Optimér effekten Planlæg informationsindsatsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Optimér effekten Planlæg informationsindsatsen"

Transkript

1 Optimér effekten Planlæg informationsindsatsen Erfaringer med informationsindsatser på trafikområdet Af: Sofie Ottesen og Ann-Sofie Højbjerre Jakobsen, kommunikationskonsulenter i Rambøll Nyvig Indledning De fleste anerkender, at information er vigtig, når en indsats inden for trafikområdet skal blive en succes. Alligevel bliver de muligheder, der ligger i en god informationsindsats, kun sjældent udnyttet optimalt. Skal information være et effektivt redskab til at ændre trafikanternes adfærd, kræver det, at informationen integreres i projektet fra første færd. I vores branche møder vi særlige problemer og udfordringer, når vi planlægger, udfører og evaluerer informationsindsatser. Erfaringerne med informationsindsatser om bl.a. overhalingsforbud på motorveje og Automatisk Trafikkontrol viser, at ved hjælp af analyse og målrettede kommunikationsmetoder kan vi imødekomme de udfordringer og skabe grundlaget for bedre projektresultater. Påvirkning af adfærd Når det er blevet besluttet at foretage en foranstaltning inden for trafikområdet indleder vi først en dataindsamling og en analyseproces. Drejer det sig fx om en trafiksanering, analyserer vi måske trafikbelastningen, ser på ulykkesudviklingen og udvikler prognoser for fremtidige fremkommelighedsproblemer - grundig analyse og planlægning er selvfølgeligt. Formålet med analyserne er naturligvis at skabe en optimal løsning og en optimal løsning inden for vores felt er meget ofte at få nogen til at gøre noget andet : At få bilisterne til at sætte farten ned, at få cyklisterne til at køre ad en anden rute, at få trafikanterne til at tage toget. Eller måske at få færre borgerhenvendelser om et bestemt utryghedsproblem. At få ændret et bestemt adfærdsmønster er noget af det sværeste, man kan sætte sig for. Problematikken er kendt inden for fx sundhedssektoren, hvor store informationsindsatser igennem årene med større elle mindre held har forsøgt at få os til at fx spise mere grønt eller motionere mere. Men på trafikområdet kan vi tage flere forskellige metoder i brug for at påvirke adfærd. De metoder, vi har mest held med, når vi skal have trafikanterne til at ændre adfærd, er trafiktekniske tiltag som fysiske foranstaltninger. Drejer det sig om at få ændret en ulovlig adfærd, som fx hastighedsoverskridelser, kan politiet føre kontrol med området. Men information er også en af de metoder vi kan bruge til få trafikanterne til at ændre adfærd. Trafikdage på Aalborg Universitet

2 De fleste er opmærksomme på, at det er nødvendigt at informere trafikanterne om projektet, og de færreste er uenige i, at en god informationsindsats er medvirkende til adfærdsændringer. De lokale færdselssikkerhedsråd og Rådet for Større Færdselssikkerhed har igennem årtier gennemført større og mindre adfærdspåvirkende kampagner. Når større infrastrukturelle trafiktiltag i værksættes som fx da metroen blev indført i København og ved de større motorvejsprojekter følges de som hovedregel også op med en større informationsindsats. Ved store landsdækkende informationsindsatser, som fx spritkampagner, er mange kommunikationskanaler i brug der er pressemøder, tv- og radiospots, annoncer og måske vejkantplakater. Ved de mindre, lokale tiltag begrænser informationsindsatsen sig ofte til enkelte borgermøder og pressearbejde, når projektet er gennemført. Uanset om informationsindsatsen er lille eller stor, eller benytter mange eller få kommunikationskanaler, er det afgørende, at den er gennemtænkt og planlagt. I modsat fald risikerer informationsindsatsen at ende som et appendiks til projektet, frem for en integreret del af det. Resultatet kan blive en indsats, hvor effekten ikke er optimal eller i værste fald ikke står mål med de ressourcer, der bruges på indsatsen. Faldgruberne kan være mange, blandt andet fordi der gælder særlige problemstillinger for den branche, vi arbejder inden for. Der kan være tale om politiske, praktiske eller ressourcemæssige problemer, der bevirker, at informationsindsatsen ikke får den fornødne opmærksomhed. En vigtig erfaring med informationsarbejdet ved indførelse af overhalingsforbuddet på motorveje og implementeringen af Automatisk Trafikkontrol har været, at gør man sig de problemstillinger bevidst, kan det være det første skridt på vejen til en bedre informationsindsats, der aktivt medvirker til at nå projektets overordnede mål. Adfærdsændring for få midler: Forsøg med overhalingsforbud En stor fordel ved at informere om trafikspørgsmål er, at det interesserer de fleste. Trafikspørgsmål er populære emner ved mange middagsborde: Er der for meget støj ved den nærliggende motorvej? Hvorfor går metroen kun til Amager? Ligesom vejret er trafikale spørgsmål noget, de rigtig mange har en mening om, fordi vi hver dag bevæger os ud i trafikken. Information om trafik vil derfor ofte have en lydhør målgruppe. Omvendt kan interessen for vores område også være en af de særlige problemstillinger, vi står overfor. Trafikspørgsmål berører mange mennesker, og derfor er der mange interesser at tage højde for, når en indsats sættes i værk. At den almene interesse for trafikspørgsmål kan være en stor fordel, viste informationsindsatsen i forbindelse med forsøget med overhalingsforbud. Forsøget med overhalingsforbud på motorveje for lastbiler og busser og biler med påhængskøretøj blev iværksat den 1. maj Forsøget, der blev iværksat af Vejdirektoratet, skulle vise, om en Trafikdage på Aalborg Universitet

3 højere hastighedsgrænse på 80 km/t. kombineret med et overhalingsforbud på visse udvalgte motorvejsstrækninger kunne forbedre trafikafviklingen for disse køretøjer.1 Pisk og gulerod Forsøget bestod derfor af en klassisk pisk-gulerod ordning: I forlængelse af den restriktive ordning (overhalingsforbud) blev der tilbudt en ekstra frihed med den højere hastighed for de berørte køretøjer. Den ekstra frihed i den højere hastighedsgrænse krævede ikke mange informationsøvelser hastighedsniveauet var allerede oppe i nærheden af den tilladte grænse. Den restriktive del af forsøget, derimod, var særligt kompliceret af, at forbuddet kun gjaldt for en række specielle køretøjer, kun på bestemte strækninger og tilmed kun i bestemte perioder på dagen. De nye regler skulle følges op med ekstra politikontrol noget som ikke var særligt populært.2 Forsøget bestod i, at der blev sat tavler op på de udvalgte strækninger, der skulle forklare, hvem reglen vedrørte og i hvilket tidsrum. I forbindelse med forsøget blev ekstra politikontrol indsat for at sikre, at forbuddet blev overholdt og at hastigheden ikke steg yderligere. Men den tavle, der blev sat op, havde derfor en række undertavler, der ikke nødvendigvis var lette at afkode for den almindelige bilist. Det var derfor indlysende, at det var nødvendigt at iværksætte en informationsindsats, der kunne forklare de nye regler. Informationsindsatsen ved forsøgets indførelse fokuserede helt enkelt i at udbrede kendskabet til de nye regler. Den bestod af målrettet informationsfoldere til de berørte parter i transportsektoren3 samt en større presseindsats, med pressemeddelelser og reproklare artikler til lokale aviser. Resultatet var en meget stor presseomtale, dvs. alene 69 artikler i den måned, reglerne trådte i kraft. Indsatsen havde ikke de store omkostninger andet end den arbejdstid, der blev brugt af projektmedarbejderne. Da politiet satte ind med kontrol, viste der sig kun meget få overtrædelser af forbuddet. Holdningsundersøgelser afslørede, at 81 % kendte til forsøget. Der var en overraskende tilfredshed med projektet både blandt de berørte organisationer og de almindelige bilister.4 Informationsindsatsen i forbindelse med overhalingsforbuddet viste derfor, at når det drejer sig om trafikspørgsmål, kan man komme meget langt med få midler ved at målrette indsatsen og tage pressearbejdet alvorligt. Ved hjælp af et samspil af information, et simpelt 1 Læs mere om projektet på under vejnettet, statsveje, overhalingsforbud 2 Bilmagasinet indsamlede 8000 underskrifter i protest mod at politiet fik nyt udstyr til kontrollen. Kritikken forstummede dog hurtigt. Se Bilmagasinet, april Fx DTL, SID transport, Dansk Camping union og Dansk Kørerlæreunion 4 Den endelige evalueringsrapport Forsøg med 80 km/t. og overhalingsforbud på motorveje forventes at blive offentliggjort af Vejdirektoratet i efteråret Holdningsundersøgelser fra Vejdirektoratet har vist, at 4 måneder efter projektets start mente 32 %, det var blevet lettere at overhale, og 76 % at forsøget skulle fortsætte. Læs mere om projektet på under vejnettet, statsvejene, overhalingsforbud Trafikdage på Aalborg Universitet

4 trafikteknisktiltag som en ny tavle og politikontrol, lykkedes det at få en meget stor gruppe trafikanter til at ændre adfærd.5 At presseindsatsen blev så stor en succes i forbindelse med overhalingsforbuddet skyldes i vid udstrækning, at det opfyldte et af de af klassiske nyhedskriterier: De nye tavler og de nye forsøgsregler var simpelthen helt aktuelt nye!6 At trænge igennem i nyhedsmedierne med budskaber, der ikke umiddelbart opfylder pressens nyhedskriterier, kan til gengæld være meget svært. Det har været en vigtig lektie i forbindelse med informationsindsatsen om Automatisk Trafikkontrol. Gentagelser og andre nyheder: Pressearbejdet om Automatisk Trafikkontrol Husk nu at.! Hvor tit skal jeg sige det? En erkendelse, man hurtigt når til, når man forsøger at ændre andres vaner eller adfærd, er, at det ikke er nok bare en enkelt gang at formulere sit budskab. Det skal gentages mange gange. Vi ved, at pressen er en billig og effektiv kommunikationskanal. Men det er ikke altid, at pressen er enig med os i, at noget er et væsentligt budskab, der har nyhedens interesse. Når nu gentagelser er en vigtig adfærdspåvirkende metode, hvordan trænger man så igennem i pressen? Det spørgsmål har været særligt aktuelt i forbindelse med forsøg på at få bilisterne til at overholde hastighedsgrænsen. I juni 2001 begyndte processen med at indføre Automatisk Trafikkontrol i hele landet.7 En vigtig del af den proces var at informere om projektet både til projektets parter og til trafikanterne. Det første kommunikationsmål var derfor at udbrede kendskabet til projektet. Dels til dem, der skulle iværksætte det dvs. vejbestyrelser og politi, men også til trafikanterne. Formålet med at udbrede kendskabet er den præventive effekt, der ligger i to forskellige budskaber, der kan påvirke bilisterne til at overholde hastighedsgrænsen: Risikoen for at få en bøde og risikoen for at komme ud for en alvorlig ulykke. Informationsindsatsen til trafikanterne bestod af en massemediekampagne med avisannoncer, tv- og radiospot og pressearbejde. Kendskabet til Automatisk trafikkontrol (ATK) blev på den måde meget hurtigt udbredt i den brede befolkning. Allerede i maj 2002 var kendskabet oppe på 96 % og målet (90 %) var dermed nået. Automatisk Trafikkontrol er et emne, der ikke er 5 En lignende tilgang er blevet afprøvet ved flere lokale projekter fx i Gladsaxe kommune, hvor kommunens forsøg med hastighedszoner fik meget stor effekt, trods få hastighedsdæmpende foranstaltninger, men med zonetavler og en større borgerinddragelsesproces. Læs mere om projektet på under trafiksikkerhed, inspirationskatalog, hastighedsprojekter. 6 De 5 klassiske nyhedskriterier er: Aktualitet, sensation, konflikt, identifikation, væsentlighed 7 Den politiske beslutning blev taget på baggrund af evalueringen af et forsøg med ATK i udvalgte politikredse på Fyn og i Storkøbenhavn. Evalueringen, Automatisk Hastighedskontrol Hovedrapport, Vejdirektoratet, rapport 210, 2000 kan læses på www. Vd.dk under digitale publikationer Trafikdage på Aalborg Universitet

5 svært at få i avisspalterne men ikke altid på en måde, så det medvirker til at nå det overordnede mål: At få gennemsnittet af bilisterne til at overholde hastighedsgrænsen.8 Et troværdigt budskab Erfaringen med bl.a. spritkampagner viser, at sender man det samme budskab over en længere periode og følger op med kontrol, kan det lykkes at få ændret bilisternes holdning til det acceptable i at køre spritkørsel og med holdningsændringen følger langsomt en adfærdsændring. Men de seneste års spritkontroller viser også, at man ikke skal tro, den hellige grav er velforvaret, blot fordi antallet af overtrædelser i en periode bliver mindre. Det er nødvendigt at følge op og gentage budskabet. Indførelsen af landsdækkende Automatisk Trafikkontrol byggede blandt andet på den erkendelse, at for at få en adfærdsændring igennem på hastighedsområdet, var det nødvendigt med løbende kampagner og mere kontrol. Kontrol er en effektiv adfærdspåvirkende metode men det er ikke muligt at kontrollere alle vegne hele tiden. Derfor skulle kontrol og information også i dette projekt supplere hinanden. Dilemmaet ved at informere om Automatisk Trafikkontrol er dog, at man på den ene side lover bedre trafiksikkerhed og derfor beder om bilisternes accept og forståelse og på den anden side truer med at kontrollere bilisterne, hvis de ikke makker ret. Derved bliver det glade budskab om bedre trafiksikkerhed ved overholdelse af hastighedsgrænserne (et budskab der allerede i 2001 var noget slidt) i fare for at virke utroværdigt. Et af problemerne ved at advare om fare ved hastighedsoverskridelser er, at det budskab går imod bilisternes dagligdags erfaring eller det der ofte i partsindlæg i pressen er blevet kaldt den sunde fornuft. De fleste af os kører bil i vores hverdag, og de fleste overskrider hastighedsgrænsen. Og selvom langt de fleste kender en i deres nærmeste omgangskreds, der er kommet alvorligt til skade i en trafikulykke, er den almindelige erfaring, at selvom man overskrider hastighedsgrænsen med %, så sker der ikke noget ved det. Lige den dag. Automatisk Trafikkontrol er derfor en god historie i pressen særligt fordi, der er mulighed for at vinkle historien, så den indeholder sensationelt konfliktstof fx den lille mand mod systemet osv. Historier, der giver den direkte modsatte effekt end projektets overordnede mål om at få bilisterne til at overholde hastighedsgrænsen. Pressehistorier over temaet systemet mod den lille mand er en arketypisk historie, man kan finde inden for mange fagområder og inden for klassiske eventyr, som Fyrtøjet. Den bunder i en grundlæggende sund skepsis overfor autoriteter og hænger sammen med 8 Herved anslås det i Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan, at antallet af mennesker, der dør i trafikken, vil falde med 100 og antallet af tilskadekomne med 1500 tilfælde om året. Trafikdage på Aalborg Universitet

6 journalisternes forpligtelse til at være på vagt overfor magthavere. Mange kommuner, amter statsinstitutioner og større private virksomheder har oplevet at blive en del af en sådan historie. Når man arbejder sammen med pressen, skal man huske de særlige præmisser, pressen arbejder på. Er presseomtalen negativ for effekten af et projekt, må man gøre sig umage for at forklare sit budskab på en måde, så det bliver forstået. Selvom vores holdningsundersøgelser viste, at 2/3 dele af bilisterne mente, kontrollen var en god idé, blev vi i ATK-kampagnegruppen derfor nødt til tage den dårlige presseomtale alvorligt og forsøge at vende stemningen i pressen for at nå det overordnede mål. 9 For at skabe en holdningsændring til hastighedsoverskridelser, måtte vi gå bort fra abstrakte budskaber som farten dræber og helt konkret formidle, hvor, der er kontrol, og hvorfor det er nødvendigt at overholde hastighedsgrænsen. Lokalt og konkret: Linjekommunikation som metode i ATK-projektet I sommeren 2003 besluttede ATK-kampagnegruppen at ændre den strategi, som hele informationsindsatsen bygger på. Fra at være en informationsindsats fra centralt hold er informationsindsatsen i højere grad blevet lokalt forankret helt konkret i de 8 ATKdistrikter, dog stadig med en centralt styrende og koordinerende funktion: ATKkampagnegruppen. Bag denne kursændring ligger den samme tankegang, som man kender fra blandt andet sundhedskampagner, og som man inden for kommunikationsteorien kalder linjekommunikation eller netværkskommunikation. Bag linjekommunikation ligger en tanke om, at et bestemt budskab skal sive ned igennem forskellige grupper eller netværker. Linjekommunikation kendes også inden for organisationer, hvor afdelingsledere, mellemledere osv. får besked på at kommunikere eksempelvis budskaber om forandringer videre i organisationen. Tanken bag linjekommunikationen er, at vi påvirkes til at ændre vores adfærd, ikke så meget i gennem viden, fx ved de fleste mennesker godt, at det er farligt at køre for stærkt eller usundt at ryge. Vi påvirkes i vores netværk, af nogen der er tæt på os. Hvis bilisterne skal påvirkes til at holde op med at køre for stærkt, er der større sandsynlighed for succes, hvis den påvirkning optræder i deres nærmiljø. Derfor var det vigtigt at få formidlet, at hensigten med kontrollen ikke var, at systemet skulle overvåge og malke uskyldige bilister med bøder, men som en lokal foranstaltning, der på rette tid og sted sikrede borgernes færdsel. Ved at skabe fokus på, hvor målebilerne holdt i lokalområdet, kunne vi helt konkret vise, hvad kontrollen kunne bruges til i praksis: At skabe større trafiksikkerhed. Dette var udgangspunktet for at lægge pressearbejdet mere ud til ATK-distrikterne. 9 ATK-kampagnegruppen består af repræsentanter for Vejdirektoratet, Rigspolitiet, ATK-distrikterne og Rådet for Større Færdselssikkerhed. Projektets rådgiver er Rambøll Nyvig. Trafikdage på Aalborg Universitet

7 Pressearbejdet blev særligt vigtigt i forbindelse med kampagner, der nu blev tilrettelagt så de var knyttet til de 5 kriterier udpegning af strækninger til ATK fx en kampagne om ATK ved ulykkesbelastede strækninger, en skolevejskampagne, en vejarbejdskampagne.10 Lederne af ATK-distrikterne har det bedste kendskab til lokalområdet og kan derfor formidle budskabet i lokalpressen, så borgerne opfatter kontrollen som mere nærværende, konkret og meningsfuld i stedet for et udtryk for et formynderisk og kontrollerende statsapparat. På den måde kunne vi få det optimale ud af informationsarbejdets præventive effekt. Informationsindsats fra centralt hold: ATK på skoleveje 2003 Som følge af den nye strategi besluttede ATK-kampagnegruppen at koble sig på den særlige indsats, amter og kommuner hvert år foretager i forbindelse med skolestart. Skolestart har traditionelt mediernes interesse, og indsatsen for at få bilisterne til at sætte farten ned på skoleveje er omgærdet af sympati. Kampagnen bestod af annoncer i dagblade og presseindsats. Kampagnen fik da også stor pressedækning og holdningsundersøgelser efter kampagnen viste også ikke overraskende de hidtil bedste resultater.11 Der var altså i princippet god grund til at være tilfreds, men ved nærmere undersøgelser af presseevalueringer blev det klart for os, at den store pressedækning var genereret af pressemeddelelser fra Rigspolitiets Færdselsafdeling, altså fra centralt hold, og ikke som vi havde håbet fra lokalt hold. Desuden viste det sig, at de som især havde bemærket kampagnen var bedsteforældregenerationen. Samtidig viste det sig, at forældregenerationen, at en stor del af dem, som kørte for stærkt, faktisk var forældre, der kørte deres børn til skole. Vi mente derfor, at der stadig var nødvendigt at få mere presseomtale i det lokale område og bedre fat i de yngre bilister, hvis vi skulle komme nærmere målet om et fald i hastigheden. Succeskriterierne for en god informationsindsats er ikke udelukkende, om man har formået at få stor eksponering: Informationsindsatsen skal på linje med kontrol og fysiske foranstaltninger altid støtte det overordnede mål. Men hvad skulle der til i praksis? Spørgeundersøgelser blandt ATK-distriktslederne viste, at de manglede viden om, hvordan pressearbejdet kunne medvirke til at nå det overordnede projektmål. Dertil ønskede de mere træning i pressearbejdet. Derfor besluttede vi at afholde seminarer, der fokuserede på pressearbejdet med praktiske øvelser. Det stillede endnu større krav til kommunikationsanalysen og den interne kommunikation i projektet. 10 Kriterierne for udpegningen til ATK er: Ulykkesbelastede strækninger, skoleveje og andre institutioner, ved vejarbejde, landevejsstrækninger gennem mindre byer og ved utrygge veje, hvor beboere selv har ønsket kontrol. Udpegningen sker i et samarbejde mellem de lokale vejmyndigheder og det lokale politi. 11 Holdningsundersøgelsen august 2003 viste, at 75 % af bilisterne mente, ATK var en god idé. 39 % svarede, at kontrollen havde påvirket dem til at ændre adfærd og køre langsommere i trafikken. 23 % svarede at de altid kørte lovligt. Læs hele holdningsundersøgelsen på under presserummet, holdningsundersøgelser. Trafikdage på Aalborg Universitet

8 Fokus på det lokale: ATK på skoleveje 2004 Ved skolevejskampagnen i 2004 har vi været særdeles opmærksomme på den interne kommunikation blandt de mange parter i projektet herunder at sørge for at distriktskontorlederne var rustet til at løfte indsatsen. Til at støtte op om kontrollen og presseindsatsen valgte vi at køre annoncer fra tidligere kampagner, der havde vist sig effektive. Derudover fik vi produceret radiospots, som evalueringer havde vist er god kommunikationskanal for at nå målgruppen de årige. Massekommunikationen formidlede det faste budskab, overhold hastighedsgrænsen, mens politiet gennem pressearbejdet kunne baggrunden for budskabet i lokalområdet. Selv om kampagnen i skrivende stund endnu ikke er afsluttet og derfor heller ikke endeligt evalueret, tegner der sig allerede nu et billede af en succes. Presseomtalen har været massiv både i den lokale og den landsdækkende presse og foreløbige evalueringer blandt de ansvarlige distriktsledere viser, at det er lykkes dem formidlet budskaberne. 12 Kommunikationsplanlægning i praksis Vores erfaringer med informationsindsatser på trafikområdet viser, at skal man have det optimale ud af information som adfærdspåvirkende metode, er det nødvendigt at tage informationsindsatsen lige så alvorligt som tekniske foranstaltninger. Det betyder helt konkret at analysere og planlægge indsatsen i sammenhæng med de øvrige tiltag, fx de vejtekniske. Det overordnede mål skal præcist klarlægges hvem er det, vi vil have til at gøre noget andet? Hvad og måske hvem - påvirker dem til at gøre det, de gør? Hvad er det andet, vi gerne vil have dem til og hvordan? Projektets grundlæggende vilkår er udgangspunktet for analysen af kommunikationssituationen. Kommunikationssituationen De overordnede spørgsmål, når kommunikationssituationen skal afklares er: Hvad er det primære mål med informationsindsatsen? Hvem er målgruppen? Hvordan kan vi evaluere på indsatsen? Hvilke aktører er involveret i projektet? Hvor ligger evt. kritik af projektet? Kan man komme kritikken i møde? Hvordan formulerer vi vores budskab? 13 Analysen af kommunikationssituationen kræver indsamling af en masse data og bearbejdning information om målgruppe. Tidligere evalueringer af projektet eller lignende projekter man kender til, adfærdsstudier og trafikdata kan være en stor hjælp ved analysen. 12 Holdningsundersøgelsen af ATK på skoleveje 2004 vil kunne læses på i løbet af efteråret. 13 For en mere praktisk indføring i kommunikationsanalyse, se notatet: Information og vejprojekter. Gode råd til bedre information, jan 2004 på under netværk, hastighedsplanlægning, 5. møde Trafikdage på Aalborg Universitet

9 Målsætning og evalueringer At formulere kommunikationsmål er et vigtigt styringsredskab, når indsatsen sættes i gang. Når man sætter sig mål, kan man sammenligne med andre lignende indsatser. Målene kan være kvantitative hvor stor eksponering og dermed kendskab ønsker man eller kvalitative er budskabet blevet forstået, og har holdning og adfærd ændret sig. Det er ikke altid man er så heldig, at have midler til at lave løbende holdningsundersøgelser om et bestemt projekt. Men der er masser af andre muligheder for at følge op på sin informationsindsats, der ikke koster mere end nogle timers arbejdsindsats. En opsamling af presseklip kan give en god pejling af, om det er lykkes at få budskabet ud gennem presseindsatsen. En hurtig telefonrundspørge til projektets parter kan opklare, hvordan de har oplevet forløbet og hvilke tilbagemeldinger, de har fået. At se på sagsbehandlingen, dvs. borgerhenvendelser om projektet, kan give en god fornemmelse af, om der fx er særlige problemstillinger eller særlige målgrupper, man har overset. En fokusgruppe bestående af repræsentanter for målgruppen (fx en lokal borgergruppe) kan også være en meget værdifuld samarbejdspartner. At bruge ressourcer på evaluering, er som regel virkelig givtigt. Den ultimative evaluering er naturligvis den, der viser om den konkrete adfærdsændring har fundet sted om hastigheden fx er reduceret. Men ofte er det et langt sejt træk at få påvirket adfærden, og resultaterne kan være flere år om at vise sig. Derfor er de mindre mellemevalueringer vigtige pejlemærker, så indsatsen kan tilpasses. Ved hver evaluering viser det sig som regel, at visse mål er nået og andre ikke. Når man efter en indsats evaluerer, dukker der altid nye problemstillinger op. Det kan være interne forhold man ikke har været opmærksom på eller eksterne forhold, der pludselig giver en ny kommunikationssituation. I løbet af de tre år med informationskampagner om ATK-projektet har vi set flere eksempler på dette. Ved kampagnen for ATK ved vejarbejde i juni 2004 måtte vi fx erkende at have overset en vigtig interessentgruppe, idet vi ikke fik informeret entreprenørerne i ordentlig tid. Og vi har både haft iværksat en kampagne, der kolliderede med Irakkrigens udbrud og en, der faldt sammen med deklareringen af den kongelige forlovelse. Begge uforudsigelige og meget forskellige begivenheder, der alligevel fik betydning for kampagnernes eksponering. Uanset om man mener, man har gennemtænkt indsatsen og har analyseret situationen, været bevidst om målgrupper osv. kan man aldrig helgardere sig. Men med analysen kan man komme meget langt og skabe optimale forhold for sin informationsindsats. Det er her, at planlægningen og evalueringen viser sin store styrke og berettigelse det er i spændingsfeltet mellem de to, at man stiller sig selv nye spørgsmål og bliver i stand til at optimere sine informationsindsatser. Trafikdage på Aalborg Universitet

10 Konklusion Det overordnede mål er altid udgangspunktet for informationsindsatsen og det grundlag, man tilrettelægger konkrete indsatser på baggrund af. Ved hjælp af en grundig analyse af kommunikationssituationen bliver det væsentligt lettere at vælge optimale metoder, de tydeligste budskaber og de mest effektive kommunikationskanaler. På den måde kan man iværksætte en indsats, hvor man får det bedste ud af de ressourcer, man bruger. Det kan være særligt vigtigt, når man kun har få midler til rådighed. Er målgruppen bred og budskabet enkelt og blot oplysende, kan massekommunikation som tv, radio, vejkantplakater og annoncer og pressearbejde være værd at bruge ressourcer på. Er målgruppen mere specifik, (som borgere i et bestemt område eller en bestemt faggruppe) og budskabet adfærdspåvirkende, kan metoder som linjekommunikation og/eller målrettede borgermøder og lokale presseindsatser være alle pengene værd. Koordinering og samarbejde med partnere og interessenter i projektet er helt afgørende for en effektiv indsats. En god kommunikationsanalyse kan man ikke lave alene det kræver input, fra både interne og eksterne samarbejdspartnere. Skal budskaberne være troværdige og indsatsen effektiv, er intern opbakning afgørende. Den første informationsindsats man skal lave, er derfor altid intern, og den skal altid bygge på en dialog. Konkrete budskaber formidlet lokalt og nærværende De vigtigste erfaringer vi har gjort os med adfærdspåvirkende informationsindsatser på trafikområdet og i særdeleshed med overhalingsforbuddet og Automatisk Trafikkontrol har været: Trafikspørgsmål påvirker manges hverdag og information om trafik kan derfor gøres til godt stof i medierne, hvis man får et godt samarbejde med pressen Analyse og planlægning af kommunikationen kan sikre et bedre grundlag for tilrettelæggelsen af en optimal indsats Det er vigtigt at holde sig projektets overordnede mål for øje og sikre at informationsindsatsen hele tiden støtter op om det mål Evalueringer og opfølgninger er nødvendige for at skabe de effektive indsatser - selv små evalueringer kan give nyttig viden Koordinering og samarbejde med projektets interessenter er afgørende for en troværdig og effektiv informationsindsats på trafikområdet er der næsten altid mange interessenter Adfærdspåvirkninger sker bedst gennem det lokale netværk hvor problemstillingerne og løsningsmetoderne virker nærværende Gentagelser af budskaber er næsten altid nødvendigt - og konkrete og handlingsanvisende budskaber er lettest at forholde sig til Deraf titlen på dette paper: Optimér effekten Planlæg informationsindsatsen. Trafikdage på Aalborg Universitet

11 . Trafikdage på Aalborg Universitet

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten

Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Af Informationsmedarbejder Sofie Ottesen og projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet. Den 1. oktober 2002 udbredes den automatiske trafikkontrol

Læs mere

Landsdækkende Automatisk Trafikkontrol

Landsdækkende Automatisk Trafikkontrol Landsdækkende Automatisk Trafikkontrol Presse og Internet Notat 102 2004 Rambøll Nyvig as Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 3341 3333 Fax 3315 6335 vd@vd.dk www.vejdirektoratet.dk

Læs mere

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan

Læs mere

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 DEN LILLE FARTOVERSKRIDELSE Trafikulykker koster hvert år et stort antal døde og kvæstede. Og modsat hvad man måske skulle tro, så kan de mindre forseelser alt for nemt få et tragisk

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn kommune Aktivitetsplan 2014 Sagsnr.14/146_dok.nr.72421-14_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

Herning. Trafiksikkerhedsby 2011. Trine Bunton og Thomas Bøgh 07.11.11

Herning. Trafiksikkerhedsby 2011. Trine Bunton og Thomas Bøgh 07.11.11 Herning Trafiksikkerhedsby 2011 Trine Bunton og Thomas Bøgh 07.11.11 Herning bliver udpeget til trafiksikkerhedsby Jubelbillede da fandt ud af det, så blev virkeligheden en realitet Fotograf Claus Fisker

Læs mere

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 1. Resumé Gladsaxe Kommune søgte og modtog i 1998 støtte på 740.000 kr. fra Vejdirektoratets

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde

Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde Side 1 10 gode grunde til at lave trafikpolitik på landets skoler Et godt værktøj for skoler og kommuner. I denne pjece giver vi 10 gode grunde til, hvorfor en trafikpolitik

Læs mere

SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik

SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik SAMARBEJDE MED KOMMUNERNE I Rådet for Sikker Trafik har vi som mål at samarbejde med kommunerne om at forebygge

Læs mere

Borgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper

Borgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper Borgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, VIA TRAFIK Rådgivning ApS Email: jvl@viatrafik.dk I artiklen beskrives erfaringer

Læs mere

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Indholdsfortegnelse Forord... Side 3 Hvilke opgaver kan der ligge i at være repræsentant?... Side 5 Hvad kan du gøre? Samarbejde... Side 6 Fastholde en tæt

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Referat af Workshop om Hastighedsplanlægning i Danmark

Referat af Workshop om Hastighedsplanlægning i Danmark Referat af Workshop om Hastighedsplanlægning i Danmark - Indlæg og diskussioner på Trafikdage 2000 - Af Lárus Ágústsson og Trine Bunton Nielsen. Indledning Workshoppen indledtes med fire korte oplæg, hvor

Læs mere

Dagsorden. Velkomst ved formanden Godkendelse af dagsorden Trafiksikkerhedsarbejdet i 2015. Kampagner i 2015 Revision af kommunens cykelruteplan

Dagsorden. Velkomst ved formanden Godkendelse af dagsorden Trafiksikkerhedsarbejdet i 2015. Kampagner i 2015 Revision af kommunens cykelruteplan Dagsorden Velkomst ved formanden Godkendelse af dagsorden Trafiksikkerhedsarbejdet i 2015 Udvikling i uheld og personskader i perioden 2007-2014 Disponering af trafiksikkerhedsmidler i 2015 Rundkørslen

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn Kommune Aktivitetsplan 2015 Sagsnr.15/344_dok.nr. 56784-15_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

Formidling og metode forår 2011. Oplæg: Strategisk Kommunikation ved Paul R. Metelmann

Formidling og metode forår 2011. Oplæg: Strategisk Kommunikation ved Paul R. Metelmann Formidling og metode forår 2011 Oplæg: Strategisk Kommunikation ved Paul R. Metelmann Skriv nonstop hvad vil jeg skrive projekt om? Skriv i 10 min med sort skærm eller uden at se på hvad du skriver på

Læs mere

Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed

Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed Af konsulent Niels Helberg, Helberg Analyse og Planlægningsrådgivning Ingeniør Anne Mette Lundbirk, Vejsektorudvikling,Vejdirektoratet Baggrund

Læs mere

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Fotovogne - Holdninger - Adfærd. Trafikdage 2015 Søren Troels Berg Rådet for Sikker Trafik

Fotovogne - Holdninger - Adfærd. Trafikdage 2015 Søren Troels Berg Rådet for Sikker Trafik Fotovogne - Holdninger - Adfærd Trafikdage 2015 Søren Troels Berg Rådet for Sikker Trafik Agenda Politiets TV Spot og kampagne Befolkningens holdning til ATK Kontrol APP Fartkontrol.nu Kommunikationsindsats

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

"Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi"

Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi Workshop: "Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi" Mødeleder: Jan Kildebogaard, CTT, DTU Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 101 Workshop: Teknologi" "Trafikinformatik på nettet - Organisation

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan for København

Trafiksikkerhedsplan for København Trafiksikkerhedsplan for København af ingeniør Caroline Eiler Gotved og sektionsleder Claus Rosenkilde Vej & Park, Københavns Kommune Kort sammenfatning Københavns Kommune har i samarbejde med Københavns

Læs mere

Syddanmarks Færdselssikkerhedsudvalg. Kampagner 2008. Syddanmarks Færdselsikkerhedsudvalg

Syddanmarks Færdselssikkerhedsudvalg. Kampagner 2008. Syddanmarks Færdselsikkerhedsudvalg Kampagner 2008 s Færdselsikkerhedsudvalg Nyhedsbrev december 2007 1 s Færdselsikkerhedsudvalg Sekretariatet Vejcenter Teglgårdsparken 102 5500 Middelfart Tlf. 7244 2700 vsd@vd.dk Notat Dato 6. december

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune

Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune Holstebro Kommune Trafiksikkerhedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN

FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN Trafikpolitik i daginstitutionen 2 HAR I TRAFIKKAOS OMKRING INSTITUTIONEN OM MORGENEN OG HVAD GØR I VED DET? TALER I MED FORÆLDRENE OM BØRNENES TRAFIKSIKKERHED? HVAD ER INSTITUTIONENS

Læs mere

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder

Læs mere

Større tryghed - lavere hastighed Et forsøg med variable hastighedstavler ved Brovst Skole

Større tryghed - lavere hastighed Et forsøg med variable hastighedstavler ved Brovst Skole Større tryghed - lavere hastighed Et forsøg med variable hastighedstavler ved Brovst Skole Paper til Trafikdage 2003 ved Aalborg Universitet af Pia Juul Eriksen, Civilingeniør, Vejkontoret, Nordjyllands

Læs mere

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Inspirationskatalog til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Marts 2014, Mette Thornval og Signe Hvid Maribo, AU Kommunikation Indhold Inspirationskatalog til rådgivning om god

Læs mere

Tips & ideer om kommunikation

Tips & ideer om kommunikation Tips & ideer om kommunikation Hvis du gerne vil vide Hvad du er gået glip af de sidste mange måneder, så fortvivl ej. Her er et uddrag af de (helt gratis og ultra nyttige) nyhedsbreve, der hver måned lander

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti Trafikledelse, hvad er muligt - og fornuftigt i det næste årti fik@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Vi er i Danmark nået til at vendepunkt mht. anvendelse af trafikledelse. Vi har i de sidste 10 15

Læs mere

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs

Læs mere

Kristrup Skoles trafikpolitik

Kristrup Skoles trafikpolitik Kristrup Skoles trafikpolitik Vores ambitioner er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og skolens personale kan færdes sikkert til og fra skole samt omkring skolen og i lokalområdet

Læs mere

at orienteringen om driftsplanlægningen under VM i Cykling tages til efterretning.

at orienteringen om driftsplanlægningen under VM i Cykling tages til efterretning. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 14. september 2011 Mads Lund Larsen 18 Driftsplanlægning under VM i cykling Indstilling: Det indstilles, at orienteringen om driftsplanlægningen under

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Operatørrollen hvor langt er vi i dag?

Operatørrollen hvor langt er vi i dag? Operatørrollen hvor langt er vi i dag? Hvordan fungerer samarbejdet mellem myndighederne og trafikanterne i dag og hvordan ser fremtiden ud i forhold til trafikstyring og trafikinformationsservices. Erfaringerne

Læs mere

Gladsaxe COWI Kommune

Gladsaxe COWI Kommune Gladsaxe COWI Kommune Trafikdage AUC 96 Hastighedsplanlægning i Gladsaxe Paper af: Emnerelation: Indholdsklassificering: Ivan Christensen, Gladsaxe Kommune, Vej- og forsyningsafdelingen Karen Marie Lei,

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015 Den kommunikerende NGO 2014 Hvem er Aspekta? PR- og kommunikationsbureau siden 2004 Hovedkontor i Malmø, kontor i København og Stockholm Kåret til Sveriges bedste PR-bureau i 2011 og 2012 Medlem af Public

Læs mere

Udtalelser om ledelse og samarbejde: (fra undersøgelsen Moderne Tider )

Udtalelser om ledelse og samarbejde: (fra undersøgelsen Moderne Tider ) Udtalelser om ledelse og samarbejde: (fra undersøgelsen Moderne Tider ) For mange og for uerfarne chefer, der mere eller mindre bare "løber med" uden at have TV-indsigt. Som om de er ansat til at løbe

Læs mere

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Baggrundsnotat Bibliotekernes rolle i lokalsamfundet Team Butik har samlet argumenter og holdninger til oplægget omkring opgavefordelingen

Læs mere

TRIM Rejsetid Nyt trafikledelsessystem på motorveje

TRIM Rejsetid Nyt trafikledelsessystem på motorveje TRIM Rejsetid Nyt trafikledelsessystem på motorveje Finn Krenk og Jens Toft Wendelboe Vejdirektoratet Trafikal drift Baggrund Vejdirektoratets anvendelse af trafikledelse har hidtil været mest fokuseret

Læs mere

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 15. august 2015. 1 INDHOLD OM EVALUERINGEN 3 PROCESBESKRIVELSE AF EVALUERINGEN 4 SAMMENFATNING 5 ER PROJEKT TEAM HERNING 2014/2015 LYKKEDES? 5 HVILKE LANGTIDSVIRKNINGER

Læs mere

Bilag 4: Evalueringsrapport

Bilag 4: Evalueringsrapport Bilag 4: Evalueringsrapport Projekt Elver som ambassadører for tryg cykeltrafik har afprøvet og dokumenteret en metode til at arbejde helhedsorienteret med at løse skolevejsproblemstillinger. Denne evalueringsrapport

Læs mere

KOMMUNIKATIONSINDSATSER

KOMMUNIKATIONSINDSATSER 27. august 2014 KOMMUNIKATIONSINDSATSER Indhold 1. Indledning... 2 2. Nuværende ADD-kommunikationsindsatser... 2 5.1 Presse... 2 5.2 Digitale platforme... 3 5.3 Dialog... 3 5.4 Profilering... 4 3. Alternative

Læs mere

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene

Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene Anne Eriksson, Civ. Ing, Trafikal Drift, Vejdirektoratet, age@vd.dk Oktober 2004 Artiklen fortæller kort om en ny vejledning, hvis formål er at støtte

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik for Undervisningsministeriets koncern Sammen arbejder vi for et dygtigere Danmark Sammen arbejder vi for et dygtigere Danmark Indhold Hvorfor en kommunikationspolitik? 2 Mål 3 Målgrupper

Læs mere

Kommunikationshandlingsplan for Plan og Koncept Analysefasen maj-august 2010

Kommunikationshandlingsplan for Plan og Koncept Analysefasen maj-august 2010 Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet Kommunikationshandlingsplan for Plan og Koncept Analysefasen maj-august 2010 10-06-2010/NIHE Oversigt Medio juni Åbning af hjemmesiden med fokus på Albertslundruten

Læs mere

Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens plan til bekæmpelse af kriminalitet i ghettoer

Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens plan til bekæmpelse af kriminalitet i ghettoer POLITIAFDELINGEN januar 2011 Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens

Læs mere

MÅLING AF INDSATSER KEY PERFORMANCE INDICATORS (KPI) En af Vejdirektoratets overordnede strategiske målsætninger er, at sætte trafikanten i centrum.

MÅLING AF INDSATSER KEY PERFORMANCE INDICATORS (KPI) En af Vejdirektoratets overordnede strategiske målsætninger er, at sætte trafikanten i centrum. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 8. november 2012 Vejforum 2012 Jan Holm/Lene Torrild lett@vd.dk 7244 3058 MÅLING AF INDSATSER KEY PERFORMANCE INDICATORS (KPI) En af Vejdirektoratets overordnede

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 GODT SPROG - EVALUERING EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG Denne rapport indeholder en evalueing af projektet Godt Sprog, der blev iværksat for at forbedre den skriftlige

Læs mere

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI P R Æ CIS O G VEDKO MMEND E INTRO PRÆCIS OG VEDKOMMENDE MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kommunikation skal målrettet understøtte instituttets arbejde med

Læs mere

AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND

AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND Til Aabenraa Kommune Dokumenttype Hastighedsplan Dato Februar 2015 AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND Revision 02 Dato 2015-02-25 Udarbejdet af

Læs mere

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED 27-1-2012 KOMMUNIKATION & SAMFUND FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED Roskilde Tekniske Skole, HTX Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Danskernes

Læs mere

af det pædagogiske arbejde dokumentation fokus på udvikling, og evaluering - en praksis guide

af det pædagogiske arbejde dokumentation fokus på udvikling, og evaluering - en praksis guide fokus på udvikling, dokumentation og evaluering af det pædagogiske arbejde SMTTe-modellen - en praksis guide Forord I Odense kommune finder vi det væsentligt at sikre en høj kvalitet i de forskellige pædagogiske

Læs mere

Kommunikationsstrategi - Kampagnen Børn og bevægelse 2005

Kommunikationsstrategi - Kampagnen Børn og bevægelse 2005 Kommunikationsstrategi - Kampagnen Børn og bevægelse 2005 Indholdsfortegnelse Baggrund 3 1 Formål 4 2 Målgruppen 5 3 Budskab 6 4 Medievalg 7 4.1 TV-spots 7 4.2 Dagblade, fagblade og magasiner 7 4.3 Interpersonel

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Helle Huse, Rambøll Nyvig A/S Thyra Uth Thomsen, Roskilde Universitets Center Troels Andersen, Odense Kommune Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Kommunikationsplan hvordan? - en guide til en god kommunikationsplan i KMS

Kommunikationsplan hvordan? - en guide til en god kommunikationsplan i KMS Kommunikationsplan hvordan? - en guide til en god kommunikationsplan i KMS Kommunikationsplan hvorfor? Alle større oplæg til projekter, beslutninger og initiativer i KMS skal ledsages af en kommunikationsplan.

Læs mere

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

Den samlede koordinering sker gennem seks lokalgrupper hvor den gennemgående og samlende kraft er SSP-konsulenten.

Den samlede koordinering sker gennem seks lokalgrupper hvor den gennemgående og samlende kraft er SSP-konsulenten. I forbindelse med budget 2015 blev SSP og Ungdomsklubberne lagt ind under Ungdomsskolen. Flytningen af SSP sker fra d. 1.1.2015 og ungdomsklubberne overgår til Ungdomsskolen fra d. 1.8.2015 Fritidsklub

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

at bestyrelsen tager den overordnede kommunikationsplan for Udmøntning af trafikinformationsstrategien

at bestyrelsen tager den overordnede kommunikationsplan for Udmøntning af trafikinformationsstrategien Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 28. februar 2013 Mads Lund Larsen 15 Kommunikationsplan for trafikinformation i 2013 Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager den

Læs mere

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Public Relations - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Forholdet mellem public relations og marketing har i kommunikationsfaglige kredse i flere år været baseret på et klassisk

Læs mere

Her er en statistik der viser antal færdselsuheld og personskader i årene fra 95-09.

Her er en statistik der viser antal færdselsuheld og personskader i årene fra 95-09. Kampagne Vi vil lave en kampagne projekt rettet mod de unge i trafikken. Kampagnen skal sikre unge i at køre mere sikkert, bl.a. ved at få dem til at holde fartgrænsen. Først undersøges trafiksikkerheden

Læs mere

Shared space erfaringer og anbefalinger

Shared space erfaringer og anbefalinger Shared space erfaringer og anbefalinger Forfatter: Sekretær for Vejregelgruppen om Byernes trafikarealer Helle Huse, Rambøll (hhu@ramboll.dk) Shared space principper er grundlaget for udformning af mange

Læs mere

Interne retningslinjer for Facebook

Interne retningslinjer for Facebook Interne retningslinjer for Facebook Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Typer af indhold... 3 5.1 Statusopdateringer... 3 5.2 Billede- /videoopslag... 3 5.3 Linkdelinger... 3 3. Behandling af sager...

Læs mere

Oplæg til netværkssamarbejdet Trafikforum Nordsjælland

Oplæg til netværkssamarbejdet Trafikforum Nordsjælland Oplæg til netværkssamarbejdet Trafikforum Nordsjælland Politiinspektør Helge Tang Holbek Operativ stabschef Nordsjællands Politi 6. november 2014 Partnerskab og forebyggelse 1 Historisk set 19?? - 2006

Læs mere

Den vigtige kommunikation

Den vigtige kommunikation Ørenlyd Den vigtige kommunikation 2 3 VI SKABER ØRENLYD Succes handler i høj grad om at få ørenlyd, såvel privat som professionelt. Mange råber højt for at få deres budskab ud. Nogle finder på noget skørt

Læs mere

2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom.

2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom. 2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom. Værktøj 4.1 Formål Interessentanalyse Interessentanalysens formål

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

/SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO

/SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO /SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO Kommunikationspolitik 2010 til 2013 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Internet: www.um.dk Design

Læs mere

Politiets pressepolitik (Rigspolitiet)

Politiets pressepolitik (Rigspolitiet) Politiets pressepolitik (Rigspolitiet) Denne pressepolitik fastlægger de overordnede mål og retningslinjer for politiets samspil med medierne og definerer de nærmere rammer for dette arbejde. Det strategiske

Læs mere

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Vi vil yde en imødekommende og helhedsorienteret service til borgere og erhvervsliv baseret på et fagligt kvalificeret grundlag. Vi er nemme at komme

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde 1. Projekttitel 5 fremkommelighedsprojekter på landevej 505 mellem Assens og Odense. 2. Resumé Fremkommelighed på vejene

Læs mere

Nyrernes Dag inspirationskatalog. Indhold

Nyrernes Dag inspirationskatalog. Indhold Nyrernes Dag inspirationskatalog Nyrernes Dag er en fast tradition i Nyreforeningen. Siden starten i 2006 har dagen udviklet sig og markeres i dag på forskellig vis rundt om i landet. Dette katalog er

Læs mere

Indhold Side 1 Indledning 3

Indhold Side 1 Indledning 3 Indhold Side 1 Indledning 3 2 Vejstruktur 4 2.1 Overordnet trafikvej 5 2.2 Trafikvej 5 2.3 Overordnet lokalvej 5 2.4 Lokalvej 6 3 Målsætninger 7 3.1 Trafiksikkerhed 7 3.2 Uheldsudvikling 7 3.3 Tryghed

Læs mere