som interviewere er det væsentligt at erkende rollen som jordemoderstuderende. Idet informanterne interviewes af kommende kollegaer, kan der være en risiko for, at de, bevidst eller ubevidst, vil idealisere jordemoderfaget og egen faglighed. Som jordemoderstuderende har forskerne til gengæld et fagligt og personligt kendskab til området, hvilket muliggør at stille uddybende spørgsmål på områder, der for en udenforstående kan virke absolutte. Omvendt risikeres det at overse muligheder for righoldige beskrivelser af et fænomen, da interviewforsker og informant har en fælles kulturel funderet måde at tænke på (Kvale & Brinkmann, 2009 s , 93). Ved at være bevidst om disse forhold samt de forforståelser, der er listet i afsnit 3.1, befordrer det muligheden for at skabe en balance mellem naivitet og forhåndsviden. Dette giver intervieweren mulighed for at få informanten til at fortælle mest fyldestgørende (ibid. s. 32, 48-49). 4.2 At opnå den tilsigtede viden Følgende afsnit giver en specifik beskrivelse af, hvordan interviewguiden er udarbejdet, og hvordan interviewet iscenesættes. Herefter begrundes inklusionskriterierne for og rekrutteringsmetoden af projektets informanter Udarbejdelse af interviewguide Som der argumenteres for i afsnit 4.1, benytter projektet sig af det semistrukturerede interview som empirisk indsamlingsmetode, da det muliggør at opnå den tilsigtede viden. Denne semistrukturering fordrer en interviewguide (bilag 3), der er åben, men alligevel fungerer som en rettesnor for interviewet. Der er på baggrund af projektets problemformulering, udarbejdet en række forskningsspørgsmål, der 14 af 104

15 udstikker de overordnede temaer for interviewet. Disse forskningsspørgsmål danner grundlag for konstruktionen af de interviewspørgsmål, som søger at belyse problemformuleringen fra flere vinkler. For at befordre en naturlig samtale med informanten, er interviewspørgsmålene formuleret i et letforståeligt hverdagssprog. (Kvale & Brinkmann, 2009 s ) Projektets interviewspørgsmål er hovedsageligt udarbejdet på baggrund af indledende spørgsmål, der har til formål at få informanten til at fortælle spontant og righoldigt om et emne eller en bestemt oplevet situation. Opfølgende og sonderende spørgsmål er de spørgemetoder intervieweren forsøger at have i baghovedet, når der forfølges emner under interviewet. (ibid. s ) Iscenesættelse af interviewet For at befordre en tillidsfuld og behagelig atmosfære for informanterne, har de mulighed for selv at bestemme, hvor interviewet skal finde sted. Interviewet indledes ligeledes med en briefing, hvorunder informanten informeres om det overordnede formål med interviewet og kan stille opklarende spørgsmål inden diktafonen tændes. Herefter indhentes det informerede samtykke (bilag 2), der sikrer at informanterne deltager frivilligt og er vidende om deres rettigheder i forhold til deres medvirken. Interviewet afsluttes med en debriefing, hvor informanten får mulighed for at stille spørgsmål eller komme med tilføjelser til interviewet. (Kvale & Brinkmann, 2009 s. 89, ) Af hensyn til den tilsigtede viden er formålet med projektet simplificeret i informationsskrivelsen til informanterne og i briefingen (bilag 1,3), da en forhåndsviden om hele projektets formål kunne resultere i, at jordemødrene fortæller om deres holdninger og tanker med et vist forbehold. Denne simplificering af formålet bringer nogle etiske dilemmaer med sig i forhold til det informerede samtykke. (Kvale & Brinkmann, 2009 s. 151) For at gøre projektet etisk forsvarligt, vil informanten i debriefingen få uddybet problemformuleringen og formålet med projektet. Herefter har informanten 24 timer til at trække sig fra deltagelsen i projektet. Under interviewene vil den ene forfatter fungere som bisidder, mens den anden interviewer. Bisidders opgave består i at sikre, at alle forskningsspørgsmål belyses via interviewspørgsmålene, afbryde såfremt interviewet løber ud af en tangent og forfølge interessante emner som intervieweren evt. overser. Såfremt der er personligt kendskab mellem den ene forfatter og en informant, vil det være den anden forfatter, der forestår interviewet, for at sikre professionel distance Inklusionskriterier for informanterne For at interviewene kan bidrage til en belysning af, hvordan det påvirker jordemoderen følelsesmæssigt at yde jordemoderfaglig omsorg ved provokeret senabort, findes følgende inklusionskriterier relevante. 15 af 104

16 Jordemødrene skal: - Være dansk uddannede og dansk autoriserede - Have varetaget minimum to provokerede senaborter i Danmark - Heraf skal en have været på medicinsk grundlag og en på social indikation. Med disse kriterier sikres, at informanternes uddannelses- og erfaringsmæssige baggrund er dansk. Det er vigtigt, fordi projektets problemformulering ønskes undersøgt i dansk kontekst. - De provokerede senaborter skal være varetaget i løbet af de seneste 10 år. Dette kriterium er valgt, da der (jf. problemstillingen) sker stor udvikling indenfor området. For at projektresultaterne kan bruges i en diskussion af den praksis, der er på fødeafdelingerne i dag, er det væsentligt at grundlaget for empirien er nutidig. - Jordemoderen skal have mulighed for at lade sig interviewe i perioden d. 26. april til d. 2. maj Grundet tidshorisonten for projektet er dette forbehold nødvendigt Rekruttering af informanter Af logistiske årsager er rekrutteringen af projektets informanter geografisk afgrænset til fødeafdelingerne i hovedstadsområdet 4. For forfatterne er den oplagte indgangsvinkel til fødeafdelingerne de uddannelsesansvarlige jordemødre. D. 17. april fik de tilsendt en mail, hvori der var vedhæftet inklusionskriterierne for informanterne, information om interviewet samt kontaktoplysninger på projektets forfattere (bilag 1). De uddannelsesansvarlige jordemødre blev i mailen opfordret til at videresende informationerne til jordemødrenes arbejdsmail, samt at printe dokumenterne ud og hænge dem op i vagtstuen. Sidste frist for at melde sig som interviewperson var den 24. april. Af tilbagemeldingen fra de uddannelsesansvarlige jordemødre fremgik det, at én fødeafdeling printede informationen ud og hængte den op, én sendte informationerne videre til jordemødrenes arbejdsmail og én fødeafdeling gjorde begge dele. En enkelt fødeafdeling svarede ikke tilbage. Rekrutteringsmetoden beror på frivillig tilmelding, hvilket indebærer den risiko at majoriteten af dem, der ønsker at deltage, vil have særlig interesse og specialiseret viden indenfor området. Det ses dog som et etisk vilkår for projektet, at deltagelsen sker på frivillig basis. 4 Herlev, Hvidovre, Hillerød og Rigshospitalet 16 af 104

17 5. Præsentation af den analytiske referenceramme Følgende kapitel vil præsentere den ramme, projektets analyse udarbejdes i. Teorien OAS og konceptet CBI vil blive sat i relation til hinanden, og afslutningsvis vil der argumenteres for samspillet mellem teori og empiri. 5.1 OAS og CBI Aaron Antonovsky ( ) er en amerikansk-israelsk internationalt anerkendt professor i medicinsk sociologi og forfatter til en lang række videnskabelige bøger og artikler. Især er Antonovsky kendt for udviklingen af den salutogenetiske model i 1979, der affødte teorien om OAS, som vil blive uddybet i afsnit 7.1. På trods af, at Antonovsky udarbejdede teorien om OAS igennem et livstidsperspektiv, synes teorien relevant som analytisk referenceramme i projektet. Dette skal forstås ud fra formodningen om, at en situationsbestemt OAS, bidrager til jordemoderens samlede OAS. Det anses dermed for relevant at undersøge, hvor på OASkontinuet jordemoderen befinder sig i forhold til varetagelsen af provokerede senaborter. Tilbage i 1970 erne blev konceptet udbrændthed introduceret i litteraturen af psykologerne Herbert Freudenberger (1974) og Christina Maslach (1976) (Kristensen, et al., 2005 s. 192). Det var oprindeligt et ikke-teoretisk koncept, fremkommet på baggrund af empiriske fund (Engelbrecht, 2005 s. 26), og blev hurtigt en metafor for de psykosociale problemer, som mennesker, der arbejder i tæt relation med andre, oplever (Kristensen, et al., 2005 s. 192). I løbet af 80 erne blev der udviklet spørgeskemaer 5, som skulle være i stand til at diagnosticere de mennesker, som i større eller mindre grad lider af udbrændthed. De fagforeninger, som i Danmark repræsenterer social- og sundhedsprofessionerne, bemærkede i 90 erne en kraftig stigning i den langsigtede sygeorlov og førtidspensionering blandt medlemmerne, og ønskede derfor en videnskabelig undersøgelse af fænomenet udbrændthed. (ibid. s. 193) NFA lavede et pilotprojekt, hvor de benyttede allerede eksisterende modeller for udbrændthed, men fandt bl.a. Maslachs spørgeskema MBI 6 mangelfuldt og forældet. NFA videreudviklede derfor dette koncept til CBI, hvilket gjorde undersøgelsesmodellen brugbar i dansk/europæisk kontekst. (ibid. s ) I afsnit 7.2 redegøres der for CBI s tre former for sfære-relateret udbrændthed. CBI-modellen er et kvantitativt måleredskab, der benyttes til at afgøre, hvorvidt en gruppe af mennesker er i risiko for at opleve udbrændthed. Alligevel synes den bagvedliggende tankegang i konceptet relevant som analytisk redskab i projektet, da CBI ikke forsøger at finde videnskabelige kausaliteter mellem den sfære, der 5 Eksempler på disse spørgeskemaer: MBI Maslach Burnout Inventory, BM Burnout Measure, EE Emotional Exhaustion ect. 6 MBI, som defineret i note 5 17 af 104

18 undersøges og den oplevede udbrændthed, men fokuserer på personens egne årsagsforklaringer mellem eksempelvis arbejde og oplevede symptomer (Kristensen, et al., 2005 s. 197). Projektets interviewspørgsmål er ikke specifikt udarbejdet på baggrund af spørgsmålene i CBI-modellen (ibid. s. 200), men de sonderende spørgsmål (jf. afsnit 4.2.1), der bruges under interviewene, vil blive forsøgt formuleret med det formål at afdække CBI-spørgsmålene, når dette forekommer relevant. Analyseredskabet CBI og teorien OAS synes at supplere hinanden, idet en stærk OAS er udtryk for, at et menneske formår at bevæge sig mod et godt helbred og derved væk fra et skrantende. Udbrændthed kan anses for at være synonym for et helbred i ubalance, og en stærk OAS hos jordemoderen synes således at udelukke risikoen for, at hun vil opleve udbrændthed. 5.2 Samspil mellem teori og empiri Idet projektets empiri tilsigter en beskrivelse af jordemoderens følelser, ses Antonovskys teori og NFA s koncept at udgøre et relevant analytisk fundament. Da det forventes, at OAS og CBI kan frembringe forskellige facetter af jordemoderens følelsesmæssige påvirkning, synes analysen at kunne udlede, hvorvidt varetagelsen af provokerede senaborter kan medvirke til udbrændthed hos jordemoderen, samt hvorvidt den er afhængig af indikationen. I projektets analyse vil citater fra de transskriberede interviews blive analyseret med henblik på at identificere kernekomponenterne i OAS, og deres styrke hos jordemoderen i de pågældende situationer. OAS kan således fremtolke en forståelse af, hvordan det at yde jordemoderfaglig omsorg ved provokerede senaborter påvirker jordemoderen. CBI vil blive brugt som analyseredskab, ved at holde udvalgte citater op mod de spørgsmål, som bruges i CBI-modellen. Derved fortolker analysen, hvorvidt de enkelte jordemødre formulerer sig på en måde, der kunne pege i en retning af udbrændthed. 18 af 104

19 6. Empirisk analyse Dette kapitel indeholder en præsentation af projektets informanter, hvorefter der redegøres for, hvorledes den fænomenologiske og tekstkondenserende analyse, inspireret af Kirsti Malterud, har fundet anvendelse på de transskriberede interviews. Til slut fremstilles de sammenfattende udsagn, der er fundet gennem analysemetoden, i en matrice. 6.1 Præsentation af projektets informanter Den 24. april 2012 havde tre jordemødre ytret ønske om at deltage i projektet. To af informanterne blev udvalgt ved lodtrækning og kontaktet via for at sikre, at de opfyldte inklusionskriterierne, og med henblik på at aftale hvor og hvornår interviewet skulle finde sted. For at sikre informanternes anonymitet har de fået tildelt pseudonavne, men deres identitet er kendt af forfatterne. Jordemoder Alberte er 37 år og blev som nyuddannet i 2004 ansat på det hospital hun stadig er tilknyttet. Hun har således 8 års erfaring som jordemoder og har varetaget et sted mellem tolv og femten provokerede senaborter. Indikationerne for disse har været meget blandede, både på social og medicinsk. Alberte har ikke arbejdet på nogen specialafdeling for senaborter. (Alberte, 5-20) Jordemoder Benedikte er 54 år, blev færdiguddannet i 1983 og har således 29 års anciennitet. Hun har varetaget over 10 provokerede senaborter, hvor mestendels har været på social indikation. Hun har aldrig specialiseret sig inden for dette arbejdsområde. (Benedikte, 8-18) 6.2 Tekstkondensering Projektets empiri består af righoldige beskrivelser, hvorfor den fænomenologiske og kondenserende analysemetode findes relevant til bearbejdning af de transskriberede interviews (Kvale & Brinkmann, 2009 s. 228). Kirsti Malterud er norsk professor i almen medicin, og forsker i medicinsk kommunikation med et særligt fokus på kvindelige patienter. Hun har bidraget med en række empiriske fund og teoretiske metoder, der har været med til at øge anerkendelsen og brugen af de kvalitative forskningsmetoder (Malterud, 2003). Endvidere finder projektets forfattere, at Malteruds præsentation af den tekstkondenserende metode i bogen Kvalitative metoder i medisinsk forskning en innføring forståelig og anvendelig. Projektets empiriske analyse følger tre ud af fire trin i Malteruds tekstkondenserende metode (Malterud, 2003 s ), idet fjerde trin, at finde betydningen med det sagte, gøres gennem en teoretisk analyse i kapitel 8. Til at starte med, skal vildnisset reduceres til temaer. Ved en fænomenologisk gennemlæsning af de i alt 29 sider transskriberede interviews befordres, at teksten uforbeholdent formidler jordemødrenes stemmer (ibid. s ). For at øge validiteten af projektet, læ- 19 af 104

20 ser forfatterne interviewene igennem, uafhængigt af hinanden. Undervejs i læsningen noteres umiddelbare tanker. Efter denne gennemlæsning bliver indtrykkene samlet og reduceret til seks temaer, der intuitivt vakte opmærksomhed. (ibid. s. 101) Disse seks temaer blev At dømme, ambivalens og indikationen, At gøre en forskel/føle sig heldig, Professionalisme, Behov for at gøre det rigtige, Indgangsvinkel/erfaring og Afslutning. En systematisk gennemgang skal herefter sikre relevans og validitet i produktionen af ny viden (Malterud, 2003 s. 101) om jordemødres følelsesmæssige påvirkning i relation til varetagelsen af provokerede senaborter. Med de førnævnte seks temaer i baghovedet, gennemlæses de transskriberede interviews igen af begge forfattere hver for sig, for at identificere tekststykker, der leverer kundskab om et eller flere af temaerne (ibid. s. 102). Disse tekststykker, kaldet meningsbærende elementer, repræsenterer de i interviewene relevante pointer for projektets tilsigtede viden. Dette trin kaldes kodning, og resulterer i fire koder, udviklet på baggrund af de oprindelige temaer. (ibid. s ) Koderne fremgår af afsnit og kodningsarbejdet af bilag 5. I tredje trin bevæger materialet sig fra koder til mening. Her skal indholdet i de fire koder kondenseres til meningsgivende udsagn. Ved brug af informanternes egne ord formuleres et kunstigt citat, der gengiver, hvad jordemødrene føler i forbindelse med provokerede senaborter. (Malterud, 2003 s ) Disse sammenfattende udsagn fremgår af nedenstående matrice. Formålet med de sammenfattende udsagn er at præsentere indholdet i de meningsbærende elementer. Citater der bruges i analysen (kapitel 8) er de originale fra de transskriberede interviews. 20 af 104

21 6.2.1 Sammenfattende udsagn Kode Sammenfattende udsagn At give og få noget igen Jordemoderens ambivalente forhold til indikationen Behov for at handle rigtigt som professionel Jordemoderens indgangsvinkel og erfaring Ved arbejdet med de provokerede senaborter bliver jeg, på trods af det rædselsfulde i situationen, bekræftet i, at der er mange gode og positive aspekter ved livet, hvilket sætter min egen lykke i perspektiv. Jeg har et behov for, at andre mennesker har brug for mig, at jeg kan gøre noget godt for dem samtidig med, at jeg føler, at jeg gør noget vigtigt. En provokeret senabort er netop en fødsel, hvor jeg kan gøre en forskel og derved få tilfredsstillet dette behov. Jeg synes, det er nemmest med medicinsk indikation, der kan jeg læse mig til, hvordan barnet vil få det, hvorimod den sociale indikation ikke er så regelret. Det er jo ikke nemt at vide hvad fremtiden vil vise. Derfor er jeg, specielt når det omhandler social indikation, glad for, at det ikke er mig, der skal beslutte, hvorvidt noget er en alvorlig nok indikation til at få foretaget en provokeret senabort. Når det ikke er mig, der har taget beslutningen, kan jeg lægge ansvaret, for at tage livet af barnet, fra mig, og bare være omsorgsperson. For mig er det vigtigt, at den jordemoder, der kommer på stuen, respekterer parrets beslutning og ikke er fordømmende. Netop derfor vil jeg gerne varetage provokerede senaborter. I situationen skal jeg være professionel, men en varm professionel. Dermed sagt, at jeg godt kan synes det er sørgeligt og få tårer i øjnene, men jeg skal jo ikke være den, der græder allermest. Når barnet er født, synes jeg, at det er vigtigt at behandle det med respekt og sige til forældrene, at det er et fint barn det dur jo virkelig ikke, hvis jeg siger, at det er ulækkert. Nogle jordemødre ønsker ikke at varetage provokerede senaborter, og dem synes jeg bestemt, at vi skal skåne. Jeg vil ofte melde mig til at varetage dem, da jeg føler, at jeg herved kan gøre noget godt for andre mennesker, hvilket var derfor jeg blev jordemoder. Det kræver andre kompetencer og det er jo dejligt at finde ud af, at jeg besidder disse. Min erfaring har gjort, at jeg er blevet bedre til at acceptere folks valg og derved bedre til at støtte kvinden. 21 af 104

22 7. Redegørelse for den analytiske referenceramme Følgende kapitel vil indledningsvis redegøre for projektets primære teori OAS. Efterfølgende vil afsnit 7.2 beskrive, hvordan CBI måler graden af udbrændthed. 7.1 Oplevelse Af Sammenhæng Teorien om OAS er udviklet som svar på det salutogenetiske spørgsmål: Hvad er kilderne til sundhed, og hvorfor synes mennesker at bevæge sig mod et godt helbred? (Antonovsky, 2000 s. 9-12) OAS bevæger sig på et kontinuum fra svag til stærk, og netop denne forskel i menneskers OAS-styrke inspirerede Antonovsky til at undersøge, om der var specifikke faktorer, der bidrog til en stærk OAS. Gennem bearbejdningen af materiale fra en interviewundersøgelse fandt Antonovsky, at yderpolerne var modsætningsfyldte omkring tre forhold. Elementerne begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed var fremtrædende i gruppen med en stærk OAS, mens de var ikke-eksisterende i gruppen med en svag OAS. Antonovsky karakteriserede disse elementer som værende de tre kernekomponenter i OAS. Under disse tre komponenter bruges begreberne stimuli og modstandsressourcer. (Antonovsky, 2000 s ) Gennem livet udsættes man konstant for stimuli, som man er tvunget til at reagere på (Antonovsky, 2000 s. 146). Hvorvidt disse stimuli opfattes som stressende, afhænger af styrken af OAS. En person med en stærk OAS vil automatisk kunne tilpasse sig de krav stimuli stiller, og opfatte dem som en ikke-stressende. Dersom stimuli opleves som stressende, vil personen med en stærk OAS forstå stimuli som irrelevante og kortvarige. (ibid. s. 149) Et menneskes evne til at modsvare stimuli, er bestemt af de modstandsressourcer, man har til rådighed og i hvilken grad, man er i stand til at mobilisere dem. Hvilke modstandsressourcer man råder over, er afhængige af ens samlede livsomstændigheder, hvorunder faktorer som sociale forhold, erfaringer og viden spiller ind. Har man en stærk OAS, vil man i mødet med stimuli være i stand til at mobilisere de for situationen mest egnede ressourcer i ens repertoire, og dermed opnå det mest hensigtsmæssige mestringsmønster. (Antonovsky, 2000 s. 107,154) Komponenten begribelighed beskæftiger sig med, i hvilket omfang man er i stand til kognitivt at strukturere og forklare de stimuli, man udsættes for. Her er evnen til at erkende og definere stimuli væsentlig. En person med en stærk oplevelse af begribelighed forventer, at det personen bliver udsat for i livet er forudsigeligt og/eller kan ses i en sammenhæng og forklares. (Antonovsky, 2000 s ) Håndterbarhed er afhængig af ens tiltro til problemløsning, egne evner og færdigheder, samt tilliden til, at man kan finde hjælpemuligheder og modstandsressourcer i sit sociale netværk og sine erfaringer. Når en person er i stand til at samle 22 af 104

23 modstandsressourcer, der kan modsvare de stimuli personen udsættes for, er det et udtryk for en stærk oplevelse af håndterbarhed. (ibid. s ) Meningsfuldhed er et udtryk for ens grundlæggende indstilling til livet og kaldes selve OAS s motivationselement. Opleves de stimuli man udsættes for i livet som motiverende udfordringer, der er værd at engagere sig følelsesmæssigt i, er det et udtryk for høj oplevelse af meningsfuldhed. Opfattes en stimulus derimod som en pålagt tung byrde, er oplevelsen af meningsfuldhed lav. (ibid. s ) For at have en stabil stærk OAS er det nødvendigt at være i besiddelse af alle tre komponenter. Der vil dog næsten altid være en difference i styrkerne mellem dem, hvorfor styrkeniveauerne og deres relevans i den givne situation skal vejes op mod hinanden, før det kan vurderes, hvor på OAS-kontinuet personen befinder sig. (Antonovsky, 2000 s ) 7.2 The Copenhagen Burnout Inventory Som det fremgår af kapitel 5, skal NFA s koncept CBI bruges som analytisk redskab i projektets kapitel 8. Nedenstående redegør for CBI s tre former for sfærerelateret udbrændthed, og giver et par eksempler på de spørgsmål, modellen bruger for at måle udbrændthed. At måle personlig udbrændthed har til hensigt at vurdere, hvor træt og udmattet personen er. Denne form for udbrændthed forstås som en tilstand af langvarig psykisk og fysisk træthed og udmattelse, som den opleves af individet. (Kristensen, et al., 2005 s. 197) Når CBI måler på graden af personlig udbrændthed, søger modellen bl.a. svar på, hvor tit personen føler sig følelsesmæssig udmattet, og hvor ofte personen tænker Nu kan jeg ikke klare mere. (ibid. s. 200) Arbejdsrelateret udbrændthed defineres som graden af psykisk og fysisk træthed og udmattelse, som det opleves relateret til ens arbejde. For at identificere de personer, som er trætte, men som tilskriver denne træthed til ikke-arbejdsrelaterede faktorer som fx helbredsproblemer eller familiens krav, skal skalaen personlig udbrændthed sammenlignes med skalaen for arbejdsrelateret udbrændthed. (ibid. s. 197) Spørgsmål som har du overskud til at være sammen med familie og venner i fritiden? og føler du dig frustreret af dit arbejde? (ibid. s. 200), bliver brugt til at vurdere graden af arbejdsrelateret udbrændthed. Et arbejde, der indebærer tætte menneskelige relationer, er længe blevet opfattet som et krævende job. I klientrelateret udbrændthed fokuseres der på, i hvilken grad folk ser en sammenhæng mellem deres træthed og deres klientrelationer. Definitionen er graden af fysisk og psykisk træthed og udmattelse, der opfattes af personen, som værende relateret til arbejdet med klienter. (ibid. s. 197) For at vurdere graden af klientrelateret udbrændthed bliver personerne spurgt, hvorvidt det er frustrerende eller belastende at arbejde med klienter, og om de føler, at de giver mere end de får igen i dette arbejde (ibid. s. 200). 23 af 104

24 8. Analyse I de nedenstående analyseafsnit vil Antonovskys teori og CBI-modellen blive anvendt på udvalgte citater fra de meningsbærende elementer, med det formål at fremtolke analyseresultater, der kan være med til at belyse projektets problemformulering. Når der henvises til interviewene, vil det fremgå hvilken informant, der er citeret, samt hvilke linjenumre, der er tale om. Såfremt nogle ord er taget ud af et citat, vil dette være tydeligt markeret med ( ). Citaterne kan lokaliseres i deres kontekst, samt læses i deres helhed i de transskriberede interviews (bilag 4). 8.1 I need to be needed 7 skrevet af Kamilla Kamp Bossow I det sammenfattende udsagn om koden At give og få noget igen i afsnit 6.2.1, fremgår det, at arbejdet med provokerede senaborter bekræfter jordemødrene i, at der er mange gode aspekter ved livet samt at der er brug for dem som jordemødre. Af denne analyse vil det fremgå, hvilken betydning dette har for jordemoderens følelsesmæssige påvirkning ved at yde jordemoderfaglig omsorg ved provokeret senabort. En jordemoder fortæller, hvad hun tænker om at skulle varetage en provokeret senabort Æhh, jeg tænker, at det meget sjældent er en ting, man går ind til med lystfølelse det er aldrig en ting eller en situation, man går ind til med lystfølelse, men det er en fødsel hvor man kan gøre en forskel. (Benedikte 37-39) Af citatet fremgår det, at jordemoderen har en tiltro til, at hun er i stand til at gøre en forskel for kvinden. Denne tiltro til egne evner kan ifølge OAS tænkes at virke som en modstandsressource for jordemoderen. Når jordemoderen formår at mobilisere denne ressource, synes hendes oplevelse af håndterbarhed at blive styrket (Antonovsky, 2000 s ). Ifølge Antonovskys teori er oplevelsen af meningsfuldhed afhængig af, hvordan man opfatter de stimuli, man udsættes for (ibid. s ). I stedet for, at varetagelsen af en provokeret senabort opfattes som en pålagt tung byrde, synes citatet at antyde, hvordan jordemoderen får vendt situationen til en motiverende udfordring, idet hun ser en mulighed for at gøre en forskel for kvinden. Det lader således til, at jordemoderen har en følelse af, at hun har en betydningsfuld funktion i forløbet. Når stimuli opfattes som en motiverende udfordring, befordrer det ifølge OAS en stærk oplevelse af meningsfuldhed (ibid. s ). 7 Alberte, af 104

25 I tråd med foregående eksempel, udtrykker en anden jordemoder ( ) jeg tror måske, at jeg har en lille smule mindre tilfredsstillelse ved at gå ind og gribe et barn hos en andengangsfødende, fordi jeg tænker, at det kan de klare langt hen ad vejen selv altså og det er ikke fordi, jeg ikke synes, det er vigtig, at den andengangsfødende får en god fødsel. Men jeg tror godt, jeg kan lide at gå hjem, og føle mig tilfredsstillet ved, nu har jeg gjort noget godt for nogle mennesker i dag. Det synes man jo meget, man gør, hvis man på en eller anden måde får vendt en senabort ( ) til, at de får en god oplevelse med i bagagen, selvom det er en trist situation (Alberte, ) Ovenstående udsagn viser, at arbejdet med de provokerede senaborter giver jordemoderen en oplevelse af, at der er brug for hende som professionel omsorgsgiver. Samtidig udtrykker hun, at hun herved opnår en tilfredsstillelse, som hun ikke på lige fod synes at opnå ved ukomplicerede fødsler. Dette antyder, at jordemoderen føler, hun får noget igen. Ifølge CBI kan det være en medvirkende faktor til klientrelateret udbrændthed, hvis man generelt oplever, at man giver mere end man får igen i sit arbejde med klienter (Kristensen, et al., 2005 s. 200). Idet jordemoderen føler, at arbejdsopgaven er givende, og det er hendes generelle oplevelse, hun omtaler i citatet, tyder det på, at varetagelsen af provokerede senaborter ikke er en medvirkende faktor til klientrelateret udbrændthed hos jordemoderen. Det fremgår ligeledes af citatet, at jordemoderen, ligesom i foregående eksempel, tillægger sin tilstedeværelse en positiv betydning for parrets oplevelse, og derved ser det meningsfuldt, at hun varetager senaborten. Den triste situation (en provokeret senabort) kan fortolkes som en stressende stimulus, men idet jordemoderen føler situationen værd at engagere sig i, kan det opfattes således, at hun forstår denne stimulus som kortvarig. Ifølge Antonovsky tyder det dermed på, at jordemoderen opnår en stærk oplevelse af meningsfuldhed i situationen (Antonovsky, 2000 s ). Arbejdet med provokerede senaborter ser ud til at sætte jordemødrenes egne liv i perspektiv. En jordemoder fortæller i denne forbindelse og en anden siger: Man kan blive både lidt udfordret, men også bekræftet i, at selvom livet ikke er bare lutter lagkage, så er der mange gode og positive aspekter i det, selvom det er en rædselsfuld ting (Benedikte, ) ( ) efter sådan nogle seancer, så går man hjem og giver sine egne børn et ekstra kram, fordi man tænker jeg er sgu også lidt heldig og når man oplever andre menneskers ulykke (...) så gør det lidt, at man lige den dag tænker ej jeg skal heller ikke brokke mig over, at min mand ikke har ordnet vasketøjet (Alberte, , ) 25 af 104

26 Af citaterne kan det udledes, at varetagelsen af provokerede senaborter minder jordemødrene om, hvad der betyder noget for dem, og den daglige glæde ved livet. Ifølge CBI-modellen kan det være et tegn på arbejdsrelateret og personlig udbrændthed, hvis man oplever mangel på overskud, og har en følelse af ikke at kunne klare mere (Kristensen, et al., 2005 s. 200). Idet jordemødrene føler sig bekræftede i, at der er mange gode sider ved livet, synes de ikke at udvise tegn på førnævnte, hvormed varetagelsen af provokerede senaborter, såfremt det kendetegner jordemødrenes generelle oplevelse, ikke synes at bidrage til personlig eller arbejdsrelateret udbrændthed. Derimod synes den at give jordemoderen, ifølge det første af de to citater, en oplevelse af håndterbarhed, idet hun, på trods af det rædselsfulde i situationen, oplever den som udholdelig (Antonovsky, 2000 s. 35). Begge jordemødre synes at udtrykke et følelsesmæssigt engagement, hvilket kommer til udtryk i deres perspektivering til egne liv. Ifølge OAS befordrer det følelsesmæssige engagement hos jordemoderen, at hun opnår en stærk oplevelse af meningsfuldhed (ibid. s. 36). 8.2 En ambivalent arbejdsopgave skrevet af Johanna Fog Saxe I dette afsnit vil det meningsbærende element, Jordemoderens ambivalente forhold til indikationen, fungere som udgangspunkt for analysen. Som det fremgår af det sammenfattende udsagn (jf. afsnit 6.2.1), oplever jordemødrene modsatrettede følelser og holdninger, når de skal forholde sig til de provokerede senaborter. Her menes indikationen for senaborten at spille en afgørende rolle. At være omsorgsperson, og ikke domsmand, synes ligeledes at være af betydning for jordemødrene. En informant fortæller om indikationens betydning således Det er meget vigtigt for mig at finde ud, hvorfor aborten skal laves ( ) Det har en stor betydning for den måde, jeg går ind til kvinden på (Benedikte, 83-87) Citatet synes at antyde, hvordan indikationen for de provokerede senaborter tillægges en værdi af forklarende karakter, idet årsagen til aborten ser ud til at betyde noget for den måde, hvorpå jordemoderen håndterer sin arbejdsopgave som professionel omsorgsgiver. Disse betragtninger synes således at vidne om, at jordemoderen i situationen opnår en stærk oplevelse af begribelighed, såvel som håndterbarhed (Antonovsky, 2000 s ). Denne fortolkning skal ses i lyset af, at hun gør situationen forudsigelig og dermed definerer den stimulus, hun skal udsættes for, samtidig med at kendskabet til indikationen synes at udgøre en modstandsressource for jordemoderen. Begge jordemødre synes at tilskrive den organisatoriske arbejdsfordeling, der fratager dem at skulle afgøre, hvorvidt en begrundelse for at få bevilget en provokeret senabort er tungvejende nok til at udføre indgrebet eller ej, en vis betydning. En jordemoder fortæller 26 af 104

27 specielt når det er på social indikation, så er jeg rigtig rigtig glad for, at det ikke er mig, der skal tage beslutningen. Fordi, det gør lidt at jeg kan lægge ansvaret fra mig, og gå ind på stuen, og bare være omsorgsperson. Hvorimod, hvis jeg også selv havde taget beslutningen, så ville jeg synes, at jeg skulle stå inde på stuen, og være omsorgsperson, men i virkeligheden også tage ansvaret for at at nu afslutter vi noget, som måske kunne have fortsat uden problemer. (Alberte, ) Her synes det tydeligt, hvordan det faktum, at jordemoderen ikke er domsmand hjælper hende til at håndtere det at være omsorgsperson for en kvinde, hvis beslutning nogle gange kan være i modstrid med jordemoderens etiske overbevisninger. At fralægge sig ansvaret for selve beslutningen kan således ifølge OAS synes at fungere som en ressource for jordemoderen, og dermed øge hendes mulighed for at opnå en oplevelse af håndterbarhed (Antonovsky, 2000 s ). Selvom jordemødrene ikke er juridisk eller arbejdsmæssig forpligtet på at forholde sig til indikationerne, synes nedenstående citater at antyde, hvordan projektets informanter ikke undgår at forholde sig følelsesmæssigt til dem. En jordemoder beskriver en senabort på social indikation på følgende måde ( ), hvis der kommer en med et barn, der har en potter og man siger dit barn vil ikke kunne leve og derfor synes vi det er en god ide at lave den her sene abort, det er nemt at sige, men at der kommer ( ) en pige på 21 kæresten har forladt hende og hun har ikke noget arbejde og hun er ude i et hashmisbrug, der kan det være sværere at sige sådan nagelfast til hende jeg synes du skal have en provokeret abort eller jeg synes bestemt ikke at du skal have gjort det, fordi der er så mange usikre faktorer i det. ( ) Det er nemt at vide at et potter barn dør det er jo ikke nemt at vide hvad fremtiden vil vise. (Benedikte, ) Citatet synes at antyde, hvordan indikationen har en betydning for, om årsagen til den provokerede senabort opleves som følelsesmæssig acceptabel for jordemoderen. Antonovsky påpeger, hvordan en kognitiv forståelse af de stimuli, man udsættes for, befordrer en stærk begribelighed (Antonovsky, 2000 s ). Betragtes den i citatet omtalte situation som stimuli (ibid. s. 146,149), befordrer kvindens uforudsigelige fremtid mere følelsesmæssige overvejelser end kognitiv forståelse hos jordemoderen. I kraft af OAS synes den sociale indikation således at kunne kategoriseres som en stressende stimuli, og dermed minimeres oplevelsen af begribelighed for jordemoderen. Omvendt synes jordemoderens udsagn at vise, hvordan den medicinske indikation opleves som en mere konkret størrelse, idet videnskabeligt funderede argumenter er med i begrundelsen for aborten. Som ovennævnte eksempel viser, forholder det sig tilsyneladende således, at de provokerede senaborter på social indikation kan give anledning til en lav oplevelse af begribelighed for jordemoderen. En jordemoder fortæller 27 af 104

28 for eksempel har jeg engang haft en 13-årig, der fik lavet en provokeret senabort på social indikation, ( ) hun havde sin 12-årige kæreste med. Og de snakkede egentligt mest om, om det her kunne være overstået før der startede et fjernsynsprogram om aften kl. 20, ( ) da jeg sagde til hende at det nåede vi nok desværre ikke, ( ) Jamen det var den største sorg for hende den dag. ( ) det måske det rigtige som 13-årig, at man pakker det hele væk, ( ) på det tidspunkt, hvor man er 13 og i virkeligheden selv er et barn, der er det måske for meget og håndtere, at man er ved at tage livet af altså undskyld: Men det var jo et fuldt levedygtigt barn, som var skannet til at være fysisk normalt og normal mængde vand og alt var fint og hun var faktisk i uge. Altså, hun var langt henne. Så det var tæt på grænsen for, hvornår man egentlig kunne behandle det barn til at overleve. Men det nytter jo ikke noget, at jeg står på stuen og pådutter hende, at det skal hun da være enormt ked af det. (Alberte, ) Til at starte med, lader det til, at jordemoderen rummer stor forståelse for den unge piges valg, om at få afbrudt sin graviditet. Alderen opleves som den forklarende faktor for, at aborten ikke påvirker den unge pige følelsesmæssigt. Jordemoderens ordvalg, som faktisk og egentlig, synes dog at antyde en latent frustration, over den situation hun befinder sig i, nemlig at skulle deltage i at tage livet af et raskt og levedygtigt foster. Citatet kan opfattes som en indre diskussion hos jordemoderen om, hvorvidt hun skal lade egne personlige følelser påvirke hendes professionelle handlinger. I en teoretisk optik kunne denne indre diskussion opfattes som et kognitivt forsøg på at forstå situationen, og dermed øge chancerne for, at jordemoderen opnår en oplevelse af begribelighed (Antonovsky, 2000 s ). Citatet synes ligeledes at være udtryk for, at jordemoderen oplever følelsen af frustration, som relateret til den unge piges reaktion. Anskues denne betragtning gennem CBImodellen, kan det tyde på, at hvis jordemoderen igennem sin professionelle karriere oplever flere møder af denne frustrerende karakter, vil det kunne medvirke til, at hun oplever klientrelateret udbrændthed (Kristensen, et al., 2005 s. 200). Da en jordemoder beskriver, hvordan hun oplever en følelsesmæssig forskel i indikationerne, vækker tænkte medicinske indikationer stærke følelser det vil jeg heller ikke gøre mig til doms over, hvad folk mener, er en alvorlig nok medicinsk indikation. Jeg kunne godt forestille mig, at jeg ville stejle noget indeni mig selv, hvis jeg fik at vide, at der var nogen, der fik lavet en abort i uge 21 pga. læbe-ganespalte altså, hvis man kunne forestille sig at det kunne ske. Men de medicinske indikationer vi har, der synes jeg ikke, at der er nogle som jeg vil sige, at jeg ikke ville kunne stå inde for. (Benedikte, ) Hvis det var jeg skulle ind og være medvirkende til en abort på en læbe-ganespalte lige nu og her, så vil jeg sige ej, nu må I kraftedeme, undskyld, nu må I sørme holde op. Det her, det er for vildt, det er for langt ude. Det kan jeg ikke stå inde for. Eller, at de venter en dreng og 28 af 104

29 de ville hellere have haft en pige, og skulle have lavet abort på den indikation, så vil jeg også sige det bliver ikke her hos mig - der må I gå et andet sted hen (Benedikte, ) Jordemoderen er klar over, at det eksempel hun giver her, er et tænkt eksempel i dansk kontekst. Hendes udsagn synes at indeholde stor frustration og forargelse over disse medicinske indikationer. Citatet synes dermed at skitsere, hvor jordemoderen oplever en etisk grænse. En grænse for, hvornår et medicinsk funderet argument for en provokeret senabort kan kategoriseres som acceptabel. Jordemoderen udtrykker at kunne acceptere de argumenter, der godtgør en bevilling til at få en provokeret senabort i Danmark. Ved at anskue det tænkte eksempel gennem CBI-modellen, kunne det tyde på, at de fungerende lovmæssige og etiske retningslinjer i Danmark udgør en beskyttende faktor for jordemoderen. Dette skal ses i lyset af, at frustrationsfølelser over såvel arbejdsvilkår som klienter menes at bidrage til arbejds- og klientrelateret udbrændthed (Kristensen, et al., 2005 s. 200) 8.3 Kvinden i fokus skrevet af Kamilla Kamp Bossow Foreliggende analyseafsnit vil behandle det meningsbærende element Behov for at handle rigtigt som professionel. Elementet dækker over, hvad jordemødrene opfatter som det rette at gøre, og at de til tider oplever en splittelse mellem denne opfattelse og deres personlige følelser (afsnit 6.2.1). Af analysen vil det fremgå, hvilken betydning dette har for jordemoderen i hendes arbejde med provokerede senaborter. Begge informanter beretter, at hvis der i afdelingen bliver varetaget en provokeret senabort, bliver det ofte et samtaleemne i vagtstuen. En jordemoder fortæller i den forbindelse Jordemoderen fortsætter Det oplever man jo stadigvæk en gang imellem nå er det nu også en reel indikation? Og det tror jeg, er en af grundene til, at jeg nogle gange også hopper ind og tænker ej jeg vil gerne gå ind på den stue. Det er nok, at det er meget vigtigt for mig, at det par som er i den situation, at de skal have en provokeret senabort, om det er af den ene eller den anden grund, at de i hvert fald får en jordemoder på stuen, som ikke fordømmer indikationen for, hvad der foregår. (Alberte, ) Jeg synes bare, det er rigtig rigtig vigtigt, at de får en ordentlig behandling, også selvom man måske ikke synes, det er en indikation, man selv havde valgt og få en abort på. (Alberte, ) Set fra jordemoderens synsvinkel synes det vigtigt at kunne tilsidesætte egne holdninger, når man får til opgave at yde jordemoderfaglig omsorg for et par, der skal gennemgå en provokeret senabort. Jordemoderen giver udtryk for, at hun får 29 af 104

30 lyst til at påtage sig denne opgave, for at sikre sig, at parret får en ordentlig behandling. Det kunne tyde på, at jordemoderen bruger det, at hun ikke fordømmer indikationen, som en modstandsressource, der giver hende mulighed for at håndtere de eventuelle stimuli, som en provokeret senabort måtte udgøre. Når jordemoderen er i stand til at samle modstandsressourcer til at modsvare stimuli opnår hun ifølge OAS en oplevelse af håndterbarhed (Antonovsky, 2000 s ). Samtidig kan jordemoderens frivillige valg om at varetage senaborten, ses som et udtryk for, at hun ser det betydningsfuldt for hende selv at hjælpe parret værdigt igennem forløbet. At jordemoderen føler, at denne arbejdsopgave er værd at investere energi i, tyder ifølge Antonovskys teori på, at jordemoderen har en stærk oplevelse af meningsfuldhed i situationen (ibid. s ). Det fremgår af nedenstående udsagn, som vigtigt for jordemoderen, at de handlinger hun foretager i varetagelsen af provokerede senaborter bliver opfattet som det rigtige at gøre Jeg ved godt, det har været meget moderne i lang tid, at man skulle presse dem lidt til uh du skal endelig se barnet og røre barnet, og jeg er blevet så glad over, at for nyligt er der nogle, der er begyndt at tale om, at hvis man gør for meget ud af det, så kommer oplevelsen i virkeligheden også til at fylde mere i deres bevidsthed. Jeg har det sådan, at hvis parret specifikt ønsker at se barnet og røre barnet, så støtter jeg dem i det. (Alberte, ) Jordemoderen synes, i citatet her, at opleve en lettelse over, at andre deler hendes holdning om det forkerte i, at presse parret til at interagere med fosteret. Hvis den moderne tankegang om, at yde dette pres opfattes som en stressende stimulus for jordemoderen, må det at andre fagfæller deler jordemoderens holdning, antages at være en egnet modstandsressource. Det er en ressource som jordemoderen synes at være i stand til at mobilisere, og dermed modsvare den stressende stimulus. Ifølge Antonovskys teori kan det således tænkes, at jordemoderen opnår en stærk oplevelse af håndterbarhed (Antonovsky, 2000 s ). OAS påpeger, at det, at en person evner følelsesmæssigt engagement i en situation, er et udtryk for en stærk oplevelse af meningsfuldhed (ibid. s. 36). Jordemoderens glæde over, at hun tilsyneladende yder den rette behandling, synes at berette om, at hun engagerer sig, og dermed opnår en oplevelse af meningsfuldhed. Til tider kan den rette behandling være i strid med det, den enkelte jordemoder føler. Den ene informant beskriver det således Og de er jo ikke lækre. Det må man jo bare sige. Sådan et foster omkring de uger, som også har været dødt i lidt tid og de er jo mørkerøde og slatne i det. Og der er det jo meget vigtigt, at man siger til parret, at det er et fint barn. Man kan jo ikke stå og sige ad hvor er det ulækkert. Det dur jo virkelig ikke. Og det er faktisk en af de ting, 30 af 104

31 jeg synes er svært ( ), der skal jeg anstrenge mig ( ) jeg lige skal synke en gang og tænke pas nu på hvordan dit ansigt ser ud lige nu. (Alberte, ) Der synes i citatet at opstå en vis usikkerhed hos jordemoderen om, hvorvidt hun kan løfte den opgave, der kræves af hende, nemlig at møde parrets behov for interaktion med barnet. Set i et teoretisk perspektiv kan dette krav være udtryk for en stressende stimulus, som jordemoderen må mobilisere ressourcer for at kunne håndtere. Idet hun udtrykker der skal jeg anstrenge mig, kunne det tyde på, at jordemoderen kæmper med at mobilisere de for situationen relevante modstandsressourcer, som kan give hende en oplevelse af håndterbarhed. Jordemoderen synes dog at være bevidst om egne følelser, og forsøger aktivt at fremstå professionel. Denne evne til selvrefleksion kan, med OAS som teoretisk referenceramme, synes at fungere som en ressource, der til dels opvejer kravet fra den stressende stimulus, hvormed jordemoderen synes at opnå en vis oplevelse af håndterbarhed (Antonovsky, 2000 s ). En anden jordemoder oplever omvendt den måde, fostrene håndteres på efter fødslen, som noget positivt ( ) jeg har et fuldstændig clear cut at når man er død, så er man død, og så er der ikke mere der ( ) det er jo ikke det døde barn i sig selv, men det er de følelser, der er omkring de mennesker, omkring det døde barn, som skal tages hensyn til. ( ) Jeg tror, det er meget vigtigt, at de mennesker, der er omkring, ser, at man behandler det respektfuldt, og man behandler det med omsorg, og man pakker det fint ind, og man lægger det forsigtigt, ( ) fordi ( ) der er nogle følelser tilknyttet det her lille liv, som var og det er så ikke mine følelser, jeg tænker på, det er de andres. Jeg ville gøre det alligevel, selvom der ikke var nogle, der kiggede (Benedikte, ) Selvom jordemoderen i citatet giver udtryk for, at det ikke er hendes egne følelser, hun tager hensyn til, synes hun alligevel at have et behov, der matcher det, hun beskriver som værende de pårørendes. Dette udledes af, at jordemoderen tilføjer, at hun ville behandle fosteret ens, uanset om hun var alene eller sammen med andre. Jordemoderen oplever således ikke sine professionelle handlinger som værende i strid med sine personlige behov. Ligesom i det foregående eksempel udgør kravet om en bestemt behandling en stimulus, men for jordemoderen her, opfattes den som ikke-stressende. Denne stimulus opfattes således som forståelig, hvilket ifølge Antonovskys teori bidrager til, at jordemoderen opnår en oplevelse af begribelighed (Antonovsky, 2000 s ). Behandlingen af fosteret synes samtidig at give jordemoderen en oplevelse af meningsfuldhed i situationen, da denne ifølge OAS befordres af, at stimuli opfattes som værd at investere følelser i (ibid. s ). 31 af 104

32 8.4 Erfaring og personlig bagage skrevet af Johanna Fog Saxe Denne analyse tager udgangspunkt i det meningsbærende element Jordemoderens indgangsvinkel og erfaring. Det synes at fremgå af det sammenfattende udsagn (afsnit 6.2.1), at projektets informanter ser sig selv som en jordemodertype, der gerne varetager de provokerede senaborter. Samtidig virker erfaringer, erhvervet gennem livet og arbejdet som jordemoder, at gøre en forskel for deres oplevelse af at yde jordemoderfaglig omsorg i disse situationer. I nedenstående afsnit vil Den analytiske referenceramme påpege, hvilken forskel erfaringer og personlig bagage gør for jordemødrenes oplevelser. En jordemoder siger om det at varetage provokerede senaborter På samme måde siger hun og slet ikke nu, hvor jeg er så gammel som jeg er, har jeg ikke noget med, at det er noget jeg ikke bryder mig om jeg er kommet over den fødedygtige alder. Det er jo en stor fordel. (Benedikte, 40-42) jeg tror, at det vil være en fejltagelse af de store at sende en gravid, synligt gravid, ind til en kvinde, der skal have foretaget en provokeret abort, fordi det vil kunne sætte, selvfølgelig både jordemoderen, men også kvinden i en situation der er ingen grund til. (Benedikte, 47-50) Af citaterne fremgår det, at jordemoderen ser det som en positiv fordel, at hun ikke længere er et sted i livet, hvor hun skal bære nyt liv. Antonovskys teori beskriver, hvordan en person er i besiddelse af en stærk oplevelse af håndterbarhed, forudsat at denne er i stand til at samle modstandsressourcer, der kan modsvare de stimuli personen udsættes for (Antonovsky, 2000 s ). Provokerede senaborter antages at udsætte jordemoderen for sådanne stimuli. Dermed formodes det at være kommet over den fertile alder at fungere som en modstandsressource. Jordemoderen synes således at kunne opnå en oplevelse af håndterbarhed, ved at bruge sin alder som mestringstrategi. Et udsnit af en samtale om, hvorvidt erfaringer spiller en rolle, når jordemoderen skal varetage en provokeret senabort, lyder som følger I: ( ) det er nærmest som om, du synes din erfaring har gjort noget for dig? B: Det betyder meget. Jo ældre man bliver, jo ældre jeg er blevet, jo meget bedre kan jeg rumme det, der nu engang sker i verden. (Benedikte, ) I tråd med foregående eksempel synes jordemoderen at tillægge sin alder en vis betydning for den måde, hun oplever sin omverden. I citatet lader det til, at livserfaringer bliver en ressource, som jordemoderen mobiliserer i sit møde med de stimuli, som de provokerede senaborter udgør. Antages udtrykket det, der nu engang sker i verden, ligeledes som jordemoderens implicitte synonym for de pro- 32 af 104

33 vokerede senaborter, kunne det ifølge Antonovskys teori være et udtryk for en kognitiv strukturering af de stimuli (Antonovsky, 2000 s ), man som jordemoder bliver udsat for gennem arbejdet med senaborter. Livets erfaringer synes således at bidrage til, at jordemoderen opnår en oplevelse af både begribelighed og håndterbarhed. En anden jordemoder siger om sine livserfaringer Jeg har i mit liv selv oplevet stor sorg og det her hvis det er en sorg for dem, så er det jo deres sorg. Og selvfølgelige kan det være sorgfuldt for mig at være til stede, og man kan jo godt knibe en tåre, og synes det er lidt hårdt, men når jeg går hjem, så går jeg jo hjem til mit eget liv. (Alberte ) I citatet fremhæver jordemoderen, at hun selv har oplevet stor sorg. Når jordemoderen udsættes for den stimulus, at skulle være til stede med mennesker i sorg, synes hun set med OAS som referenceramme at kunne bruge egne oplevelser som en modstandsressource (Antonovsky, 2000 s. 107,154). Denne modstandsressource synes at hjælpe hende med at skelne mellem egen sorg og forældrenes sorg, og dermed være i stand til gå hjem til eget liv. Jordemoderens evne til at adskille arbejdsliv og privatliv synes således at være en hensigtsmæssig mestringstrategi, hvor igennem hun opnår en styrket oplevelse af håndterbarhed (ibid. s ). At have en vis form for rutine med provokerede senaborter, bliver af en jordemoder beskrevet således det er jo altid et øget arbejdspres, hvis man ud over at tage sig af parret, at man også skal ind og læse procedurerne igennem sådan minutiøst, ( ) det der med at man starter på bar bund, hvis det er fem år siden sidst. Det er jo en kæmpe udfordring. Så det synes jeg da er en kæmpe fordel for mig, men også for parret, fordi man bedre kan koncentrere sig om at møde dem der hvor de er, og ikke skal tænke så meget på de praktiske ting. (Alberte, ) Jordemoderen synes at vurdere, hvordan en jævnlig varetagelse af provokerede senaborter, er en fordel for såvel jordemoder, som kvinde, idet jordemoderen undgår et øget arbejdspres, og dermed kan fokusere sin energi på kvinden. Ifølge konceptet CBI kan et øget arbejdspres forstås som en udmattende faktor, der kan give anledning til frustration (Kristensen, et al., 2005 s. 200). Således synes rutine og erfaring med arbejdsopgaven at udgøre en medvirkende faktor i forebyggelsen af, at jordemoderen placeres på den negative ende af skalaen for udbrændthed. En jordemoder fortæller om en provokeret senabort på en 14-årig pige 33 af 104

34 ( ) det kunne være en stor udfordring at skulle varetage et barns fødsel, fordi hun var som en 10-årig ( ) jeg tænkte, jeg kunne ikke bruge det som jeg har - troede jeg - som jeg har haft igennem alle de mange år, jeg har haft med voksne kvinder, der skulle føde eller have abort. Men det gjorde ikke noget, at jeg ikke kunne det, fordi der var det var noget andet, der så bare kom. (Benedikte, ) Af citatet fremgår det, at jordemoderen ser det som en umiddelbar udfordring, at hun ikke har arbejdsmæssig erfaring med unge piger, der får lavet provokerede senaborter. Det kunne, ifølge CBI, forstås som et udtryk for, at jordemoderen i første omgang finder situationen belastende. Forudsat at jordemoderen hyppigt føler arbejdssituationen belastende, kan det medvirke til, at hun oplever arbejdsrelateret udbrændthed (Kristensen, et al., 2005 s. 197, 200). Samtidig ses der tegn på, at jordemoderen formår at håndtere situationen på trods af manglende erfaring. Det kunne således tyde på, at jordemoderen set i et teoretisk perspektiv formår at mobilisere andre relevante modstandsressourcer, der giver hende et hensigtsmæssigt mestringsmønster (Antonovsky, 2000 s. 107, 154). 34 af 104

35 9. Diskussion I dette kapitel vil relevante resultater fra projektets analyse blive sammenfattet og diskuteret med andre studiers resultater. Da danske jordemødres holdninger omkring varetagelsen af provokerede senaborter er sparsomt belyst (Christensen, 2012 s. 15) anses det for nødvendigt yderligere at inddrage internationale studier i diskussionen. I afsnit 9.5 vil egnetheden af projektets metode blive vurderet kritisk. 9.1 Det er vigtigt med supervision skrevet af Johanna Fog Saxe I afsnit 1.1 blev der rejst en bekymring om, hvorvidt det stigende antal provokerede senaborter kan medvirke til, at jordemødrene oplever en følelse af udbrændthed. Sammenfattes analysens pointer vedr. udbrændthed, kan det udledes, at projektets jordemødre generelt udviser få tegn på udbrændthed. Alligevel er der pointer, som er værd at fremhæve. I de situationer, som beskrives af jordemødrene, viser analysen, at der opstår faldgruber, hvor jordemoderen må gøre en indsats for ikke at opleve arbejdssituationen som belastende og frustrerende. De faktorer, der synes at afhjælpe jordemoderen i denne proces er bl.a. erfaring og rutine, fungerende retningslinjer og procedurer samt hendes professionsetik, der sætter kvindens behov og integritet i fokus. Som der argumenteres for i afsnit 5.1, vil en stærk OAS udelukke oplevelsen af udbrændthed hos jordemoderen, hvilket synes at gøre sig gældende hos projektets informanter. Af analyseafsnit 8.2 og 8.4, fremgår det, at såfremt jordemoderen gentagne gange befinder sig i lignende situationer kan varetagelsen af provokerede senaborter medvirke til en oplevelse af udbrændthed. Med denne betragtning for øje, ses det relevant, sådan som psykolog og ph.d. Sunniva Engelbrecht fremhæver det i en artikel fra 2006 (Nielsen, 2006 s. 22), at give jordemødre mulighed for systematisk at indgå i supervision, såvel individuelt som i grupper. Som analysen Kvinden i fokus bl.a. kommer frem til, er enighed om, hvad den jordemoderfaglige omsorg ved provokerede senaborter bør indeholde, en faktor, der øger jordemoderens OAS. Supervisionsgrupper, hvor der åbenlyst kan diskuteres holdninger og tanker, samt reflekteres over de retningslinjer den enkelte jordemoder bør rette sig efter, ses hermed at give mulighed for at øge jordemoderens samlede OAS, samtidig med at risikoen for, at hun oplever udbrændthed, nedsættes. 9.2 De omstridte indikationer skrevet af Kamilla Kamp Bossow I indledningen til projektets problemformulering (afsnit 1.1) fremgår det, at et delformål med projektet, er at finde svar på, om den følelsesmæssige påvirkning, jordemoderen oplever ved varetagelsen af provokerede senaborter, er forskellig afhængig af indikationen herfor. I analyserne En ambivalent arbejdsopgave og Er- 35 af 104

36 faring og personlig bagage kommer det frem, at jordemødrene oplever større ambivalens ved varetagelsen af provokerede senaborter på social indikation, end ved dem på medicinsk grundlag. Denne ambivalens grunder især i det faktum, at fosteret, når der er tale om social indikation, ikke fejler noget. I studiet Ethical decision-making in prenatal diagnosis and termination of pregnancy: a qualitative survey among physicians and midwives udtrykker franske obstetrikere og jordemødre lignende oplevelser. Provokerede senaborter, hvor fosteret har mindre handicap eller en usikker diagnose, viser sig at være forbundet med megen ambivalens og følelsesmæssig stress. (Garel, et al., 2002 s. 812) Ligeledes har Christensen & Christensen, i deres ph.d.-afhandling, fundet frem til, at danske jordemødre er skeptiske overfor aborter udført på ikke-terminale indikationer (Christensen & Christensen, 2011 abstract). Der forekommer således en differentiering på baggrund af indikationerne i jordemødrenes tilgang til provokerede senaborter. Denne differentiering kommer ligeledes til udtryk, som det beskrives i projektets problemstilling, i den organisatoriske håndtering af provokerede senaborter på Skejby Sygehus, idet specialafdelingen Y3 ikke varetager dem på social indikation (Kjeldset, 2012 s. 8). Tages projektets analyseresultater samt ovenstående studiers resultater i betragtning, kan det diskuteres, hvorvidt opdelingen på Skejby Sygehus er en fordel for jordemødrene, idet de ikke varetager provokerede senaborter på social indikation, og således spares for den ambivalens, der synes at gøre sig gældende herved. Efter denne betragtning bør projektets analyseresultat, der handler om erfaring og rutine, inddrages som perspektiv. Dersom erfaring og rutine gør arbejdsopgaven håndterbar for jordemoderen, kan der argumenteres for, at den fordel specialafsnittet Y3 ifølge artiklen udgør for kvinderne (ibid. s. 8), ligeledes bør komme kvinder, der skal have foretaget provokeret senabort på social indikation, til gode. 9.3 At definere sin professionelle rolle skrevet af Johanna Fog Saxe Af de to analyseafsnit, I need to be needed og Kvinden i fokus, kan det på hver sin måde udledes, at jordemoderen ser sig selv som et redskab for kvinden. I jordemødrenes beskrivelser fremgår det tydeligt, hvordan de positionerer sig selv i forhold til kvinden, og definerer deres handlinger og tanker med udgangspunkt i hendes behov og følelser. I det første af de to analyseafsnit uddrages den betragtning, at varetagelsen af provokerede senaborter opleves meningsfuld for jordemoderen, idet hun oplever, at kvinden har behov for hende. Det andet analyseafsnit, hvor kvinden er i fokus, udleder, at jordemoderen tilsidesætter egne følelser, for at kunne drage den optimale omsorg for kvinden. International Confederation of Midwives (herefter ICM) har i 2005 udarbejdet et politisk papir, The Philosophy and Model of Midwifery Care, der internationalt definerer jordemoderprofessionen og dens etik. Her beskrives en professionsidentitet, der er bygget op omkring forståelsen, at jordemoderfaglig omsorg er en personlig, 36 af 104

37 kontinuerlig og ikke-autoriter størrelse. Jordemoderen samarbejder med kvinden, der er den primære beslutningstager i det forløb, hun skal gennemgå. (International Confederation of Midwives, 2005 s. 1) Førnævnte analysepunkter vidner om danske jordemødre, der i stor udstrækning synes at definere sig selv i overensstemmelse med ICM s politiske papir. Provokerede senaborter opfattes således som en størrelse, der understøtter jordemødrene i deres professionsidentitet. Et schweizisk studie fra 2002 finder omvendt, at jordemødre ved varetagelsen af provokerede senaborter oplever en forvirring omkring deres egen professionsidentitet. De føler sig fanget i et spændingsfelt, hvor de må forholde sig til det etiske dilemma, mellem kvindens selvbestemmelsesret og fostrets ret til livet. Studiet rapporterer, at jordemødrene lider af voldsomme følelsesmæssige reaktioner som vrede, tristhed og hjælpeløshed, når de skal varetage provokerede senaborter. (Cignacco, 2002 s. 179, 183) Som det kan udledes af afsnit 8.3, ses jordemoderens professionsetik, at møde kvinden der hvor hun er, samt ikke at fordømme kvindens beslutninger, at give jordemoderen overskud og påskud til at varetage provokerede senaborter. Ifølge Cignacco er samme rationale gældende for de schweiziske jordemødre. Studiet rejser dog tvivl om, hvorvidt dette rationale er en falsk etisk beslutning, som jordemødrene har set sig tvunget til at drage (ibid. s. 179). Trods denne konsensus mellem projektets resultater og Cignaccos studie er det bemærkelsesværdigt, at de tilsyneladende kan konkludere noget forskelligt. De schweiziske jordemødre oplever en faglig identitetskrise, mens projektets informanter synes at blive bekræftet i deres gennem arbejdet med provokerede senaborter. 9.4 Lovgivningen synes afgørende skrevet af Kamilla Kamp Bossow Af analysen En ambivalent arbejdsopgave fremkommer det, at de lovgivningsmæssige rammer for provokeret senabort i Danmark styrker kernekomponenterne i jordemoderens OAS. Især synes det vigtigt for jordemoderen, at beslutningen om, hvorvidt en provokeret senabort skal bevilges eller ej, er udenfor hendes regi. Den danske abortlov kræver, at der indhentes tilladelse hos et abortsamråd eller et abortankenævn, før en provokeret senabort udføres, dog med undtagelse af graviditeter, som truer kvindens liv eller førlighed (Indenrigs- og Sundhedsministeret, ). Idet Indenrigs- og Sundhedsministeren beskikker medlemmerne af abortsamrådet og abortankenævnet (ibid. 94 stk. 4), er bevillingen af en provokeret senabort uafhængig af det hospital og det personale, der skal udføre aborten. Af det franske studie Ethical decision-making in prenatal diagnosis and termination of pregnancy: a qualitative survey among physicians and midwives fremgår det, at stillingtagen til, hvorvidt en provokeret senabort skal bevilges, er årsag til moralske dilemmaer og følelsesmæssig stress, især blandt jordemødrene. I Frankrig foregår 37 af 104

38 beslutningsprocessen på de afdelinger, og af det personale, heriblandt jordemødrene, der foretager aborterne. (Garel, et al., 2002 s , 814) At de franske jordemødre oplever denne procedure som stressende, synes at understøtte ovennævnte analyseresultater. Som et modstykke til projektets resultater, rapporterer Cignacco (2002), at de schweiziske jordemødre efterspørger mere delagtiggørelse i den omtalte beslutningsproces, der går forud for en provokeret senabort (Cignacco, 2002 s. 184). I samme tråd opfordrer et svensk studie fra 2009 til, at jordemødre bør være en aktør i denne proces, og ikke bare være det sidste led i kæden, og udføre lægens ordre. Det menes bl.a. at være en fordel for kvinden (Parstedt & Wikström, 2009 s. 22). Det tyder dermed på, at de procedurer, eller mangel på samme, som er gældende i et land, har en afgørende betydning for, hvordan det påvirker jordemoderen følelsesmæssigt at yde jordemoderfaglig omsorg ved provokerede senaborter. Hvilken procedure, der er den rigtige er dog svær at konkludere. Men i dansk kontekst tyder projektets resultater på, at lovgivningen i Danmark fungerer som en positiv retningslinje. Såfremt der gives afslag hos abortsamrådet, har kvinden mulighed for at indbringe afgørelsen for abortankenævnet (Indenrigs- og Sundhedsministeret, stk. 2). Giver abortankenævnet ligeledes afslag, er det ikke muligt at få udført en provokeret senabort i Danmark 8. I det franske studie fremhæves problematikken, at såfremt der gives afslag, kan kvinden blot henvende sig på en anden afdeling, eller rejse til et andet land og få foretaget indgrebet (Garel, et al., 2002 s. 812). I studiet beskrives dilemmaet, at det derfor kan føles omsonst at give afslag på en ansøgning. Jordemødrene i Frankrig synes således ikke at opleve den samme støtte i de lovgivningsmæssige rammer, som det af projektets analyseresultater fremgår, er tilfældet for de danske jordemødre. Dette aspekt tænkes at være en af årsagerne til, at den danske jordemoder oplever, at varetagelsen af en provokerede senabort er en arbejdsopgave, der understøtter hendes professionsetik, og dermed forebygger negativ følelsesmæssig påvirkning. Det ses relevant at reflektere over, at det i Danmark i stigende grad kan tænkes, at jordemødrene kommer til at stå overfor et dilemma lig førnævnte, da det er muligt for en dansk kvinde at få en provokeret senabort i udlandet, dersom hun har fået afslag. Der kan i den forbindelse refereres til den i medierne meget omtalte sag fra 2008, hvor en dansk kvinde rejste til England og fik foretaget en abort, da fosteret manglede den ene underarm. Det kan diskuteres, om sådanne handlinger er med til at undergrave den danske lovgivning vedrørende provokerede senaborter, og derved kan føre til forhold som i Frankrig. Det kan overvejes, hvorvidt man i den danske lovgivning skal tage højde for denne udvikling, og således forbyde kvinder at tage til udlandet og få foretaget en provo- 8 korrespondance med Fuldmægtig Jurist Louise Landbo Nielsen, Sundhedsstyrrelsens Enhed for Tilsyn og Patientsikkerhed 38 af 104

39 keret senabort. En sådan lov kunne sidestilles med forbuddet mod at tage til udlandet og få sit pigebarn omskåret. Af det franske studie fremgår det, at landets abortlovning er uklar og kan inkludere mange forskellige indikationer, og at der samtidig ikke figurerer nogen øvre grænse for ved hvilken gestationsalder der må udføres abort (Garel, et al., 2002 s. 811, 815). Dette kan ifølge Garel et al. forklare, hvorfor franske obstetrikere og jordemødre ikke oplever, at deres afdeling har retningslinjer for, hvornår det kan berettiges at bevilge og udføre en provokeret senabort. I stedet opfattes det som værende meget afhængigt af det personale, der netop den dag sidder i beslutningskomiteen. (ibid. s. 813, 815) Af analyseafsnit 8.3 udledes det, at det er vigtigt for jordemoderens oplevelse, at hun kan hente støtte i fagfæller og procedurer. Dette resultat synes således med modsat fortegn at understøttes af fundene i Garel et al. s studie (2002). 9.5 Metodekritik I følgende afsnit vil der blive reflekteret kritisk over, hvorvidt projektets resultater er gyldige og pålidelige, og om metoden har vist sig egnet til at opnå den tilsigtede viden. Ligeledes diskuteres det, hvorvidt der er konstrueret en viden, der kan gøre sig gældende i andre lignede tilfælde. Ifølge Kvale drejer validiteten af et interview sig bl.a. om troværdigheden af interviewpersonens udsagn (Kvale, 2002 s. 232). Under interviewene kom det frem, at begge informanter havde en form for specialiseret viden indenfor emnet på trods af, at de ikke selv oplevede det sådan (Alberte, 9-11 og Benedikte, 12-14). Denne påstand udledes på baggrund af informanternes udtalelser om, at de ofte melder sig til at varetage provokerede senaborter, og dermed har megen erfaring indenfor området (Alberte, 12-14, 88 og Benedikte, 18, 40-41). Man kan således sætte spørgsmålstegn ved, om informanternes udsagn er egnede som empirisk grundlag for projektet. Som det fremgår af analyseafsnittet Kvinden i fokus er det vigtigt for styrken af jordemoderens OAS, at hun melder sig frivilligt til at varetage provokerede senaborter. Det kan dermed tænkes, at projektets resultater havde været væsentligt anderledes, såfremt der var blevet foretaget et interview med en jordemoder, der ikke ønsker at varetage provokerede senaborter. Begge informanter gav dog udtryk for, at jordemødre med denne holdning almindeligvis bliver skånet, idet der oftest er en jordemoder i vagt, der ikke har problemer med at varetage dem (Alberte, og Benedikte, 53-59). I takt med sammenlægningen af fødeafdelingerne i Danmark, synes denne antagelse i stigende grad at være gældende, da større afdelinger selvsagt vil indebære, at mange jordemødre er i vagt af gangen. På den baggrund synes informanterne at være repræsentative for de jordemødre, der i realiteten varetager provokerede senaborter i Danmark, og således være egnede som informationskilder til projektets empiri. 39 af 104

40 Et andet væsentligt perspektiv på informanternes udsagn er, hvilken betydning forfatternes rolle som interviewere har haft for interviewene (jf. afsnit 4.1.1). Dette aspekt omhandler reliabiliteten af projektet. Efter gennemlæsning synes det tydeligt, at jordemoderfaget idealiseres i begge interviews. Det kan være et udtryk for, at jordemødrene, bevidst eller ubevidst, har ønsket at værne om forfatternes glæde ved faget, der af informanterne kan opfattes som uforbeholden, grundet nyuddannelse. Det kan tænkes, at denne idealisering har formet jordemødrenes udtalelser, og dermed har placeret dem mere positivt på OAS-kontinuet, og ligeledes i lavere risiko for at opleve udbrændthed, end det i realiteten forholder sig. Ifølge Kvale er det mest væsentlige for interviewundersøgelsens validitet forskernes håndværksmæssige kunnen (Kvale, 2002 s. 236). Det må erkendes, at udførslen af interviewene var en udfordring for forfatterne, hvilket de spørgsmål, der stilles under interviewene, tilkendegiver. At stille opfølgende og sonderende spørgsmål synes, kun i nogen grad at lykkes, hvorimod mange af spørgsmålene tenderer til at være lukkede og ledende. Dette aspekt anses for at være en væsentlig fejlkilde i projektet, da et mere professionelt udført interview, af mere erfarne interviewforskere, må tænkes at kunne give mere dybtgående beskrivelser fra informanterne, og således nuancere undersøgelsen i større grad. Med det formål at forbedre validiteten af projektet har forfatterne benyttet sig af forskertriangulering (jf. afsnit 6.2), der har den fordel, at det empiriske materiale fortolkes ud fra mere end én forståelseshorisont. Således opstår muligheden for at kontrollere analyseprocessen for tilfældig og ensidig subjektivitet (Kvale, 2002 s. 202). I den analytiske bearbejdning af projektets empiri, viser OAS sig som en egnet teori til belysning af jordemoderens følelser, da den har muliggjort en undersøgelse af, hvordan det påvirker jordemoderens psykiske og fysiske helbredstilstand at varetage provokerede senaborter. Konceptet CBI viste sig dog at være mindre egnet som analytisk redskab i dele af projektet, og det kan diskuteres, hvorvidt konceptet er velegnet til den anvendelse, det har fundet i projektet. Således kan det tænkes, at en anden teori havde vist sig mere produktiv i belysningen af jordemoderens følelsesmæssige påvirkning, for derefter at give mulighed for at udlede hendes risiko for at opleve udbrændthed. Det kan dermed tænkes, at projektets metode fortsat og mere nuanceret kunne belyse problemformuleringens delformål. I afsnit 3.1 listes de forforståelser, forfatterne havde forud for projektet. Validiteten af en undersøgelse afhænger ifølge Kvale bl.a. af, hvorvidt man som forsker har været i stand til at modvirke selektive opfattelser og ensidige fortolkninger (Kvale, 2002 s. 237). Projektets resultater afspejler ikke forforståelserne i en sådan grad, at de synes at have påvirket dem. De har dog haft betydning for afgrænsningen af projektet og har således indflydelse på hvilke aspekter, der behandles, og har dermed indirekte haft betydning for den opnåede viden. 40 af 104

41 Projektet synes på trods af de nævnte forbehold, at have bidraget med en ny viden om jordemoderens følelsesmæssige påvirkning ved at yde jordemoderfaglig omsorg ved provokerede senaborter. Metoden synes dermed overordnet at være egnet til at opnå den tilsigtede viden for projektet. Før denne viden kan danne præcedens for lignende situationer, fordrer det en vurdering af resultaternes generaliserbarhed (Kvale, 2002 s. 228). Den kvalitative forskning kritiseres, ud fra et positivistisk grundsyn for sit umiddelbare subjektive synspunkt og for, at den viden, der konstrueres i dette videnskabelige felt, ikke kan generaliseres. Kvale argumenterer dog for, at dette ikke er tilfældet, men at begrebet generalisering, når kvalitativ viden skal vurderes, bør betragtes ud fra et postmodernistisk perspektiv, hvor viden opfattes som kontekstuel. (ibid. s. 227) Projektets resultater er netop udtryk for en sådan kontekstafhængig viden, idet resultaterne bevidner, hvordan en jordemoder oplever det at varetage provokerede senaborter under danske forhold og retningslinjer. Projektets resultater kan således kun anvendes umiddelbart i en dansk kontekst eller overføres til steder, der er sammenlignelige hermed. Det er vigtigt at være opmærksom på dette forbehold, såfremt man ønsker at anvende projektets resultater. Den viden projektet har konstrueret synes at kunne bruges i en fremadrettet debat om, hvordan varetagelsen af provokerede senaborter bør tilrettelægges, for at give de bedste arbejdsforhold for jordemoderen. 41 af 104

42 10. Konklusion Projektet tilsigter en viden om hvilke faktorer, der influerer på, hvordan den danske jordemoder påvirkes følelsesmæssigt af at yde jordemoderfaglig omsorg ved provokerede senaborter. Herunder bliver jordemødrenes tilgang til indikationen for den provokerede senabort undersøgt specifikt med henblik på at vurdere, hvorvidt den udgør en faktor i den følelsesmæssige påvirkning. Ligeledes sigter projektet imod en vurdering af, om varetagelsen af provokerede senaborter kan medvirke til udbrændthed blandt jordemødre. Gennem bearbejdning af projektets empiri har det vist sig, at jordemoderen oplever følelsesmæssig turbulens, når hun forholder sig til provokerede senaborter. Jordemoderen har større tendens til følelsesmæssige udsving, når hun varetager en provokeret senabort på social indikation, end ved varetagelsen af en på medicinsk grundlag. Konklusionen er således, at indikationen udgør en direkte faktor i den følelsesmæssige påvirkning. Der er yderligere identificeret fem faktorer, der modvirker, at jordemoderen påvirkes følelsesmæssigt i en negativ retning, når hun varetager provokerede senaborter. Erfaring og rutine samt dansk lovgivning er tre modvirkende faktorer, der sammen befordrer en fjerde væsentlig faktor, at jordemoderen oplever, at arbejdsopgaven er i overensstemmelse med professionsetikken. At jordemoderen frivilligt varetager provokerede senaborter er endvidere en beskyttende faktor. I sidste instans konkluderes det, at jordemoderen i kraft af de fem faktorer oplever, at varetagelsen af provokerede senaborter er et arbejde, der bekræfter hende i sin professionelle identitet. Ydermere konkluderes det, at varetagelsen af provokerede senaborter, når ovennævnte faktorer er gældende, ikke medvirker til udbrændthed for jordemoderen. På baggrund af diskussionen, konkluderer projektet ligeledes, at systematisk supervision er en faktor, der vil øge arbejdstilfredsheden for de jordemødre, som varetager opgaven. Supervision vil dermed yderligere kunne forebygge udbrændthed. Projektet fandt desuden, at jordemoderen bevidst differentierer den jordemoderfaglige omsorg til kvinden på baggrund af indikationen for den provokerede senabort, for bedre at kunne håndtere de følelsesmæssige udsving. Sammenfattende konkluderes det, at den danske jordemoder, der yder jordemoderfaglig omsorg ved provokeret senabort, oplever denne arbejdsopgave som følelsesmæssigt turbulent, men egentlig ikke belastende. 42 af 104

43 11. Perspektivering Indledningsvis ses det, på baggrund af projektets konklusion, relevant med en perspektivering, der diskuterer, hvordan varetagelsen af provokerede senaborter bør tilrettelægges, for at give de bedst mulige arbejdsforhold for jordemoderen. Efterfølgende vil dele af projektets resultater sættes i en samfundsmæssig kontekst, med henblik på at vurdere deres betydning i denne sammenhæng Specialafdelingen Y3 Som nævnt i diskussionen er der i kraft af sammenlægningerne af de danske fødeafdelinger mulighed for at skåne de jordemødre, der ikke ønsker at varetage provokerede senaborter. Hvorvidt det er nødvendigt med en direkte organisatorisk og fysisk adskillelse mellem øvrige fødsler og senaborter, som specialafdelingen Y3 på Skejby Sygehus eksemplificerer, synes dog relevant at diskutere. Som det fremgår af konklusionen, udgør frivilligheden i at varetage provokerede senaborter en vigtig faktor, der sammen med erfaring og rutine samt systematisk supervision, beskytter jordemoderen imod, at arbejdsopgaven påvirker hende følelsesmæssig negativt. Specialafdelingen Y3 synes netop at tilbyde disse faktorer, idet en adskillelse synes at muliggøre en frivillig specialisering blandt jordemødrene. Samtidig mindskes risikoen betydeligt for, at jordemødre, der har det følelsesmæssigt svært med at varetage provokerede senaborter, bliver konfronteret hermed. Således synes Y3 at udgøre et positivt eksempel på, hvordan denne varetagelse kan tilrettelægges bedst muligt af hensyn til jordemoderen. Dog bør rigtigheden i, at udelade de provokerede senaborter på social indikation diskuteres, før der tages stilling til, hvordan omsorgen for både jordemoder og kvinde sikres bedst. I den forbindelse vil forskning, der afdækker, hvorvidt kvinder har forskellige behov og oplevelser afhængig af indikationen, når de gennemgår en provokeret senabort, kunne bidrage med væsentlig viden på området Social ulighed i sundhed I projektets diskussion blev den nuværende mulighed for at tage til udlandet og få foretaget en provokeret senabort efter afslag problematiseret. Det synes i den forbindelse relevant at reflektere over, hvilke yderligere betydninger denne problematik på sigt ville kunne få for det danske velfærdssystem. Det kræver økonomisk og personligt overskud at rejse til udlandet og få foretaget en provokeret senabort, hvorfor det forekommer vanskeligere for socialt dårligt stillede kvinder, end for de kvinder, der tilhører et højere samfundslag. Samtidig er ønsket om at få det perfekte barn en samfundstendens, som befordrer en yderligere selektion blandt graviditeterne (Bjerager, 2011). I forlængelse heraf synes der at opstå en risiko for, at der sker en skævvridning i fordelingen af personer med lettere fysiske handicaps mellem samfundslagene. Dette kan, sammen med førnævnte faktum, tænkes at bi- 43 af 104

44 drage til, at den sociale ulighed i sundhed 9 øges i Danmark. Problematikken synes, i tråd med pointen i projektets diskussion, at tale for en ændring af dansk lovgivning på området, således at det bliver ulovligt at tage til udlandet og få udført en abort, da det ses at modvirke en yderligere social ulighed i Danmark. 9 Dette begrebet dækker over det faktum, at sundhedsricisi og sygdomme stiger proportionel med at man bevæger sig nedad i socialklasse (Sundhedsstyrelsen, 2009 s. 23) 44 af 104

45 Litteraturliste Antonovsky, Aaron Helbredets mysterium. København : Hans Reitzels Forlag, Birkler, Jacob Videnskabsteori - en grundbog. København : Munksgaard Danmark, Bjerager, Erik Det perfekte barn dyrkes. Kristeligt Dagblad. [Online] 1. juli [Citeret: 25. maj 2012.] Christensen, Anne Vinggaard Jordemødres holdninger til og praksis omkring sene provokerede aborter. Tidsskrift for Jordemødre. Marts 2012, s Christensen, Anne Vinggaard og Christensen, Anne Hjøllund "Det er jo et barn, et menneske, et familiemedlem..." - et kvalitativt studie af danske jordemødres tilgang til sene provokerede aborter. København : Københavns Universitet, Christensen, Anne Vinggaard og Petersson, Birgit H Sundhedspersonales holdninger til sene provokerede aborter varierer. Ugeskrift for Læger. 23. Januar 2012, s Cignacco, Eva Between Professional Duty and Ethical Confusion: Midwives and Selective Termination og Pregnancy. Nursing Ethics. 9, 2002, s Engelbrecht, Sunniva Motivation and Burnout in Human Service Work-The Case of Midwifery in Denmark. Roskilde Universitet Ph.d. afhandling. Garel, M., et al Ethical desicion-making in prenatal diagnosis and termination of pregnancy: a qualitative survey among physicians and midwives. Prenatal Diganosis. 22, 2002, s Garel, M., et al French midwives' practice of termination of pregnancy for fetal abnormality. At what psychological and ethical cost? Prenatal diagnosis. 27, 2007, s Indenrigs- og Sundhedsministeret Sundhedsloven. LBK nr. 913 af 13/07/2010 Gældende Gældende. Indenrigs- og Sundhedsministeriet Vejledning om jordemødres virksomhedsområde, journalføringspligt, indberetningspligt mv. VEJ nr. 151 af 08/08/2001 Gældende International Confederation of Midwives The Philosophy and Model of Midwifery Care Jordemoderforeningen Etiske Retningslinjer for Jordemødre Kjeldset, Anne-Marie Sene aborter: tilpasset omsorg. Tidsskrift for Jordemødre. Marts 2012, s af 104

46 Kristensen, Tage S., et al The Copenhagen Burnout Inventory: A new tool for the assessment of burnout. Work & Stress. 19, Juli-September 2005, 3, s Kvale, Steinar InterView - en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København : Hans Rietzels Forlag, Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend Interview - introduktion til et håndværk. København : Hans Peitzels Forlag, Malterud, Kirsti Kvalitative metoder i medisinsk forskning - en innføring. 2. udgave. Oslo : Universitetsforlaget, s Nielsen, Helle Broberg "Vi elsker vores job - men får ikke lov at gøre det så godt som vi gerne ville". Tidsskrift for Jordemødre. 5, Maj 2006, s Parstedt, Linda og Wikström, Camilla Barnmorskans upplevelser av ett etiskt dilemma vid en sen abort. s.l. : Högskolan i Borås - Institutionen for Vårdvetenskap, Sørensen, Anne Danmarkshistorien. [Online] 25. Oktober [Citeret: 2. April 2012.] Sundhedsstyrelsen Anbefalinger for Svangreomsorgen. København : Komiteen for Sundhedsoplysning, Sundhedsstyrelsen Årsberetning for Ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse, forsterreduktion og sterilisation. København : Sundhedsstyrelsen Retningslinjer for fosterdiagnostik - prænatal information, risikovurdering, rådgivning og diagnostik. København : Wibe, Ellen Højlund Vi har fået en uhyggelig kultur omkring menneskeligt liv her i Danmark. [Online] 3. April [Citeret: 4. April 2012.] 46 af 104

47 Bilag 1 Interviewpersoner til vores bachelorprojekt søges! Vi er to jordemoderstuderende, der er ved at udarbejde vores bachelorprojekt om provokerede aborter efter 12. uge. Vi skal bruge din tilmelding senest den april 2012 I den forbindelse søger vi jordemødre, der har lyst til at blive interviewet ang. deres erfaringer med provokerede aborter efter 12. uge. For at kunne indgå skal du: - Være dansk uddannet og dansk autoriseret - Have varetaget minimum to provokerede aborter efter 12. uge i Danmark, hvoraf en skal være på social indikation og en skal være på medicinsk (misdannelses) indikation - Aborterne skal være foregået indenfor de seneste 10 år - Have mulighed for at lade dig interviewe i slutningen af uge 17 eller begyndelsen af uge 18 (fra den 26. april til den 2. maj) Såfremt du opfylder ovenstående inklusionskriterier og har lyst til at lade dig interviewe, vil vi meget gerne høre fra dig. Du er velkommen til at ringe eller sende en sms/ med dit navn og telefonnummer til: Johanna Fog Saxe Tlf: Kamilla Kamp Bossow Tlf: Vi skal bruge 2-3 interviewpersoner og vil i det tilfælde hvor der er flere, der henvender sig, lave en tilfældig udvælgelse. De, der ikke bliver udvalgt, vil få besked via en sms/ . 47 af 104

48 Til informanten Johanna Fog Saxe og Kamilla Kamp Bossow Tak fordi du vil bidrage til udarbejdelsen af vores bacheloropgave. Formål I forbindelse med udarbejdelsen af vores bachelorprojekt på jordemoderuddannelsen, ønsker vi at interviewe nogle jordemødre ang. deres erfaringer med provokerede aborter efter 12. uge. Formålet med projektet er at bidrage med viden indenfor området, i håbet om at skabe bedre rammer for jordemødrene og sikre bedst mulig behandling af kvinder, der får foretaget provokeret abort efter 12. uge. Interviewet Stedet for interviewet er op til dig, vi aftaler dette inden interviewet. Interviewet vil blive optaget på diktafon og herefter transskriberet. Når interviewet er transskriberet vil lydoptagelsen blive destrueret. Interviewet nedskrives ordret, dog vil udtryk (såsom øhh) blive udeladt, såfremt det ikke har betydning for meningen med det sagte. Navne, inkl. informantens, vil blive erstattet med pseudonavne for at sikre anonymitet for såvel informanten som for personer, der nævnes i interviewet. Interviewet forventes ikke at overstige halvanden times varighed. Hvis du ønsker det, kan du få tilsendt dit eget transskriberede interview samt det færdige projekt, når vi har dimitteret den 25. juni. Du vil ikke have mulighed for at klage over fortolkningen af dit interview. Dit anonymiserede interview vil blive vedlagt projektet som bilag, men kun i de udgaver, der afleveres som eksamensgrundlag. Interviewene vil ikke blive vedlagt i en evt. offentlig tilgængelig udgave af det færdige bachelorprojekt. Fortrydelsesret Fortryder du, at du har sagt ja til at deltage i projektet, kan du altid trække dig før eller under interviewet. Såfremt du ønsker at trække dig efter interviewet, skal dette gøres indenfor 24 timer. Herefter vil interviewet blive nedskrevet og anonymiseret, og det vil ikke være muligt at trække sig. Ønsker du at trække dig, eller har du spørgsmål, kan du kontakte os på: Johanna Fog Saxe Tlf: Kamilla Kamp Bossow Tlf: af 104

49 Bilag 2 Samtykkeerklæring, til projektets forfattere Undertegnede giver hermed mit samtykke til, at mit interview frit må bruges og fortolkes i udarbejdelsen af Johanna Fog Saxe og Kamilla Kamp Bossows bachelorprojekt på jordemoderuddannelsen, omhandlende provokerede aborter efter 12. uge, efter at mine 24 timers fortrydelsesret er udløbet. Jeg erklærer ligeledes at jeg har fået skriftlig og mundtlig information omkring brugen af mit interview og mine rettigheder i forhold til interviewet: Kl. : d. : Jeg ønsker at få: Mit transskriberede interview Den færdige opgave Tilsendt på følgende efter den 25. juni 2012: Samtykkeerklæring, kopi til informanten Undertegnede giver hermed mit samtykke til, at mit interview frit må bruges og fortolkes i udarbejdelsen af Johanna Fog Saxe og Kamilla Kamp Bossows bachelorprojekt på jordemoderuddannelsen, omhandlende provokerede aborter efter 12. uge, efter at mine 24 timers fortrydelsesret er udløbet. Jeg erklærer ligeledes at jeg har fået skriftlig og mundtlig information omkring brugen af mit interview og mine rettigheder i forhold til interviewet. Kl. : d. : Jeg ønsker at få: Mit transskriberede interview Den færdige opgave Tilsendt på følgende efter den 25. juni 2012: 49 af 104

50 Bilag 3 Interviewguide Briefing (diktafon slukket) Vi sikrer os at informanten har læst informationen om projektet. Gentager formålet med interviewet og indhenter det informerede samtykke. Der er her mulighed for at informanten kan stille opklarende spørgsmål. Introduktion (diktafon tændt) Interviewet er foretaget d. : kl. :, af Kamilla Kamp Bossow Johanna Fog Saxe er bisidder og sikrer at alle forskningsspørgsmålene besvares og kommer med tilføjelser. Tak fordi du vil bidrage til udarbejdelsen af vores projekt. Hvad gør jordemoderen i stand til at udtale sig om problematikkerne ved provokeret senabort? Først har vi en række generelle spørgsmål: Hvilket år blev du færdiguddannet som jordemoder? Hvor gammel er du? Har du arbejdet på en specialafdeling for provokerede senaborter eller på anden måde specialiseret dig indenfor emnet? Har du tal på, hvor mange provokerede senaborter du har varetaget? - Hvilken indikation har de været på? Tak for svarene, nu vil vi gå over til det egentlige interview Hvad er jordemoderens umiddelbare holdning/tanker om provokeret senabort? Hvad synes du om, at jordemødre varetager de provokerede senaborter? - Er det en jordemoderopgave? - Er der nogle tilfælde, hvor det ikke er en jordemoderopgave? Når du møder i vagt og du kan se der er en provokeret senabort, hvad tænker du så? - Hvordan afgør I, hvilken jordemoder der skal varetage aborten? - Hvordan oplever du dine egne holdninger i forhold til dine kollegaers? Hvordan forbereder du dig når du skal være jordemoder for en kvinde der skal have en provokeret senabort? - Gør du noget inden du går ind til kvinden. Læser du journalen? - Hvilke overvejelser gør du dig på forhånd? - Bruger du afdelingens vejledninger? 50 af 104

51 Hvordan oplever jordemoderen provokeret senabort på medicinsk grundlag? Kan du beskrive hvad du forstår ved provokeret abort på medicinsk grundlag? - Har du nogen særlige tanker forbundet med ordet? Tænk tilbage på en provokeret abort på medicinsk grundlag, som du har varetaget. Vil du fortælle os lidt om det forløb? (OBS hvad tænkte hun? hvordan havde hun det? hvad følte hun?) - Om forløbet - Om fødslen - Efter fødslen - Hendes interaktion med kvinden (sprog, handlinger, tanker) Hvordan havde du det i tiden efter? Hvilke hensyn tager du til dig selv? gør hun nogle ting under forløbet der gør at hun evt. har det godt? Hvordan oplever jordemoderen provokeret senabort på social indikation? Kan du beskrive hvad du forstår ved provokeret abort på social indikation? - Har du nogen særlige tanker forbundet med ordet? Tænk tilbage på en provokeret abort på social indikation, som du har varetaget. Vil du fortælle os lidt om det forløb? (OBS hvad tænkte hun? hvordan havde hun det? hvad følte hun?) - Om forløbet - Om fødslen - Efter fødslen - Hendes interaktion med kvinden (sprog, handlinger, tanker) Hvordan havde du det i tiden efter? Hvilke hensyn tager du til dig selv? gør hun nogle ting under forløbet der gør at hun evt. har det godt? Debriefing Vi har fået stillet alle vores spørgsmål, er der noget du gerne vil tilføje, eller noget vi ikke er kommet ind på? Mange tak for din tid og fordi du vil bidrage til udarbejdelsen af vores projekt. (Diktafonen slukkes) Debriefingen fortsætter. Vi spørger ind til hvordan informanten oplevede det at blive interviewet og sikrer os, at der ikke er uopklarede spørgsmål. Vi vil uddybe projektets problemformulering, således at informanten er vidende om projektets specifikke formål. 51 af 104

52 Bilag 4 Læsevejledning for interviewene Interviewene er, som det fremgår af nedenstående, med enkelte undtagelser transskriberet ordret. Det vil være anført med et I, når det er intervieweren eller bisidderen, der taler. Informanterne har fået tildelt pseudonavnene; Alberte og Benedikte, som et led i, at sikre deres anonymitet. Deres navn og identitet er kendt af forfatterne. Det vil blive anført med henholdsvis et A, når Alberte taler, og et B når Benedikte taler. Andre person- og stednavne er erstattet med fx (navn) i teksten, eller kan, hvor dette ikke er meningsforstyrrende være udeladt helt (fx kan Navn Hospital være erstattet med Hospitalet). Dette er gjort, for så vidt muligt at sikre, at fortællinger fra interviewene ikke kan ledes tilbage til personer eller steder. Såfremt informanten fx griner eller sukker, vil dette være anført i parentes, fx (suk) Ord som informanten har lagt tryk på, vil være angivet med understregning. angiver, at der er pause i talestrømmen. Transskriberet interview med Alberte Transskriberet interview med Benedikte 52 af 104

53 Bilag 5 Nedenstående matrice giver et overblik over de meningsbærende elementers fordeling mellem projektets informanter. Samtidig er det tydeliggjort, at begge informanter har bidraget til hvert element. Derefter findes de meningsbærende elementer som helhed. Tekstkondenserende matrice Kode Alberte Benedikte At give og få noget igen , , 263, , , , , , Jordemoderens ambivalente forhold til indikationen , , , , , , , , Behov for at handle rigtigt som professionel Jordemoderens indgangsvinkel og erfaring , , , , , , , , 88-90, , , , , , , , , , , 47-50, 54-59, , , Meningsbærende elementer At give og få noget igen Jordemoderens ambivalente forhold til indikationen Behov for at handle rigtigt som professionel Jordemoderens indgangsvinkel og erfaring 53 af 104

54 Bilag 6 Søgestrategi I årets martsudgave af Tidsskrift for jordemødre, som begge forfattere holder, blev artiklen Jordemødres holdninger til og praksis omkring sene provokerede aborter skrevet af Anne Vinggaard Christensen, bragt. I dennes referencer er der fundet frem til oversigtsartiklen Sundhedspersonalers holdninger til sene provokerede aborter varierer skrevet af Anne Vinggaard Christensen og Birgit H. Petersson. Denne artikel danner udgangspunkt for søgning af empiri til projektet. I artiklen argumenteres der for, at der ikke foreligger studier om danske sundhedspersonales holdninger til sene provokerede aborter. Da denne påstand danner baggrund for valget om yderligere at lave egen empiri til at belyse projektets problemformulering, er der, med henblik på validering, foretaget følgende søgning i CINAHL: Search Terms: Midwifery AND abortion AND induced Limits: Published Date From: Journal Subset: Europe Søgningen gav 57 resultater, ingen af dem var skrevet i dansk kontekst Der er anvendt kædesøgning igennem artiklens referencer, for at finde frem til de studier, som oversigtsartiklens pointer bygger på. Kædesøgningen er foretaget ved at søge på titlerne i den elektroniske database CINAHL. For at begrænse materialet fravælges studier, hvis formål ikke omhandler belysning af jordemødres oplevelse af eller holdning til provokerede senaborter. Det erkendes at studier, fx omhandlende kvindens oplevelse, sandsynligvis vil kunne bidrage med pointer, der kan nuancere projektet, men det ses nødvendigt at lave denne selektion i materialemængden. Dette resulterede i, at syv ud af 25 referencer var tilbage (nummer 8, 9, 10, 14, 16, 17 og 21). Heraf fandt fire anvendelse i projektet (nummer 8, 14, 16 og 17). CBI-konceptet For at finde frem til en metode til at måle jordemødrenes grad af udbrændthed, ansås det for relevant at kigge nærmere på den metode, der blev anvendt i PUMA undersøgelsen. På NFA s hjemmeside, under: Projekter Afsluttede projekter under U Udbrændthed, Motivation og Arbejdsglæde PUMA sådan måles udbrændthed i PUMA, henvises til to artikler, der beskriver konceptet. Den første er fravalgt, da den ikke i samme grad, som anvendte artikel, beskriver tilblivelsen af CBI konceptet. Dermed anvendes artiklen The Copenhagen Burnout Inventory. A new tool for the assessment of burnout skrevet af Kristensen TS, Borritz M, Villadsen E, Christensen KB. Artiklen er fundet ved at søge på titlen i CINAHL. Artiklen ligger som bilag 7. Ligeledes er der på hjemmesiden under Udbrændthed, Motivation og Arbejdsglæde PUMA Formidling af resultater fra PUMA, fundet frem til Sunniva Engelbrechts Ph.d. afhandling Motivation and Burnout in Human Service Work-The Case of Midwifery in Denmark, der anvendes i projektet. 54 af 104

55 Bilag 7 Johanna Fog Saxe og Kamilla Kamp Bossow The Copenhagen Burnout Inventory 55 af 104

56 56 af 104

57 57 af 104

58 58 af 104

59 59 af 104

60 60 af 104

61 61 af 104

62 62 af 104

63 63 af 104

64 64 af 104

65 65 af 104

66 66 af 104

67 67 af 104

68 68 af 104

69 69 af 104

70 70 af 104

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer...

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer... Bilag 1a Modulbeskrivelse Indhold: 4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4 Viden... 4 Færdigheder... 4 Kompetencer... 4 Centrale fagområder... 4 4.2. Modul 2:

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund

Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Bilag 12: Interviewguide til interview med Christina Brøns Sund Telefoninterview med Christina Brøns Sund, kommunikationsmedarbejder ved Tønder Kommune. Torsdag den 28/2 kl. 15.30. De 7 faser af en interviewundersøgelse

Læs mere

Helene Højer Damgaard 2011B SV Bachelorprojekt. Indledning... 5. Problemindkredsning... 6. Problemformulering... 11. Begrebsafklaring...

Helene Højer Damgaard 2011B SV Bachelorprojekt. Indledning... 5. Problemindkredsning... 6. Problemformulering... 11. Begrebsafklaring... Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Problemindkredsning... 6 Problemformulering... 11 Begrebsafklaring... 11 Sygeplejefaglige kompetencer:... 11 Omsorg/sygepleje:... 12 Udvikling:... 12 Kvalitetssikring:...

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT.

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT. BILAGSMAPPE INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE... 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 4 BILAG 3 FREMSKRIVNING AF ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 5 BILAG 4 ANTAL TYRKISKE

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Bilag 2. Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? Krav i arbejdet:

Bilag 2. Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? Krav i arbejdet: Bilag 2 Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? I undersøgelsen anvendes en lang række dimensioner i det psykiske arbejdsmiljø. Det kan være indflydelse i arbejdet, stress, social støtte osv.

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord...1. Læsevejledning...2

Indholdsfortegnelse. Forord...1. Læsevejledning...2 Indholdsfortegnelse Forord...1 Læsevejledning...2 1.0 Problemstilling...3 1.1.0 Problembaggrund... 3 1.2.0 Problemformulering... 6 1.2.1 Hypoteser... 6 1.2.2 Nominelle definitioner... 6 1.2.3 Operationelle

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet This page intentionally left blank HENNING OLSEN Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative

Læs mere

Skabelon til praktikopgave

Skabelon til praktikopgave Skabelon til praktikopgave De enkelte opgaveafsnit Kompetenceområderne for praktik er Didaktik, klasseledelse og relationsarbejde. Eksempel fra opgave(r) Metakommunikation er markeret med GRØNT Sideantal

Læs mere

BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN

BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN Oversigt over satspuljen Børns trivsel i udsatte familier med overvægt eller andre sundhedsrisici. Udmøntning af satspuljen Børns trivsel i udsatte familier med overvægt

Læs mere

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Der er mange overvejelser og beslutninger af metodisk, etisk og juridisk art i forbindelse med planlægning og gennemførsel af projekter, hvor børn og unge

Læs mere

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point

Modul 13 Valgmodul. Modulbeskrivelse 13. 10 ECTS point Modul 13 Valgmodul Psykomotorikuddannelsen Carlsbergvej 14 3400 Hillerød www.ucc.dk 10 ECTS point Revision: januar 2015 Modulbeskrivelse 13 Gældende fra forårssemestret 2015 Modulet begynder i uge 6/35

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark Kvalificeringsuddannelse for sygeplejersker uddannet uden for Norden og EU under åben uddannelse 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, sygdomslære,

Læs mere

Er pædagoger inkluderet i skolen?

Er pædagoger inkluderet i skolen? Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

ALEN SOM UDGANGSPUNKT

ALEN SOM UDGANGSPUNKT Akademisk Forlag Det kvalitative forskningsinterview MED SAMTALEN SOM UDGANGSPUNKT JETTE FOG Med samtalen som udgangspunkt 2 Jette Fog Med samtalen som udgangspunkt Det kvalitative forskningsinterview

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: Kommentarer STUDIETS FORMÅL

Læs mere

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2012

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2012 Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital Nærværende pårørendeundersøgelse er fra året. Der er lavet pårørendeundersøgelser på Skovhus Privathospital siden. I disse undersøgelser bliver

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Center For Ledelse og Personale 2012

Center For Ledelse og Personale 2012 Center For Ledelse og Personale 212 Trivsels og apv målingen 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om

Læs mere

REGIONERNES FÆLLES TJEKLISTE

REGIONERNES FÆLLES TJEKLISTE REGIONERNES FÆLLES TJEKLISTE A. DOKUMENTER DER SKAL INDSENDES. Bemærk at alt materiale skal indsendes elektronisk. Hvert dokument skal indsendes som en selvstændig PDF-fil. Dokumenterne skal være påført

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet Regler for speciale Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet er på 30 ECTS. Specialet er en fri skriftlig individuel eller gruppe (max. 2 personer)

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Copenhagen Burnout Inventory

Copenhagen Burnout Inventory Februar, 2004. Copenhagen Burnout Inventory Data fra et repræsentativt udsnit af danskere for skalaen Personlig udbrændthed Resultater fra PUMA-undersøgelsen* for Personlig udbrændthed, Arbejdsrelateret

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010 Sammenfatning 2010 1 Del 1 Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Rapporten

Læs mere

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed.

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. 2015 Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle University College Lillebælt 21. januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Læringsudbytte... 2 2.

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog.

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog. AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Udbydende udd.retning samt kursuskode Ledelse, kommunikation og organisation Diplomuddannelse i ledelse Uddannelsen er en 2-årig

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende?

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Anja Marie Bornø Jensen Adjunkt, Antropolog, Ph.d. Center for Medical Science and Technology Studies Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere