PRODUKTIONSRESULTATER HOS D(LY)- KRYDSNINGER OG DUROC

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PRODUKTIONSRESULTATER HOS D(LY)- KRYDSNINGER OG DUROC"

Transkript

1 Støttet af: PRODUKTIONSRESULTATER HOS D(LY)- KRYDSNINGER OG DUROC MEDDELELSE NR Fodereffektivitet og kødindhold i slagtekroppen af D(LY)-krydsninger var ringere end for Duroc-orner afprøvet på Bøgildgård i samme tidsperiode. Derimod var sygdomsfrekvens og dødelighed betydelig mindre for krydsningerne end for Duroc. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING BJARNE NIELSEN OG INGELA VELANDER UDGIVET: 30. DECEMBER 2016 Dyregruppe: Fagområde: Orner og slagtesvin Avl og genetik Sammendrag Formålet med denne undersøgelse var at afdække forskellen mellem D(LY)-krydsningsgrise og Duroc-orner, som samtidig afprøves på Bøgildgård. Data til undersøgelsen stammede fra et GUDPprojekt (j. nr ), hvor der blev gennemført et forsøg med treracede D(LY)- krydsningsgrise på Bøgildgård. Alle krydsningsdyr havde kendt afstamning og blev afprøvet samtidig med deres beslægtede Duroc-orner, som var en del af den rutinemæssige afprøvning af Duroc i avlssystemet. Resultaterne fra undersøgelsen viste, at den daglige tilvækst for D(LY)-krydsningerne ikke er forskellig fra tilvæksten af Duroc-orner, men at Duroc-ornerne har lavere foderforbrug per kg tilvækst og mindre 1

2 spæktykkelse ved forsøgets afslutning. Duroc-ornerne havde en bedre fodereffektivitet på 2,226 FE/kg i forhold til D(LY)-krydsningerne på 2,310 FE/kg. Spæktykkelsen hos krydsningerne var 0,6 mm højere end hos Duroc-ornerne. Krydsningerne blev behandlet mindre for sygdomme end renracede Durocorner. De største forskelle blev observeret for diarre, hjernebetændelse og lungesyge, hvor behandlingsfrekvenserne var henholdsvis 28,2 %, 24,4 %, og 29,8 % for D(LY)-krydsningerne, mens de for Duroc var 61,8 %, 50,0 %, og 38,5 %. Andelen af D(LY)-orner klassificeret uden hangriselugt ved Human Nose Score (HNS) var større end for Duroc og Landrace fundet i tidligere undersøgelser. Andelen af D(LY)-orner uden ornelugt, HNS = 0 var 89,5 %. Baggrund I forbindelse med gennemførelse af et GUDP-projekt (j. nr ), som var vigtigt for udvikling og implementering af genomisk selektion i dansk svineavl, blev der gennemført et forsøg med treracede D(LY)-krydsningsgrise på Bøgildgård. Alle krydsningsdyr havde kendt afstamning og blev afprøvet samtidig med beslægtede Duroc-orner, som var en del af den rutinemæssige afprøvning af Duroc i avlssystemet. Data fra dette forsøg danner grundlag for nærværende undersøgelse. Disse data giver mulighed for at afdække forskellen mellem D(LY)-krydsningsgrise og Duroc-orner, som er afprøvet på Bøgildgård i samme periode. Duroc-ornerne er en del af den traditionelle afprøvning på Bøgildgård, som danner grundlag for avl for øget fodereffektivitet i svineproduktionen. Formålet med undersøgelsen er at afdække forskelle mellem D(LY)-krydsningsgrise og deres beslægtede Duroc-orner, som rutinemæssigt afprøves på Bøgildgård i samme periode. Da D(LY)-krydsningsgrise er en krydsning mellem de tre racer: Duroc, Landrace og Yorkshire forventer vi, at produktionsniveauet for krydsningerne ligger som et vægtet gennemsnit mellem de tre racer. Ved den rutinemæssige afprøvning på Bøgildgård er Duroc den race, som har højest tilvækst og lavest fodereffektivitet, dermed forventes også, at Duroc-ornerne klarer sig bedre end krydsningerne. Til gengæld forventes det, at krydsningerne er mindre syge end renracede Durocorner. Undersøgelsen giver svar på to vigtige hypoteser: 1) at Duroc-orner vokser hurtigere og har større fodereffektivitet end D(LY)-krydsninger. 2) at D(LY)-krydsninger er mindre syge end Duroc-ornerne. 2

3 Materiale og metode Forsøgsdesign I undersøgelsen indgik renracede Duroc-grise og D(LY)-krydsningsgrise. Alle D(LY)- krydsninger blev produceret i en produktionsbesætning med LY-krydsningssøer med kendt afstemning, og krydsningerne blev født i perioden fra 5. april 2014 til 27. maj Fædrene til D(LY)- krydsningerne blev udvalgt blandt aktive avlsorner i den danske Duroc-population for dermed at frembringe data på Duroc-orner, som både havde renracede Duroc-afkom og krydsningsafkom på Bøgildgård samtidigt. For krydsningsgrisene blev der efter fødsel i hvert kuld udvalgt 5 gennemsnitlige grise, hvoraf 3 var ornegrise og 2 var sogrise. Ornegrisene blev ikke kastreret. Efter 3 til 4 uger blev der tilfældigt blandt de 5 grise udvalgt 2 sogrise og 2 ornegrise, som blev overført til Bøgildgård. Ugentligt blev der overført omkring 56 D(LY)-grise til Bøgildgård. De renracede Duroc-afkom blev udvalgt i avlsbesætninger blandt relevante avlskuld, som rutinemæssigt udvælges og indsendes til Bøgildgård for afprøvning. Alle Duroc-grise var orner. På Bøgildgård blev grisene modtaget i klimastalden. Ved ankomsten blev deres indvejningsvægt registreret. Derefter startede grisene et vaccinationsprogram mod 2 PRRS-typer (PRRS dk og PRRS vac), mykoplasma lungesyge (Myk), PMWS (PCV 2), Streptokokker og Lawsonia. Efter 6 til 8 uger i klimastalden blev grisene overført til forsøgsstalden, hvor de blev vaccineret to gange mod App. I forsøgsstalden blev grisene inddelt efter størrelse i 4 stier med D(LY)-grise og 4 stier med Durocgrise. Krydsningsgrisene blev delt i 2 stier med sogrise og 2 stier med ornegrise. I hver sti gik 13 til 14 grise, og grise i samme sti var tilstræbt at have samme størrelse. Hver uge blev der fyldt 1 sektion med 8 stier. Afprøvningsperioden blev startet individuelt for hver gris, når denne nåede en startvægt mellem 28 kg og 32 kg. Under forsøgsperioden blev Bøgildgård renoveret og forsinkelser i renoveringsarbejdet betød, at enkelte grise fik en forsinket forsøgsperiode med startvægte op til knap 60 kg. For Duroc blev afprøvningen af alle individuelle Duroc-orner i en sektion (stald) afsluttet, når den største Duroc i sektionen vejede 110 kg. Krydsningerne i en sektion blev ligeledes afsluttet, når den største krydsningsgris i sektionen (stald) vejede 110 kg. Ved afslutning af afprøvningen blev grisene vejet, og rygspæktykkelsen blev målt med ultralyd. Dernæst blev grisenes eksteriører vurderet på en skala fra 2 til 4, hvor 2 er under middel, 4 er over middel og 3 beskriver eksteriøret af en gennemsnitlig gris i holdet. Enkelte grise nåede ikke at afslutte afprøvningen. Det skyldtes enten, at grise havde været plaget af sygdomme, som det ikke var lykkedes effektivt at behandle, eller at de var døde eller aflivet før tid. Alle syge og behandlede grise blev registreret. 3

4 De D(LY)-krydsninger, som blev afsluttet med forsøgsresultater på Bøgildgård var produceret i 706 kuld efter 551 LY-søer og 141 KS Duroc-orner. De renracede Duroc-afkom, som samtidig blev afprøvet på Bøgildgård, var afkom efter 164 Duroc-orner. Dermed blev der opsamlet produktionsdata fra afkom efter i alt 239 Duroc-orner, hvoraf 141 havde D(LY)-krydsningsafkom, 164 havde renracede Duroc-afkom, og 66 havde både krydsningsafkom og renracede afkom på Bøgildgård i samme periode. Alle krydsningsgrise blev slagtet på Herning slagteri. Det blev tilstræbt, at grise skulle leveres til slagteriet ved en levende vægt fra 100 kg til 120 kg. Levende vægt på slagtedage blev registreret sammen med slagtevægt for at beregne slagtesvindet. Mellem 22 og 24 timer efter slagtning blev ph målt i grisens venstre skinke. Målingen blev foretaget i inderlårsmusklen med 2 målinger inden for 10 milimeters afstand. Surhedsgraden i skinken blev beregnet som gennemsnittet af de to ph-målinger. Prøverne for Human Nose Score (HNS) og skatolmåling blev sendt til Ringsted slagteri, hvor 2 forskellige bedømmere bedømte HNS. I alt blev der slagtet og bedømt 1130 D(LY)-krydsningsorner og 38 D(LY) krydsningssogrise for Human Nose Score på en skala med værdierne: 0, 1, 2. Den daglige tilvækst for de enkelte D(LY)-grise blev beregnet i perioden fra 30 kg til forsøgets afslutning ved formlen vgt dgl d slut end vgt d start start hvor vgtstart og vgtslut er henholdsvis startvægt og slutvægt for en given gris i forsøgsperioden fra startdagen, dstart til slutdagen dslut. Den daglige foderoptagelse i perioden fra 30 kg til slagtning blev beregnet ved formlen dfi foderslut foderstart 1,05FE / dag d d end start hvor foderstart og foderslut er de akkumulerede fodermængder tildelt de enkelte grise siden det tidspunkt, hvor de ankom til forsøgsstalden og frem til henholdsvis dstart og dslut for forsøgsperioden af de enkelte grise. Fodereffektiviteten i perioden fra 30 kg til slagtning blev beregnet ved formlen fcr foderslut foderstart 1,05FE / kg vgt vgt slut start. Statistisk analyse Forskellen mellem Duroc og D(LY)-krydsninger, der blev afprøvet på Bøgildgård samtidigt, blev analyseret med følgende lineære statistiske model Y Xb Zu e hvor Y er en responsvektor af en af de undersøgte produktionsegenskaber repræsenteret blandt andet ved tilvækst, foderforbrug, eksteriør vurdering, spæktykkelse, kødindhold målt på Duroc-ornerne og D(LY)-krydsningerne, samt slagtesvind målt på slagtede dyr. Matricen X er en designmatrix, som 4

5 sammen med vektoren b beskriver de systematiske effekter givet ved vekselvirkningen af sektion, år, måned, race, samt regressionsvariable for indvejningsvægt ved ankomst til Bøgildgård, startvægt og slutvægt registreret for afprøvningsperioden. Matricen Z er en designmatrix for de tilfældige effekter, som sammen med vektoren u beskriver de tilfældige effekter af sti og fædrene til de afprøvede grise, Duroc eller D(LY)-krydsninger. Det antages, at u ~ N(0, ), e ~ N(0, R) og cov( u, e) 0, og at modellen kan estimeres ved Henderson's "mixed model equations" X Z T T R R 1 1 X X T 1 X R Z T 1 Z R Z 1 bˆ X uˆ Z T T 1 R Y 1 R Y hvor bˆ og û angiver de uafhængige estimater (BLUE) og prædiktioner (BLUP) af henholdsvis b og u. Det var kun krydsningsgrise, som blev analyseret for skatol og ornelugt. Data for Human Nose Score (HNS) var registreret i tre kategorier; 0,1, og 2 og blev opdelt i to grupper med henholdsvis 0 og 1 og 2. Data blev analyseret ved følgende generaliserede lineære model E( y ) b d i i i h s i i hvor E(yi) betegner den forventede værdi af yi =ln[pi/(1- pi)] for den binominial-betingede sandsynlighed pi for at HNS=0 for det givne dyr korrigeret for effekter afhængig af bedømmer, bi, slagtedag, di, hold, hi, og dyrets far, si. Skatol blev analyseret med en lineær model af logaritmen til skatolmængden målt i de enkelte grise korrigeret for effekter af slagtedag, hold og dyrets far. Resultater og diskussion Behandlingsfrekvenser For flere af de sygdomme, som grisene typisk bliver behandlet for gennem forsøgsperioden på Bøgildgård, var behandlingsfrekvensen hos D(LY)-krydsningerne betydelig mindre end behandlingsfrekvensen hos de renracede Duroc-orner. De største forskelle i sygdomsbehandlinger fandt vi for diarre, benlidelser/halthed, hjernebetændelse og lungesyge (Tabel 1). Behandlingerne mod diarre og hjernebetændelse var dobbelt så hyppige for renracet Duroc (61,8 % og 50 %) i forhold til D(LY)-krydsninger (28,2 % og 24,4 %)(Tabel 1). For lungesyge var forskellen mellem behandlingsfrekvenserne for Duroc-orner og D(LY)-krydsninger mindre (38,5 % vs 29,8 %). For halthed var behandlingsfrekvenserne 15,9 % og 9,7 % for Duroc-orner og krydsningsgrise. 5

6 Tabel 1: Andel af sygdomsbehandlinger i forhold til de D(LY)- og Duroc- grise, som blev modtaget i klimastald på Bøgildgård, og som var under observation igennem forsøgsperioden, samt p-værdien for Chi2 test i de marginale tabeller af syge og raske grise i de to racer, for de enkelte sygdomme. En gris kan være behandlet flere gange for forskellige lidelser D(LY) % DD % p-værdier Diarre 28,2 61,8 <0,0001 Halebid 0,6 0,3 0,18 Benlidelser/halthed 9,7 15,9 <0,0001 Kramper/hjernebet. 24,4 50,0 <0,0001 Lungesyge 29,8 38,5 <0,0001 Deskriptiv statistik for produktions- og slagteegenskaber D(LY)-krydsningerne vejede i gennemsnit 1,6 kg mindre end Duroc-grisene, når de ankom til Bøgildgård (Tabel 2). De mindste D(LY)-grise vejede ned til 3,0 kg, mens den nedre grænse for Duroc-ornerne var 6,0 kg (Figur 1). Ved afprøvningens start var D(LY)-krydsningerne 1,1 kg mindre end Duroc. Ved afslutningen var slutvægten for D(LY) 4,7 kg mindre end Duroc, hvilket indikerer, at den daglige tilvækst var mindre for D(LY) end for Duroc. Den nedre grænse for slutvægten blev sat til 60 kg for D(LY)-krydsninger og 70 kg for Duroc. Den lavere grænse for D(LY)-krydsninger skyldes blandt andet, at indvejningsvægten var mindre ved modtagelsen på Bøgildgård (Tabel 2). De deskriptive gennemsnit af produktionsegenskaberne antydede bedre resultater for Duroc end for D(LY)- krydsningerne. Den direkte gennemsnitlige tilvækst var størst for Duroc med g/dag sammenlignet med for D(LY)-krydsninger (Tabel 2). Fodereffektiviteten var bedst for Duroc med 2,216 kg/kg i forhold til D(LY) med 2,293 kg/kg, og rygspæktykkelsen var 0,57 mm mindre for Duroc i forhold til D(LY)-krydsninger (Tabel 2). Da der kun blev målt ph på D(LY)-krydsningsgrise og ikke på renracet Duroc, var det ikke muligt at vise forskellen mellem renracede Duroc-afkom og D(LY)-afkom. De deskriptive data af ph viste, at gennemsnittet for ph i krydsningerne var 5,58 med en standardafvigelse på 0,15 svarende til, at 95 % af ph-observationerne i krydsningerne fordelte sig i intervallet fra 5,28 til 5,88 (tabel 2). De mest ekstreme dyr varierede fra et ph på 5,23 op til ph=6,69 (tabel 2). 6

7 Tabel 2: Deskriptiv statistik for udvalgte variable Race Antal Mean SD Min. Maks. Indvejningsvægt ved ankomst til DD ,3 1,3 6,0 14,4 Bøgildgård (kg) D(LY) ,7 1,3 3,0 11,2 Startvægt (kg) DD ,4 5, D(LY) ,3 3, Slutvægt (kg) DD ,6 10,4 70,0* 122,0 D(LY) ,9 11,7 60,0* 124,0 Rygspæktykkelse ved slut vægt DD ,34 0,79 4,25 11,50 (mm) D(LY) ,91 0,96 4,25 12,50 Daglig tilvækst, DGL (g/dag) DD D(LY) Daglig foderoptagelse, dfi DD ,475 0,285 1,492 3,389 (kg/dag) D(LY) ,462 0,313 1,297 3,532 Fodereffektivitet, FE (kg/kg) DD ,216 0,193 1,539 3,594 D(LY) ,293 0,201 1,680 4,200 Ph DD D(LY) ,58 0,15 5,23 6,69 * Den nedre vægtgrænse for at afslutte dyr var sat til 60 kg og 70 kg for henholdsvis Duroc og D(LY). Figur 1 (scatter matrix plot) viser sammenhængen mellem 5 variable, hvor variabelnavnene er angivet i diagonalen, og værdierne for de enkelte dyr er angivet med rødt eller blåt afhængig af, om det er en Duroc eller D(LY)-krydsning. Regressionslinjer for hver af de to racer er ligeledes angivet med rødt og blåt. Figur 1 giver mulighed for at studere sammenhængen mellem 5 fænotypiske variable, som blev registreret i forsøget, og disse sammenhænge har indgået i de efterfølgende statistiske analyser. Som eksempel beskrives nedenfor to sammenhænge til spæktykkelsen. Sammenhængen mellem indvejningsvægten ved ankomst til Bøgildgård og spæktykkelsen antydede, at der var en lineær sammenhæng (rød respektive blå linje i diagrammet), hvor grise med høj indvejningsvægt havde højere spæktykkelse ved ultralydsskanning, samt at sammenhængen var additiv uden vekselvirkning mellem racerne, hvor D(LY)-krydsninger havde knap 1 mm mere spæk end Duroc (Figur 1). Sammenhængen mellem slutvægt og spæktykkelse antydes ligeledes at være lineær, hvor de store grise havde de største spæktykkelser (Figur 1). Regressionslinjerne for D(LY) og Duroc antydes at være parallelle, hvorved sammenhængen var additiv uden vekselvirkning mellem racerne. I figur 1 ses, at D(LY)-krydsninger havde omkring 1 mm mere spæk end Duroc ved samme slutvægt. 7

8 Figur 1: Kombineret plot af 5 forskellige variable målt på Duroc (rød) og D(LY)-krydsninger (blå): Vægt ved ankomst til Bøgildgård, startvægt ved afprøvningens begyndelse, slutvægt og spæktykkelse ved afslutning af forsøg. I de enkelte plot er indlagt regressionslinier for de viste sammenhænge relateret til Duroc (rød linie) og krydsninger (blå linie). Statistisk analyse af forskelle mellem Duroc og D(LY) På baggrund af ovennævnte deskriptive dataanalyse blev der estimeret parametre i forskellige statistiske modeller for udvalgte egenskaber og uafhængige faktorer og kovariater (Tabel 3). Residualplot af modeller afslørede afvigende data for en krydsningsgris med lav slagtevægt under 50 kg. Data fra denne gris er ikke med i analysen. Yderligere blev der fundet en afvigende krydsningsgris med højt foderforbrug. Foderdata fra denne gris blev ligeledes slettet, inden de endelige modeller og signifikansniveauerne blev estimeret. På nær modeller for spæktykkelse viste plot af residualer i figur 2, at residualerne er normalfordelte. For spæktykkelse og ph var der tendens til øget varians af residualerne for stigende spæktykkelse og ph (Figur 2). Det var årsagen til at inkludere yderligere en model af kvadratroden af spæktykkelsen som respons (Tabel 3), da denne transformation af spæktykkelsen reducerer variansen for øget værdi af spæktykkelse. 8

9 Tabel 3: Signifikans af faktorer i udvalgte modeller for sammenligning af de to racekombinationer Variable Vægt ind Vægt ind Vægt start Vægt start2 Vægt start Vægt start2 Vægt slut Delta dw Delta dw2 Delta W Race Køn Sektion *race *race *race *race DGL *** - *** *** Ns Ns Ns Ns *** Foder ns ns *** - ns Ns - *** Ns *** *** *** *** Dfi *** *** *** ns ** Ns - *** ** - Ns *** *** FE ** Ns *** ns ** Ns - *** *** *** *** *** *** Scan *** * *** ns Ns Ns *** *** Ns *** Kv.rod (skan) *** ** *** ns Ns Ns *** *** Ns *** Vægt slut *** *** *** ns Ns Ns *** Ns *** Styrke ns ns ns ns Ns Ns ns *** *** ** *** ** * ph ns - ns ns - - ns *** *** Analyse af daglig tilvækst, DGL, viste, at der ikke var signifikant forskel mellem Duroc og D(LY)- krydsninger, men at der var signifikant sammenhæng til indvejningsvægten ved ankomst til Bøgildgård og til en kvadratisk funktion af startvægten (Tabel 3). Den korrigerede gennemsnitlige daglige tilvækst var 1102 g/dag for Duroc-orner og 1093 g/dag for D(LY)-krydsningerne (Tabel 4). Den samlede fodermængde, som forsøgsgrisene optog gennem forsøgsperioden var signifikant forskellig for Duroc og krydsninger og afhang endvidere af startvægten og tilvæksten, dw i hele perioden og grisenes køn (Tabel 3). Duroc-orner åd 124,2 kg foder, og D(LY)-krydsningerne åd 126,3 kg foder gennem forsøgsperioden. Ornerne åd 122,6 kg, og so-grisene åd 127,8 kg foder (Tabel 4). Forskellen i samlet fodermængde mellem Duroc og krydsninger medfører dog ikke, at der var forskel i foderoptaget per dag for Duroc og krydsninger (Tabel 3). Derimod var fodereffektiviteten mindre for Duroc (2,262 FE/kg) end for krydsningerne (2,499 FE/kg), og fodereffektiviteten var bedre for orner (2,241 FE/kg) end for so-grise (2,331 FE/kg) (Tabel 4). Fodereffektivitet, FE var signifikant afhængig af indvejningsvægten ved ankomst til Bøgildgård, startvægten i vekselvirkning mellem racerne og kvadratet på tilvæksten ligeledes i vekselvirkning med race (Tabel 3). D(LY)-krydsningerne (sort kurve) med høj tilvækst i forsøgsperioden havde større foderoptagelse og ringere fodereffektivitet (FE) end Duroc (Figur 3). Spæktykkelsen var forskellig for Duroc-orner og krydsninger (Tabel 3). Krydsningerne havde mere end 0,64 cm ekstra spæk end Duroc-grisene (7,88-7,24=0,64 mm, Tabel 4). Derudover var spæktykkelsen stærkt påvirket af vekselvirkningen mellem racerne og grisenes indvejningsvægt ved ankomst til Bøgildgård samt startvægt og slutvægt i forsøgsperioden (Tabel 3). Indvejningsvægten havde større betydning for D(LY)-krydsningerne end for Duroc, idet hældningen var stejlere for krydsningerne end for Duroc (Figur 3). Det skyldes sandsynligvis, at krydsningerne var mindre ved ankomst til Bøgildgård end Duroc-grisene. 9

10 Slutvægten ved forsøgsperiodens afslutning var påvirket af såvel vekselvirkning mellem race og indvejningsvægt ved grisenes ankomst til Bøgildgård som af startvægt (Tabel 3). Den korrigerede gennemsnitlige slutvægt på 90,6 kg var størst for krydsningerne sammenlignet med Duroc, som kun vejede 89,6 kg (Tabel 4). Tabel 4: Korrigeret gennemsnit (lsmeans) for Duroc og D(LY)-krydsninger af udvalgte egenskaber. De viste gennemsnit er korrigeret for signifikante faktorer vist i tabel 3 Egenskab Duroc D(LY)-krydsning Orner So-grise DGL (g/dag) 1102 (5,1) 1093 (4,8) 1103 (3,6) 1091 (6,0) Foder (kg) 124,2 (0,4) 126,3 (0,4) 122,6 (0,3) 127,8 (0,5) Daglig foderoptagelse (kg/dag) 2,487 (0,008) 2,499 (0,008) 2,453 (0,006) 2,533 (0,010) Fodereffektivitet (FE/kg) 2,262 (0,007) 2,310 (0,008) 2,241 (0,005) 2,331 (0,009) Spæktykkelse (mm) 7,24 (0,03) 7,88 (0,03) 7,59 (0,02) 7,52 (0,03) Styrke 3,04 (0,02) 3,13 (0,02) 3,05 (0,02) 3,13 (0,02) Vægt slut (kg) 89,6 (0,5) 90,6 (0,5) 90,1 (0,4) 90,1 (0,6) ph - - 5,611 (0,006) 5,565 (0,006) Figur 2: Residual plot af udvalgte modeller vist i tabel 3. 10

11 De direkte og deskriptive gennemsnit i tabel 2 var for nogle variable meget forskellige fra de korrigerede gennemsnit i tabel 4. Forskellen var størst for slutvægten, hvor de deskriptive gennemsnit viser, at Duroc er størst, hvorimod de korrigerede gennemsnit i tabel 4 viser, at krydsningerne havde den højeste slutvægt. Forskellen skyldes korrektionen af de signifikante effekter vist i tabel 3. Indvejningsvægten og startvægt var blandt andet forskellig mellem D(LY)-krydsninger og Duroc, hvor indvejningsvægten var betydelig lavere for krydsningerne end for Duroc (tabel 2). Tilsvarende for DGL, hvor forskellen mellem Duroc og D(LY)-krydsninger var størst for de deskriptive data (1122 g/dag mod 1079 g/dag) i tabel 2 og mindre for de korrigerede gennemsnit (1102 g/dag mod 1093 g/dag) i tabel 4. Det kan konkluderes, at tilvæksten for D(LY)-krydsningerne og Duroc-ornerne ikke er forskellig, men at Duroc-ornerne havde lavere fodereffektivitet og havde mindre spæktykkelse ved forsøgets afslutning. For yderligere diskussion af forsøget, se Meddelelse nr God virkning af Durocavl på D(LY)- krydsninger, hvor produktivitet af D(LY)-krydsningerne relateres til effekten af avl i Duroc, og hvor virkningen af avlsfremgangen for Duroc diskuteres. Forskellen mellem ph i skinken fra D(LY)-krydsningerne og Duroc-skinker er ikke undersøgt, da der kun blev målt ph i D(LY)-skinker. Den statistiske analyse viste, at der var signifikant forskel mellem orner og sogrise og en signifikant sektionseffekt (tabel 3). Kønsforskellen betød, at ornerne havde signifikant højere ph end sogrisene med henholdsvis ph=5,611 og ph=5,565 (tabel 4). 11

12 Figur 3: Vekselvirkninger mellem: startvægt og fodereffektivitet (FE), tilvækst i forsøgsperioden og fodereffektivitet (FE), tilvækst i forsøgsperioden og foderoptagelse, samt indvejningsvægt ved ankomst til Bøgildgård på og spæktykkelse for D(LY)- krydsninger (sort) og Duroc (rød). Ornelugt Da kun krydsningsgrisene blev slagtet, var det ikke muligt at beregne forskelle mellem ornelugten af Duroc og D(LY)-krydsninger. Ud af de i alt 1130 orner havde 1011 graden 0 for ikke at have ornelugt, 97 havde graden 1, og 22 havde graden 2 for HNS. Andelen af D(LY)-orner med HNS=0 var dermed 1011/1130*100 %=89,5 %. Andelen af slagtekroppe, som opnåede graden 2 var 2,0 %, hvilket var mindre end i tidligere undersøgelse af ornelugt i Duroc, hvor andelen af orner med ornelugt var 4 % og betydelig mindre end i Landrace, hvor 20 % af slagtekroppene havde ornelugt (Strathe et al, 2013,2014, 2015). Andelen af D(LY)-orner, som opnåede graden 1 eller 2 for HNS udgjorde 10,5 %. Sammenhængen mellem HNC og skatolindholdet i de enkelte grise antydes at være positivt, hvor grise med det højeste skatolindhold var klassificeret med HNS=2 (Figur 4). 12

13 Figur 4: Sammenhæng mellem skatol og 'human nose score' på D(LY)-krydsningsgrise for ornegrise (blå) og sogrise (rød). For HNS-data blev der ikke fundet forskel mellem de tre bedømmere, som bedømte HNS af de slagtede krydsningsgrise. Den tilfældige variation mellem orner var større end variationer relateret til slagtedag og hold (Tabel 5). For skatolindholdet i slagtede dyr var variansen mellem fædre til de slagtede dyr derimod lille i forhold til variationen relateret til hold og slagtedag (Tabel 5). Tabel 5: Varians af ornelugt og skatol som følge af overspredning og tilfældig effekt af fædre, hold og slagtedag Varians HNS Varians log(skatol) Far 0,78 0,019 Hold 0,43 0,028 Slagte dag 0,07 0,079 Residual dag 0,286 Konklusion Analysens resultater viser, at Duroc-orner og D(LY)-krydsninger har samme tilvækst. Dermed kan vi ikke fuldt ud bekræfte vores første hypotese, idet Duroc-ornerne ikke vokser hurtigere end krydsningerne. Til gengæld kan vi bekræfte den resterende del af første hypotese. Korrigeret for køn og andre signifikante effekter viste undersøgelsen, at Duroc-ornerne havde lavere foderforbrug per kg tilvækst og mindre spæktykkelse ved forsøgets afslutning. Duroc-ornernes fodereffektivitet lå på 2,226 FE/kg i forhold til D(LY)-krydsningerne på 2,310 FE/kg. Spæktykkelsen hos krydsningerne var 0,6 mm højere end hos Duroc-ornerne og var påvirket af grisenes indvejningsvægt ved ankomst til Bøgildgård samt startvægt og slutvægt i forsøgsperioden. Derimod fuldt ud bekræftes vores anden hypotese om, at D(LY)-krydsninger er mindre syge end Duroc-ornerne. For flere sygdomme var frekvens og dødelighed betydelig højere for Duroc-ornerne end for D(LY)-krydsningerne. De største forskelle blev observeret for diarre, halthed, 13

14 hjernebetændelse og lungesyge. Behandlingerne mod diarre og hjernebetændelse var dobbelt så hyppige for Duroc-ornerne i forhold til D(LY)-krydsninger med henholdsvis 61,8 % og 28,2 % og 50,0 % og 24,4 % behandlede grise. For lungesyge var behandlingsfrekvenserne henholdsvis 38,5 % for Duroc og 29,8 % for D(LY)-krydsninger. For benlidelser/halthed var behandlingsfrekvenserne henholdsvis 15,9 % og 9,7 % for Duroc-ornerne og D(LY)-krydsningerne. Andelen af D(LY)-orner uden ornelugt, HNS=0 var 89,5 %. Andelen af D(LY)-orner med højeste klassificering, HNS=2 var 2 %. Generelt var der færre orner med ornelugt end i en tidligere undersøgelse med Landrace. Skinker af slagtekroppe fra krydsningsorner havde signifikant højere ph=5,611 end skinker af so-grise med ph=5,565. Referencer [1] Strathe, A.B.; Velander, I.H.; Mark, T.; Ostersen, T.; Hansen, C.; Kadarmideen, H.N. (2013): Genetic parameters for male fertility and its relationship to Skatole and Androstenone in Danish Landrace Boars. Journal of Animal Science. [2] Strathe, A.B.; Velander, I.H.; Mark, T; Kadarmideen, H.N. (2013): Genetic parameters for Androstenone and Skatole as indicators of boar taint and their relationship to production and litter size traits in Danish Landrace. Journal of Animal Science. 91: [3] Strathe, A.B.; Velander, I.H. (2015): Genomisk selektion for at reducere forekomsten af ornelugt i danske svineracer. Meddelelse nr. 1028, Videncenter for Svineproduktion. Deltagere Anders Strathe Tekniker: Stig Holst Margit Gormsen GUDP Journalnr.: //AHV// 14

15 Tlf.: Fax: Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 15

GOD VIRKNING AF DUROCAVL PÅ D(LY)- KRYDSNINGER

GOD VIRKNING AF DUROCAVL PÅ D(LY)- KRYDSNINGER Støttet af: GOD VIRKNING AF DUROCAVL PÅ D(LY)- KRYDSNINGER MEELELSE NR. 109 Avlsfremgangen for produktionsegenskaber i Duroc overføres til D(LY)- krydsningerne, som anvendes i traditionel svineproduktion.

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

GENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER

GENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER Støttet af: GENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER MEDDELELSE NR. 028 Projektet har analyseret, om man kan reducere hangriselugt via avlsarbejdet. Genetikken bag

Læs mere

HANLIG FRUGTBARHED I DUROC EN DEL AF AVLSMÅLET

HANLIG FRUGTBARHED I DUROC EN DEL AF AVLSMÅLET HANLIG FRUGTBARHED I DUROC EN DEL AF AVLSMÅLET NOTAT NR. 1628 I oktober 2015 blev hanlig frugtbarhed en del af avlsmålet i Duroc i form af en genetisk orneeffekt på kuldstørrelse. Den økonomiske værdi

Læs mere

GENETISK POTENTIALE FOR FODERUDNYTTELSE. Bjarne Nielsen Hotel Legoland

GENETISK POTENTIALE FOR FODERUDNYTTELSE. Bjarne Nielsen Hotel Legoland GENETISK POTENTIALE FOR FODERUDNYTTELSE Bjarne Nielsen 29-04-2015 Hotel Legoland BØGILDGÅRD 2... BØGILDGÅRD 3... BØGILDGÅRD 4... FODEREFFEKTIVITET PR. SEKTION MED DUROC PÅ BØGILDGÅRD, 2014 5... NY FODERNORM

Læs mere

tilvækst) Gennemslag i produktionen

tilvækst) Gennemslag i produktionen Avlsfremgang og omsætning SIDE 11 Tabel 1 - Avlsfremgangen de seneste fire år for hver egenskab og race samt gennemsnit for et D(LY)-slagtesvin. Race Tilvækst (0-30 kg), g/dag Tilvækst (30-100 kg), g/dag

Læs mere

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 921 Undersøgelsen viste, at effekten af avl for egenskaben LG5 kan genfindes i produktionen, og ligger mellem 0,58 og 1,16 gris mere i kuldet

Læs mere

DANBRED DUROC-ORNER MED LAVT ANDROSTENONINDHOLD REDUCERER ORNELUGT HOS AFKOMMET

DANBRED DUROC-ORNER MED LAVT ANDROSTENONINDHOLD REDUCERER ORNELUGT HOS AFKOMMET Støttet af: DANBRED DUROC-ORNER MED LAVT ANDROSTENONINDHOLD REDUCERER ORNELUGT HOS AFKOMMET MEDDELELSE NR. 1138 Androstenonindhold og sensorisk reaktion på ornelugt kan reduceres ved at anvende DanBred

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder

DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder Programmet Status på avlsarbejdet Avl mod ornelugt Avl for moderegenskaber Programmet Status

Læs mere

SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE

SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE MEDDELELSE NR 962. Grise vaccineret med ThoroVAX Vet havde signifikant færre lungeforandringer relateret til almindelig lungesyge sammenlignet med

Læs mere

TEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN

TEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN TEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1160 DanBred Duroc krydsninger (DLY) af sogrise og galte havde højere daglig tilvækst og bedre foderudnyttelse end

Læs mere

SVINEAVL i Danmark. Udvikling af landrace gennem tiden

SVINEAVL i Danmark. Udvikling af landrace gennem tiden SVINEAVL i Danmark Udvikling af landrace gennem tiden SVINEAVL i Danmark Danmark er det førende lande i verden til svineavl De tre racer i Danmark De tre racer i Danmark Landracen 2200 søer i avl Forædlet

Læs mere

ØKOLOGISK AVLSINDEKS 2018

ØKOLOGISK AVLSINDEKS 2018 ØKOLOGISK AVLSINDEKS 2018 MEDDELELSE NR. 1136 De konventionelle og økologiske produktionsrammer er forskellige. Derfor er der udformet et nyt økologisk avlsindeks i såvel Duroc som Landrace og Yorkshire,

Læs mere

Duroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning

Duroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning Duroc - Pietrain sammenligning Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning Duroc-Pietrain-forsøg Baggrund Efterspørgsel og omtale af Pietrain som ornerace i Danmark Pietrain sæd til

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

Årlig genetisk fremgang (gns. 3 år): 14,83 kr. DD LL YY

Årlig genetisk fremgang (gns. 3 år): 14,83 kr. DD LL YY Årlig genetisk fremgang (gns. 3 år): 14,83 kr. DD LL YY Gennemsnit DLYslagtesvin Tilvækst 0 30 kg (g/dag) 21 12 18 19 Foderudnyttelse FEs/kg tilvækst) -0,04-0,03-0,03-0,036 Kødprocent 0,13 0,17 0,01 0,11

Læs mere

DANBRED DUROC-ORNER ØGER OVERLEVELSEN HOS AFKOMMET I FORHOLD TIL PIETRAIN-ORNER

DANBRED DUROC-ORNER ØGER OVERLEVELSEN HOS AFKOMMET I FORHOLD TIL PIETRAIN-ORNER DANBRED DUROC-ORNER ØGER OVERLEVELSEN HOS AFKOMMET I FORHOLD TIL PIETRAIN-ORNER MEDDELELSE NR. 1165 Når der benyttes DanBred Duroc-orner, fravænnes der 0,4 grise mere pr. kuld end hvis der benyttes Pietrain.

Læs mere

DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING

DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING NOTAT NR. 1727 Pattegrises længde, højde, bredde og dybde (ryg-bug) blev målt på 202 pattegrise fra 15 kuld i en dansk besætning. Målingerne supplerede

Læs mere

Rapport Skatol og androstenon i nakkespæk på en stikprøve

Rapport Skatol og androstenon i nakkespæk på en stikprøve Rapport Skatol og androstenon i nakkespæk på en stikprøve af hangrise 6. november 2017 Proj.nr. 2003842-17 Version 1 MDAG/MT Margit D. Aaslyng Formål Sammendrag At undersøge niveau af skatol og androstenon

Læs mere

Rapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng

Rapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng Rapport Spisegrisen - alternative racer 24. august 2010 Proj.nr. 1378783-01 Version 1 AG/MT Sensorisk kvalitet af ribbenssteg Margit D. Aaslyng Formål Sammendrag Formålet med forsøget er at sammenligne

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

Avl for moderegenskaber

Avl for moderegenskaber Avl for moderegenskaber - Avl for levende grise dag 5 - Pattegrisens vitalitet - Avlsgennemslag i produktionsbesætninger So-produktivitet Fra Warentest 2008 Levende født pr. kuld (Ø=12,05) 13,63 11,43

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

DANAVL 2016 SALG, OMSÆTNING OG RESULTATER

DANAVL 2016 SALG, OMSÆTNING OG RESULTATER DanAvl Gennem mere end 100 år har danske eksperter og svine producenter arbejdet på at forbedre og udbrede den danske svinegenetik. Det er det arbejde, der fortsætter. DanAvl hjælper svineproducenter over

Læs mere

SLAGTESVIN AF DANBRED DUROC- VOKSER HURTIGERE END PIETRAIN- KRYDSNINGER

SLAGTESVIN AF DANBRED DUROC- VOKSER HURTIGERE END PIETRAIN- KRYDSNINGER SLAGTESVIN AF DANBRED DUROC- VOKSER HURTIGERE END PIETRAIN- KRYDSNINGER MEDDELELSE NR. 1154 Den daglige tilvækst var 142 gram højere og kødindholdet i slagtekroppen var 2,0 % lavere i DanBred Duroc-krydsningerne

Læs mere

Rapport 8. december 2017

Rapport 8. december 2017 Rapport 8. december 2017 Proj.nr. 2003842 Forekomst af sværskader hos slagtesvin fra besætninger med og Version 1 uden hangrise MDAG/MT Margit D. Aaslyng Baggrund Sammendrag I projektet Værdisætning af

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

BRUG AF TRIXcell+ SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM EDTA FORTYNDER

BRUG AF TRIXcell+ SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM EDTA FORTYNDER BRUG AF SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM FORTYNDER ERFARING NR. 156 Der var ikke numerisk forskel i kuldstørrelse eller faringsprocent efter løbning med ornesæd fortyndet med sammenlignet med sæd

Læs mere

Screening af økologiske hangrise

Screening af økologiske hangrise Screening af økologiske hangrise MEDDELELSE NR. 955 Der er en høj frasortering af økologiske hangrise, og stor variation mellem besætningerne. Hvis der sorteres efter skatoltallet skulle der frasorteres

Læs mere

STRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S

STRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S STRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S ERFARING NR. 1605 Strømforbruget til ventilation kan reduceres med henholdsvis 51 og 26 pct. ved at udskifte triak- og frekvensmotorer

Læs mere

Rapport 23. november 2018

Rapport 23. november 2018 Rapport 23. november 2018 Proj.nr. 2004280 Version 1 EVO/MT Principper for og forslag til repræsentative stikprøveplaner til analyse af konsekvensen af produktionsændringer for værdi- og kvalitetsvurdering

Læs mere

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED MEDDELELSE NR. 1039 SPF-status betød ikke noget i sobesætninger. For smågrise var tabet 6,50 kr./ produceret gris i besætninger

Læs mere

PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT

PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT JAN TIND SØRENSEN DCA RAPPORT NR. 059 APRIL 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning

SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning SPOR 2 Slagtesvin genetik, management og staldsystemer Genetik -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning 26/2 2014 Årsmøde for svineproducenter, Gefion, Sorø Teamleder Søren Balder Bendtsen

Læs mere

AKTIVT KUL REDUCERER IKKE HANGRISELUGT

AKTIVT KUL REDUCERER IKKE HANGRISELUGT Støttet af: AKTIVT KUL REDUCERER IKKE HANGRISELUGT MEDDELELSE NR. 1115 Androstenonindhold i spæk blev ikke reduceret når hangrise blev fodret med aktivt kul i 14 dage før slagtning. Indholdet af androstenon

Læs mere

Ansvarlig Oprettet 21/ Opgørelse af forsøg med forskellige mælkemængder og forskellige fravænningsstrategier til småkalve.

Ansvarlig Oprettet 21/ Opgørelse af forsøg med forskellige mælkemængder og forskellige fravænningsstrategier til småkalve. Forsøgsrapport Ansvarlig AK Projekt: Oprettet 21/11 2014 Opgørelse af forsøg med forskellige mælkemængder og forskellige fravænningsstrategier til småkalve. Side 1 af 38 I denne rapport præsenteres de

Læs mere

Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten

Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten Boksforsøg med slagtekyllinger i 2014 Daggamle kyllingers vægtsortering og opstartstemperatur påvirker produktiviteten V. Chefkonsulent Jette Søholm Petersen, SEGES Sammendrag I efteråret 2014 blev der

Læs mere

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER. Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016

HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER. Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016 HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016 TOPMØDE- DYREVELFÆRD TOPMØDE - DYREVELFÆRD SMERTELINDRING & BEDØVELSE HANGRISEPRODUKTION KONSEKVENSER

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

ENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE

ENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE ENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE MEDDELELSE NR. 1133 To besætninger afprøvede tildeling af glukose og varme til små nyfødte pattegrise. Der var tegn på højest dødelighed efter behandling i den første

Læs mere

3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven.

3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven. PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 1, onsdag den 6. september 2006 Eksempel: Sammenhæng mellem moderens alder og fødselsvægt I dag: Introduktion til statistik gennem analyse af en stikprøve

Læs mere

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold

Læs mere

Skærpet fokus på foderforbrug i danske slagtesvinebesætninger

Skærpet fokus på foderforbrug i danske slagtesvinebesætninger Skærpet fokus på foderforbrug i danske slagtesvinebesætninger Chefkonsulent Erik Dam Jensen Udviklingen i produktiviteten hos danske slagtesvin 2007-2016. Produktivitet 2007/2008 2008/2009 2009 2010 2011

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion

Læs mere

ANDROSTENON I HANGRISE STIGER MED STIGENDE VÆGT

ANDROSTENON I HANGRISE STIGER MED STIGENDE VÆGT Støttet af: ANDROSTENON I HANGRISE STIGER MED STIGENDE VÆGT MEDDELELSE NR. 1102 Androstenon i spæk fra hangrise stiger med stigende levendevægt. Forsøg viser, at der er god sammenhæng mellem målinger af

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Rapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af koteletter. Margit Dall Aaslyng

Rapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af koteletter. Margit Dall Aaslyng Rapport Spisegrisen - alternative racer 18. august 2010 Proj.nr. 1378783-01 Version 01 AG/MT Sensorisk kvalitet af koteletter Margit Dall Aaslyng Formål Sammendrag Formålet med forsøget er at sammenligne

Læs mere

Notat 19. september 2017

Notat 19. september 2017 Notat 19. september 2017 Projektnr. 2004285-17 Hangrise sammenhæng mellem indhold af androstenon og Init. HDLN/RUB/MT skatol i nakkespæk og adfærd under opstaldning Håndtering af hangrise på slagtedagen

Læs mere

Rapport Betydning af høj temperatur under tilberedning på ornelugt

Rapport Betydning af høj temperatur under tilberedning på ornelugt Rapport Betydning af høj temperatur under tilberedning på ornelugt og -smag 17. oktober 2017 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag Ornelugt og -smag skyldes skatol

Læs mere

Undersøgelserne vil danne baggrund for yderligere tiltag som analyse af besætnings- og slagteriforskelle til at identific ere årsager til forskelle.

Undersøgelserne vil danne baggrund for yderligere tiltag som analyse af besætnings- og slagteriforskelle til at identific ere årsager til forskelle. Kødkvalitet classic Stikprøveanalyse kvalitetsmålinger 2. november 2018 Proj.nr. 2006269-01 MAHD/MTDE/MT Marchen Hviid og Mianne Tenna Darré Baggrund Kvalitetsudvikling og -niveau i danske slagtegrise

Læs mere

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Grøn Viden Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin Karin Strudsholm Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

63. Kastration og hangrise. Lotte Skade Dyrlæge, SEGES Svineproduktion Hanne Maribo Chefforsker, SEGES Svineproduktion

63. Kastration og hangrise. Lotte Skade Dyrlæge, SEGES Svineproduktion Hanne Maribo Chefforsker, SEGES Svineproduktion 63. Kastration og hangrise Lotte Skade Dyrlæge, SEGES Svineproduktion Hanne Maribo Chefforsker, SEGES Svineproduktion 3 spor i DK Kastration Lokalbedøvelse Totalbedøvelse Hangriseproduktion Immunokastration

Læs mere

Analyse af bivirkninger på besætningsniveau efter vaccination med inaktiveret BlueTongue Virus (BTV) serotype 8 i danske malkekvægsbesætninger

Analyse af bivirkninger på besætningsniveau efter vaccination med inaktiveret BlueTongue Virus (BTV) serotype 8 i danske malkekvægsbesætninger Analyse af bivirkninger på besætningsniveau efter vaccination med inaktiveret BlueTongue Virus (BTV) serotype 8 i danske malkekvægsbesætninger Af Karen Helle Sloth og Flemming Skjøth, AgroTech Sammendrag

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET

HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET Støttet af: HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET MEDDELELSE NR. 1061 Hangrise vokser hurtigere og kvitterer for ekstra protein og i foderet. Skatoltallet blev ikke påvirket, men

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Hangriselugt reduktion i praksis

Hangriselugt reduktion i praksis Hangriselugt reduktion i praksis 13. juni 2013 Hanne Maribo Chefforsker, VSP Ornelugt Hangriselugt Ikke alle kan lugte skatol og androstenon Og er ikke lige følsomme Androstenon Skatol Karakteristika urin

Læs mere

SAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER

SAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER SAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER MEDDELELSE NR. 973 Der var signifikant flere pattegrise i kuldet på dag 10 efter faring i Vissing-hytten på friland sammenlignet med i de traditionelle

Læs mere

grupper(kvalitativ exposure) Variation indenfor og mellem grupper F-test for ingen effekt AnovaTabel Beregning af p-værdi i F-fordelingen

grupper(kvalitativ exposure) Variation indenfor og mellem grupper F-test for ingen effekt AnovaTabel Beregning af p-værdi i F-fordelingen 1 Ensidet variansanalyse(kvantitativt outcome) - sammenligning af flere grupper(kvalitativ exposure) Variation indenfor og mellem grupper F-test for ingen effekt AnovaTabel Beregning af p-værdi i F-fordelingen

Læs mere

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i

Læs mere

At vurdere om NitFom kan anvendes på slagtelinjen til prædiktion af slagtekroppes fedtkvalitet.

At vurdere om NitFom kan anvendes på slagtelinjen til prædiktion af slagtekroppes fedtkvalitet. Rapport Fedtkvalitet i moderne svineproduktion NitFom til måling af fedtkvalitet i svineslagtekroppe Chris Claudi-Magnussen, DMRI og Mette Christensen, Carometec 23. maj 2014 Projektnr. 2001474 CCM Indledning

Læs mere

1 Ensidet variansanalyse(kvantitativt outcome) - sammenligning af flere grupper(kvalitativ

1 Ensidet variansanalyse(kvantitativt outcome) - sammenligning af flere grupper(kvalitativ Indhold 1 Ensidet variansanalyse(kvantitativt outcome) - sammenligning af flere grupper(kvalitativ exposure) 2 1.1 Variation indenfor og mellem grupper.......................... 2 1.2 F-test for ingen

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

1 Hb SS Hb Sβ Hb SC = , (s = )

1 Hb SS Hb Sβ Hb SC = , (s = ) PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 6, onsdag den 11. oktober 2006 Eksempel 9.1: Hæmoglobin-niveau og seglcellesygdom Data: Hæmoglobin-niveau (g/dl) for 41 patienter med en af tre typer seglcellesygdom.

Læs mere

Normalfordelingen og Stikprøvefordelinger

Normalfordelingen og Stikprøvefordelinger Normalfordelingen og Stikprøvefordelinger Normalfordelingen Standard Normal Fordelingen Sandsynligheder for Normalfordelingen Transformation af Normalfordelte Stok.Var. Stikprøver og Stikprøvefordelinger

Læs mere

Boksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på slagtekyllingers produktionsresultater

Boksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på slagtekyllingers produktionsresultater Boksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på slagtekyllingers produktionsresultater 2012 vfl.dk Boksforsøg nr. 124 Betydningen af starttidspunkt for tilsætning af hvede på

Læs mere

Fra traditionelle slagtesvinestalde til storstier med vægt

Fra traditionelle slagtesvinestalde til storstier med vægt Fra traditionelle slagtesvinestalde til storstier med vægt Hvad kan man bruge vægtene til? V/Henrik Bech Pedersen, Konsulent, Merial Norden 2 Er vi bagefter med teknik i svineproduktionen? Kan vi stille

Læs mere

ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN

ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR.1530 Slagtesvineproducenterne havde et merforbrug i forhold til normforbrug på 26 % for årene 2013-2014. Det samme merforbrug ses ikke hos smågriseproducenterne,

Læs mere

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:

Læs mere

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion Chefkonsulent Jan Brochstedt Olsen, Centrovice jbo@centrovice.dk AGENDA Hvad er potentialet Udviklingen i produktivitet Avl Sundhed Produktionsform

Læs mere

Datagrundlaget for landsgennemsnittet er baseret på data fra både DLBR SvineIT og AgroSoft.

Datagrundlaget for landsgennemsnittet er baseret på data fra både DLBR SvineIT og AgroSoft. NOTAT NR. 1114 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2010 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrise og slagtesvin viser ingen fremgang i produktionsindekset.

Læs mere

Kød fra produktion til opskæring. Svineproduktion. Sogrise Ornegrise. Galtegrise Orne

Kød fra produktion til opskæring. Svineproduktion. Sogrise Ornegrise. Galtegrise Orne 4 Kød fra produktion til opskæring Svineproduktion I Danmark produceres der hvert år ca. 25 millioner svin ud fra en bestand på 13,2 millioner. Heraf slagtes 23 millioner i Danmark, mens 2 millioner eksporteres

Læs mere

Fremtidens Avl. DanBred

Fremtidens Avl. DanBred Fremtidens Avl DanBred Den danske fag viden Alle DanAvl-besætninger er underlagt verdens skrappeste regler for smittebeskyttelse og sundhedskontrol. Alle data og resultater registreres centralt. Sundhedsovervågning

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1 Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA

TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA NOTAT NR. 1803 1. juni 2018 ændrer Danish Crown OUA-tillægget fra 1,50 kr. til 1,20 pr. kg. Tillægget pr. 30 kg s OUA-smågris

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige

Læs mere

Grøn Viden. Opdrætningsstrategier for økologiske svin produktion og slagtekvalitet. Danmarks JordbrugsForskning

Grøn Viden. Opdrætningsstrategier for økologiske svin produktion og slagtekvalitet. Danmarks JordbrugsForskning Grøn Viden Opdrætningsstrategier for økologiske svin produktion og slagtekvalitet Karin Strudsholm og John Erik Hermansen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 I

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

VURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE

VURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE Støttet af: VURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE NOTAT NR. 1905 En vurdering af gulve i farestier til løsgående søer viste, at der er behov for forbedring af

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

Reeksamen Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering. Eksamensdato: Tid: kl

Reeksamen Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering. Eksamensdato: Tid: kl Reeksamen 2018 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Forsøgsdesign og metoder Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering 6. semester Eksamensdato: 13-08-2018 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform

Læs mere

EGENSKABER HOS GRISE DER FÅR HALEBID HERUNDER KØN OG FORUDGÅENDE TILVÆKST

EGENSKABER HOS GRISE DER FÅR HALEBID HERUNDER KØN OG FORUDGÅENDE TILVÆKST EGENSKABER HOS GRISE DER FÅR HALEBID HERUNDER KØN OG FORUDGÅENDE TILVÆKST ERFARING NR. 1510 Resultater fra en undersøgelse i tre besætninger viste, at galtgrise oftere fik end sogrise. Slagtesvin med havde

Læs mere

Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP

Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP Emner Kastration med bedøvelse hvordan? Lokalbedøvelse CO 2 -bedøvelse Totalbedøvelse Kan forbrugere

Læs mere

Hangrise og kastration update 2010

Hangrise og kastration update 2010 Hangrise og kastration update 2010 Chefforskere Margit Andreasen & Hanne Maribo Videncenter for Svineproduktion Politik - dyrevelfærd - kastration Ny bekendtgørelse smertelindring Pr. 1/1-2011 skal alle

Læs mere

SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET

SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET Afdelingsleder Lisbeth Shooter, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 DET VIL JEG FORTÆLLE OM Fosfor til smågrise (9-30 kg) Benzoesyre til smågrise

Læs mere

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE MEDDELELSE NR. 969 Når sæddosen indeholder sæd fra flere orner, er kuldstørrelsen 0,3 gris højere, end hvis sæddosen indeholder sæd fra én orne.

Læs mere

Løsning til eksamensopgaven i Basal Biostatistik (J.nr.: 1050/06)

Løsning til eksamensopgaven i Basal Biostatistik (J.nr.: 1050/06) Afdeling for Biostatistik Bo Martin Bibby 23. november 2006 Løsning til eksamensopgaven i Basal Biostatistik (J.nr.: 1050/06) Vi betragter 4699 personer fra Framingham-studiet. Der er oplysninger om follow-up

Læs mere

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første

Læs mere