Optimér effekten Planlæg informationsindsatsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Optimér effekten Planlæg informationsindsatsen"

Transkript

1 Optimér effekten Planlæg informationsindsatsen Erfaringer med informationsindsatser på trafikområdet Af: Sofie Ottesen og Ann-Sofie Højbjerre Jakobsen, kommunikationskonsulenter i Rambøll Nyvig Indledning De fleste anerkender, at information er vigtig, når en indsats inden for trafikområdet skal blive en succes. Alligevel bliver de muligheder, der ligger i en god informationsindsats, kun sjældent udnyttet optimalt. Skal information være et effektivt redskab til at ændre trafikanternes adfærd, kræver det, at informationen integreres i projektet fra første færd. I vores branche møder vi særlige problemer og udfordringer, når vi planlægger, udfører og evaluerer informationsindsatser. Erfaringerne med informationsindsatser om bl.a. overhalingsforbud på motorveje og Automatisk Trafikkontrol viser, at ved hjælp af analyse og målrettede kommunikationsmetoder kan vi imødekomme de udfordringer og skabe grundlaget for bedre projektresultater. Påvirkning af adfærd Når det er blevet besluttet at foretage en foranstaltning inden for trafikområdet indleder vi først en dataindsamling og en analyseproces. Drejer det sig fx om en trafiksanering, analyserer vi måske trafikbelastningen, ser på ulykkesudviklingen og udvikler prognoser for fremtidige fremkommelighedsproblemer - grundig analyse og planlægning er selvfølgeligt. Formålet med analyserne er naturligvis at skabe en optimal løsning og en optimal løsning inden for vores felt er meget ofte at få nogen til at gøre noget andet : At få bilisterne til at sætte farten ned, at få cyklisterne til at køre ad en anden rute, at få trafikanterne til at tage toget. Eller måske at få færre borgerhenvendelser om et bestemt utryghedsproblem. At få ændret et bestemt adfærdsmønster er noget af det sværeste, man kan sætte sig for. Problematikken er kendt inden for fx sundhedssektoren, hvor store informationsindsatser igennem årene med større elle mindre held har forsøgt at få os til at fx spise mere grønt eller motionere mere. Men på trafikområdet kan vi tage flere forskellige metoder i brug for at påvirke adfærd. De metoder, vi har mest held med, når vi skal have trafikanterne til at ændre adfærd, er trafiktekniske tiltag som fysiske foranstaltninger. Drejer det sig om at få ændret en ulovlig adfærd, som fx hastighedsoverskridelser, kan politiet føre kontrol med området. Men information er også en af de metoder vi kan bruge til få trafikanterne til at ændre adfærd. Trafikdage på Aalborg Universitet

2 De fleste er opmærksomme på, at det er nødvendigt at informere trafikanterne om projektet, og de færreste er uenige i, at en god informationsindsats er medvirkende til adfærdsændringer. De lokale færdselssikkerhedsråd og Rådet for Større Færdselssikkerhed har igennem årtier gennemført større og mindre adfærdspåvirkende kampagner. Når større infrastrukturelle trafiktiltag i værksættes som fx da metroen blev indført i København og ved de større motorvejsprojekter følges de som hovedregel også op med en større informationsindsats. Ved store landsdækkende informationsindsatser, som fx spritkampagner, er mange kommunikationskanaler i brug der er pressemøder, tv- og radiospots, annoncer og måske vejkantplakater. Ved de mindre, lokale tiltag begrænser informationsindsatsen sig ofte til enkelte borgermøder og pressearbejde, når projektet er gennemført. Uanset om informationsindsatsen er lille eller stor, eller benytter mange eller få kommunikationskanaler, er det afgørende, at den er gennemtænkt og planlagt. I modsat fald risikerer informationsindsatsen at ende som et appendiks til projektet, frem for en integreret del af det. Resultatet kan blive en indsats, hvor effekten ikke er optimal eller i værste fald ikke står mål med de ressourcer, der bruges på indsatsen. Faldgruberne kan være mange, blandt andet fordi der gælder særlige problemstillinger for den branche, vi arbejder inden for. Der kan være tale om politiske, praktiske eller ressourcemæssige problemer, der bevirker, at informationsindsatsen ikke får den fornødne opmærksomhed. En vigtig erfaring med informationsarbejdet ved indførelse af overhalingsforbuddet på motorveje og implementeringen af Automatisk Trafikkontrol har været, at gør man sig de problemstillinger bevidst, kan det være det første skridt på vejen til en bedre informationsindsats, der aktivt medvirker til at nå projektets overordnede mål. Adfærdsændring for få midler: Forsøg med overhalingsforbud En stor fordel ved at informere om trafikspørgsmål er, at det interesserer de fleste. Trafikspørgsmål er populære emner ved mange middagsborde: Er der for meget støj ved den nærliggende motorvej? Hvorfor går metroen kun til Amager? Ligesom vejret er trafikale spørgsmål noget, de rigtig mange har en mening om, fordi vi hver dag bevæger os ud i trafikken. Information om trafik vil derfor ofte have en lydhør målgruppe. Omvendt kan interessen for vores område også være en af de særlige problemstillinger, vi står overfor. Trafikspørgsmål berører mange mennesker, og derfor er der mange interesser at tage højde for, når en indsats sættes i værk. At den almene interesse for trafikspørgsmål kan være en stor fordel, viste informationsindsatsen i forbindelse med forsøget med overhalingsforbud. Forsøget med overhalingsforbud på motorveje for lastbiler og busser og biler med påhængskøretøj blev iværksat den 1. maj Forsøget, der blev iværksat af Vejdirektoratet, skulle vise, om en Trafikdage på Aalborg Universitet

3 højere hastighedsgrænse på 80 km/t. kombineret med et overhalingsforbud på visse udvalgte motorvejsstrækninger kunne forbedre trafikafviklingen for disse køretøjer.1 Pisk og gulerod Forsøget bestod derfor af en klassisk pisk-gulerod ordning: I forlængelse af den restriktive ordning (overhalingsforbud) blev der tilbudt en ekstra frihed med den højere hastighed for de berørte køretøjer. Den ekstra frihed i den højere hastighedsgrænse krævede ikke mange informationsøvelser hastighedsniveauet var allerede oppe i nærheden af den tilladte grænse. Den restriktive del af forsøget, derimod, var særligt kompliceret af, at forbuddet kun gjaldt for en række specielle køretøjer, kun på bestemte strækninger og tilmed kun i bestemte perioder på dagen. De nye regler skulle følges op med ekstra politikontrol noget som ikke var særligt populært.2 Forsøget bestod i, at der blev sat tavler op på de udvalgte strækninger, der skulle forklare, hvem reglen vedrørte og i hvilket tidsrum. I forbindelse med forsøget blev ekstra politikontrol indsat for at sikre, at forbuddet blev overholdt og at hastigheden ikke steg yderligere. Men den tavle, der blev sat op, havde derfor en række undertavler, der ikke nødvendigvis var lette at afkode for den almindelige bilist. Det var derfor indlysende, at det var nødvendigt at iværksætte en informationsindsats, der kunne forklare de nye regler. Informationsindsatsen ved forsøgets indførelse fokuserede helt enkelt i at udbrede kendskabet til de nye regler. Den bestod af målrettet informationsfoldere til de berørte parter i transportsektoren3 samt en større presseindsats, med pressemeddelelser og reproklare artikler til lokale aviser. Resultatet var en meget stor presseomtale, dvs. alene 69 artikler i den måned, reglerne trådte i kraft. Indsatsen havde ikke de store omkostninger andet end den arbejdstid, der blev brugt af projektmedarbejderne. Da politiet satte ind med kontrol, viste der sig kun meget få overtrædelser af forbuddet. Holdningsundersøgelser afslørede, at 81 % kendte til forsøget. Der var en overraskende tilfredshed med projektet både blandt de berørte organisationer og de almindelige bilister.4 Informationsindsatsen i forbindelse med overhalingsforbuddet viste derfor, at når det drejer sig om trafikspørgsmål, kan man komme meget langt med få midler ved at målrette indsatsen og tage pressearbejdet alvorligt. Ved hjælp af et samspil af information, et simpelt 1 Læs mere om projektet på under vejnettet, statsveje, overhalingsforbud 2 Bilmagasinet indsamlede 8000 underskrifter i protest mod at politiet fik nyt udstyr til kontrollen. Kritikken forstummede dog hurtigt. Se Bilmagasinet, april Fx DTL, SID transport, Dansk Camping union og Dansk Kørerlæreunion 4 Den endelige evalueringsrapport Forsøg med 80 km/t. og overhalingsforbud på motorveje forventes at blive offentliggjort af Vejdirektoratet i efteråret Holdningsundersøgelser fra Vejdirektoratet har vist, at 4 måneder efter projektets start mente 32 %, det var blevet lettere at overhale, og 76 % at forsøget skulle fortsætte. Læs mere om projektet på under vejnettet, statsvejene, overhalingsforbud Trafikdage på Aalborg Universitet

4 trafikteknisktiltag som en ny tavle og politikontrol, lykkedes det at få en meget stor gruppe trafikanter til at ændre adfærd.5 At presseindsatsen blev så stor en succes i forbindelse med overhalingsforbuddet skyldes i vid udstrækning, at det opfyldte et af de af klassiske nyhedskriterier: De nye tavler og de nye forsøgsregler var simpelthen helt aktuelt nye!6 At trænge igennem i nyhedsmedierne med budskaber, der ikke umiddelbart opfylder pressens nyhedskriterier, kan til gengæld være meget svært. Det har været en vigtig lektie i forbindelse med informationsindsatsen om Automatisk Trafikkontrol. Gentagelser og andre nyheder: Pressearbejdet om Automatisk Trafikkontrol Husk nu at.! Hvor tit skal jeg sige det? En erkendelse, man hurtigt når til, når man forsøger at ændre andres vaner eller adfærd, er, at det ikke er nok bare en enkelt gang at formulere sit budskab. Det skal gentages mange gange. Vi ved, at pressen er en billig og effektiv kommunikationskanal. Men det er ikke altid, at pressen er enig med os i, at noget er et væsentligt budskab, der har nyhedens interesse. Når nu gentagelser er en vigtig adfærdspåvirkende metode, hvordan trænger man så igennem i pressen? Det spørgsmål har været særligt aktuelt i forbindelse med forsøg på at få bilisterne til at overholde hastighedsgrænsen. I juni 2001 begyndte processen med at indføre Automatisk Trafikkontrol i hele landet.7 En vigtig del af den proces var at informere om projektet både til projektets parter og til trafikanterne. Det første kommunikationsmål var derfor at udbrede kendskabet til projektet. Dels til dem, der skulle iværksætte det dvs. vejbestyrelser og politi, men også til trafikanterne. Formålet med at udbrede kendskabet er den præventive effekt, der ligger i to forskellige budskaber, der kan påvirke bilisterne til at overholde hastighedsgrænsen: Risikoen for at få en bøde og risikoen for at komme ud for en alvorlig ulykke. Informationsindsatsen til trafikanterne bestod af en massemediekampagne med avisannoncer, tv- og radiospot og pressearbejde. Kendskabet til Automatisk trafikkontrol (ATK) blev på den måde meget hurtigt udbredt i den brede befolkning. Allerede i maj 2002 var kendskabet oppe på 96 % og målet (90 %) var dermed nået. Automatisk Trafikkontrol er et emne, der ikke er 5 En lignende tilgang er blevet afprøvet ved flere lokale projekter fx i Gladsaxe kommune, hvor kommunens forsøg med hastighedszoner fik meget stor effekt, trods få hastighedsdæmpende foranstaltninger, men med zonetavler og en større borgerinddragelsesproces. Læs mere om projektet på under trafiksikkerhed, inspirationskatalog, hastighedsprojekter. 6 De 5 klassiske nyhedskriterier er: Aktualitet, sensation, konflikt, identifikation, væsentlighed 7 Den politiske beslutning blev taget på baggrund af evalueringen af et forsøg med ATK i udvalgte politikredse på Fyn og i Storkøbenhavn. Evalueringen, Automatisk Hastighedskontrol Hovedrapport, Vejdirektoratet, rapport 210, 2000 kan læses på www. Vd.dk under digitale publikationer Trafikdage på Aalborg Universitet

5 svært at få i avisspalterne men ikke altid på en måde, så det medvirker til at nå det overordnede mål: At få gennemsnittet af bilisterne til at overholde hastighedsgrænsen.8 Et troværdigt budskab Erfaringen med bl.a. spritkampagner viser, at sender man det samme budskab over en længere periode og følger op med kontrol, kan det lykkes at få ændret bilisternes holdning til det acceptable i at køre spritkørsel og med holdningsændringen følger langsomt en adfærdsændring. Men de seneste års spritkontroller viser også, at man ikke skal tro, den hellige grav er velforvaret, blot fordi antallet af overtrædelser i en periode bliver mindre. Det er nødvendigt at følge op og gentage budskabet. Indførelsen af landsdækkende Automatisk Trafikkontrol byggede blandt andet på den erkendelse, at for at få en adfærdsændring igennem på hastighedsområdet, var det nødvendigt med løbende kampagner og mere kontrol. Kontrol er en effektiv adfærdspåvirkende metode men det er ikke muligt at kontrollere alle vegne hele tiden. Derfor skulle kontrol og information også i dette projekt supplere hinanden. Dilemmaet ved at informere om Automatisk Trafikkontrol er dog, at man på den ene side lover bedre trafiksikkerhed og derfor beder om bilisternes accept og forståelse og på den anden side truer med at kontrollere bilisterne, hvis de ikke makker ret. Derved bliver det glade budskab om bedre trafiksikkerhed ved overholdelse af hastighedsgrænserne (et budskab der allerede i 2001 var noget slidt) i fare for at virke utroværdigt. Et af problemerne ved at advare om fare ved hastighedsoverskridelser er, at det budskab går imod bilisternes dagligdags erfaring eller det der ofte i partsindlæg i pressen er blevet kaldt den sunde fornuft. De fleste af os kører bil i vores hverdag, og de fleste overskrider hastighedsgrænsen. Og selvom langt de fleste kender en i deres nærmeste omgangskreds, der er kommet alvorligt til skade i en trafikulykke, er den almindelige erfaring, at selvom man overskrider hastighedsgrænsen med %, så sker der ikke noget ved det. Lige den dag. Automatisk Trafikkontrol er derfor en god historie i pressen særligt fordi, der er mulighed for at vinkle historien, så den indeholder sensationelt konfliktstof fx den lille mand mod systemet osv. Historier, der giver den direkte modsatte effekt end projektets overordnede mål om at få bilisterne til at overholde hastighedsgrænsen. Pressehistorier over temaet systemet mod den lille mand er en arketypisk historie, man kan finde inden for mange fagområder og inden for klassiske eventyr, som Fyrtøjet. Den bunder i en grundlæggende sund skepsis overfor autoriteter og hænger sammen med 8 Herved anslås det i Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan, at antallet af mennesker, der dør i trafikken, vil falde med 100 og antallet af tilskadekomne med 1500 tilfælde om året. Trafikdage på Aalborg Universitet

6 journalisternes forpligtelse til at være på vagt overfor magthavere. Mange kommuner, amter statsinstitutioner og større private virksomheder har oplevet at blive en del af en sådan historie. Når man arbejder sammen med pressen, skal man huske de særlige præmisser, pressen arbejder på. Er presseomtalen negativ for effekten af et projekt, må man gøre sig umage for at forklare sit budskab på en måde, så det bliver forstået. Selvom vores holdningsundersøgelser viste, at 2/3 dele af bilisterne mente, kontrollen var en god idé, blev vi i ATK-kampagnegruppen derfor nødt til tage den dårlige presseomtale alvorligt og forsøge at vende stemningen i pressen for at nå det overordnede mål. 9 For at skabe en holdningsændring til hastighedsoverskridelser, måtte vi gå bort fra abstrakte budskaber som farten dræber og helt konkret formidle, hvor, der er kontrol, og hvorfor det er nødvendigt at overholde hastighedsgrænsen. Lokalt og konkret: Linjekommunikation som metode i ATK-projektet I sommeren 2003 besluttede ATK-kampagnegruppen at ændre den strategi, som hele informationsindsatsen bygger på. Fra at være en informationsindsats fra centralt hold er informationsindsatsen i højere grad blevet lokalt forankret helt konkret i de 8 ATKdistrikter, dog stadig med en centralt styrende og koordinerende funktion: ATKkampagnegruppen. Bag denne kursændring ligger den samme tankegang, som man kender fra blandt andet sundhedskampagner, og som man inden for kommunikationsteorien kalder linjekommunikation eller netværkskommunikation. Bag linjekommunikation ligger en tanke om, at et bestemt budskab skal sive ned igennem forskellige grupper eller netværker. Linjekommunikation kendes også inden for organisationer, hvor afdelingsledere, mellemledere osv. får besked på at kommunikere eksempelvis budskaber om forandringer videre i organisationen. Tanken bag linjekommunikationen er, at vi påvirkes til at ændre vores adfærd, ikke så meget i gennem viden, fx ved de fleste mennesker godt, at det er farligt at køre for stærkt eller usundt at ryge. Vi påvirkes i vores netværk, af nogen der er tæt på os. Hvis bilisterne skal påvirkes til at holde op med at køre for stærkt, er der større sandsynlighed for succes, hvis den påvirkning optræder i deres nærmiljø. Derfor var det vigtigt at få formidlet, at hensigten med kontrollen ikke var, at systemet skulle overvåge og malke uskyldige bilister med bøder, men som en lokal foranstaltning, der på rette tid og sted sikrede borgernes færdsel. Ved at skabe fokus på, hvor målebilerne holdt i lokalområdet, kunne vi helt konkret vise, hvad kontrollen kunne bruges til i praksis: At skabe større trafiksikkerhed. Dette var udgangspunktet for at lægge pressearbejdet mere ud til ATK-distrikterne. 9 ATK-kampagnegruppen består af repræsentanter for Vejdirektoratet, Rigspolitiet, ATK-distrikterne og Rådet for Større Færdselssikkerhed. Projektets rådgiver er Rambøll Nyvig. Trafikdage på Aalborg Universitet

7 Pressearbejdet blev særligt vigtigt i forbindelse med kampagner, der nu blev tilrettelagt så de var knyttet til de 5 kriterier udpegning af strækninger til ATK fx en kampagne om ATK ved ulykkesbelastede strækninger, en skolevejskampagne, en vejarbejdskampagne.10 Lederne af ATK-distrikterne har det bedste kendskab til lokalområdet og kan derfor formidle budskabet i lokalpressen, så borgerne opfatter kontrollen som mere nærværende, konkret og meningsfuld i stedet for et udtryk for et formynderisk og kontrollerende statsapparat. På den måde kunne vi få det optimale ud af informationsarbejdets præventive effekt. Informationsindsats fra centralt hold: ATK på skoleveje 2003 Som følge af den nye strategi besluttede ATK-kampagnegruppen at koble sig på den særlige indsats, amter og kommuner hvert år foretager i forbindelse med skolestart. Skolestart har traditionelt mediernes interesse, og indsatsen for at få bilisterne til at sætte farten ned på skoleveje er omgærdet af sympati. Kampagnen bestod af annoncer i dagblade og presseindsats. Kampagnen fik da også stor pressedækning og holdningsundersøgelser efter kampagnen viste også ikke overraskende de hidtil bedste resultater.11 Der var altså i princippet god grund til at være tilfreds, men ved nærmere undersøgelser af presseevalueringer blev det klart for os, at den store pressedækning var genereret af pressemeddelelser fra Rigspolitiets Færdselsafdeling, altså fra centralt hold, og ikke som vi havde håbet fra lokalt hold. Desuden viste det sig, at de som især havde bemærket kampagnen var bedsteforældregenerationen. Samtidig viste det sig, at forældregenerationen, at en stor del af dem, som kørte for stærkt, faktisk var forældre, der kørte deres børn til skole. Vi mente derfor, at der stadig var nødvendigt at få mere presseomtale i det lokale område og bedre fat i de yngre bilister, hvis vi skulle komme nærmere målet om et fald i hastigheden. Succeskriterierne for en god informationsindsats er ikke udelukkende, om man har formået at få stor eksponering: Informationsindsatsen skal på linje med kontrol og fysiske foranstaltninger altid støtte det overordnede mål. Men hvad skulle der til i praksis? Spørgeundersøgelser blandt ATK-distriktslederne viste, at de manglede viden om, hvordan pressearbejdet kunne medvirke til at nå det overordnede projektmål. Dertil ønskede de mere træning i pressearbejdet. Derfor besluttede vi at afholde seminarer, der fokuserede på pressearbejdet med praktiske øvelser. Det stillede endnu større krav til kommunikationsanalysen og den interne kommunikation i projektet. 10 Kriterierne for udpegningen til ATK er: Ulykkesbelastede strækninger, skoleveje og andre institutioner, ved vejarbejde, landevejsstrækninger gennem mindre byer og ved utrygge veje, hvor beboere selv har ønsket kontrol. Udpegningen sker i et samarbejde mellem de lokale vejmyndigheder og det lokale politi. 11 Holdningsundersøgelsen august 2003 viste, at 75 % af bilisterne mente, ATK var en god idé. 39 % svarede, at kontrollen havde påvirket dem til at ændre adfærd og køre langsommere i trafikken. 23 % svarede at de altid kørte lovligt. Læs hele holdningsundersøgelsen på under presserummet, holdningsundersøgelser. Trafikdage på Aalborg Universitet

8 Fokus på det lokale: ATK på skoleveje 2004 Ved skolevejskampagnen i 2004 har vi været særdeles opmærksomme på den interne kommunikation blandt de mange parter i projektet herunder at sørge for at distriktskontorlederne var rustet til at løfte indsatsen. Til at støtte op om kontrollen og presseindsatsen valgte vi at køre annoncer fra tidligere kampagner, der havde vist sig effektive. Derudover fik vi produceret radiospots, som evalueringer havde vist er god kommunikationskanal for at nå målgruppen de årige. Massekommunikationen formidlede det faste budskab, overhold hastighedsgrænsen, mens politiet gennem pressearbejdet kunne baggrunden for budskabet i lokalområdet. Selv om kampagnen i skrivende stund endnu ikke er afsluttet og derfor heller ikke endeligt evalueret, tegner der sig allerede nu et billede af en succes. Presseomtalen har været massiv både i den lokale og den landsdækkende presse og foreløbige evalueringer blandt de ansvarlige distriktsledere viser, at det er lykkes dem formidlet budskaberne. 12 Kommunikationsplanlægning i praksis Vores erfaringer med informationsindsatser på trafikområdet viser, at skal man have det optimale ud af information som adfærdspåvirkende metode, er det nødvendigt at tage informationsindsatsen lige så alvorligt som tekniske foranstaltninger. Det betyder helt konkret at analysere og planlægge indsatsen i sammenhæng med de øvrige tiltag, fx de vejtekniske. Det overordnede mål skal præcist klarlægges hvem er det, vi vil have til at gøre noget andet? Hvad og måske hvem - påvirker dem til at gøre det, de gør? Hvad er det andet, vi gerne vil have dem til og hvordan? Projektets grundlæggende vilkår er udgangspunktet for analysen af kommunikationssituationen. Kommunikationssituationen De overordnede spørgsmål, når kommunikationssituationen skal afklares er: Hvad er det primære mål med informationsindsatsen? Hvem er målgruppen? Hvordan kan vi evaluere på indsatsen? Hvilke aktører er involveret i projektet? Hvor ligger evt. kritik af projektet? Kan man komme kritikken i møde? Hvordan formulerer vi vores budskab? 13 Analysen af kommunikationssituationen kræver indsamling af en masse data og bearbejdning information om målgruppe. Tidligere evalueringer af projektet eller lignende projekter man kender til, adfærdsstudier og trafikdata kan være en stor hjælp ved analysen. 12 Holdningsundersøgelsen af ATK på skoleveje 2004 vil kunne læses på i løbet af efteråret. 13 For en mere praktisk indføring i kommunikationsanalyse, se notatet: Information og vejprojekter. Gode råd til bedre information, jan 2004 på under netværk, hastighedsplanlægning, 5. møde Trafikdage på Aalborg Universitet

9 Målsætning og evalueringer At formulere kommunikationsmål er et vigtigt styringsredskab, når indsatsen sættes i gang. Når man sætter sig mål, kan man sammenligne med andre lignende indsatser. Målene kan være kvantitative hvor stor eksponering og dermed kendskab ønsker man eller kvalitative er budskabet blevet forstået, og har holdning og adfærd ændret sig. Det er ikke altid man er så heldig, at have midler til at lave løbende holdningsundersøgelser om et bestemt projekt. Men der er masser af andre muligheder for at følge op på sin informationsindsats, der ikke koster mere end nogle timers arbejdsindsats. En opsamling af presseklip kan give en god pejling af, om det er lykkes at få budskabet ud gennem presseindsatsen. En hurtig telefonrundspørge til projektets parter kan opklare, hvordan de har oplevet forløbet og hvilke tilbagemeldinger, de har fået. At se på sagsbehandlingen, dvs. borgerhenvendelser om projektet, kan give en god fornemmelse af, om der fx er særlige problemstillinger eller særlige målgrupper, man har overset. En fokusgruppe bestående af repræsentanter for målgruppen (fx en lokal borgergruppe) kan også være en meget værdifuld samarbejdspartner. At bruge ressourcer på evaluering, er som regel virkelig givtigt. Den ultimative evaluering er naturligvis den, der viser om den konkrete adfærdsændring har fundet sted om hastigheden fx er reduceret. Men ofte er det et langt sejt træk at få påvirket adfærden, og resultaterne kan være flere år om at vise sig. Derfor er de mindre mellemevalueringer vigtige pejlemærker, så indsatsen kan tilpasses. Ved hver evaluering viser det sig som regel, at visse mål er nået og andre ikke. Når man efter en indsats evaluerer, dukker der altid nye problemstillinger op. Det kan være interne forhold man ikke har været opmærksom på eller eksterne forhold, der pludselig giver en ny kommunikationssituation. I løbet af de tre år med informationskampagner om ATK-projektet har vi set flere eksempler på dette. Ved kampagnen for ATK ved vejarbejde i juni 2004 måtte vi fx erkende at have overset en vigtig interessentgruppe, idet vi ikke fik informeret entreprenørerne i ordentlig tid. Og vi har både haft iværksat en kampagne, der kolliderede med Irakkrigens udbrud og en, der faldt sammen med deklareringen af den kongelige forlovelse. Begge uforudsigelige og meget forskellige begivenheder, der alligevel fik betydning for kampagnernes eksponering. Uanset om man mener, man har gennemtænkt indsatsen og har analyseret situationen, været bevidst om målgrupper osv. kan man aldrig helgardere sig. Men med analysen kan man komme meget langt og skabe optimale forhold for sin informationsindsats. Det er her, at planlægningen og evalueringen viser sin store styrke og berettigelse det er i spændingsfeltet mellem de to, at man stiller sig selv nye spørgsmål og bliver i stand til at optimere sine informationsindsatser. Trafikdage på Aalborg Universitet

10 Konklusion Det overordnede mål er altid udgangspunktet for informationsindsatsen og det grundlag, man tilrettelægger konkrete indsatser på baggrund af. Ved hjælp af en grundig analyse af kommunikationssituationen bliver det væsentligt lettere at vælge optimale metoder, de tydeligste budskaber og de mest effektive kommunikationskanaler. På den måde kan man iværksætte en indsats, hvor man får det bedste ud af de ressourcer, man bruger. Det kan være særligt vigtigt, når man kun har få midler til rådighed. Er målgruppen bred og budskabet enkelt og blot oplysende, kan massekommunikation som tv, radio, vejkantplakater og annoncer og pressearbejde være værd at bruge ressourcer på. Er målgruppen mere specifik, (som borgere i et bestemt område eller en bestemt faggruppe) og budskabet adfærdspåvirkende, kan metoder som linjekommunikation og/eller målrettede borgermøder og lokale presseindsatser være alle pengene værd. Koordinering og samarbejde med partnere og interessenter i projektet er helt afgørende for en effektiv indsats. En god kommunikationsanalyse kan man ikke lave alene det kræver input, fra både interne og eksterne samarbejdspartnere. Skal budskaberne være troværdige og indsatsen effektiv, er intern opbakning afgørende. Den første informationsindsats man skal lave, er derfor altid intern, og den skal altid bygge på en dialog. Konkrete budskaber formidlet lokalt og nærværende De vigtigste erfaringer vi har gjort os med adfærdspåvirkende informationsindsatser på trafikområdet og i særdeleshed med overhalingsforbuddet og Automatisk Trafikkontrol har været: Trafikspørgsmål påvirker manges hverdag og information om trafik kan derfor gøres til godt stof i medierne, hvis man får et godt samarbejde med pressen Analyse og planlægning af kommunikationen kan sikre et bedre grundlag for tilrettelæggelsen af en optimal indsats Det er vigtigt at holde sig projektets overordnede mål for øje og sikre at informationsindsatsen hele tiden støtter op om det mål Evalueringer og opfølgninger er nødvendige for at skabe de effektive indsatser - selv små evalueringer kan give nyttig viden Koordinering og samarbejde med projektets interessenter er afgørende for en troværdig og effektiv informationsindsats på trafikområdet er der næsten altid mange interessenter Adfærdspåvirkninger sker bedst gennem det lokale netværk hvor problemstillingerne og løsningsmetoderne virker nærværende Gentagelser af budskaber er næsten altid nødvendigt - og konkrete og handlingsanvisende budskaber er lettest at forholde sig til Deraf titlen på dette paper: Optimér effekten Planlæg informationsindsatsen. Trafikdage på Aalborg Universitet

11 . Trafikdage på Aalborg Universitet

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten

Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Af Informationsmedarbejder Sofie Ottesen og projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet. Den 1. oktober 2002 udbredes den automatiske trafikkontrol

Læs mere

Landsdækkende Automatisk Trafikkontrol

Landsdækkende Automatisk Trafikkontrol Landsdækkende Automatisk Trafikkontrol Presse og Internet Notat 102 2004 Rambøll Nyvig as Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 3341 3333 Fax 3315 6335 vd@vd.dk www.vejdirektoratet.dk

Læs mere

Et vejprojekts succes kommer ikke af asfalt alene - effekten af information ved vejprojekter

Et vejprojekts succes kommer ikke af asfalt alene - effekten af information ved vejprojekter Et vejprojekts succes kommer ikke af asfalt alene - effekten af information ved vejprojekter Af Lis Lørup, Rådet for Større Færdselssikkerhed ll@rfsf.dk og Sofie Ottesen, Rambøll Nyvig, ott@nyvig.dk Vejen

Læs mere

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn kommune Aktivitetsplan 2014 Sagsnr.14/146_dok.nr.72421-14_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 DEN LILLE FARTOVERSKRIDELSE Trafikulykker koster hvert år et stort antal døde og kvæstede. Og modsat hvad man måske skulle tro, så kan de mindre forseelser alt for nemt få et tragisk

Læs mere

Landsdækkende Automatisk Trafikkontrol

Landsdækkende Automatisk Trafikkontrol Landsdækkende Automatisk Trafikkontrol Rådgivning, organisering og baggrund Notat 99 2004 Rambøll Nyvig as Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 3341 3333 Fax 3315 6335

Læs mere

Herning. Trafiksikkerhedsby 2011. Trine Bunton og Thomas Bøgh 07.11.11

Herning. Trafiksikkerhedsby 2011. Trine Bunton og Thomas Bøgh 07.11.11 Herning Trafiksikkerhedsby 2011 Trine Bunton og Thomas Bøgh 07.11.11 Herning bliver udpeget til trafiksikkerhedsby Jubelbillede da fandt ud af det, så blev virkeligheden en realitet Fotograf Claus Fisker

Læs mere

Automatisk hastighedskontrol. Paper til. Trafikdage på Aalborg Universitet

Automatisk hastighedskontrol. Paper til. Trafikdage på Aalborg Universitet Automatisk hastighedskontrol - Evaluering Paper til Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 Projektleder Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 811 Denne paper beskriver erfaringerne med forsøget med Automatisk

Læs mere

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 1. Resumé Gladsaxe Kommune søgte og modtog i 1998 støtte på 740.000 kr. fra Vejdirektoratets

Læs mere

Erfaringer med udpegning af målestrækninger

Erfaringer med udpegning af målestrækninger Erfaringer med udpegning af målestrækninger Civilingeniør Dorte Billskog Hansen, Vestsjællands Amt, dhanse@vestamt.dk Teknisk assistent Ruth Møgelvang og civilingeniør Dorte Kristensen, Holbæk Kommune,

Læs mere

Accept og efterlevelse hos førerne - Informationsstrategier for hastigheder - danske erfaringer

Accept og efterlevelse hos førerne - Informationsstrategier for hastigheder - danske erfaringer Accept og efterlevelse hos førerne - Informationsstrategier for hastigheder - danske erfaringer Jesper Sølund Rådet for Større Færdselssikkerhed Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan 200-202 Mål

Læs mere

Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde

Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde Side 1 10 gode grunde til at lave trafikpolitik på landets skoler Et godt værktøj for skoler og kommuner. I denne pjece giver vi 10 gode grunde til, hvorfor en trafikpolitik

Læs mere

Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark. Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet

Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark. Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet Fremkommelighed 2. Trafikanten i fokus Trafikanten skal

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit hjem Din Fart? 2010 Hvis du skal i kontakt med pressen kan det være rart at have gennemgået en række af de mest almindelige spørgsmål. Vi har listet nogle op her og også givet et bud på et svar. Kampagnebudskab:

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

Til Vejdirektoratet. Sagsnr Dokumentnr Høringssvar om Det Strategiske Vejnet

Til Vejdirektoratet. Sagsnr Dokumentnr Høringssvar om Det Strategiske Vejnet KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Til Vejdirektoratet 12-03-2012 Sagsnr. 2012-35627 Høringssvar om Det Strategiske Vejnet På baggrund af det arbejde Trafikministeren

Læs mere

SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik

SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik SAMARBEJDE MED KOMMUNERNE I Rådet for Sikker Trafik har vi som mål at samarbejde med kommunerne om at forebygge

Læs mere

Trafikpolitiske målsætninger

Trafikpolitiske målsætninger Thisted Kommune Trafikpolitiske målsætninger 2013-2020 Marts 2013 Thisted Kommune Asylgade 30 7700 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S Forsidefoto:

Læs mere

Strategi for nyhedsformidling. Din kommune lige nu

Strategi for nyhedsformidling. Din kommune lige nu Strategi for nyhedsformidling Din kommune lige nu Initiativ til flere historier og nyheder Din kommune lige nu strategi for nyhedsformidling konkretiserer, hvordan vi tager initiativ til at bringe historier

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

NVF-seminar Færøerne maj 2009

NVF-seminar Færøerne maj 2009 NVF-seminar Færøerne maj 29 Ulykker har omkostninger Ulykker medfører sorg og savn hos familier og venner Vagn Bech, Vejdirektoratet, Vejcenter Nordjylland Ulykker har omkostninger Hvad koster trafikulykkerne?

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Indholdsfortegnelse Forord... Side 3 Hvilke opgaver kan der ligge i at være repræsentant?... Side 5 Hvad kan du gøre? Samarbejde... Side 6 Fastholde en tæt

Læs mere

Borgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper

Borgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper Borgerinddragelse i planlægningen - erfaringer med internettet kontra følgegrupper Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, VIA TRAFIK Rådgivning ApS Email: jvl@viatrafik.dk I artiklen beskrives erfaringer

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn Kommune Aktivitetsplan 2015 Sagsnr.15/344_dok.nr. 56784-15_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

Landsdækkende Automatisk Trafikkontrol

Landsdækkende Automatisk Trafikkontrol Landsdækkende Automatisk Trafikkontrol Kontrol Notat 100 2004 Rambøll Nyvig as Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 3341 3333 Fax 3315 6335 vd@vd.dk www.vejdirektoratet.dk

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Referat af Workshop om Hastighedsplanlægning i Danmark

Referat af Workshop om Hastighedsplanlægning i Danmark Referat af Workshop om Hastighedsplanlægning i Danmark - Indlæg og diskussioner på Trafikdage 2000 - Af Lárus Ágústsson og Trine Bunton Nielsen. Indledning Workshoppen indledtes med fire korte oplæg, hvor

Læs mere

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Fotovogne - Holdninger - Adfærd. Trafikdage 2015 Søren Troels Berg Rådet for Sikker Trafik

Fotovogne - Holdninger - Adfærd. Trafikdage 2015 Søren Troels Berg Rådet for Sikker Trafik Fotovogne - Holdninger - Adfærd Trafikdage 2015 Søren Troels Berg Rådet for Sikker Trafik Agenda Politiets TV Spot og kampagne Befolkningens holdning til ATK Kontrol APP Fartkontrol.nu Kommunikationsindsats

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Dagsorden. Velkomst ved formanden Godkendelse af dagsorden Trafiksikkerhedsarbejdet i 2015. Kampagner i 2015 Revision af kommunens cykelruteplan

Dagsorden. Velkomst ved formanden Godkendelse af dagsorden Trafiksikkerhedsarbejdet i 2015. Kampagner i 2015 Revision af kommunens cykelruteplan Dagsorden Velkomst ved formanden Godkendelse af dagsorden Trafiksikkerhedsarbejdet i 2015 Udvikling i uheld og personskader i perioden 2007-2014 Disponering af trafiksikkerhedsmidler i 2015 Rundkørslen

Læs mere

Kommunikationspolitik 2014

Kommunikationspolitik 2014 Kommunikationspolitik 2014 Vedtaget af Greve Byråd 25. august 2014 Indholdsfortegnelse Forord Afgrænsning Proces Værdier i kommunikation Intern kommunikation Kommunikation med borgere, virksomheder og

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed

Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed Evaluering af 42 lokale handlingsplaner for trafiksikkerhed Af konsulent Niels Helberg, Helberg Analyse og Planlægningsrådgivning Ingeniør Anne Mette Lundbirk, Vejsektorudvikling,Vejdirektoratet Baggrund

Læs mere

Formidling og metode forår 2011. Oplæg: Strategisk Kommunikation ved Paul R. Metelmann

Formidling og metode forår 2011. Oplæg: Strategisk Kommunikation ved Paul R. Metelmann Formidling og metode forår 2011 Oplæg: Strategisk Kommunikation ved Paul R. Metelmann Skriv nonstop hvad vil jeg skrive projekt om? Skriv i 10 min med sort skærm eller uden at se på hvad du skriver på

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.

Læs mere

Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik

Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Baggrund En typisk problemstilling i forbindelse med et skolevejsprojekt er, at både skoler og forældre forventer, at den tekniske forvaltning løser situationen

Læs mere

Planlæg din kommunikation

Planlæg din kommunikation Planlæg din kommunikation Dette er et værktøj for dig, som står over for en kommunikationsindsats vil sikre, at dine budskaber når frem vil kommunikere effektivt med medarbejderne vil gøre indtryk på dine

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Vejledning til implementering af styringsgrundlaget

Vejledning til implementering af styringsgrundlaget Vejledning til implementering af styringsgrundlaget Indledning Implementering og forankring af styringsgrundlaget er afgørende for, at grundlaget bliver anvendt i praksis. Det er med andre ord centralt

Læs mere

"Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi"

Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi Workshop: "Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi" Mødeleder: Jan Kildebogaard, CTT, DTU Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 101 Workshop: Teknologi" "Trafikinformatik på nettet - Organisation

Læs mere

Mellemlederen som kommunikator i en forandringsproces

Mellemlederen som kommunikator i en forandringsproces Mellemlederen som kommunikator i en forandringsproces 24.04.08 Når virksomheden melder forandringer ud til medarbejderne, er aktiv involering af mellemlederne en kritisk succesfaktor. Af Helle Petersen

Læs mere

FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN

FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN Trafikpolitik i daginstitutionen 2 HAR I TRAFIKKAOS OMKRING INSTITUTIONEN OM MORGENEN OG HVAD GØR I VED DET? TALER I MED FORÆLDRENE OM BØRNENES TRAFIKSIKKERHED? HVAD ER INSTITUTIONENS

Læs mere

Syddanmarks Færdselssikkerhedsudvalg. Kampagner 2008. Syddanmarks Færdselsikkerhedsudvalg

Syddanmarks Færdselssikkerhedsudvalg. Kampagner 2008. Syddanmarks Færdselsikkerhedsudvalg Kampagner 2008 s Færdselsikkerhedsudvalg Nyhedsbrev december 2007 1 s Færdselsikkerhedsudvalg Sekretariatet Vejcenter Teglgårdsparken 102 5500 Middelfart Tlf. 7244 2700 vsd@vd.dk Notat Dato 6. december

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Sammenlægning af skoler på Amager - Trafikale forhold

Sammenlægning af skoler på Amager - Trafikale forhold Sammenlægning af skoler på Amager - Trafikale forhold November 2010 Bo Mikkelsen Center for Trafik, Trafiksikkerhed, sikre Skoleveje Oversigt Generelle trafikale konsekvenser Sikre Skoleveje Programmet

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune

Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune Holstebro Kommune Trafiksikkerhedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro

Læs mere

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder

Læs mere

FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKE- MIDLER FOR TRAFIKSIK- KERHEDSARBEJDET

FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKE- MIDLER FOR TRAFIKSIK- KERHEDSARBEJDET Til Faxe Kommune Dokumenttype Notat Dato Februar 2012 FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKE- MIDLER FOR TRAFIKSIK- KERHEDSARBEJDET FAXE KOMMUNE INDSATSOMRÅDER, MÅL, STRATEGIER OG VIRKEMIDLER

Læs mere

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 15. august Aarhus Kommune

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 15. august Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 15. august 2013 Offentlig fremlæggelse af Trafiksikkerhedsstrategi 2013-2020 1. Resume Forslag til Trafiksikkerhedsstrategi 2013-2020

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Kommunikationsplan hvordan? - en guide til en god kommunikationsplan i KMS

Kommunikationsplan hvordan? - en guide til en god kommunikationsplan i KMS Kommunikationsplan hvordan? - en guide til en god kommunikationsplan i KMS Kommunikationsplan hvorfor? Alle større oplæg til projekter, beslutninger og initiativer i KMS skal ledsages af en kommunikationsplan.

Læs mere

Operatørrollen hvor langt er vi i dag?

Operatørrollen hvor langt er vi i dag? Operatørrollen hvor langt er vi i dag? Hvordan fungerer samarbejdet mellem myndighederne og trafikanterne i dag og hvordan ser fremtiden ud i forhold til trafikstyring og trafikinformationsservices. Erfaringerne

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan for København

Trafiksikkerhedsplan for København Trafiksikkerhedsplan for København af ingeniør Caroline Eiler Gotved og sektionsleder Claus Rosenkilde Vej & Park, Københavns Kommune Kort sammenfatning Københavns Kommune har i samarbejde med Københavns

Læs mere

uventede bivirkningerr - en indsats over for hospitalslæger Lægemiddelstyrelsen i samarbejde

uventede bivirkningerr - en indsats over for hospitalslæger Lægemiddelstyrelsen i samarbejde Kampagne: Reagér på alvorlige og uventede bivirkningerr - en indsats over for hospitalslæger Lægemiddelstyrelsen i samarbejde med Operate A/S 7. november 2011 Baggrund og udfordringer Indsatsen var nødvendig,

Læs mere

Større tryghed - lavere hastighed Et forsøg med variable hastighedstavler ved Brovst Skole

Større tryghed - lavere hastighed Et forsøg med variable hastighedstavler ved Brovst Skole Større tryghed - lavere hastighed Et forsøg med variable hastighedstavler ved Brovst Skole Paper til Trafikdage 2003 ved Aalborg Universitet af Pia Juul Eriksen, Civilingeniør, Vejkontoret, Nordjyllands

Læs mere

Udtalelser om ledelse og samarbejde: (fra undersøgelsen Moderne Tider )

Udtalelser om ledelse og samarbejde: (fra undersøgelsen Moderne Tider ) Udtalelser om ledelse og samarbejde: (fra undersøgelsen Moderne Tider ) For mange og for uerfarne chefer, der mere eller mindre bare "løber med" uden at have TV-indsigt. Som om de er ansat til at løbe

Læs mere

CYKELPOLITIK for første gang

CYKELPOLITIK for første gang CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 15. august 2015. 1 INDHOLD OM EVALUERINGEN 3 PROCESBESKRIVELSE AF EVALUERINGEN 4 SAMMENFATNING 5 ER PROJEKT TEAM HERNING 2014/2015 LYKKEDES? 5 HVILKE LANGTIDSVIRKNINGER

Læs mere

TRIM Rejsetid Nyt trafikledelsessystem på motorveje

TRIM Rejsetid Nyt trafikledelsessystem på motorveje TRIM Rejsetid Nyt trafikledelsessystem på motorveje Finn Krenk og Jens Toft Wendelboe Vejdirektoratet Trafikal drift Baggrund Vejdirektoratets anvendelse af trafikledelse har hidtil været mest fokuseret

Læs mere

Tips & ideer om kommunikation

Tips & ideer om kommunikation Tips & ideer om kommunikation Hvis du gerne vil vide Hvad du er gået glip af de sidste mange måneder, så fortvivl ej. Her er et uddrag af de (helt gratis og ultra nyttige) nyhedsbreve, der hver måned lander

Læs mere

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Copyright 2011 Grontmij A/S. Trafiksikkerhedsplan

Copyright 2011 Grontmij A/S. Trafiksikkerhedsplan Trafiksikkerhedsplan 2013-2020 Dagsorden 2 10:00-10:45 1: Velkomst 2: Præsentation af mødeplan 3: Præsentation af tidsplan 4: Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 2013-2020 5: Gennemgang

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs

Læs mere

Tematisk dybdeanalyser i Danmark med fokus på resultater Hugo Højgaard Civilingeniør Sekretariatsleder

Tematisk dybdeanalyser i Danmark med fokus på resultater Hugo Højgaard Civilingeniør Sekretariatsleder NVF 52 seminar, Island sept. 2006 Tematisk dybdeanalyser i Danmark med fokus på resultater Hugo Højgaard Civilingeniør Sekretariatsleder Havarikommissionens sammensætning Vejdirektoratet sekretariat, formand,

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Sikkerhedsråd i Danmark

Sikkerhedsråd i Danmark Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del Bilag 341 Offentligt Forslag til ny struktur på trafiksikkerheden Sikkerhedsråd i Danmark Trafiksikkerhedens venner Niels Erik Nielsen, Direktør Kjøbenhavns Vognmandslaug

Læs mere

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Baggrundsnotat Bibliotekernes rolle i lokalsamfundet Team Butik har samlet argumenter og holdninger til oplægget omkring opgavefordelingen

Læs mere

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Vi vil yde en imødekommende og helhedsorienteret service til borgere og erhvervsliv baseret på et fagligt kvalificeret grundlag. Vi er nemme at komme

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Gladsaxe COWI Kommune

Gladsaxe COWI Kommune Gladsaxe COWI Kommune Trafikdage AUC 96 Hastighedsplanlægning i Gladsaxe Paper af: Emnerelation: Indholdsklassificering: Ivan Christensen, Gladsaxe Kommune, Vej- og forsyningsafdelingen Karen Marie Lei,

Læs mere

Evaluering af forsøg med tilladelse af cykling Fælledparken

Evaluering af forsøg med tilladelse af cykling Fælledparken Evaluering af forsøg med tilladelse af cykling Fælledparken Københavns Kommune har en vision om at blive verdens bedste cykelby inden 2015. I den forbindelse indledte kommunen i sommeren 2009 et forsøg,

Læs mere

Opsummering af politiseminar 2011

Opsummering af politiseminar 2011 Opsummering af politiseminar 2011 Til seminaret 16.-17. juni deltog 50 politifolk fra færdsels- og forebyggelsesafdelinger samt 10 medarbejdere fra Rådet for Sikker Trafik. Alle oplæg fra seminaret er

Læs mere

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti Trafikledelse, hvad er muligt - og fornuftigt i det næste årti fik@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Vi er i Danmark nået til at vendepunkt mht. anvendelse af trafikledelse. Vi har i de sidste 10 15

Læs mere

Kristrup Skoles trafikpolitik

Kristrup Skoles trafikpolitik Kristrup Skoles trafikpolitik Vores ambitioner er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og skolens personale kan færdes sikkert til og fra skole samt omkring skolen og i lokalområdet

Læs mere

Svendborg Kommune Forslag til Trafiksikkerhedsplan

Svendborg Kommune Forslag til Trafiksikkerhedsplan Svendborg Kommune Forslag til Trafiksikkerhedsplan 2015-2019 Oktober 2015 Indhold Hvorfor en trafiksikkerhedsplan... 3 Baggrund... 3 Visioner og mål... 4 Færdselssikkerhedskommisionens nationale handlingsplan...

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4

Læs mere

Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens plan til bekæmpelse af kriminalitet i ghettoer

Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens plan til bekæmpelse af kriminalitet i ghettoer POLITIAFDELINGEN januar 2011 Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens

Læs mere

Trafik Manager ET STRATEGISK TEMA I VEJDIREKTORATET

Trafik Manager ET STRATEGISK TEMA I VEJDIREKTORATET Trafik Manager ET STRATEGISK TEMA I VEJDIREKTORATET Trafik Manager skal understøtte VD s mission og vision Mission Vejdirektoratet er ansvarlig for statens veje. Vi fremmer et sammenhængende vej- og transportsystem.

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI P R Æ CIS O G VEDKO MMEND E INTRO PRÆCIS OG VEDKOMMENDE MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kommunikation skal målrettet understøtte instituttets arbejde med

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via effektivisering af transportens energiforbrug

Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via effektivisering af transportens energiforbrug 2015/1 BSF 162 (Gældende) Udskriftsdato: 27. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2016 af Henning Hyllested (EL), Maria Reumert Gjerding (EL) og Søren Egge Rasmussen

Læs mere

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Inspirationskatalog til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Marts 2014, Mette Thornval og Signe Hvid Maribo, AU Kommunikation Indhold Inspirationskatalog til rådgivning om god

Læs mere

TRAFIKSIKKER VIRKSOMHED

TRAFIKSIKKER VIRKSOMHED TRAFIKSIKKER VIRKSOMHED FAKTA 90 pct. af alle ulykker skyldes menneskelige fejl. Hver fjerde arbejdsulykke med døden til følge sker i trafikken. En sælger kører i gennemsnit 50.000 km om året. Ca. 1/4

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Pressen og medierne er vigtige for os. Det er her, meget af den daglige dialog og debat i forhold til borgere, virksomheder og øvrige interessenter foregår. Samtidig er pressen med

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

/SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO

/SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO /SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO Kommunikationspolitik 2010 til 2013 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Internet: www.um.dk Design

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

KOMMUNIKATIONSINDSATSER

KOMMUNIKATIONSINDSATSER 27. august 2014 KOMMUNIKATIONSINDSATSER Indhold 1. Indledning... 2 2. Nuværende ADD-kommunikationsindsatser... 2 5.1 Presse... 2 5.2 Digitale platforme... 3 5.3 Dialog... 3 5.4 Profilering... 4 3. Alternative

Læs mere

7 tilbud til din ledergruppe. Kurser, workshops og processer tilpasset jeres behov

7 tilbud til din ledergruppe. Kurser, workshops og processer tilpasset jeres behov 7 tilbud til din ledergruppe Kurser, workshops og processer tilpasset jeres behov Indhold 1. Netværksledelse i samskabelse...3 2. Handlekraftig implementering af jeres strategi...3 3. Styrk relationerne...4

Læs mere