Sprogindsatser - der styrker børns sprog

Transkript

1 Sprogindsatser - der styrker børns sprog På de næste par sider kan du læse mere om de overordnende rammer for sprogarbejdet i Faxe Kommune, herunder hvilke sprogindsatser, der styrker og understøtter børns sprog. På baggrund af forskningsresultaterne fra forskningsprojektet Fart på Sproget, som alle dagtilbud i Faxe Kommune har deltaget i og forskningsprojekt SPELL, er der nu evidens for hvilke indsatser, der har effekt og betydning for børns sproglige udvikling. På de følgende sider kan du læse mere om, hvilke indsatser der bedst understøtter børns sproglige udvikling og med konkret værktøj til at løfte opgaven med at styrke børns sprog. Indsatserne bygger på bærende principper og elementer for sprogarbejdet, og forskningen viser, at alle børn vil få styrket deres sproglige kompetencer ved at deltage i et 20 ugers forløb. Forskningen viser også, at især sprogligt udsatte børn kan få et øget udbytte af flere forløb. Bærende elementer og principper for sprogarbejdet Systematisk og eksplicit tilgang Faste læringsområder og mål Mange gentagelser Tilpasning til sprogligt svage/ stærke børn Evaluering af aktiviteter og løbende vurdering af børnenes udbytte At arbejde systematisk betyder, at sprogindsatserne bygger på forskning i, hvordan børn tilegner sig sprog. Forskningen viser, at børn tilegner sig de forskellige sproglige milepæle i en nogenlunde fast rækkefølge, og at en læring bygger ovenpå dét, barnet allerede kan. Inden for hvert læringsområde begynder man derfor med nemme læringsmål, og sværhedsgraden øges, efterhånden som indsatsen skrider frem. Eksplicit betyder, at barnets opmærksomhed rettes mod målet med en bestemt aktivitet for derved at understøtte barnets engagement og forståelse. I indsatsen skal det derfor være tydeligt for både pædagoger og børn, hvad læringsområdet og -mål for hver aktivitet er. Mange gentagelser Mange gentagelser er nødvendige for at styrke og grundfæste ny læring, ikke mindst for sprogligt svage børn. Læsning af de samme bøger og gennemførelse af de samme legebaserede aktiviteter samt gentagelse af de samme læringsmål tre til fem gange, er derfor et grundlæggende elementer. Side 1 af 12

2 Tilpasning til sprogligt svage/stærke børn Tilpasningen af indsatsen til det enkelte barns sproglige niveau hænger sammen med, at børn lærer bedst, når de udfordres på et passende niveau, dvs. det må hverken være for nemt eller for svært for dem. Det er muligt at gøre brug af Læringsstigen med gør-det-nemmere- og gør-det-sværere-strategier. Stigen er en støtte til at tilpasse arbejdet med de sproglige mål inden for hvert læringsområde til det enkelte barns sproglige niveau. Hold løbende evaluering af gennemførelse af aktivitetsforløb og løbende vurdering af børnenes udbytte Løbende evaluering af gennemførelse af aktivitetsforløb og af, at barnets udbytte har til formål at hjælpe dig med at have føling med om den måde, der arbejdes med de sproglige mål og aktiviteter på, giver det enkelte barn det forventede udbytte. På side 6 12 finder du sprogudviklingsskemaet, som du kan bruge til at vurdere, hvorvidt barnet har tilegnet sig de konkrete læringsmål. Det kan ligeledes være en hjælp til at få et billede af, hvorvidt de enkelte aktivitetsforløb er på et passende niveau for det enkelte barn, eller om barnet har brug for mere hjælp til større udfordringer. Side 2 af 12

3 Faste læringsområder og læringsmål Faste læringsområder og læringsmål er helt afgørende elementer i systematisk og eksplicitte indsatser. Der arbejdes med fire læringsområder: Ordforråd Narrative kompetencer Skriftsprogskoncepter Lydlig opmærksomhed Læringsområdernes ordforråd og narrative kompetencer understøtter talesproglige kompetencer, mens skriftsprogskoncepter og lydlig opmærksomhed understøtter tidlige læse- og skrive færdigheder, her kaldet før-skrift, tegnskrivning mv. Tilsammen udgør disse læringsområder fundamentet for barnets senere tilegnelse af læsekompetencer. På tværs af læringsområder arbejdes der med i alt 23 konkrete læringsmål. På side 5 finder du de konkrete læringsmål. Eksempler på læringsområder Læringsområde Ordforråd Narrative kompetencer Skriftsprogskoncepter Lydlig opmærksomhed Eksempler Kende forskellige ord for handlinger (juble), følelser (trist), rum (bagved) tid (først) Beskrive personer i historier, beskrive begivenheder, selv fortælle en historie Kende skriftsproget fx forside, titel, læseretning (venstre-højre) og bogstaver Høre at ord rimer (hat-kat), høre hvilken lyd eget navn begynder med, ord med samme første lyd Øvrige elementer, der har betydning for sprogindsatsen At arbejde i mindre børnegrupper At arbejde med et åbent curriculum, hvor du selv planlægger og gennemfører egne aktiviteter på basis af faste læringsområder og mål At der gennemføres to ugentlige aktivitetsforløb over en periode på 20 uger Holdninger til sprogindsatsen Proceskvalitet Det fysiske sprogmiljø Side 3 af 12

4 Holdninger til sprogindsatsen har indflydelse Resultaterne fra Fart på sproget og SPELL viser også, at det pædagogiske personales holdning til indsatserne, har betydning for effekten af sprogindsatsen. En positiv opfattelse af indsatsen er med andre ord med til at gøre en forskel og har dermed betydning for effekten samt gennemførelsen af sprogaktiviteterne. Herudover er det også vigtigt, at du som medarbejder kan se meningen med at arbejde systematisk og målrettet med sprogudvikling, og at det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i, hvad forskningen peger på har en effekt, fremfor hvad du tidligere har lært og/eller selv synes er det rigtige. Proces kvalitet Proceskvalitet er kvaliteten i den understøttelse, børnene møder i dagligdagen. Det er med andre ord den måde, hvorpå vi møder og er sammen med børnene på. Ifølge resultaterne fra Fart på Sproget og SPELL er der en høj grad af faglighed og kvalitet i pædagogers understøttelse af børns følelsesmæssige udvikling (social emotionel understøttelse) og organisering af læringssituationer. I forhold til pædagogers læringsunderstøttelse af børns kognitive udvikling og sprogudvikling er kvaliteten knap så høj som i den følelsesmæssige understøttelse og organisering af læringssituationer. Det er som følge heraf centralt, at du bringer denne opmærksomhed med i sprogarbejdet, og at du derfor arbejder med at udvikle understøttelse af børns kognitive udvikling og sprogudvikling. Det kan du styrke og kvalificere ved at arbejde med faste læringsområder og mål. Det fysiske sprogmiljø Det fysiske sprogmiljø, også kaldet strukturel kvalitet, har ligeledes en effekt og betydning for børns sproglige udvikling. Det betyder, at adgang, tilgængelighed af materiale og tilstrækkelige skriftsproglige materialer i børnehøjde, der understøtter børns sprog før skriftsprog og læsekendskab, også udgør en del af sprogtilegnelsen og ligeledes har betydning for, hvorvidt der er tale om et sprogmiljø af høj eller lav kvalitet. På side 11 og 12 er der et skema Tjek sprogmiljøet, som skal anvendes til at følge op på kvaliteten af sprogmiljøet. Implementering Der er nu evidens for, hvilke indsatser, der har effekt for styrkelsen af børns sprog og sprogtilegnelse. Det betyder at du sammen med dine kollegaer skal arbejde med udgangspunkt i nævnte bærende elementer og principper. Herudover vil der ligeledes blive arbejdet med disse indsatser i sprognetværkene, hvor sprogansvarlige medarbejdere og tale- og hørekonsulenter deltager. Hvad med de 0-2 årige? I forhold til læringsmål og bærende elementer for indsatsen i dagpleje og vuggestuer, er der for nuværende ingen nye forskningsresultater, der giver et entydigt svar på, hvad der virker for de 0-2 årige. På baggrund heraf skal der i dagplejen og i vuggestuerne fortsat arbejdes med indsatserne Side 4 af 12

5 fra Sprogpakken jf. sprogstrategier og de bærende elementer og principper, som er beskrevet her, men i en tilpasset form til de 0-2 årige. Viden og erfaring fra Sprogpakken, Babytegn mv. skal naturligvis fortsat være en del af sprogarbejdet i Faxe Kommune. Områdeledere og daglige pædagogiske ledere har det overordnede ansvar for, at der arbejdes systematisk med sprog i dagtilbuddene. Konkrete læringsmål På tværs af læringsområder arbejdet der med i alt 23 konkrete læringsmål inden for hvert af de fire læringsområder: ordforråd, narrative kompetencer, skriftsprogskoncepter og lydlig opmærksomhed. Skriftsprogskoncepter Ordforråd Lydlig opmærksomhed Narrative kompetencer At forstå, at skrevne ord bærer betydning og forstå forskellen på billeder og ord At forstå, at man på dansk læser fra venstre mod højre og oppe fra og ned At kunne benævne nogle store bogstaver, fx i eget navn At forstå og bruge nye ord, der har med bøger at gøre (fx tegner, forfatter, forside og titel) og skrift (fx ord, bogstav, stave, læse, skrive) At forstå forskellen på ord og bogstaver At kunne genkende nogle ord, der ses hyppigt i omgivelserne At forstå og bruge mindre typiske navneord (ord for ting), udsagnsord (ord for handlinger), og tillægsord (ord der beskriver ting) At forstå og bruge nye ord for rumlige begreber (fx over, under, i, på) At forstå og bruge nye ord der har med tid at gøre (fx først, bagefter, så, mens, til sidst) At kunne tale om nye ords betydning (fx hvordan nogle ord kan have mere end en betydning) At forstå og bruge nye ord der har med følelser at gøre (fx flov, bekymret, forbavset, glad) At forstå og bruge nye ord for tankeprocesser (fx tro, drømme, forestille sig, mene, huske) At kunne høre når to ord rimer At kunne opdele ord i mindre dele, og sætte ord sammen af mindre dele At kunne høre når to ord begynder med samme lyd At kunne finde på ord der rimer At kunne finde og sige et ord der begynder med en bestemt lyd At kunne finde og beskrive personer og omgivelser i en historie At kunne finde og beskrive en eller flere vigtige begivenheder i en historie At kunne sætte mindst tre begivenheder i en historie i den tidsmæssige rigtige rækkefølge At kunne fortælle en historie selv med personer og omgivelser At kunne fortælle en historie selv med en klar start, midte og slutning At kunne fortælle om følelser, tanker, eller oplevelser i en historie som er præcis og forståelig Side 5 af 12

6 Sprogudviklingsskema til vurdering af børnenes sproglige udbytte. Sprogudviklingsskemaet anvendes til at vurdere, hvor godt de enkelte aktivitetsforløb fungerer i forhold til at understøtter børns læring indenfor de fire læringsområder. Sprogudviklingsskemaet giver dig anledning til at vurdere, hvorvidt barnet har tilegnet sig de konkrete læringsmål, og det kan derfor hjælpe dig til at få et billede af, hvorvidt de enkelte aktivitetsforløb er på et passende niveau for det enkelte barn, eller om barnet har brug for mere hjælp eller større udfordringer. Der skal udfyldes et sprogudviklingsskema indenfor hvert af de fire læringsområder for alle børn i gruppen tre gange i forløbet. Side 6 af 12

7 Sprogudviklingsskema Skriftsprogskoncepter Barnets navn Forstår at skrevne ord bærer betydning og forstår forskellen på billeder og ord Barnet viser systematisk denne kompetence Barnet viser ofte, men ikke systematisk denne kompetence brug for støtte Barnet viser aldrig eller sjældent denne kompetence Forstår at man på dansk læser fra venstre mod højre og oppe fra og ned Kan benævne nogle store bogstaver, fx i eget navn Forstår og bruger nye ord, der har at gøre med bøger (fx forfatter, forside, titel) og skrift (fx ord, bogstav, læse) Forstår forskellen på ord og bogstaver Genkender nogle ord, der ses hyppigt i omgivelserne Side 7 af 12

8 Sprogudviklingsskema Ordforråd Barnets navn Forstår og bruger mindre typiske navneord (ord for ting), udsagnsord (ord for handlinger) og tillægsord (ord der beskriver ting) Barnet viser systematisk denne kompetence Barnet viser ofte, men ikke systematisk denne kompetence brug for støtte Barnet viser aldrig eller sjældent denne kompetence Forstår og bruger nye ord for rumlig begreber (fx over, under, i, på) Forstår og bruger nye ord, der har med tid at gøre (fx først, efter, så, mens, til sidst) Taler om nye ord betydning (fx, hvordan nogle ord kan have mere end én betydning) Forstår og bruger nye ord, der har med følelser at gøre (fx tilfreds, overrasket, rasende) Kan forstå og bruge nye ord for tankeprocesser (fx regne med, beslutte) Side 8 af 12

9 Sprogudviklingsskema Lydlig opmærksomhed Barnets navn Kan høre når to ord rimer Barnet viser systematisk denne kompetence Barnet viser ofte, men ikke systematisk denne kompetence brug for støtte Barnet viser aldrig eller sjældent denne kompetence Kan opdele ord i mindre dele, og sætte ord sammen af mindre dele Kan høre når to ord begynder med samme lyd Kan finde ord der rimer Kan finde og sige ord, der begynder med en bestemt lyd Side 9 af 12

10 Sprogudviklingsskema Narrative kompetencer Barnets navn Kan finde og beskrive personer og omgivelser i en historie Barnet viser systematisk denne kompetence Barnet viser ofte, men ikke systematisk denne kompetence brug for støtte Barnet viser aldrig eller sjældent denne kompetence Kan finde og beskrive en eller flere vigtige begivenheder i en historie Kan sætte mindst tre begivenheder i en historie i den tidsmæssigt rigtige rækkefølge Kan fortælle en historie selv med personer og omgivelser Kan fortælle en historie selv med en klar start, midte og slutning Kan fortælle om følelser, tanker eller oplevelser i en historie som er præcis og forståelig Side 10 af 12

11 Tjek sprogligmiljøet Bøger Egne noter Antallet af bøger børnene har adgang til? (Mere end 26 bøger) Hvilke slags bøger er tilgængelige? Narrativt indhold, alfabetbøger og koncept bøger? Hvor mange af hver? Er der indrettet et læseområde? Er der et bibliotek til hjemlån? Hvor mange bøger? Er der bøger på andre sprog? ipads Antallet af sprogrelaterede apps? Hvor mange ipads, er der til rådighed til børnene? Skriftsprog Er der skriftsprogligt legetøj? Puslespil med ord og bogstaver, fysiske bogstaver børnene kan lege med? Hvor meget? Er der plakater med alfabetet og tal? Hvor mange steder er skriftsproget synligt? Hvor mange steder er der skriftsprog produceret af børnene? Er der skrevet navn på genstande på dansk og andre sprog? Sproglig/ skriftsproglige indretning Er der tilgængelige blyanter/ papir i børnehøjde? Antal af typer skriveredskaber? Side 11 af 12

12 Antal papir og andre remedier? Er der særligt indrettet tegne og skrive områder? Udendørs arealer/ legeplads Tal og bogstaver malet på fliser/ underlag? Skrift i form af plads, benzintank mv. Kridt til at tegne og skrive med evt. tavle? På opdagelse efter bilmærker og nummerplader, skilte mv.? Skriftsprog med pinde lave bogstaver ud af pinde Kilder: Center for Børnesprog, Syddansk Universitet, Vi lærer sprog. Tjek sprogmiljøet er inspireret af Crane Center for Early Childhood Research and Policy, The Ohio State University. Tidlig skrift i Æblehaven. Side 12 af 12