Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Store forskelle i varmepriserne hvorfor?"

Transkript

1 Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab kan bidrage til at forklare forskellene i priserne. Analysen omfatter ikke alle faktorer, men den kan forklare to tredjedele af prisforskellene og peger bl.a. på, at fjernvarme baseret på naturgas er dyrere end fjernvarme på andre brændsler, at fjernvarmeforsyninger ejet af forbrugerne har billigere varme end andre ejerformer, og at der synes at være stordriftsfordele. Analysen viser også, at der behov for yderligere kortlægninger for at forklare prisforskellene Fjernvarmesektoren er kendetegnet ved, at der er store prisforskelle mellem fjernvarmeforsyningerne. I de billigste forsyninger koster det mindre end kroner om året for at få opvarmet et enfamiliehus på 130 kvm. med et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh. I de dyreste forsyningsområder koster det kr. om året at få opvarmet det samme hus med det samme varmeforbrug. De store forskelle i fjernvarmepriserne og de høje priser hos nogle fjernvarmeværker er og har været omdiskuteret. Det har bl.a. været fremført, at brændselstype, værkets beliggenhed, ejerskabsform og stordriftsfordele har betydning for fjernvarmeprisen. Det har også været fremført, at der er forskelle i effektivitet mellem ens forsyninger, og at der skulle være et betydeligt uudnyttet potentiale for effektivisering i fjernvarmesektoren (f.eks. Ea Energianalyses rapport Reguleringsmodeller for fjernvarmen, februar 2012). Denne analyse søger nærmere at identificere væsentlige årsager til de store prisforskelle. Andre undersøgelser har forsøgt at identificere årsagerne ved at sammenligne gennemsnittet af fjernvarmepriser mellem forskellige grupperinger af fjernvarmeværker. Sådanne undersøgelser giver som ofte brugbare resultater, men de har også begrænsninger. De giver f.eks. ikke et svar på, hvor stor en del af prisforskellene, der isoleret set kan forklares ved henholdsvis brændselstype, ejerskabsform, beliggenhed, udnyttelse af stordriftsfordele mv. Denne undersøgelse er derfor baseret på en anden metode en statistisk model der kan isolere effekten af hver forklaringsfaktor som f.eks. betydningen af brændselsvalg, forsyningens beliggenhed i form af bymæssighed osv. 39

2 Denne undersøgelse metode og begrænsninger Der er i denne analyse valgt at fokusere på de faktorer, som vurderes bedst at bidrage til en forklaring på væsentlige dele af prisforskellene, og som det relativt enkelt har været muligt at skaffe data for. Det er faktorerne: Brændsel, forsyningens beliggenhed i form af bymæssighed, ejerskab og størrelse. Det er vigtigt at være opmærksom på, at nogle faktorer er påvirkelige for den enkelte fjernvarmeforsyning. Andre er ikke. En fjernvarmeforsyning kan f.eks. ikke gøre noget ved befolkningstætheden i et område, og i mange tilfælde kan en fjernvarmeforsyning heller ikke frit vælge sit brændsel, f.eks. fordi området er udlagt til naturgas. Modsat er der forhold, som fjernvarmeforsyningen kan påvirke, f.eks. effektivisering af driften og/eller indgå i et samarbejde med andre forsyninger eller fusionere for at opnå stordriftsfordele. Selv om den statistiske model giver gode årsagsforklaringer, så har den også sine begrænsninger. De vigtigste er: Resultaterne fra den statistiske model kan ikke alene danne grundlag for en vurdering af et eventuelt effektiviseringspotentiale i fjernvarmesektoren, men den kan bidrage til at opklare og forklare, hvorfor der er store prisforskelle det er ikke muligt på baggrund af analysen at fastslå, om der er tale om, at faktorerne direkte påvirker fjernvarmepriserne, eller om de blot er indikatorer på de forhold, der påvirker fjernvarmepriserne faktorerne er udtryk for gennemsnitsbetragtninger. Det vil sige, at de prisforskelle, der beregnes i modellen, er udtryk for, hvordan faktorerne i gennemsnit påvirker fjernvarmepriserne. Selv med disse forbehold kan analysen bidrage med ny viden og give et mere nuanceret billede af, hvad der kan forklare de store forskelle i fjernvarmepriserne. Statistisk analyse Tabel 4 viser resultaterne fra den statistiske model, hvor det undersøges, hvor meget enkeltfaktorer som primær brændselskilde, bymæssighed, ejerskab og størrelse kan forklare forskellene i fjernvarmepriserne. Fjernvarmepriserne er angivet som den årlige omkostning ved at opvarme et standardiseret enfamiliehus med et areal på 130 kvm. og et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh. 40

3 Tabel 4: Resultater af den statistiske analyse Variabel Forskel i varmepriser i forhold til reference Primær brændselskilde (reference: biobrændsel) Affald Kul Andet brændsel Naturgas 607 kr. 628 kr. 962 kr kr. Bymæssighed (reference: andre områder) Stor by Barmarksværk 138 kr kr. Ejerskab (reference: forbrugerejet) Boligforening Kommunalt Kommercielt selskab kr kr kr. Størrelse (reference: budgetteret årssalg på MWh) Budgetteret årssalg på MWh Budgetteret årssalg på MWh Budgetteret årssalg på MWh Budgetteret årssalg på MWh kr kr kr kr. Tekniske bemærkninger: Der er estimeret en såkaldt lineær regressionsmodel med fjernvarmeprisen for et standard enfamiliehus som afhængig variabel og med primær brændselskilde, bymæssighed, ejerskab og størrelse som forklarende variable. De tre første variable indgår som såkaldte dummy-variable. Størrelsen indgår som en transformeret kontinuert variabel på formen, da denne funktionelle form statistisk set bedst beskriver sammenhængen mellem størrelse og pris. Hertil kommer, at den funktionelle form i øvrigt er anvendelig til at beskrive forekomsten af eventuelle skala/stordriftsfordele. Modellen har en justeret forklaringsgrad på 62 pct., hvilket er relativt godt for denne type statistiske modeller. Regressionen bygger på 431 observationer fra danske fjernvarmeforsyninger i 2011/12. Regressionsmodellen er nærmere forklaret i et uddybende baggrundsnotat på Energitilsynets hjemmeside. Primær brændselskilde Primær brændselskilde indgår i analysen, da det benyttede brændsel ofte nævnes som en væsentlig årsag til prisforskelle i fjernvarmebranchen. Det er især naturgas, som bliver nævnt som et relativt dyrt brændsel til fjernvarmeproduktion. 41

4 I tabel 4 er der taget udgangspunkt i en gennemsnitlig (hypotetisk) forbrugerejet forsyning, der fyrer med biobrændsel, og hverken er et barmarksværk eller ligger i en større by. Det betyder, at de kr., der står angivet ud for naturgas, skal forstås som forskellen mellem en på alle andre områder identisk forsyning 1, der fyrer med naturgas frem for biobrændsel. Det er altså alt andet lige kr. dyrere om året i gennemsnit at få opvarmet et enfamiliehus med fjernvarme, hvis fjernvarmen er fremstillet på naturgas, end hvis en identisk forsyning leverede fjernvarmen fra en produktion på biobrændsel i stedet. Hvis forsyningen primært anvender kul eller affald ville den ifølge analysemodellen - være henholdsvis 628 kr. og 607 kr. dyrere, end hvis forsyningen primært benyttede biobrændsel. Forsyninger, der har angivet, at de primært benytter andet brændsel end kul og affald, er 962 kr. dyrere om året, end hvis de benyttede biobrændsel. Fjernvarme produceret på kul, affald og andet brændsel er i gennemsnit marginalt dyrere end fjernvarme produceret på biobrændsel, men forskellen er ikke tilstrækkelig klar til, at den er statistisk signifikant. Varmeproduktion på kul er ligesom naturgas pålagt høje afgifter. Når produktion på kul alligevel er relativt billig, kan det blandt andet skyldes, at kulprisen er lav, men også at analysen udelukkende tager højde for fjernvarmeforsyningernes størrelse og ikke størrelsen af eventuelle varmeleverandører. Fjernvarme produceret på kul produceres ofte på de store centrale kraftvarmeværker, som har gode muligheder for at udnytte eventuelle skala-fordele. Modsat er mange varmeforsyninger, der benytter biobrændsel betydeligt mindre, lokale fjernvarmeværker. På baggrund af resultaterne (tabel 4) er det forståeligt, hvis især naturgasfyrede fjernvarmeforsyninger ønsker at skifte til f.eks. biobrændsel. Når mange fjernvarmeforsyninger benytter naturgas på trods af, at naturgas er et relativt dyrt brændsel, hænger det sammen med, at mange områder er udlagt til naturgas, og derfor ikke må benytte andre brændsler. Kul og naturgas anvendt til varmeproduktion er belagt med høje afgifter, hvorimod biobrændsel ikke er belagt med de samme høje afgifter. Derfor er de observerede forskelle i fjernvarmepriserne, som ifølge den statistiske model kan tilskrives brændselstype, blandt andet et resultat af afgiftsstrukturen. Bymæssighed 1 Her og i resten af artiklen menes der med identisk forsyning, at fjernvarmeforsyningen er identisk på de andre områder, som modellen omfatter: Bymæssighed, ejerskab og størrelse. 2 Med begrebet alt andet lige menes der her og i resten af artiklen, at de beregnede prisforskelle bygger på gennemsnitsbetragtninger, hvor alle modellens andre faktorer holdes uændrede, og kun én faktor ad gangen ændres. 42

5 Fjernvarmeforsyningernes bymæssighed undersøges i den statistiske model, fordi fjernvarmeforsyninger i tyndt befolkede områder (herunder de såkaldte barmarksværker) ofte betragtes som relativt dyrere end fjernvarmeforsyninger med en anden bymæssighed. Omvendt er der også fremført argumenter for, at det er dyrere at levere fjernvarme i meget tæt befolkede områder, da det er omkostningsfuldt at nedgrave fjernvarmerør under veje, fortove mv. Resultaterne (tabel 4) indikerer dog, at det ikke har stor betydning om en fjernvarmeforsyning ligger i en større eller mindre by. Fjernvarmeforsyninger i en stor by (defineret som en af de 20 største byer i Danmark målt på antal indbyggere, eller som ligger i hovedstadsområdet) er 138 kr. dyrere pr. år i forhold til en forsyning, der på alle andre områder er identisk, men ikke ligger i en stor by, og ikke er et barmarksværk. Et barmarksværk er derimod betydeligt dyrere end en fjernvarmeforsyning, der på alle andre områder er identisk, men har en anden bymæssighed. I gennemsnit må fjernvarmeforbrugerne betale ca kroner mere om året for at få opvarmet et enfamiliehus fra et barmarksværk end fra en tilsvarende forsyning (med samme brændsel, ejerskab og størrelse) med en anden bymæssighed. Det er vigtigt at understrege, at beregningen viser den isolerede effekt på varmeprisen af barmarksværkernes beliggenhed. Selv om barmarksværkerne er dyrere er det imidlertid ikke nødvendigvis ensbetydende med, at barmarksværkerne ikke er effektivt drevet. De høje fjernvarmepriser kan skyldes, at fjernvarmeforbrugerne er spredt over et stort areal, og at der derfor må foretages store investeringer i distributionsnettet og efterfølgende høje vedligeholdelsesomkostninger. Når fjernvarmen transporteres relativt langt inden den når frem til forbrugerne, vil det også medføre betydelige tab af varme i nettet. Ejerskab Analysen inkluderer faktoren ejerskab, fordi ejerskabsforholdene i flere sammenhænge har været nævnt som en faktor. Derfor er det relevant at undersøge, om ejerskabet kan forklare dele af prisforskellene i fjernvarmesektoren. Beløbene i tabel 4 under ejerskab angiver, hvordan fjernvarmeprisen påvirkes af, om det er henholdsvis kommunalt, kommercielt ejet selskab, en boligforening eller har et andet ejerforhold, der har bestemmende indflydelse i fjernvarmeforsyningen frem for et på alle andre områder identisk forbrugerejet selskab (referencefjernvarmeværket). 43

6 Fjernvarmeforbrugerne tilsluttet et kommercielt ejet selskab må i gennemsnit betale ca kr. mere om året for at få opvarmet et enfamiliehus end en på alle andre områder identisk forbrugerejet forsyning. Det er en markant prisforskel i forhold til den gennemsnitlige fjernvarmepris (vægtet med fjernvarmemængderne ifølge anmeldelser til Energitilsynet), der var på ca kr. pr. år for et enfamiliehus i 2011/12. Fjernvarmepriserne i kommunale forsyninger og forsyninger drevet af boligforeninger er ifølge den statistiske model henholdsvis ca kr. og kr. dyrere end en på alle andre områder identisk forsyning, hvor forbrugerne ejer forsyningen. Da alternativerne til forbruger-ejerskab ifølge den statistiske model er dyrere end forbrugerejede forsyninger indikerer det, at forbrugerejede forsyninger har de laveste priser, når der er taget højde for den betydning de øvrige faktorer i tabel 4 har for fjernvarmepriserne. Resultaterne giver en mulig forklaring på, hvorfor fjernvarmekunderne i nogle forsyningsområder, hvor fjernvarmen leveres af et kommercielt ejet fjernvarmeselskab, ønsker at købe deres fjernvarmeforsyning. Selv om det generelle billede understøtter, at forbrugerejede fjernvarmeforsyninger leverer billig fjernvarme, er det langt fra sikkert, at det i alle tilfælde kan betale sig for forbrugerne at overtage en forsyning det afhænger af de konkrete forhold. Størrelse Fjernvarmeforsyningernes størrelse er inkluderet i den statistiske model, fordi der generelt er enighed i branchen om, at der kan opnås betydelige stordriftsfordele (se for eksempel Dansk Fjernvarmes årsstatistik 2011, side 4-5). Den statistiske model understøtter, at der er stordriftsfordele til stede, da det har betydning for fjernvarmeprisen, hvor stort et budgetteret årssalg en forsyning har. Jo større det budgetterede årssalg er, desto billigere er fjernvarmen, alt andet lige. Sammenhængen mellem fjernvarmeprisen og fjernvarmeforsyningens størrelse kan illustreres ved at sammenligne de priser, som modellen forudsiger for en fjernvarmeforsyning med et årssalg på for eksempel MWh med den pris, modellen forudsiger for den samme forsyning, blot med et højere årssalg. Denne sammenligning fremgår af tabel 4. Ifølge modellen betaler fjernvarmeforbrugerne i en stor forsyning med et årssalg på MWh godt kr. mindre om året for at få opvarmet et enfamiliehus end forbrugerne i en forsyning, som har et årssalg på MWh, men ellers er fuldstændig identisk. Fordelene ved, at en forsyning bliver større, er dog aftagende 44

7 en fordobling af årssalget fra MWh til MWh giver en besparelse på ca kr., mens en forøgelse af årssalget med en faktor 100 (fra til MWh) medfører en besparelse på ca kr. om året. Sammenhængen mellem fjernvarmepriserne og fjernvarmeforsyningens størrelse tyder på, at der kan opnås stordriftsfordele ved at forsyninger indgår samarbejdsaftaler eller fusionerer for at reducere omkostningerne til for eksempel administration, brændselsindkøb m.v. Hvor robust er analysen? Hvis den statistiske analysemodel perfekt forudsagde hvilken pris, en forsyning vil have, ville alle forsyningerne i figur 16 ligge på den røde linje. Modellen er imidlertid ikke perfekt, men forklarer dog ca. to tredjedele af prisforskellene mellem fjernvarmeforsyningerne, hvilket er en relativt god forklaringsevne for denne type statistiske modeller. En tredjedel af prisforskellene kan modellen imidlertid ikke forklare. Figur 17. Faktiske priser sammenholdt med de forudsagte priser i analysemodellen Faktisk fjernvarmepris, kr Modelforudsagt fjernvarmepris, kr. Forklaringsgrad (R 2 ) = 62 % Antal observationer: 431 De punkter, der ligger over den røde linje, er fjernvarmeforsyninger, som er dyrere end forudsagt af modellen (figur 17). De forsyninger, der ligger under kurven er billigere end forudsagt. De punkter, der ligger længst fra den røde linje, er de forsyninger hvis fjernvarmepriser, modellen er dårligst til at forudsige. De pågældende fjernvarmeforsyninger er af samme grund interessante, idet det er disse forsyninger, der enten gør det betydeligt bedre, end modellen kan forklare eller meget dårligere. 45

8 Resultatet i figur 17 kan indikere, at der er nogle fjernvarmeforsyninger, hvor den statistiske model ikke kan forklare, hvorfor priserne er høje. Det kan være udtryk for, at der er forhold, den statistiske model ikke tager højde for, eller at der er potentiale for, at fjernvarmeforsyningerne kan reducere omkostningerne. Det er ikke kun forsyninger, der har højere priser end modellen forudsiger, der kan have mulighed for at optimere forrentningen. At en fjernvarmeforsyning ligger på den sorte linje er blot et udtryk for, at fjernvarmeforsyningens priser svarer til, hvad den statistiske model forudsiger, at prisen vil være for en forsyning med den givne størrelse, primære brændselstype, bymæssighed og ejerforhold. Fjernvarmeforsyningerne kan dog ikke påvirke alle disse forhold som tidligere nævnt. Man skal være forsigtig med at konkludere, hvor stort et effektiviseringspotentiale, der er i fjernvarmesektoren på baggrund af modellens forudsigelser. Der er en række faktorer med betydning for fjernvarmepriserne, der ikke er inkluderet i denne analyse. For eksempel tages der ikke højde for, at en række forsyninger køber fjernvarmen af meget store centrale værker, affaldsforbrændingsanlæg eller transmissionsselskaber. Disse forsyningsselskaber kan være meget små og alligevel opnå stordriftsfordele. Hvis den statistiske model kunne tage højde for dette, ville det kunne ændre størrelsen af de forskelle, der er beregnet i tabel 4, men næppe ændre på de væsentligste konklusioner i analysen. Ud over denne type begrænsninger i analysen, så er der også andre faktorer, der påvirker fjernvarmeprisen, men ikke indgår i analysen (se faktaboks). Derfor skal det understreges, at resultaterne bør fortolkes med de nødvendige forbehold. Generelt er der kun i begrænset omfang gennemført analyser af, hvilke interne såvel som eksterne forhold, der har betydning for fjernvarmeforsyningernes fjernvarmepriser. Det skyldes blandt andet mangelen på data af høj kvalitet. Derfor er der behov for at gennemføre flere analyser af fjernvarmesektoren for at få en bedre forståelse af, hvilke forhold der har betydning for fjernvarmepriserne. Sammenfatning Denne analyse er ikke en komplet analyse af prisforskellene i fjernvarmeforsyningerne. Analysen omfatter ikke alle faktorer, der påvirker fjernvarmepriserne, men den forklarer imidlertid to tredjedele af prisforskellene. Samlet set peger resultaterne af analysen på følgende konklusioner: Fjernvarme baseret på naturgas er statistisk set væsentligt dyrere end fjernvarme baseret på andre brændsler. Derimod har det stort set ingen betydning for fjernvarmeprisen, om der anvendes kul, biomasse, affald eller andet brændsel det har statistisk set ingen betydning for fjernvarmeprisen, om forsyningen ligger i en større eller mindre by. Alene barmarksværkerne skiller sig ud med markant højere varmepriser 46

9 ejerskabet har statistisk set betydning for varmeprisen. Forbrugerejede forsyninger peger i retning af lavere priser, forsyninger ejet af kommercielt ejede selskaber peger i retning af højere varmepriser der synes at være stordriftsfordele i produktionen af fjernvarme der er behov for yderligere analyser for at forklare forskellene i varmepriserne. Fakta Eksempler på faktorer som påvirker fjernvarmeprisen, men ikke er medtaget i analysen: Den anvendte afskrivningspolitik fjernvarmeforsyningens alder indregning af over-/underdækninger forbrugernes betaling for tilslutning til fjernvarmenettet ledningsnettets størrelse og forbrugertætheden analysen ser udelukkende på fjernvarmeforsyninger, ikke på hvor varmen produceres effektivitet i driften. Eksempler på tekniske fejlkilder ved analysen: Analysen kun gennemført for én periode, nemlig 2011/12 modellen kan specificeres anderledes der er kun set på primært brændsel, ikke på det faktiske brændselsmiks. 47

Baggrundsnotat: Modelteknisk

Baggrundsnotat: Modelteknisk Sekretariatet for Energitilsynet Baggrundsnotat: Modelteknisk materiale Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Center for Varme Tekniske bilag I dette baggrundsnotat gennemgås de økonometriske forhold

Læs mere

Energitilsynets Fjernvarmestatistik

Energitilsynets Fjernvarmestatistik Energitilsynet Energitilsynets Fjernvarmestatistik Udarbejdet af Sekretariatet for Energitilsynets Center for Varme 2014 Indhold Introduktion til Energitilsynets fjernvarmestatistik... 3 Fjernvarmesektoren

Læs mere

analyse: Overdækninger

analyse: Overdækninger 58 ENERGITILSYNET analyse: Overdækninger i fjernvarmesektoren 133 varmevirksomheder har de seneste to år i træk haft en overdækning samtidig med, at overdækningen i det seneste år har oversteget 10 procent

Læs mere

Fjernvarmeprisen 2014

Fjernvarmeprisen 2014 Fjernvarmeprisen 2014 23. september 2014 af Chefkonsulent John Tang, Dansk Fjernvarme Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen er for et standardhus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år steget gennemsnitligt med 2,1 %. Fjernvarmeprisen

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardenfamiliehus på 130 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er på næsten samme niveau i 2013

Læs mere

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012 Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009 Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009 Af Teknisk Konsulent John Tang Konklusion Fjernvarmen har i 2009 mistet en smule terræn i konkurrenceforholdet til opvarmning af enfamiliehuse med olie eller naturgas,

Læs mere

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1.

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1. Dato: 24. juni 2015 Sag: BET-15/05842 Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

Notat nr. 1049. Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011.

Notat nr. 1049. Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011. Notat nr. 1049 Dato: 17. oktober 2011 Jour. nr.: 000.5.1 Ref.: LG/sn Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011. Formål Notatet opsummerer, hvorfor - samt under hvilke

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Fokus på fjernvarme Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Aflæsningsspecifikation Målernr. Dato Aflæsning El 010106 36663 Varme 010106 90,514 Vand 010106 1009 Afkøling Installation Grad Enh

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser

Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser N OT AT 12. december 2011 J.nr. Ref. OO Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser I 1990 erne blev der etableret kollektiv varmeforsyning i større landsbyer, hvor der

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen Dato: 26. januar 2015 Sag: BITE-14/12241 Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 23. december

Læs mere

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Case.Dok.5.30 Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde

Læs mere

Reguleringsmodeller for fjernvarmen

Reguleringsmodeller for fjernvarmen Reguleringsmodeller for fjernvarmen BAGGRUNDSRAPPORT 24-02-2012 Udarbejdet af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th. 1220 København K T: 88 70 70 83 E-mail: info@eaea.dk Web: www.eaea.dk 2 Reguleringsmodeller

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Præstø Fjernvarme A.m.b.a. over Vordingborg Kommune af 27. november 2007. etablering af en naturgasfyret spids- og reservelastcentral i Præstø

Præstø Fjernvarme A.m.b.a. over Vordingborg Kommune af 27. november 2007. etablering af en naturgasfyret spids- og reservelastcentral i Præstø (Varmeforsyning) Præstø Fjernvarme A.m.b.a. over Vordingborg Kommune af 27. november 2007 etablering af en naturgasfyret spids- og reservelastcentral i Præstø Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Næstformand,

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2013 RESULTATER OG UDFORDRINGER

RESULTATER OG UDFORDRINGER 2013 RESULTATER OG UDFORDRINGER RESULTATER OG UDFORDRINGER 2013 93 RESULTATER OG UDFORDRINGER 20 13 94 ENERGITILSYNET ENERGITILSYNET RESULTATER OG UDFORDRINGER 2013 1 INDHOLD PROFIL AF ENERGITILSYNET 2 FORORD 4 SAMMENFATNING 6 DOKUMENTATION

Læs mere

Næstved Varmeværk A.m.b.a.

Næstved Varmeværk A.m.b.a. 1 2 Formand Lindy Nymark Christensen 3 Vision Næstved Varmeværk vil være Næstved bys fortrukne leverandør af varme. 4 Bestyrelsens motto Åbenhed Demokrati Billig og miljøvenlig fjernvarme 5 Varmeværkets

Læs mere

Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren

Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren UDKAST 20. august 2015 Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren i Hedensted Kommune Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 2 Indhold Baggrund side 3 Fjernvarme i dag side 6 Fjernvarme i fremtiden side

Læs mere

Kommentarer til evaluering af vandsektorloven Copenhagen Economics 8 april 2014

Kommentarer til evaluering af vandsektorloven Copenhagen Economics 8 april 2014 Kommentarer til evaluering af Copenhagen Economics 8 april 2014 Copenhagen Economics er af Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) blevet bedt om at gennemgå evalueringen af (herefter evalueringen ) som

Læs mere

Godt nytår med udsigt til billigere varme

Godt nytår med udsigt til billigere varme Godt nytår med udsigt til billigere varme Af bestyrelsesformand Robert P. Sørensen Først og fremmest godt nytår til alle. Set med Holte Fjernvarmes øjne kan 2009 bestemt godt blive et rigtigt godt nyt

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Ny fair afregning af din fjernvarme

Ny fair afregning af din fjernvarme Ny fair afregning af din fjernvarme Se bagsiden, hvad du kan gøre for at spare på varmeregningen. Din fjernvarmeregning bliver mere retfærdig Hidtil har vi afregnet den variable del af fjernvarmen udelukkende

Læs mere

Rapport fra ekstraordinært bestyrelsesmøde i E.ON Varme Danmark ApS

Rapport fra ekstraordinært bestyrelsesmøde i E.ON Varme Danmark ApS Rapport fra ekstraordinært bestyrelsesmøde i E.ON Varme Danmark ApS Torsdag den 17. marts 2011 Tilstedeværende Erling Hugger Jakobsen (bestyrelsesmedlem udpeget af Faxe kommune), Kurt Johansen (bestyrelsesmedlem

Læs mere

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN

JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN 1 VINDKRAFT OMKRING DANMARK 128 Norge Det nordiske prisområde Samlet for det Det nordiske

Læs mere

Høringsnotat om etablering af fjernvarme i Greve vest for motorvejen Sags nr. 2011-2895 Doc. Id. 2011-47579

Høringsnotat om etablering af fjernvarme i Greve vest for motorvejen Sags nr. 2011-2895 Doc. Id. 2011-47579 Høringsnotat om etablering af fjernvarme i Greve vest for motorvejen Sags nr. 2011-2895 Doc. Id. 2011-47579 Indsigelser og ændringsforslag Dette er et kort sammendrag af hovedindholdet i de indkomne indsigelser

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

2010 - Forslag til klimavarmeplan. 2.0 Fjernvarmeprognoser Århus Kommune

2010 - Forslag til klimavarmeplan. 2.0 Fjernvarmeprognoser Århus Kommune 2010 - Forslag til klimavarmeplan 2.0 Fjernvarmeprognoser for Århus Kommune AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune 1 Medlemmer af Driftsrådet for Varmeplan Århus Formand: Laura Hay Rådmand, Teknik

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------

Læs mere

Vedr. Projektforslag for biomassefyret varmecentral

Vedr. Projektforslag for biomassefyret varmecentral Skanderborg-Hørning Fjernvarme Danmarksvej 15 8660 Skanderborg Sagsansvarlig Advokat, ph.d. Sagsbehandler Advokat, ph.d. Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: 86 18 00 60 Mobil: 25 29 08 40 J.nr.

Læs mere

Ordinær generalforsamling 25. september 2012. Bestyrelsens beretning for varmeåret 2011/12

Ordinær generalforsamling 25. september 2012. Bestyrelsens beretning for varmeåret 2011/12 Ordinær generalforsamling 25. september 2012 Bestyrelsens beretning for varmeåret 2011/12 www.naestved-varme.dk e-mail: info@naestved-varme.dk 1 Medlem af Danske Fjernvarme Valg til bestyrelsen. Varmeåret

Læs mere

Næstved Varmeværk A.m.b.a.

Næstved Varmeværk A.m.b.a. Nordre Strandvej 46 DK-8240 Risskov www.aaenas.dk Næstved Varmeværk A.m.b.a. Tracégennemgang og anlægsbudget Beslutningsnotat August 2013 Udarbejdet af Aaen Rådgivende Ingeniører A/S for Næstved Varmeværk

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.

Læs mere

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus

Læs mere

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej Kokkedal Fjernvarme Juni 2007 I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag

Læs mere

Bilag 1: Beregning af omkostningsækvivalenter

Bilag 1: Beregning af omkostningsækvivalenter Bilag 1: Beregning af omkostningsækvivalenter Bilaget indeholder den tekniske beregning af omkostningsækvivalenterne til brug for benchmarkingen 2013. FORSYNINGSSEKRETARIATET FEBRUAR 2013 INDLEDNING...

Læs mere

Rask Mølle Varmeværk

Rask Mølle Varmeværk Rask Mølle Varmeværk Ordinær generalforsamling Torsdag 26/6-2014 Formandens beretning om året der gik. Indledning: Regnskabsåret 2013/2014 har været et økonomisk rigtig godt år for Rask Mølle Varmeværk.

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014.

Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014. Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014. Emnerne: Det forløbne år Forsyningsområde og dækningsgrad Driftsøkonomi og brændselsomkostninger Varmepris og takstpolitik Drift

Læs mere

2. Markedet for træpiller

2. Markedet for træpiller 2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet

Læs mere

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2.

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2. 20-06-2011 ITE 4/0120-0401-0075 /ASL Godkendelse: HEF Himmerlands Elforsyning A.m.b.a. overtager AKE Forsyning A/S og visse aktiver og aktiviteter af AKE Net Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

BILAG 4. Marginal selskabsøkonomi

BILAG 4. Marginal selskabsøkonomi BILAG 4 Marginal selskabsøkonomi Selskabsøkonomi For at kunne vurdere den økonomiske konsekvens af anlægsbudgettet er der udarbejdet en selskabsøkonomisk marginal betragtning for Næstved Varmeværk A.m.b.a.

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

TAKSTREGULATIV. HOLTE FJERNVARME A.M.B.A. Skovlytoften 7, 2840 Holte Telefon 4542 0002 - Telefax 4542 1626 e-mail: Til@holte-fjernvarme.

TAKSTREGULATIV. HOLTE FJERNVARME A.M.B.A. Skovlytoften 7, 2840 Holte Telefon 4542 0002 - Telefax 4542 1626 e-mail: Til@holte-fjernvarme. TAKSTREGULATIV HOLTE FJERNVARME A.M.B.A. Skovlytoften 7, 2840 Holte Telefon 4542 0002 - Telefax 4542 1626 e-mail: Til@holte-fjernvarme.dk Side 2 Takstregulativ for Holte Fjernvarme a.m.b.a Dette takstregulativ

Læs mere

Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport

Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport 15-11-2014 2 Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport, - 15-11-2014 Udarbejdet for Dansk Affaldsforening af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th. 1220

Læs mere

4700 Næ stved Fax 55 73 98 06

4700 Næ stved Fax 55 73 98 06 NOTAT, den 27. september 2011 Benchmarking med Sønderborg Fjernvarme Indledning Der har været en debat i medierne omkring prisniveauet for Varmeværk i forhold til andre varmeværker blandt andet Sønderborg

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Fjernvarmen er tæt på dig

Fjernvarmen er tæt på dig Fjernvarmen er tæt på dig Vordingborg Forsynings fjernvarmeanlæg kan snart levere miljørigtig fjernvarme til husejere i Kastrup og Neder Vindinge. fjernvarme for fremtiden 2 Vordingborg Kommune er klimakommune

Læs mere

STATISTIK 2013/2014 BENCHMARKING

STATISTIK 2013/2014 BENCHMARKING STATISTIK 2013/2014 BENCHMARKING 2014 1 Statistik 55. årgang ISSN 2245-1102 Udgiver: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk Design og tryk: Datagraf Communications

Læs mere

Der var fremmødt 16 andelshavere, plus bestyrelsen, revisor samt medarbejdere fra værket.

Der var fremmødt 16 andelshavere, plus bestyrelsen, revisor samt medarbejdere fra værket. Brande Fjernvarme amba Referat af den ordinære generalforsamling 2012. Tirsdag, den 25. september 2012 kl. 19.30 på Hotel Dalgas. Der var fremmødt 16 andelshavere, plus bestyrelsen, revisor samt medarbejdere

Læs mere

Energimærkning og boligøkonomien

Energimærkning og boligøkonomien 26. november 213 Energimærkning og boligøkonomien Energimærket på boligen er i stigende grad kommet op på radarskærmen, når potentielle boligkøbere er i gang med boligjagten. Det skal ses i lyset af stigende

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

KLAGE FRA Næstved Varmeværk A.m.b.A. OVER Næstved Kommunes afgørelse af 4. december 2013 projektforslag om røggaskondensering for I/S AffaldPlus

KLAGE FRA Næstved Varmeværk A.m.b.A. OVER Næstved Kommunes afgørelse af 4. december 2013 projektforslag om røggaskondensering for I/S AffaldPlus (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA Næstved Varmeværk A.m.b.A. OVER

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

Indsigelse mod projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk Amba.

Indsigelse mod projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk Amba. SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere FAF, Foreningen Af Fjernvarmeforbrugere LNTV, Landsforeningen Naboer Til Vindmøller Forbrugernes stemme i energidebatten! Indsigelse mod projektforslag om tilslutningspligt

Læs mere

GLAMSBJERG FJERNVARME OG HAARBY KRAFTVARME. VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE.

GLAMSBJERG FJERNVARME OG HAARBY KRAFTVARME. VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE. GLAMSBJERG FJERNVARME OG HAARBY KRAFTVARME. VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE. GLAMSBJERG FJERNVARME, HAARBY KRAFTVARME. Andelsselskaber med begrænset ansvar. 2 Generalforsamlinger. 2 Bestyrelser. 2 Formænd.

Læs mere

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er

Læs mere

Ordinær Generalforsamling

Ordinær Generalforsamling Ordinær Generalforsamling Nørre Aaby Kraftvarmeværk a.m.b.a.. Tirsdag d. 8. april 2014 -kl. 18.00, Grønnegade 7, Nørre Aaby Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning. 3. Fremlæggelse af

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri

Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri Varmemåling og varmeregnskaber I etageejendomme og tætlav med fokus på lavenergibyggeri Forsyningsselskab og varmeleverandør Varmefordelingsmålere og varmeenergimålere Korrektion for udsat beliggenhed

Læs mere

Undersøgelse af incitamentsstrukturen i fjernvarmesektoren

Undersøgelse af incitamentsstrukturen i fjernvarmesektoren Energistyrelsen Undersøgelse af incitamentsstrukturen i fjernvarmesektoren Endelig rapport August 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Energistyrelsen

Læs mere

EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING

EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING Horsens Varmeværk A.m.b.a. Onsdag, den 29. april 2015 kl. 19:00 Hotel Opus Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Forslag fra bestyrelsen om fusion med Dagnæs-Bækkelund Varmeværk

Læs mere

MARIBO VARMEVÆRK amba C. E. Christiansens Vej 40, 4930 Maribo tlf. 54781226 CVR. nr. 11135617

MARIBO VARMEVÆRK amba C. E. Christiansens Vej 40, 4930 Maribo tlf. 54781226 CVR. nr. 11135617 MARIBO VARMEVÆRK amba C. E. Christiansens Vej 40, 4930 Maribo tlf. 54781226 CVR. nr. 11135617 50. Ordinær generalforsamling tirsdag den 28. januar 2014. Mundtlig beretning: En stor velkomst til alle til

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

Klage over Energitilsynets udmelding af prislofter af 28. september 2006

Klage over Energitilsynets udmelding af prislofter af 28. september 2006 Varmetransmissionsselskabet I/S c/o Struer Forsyning Jyllandsgade 1 Postboks 96 7600 Struer Holstebro-Struer Klage over Energitilsynets udmelding af prislofter af 28. september 2006 Energiklagenævnet har

Læs mere

Bestyrelsens beretning om det 51. regnskabsår i Ejstrupholm Varmeværk

Bestyrelsens beretning om det 51. regnskabsår i Ejstrupholm Varmeværk Bestyrelsens beretning om det 51. regnskabsår i Ejstrupholm Varmeværk For Ejstrupholm Varmeværk har varmeåret 2012/13 driftsmæssigt og økonomisk været meget tilfredsstillende, og det skyldes bl.a. at vi

Læs mere

Notat. Notat vedr. Projektforslag for etablering af en biomassekedel samt konvertering fra naturgas til fjernvarme for et område i Nørre Aaby

Notat. Notat vedr. Projektforslag for etablering af en biomassekedel samt konvertering fra naturgas til fjernvarme for et område i Nørre Aaby Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Dato: 23. november 2011 Sagsnr.: 201105138 Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4835 Fax +45 8888 5501 Vicki.schmidt@middelfart.dk

Læs mere

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling BRAMMING FJERNVARME August 2013 Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i BRAMMING GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE Gabelsvej 12 Tirsdag,

Læs mere

Bedsted Fjernvarmes ordinære. Generalforsamling

Bedsted Fjernvarmes ordinære. Generalforsamling Bedsted Fjernvarmes ordinære Generalforsamling Torsdag, den 25. september 2014 Bestyrelsens mundtlige årsberetning v/ formand Jesper Abel Skovsted 1 Beretning Indledning Indledningsvis kan bestyrelsen

Læs mere

MARIBO VARMEVÆRK amba C. E. Christiansens Vej 40, 4930 Maribo tlf. 54781226 CVR. nr. 11135617

MARIBO VARMEVÆRK amba C. E. Christiansens Vej 40, 4930 Maribo tlf. 54781226 CVR. nr. 11135617 MARIBO VARMEVÆRK amba C. E. Christiansens Vej 40, 4930 Maribo tlf. 54781226 CVR. nr. 11135617 51. Ordinær generalforsamling tirsdag den 27. januar 2015. Mundtlig beretning: Sammen med indkaldelsen til

Læs mere

Køber gifte kvinder flere aktier?

Køber gifte kvinder flere aktier? Køber gifte kvinder flere aktier? Baggrund og resumé Finansrådet undersøger i denne analyse, hvordan ændringer i ægteskabsstatus påvirker kvinders og mænds deltagelse på aktiemarkedet og deres risikovillighed.

Læs mere

Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme!

Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme! Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme! 1 2 I det forløbne regnskabsår har vi købt 185.128 MWh hos vore varmeleverandører, fordelt med: ca. 0,9 % fra Vejle Spildevands rensningsanlæg og resten,

Læs mere

statistik 2012/2013 BENCHMARKING

statistik 2012/2013 BENCHMARKING statistik 2012/2013 BENCHMARKING 2013 Statistik 54. årgang ISSN 2245-1102 Udgiver: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk Design og tryk: Datagraf Communications

Læs mere

ANVENDELSE AF ØKONOMIMODELLER I FJERNVARME- PROJEKTER

ANVENDELSE AF ØKONOMIMODELLER I FJERNVARME- PROJEKTER KOM GODT I GANG ANVENDELSE AF ØKONOMIMODELLER I FJERNVARME- PROJEKTER i forbindelse med varmeprojekter og varmeplanlægning lokalt Udgiver: Dansk Fjernvarme Dato: Oktober 2015 Fire hæfter KOM GODT I GANG

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere