per ulykke GRAFISK MAGASINET OM ARBEJDSMILJØ I DEN GRAFISKE BRANCHE. - Sikkerhed er en god forretning. Mange veje til høj motivation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "31.500. per ulykke GRAFISK MAGASINET OM ARBEJDSMILJØ I DEN GRAFISKE BRANCHE. - Sikkerhed er en god forretning. Mange veje til høj motivation"

Transkript

1 GRAFISK MAGASINET OM ARBEJDSMILJØ I DEN GRAFISKE BRANCHE per ulykke - Sikkerhed er en god forretning Mange veje til høj motivation Når kroppen gør ondt - Indsatsen mod muskelog skeletbesvær øges BAROMETER 7. nummer maj 2007

2 INDHOLD BAR arbejdsmiljø Grafisk BARometer er magasinet om arbejdsmiljø i den grafiske branche. Det udgives af Grafisk BAR (Det Grafiske Branchearbejdsmiljøråd). Ordet Barometer kommer af det græske baros som betyder tyngde, vægt. Nogle lægger vægt på arbejdsmiljø, andre føler, det er en byrde. Vi mener, at arbejdsmiljø skal have samme vægt, som andre vigtige forhold i virksomheden. Et barometer er også et instrument, som udmåler trykket i atmosfæren. Overført til arbejdsmiljø giver barometret et billede af, hvordan det står til. Er trykket lavt på barometret, er det tegn på dårlig trivsel på arbejdspladsen og sygefravær. Svinger trykket lidt op på arbejdsmiljøet, så medarbejderne holder op med at brokke sig og Arbejdstilsynet kun kommer med et enkelt eller to påbud, svarer det til, at barometret står på ustadigt og foranderligt. Men det er først, når der gøres en systematisk indsats for arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøledelse, at trykket ryger helt i top og barometret står på smukt. Penge i godt arbejdsmiljø Det er en god forretning at satse på sikkerhed i virksomheden. Undersøgelser viser, at virksomheder, der ikke prioriterer sikkerhedskultur, risikerer at miste penge på bundlinien. 4 Av- min krop Muskel og skeletbesvær regnes for en af de største arbejdsmiljømæssige problemer. Derfor er der sat fokus på området i de næste år. Det er nemlig muligt at forebygge mod nedslidning og en fremtid som førtidspensionist Et bevis på godt arbejdsmiljø Kan det overhovedet betale sig at blive arbejdsmiljøcertificeret? Eller er det bare hårdt arbejde uden det store udbytte. Vi besøger Sjællandske Avistryk, som har fået en certificering i hus efter en lang indsats. Juhuu jeg skal på arbejde Et godt arbejdsmiljø kan hurtigt få trange kår, når kollegaen bliver syg, eller arbejdskravene stiger. Men det behøver ikke være sådan, mener The Chief Happines Officer Motivation på jobbet Motivation og arbejdsglæde hænger ofte sammen. Men hvad der gør den ene motiveret kan virke modsat på andre. Erhvervsforskeren og fremtidsforskeren kommer med bud på, hvordan motivationen sikres på arbejdspladsen. 22 Kort fortalt Trætte øjne, en stresset hverdag eller mobning på arbejdspladsen. Ubehagligheder mange desværre kan nikke genkendende til. Men der er råd og vejledning at hente. 2 BAROMETER 7. nummer maj 2007

3 SYNSPUNKT Vær med Fortæl mig og jeg glemmer. Vis mig og jeg husker. Involver mig og jeg forstår (kinesisk ordsprog) For stadig flere virksomheder er en nedfældet arbejdsmiljøpolitik en vigtig del af fortællingen om det, man opfatter som godt arbejdsmiljø. Som udgangspunkt kan ambitionen være at bruge politikken til at fremme en god fælles kultur på virksomheden. Og på et helt overordnet plan vil mange kunne tale med om, at det har været umagen værd at få udarbejdet en arbejdsmiljøpolitik. For nogen er det oplagt at blive mere konkret og gå endnu længere. Sætte mål på: Sygedage, anvendt kemi, ulykker mv. Og det kan sættes i system, f.eks. i form af en certificering. Inde i bladet kigger vi nærmere på erfaringerne med arbejdsmiljøcertificering. Flere virksomheder i den grafiske branche har ønsket at blive arbejdsmiljøcertificeret. Det stiller bl.a. krav om en arbejdsmiljøindsats på højt niveau, om dokumentation og om bred inddragelse i virksomhedens arbejdsmiljøarbejde og i certificeringsprocessen. Samtidig kan certificerede virksomheder fremhæve godt image og certificeringen indebærer, at Arbejdstilsynet ikke i så høj grad foretager inspektioner i virksomheden. Fra 1. april er en ny smiley-ordning trådt i kraft. Det betyder bl.a. at certificerede virksomheder tildeles en særlig grøn smiley, markeret med en krone, mens virksomheder der har styr på deres arbejdsmiljø, når Arbejdstilsynet kommer på besøg, få en grøn smiley på Arbejdstilsynets hjemmeside. Certificering er langt fra den eneste vej at gå i indsatsen for godt arbejdsmiljø. Inde i bladet kigger vi f.eks. også på erfaringer med forebyggelse af ulykker og på fremme af motivation på arbejdspladsen. I alle tilfælde bærer det gode resultat præg af, at ledere og medarbejdere har involveret sig. Det handler om at være med. Af Michael Andersen Danske Mediers Arbejdsgiverforening Udgiver: Grafisk BAR - Studiestræde 3, 2 sal København K - Telefon: Redaktion: Carsten Bøg (Ansvarshavende) - Redaktør: Jeanette Stenild - Journalist: Tine Vorting - Design: Michael Svendsen - Illustrationer: Gitte Skov Fotos: Thomas Busk - Tryk: Svendborg Tryk - Oplag: Udgivelse: Nr. 7, 2007, 2. årgang - Udgives 4 gange årligt ISSN: Papir - ISSN: Online Kontakt til redaktionen: eller tlf.: Magasinet er Svanemærket BAROMETER 7. nummer maj

4 Penge i godt arbejdsmiljø Det kan betale sig at øge sikkerheden på arbejdspladsen. Undersøgelser viser nemlig, at det kan koste virksomhederne dyrt ikke at investere i et godt arbejdsmiljø. Af Tine Vorting En tryg og sikker arbejdsplads er mange penge værd, fordi den nedsætter antallet af ulykker og mindsker sygefraværet. Og når alle de omkostninger, der er relateret til en ulykke, bliver regnet med, når man op på et højt beløb, forklarer Pall Rikhardsson, der er forsker og associate professor på Handelshøjskolen, Århus Universitet. Han har i samarbejde med PricewaterhouseCoopers udarbejdet et projekt, hvor han har gennemgået en række virksomheders arbejdsulykker og analyseret deres regnskaber. Konklusionerne viser blandt andet, at mange af omkostningerne, der er forbundet til ulykken, ofte ligger skjult under andre poster i regnskabet og ikke er regnet med. Virksomhederne er simpelthen ikke klar over, hvor stort et tab, som skyldes arbejdsmiljøet. Ud over de 14 dages sygedagpenge, som virksomheden skal betale, er der en række omkostninger, som ikke er talt med. Det er blandt andet udgifter til administrationen i forbindelse med sygefraværet, kommunikationen til medarbejderne og ansættelsen af en vikar. Hertil kommer, at vikaren måske er mindre effektiv, end den sygemeldte medarbejder. Virksomheden arbejder så eventuelt kun med en procent effektivitet, og det er en omkostning, der ikke bliver registreret. Måske stopper hele produktionen i forbindelse med ulykken, eller leverancerne kan blive forsinkede. Det bliver heller ikke registreret, siger Pall Rikhardsson og bekræfter således, at udgifterne i forbindelse med en ulykke er meget mere end blot sygedagpenge og løn til vikaren. Øge produktiviteten Flere undersøgelser viser, at et sundt arbejdsmiljø kan øge produktiviteten i 4 BAROMETER 7. nummer maj 2007

5 BAROMETER 7. nummer maj

6 virksomheden og gøre medarbejderne mere tilfredse med deres arbejde og arbejdsplads. I en tid hvor der bliver brug for mere arbejdskraft, kan det derfor betale sig for arbejdsgiverne at satse på en god sikkerhedskultur. Inden for den grafiske branche er der de sidste par år sket færre ulykker, men der er stadig behov for en indsats på området. Ulykker koster virksomhederne og staten mange ressourcer, og ikke mindst kan de få langvarige konsekvenser for de berørte medarbejdere. Pall Rikhardssons undersøgelse er baseret på analyser af ni virksomheder inden for forskellige brancher. I alt har han gennemgået 27 arbejdsulykker, både typi- ske ulykker, mindre alvorlige ulykker og alvorlige ulykker. Resultatet af projektet viser, at arbejdsulykkerne påvirker mindre virksomheder mere end de store, fordi de store virksomheder har mere kapacitet at trække på, oplyser Pall Rikhardsson kr. for en ulykke Hans undersøgelse viser, at en typisk ulykke i gennemsnit koster virksomheden kr. Gennem interviews med virksomhederne kom det også frem, at det især er myndighederne, der motiverer virksomhederne til at sænke antallet af arbejdsulykker og ikke arbejdspladsen. En anden vigtig konklusion er, at arbejdet med arbejdsmiljø i en virksomhed er meget afhængigt af ledelsens holdning til sikkerhed. Vi kan på basis af vores erfaringer konkludere, at selv om virksomhederne ikke sælger mere på grund af deres sikkerhedsarbejde, så kan de risikere at tabe penge og blive udsat for ekstraomkostninger, hvis ikke sikkerheden er i orden, udtaler Pall Rikhardsson. Hvorfor forebygge arbejdsulykker? Af hensyn til samfundsøkonomien, virksomhedsøkonomien og etik bør man arbejde med forebyggelse af arbejdsulykker. I EU sker der ca. 4,5 millioner ulykker hvert år, som resulterer i 146 millioner tabte arbejdsdage. Det anslås, at 2,6 til 3,8 procent af BNP (bruttonationalproduktet) går tabt hvert år på grund af disse arbejdsulykker, hvilket for Danmark betyder et tab på mellem 34,2 og 50 mia. kroner. For virksomhederne betyder arbejdsulykker store omkostninger, der tærer på bruttofortjenesten. Kilde: Systematic Accident Cost Analysis projektets hjemmeside under Pall Rikhardsson, Handelshøjskolen, Århus Universitet. Forskningsprojekt i gang På Center for Corporate Performance på Handelshøjskolen, Århus Universitet er forskere i gang med et omfattende projekt om Arbejdsmiljø på bundlinien. Her vil de undersøge, hvordan virksomheders indsats på arbejdsmiljøområdet påvirker deres økonomiske resultat. Konklusionerne forventes færdige over sommeren BAROMETER 7. nummer maj 2007

7 Færre ulykker giver kroner i kassen Kun få ulykker og en halv million kroner mindre i udgifter om året. Det er resultatet af Schur Pack Denmarks systematiske arbejde for et bedre arbejdsmiljø. Af Tine Vorting Hos Schur kender ledelsen og medarbejderne til god sikkerhedskultur. På den 150 år gamle emballagevirksomhed i Horsens arbejder de systematisk med arbejdsmiljøet, og bestræbelser har båret frugt. Beviset står sort på hvidt på ulykkesforsikringen fra forsikringsselskabet. Præmien er blevet kr. billigere. Men ifølge sikkerhedschef Svend Ellegaard er det ikke kun de kolde tal, der vidner om en god sikkerhedskultur hos Schur. Medarbejderne er meget opmærksomme på arbejdsmiljøet. Jeg oplever ofte, at sikkerhedsrepræsentanterne gør mig opmærksom på områder, hvor der skal sættes ind. I mit tidligere job var det derimod mig, der skulle orientere de andre, fordi jeg var sikkerhedschef. Så jeg oplever, at hele virksomheden føler ansvar for, at vi har et godt arbejdsmiljø, siger Svend Ellegaard. Sidste år blev Schur screenet af Arbejdstilsynet og godkendt. Virksomheden er desuden blevet ISO certificeret, hvilket betyder, at de har modtaget certifikatet som bevis på at måtte leve op til de krav, en ISO certificering kræver. For at opretholde den høje standard inden for arbejdsmiljø har Schur en rammeaftale med Crecea, der rådgiver om fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Ønsker at være synlig Schur er et godt eksempel på, at nytænkning godt kan gå hånd i hanke med tradition. Mange medarbejdere har fejret deres 25 og sågar 40 års jubilæum, men Svend Ellegaard har haft succes med at ændre på rutinerne og sætte sikkerhedskulturen i system, selvom han kun har været på Schur i lidt over fire måneder. Det første han gjorde, var at nedsætte en omfattende sikkerhedsrepræsentation med sikkerhedsgrupper og sikkerhedsudvalg. For at være sikker på at der er nok personer til stede til at tage beslutninger ved sikkerhedsrepræsentantskabsmøderne, har han inkluderet flere repræsentanter end, hvad reglerne foreskriver. Og folk er blevet uddannet til at varetage sikkerhedsposterne. Jeg ønsker at være en meget synlig sikkerhedschef, så det er mig, der anmelder ulykkerne. På den måde er jeg sikker på, at der bliver gjort noget ved det, fastslår Svend Ellegaard og fortæller, at Schur har langt færre ulykker end andre i branchen. Han ønsker, at alle medarbejdere kan følge med i, hvad der sker på sikkerhedsområdet og lægger derfor referaterne fra sikkerhedsrepræsentantskabsmøderne ud på virksomhedens interne hjemmeside. BAROMETER 7. nummer maj

8 Få og banale ulykker En opskåret finger, et fald over en genstand og en klemt hånd, er de tre eneste ulykker, Schur med sine 280 medarbejdere har haft de sidste par måneder. Sikkerhedsrepræsentant Jens Søndergaard mener, at det skyldes virksomhedens grundige arbejde med sikkerhedskultur og medarbejdernes engagement. Medarbejderne er meget opsatte på ikke at komme til skade. Vi arbejder jo med trykmaskiner og farlige stoffer, siger Jens Søndergaard og forklarer, hvilken systematisk procedure de har taget i brug, før de begynder at arbejde med et nyt stof. Sikkerhedsrepræsentanterne foretager en risikovurdering over, hvor skadeligt stoffet kan være, og hvor stor risikoen er ved indånding af dampene og ved kontakten med hud, øjne og mund. Alle de stoffer Schur arbejder med, er nøje analyseret og beskrevet i en mappe, der indeholder instrukser om, hvordan man skal forholde sig, hvis en medarbejder skulle være så uheldig at komme i kontakt med stoffet. Denne mappe ligger ved hver af de fem trykmaskiner, og i tilfælde af arbejdsskade kan medarbejderen tage mappen med på hospitalet eller til lægen, som så ved hjælp af oplysninger om stoffet hurtigt kan give den rette behandling. Tæt på ulykke For nogle måneder siden kom en medarbejder til at skubbe til en maskine, og der var lige ved at ske en ulykke. Ifølge loven skal disse situationer, de såkaldte nærved-ulykker, registreres, så man kan forebygge en eventuel arbejdsskade. Hos Schur bliver de som regel registreret. Men medarbejderne synes ikke altid, at det er sjovt at blive udstillet, så registreringen afhænger af situationen. Når vi kan komme til det, tager vi billeder og hænger op ved maskinerne, så vi viser, hvad man ikke skal gøre. Men hvis denne nærved-ulykke skyldes en helt tåbelig handling, kan medarbejderen føle, at vi udleverer ham ved at hænge et foto op af situationen, og det ønsker vi jo ikke at gøre, siger Jens Søndergaard. Vi kan lære af nærved-ulykkerne Virksomhederne skal registrere deres nærved-ulykker, fordi de giver et godt billede af de farlige situationer, der kan ende i en ulykke. En sådan registrering er en vigtig del af det forebyggende arbejde og kan hjælpe til at øge sikkerheden i virksomheden, fordi man får indblik i den potentielt farlige arbejdssituation: hvad det var, der gjorde, at det var ved at gå galt, og hvad der skal til, for at det ikke sker igen. På den måde kan man komme eventuelle ulykker til livs, inden der sker noget alvorligt. Der ligger en meget stor læring i både ulykker og nærved-ulykker, som i høj grad kan hjælpe til at øge sikkerheden i virksomheden. Derfor må man gøre det klart for både ledelse og medarbejdere, hvor vigtigt det er for virksomhedens sikkerhedsarbejde, at man får undersøgt disse hændelser. Jo mere man får klarlagt af, hvad der er årsag til ulykkerne og nærved-ulykkerne, jo lettere er det at sætte ind med forebyggelse, siger Signe Gummesen, der er fuldmægtig i Arbejdstilsynet handlingsplanen mod bedre arbejdsmiljø De fire indsatsområder i regeringens 2010-planen er arbejdsulykker, det psykiske arbejdsmiljø, støj og muskel- og skeletbesvær. Se evt. eller for at få mere viden. Ledelsen skal engagere sig Virksomhedsledere bør ifølge Videncenter for Arbejdsmiljø forholde sig til en række faktorer, som er nødvendige for, at et godt arbejdsmiljøarbejde og sikkerhed på arbejdspladserne kan lykkes. Ledelsen skal prioritere og engagere sig i sikkerhedsarbejdet og samarbejde med sikkerhedsorganisationen i virksomheden. De overordnede politikker og mål på sikkerhedsområdet skal rodfæstes i hele organisationen, og alle medarbejdere bør inddrages. Sikkerheden skal blive en fælles opgave for både ledelsen og medarbejdere, så medarbejderne skal blive medejere af de beslutninger og aktiviteter, der bliver gennemført. Flere vigtige faktorer kan ses på Videncenter for Arbejdsmiljøs hjemmeside 8 BAROMETER 7. nummer maj 2007

9 Av min krop Muskel- og skeletbesvær er det største problem inden for arbejdsmiljø og er ofte årsag til, at folk er sygemeldte i lang tid eller søger førtidspension. Virksomhederne kan dog selv gøre meget for at holde medarbejderne i arbejde. Af Tine Vorting Vækkeuret ringer, og det er om at komme ud af sengen. Men kroppen er øm og stiv, og smerterne i armen ikke til at holde ud. For ikke at tale om spændingen i nakken, og den vedvarende hovedpine. Et par Pinex og et glas vand kan tage toppen, men den konstante smerte er efterhånden en del af hverdagen. Det sætter præg på humøret. Situationen er typisk for dem, der dagligt lever med smerter i kroppen. Hos nogle holder smerterne hurtigt op, mens de hos andre kan føre til sygefravær på længere sigt og i værste fald førtidspensionering. Årsager kan være mange. Om de helt konkret skyldes arbejdet, private faktorer eller en blanding af begge kan i nogle tilfælde være svære at afgøre, fordi det ofte er en kombination af flere forhold, der giver smerter i blandt andet ryggen. Men flere daglige timer foran computeren i en dårlig stilling og dagligt ensidigt, belastende arbejde kan forårsage muskel- og skeletbesvær og kan resultere i en nedsat arbejdsevne. En undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed fra 2005 viser, at hele 58 procent voksne danskere over en 14 dages periode har haft nogle gener med nakke, ryg og arme, mens 25 procent har været meget generet. Oftest rammes de personer, der har de fysisk hårdeste og mest belastende job, men også stillesiddende arbejde med mus har slidt på muskulaturen. Ifølge Arbejdsmiljørådet er muskel- og skeletbesvær i dag det største problem, når der tales arbejdsmiljø, og derfor ønsker regeringen, at der i 2010-planen skal ske en større indsats på området, så blandt andet sygefraværet og antallet af førtidspensionerede, kan reduceres. I disse dage diskuterer arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne, hvor meget indsatsen skal bredes over, og inden kort tid skal parterne nå til enighed. BAROMETER 7. nummer maj

10 10 BAROMETER 7. nummer maj 2007

11 Slipper for tunge løft De fleste arbejdspladser med ensidigt belastende arbejde har i dag investeret i hjælpemidler, der kan forebygge problemer med kroppen. Blandt andet er arbejdet med tunge løft mange steder blevet erstattet med kraner og andre elektroniske hjælpemidler. En af de nye udfordringer for medarbejderne er at vænne sig til at bruge disse hjælpemidler, så de beskytter deres kroppe. Emballagevirksomheden Smurfit Kappa i Kolding har de sidste 10 år arbejdet målrettet med at reducere tunge løft. Medarbejderne har tidligere løftet tunge paller med deres bare hænder, men i dag er næsten alle maskiner automatiserede, og det er kranerne, der foretager de mange løft. Nogle maskiner har fået Easy Break, som er en teknik til at skære pappet fra hinanden, andre har fået automatiske palleteringsanlæg. Alt sammen for at mindske slitagen på medarbejderne. Men som alle nye arbejdsmetoder skal de ansatte også vænne sig til ikke at bruge deres hænder til at løfte de tomme paller væk. De er glade for at slippe for de tunge løft, men jeg har da taget nogle i stadig at tage den tomme palle med hænderne. Så siger jeg til dem på lidt sjov måde, at nu skal de for pokker tage at bruge kranen, og de fleste gør det da også, siger tillidsrepræsentant Jan Mikkelsen, der har arbejdet i virksomheden i 12½ år. Han er én af de nye på virksomheden. Over en tredjedel har fejret deres 25 års jubilæum og enkelte er sågar 40 års jubilarer. Da han startede, var medarbejderne dagligt udsat for ensidigt, belastende arbejde med tunge løft, og flere stod hele dagen og foretog samme belastende arbejde ved maskinen. I dag kan han virkelig mærke forbedringer, men flere af de ældre medarbejdere er godt slidte i kroppen. Nu kommer alle slidskaderne fra ældre tid op til overfladen, fordi de har knoklet med hårdt fysisk arbejde, og mange har ondt i ryg, nakke og arme, konstaterer Jan Mikkelsen. De medarbejdere, som fortsat har ensidigt gentaget arbejde, roterer med hinanden, så de skiftes mellem forskellige arbejdsopgaver på maskinerne og således ikke står hele dagen og foretager samme bevægelse. Lavt sygefravær Sikkerhedsleder Niels Henrik Lynggaard er stolt af sin arbejdsplads. Sygefraværet hos Smurfit Kappa er på syv år faldet fra mere end 10 procent til ca. fire procent, og nu stiler han mod et mål på to procent. Det regner jeg med, at vi kan nå, hvis vi tager yderligere tiltag i brug som blandt andet en sundhedsfremmeordning, siger Niels Henrik Lynggaard. Han mener, at succesen med at nedbringe sygefraværet skyldes det omfattende forebyggende arbejde, Smurfit Kappa foretager samt virksomhedens målrettede indsats over for de medarbejdere, der bliver meldt syge. Når en medarbejder har været syg i mere end fem dage inden for tre måneder, foretager vi en helbredssamtale med ham, så vi kan finde årsagen. Har han fået ondt i ryggen, så finder vi ud af, hvad det skyldes. Måske står den pågældende forkert ved en maskine, fordi den er indstillet til en lavere person, siger Niels Henrik Lynggaard. Hos Smurfit Kappa har man i flere tilfælde placeret medarbejdere, der er godt slidte efter mange års hårdt arbejde, i flexjob og servicefunktioner. Nej til ro Flere eksperter mener, at langtidssygemeldte har bedre af at komme hurtigt tilbage på arbejde også blot et par timer ad gangen for ikke at miste kontakten til virksomheden. Også personer med rygsmerter har som regel bedre af at arbejde og være i bevægelse end at ligge hjemme på sofaen med lidelserne. Hos Smurfit Kappa har man gode erfaringer med at tilbyde medarbejderen, der er sygemeldt over længere tid, at han kan komme på arbejde også blot et par timer om dagen, hvor han så kan udføre let arbejde. Det sker i samråd med vedkommendes læge, som også skal tage stilling til, om medarbejderen kan varetage det job, der tilbydes for at undgå, at der sker en forværring af skaden. For tiden har virksomheden ingen langtidssygemeldte. Vores tilbud til langtidssyge tror jeg, er en medvirkende årsag til, at vi i dag ikke har nogen langtidssyge. Vi synes, at det er vigtigt, at man bevarer kontakten til virksomheden, og det er blot et tilbud. Man kan jo sige nej, siger Niels Henrik Lynggaard. At det er godt at komme hurtigt tilbage på arbejdspladsen, er BST-rådgiver Gerd Fuursted fra BST-Jylland helt enig i. Tidligere var holdningen den, at når man havde smerter i kroppen, skulle man holde sig i ro. Nu prøver man derimod at få folk i gang, for jo længere tid man er væk fra arbejdet, jo sværere er det at komme tilbage. Det er vigtigt bare at komme lidt også for at deltage i det sociale. Hvis man har en medarbejder, man gerne vil fastholde, gælder det om at spille på de heste, man har at spille på. Det er jo en win-win situation, siger Gerd Fuursted. Han påpeger, at ordningen kræver gensidig accept og tillid fra kolleger, chefer og den sygemeldte medarbejder for, at der ikke skal ske misforståelser eller mobning på arbejdet. Det skal jo ikke opfattes sådan, at man vil drive den sidste blodsdråbe ud af den sygemeldte medarbejder, og derfor er det kun et tilbud til medarbejderen, siger Gerd Fuursted. Fysisk aktivitet hjælper Regelmæssig fysisk træning hjælper på muskulaturen og kan være med til at mindske fremtidige problemer med kroppen. Flere virksomheder har derfor også kunne se en fordel i at investere i sundhedsfremme med tilbud til medarbejderne om blandt andet sund mad, massage, fysioterapi og fitness. Det ser Jan Mikkelsen meget frem til også at få hos Smurfit Kappa. Og han er sikker på, at mange vil tage imod et tilbud om at dyrke sport efter arbejde, få foretaget helbredstjek, massage og fysioterapi. Så bliver det nok lettere at komme ud af sengen om morgenen. BAROMETER 7. nummer maj

12 Bevis på godt miljø Sjællandske Avistryk har fået bevis på deres gode arbejdsmiljø. Et certifikat der har bragt mere fokus på arbejdsmiljøet og hurtigere forretningsgange med sig. Af Tine Vorting Som et strandet skib skyder den høje, metalbeklædte bygning op på den grønne mark uden for Slagelse, og forbipasserende i toget bagved kan ikke undgå at få øje på det fascinerende Sjællandske Avistryk. Her er en på alle måder gennemtænkt, kvalitetsorienteret virksomhed, fra arkitekt Søren Robert Lunds brede, sorte penselstrøg på gang- og kantinevægge til ledernes og medarbejdernes arbejde med arbejdsmiljøet. I januar i år fik Sjællandske Avistryk sit arbejdsmiljøcertifikat efter et års sejt arbejde, der involverede en række for- skellige parter. Virksomheden har brugt mange ressourcer på projektet, både af intern arbejdskraft samt i kroner og øre. Men hvis bare målene med at mindske sygefraværet, ulykker og brugen af antallet af kemiprodukter reduceres med 10 procent realiseres, er alle pengene sikkert tjent ind igen. Men certificeringen har også en stor værdi for ledelsen. Arbejdsmiljøcertificeringen er et godt redskab for ledelsen til at få kortlagt arbejdsmiljøet og få det sat i system. Det koster virksomheden penge hvert år at vedligeholde systemet, men hvis bare vi kan mindske sygefraværet, kan vi se det på bundlinien med det samme. Og så mener jeg, at pengene er godt givet ud, påpeger Hans Boye, der er grafiker og A/S bestyrelsesmedlem i Berlingske Avistryk, der ejer Sjællandske Avistryk. For sikkerhedsrepræsentant Poul Erik Mejlvang er der heller ingen tvivl om, at certificeringen er en god idé. Nu er der kommet meget mere fokus på arbejdsmiljøet. Der bliver straks lavet handlingsplaner, hvis der er et eller andet, der halter, så jeg synes, at der er kommet mere struktur på sikkerheds- 12 BAROMETER 7. nummer maj 2007

13 Sjællandske Avistryk i Slagelse og Jydske Avistryk i Kolding er ejet af Berlingske Avistryk. Trykkerierne er samtidig blevet arbejdsmiljøcertificeret, og arbejdet er udført i et tæt samarbejde med chefkonsulent Helene Markussen fra Danske Mediers Arbejdsgiverforening. Undervejs i projektet har også Crecea, Bureau Veritas, Arbejdstilsynet og D4 været inddraget. møderne. Forbedringerne sker hurtigere efter, at vi har fået en certificering, for der må der ikke være for mange hængepartier. Der skal stå dato i referaterne for, hvornår et punkt bliver behandlet, konstaterer han. Han mener, at certificeringen er et bevis på, at arbejdsmiljøet i virksomheden bliver prioriteret højt og er glad for, at virksomheden har fået en trivselspolitik, misbrugspolitik, rygepolitik og en beredskabsplan. Og at alle potentielt farlige områder i trykkeriet og pakkeriet er tjekket. Det er godt, at der er kommet nogle udefra og set, hvor der eventuelt kan ske ulykker. De ser måske noget, vi ikke ser. Vi har jo været vant til at gøre tingene på vores måde uden ofte at tænke over det, forklarer Poul Erik Mejlvang. Kompliceret opgave Chefkonsulent Helene Markussen fra Danske Mediers Arbejdsgiverforening (DMA) har fungeret som konsulent på projektet. Vi tilbød vores hjælp og brugte trykkeriet som pilotprojekt. Vi var interesserede i at samle erfaringer med hele processen, så vi senere kan tilbyde vores medlemmer denne ekspertise, hvis de ønsker at blive certificerede, oplyser Helene Markussen. Det første hun gik i gang med, var at udvikle arbejdsmiljøhåndbogen, der er nødvendig for at få arbejdsmiljøcertifikatet OHSAS Håndbogen beskriver virksomhedens arbejdsmiljøarbejde, og virksomhederne kan bruge håndbogen som opslagsværk over, blandt andet hvordan man arbejder med arbejdsmiljøet, hvordan sikkerhedsgrupperne er organiseret og dokumentationen af arbejdsmiljøuddannelse. Samtidig gik hun og styregruppen i gang med at kortlægge virksomhedens arbejdsmiljøforhold. Det viste sig at være en større og langt mere kompliceret opgave for, alle ønskede at komme med forslag til forbedringer blandt andet Crecea, som kom ind over et par måneder inden den endelige kontrol, som Bureau Veritas skulle stå for. Vi så på de konkrete arbejdspladser, gennemgik produktionslinien og alle arbejdsgangene fra papirlager til pakning. Vi hjalp virksomheden med at finde de områder, de skulle prioritere og klæde medarbejderne på til de spørgsmål, de kunne få af Bureau Veritas. Jeg synes, at det var en god proces, og medarbejderne var meget imødekommende og tog positivt imod vores anvisninger, oplyser bygningsingeniør Asger Lorentzen fra Crecea, der er specialiseret i at rådgive firmaer i psykisk og fysisk arbejdsmiljø. Hver gang vi troede, at alle punkter var på plads, fik andre øje på noget nyt, der eventuelt kunne gøres bedre. Det er umuligt at gennemføre en kortlægning helt uden at inddrage eksperter, og derfor tog det rimelig lang tid at få listen med punkter klar. Lige til det sidste fik vi input til forhold, vi skulle tjekke op på eller risikovurdere. Det var lidt frustrerende, BAROMETER 7. nummer maj

14 Sådan får din virksomhed en certificering: For at din virksomhed kan få et arbejdsmiljøcertifikat, skal den opfylde en række krav. Der må blandt andet ikke være væsentlige arbejdsmiljøproblemer på en række udvalgte områder. Medarbejderne eller deres repræsentanter skal inddrages i arbejdsmiljøarbejdet og i certificeringsprocessen. Herefter skal virksomheden kunne dokumentere, at den lever op til kravene. Men så slipper virksomheden også for kontrol fra Arbejdstilsynet, som til gengæld på sin hjemmeside www. at.dk offentliggør, at din virksomhed er blevet certificeret med et særligt symbol. Hvert tredje år skal arbejdsmiljøcertifikat fornys, og virksomheden betaler selv udgifterne til certificeringen. De detaljerede krav findes på siger Helene Markussen. De endte med 120 punkter, som vi valgte at oprette i virsomhedens APV-handlingsplan. Helene Markussen er dog lidt skuffet over, at Crecea og Arbejdstilsynet i deres vurdering af forhold, der skulle gennemgås, ikke kunne komme med en tydeligere udmelding. Vi synes ikke, at de eksterne rådgivere helt levede op til vores forventninger. De gav os ikke et klart overblik over, hvad loven siger, man skal, og hvad virksomheden kunne gøre ekstra for at være på forkant. Så der er mange gråzoner, når man skal kortlægge arbejdsmiljøarbejdet i en virksomhed, for alt kan i princippet risikovurderes, siger Helene Markussen. DMA har i dag en række erfaringer, deres medlemmer kan trække på. Arbejdsmiljøhåndbogen kan virksomhederne nærmest blot kopiere, hvis de ønsker at blive certificerede. Jeg kunne dog godt have ønsket mig, at vores erfaringer med det reelle arbejdsmiljøarbejde for eksempel var mundet ud i en top 20 liste, som vi kunne give fremtidige virksomheder, der skal certificeres, men det er ikke realistisk, fordi arbejdsmiljøforholdene varierer fra virksomhed til virksomhed, oplyser Helene Markussen. Medarbejderne fik indflydelse Projektet tog sin start for snart halvandet år siden, og i begyndelse var det hovedsageligt lederne, der var involveret. Siden deltog også sikkerhedsrepræsentanterne på møderne, og løbende kom nyhederne ud til medarbejderne på det lokale intranet og på opslag. De ansatte blev først involveret i den afsluttende fase, men de fleste er da godt tilfredse med den måde, det er foregået på, siger Poul Erik Mejlvang. Hans Boye kan se sagen fra begge sider. Som medlem af bestyrelsen i Berlingske Avistryk kan han se sagen fra ledelsens side og mener, at processen er forløbet godt. De områder jeg som medarbejder har nævnt, kan jeg se, er kommet med i APV en. Jeg mener, at alle skal indblandes i arbejdet mod et bedre arbejdsmiljø, ellers smuldrer projektet. Hvis ikke medarbejderne er tilstrækkeligt informeret, når Bureau Veritas kommer på besøg næste år, kan vi risikere at få certificeringen trukket tilbage, siger Hans Boye. Med en certificering undgår virksomheden kontrol og uanmeldte besøg fra Arbejdstilsynet. At det kan være med til at ønske en certificering afviser Hans Boye og Poul Erik Mejlvang prompte. Man kan altid ringe til Arbejdstilsynet, hvis man synes, at der er noget galt. De 14 BAROMETER 7. nummer maj 2007

15 Det mener de om arbejdsmiljøcertificering: Mogens Nies HK Privat: Mange virksomheder vil gerne certificeres, men vores erfaringer viser, at en arbejdsmiljøcertificering ikke altid er nogen sikkerhed for, at det reelle arbejdsmiljø i virksomheden er godt. Når de certificeret, slipper de samtidig for kontrol. Vi hører også, at medarbejderne ikke er inddraget nok i processen, og det er nødvendigt for, at projektet kan blive forankret i virksomheden. Lone Alstrup Emballageindustrien: Vi har ingen praktisk erfaring med certificering i branchen, men vi finder det uhyre vigtigt at arbejde strategisk med arbejdsmiljø. Og det er det, vi arbejder for i vores rådgivning til medlemmerne. Jeg er af den overbevisning, at først når virksomheden bruger energi på at gennemtænke arbejdet og får gode rammer og strukturer på, giver det ekstra puf og effekt. Om man går efter en ekstern certificering eller ej er ikke hovedspørgsmålet. Men strukturen og strategien med klare ansvar og opfølgninger er vigtigt for, at alle trækker samme vej. kommer også, hvis vi har haft en ulykke, hvor det har været nødvendigt at ringe 112. Så vi får ikke noget ud af at skjule noget, siger Poul Erik Mejlvang. Om knap et år lægger Bureau Veritas igen vejen forbi Sjællandske Avistryk, for at tjekke, om medarbejderne blandt andet er informeret om arbejdsmiljøpolitikken, fremgangsmåden ved brug af nye produkter, og om de kan finde de nødvendige informationer i håndbogen. Det tager Hans Boye og Poul Erik Mejlvang helt roligt, for der er fokus på arbejdsmiljøet på Sjællandske Avistrk. I pakkehallen ser der rent og ryddet ud. Maskinerne ligger stille, medarbejderne holder pause. Et par steder svæver røgen stadig op fra askebærer på kontorerne, også i ikke-ryger rum. Her er et punkt til handlingsplanen. Men det generelle indtryk er lige så klart, som solen der kaster sine stråler ind af vinduet denne klare forårsdag. Helene Markussen Danske Mediers Arbejdsgiverforening: Vi mener, at en certificering er et stærkt signal til medarbejderne om, at arbejdsmiljøet er højt prioriteret i virksomheden. Etablering og implementering af et arbejdsmiljøledelsessystem er i sig selv en stor mundfuld både for ledelse og medarbejdere. På sigt vil et velforankret system styrke virksomhedens mulighed for at fokusere på den forebyggende indsats og optimere opgave- og økonomistyringen på arbejdsmiljøområdet. Carsten Bøg Grafisk Arbejdsgiverforening: Jeg synes, at arbejdsmiljøledelsessystemer virker godt og kan bruges, fordi de er med til at ændre dagsordenen i virksomheden. For nogle tager det længere tid end andre at få systemet i brug, men en certificering flytter virksomheden fra A til B. En 3. part verificerer systemet og tjekker, at det er korrekt, og denne rådgivervirksomhed har jo også et ansvar for, at en arbejdsmiljøcerificering for en pågældende virksomhed er på sin plads. BAROMETER 7. nummer maj

16 Juhuu jeg skal på arbejde Kollegaens sygefravær, chefens krav om øget indtjening og almindelig dårlig stemning. Det gode arbejdsmiljø kan hurtigt få trange kår, men det behøver ikke at være sådan. Det er blot et spørgsmål om at skabe arbejdsglæde, og det har Alexander Kjerulf specialiseret sig i. Der skulle gå næsten et årti før den daværende virksomhedsejer Alexander Kjerulf skippede hverdagen i it-branchen for at beskæftige sig med noget så flippet som happiness. Han kalder sig The Chief Happiness Officer, og missionen er ganske enkelt at skabe arbejdsglæde i hverdagen for sig selv og andre. Noget tyder på, at manden kan sit kram, for det er få andre hjemmesider om emnet, der kan bryste sig af besøgende hver måned. Alexander Kjerulf blogger hver dag om arbejdsglæde, ligesom han udtænker workshops og foredrag sammen med sine kolleger, der siden 2003 alle har været tilknyttet Projekt Arbejdsglæde. Men hvad er det så for noget, det her arbejdsglæde og hvorfor er det så vigtigt? Vi bad Alexander Kjerulf forklare sig. Hvordan definerer du arbejdsglæde? Det er meget individuelt, hvad den enkelte forstår ved arbejdsglæde. Nogle har det bedst med at arbejde alene, andre vil helst løse opgaverne sammen med kolleger. Nogle ønsker præcist at vide, hvad de skal lave de næste tre måneder, mens andre har det bedst med uvisheden. Det vigtigste ved arbejdsglæde er, at man har gjort sig klart, hvad der skal til, for at man trives i jobbet og mandag morgen kan vågne og sige: Yes, jeg skal på arbejde. Hvad kendetegner danskernes forhold til arbejdsglæde? Som det eneste sted i verden har vi i Skandinavien en lang tradition for at fokusere på arbejdsglæde. Danmark er det eneste land, hvor ordet arbejdsglæde eksisterer, og vi ligger også suverænt i toppen, hvad angår tilfredshed på jobbet. Hele 80 procent er tilfredse eller meget tilfredse med deres job. Det er det dobbelte af, hvad tilfældet er i Tyskland, og i Japan, hvor man arbejder meget mere. Hvis langt de fleste danskere er så glade for deres job, hvordan vil du så forklare, den million årligt besøgende gæster på din hjemmeside? Selv om man overvejende er tilfreds, har man alligevel tilbøjelighed til at fokusere på den lille del af ens arbejde, som man er utilfreds med, mange fokuserer på. Arbejdsglæde er en meget vigtig faktor for virksomhederne, og derfor arbejder alle de store velkendte virksomheder også med begrebet hele tiden. Uden glade medarbejdere får virksomheden mindre omsætning, sygefraværet øges og det bliver sværere at holde på medarbejderne. Det er man også ved at finde ud af i udlandet, hvor man indtil nu har haft knap så meget fokus på emnet. Vi er altså ved at åbne omverdens øjne. Hvad får vi ud af al den arbejdsglæde. Kan vi ikke bare glæde os til, vi har fri? Vi bruger mere tid på arbejde end på noget andet. Arbejdsglæde er fedt at opleve, og glade medarbejdere har også mere succes end medarbejdere, der ikke oplever arbejdsglæde. Det er videnskabeligt bevist, at glade medarbejdere også har et bedre helbred og altså bliver mindre syge det gælder alt fra mavesår til sukkersyge. De glade medarbejdere er samtidig mere motiverede og effektive, og så er de bedre til at samarbejde. Hvordan skaber man arbejdsglæde. Kan du give nogle konkrete bud? Det er i virkeligheden meget enkelt. Når vi laver workshops, er vores budskab altid, at man skal fokusere på, hvad du og jeg kan gøre. Og noget af det, der har meget stor effekt er ros. Det sker for sjældent, at de ansatte bliver rost, og det samme angår chefen. Men vi vil meget gerne roses, og derfor er ros vigtig for arbejdsglæden. En anden ting, der har stor indflydelse på arbejdsglæden er om chefen interesserer sig for en. Ved han, hvad man laver, og hvordan man har det? Brugte chefen bare fem minutter hver dag på den enkelte medarbejder, havde han vundet medarbejderens tillid, hvilket er meget vigtigt, hvis virksomheden skal være en succes. Og taler vi succes, så er det oplagt at fejre sig selv. I Danmark er det ikke unormalt, at medarbejderne knokler løs på et projekt, og når man så endelig er færdig, går man videre til en ny opgave. Men det føles godt at fejre sig selv, så derfor skulle man i højere grad synge en sejrssang og åbne en flaske champagne. I disse stresstider vil et enkelt råd også være at tage tre minutter dagligt i enerum, hvor man trækker vejret dybt og tænker over, hvordan man har det. 16 BAROMETER 7. nummer maj 2007

17 Hvilken enkeltfaktor er vigtigst i bestræbelserne på at skabe arbejdsglæde? Lederen. Et skønt eksempel er Middelfart Sparekasse, der flere år i træk har ligget nummer 1 i kapløbet om at blive Danmarks bedste arbejdsplads. Placeringen skyldes netop en årelang målrettet indsats fra lederens side på at skabe størst mulig arbejdsglæde. Strategien hedder medarbejderen først - præcis samme fokus som Alfred Josefsen havde, da han fik et forsøg til at få Irma på fode igen. Den plan lykkedes og tillige med et utroligt resultat. Irma er siden Josefsens overtagelse hver år kommet ud med et godt økonomisk resultat, og forretningskæden er flere gange kåret som årets bedste butiksarbejdsplads. Kort om Kjerulf Alexander Kjerulf er 38 år og uddannet cand. scient. i datateknologi. Efter selv at have oplevet arbejdsglæde og ikke mindst mangel på samme besluttede han sig i 2003 til at arbejde med emnet arbejdsglæde. Siden maj sidste år har over 1 million mennesker besøgt hans hjemmeside og hentet inspiration fra de positive budskaber. Kjerulf gør nemlig en dyd ud af ikke at tale negativt om de dårlige joboplevelser, men skriver alene om det, der gør os glade i jobbet. Ad den vej har han fået adskillige til at søge nyt job og lidt færre til ganske enkelt at sige op. Selv har han verdens bedste job fyldt med arbejdsglæde og det daglige privilegium at glæde andre. Hans mål er, at arbejdsglæde bliver en selvfølgelighed på alle arbejdspladser. BAROMETER 7. nummer maj

18 Klap eller klejner Vejen til motivation er mangfoldig. Nogen jubler over flere klejner i kassen. Andre mærker arbejdsglæden vokse, når skulderen modtager velfortjente klap af chefen eller kollegaen. Men hvad er det, der gør, at vi forholder os så forskelligt til vores arbejde? Og hvad er det for faktorer, der påvirker motivationen. Erhvervsforskeren og fremtidsforskeren kommer her med deres bud. Løbetræning er vældig hot. Tykke som tynde, unge som gamle okser folk frem i landskabet. Men det, der driver dem er forskelligt - præcis på samme måde som med arbejdsmotivationen. Som mennesker er vi forskellige, og derfor er det også forskelligt, hvad der motivationer os. Overordnet er meget betinget af, hvilke kulturelle mønstre vi er vokset op i. En imam fortalte engang, at skulle muslimer integreres på det danske arbejdsmarked, ville de opleve mest motivation ved at være stramt styret fra ledelsens side. De er opdraget til at være autoritetstro, og derfor ville det slet ikke fungere, hvis man slap tøjlerne og lod det være op til dem selv, hvad der skulle laves og hvordan, men det er netop hvad mange danskere sukker efter, fortæller erhvervsforsker Peter Beyer, der dog også medgiver, at der findes danske ansatte, der trives bedst med faste rammer og helt klar vished om, hvad de skal lave. Så uanset hvad en leder gør, kan han aldrig motivere alle, med mindre han altså differentierer sin motivation, konkluderer Beyer. Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø er helt enig. Hun opererer med fire medarbejdertyper, der til sammen giver et godt billede af, hvilke slags mennesker en virksomhed bør have ansat og som alle skal behandles forskelligt for at føle sig motiveret. Madonnatypen er medarbejderen, der er god til at få de rette ideer på de rigtige tidspunkter, og altså god til at læse tidsånden. Hun er til store armbevægelser, så for mange af hendes slags samlet et sted, går ikke. Doktor Phil-typen er problemknuseren, der ser på Madonnas ideer og som en anden ingeniør får ideen sat på skinner via sin erfaring. Så er der doktor Stern fra Schindlers List. Det er den gode ældre medarbejder, der fungerer som virksomhedens hukommelse. Han står for det lange seje træk og har sat alting i system. Til sidst er der Edison-typen. Edison var kendt for at have skabt elpæren. Faktisk fik han den aldrig til at lyse, men han tog æren for det og var til gengæld rigtig god til at lave netværk. Virksomhedens Edisontype spiser middag med konkurrenten og finder ud af, hvordan de gør tingene på den anden side. De fire typer bliver motiveret af folk, der ligner dem selv, og derfor er den gode leders opgave, at få de fire typer til at tale sammen, for det skaber drivkraft og udvikling for virksomheden, forklarer Liselotte Lyngsø. Men hvad er det så disse medarbejdere lader sig motivere af? 18 BAROMETER 7. nummer maj 2007

19 BAROMETER 7. nummer maj

20 Mening nødvendigt Nogen har brug for at være i en virksomhed, hvor man kan gøre verden til et bedre sted. Nogen ser arbejdspladsen som en erstatning for familien. Nogen drives af deres ambitioner for hele tiden at få forøget deres værdi på jobmarkedet, og atter nogen drives af ønsket om livsbalance, hvor sammenhæng mellem familie og fritid er et af nøgleordene, uddyber Lyngsø, mens erhvervsforskeren fortæller, hvad vi i konkreter lader os motivere af. Måden arbejdet er lagt an på er væsentligt for mange. Løn har en betydning for visse ansatte, ligesom det sociale miljø spiller en rolle, og endelig udgør de samfundsmæssige forhold også en væsentlig faktor i forhold til motivation. I de glade 60 ere havde man en opfattelse af arbejde som noget, der skulle overstås, hvorefter man skulle hjem og nyde livet. Mens man i fattigfirserne blev mere målrettet med sit arbejde, siger Peter Beyer, der ikke er i tvivl om, hvad der er den altafgørende motivationsfaktor. Det vi laver skal give mening, det viser alle undersøgelser. Tidligere blev vi født ind i en sammenhæng, hvor far var blikkenslager, og så blev vi det også. I dag går vi egne veje og må derfor skabe egen identitet. Når der så tillige ikke længere findes livslange jobs, betyder det, at jobbet skal give mulighed for at skabe egen identitet. Vi skal kunne se os selv i jobbet, hvis vi skal opleve det motiverende, forklarer Beyer. Han mener, at motivation i høj grad skabes af frihed under ansvar og i tæt samarbejde mellem chef og medarbejder. Den holdning er han ikke ene om at have. Virksomheder har længe arbejdet med storytelling, når de har skullet sælge sig selv. De har lagt mange kræfter i, at fremstille sig selv som for eksempel fleksible. I fremtiden vil de blive nødt til at tage udgangspunkt i medarbejdernes egne værdier. Det betyder, hver enkelt medarbejder må sætte sig ned og finde ud af, hvad der giver ham god energi - eller omvendt hvad der demotiverer ham. Hvis det at tjekke mails tager hele dagen, må der laves nye ritualer, der giver energi frem for at dræne. Medarbejderen må også gennemgå arbejdsrelationerne og se, hvordan de kan skabe mere energi. Og så må han se på sine resultater og finde ud af, hvordan han kan motiveres til, at de bliver bedre, forklarer Liselotte Lyngsø. 20 BAROMETER 7. nummer maj 2007

21 Lav kontrakter Der er god fornuft i at lave redaktionelle koncepter og være bevidst om, hvem man skriver til, men de bedste historier er altid dem, der er båret frem af journalistens indre drift, siger Henrik Munksgaard. Han har været journalist i godt 15 år og vekslet mellem jobs som almindelig skivende journalist, en kort periode med egen freelancevirksomhed og flere lederjob heraf de seneste to år som kommunikationschef i HK Kommunal og derfor har han en god fornemmelse af, hvad der kan motivere på begge sider af bordet. Min personlige motivation i lederjobbet handler om at flytte ting fra A til B. I lederjobbet er opgaven at lave trækket via andre mennesker, altså at skabe succes gennem andre, siger Henrik Munksgaard. Hvis medarbejderne skal motiveres, skal lederen virkelig for alvor skabe de rammer, der skal til, for at den enkelte mærker drivet. Det lyder banalt, men det kan ikke siges for tit. Der er utrolig mange medarbejdere, der har drive, og som mere har brug for coach og støtte end kontrol, så her handler det som chef om at få det rigtige frem i hver medarbejder. Forstår man ikke det, men i stedet styrer for stramt, kan man risikere at slå den personlige motivation i stykker, forklarer Henrik Munksgaard. Hans bud på at undgå denne fælde er at lave en slags kontrakt med medarbejderen. De ved godt, de kedelige rutineopgaver skal laves, men hvis man som leder samtidig giver grønt lys for nogle af de ideer, som journalisten brænder for, kan man sagtens få en kontrakt til at gå op, så den enkelte oplever stort råderum, og man samtidig styrer mod fælles mål. Det skal gøres til en win-win-situation, og at nå dertil handler om anerkendelse, anerkendelse, anerkendelse. Her løber vi ind i journalistfagets folkesygdom nummer 1. Vi har en tendens til at ville fejlfinde og ser hele tiden splinten i øjet. Vi er meget direkte overfor hinanden, men vi bør også huske, at det er super vigtigt at rose, siger Henrik Munksgaard. Han har oplevet chefer, der forstod sig på dette, men han har også oplevet det modsatte. Klassikeren er at gøre en god journalist til chef, som det så viser sig ikke har chefpotentialet. Han skaber ikke god motivation for sine medarbejdere. Man skal sætte folk til det, de er gode til, ikke kun her og nu men også på længere sigt. Potentialetænkning, det kunne jeg godt tænke mig. BAROMETER 7. nummer maj

22 KORT FORTALT Undgå ømme øjne Har du trætte og ømme øjne, så lider du måske af Computer Vision Syndrome. Mange timers daglige arbejde foran computeren kan nemlig give hovedpine stress og øjensmerter. Dårlig belysningen i lokalet, forkert placering og skærmens opløsning er nogle af de faktorer, der kan give disse symptomer. Men problemer kan være af mere alvorlig karakter. Forskning i Japan og Norge har nemlig vist, at lange dage foran skærmen kan medføre, at folk får depressioner, bliver urolige og mister motivationen til at gå på arbejde. Grafisk Bar har udviklet et omfattende projekt om arbejde og syn - - hvor du finder vejledning i, hvordan du forbedrer din kontorplads, så du undgår gener. Her får du også gode råd til, hvordan du selv med daglige øjenøvelser kan komme hovedpinen til livs samt mange andre nyttige oplysninger. Hvad koster en ulykke? Virksomheder nu regne sig frem til omkostningerne ved en arbejdsyulykke og et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Et nyt værktøj arbejdsmiljøøkonomi kan nemlig bruges til at synliggøre omkostninger og gevinster ved virksomhedernes arbejdsmiljø. Håbet er, at virksomhederne motiveres af at se tydelige tal på de økonomiske gevinster, der er ved et bedre arbejdsmiljø. Værktøjet kan downloades på Arbejdsmiljørådets hjemmeside 22 BAROMETER 7. nummer maj 2007

23 Alt om mobning Mobning er udbredt på arbejdspladsen og kan opstå som resultat af en specifik konflikt, eller fordi vi oplever usikkerhed, arbejdspres eller lignende. For den der mobbes er situationen ulidelig. Grafisk Bar har udgivet en anti-mobbe håndbog, som er skrevet som en håndteringsguide for dem, der oplever mobning på arbejdspladsen. I håndbogen kan du læse mere om mobningens årsager, konsekvenser, og hvad den enkelte kan gøre for at forebygge mobning. Se mere på Få stressen ud af kroppen For mange ledere og medarbejdere er stress en permanent situation, og nogle gange når vi slet ikke at registrere, at vi er stressede, før end at det er for sent. Hvis vi skal have bugt med det stressede liv, de daglige belastninger og skyldfølelsen over ikke at nå det hele, er det dog nødvendigt, at vi gør noget ved vores vaner. Bliv meget klogere på stress ved at læse stresshåndbogen, som kan læses eller rekvireres på grafisk bars hjemmeside. Forebyggelsesfonden Den 1. februar 2007 trådte lov om Forebyggelsesfonden i kraft. Nu kan virksomheder gennem Forebyggelsesfonden søge støtte til projekter, som har til formål at forebygge og forhindre nedslidende rutiner og arbejdsgange. Den nyoprettede Forebyggelsesfond er et uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning og udbetaler op til 200 mio. kr. i 2007, og op til 350 mio. kr. i 2008 og hvert af de følgende år herefter. For mere information BAROMETER 7. nummer maj

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Arbejdsmiljøledelse hvad er det?

Arbejdsmiljøledelse hvad er det? Arbejdsmiljøledelse hvad er det? Arbejdsmiljøledelse beskriver de aftaler, I har indgået for at sikre et godt arbejdsmiljø. På samme måde som I aftaler at spille efter de samme regler på en fodboldbane.

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ Life2Save 360 Når vi siger 360 grader betyder det, at vi er med jer hele vejen rundt. Vores 360 cirkel er opbygget af moduler, der kan sammensættes og tilpasses, så det

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET

½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET 5 + 5 + 5½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET ARBEJDSMILJØPOLITIK 3 BEDRE RESULTATER MED ET ARBEJDSMILJØCERTIFIKAT 4 TRE GODE RÅD 5 SAT-ORGANISATIONEN 5 5 OPGAVER I DET ENKELTE CENTER

Læs mere

Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme

Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme Instruks IN 18-18 Arbejdsmiljøemne: Generelle instrukser uden arbejdsmiljøemne Ansvarlig enhed: AFC, 4. kontor Ikrafttræden: 1. januar 2015

Læs mere

Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet i nye ra m m e r

Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet i nye ra m m e r Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet i nye ra m m e r om arbejdsmiljøreformens betydning for den daglige arbejdsmiljøindsats 2 Nu er arbejdsmiljøre f o rmen her og det har betydning for sikkerhedsarbejdet 1. januar

Læs mere

Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital

Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling 2013 Scenarie 1 Nuværende trivselsmåling (uændret) 98 spørgsmål Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Scenarie 2 21 spørgsmål om

Læs mere

Et godt, sundt og sikkert arbejdsmiljø i Borgmesterens Afdeling

Et godt, sundt og sikkert arbejdsmiljø i Borgmesterens Afdeling Et godt, sundt og sikkert arbejdsmiljø i Borgmesterens Afdeling 2 Et godt arbejdsmiljø er et fælles ansvar - derfor er det vigtigt: At du har kendskab til vores arbejdsmiljøpolitik og handleplaner på området

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering 1.udgave - 213 Den 8. september 214 Indhold Ledelsens og Arbejdsmiljøudvalgets forord... 3 Arbejdsmiljøsystemet... 4 Arbejdsmiljøpolitik... 4 Nye arbejdsmiljømål

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Vi er et stærkt team på arbejdsmiljø, og vi ser helst, at dine medarbejdere er sunde og sikre - hele dagen, også når de holder fri 2013 Sponsorkoncept:

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING IDRÆTSEFTERSKOLEN KLINTSØGAARD Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

sundhed i grusgraven

sundhed i grusgraven Sundhed på arbejdspladsen kommer ikke af sig selv, bare fordi arbejdsmiljøet er i orden. Det ved man hos NCC Roads, hvor frugt og vand på flaske gav resultater. I Helse arbejdsliv oktober 2007 Sundhed

Læs mere

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær 08-1305 JEHO/JAKA 11.09.2008 Kontakt: Jan Kahr Frederiksen - jaka@ftf.dk eller Jette Høy - jeho@ftf.dk FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær Regeringen har indkaldt parterne til trepartsdrøftelser

Læs mere

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø AMO i praksis en vej til et godt arbejdsmiljø Indledning Regler om APV Dette inspirationsmateriale er det tredje i rækken fra Grafisk BAR om de nye regler i arbejdsmiljøarbejdet og omhandler arbejdsmiljødrøftelse,

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S Rapporten er lavet d.18-09-2012 APV 2012 - Firma A/S Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingssrapport Områder: APV Kortlægning: APV 2012 Denne rapport: Firma A/S Periode for svar: Fra: 06-09-2012 Til: 14-09-2012

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk

Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk Risikobaseret Tilsyn 1 www.regionmidtjylland.dk Indledende møde med Arbejdstilsynet Deltagere: Arbejdstilsynet, arbejdspladsens ledelse og en repræsentant for de ansatte, typisk arbejdsmiljørepræsentanten

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Praktiserende læger Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Forebyg arbejdsulykker!

Forebyg arbejdsulykker! Forebyg arbejdsulykker! INDLEDNING Arbejdsulykker kan medføre alvorlige konsekvenser som sygefravær, tab af erhvervsevne, varige mén og tab af livskvalitet for dem, ulykken rammer. Heldigvis er antallet

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Vejledning om Trivselsaftalen

Vejledning om Trivselsaftalen Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen

Læs mere

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr Opgave nr. 1 JSL

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr Opgave nr. 1 JSL Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 130 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 19. juni 2006 Arbejdstilsynet Sag nr. 20060037360 Opgave nr. 1 JSL Beskæftigelsesministerens besvarelse

Læs mere

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges

Læs mere

BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007

BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 1 I Odsherred Kommune arbejder vi ud fra visionen: Lys, liv og landskab. I arbejdsmiljøpolitiske vendinger har vi valgt at omsætte visionen til

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten. Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Stilladsarbejde Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV AMI's Model beelser: Svarprocent: % FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV RESULTATER FORDELT PÅ 01 TEMAER Ikke relevant Total 4 8 14 49% Fysiske forhold 87 13 8% Ergonomiske forhold 78 22 Oplæring,

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening

Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening 1 Fremtidens arbejdsmiljøorganisation 2 Fremtidens arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering

Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 182 Offentligt T A L E Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering

Læs mere

TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem

TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem 2 Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem Sætter

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 17 Kontor Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Fra museskader til stress

Fra museskader til stress Fra museskader til stress Fra museskader til stress Gode job hænger nøje sammen med et godt arbejdsmiljø. Tidligere drejede arbejdsmiljøet sig primært om kemikalier, fotografernes biler, stole, borde og

Læs mere

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger arbejdsmiljømappe APV-kortlægning APVhandlingsplaner Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger Maskiner og tekniske hjælpemidler Igangværende Afsluttede

Læs mere

6. Særlige forhold ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 6.1 Psykisk arbejdsmiljø 6.1.1 Gennemgang af hjemmeopgave

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Psykisky arbejdsmiljø

Psykisky arbejdsmiljø Psykisky arbejdsmiljø HVAD ER PSYKISK ARBEJDSMILJØ? Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan du har det på dit job, om dit forhold til kollegerne, til ledelsen, til opgaverne, til deadline og til dit

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter

Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti

Læs mere

valg af sikkerheds repræsentant

valg af sikkerheds repræsentant 09 valg af sikkerheds repræsentant din mulighed for at komme i front med arbejdsmiljøet er du den nye sikkerhedsrepræsentant? Det giver mulighed for at sætte fokus på et godt og udviklende arbejdsmiljø,

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Arbejdspladsvurdering for Peder Lykke Skolen

Arbejdspladsvurdering for Peder Lykke Skolen Arbejdspladsvurdering for Peder Lykke Skolen Arbejdspladsvurderingen på Peder Lykke Skolen er vedtaget af skolens Sikkerhedsgruppe, som har valgt at benytte projektleder for Offensiv Strategi (BUF, Kontor

Læs mere

Gratis e pixibog. Få mere glæde og. 5 steps til et positivt. Programmér din hjerne til at fokusere på det. coaching.dk

Gratis e pixibog. Få mere glæde og. 5 steps til et positivt. Programmér din hjerne til at fokusere på det.  coaching.dk Gratis e pixibog Få mere glæde og overskud i hverdagen 5 steps til et positivt mindset Programmér din hjerne til at fokusere på det positive Find glæden i hverdagen Hvad er det første, du tænker, når du

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5 Sikkerhedsgrupper

Læs mere

5 konkrete tips til helstøbt ledelse! Bliv en helstøbt leder og få det bedste! frem i dine medarbejdere

5 konkrete tips til helstøbt ledelse! Bliv en helstøbt leder og få det bedste! frem i dine medarbejdere 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 1 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Bliv en helstøbt leder og få det bedste frem i dine medarbejdere 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 2 Tip 1: Vær

Læs mere

Mobning blandt djøferne

Mobning blandt djøferne Mobning blandt djøferne Resultater fra Djøfs stress- og mobbeundersøgelse 2010 v/chefkonsulent Lisbeth Kjersgård Djøfs Politiske Afdeling Om undersøgelsen Mini stress- og mobbeundersøgelse gennemført i

Læs mere

Rapport af ArbejdsPladsVurdering (APV) for Grønlands Selvstyre 2011

Rapport af ArbejdsPladsVurdering (APV) for Grønlands Selvstyre 2011 Rapport af ArbejdsPlads (APV) for Grønlands Selvstyre 11 1 1. APV ens hvem/hvad/hvor...3 1.1 Hvad er APV?...3 1.2 Hvor ofte skal APV revurderes?...3 1.3 Hvem gennemfører APV?...3 1.4 Hvordan gennemføres

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2016 i Langeland Kommune.

Trivselsundersøgelse 2016 i Langeland Kommune. Trivselsundersøgelse 2016 i Langeland Kommune. Læsevejledning Der er tilføjet forslag til nogle nye spørgsmål, der omhandler kerneopgave, udviklingspartnerskabsaftalen samt samarbejdet mellem leder og

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dentallaboratorier Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Bedemænd Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK 1 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Den sunde arbejdsplads...4 Arbejdsmiljøet arbejder vi hele tiden med!...5 Stress i fokus...5 Du får hjælp, hvis det går galt...7

Læs mere

Overblik over den nye trepartsaftale

Overblik over den nye trepartsaftale Page 1 of 8 Overblik over den nye trepartsaftale Mangler du et samlet overbllik over den nye aftale som blev underskrevet i slutningen af april 2009. Så kan du her danne dig et solidt overblik over de

Læs mere

Tips til bedre arbejdsmiljø og trivsel

Tips til bedre arbejdsmiljø og trivsel Tips til bedre arbejdsmiljø og trivsel Indledning Der er store forventninger til både medarbejdere og ledelse om at præstere. Forandringer, udvikling og vækst er på dagsordenen og det udfordrer balancen

Læs mere

Transport af passagerer - taxi

Transport af passagerer - taxi Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Transport af passagerer - taxi Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost & Ernæringsforbundets medlemmer sætter den faglige stolthed højt

Læs mere

Fremtidens fysiske arbejdsmiljø

Fremtidens fysiske arbejdsmiljø Fremtidens fysiske arbejdsmiljø Tovholder/ordstyrer: Pernille Vedsted, Arbejdsmiljøcentret Talere: Søren Jensen, CEO, Go Appified Tue Isaksen, Organisationspsykolog, Arbejdsmiljøcentret Dorte Rosendahl

Læs mere

Værdien af arbejdsmiljøcertificering

Værdien af arbejdsmiljøcertificering Værdien af arbejdsmiljøcertificering Workshop på AM2010 tirsdag d. 9/11 kl. 13.00 Sektorchef Lars Vestergaard Jensen Program Præsentation Kort om arbejdsmiljøledelse/arbejdsmiljøcertificering Erfaringer

Læs mere

Arbejdstilsynets screening

Arbejdstilsynets screening Gode råd om Arbejdstilsynets screening Har I styr på arbejdsmiljøet i jeres virksomhed? Udgivet af Dansk Handel & Service Arbejdstilsynets screening 2005 Ny arbejdsmiljøreform den 1. januar 2005 Den 1.

Læs mere

Kort og godt om den supplerende uddannelse

Kort og godt om den supplerende uddannelse Kort og godt om den supplerende indledning Den årlige supplerende inden for arbejdsmiljø er et tilbud til medlemmer af AMO og har til formål at sikre, at arbejdsmiljøledere og - repræsentanter har viden

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Camping Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Hvordan forebygger vi ulykkerne?

Hvordan forebygger vi ulykkerne? EJENDOMSSERVICE OG FORSYNING Hvordan håndterer vi kemikalier på arbejdspladsen? Hvordan forebygger vi ulykkerne? Hvordan laver vi APV? Hvordan bliver vi bedre til at håndtere konflikter? Find løsninger

Læs mere

Arbejder med arbejdsmiljø sammen med arbejdsmiljørepræsentanten i en arbejdsmiljøgruppe

Arbejder med arbejdsmiljø sammen med arbejdsmiljørepræsentanten i en arbejdsmiljøgruppe LEKTIER - Arbejdsmiljørepræsentanten Hvad laver en arbejdsmiljørepræsentant? (Sæt X) Arbejder med arbejdsmiljø sammen med arbejdslederen i en arbejdsmiljøgruppe Arbejder med grus og brænde Arbejder kun

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg

Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg Antal arbejdsulykker med forventet længerevarende sygefravær anmeldt til Arbejdstilsynet 2007-2012 Antal anmeldte alvorlige ulykker pr. 10.000 beskæftigede 2007 2008

Læs mere

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere