Accordeon- og harmonikaorkester

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Accordeon- og harmonikaorkester"

Transkript

1 Accordeon- og harmonikaorkester Af Peter Thomsen Forord Dette komendium indeholder raktiske informationer til dirigenter som skal dirigere et accordeonorkester. Indholdet er tør teori. Det bør suleres med olevelse i raksis. Komendiet består af følgende dele: 1. Oversigt over strukturen i et accordeonorkester (stemmeantal, instrumenter, geografisk ostilling c.) 2. Den gennemslående fritunge (kan sringes over) 3. Vekseltonig og ligetonig (kan sringes over). Diatonisk og kromatisk (kan sringes over) 5. Knaklaviatur og ianoklaviatur (kan sringes over) 6. Forskellen å harmonika og accordeon (kan sringes over) 7. Nogle almindelige misforståelser (kan sringes over) 8. Registre (gennemgang, øvelser, artitur-eksemler, symboler) 1. Accordeonorkester-struktur Et tyisk accordeonorkester har 5-stemmig besætning: 1. stemme 2. stemme 3. stemme. stemme Bas Dobbelt-greb og akkorder kan forekomme. Divisi kan forekomme. I orkestre silles som regel kun med højre hånd. Derfor er det i raksis sjælden nødvendigt at skelne mellem harmonikaorkester og accordeonorkester. Forskellen å harmonika og accordeon er forklaret i unkt 6. Højrehånds-siden kaldes diskanten. Betegnelsen diskant er misvisende, da ordet diskant forbindes med høje toner. Faktisk kan højre manual å mange instrumenter sille toner nede i Store Oktav. De øverste stemmer (1. stemme. stemme) silles å almindelige instrumenter, bygget til soloreertoire (med 2-hånds sil).

2 Toneomfang å højre manual (vha. registre): ca. G c. Jeg skriver ca. fordi instrumenter af forskellige mærker har forskellige toneomfang der er ingen standardisering. Inden for samme mærke kan der være større (dyrere) modeller, (med større toneomfang) og mindre (billigere) modeller (med mindre toneomfang). Modeller fra forskellige roduktions-år kan være forskellige mht. toneomfang. Der er således ingen rinciiel forskel å de øverste stemmer mht. toneomfang. Der er tyisk 5 sillere å hver stemme, evt. lidt færre å. stemme. Normalt vil det musikalske materiale være fordelt mellem stemmerne, således at 1. stemme siller den højest klingende stemme, 2. stemme den næsthøjeste stemme, og så videre. Men der intet til hinder for at fx. stemme siller de højeste noder i en assage. I et accordeonorkester er der ikke secial-byggede instrumenter med højere/dybere toneomfang ( Soran, Alt, Tenor eller lignende). Bas-stemmen silles å et secielt bas-instrument der kun har manual til højre hånd. Instrumentet bruges kun i orkestersammenhæng, og ejes normalt af orkestret, ikke af bas-silleren. Der er tyisk 2 3 sillere å bas-stemmen. Bas-instrumenter bliver som regel elektrisk forstærket, dels for at få mere kraft (tonen er svag i det dybe leje), dels for at farve tonen mere sort, bas-egnet: På forstærkeren skrues ned for diskant-frekvenserne, o for bas-frekvenserne. Toneomfang: 1C a (enkelte, nyere bas-instrumenter med knaklaviatur går dog o til c1). Bas-stemmen noteres ligesom en kontrabas-stemme, altså i oktavforskudt basnøgle. Bas-instrumenter er sædvanligvis 2-korede, med en 8' og en 16', uden mulighed for registerskift. Registre er forklaret i unkt 8. Alle instrumenterne er ligetonige og kromatiske (se forklaring nedenfor). Instrumentets nuværende orkesterkultur begyndte ca i Tyskland. Deutscher Harmonika Verband e. V. er verdens største harmonikaforbund. DHV afholder orkesterkonkurrencer, og har til konkurrencebrug inddelt hele det udgivne orkesterreertoire i sværhedsgrader: Elementarstufe, Hautstufe, Oberstufe, Höchststufe. Som nævnt silles i orkestre normalt kun med højre hånd. Enkelte nyere orkester-komositioner fordrer venstrehåndssil. De er blevet laceret i Höchststufe (Kunstnerisk Niveau) uanset deres faktiske sværhedsgrad. Men det vil sikkert ændre sig, efterhånden som venstrehåndssil i orkestre bliver mere gængs. Mange orkesterværker fordrer tillige slagtøj, selvom slagtøj ikke er en del af standard-besætningen. Også andre instrumenter kan forekomme, fx klaver eller keyboard. En tyisk orkesterostilling er følgende: Bas 2. st.. st. 1. st. 3. st. Dirigent Forklaringen å denne ostilling ligger dels i instrumentets retningsfølsomhed, dels i lydstyrken i de forskellige områder af instrumentets toneomfang.

3 Retningsfølsomhed: Lyden fra højre hånds manual går mest ud fremad, mod højre, set fra sillerens synsvinkel. Der går væsentlig mindre lyd bagud, mod venstre. Lydstyrke: Instrumentet kan sille kraftigst i mellemlejet omkring c1, mens der er mindre kraft, jo længere man kommer væk fra mellemlejet. I 1. stemmens normale leje (de højeste noder) kan instrumentet ikke sille særlig kraftigt (en violin, fx, kan sille kraftigere i dette leje). Som komensation vender 1. stemmen lidt udad, mod tilhørerne. I 3. stemmens normale leje kan instrumentet sille kraftigst. Som komensation vender 3. stemmen lidt indad, mod de andre stemmer. Den viste orkesterostilling er således den ostilling der i en fortissimo-assage giver mindst besvær med at onå balance mellem stemmerne. 2. Den gennemslående fritunge Instrumentets lydkilde er den såkaldte gennemslående fritunge, dvs. en metaltunge der sættes i svingninger, når luft blæses gennem en rektangulær åbning. Åbningen er lige akkurat stor nok til, at fritungen kan svinge ud og ind i åbningen. Gennemslående fritunge anvendes også i harmonium og mundharmonika. Den sekskantede concertina og det kvadratiske bandoneon tilhører harmonika-instrumenternes familie. 3. Vekseltonig og ligetonig Et vekseltonigt instrument giver forskellig tonehøjde å trække ud og skubbe sammen. Et ligetonigt instrument giver samme tonehøjde å trække ud og skubbe sammen. De vekseltonige system er ældst. I slutningen af 1800-tallet bliver det almindeligt at bygge ligetonige instrumenter. Vekseltonige instrumenter er billigere at roducere end ligetonige instrumenter (fordi der ikke behøves 2 fritunger er tonehøjde). Til gengæld har vekseltonige instrumenter musikalske begrænsninger fordi visse toner kun er til rådighed å sugeluft, mens andre toner kun er til rådighed å usteluft. Vekseltonige instrumenter bygges stadig den dag i dag. I orkestersammenhæng bruges så godt som udelukkende ligetonige instrumenter.

4 . Diatonisk og kromatisk Et diatonisk instrument er disoneret over det diatoniske skalamønster. Grundskalaen mangler altså kromatiske halvtoner. De manglende kromatiske halvtoner kan evt. være tilbygget ved siden af grundskalaen, hvorved det diatoniske instrument formelt set får fuld kromatik. Men det er svært at transonere oad/nedad i halvtonetrin. Et kromatisk instrument er disoneret over det kromatiske skalamønster. I orkestersammenhæng bruges så godt som udelukkende kromatiske instrumenter (med knaklaviatur eller ianoklaviatur). 5. Knaklaviatur og ianoklaviatur De første harmonikaer havde udelukkende knaer (eller klaer). I begyndelsen af 1900-tallet bygges de første instrumenter med ianoklaviatur å højre manual (venstre manual har aldrig haft ianoklaviatur). Knaklaviaturet er altså ældst. Motivationen for at bygge instrumenter med ianoklaviatur var at låne noget af klaverets anseelse. Harmonikaen havde lavstatus i begyndelsen af 1900-tallet. Instrumentets lavstatus var et reelt roblem for seriøse sillere med høje kunstneriske ambitioner. Pianoklaviaturets mønster af lange, hvide, og korte, sorte tangenter hjal lidt å harmonikaens status. På den anden side er ianoklaviaturet ikke så godt at sille å når det kommer o i lodret stilling. Pianoklaviatur fungerer væsentlig bedre når det ligger vandret. Knaklaviaturet har utvivlsomt mange fordele fremfor ianoklaviaturet. Den kromatiske skala ligger i et ladsbesarende zigzag-mønster som gør det muligt for højre hånd at nå intervaller å godt og vel 2 oktaver. Det er tilstrækkeligt at have 3 lodrette kna-rækker. Hver lodret knarække er obygget i små tertser, dvs. at hver knarække udgør en dim-firklang. Det er meget nemt at transonere en lille terts o/ned, idet fingermønsteret bliver nøjagtig det samme. Men det er almindeligt at have 5 lodrette rækker. De to ekstra knarækker dublerer de to første rækker. De to ekstra rækker (hjælerækker) giver altså ikke flere musikalske muligheder, men de giver mulighed for at kunne sille med en naturlig håndstilling, selv i komlicerede assager. Med 5-radet knaklaviatur er det nemt at transonere, idet man kan sille med det samme (3 rækkers) fingermønster i alle 12 transositioner. Særlig drilagtige assager kan med fordel silles med en fingersætning der bruger rækker (eller evt. alle 5 rækker). Men så kan man ikke flytte fingermønsteret til alle 12 transositioner. Nogle instrumenter har 6-radet klaviatur, så at alle tre grundrækker er dubleret med en hjælerække. Det giver mulighed for at et rækkers fingermønster kan transoneres til alle 12 transositioner.

5 6. Forskellen å harmonika og accordeon Forskellen å harmonika og accordeon ligger i hvordan venstre manual er disoneret. Da man i orkestre som regel kun siller med højre hånd, er det i raksis sjælden nødvendigt at skelne mellem harmonikaorkester og accordeonorkester. På harmonika er venstre manual disoneret til bas-og-akkord sil (um-ba sil) i stil med fx Choins valse. Der er 12 dybe bas-toner (toneomfang altså en stor setim) samt 8 akkord-knaer, dvs. færdigbyggede akkorder (dur, mol, 7 og dim) til hver af de 12 bas-toner. Somme tider bruges udtrykket koblede basser. Der er altså ialt 60 forskellige knaer. Hvis der er mere end 60 knaer å venstre manual, er det fordi der er dublerings-knaer, som ikke tilføjer flere musikalske muligheder, men blot giver mulighed for at undgå store sring. Knaerne ligger ordnet lodret i kvintcirkel-rækkefølge. Mellem F og G ligger således C (ikke F ). Harmonikaens venstre manual er altså i virkeligheden to klaviaturer: et bas-værk med 12 bas-toner, og et akkord-værk med 8 akkordknaer. På dansk kaldes harmonikaens venstre manual standardbas. Harmonikaens fødsel er et definitionssørgsmål. Sædvanligvis dateres harmonikaens fødsel til 1822, da en 17-årig orgelstemmer i Berlin fandt å at montere en lille (orgel-)blæsebælg under sin mundharmonika for at få begge hænder fri til sine justeringshåndgreb samtidig med, at stemmetonen lød. På accordeon er venstre manual disoneret som et melodisils-klaviatur (knaklaviatur), ligesom højre manual. Knaklaviatur er forklaret i unkt 5. På dansk kaldes accordeonets venstre manual melodibas. Betegnelsen melodibas er misvisende, da ordet bas forbindes med dybe toner. Faktisk kan venstre manual å mange accordeoner sille toner oe i 3-stregede Oktav. Accordeonets fødsel er et definitionssørgsmål. De første instrumenter med et venstre-manual af den tye der sidder å det moderne accordeon, dukker o i 1950-erne. Nu til dags er det almindeligt at bygge converter-instrumenter hvor venstre manual både kan sille som harmonika og som accordeon. Venstre manuals funktionsmåde ændres vha. en omstiller (converter). På visse ældre instrumenter tager omstillingen lidt tid (ca. 2 sekunder). Både-og -instrumenter der både kan sille som harmonika og som accordeon, kaldes accordeoner. I dag er næsten alle accordeoner converterinstrumenter bortset fra små, lette accordeoner til begyndere (børn). 7. Nogle almindelige misforståelser 1) Misforståelse: Harmonika har iano-klaviatur å højre manual, mens accordeon har kna-klaviatur. Fakta: Mange harmonikaer har kna-klaviatur å højre manual. Derimod har accordeoner altid knaklaviatur for at kunne have samme klaviatur i begge hænder. Det giver ikke mening at bygge ianoklaviatur å et accordeon. Andre steder i verden (bl. a. i USA) er ianoklaviaturet så udbredt at det er nødvendigt at bygge accordeoner med ianoklaviatur å højre manual.

6 2) Misforståelse: Et diatonisk instrument giver forskellig tonehøjde å træk og tryk, mens et kromatisk instrument giver samme tonehøjde å træk og tryk. Fakta: Det hedder vekseltonigt instrument og ligetonigt instrument se unkt 3. og. ovenfor. Der findes ligetonige instrumenter som er diatonisk obygget, og der findes vekseltonige instrumenter som har fuld kromatik. De fleste instrumenter er i dag både ligetonige og kromatiske. De små vekseltonige instrumenter der i dag bygges til folkemusikbrug, er ofte diatoniske. 3) Misforståelse: Et accordeon er et finere instrument end en harmonika. Fakta: Der er gode sillere, og der er dårlige sillere, både å harmonika, å accordeon, og å alle andre instrumenter. Instrumentets udvikling i slutningen af 1800-tallet fra vekseltonigt system til ligetonigt system var en tilasning til musikkens stigende krav. Det samme kan siges om udviklingen fra harmonika til accordeon. Harmonikaens venstre-manual med koblede basser er skabt til 1800-tallets ardanse. Siden 1960 er der ikke komoneret megen ny originalmusik for harmonika. Det hænger sammen med musikkens generelle udvikling i de seneste 50 år. Den gradvise frigørelse af melodik, harmonik og rytmik har gjort det stadig sværere for komonisterne at anvende harmonikaens koblede basser i et naturligt, moderne tonesrog. Derimod giver accordeonets venstre-manual komonisterne et alternativ der fuldt ud modsvarer den moderne musiks krav. Siden 1950erne er der ostået et stort original-reertoire for accordeon. Det har betydet et vendeunkt for instrumentets status. Den nyskabte accordeon-musik åbnede å få år dørene til koncertsale, musikskoler, musikkonservatorier og det almene musikliv. De fleste accordeoner er i dag converter-instrumenter som også kan sille harmonika-reertoire. 8. Registre De fleste accordeoner/harmonikaer har registre til højre manual. Man bruger betegnelserne fra orgelregistre: fod, 8 fod, 16 fod (forkortes til ', 8' og 16'). Men der er nogle forskelle fra orgelregistre: * Srogbrug: Mens man å orgel kan tale om stemmer, kaldes det i accordeon-kredse altid for registre. * Antal: Der er ikke nær så mange registre som å et orgel. På et standard orkester-instrument er der til højre manual kun registre: ét ', to 8', og ét 16'. Det svarer altså til et orgelværk med kun stemmer. Nogle instrumenter har kun 3 registre til højre manual, eller sågar kun 2 registre. * Klang: Der er kun lille klanglig forskel å de registre. Den eneste konstruktionsmæssige mulighed for at modificere klangen en lille smule er at akke registret ind. Man taler om tonekammer eller cassotto. Denne indakning dæmer hovedsagelig de lysere artialtoner, så at klangen bliver lidt mere mørk, og tone-ansatsen bliver mere blød. Sædvanligvis er instrumentet bygget således at 16'-registret og det ene 8'- register er akket ind (cassotto).

7 Det lave antal registre gør det realistisk at forsyne instrumentet med omskiftere til alle registerkombinationer. Én af registerkombinationerne behøver ikke nogen omskifter: alle registre slået fra. Dén kombination klarer man ved at lade være med at sille. Registerkombinationen alle registre slået til kaldes fuld registrering eller leno. På et manual med 1 register behøver man ikke nogen omskiftere. Der er kun 2 kombinationsmuligheder: slået til og slået fra. Kombinationsmuligheden slået fra klarer man ved at lade være med at sille. Hvert register der tilføjes, fordobler antallet af kombinationsmuligheder. Med 2 registre behøver man 3 omskiftere. Der er kombinationsmuligheder, men én af dem, begge registre slået fra, klarer man ved at lade være med at sille. Med 3 registre behøver man 7 omskiftere (8 kombinationsmuligheder minus 1). Med registre kommer man o å 15 omskiftere (16 kombinationsmuligheder minus 1). Srogbrug: Det er gængs at sige omskifter eller registrering i stedet for registerkombination : «Hvilken omskifter skal jeg sille å?» «8' med cassotto lus 16'». Hvad bruges registerkombinationerne (kaldet omskifterne ) til? Som nævnt er der kun lille klanglig forskel å de registre. Lidt større klanglige forskelle onås vha. kontrasten mellem de forskellige registerkombinationer. Desuden tjener registerkombinationerne til at udvide orkestrets dynamik-område: fra en solist der siller ianissimo å single-register, til hele orkestret der siller fortissimo å leno. I en registerkombination er det altid det dybeste register der oleves som den klingende tonehøjde, mens de højere registre i kombinationen oleves om artialtone-forstærkning der giver den klingende tonehøjde en lysere klangfarve. Et eksemel: Kombinationen {8' lus 16'} klinger i samme tonehøjde som {16' alene}, blot med en lysere klangfarve. På de følgende sider gennemgås register-notation. Der er * en forklaring å de to registernotations-rincier og. * en oversigt over forskellige musikudtryk der angiver oktavforskydninger. * en øvelse i og. * facitliste til øvelsen. * to eksemler å artitursider med registernotation. * en orientering om de registersymboler der blev anbefalet 1993 å en standardiseringskongres, arrangeret af IAS, International Accordion Society.

8 To registernotations-rincier I international notationsraksis forekommer to forskellige rincier til notation af accordeon-registre: og. Begge rincier fordrer at man selv kan høre, om man siller i det korrekte oktavleje. går ud å at noden angiver den tonehøjde, man skal høre. Det defineres at alle registre klinger som noteret. Nodens lacering å klaviaturet kan variere. går ud å at noden angiver den kna, man skal trykke å. Nodens tonehøjde kan variere. I defineres det at 8 fods registret klinger som noteret. At 8' klinger som noteret, medfører at fods registret klinger en oktav højere end noteret. Og 16 fods registret klinger en oktav dybere end noteret. Disse 6 eksemler klinger alle i samme tonehøjde: Toneomfanget å højre manuals 16' ligger i et mellemleje, svarende til en bratsch eller en guitar. I kan dette mellemleje medføre notation med mange skift mellem diskantnøgle og basnøgle, eller med brug af mange bilinjer. For at få en mere bekvem notation (= undgå mange nøgleskift og bilinjer) anvender undertiden en særlig nøgle: en nøgle der klinger en oktav under diskantnøglen (nøglesymbol: et G-nøglesymbol med et 8-tal under). Man kunne kalde den «guitar-nøglen», eftersom en guitar normalt noteres i denne nøgle. V er historisk set det ældste notationsrinci. Men er en fordel når man skal sille sammen med andre instrumenter, fordi er nemmere at forstå for andre musikere.

9 Oktav-forskydninger Betegnelse Oversættelse Ottàva (8va) Sil en oktav højere Ottàva bàssa (8va bàssa eller 8vb) Sil en oktav dybere Quindicèsima (15ma) Sil to oktaver højere Quindicèsima bàssa (15ma bàssa eller 15mb) Sil to oktaver dybere In loco (Loco) Sil å stedet Betegnelsen «In loco» ohæver et forudgående ottàva/quindicèsima (bàssa). «In loco» er altså en slags oløsningstegn. «In loco» er latin, mens de andre betegnelser er italienske. I stedet for ottàva kan man bruge en nøgle der klinger en oktav højere. Vises med et 8-tal oven over nøglesymbolet: I stedet for ottàva bàssa kan man bruge en nøgle der klinger en oktav dybere: V

10 Register-øvelse. Hvordan klinger det? `

11 Løsning å register-øvelse

12 Gesamtdauer: 15 Min. I. II. Tranquillo q = 76 Ó esr. s b Diethmar Walther und seinem Akkordeon-Orchester Wiesbaden geidmet Kindersiele in Ascoli S esr. b b für Akkordeon-Orchester S b Präludium b b b b b b b b b b b b b. b n s 3 Wolfgang Jacobi.. III. div. IV. div. Bass? Œ b b b b b b b b b b b b b b b b b b b b b n n..... I. II. III. div. IV. div. B. 5? un oco iù mosso n n n Œ. Œ. S s n Œ Œ s s S 1968 Matth. Hohner AG., Musikverlag, Trossingen/Württ. # n # n OK 70 # # # # # n # n # n # n b # n # n # # Alle Rechte vorbehalten All rights reserved Tous droits réservés

13 Prière Ous 20 César Franck ( ) arr. our orchestre d accordéons 1966 ar Leif Kayser I. II. III. IV. B. # # # # # # # # V # # # # V # # # # t # # # # Andantino sostenuto F F. F. F F.. Œ # r #. n.. 9 V V t # # # # # # # # # # # # # # # # # # # # #.. n. # n n. Œ # n b n n b # n n n cresc.. cresc. cresc. n cresc. n. cresc. # n # n. # n #. n f n f f. f # n f # r

14 Register-symboler I 1993 gjorde Internationational Accordion Society, IAS, en stor indsats for international standardisering å accordeon-området. Bestræbelserne kulminerede med en kongres i Castelfidardo, hvor der var deltagere fra hele verden. Både sillerne og instrumentfabrikkerne var stærkt reræsenteret å kongressen. Blandt de sørgsmål som IAS behandlede i 1993, var notation af registre: I sørgsmålet om LOCO TASTATUR kontra ACTUAL PITCH NOTATION var man enige om at favorisere ACTUAL PITCH NOTATION som den mest logiske notation - også forståelig for musikere å andre instrumenter, som for eksemel komonister og dirigenter (analogt med klavermusik der altid noteres med ACTUAL PITCH NOTATION). Man ofordrede musikforlagene til at notere alle nyudgivelser i ACTUAL PITCH NOTATION, og angive dette med en logo: ACTUAL PITCH NOTATION. Man ofordrede samtidig musikforlagene til at forsyne (ældre) udgivelser der ikke bruger exact itch notation, med en logo: LOCO TASTATUR. Også register-symboler blev diskuteret. Man enedes om at anbefale A) cirkel til diskant: B) trekant til melodibas: C) firkant til standardbas: For cassotto enedes man om at følge den russiske tradition hvor den venstre rik betyder cassotto (og den højre rik betyder ikke cassotto): cassotto ikke cassotto Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik følger anbefalingerne fra IAS i sine accordeon-udgivelser

Chromatic staff. Af Peter Hass. Introduktion

Chromatic staff. Af Peter Hass. Introduktion Chromatic staff Af Peter Hass Introduktion Der har været musik, længe inden der var nodesystemer. Inden man indførte nodelinier, forsøgte man at notere musik ved hjælp af neumer som blot var upræcise angivelser

Læs mere

1. Forstærkning af melodien

1. Forstærkning af melodien http://cyrk.dk/musik/medstemme/ Medstemme Denne artikel handler om, hvordan man til en melodi kan lægge en simpel andenstemme, der understøtter melodien. Ofte kan man ret let lave en sådan stemme på øret,

Læs mere

Tenorens højeste højeste tone: tone: eller eller Altens dybeste tone:

Tenorens højeste højeste tone: tone: eller eller Altens dybeste tone: Poprock-arrangement s. (TH 12) Poprock-arrangement s. 1 (TH 11) GENERELT GENERELLE PRINCIPPER FOR KORSATS Besætning: Besætning: Lav Lav koret koret 3-stemmigt 3-stemmigt for for sopran, sopran, alt alt

Læs mere

Guitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk

Guitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk Guitar og noder Melodispil og nodelære 1. position John Rasmussen Guitarzonen.dk Guitar og noder er udgivet som e-bog 2011 på guitarzonen.dk Forord Denne bog gennemgår systematisk tonernes beliggenhed

Læs mere

Hvad er musik. 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse

Hvad er musik. 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse Hvad er musik 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse Hvad er musik egentlig? (Hvad mener du?) Musik? Det skal bare lyde godt Hvad er musik? Følelser Rytme Klang Melodi Stilart - Genre Harmoni Overtoner

Læs mere

Billund Bygger Musik: Lærervejledning

Billund Bygger Musik: Lærervejledning Billund Bygger Musik: Lærervejledning Science of Sound og Music Velkommen til Billund Builds Music! Vi er så glade og taknemmelige for, at så mange skoler og lærere i Billund er villige til at arbejde

Læs mere

Grundlæggende lydtekniker kursus

Grundlæggende lydtekniker kursus Hvad er lyd? Grundlæggende Lyd kan vi opfatte med ørerne. Lyd opstår ved at noget bringes til at svinge. Hvis man f.eks. knipser en guitarstreng, vil den svinge frem og tilbage. Slår man med en hammer

Læs mere

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole Elevens navn: KROP OG INSTRUMENT Kropsforståelse At trække vejret dybt og styre mavemusklerne Trække vejret helt dybt og styre udåndingen Trække vejret

Læs mere

Musikteori på video v. Anders Aare

Musikteori på video v. Anders Aare 1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over rammer, begreber og principper for analyseteori 1) Akkordlæsning Rammer: - klaverpartitur - funktionsharmonik, primært tertsopbygning - fokus på forsk.

Læs mere

Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Harmonika. Modullinje (4. klasse - ) Værkstedslinje (2.-3. klasse) Sololinje

Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Harmonika. Modullinje (4. klasse - ) Værkstedslinje (2.-3. klasse) Sololinje Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire

Læs mere

Richard Wagner. Siegfried Idyll. Arranged by Arne Dich. For strings and woodwinds in almost any combination

Richard Wagner. Siegfried Idyll. Arranged by Arne Dich. For strings and woodwinds in almost any combination Sil-sammen-Serie Play-together-Series 5 arts, nr 2 Richard Wagner Siegried Idyll Arranged by Arne Dich For strings and woodwinds in almost any combination 1. lute 1. oboe 1. clarinet in Eb 1. clarinet

Læs mere

Ren versus ligesvævende stemning

Ren versus ligesvævende stemning Ren versus ligesvævende 1. Toner, frekvenser, overtoner og intervaller En oktav består af 12 halvtoner. Til hver tone er knyttet en frekvens. Kammertonen A4 defineres f.eks. til at have frekvensen 440

Læs mere

Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse

Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse Om dette materiale Velkommen til Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse som udover dette hæfte og CD, består af et manuskript med tilhørende ekstra materiale. Materialet er lavet med

Læs mere

Systembeskrivelse Materialet tager udgangspunkt i violin/cello undervisning og er beregnet til elever på Musikskolen Holbæk. (og deres forældre)

Systembeskrivelse Materialet tager udgangspunkt i violin/cello undervisning og er beregnet til elever på Musikskolen Holbæk. (og deres forældre) 1 Definitioner Lyd omfatter både dynamik, tonehøjde (intonation) og artikulation. Dynamik: Kraftigt - svagt; legato staccato strøg. Artikulation: Tryk samt ansats - korte og lange strøg. : Dit tryk og

Læs mere

MUSIKKENS GRUNDBEGREBER

MUSIKKENS GRUNDBEGREBER MUSIKKENS GRUNDBEGREBER Arbejdshæfte til hørelære og almen musikteori af INGE BJARKE LÆRERHÆFTE Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende

Læs mere

hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle

hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle Treklangsmedstemmer s. 1 (TH 14) GENERELT Besætning: Lav koret 3-stemmigt for sopran, alt og tenor i tæt beliggenhed angiv besætningen ud for stemmerne. Korarrangementet er tænkt ud fra at der også tilføjes

Læs mere

VINDBLÆS FRISKOLE MUSIKSKOLEN 2010/2011

VINDBLÆS FRISKOLE MUSIKSKOLEN 2010/2011 VINDBLÆS FRISKOLE MUSIKSKOLEN 2010/2011 Musikskole 2010-2011 Vi byder endnu engang alle hjertelig velkommen til endnu et år på Vindblæs musikskole. Vi ser frem til at møde eleverne i både sammenspil- og

Læs mere

Optagelsesprøve til Musikvidenskab

Optagelsesprøve til Musikvidenskab Optagelsesprøve til Musikvidenskab NB: Ansøgningsfrist 15. marts (For ansøgere til bachelortilvalg er fristen 15. april) Afdeling for Musikvidenskab Institut for Æstetik og Kommunikation Aarhus Universitet

Læs mere

Rhapsodie norvégienne No 1.

Rhapsodie norvégienne No 1. Sil-sammen-Serie Play-together-Series 5 arts Johan Svendsen Rhasodie norvégienne No 1. Arranged by Arne Dich For strings and woodwinds in almost any combination 1. lute 1. oboe 1. clarinet in Eb 1. clarinet

Læs mere

Rytmer. Skalaer i dur og mol

Rytmer. Skalaer i dur og mol Rytmer Treklange og D7 akkorder Nodelæsning Intervaller Skalaer i dur og mol Taktering 1 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk

Læs mere

Symfoniorkestrets instrumenter

Symfoniorkestrets instrumenter Symfoniorkestrets instrumenter Dette hæfte indeholder billeder af instrumenter, instrumentdele og musikere. Man kan printe billederne (måske i et andet størrelsesforhold), man kan hænge dem op, man kan

Læs mere

Klaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v.

Klaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Klaver Modullinje (4. klasse - ) Sololinje 1. Sidestilling / kropsholdning Vis rigtig siddestilling ved klaveret. Snak med eleverne om, hvordan, de sidder derhjemme og kom

Læs mere

Gradsprøver. -program. European Piano Teachers Association

Gradsprøver. -program. European Piano Teachers Association Gradsprøver -program European Piano Teachers Association EPTA Danmark Carit Etlarsvej 4, 2840 Holte Tel: 45 42 29 63 Mobil: 28 39 01 07 Fax: 38 33 52 58 e-mail: info@epta.dk www.epta.dk BG Bank: 1551-0016796603

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Musikteori på video v. Anders Aare

Musikteori på video v. Anders Aare 1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over arrangementsprincipper for poprock arrangement 1) Forberedelse og retning Opgaveformulering (stx A-niveau) Opgaveformulering: "Der skal laves en udsættelse

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

DIEM akustik. Perceptual Fusion and Auditory Perspective. Litt.: Cook kap. 20

DIEM akustik. Perceptual Fusion and Auditory Perspective. Litt.: Cook kap. 20 DIEM akustik Perceptual Fusion and Auditory Perspective Litt.: Cook kap. 20 Introduktion Vores auditive system (hørelsen) er meget følsomt overfor små fluktuationer i frekvens og amplitude Giver os evnen

Læs mere

Musikskole 2009-2010

Musikskole 2009-2010 Musikskole 2009-2010 Velkommen til endnu et år på Vindblæs musikskole. Vi ser frem til at møde eleverne i både sammenspil- og solofagstimerne og håber på mange hyggelige og musikalske timer i løbet af

Læs mere

8 2 Trometer March Con moto e = 120 Soldatertema Den standhatige tinsoldat Martin Lohse november 200 Kor Militær tromme Piano Tt. Kor. Tt. 4 da dagadada dagadada dagadada da da da ga da da da ga da da

Læs mere

MODELSÆT 2; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN

MODELSÆT 2; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN MODELSÆT ; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN Forberedende materiale Den individuelle skriftlige røve i matematik vil tage udgangsunkt i følgende materiale:. En diskette med to regnearks-filer og en MathCad-fil..

Læs mere

VEJLEDNING TIL RØRKLOKKESPIL

VEJLEDNING TIL RØRKLOKKESPIL inn Stubsgaard 8585 lesborg VJLNIN TIL RØRKLOKKSPIL Tidligere trykt som artikel i Tidsskriftet ysik Kemi, udgivet af anmarks ysik- og Kemilærerforening, Julen 1996, 22 årgang nr 5. Revideret i forbindelse

Læs mere

1. Forord. 2. Systemkrav

1. Forord. 2. Systemkrav 1. Forord 2. Systemkrav 3. Installation 4. Manual 1. Forord Dette program er et elektroniske opslagsværk, hvor man hurtigt kan se, de muligheder der er af valg af melodi til en bestemt salme. Samtidigt

Læs mere

Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Fagot. Værkstedslinje/fagottino (2.-3. klasse) Sololinje. Modullinje (4.

Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Fagot. Værkstedslinje/fagottino (2.-3. klasse) Sololinje. Modullinje (4. Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire

Læs mere

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med såvel

Læs mere

Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg

Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Ole Skou feb.2011 side 1 Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg Oplægget er en demonstration af en metode til

Læs mere

wwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber

wwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber wwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber Indhold Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber... 1 Indhold... 2 Lyd er trykforandringer i luftens molekyler... 3 Frekvens,

Læs mere

I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer:

I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer: Rockvokal Gert Uttenthal Jensen Frederiksborg Gymnasium & HF 2005 Flydestemme og akkorder 1. 3-stemmig flydestemme for lige stemmer I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Det

Læs mere

Energien i Vinden. Side 1 af 16. Hvor meget af vindens energi kan man udnytte?? Senest Redigeret 21/10-2009. http://windturbine.me/windturbines.

Energien i Vinden. Side 1 af 16. Hvor meget af vindens energi kan man udnytte?? Senest Redigeret 21/10-2009. http://windturbine.me/windturbines. Hvor meget af vindens energi kan man udnytte?? Senest Redigeret /0-009. htt://windturbine.me/windturbines.html htt://www.unitedenergy.com/df/wind_ower.df Udskr. 7--09 Side af 6 Vindens energi er baseret

Læs mere

Violin 1. Hvor mange strenge er der på en violin? Hvem har skrevet en berømt violinkoncert? Elton John Felix Mendelssohn Madonna

Violin 1. Hvor mange strenge er der på en violin? Hvem har skrevet en berømt violinkoncert? Elton John Felix Mendelssohn Madonna Instrumentquiz side 3 Violin 1. Hvor mange strenge er der på en violin? 17 4 5 2. Hvad er violinen lavet af? Træ Nylon Kobber 3. Hvem har skrevet en berømt violinkoncert? Elton John Felix Mendelssohn

Læs mere

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse MUSIK Forord Formålet med undervisningen i musik er at opelske børnenes naturlige evne og glæde ved at udfolde sig med sang, musik og bevægelse. Undervisningen skal bibringe børnene en livslang glæde ved

Læs mere

GarageBand 09 Introduktion

GarageBand 09 Introduktion GarageBand 09 Introduktion Inkluderer en rundvisning i GarageBandvinduet og trinvise øvelser, som hjælper dig i gang med at fremstille musik og podcasts med GarageBand 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 6

Læs mere

Forslag til undervisningsplan for MGK

Forslag til undervisningsplan for MGK Forslag til undervisningsplan for MGK Klassisk linje Udarbejdet af Bodil Ørum og Hans Mydtskov. Indhold Indledning 1 Instrumental fagblok Hovedinstrument 4 Klaver 5 Teoretisk fagblok Hørelære/teori 6 Musikkundskab

Læs mere

Musikundervisning i den nye skolereform.

Musikundervisning i den nye skolereform. Musikundervisning i den nye skolereform. Den nye skolereform vil give et kæmpe løft til samarbejdet mellem Musikskolen og folkeskolerne i Lemvig Kommune. Det er en enestående chance for at understøtte

Læs mere

Primus begyndervejledning

Primus begyndervejledning Primus begyndervejledning Denne vejledning viser hvordan man laver et Swing arrangement ud fra en MIDI fil. Den Midi fil der er brugt, kan du hente den her: http://www.frborg gymhf.dk/gj/primus. Under

Læs mere

IND I MUSIKKEN. 0 2 år: Babyrytmik 3 5 år: Minimusik på hold 6 8 år: Kæmpe musikværksted Fra 0. klasse: Cello/violin/klaver

IND I MUSIKKEN. 0 2 år: Babyrytmik 3 5 år: Minimusik på hold 6 8 år: Kæmpe musikværksted Fra 0. klasse: Cello/violin/klaver musik skolen IND I MUSIKKEN Det ku være sjovt at lære at spille... Ja og du kan sagtens lære det 0 2 år: Babyrytmik 3 5 år: Minimusik på hold 6 8 år: Kæmpe musikværksted Fra 0. klasse: Cello/violin/klaver

Læs mere

Din brugermanual BEHRINGER BT108 BASSPACK http://da.yourpdfguides.com/dref/2299760

Din brugermanual BEHRINGER BT108 BASSPACK http://da.yourpdfguides.com/dref/2299760 Du kan læse anbefalingerne i brugervejledningen, den tekniske guide eller i installationsguiden. Du finder svarene til alle dine spørgsmål i BEHRINGER BT108 BASSPACK i brugermanualen (information, specifikationer,

Læs mere

Borderline Skolekoncert for indskolingen Undervisningsmateriale til musiklærer - soundpainting

Borderline Skolekoncert for indskolingen Undervisningsmateriale til musiklærer - soundpainting Støttet af Skolekoncert for indskolingen Undervisningsmateriale til musiklærer - soundpainting Indhold 3 Til kontaktlæreren 4 Praktiske oplysninger 5 Koncertplakat til ophængning på skolen 6 Undervisningsmaterialet

Læs mere

MUSIK PÅ TVÆRS. Hanedans Lærervejledning til Elevlyt

MUSIK PÅ TVÆRS. Hanedans Lærervejledning til Elevlyt MUSIK PÅ TVÆRS Hanedans Lærerveledning til Elevlyt Musik på Tværs Lærerveledning til Elevlyt Carl Nielsen: Hanedans fra operaen Maskarade 1 Stykket varer 5 minutter og 5 sekunder. Besætningen er: Træblæsere:

Læs mere

Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement

Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement September 2012 Udarbejdet for Ministeriet for Børn og Undervisning af Niels Brynjolf og Kristian Larsen 1 Indledning I 2010 forfattede

Læs mere

Nero Cover designer. 1. Opstart og justering af Printer første gang! Brug af Nero til at lave labler-indlægmm. til CD/DVD skiver af egenproduktion.

Nero Cover designer. 1. Opstart og justering af Printer første gang! Brug af Nero til at lave labler-indlægmm. til CD/DVD skiver af egenproduktion. Nero Cover designer. Brug af Nero til at lave labler-indlægmm. til CD/DVD skiver af egenproduktion. 1. Opstart og justering af Printer første gang! Start Nero og vælg i sidepanelet til venstre(åbnes ved

Læs mere

BRUGER MANUAL. Model: TK-004 37 TANGENTS MULTI-FUNKTIONS ELEKTRONISK KEYBOARD

BRUGER MANUAL. Model: TK-004 37 TANGENTS MULTI-FUNKTIONS ELEKTRONISK KEYBOARD Model: TK-004 37 TANGENTS MULTI-FUNKTIONS ELEKTRONISK KEYBOARD BRUGER MANUAL 37 tangenter 8 timbre/ 8 rytmer / 4 percussion 8 volume indstillinger 32-level tempo kontrol Optag / afspil /

Læs mere

Word-5: Tabeller og hængende indrykning

Word-5: Tabeller og hængende indrykning Word-5: Tabeller og hængende indrykning Tabel-funktionen i Word laver en slags skemaer. Word er jo et amerikansk program og på deres sprog hedder skema: table. Det er nok sådan udtrykket er opstået, da

Læs mere

Indhold. Musik Lyd Natur/teknik Lyd og Musik. Fra»Musik på Tværs 1998«v/ Lisbeth Bergstedt

Indhold. Musik Lyd Natur/teknik Lyd og Musik. Fra»Musik på Tværs 1998«v/ Lisbeth Bergstedt Musik Lyd Natur/teknik Lyd og Musik Fra»Musik på Tværs 1998«v/ Lisbeth Bergstedt Indhold Musik Lyd Natur/teknik... 2 Lyd... 2 Toner... 3 Musikinstrumenter... 3 Idiofoner...4 Membranofoner... 4 Kordofoner...

Læs mere

SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES...

SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES... 28 omlyd December 2009 SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES... AUTUMN LEAVES ER BLEVET SPILLET I UENDELIGT MANGE UDGAVER. I DENNE ARTIKEL ANALYSERES KEITH JARRETTS UDGAVE, SOM DEN BLEV SPILLET UNDER

Læs mere

Akkordsamling. til guitar. René B. Christensen

Akkordsamling. til guitar. René B. Christensen Akkordsamling til guitar René B. Christensen Akkordsamling til guitar c René B. Christensen, 0 Du er velkommen til at dele dette dokument - helt eller delvist - med andre, sålænge du henviser til det originale

Læs mere

Information om hørelsen

Information om hørelsen Information om hørelsen Informationen er udarbejdet af en arbejdsgruppe ved de audiologiske afdelinger ved H:S Bispebjerg Hospital Vejle Sygehus Ålborg Sygehus Århus Universitetshospital - 1 - Hørelsen

Læs mere

Lær at spille efter becifring

Lær at spille efter becifring 1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - swingbas - melodi og akkord i hjre hånd Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver, - i den

Læs mere

Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010

Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.

Læs mere

Suzukiviolin - suzukibratsch

Suzukiviolin - suzukibratsch Suzukiviolin - suzukibratsch 1 Start/alder 3 7 år. Læs om metoden på www.suzukielev.dk 2. Forældrerolle 1 forælder skal deltage i undervisningen og lære at hjælpe barnet med øvningen derhjemme. 3. Undervisning

Læs mere

Måske en lidt overambitiøs titel. Vi har vel alle en ret personlig oplevelse af hvad musik er. Kan man overhovedet definere hvad musik er? Nej vel.

Måske en lidt overambitiøs titel. Vi har vel alle en ret personlig oplevelse af hvad musik er. Kan man overhovedet definere hvad musik er? Nej vel. Måske en lidt overambitiøs titel. Vi har vel alle en ret personlig oplevelse af hvad musik er. Kan man overhovedet definere hvad musik er? Nej vel. Meningen med dette foredrag er at tage dig med på en

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Mads Pagsberg composer & conductor

Mads Pagsberg composer & conductor M Mads Pagsberg composer & conductor copyright Mads J. Pagsberg If you wish to copy this score please contact Mads J. Pagsberg, Svinget 5 st. tv. 2300 Cph. S, Denmark Phone: + 45 28448807 / + 45 32571175

Læs mere

Horsens Musikskole Undervisningstilbud 2011-2012 MUSIKSKOLEN

Horsens Musikskole Undervisningstilbud 2011-2012 MUSIKSKOLEN Horsens Musikskole Undervisningstilbud 2011-2012 MUSIKSKOLEN Velkommen i Horsens Musikskole år 2011-2012 Musik er fællesskab. Jørn Steffensen, Musikskoleleder I musikskolen lærer du at spille og synge

Læs mere

Primus-begyndervejledning-Jazz

Primus-begyndervejledning-Jazz Primus-begyndervejledning-Jazz Denne vejledning viser hvordan man laver et Swing-arrangement ud fra en MIDI-fil. Den Midi-fil der er brugt, kan du hente den her: http://www.frborg-gymhf.dk/gj/primus/index.htm.

Læs mere

Tips og Tricks 2. Indholdsfortegnelse. 1. De væsentligste features i Fantom-G s sequencer...2. 2. Brug af Sequenceren...3. 3. Audio Track demo...

Tips og Tricks 2. Indholdsfortegnelse. 1. De væsentligste features i Fantom-G s sequencer...2. 2. Brug af Sequenceren...3. 3. Audio Track demo... Tips og Tricks 2 Indholdsfortegnelse Side 1. De væsentligste features i Fantom-G s sequencer...2 2. Brug af Sequenceren...3 Optag Trommer, Bas og Keyboard Brug af Arpeggio og Chord Memory 3. Audio Track

Læs mere

Nodelæsning. Guitarister

Nodelæsning. Guitarister Nodelæsning for Guitarister Jesper og Morten Nordal Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2012 MUFO ISMN-nr:

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Lær at spille klaver - på den rigtige måde

Lær at spille klaver - på den rigtige måde Harman Music Methods København : London Lær at spille klaver - på den rigtige måde Kontakt Harman s Music Methods Tel: +45 3696 8749 DK Tel: +44 207 5588337 UK Email: about@jhmms.org Web: www.jhmms.org

Læs mere

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n Musik s k o l Musik Musik e t j e n e s t e n Kan du høre kirkeklokken, der hvor du bor? Hvordan synes du, den lyder? I gamle dage ringede kirkeklokkerne, når der var krig eller ildebrand. De kunne advare

Læs mere

Systematisk oversigt. 1. del. Det lineære grundlag

Systematisk oversigt. 1. del. Det lineære grundlag Systematisk oversigt 1. del. Det lineære grundlag Tonematerialet... 6 1. Tonesystemet... 6 1.1 Stamtonerne... 6 1.2 Orientering af dybe og høje toner... 6 1.3 Stamtonebetegnelser i de forskellige oktaver...

Læs mere

Din brugermanual APPLE GARAGEBAND http://da.yourpdfguides.com/dref/3673401

Din brugermanual APPLE GARAGEBAND http://da.yourpdfguides.com/dref/3673401 Du kan læse anbefalingerne i brugervejledningen, den tekniske guide eller i installationsguiden. Du finder svarene til alle dine spørgsmål i i brugermanualen (information, specifikationer, sikkerhedsråd,

Læs mere

Word-5: Tabeller (2007)

Word-5: Tabeller (2007) Word-5: Tabeller (2007) Tabel-funktionen i Word laver en slags skemaer. Word er jo et amerikansk program og på deres sprog hedder skema: table. Det er nok sådan udtrykket er opstået, da programmet blev

Læs mere

Gradsprøver - introduktion

Gradsprøver - introduktion Gradsprøver - introduktion E u r o p e a n P i a n o T e a c h e r s A s s o c i a t i o n Bestil prøvemateriale De detaljerede prøveopgaver og repertoireliste tilsendes for 25 kr. + porto ved henvendelse

Læs mere

BASPAKKENS INDHOLD Førsteklases el-bas Polstret taske Førsteklasses tilslutningskabel (ca. 3 m) Justerbar guitarrem 3 plektre Begynderbog til el-bas 2 INDHOLDSFORTEGNELSE EL-BASSENS DELE... 4 INTRODUKTION...

Læs mere

phillip faber kalk & oleander for tenor og bratsch

phillip faber kalk & oleander for tenor og bratsch hilli faber 2009 kalk & oleander l for tenor og bratsch Node til gennemsyn »Kom med flere knive!«www.hillifaber.dk Mit første møde med Lorca var i teaterforestillingen Blodbryllu å Gladsaxe Ny Teater rimo

Læs mere

Vindblæs. Musikskole. Program

Vindblæs. Musikskole. Program Vindblæs Musikskole Program 2013/2014 Velkommen Velkommen til Vindblæs Musikskole! Det er en gave livet igennem at kunne spille på et instrument eller være god til at synge. At spille musik træner ens

Læs mere

Tangent 01 formiddag. Kort præsentation af deltagerne. Oplæg ved Flemming Berg. Teknisk vidensdeling:

Tangent 01 formiddag. Kort præsentation af deltagerne. Oplæg ved Flemming Berg. Teknisk vidensdeling: Tangent 01 formiddag Kort præsentation af deltagerne. Oplæg ved Flemming Berg Teknisk vidensdeling: Bedste IT- ven er mobiltelefonen. Elever bedes optage, filme og nedskrive akkorder med videre på telefonen.

Læs mere

Poparrangement. Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen. Indhold

Poparrangement. Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen. Indhold Poparrangement Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen Indhold Flyde/akkordkor flyd, rytmer og svar... 1 Basstemme... 2 Trommestemme... 3 Medstemme 1... 4 Medstemme 2 Fra terts til sekst... 5 Medstemme

Læs mere

Odsherred Musikskole. Læreplaner Odsherred Musikskole. Violinen Målgruppe: Elever Niveau: Begynder. Elevens navn:

Odsherred Musikskole. Læreplaner Odsherred Musikskole. Violinen Målgruppe: Elever Niveau: Begynder. Elevens navn: - Læreplaner Læreplaner Odsherred Musikskole Målgruppe: Elever Niveau: Begynder v. Finni og Frans Elevens navn: Kropsforståelse - v. Finni og Frans Holde pulsen i et helt stykke. Holde pulsen i et helt

Læs mere

4t 6t 4t 6t 4t 6t 4t 4t 6t 4t 4t

4t 6t 4t 6t 4t 6t 4t 4t 6t 4t 4t Respect Skrevet af Otis Redding. Indspillet af Aretha Franklin i 1967. Analyse: Gert Uttenthal Jensen FORM: Intro 1. omkv 2. omkv 3. omkv Kontrast- 4. Omkv Break Outro (omkv) vers vers vers stykke vers

Læs mere

Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til!

Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til! Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til! Kære elever og forældre! I uge 15 vender musikskolen op og ned på, hvordan vi gør tingene. Den normale undervisning bliver

Læs mere

InterWalk brugermanual. Specifikt til iphone og ipod touch

InterWalk brugermanual. Specifikt til iphone og ipod touch InterWalk brugermanual Specifikt til iphone og ipod touch Indholdsfortegnelse 1. Sådan kommer du godt i gang med InterWalk... 3 1.1 Kort introduktion... 3 1.2 Sådan låser du din skærm op og åbner InterWalk

Læs mere

Instruktion til banelægning i Condes til træningsløb

Instruktion til banelægning i Condes til træningsløb Instruktion til banelægning i Condes til træningsløb Har du ikke Condes 9 på din computer kan det hentes på www.condes.dk RSOK s login oplysninger findes her (kræver login til klubbens hjemmeside, har

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik, Udtryk og viden..side 3 - Indstudering side 4 - Gehør/Improvisation side 5 - Hørelære/teori.side 6

Læs mere

Alt hvad du altid har ønsket at vide om. - men var bange for at spørge dumt om.

Alt hvad du altid har ønsket at vide om. - men var bange for at spørge dumt om. * * Alt hvad du altid har ønsket at vide om - men var bange for at spørge dumt om. 18 41 * 1993 Alt hvad du altid har ønsket at vide om - MINI-BARREGREB - -men var bange for at spørge dumt om. Der findes

Læs mere

Harmonilære. Kompendium. efter. Leif Thybo. 6. udgave

Harmonilære. Kompendium. efter. Leif Thybo. 6. udgave Kompendium efter Leif Thybo 6. udgave 1998 2 Harmonilære Indhold Intervallæren............................................................... 3 Komplementære intervaller.................................................

Læs mere

Motorikken 5.-6. Klasse

Motorikken 5.-6. Klasse Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle

Læs mere

Fagplan for Musik. Sang. Instrumentalspil

Fagplan for Musik. Sang. Instrumentalspil Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

Vektorer og lineær regression. Peter Harremoës Niels Brock

Vektorer og lineær regression. Peter Harremoës Niels Brock Vektorer og lineær regression Peter Harremoës Niels Brock April 2013 1 Planproduktet Vi har set, at man kan gange en vektor med et tal. Et oplagt spørgsmål er, om man også kan gange to vektorer med hinanden.

Læs mere

Invitation til. Musikskolens Musikuge

Invitation til. Musikskolens Musikuge Invitation til Musikskolens Musikuge Uge 9 2014 1 Velkommen til Musikugen Musikskolen omlægger i uge 9 al den almindelige undervisning og tilbyder i stedet andre spændende, anderledes og alternative undervisningstilbud.

Læs mere

- en manual fra Skolekonsulenterne.dk. Versionsdato: April 2008

- en manual fra Skolekonsulenterne.dk. Versionsdato: April 2008 - en manual fra Skolekonsulenterne.dk Versionsdato: April 2008 Indholdsfortegnelse Generelt om manualer fra Skolekonsulenterne.dk...3 Hvad er IrfanView?...4 Få fat i programmet...4 Installer selve programfilen...5

Læs mere

koordinatsystemer og skemaer

koordinatsystemer og skemaer brikkerne til regning & matematik koordinatsystemer og skemaer basis preben bernitt brikkerne til regning & matematik Koordinatsystemer og skemaer, basis 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Konservatoriernes fælles regler om optagelse på Bacheloruddannelser

Konservatoriernes fælles regler om optagelse på Bacheloruddannelser Konservatoriernes fælles regler om optagelse på Bacheloruddannelser 1. Generelle bestemmelser I medfør af 4, stk. 5 i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 1245 af 11. december 2009 om uddannelserne ved

Læs mere

Symfoniorkestrets verden

Symfoniorkestrets verden Symfoniorkestrets verden Til koncert med DR SymfoniOrkestret Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Orkestret, du skal høre spille, er et symfoniorkester. Ved du, hvad et symfoniorkester er?

Læs mere

Nøgle-rytme 1 Jam på congas En intuitiv måde at skabe rytmemønstre på indenfor en nøglerytme, ved spil på congas.

Nøgle-rytme 1 Jam på congas En intuitiv måde at skabe rytmemønstre på indenfor en nøglerytme, ved spil på congas. Nøglerytme 1 Jam på congas Ole Skou Juni 2009 side 1 Nøgle-rytme 1 Jam på congas En intuitiv måde at skabe rytmemønstre på indenfor en nøglerytme, ved spil på congas. Se Video1 Klik Her Se derefter en

Læs mere

Hvordan afspilles/vises materialet i LARM.fm

Hvordan afspilles/vises materialet i LARM.fm Hvordan afspilles/vises materialet i LARM.fm Når du har lært de mange måder, hvorpå det er muligt at søge i LARM.fm s materiale, er det relevant at vide, hvilke muligheder du har for at afspille radio-

Læs mere

Blæsere i sammenspil Ole Skou 11-03-2013 side 1 Blæsere i sammenspil. Indledning... 1 Overtoner - naturtoner... 2

Blæsere i sammenspil Ole Skou 11-03-2013 side 1 Blæsere i sammenspil. Indledning... 1 Overtoner - naturtoner... 2 Blæsere i sammenspil Ole Skou 11-03-2013 side 1 Blæsere i sammenspil. Indledning.... 1 Overtoner - naturtoner... 2 Messing blæsere... 3 Grebstabel for ventil blæsere (noteret):... 3 Messingblæseres særheder

Læs mere

Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Elguitar. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse)

Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Elguitar. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire

Læs mere

PASSEPARTOUT. Hvad? Hvorfor? Hvordan?

PASSEPARTOUT. Hvad? Hvorfor? Hvordan? PASSEPARTOUT Hvad? Hvorfor? Hvordan? HVAD? Ved en passepartout forstås i denne gennemgang en ramme, som består af en passepartout-papplade i kraftigt, syrefrit pap med et udskåret hul. Hullet har skrå

Læs mere