Statens låntagning og gæld 1997

Transkript

1 Statens låntagning og gæld 1997 DANMARKS NATIONALBANK

2 STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 1997 Tryk: Schultz Grafisk Papir: Scandia 2000, 115 g Oplag: ISSN: Omslag: Palle Lorentzen Danmarks Nationalbank Havnegade København K Telefon Telefax Redaktionel note: I tabeller kan afrunding medføre, at beløbene ikke summer til totalen. Redaktionen er afsluttet den 23. februar 1998.

3 Indholdsfortegnelse Forord... 7 Beretningskapitler Kapitel 1: Indenlandsk låntagning Indledning Obligationsmarkedet i Principperne for den indenlandske statsgældspolitik Rente- og refinansieringsrisiko Låneviften Fordelingen af statspapirsalg og opkøb over året Salgsmetode Placering af statspapirer Statens locationswap-ordning Postordresalg af statsobligationer ØMU'en og statsgældspolitikken Lovvalg og værneting samt force majeure-klausuler Statsgældspolitikken i Kapitel 2: Udenlandsk låntagning Sammenfatning Rammerne for den udenlandske låntagning Styringsinstrumenter i den udenlandske statsgældspolitik Låntagning i Mellem- og langfristet låntagning Kortfristet låntagning Swaps ØMU'en og den udenlandske statsgældspolitik Låntagning i Valutamæssig samstyring af udenlandsk statsgæld og valutareserve Kapitel 3: Statens gæld Sammenfatning Statsgælden

4 3.3. Renteudgifter af statsgælden Nye regnskabsprincipper Den offentlige sektors bruttogæld - ØMU-gæld Kapitel 4: Den Sociale Pensionsfond Generel baggrund og forvaltning af fonden Fondens løbende betalinger og beholdning Fondens placeringspolitik Kapitel 5: Statens betalinger Statens konto Påvirkning af pengeinstitutternes nettostilling Månedsfordeling Dagsfordeling Betalingstidspunkter Bilag Specialkapitler Kapitel 6: Analyse af statsgældspolitikken Baggrund Rammer for statsgældspolitikken Omkostninger og risiko på statens indenlandske gæld Likviditetspræmie på danske statspapirer Implikationer af ØMU'en for den danske statsgældspolitik Erfaringer med samstyring af statens og Nationalbankens valutaeksponering Sammenfatning Kapitel 7: Omkostninger og risiko på statens indenlandske gæld Indledning Målsætninger for låntagningen Styring af risiko Opgørelse af låneomkostninger Renterisiko Opgørelse af risiko Opsummering Omkostninger ved uændret rentestruktur Omkostninger ved ændringer i rentestrukturen

5 7.10. Monto Carlo-simulation Realistiske scenarier for låntagningen Hvilken risiko påtager staten sig? Metodekritik Konklusion Appendikser Kapitel 8: Likviditetspræmien på danske statspapirer Indledning Beskrivelse af likviditetsbegrebet Faktorer, der har betydning for likviditetspræmien Likviditetspræmien på det danske statsobligationsmarked Forskellen mellem den indenlandske og udenlandske statsgældspolitik Sammenfatning Kapitel 9: Implikationer af ØMU'en for den danske statsgældspolitik Introduktion De europæiske kapitalmarkeder efter 1. januar ØMU'ens konsekvenser for den indenlandske statsgældspolitik Harmonisering af markedskonventioner og konsekvenserne for det danske obligationsmarked Konsekvenserne for statens udenlanske låntagning Konklusion Kapitel 10: Erfaringer med samstyring af statens og Nationalbankens valutaeksponering Indledning Nettostyring: Historisk baggrund og praktisk implementering Erfaringer med nettostyringen Sammenfatning og konklusion

6 Bilagstabeller 1. Statsgælden ved udgangen af finansårene 1987 til Indenlandske statslån optaget i Udenlandske statslån mv. optaget i Samtlige indenlandske statslån pr. 31. december 1997 Fast forrentede obligationslån Statsgældsbeviser Skatkammerbeviser Variabelt forrentede obligationslån Præmieobligationslån XEU-lån Samtlige udenlandske statslån pr. 31. december 1997 AUD-lån BEF-lån CAD-lån CHF-lån DEM-lån DKK-lån ESP-lån FRF-lån GBP-lån JPY-lån LUF-lån NLG-lån NZD-lån USD-lån XEU-lån Renter og afdrag af statens indenlandske gæld, ultimo Renter og afdrag af statens udenlandske gæld, ultimo Locationswap-ordningens sammensætning pr. 31. december Ordliste over finansielle begreber

7 Forord Nationalbanken udarbejder hvert år publikationen Statens låntagning og gæld som led i administrationen af statens gæld. Publikationen beskriver udviklingen i statens låntagning og gæld i det forløbne år, og der redegøres for forhold af betydning for låntagningen. Der blev i 1991 aftalt en arbejdsdeling mellem Finansministeriet og Nationalbanken, hvorefter Nationalbanken varetager de administrative opgaver vedrørende statsgældsforvaltningen. Finansministeriet har ansvaret for statens gældsforvaltning og låntagning, herunder for relationerne til Folketinget. Den overordnede strategi for statens låntagning og gældsforvaltning fastlægges ved kvartalsmæssige møder med deltagelse af Finansministeriet, Økonomiministeriet og Nationalbanken på baggrund af et oplæg udarbejdet af Nationalbanken. Nationalbanken varetager den løbende låntagning og administration af gældsporteføljen i henhold til den besluttede strategi. Som tidligere er publikationen opdelt i to hoveddele: En beretningsdel, der redegør for udviklingen i låntagningen og gælden i det forløbne år, og en specialdel. Specialdelen er resultatet af en analyse af statsgældspolitikken gennemført af en arbejdsgruppe med deltagelse af Finansministeriet, Økonomiministeriet og Nationalbanken. Analysen er baseret på oplæg udarbejdet af Nationalbanken. Beretningsdelen omfatter de første fem kapitler. Den indenlandske låntagning beskrives i kapitel 1, og den udenlandske låntagning og samstyringen af statens og Nationalbankens valutaeksponering i kapitel 2. I kapitel 3 er der en overordnet redegørelse for de enkelte dele af statens gæld, herunder en beskrivelse af de nye regnskabsprincipper for statsgælden. Kapitel 4 beskriver forvaltningen af Den Sociale Pensionfonds portefølje, og endelig giver kapitel 5 en beskrivelse af fordelingen af statens betalinger. Specialdelen omfatter kapitel 6 til kapitel 10. Kapitel 6 giver en kort introduktion til analysen af statsgældspolitikken. I kapitel 7 diskuteres omkostninger og risiko på den indenlandske statsgæld. Kapitel 8 omhandler likviditetspræmien på danske statspapirer, og i kapitel 9 analyseres behovet for tilpasning af den danske statsgældspolitik i lyset af ØMU. Afslutningsvis beskriver kapitel 10 erfaringerne med samstyringen af statens og Nationalbankens valutaeksponering. 7

8 Kapitel 1. Indenlandsk låntagning 1.1. Indledning Markedsforholdene på obligationsmarkedet og betingelserne for statspapirsalget var gode i Den lange rente faldt med over 1 procentpoint. Rentespændet til Tyskland indsnævredes i løbet af året til ca. 0,3 procentpoint, det laveste niveau i næsten 4 år. Rentekurven blev fladere efter at have været historisk set meget stejl ved indgangen til Statspapirsalget i 1997 udgjorde ca. 73 mia.kr. eller godt 20 mia.kr. mindre end i I 1998 forventes et indenlandsk finansieringsbehov på knap 75 mia.kr. Tilrettelæggelsen af statspapirsalget i 1998 vil følge de samme overordnede retningslinjer som i tidligere år. Det vil som hidtil blive tilstræbt, at de enkelte statspapirserier bliver store og likvide. For at øge likviditeten i nyåbnede statspapirer blev der i januar 1998 etableret en værdipapirudlånsordning for disse papirer. Varigheden på den indenlandske statsgæld lå på et niveau på omkring 4,2 år i Der sigtes mod at fastholde varigheden på ca. 4 år i Obligationsmarkedet i 1997 Betingelserne for statspapirsalget var gunstige i stort set hele Det samlede salg af indenlandske statspapirer i 1997 var 74,8 mia.kr. til nominel værdi og 73,0 mia.kr. til kursværdi. Til sammenligning udgjorde salget til kursværdi i 1995 og 1996 henholdsvis 137,2 og 96,0 mia.kr. I 1997 var afdrag og opkøb af den indenlandske statsgæld 79,0 mia.kr., og det samlede nettosalg af indenlandske statspapirer til kursværdi udgjorde dermed -5,9 mia.kr. 9

9 Indenlandsk renteudvikling Renten på 10-årige statspapirer steg en smule i begyndelsen af året, men faldt herefter og var ved udgangen af 1997 godt 1 procentpoint lavere end ved årets begyndelse. De lange renter var dermed på det laveste niveau siden begyndelsen af 1994, og renterne faldt yderligere i begyndelsen af Til forskel fra 1994 er de lange renter forblevet på et lavt niveau i et længere tidsrum. I figur er vist de effektive renter for udvalgte statspapirer. Figur Renten på danske statspapirer med udvalgte løbetider, januar Procent årige 10-årige 5-årige 2-årige Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Rentekurven blev fladere i løbet af året i takt med, at de lange renter faldt, og de korte renter steg en smule i 2. halvår. Udviklingen i nulkuponrentestrukturen i 1997 fremgår af figur International renteudvikling De danske obligationsrenter bevægede sig parallelt med renterne på de toneangivende udenlandske obligationsmarkeder. 10

10 I Tyskland faldt den lange rente med 0,7 procentpoint til et historisk lavt niveau på 5,3 pct. ved udgangen af Rentefaldet skal ses i lyset af fortsat lav vækst og lav inflation, herunder at de finansielle markeder har tillid til, at prisstigningstakten også på længere sigt vil forblive lav. Figur Estimerede nulkuponrentestrukturer, Procent Primo 1997 Medio 1997 Ultimo ,0 2,5 5,0 7,5 10,0 12,5 15,0 17,5 20,0 22,5 25,0 27,5 30,0 Løbetid, år Anm.: Nulkuponrentekurven er en estimeret kurve af renterne på ikke-kuponbærende obligationer, der viser sammenhængen mellem rente og løbetid på et givet tidspunkt. I USA faldt de lange renter med 0,8 procentpoint i En væsentlig årsag til rentefaldet var, at inflationen forblev stabil trods fortsat høj vækst og lav arbejdsløshed. Medvirkende til det internationale rentefald i slutningen af året var derudover, at der i forbindelse med finanskrisen i Sydøstasien skete porteføljeomlægninger fra aktier til obligationer. De korte renter steg i de fleste EU-lande i Rentestigningen blev udløst af, at Den Tyske Forbundsbank og andre europæiske centralbanker strammede pengepolitikken i oktober. I USA var den korte rente derimod nogenlunde stabil over året. Den amerikanske centralbank strammede pengepolitikken i marts, men indgrebet fik ikke varig effekt på de lidt længere løbetider. 11

11 Rentespænd Det dansk-tyske 10-årige rentespænd indsnævredes gradvist fra ca. 75 basispoint i begyndelsen af 1997 til godt 30 basispoint ved udgangen af året, jf. figur Rentespændet var derved på det laveste niveau siden januar Det lange rentespænd over for Frankrig fulgte nogenlunde samme mønster som over for Tyskland. Indsnævringen af rentespændet over for Tyskland skal ses i lyset af den generelle tilnærmelse af niveauet for de lange renter i de fleste EUlande. En væsentlig årsag til denne konvergens var markedsforventninger om, at 3. fase af ØMU'en begynder med en bred kreds af deltagerlande. Rentefaldet var stort i lande som Italien og Spanien, der ønsker at deltage i ØMU'ens 3. fase fra begyndelsen af Indsnævringen af rentespændet var også markant i Danmark, Sverige og Storbritannien, som alle har meddelt, at de ikke deltager i 3. fase fra 1. januar Figur Det 10-årige rentespænd over for Tyskland, Procentpoint 2,5 Danmark Sverige 2,0 Italien Frankrig UK Spanien 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 12

12 1.3. Principperne for den indenlandske statsgældspolitik Formålet med statens låntagning er at finansiere det løbende underskud og refinansiere afdrag på statsgælden. Det er et overordnet mål for statsgældspolitikken at opnå så lave langsigtede låneomkostninger som muligt, uden at staten påtager sig en unødig stor risiko på gælden. Grundlaget for den indenlandske statsgældspolitik har i henved 15 år været den indenlandske lånenorm. Den indenlandske norm fastlægger, at for året som helhed skal statens indenlandske låntagning svare til det løbende underskud og afdrag på den indenlandske gæld. På den måde neutraliseres likviditetsvirkningen af statens betalinger. Normen sikrer en klar opdeling mellem penge- og finanspolitikken, således at likviditetspolitiske foranstaltninger alene foretages af pengepolitiske hensyn. Normen er nærmere beskrevet i box Ved låntagningen tages der hensyn til, at der altid er et passende indestående på statens konto. Maastricht-traktatens artikel 104 forbyder monetær finansiering og dermed overtræk på statens konto i Nationalbanken. Staten havde i 1997 et bruttokasseunderskud på 99,0 mia.kr., hvoraf afdrag og opkøb af udenlandsk statsgæld (og indenlandsk ecu-gæld) udgjorde 25,2 mia.kr., således at det indenlandske bruttofinansieringsbehov var 73,8 mia.kr., jf. tabel I praksis er der mindre afvigelser mellem det indenlandske bruttofinansieringsbehov og årets indenlandske statspapirsalg. Afvigelserne skyldes primært, at det faktiske bruttofinansieringsbehov først kendes ved årets udgang, dvs. efter at statspapirsalget for året er ophørt. Forskellene mellem salget og finansieringsbehovet har de seneste år været små. I 1997 blev der solgt statspapirer for 0,8 mia.kr. mindre end det indenlandske finansieringsbehov, jf. tabel

13 Box Normen for statspapirsalget. Normen Omfanget af statens låntagning er fastlagt ved normen for den statslige låntagning. Normen er defineret i en aftale mellem regeringen og Nationalbanken. Aftalen består af to dele, en norm for den indenlandske låntagning og en norm for den udenlandske låntagning. Normen for den indenlandske låntagning bestemmer, at salget af indenlandske statspapirer i kroner skal svare til statens samlede finansieringsbehov (bruttokasseunderskuddet) fratrukket afdrag på den udenlandske statsgæld. Normen for den udenlandske låntagning består i, at statens afdrag på udenlandsk statsgæld refinansieres ved udenlandsk låntagning. Den indenlandske norm Den indenlandske norm giver en fast kvote for indenlandske kronelån og udgør et vigtigt element i skillelinjen mellem finanspolitik på den ene side og pengepolitik på den anden. Den indenlandske norm indebærer, at statens indenlandske betalinger for året som helhed ikke påvirker den indenlandske likviditet (pengeinstitutternes nettostilling over for Nationalbanken). Ved tilrettelæggelsen af det indenlandske statspapirsalg inden for året kan der tages likviditetspolitiske hensyn, ligesom der kan tages hensyn til situationen på lånemarkederne og til indeståendet på statens konto i Nationalbanken. I henhold til Maastricht-traktatens artikel 104 forbydes monetær finansiering, således at statens konto i Nationalbanken på intet tidspunkt må være i overtræk. Den faste norm for indenlandsk låntagning er kombineret med, at Nationalbanken opkøber valuta i markedet til dækning af statens løbende valutaudgifter, herunder statens rentebetalinger på den udenlandske statsgæld. Dette er en forudsætning for, at statens betalinger er likviditetsmæssigt neutrale. Der sælges ganske vist flere indenlandske obligationer end svarende til statens indenlandske underskud, men denne likviditetsinddragelse modvirkes af, at der opkøbes valuta i markedet til statens løbende udlandsbetalinger. Den udenlandske norm Normen for den udenlandske låntagning indebærer refinansiering af afdrag på den udenlandske statsgæld, herunder opkøb og førtidsindfrielser. Den udenlandske norm indebærer sammen med den indenlandske norm, at statens udenlandske betalinger er neutrale over for valutareserven. Normen for den udenlandske låntagning kan fraviges efter aftale med Finansministeriet og Økonomiministeriet. Statens udenlandske låntagning er begrundet i hensynet til opretholdelse af en passende valutareserve. Der kan derfor opstå situationer, hvor der er behov for væsentlige valutabeløb til intervention, eller hvor valutatilgangen er så stor, at valutareserven vokser mere end ønskeligt. Hvis valutareserven vokser mere, end det anses for nødvendigt, kan den udenlandske norm blive reduceret, såfremt indeståendet på statens konto i Nationalbanken åbner mulighed herfor. 14

14 Tabel Statens DAU-, netto- og bruttokassesaldo. Mia.kr Drifts-, anlægs-, og udlånsbudget ,7-31,3-21,5 3,0 Nettoobligationskøb 1) ,0-11,5-4,4 8,2 Genudlån af statslån ,1-1,6-1,4-0,7 Fordelte emissionskurstab ,2 5,7 7,4 5,2 Andre kapitalposter ,8 0,1 0,4-10,5 2) Nettokassesaldo ,4-38,5-19,5 5,2 Afdrag på indenlandsk statsgæld Statsobligationer ,5 48,4 38,7 25,5 - Heraf opkøbt til annullering (8,6) (2,9) (0,1) (14,4) Statsgældsbeviser ,5 56,1 38,0 53,4 - Heraf opkøbt til annullering (6,3) (5,0) (0,7) (12,1) Afdrag på udenlandsk statsgæld 3)... 13,1 28,5 30,8 25,2 Bruttokassesaldo ,5-171,5-127,0-99,0 Indenlandsk bruttofinansieringsbehov 4). 119,8 138,8 94,7 73,8 Kilde: er statsregnskabstal er foreløbige tal baseret på Budgetoversigt 4-97, Nationalbankens månedlige pressemeddelelse samt statens bogføring. 1) Især Den Sociale Pensionsfonds køb samt opkøb til statens beholdning af egne papirer. 2) Bestemt residualt således at nettokassen tillagt afdrag på statsgælden er lig statens bruttofinansieringsbehov ifølge Nationalbankens pressemeddelelse fra den 5. januar ) Inkl. statens ecu-obligationer. Tallene kan ikke direkte sammenlignes med opgørelsen i tabel , da opkøbte, men ikke annullerede papirer i statsregnskabet ikke medregnes som et afdrag, men som et obligationskøb. 4) Opgjort ultimo året. Tallene kan derfor afvige fra regnskabstallene. Tabel Salg af indenlandske statspapirer. Mia.kr Salg af statspapirer, kursværdi ,6 137,2 96,0 73,0 Indenlandsk bruttofinansieringsbehov.. 119,8 138,8 94,7 73,8 Difference ,2-1,6 1,2-0, Rente- og refinansieringsrisiko Den centrale risiko for den indenlandske statsgæld er rente- og refinansieringsrisikoen. Statens rente- og refinansieringsrisiko afspejler usikkerheden om den fremtidige renteudvikling og dermed risikoen for, at de 15

15 fremtidige renteomkostninger varierer. I kapitel 7 er sammenhængen mellem omkostninger og risiko på statens gæld belyst nærmere. Den overordnede styring af rente- og refinansieringsrisikoen på den indenlandske statsgæld sker i form af en varighedsmålsætning for gælden. Varigheden er et udtryk for middeltidspunktet for betalingerne på gælden. Hvis varigheden er lav, dvs. gælden skal refinansieres ofte, er rente- og refinansieringsrisikoen på gælden stor. Ved udgangen af 1997 var varigheden 4,2 år, jf. tabel Varigheden lå omkring dette niveau i hele 1997, jf. figur Varigheden er opgjort som Macaulay-varigheden, jf. Statens låntagning og gæld 1996, kapitel 6, hvor forskellige varighedsbegreber er omtalt. Tabel Varighed og gennemsnitlig restløbetid ultimo året. År Fast forrentede papirer Varighed Alle papirer Gennemsnitlig restløbetid ,4 2,1 3, ,5 2,0 3, ,8 2,2 4, )... 3,1 2,4 4, ,8 2,3 3, ,2 2,8 4, ,5 3,3 4, ,4 3,3 4, ,0 3,9 5, ,2 4,2 5, ,3 4,2 5,3 1) Beregningsmetoden ændret fra og med Varigheden er et gennemsnitsmål for rente- og refinansieringsrisikoen og udtrykker ikke noget om den tidsmæssige spredning af afdragene på statsgælden. For at mindske rente- og refinansieringsrisikoen er det vigtigt, at afdragsbyrden er spredt nogenlunde jævnt mellem årene. I figur er afdrag på de papirer, der indgår i låneviften for 1. halvår 1998 markeret med rødt, jf. nedenfor. Det fremgår af figuren, at udstedelserne først og fremmest sker i papirer med udløb i de år, hvor afdragene er små. Derved udjævnes afdragsprofilen. 16

16 Figur Udviklingen i varigheden, År 4,6 4,5 4,4 4,3 4,2 4,1 4,0 3,9 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Figur Afdragsprofil på den indenlandske statsgæld, ultimo Mia.kr Afdrag for papirer i låneviften Afdrag for papirer uden for låneviften

17 1.5. Låneviften Låneviften består af de statspapirserier, der udstedes i. Obligationerne i viften er forskellige med hensyn til løbetid, kupon og termin. Låneviften sammensættes i lyset af de overordnede målsætninger om at sikre så lave omkostninger som muligt og begrænse rente- og refinansieringsrisikoen på gælden. Papirerne i låneviften har løbetider fra 3 måneder til 30 år. Staten får derved adgang til en bred kreds af investorer samt, i nogen grad, mulighed for at tage hensyn til markedsforholdene i de enkelte løbetidssegmenter ved tilrettelæggelsen af salget. Låneviftens opbygning med et begrænset antal obligationsserier er med til at sikre god likviditet, dvs. det forhold at der kan sælges eller købes store mængder af en obligationsserie uden at påvirke markedskursen betydeligt. Det er et væsentligt mål at opnå en god likviditet i papirerne i låneviften gennem en hurtig opbygning af et stort udestående i serierne. Likviditet har betydning for mange investorer, der derfor er villige til at betale mere for likvide papirer. Denne likviditetspræmie mindsker statens låneomkostninger. Likviditetspræmien er nærmere omtalt i kapitel 8. For at forbedre likviditeten i nyåbnede statspapirer blev der i januar 1998 i statens regi indført en udlånsordning for nyåbnede statsobligationer og statsgældsbeviser. Nationalbanken varetager de praktiske sider vedrørende driften af ordningen. Værdipapirudlånsordningen er nærmere omtalt i box Alle papirerne i låneviften er fast forrentede stående lån, dvs. lån der tilbagebetales i deres helhed på udløbsdagen. Kuponen fastsættes normalt således, at papiret udstedes til en kurs på eller lidt under pari. Bortset fra skatkammerbeviserne er kuponen på statspapirerne på eller over mindsterenten. Ved kuponvalget tages der hensyn til, at stigninger i mindsterenten kan medføre, at salget må indstilles før tid. Nedenfor er de enkelte papirtyper i låneviften beskrevet. 18

18 Box Værdipapirudlånsordning for nyåbnede statspapirer. Nyåbnede statspapirer er ofte relativt illikvide. Det er en naturlig konsekvens af det begrænsede udestående. For at forbedre likviditeten for nyåbnede statspapirer blev der i januar 1998 i statens regi etableret en værdipapirudlånsordning for nyåbnede statspapirer. Nationalbanken varetager som statens fiskale agent de praktiske sider vedrørende driften af ordningen. Der udlånes nyåbnede statsobligationer og statsgældsbeviser. De nærmere vilkår for udlån af nye statspapirer meddeles forud for åbningen af papiret. Det kan helt undlades at etablere en udlånsordning for et nyåbnet papir, hvis det skønnes hensigtsmæssigt. Værdipapirhandlere, som er handelsberettigede på Københavns Fondsbørs, kan låne de nyåbnede statspapirer i op til en uge. Der skal stilles sikkerhed for de lånte papirer i form af andre statspapirer. Forretningerne indgås som genkøbsforretninger. Det maksimale samlede udlån under ordningen er fastsat til 15 mia.kr. Herudover er der begrænsninger på udlånet af de enkelte papirer omfattet af værdipapirudlånsordningen. Der betales et mindre gebyr. Statsobligationer Statsobligationer udstedes med en løbetid på mere end 3 år. De seneste år har 5-, 10- og 30-årige obligationer indgået som en del af låneviften, svarende til låneviften i de fleste vestlige lande med en statsgæld af en vis størrelse. Statsobligationer har én årlig termin. I de senere år er serierne i det 5-årige segment over en periode på 1½-2 år blevet opbygget til mia.kr. pr. serie. 6 pct. stående lån 2002 er for tiden den 5-årige obligation i låneviften. Der blev ikke åbnet et nyt 5-årigt papir i Markedsdeltagerne besluttede i december 1997 at benytte 8 pct. stående lån 2003 som markedets 5-årige benchmark. Dette papir indgår ikke længere i låneviften, men har et betydeligt udestående, hvilket gør papiret velegnet som benchmark. Det 5-årige benchmark har bl.a. betydning i forbindelse med futureshandlen. Den 14. januar 1997 blev 5 pct. stående lån 2005 åbnet. Lånet havde ved åbningen en restløbetid på ca. 8½ år og vil senere kunne udgøre det 5-årige segment i låneviften. Valget af udløbsår skal ses på baggrund af hensynet til udjævningen af afdragsprofilen på gælden, jf. figur Der har været betydelig interesse for 5 pct. stående lån 2005 fra private investorer. Lavkuponpapirer er attraktive for private investorer, fordi de indebærer en skattefri kursgevinst frem til udløb. 19

19 Den 14. januar 1998 blev 6 pct. stående lån 2009 åbnet. Det nye lån har termin i november Den forholdsvis lange restløbetid (godt 11 3/4 år ved åbningen) giver mulighed for at opbygge serien til et passende udestående. Kuponen på 6 pct. sikrer en vis robusthed over for stigninger i mindsterenten, som for 1. halvår 1998 er fastsat til 4 pct. Dette har særlig betydning for det 10-årige papir, som er det vigtigste i låneviften. 6 pct. stående lån 2009 erstattede 7 pct. stående lån 2007 som den 10-årige obligation i låneviften. Udeståendet i 7 pct. stående lån 2007 på 53 mia.kr., da det ophørte med at være en del af låneviften, er mia.kr. under, hvad serierne i det 10-årige segment er blevet opbygget til i de senere år. Det skal ses i sammenhæng med det faldende finansieringsbehov. Det vurderes ikke, at det mindre udestående har haft væsentlig betydning for investorinteressen og for likviditeten. Opbygningen af relativt store 10-årige benchmarkpapirer har fortsat stor vægt i statsgældspolitikken og kan, sammen med den øgede internationalisering på det finansielle marked, ses som en medvirkende årsag til den betydelige interesse for danske statspapirer fra udenlandske investorer. Der er etableret en værdipapirudlånsordning i 6 pct. stående lån 2009, jf. box Udlånsordningen aftrappes gradvist i takt med opbygningen af papiret og bortfalder, når seriestørrelsen er 15 mia.kr., dog senest den 1. juli Den 30-årige obligationsserie, 7 pct. stående lån 2024, blev introduceret i 1994 og har siden været åben for udstedelse. Papirets lange løbetid har bidraget til at øge fleksibiliteten i styringen af varigheden samt til at tilpasse det danske statspapirmarked til udenlandske markeder. Udstedelsen af den 30-årige obligationsserie sker i et væsentligt langsommere tempo end i de 5- og 10-årige serier. Statsgældsbeviser Statsgældsbeviser udstedes med løbetider på op til ca. tre år. Udeståendet i statsgældsbeviserne har de senere år ligget mellem 13 og 35 mia.kr. i hver serie. Siden begyndelsen af 1997 har der ikke været et fast statsgældsbevisprogram med åbning af et nyt gældsbevis hvert halve år. Der sigtes dog fortsat mod en regelmæssig udstedelse i det korte løbetidssegment. 20

20 Den 7. januar 1997 blev 4,00 pct. statsgældsbevis 2000 I åbnet. Løbetiden var ved åbningen godt 3 år. Baggrunden for valget af udløbstidspunkt var, at afdragene i 2. halvår 1999 i forvejen var betydelige. Den 7. januar 1998 blev 4,00 pct. statsgældsbevis 2001 I åbnet. Løbetiden ved åbningen var godt 3 år. Salget af 6,00 pct. statsgældsbevis 1999 I og 4,00 pct. statsgældsbevis 2000 I blev indstillet ved udgangen af Det nye statsgældsbevis er omfattet af værdipapirudlånsordningen. Ordningen aftrappes gradvist i takt med opbygningen af papiret og ophører, når udeståendet er 10 mia.kr., dog senest den 1. juli Emission og udestående af de enkelte papirer i 1997 er vist i tabel Tabel Emission af indenlandske statslån, Emission Nominelt udestående Mill.kr. Nominelt Kursværdi Kurstab ultimo ) 7 pct. stående lån pct. stående lån pct. stående lån pct. stående lån Obligationer, fast rente ,00 pct. statsgældsbevis 2000 I ,00 pct. statsgældsbevis 1999 I Statsgældsbeviser Skatkammerbevis 1998 III Skatkammerbevis 1998 II Skatkammerbevis 1998 I Skatkammerbevis 1997 IV Skatkammerbevis 1997 III Skatkammerbevis 1997 II Indfrielser 2) Skatkammerbeviser, netto Statspapirsalg i alt ) 2) Omfatter ikke papirer i statens locationswap-ordning. Inkl. ekstraordinære indfrielser i forbindelse med opkøb. 21

21 Skatkammerbeviser Skatkammerbeviser er de korteste indenlandske statspapirer. De udstedes med en initial løbetid på 9 måneder. Fire gange om året åbnes et nyt skatkammerbevis, som holdes åbent for udstedelse, indtil restløbetiden er 3 måneder. Skatkammerbeviser er nulkuponpapirer, dvs. rentebetalingerne er ikke kuponbaserede, men indregnet i den kurs beviserne udstedes til. Skatkammerbevisserierne opbygges typisk til et udestående på omkring 25 mia.kr. Det tilstræbes, at der holdes et nogenlunde jævnt udestående i skatkammerbevisprogrammet. Det indebærer, at der for året under ét ikke planlægges nogen nettofinansiering i skatkammerbeviser. Udeståendet har i 1997 svinget omkring mia.kr., jf. figur Figur Udestående i skatkammerbeviser (nominelt), Mia.kr måneder 6 måneder 9 måneder Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Anm.: I forbindelse med omlægningen af terminerne for skatkammerbeviserne blev der i april, juli og oktober åbnet skatkammerbeviser med en restløbetid på 10 måneder, jf. afsnit 1.7. I 1997 var det nominelle bruttosalg af skatkammerbeviser 88,2 mia.kr., mens nettosalget til kursværdi inkl. opkøb var -3,1 mia.kr., jf. tabel