Forandringer i en offentlig organisationskultur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forandringer i en offentlig organisationskultur"

Transkript

1 0

2 Obligatorisk forside Rapporter/Projekter Cand.ling.merc-studierne (fx Corp.Comm., P3 og VF-S) Institut for Sprog og Erhvervskommunikation Eksamensnr. (på studerende): (= de 6 cifre over stregkoden på dit studiekort) (Hvis gruppeprojekt, påføres eksamensnumre for alle i gruppen) Hold: Vejleder på rapporten: Christa Thomsen Projekttype og fag: (fx P3 i økonomisk sprog, projekt i Corp.Comm) Undervisningsgruppe: (Engelsk, Fransk, Spansk, Tysk, Virksomhedskomm., Europæiske Studier eller DIV) Kandidatafhandling/speciale tegn svarende til 79,9 normalsider Cand.ling.merc. Virksomhedskommunikation 1

3 ABSTRACT We are living in an ever changing, fast-moving and unpredictable world where organizational change is an ever recurring issue for organizations. In the public sector of Denmark change has rarely been an issue to be dealt with until now. In January 2007 the Danish public sector went through a huge transformation with mergers, new structures and new assignments. This thesis focuses on the merger of the four municipalities of Gjern, Kjellerup, Silkeborg and Them and the creation of an organizational culture in the new department of Citizen Service. More specifically, the purpose is to analyse this public merger to see whether any recommendations can be found for leaders in future public mergers of the same size and type. This thesis is about managing and communicating change in organizational cultures in the Danish public sector. This paper is divided into four sections where the first section simply describes the methodology of this paper. Section two explains and shows the differences between the public and the private sector in Denmark. It also shows that public organizational culture has some distinct features: it is politically governed, employees take pride in their work, they are service orientated and there are many long term contracts with employees. In section three the theory of and approaches to change is explained. The planned (an iterative and cyclical process), the emergent (a continuous process of experiment and adaptation) and the flexible (a mixture of the two previous) approaches are explained. Each of these approaches offers a different way of managing change and they all have received their amount of criticism. The communication models for change are described and I explain the concept of organizational culture in mergers in the last part of the section. Based on the theory presented in section three concerning approaches to change, I created a model for change in public organizations to be used in section four which is the analytical part of this thesis. In section four I analysed the merger and the change process by the head of the department in order to find recommendations for other leaders in public mergers. Based on my findings in section two, three and especially four, I managed to find the following recommendations: Involve your employees in the change process and make use of their knowledge and experience Make the change more specific for your employees Acknowledge the professional qualifications of your employees Make sure your employees have the necessary time to find and create professional and social networks within the organisation or department It would be a good idea to consider these recommendations when managing and communicating change in public organizations. Furthermore, I would also recommend to take my model for change in public organisations into account when managing a public merger process where employees are the key stakeholders. 2

4 INDHOLD ABSTRACT... 2 INDHOLD Indledning Problemformulering Kommentarer til problemformuleringen Afgrænsning Metode Videnskabsteoretisk tilgang Litteratur- og teorivalg Specialets målgruppe Min motivation for specialet Specialets opbygning KONTEKST Det offentlige Danmark Hvad er det offentlige? Det offentlige Værdiskiftet i det offentlige Kommunalreformen Udviklingen i det offentlige Fusionens stakeholdere Stakeholder management i forbindelse med fusion af kommuner Delkonklusion TEORI Forandring Organisatorisk forandring Forandringsdimensioner Syn på forandring Modellen for gradvis forandring Modellen for punkteret stabilitet Modellen for kontinuerlig forandring Forandringsledelse Bernard Burnes Den planlagte tilgang Den emergente tilgang Bernard Burnes model og syn på forandring Den fleksible tilgang Kritik af Bernard Burnes model Delkonklusion Forandringskommunikation Modeller til forandringskommunikation Massekommunikation Linjekommunikation Larkin & Larkins model Helle Petersens cen-lok strategi

5 3.5.5 Netværkskommunikation Bottom-up kommunikation Horisontal og cris-cross kommunikation Delkonklusion på modeller til forandringskommunikation Forandringsreaktioner Delkonklusion Fusioner og organisationskulturer Fusioners væsen Kulturforskelle i fusionsprocesser Organisationskultur Den typiske kommunikation i forbindelse med en fusion Tilgange til fusion Organisationskulturen i en fusion Opmærksomhedspunkter ved fusioner Delkonklusion Kort opsummering på teoridelen og præsentation af analyseværktøj EKSEMPLARISK ANALYSE Undersøgelsesdesign i case delen Overvejelser om undersøgelsesdesign Interviews Feltobservationerne Spørgeskemaundersøgelse til borgerne Forandringer i Borgerserviceafdelingen i Silkeborg Kommune Baggrunden for dannelsen af Borgerserviceafdelingen Strukturreformens historiske forløb Forløbet i Silkeborg Kommune Borgerservice i de nye kommuner Borgerservice i Silkeborg Kommune Fusionen i Borgerservice og Cheneys seks forandringsdimensioner Fusionen og synet på forandring Ledelse af forandring i Silkeborg Kommunes Borgerserviceafdeling Borgerservicechefens fusionsforberedelser Hvordan oplevede medarbejderne forandringen? Hvordan oplevede borgerne forandringen? Anbefalinger til offentlige ledere Konklusion Perspektivering Litteraturliste Figur og tabel oversigt Bilagsoversigt

6 1. Indledning Vi lever i en tid med mange og store forandringer, hvor globalisering, omstilling og tilpasning er ord, man hører og læser tit i medierne. Virksomheder og organisationer skal forholde sig til den ændrede kontekst med større med større fleksibilitet og omstillingsevne både blandt medarbejdere, ledere og organisationen som helhed. Begreber som forandringsparathed og omstillingsevne bliver i højere og højere grad konkurrenceparametre, der fordrer, at virksomheder står stærkere. For at stå stærkere slår virksomhederne sig ofte sammen og fusionerer. Denne sammenlægning af organisatoriske enheder, er en stor og kompleks organisationsforandring, der stiller store krav til ledere såvel som medarbejdere. En fusion er et match til den tid, vi lever i og dermed en tilpasning til de krav, forbrugerne stiller til bl.a. effektivitet, pris og kvalitet. Fusioner i det private erhvervsliv skyldes oftest jagten på finansielle og kompetencemæssige synergier. Dette er til dels også gældende for fusioner i den offentlige sektor, selvom vilkårene og rammerne er anderledes. Strukturreformen, der i 2004 blev forhandlet på plads af de kommunale politikere i Danmark, dannede 98 nye storkommuner, mens sammenlægningen af de eksisterende 14 amter til fem nye regioner blev vedtaget af Folketinget. Strukturreformen og den deraf følgende fusionsbølge er med stor styrke rullet ind over den danske offentlige sektor, og det offentlige er stillet over for en betydelig udfordring på flere områder. Det er anden gang i nyere tid, at den offentlige sektor gennemgår en stor omvæltning. Første gang var med Kommunalreformen i 1970, der hævdes at være den største administrative reform, der er gennemført herhjemme, mens den strukturreform, vi netop oplever i disse år, siges at være vor tids største organisatoriske og ledelsesmæssige udfordring (Pedersen 2004:11). Med strukturreformen slås det fast, at forandringsledelse i offentlige organisationer kræver en betydelig opmærksomhed. På samme måde som ledelse er et vigtigt parameter i udførelsen af en fusion, ligeså vigtigt er udkommet, nemlig den nye organisationskultur. Som følge af strukturreformen kommer der til at ske store omvæltninger for de fleste medarbejdere i den offentlige sektor. Netop disse omvæltninger vil forårsage store ændringer i de fleste organisationskulturer i det offentlige, og da man ikke har været vant til disse organisatoriske ændringer, står man overfor nogle store udfordringer. Sammenlægningerne i den offentlige sektor er yderst omfangsrige og komplekse, og offentlige ledere har ikke nogle forandringssituationer i det offentlige af sammenlignelig størrelse, de kan 5

7 gøre sig erfaringer fra. Litteraturen om strategiske og organisatoriske forandringer og fusionsprocesser er ganske omfattende. De fleste teorier tager dog udgangspunkt i private organisationer. Der er et hav af how-to-do-it opskrifter, modeller og teorier om forandrings- og fusionsprocesser, men der er stor mangel på brugbar litteratur omkring disse emner specifikt tiltænkt den offentlige sektor og på modeller, der integrerer det særegne ved det offentlige og det offentliges kontekst i forandrings- og fusionsteorier. På grund af dette manglende udbud og de offentlige lederes manglende erfaringer med at håndtere forandringer og fusioner, er der i forbindelse med strukturreformen skabt en øget opmærksomhed omkring erfaringer fra fusioner mellem private virksomheder. Man kan dog ikke ukritisk overføre disse erfaringer til den offentlige sektor pga. de særlige rammer, der er i denne. 1.1 Problemformulering Dette teoribaserede speciale har en praktisk problemstilling; kommunesammenlægningerne i 2007, som jeg undersøger teoretisk og eksemplificerer empirisk ved Borgerserviceafdelingen i Silkeborg Kommune. Set i lyset af Strukturreformen 2007 finder jeg det relevant at behandle sammenlægningen af kommuner til at illustrere nogle teoretiske felter inden for forandrings- og fusionsledelse og organisationskultur. Afhandlingens diskussioner eksemplificeres ved et single-case studie baseret på Borgerserviceafdelingen i Silkeborg Kommune. Afdelingen er opstået som følge af en fusion mellem Gjern, Kjellerup, Silkeborg og Them kommuner som følge af strukturreformen. På baggrund af ovenstående betragtninger og overvejelser og en undren over den manglende teori specifikt tilegnet det offentlige, har jeg opstillet følgende problemformulering Problemformuleringen lægger op til en række underspørgsmål for at kunne nå en mere nuanceret konklusion. Disse spørgsmål, som samtidig er med til at danne specialets struktur, lyder som følger: 6

8 Med udgangspunkt i teori om fusioner, forandringsledelse og -kommunikation, vil jeg undersøge fusionen og den efterfølgende kulturforandring i Borgerserviceafdelingen i Silkeborg Kommune for at finde frem til mulige anbefalinger til offentlige ledere i samme situation. 1: På hvilken måde adskiller de offentlig sig fra det private? 2: Hvilken tilgang til og model for forandringskommunikation er mest hensigtsmæssig at bruge i en fusion, når konteksten er det offentlige. 3: Hvad er specialets anbefalinger til offentlige ledere i lignende situationer? Kommentarer til problemformuleringen Problemformuleringsspørgsmålet i dette speciale er, set ud fra Ib Andersens kategorisering af undersøgelsers og projekters formål (Andersen 2005:20), af problemløsende og normativ art, da specialet ønsker at give et teorifunderet forslag til, hvordan offentlige ledere i lignende situationer bør handle. Det første underspørgsmål i problemformuleringen har karakter af at være deskriptiv, da spørgsmålet har til formål at undersøge på hvilken måde, det offentlige adskiller sig fra det private. Underspørgsmålet giver altså anledning til en overordnet redegørelse for de rammebetingelser, der kendetegner det offentlige. Det andet underspørgsmål anlægger et procesperspektiv, da det har til hensigt at klarlægge, hvilken forandringstype der er tale om i en fusion, og hvordan man som leder skal forholde sig til den. I det tredje underspørgsmål søger jeg at finde anbefalinger for offentlige ledere, der befinder sig i en lignende situation altså en sammenlægning af offentlige institutioner. Spørgsmålet har derfor struktur som et løsningsforslag. Efter at jeg i teori afsnittet har redegjort for de udvalgte teorier inden for fusioner, forandringsledelse og -kommunikation, er det nærliggende at spørge sig selv, hvad teorien kan bruges til. Derfor foretager jeg et single-case studie af Borgerserviceafdelingen i Silkeborg Kommune. Ved at inddrage et praktisk eksempel kan jeg anvende den præsenterede teori og se på, hvad Silkeborg Kommune har gjort. 7

9 1.2 Afgrænsning Silkeborg Kommune har 14 afdelinger og over 4200 fuldtidsansatte 1. Det har ikke været muligt at give en fyldestgørende beskrivelse af alle afdelinger og ansatte i dette speciale, og derfor har jeg valgt at koncentrere mig om en enkelt afdeling. Valget var forholdsvis let da Borgerserviceafdelingen er den eneste reelle nye afdeling, der er opstået som følge af kommunesammenlægningen. De andre afdelinger bygger videre på det allerede eksisterende, og har ikke har haft samme grad af forvandling, som medarbejderne i Borgerserviceafdelingen har været udsat for. I denne afhandling har jeg derfor valgt udelukkende at fokusere på Borgerserviceafdelingen i den nye Silkeborg Kommune. Det er praktisk umuligt at forstå en kultur i sin helhed. Dertil er organisationer alt for komplekse. I praksis er det heller ikke nødvendigt. Hvis en organisationskultur undersøges, er det ofte i forhold til et givet problem. Det er derfor unødigt tidskrævende at undersøge alle aspekter af kulturen. Det vil dog være svært på forhånd at afgrænse, hvad der er relevant og irrelevant. Jeg har valgt de, for dette speciale, mest relevante kulturtræk ud. I en kommunal fusion, som dette speciale omhandler, er der mange interessenter eller stakeholdere 2, som det kan ses i figur 2.2 senere i specialet. Jeg har valgt at koncentrere mig om medarbejderne og deres chefer, da det er dem, som bliver hårdest ramt af ændringerne. Borgerne i Silkeborg Kommune vil i mindre grad også blive inddraget. Specialets perspektiv er fortrinsvis på ledere i det offentlige, idet det findes interessant at undersøge de strategiske og ledelsesmæssige overvejelser og processer, ledere kan gøre sig under en forandringsproces. Forandringsledelse og forandringskommunikation er hinandens forudsætninger for, at en forandringsproces kan finde sted og implementeres. Yderligere afgrænsning inden for forandringsteorien foretages ved ikke at behandle andre typer forandringer end fusioner. En fusion er blot én slags forandring ud af mange forskellige typer, men jf. specialets problemformulering er det kun fusion eller sammenlægning af organisatoriske enheder, der behandles. 1 under fakta om kommunen. 2 Stakeholdere har samme betydning som interessenter, og da vi på studiet er blevet undervist i stakeholderbegrebet, som vil blive defineret senere i opgaven, vil jeg herefter benytte mig af det. 8

10 Litteraturvalgets og undersøgelsesdesignets afgrænsning er også relevante, men disse vil blive beskrevet under de relevante afsnit. 1.3 Metode Specialets videnskabsteoretiske tilgang samt det valgte undersøgelsesdesign præsenteres, og afslutningsvist begrundes valg af litteratur Videnskabsteoretisk tilgang Den videnskabsteoretiske tilgang kan kaldes for metavidenskab, da det er videnskab om videnskab. Jeg vil nu uddybe specialets videnskab. Dette speciale er set gennem et socialkonstruktivistisk syn Socialkonstruktivisme, der også betegnes som et aktør- eller symbolperspektiv (Nymark et al. 2003:38) bygger på den opfattelse, at samfundet er en social konstruktion skabt i samspillet mellem mennesker og den samfundsmæssige og herunder organisatoriske kontekst. Sproget er en central faktor, da individers billeder af, hvad der er rigtigt og forkert, menes at blive konstrueret gennem sproget. I den socialkonstruktivistiske tradition er der på tværs af forskellige paradigmer enighed om, at der ikke findes en objektiv social virkelighed, og for nærværende speciale betyder det, at diskussioner og vurderinger samt det indsamlede datamateriale er afhængige af specialets teoretiske tilgang, dets videnskabsteoretiske perspektiv og dens subjektive læsning af konteksten. Cheney et al. (2004) siger:...culture is a system of meaning that guides the construction of reality in a social community. (Ibid.:76). Denne socialkonstruktivistiske måde at betragte kultur og organisationer på, er jeg enig i og vil lægge mig op af. Den virkelighed, specialet forsøger at skildre, er subjektiv, og behandlingen af de empiriske feltanalyser kan derfor ikke siges at være neutral. I og med specialet er baseret på normative fortolkninger og vurderinger, lægger opgavens videnskabelige tilgang sig derfor også op ad det hermeneutiske videnskabssyn. Forskningen baseres på fortolkninger, der er præget af subjektive syn på og opfattelser af virkeligheden samt en vis forudindtagethed om forventede iagttagelser. 9

11 1.3.2 Undersøgelsesdesign Specialet er teoribaseret med en praktisk problemstilling eksemplificeret i en case del. Case delen er et single-case studie, som Robert K. Yin (2003) definerer således: A case study is an empirical inquiry that investigates a contemporary phenomenon within its real-life context, especially when the boundaries between phenomenon and context are not clearly evident. (Ibid.:13). Case studiet er empirisk funderet og vægten er på det kvalitative for at opnå den bedst mulige beskrivelse af det undersøgte fænomen. For at få borgernes syn på forandringsprocessen har jeg ligeledes valgt at måle kvantitativt med et spørgeskema. På den måde kunne jeg få flest målbare data til at underbygge mine fund. I udarbejdelsen af en case skelner man mellem to typer; single og multiple. Hvis undersøgelsen omfatter én enhed (fx én person, én virksomhed eller ét land) taler man om et single-case studium. Omfatter casen derimod flere forskellige enheder, er der tale om et multipelt case studium (Ibid.:39 56). En grundlæggende antagelse for såvel single som multiple casestudiemetoder er, at de antager en induktiv fremgangsmåde i selve videnproduktionsprocessen. På trods af, at man ifølge Yin (Ibid.:10) som hovedregel skal forsøge at arbejde med flere cases i et studie, har jeg alligevel valgt kun at inddrage en case; Silkeborg Kommune. Det har jeg valgt at gøre, fordi case studiet ifølge Yin (Ibid.:38) kan represent a significant contribution to knowledge and theory-building, hvilket jeg håber at kunne bruge indeværende speciale til i nogen grad. Det er min intention at uddrage noget generelt på baggrund af denne case ud fra Kristiansen og Bloch-Poulsens videnskabsteoretiske begreb om det specifikkes generalitet 3. Jeg har valgt at gå lidt mere i dybden med denne case, så mine anbefalinger bliver bedre underbyggede, end hvis jeg havde spredt mit fokus på flere analyser. For dette speciale er de kvalitative undersøgelsesmetoder af stor vigtighed i og med den vigtigste producent af data er af kvalitativ karakter, nemlig det individuelle interview. Det kvalitative forskningsinterview er ofte blevet betegnet som uvidenskabeligt, da det ikke lever op til visse forskeres krav om at følge generelle metoderegler uafhængig af tema og kontekst. Denne holdning stammer fra positivismen og lægger sig op ad Galileis princip: Mål alt, hvad 3 I bogen I mødet er sandheden fra 1999 skriver forfatterne, Kristiansen og Bloch-Poulsen, på side 51: Når man går tilstrækkeligt tæt på et enkelttilfælde, så viser det sig ofte at indeholde det almene. De finder ud af, at de kan uddrage noget generelt ud fra noget specifikt Det specifikkes generalitet. Denne opdagelse vil jeg benytte mig af i dette speciale, idet jeg håber at kunne uddrage noget generelt om fusioner i det offentlige ud fra min case. Dog er jeg også bevidst om, at man skal være varsom med at udlede noget generelt fra noget specifikt, da det specifikke i høj grad er kontekstsensitiv. 10

12 måleligt er og gør det måleligt, der ikke er det (Kvale 1994:71). Det positivismen kritiserer ved det socialkonstruktivistiske forskningsinterview er den mellemmenneskelige interaktion og de ikke kvantificerbare resultater, som betragtes som metodologiske fejlkilder. Grunden til at jeg, trods denne kritik af kvalitative metoder, har valgt at benytte dem er, at interviewet sætter de interviewede i stand til at meddele andre deres egen situation ud fra deres eget perspektiv, og med deres egne ord (Ibid.:78). Information som jeg ellers ikke ville have mulighed for at komme i besiddelse af Litteratur- og teorivalg Litteraturvalget i dette speciale er foretaget ud fra den betragtning, at det understøtter min problemformulerings spørgsmål og dermed også områderne forandringskommunikation og ledelse og fusioner. Ydermere har jeg inddraget teori om organisationskultur, da dette er et nøglepunkt i en forandringsproces. I kapitel 2, hvor jeg vil finde frem til de rammebetingelser, der kendetegner det offentlige, benytter jeg mig hovedsageligt af Kurt Klaudi Klausen, der er kendt for sin store viden om det offentlige. Ydermere inddrager jeg offentlige institutioner som Silkeborg Kommune, Kommunernes Landsforening og Regeringens rapport om Strukturreformen som beskrivende referencer. I kapitel 3 inden for området forandringskommunikation vil jeg gå ud fra Helle Petersens bøger om forandringer, da hun har et godt indblik i forandringskommunikation i offentlige organisationer. George Cheney et al. skriver generelt om forandring og forandringskommunikation, og dette vil jeg anvende til at beskrive sammenlægningen, jeg beskæftiger mig med. Bernard Burnes er også en velkendt forfatter til forandringslitteratur og jeg vil benytte mig af hans syn på ledelse af forandring til at beskrive de forskellige tilgange. I kapitlet vil jeg også vise og kommentere forskellige modeller til forandringskommunikation, hvor bl.a. Helle Petersens cen-lok model uddybes. Kapitel 4 om Fusioner gør brug af Sue Cartwright og Cary Coopers bog Effektive fusioner det personalemæssige aspekt, der giver et godt indblik i fusioners art og væsen. Jesper Strandgaard Pedersens Fusioner på tværs fra plan til praksis bruges til at beskrive konsekvenserne af en fusion. Edgar Schein og Majken Schultz har begge ydet store bidrag til forskningen i organisationskulter, og de vil blive benyttet i beskrivelsen af organisationskulturen. 11

13 Jeg har gjort brug af flere bøger til mine metodeafsnit, men specielt Robert K. Yin, Ib Andersen, Steiner Kvale og Lotte Rienecker & Peter Stray Jørgensen er blevet benyttet til de metodemæssige overvejelser Specialets målgruppe Udover vejleder, censor og øvrige studerende ved Handelshøjskolerne i Århus og København, er specialets primære målgruppe ledere i offentlige institutioner, der står overfor en sammenlægning, fusion eller en anden omfattende forandring. Derudover kan specialet med fordel også læses af interesserede i forandringer og fusioner i en offentlig kontekst Min motivation for specialet Min motivation til at skrive indeværende speciale fik jeg efter at have afsluttet et praktikophold i Kommunikationsafdelingen i Silkeborg Kommune. I slutningen af denne periode kom jeg i kontakt med borgerservicechef Carsten Jensen, der syntes det kunne være spændende, hvis jeg skrev opgave om dannelsen af den nye Borgerserviceafdeling. Det syntes jeg også, og efter flere samtaler faldt emnet på plads. 1.4 Specialets opbygning Specialet er opbygget af tre dele efter tragt-princippet, hvor jeg starter bredt med at beskrive, snævrer mig ind lige før analysen for til sidst at blive bredt beskrivende og generaliserende i konklusionen. Specialet har følgende struktur: Kapitel 1 er indledning og metode afsnit, kapitel 2-4 er teoridelen mens kapitel 5-6 er analyseafsnittet. Specialet bliver rundet af med en konklusion og perspektivering i kapitel 7. Teoridelen bliver i kapitel 2 indledt med et kontekstafsnit, der definerer de rammer, som det offentlige opererer i, og som er forskellige fra det private erhvervsliv. Derudover beskriver kapitlet også den offentlige organisationskultur. I kapitel 3 bliver forandringens natur beskrevet og de forskellige tilgange til forandring bliver diskuteret og vurderet. Derefter bliver modellerne til forandringskommunikation præsenteret og vurderet. Sidst i kapitlet bliver modstanden mod forandringer, og gode råd til at imødekomme denne, præsenteret. Kapitel 4 omhandler fusioner og organisationskulturers indbyrdes afhængighed og kompleksitet. En liste med værdifulde opmærksomhedspunkter bliver præsenteret sidst i kapitlet. 12

14 I analysedelen bliver de metodiske overvejelser i forbindelse med specialets analysedel uddybet. Efter gennemgangen af metoden bliver selve analysen af forandringerne i Borgerserviceafdelingen i Silkeborg Kommune som følge af Strukturreformen fremvist. I dette afsnit er der stor fokus på borgerservicechefens ledelse af forandringen. Specialets konklusion og perspektivering afslutter analysen, binder opgaven sammen og perspektiverer. KONTEKST 13

15 2. Det offentlige Danmark Da denne afhandling omhandler en fusion i det offentlige, finder jeg det nødvendigt at beskrive det offentlige Danmark, som det, efter en langvarig udvikling, ser ud i Forandring er blevet til et krav i sig selv og udviklingen i den offentlige sektor har siden Kommunalreformen i og med indførelsen af New Public Management 5 (NPM) i 1980 erne ført et værdiskift med sig. Dette skift leder frem til at forklare, hvorfor det netop er spændende at behandle emner som organisatoriske og strategiske forandringer og fusionsledelse med udgangspunkt i det offentlige frem for ukritisk blot at overføre ledelsesteorier fra det private til det offentlige. Det offentlige er nemlig ret så forskellig fra det private erhvervsliv, da rammerne og vilkårene er ganske anderledes. Der er selvfølgelig også ligheder, men jeg mener, at forskellene er så signifikante inden for mit teorifelt, at jeg må vise og forklare disse forskelle. I dette kapitel vil jeg synliggøre for læseren de forskelle og eventuelle ligheder, der er mellem det offentlige og det private for på den måde at kunne argumentere for det særegne i en fusion i det offentlige. Dernæst vil værdiskiftet i det offentlige blive forklaret og slutteligt vil jeg kort opridse strukturreformens væsen for at slå rammen om denne opgave fast. 2.1 Hvad er det offentlige? I denne opgave er det offentlige Danmark en betegnelse for alle de myndigheder og institutioner, der er underlagt Forvaltningsloven og Offentlighedslovens bestemmelser samt de offentlige selskaber, hvor stat, amt eller kommune har bestemmende indflydelse. Da jeg 4 Den 1. april 1970 blev den største kommunalreform i danmarkshistorien gennemført. Antallet af kommuner blev skåret ned fra 1386 til 275 ved en sammenlægning, og antallet af amter blev reduceret fra 25 til 14. Kommunalreformen blev gennemført med det formål at skabe kommunale enheder, der ville blive i stand til at varetage flere opgaver end hidtil. Efter kommunalreformen voksede de kommunale opgaver betragteligt. Bl.a. blev psykiatriske hospitaler, særforsorg og gymnasieskoler udlagt fra staten til amtskommunerne. Kommunerne fik vækst i deres traditionelle opgaver, fx inden for daginstitutionsområdet, og fik nye opgaver, bl.a. vedrørende miljø og erhvervsfremme. Kilde: gyldendalsleksikon.dk 5 New Public Management er en managementfilosofi, som siden 1980 erne er blevet brugt i bl.a. Danmark til at modernisere den offentlige sektor. NPM er en bred og kompleks term, der bruges til at beskrive den bølge af offentligereformer, som ramte store dele af verden i 1980 erne. NPM søger at forbedre effektiviteten og øge kontrollen i den offentlige sektor. Hovedhypotesen er, at gøre den offentlige sektor mere markedsorienteret i lig med det private erhvervsliv. Det vil bl.a. medføre besparelser og effektivisere servicen over for borgerne. Kilde: Nordisk Kulturinstitut. 14

16 beskæftiger mig med Silkeborg Kommune, (herefter SK) som case, er det naturligvis i den offentlige kontekst, at mine betragtninger skal ses. Når jeg derfor i denne opgave taler om det offentlige, så tænkes der specifikt på den kommunale kontekst og kun overfladisk på andre offentlige områder Det offentlige Kan man sammenligne det offentlige og det private? Det spørgsmål optager flere og flere forskere, og med opblomstringen af NPM og den firmatisering af det offentlige, som bl.a. Klausen (2001) mener, er i gang, forsøger ledere i det offentlige at lede på samme måde som i det private erhvervsliv. Kurt Klaudi Klausen, professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, er en af Danmarks kendteste forskere inden for det offentlige, og jeg har valgt at benytte ham til at skitsere væsentlige forskelle mellem det offentlige og det private, da hans bidrag må anses som levende op til en høj akademisk standard Klausen mener, er der er stor forskel på det private og det offentlige. Det betyder også, at man [ ] ikke uden videre kan overføre teorier, modeller og metoder, som virker i private firmaer til den offentlige sektor. (Klausen:2001:103). Ifølge Klausen kan man altså ikke overføre tidligere erfaringer fra det private til lignende sager i det offentlige. Det er derfor svært for offentlige ledere at drage konklusioner af tidligere erfaringer fra det private erhvervsliv. Ifølge Klausen er der specielt fire områder, hvor den offentlige sektor skiller sig ud og markerer sig som noget særligt i forhold til den private. Jeg har tilføjet to ekstra områder, som jeg mener, er nødvendige for en bedre forståelse af det offentliges krav om åbenhed over for det private erhvervslivs mindre krav. Desuden er forskellene i tilgangen til og erfaringen med fusioner så signifikant, at det har en stor indflydelse på forandringsprocesserne. Område 1: Det offentlige eller den offentlige sektor er især karakteriseret ved at have en særlig form for ledelse: den demokratiske og politiske styring. Det offentlige Danmark bliver styret fra toppen af følgende politisk valgte forsamlinger: Folketinget, regeringen, ministerierne, amtsrådene og kommunalbestyrelserne med borgmestre, rådmænd og politiske udvalg. (Klausen, 2001: ). Disse forsamlinger bliver alle demokratisk valgt af de stemmeberettigede borgere i Danmark. Det demokratiske element bevirker, at der ofte blandt beslutningstagerne er uenighed. Dette vanskeliggør et forandringsprojekt, som Strukturreformen i høj grad er, hvor medarbejderne ofte ikke kan se den overordnede vision og derfor ikke forstår forandringsgrundlaget og årsagen. Da der en tæt sammenhæng og interaktion mellem det politiske og administrative system, er der en politisk dimension i al organisation og ledelse i 15

17 det offentlige. (Klausen, 2001:104). Dette er netop kernen i det offentlige, hvor det private ikke har denne politiske dimension. Område 2: En anden forskel er, at ledelsens arbejde i en privat organisation hviler på et grundlæggende fælles værdifundament, mens det offentlige er styret af et nedskrevet lov- og regelværk, for netop at sikre borgerne en retmæssig forvaltning, og derfor er det nødvendigt med en bureaukratisk opbygning. Bureaukratiet i det offentlige skal sikre en effektivitet, pålidelighed og ansvarlighed i ledelsen. Den politiske styring har mange konsekvenser. Myndighedsudøvelsen og opgavevaretagelsen skal finde sted på den rette måde, og det forudsætter en bureaukratisk opbygning af det offentlige, som skal være præget af så høj grad af regulering og rutinemæssig styring som overhovedet muligt. (Klausen 2001: ). Denne styring og kontrol gør, at det offentlige er tvunget til at benytte sig af en planlagt tilgang (Se afsnit for en beskrivelse af de forskellige tilgange til ledelse af forandring) til forandringer såsom Strukturreformen. Medarbejderne i det offentlige skal desuden tænke som i den private sektor men inden for de rammer, som er fastlagt af den offentlige sektor. Område 3: For det tredje rummer den offentlige sektors produkter altid en dobbeltbetydning. Først og fremmest er der det umiddelbare, brugerrettede produkt nemlig selve serviceydelsen, men herudover er der det udvidede, almene produkt: det kollektive gode. Undervisning i skolerne er også socialisering til at indgå i det samfundsmæssige liv og behandlingen af syge er samtidig en reproduktion af arbejdskraften (Klausen 2001:110). Det offentlige skal til forskel fra det private træffe beslutninger ud fra og tænke på almenvellets interesser samt varetage det fælles gode. Det offentlige kan ikke særbehandle nogle frem for andre. Område 4: Det fjerde område, der gør den offentlige sektor helt speciel, er ifølge Klausen, at opgaverne er mere komplekse og komplicerede end i den private sektor. Der er mange legitime stakeholdere i den offentlige kontekst, og de interfererer på en måde og i et omfang, så der er tale om en forhandlet virkelighed (Klausen 2001:105). Som det ses i figur 2.2 længere nede i kapitlet, så har det offentlige mange stakeholdere at tage hensyn til og dermed også potentielt mange måder at løse opgaverne på. Dette bevirker, at man ikke kan gøre alle tilfredse, da man handler ud fra nogle lovmæssige rammer, der ikke kan fraviges. Derfor kan det ofte i det offentlige være sværere at finde frem til, hvordan en problemstilling skal løses, end i det private. 16

18 Område 5: I henhold til principperne om lovmæssig forvaltning, regler om aktindsigt og loven om offentlighed i forvaltningen er det offentlige underlagt et krav om en langt større åbenhed end private virksomheder. Det offentliges stakeholdere har ret til at blande sig i den daglige drift af den enkelte offentlige institution og har aktindsigt i driftsmæssige sagsforhold. Selvom det private erhvervsliv til en vis grad også er underlagt love om åbenhed, så er de ikke nær så omfattende som i det offentlige, og man har tillige en stor grad af frihed til at lede virksomheden, som man vil inden for lovens generelle rammer. Område 6: Dette område har jeg valgt at tage med, da det er relevant i indeværende speciale at se på den markante forskel i erfaringen med sammenlægninger og fusioner i henholdsvis det private og det offentlige. Det offentlige har hidtil kun set få store sammenlægninger og fusioner 6, og hver gang det er sket, har man ikke haft et reelt fortilfælde, hvor man kan trække på erfaringer fra. I det private forholder det sig helt anderledes. Her er sammenlægninger og fusioner normen i et forandringssamfund (Cartwright og Cooper 1993:21, Balmer og Dinnie 1999). og har været det i mange år. Derfor eksisterer der også her en omfattende mængde litteratur og forskning, som man har kunnet benytte sig af til at søge efter en form for best practise. Det offentlige og det private har forskellige kendetegn, som jeg har vist i ovenstående seks områder. I figur 2.1 har jeg opsummeret forskellene mellem det offentlige og det private. Fokusområde/ Ledelsen af en virksomhed i: Det offentlige Det private Område 1 Politisk valgt styring Aktionær- og/eller ledelsesvalgt styring Område 2 Område 3 Reaktiv kan ikke handle hurtigt for at imødegå borgernes krav. Skal handle ud fra almenvellet kan ikke særbehandle stakeholdere. Proaktiv kan handle hurtigt og selvstændigt Handler ud fra det bedste for den individuelle (virksomheden). Kan 6 Kommunalreformen i 1970 er den sidste store fusion i det offentlige. 17

19 særbehandle stakeholdere. Område 4 Område 5 Område 6 Kompleks opgaveløsning Stor og lovmæssig åbenhed i driften af virksomheden Lille erfaring med og ingen forskning om fusioner i det offentlige. Historisk set få fusioner. Medarbejderne har gennemgået meget få store organisationelle forandringer. Forholdsvis simpel opgaveløsning Mindre og valgfri åbenhed i driften af virksomheden Stor erfaring med og forholdsvis omfattende forskning og litteratur om fusioner i det private erhvervsliv. Historisk set mange fusioner. Medarbejderne er vant til store organisationelle forandringer. Figur 2.1 Kilde: Egen tilvirkning ud fra Klausens (2001) definitioner og mine egne fund i teorien. Som vi kan se, så adskiller rammebetingelserne for en sammenlægning af kommuner sig fra rammerne for fusioner i det private erhvervsliv. Kommunesammenlægningerne foregår i al offentlighed med politikernes, mediernes, borgernes og samfundets bevågenhed. Desuden er der mange forskellige hensyn, en kommune skal tage og divergerende krav og krydspres, der skal leves op til pga. de forskellige grupper af stakeholdere og de komplekse opgaver, en kommune skal løse. Du må jo selv vurdere, om du vil have operationen. Det er jo det offentlige, og jeg skal ikke sælge dig noget - Overlæge Jacob Stouby fra Silkeborg Centralsygehus i forbindelse med en undersøgelse af knæet med henblik på en kikkertoperation. Kilde: Egen oplevelse i foråret Et væsentligt kendetegn på en offentlig virksomhed må siges at være den politiske dimension i organisation og ledelse i det offentlige, ligesom den øverste instans består af politisk valgte forsamlinger. Den offentlige organisation eksisterer på baggrund af politiske beslutninger og lever af politisk legitimitet kendetegnet ved en traditionel, hierarkisk opbygning, med klare 18

20 kommandolinier fra top til bund. Bureaukrati og regelstyring er derfor et fundamentalt rationale for det offentliges funktionsmåde. Efter at have skitseret de overordnede træk, der kendetegner det offentlige, vil jeg nu beskrive det i starten af kapitel 2 omtalte værdiskifte i det offentlige. 2.2 Værdiskiftet i det offentlige Jeg vil nu redegøre for værdiskiftet i det offentlige i form af en gennemgang af Kommunalreformen fra 1970, det offentliges generelle udvikling og en beskrivelse af strukturreformens følger for kommunerne. Gennemgangen er kronologisk og slutter altså med den nye strukturreform Kommunalreformen Kommunalreformens fædre havde ikke forudset de voldsomme ændringer, som Danmark skulle gennemgå efter 1966, det år, da principperne for kommunalreformen formuleredes. Kommunalreformen hvilede på forudsætninger som fx mange hjemmegående husmødre og stort set fuld beskæftigelse. De nye kommuner og amter blev efter få år sat til at klare en uddannelseseksplosion, en stærkt voksende kvindelig arbejdsstyrke, som for en stor dels vedkommende fik arbejde i kommunernes social- og sundhedsinstitutioner, og en stærkt stigende arbejdsløshed. Indtil midten af 1980'erne løstes disse problemer oftest ved at udbygge servicen i skole-, børne- og ældreinstitutioner samt i sundhedsvæsenet. Samtidig med dette blev der bygget en omfattende organisation til håndtering af social bistand og aktivering af arbejdsløse. De nye storkommuners rådhusorganisation blev udbygget til at administrere det store apparat i en stærk, men funktionelt opsplittet og bureaukratisk enhedsorganisation efter samme mønster i alle kommuner. Desuden voksede den statslige regulering af den kommunale service stærkt. I 1980'erne begyndte man i kommunerne at eksperimentere med andre organisationsformer, først på det sociale område, dernæst under de såkaldte frikommuneforsøg på stort set alle områder. Disse forsøg ledte frem til mange lovændringer i retning af færre statslige forskrifter for kommunale løsninger og endvidere til demokratisering af skoler og børne- og ældreinstitutioner i form af brugerbestyrelser og rådgivende organer. Desuden begyndte nogle kommuner at udlicitere stadig flere opgaver til private virksomheder. For politikernes 19

21 vedkommende søgte man at modvirke en stærk specialisering ved at lægge udvalg sammen, og samtidig blev antallet af enkeltsager i udvalgene reduceret for at få politikerne til at koncentrere sig om de overordnede linjer i kommunalpolitikken. Institutionsstyret betød, at kommunens fagforvaltninger mistede en række funktioner, specielt af kontrollerende art; i stedet skulle de styrke den overordnede styring og planlægning i kommunen. Det medførte nye og mere specialiserede krav til forvaltningspersonalets faglige kvalifikationer. Strukturreformen, som vil blive beskrevet senere i dette kapitel viderefører denne udvikling i værdiskiftet Udviklingen i det offentlige Fra industrisamfundet i 1900-tallet frem til vidensamfundet i dag er der sket en række radikale ændringer i samfundet. Hvis man skal holde sig inden for den offentlige kontekst ses tendenser som decentralisering, udlicitering, brugerindflydelse, privatisering, medarbejdertilfredshed osv., og at det offentlige i det postmoderne samfund i stigende grad geares til effektivisering gennem udvikling af interne incitamentsstrukturer og bevæger sig mod serviceorientering eksternt (Klausen 2003:26). Det offentlige i dag er altså også kendetegnet ved en større grad af markeds- og civilorientering. De ovennævnte tendenser, hører under en samlet betegnelse ind under New Public Management. Fortalere for NPM anbefaler, at det offentlige tager ved lære af det private, og lader profitmotiv og markeds- og konkurrencemekanismer være drivkræfter for offentlig virksomhed (Klausen 2001:44). Man kan skelne mellem to kerneargumenter i NPM, som begge stammer fra det private: Det første argument (har) at gøre med ønsket om en liberalistisk markedsorientering i og af det offentlige, dvs. indførelse af konkurrencelignende tilstande, såkaldte kvasimarkeder. Den er begrundet i moderne økonomiske ræsonnementer, f.eks. principal-agent teori. (Klausen 2001:46). Det andet argument har at gøre med organisation og ledelse. Her er forestillingen, at man med fordel kan overføre principper, der er kendt og afprøvet i det private på den offentlige sektor (Klausen 2001:46). Man forsøger bl.a. at indføre entreprenørledelse, strategisk ledelse, Service Management og kvalitetsledelse, mål og rammestyring osv. Det offentlige oplever altså ledelsesformer a la det privates og en mere markedsorienteret måde at drive offentlig virksomhed på. Det værdiskift, der foregår i det offentlige, bevæger sig væk fra idealet om den klassiske bureaukratiske 20

22 organisation, der kunne beskrives med maskinteorien 7, til en mere markedsorienteret drift og en Human Ressource Management 8 (HRM) præget ledelsesstil. Strukturreformen er bl.a. et resultat af samfundsmæssige ændringer og et generelt samfundsmæssigt skift i værdier og interesser. Silkeborg Kommune tabte i 2006/2007 en sag om udbud af rengøring i kommunens bygninger. Fire private firmaer og kommunens egen rengøringsenhed bød på opgaven, og selvom det ikke var det billigste tilbud, så valgte kommunen sin egen rengøringsenhed. Kommunen skal som udgangspunkt tage det billigste tilbud for at spare penge, men valgte altså et dyrere tilbud ud fra den betragtning, at de formodentlig ville gøre det bedste arbejde til den bedste pris. Det var en fejl. Da der er åbenhed i det offentlige om sådanne sager, så fik de private firmaer aktindsigt og lagde sag an som de altså vandt. De får nu en godtgørelse for deres arbejde med at lave buddene, men arbejdet går stadig til kommunens egen rengøringsenhed. Kilde: Midtjyllands Avis og eget feltarbejde. Hvor det private længe har benyttet fx undersøgelser af kunde- og medarbejdertilfredshed til udregning af kvalitetsnøgletal, er det offentlige inden for de sidste år begyndt at bruge sådanne managementmetoder både i forhold til borgere, medarbejdere og politikere. Desuden er der også kommet lovgivningsmæssige krav om, at offentlige institutioners service og kvalitetsniveau skal kunne sammenlignes direkte med andre offentlige udbyderes resultater. Disse tendenser gør det på mange måder svært at skelne mellem offentlig og privat virksomhed, og vi ser også langt flere mellemformer og hybrider. Opbrud, nyorientering og forandringskapacitet handler grundlæggende om forandring af mennesker. Nogle medarbejdere er ikke forandringsvillige, mens andre straks ser muligheder i forandringerne. Hvad enten der er modstand eller opbakning omkring organisatoriske forandringer, kræver processen kommunikation. Det er afgørende for offentlige organisationers fremtid, at de kan tiltrække og fastholde ledere og medarbejdere, der kan magte opbruddet og gennemføre nyorienteringen. 7 Maskinteorien er baseret på idéen om det rationelle kontrollable menneske med en 40 timers arbejdsuge. Der bliver næsten ikke kommunikeret, og når der bliver kommunikeret, så er det for at skabe kontrol. Der kommunikeres kun oppefra og ned. Fungerer bedst i hierarkisk styrede industrivirksomheder. Kilde: Noter fra undervisningen i faget Intern Kommunikation. Se bilag 1 og 2. 8 Human ressources teorien er baseret på Maslows behovspyramide og bygger på involvering af medarbejderne som motivationsmiddel. Kommunikationen er åben og kan gå alle veje. Virksomheden forsøger at skabe en reel dialog både internt og eksternt. Fungerer bedst i løst strukturerede virksomheder. Kilde: Noter fra undervisningen i faget Intern Kommunikation. Se bilag 1 og 2. 21

23 2.3 Fusionens stakeholdere Med den kommunale reform har vi at gøre med en fusion, som foregår i al offentlighed både med de offentligt ansattes, borgernes, politikernes og mediernes bevågenhed. Dermed er mange stakeholdere i spil, og stakeholder perspektivet, synes derfor nærliggende at inddrage Stakeholder management i forbindelse med fusion af kommuner Med specialets socialkonstruktivistiske og symbolistiske tilgang tages der udgangspunkt i Freemans definitioner af stakeholder begrebet som: Groups and individuals who can affect or are affected by the achievements of an organisation s mission og Stakeholder management as a concept refers to the necessity for an organisation to manage its relationships with specific stakeholder groups in an action-oriented way (Freeman i Brønn & Wiig 2002:107). Formålet med stakeholder management som ledelsesværktøj er at imødekomme eventuelle krav og trusler fra forskellige stakeholdere og at kunne agere proaktivt og reaktivt i forhold til stakeholder udfordringer. Stakeholder management er relevant ud fra den betragtning, at det kan være nyttigt at foretage en stakeholder mapping til at illustrere hvilke stakeholdere, der skal kommunikeres med og informeres til, og hvilke forhold en fusion af kommuner foregår under. I belysningen af rammebetingelserne for en fusion af kommuner kunne et generisk stakeholderkort for en given kommune se ud som nedenstående. I indeværende speciale koncentrerer jeg mig om medarbejderne, da de er udgangspunktet for min case, og dem som forandringen rammer hårdest. Borgerne vil dog også blive inddraget i mindre grad. Der er mange forskellige hensyn, en kommune skal tage, og divergerende krav, der skal leves op til, pga. de forskellige grupper af stakeholdere. I private virksomheder er det tallene på bundlinien og aktionærernes krav, der vejer tungest, mens det inden for det offentlige drejer sig om overholdelse af budgetter og politiske løfter og ikke mindst opretholdelse af legitimitet 9 over for stakeholderne. 9 Et politisk system anses for legitimt, hvis den magt, som de regerende har i en eller anden form beror på samtykkende accept fra de regerede. Kilde: 22

24 Private virksomheder Medier Lokal samfund et Regione n Lokal poltikere Regering en Kommu nen Kommu nernes landsfor ening Folketin get Staten EU Leverandører Medarbejderne Borgerne Andre kommuner Figur 2.2 Kilde: Egen tilvirkning Hvis man udvider stakeholder kortet og underopdeler de enkelte stakeholder grupper, vil man også se, at kommuner internt ikke bare skal tage hensyn til nogle forskellige afdelinger inden for kommunen, men også til forskellige fagforvaltninger, der har hver deres dagsorden, kultur og faglige stolthed. 23

25 2.4 Delkonklusion I det foregående har jeg redegjort for det offentlige og dens kontekst. Jeg har beskrevet hvilke rammebetingelser, der nu er i det offentlige som følge af kommunalreformen, og hvordan disse adskiller sig fra det private erhvervsliv. I figur 2.1, fra afsnit på side 18, har jeg opstillet disse forskelle, og har dermed besvaret mit første underspørgsmål i problemformuleringen: På hvilken måde adskiller det offentlig sig fra det private? De forskelle jeg fandt frem til, var, at det offentlige: Har en politisk valgt styring, er reaktiv i sin natur, ingen mulighed har for særbehandling af stakeholdere, har en kompleks opgaveløsning, er tvunget til en stor grad af åbenhed og desuden har ikke-forandringsvante medarbejdere. Et af de mest markante kendetegn ved det offentlige, er den politiske dimension i organisation og ledelse. Den offentlige organisation eksisterer på baggrund af politiske beslutninger og lever af politisk legitimitet kendetegnet ved en traditionel, hierarkisk opbygning, med klare kommandolinier fra top til bund. Bureaukrati og regelstyring er derfor et fundamentalt rationale for det offentliges funktionsmåde. Jeg beskrev det værdiskifte, som har fundet sted i den offentlige sektor i de sidste år ved hjælp af en gennemgang af først den gamle kommunalreform fra 1970, herefter den generelle samfundsudvikling, dernæst den nye struktur- eller kommunalreform og endelig af en uddybning af kommunernes nye opgaver. Fusionen af private virksomheder er en kompliceret proces, men en fusion af kommuner er endnu mere kompliceret, fordi rammerne, som vi så i afsnit 2.1.1, er anderledes. Fusionen skal bl.a. foregå i fuld offentlighed, og der skal tages hensyn til de politiske, demokratiske processer. Derudover må det offentlige også tage hensyn til sine stakeholdere, som ikke bare kan ignoreres. Der er mange erfaringer fra private fusioner, som det offentlige kan lære af, men de ledelsesmæssige tilgange og ledelsesværktøjer kan ikke uden videre overføres fra det private til det offentlige. Baseret på dette kontekstafsnit har jeg vurderet mig frem til fire kendetegn, hvis vi relaterer det til organisationskulturen. Organisationskulturen er politisk styret, har stor faglig stolthed, er serviceorienteret og er præget af lange ansættelsesforhold. Disse kendetegn er, sammen med de overordnede rammebetingelser, det centrale fund i dette afsnit. TEORI 24

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Organisatoriske forandringer i det offentlige

Organisatoriske forandringer i det offentlige Specialeafhandling Prøve 9 Center for Virksomhedskommunikation Organisatoriske forandringer i det offentlige - Forandringsledelse og forandringskommunikation i forbindelse med sammenlægning af kommuner

Læs mere

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Version 4, den 18-04 -16 Indledning Styring i Vejen Kommuner er en del af i direktionens strategiplan 2016-2017. Et nyt styringskoncept er en del

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

!!!!!!!!!! FORVALTNINGSREVISION- I-DANMARK- En-undersøgelse-af-Rigsrevisionens-indflydelse-på-styringen-- af-beskæftigelsesf-og-sundhedsområdet-

!!!!!!!!!! FORVALTNINGSREVISION- I-DANMARK- En-undersøgelse-af-Rigsrevisionens-indflydelse-på-styringen-- af-beskæftigelsesf-og-sundhedsområdet- -!!!!!!!!!! FORVALTNINGSREVISION- I-DANMARK- En-undersøgelse-af-Rigsrevisionens-indflydelse-på-styringen-- af-beskæftigelsesf-og-sundhedsområdet- - - - - - - - SPECIALE- Af-Marie-Johanne-Mørch- &-Niels-Rasmus-Rue-

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

ÉN REGION ÉT PROJEKT. Projekt Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft II - 2012-2015

ÉN REGION ÉT PROJEKT. Projekt Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft II - 2012-2015 Tiny Maerschalk Head of International Community v/erhverv Aarhus Flyttet til Danmark i August 1997 Uddannelse: Cand.ling.merc (Belgien) Socialrådgiver (Danmark) Erfaring: Event Coordinator ved International

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

2. Fødevareministeriet er en koncern

2. Fødevareministeriet er en koncern Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen Strategisk kommunikation & PR Et kursus til virksomheder i it-branchen Communication works for those who work at it John Powell Kommunikation, kommunikation, kommunikation. Internt og eksternt, ved kriser

Læs mere

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? Kære «attnavn» Center for Offentlig Innovation er ved at udvikle verdens første statistik om offentlig innovation sammen med Danmarks Statistik

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Operationalisering af begrebet kvalitetskultur i forbindelse med institutionsakkreditering

Operationalisering af begrebet kvalitetskultur i forbindelse med institutionsakkreditering Notat Operationalisering af begrebet kvalitetskultur i forbindelse med institutionsakkreditering I forbindelse med indførelse af institutionsakkreditering af de videregående uddannelsesinstitutioner i

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Rating af organisatoriske udfordringer i forbindelse med implementering af it-systemer

Rating af organisatoriske udfordringer i forbindelse med implementering af it-systemer Rating af organisatoriske udfordringer i forbindelse med implementering af it-systemer delmængde af implementeringskonceptet fra Region Hovedstaden/ v Therese Lundsgaard Formålet med at rate og beskrive

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold:

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold: Beskrivelse af de 6 grundmoduler på Diplom i Ledelse Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Mere for mindre Laboratorier som et bidrag? Christian Bason Innovationschef, MindLab

Mere for mindre Laboratorier som et bidrag? Christian Bason Innovationschef, MindLab Mere for mindre Laboratorier som et bidrag? Christian Bason Innovationschef, MindLab Laboratorier er redskaber til systematisk problemløsning. Laboratorier: En definition 1. The active involvement of users

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter Seminar d. 19.9.2013 Klik for at redigere forfatter M_o_R En risiko er en usikker begivenhed, der, hvis den indtræffer, påvirker en målsætning Risici kan dele op i to typer Trusler: Der påvirker målsætningen

Læs mere

Kommunal ledelse Odense Congress Center 3. maj 2004

Kommunal ledelse Odense Congress Center 3. maj 2004 Kommunal ledelse Odense Congress Center 3. maj 2004 Per B. Christensen Børne- og Kulturdirektør Formand for Børne- og kulturchefforeningen Klaus Nørskov Børne- og Undervisningsdirektør Bestyrelsesmedlem,

Læs mere

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management Markedsbaseret Konkurrence Udbud Frit valg BUM Ledelsesformer fra den private sektor Styrket ledelse Lydhørhed overfor borgerne

Læs mere

Sæt skub i borgermøderne! Hvordan skaber vi de rette betingelser til samarbejdet med borgere?

Sæt skub i borgermøderne! Hvordan skaber vi de rette betingelser til samarbejdet med borgere? Sæt skub i borgermøderne! Hvordan skaber vi de rette betingelser til samarbejdet med borgere? Hvem er jeg? Manon de Jongh, Organisatorisk adfærd, fra Holland Organisationskonsulent, partner Dr. afhandling

Læs mere

FORANDRINGSLEDELSE MED SUCCES

FORANDRINGSLEDELSE MED SUCCES FORANDRINGSLEDELSE MED SUCCES PROGRAM 09:00 Velkomst v. Annette Eriksen, adm. direktør, Rovsing Business Academy 09:10 Udfordringer med forandringsledelse v. Thomas Essendrop, Underviser og seniorrådgiver,

Læs mere

Master i. international virksomhedskommunikation

Master i. international virksomhedskommunikation Master i international virksomhedskommunikation 2 Fleksibel og målrettet uddannelse til dig, der vil videre i karrieren Har du brug for at forbedre dine kommunikative og ledelsesmæssige kompetencer enten

Læs mere

Forandringens forandring

Forandringens forandring Forandringens forandring Hvad har vi lært om forandringer sammen med vores kunder i tiden efter finanskrisen? Del 2: Anbefalinger til udvikling af lederens rolle i en forandringsproces White paper Indhold

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Kvalitetsdata anvendt som strategisk ledelsesredskab i sundhedssektoren -en analyse set ud fra bureaukratiets tre ledelsesperspektiver

Kvalitetsdata anvendt som strategisk ledelsesredskab i sundhedssektoren -en analyse set ud fra bureaukratiets tre ledelsesperspektiver Kvalitetsdata anvendt som strategisk ledelsesredskab i sundhedssektoren -en analyse set ud fra bureaukratiets tre ledelsesperspektiver Anne-Mette Buhl, kvalitetskoordinator, Herlev Hospital Hanne Stegemann

Læs mere

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Aarhus Universitet Forårssemesteret 2011 Master i offentlig ledelse INNOVATIONSLEDELSE Undervisere: Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Professor Christian

Læs mere

Strategisk ledelse i det offentlige

Strategisk ledelse i det offentlige Høje- Taastrup Kommune, Strategisk lederforum Fyraftensmøde for ledere Strategisk ledelse i det offentlige Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, leder af MPM, Institut for

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Strategisk ledelse. Professionshøjskolen Metropol. Lederkonference Ledelse former fremtidens fællesskaber

Strategisk ledelse. Professionshøjskolen Metropol. Lederkonference Ledelse former fremtidens fællesskaber Professionshøjskolen Metropol. Lederkonference Ledelse former fremtidens fællesskaber Strategisk ledelse Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab,

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN...

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN... STUDIEORDNING STUDIEORDNING PR. 1. SEPTEMBER 2009 FOR BACHELORUDDANNELSEN I MARKETING AND MANAGEMENT COMMUNICATION (BAMMC) VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET Denne studieordning er udarbejdet i henhold

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Konference om Cloud Computing 18. maj 2011. Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD

Konference om Cloud Computing 18. maj 2011. Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD Konference om Cloud Computing 18. maj 2011 Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD POC, hvad er det? En søgning på internettet viser, at de fleste sites

Læs mere

Struer Kommune Udvikling af organisationen

Struer Kommune Udvikling af organisationen Projektbeskrivelse Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 1 2. Formål med opgaven... 2 3. Indhold af projektet... 2 4. Organisering af opgaven... 3 5. Resultat af projektet... 4 6. Tidsplan... 4 BILAG 1...

Læs mere

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Vi har haft en mailkorrespondance med Lektor fra Roskilde Universitet Karen Sjørup, hvoraf vi har anvendt en række citater. Denne vil fremgå i det følgende afsnit.

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet?

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvad er business partnering? Den rolle Økonomi påtager sig for at understøtte forretningen, øge kvaliteten af beslutningsprocessen

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

Organisatorisk Innovation

Organisatorisk Innovation Organisatorisk Innovation Morten Balle Hansen Ph.d. Professor (MSO) i Offentlig Organisation og Forvaltning Center for Organisation, Management og Administration (COMA) Forskningsgruppen for Offentlig

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere