Avedøre Skole. Værdiregelsæt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Avedøre Skole. Værdiregelsæt"

Transkript

1 Avedøre Skole Værdiregelsæt

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Pædagogisk profil... 4 Samværsregler for Avedøre skole... 4 Adfærdsregler... 7 Skolens adfærdsregler... 8 Strategi mod mobning... 9 Hvad er mobning?... 9 Avedøre Skoles kontrakt 2009/10 for bedre trivsel SPU modellen Skolens syn på god undervisning...10 Omsorgsplan...16 A. Ved alvorlig sygdom hos børn B. Ved alvorlig sygdom hos barnets nærmeste Procedure ved ulykker Personalepolitik...20 Dialog Åbenhed Engagement Sundhed Kompetenceudvikling Familievenlig arbejdsplads Social ansvarlighed Ledelse Medarbejdelse Stresspolitik...24 Formål Baggrund Om denne stresspolitik Skolens og medarbejdernes ansvar Forebyggelse af stress Ledelsen Information Medarbejder- / teamsamtaler Mulighed for stressreduktion Ved alvorlig stress Hvordan opdager man alvorlig stress Hvad en stresset medarbejder kan gøre

3 Hvad man gør, når en kollega er stresset Hjælp til stressede medarbejdere Ved sygemelding Vejledning i forbindelse med vold og trusler om vold

4 Pædagogisk profil Avedøre Skoles undervisning, og øvrige virksomhed, skal tage udgangspunkt i såvel fællesskabet som det enkelte barn. Skolens virksomhed skal give kundskaber samt udvikle kompetencer og kreativitet. Klar struktur og god anderledeshed skal være ramme om elevernes læreprocesser. Avedøre Skole ønsker at være tydelig med hensyn til tilbud og forventninger, for herved at frigøre ressourcer hos eleverne til fordybelse og selvstændighed. Avedøre Skole ønsker at være en skole, som siger, hvad den mener, og mener, hvad den siger i en skolehverdag præget af gensidig respekt. Samværsregler for Avedøre skole Samarbejde Et positivt, direkte samarbejde mellem hjem og skole er af overordentlig stor betydning for en tilfredsstillende gennemførelse af arbejdet i skolen. Hjemmet har hovedansvaret for elevens opførsel og en væsentlig indflydelse på elevens indstilling til arbejdet i skolen. Trivsel Det er af største vigtighed for udbyttet af skolegangen, at eleven trives i skolen og klassen. Hvis en elev har trivselsproblemer, må hjem og skole i fællesskab prøve at finde frem til årsag og baggrund. Forældrene eller eleven selv kan trygt søge råd hos klasselærer, skolepsykolog eller sundhedsplejerske, der efter omstændighederne kan tilbyde hjælp ved f.eks. specialundervisning, familievejledning, samt de hjælpeforanstaltninger - herunder eventuel økonomisk hjælp - der kan søges gennem kommunens socialforvaltning. Arbejdsro og orden Der må i skolen være arbejdsro, god orden og en ordentlig omgangstone for at skolen kan være i stand til at opfylde sit formål. Eleverne skal derfor følge de anvisninger, der gives dem, og i alle forhold vise god opførsel. Dette gælder også på vej til og fra skole. Skolepatruljens anvisninger skal respekteres. Eleverne skal møde rettidigt og forberedte til timerne. Det henstilles til forældrene at sørge for, at eleverne møder udhvilede i skole. Eleverne skal efter bedste evne udføre det arbejde, lærerne pålægger dem som led i undervisningen. 4

5 Forsømmelser Skolen skal have meddelelse om årsagen til forsømmelser, der skyldes sygdom eller andre uforudsete forhold. Fritagelse Fritagelse for skolegang gives for enkelte dage. Meddelelse herom gives senest dagen før. Fritagelse udover en dag forelægges skolens ledelse. Det henstilles, at ferier og fridage så vidt muligt afvikles indenfor skolens fastlagte feriefridage. Faget idræt er obligatorisk på alle klassetrin og forudsætter omklædning og bad. Fritagelse for faget ud over 4 uger gives kun efter lægeerklæring. Udgiften hertil afholdes af skolen. Erstatningsansvar Eleverne/forældrene har erstatningsansvar over for lånt undervisningsmateriale og over for forsætlig beskadigelse af skolebygning, inventar og materiel. Skolebøger skal bindes ind. Hvad du må Eleverne fra og med 7. klassetrin har tilladelse til at forlade skolen i frikvarterer og eventuelle fritimer klasse, har indeordning i alle pauser. Der føres tilsyn af gangvagter, som skal opholde sig i området i alle pauser. Hvad du ikke må Det er ikke tilladt eleverne at ryge noget sted på skolens område. Det er ikke tilladt elever at drikke alkohol ved møder og fester på skolen. Ophold i faglokaler og på gangene i frikvartererne er ikke tilladt. Cykel- og knallertkørsel på skolens område er ikke tilladt i skoletiden. Al farlig og voldsom leg på legepladsen og i skolegården er forbudt. I øvrigt skal eleverne rette sig efter gårdvagtens og andre læreres anvisninger. Mobiltelefon må ikke anvendes uden tilladelse i undervisningstiden. Overtrædelse vil medføre inddragelse for resten af skoledagen. 3. gang dette sker, vil mobiltelefonen kun blive udleveret til elevens forældre. 5

6 Det er ikke tilladt at skrive mobbende eller nedsættende om og til andre, eller på anden måde genere nogen elev eller medarbejder. Krænkende fotografering vil medføre øjeblikkelig bortvisning. Overtrædelse af skolens regler Tilsidesætter eleverne deres pligt til god orden og opførsel eller undlader at udføre det arbejde, der pålægges dem, og viser samtaler, irettesættelser eller advarsler sig virkningsløse, kan eftersidning anvendes efter forudgående meddelelse til hjemmet. Eftersidning gives ikke i 1. og 2. klasse. Ved grove forseelser - herunder gentagne tilsidesættelser af hensyn til skolens orden, samt utilbørlig og hensynsløs optræden, kan - efter drøftelser med hjemmet - følgende foranstaltninger iværksættes: 1. Eleven henvises midlertidigt til skolens støttecenter. 2. Eleven udelukkes fra den almindelige undervisning i indtil en uge. 3. Eleven overflyttes varigt til en parallelklasse på skolen. 4. Eleven overflyttes til en tilsvarende klasse på en anden skole i kommunen. Vedtaget af Avedøre skoles bestyrelse 15/

7 Adfærdsregler Børn og voksne kan have meget forskellige opfattelser af, hvad negativ adfærd er, og hvad det ikke er. De fleste børn har de nødvendige sociale færdigheder, når de begynder i skole. Men I en skole med flere hundrede mennesker, der skal fungere sammen på et relativt afgrænset område, vil det for nogle elever være svært at tackle uklare normer og regler. Når elever, ansatte og forældre kender skolens regler og ved, hvad der forventes af dem, skabes et godt grundlag for at fremme elevernes gode skolegang. Regler og sociale færdigheder indlæres efter samme metoder som al anden faglig indlæring som læsning, skrivning og regning. Jeg ønsker alle gode oplevelser i arbejdet med den gode adfærd og de sociale færdigheder. Torben Lottrup 7

8 På toilettet På tur I skolegården På gangen I klasselokalet Værdiregelsæt Skolens adfærdsregler Vis respekt Vis ansvar Vis omsorg o Ræk hånden op når du vil sige noget. o Hør efter og følg beskeder. o Lyt når andre har ordet. o Tal stille. o Vær høflig. o Lad andres ting være i fred. o Accepter at vi er forskellige og har forskellige meninger. o Lav dine lektier og tag det med der skal bruges til timerne. o Kom til tiden. o Prøv først selv før du beder om hjælp. o Arbejd stille uden at forstyrre andre. o Pas godt på skolens inventar. o Ryd op før du går. o Hjælp hinanden. o Grin med ikke af. o Giv ros. o Land andres ting være i fred. o Brug indestemme. o Snak hyggeligt med hinanden. o Respekter dem der arbejder. o Følg gård- og gangvagters beskeder. o Gå stille og roligt. o Åbn dørene forsigtigt. o Hold gulvet ryddeligt. o Gå direkte derhen hvor du skal være. o Du må gerne sidde på gangen uden for lokalet før klassens første time. o Hjælp hinanden. o Vis at du ser de andre omkring dig. o Find gangvagten hvis der er brug for hjælp. o Lad andre lege i fred. o Snak hyggeligt sammen. o Lad andres ting være i fred. o Følg beskeder fra gårdvagter. o Pas godt på skolens udeområder. o Klæd dig på til vejret. o Gå ind når frikvarteret er slut. o Sig til hvis nogen har brug for hjælp eller når noget er farligt. o Smid affald i skraldespandene. o Lad alle, der ønsker det, deltage i legen. o Find gårdvagten hvis der er brug for hjælp. o Hør efter og følg beskeder. o Snak hyggeligt sammen. o Lad andre lege i fred. o Pas godt på naturen. o Repræsentér din skole på en ordentlig måde. o Klæd dig på efter vejret. o Bliv sammen med de andre. o Ryd op efter dig. o Følg færdselsreglerne. o Hjælp hinanden. o Lad alle være med i legen/aktiviteten. o Del med andre. o Lad andre være i fred. o Gå bare når du skal. o Brug det toilet der er beregnet til dig. o Brug indestemme. o Ryd op efter dig. o Tør op hvis du har spildt. o Brug kun det nødvendige papir. o Husk at skylle ud. o Vask hænderne. o Sig det til de voksne hvis noget er i uorden. o Hent hjælp hvis nogen har problemer. 8

9 Strategi mod mobning Hvad er mobning? Ifølge forskere ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Helle Rabøl Hansen og Robin May Schott, er der behov for et nyt syn på begrebet mobning. Det individuelle fokus skal væk og i stedet skal udgangspunktet tages i en social sammenhæng. De mener, at man skal tilbage til ordets oprindelige betydning som hentyder til en gruppe af mennesker og ikke en enkeltperson. Det engelske mob betyder larmende pøbel eller folkehob, og her er vi nærmere en korrekt anskuelse. Den individuelle tilgang, som har været herskende i flere årtier, er ikke tilstrækkelig. Mobning skal ses i sammenhæng med sociale relationer. Mobning er et vi-problem. Det er hele klassens problem, ikke kun ofrets. Nul tolerance - tankegangen bygger ofte på sanktioner og straf af individer. Men herved piller man enkeltpersoner ud af den sammenhæng, hvor mobningen lever. Mobning er ikke noget udefrakommende, men noget der er en del af normale samfundsforhold. Mobning er ikke et sygeligt træk. Mobning foregår imellem normale børn. Børn, der er involveret i mobning, bliver ofte bliver stigmatiseret. Offeret betegnes som svagt, mens mobberen bliver gjort ond. Det er afgørende, at arbejdet med forebyggelse af mobningen ikke lægger al fokus på de involverede enkeltpersoner, men i stedet ser på miljøet, hvor mobbekulturen opstår. Avedøre Skoles kontrakt 2009/10 for bedre trivsel. Målet at sikre trivsel og arbejde mod at gøre trivsel til en hverdagsting, som kræver fælles retningslinjer, der accepteres og overholdes af både elever og lærere Det vil vi fordi god trivsel er en forudsætning for god undervisning og læring, og er med til at styrke de sociale relationer på skolen. Vi vil - udvide arbejdet med LP modellen til at omfatte indskolingen - Sikre at alle klasser har en venskabsklasse og har gennemført fælles aktiviteter - Afholde en pædagogisk dag d. 19. september med Helle Højby med temaet klassemøder - Gennemføre mindst 3 afdelingssamlinger i alle afdelinger. - Introducere klassemøder efter et fælles forpligtende koncept - Alle klasser skal i skoleåret afholde klassemøder ugentligt efter konceptet - Fortsætte arbejdet med Classroom management gennem inddragelse af skolens indsatslærere - Udarbejde fælles adfærdsregler for skolen med efterfølgende godkendelse i skolebestyrelsen 9

10 - Undervise i alle klasser i adfærdsreglerne. - Fortsætte arbejdet mod mobning ved at arbejde med et konkret materiale mod mobning i indskolingen mobbekufferten. Lærernes erfaringer samles sammen. - Spørge til lærernes oplevelse af konflikter - antallet af konflikter skal opleves nedbragt der spørges i december og april Ved skoleårets afslutning vurderes det i hvilken grad det er lykkedes at sikre trivsel og arbejde mod at gøre trivsel til en hverdagsting, der accepteres og overholdes af både elever og lærere. Hver afdeling vurderer dette. SPU modellen Avedøre Skole arbejder med at implementere principperne i den såkaldte SPU-model. SPU er en forkortelse for Systemanalyse af Pædagogiske Ufordringer. SPU-modellen er en systemteoretisk analysemodel og ikke en metode. Det er en model til analyse af pædagogiske udfordringer, udvikling aflæringsmiljø og realisering af tilpasset læring i skolen. Hensigten er at få en eksplicit forståelse af de faktorer som udløser, påvirker og opretholder elevernes handlinger og adfærd. Modellen indebærer en række arbejdsprincipper som viser hvordan man skal gå frem for at komme frem til hvad som bør gøres. Lærerne skal selv finde frem til hvad som bør gøres for at udvikle gode læringsmiljøer. Tiltagene skal rettes mod og reducere betydningen af de faktorer som udløser og opretholder problemer i skolen. Organiseringen af arbejdet er baseret på lang erfaring med omfattende udviklingsarbejde og kollegabaseret vejledning. Det viser sig således at faste og tydelige mødestrukturer som synliggør roller og ansvarsforhold, samt tid og sted for samarbejde, giver bedst forudsætninger for at lykkes. Det er et mål at den enkelte lærer kan stå ved sig selv og ikke føle sig som offer for elevers dårlige adfærd. Mål for arbejdet med SPU-modellen er at: o Eleverne skal have bedre relationer til lærerne o Det skal være mindre uro i undervisningen o Eleverne skal have et bedre forhold til klassekammerater og opleve sig mere inkluderet i fællesskabet o Eleverne skal forbedre deres læringsudbytte i fagene o Eleverne skal vise hensigtsmæssige sociale kompetencer i skolehverdagen Skolens syn på god undervisning 10 teser for god undervisning. Tese 1. Tydelig struktur på undervisning og læreprocessen. 10

11 Denne tese er den bedst underbyggede af alle teserne. Det drejer sig om gennemsigtighed for såvel lærer som elev med fokus på mål, indhold og processen i undervisningen. Tesen sætter følgende spor i undervisningen: - Læreren taler et forståeligt sprog. - Rollerne er klart defineret. - Eleverne ved, hvad opgaverne går ud på. - Tydelig markering af de enkelte faser/skridt i forløbet - Læreren anvender et klart kropssprog. - Læreren er godt forberedt og har undervisningsmaterialer klar til rette tid. Gode råd: - Læreren giver ved undervisningens start et kort overblik over forløbet og over elevopgaverne. - Forberedelse rettet mod præcis dette forløb. - Anvende ritualer og regler. - Koble ny viden med eksisterende viden. Tese 2. Effektiv udnyttelse af læringstiden. Den ægte læretid er den anvendte nettotid, hvor eleverne er i gang med at løse opgaven. Tesen sætter følgende spor i undervisningen: - Eleverne er aktive og arbejder med sagen. - Eleverne lader sig ikke aflede. - Arbejdsresultaterne løser og opfylder de stillede opgaver. - Der er kun få disciplinære forstyrrelser. - Læreren vandrer ikke omkring. - Læreren forstyrrer ikke eleverne. Gode råd: - Tydelig tidsramme. Eleverne bliver gjort opmærksom på, hvor meget tid de har til opgaven med det formål, at de selv på længere sigt kan planlægge tiden. - Så få ikke undervisningsmæssige aktiviteter som muligt fx i forbindelse med disciplinproblemer. - Lærer griber ind så gnidningsløst som muligt. - Punktlig og præcis start på alle lektioner start til tiden. Tese 3. Sammenhæng mellem mål, indhold og metodevalg. Mål, indhold og metode skal afstemmes så effektivt som muligt. Når de er afstemt, har eleven og læreren en fornemmelse af, at timen var rund, cool eller interessant. Vi kan måske tale om flow i denne sammenhæng. Tesen sætter følgende spor i undervisningen: 11

12 - De læringsmål læreren har formuleret, gør eleven til sine egne. - Den valgte metode passer til indholdet. Form follows function. - God timing i undervisningen, sådan at fx afslutningen føles som en afslutning og ikke som et brud. - Differentiering betyder, at såvel stærke som svagere elever får en chance og kommer i gang. Gode råd: - Iagttag elevernes læreprocesser tæt. - Vær rede til hurtige kursændringer, såfremt lektionen ikke forløber efter hensigten. Tese 4. Mangfoldighed i metodevalget. Det kan være i form af lærerinstruktion i samspil med elevens egne aktiviteter som fx projektarbejde. Gruppearbejde er centralt for tilrettelæggelsen af undervisningen. Tesen sætter følgende spor i undervisningen: - Et mix mellem forskellige organiseringsformer (enkeltvis, par, gruppe og team) har vist at fremme læring ikke mindst ved kobling med forskellige arbejdsformer. - Anvendelse af situeret læring, hvormed forstås læringsformer, hvor eleverne selv skal konstruerer arbejdsformer. - Mindre lærerinstruktion. I Tyskland udgør lærerinstruktion stadig ca. 2/3 af undervisningen i indskoling og mellemtrin. Gode råd: - Metoder og mangfoldighed i metodevalget skal afbalanceres og samstemmes med undervisningens mål og indhold. Tese 5. Intelligent øvning/træning. Undervisning drejer sig bl.a. om at indøve færdigheder. Der skal trænes og atter trænes, så færdighederne automatiseres. Gode råd: - Det fremmer træningen, hvis eleverne får mulighed for at give træningen personlig betydning. - Metoderne for træning og øvning bør varieres. - Træningen skal placeres på forskellige tidspunkter. - Stoffet trænes i begyndelsen med korte intervaller, derefter med længere og længere intervaller. Tese 6. Lærerens individuelle støtte til den enkelte elev. Der er tale om individuel støtte til den enkelte elev, når læreren emotionelt og via elevens individuelle profil dækker elevens læringsbehov og interesser. 12

13 Tesen sætter følgende spor i undervisningen: - Alle elever såvel fagligt stærke som svage tilbydes fagligt stof på relevant niveau. - For de svage elever er der tale om en undervisning, der opbygger en grundfaglighed og indsigt i egen læringsstrategi. - For de stærke elever er der fokus på fastholdelse af motivation, at opbygge specialviden og opbygge rutiner omkring lærestrategier og processer. Gode råd: Træning bygger på - Udenadslære, der trænes gennem gentagelse fx ved at høre tabeller og andre remser. - Forståelseslære, hvor eleven skal forbinde nyt stof med allerede indlært stof. - Kontrol, der giver eleven mulighed for at få indblik i, hvad hun kan og ikke kan. Metodisk kan man med fordel anvende træning ved anvendelse af: - Stikordskort, der viser hen til de, der skal læres udenad. - Strategikort, der viser de trin ved en opgaveløsning og som sådan understøtter forståelsen af opgaven. - Kognitiv modellering, hvorved læreren viser mundtligt og skriftligt hvilke strategier han forfølger ved en konkret opgaveløsning. Tese 7. Undervisningsklima, der fremmer læring. Med denne tese beskrives de menneskelige kvaliteter i relationen mellem lærer og elev og eleverne indbyrdes. Denne tese bygger ligeledes på den nyeste hjerneforskning. Det drejer sig om følelsernes betydning Det limbiske system og Amygdala for indlæring. Elevens selvvirksomhed er ligeledes af stor betydning, og her skal opgaverne tilrettelægges, så de ligger inden for elevernes nærmeste udviklingszone. Tesen sætter følgende spor i undervisningen: - Ansvarlig omgang med hinanden og genstande i klasserummet. - Retfærdighed. - En tilfreds og glad grundstemning. - Høflighed og respekt. Gode råd: - Arbejde med konfliktløsningsteknikker. - Classroom management. - Feedback. - Elevmedbestemmelse. - Meta undervisning med henblik på at afklare problemer omkring undervisningen og evt. finde alternative løsninger. 13

14 Tese 8. Meningsskabende sprog i undervisningen. Det er et sprog, der for eleven giver mening i form af koblingen eksisterende viden med ny viden og giver eleven rum til at arbejde med egne interesser og temaer. Tesen sætter følgende spor i undervisningen: - Eleverne kan med egne ord fortælle om stoffet. - Det føles let for dem at stille spørgsmål fra andre tilgrænsende områder. - De stiller kritiske spørgsmål. - De griber selv tilbage til tidligere temaer og forbinder disse med det nye stof. Gode råd: - Giv rum for elevernes forforståelse, følelser og indstillinger til temaet. - Hjælp eleverne med at nå frem ti de rigtige svar. - Bibring eleverne overblik over stoffet og vis eksempler. - Vær opmærksom på ikke at sammenblande instruktionssprog med undervisningssprog. Tese 9. Regelmæssig anvendelse af elev feedback. Feedback er kvalitetssikringen af undervisningen i form af en regelmæssig tilbagemelding fra eleven omkring læreprocessens form og indhold. Tesen sætter følgende spor i undervisningen: - Læreren tydeliggør, hvilken information hun anvender til at gøre undervisningen bedre. - Elev og lærer vender fælles spørgsmål til stoffet og de anvendte undervisningsmetoder. - Lærer og elever er fælles om valg af de kriterier, der skal være gældende for vurderingen. Gode råd: - Eleverne udfylder hver anden uge et spørgeskema med faste punkter eller med åbne s0pørgsmål og resultatet bliver fremlagt den efterfølgende mandag på klassen. - Anvend anonyme spørgeskemaer med spørgsmål som: hvad skal vi bibeholde? Hvad skal vi ændre? - Samtale med eleverne om elevernes og lærerens rolle i undervisningen. Hvad fremmer indlæringen og hvad hindrer indlæringen? Tese 10. Klare forventninger til og kontrol af elevernes præstationer. Forventninger er både verbale og nonverbale. De fortæller, om eleven har indfriet målene og peger på de fremskridt, eleven har opnået. Tesen sætter følgende spor i undervisningen: - Klare, tydelige og venlige faglige og sociale forventninger til eleverne. - Kropssprog og følelsesmæssige udryk inddrages. - Kontrol af elevernes standpunkt og tilbagemeldingen er gennemskuelig for eleven. 14

15 Gode råd: - Den enkelte elev skal bibringes en indsigt i eget standpunkt både fagligt og med hensyn til indsigt i egen læreproces. - Læreren har indsigt i og kan dokumentere hver elevs kompetencer og standpunkt. - Inddrag barnet og dets forældre med hensyn ti, hvorledes barnets læring kan fremmes. - Anvend portfolio i form af elevens egen dokumentation af de fremskridt hun gør. 15

16 Omsorgsplan Procedurer i forbindelse med: 1. Alvorlig sygdom 2. Ved dødsfald blandt skolens elever 3. Når et barn mister et nært familiemedlem 4. Ved dødsfald blandt medarbejdere på Avedøre Skole 5. Ulykker Målsætning: At oplysningerne om ulykkelige hændelser kommer ud hurtigst muligt både til lærere, samt personale i andre institutioner, med henblik på at hjælpe de berørte. Hvis man har brug for råd og opbakning kan man henvende sig til: Skoleledelsen Skolepsykologen Sundhedsplejerskerne 1. Alvorlig sygdom A. Ved alvorlig sygdom hos børn Klasselæreren sørger for kontakt til forældre og barn i sygdomsforløbet. Det er vigtigt at bevare en god kontakt i hele forløbet, samt at vise omsorg. Ledelsen skaber mulighed for, at eleven i sygdomsperioden kan deltage i undervisningen i den udstrækning sygdommen giver mulighed for det. B. Ved alvorlig sygdom hos barnets nærmeste Klasselæreren sørger for at problemet tages op i klassen. Resten af klassen informeres på en nænsom måde, sådan at alle elever er orienteret. Man skal samtidig være opmærksom på familiens behov. Teamet omkring klassen og barnet viser omsorg og er til rådighed, når barnet har brug for det. 2 Dødsfald blandt skolens elever Ledelsen kontakter klasselæreren og det aftales hvem, der er kontaktperson. Ledelsen sørger for, at alle medarbejdere orienteres (inkl. sundhedsplejerske) Kontaktperson tager kontakt med familien og aftaler: hvad der skal orienteres hvad der må orienteres om hvad der skal stå i det brev, som klassens øvrige elever skal have med hjem samme dag 16

17 Hvornår man vil ringe igen og høre nærmere om begravelse etc. Kontaktpersonen orienterer klassen, samtale om sorgreaktioner beslutter hvilke umiddelbare markeringer, der skal foregå i klassen sørger for at flaget hejses på halv stang formulerer skrivelse til klassens elever, som skal med hjem samme dag (kopi til den berørte familie) aftaler med ledelsen indhold, sted og tid (en af de følgende dage) for en fælles mindehøjtidelighed (familie inviteres med og kan medvirke ved planlægningen) sørger for opfølgning (ringer til familien begravelse) sørger for blomster Hvis dødsfald foregår i ferie følges planen i videst muligt omfang. Markeringer, der kan vælges ud fra: tom plads markering (synge, blomster, lys, billede, et minuts stilhed) tegninger til familien/skrive hilsner Børnene er med til at hejse flaget på halvt Læreren gennemgår handlingsplan ved begravelse/bisættelse Elever kan lave bånd til blomst/krans deltagelse i begravelse besøge gravsted eleverne skriver nekrolog til skolebladet at mindes markere fødselsdage fremover emnearbejdet om sorg, tab og livsmod 3. Når et barn mister et nært familiemedlem. Når et barn mister et nært familiemedlem bliver skolen orienteret. Klasselæreren har til opgave at informere kollegerne via lærerintra og evt. ved information på lærerværelset. 17

18 Ledelsen aftaler med klassens team hvem, der kontakter hjemmet for at finde ud af: A) om der skal gøres noget her og nu B) hvordan de øvrige elever skal orienteres Følgende overvejes: Hvordan eleven modtages i klassen den allerførste dag Hvordan skal kammeraterne forholde sig Besøg i hjemmet Deltagelse i begravelsen lærer lærere klasse Besøge gravsted Skolen/klassen sender under alle omstændigheder blomster til begravelsen. Sker dødsfaldet i ferien gennemføres det, der er muligt af proceduren efter skolestart. Vær opmærksom på, at sorgbearbejdelse tager både måneder/år. 4. Ved dødsfald blandt skolens medarbejdere Et dødsfald blandt kollegerne kan ske både på arbejdspladsen og hjemme. Det er ledelsens ansvar at underrette samtlige medarbejdere om det skete, samt at informere børnene kolleger der ikke er til stede skal underrettes telefonisk berørte børn skal informeres personligt og helst af en kendt lærer, der frigøres til at være sammen med klassen. Ledelsen underretter skriftligt til disse hjem. Hvis dødsfaldet sker på arbejdspladsen eller i tilknytning til arbejdet skal berørte børn/kolleger tages særligt vare på Skolens øvrige elever kan informeres skriftligt Børn og voksne kan samles til mindehøjtidelighed/flaghejsning Under alle omstændigheder hejses flaget på halv stang. En nekrolog bringes i skolebladet Hvis situationen kræver det, sørger ledelsen for professionel hjælp til kolleger Man kan overveje fælles mindehøjtidelighed og/eller deltagelse i begravelsen. 5. Procedure ved ulykker 18

19 Af sikkerhedsmæssige grunde bør man altid overveje følgende inden man tager på tur med en klasse: A) man bør ikke stå alene, hvis ulykke sker søg hjælp. B) på skolens kontor kan man få udleveret en mobiltelefon til brug ved ture. C) man skal være klar over kommandovejene, inden man tager af sted. At skolens ledelse kan kontaktes privat udenfor skoletid på telefon: Avedøre Skole: Torben Lottrup: Bjarne Erichsen: At man skal ringe 112 uanset ulykkens art. Hvad så når ulykken er sket: A) ring 112 B) underret skolen C) skolens leder overtager ansvaret og sørger for at kontakte den tilskadekomnes forældre D) de øvrige af klassens elever forbliver samlede E) klasselæreren eller en af de andre tilstedeværende voksne tager med ambulancen Ved alvorlige ulykker herunder ulykker med døden til følge skal alle involverede lærere og elever og evt. forældre så vidt muligt samles på skolen, hvorefter ulykken tales igennem. Her tages der stilling til krisehjælp. Man kan gøre brug af en ressourceperson, måske en skolepsykolog. Børn afhentes af forældre eller det sikres, at der er voksne til at modtage de børn, der sendes hjem. Ingen børn må hjemsendes uden denne sikkerhed. De involverede lærere og ledelsen kontakter den ramte familie og tilbyder besøg i hjemmet. A) så vidt muligt skal alle lærere være informeret om ulykken inden de går ud i klassen om morgenen B) eleverne informeres af deres respektive lærere. Det er meget vigtigt, at bruge ord og udtryk, som er direkte og beskrivende og ikke kan give anledning til misforståelser. Vær opmærksom på, at processen fortsætter i lang tid efter ulykken. Tal med klassen, husk barnet er stadig i alles tanker. Ledelsen har ansvaret for kontakt til pressen. 19

20 Personalepolitik Dialog Dialog betyder, at vi taler sammen for at finde en fælles virkelighed, forståelse og handling. Dialog medfører, at vi sætter den, vi taler med i centrum, således at denne føler sig set, hørt og forstået. Vi tror på, at: større forståelse, viden og trivsel opnås ved dialog dialog skaber de bedste resultater, både udadtil og indadtil dialog giver lyst til at tage ansvar dialog medvirker til forbedring af service, kvalitet og resultater. Vi lægger vægt på, at lytte aktivt til andres meninger og viden alle aktivt bidrager med egne synspunkter og viden vi informerer hinanden om væsentlige forhold vi ikke fortolker men spørger vi gør hinanden opmærksom på forhold, vi kan forbedre. Åbenhed Åbenhed betyder, at der kan udveksles argumenter på en ligeværdig måde. Åbenhed betyder, at vi alle føler os forpligtede til at informere om forhold, der kan forbedres. Vi tror på, at: åbenhed skaber ansvar og tillid åbenhed modvirker myter og rygtedannelse på arbejdspladsen åbenhed medvirker til et mere lige samspil mellem ledere og medarbejdere åbenhed gør det muligt at sige fra. Vi lægger vægt på, at: enhver har ret til at tilkendegive sin opfattelse vi har mod til også at tale om konflikter og vanskelige situationer grænserne for åbenhed er i bevægelse. Engagement Engagement betyder, at vi tager ansvar for og aktivt bidrager til opgaveløsningen, samt at vi viser holdninger på arbejdspladsen. Engagement medfører, at organisationen er i bevægelse, som en vigtig forudsætning for, at kommunen når sine mål. Vi tror på, at: dynamik i organisationen styrker engagementet engagement styrker kvaliteten i opgaveløsningen 20

21 synliggørelse af succeser giver engagement godt humør og positiv deltagelse fremmer engagement og arbejdsglæde. Vi lægger vægt på, at: vi bidrager aktivt til trivslen på arbejdspladsen vi påtager os ansvar for at nå fælles mål og skabe udvikling på arbejdspladsen. vi ser opgaverne som interessante udfordringer. vi synliggør vores holdninger. Sundhed Hvidovre Kommune handler aktivt for at skabe sunde arbejdspladser. Sundhed betyder for os et godt arbejdsmiljø med fokus på fysisk og psykisk sundhed - for arbejdspladsen og for den enkelte. Vi tror på, at: arbejdsmiljøet har stor betydning for den enkeltes sundhed Et godt arbejdsmiljø øger motivationen og arbejdsglæden. Vi lægger vægt på, at: der er en løbende dialog om, hvordan vi sikrer sunde arbejdspladser forstå begrebet sundhed og dets betydning for arbejdslivet handle konkret i forhold til sundhed forebygge arbejdsbetingede sygdomme. Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling er en løbende proces, som tager afsæt i omgivelsernes krav, individuelle behov og arbejdspladsens strategisk planlagte udvikling. Kompetenceudvikling består i udvikling af personlige, sociale og faglige evner og færdigheder. Kompetenceudvikling er mange ting ikke alene uddannelse og videreuddannelse. Vi tror på, at: alle er interesserede i at lære mere og øge deres evner og muligheder til gavn for deres egen udvikling og arbejdspladsens kompetenceudvikling giver mening, når der tages udgangspunkt i medarbejdernes kompetencer og udviklingen på den enkelte arbejdsplads kompetenceudvikling forbedrer medarbejderes muligheder i arbejdslivet. Vi lægger vægt på, at: kompetenceudvikling bliver en del af det daglige arbejde kompetenceudvikling er båret af glæde, inspiration samt mod og lyst til at eksperimentere der på arbejdspladsen er interesse for vidensdeling, sidemandsoplæring og lignende der er en sammenhæng mellem kompetenceudvikling og organisationsudvikling. 21

22 Familievenlig arbejdsplads Hvidovre Kommune er en arbejdsplads, hvor medarbejderne opfattes som hele mennesker, og hvor arbejdstilrettelæggelsen sker med hensyn til det private liv. Vi tror på, at en familievenlig arbejdsplads gør det lettere at rekruttere kvalificerede medarbejdere vi er forskellige og skal behandles forskelligt. Vi lægger vægt på, at der er fleksibilitet i forholdet mellem arbejdsliv og familieliv arbejdslivet skal fungere med mest mulig hensyntagen til familielivet arbejdstilrettelæggelsen sker med hensyn til familielivets forandring. Social ansvarlighed Hvidovre Kommune er opmærksom på, at medarbejderne kan komme i forskellige vanskelige situationer, hvor de har behov for hjælp for at kunne varetage deres job. Vi tror på, at: medarbejderne oplever rummelighed og plads til individuel behandling som en styrkende og tryghedsskabende faktor ved arbejdspladsen. Vi lægger vægt på, at: tage hånd om medarbejderne, hvis de kommer ud for vanskelige situationer, som påvirker deres arbejdsliv tage individuelle hensyn og hjælper og støtter, så medarbejderen kan vende tilbage som en velfungerende del af arbejdsfællesskabet kommunen tager sit sociale ansvar på sig og sikrer, at også personer, som ikke er fuldt arbejdsdygtige, får succes på arbejdsmarkedet. Ledelse Ledelse i Hvidovre Kommune betyder at påtage sig ansvaret for at opnå resultater sammen med medarbejderne, samtidig med at vi udvikler arbejdsglæde, motivation og engagement. Ledelseskulturen giver plads til det personlige lederskab, der tegner arbejdsstedets profil. Vi tror på, at: udvikling og uddannelse af ledere er afgørende for at sikre god ledelse ledelse udøves ved at formidle og udvikle visioner, værdier og opgaver, så de bliver klare og motiverende for alle ledelse er et fag i sig selv engageret ledelse kan motivere og inspirere medarbejderne. Vi lægger vægt på, at 22

23 ledelse udøves på grundlag af troværdighed og med tillid til, at medarbejdere kan selv medarbejdere inddrages i beslutningsprocesserne på arbejdspladsen at tage og give ansvar og styrke motivation og engagement skabe en dynamisk og udviklende kultur handling følger ord. Medarbejdelse Medarbejdelse betyder, at ledere og medarbejdere har initiativpligt for arbejdspladsens udvikling og det daglige samarbejde. Dette sætter medledelse og selvledelse på dagsordenen. Alle på arbejdspladsen har et ansvar for at hjælpe hinanden med at nå målene og skabe en frugtbar og indholdsrig arbejdsdag. Vi tror på, at: ansvar øger initiativet omkring arbejdspladsens udvikling arbejdsmiljøet bliver bedre, hvis dialogen bliver tættere og mere forpligtende mellem ledere og medarbejdere og medarbejdere imellem. Vi lægger vægt på, at: medarbejderen selv tager et ansvar for at medvirke til, at helheden på arbejdspladsen fungerer medarbejderen arbejder sammen med ledelsen for at udvikle organisationen til gavn for alle medarbejderen virker aktivt i forhold til arbejdspladsens udvikling og taler med ledelsen og kolleger om dette. 23

24 Stresspolitik Formål Formålet med stresspolitikken er at forebygge, reducere og afhjælpe stress. Stresspolitikken er et tillæg til personalepolitikken. Stresspolitikken retter sig primært mod stress på arbejdspladsen og er tænkt som et konkret og brugbart værktøj til stressbekæmpelse. Baggrund Alvorlig stress har store omkostninger for både den enkelte medarbejder og for skolen. På landsplan skønnes stress at være en medvirkende årsag til op i mod en fjerdedel af alt sygefravær. I gennemsnit er over ti procent af medarbejderne i en virksomhed (svarende til 7 personer på Avedøre Skole) kronisk stressede. Kronisk stress reducerer omgængeligheden, effektiviteten, overblikket, livskvaliteten og gør, at man laver flere fejl og træffer mere risikable beslutninger. Ubehandlet kronisk stress kan føre til sammenbrud eller udbrændthed. Det er således i alles interesse at undgå alvorlig stress. Om denne stresspolitik Denne stresspolitik skal med jævne mellemrum evalueres og justeres. Dette sker dels som en kvalitetssikring, således at stresspolitikken løbende forbedres, og dels for løbende at tilpasse stresspolitikken ændringer i arbejdsforholdende. Politikken skal mindst én gang hvert halve år tages op som et punkt på dagsordenen i sikkerhedsudvalget. Kendskab til stresspolitikken skal udbredes til alle medarbejdere. Stresspolitikken skal til enhver tid være formuleret således, at den er direkte forståelig og anvendelig for alle medarbejdere. Skolens og medarbejdernes ansvar Stressbekæmpelse er både skolens og medarbejdernes ansvar. Skolen iværksætter en række initiativer, som er beskrevet i denne stresspolitik. Men stress er individuelt og kan komme fra forskellige livsområder. Derfor bør den enkelte medarbejder lære at være opmærksom på egen stress og at tage initiativ til at reducere denne samt være opmærksom på kollegers stress. Forebyggelse af stress Det er vigtigt at forebygge stress. Det er bedre at undgå alvorlig stress end at skulle afhjælpe den. Skolen iværksætter en række initiativer dels af oplysende og uddannelsesmæssig karakter og dels for at identificere muligheder for stressreduktion af stress på skolen. Stress må ikke være et tabu på skolen. At lukke øjnene for stress, gør det kun værre. En åben dialog om stress reducerer stress på skolen. 24

25 Vi anerkender eksistensen af stress og skal hele tiden arbejde på at reducere stressniveauet. Stress må aldrig blive et redskab, og længerevarende stress er ikke acceptabelt. Ledelsen Ledelsen sikrer konstant fokus på stressreducerende tiltag ved at tage dette op på ledermøder. Ledelsen skal lære, hvordan den tackler egen stress, er opmærksom på medarbejdernes stress, samt afhjælper stress hos medarbejdere. Information Alle medarbejdere gives hvert år to timers information om basal stresshåndtering i forbindelse med pædagogiske arrangementer. Her informeres blandt andet, hvordan man mærker egen stress, er opmærksom på andres stress. Der lægges informationsmateriale om stress på lærerintra. Desuden gennemgås denne stresspolitik. Det er vigtigt, at alle medarbejdere hele tiden er opmærksomme på egen stress. Medarbejder- / teamsamtaler Alle medarbejdersamtaler skal indeholde et punkt som hedder stress. Dette giver medarbejderne lejlighed til at drøfte, om der er noget, der kan gøres, for at den pågældende medarbejder undgår unødig stress. Mulighed for stressreduktion Det bedste input til stressforebyggelse og stressreduktion kommer fra dem, der selv har en stresset arbejdssituation. Ofte kan man løse stressproblemer med en lille indsats, når de først er kendt. Alle medarbejdere opfordres til at komme med forslag til konkrete stressreducerende foranstaltninger. Forslag af mere generel karakter tages op i sikkerhedsudvalget eller samarbejdsudvalget. Ved alvorlig stress I dette afsnit omtales alene alvorlig stress. Det vil sige stress, der i længere tid har påvirket en medarbejders arbejdsindsats eller omgang med kollegerne. Det er vigtigt, at alle i virksomheden ved, hvorledes de skal forholde sig i tilfælde af, at en medarbejder er alvorligt stresset. Alvorlig stress skal opdages så tidligt som muligt, da det så er lettere at gøre noget ved den. Hvordan opdager man alvorlig stress 25

26 Alle medarbejdere gives undervisning i basale stresskompetencer, hvor de blandt andet lærer om egne stresssignaler og at være opmærksomme på kollegers stress. Alle medarbejdere skal hjælpe hinanden med at være opmærksomme på stress. Det er nemlig ikke altid, at den stressede person selv er klar over, hvor alvorlig stresset han/hun er. Hvad en stresset medarbejder kan gøre Når en medarbejder føler sig stresset, har vedkommende flere muligheder for at finde en løsning. Det er bedst at klare det så lokalt som muligt. 1. Tal med en kollega 2. Tal med en leder 3. Tal med en tillidsrepræsentant 4. Tal med en læge eller en psykolog Hvad man gør, når en kollega er stresset Man skal som udgangspunkt tage en direkte samtale med den stressede kollega. Hvis man ikke selv ønsker at tage emnet op med vedkommende, for eksempel af personlige grunde eller på grund af arbejdsrelationen, bør man henvende sig sin tillidsrepræsentant, eller en leder, som overtager sagen og kontakter den stressede. Hvis den stressede ikke vil eller kan erkende sin stress, eller ikke selv formår at tage initiativ til at gøre noget ved den, bør man involvere andre, såsom sin leder eller tillidsrepræsentant. Hjælp til stressede medarbejdere Den stressede medarbejder, og den person, som vedkommende har kontakt med, skal forsøge at finde en løsning på stressen. Der skal undersøges følgende: 1. Kan de selv klare problemet, eller skal andre personer kontaktes? 2. Kan der ændres noget ved arbejdsforholdende for at reducere den pågældendes stress? 3. Vil kompetenceudvikling hjælpe? 4. Er det en midlertidig løsning eller en permanent løsning? 5. Behøver medarbejderen andre former for hjælp? Resultatet af denne samtale bør skrives ned. Der skal altid aftales et opfølgende møde en til to uger efter. Ved alvorlig stress, og specielt ved sygemelding eller risiko for sygemelding, vil medarbejderen have brug for professionel hjælp i form af en psykolog. I disse tilfælde aftales hjælpen i samråd men en leder. 26

27 Ved sygemelding Den sygemeldte tilbydes hjælp, for eksempel af en psykolog. Den sygemeldtes kolleger informeres om sygemeldingen. Efter en sygemelding kan der aftales tilbagevenden på reduceret tid fx i de to første uger. Arbejdsforholdene bør gennemgås sammen med ledelsen efter samme retningslinier som i afsnittet Hjælp til den stressede medarbejder. 27

28 Vejledning i forbindelse med vold og trusler om vold Formålet med vejledningen er Selvom der er en god atmosfære og et godt samarbejdsklima på vores skole, kan der opstå situationer, hvor du som ansat føler dig krænket eller bliver udsat for voldelig eller truende adfærd af en elev eller en forælder. at mindske de skadelige følgevirkninger, som episoden kan få for den enkeltes psykiske tilstand at vold på arbejdspladsen gøres til skolens anliggende - og ikke den enkeltes problem. Hvis man udsættes for vold, opleves det som et stort problem, du skal derfor tage dig selv og dine reaktioner alvorligt. Giv udtryk for dine følelser og fortæl om hændelsen. Lad være med at isolere dig. Det er umuligt at begrænse volden, hvis man gemmer den og lader være med at tale højt om den. Vold er ikke noget flovt - det er en arbejdsulykke. Vold skal registreres Af hensyn til muligheden for at følge en evt. udvikling, såvel på enkeltpersons niveau som for skolen som helhed, skal man anvende skolens skema til registrering af voldsepisoder. Registreringen skal lægges i elevens mappe på kontoret, en kopi i lærermappen samt i sikkerhedsgruppens mappe hos skolelederen. Vold kan være Hvad du skal gøre Fysisk vold dvs. slag, spark, bid, krads, fastholdelse, kast med ting. Psykisk vold dvs. trusler ("Hvis du ikke..., så... '"), grov chikane. Det er dig. der afgør, hvornår grænsen overskrides, og der bliver tale om vold - ingen anden kan! Ved fysisk vold Hvis du bliver udsat for fysisk vold fra elever, er det vigtigt umiddelbart at søge væk fra situationen. 28

29 Følgende skal overvejes 1. Tilkald hjælp / send evt. en elev efter hjælp. 2. Underret ledelsen. Ledelsen og du afgør i fællesskab o hvordan sagen skal gribes an o hvordan tingene kan afdækkes o hvad der skal sættes i værk 3. Hvad der skal ske med eleven? 4. Har du brug for at tale med en ledelsesperson / tillidsrep./ sikkerhedsrep. eller en person, som du kender godt? 5. Har du brug for at blive fritaget for undervisning resten af dagen? 6. Skal din familie underrettes? 7. Skal ledelsen orientere medarbejderne på skolen om, hvad der er hændt, og hvad der er blevet truffet af foranstaltninger? 8. Din ledelse sørger for anmeldelse til Arbejdstilsynet og du tager selv stilling til en evt. anmeldelse til politi. Hvis du skønnes så påvirket af det skete, at du ikke kan overskue situationen, afgør ledelsen, hvad der skal ske. Uanset om der har været tale om egentlig vold, trussel om vold eller chikane, og om politiet har været tilkaldt eller ej, skal der straks ske indberetning til sikkerhedsgruppen. Det er ledelsens ansvar at dette sker. Hvad du skal gøre Ved psykisk vold fra elever Hvis du bliver / føler dig udsat for psykisk vold fra elever, er det vigtigt at komme frem med det over for ledelsen og / eller øvrige medarbejdere. Ledelsen og du afgør i fællesskab o hvordan sagen skal gribes an o hvordan tingene kan afdækkes o hvad der skal sættes i værk Ved psykisk vold fra forældre 1. du afbryder samtalen 2. tag kontakt til ledelsen / tillidsrep. / sikkerhedsrep. Gode råd til omgivelserne ved alle tilfælde af vold Husk: 29

30 at mennesker reagerer forskelligt og har forskellige behov for støtte at den voldsramte ikke skal feje oplevelserne ind under gulvtæppet, da det vil kunne betyde varige skader Hjælp lige efter hændelsen: skab ro og tryghed omkring din kollega lyt - også selvom det samme bliver sagt igen og igen læg en arm omkring kollegaen - det kan hjælpe mere end mange ord lad kollegaen få afløb for sine følelser undgå at kritisere undgå at bagatellisere send ikke kollegaen hjem, hvis han / hun skal være alene Godt at vide Når du har anmeldt det passerede til kontoret vil følgende blive iværksat fra ledelsens side: Ledelsen sørger for at iværksætte den fornødne indsats over for eleven. Her kan iflg. ordenscirkulæret 5 blive tale om bortvisning eller udelukkelse fra undervisningen i en nærmere fastsat periode, varig overflytning til en parallelklasse på samme skole eller anden skole i kommunen. Hvis det er en elev på 10. klassetrin, kan eleven udskrives. Ledelsen kontakter elevens hjem ledelsen kontakter politi eller de sociale myndigheder den medarbejder, der har været involveret, holder fri resten af dagen støttekolleger / ledelsen holder kontakt med medarbejderen hele dagen ledelsen informerer tillidsmanden ledelsen indkalder sikkerhedsgruppen som holder møde og afklarer hændelsen personalet underrettes ledelsen sørger for at medarbejderen bliver tilbudt krisehjælp hos kommunens krisepsykolog I forbindelse med vold og trusler om vold eller i forbindelse med disse gentagne grænseoverskridende handlinger / verbale krænkelser er det vigtigt, at vi alle er opmærksomme på kollegaens reaktioner. Den "drypvise" nedslidning er ofte meget dybtvirkende og svær at tackle, hvis den får lov til at udvikle sig. 30

31 Ofte vil kollegaen udvise ændrede sociale og psykiske reaktioner. Reaktionerne kan f.eks. være: aggression, isolation, nærtagenhed, skyldfølelse, mangel på selvtillid, angst, voldsomme følelsessvingninger, søvnproblemer, følelse af afmagt og svigt Der kan Ligeledes forekomme psykosomatiske reaktioner: Hovedpine, mavesmerter, hjertebanken, kvalme, spiseproblemer, myoser, sveden, gråd, træthed Til slut er her et par praktiske råd Hvis du står over for en aggressiv elev, så forsøg at komme roligt ud af situationen og brug ikke modtrusler. Følg derefter vores handleplan. Grib kun fysisk ind, hvis eleven er ved at skade sig selv eller andre. 31

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Kriterier for god undervisning på Næsby Skole

Kriterier for god undervisning på Næsby Skole Kriterier for god undervisning på Næsby Skole 1. Tydelig struktur på undervisningen Læreren taler i et forståeligt sprog Eleverne ved, hvad opgaverne går ud på Eleverne kender dagsordenen for lektionen/dagen

Læs mere

Kvalitetssikring af undervisningen på Vester Mariendal skole

Kvalitetssikring af undervisningen på Vester Mariendal skole Kvalitetssikring af undervisningen på Vester Mariendal skole Lærergruppen Vester Mariendal skole har med udgangspunkt i Oldenburg Dekalogen i opstillet 10 kendetegn ved god undervisning. Forskerne ved

Læs mere

Kvalitet i undervisningen kort fortalt. Hvad peger forskningen på?

Kvalitet i undervisningen kort fortalt. Hvad peger forskningen på? Kvalitet i undervisningen kort fortalt Kvaliteten af undervisningen er afhængig af Lærere der besidder Pædagogisk relationskompetence (lærernes evne til at skabe et godt miljø). Didaktisk ekspertise (lærerens

Læs mere

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse 10. Retningslinie for skolens voldspolitik og konfliktløsning. En afgørende forudsætning for forebyggelse af aggressiv adfærd fra skolens brugere er, at der generelt er stor kvalitet i opgaveløsningen,

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold

Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold På Vipperød Skole betragtes og behandles et overgreb mod en enkelt medarbejder som et overgreb på skolen som helhed. Ansvaret for medarbejderens sikkerhed

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen

Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen Dato: 16. august 2012 Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen Munkegårdsskolens sorg- og krisehandleplan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer,

Læs mere

OMSORGS- PLAN. Kernehuset-Engblommen og Engbjergskolen. Side 1

OMSORGS- PLAN. Kernehuset-Engblommen og Engbjergskolen. Side 1 OMSORGS- PLAN Kernehuset-Engblommen og Engbjergskolen Side 1 Omsorgsplan for Kernehuset-Engblommen og Engbjergskolen Indholdsfortegnelse: Indledning side 2 Skilsmisse i barnets hjem side 3 Alvorlig sygdom

Læs mere

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Principper/retningslinier vedrørende skolens forholdsregler i forbindelse med fysiske/psykiske overgreb/trusler om overgreb mod elever og medarbejdere på Langeskov Skole

Læs mere

Sorghandleplan for Mariagerfjord 10. klassecenter

Sorghandleplan for Mariagerfjord 10. klassecenter Sorghandleplan for Mariagerfjord 10. klassecenter Nogle ord om emnet: Når den unge mister eller er udsat for andre alvorlige hændelser, påhviler det de voksne, der har daglig omgang med den unge, at tage

Læs mere

Værdiregelsæt på Holmebækskolen

Værdiregelsæt på Holmebækskolen Værdiregelsæt på Holmebækskolen Formål med værdiregelsæt Formelt set stilles der krav om, at alle folkeskoler skal udarbejde et værdiregelsæt jf. Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Ifølge

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles

Læs mere

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole

Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole Politik og handleplaner til fastholdelse og fremme af trivsel og omsorg på vores skole På Bramsnæsvigskolen er trivsel og glæde fundamentet for et lærende miljø, hvor vi arbejder, på at det enkelte barn

Læs mere

SORG: HANDLEPLAN FOR LANGÅ SKOLE. GENERELT: HANDLEPLANEN ER EN OVERORDNET RAMME FOR, HVAD DER SKAL HUSKES, NÅR DER SKER EN ULYKKELIG HÆNDELSE.

SORG: HANDLEPLAN FOR LANGÅ SKOLE. GENERELT: HANDLEPLANEN ER EN OVERORDNET RAMME FOR, HVAD DER SKAL HUSKES, NÅR DER SKER EN ULYKKELIG HÆNDELSE. SORG: HANDLEPLAN FOR LANGÅ SKOLE. GENERELT: HANDLEPLANEN ER EN OVERORDNET RAMME FOR, HVAD DER SKAL HUSKES, NÅR DER SKER EN ULYKKELIG HÆNDELSE. DET SKAL PRÆCISESERES, AT HANDLEPLANEN IKKE KAN GIVE EN NØJAGTIG

Læs mere

Sorg- og krisehandleplan for Gandrup Skole

Sorg- og krisehandleplan for Gandrup Skole Den største sorg i verden her, er dog at miste den man har kær. Steen Steensen Blicker At trøste kræver ikke et overmenneske kun et medmenneske. Det er ofte nok bare at lytte og være til stede. Denne omsorgsplan

Læs mere

Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune

Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune Voldspolitik Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune Indledning Lemvig Kommune skal være en attraktiv arbejdsplads med tilfredse medarbejdere, der trives, høj effektivitet, lav personaleomsætning og

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

OMSORGSPLAN VED ULYKKER, ALVORLIG SYGDOM EL- LER DØDSFALD VED GL. HASSERIS SKOLE.

OMSORGSPLAN VED ULYKKER, ALVORLIG SYGDOM EL- LER DØDSFALD VED GL. HASSERIS SKOLE. OMSORGSPLAN VED ULYKKER, ALVORLIG SYGDOM EL- LER DØDSFALD VED GL. HASSERIS SKOLE. Revideret foråret 2008 Gl. Hasseris skoles støttegruppe består af: 2 lærere 1 sundhedsperson 1 pædagog skolens leder 1

Læs mere

Darum skoles omsorgsplan. April 2013.

Darum skoles omsorgsplan. April 2013. Forord: Denne omsorgsplan er tænkt som en vejledning for skolens personale, hvis en ulykke, alvorlig sygdom eller et dødsfald skulle finde sted blandt skolens elever, personale eller pårørende til disse.

Læs mere

SORGPLAN for SKØRPING SKOLE

SORGPLAN for SKØRPING SKOLE SORGPLAN for SKØRPING SKOLE Handleplan ved dødsfald og ulykker Nærværende plan er et forsøg på at have et beredskab hvis uheldet eller ulykken er ude. Planen er blevet til efter et foredrag af Jes Dige

Læs mere

VOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE

VOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE VOLDSPOLITIK Formål: - At give redskaber til at håndtere situationer, hvori vold indgår - At give optimal støtte i en akut situation - At bakke op efterfølgende, hvis en medarbejder har været udsat for

Læs mere

Sorghandleplan for MØN Skole/SFO

Sorghandleplan for MØN Skole/SFO 1 Sorghandleplan for MØN Skole/SFO Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det der ikke må ske alligevel sker. 1 Når et barn mister forældre eller søskende. 2 Alvorlig sygdom hos

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

Omsorgsplan ved ulykker, alvorlig sygdom eller dødsfald ved Gl. Hasseris Skole

Omsorgsplan ved ulykker, alvorlig sygdom eller dødsfald ved Gl. Hasseris Skole Omsorgsplan ved ulykker, alvorlig sygdom eller dødsfald ved Gl. Hasseris Skole Revideret skoleåret dec. 2011 Indledning. Denne omsorgsplan er tænkt som en vejledning for skolens personale, hvis en ulykke,

Læs mere

Assensskolen. Handleplan vedrørende sorgbearbejdning.

Assensskolen. Handleplan vedrørende sorgbearbejdning. Assensskolen. Handleplan vedrørende sorgbearbejdning. 2009 1 Indholdsfortegnelse: Forord side 3 Ved en elevs dødsfald side 4 Når en elev mister en af sine nærmeste side 5 Ved en elevs alvorlige sygdom

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af

Læs mere

Korskildeskolens voldspolitik

Korskildeskolens voldspolitik Korskildeskolens voldspolitik 1 Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi ikke under nogen omstændigheder accepterer vold, trusler om vold, chikane eller krænkelser overfor

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

SORGPLAN FOR BillundSkolen

SORGPLAN FOR BillundSkolen SORGPLAN FOR BillundSkolen Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan tages i anvendelse, når det der ikke må ske, sker. For at sikre omsorg kræves ikke et overmenneske, men et medmenneske. Det

Læs mere

Retningslinier. ved vold, trusler om vold samt mobning

Retningslinier. ved vold, trusler om vold samt mobning Retningslinier ved vold, trusler om vold samt mobning Vold og mobning - To sider af samme sag Indledning Hvis en medarbejder oplever vold eller mobning på arbejdspladsen, kan det påvirke den pågældende

Læs mere

OmSorgsPlan Trongårdsskolen

OmSorgsPlan Trongårdsskolen OmSorgsPlan Trongårdsskolen Omsorgsplan Hvorfor? De mennesker, som oplever sorg og krise på egen krop, fremhæver ofte støtten fra det personlige netværk som den mest betydningsfulde støtte. Skole, SFO,

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Voldspolitik for Agerskov Børnehus.

Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Vold er for os. Fysisk overlast i form af overgreb, slag, spark, bid, spytning Psykisk overlast: Verbale og nonverbale trusler, herunder mobning, chikane eller nedsættende

Læs mere

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik INDHOLD FORORD 2 VISION 3 ALLERØD KOMMUNES VÆRDIGRUNDLAG 4 ALLERØD KOMMUNES MED-AFTALE 5 FORMÅL 5 HVAD KAN MED-UDVALGET TAGE STILLING TIL? 5 INFORMATION

Læs mere

1. Sorgpolitik og sorgplan

1. Sorgpolitik og sorgplan 1. Sorgpolitik og sorgplan Nærum Skoles sorgpolitik og -plan er blevet til på baggrund af skolens værdier og holdninger og handler om skolens holdning til alvorlige ulykker, traumatiske oplevelser og dødsfald

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Krise- og sorgplan for Korskildeskolen

Krise- og sorgplan for Korskildeskolen Krise- og sorgplan for Korskildeskolen Mistet: Sidder og kigger ud i den mørke nat, kigger op mod stjernerne. Tænker om du måske er deroppe et sted, måske kan du se mig? Tænker på dig hver dag, sorgen

Læs mere

Tibberupskolens Omsorgsplan i forbindelse med elever

Tibberupskolens Omsorgsplan i forbindelse med elever Tibberupskolens Omsorgsplan i forbindelse med elever Planen skal ses som en vejledende plan, ikke en tjekliste. Der må i hvert enkelt tilfælde vurderes hvor lidt og hvor meget. Ved akut hændelse så som:

Læs mere

Førstehjælps- og Omsorgsplan. Marts 2011 1

Førstehjælps- og Omsorgsplan. Marts 2011 1 Marts 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvem gælder planen for side 3 2. Førstehjælpskurser. side 4 3. Førstehjælpskasser. side 4 4. Handleplan ved ulykker side 4 5. Fysisk eller psykisk belastende hændelser

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

VOLDSPOLITIK. Det er uacceptabelt, at en medabejder udsættes for vold og trusler om vold.

VOLDSPOLITIK. Det er uacceptabelt, at en medabejder udsættes for vold og trusler om vold. Vedtaget: LMU: 24/04-02 Revideret: 03/02-04 VOLDSPOLITIK En voldspolitik på arbejdspladsen skal skabe synlighed og ensartethed i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Vold og trusler om vold

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole

Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole Følgende er handleplan for elever og ansatte på skolen i forbindelse med dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. På Sorø Akademis Skole har vi hvert år elever,

Læs mere

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole VÆRDIREGELSÆTTET BES TÅR AF: Vores vision og mål Vores værdier og deres betydning Levendegørelse af værdier Regelsæt og prioriteringer Samarbejde og rettigheder Trivsels-

Læs mere

Omsorgsplan for Vinderup skole

Omsorgsplan for Vinderup skole Omsorgsplan for Vinderup skole Denne handleplan skal ses som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Når en elev rammes af alvorlig sygdom, kaossituationer o.l. Når skolen mister en

Læs mere

Voldspolitik - Kirsebærhavens Skole

Voldspolitik - Kirsebærhavens Skole Voldspolitik - Kirsebærhavens Skole Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold Voldspolitikken,

Læs mere

Trivselspolitik for Vejlebro

Trivselspolitik for Vejlebro Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Ordensregler 3. Handleplan mod mobning 4. Elever der forstyrrer undervisningen 5. Mulighed for særlige tiltag 1. Formål Trivselspolitik for Vejlebro Med trivselspolitikken

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Beredskabsplan. Hvad gør vi, når det, der ikke må ske, sker? 1) Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer mm.

Beredskabsplan. Hvad gør vi, når det, der ikke må ske, sker? 1) Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer mm. Beredskabsplan Hvad gør vi, når det, der ikke må ske, sker? 1) Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer mm. 2) Når et barn mister et nært familiemedlem 3) Når institutionen mister et barn eller en

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

Vestre Skole. Visions- og værdiplan

Vestre Skole. Visions- og værdiplan Vestre Skole Visions- og værdiplan Introduktion: På Vestre Skole har elever, forældre og ansatte i skoleåret 2004-2005 arbejdet med skolens visions- og værdiplan. Der har været arbejdet med: - hvad skal

Læs mere

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted. Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

Voldspolitik for Lind skole

Voldspolitik for Lind skole Voldspolitik for Lind skole Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i vores arbejde med at forebygge vold og trusler om vold. Vold er

Læs mere

SORG-KRISE HANDLEPLAN

SORG-KRISE HANDLEPLAN SORG-KRISE HANDLEPLAN VED ELEVS DØDSFALD: Den der først får kendskab til dødsfaldet kontakter skolens ledelse, som orienterer klasselæreren. Ledelsen orienterer hurtigst mulig fritidshjem og øvrige involverede

Læs mere

Formål med en Beredskabsplan for Børnehusene i Assens by

Formål med en Beredskabsplan for Børnehusene i Assens by Beredskabsplan/psykisk førstehjælp i forbindelse med traumatiske hændelser i arbejdet ved Børnehusene i Assens by. Indledning: Beredskabsplanen beskriver, hvordan man skal forholde sig på arbejdspladsen,

Læs mere

Retningslinjer for sygefravær

Retningslinjer for sygefravær Retningslinjer for sygefravær 1. KU s arbejde med sygefravær Københavns Universitet støtter medarbejdere, der er ramt af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og er indstillet på at gøre en aktiv indsats

Læs mere

Handlemuligheder i forbindelse med sorg

Handlemuligheder i forbindelse med sorg Handlemuligheder i forbindelse med sorg Juni 2001 En af eleverne på skolen dør: 1. den, der får beskeden først, sørger for at orientere ledelsen. ledelsen orienterer klasselæreren. ledelsen samler skolens

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

HUMLEBÆK SKOLE. Skole-hjemsamarbejde. Humlebæk Skole - Gl. Strandvej 132-3050 Humlebæk - tlf. 7256 2014 - www.humlebaekskole.dk

HUMLEBÆK SKOLE. Skole-hjemsamarbejde. Humlebæk Skole - Gl. Strandvej 132-3050 Humlebæk - tlf. 7256 2014 - www.humlebaekskole.dk Skole-hjemsamarbejde Hvad kan I forvente jer af skolen? Hvad forventer vi af jer? I som forældre ønsker det bedste for jeres barn, og vi som fagfolk ønsker at give jeres barn den bedst tænkelige skolegang.

Læs mere

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald.

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. FØVLING SKOLE SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. Denne handleplan er tænkt som en vejledning for Føvling Skoles personale, hvis en

Læs mere

Omsorgsplan. Bælum-Solbjerg Skole

Omsorgsplan. Bælum-Solbjerg Skole Omsorgsplan Bælum-Solbjerg Skole 1 OmSorgs Plan Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer o.lign. 2. Når et

Læs mere

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg Syg i sjælen - Ondt i hjertet - Rod i det hele Gå på vej til døden Alle mennesker kommer til at opleve kriser i deres liv. Børn oplever også kriser og mange af disse er store og voldsomme for dem. Det

Læs mere

Sorg- og krisehandleplan (dødsfald og ulykker)

Sorg- og krisehandleplan (dødsfald og ulykker) Ved alvorlige ulykker i og ved skolen Den/de medarbejdere, der først er til stede, tilkalder om nødvendigt ambulance, og forsøger - så vidt mulig at holde eleverne væk fra ulykkesstedet Skolelederen underrettes

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Indholdsfortegnelse 1. Grundlag for politikken side 3 2. Målsætninger side 4 3. Registrering side 4 4. Definitioner side 5 5. Handlingsplan side 6 5.1. Umiddelbart efter

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Politik for håndtering af mobning og chikane. Politik for håndtering af mobning og chikane frederikshavn kommune

Politik for håndtering af mobning og chikane. Politik for håndtering af mobning og chikane frederikshavn kommune Politik for håndtering af mobning og chikane Politik for håndtering af mobning og chikane frederikshavn kommune Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor psykisk

Læs mere

Krise- og sorgplan for Susålandets skole

Krise- og sorgplan for Susålandets skole Krise- og sorgplan for Susålandets skole Denne plan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer hvor ulykker eller dødsfald rammer skolen. Planen er opdelt

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

OmSorg - handleplan. Indledning. Når en elev mister en forældre/søskende. Når skolen mister en elev. Når skolen mister en ansat.

OmSorg - handleplan. Indledning. Når en elev mister en forældre/søskende. Når skolen mister en elev. Når skolen mister en ansat. OmSorg - handleplan Indledning Når en elev mister en forældre/søskende Når skolen mister en elev Når skolen mister en ansat Ulykker i skolen Alvorlig sygdom hos elev Alvorlig sygdom hos elevs forældre/søskende

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

Handleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m.

Handleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m. ODDER KOMMUNE Rådhuset Handleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m. Handleplan: Vold, trusler og chikane Vi ønsker at undgå og forebygge, at ansatte udsættes for voldelige episoder, mens de er på arbejde.

Læs mere

Omsorgsplan for Ølstrup Friskole

Omsorgsplan for Ølstrup Friskole Omsorgsplan for Ølstrup Friskole Forord Skolen fylder en stor del af barnets hverdag og vi vil gerne være parate til at træde til, når børnene og deres familie rammes af svære livssituationer. Vi forpligter

Læs mere

Vadgård Skoles Omsorgsplan

Vadgård Skoles Omsorgsplan Vadgård Skoles Omsorgsplan Skolen fylder en meget stor del af et barns hverdag og må derfor medvirke til at ledsage børn gennem kriser. Det er vigtigt at understrege, at den hjælp, skolen umiddelbart kan

Læs mere

Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det, der ikke må ske, sker.

Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det, der ikke må ske, sker. OMSORGSPLAN FOR FRISHOLM SKOLE Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges når det, der ikke må ske, sker. Planen er enkel og giver plads for individuelle handlinger. På forældremøder skal

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik

Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik d. 14.02 2012 Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik Bestyrelsens Trivselsudvalg bestående af Emil fra elevrådet, Bente fra medarbejdergruppen og Svend fra forældregruppen har arbejdet med elementer

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

OMSORGSPLAN HVIS ET BARN PÅ FRISKOLEN MISTER FAR, MOR ELLER SØSKENDE

OMSORGSPLAN HVIS ET BARN PÅ FRISKOLEN MISTER FAR, MOR ELLER SØSKENDE OMSORGSPLAN HVIS ET BARN PÅ FRISKOLEN MISTER FAR, MOR ELLER SØSKENDE Den, der først får kendskab til dødsfaldet kontakter skoleleder / souschef. Det er som udgangspunkt ledelsens ansvar at sætte omsorgsplanen

Læs mere

OmSorgs-Plan Skovboskolen

OmSorgs-Plan Skovboskolen OmSorgs-Plan Skovboskolen "At børn kan rammes af sorg, kan ingen forhindre. Men som voksne har vi alle et ansvar for, at barnet ikke føler sig isoleret i en uoverskuelig situation. Børn kan befinde sig

Læs mere

for ansatte i Børnehuset Østerled Hedensted

for ansatte i Børnehuset Østerled Hedensted for ansatte i Børnehuset Østerled Hedensted 2011 For at tage del i en omsorgsplan kræves ikke et overmenneske kun et medmenneske Indhold: Side 2: Hvis et af vore børn rammes af skilsmisse, og / eller kaossituationer

Læs mere

OMSORG. Omsorgsplan. Ved alvorlige ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole. (Februar 2010)

OMSORG. Omsorgsplan. Ved alvorlige ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole. (Februar 2010) . OMSORG Omsorgsplan Ved alvorlige ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole (Februar 2010) Indhold Indledning... side 3 Omsorgsgruppe... side 3 Kriser opstået uden for skoletiden... side 3 Om sorg og

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere